Vi vil sikre, at grundlæggende idealer om lærdom og dannelse videreføres i pagt med tiden, og at skolen er en sund og økonomisk stærk virksomhed.

Transkript

1 NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNI Februar 2009 HILSEN FRA HEIS Kære Gammelherlovianer. Der er sket meget på Herlufsholm siden sidste nyhedsbrev i august, men nogle af de største begivenheder har nok været vedtagelsen af skolens nye vision og indvielsen af vores nye elevgård, Bodilgården. I efteråret afsluttede vi første fase af en større visionsproces, som har involveret mange mennesker; både elever, ansatte, forældre, gammelherlovianere og flere øvrige interessenter. Dermed har Herlufsholm nu vedtaget en ny vision og mission for skolen, samtidig med at vi har fået fastslået, hvilke værdier, der skal være de bærende på Herlufsholm. Herlufsholms nye vision er: Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse. Hermed ønsker vi at understrege, at skolen skal forblive en dansk skole, idet skolens værdier og pædagogiske principper fortsat skal bygge på den danske kulturarv. Samtidig med dette skal skolen naturligvis bevare et globalt udsyn. Ligeledes ønsker vi at sætte fokus på, at skolens kernekompetence, nemlig det at uddanne og opdrage børn og unge i nogle helt unikke rammer, skal være i verdensklasse. Lige nu arbejder vi på højtryk for at omsætte visionen til konkrete tiltag, såvel store som mindre. Vi gør, hvad vi kan, for at involvere så mange som muligt i handlingsplanerne, så visionen bliver understøttet på alle niveauer. Vores fundament er udtrykt i skolens mission: Vi vil sikre, at grundlæggende idealer om lærdom og dannelse videreføres i pagt med tiden, og at skolen er en sund og økonomisk stærk virksomhed. Hvis du er interesseret i at læse mere om skolens nye vision, mission og bærende værdier, henviser jeg til vores hjemmeside under yderligere materiale. I dette nyhedsbrev har vi valgt at sætte to Gammelherlovianere stævne til en snak om deres tid på hhv. Herlufsholm og i Forsvaret. Den ene er nuværende forstander for Herlufsholm og gammelherlovianer årgang 59 - Jens Greve. Den anden er oberstløjtnant og gammelherlovianer årgang 82 - Mads Rahbek. Det, de kan fortælle, afspejler tydeligt, at Herlufsholm (og Forsvaret) har udviklet sig en del frem til i dag. Mads Rahbek kan I også få lejlighed til at opleve søndag d. 8. marts kl. 19 på 1/10

2 Herlufsholm Skole, hvor han vil fortælle om sin seneste mission i Afghanistan. Se nærmere oplysninger om tilmelding sidst i artiklen. Desuden er det med stor glæde, at vi i dette nyhedsbrev kan fortælle om indvielsen af vores nye elevgård, Bodilgården, som er anden fase af skolens store byggeprojekt og som vil være med til at sikre rigtig gode og trygge rammer for især de yngste elever. Endvidere er det en fornøjelse at kunne informere om et nyt unikt tiltag på Herlufsholm: En gæsteprofessor i undervisningen. Sidst, men ikke mindst er vi stolte over at præsentere Herlufsholms første guldvinder i Duke of Edinburgh-programmet. Et program, som vi også har omtalt i tidligere nyhedsbreve. Til orientering afholder Herlufsholm Alumni, i samarbejde med Herlovianersamfundet, igen jubilæumsstævne for alle med 5-års jubilæum. Jubilæumsstævnet afholdes lørdag d. 2. maj 2009 og er for årgangene 39, 44, 49, 54, 59, 64, 69, 74, 79, 84, 89, 94, 99 og 04. Alle jubilarer får tilsendt en invitation til jubilæumsstævnet i slutningen af marts, og vi håber, at så mange som muligt har lyst til at gense hinanden og skolen denne dag. Med venlig hilsen Heis ARTIKLER I DETTE NYHEDSBREV: To generationer på Herlufsholm og i forsvaret interview med Jens Greve og Mads Rahbek S. 3 Bodilgården indviet om indvielsen af Herlufsholm Skoles nyeste elevgård S. 6 John Donaldson gæsteprofessor på Herlufsholm om Herlufsholm Skole nye unikke undervisningstiltag S. 8 Elev fra Herlufsholm vinder guld om den første guldvinder af Duke of Edinburgh-programmet - S. 9 2/10

3 TO GENERATIONER PÅ HERLUFSHOLM OG I FORSVARET INTERVIEW MED JENS GREVE OG MADS RAHBEK Jens Greve Mads Rahbek Hvad har Herlufsholm Skole og Forsvaret at gøre med hinanden? Umiddelbart ikke meget, men efter studentereksamen fra Herlufsholm vælger flere diple et kortere eller længere ophold i Forsvaret. En kold januardag på Frederiksberg Slot mødtes to gammelherlovianere, som valgte en militær karriere, til en snak om netop Herlufsholm og Forsvaret. De har mødt hinanden før, men har på mange måder forskellige oplevelser af både Herlufsholm og Forsvaret. De to herrer er forstander Jens Greve ( 59), som også er tidligere chef for Hærens Kampskole og Den Kgl. Livgarde, og oberstløjtnant Mads Rahbek ( 82), som har været bataljonschef ved Livgarden og desuden tidligere næstkommanderende for Den Danske Bataljon i Afghanistan hold 4. Tiden på Herlufsholm Jens Greve var kostelev på Herlufsholm fra Jeg kom til Herlufsholm, fordi der dengang var for langt til det nærmeste gymnasium (Viborg) fra mit hjem. I min tid var Herlufsholm et mere intimt sted. Der var kun 180 kostelever alle drenge, og hørere, så alle kendte alle, og Herlufsholm var et lukket samfund. Vi mødte kun andre elever fra Næstved, når der kom piger ud på skolen til danseundervisningen. Det var ikke altid nemt at være kostelev dengang, men jeg ser det alligevel som en meget værdifuld og dyr gave, som mine forældre gav mig ved at sende mig på Herlufsholm. Mads Rahbek gik på Herlufsholm som dagelev i , en periode i skolens historie, hvor der var flere dagelever end kostelever, fordi amtet på daværende tidspunkt gav frit valg mellem at gå på Næstved Gymnasium og Herlufsholm. Det var tydeligt, at skolen ikke helhjertet tog imod dageleverne dengang. Vi var der på en slags tålt ophold, og man gjorde ikke noget fra skolens side for at integrere dageleverne med kosteleverne. Jeg havde dog en ok tid på skolen, hvor bl.a. min interesse for jagt og det forhold, at min far var gammelherlovianer, gjorde, at jeg også lærte nogle kostelever at kende, fortæller Mads Rahbek. Valget af en militær karriere Efter gymnasiet startede både Mads Rahbek og Jens Greve i Forsvaret. Jens Greve fortæller: For mig var det lidt af en drengedrøm, måske præget af tiden efter 3/10

4 2.verdenskrig, hvor der var et særligt skær over det at være i Forsvaret. Så jeg blev rekrut i Livgarden og syntes, det var ret forfærdeligt. Mange af de ting, vi skulle foretage os, var tåbelige. Jeg fortsatte dog på Sergentskolen, hvor øvelserne ofte forekom lige så tåbelige direkte chikane som fuldstændig tog gejsten fra eleverne. Her kom mit kostskoleoprør op i mig, og i tide og utide måtte jeg tage imod disciplinarmidler. På det tidspunkt droppede jeg min drøm om Officersskolen og valgte som 19-årig at blive reserveofficer, og der fik jeg gejsten tilbage. Nu kunne jeg bestemme mere og i stedet vælge at motivere mandskabet positivt. (JG fik allerede som 20-årig kommando over en deling på 60 værnepligtige gardere og sergenter). Derefter startede jeg på jurastudiet, og det blev da også til et par semestre, hvor jeg indimellem var tilbage i Forsvaret som delingsfører. I sidste ende vandt Forsvaret, og så kom jeg på Officersskolen. For Mads Rahbek var drengedrømmen helt anderledes: I skolen drømte jeg om at blive dyrlæge, men karaktererne slog ikke til, og samtidig var jeg draget af, at min far, som var reserveofficer, altid var utrolig glad ved at gøre tjeneste ved Livgarden. Så jeg blev officersaspirant på Sergentskolen, og det var noget ganske andet, end det, Jens Greve har oplevet. Vi blev behandlet som voksne mennesker det var ikke uden grund, at Forsvarets officersuddannelse på det tidspunkt var kendt som en af de førende lederuddannelser i landet, fortæller Mads Rahbek. På mission i udlandet Deres veje krydsedes ved Jens Greves sidste større militærmission og Mads Rahbeks første. De var begge udsendt til eks-jugoslavien, Jens Greve som oberst og chef for hold 2, og Mads Rahbek som kompagnichef på hold 3. Efter overdragelsen fra hold 2 til hold 3 ringede Jens Greve til Mads Rahbeks mor for at forsikre hende om, at hendes dreng havde det godt. (JG var på det tidspunkt den eneste i styrken, som havde telefon direkte til Danmark). De smiler ved tanken om dette opkald, for de ved begge af erfaring, at mødrene tit er dem, der har det sværest, når soldaterne bliver udsendt. Snakken om missionen i eks-jugoslavien kommer også til at handle om, hvordan Forsvaret har ændret sig fra at være et forsvar af fædrelandet mod Warszawapagten til en moderne professionel styrke, som sendes på internationale fredsbevarende/- skabende missioner langt fra Danmark. Vendepunktet var indsættelsen af Olfert Fischer i den 1. Golfkrig, fortæller Jens Greve. Det var dér, Danmark for første gang var del af en reel krigsstyrke. Kort tid efter kom indsatsen via FN med fredsbevarende enheder i eks-jugoslavien. Mads Rahbek supplerer: Politisk havde man besluttet at sende danske soldater af sted til krigszonen, men Forsvaret var reelt slet ikke gearet til at håndtere de oplevelser, soldaterne fik. Det blev man faktisk først omkring slutningen af 1990 erne, da man have erfaret, at der var nogle soldater, som brød sammen, når de kom hjem fra en mission. Jens Greve beretter fra sin mission med hold 2 i eks-jugoslavien: Jeg var meget opmærksom på, hvilke reaktioner, der kom fra de menige soldater, når de havde oplevet voldsomme ting, men jeg var ikke som sådan uddannet til at håndtere det. Instinktivt brugte jeg mine erfaringer som kostelev, hvorfra jeg vidste, at det værste, man kan med ubehagelige oplevelser, er at gå og ruge over dem alene. Jeg besluttede derfor, at når en gruppe soldater havde oplevet voldsomme ting, så blev de taget ud og samlet lige umiddelbart efter og her tvunget til at tale med hinanden 4/10

5 om det, de havde oplevet. Derefter blev de sendt ud igen med det samme, så resten kunne falde på plads stille og roligt. Det, jeg havde lært som kostelev, var, at når man får sat ord på det, som gør ondt, så er man nærmest usårlig bagefter. Men det var vigtigt, at soldaterne kom tilbage i marken med det samme, for ellers ville deres tanker alene være på de ting, de havde oplevet. Mads Rahbek fortæller fra sin mission med hold 3 i eks-jugoslavien: Den store mentale udfordring i eks-jugoslavien var, at vi ikke måtte slå igen. Vi var tilskuere til nogle menneskers grusomheder, men måtte ikke nedkæmpe forbryderne; og den magtesløshed, det giver, slider på soldaterne. Forsvaret lærte meget af indsatsen i eks-jugoslavien, og i dag er de ting, Jens Greve brugte, blevet professionaliseret så soldaterne skal gennem både debriefing og defusion ; vi har psykologer og feltpræster, som individuelt kan hjælpe soldaterne med at bearbejde oplevelser og så er det ikke længere et tabu at benytte sig af den slags hjælp. Mads Rahbek har senest været næstkommanderende for Den Danske Bataljon i Afghanistan hold 4, hvor fem danske soldater mistede livet: Det koster menneskeliv at være i krig, både fjendens og vore egne soldaters, og jeg savner af og til, at både politikerne, som har sendt os af sted, og befolkningen i øvrigt, anerkender den indsats, som de danske soldater yder i Afghanistan. Der er en underspillet tilbageholdenhed måske janteloven som gør, at soldaterne ofte må forsvare, at de ønsker at gøre en forskel i verden det er ærgerligt. Vi diskuterer ikke det politiske mandat, vi arbejder ud fra, med de menige soldater. Derimod fokuserer vi på, at den indsats, de danske soldater yder, har en kæmpe betydning for de lokale, og det er også det, soldaterne selv oplever, og derfor synes de at deres indsats er meningsfyldt. Som soldat yder man sin indsats der, hvor politikerne beslutter, at vi skal være, men personligt ville jeg da have svært ved at sætte mit liv på spil for noget, som jeg ikke også selv troede på. Det er missionerne, der fylder stærkest i erindringen hos både Jens Greve og Mads Rahbek, og der, hvor de faglige udfordringer har været størst. De er enige om, at de udsendte danske soldater er blandt verdens bedste, og dette skyldes ikke mindst den holdning og uddannelse, som de har med sig fra det danske skolesystem. Danske soldater har grundlæggende et menneskesyn, som gør dem vellidte, lige meget hvor i verden de kommer hen. Et menneskesyn, der er udtryk for nogle værdier, som både Jens Greve og Mads Rahbek oplever er et vigtigt fundament for eleverne på Herlufsholm Skole FOREDRAG MED MADS RAHBEK Søndag d. 8. marts kl. 19:00 i Festsalen holder Mads Rahbek foredrag om den danske indsats i Helmand-provinsen. Alle nuværende og tidligere diple er velkomne til foredraget, som dog kræver en tilmelding på alumni@herlufsholm.dk eller på tlf.nr /10

6 BODILGÅRDEN INDVIET På Herluf Trolles fødselsdag 14. januar blev Herlufsholm Skoles nye sovesal Bodilgården - indviet. Det skete under musik fra Bodilgården All Stars, et af skolens elevbands, og med taler fra hhv. Heis, Stander, direktør og bestyrelsesformand for Villum Kann Rasmussen Fonden, Lars Kann Rasmussen. Billedet til højre: Lars Kann Rasmussen afslører portrættet af sin mor Bodil Kann Rasmussen. Elevgården er opkaldt efter afdøde Bodil Kann Rasmussen, som var ægtefælle til fondens stifter, Villum Kann Rasmussen. At det er hende, der lægger navn til byggeriet, begrundede Lars Kann Rasmussen med, at netop hun kendte til det som mor at skulle sende sine børn på kostskole, og at det ville have glædet hende, at byggeriet netop skal sikre ekstra trygge rammer omkring de mindste kostelever. I sin indvielsestale drog forstander Jens Greve en parallel mellem den måde, hvorpå Herluf Trolle forvaltede sin arv ved at grundlægge Herlufsholm med den måde, som arvingerne efter Villum Kann Rasmussen forvalter deres på, ved bl.a. at være hovedsponsor for Bodilgården. Når Villum Kann Rasmussen Fonden har indvilliget i at være hovedsponsor for byggeriet, skyldes det ifølge Lars Kann Rasmussen, at han via sit medlemskab af skolens bestyrelse fra , fik stor respekt for den måde, Herlufsholm i dag ledes på, og for skolens visioner om elevernes udvikling. Villum Kann Rasmussen Fonden har doneret ca. 29 mio. kr. af Bodilgårdens samlede anlægssum på godt 37 mio. kr. Fonden har også tidligere støttet Herlufsholm, da den i 1995 donerede knap 4 mio. kr. til renovering af skolens fysikum. Heis henviste også til både det gamle og det nye i sin tale, hvori han bl.a. sagde. Mange kostskoler har forkastet brugen af sovesal som forældet, mens vi på Herlufsholm opererer med elevgårde som enheder, hvor eleverne har deres opholdsog læseværelser og sover på sovesalen. Der er gode argumenter pædagogiske, psykologiske og traditionsbetingede for at beholde dette koncept. Det er i tråd med en opdragelse, som skolen også fremover vil stå for, og eleverne trives som helhed i disse rammer. Arkitektonisk er Bodilgården harmonisk afstemt med skolens øvrige byggeri, men den adskiller sig ved en langt mere fleksibel indretning og mindre sovesale, samtidig med at den opfylder de nyeste energimæssige standarder i materialevalg. Elevgården, som er på 1900m2 fordelt over 2 etager, består af en hovedlænge, hvorfra der går tre fløje. I hovedlængen er der fælles opholdsrum, og i fløjene finder man elevernes humre med tilhørende sove-, bade- og hyggerum. Gården kan rumme mellem 36 og 42 elever. Det er arkitektfirmaet White Arkitekter A/S, der har tegnet Bodilgården, og Børge Jakobsen & Søn A/S, som er hovedentreprenør på byggeprojektet. Både arkitektfirma, entreprenør og håndværkere fik mange rosende ord med fra skolens direktør Ole 6/10

7 Jung, som udtrykte stor tilfredshed med den måde, byggeriet er forløbet på; kvaliteten har været i højsædet, samtidig med at byggeplanernes tidsplan er blevet overholdt. Sovesalslærerparret, Josephine og Jakob Hartmann, som (sammen med deres tre børn) skal bo på Bodilgården og tage sig af dens elever, flyttede ind lige før jul, og i ugerne efter indvielsen rykkede de forventningsfulde elever ind på deres nye sovesal fra hhv. Vuen og Egmontgården, som nu er under kærlig renovering. Bodilgården er anden fase af skolens udbygningsplaner og dermed endnu et succesfuldt resultat af Herlufsholms fundraisingarbejde, som siden 2003 har skaffet skolen næsten 80 mio. kr. Udbygningernes overordnede sigte er at løfte kvaliteten for skolens fritids-, skole- og kostskoleliv. Første fase var byggeriet af Trollehallen, en stor moderne sportshal, som blev indviet maj Næste store byggeprojekt bliver en ombygning og udvidelse af gymnasieafdelingen, som skal igangsættes, når der er indsamlet tilstrækkelige donationer. Som privatskole er Herlufsholm henvist til egen- eller ekstern finansiering ved nye byggerier. Da skolen samtidig ønsker at kunne yde tilskud til forældrebetalingen for egnede elever med begrænsede midler, er det en vigtig opgave for Herlufsholm at skaffe finansiering til byggeprojekterne; dels gennem gaver fra forældre, gamle elever og andre med tæt tilknytning til skolen; dels gennem ansøgninger til fonde og erhvervsvirksomheder. Lige nu samler vi derfor ind til ombygningen og udvidelsen af gymnasieafdelingen. Billede: Den færdigbyggede Bodilgård VIL DU STØTTE HERLUFSHOLM Herlufsholm Skole er meget taknemmelig for alle små og store donationer, som hjælper til at realisere visionen om at være en skole i verdensklasse. Ønsker DU at donere et beløb til Herlufsholm, kan du foretage en indbetaling på følgende konto i Danske Bank: Reg.nr.: 4180 Konto: IBAN: DK BIC/SWIFT: DABADKKK 7/10

8 Donationen kan fradrages efter reglerne om gaver til visse foreninger. Du vil efterfølgende blive kontaktet af skolen. Ved særligt store donationer bedes du kontakte direktør Ole Jung direkte på tlf.: eller via mail: jung@herlufsholm.dk Testamentering af donation En donation til skolen kan også ske ved at tilgodese Herlufsholm Fonden via arv. Der beregnes ikke boafgift (det, der tidligere hed arveafgift) af den del af et dødsbo, som skolen betænkes med. JOHN DONALDSON GÆSTEPROFESSOR PÅ HERLUFSHOLM Når gymnasieeleverne på Herlufsholm kommer tilbage efter vinterferien, venter der dem et helt særligt undervisningstilbud. For at udfordre og dygtiggøre de fagligt stærke elever tilbyder Herlufsholm nu, som formentlig det eneste gymnasium i landet, et gæste-professorat. Den første gæsteprofessor bliver John D. Donaldson, som dækker faget matematik. Ud over sine faglige meritter er han kendt af de fleste som far til H.K.H. Kronprinsesse Mary. Professor John Donaldson skal, udover at undervise elever, desuden lave master classes og workshops for lærere og elever og derigennem Billedet: John Donaldson være med til at stimulere og inspirere deres undervisning. Gæsteprofessoratet strækker sig over 4 uger placeret med to uger i foråret 2009 og to uger i efteråret I perioden bor John Donaldson på skolen og vil være en del af skolens øvrige liv. Projektet finansieres delvist af en velvillig donation fra Knud Højgaards fond på ,- kr. Ideen med gæsteprofessorater er at kunne udfordre og dygtiggøre elever, som er særligt fagligt stærke. Vi har programmer og projekter, som udfordrer skolens elever i almindelighed og støtter dem, som har brug for ekstra hjælp, men hidtil har vi ikke haft særlige tilbud til de virkelig talentfulde og intelligente elever. Ved at ansætte en universitetsprofessor ønsker vi især at stimulere disse elever, og samtidig får lærerne glæde af samværet med John Donaldson, udtaler Heis. Det er matematiklærerne på Herlufsholm, som har ønsket professor John Donaldson som den første gæsteprofessor. Temaet for hans undervisning vil være matematiske anvendelser. John Donaldson er ekspert i brugen af matematiske modeller på fænomener i naturen med samfundsmæssig gavn som f.eks. strømforhold og oliesporing. John Donaldson har tidligere undervist på Oxford University og har i mange år været leder af matematikafdelingen på University of Tasmania, hvor han senere blev dekan for fakultetet for naturvidenskab og teknologi. Senest har han været gæsteprofessor på KAIST i Sydkorea, på Århus Universitet og efterfølgende på Københavns Universitet. 8/10

9 ELEV FRA HERLUFSHOLM VINDER GULD Den første elev fra Herlufsholm Skole, og formentlig også den første dansker, har nu gennemført det internationalt anerkendte udviklingsprogram for unge The Duke of Edinburgh s Award på guldniveau. Gennem et helt år har Frederik Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som går i 3.g., udfordret sig selv sportsligt, fagligt og socialt, for nu at kunne høste guldmærket. Frederik fik overrakt guldmærket ved en officiel ceremoni i slutningen af november på St. James Palace i London. Guldmærket blev overrakt af Mr. Jake Meyer (der som den yngste har besteget Mount Everest), og Frederik fik desuden lejlighed til her at hilse på stifteren af programmet The Duke of Edinburgh personligt. Billedet til højre: Frederik efter overrækkelsen af mærke og diplom. Det har været et utrolig spændende år fortæller Frederik, som bl.a. har udfordret sig selv som fodboldtræner for skolens grundskoleelever. Jeg ville være den første, som tog guldmærket, og derfor har jeg knoklet på for at kunne gennemføre programmet inden for et år. Jeg har brugt meget tid på det, og det har stillet store krav til mig, både i forhold til at skulle planlægge aktiviteterne og, ikke mindst, i forhold til at skulle påtage sig et ansvar, jeg ikke før har prøvet at have. Den sidste disciplin, Frederik har gennemført, er en ekspedition over 4 dage i North York Moors, en nationalpark i England. Som del af en gruppe på 5 drenge, skulle han på egen hånd og uden brug af elektroniske hjælpemidler vandre og navigere sig vej gennem nationalparken. Det var spændende at skulle klare sig selv gennem vildnisset, og jeg synes, at jeg er blevet mere modig efter den tur. Det har i det hele taget betydet meget for mig at gennemføre programmet, og jeg håber, mange flere vil følge efter for det er en stor oplevelse! The Duke of Edinburgh s Award blev introduceret i England i 1956 og har siden bredt sig til mere end 100 lande. Formålet med programmet er, at unge tilskyndes til at give sig selv udfordringer, som er personligt og socialt udviklende. Samtidig skal den unge blive opmærksom på andre menneskers behov og være parat til at hjælpe. Herlufsholm Skole startede programmet i 2007 med to pionergrupper, som har banet vejen for, at alle elever fra 8.klasse til 3.g nu kan deltage. Herlufsholm er den eneste skole i Danmark, som tilbyder dette program, som kan tages såvel på bronze-, sølvog guldniveau. Frederik er den første elev på Herlufsholm Skole, som har gennemført programmet på guldniveau. Udover guldmærket har Frederik fra Herlufsholm modtaget Trolleskjoldet for sin indsats. Man kan læse mere om Duke of Edinburgh-programmet på og skulle man have fået lyst til at stille ressourcer eller kompetencer til rådighed for skolen, må man meget gerne henvende sig til fritidsinspektør Jacob Normann (ansvarlig for Duke of Edinburgh-programmet). Kontaktinformation: jno@herlufsholm.dk eller tlf.: /10

10 Næste nyhedsbrev kommer i august 2009 tilmelding kan ske ved at sende en mail til alumni@herlufsholm.dk indeholdende navn og årgang. Redaktør: Louise Heiberg Lund, Kommunikationsleder på Herlufsholm Skole. Herlufsholm Skole og Gods Att.: Herlufsholm Alumni Herlufsholm Allé Næstved alumni@herlufsholm.dk Web: 10/10