Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder

Transkript

1 Neuropati i benene og Fodterapi Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder Neuropati i benene kan være præget af smerter eller nedsat følelse. En komplikation til neuropati kan være fodsår diabetiske fodsår Symptomer: Smerterne er pinagtige og beskrives ofte som stikkende, jagende. Fødder og ben er meget følsomme for selv den letteste berøring. Ved nedsat følelse beskrives symptomerne som at gå på vat, nedsat følelse for varme og kulde, og personen med diabetes kan eksempelvis ikke mærke, om der er en sten i skoen, eller om skoen trykker Hvordan forebygger vi udvikling af fodsår. Dagligt eftersyn af fødderne (trykmærker, følelse, farve, svamp, revner, tørhed, ligtorne) for at forebygge udviklingen af fodsår Fodtøj, der passer strømper af bomuld/uld Undgå fodbade, varmedunk og varmepude Vær sikker på, at huden mellem tæerne er tør Undgå at gå med bare fødder Brug kun fodfile med sandpapir Fødderne smøres dagligt (undgå creme med carbamid, hvis der er sår) smør ikke mellem tæerne Plejepersonale klipper ikke negle på fødderne ved diabetikere Henvisning til statsautoriseret fodterapeut Alle patienter med Type 2 Diabetes skal henvises til fodterapeut og tilbydes fodstatus en gang årligt. Fodstatus danner grundlag for en risikovurdering, der afspejler patientens risiko for at udvikle fod sår. Fodterapeuten sender kopi af fodstatus og risikovurdering til den henvisende læge. Borgeren får en kopi med Tilskudsregler Overenskomst pr. 1. juni 2011 om fodterapi indgået mellem Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter og Danske Regioner indebærer, at alle diabetespatienter får ret til en årlig fodstatus og risikovurdering. Det er stadig gældende. Risikovurderingen er afgørende for antal tilskudsberettigede behandlinger pr. år. Ønskes flere behandlinger end dem, fodterapeutens fodstatus/risikovurdering giver ret til, skal borgeren selv betale. Tilskud efter lægehenvisning til statsautoriseret fodterapeut er 50 %.

2 Opdateret liste over fodterapeuter i Kommunen Fodterapeut med tilskud fra regionen. OBS; De fodterapeuter der er på listen med tilskud fra regionen, har et ydernummer. Det betyder at borgeren kan få 50 % refusion Navn og adresse Telefon og mail adresse Hjemmeside Susan Bjerg Boiesen Jyllandsgade 1, B Charlotte Thomsen Jyllandsgade 1, B Susanne Pilgaard Andersen Vestergade 1, 1. Tove L. Nautrup Vestergade 1, 1 Birthe Connie Glud Ballingvej 41 Conny Bækgaard Stisen Havrevænget Roslev Karin K. Raahede Ballingvej susan@skivefodterapi.dk fam.thom@mail.tele.dk fodterapiskive@gmail.com fodklinik.nautrup@gmail.com birthe.glud@gmail.com conny.7870@gmail.com karinraahede1504@hotmail.com Fodterapeut uden tilskud fra Regionen. Dvs at borgeren ikke kan får 50 % refusion Navn og adresse Telefon og mail adresse Hjemmeside Anja Padkjær Jyllandsgade 1 B Ann-Marie Jakobsen Ballingvej 41, Hem Helle Lundsby Dølbyvej 133 Vinde 7800 SKIVE Hellelundsbymail.com

3 ABEJDSGANGE II Fodtjek hos diabetikere Med diabetes går til egen læge LÆGE FODTERAPEUT INSTANS Udreder og Udfører fodstatus henviser til og vurderer fodstatus hos risikogruppe fodterapeut 1 og hyppighed af gang årligt fodpleje KOMMUNE Bevilliger tilskud til fodterapi jf. risikogruppe Med diabetes som går til egen læge og som går til fodterapeut og som er tilknyttet Hjemmesygepleje/Hjemmepleje HJEMMESYGEPLEJE Planlægger hjælp til fodtjek afhængigt af risikogruppe 2, 3 eller 4 (neuropati iskæmi) Udfører fodtjek hos borgere med høj risiko Uddelegering af fodtjek i ukomplicerede tilfælde HJEMMEPLEJE Udfører fodtjek i ukomplicerede tilfælde Videregiver observationer til hjemmesygepleje - se fodtjek

4 Telemedicin Obs når I opretter patienter med diabetiske fodsår i plejenet: Borgerens almene tilstand Ømhed/ændret smerteoplevelse Varme af foden Temperatur At notater i pleje.net på patienter med diabetiske fodsår indeholder ovenstående parametre. At alle sundhedspersoner (hospitaler, almen praksis og kommuner), som indgår i behandling af patienter med diabetiske fodsår har skærpet opmærksomhed på, at patienter, som får diabetiske senkomplikationer, er alvorligt syge, og at det er vigtigt at sikre et helhedssyn på patienten ved behandling. Hvis patienten har symptomer fra alvorlige følgesygdomme (co-morbiditet) og symptomer, der ikke kan henføres til selve såret, henvises patienten til nærmere undersøgelse hos enten praktiserende læge, vagtlæge eller i diabetesambulatorium. 6. Sår / Diabetes Fodtøj Ortopædisk fodtøj til borgere med Diabetes Vedr. ortopædisk fodtøj sagsbehandler myndighedsafdelingen efter Servicelovens 112. Der er ikke specielle regler for diabetesfødder. Myndighedsafdelingen foretager altid en individuel konkret vurdering. Skive Kommune har pt. leverandøraftale med Bandagist-Centret. Skive Kommune er kun forpligtet til at bevilge det bedst egnede og billigste produkt. Borgerne har frit valg til at vælge den leverandør og det produkt, de ønsker. Hvis de vælger et dyrere produkt eller leverandøren ikke kan være med på prisen i leverandøraftalen, så vil borgeren selv skulle betale prisdifferencen.

5 Serviceloven vejledningen: Ortopædisk fodtøj 89. Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en svær foddeformitet (f.eks. knyster og overvidde) eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko) Der vil kunne ydes hjælp til borgere, der er overfølsomme over for f.eks. limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj. For borgere, som på grund af forskel i benlængde eller som på grund af følger efter årebetændelse har brug for enten sålforhøjelse eller ortopædisk fodtøj gælder, at lidelsen skal kunne betragtes som invaliditet eller varigt sygdomsbetinget svagelighed eller en foddeformitet. Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges og anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Hvis der er behov for ortopædisk fodtøj til forskellige årstider og formål, skal det kunne dokumenteres, at borgeren har et behov herfor, og at brugen ikke er meget begrænset. Der kan ydes støtte til forsåling og udbedring af ortopædisk fodtøj. Det vil være hensigtsmæssigt, at reparationen udføres af leverandøren af fodtøjet, idet læsten til skoen vil kunne danne baggrund for en optimal udbedring af det ortopædiske fodtøj. Hensigten er, at udskiftningsintervallet for ortopædisk fodtøj kan øges. Der kan dog ikke stilles betingelse om, at det gamle fodtøj forsåles og udbedres, før der bevilges hjælp til nye sko. Til borgere over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned efter individuel konkret vurdering. Særlige forhold (f.eks. erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser) kan bevirke større eller særlig slitage, der gør hyppigere udskiftninger nødvendige. Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelighed). Ortopædiske fodindlæg 90. Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsens 12 ydes støtte til ortopædiske fodindlæg til borgere med en foddeformitet, der gør det muligt at benytte en almindelig, fabriksfremstillet sko. Der kan ligeledes ydes hjælp til tilretning af almindeligt fodtøj. 79&RegionId=0&Sex=0&AgeGroup=0&DisabilityFriendlyAccess=false& Consultation=false& App ointmentreservation=false& prescriptionrenewal=false Region Midtjylland: Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Praktisk diabetespleje og behandling Juni revideret juni 2014 DiabetesUdvalg Region Syddanmark