Sort og hvidt. leder. Foto: Corbis/Scanpix

Transkript

1 Nr årgang Afsløring: Terror- sympatisør belærer danskerne om dialog Plejehjems- personale: Der er for få ressourcer Grundlovsfest uden selvcensur - læs reportagen fra Dansk Folkepartis grundlovsfest

2 leder Hvorfor fanden dog ikke? Sådan svarede det ærkeamerikanske Þlmikon John Wayne igen, da han under et pressemøde fra en af de tilstedeværende pressefolk Þk kommentaren: Men hr. Wayne, alting er jo ikke sort-hvidt. I John Waynes univers var det meste sort eller hvidt. Rigtigt eller forkert. Men Wayne havde skam sans for nuancerne. For ham var patriotisme blot ikke til diskussion der var et rigtigt standpunkt, og der var et forkert standpunkt. Og han stod i dén grad fast på sine værdier og kernesynspunkter, at han i en lang periode levede med at være dømt ude af det gode selskab i det meget liberale Hollywood. Den 4. juli 2006 kan USA fejre sin 230 års uafhængighedsdag, bl.a. i Rebild Bakker syd for Aalborg, den største 4. juli fest uden for USA, og dét er en god anledning til at beskæftige sig med John Wayne. Da den amerikanske intellektuelle elite blæste til modstand mod Vietnam-krigen, marcherede John Wayne den anden vej. Det skete i 1969, på et tidspunkt, da tusindvis af amerikanske soldater kæmpede og døde i et land, som de ßeste amerikanere kun havde en vag idé om, hvor lå. Med et helte-epos af en Þlm, The Green Berets (De grønne djævle), som han i øvrigt selv måtte producere, for ingen andre gad eller turde, forsøgte énmandshæren Wayne at stive kampmoralen på hjemmefronten af. Amerikanerne vandt slagene, men tabte krigen og måtte med halen mellem benene ßygte ud af Saigon i april På den smagfulde, kulsorte granitvæg, der udgør The Vietnam Memorial i Washington DC, kan man læse navnene på samtlige faldne i Vietnam. Det begavede i den krig kan diskuteres, men det er ikke pointen. Pointen er, at der er tidspunkter og situationer, emner og synspunkter, som bare ikke er til diskussion eller forhandling. Hvor man - med det nu tyndslidte udtryk, som politikere har taget til sig i umådeholdent omfang - trækker en streg i sandet. Hertil og ikke længere. Her står jeg og kan ikke andet. Der er situationer, hvor man har gjort summen af nuancer op og er nået til sit resultat. At andre er nået frem til et andet resultat, må så være deres problem. Under Muhammed-krisen blev fårene skilt fra bukkene. Der var dem, der stod skulderved-skulder med regeringen i den nationale krise. Og dem, der ikke gjorde. Der var dem, der indædt og kompromisløst og uden belastende men er stod vagt om ytringsfriheden. Og dem, der ikke gjorde. Der var dem, der bød islamismens stenalder-dogmatik trods. Og dem, der ikke gjorde det. Der var dem, der arbejdede for Danmark og danskerne. Og dem, der gjorde det modsatte.. Piet Hein udtrykte det engang sådan, at Hvad rager det den, der er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit?. Dén lille sætning kan man alt efter temperament lægge meget i. Men den rummer den grundlæggende sandhed, at hverken tidsånd eller ßertal nødvendigvis har ret, og at indsatsen for det rigtige - det, vi tror på ikke skal indstilles eller nedtones, blot fordi parnasset, eliten, den politiske korrekthed eller medierne blæser den anden vej. Hvis man mener, at noget er sort eller hvidt, rigtigt eller forkert, skal man ikke lade sig tryne af på-den-ene-side-og-på-denanden-side snak eller stribevis af måske er og men er. Uanset hvor langt man er gået ud ad en vej, så er der kun én ting at gøre, hvis det er den John Wayne, amerikaner, står der på hans gravsten. Han var ikke særlig dansk, men han repræsenterede en værditrofasthed, som vi også Þnder hos Søren Kierkegaard og en beundringsværdig patriotisme. Sort og hvidt Der er skam Þne nuancer af sort og Þne nuancer af hvidt. Man skal passe på ikke at drukne sine grundlæggende værdier i Þmset café-snak om nuancer og perspektiv af frygt for højpandede anklager om, at man bare ser alting sort-hvidt forkerte vej: At vende om og Þnde en anden vej. Og dette ganske uanset, at der vil være mange, der vil pege på fordelene ved den vej, man er gået så langt udad nu er tiden investeret, milene tilbagelagt, udsigten er god og grøftekanten pæn. At vejen så fører det forkerte sted hen, fortaber sig i snik-snakken om nuancerne langs vejen. Dansk Folkeparti har siden 1995 med tiltagende styrke stået fast på, hvad der var ret og vrang, rigtigt og forkert for Danmark. Derfor har DF siden 2001 kunnet medvirke til at få Danmark bragt på ret kurs i udlændingepolitikken og retspolitikken, for de ældre, de unge under uddannelse, sygehusene og sundhedsområdet. På alle reformer, omlægninger og justeringer af betydning i Danmark har Dansk Folkeparti i fem år halvdelen af partiets levetid spillet en afgørende rolle. Den position har partiet opnået og kan det fastholde ved den rigtige kombination af en pragmatisk tilgang til løsningen af de mange udfordringer, samfundet står overfor, kombineret med en sikker sans for, hvad der er rigtigt og forkert. Sort eller hvidt Sønd. Foto: Corbis/Scanpix 2

3 Det var faktisk ikke så tosset Så kom den store aftale om fremtidens velfærd. Efter fem døgns intense forhandlinger faldt brikkerne på plads. En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale er en realitet. En aftale, som er udtryk for en rimelig afvejning af fremtidens krav og nutidens politiske realiteter, forstået på den måde, at Velfærdskommissionens oprindelige oplæg grundlæggende ville have afviklet velfærdssamfundet i stedet for at justere det. Det var Dansk Folkeparti aldrig gået med til. Befolkningens sammensætning er under forandring. Der bliver ßere at forsørge og færre til at producere. Det er hævet over enhver tvivl. Her er prognoserne klare. Det er de til gengæld ikke, når talen falder på, hvilke medikamenter der skal tages i anvendelse for at bevare velfærden for fremtidige generationer. Gennemgribende reformer havde efter Dansk Folkepartis opfattelse skadet mere end gavnet, og vi stillede derfor til forhandlingerne med en række klare krav om lempelser. Hvad indebærer aftalen så? Den fremtidige efterlønsalder bliver 62 år mod 63 år i regeringens forslag, og overgangsordningen bliver forlænget fra 10 år i regeringens udspil til 12,5 år og vil først være indfaset efter 15 år. Det betyder, at personer over 47 år ikke kommer til at mærke til ændringerne. Samtidig indføres der mulighed for at tjene kroner årligt uden den nuværende meget store modregning i efterlønnen det er et forslag, Dansk Folkeparti tidligere har fremsat, og som vil give lavtlønnede ekstra i hånden. Endelig bliver der en fortrydelsesordning, så personer, der har fravalgt indbetaling til efterlønnen, kan vælge at tilmelde sig ordningen mod at få en reduceret ydelse i fremtiden. Folkepensionsalderen forøges gradvist på samme måde som efterlønnen, så den om 15 år vil være 67 år. I aftalen er i øvrigt indbygget, at aldersgrænserne kan tages op igen, hvis befolkningens levealder stiger. Men det skal understreges, at det ikke noget, der sker automatisk det er en sag, der i givet fald skal drøftes blandt partierne, hvad nogle lader til at have misforstået. På uddannelsesområdet er ændringerne i SU en taget af bordet, mens unge, der kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet bliver præmieret altså gulerod i stedet for pisk. Regeringen får heller ikke som ønsket indført en ny 10. klasse. Dansk Folkeparti ønskede den nuværende bevaret. Det samme gælder for de dagpengereduktioner, som regeringen havde bebudet. De er ganske enkelt taget af bordet. I stedet gives der tilbud om job på overenskomstmæssig løn til de årige, og der vil blive indført forbedringer for nedslidte personer på over 60 år. Dansk Folkeparti krævede forud for forhandlingerne, at stramninger på udlændingeområdet skulle være en del af en kommende aftale om velfærd, og det har vi fået igennem. Ganske vist ikke i den brede forligskreds, men sammen med regeringen. Det indebærer, at der nu indføres en integrationseksamen for udlændinge med strenge krav til sprogbeherskelse og antal år i beskæftigelse. Kravet for at opnå permanent opholdstilladelse vil således i fremtiden være syv års fast ophold i Danmark, en bestået danskprøve og to et halvt års beskæftigelse. Nødvendig test Efter hollandsk forbillede indføres der herudover en nødvendig test i danske samfundsforhold og dansk, som ansøgere skal aßægge i hjemlandet, før en opholdstilladelse her i landet kan kommer på tale, og det kommer til at gælde både familiesammenføringer og religiøse forkyndere. Sidstnævnte tiltag er afgørende, efter at vi har set sørgelige eksempler på muslimske imamers manglende forståelse for demokrati og ytringsfrihed. Endelig bliver genvejen til Danmark gennem jobkortordningen skærpet, så en ansøger fremover skal have en årlig indkomst på mindst kroner, og green card-ordningen kommer til at forudsætte, at udlændingen Þnder fast job inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft. Disse ændringer træder i kraft allerede den 1. juli. Samlet set er jeg glad for aftalen. Dansk Folkeparti har endnu en gang bevist, at vi er den afgørende forhandlingspartner på alle områder, og at vi som det eneste parti går hele vejen sammen med regeringen. Samtidig har vi på en lang række punkter luget de værste indgreb af vejen ikke kun dem, der var bebudet af regeringen, men også Socialdemokratiets frontalangreb på efterlønnen, der stillede krav om 38 års medlemskab af en a-kasse. Fra begyndelsen var det et klart krav fra Dansk Folkepartis side, at vi ønskede en sikring af velfærden, ikke en afvikling, og at vi ikke accepterede en aftale uden stramninger på udlændingeområdet Det mål synes jeg, at vi med denne aftale har nået. Fra ßere sider har der været rejst kritik af, at aftalen ikke er gennemgribende nok. At den ikke tager fat i problemerne, og at den mangler visioner. Det er jeg ikke enig i. Tværtimod mener jeg, at medikamenterne er doseret så tilpas, at patienten ikke lider overlast. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hele debatten om en stor forkromet reform ikke har været Dansk Folkepartis kop te. Helt enkelt af den årsag, at vi ikke kunne og ikke kan forstå dommedagsprofeterne fra diverse borgerlige tænketanke og erhvervslivet, ligesom vi også tvivler på, at det overhovedet er muligt på grundlag af et øjebliksbillede af dansk økonomi at se år frem i tiden. Selv ti år kan være svære at overskue. Når jeg alligevel er glad for, at vi med brask og bram deltog i forhandlingerne, skyldes det én enkelt ting: Indßydelsen. Vi kunne som Enhedslisten og SF sagtens have valgt at parkere DF-bilen på et sidespor og kigge ud på traþkken. Men det havde været en hån mod de vælgere, hvis interesser vi er valgt til at varetage. Indßydelse betyder at give afkald på ultimative krav, men det betyder også magt til at forandre og dreje tingene i den rigtige retning. Det var faktisk ikke så tosset. Med venlig hilsen Foto: Birger Storm 3

4 grundlovsfest Mellem talerne var der gode muligheder for at strække benene i den smukke park, som omkranser Lykkesholm. Pia Kjærsgaard slog i sin tale fast, at ingen er hævet over kritik heller ikke velfærdssamfundet. Når noget er galt, skal man kunne gøre opmærksom på det uden at blive mobbet. Grundlovsfest uden s Der blev lyttet opmærksomt til talerne. Fotos: Birger Storm Af Karsten Holt Stemningen var som sædvanlig festlig, da Dansk Folkeparti traditionen tro slog portene op for den årlige grundlovsfest på det idylliske Lykkesholm Slot på det sydøstlige Fyn. Solen skinnede ned over de næsten 500 fremmødte gæster, der nød såvel taler som musik og selvcensur gik man forgæves efter på denne dag. Pia Kjærsgaard slog under indtryk af Muhammed-krisen i sin grundlovstale fast, at ytringsfrihed aldrig er noget, man får rakt på et sølvfad. Det er noget, man tager. Tegnerne fra Jyllands-Posten lod sig ikke binde på hånd og mund, og nu må de leve under jorden på grund af formørkede kræfter, der tror, de kan udrydde religionskritik ved at slå frie mennesker ihjel. Ytringsfrihed er ret til kritik Og hun advarede samtidig mod de kræfter, der forsøger at begrænse ytringsfriheden: Det er ikke kun FN og EU med deres mange tvivlsomme kartoßer at hyppe, at disse toner lyder fra. Den lyder også midt iblandt os fra historieløse sværmere. Den debat skal vi tage alvorligt. For giver vi først efter bare en lille smule af høßighed og konßiktskyhed så begynder det fundament at smuldre, som vi møjsommeligt har opbygget siden Luthers reformation, sagde Pia Kjærsgaard og nævnte nogle af ting, der vil komme på en forbudsliste: Det gælder for eksempel Holberg, der kalder islam for bedragerisk og Muhammed for en falsk profet. Det gælder Karen Blixen, der sammenligner islam med nazismen. Det gælder Grundtvig, der anklager Muhammeds lære for at lænke muslimerne til en løgn. Det gælder Bibelen, som i muslimers øjne er rendyrket kætteri og hån mod Muhammeds nedskrivninger. Det gælder folkekirken og alle folkekirkens bekendelsesskrifter. Men Pia Kjærsgaard slog også fast, at selve det brændstof, der hedder kritik, skal kunne sættes ind mod velfærdssamfundet, hvor der nogle steder hersker forhold, vi ikke kan være stolte af. Med afsæt i sagen om plejehjemmet Fælledgården i København, hvor de ansatte talte hårdt til de ældre, understregede Pia Kjærsgaard, at det er forfærdeligt, når skrøbelige mennesker opgiver dialogen af frygt for ubehageligheder, og hun henviste til, at formanden for beboer- og pårørendeforeningen En stor dansker Pia Kjærsgaard sammen med en af grundlovsfestens mange Þrbenede gæster. Det lader til, at den store Grand Danois nød partiformandens opmærksomhed. var blevet mobbet og chikaneret ud af et bestyrelsesmøde på Fælledgården, da han havde kritiseret ledelsen: Dér, hvor mennesker ikke kan ytre sig uden frygt for repressalier af den ene eller den anden art, dér er der noget, der ikke tåler dagens lys. Ytringsfriheden forudsætter, at der er nogen, der lytter. Også til dem, der taler de forsagtes sag. Og til dem, der har noget at sige, som kan være ubehageligt. Dansk Folkeparti vil ikke Þnde sig i, at gamle mennesker bliver dårligt behandlet. Ganske vist har vi kommunalt selvstyre. Men det har aldrig været meningen, at det kommunale selvstyre skulle misbruges til omsorgssvigt af hjælpeløse mennesker. Derfor er der kommuner, som nu kommer under statens administration. Dansk EU-politik en skamplet Pia Kjærsgaard rundede sin tale af med at anklage den danske regering for ikke at have fattet, hvorfor franskmændene og hollænderne sidste år stemte nej til EU-forfatningen, og hvad værre er - at den heller ikke har fattet, hvorfor danskerne stemte nej i 1992 og 2000: I femten år er al kritik af EU-projektet og dets trang til at iklæde sig halvreligiøs legiti- 4

5 I pausen var der kø foran kaffeboden. Slottets ejer, Amalie Uhrenholt, som ses i forgrunden med ryggen til, hjalp selv med til at mætte de mange munde og fugte ganerne. Især den dejlige kage var der rivende afsætning på. Hvem af disse tre toneangivende unge DFU-piger bliver mon den nye Pia Kjærsgaard? Fra venstre ses medlem af DFUs hovedbestyrelse Bente Kronborg Holst, medlem af DFU-Fyns bestyrelse, Mia Herbst Henkels og formanden for DFU-Fyn Marie-Elizabeth Gertrude Schüle Schmidt. elvcensur Kristian Thulesen Dahl afviste i sin tale de fundamentalistiske kræfters angreb på ytringsfriheden. mitet blevet fejet af bordet med en kynisme, som ikke er uden lighedstræk med reaktionerne hos dem, der ikke tåler religionskritik. Tyrkiet turde regeringen heller ikke tage en ærlig debat om. Regeringen skrev bare under, sagde Pia Kjærsgaard. En meget veloplagt Kristian Thulesen Dahl fornøjede i sin tale gæsterne med at fortælle, hvordan han under en omvisning af gæster på Christiansborg, mens Muhammed-krisen rasede, havde tegnet en mand på et stykke papir og derefter hurtigt havde krøllet det sammen og lagt det til side. Alle havde kigget, og der var blevet helt stille, som om en tegning af en tilfældig mand ville kunne afstedkomme, at der pludselig skulle ske noget med ham: Jeg sagde: Hvem tror I det er? De turde overhovedet ikke svare. Og jeg sagde: Jeg ved det ikke. Jeg har bare tegnet en tegning af en mand; jeg ved ikke, hvem det er, og nu har jeg krøllet den sammen og lagt den til side. Skal vi ikke gå videre med rundvisningen? Denne lille oplevelse sagde mig noget om, hvor langt vi er kommet ud, hvordan proportionerne er blevet fuldstændig revet itu i forhold til den Muhammedkrise, som vi ganske alvorligt stod over for, og som vi var midt i på det her tidspunkt, sagde Kristian Thulesen Dahl. To, der står last og brast i dansk politik. Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl benyttede sig af lejligheden til at få en snak med mange af gæsterne. Mætte af indtryk og på vej hjem efter en dejlig dag. 5

6 terror Jihadkriger eller fodboldspiller! Politisk korrekthed - i bogstaveligste forstand ud over alle grænser - dominerede Retsudvalgets terrorhøring Af Kenneth Kristensen Terror skal bekæmpes med fodbolde. Det var et af de hårdtslående budskaber fra Retsudvalgets høring om det danske terrorberedskab. Opfordringen kom fra den italiensk-fødte britiske terrorekspert, Loretta Napoleoni, der var hentet til Danmark for at give terrorhøringen et skær af international karakter; men Folketingets stort opsatte høring blev tværtimod et studie i politisk korrekthed, hvor de sædvanlige fraser blev støvet af. Ud over fodboldes terrorbekæmpende egenskaber blev det også klart for de måbende tilhørere, at det er overvågningskameraerne, der er farlige og ikke terroristerne, for der dør jo ßere mennesker i USA hvert år under udøvelse af farlige sportsgrene end på grund af terrorisme! Ligesom Jørn Vestergaard argumenterede ihærdigt for, at forberedende handlinger af meget beskedent omfang med henblik på at udføre et terrorangreb naturligvis ikke burde være strafbart! Snapshot fra terrorkonferencen på Christiansborg. Den tilkaldte terrorekspert fra Storbritannien, Loretta Napoleoni, kunne meddele, at det er blevet langt lettere og enklere at gennemføre terroraktioner. Nutidens terrorister har ikke været i terror-træningslejre i Afghanistan eller Sudan, men Þnder oplysningerne om, hvordan man bliver selvmordsterrorist, på internettet. Europa i terrorens centrum Flere oplægsholdere pegede på, at terrorismen har skiftet fokus. Tidligere foregik terroraktiviteterne ofte med udgangspunkt i USA, men med den såkaldte Patriot Act, som præsident Bush gennemførte efter angrebet den 11. september 2001, er mulighederne for terroristerne indskrænket væsentligt i USA. Europa er i dag blevet centrum for hvidvaskning af penge til terrorþnansiering. Et af problemerne i Europa er det manglende fodslag omkring en deþnition af terrorisme og den manglende gensidige anerkendelse af de internationale terrorlister. I Frankrig er det ganske enkelt forbudt at udarbejde den slags lister, og i Sverige beror det i hvert enkelt tilfælde på en domstolsafgørelse, hvorvidt en organisation kan benævnes en terrororganisation. Terrorismens karakter har også ændret sig markant siden En af årsagerne er, at prisen for at udføre et terrorangreb er faldet voldsomt. Angrebet på New York og Washington den 11. september 2001 kostede ifølge Napoleoni op imod 50 mio. dollars at Þnansiere. Angrebet i Madrid blot kr., og sommerens angreb i London kunne udføres for kr. Mordet på Þlminstruktør Theo van Gogh i Holland kunne klares for kr. Terrorangreb kræver ikke længere uanede ressourcer at udføre. En helt almindelig månedsløn er tilstrækkelig til at Þnansiere et dødbringende terrorangreb og opskrifterne på, hvordan bomberne laves, er frit tilgængelige på internettet. Terrortræningslejrene i Afghanistan er erstattet af internettet. Internettet er blevet et vigtigt medie for terroristerne af tre grunde. For det første for at anspore europæiske muslimer til at begå terrorhandlinger, for det andet fordi adgangen til internettet i Mellemøsten er steget massivt i løbet af de senere år, og for det tredje fordi svækkelsen af Al-Qaeda-netværket har gjort, at terroristerne har mistet deres fysiske mødested. 6 Nettet har været brugt siden midten af 90 erne til at rekruttere jihad-krigere. Antiterrortiltag har imidlertid gjort det vanskeligt at bruge internettet direkte til rekruttering og planlægning af aktioner. Internettet bruges derfor nu i langt højere grad som en reklamesøjle for terrorisme. Hjemmesiderne fungerer som en database for materialer, og man kan Þnde instruktionsvideoer om, hvordan man producerer sprængstoffer. Jihadkrigerne, der stod bag Madrid- og London-angrebene, var alle inspireret af internettet, hvor de bl.a. havde fundet nøjagtige opskrifter på, hvordan de anvendte bomber skulle konstrueres. Jihad-krigere fra Cyperspace Internettet har gjort det vanskeligt at opspore terroristerne, fordi omfanget af hjemmesiderne er enormt stort og siderne hele tiden ßytter sig. Dertil kommer, at terrorhjemmesiderne primært benyttes i radikaliseringsfasen, medens jihadkrigere, der står foran rent faktisk at udføre et terrorangreb, går i ßyverskjul, når tiden for terrorangrebet nærmer sig. Internettet er dermed et vanskeligt efterforskningsredskab at benytte sig af for politiet. Ikke desto mindre fastslog PET-chef Lars Findsen, at netop internettet er et af indsatsområderne for Politiets Efterretningstjeneste. Findsen løftede knap en ßig af sløret i forhold til PETs operationsområde, men fastslog dog, at tjenesten arbejder med en styrkelse af tjenestens overvågningsmæssige aktiviteter og at styrke samfundets generelle modstandskraft. PET-chefen efterlyste en større indsats i forhold til at afradikalisere unge islamister. Dette budskab var faktisk det nærmeste man kom på nye tanker i forhold til forbedring af det danske terrorberedskab. Ellers bestod den stort opslåede terrorkonference blot af Tordenskjolds soldater, der ivrigt slog på tromme for at bagatellisere truslen om terror i Danmark, for man kan jo altid få terroristerne til at spille fodbold i stedet. PS: I oktober 2003 blev den tunesiskfødte fodboldspiller, Nizar Trabelsi, idømt 10 års fængsel for efter ordre fra Al-Qaeda at have planlagt et selvmordsangreb mod luftbasen Kleine Brogel i det nordøstlige Belgien. Fodboldspillere er åbenbart heller ikke til at stole på..

7 Terrorhøring i Landstingssalen kilde. polfoto el. Det er blevet billigere at være terrorist. Mordet på Theo van Gogh kostede således kun kr. at udføre. 7

8 portræt Det giver uendeligt meget mere end at ekspedere i H&M Det er sjældent, der er tid til at ligge og ßyde i græsset. Rebecca Vedersøe Holst er et levende eksempel på, at der rundt omkring Þndes unge mennesker, som er parate til at engagere sig i samfundsforhold og tage ansvar, samtidig med at de selv gør en vigtig forskel i dagligdagen og hjælper deres medmennesker til en værdig tilværelse. Fotos: Birger Storm Rebecca Vedersøe Holst er en ung kvinde, som i ord og især gerning gør nytte for mange ældre. Mød den 19-årige næstformand for DFU i København, der har både hjertet og meningerne på rette sted Af Karsten Holt Hvis man hører til de pessimister, der mener, at unge mennesker ikke har andet end fester, tøj og mobiltelefoner i hovedet, ja så har man ikke mødt den 19-årige næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i København, Rebecca Vedersøe Holst. Ved siden af gymnasiet arbejder hun næsten fuld tid på et plejehjem i Vanløse, og hun har med sine kun 19 år allerede prøvet at stå med det praktiske ansvar for en hel plejehjemsafdeling. Historien om Rebecca Vedersøe Holst tager sin begyndelse på Vesterbro i København, hvor hun voksede op i en præstefamilie. Allerede som lille lærte hun i præstehjemmet, at der her i landet Þndes mennesker, som må sidde alene juleaften, og at alderdom og død er en uadskillelig del af livet. Derfor faldt det hende helt naturligt at søge job på et plejehjem for at have et supplement til SU en hun havde dog ikke regnet med, at hun i den grad ville blive oversvømmet med tilbud. Fem ansøgninger = Þre jobtilbud Jeg satte mig ned og skrev til fem forskellige plejehjem og blev med det samme tilbudt job på Þre, uden at de nogensinde havde mødt mig. Og det som 18-årig ufaglært. Det synes jeg faktisk var skræmmende. Tænk, at der er så meget mangel på arbejdskraft. Vi er to 19-årige på vores plejehjem, og de er utroligt glade for os, fordi vi har et stort gå på mod større end mange af de udbrændte, som er nedslidte efter mange år, fortæller hun og tilføjer, at hun da også godt kan mærke, når hun har været på arbejde to uger i træk i en ferie. Men når hun starter på en ny periode, glæder hun sig altid til at komme i gang. Alligevel er noget galt, når en 19-årig ufaglært praktisk talt kan komme ind fra gaden og få et job, som indebærer et meget stort ansvar for andre mennesker, mener Rebecca Vedersøe Holst. Hun forklarer, hvordan mange plejehjem er havnet i en ond cirkel, som medfører, at der konstant er desperat mangel på arbejdskraft. Årsagen er, at mange vælger at blive vikarer, fordi lønnen er cirka den dobbelte, hvilket så betyder endnu mere arbejde til de fastansatte og ringere omsorg til beboerne, som udover mangel på menneskelig kontakt må døje med nye ansigter hele tiden. Derfor har hun på egen krop oplevet at stå med ansvaret for en hel afdeling på en vagt. Alligevel er hun glad for tilliden og nyder ansvaret. Hun arbejder på et plejehjem med nedslidte og forældede faciliteter. Det betyder for eksempel, at det er forbundet med ekstra store vanskeligheder at hjælpe en beboer på toilettet, fordi der ikke er plads til kørestolen på badeværelset. For de ansatte betyder det anstrengende arbejdsstillinger og dermed øget risiko for rygproblemer. Af samme grund er udskiftningen ekstra stor på Rebecca Vedersøe Holsts arbejdsplads, men sådan er det langt fra alle steder. Billedet er ikke entydigt. Det er det heller ikke, når det gælder beboernes forhold på plejehjemmene, forklarer Rebecca Vedersøe Holst med en henvisning til TV-afsløringerne fra plejehjemmet Fælledgaarden i København, hvor de ansatte forsømte deres pligter og talte i et helt uacceptabelt toneleje til de gamle. Imageproblemer At en dame ligger med liggesår uden at blive vendt regelmæssigt, er stærkt kritisabelt, men hvis der nu kun er to ansatte på vagt til 50 beboere, er det umuligt at vende hende hver time, og her er vi tilbage ved ressourceproblemet. Vi får tit de ældre hjem fra hospitalerne med liggesår. Ligeså uacceptabelt er det at råbe af folk, men vi kender alle til ældre, som vil på toilettet hvert tiende minut, og det kan altså skabe stressede situationer, når vi ved, at den pågældende har kateter og risikerer at få toiletbesøg hvert tiende minut som eneste adspredelse. Det bliver taget lidt ud af en sammenhæng, og Þlmholdet var der i to en halv måned, påpeger Rebecca Vedersøe Holst. Hun mener, at der reelt kun er få og dyre løsninger på problemerne i ældreplejen; nemlig ßere ansatte og bedre løn. Som forholdene er i dag, betragter mange et job i ældresektoren som en sidste udvej, og for nogles vedkommende har de reelt ikke noget valg, hvis de skal beholde deres understøttelse. Dette skal holdes op imod den kendsgerning, at plejehjemmet for den ældre er det sidste hjem, og at den situation om noget skulle kalde på den bedste omsorg, der Þndes, og kunne ressourcerne ikke anvendes fornuftigere på et fast personale end de dyre vikarer? Men også andre forhold kunne forbedres. Det er et meget ensformigt arbejde i læng- 8

9 Det sker alt for sjældent, at der er tid til at øve med violinen, men sommetider bliver Rebeccas kæreste eje og i øvrigt et arvestykke taget ned fra væggen, mest for nostalgiens skyld og her til ære for Dansk Folkeblads udsendte medarbejder. Adspurgt om, hvorvidt der ligger en politiker gemt i hende, svarer Rebecca lidt undvigende, at hun vist ikke er kold nok til at blive politiker, men at hun altid har interesseret sig meget for politik. Medlemskabet af DFU og DF faldt hende helt naturligt, eftersom hun ved sidste valg satte kryds ved liste O, og hun peger på, at blandt andet den danske identitet, kristendommen og bevarelsen og fornyelsen af folkekirken er meget vigtige den. Meget mere end for sygeplejersker, som oplever et meget større ßow i patientstrømmen. Man kunne gøre meget for at lave arbejdet mere spændende og skabe ßere udfordringer. For eksempel ved at arrangere ßere ting for beboerne og at få mulighed for i højere grad inddrage de pårørende. Men det er svært, når der er så stor udskiftning i personalet. Vi løber ganske enkelt alt for hurtigt, fortæller Rebecca Vedersøe Holst, som dog også peger på et generelt imageproblem, der desværre tyder på, at omsorg for andre mennesker er i lav kurs: På plejehjemmet bliver jeg tit opfordret til at hive alle de veninder ind, som jeg kan få fat i, for de er så glade for os unge mennesker, der kan løbe hurtigt og tage fat. Men hver gang jeg spørger nogle, begynder de at tale om bleskift og vrænger lidt af det hele. Det skal de i hvert fald ikke nyde noget af. De har slet ikke fattet, at arbejdet med ældre mennesker giver så meget mere end de sædvanlige teenagejobs som for eksempel ekspedient i H&M. Jeg glæder mig hver gang til at komme på arbejde og tale med de ældre, siger hun og lyser op i et stort smil. Om fremtiden fortæller Rebecca Vedersøe Holst, der i øjeblikket beþnder sig tre mundtlige eksamener fra den eftertragtede studenterhue, at det nok ender med, at hun vil læse til læge, og at inspirationen er kommet fra arbejdet med de ældre. Præstegerningen lokkede en overgang og lokker stadig men hun mener, hun vil gøre mere fyldest som læge. Og som hun tilføjer med et grin: Kitlen sidder rigtig godt på mig. Det grønne bord venter forude og Rebecca Vedersøe Holst er midt i sommervarmen begravet i bøgerne. Det betyder også, at hun har måttet sige nej til nogle af vagterne, da hun ikke både kan passe skolen og efterfølgende arbejde fra kl , som hun ellers så tit har gjort. 9

10 ældrepolitik Jeg ønsker ikke at blive gammel her! Af Kim Eskildsen Fotos: Corbis/Scanpix Dansk Folkeblad har mødt en medarbejder på et københavnsk plejehjem, hvor der er en del problemer i stil med dem, medierne har rejst de seneste måneder. Social- og sundhedshjælpereren har bedt os understrege, at hendes bekymringer ikke er rettet speciþkt mod hendes egen afdelings medarbejdere eller ledelse, men skal forstås som en påpegning af nogle overordnede problemer, som synes at gå igen i Københavns Kommune og antageligt i ßere forskellige områder af landet. Hun har været ansat i ældreplejen i årtier. Hun nærmer sig med stormskridt efterlønsalderen og beþnder sig dagligt i et voldsomt dilemma: Kan vi byde de ældre en sådan behandling, vil jeg lægge navn til det, og ville jeg selv kunne leve under sådanne vilkår? Svaret på det sidste spørgsmål er et klart nej! For nyligt havde vi ansættelsessamtaler på min afdeling. Der var godt nok fem til samtale, men ingen af dem ønskede jobbet, forklarer Vibeke Eskildsen opgivende. Vi lider under konstant underbemanding, og vi kan derfor kun nå de mest grundlæggende ting, når vi konstant mangler fast personale. Samtidig med, at en del medarbejdere ofte er syge, er vi meget afhængige af vikarer. Det skaber uro blandt de gamle og gør, at vi andre hele tiden er et skridt bagefter. Som vikar har man ikke det samme ansvar for at få en afdeling til at fungere. De ßeste vikarer gør selvfølgelig det, de bliver sat til, men de bidrager ikke til trygheden og til at opretholde en stabil hverdag, forklarer en synligt frustreret Vibeke Eskildsen. Jeg kan godt forstå, at de gamle bliver urolige, når der hele tiden kommer en ny, som skal starte forfra med at lære dem og deres særheder og sygdomme at kende. Mange af de gamle er meget svage, og en del lider af Den københavnske ældrepleje er ved at segne under problemerne. Vi har talt med en frustreret medarbejder med hjertet på rette sted demens. Det betyder, at det sidste, de har brug for, er, at personale skifter konstant. Når man bliver gammel og træt har man brug for faste rutiner og mennesker omkring sig, der kender og forstår en. Man skal huske på, at de tit har svært ved at udtrykke sig klart, at nogle af dem er ensomme og deprimerede, måske savner de en afdød ægtefælle, fortæller Vibeke Eskildsen. Jeg ønsker ikke at blive gammel her, udbryder Vibeke Eskildsen pludseligt. De ßeste af os plejere gør vores bedste, men som regel bliver det kun til en nødtørftig vask og et hurtigt måltid mad. Alle har en historie... Tiden snegler sig af sted, og der ikke meget sjov at se frem til. Det værste er at følge dem, hvis familier ikke er der til at tage sig af dem. De kommer næsten aldrig uden for en dør og man kan mærke på dem, at de er ensomme. De knytter sig ofte til det faste personale, de gamle, og derfor gør det ekstra ondt på dem, når der hele tiden dukker et nyt ansigt op, det er synd for dem, sukker Vibeke Eskildsen. Alle mennesker har en historie, og vores beboere har tit oplevet utroligt mange spændende ting. Men der ingen til at høre på dem når de kommer hertil er det ligesom den sidste station. Egentligt skal der så lidt til at glæde de gamle, de stiller ikke store krav, de kommer fra en generation, hvor man skulle kæmpe sig til tingene. Men så er det jeg ikke forstår, hvorfor der ikke er råd til at ansætte nok personale og måske bruge pengene lidt klogere. Tænk hvis man brugte pengene på at betale det faste personale i stedet for at bruge så mange penge på vikarer, der ikke føler meget ansvar ud over denne ene dag, de er her, siger en tydeligt oprevet Vibeke Eskildsen. Kommunen bruger masser af penge på de unge og smarte, dem der råber op og smider med spaghetti, hvis de ikke får ßere lommepenge. Hvad med om de unge tog sig lidt af deres bedsteforældre og kom og besøgte dem lidt oftere? Hvad med om de mange penge, der går til musik og kultur, kom de ældre til gavn?, spørger Vibeke Eskildsen. Når der har været fest herude har beboerne noget at snakke om i lang tid efter, så meget koster det vel heller ikke at sætte få nogle musikere til at underholde dem, der har bygget deres samfund. Jeg er glad for mit arbejde, jeg synes jeg gør noget godt for nogle mennesker, der har brug for det. Jeg håber også, at der vil være nogen til at tage sig af mig, når jeg bliver gammel og svag. Men jeg ser ikke lyst på fremtiden. Det er, som om vi gemmer de gamle af vejen. De gamle er åbenbart til besvær, og vi, der kigger efter dem, er der ingen, der sætter pris på. Vi er jo bare sådan nogle, der tørrer de gamle bag i, hvor imod dem, der tørrer et vuggestuebarn bag i, både får en længere uddannelse og en højere løn. Det forstår jeg bare ikke, runder Vibeke Eskildsen af, det er, som om de unge glemmer, at de også bliver gamle en dag. Det er, som om man i samfundet ikke vil se i øjnene, at de mange gode mennesker, der har knoklet og svedt for at give os alle de goder og glæder, der følger med det moderne samfund, også har krav på en værdig afslutning på tilværelsen, og at vi oven i købet selv når dertil en dag. Tænk, at vi vil byde vores forældre og bedsteforældre at blive stuvet af vejen på et underbemandet plejehjem, hvor der kan gå uger mellem de får et bad og alt for ofte uden besøg og anden underholdning end et fjernsyn. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, udstøder den rutinerede plejehjemsassistent og ligner en, der taler fra hjertet. 10

11 Fakta Sidste år brugte Københavns Kommune 90 millioner kroner på vikarer i den københavnske hjemmepleje. En social og sundhedsassistent tjener ca kroner om måneden før skat. Til sammenligning er dagpengesatsen på kroner om måneden, og dertil kan lægges diverse offentlige ydelser såsom boligstøtte, som mennesker på overførselsindkomster kan modtage. En vikar tjener nemt 50 % mere end de fastansatte og får samtidig større frihed i sit arbejde, men må til gengæld undvære faste kollegaer og ældre i sin hverdag. Sidste år brugte Københavns Kommune 90 millioner kroner på vikarer i ældreplejen. Muslimer bliver mere religiøse En undersøgelse fra Catinet Research bragt i ugebrevet A4 viser, at unge muslimer er væsentligt mere religiøse end deres forældre og bedsteforældre. Hele 67 % af de årige og 58 % af de årige muslimer siger, at religionen har betydning for deres daglige levevis. Kun 25 % af de årige muslimer siger, at deres religion har betydning for deres måde at leve på. kk Rystende kriminalitets-tal fra Malmø Jeg er chokeret over antallet af gaderøverier i Malmø. Det er utroligt høje cifre, når man tænker på indbyggertallet, siger kriminalinspektør, Henrik Svindt, til Sydsvenska Dagbladet foreholdt kriminalitetstal fra Malmø. I 2005 blev der anmeldt 400 gaderøverier i Storkøbenhavn med 1,1 millioner indbyggere. I Malmø med indbyggere anmeldtes 905 gadeoverfald altså mere end dobbelt så mange, selvom Malmø by kun har en fjerdel af Storkøbenhavns indbyggertal. 25 % af indbyggerne i Malmø er født i udlandet tilsvarende gælder for 14 % af indbyggerne i København. kk Nordmænd i mindretal i Norge i dette århundrede Statistisk Sentralbyrå i Norge har fremlagt nye bemærkelsesværdige befolkningsfremskrivninger for Norge frem til år Selvom fremskrivningerne naturligvis er behæftet med forbehold, er tallene ikke til at tage fejl af. Nordmændene står til at blive en minoritet i deres eget land. Forudsat, at indvandringen udvikler sig som den har gjort i de tidligere år, vil der i 2060 være syv millioner indbyggere i Norge, de tre millioner vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. Samtidig deþnerer Statistisk Sentralbyrå en indvandrere som en person med to udenlandskfødte forældre. Tredje- og fjerdegenerationsvandrere regnes således ikke som indvandrere. kk 11

12 islam Islamistisk terrorsympatisør på charmeoffensiv for udenrigsministeriets penge, selv om han er medlem af det Muslimske Broderskab og har forbindelser til a- Quada. Han har indrejseforbud til USA, men i København blev han budt velkommen Af Kenneth Kristensen Han gør mig simpelthen bange, fortalte Kirstine Moos, Politikens udsendte medarbejder. Stedet var Eigtveds Pakhus i København. Det var den 10. marts 2006, og manden, der skræmte Kirstine Moos fra vid og sans, var den kuwaitiske tv-prædikant, Tariq al-suweidan, som Dansk Institut for Internationale Studier havde inviteret til at deltage i en dialogkonference i kølvandet på krisen om de danske Muhammed-tegninger. Efter en kort snak med al-suweidan i en pause mellem de forskellige indlæg var Kirstine Moos beroliget. al-suweidan havde forsikret hende, at hans højlydte vrede og ßamboyante kropssprog alene var et udtryk for, hvor såret Suweidan følte sig af Jyllands-Postens tegninger. Men måske Kirstine Moos skulle have været blevet ved sin første indskydelse. Farlige forbindelser Al-Suweidan er nemlig ikke en tilfældig tvprædikant. Det er han også faktisk er han direktør for Al-Reselah Islamic Satellite TV i Kuwait og har en ph.d. grad i olie ingeniørvirksomhed men han er tillige et omrejsende ikon for ekstremistiske islamister, dedikeret medlem af det Muslimske Broderskab og har forbindelser til Osama bin Ladens al-qaedanetværk. Det var således heller ikke forsonende toner, al-suweidan kunne bidrage med på DIIS-konferencen, når bortses fra sheikens charmeoffensiv over for den sagesløse Kirstine Moos. al-suweidan krævede en ofþciel undskyldning fra den danske statsminister for Muhammed-tegningerne og stod bag kravet om, at danske skolebøger i fremtiden skal censureres af muslimer, ligesom Suweidan mener, at danskerne har et behov for at lære om det sande islam i tv-udsendelser, der giver et positivt billede af islam og profeten. Men ikke nok med det. Vi kræver ikke alene fra den danske regering, men fra EU og verden - en lov, der forbyder fornærmelser af religiøse personer og religiøse meninger, fastslog al-suweidan. Vesten er moralsk dekadent Al-Suweidan præsenterede konferencedeltagerne for en deklaration, der blandt meget andet krævede et sådant forbud. Deklarationen var underskrevet af en række islamistiske fanatikere. Heriblandt stifteren af den pakistanske forening Minhaj ul-quran, der arbejder for indførelsen af Sharia-lovgivningen, og Hamza Yusuf yderligtgående britisk konvertit der blandt andet har talt foran al-qaeda relaterede facadeorganisationer. Et forhold, som al-suweidan heller ikke selv kan sige sig fri for. På en konference i 2000 på Al-Falah Islamic Centre i Missisauga i delstaten Ontario, Canada, underholdt al-suweidan medlemmer af Islamic Circle of North America med sin livsþlosoþ. Islamic Circle of North America er et dække for den al-qaeda-allierede pakistanske bevægelse Jama at-i-islamis aktiviteter på det nordamerikanske kontinent. Terrorsympatisøren Tariq al-suweidan (yderst til venstre) til højbords med de øvrige debattører på udenrigsministeriets konference om religiøs og kulturel dialog. Der var dog udelukkende tale om envejskommunikation, hvor de muslimske deltagere stillede horrible krav om censur af skolebøger af islam og genopdragelse af danskerne gennem islam-positive tv-programmer. Livsfarlig islami Al-Suweidans budskab på konferencen var såre enkelt. Den vestlige civilisation er på retræte på grund af moralsk dekadence, tabet af åndelighed og den sygelige optagelse af at puge penge sammen. Islam og vesten er på kollisionskurs, og hvis vesten ikke accepterer islams overhøjhed vil vesten blive straffet med gengældelse og retfærdighed, når muslimerne vender tilbage til magten under islams banner, fastslog al-suweidan. Vold mod israelere er legitimt Hanau, i den tyske delstat Baden-Württemberg var i dagene september 2003 vært for en konference arrangeret af Det Islamiske Selskab i Tyskland. Også her var Tariq al-suweidan på stikkerne. Han erklærede ifølge en rapport fra Baden-Württembergs forfatningspoliti, at vold mod Israel var legitim for at befri Palæstinas besatte områder, og opfordrede alle Europas muslimer til at afvise integration og søge sandheden i Koranen. Synspunkterne ßugter Þnt med al-suweidans tilknytning til Al-Ikhwan al-muslimun også kendt som Det Muslimske Broderskab. al-suweidan betragtes som en af bevægelsens førende ideologer. Broderskabet blev stiftet i Egypten i 1928 af imamen Hassan el-banna. Broderskabets overordnede ÞlosoÞ er, at alle verdens problemer skyldes, at menneskeheden har skabt sit eget værdisystem i stedet for at følge Koranen. Bevægelsen har været forbudt i Egypten siden 1954, men har spredt sig i forskellige afskygninger til store dele af den muslimske verden. Hamas er eksempelvis en palæstinensisk aflægger af Broderskabet, og det samme gælder de algeriske-baserede Islamiske Frelser Front og al-jama ah al-islamiyah al-musallah (GIA), der stod bag en række massakrer i Algeriet i halvfemserne. Det Muslimske Broderskab må i dag betragtes som et spindelvæv af forskellige grupper, hvoraf nogle direkte udfører terrorangreb, medens andre yder Þnansiel og logistisk støtte til terror. Den israelske terrorisme-ekspert Evan Kohlmann, der har udgivet bogen Al-Qaidas Jihad in Europe, har beskrevet Broderskabet som en trædesten på vej mod terrorisme. al-suweidan har på trods af sin tætte tilknytning til Det Muslimske Broderskab formået at gøre sig tilstrækkelig salonfæhig til, at det britiske udenrigsministerium engagerede ham til at rejse Storbritannien tyndt for at være en moderat stemme, der kunne tale til utilfredse unge muslimer. Roadshowet, som også skulle omfatte Tariq Ramadan og Yusuf Islam bedre kendt under hans ikke-muslimske navn Cat Stevens blev imidlertid ændret radikalt, da det britiske indenrigsministerium Þk lejlighed til at kigge foredragsholderne efter i sømmene. Tariq al-suweidan har eksempelvis indrejseforbud i USA, hvor man betragter den kuwaitiske tv-prædikant som en latent trussel mod landet. Hvordan en islamistisk terrorsympatisør med forbindelse til al-qaeda netværket kan ende som tolerance-fortaler på en konference Þnansieret af penge fra det danske Udenrigsministerium er et særdeles godt spørgsmål. Forespurgt om baggrunden for Tareq al- Suweidans deltagelse i konferencen svarer Dansk Institut for Internationale Studier, at al-suweidan var blevet anbefalet af en af de andre konferencedeltagere, Amr Khaled, og da instituttet ikke modtog negative udsagn om al-suweidan, valgte man at invitere ham. Så meget for Dansk Institut for Internationale Studiers dømmekraft. 12

13 De berømte 12 tegninger af Muhammed afstedkom store demonstrationer i den muslimske verden. Her bæres en med det danske ßag draperet kiste igennem Palæstinas. Regeringen valgte at gøre afbigt ved at invitere en kontroversiel islamisk terrorsympatisør, Tariq al-suweidan, til Danmark for at lære danskerne om tolerance og dialog. Hamas-jihadister demonstrerer for den islamiske revolution, som al-suweidan er fortaler for. Fotos: Corbis/Scanpix sk tv-prædikant Tariq al-suweidan inviteret til Danmark af Udenrigsministeriet ledende Þgur i den fundamentalistiske organisation Det Muslimske Broderskab, fortaler for udryddelsen af jøderne, og velkendt taler for al-qaeda-relaterede organisationer skulle belære danskerne om kulturel og religiøs tolerance. 13

14 tyrkiet Det østlige Tyrkiet er dybt tilbagestående, stærkt religiøst og arbejdsløsheden er tårnhøj. Knap 50 % af befolkningen ønsker at immigrere til Europa. Fotos: Corbis/Scanpix Tyrkiet fatter ikke det med frihed Tyrkiet er som et skib, der sejler mod øst, mens passagererne helst vil mod vest. Sådan beskrev en deltager i en konference om ytringsfrihed og de tyrkiske tabuer situationen for det land, som EU arbejder målrettet på at få som medlem Af Kim Eskildsen islam og muslimerne. De fandt det derfor helt naturligt, at det kunne koste i eksport og dårligt image. De syntes ikke om den muslimske vold og hærgen pga. tegningerne, men var ikke det mindste overrasket - for sådan gør man jo i den del af verden, når man ikke får Islam light sin vilje. For nyligt holdt Trykkefrihedsselskabet et arrangement på Christiansborg, der handlede om ytringsfriheden og de tyrkiske tabuer. Anledningen var, at EU har påbegyndt en optagelsesproces med Tyrkiet med henblik på at give landet fuld optagelse i den Europæiske Union. Konferencen på Christiansborg havde deltagelse af forskellige tyrkiske meningsdannere og journalister, som havde det til fælles, at de alle støtter tyrkisk medlemskab af EU, og samtidig var de meget kritiske over for Danmark oven på offentliggørelsen af Muhammed tegningerne. Det stod hurtigt klart på konferencen, at de tyrkiske deltagere trods deres vestlige ydre og Þne poster på dagblade og sågar CNNs tyrkiske kanal, ikke havde meget forståelse for ytringsfriheden. I Tyrkiet er der således ikke de store problemer med brud på blasfemilovgivningen. Ingen er nemlig så uforsigtige, at de bryder den. Det stod også klart, at alle de tyrkiske deltagere kun havde hovedrysten til overs for det faktum, at danskerne havde valgt at provokere 14 Friheds-narresut Medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet havde omvendt mindst lige så svært ved at tage de tyrkiske kommentatorer seriøst, fordi de alle sagde, at de i princippet gik ind for ytringsfriheden. Men samtidig også var fuldstændig enige om ikke at benytte den, hvis religiøse mennesker føler sig krænket. Da de tyrkiske deltagere begyndte at forstå, hvor lidt sympati de danske deltagere i Trykkefrihedsselskabets konference havde for argumentet om at bøje sig for islams mange krav og forbud, blev tonen mere bidsk. En debattør påpegede, at det går godt for den tyrkiske økonomi i disse år, hvor de dybt religiøse oliesheiker fra Saudi Arabien investerer store summer i tyrkiske virksomheder. En anden påpegede, at tyrkerne får ßere børn end europæerne, og at de derfor kunne redde europæerne om nogle årtier, når vi var blevet gamle, hvis altså de gider det til den tid. Tyrkiet har i dag en ministerpræsident, Recep Tayyip Erdogan, som bekender sig til Islam, hvilket ikke er normalt i Tyrkiet, hvor Islam og staten har været adskilt i cirka 80 år, hvilket er enestående i et muslimsk land. Garanten for, at Tyrkiet ikke falder i islamisternes hænder igen, som det var tilfældet før 1. Verdenskrig, da det tyrkiske Osmanner Rige truede Europas frihed, er det tyrkiske forsvar. Det tyrkiske forsvar spiller en meget vigtig rolle som garant for Tyrkiets ikke-muslimske statsform. Desværre er et af kravene fra EU, som led i de yderst kontroversielle optagelsesforhandlinger, at det tyrkiske forsvar i fremtiden ikke længere må garantere, at Tyrkiet ikke falder i kløerne på islamisterne. Samtidig forsøger ministerpræsident Erdogan at sikre, at religiøse uddannelser vægter på linie med videnskabelige uddannelser, som et af mange ek-

15 sempler på, at han forsøger at indføre islam af bagdøren i Tyrkiet. Set i det perspektiv er det mindre betryggende, at Saudi Arabien investerer store summer i Tyrkiet, når nu det er en kendt sag, at saudierne Þnansierer islamiske religiøse skoler over hele verden, der prædiker en yderst farlig og fundamentalistisk version af Islam. Samtidig erkendte deltagerne på konferencen, at de, der får ßest børn i Tyrkiet i dag, er de religiøse familier. Derfor kan Europa se frem til at skulle tage i mod mange fattige religiøse tyrkere om år, når EU kommissionen vedtager at give grønt lys for Tyrkiets optagelse. Nationalisme og islamisme Tyrkiets premierminister, der har en dom for at vække til religiøs uro. Det vakte stor opmærksomhed i Tyrkiet, at hans hustru optræder tilsløret offentligt. Som en af deltagerne på konferencen påpegede, er de tyrkere, der er kommet til Danmark og EU, ofte landsbyboere, der også efter tyrkiske forhold er dårligt uddannede og integrerede. Det kan han såmænd have en pointe i, men nu er det som regel de mennesker, der kan og vil mindst, der søger til en velfærdsstat som den danske, så det var en ringe trøst. Paneldeltagerne rundede af med at forklare, at mange tyrker er ekstremt nationalistiske, og en del tyrkere ikke ønsker, at islam skal spille en afgørende rolle i tyrkisk politik og samfundsliv. Det er ganske sikkert rigtigt, men ingen kunne garantere andet end, at hvis islamisterne forsøgte en magtovertagelse, ville det føre til kampe fra hus til hus i Tyrkiet. Det kan man jo alt efter temperament tolke som en beroligende besked eller det modsatte. En af paneldeltagerne forklarede tyrkernes eget dilemma i forhold til at ligge på grænsen mellem Vesten og Østen således: Tyrkiet er et skib, der sejler mod øst, mens passagererne løber mod vest. Forbudt debat Lars Hedegaard, som er en meget kompetent og dygtig formand for Trykkefrihedsselskabet, sluttede af med en gennemgang af islams historie. Formålet var at sætte Muhammed-krisen i perspektiv i forhold til islams problemer. Det lykkedes til fulde. Kort forklaret formåede Lars Hedegaard at sætte islams ekstreme fokus på religiøse regler og derved den manglende mulighed for kritik af samfundet ind i To personer, der har præget Tyrkiets historie. Profeten Muhammed og skaberen af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk kæmper om, hvem der skal præge fremtidens Tyrkiet. For tiden ser Muhammed ulykkeligvis ud til at trække det længste strå. en sammenhæng, der beviser, at netop det gør, at muslimske lande forbliver fattige og underudviklede. Det er oplagt, at hvis man ikke må diskutere om jorden er rund - eller stort set alle andre opdagelser siden Muhammeds død i år så kan et samfund umuligt udvikle sig. Derved bliver islam til en bagstræberisk religion, hvor de der råber højest og mest overbevisende, derved får truet kætterne (dem, der ikke er enige) til tavshed, og derved bestemmer. Prisen for den manglende mulighed for at tage et opgør med den snart år gamle Koran og ikke mindst tolkningerne af den, er stilstand, diktatur og totalt fravær af frihed. Muhammed-krisen og de mange daglige sammenstød mellem ekstreme muslimer og resten af verden handler derfor i sin essens om magt. Magten til at udvikle et samfund, eller magten til at fastholde mennesker i trældom og underkastelse. Derfor er det helt afgørende for Danmark og Europas fremtid, om et eventuelt fremtidigt medlem af den Europæiske Union, Tyrkiet, aldrig igen kan falde i islams hænder - og den garanti er der vist ingen jordisk magt, som kan udstede. 15

16 uddannelse Dansk Folkeparti sikrer handicappede unge en uddannelse Ud fra devisen: Ungdomsuddannelse for alle - også handicappede, bakkede et enigt Folketing op bag Dansk Folkepartis forslag om ungdoms-uddannelser til handicappede. Et område, hvor amterne har svigtet og Danmark er håbløst bagud. Hvem sagde velfærd? Fotos: Corbis/Scanpix De handicappede har et brændende ønske om at vise, at de duer til noget. Et job på en helt almindelig virksomhed er for mange unge en stor drøm. Erfaringerne viser, at de handicappede, der har gennemgået uddannelsen og har fået job, bliver gladere og mere positive mennesker, der får et rigere socialt liv. Af Kenneth Kristensen 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Det er en væsentlig del af de målsætninger, som regeringen satte sig efter valget i Én gruppe unge blev imidlertid glemt, da regeringsgrundlaget blev forfattet: De handicappede. De handicappede unge har nemlig hidtil været henvist til at søge undervisning gennem loven om specialundervisning for voksne, der blev gennemført, da man i 1980 udlagde åndssvageforsorgen til amterne. Der har således ikke eksisteret noget særligt tilbud til unge handicappede, som det kendes fra andre lande. Danmark har faktisk i en årrække været håbløst bagud, når det gælder uddannelse for handicappede. Andre lande foran I maj 2005 blev det i undersøgelsen Dansk handicappolitik i internationalt perspektiv fastslået, at Danmark på uddannelsesområdet haltede langt bagefter de øvrige lande. Danmark indtog en lidet ßatterende jumboplads, når det handlede om forskellen mellem handicappedes og ikke-handicappedes uddannelsesniveau. Særligt for gruppen af unge udviklingshæmmede har muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse været særdeles ringe. Den tid er imidlertid snart forbi, hvor der i Danmark ikke tilbydes en egentlig ungdomsuddannelse for handicappede unge, der ikke har evner til at gå i gymnasiet, på handelsskolen eller tage en almindelig erhvervsuddannelse. Takket være Dansk Folkeparti indføres der fra skoleåret 2007 en ungdomsuddannelse for handicappede og andre unge med særlige behov, som det hedder i det beslutningsforslag, som MF Tina Petersen udarbejdede på vegne af Dansk Folkeparti. Betegnelsen dækker særligt over unge udviklingshæmmede men også gruppen af autister og unge med opmærksomhedsforstyrrelser tidligere benævnt DAMPbørn vil særligt kunne få gavn af tiltaget. Samtlige Folketingets partier samledes nemlig i maj om at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at etablere en ungdomsuddannelse for de handicappede. I andre lande har der eksisteret en ungdomsuddannelse specielt målrettet elever med særlige forudsætninger i en årrække. I Sverige Þndes den såkaldte gymnasiesærskole, der er målrettet unge, som ikke kan følge gym- 16

17 Ungdomsuddannelsen for handicappede skal bl.a. lærer de udviklingshæmmede, hvordan de klarer praktisk udfordringer i hverdagen som f.eks at Þnde vej på et kort. Mange handicappede unge er holdt uden for arbejdsmarkedet, fordi de har haft vanskeligt ved at gennemføre en almindelig uddannelse. Erfaringer fra Fyns amt har vist, at udviklingshæmmede unge udgør et stort potentiale for virksomhederne. Mange unge, der har gennemgået den fynske uddannelse, har efterfølgende fået job i ganske almindelige virksomheder. nasieskolens almindelige undervisning, fordi de er udviklingshæmmede. Undervisningen i Sverige har som formål, at den enkelte udviklingshæmmede skal blive bevidst om sig selv som person, om sine forudsætninger og muligheder, ligesom de udviklingshæmmede skal lære at kommunikere enten på svensk, på tegnsprog eller gennem en anden form for kommunikation. Eleverne skal også lære at give udtryk for deres tanker, og de får en indføring i, hvordan det svenske samfund fungerer, og hvilke rettigheder og pligter de har som borgere i Sverige. Amter har svigtet Hidtil har det i Danmark været op til de enkelte amter at tilrettelægge uddannelsesforløb for de handicappede. Det har alene Fyns, Vestsjællands, Århus og Københavns amter samt Københavns Kommune gjort i varierende grad. Erfaringerne fra Fyn, der har det mest udvidede tilbud, er særdeles gode. Mange af de fynske udviklingshæmmede har gennemført undervisningen, og en del af dem har senere formået at opnå ansættelse i skånejob enkelte endda i helt almindelige jobs. Ligesom nogle af de udviklingshæmmede gennem den stimulerende undervisning har fundet ud af, at de rent faktisk var i stand til at tage en erhvervsuddannelse på helt almindelige præmisser. Hensyn til hver enkelt Undervisningen er delt op i tre hovedområder: Bo-undervisning, arbejds- og beskæftigelsesundervisning og fritidsundervisning. Undervisningen afstemmes efter hver enkelt elevs handicap, så alle elever får udbytte af undervisningen, men samtidig alene stilles over for opgaver, som der er et rimeligt håb om, at eleven kan løse. Det er centralt at give hver enkelt elev en masse succesoplevelser, der betyder, at den handicappede får lyst til at kaste sig ud over nye udfordringer. Arbejdsundervisningen tager udgangspunkt i helt basale forhold, som f.eks. hvordan man omgås andre mennesker på en arbejdsplads. Eleverne lærer at tage ansvar for de opgaver, de stilles overfor, og om de rettigheder og pligter, de har som ansat i en virksomhed. Derudover deltager de i kurser på eksempelvis landbrugsskoler og tekniske skoler, ligesom de gennem besøg på virksomheder og på skolen får lejlighed til at arbejde med forskellig former for værktøj. Eleverne forberedes på en tilværelse i eget hjem og instrueres f.eks. i, hvordan man indretter en husholdnings økonomi, om køkkenhygiejne, hvordan man Þnder ud af, at man er syg og hvordan man klæder sig. Gennem praktisk erfaring lærer den udviklingshæmmede også, hvordan man køber ind, og hvordan man foretager mindre reparationer i hjemmet. Den sidste del af undervisningen vedrører fritidsområdet. Formålet med undervisningen er, at den handicappede Þnder ud af, hvilke muligheder der byder sig til i fritidslivet sportsklubber, naturoplevelser, musikalske udfoldelser mv. De fynske erfaringer viser, at de udviklingshæmmede helt generelt ser langt mere positivt på tilværelsen og får et langt større socialt netværk end handicappede, der ikke har fået tilbud om en ungdomsuddannelse og en betragtelig del opnår altså også jobs efter endt uddannelse. De gode erfaringer fra Fyns amt skal nu overføres til resten af landet, når Dansk Folkepartis beslutningsforslag føres ud i livet. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Frifelt, Heidi, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, fmd. Kristensen, Kenneth, Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-Amterne Bornholm: Bjarne Korsgård, Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Philip Heimbürger (konst.) Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Dora Olsen, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Jan Byrdal, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim, Christophersen, Walter, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia, Frevert, Louise, Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter, Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 10. årgang, nr. 3 / juni ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Henrik Mogensen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer september 2006 Deadline for kalender o.l. er den 16. august 2006 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Pia Kjærsgaard på Lykkesholm Slot. Foto: Birger Storm Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv Partisekretær: dfcolb@ft.dk dfbenb@ft.dk dfkich@ft.dk dfwach@ft.dk dfsokj@ft.dk dfmikd@ft.dk dfjdoh@ft.dk dfsesp@ft.dk dfmifa@ft.dk dßofr@ft.dk dfchhh@ft.dk dfmarh@ft.dk dfkala@ft.dk dfanka@ft.dk dfskra@ft.dk dfpikr@ft.dk dfjela@ft.dk dfmome@ft.dk dfkarn@ft.dk dfpoun@ft.dk dftipe@ft.dk dfhaks@ft.dk dfbisk@ft.dk dfpesk@ft.dk (+32) (+33) FREDERIKSBERG FREDERIKSBERG: Best. valg: Leif Jensen (fmd), Helge Bergmann (nfmd), Jens Melgaard, Poul Bøggild, Frank Løvstrøm Hansen. ÅRHUS AMT ÅRHUS. Best.valg. Erik Troldhus (fmd), Lars Skov (nfmd) Søren Gynther-Sørensen, Lisbeth Johnsen, Carsten Mejlgård, Ditte Bødiker, Casper Laursen. Supp: Lars Otto Kristensen, Torben Østergaard. ÅRHUS AMT: Best.valg: Inger K. Andersen, Niels Kallehave (nfmd), Rita Kjær, Niels H. Dujardin, Martin S. Poulsen, Ernst S. Hansen, Thom Jepsen. Supp: Anni Juhl, Kristian Bøgeskov. AUNING: Best. valg: Bent Andersen (fmd), Margit Jensen (nfmd), Finn Jensen, Villi Zaar, Michael Jørgensen, Jimmy Krogh, Hans Fisker Jensen. Supp: Inger K. Andersen, Morten Grosbøl. ODDER: Best. valg: Rita Kjær (fmd), Martin S. Poulsen (nfmd), Jess Olesen, Alice Christensen. Supp: Flemming N. Nielsen, Helen Ørndorf. SYDDJURS: Best. valg: Per Dalgaard (fmd), Niels Ebbestrup Lassen (nfmd), Anni Juhl, Ivar Hvidtfeldt, Aage Philipsen. Supp: Jacob Graabæk Møller, Michael Kock Gommesen. RANDERS: Best. valg: Børge Olsen (fmd), Thom Jepsen (nfmd), Karin M. Carlsen, Søren Ardal, Svend Aage Rasmussen, Henrik Andersen, Jens-Christian Breiner. Supp: Ingrid Sønder Sørensen, Vagn Pedersen. SILKEBORG: Best. valg: Ejgil S. Hansen (fmd), Harry E. Madsen (nfmd), Leif Lund, Ronny V. Schibler, Eigil Lyngvad. Supp: Ruth Jensen, Laila Hansen. HADSTEN: Best.valg: Niels Kallehave (fmd), Leif Amdi Christensen (nfmd), Irma Katholm, Leif Mogensen, Anders Skoubek, Torben Nielsen, Jørgen Peter Rasmussen. Supp: Lone V. Andersen, Knud Jepsen. RIBE AMT RIBE AMT: Best. valg: Freddy Hyldgaard (fmd), Christian Jørgensen (nfmd), Ib Puggaard, Thorkil Bundgaard, Freddie H. Hansen, Glenn Larsen. Supp: Ejner Therkelsen, Lise Agerholm. ESBJERG: Best. valg: Ellen Madsen (fmd), Henrik Nielsen (nfmd), Annelise Agerholm Olesen, Anette Hyldgaard, Finn Petersen. Supp: Poul Andersen, Kim Madsen. GRINDSTED/BILLUND: Bjarne Frydendal (fmd), Ejner Therkelsen (nfmd), Mimi Møberg, Christian Jørgensen, Johannes Christensen. Supp: Per Nyhus Nollund. VARDE: Best. valg: Inga Callesen (fmd), Thorkil Bundgaard (nfmd), Keld Vestergaard Nielsen, Viggo R. Pedersen. Supp: Brian Marker,Verner Christiansen. VEJEN: Best. valg: Glenn Larsen (fmd), Torben Skou (nfmd), Glenn Larsen. NORDJYLLANDS AMT NORDJYLLANDS AMT: Best. valg: A.C. Winther Hansen (fmd), Steen Jørgensen (nfmd), Kim Bennike, Kristian Borg, John Bukdahl, Morten Marinus Jørgensen, Rikke Karlsson,. MARIAGERFJORD: Best. valg: Jørgen H. Sørensen (fmd), Tage Krogh Pedersen (nfmd), Karl Aage Jensen, Niels Clemmensen. Supp: Trine Olesen, Anne Marie Søndergaard. SINDAL/HJØRRING/LØKKEN/VRAA: Best. valg: Lind Simonsen (fmd), Jakob Diget Pedersen (nfmd), Grethe Simonsen, Henrik Guldsø Nielsen, Lona Guldsø Nielsen. FREDERIKSHAVN/LÆSØ: Best. valg: Steen Jørgensen (fmd), Lene Sørensen (nfmd), Gunnar Sørensen, Grethe Elneff. Supp: Tage Elneff, Nina Hansen. VESTHIMMERLAND: Best. valg: Kristian Borg (fmd), Carsten Olsen (nfmd), Ove Borg, Pia Hansen, Niels Peter Hougaard. Supp: Annette Vahlgreen, Brian Christensen. REBILD: Best. valg: Hans Bjørn (fmd), Mogens S. Andersen (nfmd), Michael Jensen. Supp: Jens Krestian Damgård, Jan Larsen. AALBORG: Best. valg: Lars Bjørck (fmd), Birte Kjærgaard (nfmd), Claus Weibel, Carsten Munk. Supp: Kaj Iversen, Lars Christensen. VEJLE AMT VEJLE AMT: Best. valg: Dora Rossen (fmd), Hans Kristians Skibby (nfmd), Susanne Eilersen, Kaare Grand Graversen, Ulrich Normann, Erik Kvist, Ib Ude Frantzen, Ebba Olesen. VEJLE: Best. valg: Torkild Christensen (fmd), Lars Aarup (nfmd), Lolita Ellehammer Nielsen, Gerda Hagemann Pedersen, Karl Erik Lund, Erick Petersen, Hans Thebrind, Hans Jørgen Mols, Henrik Skov. FREDERICIA: Best. valg: Kurt Halling (fmd), Ralph Adler (nfmd), Susanne Eilersen, Jan Sørensen, Tage Christensen, Johnny Majgård, Henning Kruse. Supp: Jan Dalmose, Susanna Nielsen. JUELSMINDE: Best. valg: Allan Petersen (fmd), Thomas S. Laursen (nfmd), Bo Andersen, Anja Poulsen, Jens Peter Rasmussen, Poul Bargmann, Knud Madsen, Tage Zhaco Rasmussen, Steen Schartau. Supp: Ernst Nielsen, Benny Stenkjær. HORSENS: Best. valg: Søren Søby (fmd), Ullrich Normann (nfmd), Lars Gade Pold, Kjeld Skibby, Ib Christensen, Majken Frost, Ole Brandt Hansen. Supp: Viggo Harlev Sørensen. KOLDING: Best. valg: Gunner Nielsen (fmd), Bodil Rathleff (nfmd), Kenneth Ørsøe, Bent Johansen. Supp: Inge Birgit Andersen, Jack Gregersen. RINGKJØBING AMT STRUER: Best. valg: Henrik Breumlund (fmd), Anna Marie Brix Poulsen (nfmd), Henrik Langvang, Tove Hyldgaard. Supp: Poul Skodborggaard, Ruth Mortensen. IKAST-BRANDE: Best. valg: Christian Østergaard (fmd), Allan Steen Hansen (nfmd), Anne-Grethe Sørensen, Inga Graversen. Supp: Ove Albrechtsen, Simon Nielsen. THYBORØN-HARBOØRE: Best. valg: Henning Holmgard (fmd), Jette Jespersen (nfmd), Ove Andersen. Supp: Ingelise Søndergaard, Jørgen Rørdam Michelsen. FYNS AMT FYNS AMT: Best. valg: Birger Reslow (fmd), Ole Monrad Møller (nfmd), Aage H. Priisholm, Tina Petersen, Allan Andersen, Karina Sørensen, Kurt Jensen, Peer Michael Stausholm. Supp: Brian Skovgaard, Annelise Madsen. ASSENS: Best. valg: Hans Bjergegaard (fmd), Lars Rasmussen (nfmd), Hans Jør-

19 Ny lokalforening i Sorø Dansk Folkepartis nye lokalforening var på gaden i Sorø lørdag d. 17. juni for at tale med folk og hverve nye medlemmer. Formanden, lektor Michael Pihl, glæder sig over, at det endelig er lykkedes at etablere en lokalforening i byen. Dansk Folkeparti gik frem i Sorø ved byrådsvalget 2005 med valget af John Thostrup, og i takt med udviklingen på landsplan oplever vi større tilslutning til vore synspunkter ikke mindst efter Muhammed-krisen. Med den nye lokalforening i ryggen skulle Dansk Folkeparti gerne kunne markere sig stærkere i lokalsamfundet siger Michael Pihl. Dansk Folkepartis nye lokalforening holdt d.16/ stiftende generalforsamling. Lektor Michael Pihl bliver formand for den nye partiforening, hvor Lene Coppen og Grethe Thostrup også indtræder som henholdsvis næstformand og kasserer. Sabrina Gertz, Henrik Andersen og Jette Rosenlind deltager også som medlemmer i bestyrelsens arbejde, der skal forsøge at tegne Dansk Folkeparti lokalt i det politiske landskab. kh kalenderen Offentlige arrangementer og medlemsmøder kl. 10 MF Tina Petersen på Ørbæk Marked DF-stand på Ballerup Kræmmerfestival Dansk Folkepartis sommergruppemøde kl. 10 MF Tina Petersen til Røverfest i Vissenbjerg kl Medlemsarrangement i Sønderborg Lufthavn. Medlemmer gensen, Erik Detlefsen, Karen-Grethe Henriksen, Finn Hansen. Søren Bo Jensen, Per Michael Stausholm, Kurt Jensen. MIDDELFART: Best. valg: Anton Petersen (fmd), Bent Orla Olsen (nfmd), Oluf Koedstrøm, Poul Erik Jensen, Henrik Pedersen, Bent Rasmussen, Lis Hessel. NORDFYN: Best. valg: René Lundegaard (fmd), Jens Chr. Jensen (nfmd), Jens Kristensen. Supp: Jess Nykjær, Tom Jørgensen. NYBORG: Best. valg: Carsten Kudsk (fmd), Bente Damhave (nfmd), Tony Kissow, Birte Kissow, Karina Sørensen, Helle Hansen. Espen Drejer. KERTEMINDE: Best. valg: Jens Chr. Stahl (fmd), Lykke Krapalis (nfmd), Karl F. Krapalis, Ingelise Thomsen. FAAABORG-MIDTFYN: Best. valg: Aage H. Priisholm (fmd), Bjarne Tychsen (nfmd), af Sønderborg Lokalforening samt ægterfæller/samlever inviteres til medlemsarrangement på Sønderborg Lufthavn.Vi starter klokken 18.30, hvor lokalforeningen er vært med spisning, i Cafe Vingesus, derefter vil der være foredrag om lufthavnens udvikling og historie. Dernæst vil der være rundvisning, hvor vi kommer rundt i hangarene, brandstation, tårn og andre bygninger. Arrangementer afsluttes med kaffe i Cafe Vingesus. Der er maks 35 pladser. Pladserne reserveres i den rækkefølge, tilmeldingerne Kim Køhler, Peter Spelling. Supp: Conny Lundgren. LANGELAND: Best. valg: Hans Erik Hansen (fmd), Steen Frederiksen (nfmd), Anders Hoelstad, Lone Madsen, Ken Bay, Bo Svensson, Valborg Westergaard. SVENDBORG: Best. valg: Michael duerlund (fmd), Thomas Schwarz (nfmd), Jonny Kannegård. Supp: Frank Nielsen, Flemming Simonsen. modtages. Tilmelding inden 9.8 hos Dansk Folkeparti, Sønderborg. Tlf.: kl 13. Sommerfest. Dansk Folkeparti Kerteminde. Gæstetaler: MF Louise Frevert. Tilmelding hos Dansk Folkeparti Kerteminde, telefon gerne en uge før Dansk Folkepartis årsmøde kl. 19 MF Jesper Langballe. Hotel Arnbjerg. Arnbjerg Alle 2, 6800 Varde kl. 10 MF Tina Petersen og DFU- Fyn på Egeskov Marked 19

20 VIBORG AMT VIBORG AMT: Best. valg: Vita Jensen (fmd), Svend Åge Fauerholdt (nfmd), Erling Grønbæk, Grethe Ørskov Sørensen, Edel Søndergaard, Palle Odgaard, Majbritt Nielsen. Supp: Erik Bech Hansen, Børge Møller Pedersen, Henrik Madsen, Anja Voller Jensen, Jytte Skjødt. VIBORG: Best. valg: Grethe Sørensen (fmd), Henrik Madsen (nfmd), Torben Vammen, Ole Østerballe, Mogens Nielsen, Niels Klavsen, Børge Møller Pedersen. Supp: Edel Søndergaard, Søren Iversen. MORSØ: Best. valg: Vita Jensen (fmd), Palle Odgaard (nfmd), Anja Voller Jensen, Jørgen Madsen. Supp: Lone Madsen, Poul Poulsen. SKIVE: Best. valg: Frank Neergaard (fmd), Keld Fausing (nfmd), Erling Grønbæk, Ebbe Glud, Laurits Lyse Pedersen. Supp: Karen Vibeke Madsen, Niels Åge Laustsen. THY: Best. valg: Inge Nielsen (fmd), Ib Poulsen, Majbritt Nielsen ROSKILDE AMT ROSKILDE AMT: Best.valg: Dora Olsen (fmd), Richard Bentzen, Christen Bøgh Christensen, Susanne Hillinger, Jørgen Svane, Claudia Laura Holm, Holger Bernild. Supp: Aya Larsson, Erik Bach. NY ROSKILDE: Best. valg: Finn O. Larsen (fmd), Holger Bernild (nfmd), Tage Nielsen, Svend Åge Kreinfeldt, Tim Hansen, Claudia Laura Holm, Robert Drobek. Supp: Lars Jacobsen, Erik Bach. GREVE: Best. valg: Bo Johansen (fmd), Lene Elberg (nfmd), Ruth Johansen, Ina Birch, Liselott Blixt. Supp: Gert Poul Christensen, Marianne Hilden Jørgensen. KØGE: Best. valg: Per Christiansen (fmd), Søren Brask (nfmd), René Jespersen. Supp Ingelise Kaurin, Lisbeth Jensen. LEJRE: Best. valg: Ole Blickfeldt (fmd), SOLRØD: Best. valg: Christen Bøgh- Kristensen (fmd), Flemming Johansen (nfmd), Ellen Thomsen, Henning Christensen, Johannes la Cour. Supp: Steffen Søndergaard, Hanne Johansen. FREDERIKSBORG AMT Korpsånd medførte brækket arm Jytte Nielsen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti på Stevns, måtte under Dansk Folkepartis kursus for by- og regionsrådsmedlemmer samt lokalformænd på Trinity sande, at det kan være farligt at hjælpe sin kollega. Jytte Nielsens hold, der var underbemandet, men alligevel det bedste på tid, skulle forcere en wire, som kom i svingninger, og Torben Adel- FREDERIKSBORG AMT: Best. valg: Philip Heimbürger (fmd), Ole S. Nielsen (nfmd), Marlen Harpsøe, Jens Thusgaard, Per Bürmann. Supp: Flemming Rømer, Ole Præst. ALLERØD: Best. valg: Poul Albrechtsen (fmd), Silke Buhrmann (nfmd), Jørn Jensen, Jan Hostrup Hansen. Supp: Sune Albrechtsen. HELSINGØR: Best. valg: Ib Kirkegaard (fmd), Tonny Zimmermann (nfmd), Susanne Kirkegaard, Dennis Nørbom. Supp: Villy Poulsen, Eva Burmeister. FREDERIKSVÆRK-HUNDESTED: Best. valg: Ole S. Nielsen (fmd), Per Bührmann (nfmd), Jens Tusgaard, Karl Frederiksen, Walter Christophersen, Hans Jørgen Baagøe, Maja F. Frederiksen, Christian Andersen, Merete Graae. Supp: Knud Bell, Gurli Bell. FREDENSBORG: Best. valg: Flemming Rømer (fmd), Lars Høyer (nfmd), Claus M. Bredsgaard, Ove Wraae Pedersen, Steffen Jensen. Supp: Inge Jensen, Kim E. Jensen. FREDERIKSSUND: Best. valg: John Adelsteen Andersen (fmd), Jens Erlandsen (nfmd), Jytte Andersen, Jens Larsen, Hans Christian Jørgensen, Jess Lykke Christensen, Jakob Vanddam. Supp: Kurt Therkilsen, Kasper Andersen. FURESØ: Best. valg: Flemming Torp (fmd), Lisbeth Andersen (nfmd), Nanna Heimbürger, Kjeld Drongesen, Morten Bendtsen. Supp: Niels Boye Nielsen. GRIBSKOV: Best. valg: Ole Præst (fmd), Henning Westermann (nfmd), Th. Schmidt, Jørgen Mortensen, Jonna Præst. Supp: Peter Jarl Sahlberg, Gurli Pedersen. EGEDAL: Best. valg: Egil Møller (fmd), Leif Lise (nfmd), Ole Sandager, Flemming Eversen, Peter Hemmingsen. Supp: Poul Pless, Marianne Hemmingsen. HØRSHOLM: Best.valg: Jens Frederiksen (fmd) Leila Beck (nfmd), Dorthe Greulich. Supp: Anni Frost, Inge Suhr. KØBENHAVN DF-HOVEDSTADEN: Best. valg: Arvin Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær (nfmd), Preben Elmenhoff, Gunhild Legaard, Elisabeth Nielsen. Supp: Henrik Svendsen. BRØNSHØJ: Best. valg: Henrik Svendsen (fmd), Dorte Jensen (nfmd), Preben Jensen, Dorthe Harring, Holger Sørensen. Supp: Søren Vindex Nielsen, Brian Jensen. NØRREBRO-NORDVEST: Best. valg: Sonja M. Petersen (fmd), Ole Petersen (nfmd), Edith Petersen, Johnny Schou, Flemming Jensen. Supp: Norbert Falkenstrøm. AMAGER: Best. valg: Poul S. Christensen (fmd), Allan Lønborg (nfmd), Elisabeth Nielsen, John M. Frederiksen, Per Brogård. Supp: Steen Lorck, Winnie Grothe. ØSTERBRO: Best. valg: Preben Elmenhoff (fmd), Torben Adelborg-Beck (nfmd), Svend Chr. Tychsen, Maria Byth, Gorm Fonnesbech. Supp: Axel G. Nielsen, Richard Overgaard. KØBENHAVNS AMT KØBENHAVNS AMT: Best. valg: Bente Pedersen (fmd), Henning Christensen (nfmd), Curt Hansen, Arne Hansen, Henrik Thorup. Supp: Uffe Birkerod, Allan Stoere. BALLERUP: Best. møde: Stig Møller Nielsen (fmd), Rita Rahbek (nfmd), Dan Kjølsen, Tina Pedersen, Lillian Nielsen. Supp: John Kalø. GLADSAXE: Best. valg: Kristian Niebuhr (fmd), Henning D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Curt H. Hansen, Leif Carlsen. Supp: Bente Pedersen, Flemming H. Al- 20