RETABLERING I BEFÆSTEDE AREALER. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord mv.

Transkript

1 RETABLERING I BEFÆSTEDE AREALER DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord mv.

2 6.1 Generelt Målet med retablering er, at den nye og den gamle befæstelse kan fungere som en enhed. Ledningsgraven skal efter retablering have de samme funktionsegenskaber som den eksisterende jord og befæstelse med hensyn til bæreevne, deformationsegenskaber, drænevne og frostfarlighed. Kvalitetskravet til retablering efter et ledningsarbejde er derfor, at ledningsgraven hverken skal have ringere eller bedre funktionsegenskaber end den gamle befæstelse. NOTE: Den bedst mulige retablering opnås, hvis de opgravede materialer lagvis kan genindbygges til deres oprindelige placering og tæthed. Opgravede materialer bør altid genbruges, hvis det er muligt. Hvis genbrug ikke kan lade sig gøre fx fordi de opgravede materialers sammensætning og tilstand ikke tillader tilstrækkelig komprimering vælges erstatningsmaterialer, der i så stor udstrækning som muligt har de for retableringen nødvendige funktionsegenskaber.

3 6.1 Generelt (forsat) Det skal sikres, at der ikke forekommer skadelig materialevandring mellem lag i ledningsgraven og mellem ledningsgraven og dens omgivelser. Endvidere skal det sikres, at den retablerede ledningsgrav ikke medfører skadelige ændringer af omgivelsernes afvanding, afdræning og grundvandsforhold. Hvor der er fare for langsgående vandstrømning i de udskiftede lag, skal der med passende mellemrum indbygges tværgående dæmninger af egnede materialer. Førings- og beskyttelsesrør skal normalt aflukkes tæt med bestandigt og stabilt materiale.

4

5

6

7 4.3.1 Generelt Der skal udføres forundersøgelser til registrering og vurdering af forhold af betydning for gennemførelse af et ledningsprojekt. Omfanget af forundersøgelserne tilpasses projektklassen. Indgående lokalkendskab kombineret med erfaring fra tidligere gravninger på samme sted kan indgå i og dermed begrænse omfanget af nye forundersøgelser. Forundersøgelserne skal sikre: at myndighedskrav klarlægges; at muligheden for samlægning af flere ledningstyper i fællesgrav udnyttes: at muligheden for tidsmæssig koordinering udnyttes; at funktionskravene til etablering og retablering af ledningsgraven klarlægges; at påvirkninger fra omgivelserne på ledningsanlægget klarlægges; at ledningsanlæggets påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med etablering og drift klarlægges.

8 4.3.1 (forsat) Forundersøgelserne skal klarlægge forhold i planlægnings-, projekterings-, udførelses- og driftsfase, samt konsekvenser af mulige former for svigt af anlægget. Forundersøgelserne skal mindst omfatte registrering og vurdering af: jordbunds- og grundvandsforholdene i henhold til DS/EN , Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA, Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler (se 4.3.2). risiko for forurening af jorden eksisterende og planlagte veje, øvrige befæstede arealer samt trafikale forhold (se 4.3.3); eksisterende og planlagte ledninger (se 4.3.4); stabilitet af eksisterende ledninger; bygninger, broer, master, træer, hegn, vandløb, fortidsminder mv.; risiko for vagabonderende strømme i metalliske ledninger (se 4.3.5); risiko for induktiv og kapacitiv overkobling mellem metalliske ledninger (se 4.3.5). Risiko for reduktion af overføringskapaciteten i eksisterende elledninger (se 4.6.7)

9 5.1.1 Generelt Nødvendige omlægninger af ledninger skal koordineres med selve ledningsarbejdet. Inden gravning foretages rydning og oplukning. Skelpæle, fikspunkter, afmærkningsstandere, markeringspæle, sonder og lignende må ikke flyttes eller fjernes uden ejerens tilladelse. Vandløb og grøfter må ikke blokeres, med mindre skriftlig tilladelse fra lodsejer og myndighed foreligger. Ved arbejder i nærheden af træer skal der vises skånsomhed, så trækroner og -rødder ikke lider unødig overlast, og så jorden i rodzonen ikke komprimeres eller forurenes. Eventuel bortskæring aftales med lodsejer eller myndighed. NOTE: Ved afrømning af muld, græsarealer, perlesten og andre overfladelag holdes disse materialer adskilt. Mulddepoters højde må ikke overstige 1,5 m.

10 5.1.1 Generelt (forsat) Prøvegravninger skal udføres, hvis der ud fra projektmaterialet, fremmede ledningsplaner eller på anden måde er indikationer for tilstedeværelse af ledninger tæt på den kommende ledning. Arbejdet udføres ved forsigtig håndgravning eller på anden sikker måde. NOTE: Ved prøvegravning bør følgende registreres: prøvegravningens geografiske placering; placering af fremmede ledninger; retableringszonens art og opbygning; råjordens art; tegn på forurening; grundvand. Ud fra registreringen fastlægges: den endelige tracé det endelige graveprofil råjordens genanvendelighed befæstelsesmaterialers genanvendelighed retableringens opbygning. Ud fra registreringen foretages endvidere en vurdering af: nødvendigheden af et udjævningslag råjordens frostfølsomhed nyopbygningens bæreevne risiko for opdrift forholdsregler ved eventuel forurening.

11 5.5.1 (forsat) Efter udgravning skal bunden af graven inspiceres, så projektforudsætningerne verificeres. NOTE: Udskiftning af uegnede materialer kan være nødvendig i følgende tilfælde: blødbundsområder; opblødt bund i graven; stenet bund i graven; aggressiv jord; forurenet jord; uegnede tilfyldningsmaterialer, fx opblødt eller frossen jord. Hvis der ikke udføres grundforstærkning, skal maskinmæssig gravning ophøre, inden gravemaskinens skovl når ledningsgravens endelige dybde, medmindre der fx anvendes specialskovl med glat skær.

12 5.1.2 Befæstede arealer Inden arbejdet påbegyndes, udføres vejsyn. NOTE 1: Registreringen kan for eksempel ske med foto eller video. Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning og oplæg af fortovsfliser, og brostensbelægninger mv. for senere retablering samt opbrydning af asfalt- og betonbelægninger til genbrug eller deponering. Opbrydning af bundne lag i tykkelse større end 30 mm finder sted, efter at den er adskilt fra den blivende belægning ved skæring eller fræsning i belægningens fulde tykkelse, således: at kanterne er intakte og uden knusningszone; at blivende belægninger hverken er løftet eller undermineret ved opbrydning; at kanterne er lodrette; at kanterne er rimelig rette; at banketterne er intakte.

13 5.1.2 Befæstede arealer (forsat) Hvor ledningstracé i kørebane forløber så tæt på en belægningskant eller kantsten, at bredden på den uberørte belægning ville blive mindre end 0,5 m, opbrydes hele belægningen mellem ledningsgrav og belægningskant eller kantsten. Eventuelt sikres stabiliteten af kantsten og ubundne lag, ved at belægningen først fjernes umiddelbart inden retableringen. Under hele arbejdet frem til og med retablering af ubundne lag skal det sikres, at kravene til det valgte graveprofil, herunder de frie banketter, overholdes, jf. afsnit 4.5. NOTE 2: Det kan blive nødvendigt at skære asfalt yderligere tilbage eller optage flere fliser mv.

14 5.1.3 Ubefæstede arealer Hvor ubefæstede arealer grænser til befæstede arealer, skal hensynet til befæstelsens sidestøtte tilgodeses.

15 5.2 Tørholdelse Udgravninger og øvrige berørte arealer skal til enhver tid afvandes og drænes forsvarligt således, at erosion og opblødning samt skader på konstruktioner og ledningsanlæg undgås. Blankt vand og skadelige vandtryk må således ikke forekomme. Tørholdelse omfatter: vandafledning langs gravens kanter; afvanding og dræning i graven; egentlige grundvandssænkninger. Omfanget af nødvendige tørholdelsesforanstaltninger fastlægges med baggrund i forundersøgelserne. Bortledning af vand skal ske til godkendt recipient. Det skal sikres, at mudder, slam, sand, grus og andre urenheder ikke ledes til permanente ledningsnet eller recipient. Effekten på omgivelserne af en ledningsgravs afdrænende virkning skal altid vurderes nøje.

16 PROJEKT- OG SIKKERHEDSKLASSER DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

17 4.1 Projektklasser Med henblik på fastlæggelse af minimumskrav til omfang og kvalitet af forundersøgelser, projektmateriale og kontrol skelnes mellem tre projektklasser: lempet projektklasse; normal projektklasse; skærpet projektklasse.

18 4.1 Projektklasser (forsat) Fastlæggelse af projektklassen skal ske ud fra, hvor vanskeligt projektet er. Ved fastlæggelsen vurderes: ledningsspecifikke forhold for den nye ledning, såsom ledningens art, størrelse og betydning, jf. den pågældende ledningsnorm; lægningsforholdene, fx geotekniske forhold, trafikale forhold, belægninger, nabokonstruktioner og andre ledninger Hvor disse forhold peger på forskellige projektklasser, vælges den højeste af de således fastsatte projektklasser. Dele af et ledningsanlæg kan henføres til en anden projektklasse end den, der gælder generelt for anlægget.

19 4.1.1 Lempet projektklasse Denne klasse omfatter lægningsforhold, hvor: de geotekniske forhold samt nabokonstruktionerne tillader behandling i geoteknisk kategori 1,jf. DS/EN , Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA, Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del1: Generelle regler ; ledningsanlægget etableres uden gener eller risiko for miljøet; ledningsanlægget etableres ved gravning i ubefæstede eller let befæstede arealer eller ved jordfortrængning eller underboring i tilstrækkelig dybde; den planlagte ledningstracé forløber i sikker afstand fra farlige eller betydende eksisterende ledninger. NOTE: Kravene til lempet projektklasse medfører, at følgende betingelser normalt bør være opfyldt: anlægget er beliggende over grundvandsspejlet; afstanden til bygninger, broer, master mv. er så stor, at selv en mindre hensigtsmæssig udførelse af gravearbejdet ikke indebærer nogen risiko for beskadigelse af disse, jf. afsnit 4.8; anlægget er beliggende i haveareal, på åben mark, i fortove og cykelstier eller i svagt trafikerede veje.

20 4.1.2 Normal projektklasse Denne klasse omfatter lægningsforhold, hvor: de geotekniske forhold samt nabokonstruktionerne tillader behandling i geoteknisk kategori 2,jf. DS/EN , Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA, Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler. NOTE: Normal projektklasse dækker således normale lægningsforhold, som ikke kan behandles i lempet projektklasse og ikke skal behandles i skærpet projektklasse.

21 4.1.3 Skærpet projektklasse Denne klasse omfatter lægningsforhold, hvor: de geotekniske forhold eller nabokonstruktionerne kræver behandling i geoteknisk kategori 3,jf. DS/EN , Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA, Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler; arbejdet udføres i et væsentligt forurenet område eller indebærer væsentlige miljørisici; ledningstracéen i væsentligt omfang ikke respekterer de normale afstandskrav til eksisterende ledninger, jf. afsnit 4.6; ledningsanlægget etableres ved gravning i kørebane med tung trafik. NOTE: Skærpet projektklasse omfatter fx lægningsforhold som indebærer: særlig stor eller kompliceret udgravning; udgravning i særlig vanskelige jordbundsforhold; krydsning eller parallelføring med eksisterende ledninger, hvor de gensidige påvirkninger ledningerne imellem må analyseres specielt.

22 4.2 Konsekvensklasser Med henblik på at fastlægge projektets sikkerhedsniveau skelnes mellem tre konsekvensklasser (tidligere benævnt sikkerhedsklasser): lav konsekvensklasse; normal konsekvensklasse; høj konsekvensklasse. Konsekvensklassen fastlægges ud fra en vurdering af konsekvenserne af et eventuelt svigt både under anlæg og drift. Vurderingen omfatter dels selve ledningen, jf. den specifikke ledningsnorm, dels lægningsforholdene, jf. denne norm. Dele af et ledningsanlæg kan henføres til en anden konsekvensklasse end den, der gælder generelt for anlægget, fx ved passage af andre anlæg og bygværker jf NOTE: Konsekvensklassen benyttes til at udpege områder, hvor særlig agtpågivenhed er nødvendig, ligesom fastlæggelse af konsekvensklassen sikrer samspillet med andre normer, hvor konsekvensklassen indgår, fx i DS/EN , Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN DK NA, Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 1:Generelle regler. Konsekvensklassen anvendes endvidere ved fastlæggelse af kontrolniveauer, jf. afsnit 9.

23 4.2.1 Lav konsekvensklasse Denne klasse omfatter lægningsforhold, hvor et eventuelt svigt indebærer meget lille risiko for personskade eller miljøskade og kun vil medføre små samfundsmæssige konsekvenser. NOTE: Som eksempler på lægningsforhold, der gør lav konsekvensklasse mulig, kan nævnes udgravninger, der højst er 1,7 m dybe, hvor: betingelserne svarende til lempet projektklasse er opfyldt; betingelserne svarende til normal projektklasse er opfyldt, forudsat at: - der er sikker afstand til farlige eller betydende eksisterende ledninger; - udgravning ikke indebærer væsentlig risiko for trafikken; - udgravning ikke indebærer risiko for bygninger, broer mv.

24 4.2.2 Normal konsekvensklasse Alle lægningsforhold, som ikke er omfattet af lav eller høj konsekvensklasse.

25 4.2.3 Høj konsekvensklasse Denne klasse omfatter lægningsforhold, hvor et eventuelt svigt indebærer stor risiko for personskade eller væsentlig miljøskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser. NOTE: Som eksempler på lægningsforhold, der gør høj konsekvensklasse nødvendig, kan nævnes: udgravning, som indebærer særlig risiko for personer; udgravning, som indebærer risiko for bygninger med mere end to etager eller med store spænd eller for broer og større master; udgravning, som indebærer risiko for betydende oversvømmelse; etablering af ledning i nærheden af eksisterende meget farlige eller særlig betydende ledningsanlæg, som: - afløbsledninger med nominel diameter > 2000 mm; - vandledninger med nominel diameter > 1000 mm; - gasledninger med tryk > 4 MPa; - fjernvarmeledninger med nominel medierørsdiameter > 600 mm eller driftstryk > 1,6 MPa; - el-ledninger med spænding >100 kv; - kommunikationsledninger, som af ledningsejeren regnes for tilsvarende særlig betydningsfulde; - ledninger med meget eksplosionsfarlige eller giftige transportater.

26 4.4 Tracéfastlæggelse På grundlag af de udførte forundersøgelser udarbejdes et projekt for det ønskede ledningsanlæg. Projektet skal redegøre for ledningens placering, såvel horisontalt som vertikalt. I lempet projektklasse skal projektet mindst omfatte den omtrentlige horisontale placering, dybde og eventuelt fald. Der suppleres med indhentede ledningsoplysninger. I normal projektklasse skal projektet mindst omfatte ledningsplaner, der viser det projekterede ledningsanlægs placering i forhold til faste terrængenstande som veje, bygninger, broer, master, træer samt eksisterende ledninger. Der udarbejdes længdeprofiler, alternativt angives der minimum jorddækning eller koter og fald. I skærpet projektklasse skal projektomfanget være som i normal projektklasse, dog suppleret med tegninger og beskrivelser til belysning af de forhold, der har medført den skærpede projektklasse.

27 4.8 Hensyn til andre anlæg og bygværker Ledningsanlægget skal etableres således, at der hverken i udførelses- eller driftsfasen påføres andre anlæg og bygværker uacceptable påvirkninger, såsom: belastninger, deformationer eller forskydninger; forringet bæreevne eller stabilitet; temperaturpåvirkninger; miljømæssig forringelse. Endvidere sikres vandafledning. Ved passage af andre anlæg og bygværker skal der derfor tages hensyn til følgende særlige forhold ved forundersøgelser, projektering, udførelse og kontrol: arten af påvirkninger i såvel udførelses- som driftsfasen; lokale ændringer af projekt- og konsekvensklasser; nødvendige lokale og supplerende forundersøgelser.

28 4.8 (forsat) NOTE: I nærheden af eksisterende fundamenter, som i det væsentlige bærer lodret last, kan midlertidige udgravninger i geoteknisk kategori 1 foretages uden nærmere undersøgelser, hvis følgende betingelser er opfyldt: den eksisterende konstruktion er funderet svarende til kravene i DS/EN Eurocode 7, Geoteknik Del 1:Generelle regler, DS/EN DK NA, Nationalt Anneks til Eurocode 7. Geoteknik- Del 1: Generelle regler og henhører i øvrigt ikke til geoteknisk kategori 3 og/eller høj konsekvensklasse udgravningen føres ikke ned under grundvandsspejlet og ikke ned i sprækket, fedt ler det eksisterende fundament er ikke påvirket af betydende jordtryk under frigravningen

29

30

31 GRAVEPROFIL DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

32 4.5 Ledningsanlæg og graveprofil Generelt Ledningsanlæg skal udføres, så de har fornøden stivhed og styrke, ikke blot af hensyn til ledningens funktion, men også af hensyn til retableringens kvalitet. NOTE: Der stilles derfor krav såvel til jord og grus som til ledningerne, inklusiv føringsrør. Graveprofilet og oplukningsbredden skal fastlægges i forbindelse med projekteringen på grundlag af de udførte forundersøgelser. Som minimum skal krav til arbejdssikkerheden opfyldes. Jord, der grænser til graven, skal sikres i fornødent omfang, enten ved afstivning, jf. afsnit 5.3, eller ved skråningsanlæg. Gravens bundbredde skal være tilstrækkelig stor til, at arbejdet i forbindelse med lægning afledningen samt det efterfølgende tilfyldnings- og komprimeringsarbejde kan udføres forsvarligt.

33 4.5.2 Befæstede arealer Graveprofilet skal vælges således, at det under hele arbejdsforløbet til og med retablering af de ubundne lag kan tilgodeses at: omliggende befæstelse er uforstyrret; omliggende belægning ikke er undermineret. Ved opgravning og tilfyldning skal der være mindst 50 mm fri banket, som er intakt indtil lukning af graven. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden udlægning af sidste ubundne lag. Tilbageskæring skal tillige finde sted som angivet, hvis den omliggende bundne belægnings kanter (fx asfaltkanter) ikke er intakte. NOTE: I uafstivede grave vil anvendelse af det i figur a viste graveprofil i kombination med beskyttelse af den bundne belægnings kanter under arbejdets gang normalt føre til, at retableringen kan udføres i god kvalitet, jf. dog afsnit 5.3. Anvendelse af profilet forudsætter, at kravet til arbejdssikkerheden er opfyldt. Ved kortvarige udgravninger i fortovsarealer med lille gravdybde (maks. 0,75 m) kan der som regel graves lodret, også gennem friktionsmaterialer, forudsat at banketten stadig er intakt.

34

35

36

37

38

39