5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold Forord ved skolelederen Vurdering af skolens faglige niveau Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer En anerkendende skole Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse Fakta om skolen Pædagogiske processer Den løbede evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse

2 Forord ved skolelederen Vinderup skole, Sevelvej 27, 7830 Vinderup Vinderup skole er en to - tre sporet skole, hvortil der er tilknyttet en specialklasserække på flere klassetrin. Elevtallet er pr. 1. august elever. Skolens hjemmeside: Særlige kendetegn for skolen: Gode legeområder, der giver mulighed for alsidige fysisk aktiviteter i frikvartererne. Et godt skole/hjem samarbejde Sætter fokus på elevernes trivsel som er en forudsætning for læring Vægter høj faglighed Der er tilknyttet 6 specialklasser til skolen. Værdigrundlag: Det enkelte barn står i centrum af skolens undervisning Vurdering af skolens faglige niveau a) Bagudrettet opfølgning på kvalitetsrapporten 2008 Samarbejdet med overbygningsskolen vedrørende faget historie og dets indhold er implementeret i skolens undervisning på de forskellige klassetrin. Dansk som andet sprog tilbydes til elever der er tosprogede og som har behov for yderligere undervisning i dansk Brugen af interaktive tavler er stadig under udvikling. Der er flere lærere der anvender tavlerne i takt med at tavlernes muligheder bliver kendt. Der vil fortsat udbydes kurser. b) Beskrivelse af de områder skolen selv har sat særlig fremadrettet fokus på i skoleåret Et væsentligt fokuspunkt har været at starte arbejdet med udarbejdelsen af handleplan for læseindsats. Læsevejlederen har sat et opsøgende arbejde i gang hos alle dansklærere, som er blevet bedt om at beskrive deres brug af test, samt hvilke materialer der blev anvendt. Materialet vil blive anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen. Et andet punkt er sund kost. Der arbejdes på at tilbyde eleverne en frokostordning. 1. Vurdering af skolens niveau: Skolens niveau er solidt

3 2. Skoles styrkesider: Skolen har gennem flere år arbejdet med anerkendende pædagogik med henblik på at de forskellige fagpersoner har en mere ensartet tilgang til eleverne. Dette indsatsområde tænkes udvidet til at starte skoleudviklingsprojektet PALS op i nærmeste fremtid. Skolen har fokus på læseindlæringen specielt i indskolingsafdelingen. Med uddannelse af en læsevejleder er fokusset yderlige skærpet, hvilket kan ses i elevernes færdigheder i læsning, de er væsentlig forbedret. Skolen deltager i SSP samarbejdet. Der er igangsat forebyggende aktiviteter på skolen bl.a. det gode liv for 7. kl. 3. Baggrund for vurdering af det faglige niveau. De test der er foretaget på læseområdet viser, at Vinderup skole ligger pænt. 4. Resultatet af arbejdet med temaerne i skolepolitikken. Vurdering af den specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andet sprog. Med de tilførte ressourcer kan der gives specialpædagogisk bistand til elever med faglige vanskeligheder i dansk og matematik. Engelsk kan tilgodeses i mindre omfang. Skolen vurderer at de givne ressourcer er tilstrækkelige til forberedende undervisning i dansk som andet sprog Skolens arbejde med de skolepolitikkens temaer Vores vision for skolevæsnets arbejde i årene fra er at: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved: at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle

4 at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. Der er afsat timer til afdelingsmøder og klasseteammøder. I disse fora drøftes hvad en anerkendende tilgang betyder at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en Vinderup skole har gennem flere år arbejdet med den anerkendende tilgang med fokus på elevernes trivsel. I løbet af 2011 vil vi foretage en 360 graders eftersyn af begrebet den anerkendende tilgang. Dette eftersyn vil blive foretaget på flere niveauer skolebestyrelsen, pæd. råd, ledelsen og elever. Indholdet vil være flg.: status (på hvilke måde udvises der anerkendelse?), forbedringer (hvor kan det gøres bedre?) og vision (hvad ser vi i 2013) Der afholdes trivselssamtaler med eleverne 2 gange om året Der er planlagt 2 2 timer til at arbejde med klassens trivsel om

5 anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. året (derudover anvendes klassens tid til dette område) På afdelingsmøder og klasseteammøder drøftes eleverne sociale og faglige udvikling Fremadrettet vil der planlægges både kursus og andre aktiviteter. Omfanget vil afhænge af ressourcer og økonomi. Der sættes fokus på fire temaer i årene : Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden og der evalueres løbende i kvalitetsrapporter Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører.

6 I er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. Dette drøftes i skolebestyrelsen, på afdelingsmøder samt klasseteammøder at færdighederne i læsning styrkes. Der arbejdes på at udarbejde en Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejder handleplan for læsning for elever fra med førskolegruppen i SFH til og med 7. kl. læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseind Denne handleplan vil blive lagt på satsplanen for s Skolevæsen. hjemmesiden, når den er skrevet færdig. at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i Udfyldes en lokalt af skolen: tidlig indsats og i normalmiljøet. Der er afsat timer til afdelingsmøder og klasseteammøder. I disse fora drøftes de Det styrkes gennem udvikling og organisering af det enkelte elever. PPR og familieafdelingen tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stig- inddrages, når der er behov. ende omfang med differentieret undervisning. at der udvikles en evalueringskultur på den enkelte skole. Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer. Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Evaluering af undervisningen foretages dels via test som skolens lærere eller testlæreren forestår, og af elevplaner. Derudover inddrages resultaterne af de nationale test. I maj-juni afholdes læsekonference hvor de enkelte klasselærere sammen med læsevejleder og ledelse gennemgår resultaterne af testene foretaget på dette tidspunkt. Derudover tales der om en fremadrettet indsats det følgende skoleår. Kurser vil blive prioriteret i forhold til tid og økonomi

7 Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Forældrene inddrages til skole/hjem samtaler i elevernes samlede udbytte af undervisningen, hvor udgangspunktet er elevplanen, lokale test og nationale test. Hvis der er behov aftales flere møder med forældrene i løbet af året. Opfølgning på APV forgår løbende i MED udvalget. Derudover inddrages også elevrådet og skolebestyrelsen Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for:

8 at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. Skolen har udarbejdet en trivselspolitik som er lagt på hjemmesiden Der arbejdes på at udearealerne også kan bruges til undervisning. Der arbejdes på at store fælles arealer indrettes således at de kan anvendes til undervisning af mindre hold, gruppearbejde m.m. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejds-klima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. Skolepædagoger følger klasserne fra bh. kl. til 2. kl. 80 timer/skoleår. Disse timers afvikling aftales mellem læreren og pædagogen. P.t. arbejdes der med at formulere en kostpolitik, som færdiggøres i Der er indgået et samarbejde med Realskolen om at levere frokost to gange om ugen, som eleverne på forhånd bestiller og betaler. Forsøget kører indtil vinterferien, hvorefter der evalueret på ordningen. Den daglige dialog mellem ledelsen og ansatte vægtes højt. Derudover afholdes der løbende formelle og uformelle samtaler. Der er afsat tid til MUS og seniorsamtaler. Der arbejdes på at få udarbejdet en personale håndbog.

9 Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Der gennemføres undervisningsmiljøvurdering i Der gennemføres APV i Der afholdes dialogmøder mellem skolebestyrelsen og politikerne i foråret Samarbejde arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles Der er i løbet af et skoleår planlagt flg.: Skole/hjem samtaler 1 gang i november 1 gang i april for de elever der har behov Der afholdes 1 ordinært forældremøde i september/oktober måned samt et temamøde i foråret

10 arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtigende skolehjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Skolefest for alle elever og forældre I alle klasser og SFH er der nedsat et forældreråd, som bl.a. har til opgave at arrangere aktiviteter der fremmer fællesskab og trivsel i klassen. I løbet af skoleåret afholdes to emneuger Der afholdes møder med børnehaverne omkring eleverne. Forældrene inviteres ind til et orienteringsmøde Førskolegruppen starter den 1. maj i SFH Forældre og elever inviteres til arrangement i maj. Test og læsevejlederne deltager i kommunalt tilrettelagt netværksmøder. Det samme gælder IT vejlederne og lærerne i det pædagogiske servicecenter. Derudover er alle lærer tilknyttet et klasseteam samt en afdeling. Skolebestyrelsen har formuleret principper for skole/hjem samarbejdet. Ledelsen deltager i skoleledermøder samt i netværksgrupper. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder Der afholdes åbent hus en dag hver måned. Derudover inddrages forældrene i skolefest, andre arrangementer m.m. Der er APV i Der afholdes dialogmøder i foråret 2010 og hvert år fremad. Skolens indsatser i forhold til skolepolitikken drøftes Ledelse

11 Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Ledelsesteamet på skolen og SFH vil deltage i et selvevalueringsforløb for lederteam med udgangspunktet Det gode skolelederliv. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Der er etableret ledernetværk i forbindelse med arbejdet med det gode skolelederliv. Det forventes at alle 3 ledere i teamet gennemfører en diplom i ledelse indenfor de næste 3-5 år. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i s fællesarrangementer for ledere. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Teamet afholder teammøder hver 14. dag Fakta om skolen I hvilket omfang er planlagte timer gennemført?

12 I to uger om året omlægges undervisningen til emneuger. Øvrige uger gennemføres efter planen. I hvilket omfang anvendes midler til eftervidereuddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Der anvendes ca. 500 timer til dette formål om året.

13 Pædagogiske processer Vinderup skole arbejder i en kontinuerlig proces med skoleudvikling. Grundlaget er drøftelser i de forskellige fora og principper udarbejdet af skolebestyrelsen. Der er bl.a. udarbejdet principper for: trivsel, forventninger til skole/hjem samarbejdet, ordensregler, klassedannelser i bh. kl., klasseforældreråd m.m. Lærerne deltager aktivt i skoleudvikling gennem forskellige fora: Pæd. råd, afdelingsmøde, afdelingsteams, specialcentermøder, pædagogiske dage Den løbende evaluering Evalueringen foregår i forskellige fora:

14 Den enkelte lærer foretager en løbende evaluering Det enkelte klasseteams foretager evaluering mindst 4 gange pr. skoleår Eleverne inddrages i evalueringen gennem deltagelse i elevsamtaler Der inddrages relevante test på de forskellige klassetrin Elevplanen udarbejdes og sendes via forældreintra til forældrene, hvorefter den gennemgås til skole/hjem samtaler Samarbejdet mellem skole og hjem Der afholdes en skole/hjem samtale pr. år. I særlige tilfælde udvides antallet af skole/hjem samtaler. Der er afsat to forældremøder pr. klasse. Det ene møde er af orienterende art, medens det andet møde skal danne udgangspunkt for en dialog/debat mellem skole og hjem. Endelig skal det nævnes at skolebestyrelsen indkalder forældrerådene til et møde på skolen, hvor der tages emner op der er relevante i forhold til skolebestyrelsens videre arbejde Specialpædagogisk indsats Elever med faglige problemer spottes af den enkelte lærer, der bringer det op på et specialcentermøde. På mødet drøftes den aktuelle indsats for eleven, ligesom der gives råd og vejledning om, hvordan man kan optimere indsatsen. Der kan efterfølgende indstilles til PPR, hvis der yderligere skal sættes ind. Eleverne undervises i specialcenteret i semesteropdelte perioder. Efter hver periode evalueres indsatsen, og det besluttes i koordinationsudvalget for specialundervisningen, hvorvidt eleven forsat skal modtage specialundervisning i en kommende periode. Det er et grundlæggende princip, at der skal foregå en tidlig og målrettet indsats overfor den enkelte elev Undervisning i dansk som andet sprog Der er tale om en fremadrettet/forberedende undervisning Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Et bærende element i specialklasserne er at vi ønsker at komme så tæt på den enkelte elev som muligt. Der arbejdes hele tiden med muligheder for at integrere eleverne i normalundervisningen. Det lykkes også til dels, der er elever der magter at følge enkelte fag, og det er også lykkes at integrere en elev i normalklassen fuldt ud Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ved Vinderup skole finder skabelonen for kvalitetsrapporten for et udmærket arbejdsredskab for implementeringen af skolepolitikken decentralt. Elementer af den vil kunne bruges som målepunkt den fremtidige udvikling.

15 Ankepunktet vedr. udarbejdelsen er tidspunktet herfor. En kvalitetsrapport baseret på 2 år gamle data og handlinger er og bliver en overflødig opgave, som alene skal tjene til bureaukratiets opfyldelse. Skolestrukturdebatten har fyldt meget i den mellemliggende periode, og dette har haft stor betydning for den kontinuitet som de fleste skoler gerne vil have i driften. Nu hvor debatten er tilendebragt kan skolerne igen sætte nogle langsigtede mål, og bringe kvalitetsrapporten i spil som det opfølgningsværktøj den med rette kan anvendes som.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.02 Indhold 5.2.1 Forord ved skolelederen 5.2.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.2.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.2.3.1 En anerkendende skole 5.2.3.2 Faglighed og inklusion 5.2.3.3

Læs mere

Læringsmiljø og fællesskab

Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.

Læs mere

Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse

Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse Gruppens medlemmer Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse Mads Paahus (sfh-leder), Henriette Fischer (forældre-rep.), Ole Strelow (leder,

Læs mere

5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012

5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012 5.02 Indhold 5.2.1 Forord ved skolelederen 5.2.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.2.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.2.3.1 En anerkendende skole 5.2.3.2 Faglighed og inklusion 5.2.3.3

Læs mere

5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold

5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.14.1 Forord ved skolelederen 5.14.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.14.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.14.3.1 En

Læs mere

5.18 Storåskolen - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012 Indhold

5.18 Storåskolen - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012 Indhold 5.18 - Indhold 5.1 Forord ved skolelederen 5.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.3.1 En anerkendende skole 5.3.2 Faglighed og inklusion 5.3.3 Læringsmiljø

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Rolf Krake Skolen Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013

Rolf Krake Skolen Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013 5.1.1 Forord ved skolelederen 5.1.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.1.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.1.3.1 En anerkendende skole 5.1.3.2 Faglighed og inklusion 5.1.3.3 Læringsmiljø

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

5.15 Skave Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012

5.15 Skave Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012 5.15 - Indhold 5.1 Forord ved skolelederen 5.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.3.1 En anerkendende skole 5.3.2 Faglighed og inklusion 5.3.3 Læringsmiljø

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Skolepolitik for Varde Kommune

Skolepolitik for Varde Kommune Skolepolitik for Varde Kommune FORORD Skolepolitikken er blevet til i en løbende proces, hvortil mange har bidraget. Den tager sit udgangspunkt i den Overordnede Vision og Politik for Børneog Ungeområdet

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere