Masseflow fra passivt ventilationssystem

Transkript

1 Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet Rekvirent: Region Syddanmark Dato: 21. september 217 DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en forskel Fanøgade 17, 974 Jerslev Tlf jerslev@dmr.dk

2 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 2 Masseflow fra passivt ventilationssystem Obduktionsprojektet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Strategi for undersøgelsen... 4 Afvigelser... 4 Resultater... 5 Projektområde... 5 Loggerpositioner... 6 Forsøgsperioder... 6 Vinddata fra vejrstation... 6 Barometertryk... 7 Temperatur i forsøgsområdet... 7 Flow i ventilationsafkast A Differenstryk i ventilationsafkast A Differenstryk over gulv Baseline Feltdag 1 (med åbent luftindtag) Feltdag 2 (med lukket luftindtag) Konturplot af trykudbredelse Koncentrationer i ventilationsafkast A Masseflow fra ventilationsafkast A Diskussion Sagsspecifikke forhold Differenstryk over værkstedsgulv Masseflow via ventilationsafkast A2, passiv drift Worst-case koncentrationer i indeklima Mulig aktiv ventilation Metodemæssige forhold Perspektiver Anbefalinger til fremtidig testprocedure Referencer... 2 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Situationsplan. Bilag 2. Fotobilag. Bilag 3. Loggerdata. Bilag 4. Situationsplaner differenstryk. Bilag 5. Analyserapporter. Bilag 6. Feltnoter. Bilag 7. Koncentration i afkast fra passivt ventilationssystem (A2). Bilag 8. Masseflow i afkast fra passivt ventilationssystem (A2). Sagsbehandler Kvalitetskontrol Per Loll Udviklingsleder, Ph.D. Claus Larsen Civilingeniør DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

3 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 3 Indledning Baggrund Når et (passivt) ventilationssystem etableres er det i princippet meget svært at gætte på hvor længe systemet skal drives og moniteres eller hvornår det kan sløjfes. I et nyligt publiceret review-paper om fremskridt indenfor indeklimaundersøgelser /1/ er det foreslået, at Mass Discharge (masseflow) fra et ventilationssystem i drift kan benyttes til bl.a. at undersøge om et (passivt) ventilationssystem kan slukkes. Idéen er at trække luft ud af ventilationssystemet via aktivt sug under måling af flow (m 3 /t) og koncentration (µg/m 3 ), og derved estimere det masseflow (µg/t), der maksimalt kan trækkes ud af systemet (= som forureningen kan afgive) indenfor systemets influenszone. Ved påsætning af aktivt sug får man et udtryk for den maksimale frigivelse (masseflow) af forureningskomponenter for den givne forurening. Man kan derefter rent beregningsmæssigt antage, at det estimerede maksimale masseflow blandes op i indeklimaet i et rum/en bolig (med kendt volumen), ved et givent luftskifte (f.eks. et passivt luftskifte på,3 eller,5 t -1 ), og se om det beregningsmæssige indeklimabidrag overstiger afdampningskriteriet. Hvis det beregnede maksimale bidrag er mindre end afdampningskriteriet, er der grundlag for at arbejde hen imod en lukning af ventilationssystemet, eller evt. skifte til en passiv løsning baseret på et aktivt system. Grundidéen går ud på at foretage ovenstående analyse flere gange over tid; f.eks. ved forundersøgelser til etablering af et (passivt) ventilationssystem og med mellemrum igennem driften af ventilationssystemet for at kunne estimere et muligt tidspunkt hvorpå drift og monitering på anlægget kan slippes. I det foreliggende projektforslag er det hensigten, at afprøve ovenstående idé (startmåling), samt at gennemføre analysen på det passive ventilationssystem tilkoblet afkast A2 (se figuren), som er etableret på lokaliteten under det tidligere renserilokale (det nuværende værkstedslokale). Formål Formålet med projektet er at teste et forslag til en ny teknisk metodik, som forventes at kunne bringes i anvendelse ift. at estimere hvornår et (passivt) ventilationssystem kan stoppes, ved at estimere det maksimale masseflow til ventilationssystemet, samt at afsøge følsomheden af den praktiske procedure og databehandlingen. På baggrund heraf gives forslag til en generelt anvendelig metode. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

4 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 4 Strategi for undersøgelsen Der udføres en baselinemålerunde af flow og koncentration i det nuværende afkast fra det passive ventilationssystem (A2) igennem en feltdag, som kan benyttes til at estimere det nuværende masseflow fra det passive system. Baselinemålerunden forsøges planlagt til gennemførelse på en dag, hvor der forventes blæsevejr (og dermed træk igennem afkastet). Dernæst afsættes to feltdage til at fremdrage masseflowsestimater under forskellige forsøgsmæssige betingelser og tidsmæssigt adskilt. I princippet er masseflowsestimatet uafhængigt af om der trækkes (a) en stor luftmængde og en lille koncentration eller (b) en lille luftmængde med en højere koncentration. Forskellen på de to situationer kan ligge i den arealmæssige influenszone for lufttrækket og forskellige massebidrag herfra. I alle situationer foretages en logning af differenstrykket i 1 punkter over betongulvet i forsøgsområdet; dvs. i værkstedet, hvori rensemaskinen tidligere har været placeret og hvor der er udført afværgeforanstaltninger, jf. situationsplanen i bilag 1. Forsøgs-setuppet er således følgende: Baseline: Måling af koncentration i afkast samt logning af flow i afkast og differenstryk over betongulv i naturlig tilstand for det passive ventilationssystem. Feltdag 1: Måling af koncentration i afkast samt logning af flow i afkast og differenstryk over betongulv ved 4 forskellige aktive flows (1 time pr. stk.), svarende til luftskifter i ventilationslaget under gulvet beliggende imellem det passive og ca. 5 gange pr. time (op til ca. 6 m 3 /t). Åbne luftindtag til ventilationslaget. Feltdag 2: Måling af koncentration i afkast samt logning af flow i afkast og differenstryk over betongulv ved 4 forskellige aktive flows (1 time pr. stk.), svarende til luftskifter i ventilationslaget under gulvet beliggende imellem det passive og ca. 5 gange pr. time (op til ca. 6 m 3 /t). Lukkede luftindtag til ventilationslaget. Alle koncentrationsmålinger udføres som aktivt opsamlede luftprøver fra afkastet (1 L v/ 1 L/min på Dräger kulrør); ca. 3 stk. pr. time i hver målesituation. Dertil udtages luftprøver fra moniteringspunktet i området for den tidligere placering af rensemaskinen (benævnt F26 i tidligere rapporter) samt en udereference fra haven. Disse prøver opsamles hhv. i starten og slutningen af forsøgsforløbene (1 L v/ 1 L/min på Dräger kulrør). Alle luftprøver analyseres for indhold af chlorerede opløsningsmidler. Ventilation, flowlogning og differenstryklogning foretages med DMRs udstyr. Dertil er benyttet data fra vejrstationen, som er opsat på lokaliteten: På baggrund af de opsamlede data for flow og koncentration i de forskellige målesituationer udføres en analyse af masseflowet fra systemet, og der opstilles anbefalinger til fremadrettet anvendelse. Afvigelser Af logistiske årsager (møde med ledelse fra Region Syddanmark på lokaliteten) blev datoen for baselinestudiet fastlåst. Dette betød, at baselinestudiet fandt sted på en næsten vindstille dag, med en middel vindhastighed på,95 m/s (jf. bilag 3.1). DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

5 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 5 Resultater Projektområdet fremgår af bilag 1, mens fotos fra de gennemførte undersøgelser er vedlagt i bilag 2. Diverse loggerdata fra de gennemførte forsøgsrækker er vist i bilag 3 og analyserapporter fra de udtagne luftprøver fra afkast A2 og moniteringspunkt F26 er vedlagt i bilag 5 (tilhørende feltnoter i bilag 6). Grafer for PCE og TCE fremgår af bilag 7. I det følgende er hovedresultaterne trukket op. Projektområde Projektet er gennemført i den del af værkstedet (stueplan), hvor der er udført afværge i form af installation af passivt ventilationssystem (koblet til afkast A2) og nyt betongulv, jf. situationsplanen i bilag 1 og nedenstående figur. Se endvidere foto 1-4 i bilag 2. F26 Figur 3.1 Beliggenhed af projektområdet i det tidligere værksted (grøn markering). Udførte afværgeforanstaltninger fremgår af den indsatte figur fra /2/. Gulvkonstruktionen i forsøgsområdet består ifølge /3/ af: 1 cm armeret beton 125 mm Rockwool 2 mm Leca, hvori ventilationsdrænene er udlagt. De udlagte dræn til såvel luftindtag (L1) som ventilation (A2) består af ø7 mm drænrør (slidset over 1,5 meter), ført via blindrør til hhv. svanehals på siden af det tidligere computerværksted, sammen med moniteringspunktet F26 (se foto 11 i bilag 2) og til afkast over tag, med påmonteret vindhætte, på den østlige endegavl af værkstedet (se foto 2 og 8 i bilag 2). Arealet af forsøgsområdet er ca. 19 m 2, og hvis der antages en porøsitet af lecalaget på ca. 45-5% /4/, samt en ventilérbar porøsitet af Rockwoollaget på 7%, kan der beregnes et estimat på luftvoluminet i ventilationslaget på mellem ca. 3,6 m 3. Det bemærkes, at der i nærhed af det undersøgte system er dels en kloak til de to WC er i stueplan (mod vest) samt et ventilationsdræn på naboejendommen (mod syd). Kloakken mod vest er ved en tidligere TV-inspektion konstateret utæt. Det kan således ikke afvises, at de udførte ventilationstest på systemet tilkoblet A2 kan være påvirket af disse systemer. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

6 Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 6 Loggerpositioner I forsøgsområdet har der været installeret i alt 5 loggere, hver med to differenstrykporte, én barometertryksport og én temperaturport. Loggerne er benævnt L1-L5 og de enkelte differenstrykporte er benævnt med suffix -1 hhv. -2, jf. nedenstående figur. Se også foto 5 og 6 i bilag 2. Figur 3.2 Placering af loggerpositioner ift. luftindtag (L1) og ventilationsdræn (A2). Forsøgsperioder Baselinestudiet er gennemført i perioden 3. marts 217 (kl. 13:5) til 31. marts 217 (kl. 8:3), men har reelt været opdelt i to underperioder: Periode 1: 3. marts 217 kl. 13:5 til kl. 19:1 (med tilstedeværelse på lokaliteten). Periode 2: 3. marts 217 kl. 19:1 til 31. marts 217 kl. 8:3 (uden tilstedeværelse). Feltdag 1, med åbent luftindtag til det passive ventilationssystem, er gennemført i perioden 31. marts 217 kl. 9:15 til kl. 13:5. Feltdag 2, med lukket luftindtag til det passive ventilationssystem, er gennemført i perioden 7. april 217 kl. 1: til kl. 14:. Vinddata fra vejrstation Nedenstående grafer viser vindhastighed og -retning fra vejrstationen for de tre forsøgsperioder. Se placering af vejrstation på foto 2 i bilag : 15: 18: 21: : 3: 6: 9: Tid [hh:mm] 9: 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.3 Vindhastighed (blå punkter) og vindretning (orange punkter) for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Data fra vejrstation. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

7 Temperatur [ C] Temperatur [ C] Temperatur [ C] Barometertryk [mbar] Barometertryk [mbar] Barometertryk [mbar] Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 7 Som det fremgår af ovenstående grafer, så har der været tale om sammenlignelige vindforhold på de tre forsøgsdage, med lave vindhastigheder på op til 3-4 m/s og vindretninger fra en sydlig til vestlig retning (hhv fra N). Barometertryk Nedenstående grafer viser middel barometertryk målt i værkstedet for de tre forsøgsperioder Periode 1 Periode Figur 3.4 Middel barometertryk målt i logger L1-L5 i værkstedet for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Bemærk forskellige inddelinger på x-aksen. Som det fremgår af graferne, så har der været tale om et barometerfald igennem Baselineperioden (hhv. 2 mbar fald over ca. 6 timer i periode 1 og 4 mbar trykfald over ca. 11 timer i periode 2). På Feltdag 1 har der været tale om et trykfald på 2 mbar over ca. 4,5 timer, og på Feltdag 2 har barometertrykket været konstant. Alt andet lige vil det være forventeligt, at et fald i barometertrykket (om noget) vil påvirke differenstrykket over betongulvet i opadgående retning - og dermed mindske ventilationsanlæggets evne til at skabe undertryk under gulvet. Temperatur i forsøgsområdet Nedenstående grafer viser middeltemperaturen målt i værkstedet for de tre forsøgsperioder. 2 Periode 1 Periode Figur 3.5 Middeltemperatur målt i logger L1-L5 i værkstedet for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Bemærk forskellige inddelinger på x-aksen. Af ovenstående grafer ses det, at temperaturen har været nogenlunde konstant igennem de forskellige forsøgsdage/-perioder, undtaget under Baselinestudiet i periode 1, hvor døren til værkstedet har været åben i perioder og lukket i andre perioder. Flow i ventilationsafkast A Nedenstående grafer viser flowet i ventilationsafkast A2 for de tre forsøgsperioder. Bemærk, at flowet i princippet er uden retning, hvorfor flowet i baselineperioden kan være såvel opadrettet som nedadrettet (svarende til hhv. sug eller blæs under gulv). Se placering af sidekanalblæser på foto 7, samt placering af målestation på foto 8 i bilag 2. I Baselineperioden har middelflowet igennem afkastet været ca. 1,4 m 3 /t (uden retning), mens det i de forskellige testtrin på Feltdag 1 og 2 har været hhv. ca. 16, 32; 49 og 64 m 3 /t. De DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

8 Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Flow [m 3 /h] Flow [m 3 /h] Flow [m 3 /h] Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 8 påførte flows svarer til luftskifter i ventilationslaget på hhv.,4 t -1 (Baseline); 4,4 t -1 (Test 1); 8,9 t -1 (Test 2); 13,6 t -1 (Test 3) og 17,8 t -1 (Test 4). 7 6 Periode 1 Periode Figur 3.6 Logget flow i ventilationsafkast A2 for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Bemærk forskellige inddelinger på x-aksen. Differenstryk i ventilationsafkast A2 Nedenstående grafer viser differenstrykket i ventilationsafkast A2 for Feltdag 1 og 2. Der er ikke foretaget måling af differenstrykket i afkast A2 ifm. Baselinestudiet Afkast Figur 3.7 Differenstryk i ventilationsafkast A2 for Feltdag 1 (til venstre) og Feltdag 2 (til højre). Negative værdier indikerer relativt undertryk i afkastet, og sug under gulv. Som det fremgår af figuren, så er der opnået lavere differenstryk imellem afkastet og indeklimaet på Feltdag 1 (med åbent luftindtag, L1) end på Feltdag 2 (med lukket luftindtag, L1); selvom de påførte flows har været sammenlignelige (se figur 3.6). Dermed kan konkluderes, at der trækkes luft til drænet tilsluttet afkast A2 fra drænene tilsluttet L1 (jf. figur 3.1 og 3.2), og at influenszonen for ventilationssystemet ved et givet flow dermed vil være større når indtaget (L1) er lukket. Differenstryk over gulv Baseline Nedenstående figur viser differenstrykket over betongulvet i de 1 loggerpositioner (figur 3.2) under Baselinestudiet. Som det fremgår af figuren, så er der begrænset respons i områderne for logger L3-1 og L5-1, svarende til, at differenstrykket i disse punkter er enten (i) i dårlig kontakt med ventilationslaget generelt eller (ii) er i god kontakt med rumluften. De to loggere er placeret hhv. ved en nedstøbt bærende stolpe (L3-1, se foto 4 og 6 i bilag 2) og udenfor det generelle ventilationshulrum imellem drænene tilsluttet A2 og L1 (L5-1, se figur 3.2). Det vurderes at disse forhold kan være årsag til det forholdsvist lave respons i disse to loggerpunkter. Der ses endvidere en tydelig forskel imellem de to perioder under Baselineforløbet, hvor Periode 2 (med lukket dør) generelt har et højere, og overvejende positivt, differenstryk end Periode Afkast DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

9 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 9 Figur 3.8 Differenstryk over betongulv under Baselinestudiet. Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

10 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 1 I tabel 3.1 er der opsummeret hhv. middeldifferenstryk og frekvens af målinger med positivt differenstryk (opadrettet gradient) for de to perioder under Baselineforløbet. Tabel 3.1 Opsummerende statistik, middel differenstryk og frekvens af datapunkter med positivt differenstryk (opadrettet gradient) i loggerpositioner under Baselinestudiet. Som det fremgår af tabellen er der i Periode 1 generelt en nedadrettet gradient (negativt differenstryk), mens det omvendte er tilfældet i Periode 2. Tilsvarende er frekvensen af målepunkter med et positivt differenstryk 16-27% i Periode 1 og 82-96% i Periode 2. Barometertrykket været faldende med nogenlunde samme rate i de to perioder (figur 3.4) ligesom vindhastighed og -retning har været sammenlignelige (figur 3.3). Forskelle imellem de to perioder under Baselineforløbet har være følgende: Døren til værkstedet åben i Periode 1; lukket i Periode 2. Der har været en højere rumtemperatur i Periode 2 end i Periode 1. I /5/ er der foretaget logning af differenstryk i et enkelt punkt (ved F26) over en 14-dages periode, hvor der er konstateret nedadrettet gradient i stort set hele perioden (ca. -1 til -8 Pa) Feltdag 1 (med åbent luftindtag) Nedenstående figur viser differenstrykket over betongulvet i de 1 loggerpositioner, og tabel 3.2 opsummerer middeldifferenstrykket for hver af de fire testperioder, på Feltdag 1 (med aktivt sug på afkast A2 og åbent luftindtag, L1). Tabel 3.2 Middel differenstryk i loggerpositioner på Feltdag 1. Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). Som det fremgår af figuren, så er der konstateret en næsten momentan trykudbredelse til hvert loggerpunkt, og differenstrykket holder sig på et nær konstant niveau indenfor hver testperiode. Der ses, udover for L3-1 og L5-1, et forholdsvist lavt respons i L4-1 og L4-2, som ligger udenfor flowfeltet imellem luftindtag og sugedrænet i projektområdet, se figur 3.2. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

11 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 11 Figur 3.9 Differenstryk over betongulv på Feltdag 1 (åbent luftindtag, L1). Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

12 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side Feltdag 2 (med lukket luftindtag) Nedenstående figur viser differenstrykket over betongulvet i de 1 loggerpositioner, og tabel 3.3 opsummerer middeldifferenstrykket for hver af de fire testperioder, på Feltdag 2 (med aktivt sug på afkast A2 og lukket luftindtag, L1). Tabel 3.3 Middel differenstryk i loggerpositioner på Feltdag 2. Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). Som det fremgår af figuren, så er der igen konstateret en næsten momentan trykudbredelse til hvert loggerpunkt, og differenstrykket holder sig på et nær konstant niveau indenfor hver testperiode. Generelt øges undertrykket, ved lukket indtag - med 2,5 (median) til 3,5 gange (middel) ift. niveauet med åbent luftindtag. Der ses, som tidligere, et relativt lavt respons på L3-1 og L5-1, mens responset stiger på L4-1 og L4-2 ift. testforløbet på Feltdag 1. Det forhold, at L4-1 og L4-2 påvirkes relativt meget af en lukning af luftindtaget ift. f.eks. L1-1, L3-2 og L5-2, der er beliggende imellem luftindtag og sugedræn i selve projektområdet (se figur 3.2), indikerer, at en forholdsvist stor del af luftindtrækket på Feltdag 1 kom fra den del af luftindtag L1, der ligger udenfor projektområdet (nord for det tidligere computerværksted), jf. figur 3.1. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

13 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 13 Figur 3.1 Differenstryk over betongulv på Feltdag 2 (lukket luftindtag, L1). Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

14 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side Konturplot af trykudbredelse I bilag 4 er der vedlagt konturplots af trykudbredelsen for de forskellige testperioder, med forskelligt aktivt flow/sug på ventilationsdræn A2. Resultaterne er gengivet i nedenstående figur. Figur 3.11 Differenstryk over betongulv på Feltdag 1, med åbent luftindtag (til venstre), og på Feltdag 2, med lukket luftindtag (til højre). Negative værdier indikerer et relativt undertryk under gulvet (nedadrettet trykgradient). Bemærk at orienteringen er ændret ift. tidligere plots. Ovenstående figur opsummerer rent visuelt, de observationer, som er gjort i afsnit ; nemlig: (i) at der er begrænset kontakt til loggerpunkt L3-1 og L5-1 i samtlige testsituationer; (ii) at den begrænsede kontakt til loggerpunkt L4-1 og L4-2 på Feltdag 1 udbedres ved at lukke for luftindtaget, der er beliggende nord for det tidligere computerværksted (jf. figur 3.1); (iii) at der opnås væsentligt højere undertryk, og en bedre generel vakuumudbredelse under gulvet ved sammenlignelige flows når der lukkes for luftindtaget, end når dette er åbent. Dertil er der ikke umiddelbart tegn på at der, under den aktive ventilation, sker et væsentligt tab af vakuum mod ventilationsdrænet på naboejendommen mod syd eller mod kloakken under gangarealet mod vest, jf. figur 3.1 i afsnit 3.1. Koncentrationer i ventilationsafkast A2 Samtlige analyseresultater er opstillet i bilag 7, og nedenstående figurer giver en grafisk gengivelse af resultaterne for PCE og TCE. Koncentrationerne målt i afkast A2 er sammenholdt med målingerne fra moniteringspunkt F26 (se placering i figur 3.1). DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

15 TCE [µg/m 3 ] TCE [µg/m 3 ] TCE [µg/m 3 ] PCE [µg/m 3 ] PCE [µg/m 3 ] PCE [µg/m 3 ] Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side Måling i F26 Måling i A Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Måling i F26 Måling i A Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Måling i F26 Måling i A :3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Tid [hh:mm] 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Tid [hh:mm] 9:3 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 Tid [hh:mm] Figur 3.12 PCE-koncentrationer målt i ventilationsafkastet A2 for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre) Måling i F26 Måling i A Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Måling i F26 Måling i A Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Måling i F26 Måling i A :3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Tid [hh:mm] 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Tid [hh:mm] 9:3 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 Tid [hh:mm] Figur 3.13 TCE-koncentrationer målt i ventilationsafkast A2 og moniteringspunkt F26 for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Figurerne ovenfor viser overordnet set det samme mønster for PCE og TCE, hvilket indikerer at de to forureningstyper er beliggende i samme jordvoluminer på lokaliteten. Ses der på Baselinedata, observeres det, at der er sammenfald imellem TCE-koncentrationen i afkast A2 og i moniteringspunkt F26. For PCE ses der let fortyndede koncentrationer i afkast A2 i forhold til i moniteringspunkt F26. For begge komponenter er der sammenfald imellem start og slutkoncentrationen i moniteringspunkt F26. Data indikerer, at systemet er i ligevægt i basistilstanden, og at der evt. er tale om et system, der ånder igennem både luftindtag L1 og ventilationsafkast A2 (lidt lavere PCE-koncentrationer i afkastet end i F26). På den relativt vindstille dag for Baselinestudiet er der således tegn på, at systemet ikke fungerer med et decideret indtag og et tilsvarende afkast, men at begge åbninger til ventilationslaget kan fungere i begge retninger. Dette stemmer godt overens med differenstrykdata i figur 3.8 (Periode 1), hvor der er skiftende under- og overtryk under gulvet. For Feltdag 1 (med åbent luftindtag, L1) ses det på moniteringspunkt F26, at der er tale om en fortynding af koncentrationsniveauet i kildeområdet, fra start til slut af testrækken. I testperiode 1 og 2 ses der sammenfald imellem koncentrationen i afkast A2 og i moniteringspunkt F26, hvilket indikerer, at den ekstra luft, der trækkes til under den aktive ventilation, har samme koncentrationsniveau som den luft, der normalt er i kontakt med kildeområdet (og F26). For TCE er dette ligeledes tilfældet i Testperiode 3. I Testperiode 4 (samt Testperiode 3 for PCE) trækkes der højere koncentrationer til afkastet, hvilket indikerer, at den større influenszone for systemets vakuum medfører aktivering af nogle forurenede områder, som ikke normalt er i kontakt med ventilationssystemet. Den lavere koncentration i F26 ved afslutningen af Feltdag 1, indikerer ligeledes, at området omkring den slidsede del af ventilationsdræn A2 bidrager med mindre forurening end de ekstra aktiverede områder. For Feltdag 2 (med lukket luftindtag, L1) som er gennemført en uge efter Feltdag 1 observeres der umiddelbart to hovedpointer, som adskiller sig fra Feltdag 1: (i) Koncentrationsniveauet er højere, (ii) koncentrationsniveauet i F26 er højere ved feltdagens afslutning end ved opstarten. Det generelt højere koncentrationsniveau skyldes givetvis, at de målte koncentrationer ikke fortyndes med ren luft, der trækkes ind via luftindtag L1. Dette er bekræftet ved konkrete målinger af luftflow i L1 under sug på A2 på 26-39% (middel 31%) af flowet i A2 (se DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

16 TCE [µg/t] TCE [µg/t] TCE [µg/t] PCE [mg/t] PCE [mg/t] PCE [mg/t] Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 16 også foto 13 i bilag 2). Med andre ord kommer ca. 3% af luften i A2 ved aktivt sug fra luftindtag L1, mens resten kommer fra øvrige lækager til ventilationslaget. Masseflow fra ventilationsafkast A2 Beregnede masseflow fremgår af bilag 8, og nedenstående figurer giver en grafisk gengivelse af resultaterne for PCE og TCE. Bemærk forskelle i akserne for graferne og enhed for masseflow for PCE (mg/t) og TCE (µg/t). 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 14:3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Tid [hh:mm] Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Tid [hh:mm] 9:3 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 Figur 3.14 Masseflow for PCE (mg/t) i ventilationsafkast A2 for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Bemærk forskellige y-akser Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Tid [hh:mm] 25 1 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 16 Test 1 Test 2 Test 3 Test :3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Tid [hh:mm] 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Tid [hh:mm] 9:3 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 Tid [hh:mm] Figur 3.15 Masseflow for TCE (µg/t) i ventilationsafkast A2 for hhv. Baselineperiode (til venstre), Feltdag 1 (midten) og Feltdag 2 (til højre). Bemærk forskellige y-akser. For Baselinestudiet ses der et konstant masseflow via systemet på hhv. 2,3 mg PCE/t og ca. 19 µg TCE/t, svarende til hhv. ca. 55 mg PCE/d og,45 mg TCE/d. Disse estimater er beregnet under forudsætning af at luftflowet entydigt er ud igennem afkast A2, hvilket ikke vurderes at være tilfældet. Baseret på differenstrykdata for loggerpunkt L2-2 (Periode 1 i Baselinestudiet) vurderes det at flowet har været nedadrettet ca. 16% af tiden (jf. tabel 3.1), hvorfor masseflowestimatet nok bør reduceres tilsvarende. For Feltdag 1 og 2 ses det, at der tilsyneladende er opnået en steady-state ifm. Testperiode 1 og den sidste del af Testperiode 4; altså en ligevægt imellem massetilførsel til systemet indenfor den givne influenszone, og fraførslen via ventilationsafkast A2. For Testperiode 2 og 3 har en times test ikke været nok til at etablere en ligevægt, hvilket vurderes at skyldes den kontakt, der (ved øget sug) skabes til et andet forurenet jordvolumen, end det der er beliggende i selve projektområdet, jf. diskussionen i afsnit 3.1. I modsætning til koncentrationsgraferne (figur 3.12 og 3.13) viser masseflowgraferne, at denne kontakt allerede begyndes etableret under Test 2, hvor effekten af fortynding er frafiltreret. Hvis det antages, at det flade kurveforløb for Testperiode 4 på Feltdag 2, kan tages som et udtryk for at der er opnået et maksimum for den mulige massetilførsel til ventilationsdræn A2, så kan forureningen på lokaliteten maksimalt bidrage med ca. 35. µg PCE/t og ca. 1.4 µg TCE/t. Antagelsen betyder, at en yderligere øgning af flow og differenstryk ikke vil lede til en større massetilførsel, men blot til et højere flow og lavere koncentrationer. I værste tilfælde kan denne masse tilføres indeklimaet. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

17 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 17 Diskussion Sagsspecifikke forhold Differenstryk over værkstedsgulv Baseret på resultaterne fra Baselineforsøget kan det konkluderes, at det etablerede passive ventilationssystem ikke er helt så robust mht. at skabe en nedadrettet trykgradient over værkstedsgulvet, som tidligere resultater har givet indtryk af. Ifm. med nærværende Baselinestudium er der således konstateret trykdifferencer over betongulvet på i størrelsesordenen +/-,5 Pa (på et vindstille døgn), mens der over en 14-dages periode, tidligere er konstateret nedadrettet gradient i stort set hele perioden (ca. -1 til -8 Pa), ved logning af differenstryk i et enkelt punkt (ved F26), jf. /5/ Masseflow via ventilationsafkast A2, passiv drift I afsnit 3.11 er der estimeret et maksimalt masseflow fra forureningen på lokaliteten på ca. 35. µg PCE/t og ca. 1.4 µg TCE/t (Testperiode 4 på Feltdag 2), mens masseflowet til ventilationsafkast A2 under Baselinestudiet er estimeret til (maksimalt) hhv. 2.3 µg PCE/t og ca. 19 µg TCE/t. I forbindelse med tidligere monitering på lokaliteten er der beregnet et masseflow fra ventilationsafkast A2 på ca. 3,5 g PCE/d (= ca µg PCE/t), jf. /3/. Dette estimat er dog baseret på øjebliksmålinger af luftflow og koncentration i F26, samt en antagelse om at flowet er opadrettet hele tiden. Estimatet er baseret på en koncentration i afkastet/f26 på 5.8 µg PCE/m 3, hvilket umiddelbart virker højt sat, når der skeles til de nye målinger fra F26 (figur 3.12; ca. 2. µg/m 3 ). Flowlogningen i afsnit 3.7 (figur 3.6) Differenstryklogningerne i afsnit (figur 3.8) viser med al tydelighed, at antagelserne omkring et konstant flow ud igennem A2 ikke holder. Dertil er det tidligere masseflowsestimat behæftet med en fejl i beregningen (diameter anvendt i stedet for radius), hvorfor estimatet bør reduceres med (yderligere) en faktor 4. Hvis det antages at flowretningen er ud gennem afkast A2 ca. 5% af tiden, så skal det tidligere estimat reduceres med en samlet faktor 8, hvormed det bliver reduceret til ca. 18. µg PCE/t. I alle tilfælde er det tydeligt, at det passive ventilationssystem ikke er i stand til at afskære den PCE, som kan afgives fra den underliggende jordforurening; men i størrelsesordenen,7-5%. Den resterende masse (35. minus 18. µg/t = 332. µg/t) kan i værste tilfælde tilføres indeklimaet; om end den i virkeligheden nok vil være mindre end ved den forcerede test, og en del reelt nok vil blive tabt til omgivelserne Worst-case koncentrationer i indeklima Baseret på en opmåling af ejendommen (ca. 47 m 2 bolig og erhverv) og en antaget gennemsnitlig loftshøjde på 2,3 meter, kan det samlede volumen beregnes til ca. 1.9 m 3. Hvis der dertil antages et passivt luftskifte på,3 t -1, svarende til standardværdien i JAGG-modellen, så kan der beregnes et samlet luftskifte i bygningen på ca. 327 m 3 /t. Med en maksimal estimeret afgivelse af PCE fra forureningen under ejendommen, som ikke fjernes via ventilationssystemet under værkstedet, på 332. µg/t og et samlet luftskifte i bygningen, kan der estimeres en maksimal (gennemsnitlig) koncentration i bygningens indeklima på i størrelsesordenen 1. µg PCE/m 3. I forbindelse med den tidligere indeklimamonitering på lokaliteten er der konstateret indeklimakoncentrationer på i størrelsesordenen 2-6 µg/m 3, med en overvægt på koncentrationer i området 5-2 µg/m 3. Med en faktor 5-2 imellem den beregnede worst-case koncentration og de faktiske målte indeklimakoncentrationer, vurderes det, at der er god sammenhæng imellem resultaterne fra den forcerede masseflowtest, og de faktiske koncentrationer målt på lokaliteten. På baggrund af den gennemførte test vurderes det i alle tilfælde, at den passive afværgeløsning langt fra er tilstrækkelig til at sikre indeklimaet i boligen. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

18 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side Mulig aktiv ventilation Umiddelbart vurderes de påførte flows, med estimerede luftskifter i ventilationslaget på hhv. 4,4 t -1 (Test 1); 8,9 t -1 (Test 2); 13,6 t -1 (Test 3) og 17,8 t -1 (Test 4), svarende til minimum 11 gange Baseline-luftskiftet, at være ret høje. Med tegn på at det maksimale masseflow til systemet (måske) først er opnået ved det højeste flow (ca. 45 gange Baseline-luftskiftet), tyder resultaterne på, at der er tale om en forurening, som ikke ved de undersøgte flow har diffusionsbegrænset frigivelse fra den forurenede jord i kildeområdet/kildeområderne, eller som har en meget stor horisontal udstrækning. Samlet set tegner der sig et billede af en forurening, som om noget ville skulle afværges med en forholdsvist kraftig aktiv ventilation. Metodemæssige forhold Det har desværre ikke været muligt, at gennemføre en for lokaliteten tilfredsstillende masseflow-test. Til det formål bør der være tale om en lokalitet, hvor ventilationssystemet er etableret over ét hot-spot, som bidrager med masse til systemet. Resultaterne indikerer dog kraftigt, at der er et ikke-identificeret hot-spot på lokaliteten. Det vurderes således, at testen egentlig var tilfredsstillende designet, hvis der kun havde været tale om ét hot-spot, beliggende under ventilationsdræn A2. Den mest slående pointe ifm. masseflow-resultaterne for Feltdag 1 og 2 er at der opnås i størrelsesordenen dobbelt så højt masseflow til ventilationssystemet ved lukket luftindtag som ved åbent luftindtag (figur 3.14 og 3.15). På baggrund heraf anbefales det, at udføre fremtidige tests med lukkede luftindtag, såfremt der er tale om balancerede ventileringsløsninger, dvs. med både luftindtag og -afkast. Åbent luftindtag kan i givet fald medføre en underestimering af det maksimale masseflow fra forureningen til ventilationssystemet eller indeklimaet, eller alternativt, at der skal benyttes en unødvendigt stor ventilator. De konkrete gennemførte tests skaber desværre ikke endelig sikkerhed for at det maksimale masseflow er opnået ved det givne maksimale flow (Testperiode 4). På baggrund af resultaterne kan man således godt forestille sig, at et endnu højere flow ville kunne lede til et højere masseflow, end den der er opnået i Testperiode 4 på Feltdag 2. Endnu en testperiode med højere flow og samme masseflow (baseret på et højere flow og en lavere koncentration) ville kunne skabe sikkerhed for om dette er tilfældet. I det konkrete tilfælde var det ikke forventet, at der ville blive trukket en kraftigere forurening til, end den der er beliggende i det område, hvori ventilationssystemet er placeret. Resultaterne i afsnit 3.1 og 3.11 peger dog entydigt på, at der er et hot-spot beliggende udenfor projektområdet, som masseflowmæssigt vejer tungere end det som systemet er etableret i forhold til. Det gør desværre, at det opstillede testprogram ikke har været tilstrækkeligt på den pågældende sag, men til gengæld er der opnået en ekstra brik til de konceptuelle forståelse af sagen. En fremtidig testprocedure bør derfor baseres på, at der ved de to højeste flows opnås et konstant masseflow. Det kunne i den forbindelse være formålstjenligt med feltmålinger af koncentrationen, så masseflowet kan beregnes direkte i felten. Et indirekte mål for koncentrationen; f.eks. PID kan evt. benyttes, hvis der ikke er tale om blandingsforureninger på lokaliteten Perspektiver Der kunne gennemføres endnu en test, med lukket indtag til L1 og evt. også med lukket indtag og afkast på naboejendommen (jf. figur 3.1). Testen burde gennemføres med flow i størrelsesordenen fra det højeste anvendte flow og højere. I den forbindelse kunne det være interessant at etablere differenstrykloggere i et større område, så det kunne forsøges kortlagt, hvilke områder, der aktiveres ved et højere flow, og dermed hvor det høje masseflow (fra det ikke identificerede hot-spot) trækkes til fra. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

19 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 19 Eventuelle fremtidige tests bør også udføres med testperioder, der er længere end 1 time, for selvom trykudbredelsen sker nærmest momentant, så er der i sager som denne, hvor der tiltrækkes forurening fra periferien af ventilationsområdet risiko for et tidsmæssigt stigende masseflow indenfor et testtrin på 1 time. Med en hensigtsmæssigt designet masseflowtest vurderes det at være muligt, at gentage testen med mellemrum, for at estimere den forventede driftstid for et passivt ventilationssystem, hvorpå det vil være muligt at basere et estimat af hvornår den passive ventilation kan undværes. I sager, som den nærværende, vil man muligvis også kunne benytte masseflowtesten til at vurdere om det kan forventes at en passiv løsning kan afværge uacceptabelt høje indeklimakoncentrationer, eller om der bør tænkes i en afværgeløsning baseret på aktivt sug. En test som denne, udført på obduktionslokaliteten, fra starten kunne formentlig have betydet, at man havde valgt andre afværgemetoder og/eller havde forsøgt at opspore det formodede ekstra hot-spot som vi ser skyggen af i forsøgsresultaterne. I forhold til sidstnævnte, skal det i sandhedens tjeneste nævnes, at der grundet en uvillig lejer har været meget begrænset adgang til dele af ejendommen (herunder gangareal, WC er og butikslokale vest for projektområdet, jf. figur 3.1). Det har således ikke været muligt at gennemføre de ønskede, fyldestgørende undersøgelser i dette område. Anbefalinger til fremtidig testprocedure Efter etablering af et passivt ventilationssystem eller i forbindelse med en pilottest før etablering af et sådant system anbefales det, at der indledningsvist udføres et Baselinestudium; gerne med logning af differenstryk i både afkast og flere steder i ventilationslaget over en længere periode og gerne sammenholdt med lokale vinddata, for at der kan skabes en fornemmelse af løsningens robusthed. Dernæst udføres en testrække, som den gennemførte, umiddelbart efter etablering af det passive ventilationssystem. Der skal her være fokus på at anvende et tilstrækkeligt højt flow til at der opnås diffusionsbegrænsede forhold. Baseret på de opnåede erfaringer med det konkrete projekt anbefales det, at fremtidige testrækker udføres med lukkede luftindtag, hvis der er tale om en balanceret ventilationsløsning, og med flows svarende til 1, 2 og 3 gange luftskifte i ventilationslaget. Testperioden for hvert trin bør være af 2 timers varighed, med måling af 3-4 akkrediterede analyser fra afkastet under hver periode. Det tilstræbes, at der for de to sidste testtrin opnås samme masseflow. I modsat fald kan det være nødvendigt at anvende endnu højere flow. Det anbefales i den forbindelse, at der udføres feltmålinger af koncentrationen (evt. semi-kvantitative målinger), for at kunne verificere, at det maksimale masseflow til systemet er opnået. Baseret på testrækken bør der udføres overslagsberegninger som i afsnit og med henblik på at tilvejebringe data, der sandsynliggør, at den passive løsning vil kunne afskære forureningstransporten til indeklimaet i tilstrækkelig grad. En reduceret testrække vil dernæst kunne gentages med mellemrum, senere i ventilationsanlæggets levetid, med henblik på at estimere hvornår anlægget kan sløjfes. Dette vil kræve, at der observeres et faldende masseflow til systemet i en sådan grad, at det passive luftskifte vil være nok til at fortynde masseflowet til niveauer under afdampningskriterierne. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

20 Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing (Obduktionsprojektet) Side 2 Referencer /1/ T. McHugh, P. Loll og B. Eklund. Recent advances in vapor intrusion site investigations. Journal of Environmental Management, xxx (217), 1-1. Online at: /2/ Region Syddanmark. Tidligere renseri - Ørstedsgade 26 og 28, 59 Rudkøbing. Tilsyn, monitering og ventilation af kloakker/afløb, august 214. DGE. September 214. /3/ Region Syddanmark. Tilsynsnotat. Ørstedsgade 24 og 26. Etablering af passiv ventilation (FASE 1). DGE. 11. april 212. /4/ Region Hovedstaden. Indeklimasikring i nybyggeri. Vejledning i forbindelse med sagsbehandling af 8-sager. Version 2.1.3, december 216. /5/ Region Syddanmark. Notat. Sammenskrivning af tidligere undersøgelses- og afværgerapporter samt tidligere moniteringsnotater. Ørstedsgade 26, 59 Rudkøbing. DGE. 14. december 216. DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

21 Bilag 1

22 Bilag 1 Situationsplan = Projektområde Detailtegning af projektområdet med placering af differenstrykloggere Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

23 Bilag 2

24 Bilag 2 Fotos #1 Luftfoto over lokalitet Google Earth. #2 Afkast fra passivt ventilationssystem A2 (blå pil) og vejrstation (rød pil). #3 Forsøgsområde i værksted (mod Ø). Bemærk overgang imellem nyt og gammelt betongulv samt optegnet placering af frisklufttilførsel (pil). #4 Forsøgsområde i værksted (mod V). #5 Differenstrykloggere, L1 L5 (hver med 2 porte). #6 Net af differenstrykloggere placering af ventilationsdræn optegnet på gulv (mod Ø-SØ). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

25 Bilag 2 Fotos #7 Sidekanalblæser på ventilationsafkast. #8 Målestation på afkast (kulrør og flow). #9 Overgang imellem gammelt og nyt betongulv i værksted (mod V). #1 Optegning af frisklufttilførsel til ventilationslaget i værksted (mod Ø). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 2

26 Bilag 2 Fotos #11 Poreluftstation for måling af koncentration i ventilationslaget under gulv (F26). Svanehalsen er friskluftindtaget til ventilationslaget. #12 Opstilling til udereference i haven. #13 Visuel test af friskluftindtag under masseflowtest (Feltdag 1). #14 Måling af flow på friskluftindtag til ventilationslaget i værksted under masseflowtest (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 3

27 Bilag 3

28 Temperatur [ C] Flow [m 3 /h] Bilag 3.1 Loggerdata Baselinestudie Baselinestudiet har forløbet i perioden 3. marts 217 (kl. 13:5) til 31. marts 217 (kl. 8:3), men har reelt været opdelt i to underperioder: Periode 1: 3. marts 217 kl. 13:5 til kl. 19:1 (med tilstedeværelse på lokaliteten). Periode 2: 3. marts 217 kl. 19:1 til 31. marts 217 kl. 8:3 (uden tilstedeværelse). Loggerdata er vist i nedenstående grafer Periode 1 Periode 2 12: 15: 18: 21: : 3: 6: 9: Tid [hh:mm] Figur 3.1 Flowlog i aftræk A2 fra passivt ventilationssystem (Baseline). 18, 17,5 17, 16,5 16, 15,5 15, Periode 1 Periode 2 12: 15: 18: 21: : 3: 6: 9: Tid [hh:mm] Figur 3.2 Middeltemperatur i forsøgslokale (Baseline). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

29 Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Barometertryk [mbar] Bilag 3.1 Loggerdata Baselinestudie Periode 1 Periode : 15: 18: 21: : 3: 6: 9: Figur 3.3 Barometertryk (Baseline). Tid [hh:mm] : 15: 18: 21: : 3: 6: 9: Tid [hh:mm] Figur 3.4 Vinddata fra vejrstation (Baseline). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 2

30 Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Bilag 3.1 Loggerdata Baselinestudie 3 L1-1 3 L Periode 1 Periode Periode 1 Periode L2-1 3 L Periode 1 Periode Periode 1 Periode L3-1 3 L Periode 1 Periode Periode 1 Periode L4-1 3 L Periode 1 Periode Periode 1 Periode L5-1 3 L Periode 1 Periode Periode 1 Periode Figur 3.5 Loggerdata differenstryk over betongulv (Baseline). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 3

31 Bilag 3.1 Loggerdata Baselinestudie Tabel 3.1 Middeldifferenstryk for hver loggerposition og frekvens af differenstryk > dvs. med opadrettet gradient; opdelt på to delperioder (Baseline). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 4

32 Temperatur [ C] Flow [m 3 /h] Bilag 3.2 Loggerdata Feltdag 1 (åbent indtag) Feltdag 1, med åbent luftindtag til det passive ventilationssystem, er gennemført i perioden 31. marts 217 kl. 9:15 til kl. 13:5. Loggerdata er vist i nedenstående grafer : 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.6 Flowlog i aftræk A2 fra passivt ventilationssystem (Feltdag 1). 19, 18,8 18,6 18,4 18,2 18, 17,8 17,6 17,4 17,2 17, 9: 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.7 Middeltemperatur i forsøgslokale (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 5

33 Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Barometertryk [mbar] Bilag 3.2 Loggerdata Feltdag 1 (åbent indtag) : 1: 11: 12: 13: 14: Figur 3.8 Barometertryk (Feltdag 1). Tid [hh:mm] : 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.9 Vinddata fra vejrstation (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 6

34 Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Bilag 3.2 Loggerdata Feltdag 1 (åbent indtag) L L L L L L L L L L Figur 3.1 Loggerdata differenstryk over betongulv (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 7

35 Bilag 3.2 Loggerdata Feltdag 1 (åbent indtag) Tabel 3.2 Middeldifferenstryk for hver loggerposition (Feltdag 1), jf. figur 3.1. Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 8

36 Temperatur [ C] Flow [m 3 /h] Bilag 3.3 Loggerdata Feltdag 2 (lukket indtag) Feltdag 2, med lukket luftindtag til det passive ventilationssystem, er gennemført i perioden 7. april 217 kl. 1: til kl. 14:. Loggerdata er vist i nedenstående grafer : 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.11 Flowlog i aftræk A2 fra passivt ventilationssystem (Feltdag 2). 18, 17,5 17, 16,5 16, 15,5 15, 1: 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.12 Middeltemperatur i forsøgslokale (Feltdag 2). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 9

37 Vindhastighed [m/s] Vindretning [ fra N med uret] Barometertryk [mbar] Bilag 3.3 Loggerdata Feltdag 2 (lukket indtag) : 11: 12: 13: 14: Figur 3.13 Barometertryk (Feltdag 2). Tid [hh:mm] : 11: 12: 13: 14: Tid [hh:mm] Figur 3.14 Vinddata fra vejrstation (Feltdag 2). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

38 Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Differenstryk [Pa] Bilag 3.3 Loggerdata Feltdag 2 (lukket indtag) L1-1 L L2-1 L L3-1 L L4-1 L L5-1 L Figur 3.15 Loggerdata differenstryk over betongulv (Feltdag 2). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 11

39 Bilag 3.3 Loggerdata Feltdag 2 (lukket indtag) Tabel 3.3 Middeldifferenstryk for hver loggerposition (Feltdag 2), jf. figur Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 12

40 Bilag 4

41 Test 1 (Flow 15,8 m 3 /t) Test 2 (Flow 32,2 m 3 /t) L2-2 L4-1 L2-2 L4-1 L3-2 L2-1 L4-2 L3-2 L2-1 L4-2 L3-1 L1-2 L3-1 L1-2 L1-1 L1-1 Differenstryk (Pa) negative værdier=undertryk u/gulv L5-2 L5-1 Test 3 (Flow 48,6 m 3 /t) L2-2 L4-1 L4-2 L2-1 L3-2 L5-2 L5-1 Test 4 (Flow 63,9 m 3 /t) L2-2 L4-1 L4-2 L2-1 L3-2 L3-1 L1-2 L3-1 L1-2 L1-1 L1-1 L5-2 L5-1 L5-2 L5-1 Emne Feltdag 1 (åben) - differenstryk over betongulv Lokalitetsnr Adresse Ørstedsgade 26, Rudkøbing A3 Dato Rådgivende Ingeniørfirma Dansk Miljørådgivning A/S DMR-sagsnr Udført af TT Godkendt af PL Matrikelnr. 75a Rudkøbing Bygrunde Bilagsnr. 4.1

42 Test 1 (Flow 15,8 m 3 /t) Test 2 (Flow 31,7 m 3 /t) L2-2 L4-1 L2-2 L4-1 L4-2 L4-2 L3-2 L2-1 L3-2 L2-1 L3-1 L1-2 L3-1 L1-2 L1-1 L1-1 Differenstryk (Pa) negative værdier=undertryk u/gulv L5-2 L5-1 Test 3 (Flow 48,7 m 3 /t) L2-2 L4-1 L4-2 L2-1 L3-2 L5-2 L5-1 Test 4 (Flow 63,8 m 3 /t) L2-2 L4-1 L4-2 L2-1 L3-2 L3-1 L1-2 L3-1 L1-2 L1-1 L1-1 L5-2 L5-1 L5-2 L5-1 Emne Feltdag 2 (lukket) - differenstryk over betongulv Lokalitetsnr Adresse Ørstedsgade 26, Rudkøbing A3 Dato Rådgivende Ingeniørfirma Dansk Miljørådgivning A/S DMR-sagsnr Udført af TT Godkendt af PL Matrikelnr. 75a Rudkøbing Bygrunde Bilagsnr. 4.2

43 Bilag 5

44 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL1-1 PL1-2 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen 13 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 1 af 8

45 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL1-3 PL1-4 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 2 af 8

46 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL1-5 PL1-6 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) < µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 3 af 8

47 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL1-7 PL1-8 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 4 af 8

50 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL1-13 F26-start resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1.27 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 7 af 8

51 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. F26-slut resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) 14 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan.69 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen 11 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen 21 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 l l * Kopi til: Region Syddanmark Vejle, Bjarke Foss (1145), Damhaven 12, 71 Vejle Kundecenter Tlf: G3@eurofins.dk Eurofins Miljø A/S Kundecenter Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 8 af 8

53 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL2-3 PL2-4 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) 35 2 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen 1 12 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 2 af 7

54 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL2-5 PL2-6 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 3 af 7

55 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL2-7 PL2-8 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen 2 19 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 4 af 7

56 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL2-9 PL2-1 resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1 < 1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen 1 13 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 5 af 7

58 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. F26-start F26-slut resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan <.1 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Kopi til: Region Syddanmark Vejle, Bjarke Foss (1145), Damhaven 12, 71 Vejle Kundecenter Tlf: G3@eurofins.dk Eurofins Miljø A/S Kundecenter Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 7 af 7

64 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. PL3-12 F26-start resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan) < 1.21 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan < 1 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan < 1.14 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 3 Trichlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 6 af 7

65 DMR A/S Fanøgade Jerslev J Att.: Per Loll(PL) Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Analyserapport Sagsnr.: Lokalitetsnr.: luktionsprojekt Sagsnavn: Prøvetype: Østergade 26, Rudkøbing Luft (poreluft) Prøvetager: Rekvirenten PL Prøveudtagning: til Analyseperiode: Lab prøvenr: Prøve ID: Prøvemærke: Enhed DL. Enhed Metode på på DL. F26-slut Uderef resultat Um (%) Opsamlingsmedie Kulrør Kulrør * Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform (Trichloromethan).2 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 1,1,1-trichlorethan <.1 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlormethan µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 3 Trichlorethen 15 <.1 µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Tetrachlorethen µg/m³.1 µg/rør M 221 GC-MS 2 Oplysninger fra rekvirent Luftvolumen (liter) 1 1 l l * Batchkommentar: Revideret rapport erstatter tidligere fremsendte rapport. F26-start, F26-slut og Uderef: Luftmængder ændret på prøver samt ny beregning på resultater. Kopi til: Region Syddanmark, Bjarke Foss (1145), Damhaven 12, 71 Vejle Kundecenter Tlf: G3@eurofins.dk Kirsten From Jensen Senior Kunderådgiver Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 7 af 7

66 Bilag 6

67 3/3 217

68 3/3 217

69 31/3 217

70 31/3 217

71

72

73

74

75 Bilag 7

76 PCE [µg/m 3 ] TCE [µg/m 3 ] PCE [µg/m 3 ] TCE [µg/m 3 ] Bilag 7 Koncentration i afkast fra passivt ventilationssystem (A2) Analyserapporterne er vedlagt i bilag 5, og nedenstående tabeller viser sammenstillede koncentrationer af PCE og TCE igennem de forskellige testfaser. Tabel 7.1 Sammenstilling af analyseresultater fra bilag 5. Nedenstående figurer er en grafisk gengivelse af resultaterne for PCE og TCE. 7 Baseline 25 Baseline :3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 14:3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Figur 7.1 Koncentration i afkast. PCE til venstre og TCE til højre (Baseline). 7 Feltdag 1 25 Feltdag Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: 5 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Figur 7.2 Koncentration i afkast. PCE til venstre og TCE til højre (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

77 PCE [µg/m 3 ] TCE [µg/m 3 ] Bilag 7 Koncentration i afkast fra passivt ventilationssystem (A2) 7 Feltdag 2 25 Feltdag Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9:29 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 5 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9:29 1:3 11:3 12:3 13:3 14:3 Figur 7.3 Koncentration i afkast. PCE til venstre og TCE til højre (Feltdag 2). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 2

78 Bilag 8

79 PCE [mg/h] TCE [µg/h] PCE [mg/h] TCE [µg/h] Bilag 8 Masseflow i afkast fra passivt ventilationssystem (A2) Nedenstående tabeller viser sammenstillede masseflow for PCE og TCE igennem de forskellige testfaser. Tabel 8.1 Sammenstilling af beregnede masseflows. Bemærk forskel på enhed for TCE (µg/t) og PCE (mg/t). Nedenstående figurer er en grafisk gengivelse af resultaterne. 3, Baseline 25 Baseline 2,5 2 2, 15 1,5 1, 1,5 5, 14:3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 14:3 15:3 16:3 17:3 18:3 19:3 Figur 8.1 Masseflow i afkast. PCE til venstre og TCE til højre (Baseline). 25 Feltdag 1 9 Feltdag Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: 1 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: Figur 8.2 Masseflow i afkast. PCE til venstre og TCE til højre (Feltdag 1). Masseflow fra passivt ventilationssystem - Obduktionsprojektet 1

Vis mere