Årsberetning 2016 Årsberetning 2016

Transkript

1 s Årsberetning 2016 Årsberetning 2016

2 Årsberetning 2016 Årsberetning 2016 fra Indsamlingsnævnet September 2017 Kun i elektronisk form ISBN- nummer: EAN- nummer: EAN Internetadresse: Eventuelle henvendelser vedrørende beretningen kan rettes til sekretariatet for Indsamlingsnævnet på telefon: eller via indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Fotos: De anvendte fotos er fra Colourbox. Side 1

3 Indhold Beretning fra formanden... 3 Status Indsamlingsnævnet efter de første tre år... 3 Om Indsamlingsnævnet Sekretariatets arbejde i løbet af året Status antallet af anmeldelser og ansøgninger Praksis Tilsyn og kontrol Indsamlingsregnskaber Organisationer uden anmeldelsespligt Statistik Årshjul Sekretariatets medarbejdere i Kontaktoplysninger Side 2

4 Beretning fra formanden Indsamlingsnævnet har nu eksisteret i tre år. I den tid, der er gået, har det været meget tydeligt, at indsamlingsområdet er i en hastig udvikling på mange områder, herunder først og fremmest på de sociale medier og indsamlingsportaler. Det er en udvikling, som det ikke var muligt at forudse i det udvalgsarbejde, der blev gennemført i forbindelse med ændringen af de tidligere indsamlingsregler, men en udvikling som nævnet er meget opmærksomt på. På den baggrund besluttede nævnet sig allerede sidste år for at foretage en evaluering i sommeren 2017 af nævnets første tre års virke. Nævnet ønsker således i år at gøre status for, om reglerne og praksis på indsamlingsområdet fungerer, som de er, eller om der er behov for at overveje eventuelle ændringer på området. Nævnet er dog også meget opmærksom på, at indsamlingsområdet er omfattende, og at der samtidig med den konstante udvikling er tale om et område med rigtig mange og meget forskellige aktører; det være sig såvel de små som de store indsamlere og alle bidragyderne det være sig den private borger eller den lille eller store organisation eller virksomhed, samt det forhold, at der skal være plads og mulighed for alle lovlige indsamlinger. Status Indsamlingsnævnet efter de første tre år Indsamlingsnævnet blev etableret den 1. juli 2014, og nævnet har siden da oplevet, at indsamlingsområdet som nævnt har udviklet sig og forsat konstant udvikler sig på mange forskellige områder. Det er i den forbindelse fortsat nævnets mål at få skabt så gode, så tidssvarende og så gennemsigtige og åbne forhold som muligt på indsamlingsområdet, sådan at organisationer og andre indsamlere fortsat har vide muligheder for at samle ind, og sådan at man som bidragyder kan være sikker på, at giver man et bidrag til en indsamler, så går bidraget til det, man har givet til. Udviklingen sker fortsat, hvorfor det også fremover er meget vigtigt for nævnet hele tiden at være på forkant med indsamlingsområdet i tråd med udviklingen i samfundet; også selvom det til tider går meget stærkt. Nævnet har her blandt andet set følgende forhold, som kan give anledning til nærmere overvejelser: Side 3

5 Indsamling blandt virksomheder (juridiske personer) Et af de mest markante områder, hvor nævnet især i det forgangne år har oplevet, at der kan være et behov for at foretage ændringer, er i forhold til virksomheder (juridiske personer); sådan at også indsamlinger blandt alle typer virksomheder det være sig store og små virksomheder, herunder SMV ere, anparts- og aktieselskaber mv., bliver omfattet af anmeldelsespligten. I dag er disse indsamlinger ikke omfattet af loven. Nævnet har desværre set flere eksempler på indsamlere, der bevidst synes at spekulere i at omgå loven, sådan at de ikke skal anmelde deres indsamling til nævnet, følge de indsamlingsetiske retningslinjer og offentliggøre regnskabet. Det er nævnets håb, at en lovændring som den forslåede her vil være med til at få ryddet op på dette område, sådan at såvel den lille håndværkervirksomhed som den store koncernvirksomhed også fremover trygt kan yde bidrag til de indsamlinger, de ønsker. En ændring af loven vil betyde, at en indsamler, der alene samler ind blandt virksomheder, også skal aflægge og offentligøre regnskabet for indsamlingen. Derved bliver disse indsamlinger gennemsigtige for bidragyderne. I forbindelse med en evt. lovændring på området, bør der tages stilling til, om blandt andre sponsorater til fx sportsklubber og lign. skal undtages eksplicit. Det forventes, at der vil blive anmeldt en del flere indsamlinger, såfremt loven ændres til også at omfatte indsamlinger blandt virksomheder. Myndige indsamlere En indsamling skal, hvis den ikke forestås af en organisation eller en forening, bestå af mindst tre personer; herefter benævnes sammenslutningen af de tre personer som en komité i forhold til indsamlingen. I dag er det sådan, at der skal angives blot én myndig medansvarlig person for, når man starter en indsamling som privatperson; altså hvor det er en komité, der samler ind. Ser man imidlertid på de forpligtelser, det medfører, når man iværksætter en indsamling, og det forhold, at der undervejs i indsamlingen undertiden sker udskiftning af et eller flere komitémedlemmer, finder nævnet, at alle medlemmer i en indsamlingskomité skal være myndige. Dette vil så også gælde i forhold til indsamlinger, der foretages af børn, idet der her altid vil skulle være ikke blot en voksen fx en forælder, men tre voksne, der skal være ansvarlige for bl.a. at de indsamlingsetiske regler følges, og at der udarbejdes og indsendes et regnskab for indsamlingen. Side 4

6 Indsamlingsmedier Efterhånden er der skabt mange nye muligheder for at samle penge ind. Det behøver således ikke kun at ske ved en indsamling med en indsamlingsbøsse. Nævnet får mange henvendelser både telefonisk og skriftligt - fra indsamlere, der ønsker at gå i gang med at samle ind, men som er i tvivl, om de skal anmelde deres indsamling til Indsamlingsnævnet. Tvivlen kan blandt andet gå på, om indsamlinger på nettet skal anmeldes, om en indsamling via en indsamlingsportal skal anmeldes, om en indsamling via udenlandske medier skal anmeldes her osv. Derudover er nævnet bekendt med, at der på flere indsamlingsportaler er igangværende indsamlinger, der ikke er anmeldt til Indsamlingsnævnet. Nævnet har haft fokus på dette område, og vil fortsat have fokus på området. Nævnet finder, at der bør ske en præcisering af, at alle medier som udgangspunkt er omfattet, sådan at det er klart for alle, hvornår der skal foretages anmeldelse. Tillige kunne det præciseres, at indsamlingsportalerne har pligt til at påse, at indsamlinger ikke offentliggøres på en indsamlingsportal, før anmeldelse til Indsamlingsnævnet foreligger fx ved at gøre det til et krav, at Indsamlingens j. nr. hos Indsamlingsnævnet oplyses; dog således at det til enhver tid er muligt i forhold til evt. anden lovgivning. Dette kunne være med til at forbedre borgernes muligheder for at følge med og hurtigt at se, om der er tale om en rigtig indsamling. Alternativt kan der skabes mulighed for at Indsamlingsnævnet etablerer en egentlig dataovervågningsordning knyttet til alle indsamlinger på de kendte portaler samt Facebook m.fl. Crowdfunding Dette er et af de områder, hvor der sker den største udvikling, og selvom crowdfunding er et relativt nyt fænomen i Danmark har der allerede nu har vist sig at være et grundlag for at få en klar skelnen på området, og dermed Indsamlingsnævnets rolle. Der eksisterer således mange former for crowdfunding, hvoraf nogle former er udtryk for en hel almindelig og gammeldags indsamling og dermed omfattet af pligten til at foretage anmeldelse til nævnet, mens andre ligger helt udenfor indsamlingsområdet. De former, der er omfattet af indsamlingsreglerne er donations-crowdfunding og som udgangspunkt også visse former for reward-baseret crowdfunding. Iværksættere og andre er især i tvivl om den sidste form, hvilket løbende giver anledning til spørgsmål til nævnet, om fundingen er anmeldelsespligtig. Se også afsnittet om crowdfunding Side 5

7 Flere små formål Undertiden er der indsamlere, der samler ind til flere mindre formål, sådan at en bidragyder fx kan vælge at støtte med sit bidrag til et bestemt af de mindre formål hos en forening. Dette kan fx være at man som indsamler, opretter en indsamling til fordel for flere dyr, men hvor en bidragyder så kan vælge blandt dyrene, nøjagtigt hvilket dyr, bidraget konkret skal gå til. I dag er det sådan, at hvis man som bidragyder frit kan vælge at give sit bidrag til et bestemt formål ud af flere formål øremærkning af bidraget fx det bestemte dyr, så skal indsamleren foretage anmeldelse af og aflægge regnskab for hvert af formålene. Dette kan synes meget voldsomt og administrativt tungt for en række af de mindre indsamlere, der ikke er en organisation/har en sådan størrelse, at de kan vælge at orientere nævnet om deres indsamlinger efter lovens 4. Det kan derfor overvejes, om der skal være mulighed for inden for en almindelig indsamling også at have flere underformål, sådan at en indsamler i disse situationer alene skal anmelde en indsamling og aflægge et regnskab for hele indsamlingen (inklusive for de mindre underformål), og alene betale ét gebyr. Tilstrækkelig oplysning om anvendelsen af de indsamlede midler Nævnet ser ofte, at indsamlere ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med de indsamlede midler, indsamlingsformål kun kan ske efter tilladelse fra indsamlingen er overstået, og hvor ændringer af dels hvis der samles for meget ind, dels hvis der Indsamlingsnævnet. samles for lidt ind til det anmeldte formål. Eksempelvis bør der ved indsamlinger, hvor der Nævnet bruger derfor meget tid på at få dette oplyst og præciseret hos indsamler; dette gælder fx person, der er alvorligt syg, tages stilling til, hvad de samles ind til alternativ behandling i udlandet til en ved sygdomsindsamlinger, hvor det kan være svært indsamlede midler skal gå til, såfremt den pågældende person skulle afgå ved døden, inden alle de at tage stilling til dette spørgsmål for indsamler, men omvendt kan være vigtigt for bidragyderne, og indsamlede midler er anvendt til det oprindelige samtidig lettere at gøre det før indsamlingens start, formål. end hvis det først skal afklares efterfølgende, når Navneforveksling Nævnet har det seneste år set flere eksempler på, at indsamlingers navne ligner hinanden rigtig meget, og som derfor er lette at forveksle. Det har særligt gjort sig gældende ved indsamlinger til syge børn og generelt til børn. Konsekvensen er, at det kan være vanskeligt for en bidragyder at kende forskel på indsamlingerne, der har navne, der ligner hinanden, og dermed skelne mellem de forskellige Side 6

8 indsamlere, og dem der i øvrigt står bag indsamlingerne. Det er et problem, som rammer dem, der ønsker at give et bidrag, men som i sidste ende også kan medføre, at bidragydere vælger indsamlinger fra, fordi de ikke kan se forskel på indsamlingerne. Navneforveksling bør derfor undgås, sådan at det er helt tydeligt for en mulig bidragyder straks at se, hvem der samler ind og til hvilket formål. Indsamlingers gennemskuelighed er afgørende for et sundt indsamlingsmarked. Nævnet har ikke i dag mulighed for at skride ind overfor indsamlere, der bevidst eller ubevidst anvender et navn til sin indsamling, der kan forveksles med en allerede eksisterende indsamling. Nævnet kan derfor alene vejlede en bidragyder om at orientere sig om en indsamlers oplysninger om indsamlingen, herunder at se på om indsamlingen er anerkendt af Indsamlingsnævnet og af den grund fremgår af nævnets liste over anerkendte indsamlinger. Hvis indsamlingen ikke fremgår af listen, er indsamlingen som udgangspunkt ikke anerkendt af Indsamlingsnævnet. Tidsbegrænsning for de almindelige ( 3) indsamlinger I forbindelse med den nuværende lovs ikrafttræden, fik nævnet overdraget 576 igangværende indsamlinger fra de 12 politikredse, der tidligere stod for indsamlinger. Nævnet kunne her se, at der var meget forskellig praksis for, hvor længe en indsamling kunne vare lige fra tre måneder til mere end 15 år. Efter indsamlingsbekendtgørelsen stilles der krav om, at en indsamler skal oplyse, i hvilket tidsrum indsamlingen foretages. Derudover skal en indsamler aflægge regnskab efter afslutning af indsamlingen. For at skabe gennemskuelighed og for at en bidragyder inden for rimelig tid kan se - via det offentliggjorte regnskab - hvad der er kommet ud af indsamlingen, kan en indsamling efter nævnets praksis derfor alene anmeldes for op til et år ad gangen. Hvis indsamlingen derefter skal fortsætte, skal der ske anmeldelse for den nye periode, uanset at der er tale om det samme formål. Årligt tilbagevendende indsamlinger Flere mindre indsamlere samler ind til det samme bestemte formål hvert eneste år, fx til foreningens formål. Indsamlerne er imidlertid enten ikke omfattet af SKAT s godkendelse til at modtage fradragsberettigede gaver og kan derfor ikke nøjes med alene at foretage en orientering af nævnet en gang for alle (lovens 4), eller også har de kun et formål, hvorfor de så vælger alene at anmelde indsamlingen i stedet for at foretage en orientering til nævnet, som har et dyrere årligt gebyr. Side 7

9 I dette tilfælde skal indsamler så foretage anmeldelse af indsamlingen til nævnet på ny hvert år, jf. ovenfor, ligesom der hvert år skal aflægges et regnskab for indsamlingen. I disse situationer kan det overvejes, om det er muligt indenfor loven at etablere et system, hvor disse indsamlere kan foretage anmeldelse og aflægge regnskab på en mere enkel måde. Dette ville samtidig gøre administrationen af disse indsamlinger nemmere for nævnet. To i forening digital løsning Der er et krav om, at der alene må rådes over midlerne på en indsamlingskonto ved underskrift af to i forening. Dette giver ofte udfordringer for indsamlerne; både at forstå, hvad det betyder i praksis, og hvordan det skal praktiseres. Særligt har dette vist sig at være en udfordring hos de små indsamlingskomitéer. Her har flere oplyst, at der er pengeinstitutioner, der kræver, at alle tre komitémedlemmer skal være kunder i banken for at etablere en sådan ordning. Her kunne det tænkes at være en hjælp for mange indsamlere til at følge reglerne, hvis der inden for pengeinstitutterne blev skabt en lettere måde for indsamlerne til at opfylde kravet om to-i forening. Derudover kunne det på sigt overvejes, om der er grundlag for, i visse situationer at slække på kravet om at der altid skal være to ved enhver råden over kontoen eller om sikkerheden for de indsamlede midlers anvendelse kan ske på anden vis. Pligt for pengeinstitutter og teleselskaber til at give oplysninger til nævnet Nævnet har mulighed for at anmode indsamlerne om yderligere oplysninger. I den forbindelse anmoder nævnet undertiden en indsamler om at indsende udskrifter fra indsamlingskontoen. Dette kan fx være i de tilfælde, hvor en indsamler, efter nævnets anerkendelse og efter den oplyste indsamlingsstartdato, oplyser, at indsamlingen alligevel ikke er blevet igangsat. Her skal nævnet så ind og påse, at der ikke er indgået indsamlede midler på den oplyste indsamlingskonto. Nævnet kan også have brug for at se kontoudskrifter i forbindelse med tilsyn med indsamlingsregnskaber. Nævnet har imidlertid i dag ikke nogen direkte adgang til at få oplysningerne direkte fra pengeinstitutterne og teleselskaberne, men kan alene anmode om dem hos indsamler, hvilket kan gøre nævnets tilsynsarbejde med indsamlinger mere besværlig. Det kan derfor overvejes, om nævnet i visse tilfælde skal have mulighed for også at gå direkte til indsamlers bank eller teleselskab for at få oplysningerne om de indsamlede midler. Side 8

10 Kontrol og tilsyn Indsamlingsnævnet fører tilsyn og kontrol med indsamlinger i Danmark. Nævnet fører i den forbindelse tilsyn med regnskaberne for indsamlingerne, herunder at de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med det formål, som indsamler har oplyst overfor bidragyderne. Der stilles særlige krav til et indsamlingsregnskab. Det fremgår af indsamlingsbekendtgørelsen. Det skal sendes til nævnet senest seks måneder efter indsamlingens afslutning. Samtidig skal en indsamler offentliggøre sit regnskab på sin hjemmeside, hvis indsamler har en sådan. Her kan det overvejes, hvorledes det forholder sig i forhold til indsamlingsportaler om de også skal offentliggøre regnskaberne for de indsamlinger, der er på deres portal. Nævnet oplever, at mange indsamlere har svært ved at opfylde regnskabsreglerne; fx i forhold til hvad der forstås ved overskud, ligesom de ofte glemmer at erklære, at indsamlingen er foregået efter indsamlingsreglerne. Således oplever nævnet, at mange regnskaber har en eller flere mangler i forhold til regnskabsreglerne; dette også i regnskaber, som er revideret af en revisor ved indsamlinger, hvor de indsamlede midler overstiger kr. Nævnet bruger derfor meget tid på dels at rykke indsamlere for regnskaber, dels på at gennemgå indsamlingsregnskaber. Set i lyset af nævnets erfaringer med regnskaberne, kan det overvejes, om der bør ske en forenkling af regnskabsreglerne på området. I forlængelse af dette har nævnet i begyndelsen af dette år ændret sin praksis for, hvornår et indsamlingsregnskab bliver offentliggjort på nævnets hjemmeside. Tidligere blev regnskaberne først lagt op på hjemmesiden, når nævnet havde gennemgået dem. For at bidragyderne imidlertid nu kan se regnskabet så hurtigt som muligt efter, at indsamlingen er færdig, offentliggøres regnskaberne på nævnets hjemmeside snarest muligt efter at de er modtaget fra indsamler. Derudover har nævnet igangsat en sammenlægning af listerne over henholdsvis anmeldte indsamlinger og regnskaber, sådan at man på sigt alene ved et opslag på én liste på nævnets hjemmeside kan finde frem til den pågældende indsamling, og der finde såvel anmeldelsen som regnskab. I lyset af ressourcerne ved at rykke for og efterfølgende gennemgå regnskaberne kan det overvejes at lade kontrollen være mere risikobaseret, herunder knyttet til indberetninger fra bidragydere og størrelsen af indsamlede midler samt stikprøver etc. Se også afsnittet om indsamlingsregnskaber Side 9

11 Anmeldelse tilladelse En indsamler skal anmelde sin indsamling ( 3 indsamling) til Indsamlingsnævnet senest to uger før indsamlingens start. Nævnet gennemgår herefter anmeldelsen. Nævnet vurderer, om de formelle betingelser er opfyldt, herunder betaling af korrekt gebyr og oplysning om en indsamlingskonto, og om formålet er lovligt. Er dette i orden, anerkender nævnet indsamlingen, og sender et anerkendelsesbrev til indsamler inden for to uger efter anmeldelsen til nævnet. Nævnet ser dog ofte, at indsamlerne og andre opfatter det og anvender terminologien tilladelse. Herudover er det nævnets opfattelse, at det vil være væsentligt nemmere at forstå for mange indsamlere, at der kræves en forudgående tilladelse, før man starter sin indsamling, end at der kræves en forudgående anmeldelse. En anmeldelse er ikke et almindelig kendt udtryk i relation til myndighedstilsyn- og kontrol, hvorimod det at man skal have en tilladelse, før man igangsætter noget, er mere alment kendt. Det kan derfor overvejes, om proceduren bør ændres til en egentlig myndighedstilladelse også på dette område og ikke kun for så vidt angår tilladelse til at fortage en hus- og gadeindsamling eller tilladelse til at ændring af formål. En tilladelse vil være et mere rent snit i forhold til ikke at have en tilladelse, og gøre det langt mere forståeligt for de fleste mennesker. Det vil samtidig medføre ensartethed på alle nævnets myndighedsområder uanset om der er tale om en lille eller en stor landsdækkende husindsamling eller om en anmodning om ændring af et formål - og allerede af den grund også fremstå mere klart og tydeligt for de fleste. Gave ved medlemshvervning Hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse er omfattet af god indsamlingsskik. Indsamlingslovens regler er ikke til hinder for, at der ved personlig henvendelse hverves medlemmer, hvis der er tale om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en modydelse fra organisationen. Da der i forbindelse med medlemshvervning ofte spørges til muligheden for at give den pågældende organisation en egentlig gave, kan det overvejes, om det bør gøres lovligt, at der indgås aftale om en egentlig gavedonation, når der tegnes et medlemskab. * * * Side 10

12 Ovenstående viser med al tydelighed, at udviklingen på indsamlingsområdet hele tiden pågår og er præget af stor kreativitet og diversitet. Nævnet følger nøje tendenserne, så nævnet hele tiden tager højde for denne udvikling i sit virke. Som det fremgår, forventer Indsamlingsnævnet, at der til stadighed vil ske en udvikling på indsamlingsområdet, hvorfor det også fremover er meget vigtigt for nævnet hele tiden at være på forkant med indsamlingsområdet i tråd med udviklingen i samfundet. Udflytning Civilstyrelsen er pr. 1. juni 2017 samlet i Viborg. Dette er en del af regeringens initiativ Bedre balance statslige arbejdspladser tætter på borgere og virksomheder. I den forbindelse er Indsamlingsnævnet også flyttet til Viborg. Denne proces startede allerede i 2016, hvor Indsamlingsnævnets sekretariat siden 1. maj 2016 har haft medarbejdere såvel i dets hidtidige lokaler i København som i Viborg. Udflytningen er gået som planlagt, og det er mit håb, at udflytningen har haft så få gener som muligt for indsamlerne og bidragyderne. Christian Lundblad Side 11

13 Præsentation af nævnsmedlemmerne Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Retten på Frederiksberg) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Robert Hinnerskov (Generalsekretær for ISOBRO) Suppleant: Mette Grovermann (Sekretariatschef for ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for kommercielle aktiviteter hos Røde Kors) Suppleant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdspolitisk chef) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) Medlemmer udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel (Chefkonsulent, cand.jur.) Suppleant: Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist) Medlemmerne er beskikkede for en periode på fire år Side 12

14 Om Indsamlingsnævnet Uafhængighed og inhabilitet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan. Nævnets virksomhed er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Det indgår som et fast punkt på dagsordenen, når nævnet behandler sager, om der foreligger inhabilitet blandt et eller flere af nævnsmedlemmerne. Hvis et nævnsmedlem er inhabil i en sag, er medlemmet ikke med til at behandle den pågældende sag. Organisation Indsamlingsnævnet varetager alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet. Derudover stiller Justitsministeriet sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Nævnet Indsamlingsnævnet består af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af Justitsministeren. Formanden skal være jurist. To af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Der beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelsesperioden er fire år. Medlemmerne og stedfortræderne for disse kan genbeskikkes. Justitsministeren Departementet Civilstyrelsen Indsamlingsnævnets sekretariat Indsamlingsnævnet Side 13

15 Sekretariatets arbejde i løbet af året Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatsleder, fire fuldmægtige og en studentermedhjælper. Sekretariatet betjener tillige Rådet for Offerfonden. Sekretariatet forbereder sagerne, der skal behandles på nævnsmøderne. Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række administrative, konkrete og generelle opgaver, herunder Registrering og sagsbehandling af de modtagne anmeldelser og orienteringer fra organisationer uden anmeldelsespligt Gennemgang af indsamlingsregnskaber og årsregnskaber Besvarelse af skriftlige henvendelser Stillingtagen til juridiske problemstillinger i konkrete sager Udflytning til Viborg Den 1. oktober 2015 blev det offentliggjort, at Civilstyrelsen, som Indsamlingsnævnets sekretariat henhører under, som led i regeringens initiativ Bedre Balance statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder skulle flyttes til Viborg. Udflytningen af Indsamlingsnævnet sekretariatet fra København begyndte den 1. maj 2016, hvor to fuldmægtige fik fast arbejdssted i Viborg. Udflytningen er forløbet planmæssigt, og sekretariatet i Viborg blev suppleret af endnu en fuldmægtig samt en studentermedhjælper i slutningen af Sekretariatets øvrige medarbejdere har forsat haft fast arbejdssted i København, men har løbende været i Viborg for at sikre kompetenceniveauet i varetagelsen af sekretariatets opgaver, ligesom fuldmægtigene i Viborg har været i København, herunder i forbindelse med afholdelse af nævnsmøder. Telefonisk vejledning og information Kontrol og håndhævelse Udflytningen til Viborg er gennemført pr. 1. juni Side 14

16 Status antallet af anmeldelser og ansøgninger I forbindelse med arbejdet til den nye lov om indsamling oplyste Justitsministeriet, at man havde en forventning om, at der årligt ville blive anmeldt ca. 360 indsamlinger til Indsamlingsnævnet. Derudover havde man en forventning om, at 200 organisationer ville være omfattet af indsamlingslovens 4, stk. 1. Endelig var der en forventning om, at der ville blive givet tilladelse til omkring 10 årlige landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, to årlige regionale husindsamlinger og op imod 20 regionale gadeindsamlinger. 1 Anmeldelser og orienteringer I 2016 indkom der 471 anmeldelser af indsamlinger, 30 orienteringer fra organisationer, som er omfattet af lovens 4, stk. 1, sådan at der nu er 178 verserende orienteringssager. Hus- og gadeindsamlinger Nævnet gav i 2016 tilladelse til fire ansøgninger til treårige, landsdækkende husindsamlinger, tre ansøgninger til treårige, regionale husindsamlinger, en ansøgning til landsdækkende gadeindsamling, samt en ansøgning til regional gadeindsamling I 2016 blev der afholdt 16 hus- og gadeindsamlinger, hvoraf fire var regionale. Status indkomne sager Indsamlingsnævnet kan fortsat konstatere, at der indkommer mange anmeldelser af indsamlinger efter lovens 3, og at der blandt disse, er flere og flere indsamlere, der foretager deres indsamlinger alene via de sociale medier. Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at der fortsat er en lang række indsamlinger, der ikke anmeldes til Indsamlingsnævnet. Såfremt nævnet bliver opmærksomt på en ikke anmeldt indsamling, retter nævnet henvendelse til indsamleren og oplyser denne om pligten til at foretage anmeldelse til nævnet. Hvis dette så ikke sker, kan nævnet anmelde indsamleren til politiet. Til sammenligning oplyser indsamlingsportalen Caremaker.dk på sin hjemmeside pr. 1. august 2017, at der er flere end indsamlinger. Ud over 3 indsamlingerne, var der ved udgangen af 2016 som nævnet i alt 178 organisationer, som havde benyttet sig af muligheden for at orientere efter lovens 4; dvs. organisationer, der løbende foretager forskellige indsamlinger gennem året. I 2017 afholdes der 12 landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, tre regionale hus- og gadeindsamlinger og en landsdækkende gadeindsamling. 1 Justitsministerens besvarelse af 9. april 2014 af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om indsamling m.v. (L 142) til Folketingets Retsudvalg Side 15

17 I 2018 vil der blive afholdt 12 landsdækkende husog gadeindsamlinger, tre regionale husindsamlinger, en landsdækkende gadeindsamling og en regional gadeindsamling. Praksis En for nævnet vigtig opgave er at udvikle praksis for, hvad der er god skik og etik i forbindelse med indsamling, samt generelt at påse overholdelsen af reglerne i indsamlingsloven m.v. Indsamlingsnævnet træffer afgørelser og beslutninger, der er med til at danne praksis for indsamlingsområdet. Herunder kan nævnet udtale kritik, hvis dette findes nødvendigt. I det følgende beskrives først de fire klagesager behandlet af Indsamlingsnævnet i 2016 vedrørende Retningslinjerne for god indsamlingsskik. To af klagesagerne gav nævnet anledning til at udtale kritik. Dernæst omtales nævnspraksis vedrørende ændring af indsamlingsformålet. Slutteligt omtales nævnets praksis vedrørende crowdfunding. Nævnets behandling af klager over god indsamlingsskik m.v. Synligt efterladt indsamlingsmateriale ( og ) I 2016 udtalte Indsamlingsnævnet en samlet kritik af en indsamlingsorganisation, over hvilken nævnet havde modtaget to klager. Begge klager omhandlede den situation, at organisationen, i forbindelse med sin årlige husindsamling, havde efterladt synligt indsamlingsmateriale (reklame) på privatpersoners bopæle. Indsamlingsnævnet fandt indsamlers adfærd beklagelig, jf. Retningslinjer for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik skala for kritik. I 2015 modtog nævnet en klage vedrørende synligt efterladt indsamlingsmateriale. Retningslinjer for god indsamlingsskik ( ) 5. Særligt ved husindsamlinger 5.1. Indsamlers repræsentant skal respektere privatlivets fred. ( ) Side 16

18 Indsamlingsnævnet lagde derudover vægt på, at selve opfordringen ikke synes at være i strid med Retningslinjer for god indsamlingsskik, samt at der gerne må opfordres til at yde bidrag til et ApS. Sponsorløb på skole var privat indsamling ( ) Indsamling til fordel for et ApS ( ) Indsamlingsnævnet modtog en klage over en indsamler, der via fremsendt til klager, opfordrede til at yde bidrag igennem salg af stande til den lokale forårsmesse. Det fremgik af opfordringen, at hele overskuddet gik til et ApS, et forsamlingshus og en lokal idrætsforening. Klager fandt ikke, at det kunne være lovligt at samle ind til et ApS, og at idrætsforeningens og forsamlingshusets indsamling burde have været adskilt fra en indsamling til fordel for selskabet. Sådan som sagen forelå oplyst for nævnet, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ikke er i strid med retningslinjer for god indsamlingsskik at opfordre til at yde bidrag til et forud angivet formål via en e- mail. Indsamlingsnævnet modtog en klage fra en mor til to elever på en skole. Klager fandt, at skolen havde overtrådt Retningslinjerne for god indsamlingsskik på flere punkter i forbindelse med en indsamling på skolen, som rettede sig mod elevernes forældre. Indsamlingsnævnet fandt imidlertid, at skoleelevers forældre har en sådan tilknytning til skolen, at de kan betragtes som skolens bekendte, jf. indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1. Indsamlingen var derfor ikke omfattet af indsamlingsloven. Nævnet kunne af den grund ikke tage stilling til klagen. Indsamlingsloven "( ) 2. Loven gælder ikke for følgende: 1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. (...)" Side 17

19 Ændring af formål Nævnet modtager løbende anmodninger om ændring af anerkendte indsamlingsformål. Anmodningerne vedrører nogle gange igangværende indsamlinger og i andre tilfælde overskydende beløb fra indsamlinger, hvor det anerkendte formål allerede er blevet opfyldt. Nævnets praksis på området er restriktiv. Hensynet til de bidragydere, der har støttet et forud angivet formål er særdeles tungtvejende, og nævnet er derfor meget tilbageholdende med at imødekomme anmodninger om ændringer af formålet. Nævnet meddeler kun tilladelse til ændringer af formål i helt særlige tilfælde, fx når indsamlingsformålet allerede er opfyldt eller er umuligt eller meget vanskeligt at opfylde. Nævnet lægger ved afgørelsen samtidig vægt på, at et evt. nyt formål skal have fornøden lighed med det oprindelige formål. Derudover kan en indsamler altid foretage en ny indsamling til et andet formål. Nedenfor gennemgås eksempler på anmodninger om ændring af formålet. Fra nævnets praksis kan nævnes: Ændring af formål da en organisation ændrede karakter, således at det overordnede formål ikke blev opfyldt I sagen havde nævnet anerkendt en indsamling med følgende formål: Midlerne skal anvendes til fordel for organisationerne [organisation 1] og [organisation 2] og vil gå til fødevarer, herunder ris, nudler, olie og sukker, husholdningsartikler, herunder sæbe, babymad, hygiejnebind, telte og tæpper. Pengene vil løbende blive sendt til [land]. Indsamler anmodede derfor nævnet om tilladelse til alene at donere midler til organisation 1. Nævnet imødekom anmodningen. Organisation 2 skiftede under indsamlingen karakter, og kom til at fungere som et politisk parti. Side 18

20 Afslag på ændring af formål, da indsamlingsformålet allerede var oplyst til bidragyderne, og det nye formål havde ikke det fornødne lighed med det oprindelige formål Nævnet anerkendte i 2016 en indsamling med følgende formål: Midlerne skal anvendes til fordel for [person A s] erhvervelse af ejendommen [adresse] på tvangsauktion. Erhvervelsen sker for at sikre, at[person B] med familie, som for tiden bebor ejendommen, kan blive boende. I tilfælde af, at der ikke samles nok midler til at opfylde formålet, skal midlerne gå til Kræftens Bekæmpelse. I tilfælde af, at der er et overskydende beløb efter, at formålet er opfyldt, skal de overskydende midler gå til Kræftens Bekæmpelse. Få dage efter ønskede indsamler at ændre formålet til: Midlerne skal anvendes til fordel for økonomisk hjælp til [person B og C], idet [person B] har været kræftramt og [person C] har været ude for en ulykke. Ønsket om at ændre formålet beroede på skattemæssige hensyn, ligesom indsamler ønskede at midlerne skulle gå direkte til familien. Nævnet meddelte indsamler afslag på anmodningen. Nævnet lagde vægt på, at det oprindelige indsamlingsformål allerede var oplyst til bidragyderne, at det nye formål ikke havde den fornødne lighed med det oprindelige samt at det oprindelige formål endnu ikke var opfyldt Side 19

21 Crowdfunding Begrebet crowdfunding bruges om situationer, hvor en virksomhed el. lign. henter finansiering til et (erhvervsmæssigt) projekt gennem et stort antal af mennesker. Indsamlingsnævnet har modtaget flere henvendelser fra borgere og iværksættere m.fl., der har spurgt om de skal efterleve kravene i Indsamlingsloven herunder kravet om at en indsamling skal anmeldes - hvis de vil iværksætte crowdfunding. Besvarelsen af dette spørgsmål afhænger af, hvad der i den konkrete situation helt præcist er tale om, når begrebet crowdfunding anvendes. Begrebet crowdfunding dækker et bredt spektrum af initiativer, der strækker sig fra en helt traditionel indsamling til udstedelse af aktier/anparter eller optagelse af pengelån hos en større skare af mennesker. Således har Erhvervs- og Vækstministeriet i en rapport om crowdfunding fra opstillet de følgende fire forskellige underformer for crowdfunding: 1) Donationsbaseret crowdfunding 2) Rewardbaseret crowdfunding 3) Lånebaseret crowdfunding 4) Aktiebaseret crowdfunding Det afgørende for om en crowdfunding er omfattet af indsamlingsreglerne, er ikke hvilken betegnelse der anvendes, men om hvorvidt transaktionen reelt må betegnes som indsamling. En indsamling er i Indsamlingsloven defineret som enhver form for opfordring til at yde et bidrag til et forud angivet formål ligesom salg anses som en indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at en del af købesummen går til et forud angivet formål jf. 1, stk. 1 og stk. 3. Der er ikke i Indsamlingsloven fastsat et kriterium om, at formålet skal være almennyttigt eller velgørende, og en indsamling til et erhvervsmæssigt projekt er således omfattet af loven efter dens ordlyd. Det afgørende er således alene, om der fremsættes en opfordring, og om opfordringen går på, at man skal yde et bidrag dvs. betale penge til et formål, uden at dette er en egentlig betaling for en modydelse. Således ligger det fast, at den rent donationsbaserede crowdfunding er omfattet af indsamlingsreglerne. Der er her nemlig tale om den samme situation, som når fx en nødhjælpsorganisation indsamler til et godt formål. For så vidt angår de andre former for crowdfunding, må det vurderes konkret, om crowdfundingen udgør en indsamling. 2 Erhvervs- og Vækstministeriets rapport CROWDFUN- DING I DANMARK, maj 2015, side 9 Side 20

22 Aktiebaseret og lånebaseret crowdfunding vil typisk ikke udgøre en indsamling. Her vil der normalt ikke være tale om en opfordring til at yde et bidrag men om en opfordring til at investere i virksomheden. Den der sætter sine penge i aktier eller udlåner dem, har en forventning om, at de senere vil kunne tjene pengene tilbage med forrentning, og sådanne transaktioner er ikke omfattet af Indsamlingsloven. Det vil typisk være den lovgivning, der gælder for pengelån og selskabslovgivningen, der opstiller reglerne for sådanne initiativer. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være en formelt set aktiebaseret eller lånebaseret crowdfunding, hvor der er så favorable vilkår for virksomheden (fundraiseren), at der reelt vil være tale om en Indsamling. Den mellemkategori som betegnes som rewardbaseret crowdfunding, er den kategori, der i praksis giver størst anledning til tvivl. I den kategori ses nemlig et spektrum af alt fra de umiddelbart helt værdiløse rewards til de situationer, hvor der i realiteten blot er tale om forudbetaling for nogle varer eller tjenesteydelser, som virksomheden leverer. Ved vurderingen om en sådan rewardbaseret crowd-funding er omfattet af Indsamlingslovens regler, ser Indsamlingsnævnet på, om den modydelse som bidragyderne får igen for deres bidrag, er proportional i forhold til bidraget. Har modydelsen ringe værdi eller ren affektionsværdi, vil der være tale om en indsamling og omvendt, hvis der er tale om en modydelse, der har en sådan værdi, at transaktionen reelt kan ses som en betaling for nogle produkter eller tjenesteydelser. Fra nævnets praksis kan nævnes: Crowdfunding af cykelhold ved udstedelse af folkeaktier En indsamler ville samle penge til at finansiere et danskbaseret cykelhold. Ordningen var struktureret således, at man for 500 kr. kunne købe en folkeaktie. Denne medførte at man fik et diplom, deltog i lodtrækning om præmier og fik et medlemskab af cykelholdets fællesskab. Præmierne som man kunne vinde bestod i bl.a. sportsure og mulighed for at træne med cykelholdet. Medlemsskabet indebar, at man fik adgang til mere detaljeret information om cykelholdet. Købte man 3 folkeaktier for kr. fik man også cykelholdets trøje. Der var tale om en indsamling, da modydelserne ikke modsvarede værdien af det ydede bidrag. Indsamlingen skulle derfor anmeldes til Indsamlingsnævnet. Rewardbaseret crowdfunding af markedsundersøgelser En indsamler ville oprette en IT platform, der skulle hjælpe sundhedsrelaterede projekter i gang. Bidragydernes donationer skulle gå til markedsundersøgelser med henblik på at afdække behov, vurdere allerede eksisterende løsninger og disses effekt, prissætninger samt udvikling af løsninger og forretningsmodeller. Bidragyderne ville få indsigt i undersøgelsernes resultater, som ikke ville være frit tilgængelige. Det var indsamlerens opfattelse, at der var tale om betaling for en ydelse og ikke en indsamling. Indsamlingsnævnet vurderede imidlertid, at der var tale om en indsamling, da værdien af modydelsen ikke modsvarede værdien af de donationer, som der blev opfordret til. Indsamlingen skulle derfor anmeldes til Indsamlingsnævnet. Side 21

23 Retspraksis I 2016 blev der afsagt en dom for overtrædelse af indsamlingsreglerne. Dette skete på baggrund af Indsamlingsnævnets anmeldelse af indsamleren til politiet. Der blev endvidere udstedt et bødeforlæg. Bødestraf for manglende (rettidig) anmeldelse af indsamling Ved Københavns Byrets dom af 18. april 2016 blev en indsamler idømt en bøde på kr. for ikke at have anmeldt sin indsamling til Indsamlingsnævnet, før denne blev iværksat. Indsamlingen blev efterfølgende anmeldt til Indsamlingsnævnet. Bødeforlæg for at facilitere indsamlinger Den 16. september 2016 blev der af Nordjyllands Politi udstedt et bødeforlæg på kr. for via en internetportal og mod vederlag at have faciliteret indsamlinger uden at disse var anmeldt og anerkendt af Indsamlingsnævnet. Side 22

24 Tilsyn og kontrol Generelt Indsamlingsnævnet fører tilsyn og kontrol med indsamlinger. I den forbindelse påser nævnet, at 1. Formålet er lovligt 2. At de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet Alle indsamlinger skal som udgangspunkt anmeldes til nævnet, ligesom der skal indsendes regnskab for indsamlingen til nævnet. Fortegnelse Fra den 1. juli 2014 har Indsamlingsnævnet ført en fortegnelse over indsamlinger og indsamlingsorganisationer i Danmark. Fortegnelsen indeholder generelle oplysninger om alle de indsamlinger, som er anmeldt til Indsamlingsnævnet samt om de organisationer m.v., som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse. Oplysningerne i fortegnelsen omfatter indsamlingens/indsamlingsorganisationens navn, kontaktoplysninger, formål, hvordan pengene indsamles samt indsamlingens regnskab/årsregnskab og beretning. Indsamlingsnævnet ajourfører løbende fortegnelsen, der på nuværende tidspunkt er udformet som en PDF fil. Nævnet er gået i gang med fremadrettet at udarbejde en ny type fortegnelse, der kan bære det fortsat stigende antal indsamlinger, og som i højere grad stemmer overens med brugernes behov, herunder i forhold til søgefunktionen og opbygningen. Tilsynet Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler bliver anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen. For alle indsamlinger gælder det, at der skal indsendes et behørigt regnskab eller et årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Disse regnskaber skal vise alle indtægter og udgifter, og regnskaberne offentliggøres umiddelbart efter modtagelsen i nævnet på nævnets hjemmeside, således at alle med interesse heri har adgang til regnskaberne. Herved sikres større gennemsigtighed og åbenhed med indsamlinger til fordel for offentligheden og indsamlingsorganisationerne. Mistanke om ulovligt formål Indsamlingsnævnet vurderer ved anmeldelsen af enhver indsamling om formålet forekommer lovligt, og hvis det ikke er tilfældet, kommer indsamlingen ikke på nævnets hjemmeside. Hvis Indsamlingsnævnet efterfølgende får mistanke om, at indsamlede midler er eller bliver brugt til et ulovligt formål, kan nævnet fortage anmeldelse til politiet. Hvidvask og finansiering af terrorisme Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. For yderligere information om Indsamlingsnævnets samarbejde med FATF henvises der til næste side i beretningen. Side 23

25 Overtrædelse af god indsamlingsskik Indsamlingsnævnets har fastsat retningslinjer for god indsamlingsskik, som skal overholdes af alle, der foretager indsamlinger. Reglerne finder i et vist omfang også anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse. Retningslinjerne blev udformet med henblik på at sikre, at indsamlinger forløber på en ordentlig måde, herunder at personer ikke bliver presset eller krænket, men frivilligt yder deres bidrag og ikke efterfølgende får grund til at fortryde det. Hertil kommer, at et sundt og etisk velfungerende indsamlingsmarked fremmer indsamlingsorganisationernes muligheder for at samle ind og øger tilliden til organisationerne. Indsamlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik. Egen drift Derudover kan Indsamlingsnævnet også af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Det kan fx være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for relevante sager, men hvor der ikke er indgivet en formel klage til Indsamlingsnævnet. FATF-høring Financial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt samarbejde mellem en række lande, som har til formål at udarbejde standarder indenfor lovgivning om hvidvask, terrorfinansiering og finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben. FATF foretager løbende evaluering af medlemslandene med henblik på, at udpege eventuelle svagheder og herved eventuelt skabe den politiske vilje til at gennemføre reformer på disse områder. I løbet af 2016 var det Danmarks tur til at blive kigget efter i sømmene af FATF. I denne forbindelse havde evalueringsteamet blandt andet interesse for den kontrol, som Indsamlingsnævnet har med velgørende organisationer. Dette skete med udgangspunkt i FATF anbefaling nr. 8, som siger, at landene bør tage forholdsregler imod, at velgørende organisationer udnyttes til terrorfinansiering. Indsamlingsnævnet bidrog derfor i flere omgange med oplysninger om, hvordan indsamlingsloven og - bekendtgørelsen administreres i praksis - herunder nævnets kontrol med regnskaber fra indsamlingsorganisationer. Den endelige rapport fra FATF Antimoney laundering and counter-terrorist-financing, Denmark er offentliggjort på FATF s hjemmeside i august Side 24

26 Indsamlingsregnskaber En væsentlig del af Indsamlingsnævnets kontrol med indsamlinger sker ved at, at indsamlere indsender regnskaber til nævnet. Formålet med disse regnskaber er, at det skal skabe åbenhed for giverne og være muligt for nævnet at føre kontrol med, at pengene bliver brugt på de formål, som en indsamler har oplyst til bidragyderne og at der ikke anvendes en uforholdsmæssig høj andel af de indsamlede midler på administration. Endvidere skal regnskaberne også være forståelige for bidragyderne, som har en oplagt interesse i at vide, hvilke konkrete udgifter, som deres penge er gået til. Der er i Indsamlingsbekendtgørelsens 8 opstillet de krav, der gælder for indsamlingsregnskaber. Disse krav er med til at sikre, at regnskaberne er forståelige for Indsamlingsnævnet samt bidragyderne. Det er dog desværre Indsamlingsnævnets erfaring, at en del regnskaber ikke lever op til 8, hvilket ofte medfører, at Indsamlingsnævnet må bede indsamleren om at indsende yderligere oplysninger. I visse tilfælde skal der endog udarbejdes et helt nyt regnskab. Det er klart, at det kan være en dyr og tidskrævende proces at rette manglerne i et regnskab, som allerede er udarbejdet. Det er noget som medfører forøget sagsbehandlingstid hos Indsamlingsnævnet og som medfører et unødigt ressourceforbrug hos indsamlingsorganisationen og i sidste ende, går det udover bidragyderne, som må se en større del af deres bidrag gå til administration. Her er 3 tips til at aflægge et forståeligt og gennemskueligt indsamlingsregnskab. Klar angivelse af indtægterne fra indsamling Først og fremmest skal der i regnskabet være oplysning om, hvor meget der er samlet ind i forbindelse med den enkelte indsamling. Der er ikke et krav om, at der skal være oplysninger om, hvad der er kommet ind via de forskellige indsamlingsmåder, eller specifikation af hvem der har ydet bidrag. Normalt kan indtægterne derfor angives som et enkelt, samlet beløb. Hvis der aflægges et regnskab, der dækker en organisations samlede økonomi, kan det imidlertid blive et problem, hvis der ikke er adskillelse mellem indtægter fra den enkelte indsamling, og indtægter der hidrører fra andre kilder. Navnlig hvis det senere hen i regnskabet viser sig, at det ikke er hele beløbet, der er anvendt til indsamlingsformålet. Det er derfor klogt, at holde indtægterne fra indsamling adskilt fra andre indtægter. En variant af denne problemstilling er de tilfælde hvor en indsamler har afholdt flere indsamlinger dvs. har givet bidragyderne mulighed for at øremærke deres bidrag til et ud af flere forskellige formål. I disse situationer gælder det som udgangspunkt, at pengene skal gå til det formål, som bidragyderne har øremærket det til. I disse situationer bør indtægterne for hver enkel indsamling derfor holdes adskilt fra hinanden for at opnå størst mulig gennemsigtighed. Specifikation af midlernes anvendelse Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens 7, stk. 2, at midlerne som udgangspunkt skal anvendes til det formål, som indsamler har oplyst til bidragyderne. Der må dog anvendes et rimeligt beløb på om- Side 25

27 kostninger til indsamlingen. Indsamlingsnævnet og bidragyderne - kan kun vurdere, om de indsamlede midler er gået til det rigtige formål, hvis anvendelsen af midlerne er tilstrækkeligt specificeret. Således følger det også af Indsamlingsbekendtgørelsens 8, stk. 1, at såvel udgifterne ved administrationen som anvendelsen af overskuddet skal være specificeret. Det er derfor som udgangspunkt ikke nok at skrive disse som en enkel post i regnskabet. En hyppig faldgrube i denne forbindelse er, at indsamleren i sit regnskab ikke skelner imellem omkostninger og anvendelse af overskuddet og nogle gange kan det være uklart, om en post i regnskabet er en omkostning til indsamlingen eller formålsopfyldelse. Fx. kan det tit være uklart om udgifter til et arrangement er afholdt med henblik på at samle penge ind eller på at opfylde et godt formål. Sådan forvirring kan let undgås ved at opdele regnskabs udgiftsposter i hhv. udgifter og anvendelse af overskuddet. Undgå løse ender Regnskaberne skal i videst muligt omfang afspejle de oplysninger, der er indsendt til Indsamlingsnævnet i forbindelse med anmeldelsen. Regnskabet bør derfor dække hele den anmeldte indsamlingsperiode eller hele regnskabsåret for så vidt angår årsregnskaber. Hvis overskuddet eller en del heraf evt. ikke er anvendt ved regnskabets aflæggelse, skal oplysninger herom eftersendes inden 1 år efter regnskabets aflæggelse. Hvis regnskabet er revideret skal oplysningerne indsendes af revisoren. For så vidt angår løbende indsamlinger, kan en sådan erklæring dog godt indgå i det næste årsregnskab el. lign. hvor det angives, at det er videreført et overskud fra det tidligere år og at dette overskud er det samme, som i det tidligere regnskab. Regnskabsblanket ved mindre indsamlinger Nævnet har udarbejdet en blanket, som indsamler har mulighed for at anvende ved udarbejdelse af regnskaber, hvor det indsamlede beløb er på kr. eller derunder. Skabelonen kan findes på nævnets hjemmeside. Det er nævnets erfaring, at det er lettere for indsamler at udarbejde indsamlingsregnskabet ved brug af blanketten. Derudover kan blanketten fungere som inspirationskilde til udarbejdelse af regnskaber, hvor det indsamlede beløb overstiger kr., og derfor skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Side 26

28 Organisationer uden anmeldelsespligt Visse organisationer kan foretage indsamlinger uden forudgående anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Organisationerne skal være godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som gavegiveren kan fradrage ved indkomstopgørelsen. Det drejer sig om de organisationer som er godkendt efter ligningslovens 8 A, 8 H eller 12, stk. 3. Disse organisationer kan i stedet for at anmelde deres indsamlinger til nævnet orientere nævnet om organisationens indsamlinger. Dette skal ske før den første indsamling iværksættes. Godkendelse efter ligningslovens 8 A (gaver til velgørende organisationer, foreninger m.v.) Hvis almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner, m.v. bliver godkendt af skatteministeren efter ligningslovens 8 A, stk. 2, er de pågældende foreninger m.v. berettigede til at modtage gaver med fradragsret for giveren. Godkendelse efter ligningslovens 8 H (forskningsgaver) Efter ligningslovens 8 H kan skatteministeren godkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning, til at være berettiget til at modtage gaver, som giveren kan fradrage ved indkomstopgørelsen af den skattepligtige indkomst. Godkendelse i henhold til ligningslovens 12, stk. 3 (fradragsret for løbende ydelser) Skatteministerens godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, giver gavegiver fradragsret for løbende ydelser, mod at gavegiver binder sig for en længere årrække. Det såkaldte gavebrev. Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have påtaget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor. Orientering til Indsamlingsnævnet Inden iværksættelse af første indsamling skal organisationen m.v. derfor oplyse Indsamlingsnævnet om Navn Adresse På hvilken måde organisationen foretager indsamlinger på Formål med indsamlede midlers anvendelse Yderligere betingelser Det er ligeledes en forudsætning for at foretage indsamlinger uden anmeldelse, at der forligger den fornødne sikkerhed for, at indsamlingsformålet er Lovligt At de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet At der udøves regnskabsmæssig kontrol At det er muligt for bidragyderne at få kendskab til organisationens årsregnskab m.v. Hvad koster det? Der skal betales et årligt gebyr (taksten reguleres hvert år). Side 27

29 Årsregnskab og beretning Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, udarbejder et årsregnskab i stedet for et regnskab for hver enkelt indsamling. Årsregnskabet skal være modtaget i nævnet senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabet offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Har organisationen sin egen hjemmeside skal regnskabet også offentliggøres her. Indsamlingsnævnet fører i den forbindelse tilsyn med, at der er ført behørigt årsregnskab, herunder at midlerne er anvendt til det angivne. For yderligere om kravene til regnskaber se afsnit om Indsamlingsregnskaber på de foregående sider. Beretning Som noget særligt, skal årsregnskaber for organisationer uden anmeldelsespligt også indeholde en beretning, der beskriver Hvilke indsamlinger organisationen har foretaget Væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, skal beretningen indeholde oplysninger om antallet af indsamlere og kort over anvendte ruter. Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, udarbejdes særskilt regnskab herfor. 3 Anmeldelsespligtige indsamlinger 3 i indsamlingsloven Anmeldelse til nævnet via blanket Anmeldelse for hver enkelt indsamling Kun ét formål pr. anmeldelse Gebyr: kr. (2017- niveau) for hver indsamling Regnskab for den enkelte indsamling Offentliggørelse, tilsyn og kontrol 4 Organisationer uden anmeldelsespligt - men med en pligt til at orientere nævnet 4 i indsamlingsloven Orientering til nævnet via blanket - een gang LL 8 A, LL 8 H, LL 12, stk. 3 Flere indsamlinger Årligt gebyr på (2017-niveau) Årsregnskab med beretning Særskilt regnskab for H/G-indsamlinger Offentliggørelse, tilsyn og kontrol Side 28

30 Gebyr Gebyret, som er knyttet til de forskellige indsamlinger, skal dække størsteparten af omkostningerne forbundet med nævnets behandling af sagerne fra start til slut, herunder kontrol og tilsyn i forbindelse med anvendelsen af de indsamlede midler. Takster (2016-niveau beløbene reguleres årligt pr. 1. januar) Anmeldelse: kr. Orientering fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer: kr. Ansøgning (3-årig landsdækkende husindsamling): kr. * Ansøgning (3-årig regional husindsamling): kr. * Ansøgning (enkeltstående husindsamling): kr. * Ansøgning (landsdækkende gadeindsamling) kr. * Ansøgning (regional gadeindsamling): kr. * * Gebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Side 29

31 Statistik Antal sager Indsamlingsnævnet har i 2016 modtaget 471 anmeldelser om indsamlinger og 30 orienteringer om indsamlinger fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer. Hver orienteringssag kan indeholde flere indsamlinger hvert år for den pågældende indsamlingsorganisation. Herudover behandlede nævnet 257 henvendelser fra borgere og organisationer med blandt andet spørgsmål om fortolkning af indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen Almindelige indsamlinger Andre henvendelser Nye orienteringer fra organisationer Verserende orienteringer fra organisationer Klagersager vedrørende god indsamlingsskik Klagesager Vedr. indsamlinger Vedr. gadehvervning (facere) Lov om indsamling mv. trådte i kraft den 1. juli Inkl. 576 verserende indsamlingssager, som blev overdraget til nævnet fra de 12 politikredse Side 30

32 Ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, landsdækkende Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, regionale Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, landsdækkende Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, regionale Ansøgninger om gadeindsamlinger landsdækkende Ansøgninger om gadeindsamlinger - regionale Anmeldelse om hus- og gadeindsamling - overgangsordning Gebyrer Med den nye indsamlingslov er der blevet indført et gebyr for indsamlinger. Gebyret skal dække størsteparten af omkostningerne ved Indsamlingsnævnet se ovenfor under afsnittet Gebyr. Lovgiver har vurderet, at de samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt Modtagne gebyrer kr kr kr. Ved sammenligningen med 2014, som kun omfattede et halvt år, bør det haves for øje, at der var væsentligt flere ansøgninger om (flerårige) hus- og gadeindsamlinger i nævnets første halve leveår, og at der til disse ansøgninger er knyttet væsentligt højere gebyrer end til almindelige anmeldelser og orienteringer. Hovedtallene for Indsamlingsnævnet kan ses i Civilstyrelsens årsrapport på styrelsens hjemmeside: 5 Fristen for anmeldelse om brug af overgangsordningen udløb den 1. januar Side 31

33 Årshjul 2016 Februar: Nævnsmøde April: Nævnsmøde Juni: Plenarmøde September: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i 2018 Oktober: Nævnsmøde Sekretariatets medarbejdere i 2016 Indsamlingsnævnets Sekretariat har i 2016 haft 4-8 medarbejdere. Sekretariatet betjener tillige Rådet for Offerfonden. Ved udgangen af 2016 havde sekretariatet følgende medarbejdere: Sekretariatsleder Jeanette Wulf-Andersen Fuldmægtig Louise Landbo Nordang Fuldmægtig Thomas Vigand Fovig Fuldmægtig Troels Nørgaard Fonager Fuldmægtig Ann-Sofie Bach Kvist Fuldmægtig Marie Louise Buch-Lassen Fuldmægtig Malene Lund Andersen Studentermedhjælper Jacob Dalsgaard Fratrådte medarbejdere i løbet af 2016: Fuldmægtig Julie Elgaard Nielsen Fuldmægtig Anne Overgaard Fuldmægtig Sabrina Blom (efter orlov) Studentermedhjælper Mariam Sheikh Studentermedhjælper Flora Hua Ting Chieng Side 32

34 Kontaktoplysninger Indsamlingsnævnet Toldboden 2, 2. sal DK-8800 Viborg Telefon: (mandag-torsdag kl , fredag kl ) Hjemmeside: Side 33

35 Indsamlingsnævnets årsberetning 2016 ISBN-nummer: Indsamlingsnævnets årsberetning 2016 ISBN-nummer: Side 34