A A R H U S U N I V E R S I T E T

Transkript

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Formular II = side 1 Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Vintereksamen 2008/09 Juridisk Kandidateksamen Ordning: 1987 Del/delprøve/fase: Fag: Opgavetype: Obligatorisk kursusfag på kandidatuddannelsen Civilproces Almindelige opgaver Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 Eksamensdag: Tirsdag Dato: 6. Måned: januar År: 2009 kl kl Eksamenslokaler: Pc: Aulaen, Hovedindgang, bygn. 1412, Ndr. Ringgade, 8000 Århus C Trøjborgkomplekset, Willemoes Gade 15, bygn. 2113, lokale 139, 8200 Århus N Ordinær: Benjaminhallen, Åbogade 34, indgang B, bygn. 5344, 8200 Århus N Tilladte medbragte hjælpemidler: Alle herunder batteridrevet pc som opslagsværk Materiale, der udleveres til eksaminanden: Nærværende opgavetekst Evt. gennemskrivningspapir Ved skriftlige eksaminer med brug af hjælpemidler vil der ikke være mulighed for at låne materiale hos medstuderende Der er særlige regler om brug af pc ved skriftlige eksaminer. Disse kan ses på følgende adresse: Karaktererne forventes opslået den. 31. januar VIGTIGT for studerende, som anvender pc til eksamen: Hvis der opstår problemer med udskrivningen af din eksamensopgave, kan studienævnet give dispensation til, at du afleverer besvarelsen på diskette. For at sikre dokumentation for, at printeren virkede ved eksamens start, opfordrer studienævnet til, at du starter eksamen med at udskrive et stykke papir med dagens kodeord. Dette papir med kodeordet vedlægges en evt. dispensationsansøgning. Dagens kodeord er: POKC

2 2 Opgave 1 Selskabet HotPhone A/S, der havde kontorer i København, solgte bl.a. mobiltelefoner fra en række butikker forskellige steder i Danmark. Hansen, der var indkøbschef i HotPhone, rettede i efteråret 2007 skriftlig henvendelse til det danske selskab Mobil A/S, der havde kontorer i Århus. Mobil importerede mobiltelefoner fra det tyske selskab RundFunk GmbH, der ejede 40 procent af aktiekapitalen. HotPhone, der havde etableret den første butik for 10 år siden, ville købe telefoner, der skulle bruges som fødselsdagstilbud. Det ville helst have RundFunks seneste mobiltelefon, Funk.4, men flere tyske anmeldere havde kritiseret, at lyden ofte faldt ud. Da det var vigtigt for HotPhone, at der ikke opstod problemer med telefonen, der skulle være hovedattraktionen i den store fødselsdagskampagne, ville Hansen derfor først høre, om dette problem var løst. Et par dage efter ringede Breitner, RundFunks områdechef for Skandinavien, til Hansen. De talte lidt løst og fast om det danske marked for mobiltelefoner, men herefter kom Breitner ind på Hansens henvendelse til Mobil. Breitner bekræftede, at der ganske rigtigt havde været problemer med Funk.4 en højtaler, der ikke opfyldte RundFunks sædvanlige kvalitetskrav men RundFunk havde nu skiftet leverandør, og de havde ikke oplevet problemer med de nye højtalere. Dette beroligede til en vis grad Hansen. Breitner fornemmede, at han ikke helt havde overbevist Hansen. Han skrev derfor samme dag et brev til Hansen. Han indledte med en række almindelige oplysninger om Funk.4, og han tilføjede herefter: Der har været problemer med telefonen, men de er som nævnt løst. RundFunk vil i øvrigt til enhver tid sikre, at Mobil kan opfylde sine forpligtelser over for HotPhone. Hansen læste brevet, og han anmodede et par dage efter om et tilbud på telefoner hos Mobil. Efter nogle forhandlinger om prisen forpligtede Mobil sig til at levere stk. Funk.4 på HotPhones lager i København på et nærmere fastlagt tidspunkt. Mobil bestilte samtidig telefonerne hos RundFunk til afhentning snarest muligt på RundFunks lager i Hamburg. Telefonerne blev leveret planmæssigt, og HotPhones fødselsdagskampagne blev startet i butikken i Frederikshavn. Telefonerne blev hurtigt solgt, men butikken modtog samtidig mange reklamationer, der næsten alle gik på det samme forhold: Når man skruede op for lyden for at høre musik, sprang telefonens højtaler. Da fødselsdagskampagnen skulle starte i selskabets resterende butikker ugen efter, ringende Hansen straks til Mobil. Selskabet kendte allerede til problemet med de nye højtalere, og det tilbød at levere nye telefoner. Men det kunne først ske om ca. 2 uger, idet RundFunk ikke havde tilstrækkelig kapacitet til de mange omleveringer. Hansen afslog tilbuddet, og sendte efterfølgende et brev til Mobil. HotPhone ophævede i brevet aftalen og bad Mobil om snarest muligt at afhente de endnu ikke solgte mobiltelefoner på lageret i København. HotPhone der endnu ikke havde betalt for telefonerne forbeholdt sig i øvrigt at kræve erstatning.

3 3 Mobil der i forvejen havde økonomiske vanskeligheder fastholdt aftalen, og efter en længere korrespondance mellem Mobils advokat og HotPhones advokat indleverede Mobil en stævning til Københavns Byret. Mobil nedlagde i stævningen påstand om betaling af kroner (salgsprisen for de telefoner). HotPhone havde hørt om Mobils økonomiske vanskeligheder og havde derfor sideløbende korresponderet med RundFunks advokat. Da HotPhone ønskede hele mellemværendet behandlet samlet, indleverede det en adcitationsstævning ligeledes til Københavns Byret mod RundFunk med påstand om erstatning på kroner, bl.a. for omkostninger til nyt reklamemateriale og merudgifter i forbindelse med dækningskøb. Kravet støttedes på den støtteerklæring, som RundFunk havde afgivet inden købets indgåelse. Københavns Byret bad HotPhone og RundFunk om at indlevere svarskrift senest den 12. februar HotPhone indleverede svarskrift den 6. februar Selskabet påstod frifindelse og fremsatte som modkrav erstatningskravet på kroner til selvstændig dom. RundFunk indleverede svarskrift den 7. februar Selskabet påstod frifindelse og fremsatte et modkrav på kroner til kompensation. Det var betalingen for nogle telefoner, som det tidligere havde solgt direkte til HotPhone. Københavns Byret modtog den 11. februar 2008 et nyt svarskrift fra RundFunk. Selskabet påstod i dette svarskrift principalt afvisning, mens påstandene fra det forrige svarskrift blev gentaget som subsidiære påstande. Det gjorde som støtte for påstanden om afvisning gældende, at Københavns Byret ikke var rette værneting. RundFunks advokat forklarede i en følgeskrivelse, at den principale påstand ved en tekstbehandlingsfejl ikke var kommet med i det første svarskrift. Retten indkaldte herefter de tre selskaber til et forberedende møde efter retsplejelovens 353, og de tre selskaber mødte ved deres advokater. HotPhones advokat gjorde gældende, at RundFunks værnetingsindsigelse var fremsat for sent, og at Københavns Byret under alle omstændigheder var rette værneting for sagen mod RundFunk. Han gjorde endelig gældende, at RundFunk ikke kunne fremsætte modkrav under sagen. Mobils advokat protesterede mod, at sagerne blev kumuleret. Dommeren udskilte disse spørgsmål til særskilt behandling og afsagde to uger efter det forberedende møde en kendelse, der blev tilført retsbogen således: Der blev afsagt Kendelse: Da værnetingsindsigelsen blev fremsat inden den 12. februar 2008, er den ikke fremsat for sent, men Københavns Byret er efter Bruxelles I-forordningens art. 6 rette værneting for HotPhones sag

4 4 mod RundFunk. Da der således er værneting for denne sag, og da RundFunk kan fremsætte det omhandlede modkrav bestemmes: Sagen fortsætter ved retten og kumuleres med Mobils sag mod HotPhone. RundFunk og HotPhone kærede ikke kendelsen. Mobil kærede kendelsen for så vidt angår afgørelsen om kumulation. 1. Blev RundFunks værnetingsindsigelse fremsat for sent? 2. Var der værneting for HotPhones sag mod RundFunk ved Københavns Byret? (Du bør overveje Bruxelles I-forordningens art. 5.1, 5.3 og 6) 3. Var det korrekt at give RundFunk lov til at fremsætte modkravet? 4. Skal Mobil have tilladelse til at kære kendelsen? Ved besvarelsen kan Domskonventionen eller Bruxelles I-forordningen anvendes.

5 5 Opgave 2 Den unge jurastuderende Anders Andersen (AA) supplerede sin SU ved at drive en vinhandel. Som led heri aftalte han med Britta Boe (BB), der var importør af italienske vine, at han skulle købe 1000 flasker Brunello di Montalcino 2003 til 75 kr. pr. flaske og således samlet betale kr. Flaskerne blev leveret som aftalt, og der var vedlagt en faktura på det aftalte beløb. Anders Andersen ville selv nyde den første flaske, men mente ikke, at den smagte, som den skulle. Han meddelte herefter Britta Boe, at han ville have nedslag i prisen. Dette nægtede Britta Boe, og efter en længere diskussion anlagde Britta Boes advokat Christen Cold (CC) sag ved Retten i Århus mod Anders Andersen med påstand om betaling af købesummen på kr. Anders Andersen indleverede rettidigt svarskrift. Retten besluttede under hensyntagen til, at Anders Andersen var selvmøder, at afholde et telefonmøde, hvor Anders Andersen kunne uddybe sit svarskrift. Anders Andersen ringede imidlertid ikke på det fastsatte tidspunkt. Advokat Christen Cold deltog i telefonmødet og begærede udeblivelsesdom afsagt. Dommeren afsluttede herefter samtalen. 5 minutter senere ringede Anders Andersen til dommeren og undskyldte, at han ikke havde ringet. Årsagen var, at han havde talt med sin mor, der var meget bestemt og ikke ville afslutte samtalen. Dommeren ville ikke acceptere denne undskyldning og afsagde herefter udeblivelsesdom. Anders Andersen ankede dommen til landsretten og gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at afsige udeblivelsesdom. Efter skriftveksling tog landsretten på skriftligt grundlag stilling til sagen. Landsretten gav Anders Andersen medhold, ophævede dommen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved Retten i Århus. Retten i Århus indkaldte herefter til et 353-møde, hvor sagen blev berammet til hovedforhandling. 3 dage før hovedforhandlingen kom Anders Andersen til at tænke på, at det ville være en god idé, hvis der blev afholdt syn og skøn. Han havde hidtil regnet med at føre bevis for vinens dårlige kvalitet ved at servere smagsprøver for dommeren. Da han samme aften skulle have møde med sin læsegruppe, forelagde han problemstillingen med syn og skøn for gruppen. Alle var enige om, at det nok var vel sent at komme med begæringen, men i fællesskab udtænkte de en plan. Dagen før hovedforhandlingen modtog Retten i Århus derfor et brev fra Anders Andersen. I brevet meddelte Anders Andersen, at han ville udeblive fra den berammede hovedforhandling, og at han derfor forventede at blive dømt som udeblevet. Han ville allerede nu begære sagen genoptaget, og under denne genoptagelse ville han anmode om, at der blev udmeldt syn og skøn til vurdering af vinens kvalitet. Dommeren fastholdt hovedforhandlingen og konstaterede ved hovedforhandlingens begyndelse, at Anders Andersen ikke var mødt. Dommeren forelagde problemstillingen for advokat Christen Cold, der var mødt. Advokat Christen Cold protesterede mod det hele. Dommeren kunne ikke lide fremgangsmåden, men han mente ikke, at han kunne gøre andet end at afsige udeblivelsesdom og genoptage sagen. Han afsagde herefter kendelse om, at sagens forberedelse ikke skulle genoptages og berammede sagen til ny hovedforhandling 14 dage senere, hvilket var muligt, da en anden hovedforhandling netop var faldet væk. Hovedforhandlingen blev gennemført, og Anders Andersen tabte som forventet sagen. Anders Andersen ankede rettidigt dommen. Advokat Christen Cold meddelte herefter i et brev landsretten, at sagen efter hans opfattelse var klar til berammelse af hovedforhandling. I erkendelse af, at sagen

6 6 nu verserede for landsretten, bad Anders Andersen advokat Dorte Drum (DD) om at føre sagen. Dorte Drum påtog sig sagen og indgav straks anmodning om afholdelse af syn og skøn. 1. Var landsrettens dom vedrørende udeblivelsesdommen korrekt? 2. Blev genoptagelsesbegæringen behandlet korrekt? 3. Var det korrekt at nægte genoptagelse af forberedelsen og dermed nægte afholdelse af syn og skøn? 4. Hvordan skal landsretten i ankesagen forholde sig til begæringen om syn og skøn?

7 7 Rettevejledning til opgave 1 Vintereksamen /LHC Rev Ad 1) Københavns Byret bliver efter Bruxelles I-forordningens art. 24 kompetent, når sagsøgte giver møde for den, medmindre sagsøgte giver møde for at bestride rettens kompetence. Det er tilstrækkeligt, at det med udgangspunkt i ordlyden diskuteres, om RundFunk har givet møde ved svarskriftet den 7. februar EF-domstolen har fastslået, at en indsigelse senest skal fremsættes samtidig med eventuelle realitetsindsigelser eller senest på det tidspunkt, som i henhold til national procesret anses for det første forsvar. Her fremsættes indsigelsen efter realitetsindsigelsen (frifindelse), men før fristen for svarskrift udløber. Den er således formentlig ikke fremsat for sent. Såfremt den studerende i stedet anvender retsplejelovens 248, stk. 1, skal problemet diskuteres med udgangspunkt i denne bestemmelse. Ad 2) Forordningens art. 5.1 omhandler sager om kontraktforhold. Der er tale om et selvstændigt EUretligt begreb, der efter EF-domstolens praksis omfatter forpligtelser, som en part frivilligt har påtaget sig over for en anden. Forordningens art. 5.3 omhandler erstatning uden for kontrakt. Dette omfatter efter EF-domstolens praksis ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et kontraktforhold i artikel 5.1 s forstand. Den studerende skal diskutere, om sagen henset til Rundfunks adfærd (særligt udtalelsen i brevet fra Breitner til Hansen) kan henføres til art Det skal i den forbindelse blot være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at RundFunk frivilligt har påtaget sig en forpligtelse, jf. U H og U H. Forpligtelsen er i dette tilfælde pengeforpligtelsen i henhold til støtteerklæringen, der formentlig skal henføres til art. 5.1, litra a. Opfyldelsesstedet for denne forpligtelse skal således fastlægges efter danske lovvalgsregler. Da der ikke er tale om et erstatningskrav, kan 5.3 ikke anvendes. Det er forordningens art. 6.2, der skal anvendes. Sagen er ikke anlagt med henblik på at unddrage Rundfunk værneting efter art. 2, og der er formentlig den fornødne sammenhæng mellem kravene, jf. retsplejelovens 250, stk. 2, nr. 3. Det forventes ikke, at den studerende kommer rundt om alle problemer, men den studerendes besvarelse skal vise en grundlæggende forståelse for de nævnte regler.

8 8 Ad 3) Da der er tale om et modkrav til kompensation, reguleres det ikke i art Kravet kan således fremsættes, jf. retsplejelovens 249, stk. 2, der ikke omtaler modkrav til kompensation, og det er ikke fremsat for sent, jf. retsplejelovens 249, stk. 4. Der tages i CP, s. 438, udgangspunkt i den tidligere gældende 249, stk. 2, der omtaler modkrav til kompensation. Bestemmelsen blev ændret i forbindelse med de nye regler om gruppesøgsmål, men der var blot tale om en præcisering. Retstillingen er således den samme efter begge bestemmelser. Ad 4) Det skal således diskuteres, om der foreligger en delafgørelse. Begrebet delafgørelse ligger ikke helt fast. Det defineres i CP, s. 648 med henvisning til Bet. 1997:348, s. 54 som en afgørelse, der er afgørende for hele sagens behandling, og i U 1999 B 390 som en afgørelse, der afhængigt af udfaldet ofte vil kunne bringe hovedsagen til afslutning. Da Rundfunk ikke har kæret, er retten kompetent til at behandle sagen mod dette selskab. Kæren kan således alene omhandle spørgsmålet, om betingelsen i retsplejelovens 250, stk. 2, nr. 3, er opfyldt, og byrettens afgørelse herom er ikke en delafgørelse.

9 9 Rettevejledning til opgave 2 Vintereksamen /KSJ Rev Ad 1) Telefonmødet er et møde efter 352, stk. 3, der kan afholdes som telefonmøde, jf. 353, stk. 6, jf. 352, stk. 3. Den fremførte undskyldning kan ikke påberåbes som lovligt forfald. Det bør diskuteres, om en forsinkelse på 5 minutter er tilstrækkelig til at statuere udeblivelse. Der kan enten henses til praksis om udeblivelse med processkrifter, eller til praksis om udeblivelse fra fysiske retsmøder. Praksis om udeblivelse med processkrifter har tidligere været meget restriktiv, og denne praksis er muligvis taget med over i domstolsreformens regler om udeblivelse, jf. CP, s. 328 f. En udeblivelse på 5 minutter er derimod sædvanligvis ikke tilstrækkelig til at statuere udeblivelse fra et retsmøde. Østre Landsret statuerede i U ØLK, at en udeblivelse på 10 minutter var tilstrækkelig til at anse en part for udeblevet fra et telefonmøde. Opgaven indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt udeblivelsesvirkning er tilkendegivet. Det kan diskuteres, om det er nødvendigt med en sådan tilkendegivelse. Efter lovens ord er det ikke nødvendigt, men CP, side 327, hævder, at tilkendegivelse er nødvendig. Diskussionen og ikke resultatet er afgørende. Ad 2) Den første udeblivelsesdom fra Retten i Århus blev underkendt af landsretten. Der er derfor ikke tale om genoptagelse af en genoptaget sag, men en almindelig genoptagelse. Anders Andersen har et ubetinget krav på genoptagelse, jf. 367, stk. 1, og CP, side 338. Begæringen om genoptagelse kan fremsættes og genoptagelsen kan ske før der afsiges udeblivelsesdom, CP, side 338. Der må derfor også være mulighed for at fremsætte begæringen før, udeblivelsen de facto har fundet sted. Genoptagelse kan betinges af sikkerhedsstillelse, jf. 367, stk. 1. Dette vil formentlig ofte kræves, men er ikke sket i sagen. Det var berettiget at afsige udeblivelsesdom, idet udeblivelse fra hovedforhandlingen før nedlæggelse af påstanden har udeblivelsesvirkning, jf Ad 3) Genoptagelse af sagen sker på det stadie, hvor sagen befinder sig. Sagens forberedelse er således fortsat afsluttet. Det skal derfor vurderes, om betingelserne i 358 er opfyldt. Der er tale om en bevisførelse, der væsentligt forlænger sagsbehandlingstiden, og den burde være fremsat i svarskriftet og senest i det forberedende møde, jf. 353, stk. 4. Da modparten har protesteret, er det 358, stk. 6, der skal redegøres for. Der er ikke særlige undskyldende omstændigheder. Der er ikke undskyldende, at man er selvmøder (retten har

10 10 vejledningspligt over for en selvmøder, jf. 339, stk. 4, men der er ikke lagt op til en diskussion heraf). Syn og skøn vil nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen, hvilket taler imod tilladelse. Anders Andersen risikerer at lide et uforholdsmæssigt tab, såfremt tilladelse ikke gives. Praksis er meget liberal med at tillade nye beviser, se eksempelvis U2008.1VLK, der dog vedrører retstilstanden før de seneste ændringer af reglerne. Dommerens meget hurtige berammelse af ny hovedforhandling er medvirkende årsag til, at hovedforhandlingen må udsættes, hvis der skal være syn og skøn. Dommeren burde i stedet, da sagen ved genoptagelsen ikke var berammet til (ny) hovedforhandling, have undladt dette. ad 4) Dette er et spørgsmål om nova i anken, CP, side 734ff. 383 og 384 vedrører kun nye påstande og anbringender, og begrænsningerne heri finder derfor ikke anvendelse. Det er et nyt bevis, der ønskes. Adgangen til nye beviser i ankesager er som udgangspunkt fri, jf. CP, side 736. Det fremgår af 373, stk. 1, nr. 4, at appellanten i ankestævningen skal angive de dokumenter og andre beviser, han vil påberåbe sig. Manglende angivelse har imidlertid ikke den virkning, at ankestævningen afvises, jf. 374 modsætningsvis. Af 380, stk. 2, fremgår, at anmodning om bevisførelse uden for hovedforhandlingen skal fremsættes snarest muligt og senest 2 uger efter, at retten har modtaget svarskriftet. Bestemmelsen angår ikke udmeldelse af syn og skøn. Der findes ikke som for 1. instans regler for sagens forberedelse og stadierne heri. Landsretten bør give tilladelse til udmeldelse af syn og skøn. Det er ikke i strid med 2 instans-princippet at tillade nye beviser i anken, heller ikke i form af syn og skøn.