Sammenhæng i en reformtid. Et internt mentorkorps hvorfor?

Transkript

1 Sammenhæng i en reformtid Et internt mentorkorps hvorfor?

2 Pernille Randrup-Thomsen Hvem er jeg? Uddannet socialrådgiver i 1989 Været ansat i Aarhus kommune på beskæftigelsesområdet stort set siden Sagsbehandler i ca. 1o år, afdelingsleder i ca. 15 år. I dag leder af 2 teams der arbejder med aktivitetsparate under 30 år, samt det interne mentorkorps. Skriver lige nu speciale på DOL om: Et internt mentorkorps hvorfor? Og jeg er midtvejs men lad os blive klogere sammen.

3 Hvad vil jeg sige noget om? Jeg vil sige noget om: Hvilke ordninger har vi i Aarhus Det forventede økonomiske incitament De andre incitamenter Effektmålinger Jeg vil ikke sige noget om: Mentorfaglighed

4 Overblik over mentorordninger Mentorordninger i Aarhus: Det interne mentorkorps Eksterne mentorer og mentorkoordinatorer Eksterne mentorer organiseret under AMC-Syd Forsøg med mentor/bostøtte i samarbejde med socialforvaltningen. Frivilligt samarbejde: Erhversmentorkorpset Bryd unges ledighed Karrierementor for forsikrede ledige KFUM unge tidligere anbragte.

5 Hvad lå bag det forventede økonomiske incitament. Kontanthjælpsreformen det øgede forbrug af mentorer. I Aarhus en beregning der viste at ca borgere skulle have en ret og pligt mentor vi manglede mentorer og det ville blive dyrt. Området havde ikke været styret særlig godt citat: Det var jo helt vildt cowboyland. Der var ikke nogle tydelige rammer for, hvad det her samarbejde skulle være og hvordan en mentorfunktion kunne se ud. Det var vildt forskelligt altså det var meget sådan privat praktiserende og vi vidste sgu ikke rigtig hvad man fik. Forskellige tiltag sat i værk: Den i 2013 indførte timeløn blev fastholdt (190/250) Der blev indført vejledende serviceniveauer Et gruppementorforløb i UU-regi. (Flere for samme pris pr. time) Et internt individuelt mentorkorps med 10 mentorer (Forestillingen var at det måtte være billigere, end at købe dem eksternt)

6 Hvordan gik det så? Serviceniveauer og timepriser er fastholdt. Gruppementorforløb ved UU er ophørt. Rigtig godt uddannelsesrettet indhold. Men hvis man kunne deltage her så kunne man jo også anden LABindsats. Flere havde behov for en individuel mentor til f.eks. at følge derhen og det forhindrer serviceniveauet. Så man kan spørge dur gruppeforløb aldrig? Jo vent. Det interne korps består stadig. Men det er dyrere end køb af ekstern. Ca. 400,- kr. i timen mod 250,- kr. i timen

7 Men hvorfor så? Det er lige ned i lommen på den sociale kapital. Fordelen ved denne matrixorganisering er, at vi løbende kombinerer forskellige, relevante kompetencer og fagligheder i et forpligtigende samarbejde om en konkret opgaveløsning under en gennemgående ledelse. Kvaliteten i samarbejdet er afgørende for at nå resultater. Den fælles ledelse kan skabe fælles retning om kerneopgaven Mentorerne tænker ansvarstagende og ikke ansvarshavende Der kan udvikles nyt

8 Kvaliteten i samarbejdet er afgørende for at nå resultater. Bare det at de sidder her i huset, bare det at man ser dem på gangen og ser deres ansigter, gør det jo nemmere at tage fat i dem end de eksterne. Og de stikker hovedet ind og sparer med os i løbet af dagen, hvis der lige er en eller anden hurtig ting der opstår. Hvor de eksterne mentorer, de er nogle lidt fremmede nogle, der er et eller andet sted i verden, som man ikke helt ved hvad er og hvor de er forankret henne. De er meget privat praktiserende. Jeg synes det gør en kæmpeforskel. Det er jo en tillidssag. Ligesom hvis jeg skal aflevere min bil, eller skal bruge håndværkere. Hold kæft hvor er det bare en tillidssag. På samme måde er det hvis man skal have en mentor ind. Vi kender vores interne, vi ved hvad de kan og vi ved hvad de sådan set kan dække. Men når vi tager en ekstern så kan vi nogle gange få hvad som helst. For mig handler det rigtig meget om at man er samarbejdspartner og vi er fælles om at løfte en opgave, som så er den unge. Det er begge, både vi som mentorer og sagsbehandlerne, det er vores fælles mål, det synes jeg at det bærer præg af. Det er sgu sjældent jeg har prøvet at gå op til en sagsbehandler der så har sagt: Ikke på tale Jeg oplever også tit at blive fanget på gangen, det føles meget smidigt samarbejdet på den måde.

9 Den fælles ledelse kan skabe fælles retning Jeg synes også det gør en forskel, at de er med til vores afdelingsmøder. At de holder sparringsmøder med dig. At der komme nogle informationer. De bliver på en eller anden måde stille og roligt integreret. Selv om de er deres egne de er jo lidt vilde ik os. Så får de alligevel en eller anden form for indblik i, hvad for en kurs der er udstukket og det kan vi alle sammen mærke. Det er det der med at vi sådan set deler en fælles vision. Vi er fælles om kerneopgaven. De har nogle bestemte anparter i det. Og vi er nogle der en anden anpart, men de er en del af kerneopgaven på en anden måde end de eksterne. Det er meget tydeligt i samarbejdet. For det første, så får vi jo besked ligeså snart der er nogle ændringer. F.eks. i sidste uge Der er en ny strategi på dette her område, vi skal få rykket med de unge så de bliver mere uddannelsesparate, hvordan kan vi blive en del af det altså fælles fodslag. Jeg synes du er meget tydelig i forhold til de der rammer. Du er også meget tydelig når du ikke er tydelig, altså hvis du f.eks. er i tvivl om noget. Den der tydelighed synes jeg er rigtig god. Klarheden omkring det. Det er sådan her rammerne er.

10 Ansvarstagende ikke ansvarshavende Som ansvarshavende. Loyal og lukket omkring egen andel af opgaveløsningen. Jeg skal jo hjælpe mine borgere Som ansvarstagende, tages medansvar for at organisationen fungerer og opgaveløsningen ses ind i denne sammenhæng. Jeg synes ikke, jeg er inde i forlængelser på forlængelser på forlængelse, på samme måde med de interne, som jeg måske er med de eksterne. Det er jo det der med, at de laver business. De er privat praktiserende og det er jo business det her. Tendensen med at vi kan nå helt frem til liiiiiiige før bevillingen udløber, så kommer de i blækhuset om, hvor meget behov der fortsat er tilstede. Jeg synes måske at der hos de interne, er mere fokus på mål og at vi også når de mål indenfor den periode vi i første omgang har beskrevet. Vi er en del af den store organisation så vi har et fælles sprog. Altså det giver en helt anden værdi, det giver en anden signalværdi ift. det samarbejde der skal til for at man kan løse de opgaver, eller se de udviklingsmuligheder der er hos de forskellige unge vi har med at gøre.

11 Der kan udvikles nyt Nu har vi f.eks., fået de der projekter, altså de der interne gruppeforløb vi er i gang med. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det kunne lade sig gøre, hvis man er ekstern. De har ikke det der indblik i hvordan organisationen er skruet sammen. De har ikke den samme tilgang til ledelsen. Det har de ikke. De er jo langt væk fra. Ja og f.eks. R s projekt der er gået gennem dig. Og så giver det en anden pondus når det er dig skriver til sagsbehandlerne, nu skal i høre R har det her og vi gør sådan her. Der kan hurtigt ske nogle nye spændende ting.

12 Status ved start og slut Effektmålinger Ret og pligt, På vej i tilbud, I tilbud, I ordinær Indsatsplan start og slut Fremmøde med mentor, Besøge tilbud, FVU-test, Uddannelsesafklaring, Vejledning/opkvalificering, Virksomhedspraktik,Løntilskud, Fastholdelse i tilbud,bolig, Fra mentor til bostøtte, Misbrugsbehandling, Udredning, Helbredsundersøgelse,Fastholdelse i behandling. Effekt Uddannelse, Arbejde, I LAB-tilbud, Ydelsen standset, Andet

13 Til slut Hvis man tænker på effektivisering og optimering, udvikling af unge der kommer videre så er vi dæleme billige. Vi er da nok dyre, men hvad får i ikke ud af de penge i betaler? På sigt, jeg mener ikke om 6 år, men om 1-2 år, så kan i godt se, at i har tjent penge på landsdækkende plan. Så om der sidder en venstre eller højre regering derovre, det kan jeg jo ikke forudse, men på den anden side, så vil jeg vove den påstand, at I har tjent penge eller det har kommunen i hvert fald.