Fra vision - til virkelighed

Transkript

1 Fra vision - til virkelighed En handlingsorienteret, fokuseret strategi. Hovedformålet med Planstrategi 2007 var at skabe et stærkt fundament for én samlet kommuneplan for hele Mariagerfjord Kommune. Dette er nu lykkedes og med Kommuneplan har Mariagerfjord et stærkt plangrundlag for kommunens videre udvikling. Hovedformålet med er at konkretisere Mariagerfjord Vision, og gøre den handlingsorienteret. Planstrategi og Agenda 21- strategi i ét Med lægges der op til en strategisk og målrettet udvikling af Mariagerfjord Kommune. er foruden kommunens planstrategi, samtidig Byrådets strategi for lokal Agenda 21, som handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. Mariagerfjord Strategi 2011 kan derfor ses som en samlet plan for allerede igangværende og nye lokale tiltag til fremme af en fokuseret, bæredygtig udvikling. Mariagerfjord Vision Lige som Planstrategi 2007 tager Mariagerfjord Strategi 2011 afsæt i Byrådets vision for Mariagerfjord, der siger: at der omkring Danmarks smukkeste fjord er attraktivt at bo, leve og arbejde Mariagerfjord Kommune rummer talrige muligheder. Købstæderne, landskaberne og vandet giver tilsammen nogle kvaliteter, som gør kommunen til et af de bedste steder i Danmark at bo, leve og arbejde. Den fælles opgave er at finde en god balance mellem det nye og det eksisterende. Her er visionen arbejdsredskabet, der skal angive den røde tråd. Bosætning: Et tværgående fokusområde har særligt fokus på en af Mariagerfjord Kommunes langsigtede udfordringer: Bosætning. Dette betyder at de fremtidige politikker og strategier i denne byrådsperiode skal forholde sig til bosætning. 12 Strategitemaer Med fokuseres på helhedssyn og tværsektoriel tænkning og styrkelse af det landsigtede strategiske perspektiv. For at komme fra vision til handling, udvælges 12 strategitemaeder med afsæt i Visionens tre temaer: bo, leve og arbejde. De 12 strategitemaer er: Bymønster & Byudvikling Boliger & Bymiljø Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima Natur & miljø Det åbne land Kultur & Oplevelse Sundhed & Trivsel Service & Omsorg Viden & Innovation Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Til hvert strategitema er der udarbejdes en række overordnede principper og målsætninger og en overordnet temastrategi, der er styrende for kommunes arbejde inden for det enkelte tema i resten af valgperioden. 6

2 Temapolitik Temapolitikkerne tager afsæt i Mariagerfjord Vision med fokus på bosætning og bæredygtighed. Temapolitikkerne er derfor formuleret så overordnet, at de dækker hele strategitemaet og rækker ud over de enkelte fagområder. Formålet hermed er at skabe synergieffekt, vidensdeling og ikke mindst god sagsbehandling, der går på tværs af faglige skel i den kommunale forvaltning og som fremmer optimale og realiserbare løsninger. Temapolitikkerne er formuleret så kort, at de er til at overskue og dermed til at bruge i praksis i forbindelse med alle beslutninger. Det vil sige, at hver gang der er ved at blive truffet en beslutning indenfor et givent strategitema, skal beslutningen forholdes til de relevante temapolitikker i Mariagerfjord Strategi Temapolitikkerne kan naturligvis ikke både være overordnede og indeholde udførlige beskrivelser af de praktiske veje til at nå målene. Derfor indeholder temapolitikkerne ikke detaljerede beskrivelser af faglige overvejelser, arbejdsgange eller organisering. Sammenfatning: Temapolitikkerne er de helt overordnede principper og målsætninger, som er retningsgivende for kommunens aktiviteter. Temapolitikkerne indeholder ingen handlingsanvisninger. Temapolitikkerne er alene formuleret som mål og/eller principper. Temastrategi: Temastrategierne anviser vejene til at nå temapolitikkernes mål i praksis. Temastrategierne er dermed helt nødvendige for, at de enkelte temapolitikker bliver realiseret. I praksis betyder det, at der for hver strategitema er formuleret en temapolitik og en temastrategi, der sikrer, at målene bliver realiseret. Mariagerfjord Kommune har under hvert strategitema en række strategiske virkemidler til at understøtte den førte politik. Det være sig eksisterende, såvel som fremtidige politikker og strategier, planer og samarbejder, så vel som konkretet organisatoriske tiltag. Den kommende Kommuneplan er et vigtigt redskab i realiseringen Mariagerfjord Vision og Mariagerfjord Strategi Derfor skal hver temastrategi indeholde et fast punkt der har overskriften: Derfor skal kommuneplan... Temastrategierne indeholder desuden to faste punkt der har overskrifterne: Igangværende initiativer: og Fremtidige initiativer: Derfor skal kommuneplanen Med udspecificere, hvilke overordnede ændringer og tilføjelser der bør indgå i den kommende kommuneplanrevision. Eksemler på Igangværende tiltag Mariagerfjord Kommune har allerede igangsat en række tiltag der kan understøtte de enkelte temapolitikker. De enkelte lister er ikke udtømmende for hvert tema. Fremtidige tiltag Med igangsætter Mariagerfjord Kommune en række nye tiltag, der kan bidrage til at realisere byrådets temapolitikker. Sammenfatning: Temastrategier er i modsætning til politikker handlingsorienterede. Det vil sige, at der til hver politik knytter sig en strategi, der fastslår, hvordan målene kan nås i praksis. Hver temastrategi indeholder følgende tre faste punkter: Derfor skal kommuneplanen: Igangværende tiltag: og Fremtidige tiltag: 7

3 Bosætning i Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune er et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Her kan man leve et helt liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en global verden. Vi ønsker især at tiltrække borgere med gåpåmod, engagement og livsglæde. Målet er at nå over indbyggere inden år Mariagerfjord Kommune er et attraktivt sted at bo, leve og arbejde og vi vil gerne være flere. Mariagerfjord Kommunes overordnede mål er en positiv og stabil befolkningsudvikling med en nettotilflytning på indbyggere om året i gennemsnit, fordelt på hele kommunen. Et godt bosætningsgrundlag Bosætning hænger naturligt sammen med erhvervsudvikling, uddannelse, kultur osv. Men grundtanken i Mariagerfjord er, at øget bosætning fremmer forudsætningene for en positiv udvikling af det andet. Derfor sætter Mariagerfjord Kommune med Mariagerfjord Strategi 2011 særligt fokus på bosætning. I Mariagerfjord Kommunen har vi i kraft af fordelagtige huspriser, god infrastruktur og smuk natur et godt udgangspunkt for øget bosætning. Kommunen er porten mellem Nord- og Midtjylland og har et kæmpe arbejdsmarked inden for kort rækkevidde. Med 45 minutters transport kan man fra Mariagerfjord Kommune nå til Viborg, Randers og ikke mindst universitetsbyerne Aalborg og Aarhus. Desuden kan vi prale af ikke mindre end lokale arbejdspladser i kommunen, så der er masser af jobmuligheder. Mariagerfjord Kommune har et bredt fokus på bosætning I Mariagerfjord Kommunen erkender vi at øget bosætning ikke blot er gjordt med lækre udsigtsgrunde, gode jobmuligheder og fordelagtige boligpriser. Øget tilflytning kræver en bred indsats på alle serviceområder. Derfor har alle 12 temaer i et tværgående fokus på bosætning. Bosætning er med andre ord i fokus på alle fronter i kommunens udvikligsarbejde. Bosætning = fastholdelse + tiltrækning For at skabe øget bosætning er det vigtigt for Mariagerfjord Kommue at tiltrække nye borgere. Men lige så vigtigt er det, at fastholde eksisternde Mariagerfjordborgere i kommunen. Deror skal nye tiltag for øget bosætning helst komme alle Mariagerfjordborgere til gode. Både i forhold til at fastholde og tiltrække borgere spiller Mariagerfjordborgernes tilfredshed med at bo i kommunen naturligvis en helt grundlæggende rolle. Fokus på borgernes tilfredshed med kommunen er derfor afgørende, hvis Mariagerfjord Kommune skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Den bedste reklame Mariagerfjord Kommune kan få, er dets borgeres positive omtale af kommunen, til hinanden og omverdenen. Generelt ønsker vi især at tiltrække og fastholde borgere med gåpåmod, engagement og livsglæde Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Indbyggerantal De fire hovedbyer: Hobro Hadsund Mariager Arden Mariagerfjord Kommunes egen prognose Danmarks Statistiks prognose Historisk udvikling Befolkningudvikling & befolkningssammensætning Indbyggertallet var pr. 1. januar Heraf bor indbyggere i de fire største byer. Der bor i de lokale byzonebyer og indbyggere i landsbyer med mere end 200 indbyggere. Dertil kommer indbyggere i landområderne og i landsbyer med mindre end 200 indbyggere. Der er en stor fraflytning af unge, der flytter til storbyerne. En tendens der er forstærket i de senere år. Til gengæld har vi en pæn tilflytning af børnefamilier, - en tendens der desværre er svækket i de senere år. Og endelig har vi et mindre flytteoverskud af modne erhvervsaktive. Alt sammen betyder, at der bliver færre børn og flere ældre. Befolkningsprognosen viser dog også, at vi efter et par års vækstpause igen kan forvente stigende indbyggertal i Mariagerfjord Kommune De lokale byzonebyer: Assens Valsgård Als 932 Øster Hurup 749 Astrup 539 Skelund 463 Veddum 425 Vebbestrup 385 Oue 349 Sønder Onsild Stb. 301 Sønder Onsild 296 Rostrup 260 8

4 Frie 1 Børnefamilier Frie 2 Seniorer Altan/tagterrasse Individuel arkitektur Mangfoldigt byliv Sport & Rekreation Sjæl & Kulturarv Cafeer & Specialbutikker Natteliv Kulturtilbud Trygge omgivelser Have/Parker/Natur Andre børnefamilier Tilgængelighed Indkøbsmuligheder Byliv & kultur Skoler & Institutioner Cykelstier Fritidsfaciliteter Specialbutikker & Restauranter Mangfoldigt byliv Udsigt eller sjæl Altan/Have/ Tæt på byliv Natur & parker Kultur Historie Praktisk og trygt Altan/terrasse/ lille have Elevator eller tæt på jorden Trygge offentlige rum Velholdte parker Det lokale Bus & fortov Servicefaciliteter Figur: Bosætningsfaser. Ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig gennem livets bosætningsfaser. Den inderste cirkel rummer de vigtigste elementer ved bostedet, hvor man bor, den yderste rummer de vigtigste elementer i den by, der omgiver én. Livsfaser frem for aldersgrupper I Mariagerfjord Kommunes fastholdelses- og tiltrækningsindsatser tager vi afsæt i livsfaser frem for aldersgrupper. Det centrale spørgsmål i forhold til flyttebehov er, hvor man er i sit liv, og ikke hvilken alder man har. De ønsker og behov, man har til sin kommune, sin bolig, sit nærområde og sin by ændrer sig gennem livet. Det betyder ikke, at ethvert livsforløb følger en lige linje fra ung single til børnefamilie og endelig enlig pensionist. Stadigt flere lever som enlige og mange stifter familie flere gange i løbet af livet. De samme mennesker kan derfor meget vel veksle mellem at være del af en børnefamilie i nogle perioder og være singles i andre - har de delebørn skifter de måske endda livsfase hver anden uge. Når man vælger bosted tager man imidlertid udgangspunkt i de behov, man forestiller sig at have i den nærmeste fremtid, og det er typisk i forbindelse med overgangen fra én livsfase til en anden, at man flytter. Fire livsfaser = fire målgrupper I Mariagerfjord Kommune arbejder vi med fire livsfaser. Ud over børnefamilier og seniorer bruger vi kategorierne frie I og frie II. Frie I er de fortrinsvist unge, der bor alene eller i parforhold uden børn. En livsfase, der i forhold til tidligere varer længere og er karakteriseret af stor frihed. Frie II er de arbejdsduelige, endnu ikke gamle, hvor børnene er flyttet hjemmefra. I denne periode er rådighedsbeløbet typisk stort, og man opfatter sig i stigende grad ikke som gammel. Mariagerfjord - Noget for livet Byrådet i Mariagerfjord Kommune vil arbejde for, at kommunen markedsføres effektivt som en attraktiv tilflytningskommune over for alle fire målgrupper. Markedsføringen af Mariagerfjord Kommune skal medvirke til at tiltrække nye borgere, virksomheder og turister. Vi vil derfor fortsat yde økonomisk og ressourcemæssig opbakning til den generelle markedsføring af Mariagerfjord i kampagnen NOGET for livet. Fremtidige tiltag for øget bosætning Hovedformålet med Mariagerfjord Startegi 2011 er at tiltrække og fastholde flere indbyggere. Strategien indeholder en lang række eksisterende og fremtidige tiltag der har til formål at gøre det endnu bedre at bo, leve og arbejde i Mariagerfjord og derved øge potentialet for bosætningen i Kommunen. Links: Figuren ovenfor illustrerer hvordan ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig fra livsfase til livsfase. Livsfase-opdelingen og de ønsker og behov, der knytter sig til de forskellige livsfasegrupper, er selvsagt ikke specifikke for hverken Mariagerfjords borgere eller potentielle tilflyttere. Derfor er inddelingen velegnet til at beskrive nogle generelle indsamtsområder som Mariagerfjord Kommune skal arbejde særligt med for at øge bosætnigen. 9

5 Bæredygtighed Bærdygtighed i Mariagerfjord Kommune I Mariagerfjord Kommune har vi fokus på at skabe bæredygtig udvikling. Den vækst vi skaber i dag, skal bidrage til et modstandsdygtigt samfund og skabe et bæredygtigt fundament for fremtidens velfærdssamfund. Aalborg Commitments Mariagerfjord Kommune har tilsluttet Aalborg Commitments i forbindelse med den 3. nordiske bæredygtighedskonference i september Aalborg Commitmens er en tværkommunal aftale om bæredygtig udvikling der har særligt fokus på følgende 10 temaer: Sundhed & Trivsel Bæredygtig udvikling i Marigerfjord Kommune Natur & Miljø 1 Styring & Ledelse 2 Urban lokal ledelse for bæredygtighed 3 Naturlige fælles goder 4 Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 5 Planlægning og design 6 Bedre mobilitet, minder trafik 7 Lokal handling for sundhed 8 Levende og bæredygtig lokal økonomi 9 Social lighed og retfærdighed 10 Fra lokal til global Økonomi, Bosætning & Beskæftigelse Hvert tema indholder en række bæredygtige principper som Kommunen vil efterleve. En del af principperne fra Aalborg Comitments er indarbejdet direkte i Mariagerfjord Strategi Lokal Agenda 21 Agenda 21 er titlen på et omfattende internationalt handlingsprogram om at fremme en bæredygtig udvikling i verden i det 21. århundrede. Danmark har forpligtiget sig til arbejdet, som udmønter sig lokalt. Strategien for en bæredygtig udvikling (Agenda 21 strategi) i Mariagerfjord Kommune er derfor Byrådets redegørelse og politiske målsætninger for, hvordan kommunen vil fremme en bæredygtig udvikling lokalt. Det vil sige borgerinddragelse- og medindflydelse, tværgående opgaveløsning, forbedring af natur og miljø, helhedstænkning i planlægning og byudvikling. Dertil kommer samspil mellem beslutninger inden for natur, miljø, trafik, erhverv sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Indsatsen kan følges op med en Agenda 21 handlingsplan, idet Agenda 21 Strategien skal revideres hvert 4. år. 10

6 Hvad er bæredygtig udvikling? International aftale Det globale samarbejde om at fremme en fælles miljøansvarlig, bæredygtig udvikling blev igangsat i juni Danmark underskrev sammen med ca. 180 lande en international aftale om en fælles handlingsplan for bæredygtig udvikling ved FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro, Brasilien. Hvad betyder Agenda 21? Planen blev benævnt med det engelske udtryk Agenda 21, idet agenda betyder dagsorden og 21 står for det 21. århundrede. Altså en fælles dagsorden verden over for det 21. århundrede. Agenda 21 skal udføres globalt, nationalt og lokalt af organisationer under FN, regeringer og væsentlige samfundsgrupper alle steder, hvor mennesker påvirker miljøet. Lokale myndigheders rolle De væsentlige samfundsgrupper omfatter blandt andet lokale myndigheder, fordi mange af problemerne og løsningerne, der omhandler Agenda 21, har deres rødder i lokale aktiviteter, som lokale myndigheder har en afgørende indflydelse på. For eksempel har lokale myndigheder ansvaret for at tilrettelægge, udføre og vedligeholde økonomiske, sociale og miljømæssige rammer, at varetage planlægningen for den lokale miljøpolitik med miljøkrav samt være udførende for mange nationale miljøpolitikker. Som den myndighed, der er tættest på mennesker, spiller lokale myndigheder en primær rolle i at uddanne, mobilisere og aktivere offentligheden til at fremme en bæredygtig udvikling. Aftalens indhold Agenda 21 handlingsplanen er omfattende, fordi den handler om problemstillinger og løsninger fra hele verden. Hovedoverskrifterne er sociale og økonomiske dimensioner, bevaring og forvaltning af ressourcer til udvikling, styrkelse af væsentlige samfundsgruppers rolle samt implementeringsværktøjer. Hvad gør andre? Den danske regering lægger i deres strategi for bæredygtig udvikling vægt på indsatsområderne: klima og energi, luft, affald, miljø og udvikling, transport, kemikalier, produktion og forbrug, natur, vand og byudvikling.mange kommuner har fokus på klima, sundhed, vand og natur som respons på globale og nationale problemstillinger omkring klimaændringer og overvægt blandt befolkningen og EU s krav om forbedrede vand- og naturtilstande. 11

7 Bymønster & Byudvikling Mariagerfjord Kommune vil udnytte og udvikle byernes identiteter, styrker og muligheder for at øge bosætningen og skabe mere udvikling. Den generelle udvikling på lands- og verdensplan betyder, at langt den største del af udviklingen vil ske i de større byer og udviklingen i hele Mariagerfjord Kommunen er derfor afhængig af byernes succes. POLITIK Vi vil fastholde kommunens eksisterende bymønster og anvende byernes roller aktivt ifm. bosætning Vi vil aktivt bruge byernes identitet, styrker, muligheder, forskelligheder, historie og kulturarv til at øge bosætning Vi vil primært fokusere ny bosætning mod egnshovedbyen, egnsbyen og områdebyerne Vi vil sikre at byudviklingen er til gavn for alle og spiller en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske og sundhedsmæssige problematikker. Vi vil sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land Vi vil undgå uhensigtsmæssig byspredning ved, at sikre passende bebyggelsestæthed og prioritere byudvikling i udnyttede områder frem for nye områder i det åbne land Bymønster og rollefordeling Det kommunale bymønster beskriver kommunens netværk af byer med henblik på at definere en rollefordeling og et samspil mellem byerne, som kan medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet, øget bosætning og sikre en bæredygtig udvikling i hele kommunen. Bymønstret er med andre ord grundlaget for den fysiske planlægning, der dybest set handler om at udlægge de rigtige arealer til de rigtige formål de rigtige steder. Kommuneplanen inddeler byerne i fem forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til gavn for hele kommunen. De fem forskellige bytyper er: Egnshovedby, egnsby, områdeby, lokalby og landsby. Egnshovedbyen Hobro, egnsbyen Hadsund og områdebyerne Arden og Mariager er de primære magneter for bosætning, hvor eksisterede og kommende borgere, kan sikres et særligt højt serviceniveau. De fire byer udgør selvstændige bysamfund med dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byerne har stor betydning som leverandører af service til de omkringliggende landområder. De mindre bysamfund rummer også potentialer for såvel bosætning som turisme, kultur- og fritidsaktiviteter, men beboerne i disse byer er afhængige af service fra de større, nærliggende byer. Byernes identiteter, styrker og muligheder Kommuneplanen indeholder en beskrivelse af egns- og områderbyernes identitet, styrker og muligheder. Beskrivelserne skal udvides med en vurdering af byernes potentiale for bosætning ud fra de fysiske forhold. Både de forhold kommunen kan påvirke gennem arealudlæg, men også de forudsætninger for udviklingen, der påvirkes af de fysiske forhold, som for eksempel byernes beliggenhed og forbindelse til større infrastrukturanlæg. Spørgsmålet er, om de enkelte byer har særlige forudsætninger som fremmer eller hæmmer bosætning og hvilke tiltag, der skal iværksættes på den baggrund. Her vil det samtidigt være oplagt at bruge byernes historie og kulturarv, som en særlig forudsætning for tiltrækning af bosætning. Bæredygtig byudvikling I Mariagerfjord Kommune mener vi, at byudviklingen skal være til gavn for alle borgere. Udviklingen skal spille en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle emner. Byudviklingen skal både forgå ved udlæg af nye områder i byernes udkanter og ved omdannelse af eksisterende byområder. Det er for eksempel væsentligt, at forladte industri- og havneområder udvikles til nye, moderne bydele for at minimere behovet for at inddrage nye arealer i det åbne land til ny by. Byerne i Mariagerfjord kommune skal indrettes, så byernes energi- og ressourceforbrug ikke bliver større end nødvendigt. Derfor må bosætningsmønstret, placering af nye virksomheder med videre være relativt koncentreret. Byomdannelse og byfortætning skal sikre, at en stor del af byudviklingen sker ved en mere intensiv anvendelse af eksisterende byområder. Et centralt mål er kortere transportafstande og bedre muligheder for at bevæge sig med kollektiv transport, på cykel eller til fods. 12

8 Sammenhængende byer Byudviklingen skal sikre sammenhængende byer med klare grænser mellem land og by. Byudviklingen skal derfor ske via kontinuerte netværksstrukturer, frem for lukkede blindvejsstrukturer, og efter princippet indefra og ud. Det betyder, at byudviklingen skal foregå med udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse. Der skal sikres en løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne i det åbne land. Det er for eksempel beskyttelse af værdifulde landskaber, grundvandsinteresser, kystnærhedszonen og naturen samt udnyttelse af jordbrugs og - råstofressourcerne. Større, sammenhængende byudviklingsområder Byudviklingsområderne har traditionelt været fordelt på mindre områder, der er placeret spredt rundt ved byerne i Mariagerfjord Kommune. De ovenstående principper for byudvikling vil være nemmere at indarbejde i planlægningen for et større sammenhængende byudviklingsområde. Et nyt større byudviklingsområde vil fungere som et fyrtårnsprojekt og øge kommunens synlighed over større afstande. Det er derfor oplagt at reducere antallet af byudviklingsområder ved Hobro i forbindelse med den kommende kommuneplan og samle en del af byudviklingen i et større, sammenhængende byudviklingsområde i den vestlige del af Hobro. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Indeholde en samlet bosætningstrategi Supplere beskrivelserne af byerne med den go e historie Fastholde og udvikle de generelle retningslinjer om byudvikling Indeholde principper for anvendelse af kontinuerte netværksstukturer, frem for lukkede blindvejsstrukturer ved planlægning af byområder Højne byernes generelle tæthed, der kan understøtte den offentlige transport og miljøvenlige transportformer Sikre adskillelse af støjfrembringende aktiviteter og støjfølsomme aktiviteter Udpege potentielle byomdannelsesområder og perspektivområder for fremtidig byvækst Eksempler på eksisterende tiltag: Omdannelse af havnearealer på Hadsund og Mariager havn Realisering af Hobro midtbyplan. Midtbyplanen for Hobro har til formål, at tage vare på de mange kvaliteter og potentialer, som Hobro midtby rummer, og udstikke rammerne for de kommende års planlægning og omdannelse af bymidten Fremtidige tiltag: Bosætningsanalyse indeholdende en etnologisk analyse og en identitetsanalyse Udarbejdelse af byvækstplaner for Hobro, Hadsund, Mariager og Arden, der udpeger potentielle byomdannelsesområder og potentielle byvækstomåder Omdannelse af havnearealerne på Hobro havn Understøtte kommunens eksisterende bymønster og byroller, og primært udlægge nye arealer til byudvikling omkring egnshovedbyen, egnsbyen og områdebyerne Fakta Mariagerfjord er på én gang en bykommune og en landkommune. Ca 50% af befolkningen bor i de fire største byer. 17,1 % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområderne Set med lokalsamfundsbriller er der tale om mange forskellige lokalområder fra den tætteste bydel i Hobro og Hadsund til de mest tyndtbefolkede områder med stort set ingen indbyggere Mariagerfjord Kommunes fire største byer har alle et stort opland og dermed mange besøgende Signaturforklaring: Egnshovedby Egnsby Områdeby Lokal byzoneby 13

9 Bolig & Bymiljø Attraktive boliger og byggegrunde har stor betydning for Mariagerfjord kommunes evne til at tiltrække bosætning og arbejdskraft. Mariagerfjord Kommune skal derfor have et varieret udbud af boligtyper og byggegrunde, der kan tiltrække et bredt udsnit af befolkningen. Smukke bymiljøer med blandede byfunktioner, god tilgængelighed og et højt serviceudbud er ligeledes aførende for kommunens fremtidige tiltrækningskraft. Derfor har Mariagerfjord Kommune fokus på udviklingen af gode bymiljøer der kan understøtte et spirende by- og handelsliv. POLITIK Vi vi skabe mulighed for årligt at bygge nye boliger i kommunen, over de kommende 12 år Vi vil fremme et bredt og varieret udbud af grunde og boliger, der kan fremme bosætningen i kommunen Vi vil fremme de arkitektoniske kvaliteter i kommunen, og understøtte bæredygtigt og energibesparende bygningsdesign gennem kommunes rolle som bygningsmyndighed, forvalter, bygherre og støttegiver Vi vil fremme sammenhængende bymiljøer med høj tilgængelighed, øget tæthed og blandet arealanvendelse af erhverv, detailhandel og boliger Vi vil fremme initiativer, som skaber smukkere bymiljøer, med veldefinerede byrum og byinventar og materialer af høj kvalitet Vi vil genbruge og forny forfaldne eller dårligt stillede byområder Vi vil sikre passende bevarelse, renovering og brug/ genbrug af byernes kulturelle arv Et bæredygtigt, bredt boligudbud Boligudbudet i Mariagerfjord Kommune er en afgørende parameter for kommunens tiltrækningskraft. Derfor er det vigtigt at Mariagerfjord kommune har et bredt udbud af attraktive boliger og grunde i hele kommunen, som kan tiltrække kommunens fire bosætningsmålgrupper. Mariagerfjord Kommune vil derfor fremme et bredt og varieret udbud af grunde og boliger. For at nå det overordnede mål om en årlig befolkningstilvækst på ca. 200 borgere, er det målet er at der, over de kommende 12 år, årligt skal bygges nye boliger. For at skabe et bredere boligudbud der kan tiltrække alle fire målgrupper, skal kommunens nuværende parceludstykninger, suppleers med mindre grundudstykning til række, dobbelt og byhuse og en udbygning af centraltbeliggende eje- og lejeboliger af høj kvalitet. Stigende interesse fra investorer Både Hobro og Hadsund oplever i disse år en stigende interesse fra investorer, der ønsker at investere i udvikling af byernes bymidter og havnearealer. Her vil Byrådet prioritere en udvikling af nye funktionsblandede, moderne købstadsmiljøer med aktive facader i stueetagen og fokus på videns-, service og oplevelseserhverv samt byboliger, der appellerer til både ældre og unge, singler og par. Gode bymiljøer og byrum skaber by- og handelsliv Mariagerfjord Kommune har fokus på de attraktive bymiljøer og det gode byliv. Udviklingen af venlige bymiljøer i menneskelig skala, har stor betydning for, hvorvidt vi som Kommune, kan tiltrække fremtidens handel og bosætning. I Mariagerfjord Kommune vil vi arbejde aktivt med kvaliteten af byernes uderum og fremme sunde fysiske og sociale nærmiljøer, der kan tilbyde gode rammer for både by- og handelsliv, privatliv og fællesskab. Derfor skal byerne i Mariagerfjord Kommune udvikles med fokus på at skabe rumligt veldefinerede pladser, parker og gader med mange detaljer og lodrette facaderytmer, hvor borgerne og besøgende indbydes til fysisk aktivitet og socialt ophold. Blandet arealanvendelse skaber miljømæssigt, socialt og økonomiskt bæredygtige byer Bykvartere med blandet arealanvendelse frem for monofunktionel arealanvendelse fremmer byernes tiltrækningskraft og bæredygtighed. Mariagerfjord kommune vil derfor udvikle bykvarterer med blandet arealanvendelse, der reducere behovet for motoriseret transport og parkering og fremmer en højere grad af tilgængelighed for gående og cyklende. Via blandet arealanvendelse reduceres afstandenen til daglige gøremål, skaber byliv og forbedre sikkerheden gennem naturlig overvågning i alle dagtimer. Ved at blande grundstørrelser, bo- og ejerformer fremmes en socialt bæredygtig udvikling i Mariagerfjord Kommune. Fokus på fortætning og byomdannelse Byomdannelse og byfortætning spiller en vigtig rolle, i en bæredygtig udvikling af Mariagerfjord Kommunes bysamfund. Byomdannelse og byfortætning bliver tillige et vigtigt 14

10 aspekt i fremtidens erhvervsudvikling, som forventes at blive båret af fortsat vækst i byernes service- og videnserhverv, uddannelsesinstitutioner, kultur- og oplevelsestilbud med videre. Gamle industrigrunde kan omdannes, til byformål, når de ikke længere bliver brugt, og understøtte tættere og sundere byer. Tættere byggeri kan, rigtigt udformet, give bymiljøerne et løft, og bidrage til et mere varieret boligudbud i kommunen. Ved at øge boligmassen i de centrale byområder, kan Mariagerfjord Kommunes generelle serviceniveau højnes, og kommunens driftsudgifter reduceres. Smukkere byer ved Danmarks smukkeste fjord Byerne i fremtidens Mariagerfjord skal fremstå smukkere og mere indbydende end i dag. Det gælder især for de større indfaldsveje og købsstadsmiljøerne i bymidterne. Mariagerfjord Kommune vil i fremtiden være kendt for sine allébeplantede indfaldsvej, attraktive villakvarterer og oplevelserige handelsmiljøer. Kommunen vil gå foran og fremme arkitektur og byggeteknik af høj kvalitet og understøtte bæredygtigt og energibesparende bygningsdesign. Derfor vil vi stille klare krav til udforminingen af fremtidige bebyggelser, valg af byinventar og opsætningen af skilte og reklamer. Byernes vigtige kulturarv Udviklingen af Kommunens centrale by- og havneområder, vil i de kommede år, skabe øget fokus på balancen mellem bevaring og udvikling, kulturarv og nytænkning. Her er det vigtigt at forskelligheden i kommunens mange byer dyrkes og udnyttes. I mange af de større og mindre byer, er der kulturmiljøer og bevaringsinteresser, som allerede i dag tiltrækker positiv opmærksomhed, og som kan videreudvikles. Særligt på havnene kan der skabes nye, unikke bymiljøer, med kulturspor fra områdernes industrihistorie. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre rammerne for et forventet samlet boligbehov i kommunen på nye boliger pr. år i de næste 12 år. Fremme miljøvenligt byggeri, der begrænser ressourceforbrug og forurening som f.eks. 0-energi byggeri og brug af vedvarende energikilder. Udpege nye rammeområder, perspektivområder og byfornyelsesområder, der i kraft af beliggenhed, bymæssige, landskabelige og naturmæssige attraktioner, udsigtsmuligheder, nærhed til service og infrastruktur, tilknytning til attraktive bymiljøer etc. kan tiltrække bosætning. Fremme byfortætning og blandet arealanvendelse i kommunens bymidter. Sikre kulturarven herunder bevaringsværdige bygninger, bebyggelser og kulturmiljøer. Prioritere gode byrum, herunder gader, pladser og grønne opholdsarealer højt i eksisterende og nye bymiljøer. Fremme og dyrke nye og eksisterende lokalområders særlige identiteter og styrker. Eksempler på eksisterende tiltag: Mariagerford Kommune har altid gode erhvervs- og boligudstykninger til salg. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en midtbyplan for Hobro. Planen tager vare på de mange kvaliteter og potentialer, som egnshovedbyens midtby rummer, og udstikke retningen for de kommende års planlægning og omdannelse af bymidten. Mariagerfjord Kommune arbejder med områdefornyelse i den sydlige del af Hobro midtby. Mariagerfjord Kommune arbejder med konkrete projekter omkring udviklingen af Hadsund Havn og midtby. Mariagerfjord Kommune arbejder med områdefornyelse af Mariager Havn. Mariagerfjord Kommune har udviklet en række gode lokalplaner der danner grundlag for smukke, nyskabende og visionære byggerier og gode bymiljøer. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en udstykningspolitik. Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en Boligstrategi, med afsæt i kommunens fire bosætningsmålgrupper. Boligstrategien skal definerer hvilke boliger, kommunen i fremtiden vil fremme udviklingen af. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en Arkitekturstrategi der skal fremmer arkitektonisk kvalitet i kommunen, og hensyntagen til de eksisterende kulturmiljøer. Mariagerfjord Kommune vil igangsætte en tradition for årlige præmiering af arkitektonisk kvalitet i kommunen. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en Skilte- & Reklamevejledning for Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en Byinventarvejledning for Mariagerfjord Kommune, der skal fremme høj kvalitet og identitetsskabelse i indretningen af de offentlige rum. Mariagerfjord Kommune vil arbejde aktivt med kommunens kulturarv, fx via SAVE-registreringer til kortlægger kommunens bevaringsværdige bygninger og miljøer. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for en Citta-Slow certificering af Mariager by. 15

11 Mobilitet & Infrastruktur Det handler om at sikre erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt samspil mellem Mariagerfjord Kommunes forskellige lokalområder og den øvrige omverden. Høj mobilitet og god infrastruktur er vigtig, når borgere skal bosætte sig, og virksomheder skal placere sig. Mariagerfjord er godt bundet op på regionens overordnede infrastruktur og det skal udnyttes i forbindelse med fremtidig bosætning. POLITIK Vi vil styrke sammenhængen i kommunen og skabe endnu bedre forbindelse til omverdenen Vi vil fremme den bedst mulige offentlige transportservice inden for kommunens økonomiske råderum Vi vil øge andelen af rejser, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel Vi vil reducere transportens negative virkning på miljø og sundhed Vi vil fremme en infrastruktur baseret på kontinuerte netværksstrukturer, frem for lukkede blindvejsstrukturer Vi vil udnytte ledig kapacitet på vejnettet, og sikre sammenspil mellem større investeringer i infrastrukturen og byudviklingen Vi vil højne trafiksikkerheden og øge tilgængeligheden for gangbesværede og handicappede medborger i kommunen Vi vil fremme sammenhængende og informative vandre- og cykelnetværk i kommunen Vi vil arbejde for, at andelen af køretøjer, der anvender miljøvenlige drivmiddel øges i kommunen Øget mobilitet reduceret transportbehov Udviklingen af infrastrukturen skal bidrage til, at binde Mariagerfjord bedre sammen og skabe bedre forbindelse til omverdenen. Mariagerfjord Kommune vil støtte en effektiv, bæredygtig og sikker infrastruktur, med fokus på øget mobilitet og reduceret transportbehov. Gode veje, stinet og kollektive trafikforbindelser internt i kommunen og ud til omverdenen, kombineret med stærke og lettilgængelige muligheder for elektronisk opkobling til hele verden, er afgørende for Mariagerfjord Kommunes muligheder for at bringe lokale, regionale og nationale ressourcer i spil i vores udviklingsarbejde. Bæredygtig mobilitet Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at udvikle en effektiv og bæredygtig infrastruktur, med fokus på tilgængeligheden for de bløde trafikanter og den offentlige transport. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at øge andelen af ture foretaget med miljøvenlige transportformer. Således skal cykling, gang og den kollektive trafik løfte en stor del af fremtidens vækst i persontrafikken. Borgernes muligheder for at erstatte biltrafikken med kollektiv trafik og cykelog gangtrafik skal fremmes, ved at øge byernes tæthed og forbedre stisystemer og den kollektive trafik og trafiksikkerheden. Offentlig transport Mariagerfjord Kommune er velforsynet med offentlig transport til de større byer nord og syd for kommunen. Men der er behov for at styrke forbindelsen på tværs af kommunen. Det er samtidigt nødvendigt at udnytte mulighederne i Flextursordningen fra Nordjyllands Trafikselskab, så områderne uden faste busruter kan serviceres med offentlig transport. Staten er i gang med at undersøge mulighederne for etablering af en ny højhastighedsskinneforbindelse mellem Aalborg og København. Byrådet vil arbejde for, at højhastighedsforbindelsen får et stop i Hobro, så det bliver nemmere at transportere sig miljørigtig og effektivt på regionalt og nationalt niveau. Byrådet vil fortsat arbejde for etablering af en nærbane hele vejen fra Aalborg til Aarhus. Vejnettets fremtidige udformning Biltrafik kan give anledning til stor gene for borgene, idet den skaber utryghed og barrierer i byen og forurener med støj, lugt og partikler. Mariagerfjord Kommunes planlægning skal bidrage til at reducere disse gener. Mariagerfjord Kommunes byer er over en lang årrække blevet udbygget via lukkede blindvejsstrukturer der medfører, lav forbindelsesgrad, øget transportbehov, lange transportafstande, trafikophobning, social sekretion og lav mobilitet. Med vil Byrådet ændre denne praksis. For fremtiden skal byudviklingen tage udgangspunkt i åbne, kontinuerlige netværksstrukturer, der sikrer sammenhængende byområder, høj mobilitet og social integration. Herved udnyttes byernes trafiksystemer bedre, og borgerne motiveres i højere grad til at cykle eller gå og benytte den kollektive trafik. 16

12 Uden for byerne skal vejnettet udformes, så tung trafik kan komme frem uden unødig gene for boligområder og andre følsomme områder. Hvor det i byzonerne primært er de bløde trafikanter der skal tilgodeses, er det i landzonerne og erhvervsområderne primært tilgængeligheden for den motoriserede transport der skal tilgodeses. Havnene Mariagerfjord Kommune har tre aktive erhvervshavne, Hobro, Kongsdal og Hadsund, samt en række mindrer fritidshavne. Der skal fortsat være plads til udvikling af havnefunktionerne, og særlig bevaringsværdier skal beskyttes ved eventuel byomdannelse på arealerne. Elektroniske netværk Byrådet vil fremme det elektroniske samspil med omverdenen og kommunens synlighed på Internettet. Det skal være muligt at koble sig trådløst alle steder, hvor der færdes mange mennesker. Det kan for eksempel være ved trafikknudepunkter og offentlige institutioner. Kommunen vil desuden samarbejde med trafikselskaberne om etablering af Internet i busserne. Nem adgang til den digitale infrastruktur vil give nye muligheder for såvel erhvervsmæssige som sociale aktiviteter i hele kommunen. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre samspil mellem byudviklingen og større investeringer i infrastrukturen. Understøtte den kollektive trafik og fremme tilgængeligheden for de bløde trafikanter. Klassificerere vejnettet gennem en opdeling i byzone og landzone, og med vægt på hastighed, trafikmængde og trafiktyper. Sikre en hensigtsmæssig udvikling af havnene i balance mellem benyttelse og beskyttelse. Indarbejde kommunens nye parkeringsnormer i de generelle kommuneplanrammer. Eksisterende tiltag: Trafikplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Stiplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Tilgængelighedsplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Parkeringsstrategi, Parkeringsplan, Parkeringsfond og Parkeringsnormer for Mariagerfjord Kommune. Fremtidige tiltag: Handelscenter Park Fritliggende enfamilieboliger Etageboliger Etageboliger Handelscenter Blindvejsstrukturer vs. netværksstukturer Figuren ovenfor illustrerer mange af de grundlæggende forskelle på lukkede blindvejsstrukturer (øverst), og kontinuerte netværksstrukturer (nederst). Det ses tydeligt hvordan de kontinuerte netværksstrukturer binder byen bedre sammen og skaber højere tilgængelighed og flere bevægelsesmuligheder for cyklister og gående trafikanter. Park Fritliggende enfamilieboliger Skole Skole Mariagerfjord Kommune vil arbejde for en forundersøgelse af behovet for etablering af omfartsveje ved Mariager, Hadsund og Hobro. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for etablering af flere bynære cykel-, løbe- og gangforbindelser; med fokus på sikre skoleveje. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for etablering af ny kompaktterminal til busser i Hobro Midtby. Opdatering af eksisterende trafikplaner. Kollektiv trafikplan for hele Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune vil undersøge muligheden for miljøvenlige drivmidler i busser. Fakta: Mobilitet er et udtryk for, hvor mange muligheder der er, for at bevæge sig fra et punkt til et andet. Mobilitet er samtidigt et udtryk for, hvor meget bevægelse der rent faktisk sker mellem de forskellige punkter. Mobilitet handler ikke kun om mennesker. Det handler også om at flytte varer og information på for eksempel internettet. Transporten tegnede sig i 2009 for den største andel af Danmarks samlede CO 2 -emissioner med hele 31,3%. I forhold til 1990 er CO 2 -emissioner fra transport i 2009 steget 22,5%. Transportens energiforbug er i perioden steget med 32%. 17

13 Energi & Klima Mariagerfjord Kommune er klimakommune, og vil gennem en trestrenget indsats arbejde for en energi- og klimamæssig bæredygtig udvikling. Vi vil arbejde for at reducere det generelle energibehov og energiforbrug, vi vil arbejde for en øget andel af energi fra vedvarende energikilder og vi vil arbejde aktivt og kreativt med kommunes klimatilpasning. POLITIK Vi vil arbejde for en energi- og klimamæssig bæredygtig udvikling Vi vil nedsætte kommunens udledning af drivhusgasser med otte procent i perioden Vi vil arbejde for, at borgerens, virksomhedernes og kommunes energibehov og energiforbrug reduceres Vi vil øge andelen af energi fra vedvarende energikilder Energiforsyningen skal være billig, grøn og sikker, baseret på en mangfoldighed af lokale løsninger Vi vil gøre Mariagerfjord Kommune til et eksperimentarium for fremtidens klima- og energiløsninger Vi vil gennem aktiv og kreativ klimatilpasning være på forkant af fremtidens klimaudfordringer Vi vil arbejde med forbyggende klimatilpasningstiltag, hvor udviklingen af den landskabelige, den bynære og den bymæssige natur er i fokus Klimaændringer Klimaet ændrer sig mærkbart i disse år. En væsentlig årsag er menneskets udledning af drivhusgasser, primært i forbindelse med brug af fossile brændstoffer som kul, gas og olie. Dette faktum er ikke kun negativt, idet det betyder at vi gennem ændringer af vores nuværende levevis, kan påvirke fremtidens klimaudfordringer positivt. I Mariagerfjord Kommune vil vi arbejde på tre fronter for at begrænse udledningen af drivhusgasser og modvirke konsekvenserne af klimaændringerne. Vi vil arbejde for reducere det generelle energibehov og energiforbrug, vi vil øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og vi vil planlægge aktivt og kreativt for klimaændringers negative indvirkninger på kommunens udvikling. Reduceret energibehov og energiforbrug Udvikling mod et reduceret energibehov og energiforbrug er et fælles ansvar, hvor Mariagerfjord Kommune i samarbejde med borgerne, institutioner og erhvervsliv skal fremme energiforbedringer og reducere ressourcespild. Et reduceret energibehov kan skabe øget konkurrenceevne gennem lavere driftsudgifter, og gøre Mariagerfjord mindre afhængig af udenlandske energikilder. Særligt transportområdets fortsat stigende energibehov, er en stor udfordring for fremtidens velfærd. Derfor vil Mariagerfjord Kommune som lokal planmyndighed og den største arbejdsplads i kommune går forrest, i arbejdet for et reduceret energibehov og energiforbrug. Den fysiske planlægning er et vigtigt redskab i arbejdet med reduktion af transportens energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Gennem hensigtsmæssig placering af fremtidens bosætning, kan vi reducere borgernes energibehov og udgifter til transport og opvarmning. Grøn og sikker energiforsyning Mariagerfjord Kommune er en af de kommuner i Danmark, der geografisk har den største spredning i energipriser til opvarmning. Dette er lokalt en hindring for fremtidig bosætning, som Mariagerfjord Kommune vil arbejde for bliver reduceret. Det er afgørende for bosætning i hele kommunen, at vi kan stille sikkerhed for prisbillig, sikker og grøn energi. I Mariagerfjord Kommune vil vi øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Derfor vil vi i videst muligt omfang er omlægge kommunens energiforsyning til et bredt spektre at lokale, vedvarende energiformer. Herved kan vi sikres eksisterende borgere og fremtidens tilflyttere grøn og sikker energiforsyning, og gøre kommunen økonomisk modstandsdygtig over for fremtidens udsving i priserne på fossile brændstoffer. Derfor ønsker Mariagerfjord Kommune at være eksperimentarium for et væld af projekter, hvor kommune, virksomheder, institutioner og borgere i fællesskab kan udvikle grønne og lokale energi- og klimaløsninger, og samtidigt skabe nye lokale arbejdspladser. Aktiv og kreativ klimatilpasning De lokale konsekvenser af de globale klimaændringer, kan skabe udfordringer for kommunens fremtidige bosætning. Bolig- og virksomhedsejere vil gerne have en vis sikkerhed for, at deres ejendom ikke er i risiko for oversvømmelse eller andre skader som følge af ekstreme vind- og nedbørsforhold. Derfor er fremtidens vandstandsstigning, større 18

14 akutte nedbørsmængder og kraftigere blæst vigtige faktorer, der skal tages højde for i nutidens planlægning. I Mariagerfjord Kommune vil vi være på forkant med klimaudviklingen, og arbejde aktivt og kreativ med håndtering af de fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Det kan lyde dyrt, men hvis klimatilpasningen tænkes ind fra start i udviklingsfasen af ethvert større anlægsprojekt kan udgifterne blive til en gode investeringer i kommunens herlighedsværdi og tiltrækningsevne. Arbejdet med klimatilpasning kræver ikke kun udvikling af ny højteknologisk viden. Ved at indtænke naturens egne metoder til håndtering af klimaændringerne i vores arbejde med klimatilpasning, kan vi samtidigt skabe spændende, bynære, blå og grønne naturoplevelser for eksisterende og kommende borgere. Derfor vil vi arbejde med forbyggende klimatilpasningstiltag, hvor udviklingen af den landskabelige, den bynære og den bymæssige natur er i fokus. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Medvirke til at begrænse energiforbruget og udledning af drivhusgasser fra offentlig og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner. Skabe muligheder for og udpege arealer til produktion af vedvarende energi, herunder vindmøller og biogasanlæg. Tage højde for risikoen for fremtidige klimaændringer som f.eks. øget vandstandsstigning, større akutte nedbørsmængder og kraftigere blæst. Sikre formidling og vidensdeling om reduktion af drivhusgasser. Eksempler på eksisterende tiltag: Mariagerfjord Kommune har en energipolitik og energihandleplan, som skal sikre en reduktion af energiforbruget i alle kommunale bygninger. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en klimastrategi og varmeplan. Mariagerfjord Kommune arbejder med energimærkning af alle kommunens bygninger blev færdig i foråret 2011 og opfølgende tiltag med energiledelse og energibesparende blev iværksat. Mariagerfjord Kommune har igangsat et energinetværk for pedeller og institutionsledere. Mariagerfjord Kommune planlægger for placering af biogasanlæg og opførelsen af nye vindmøller. Mariagerfjord Kommune arbejder med energirigtige indkøb. Mariagerfjord Kommune er med i Projekt Aquarius om klimaændringers betydning for fremtidens landbrug og miljø. Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil være med i Projekt Guld og grønne klimaskove med energigennemgang af børn på skoler og børnehave og plantning af små lokale klimaskove. Projektsamarbejde om udvikling af rene teknologier i Nordjylland. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for etablering af et partnerskabsnetværk, med en fond til støtte af småprojekter og udvikling af lokale energi- og klimaløsninger med naturen som omdrejningspunkt? Mariagerfjord Kommune vil arbejde for fremme af naturplaner i landbruget (som fx ved Kielstrup Sø) med fokus på klima. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for handleplaner i administrationen for klimatilpasning og forebyggelse? Mariagerfjord Kommune vil udvikle en formidlingsplatform for lokale energi- og klimaløsninger. Fakta: Kortlægningen af udledning af drivhusgasser fra 2007 viser, at der fra Mariagerfjord området årligt bliver udledt tons CO 2 ækvivalenter, svarende til 20,5 tons/ indbygger. Landsgennemsnittet er på 12,5 tons/indbygger. Mariagerfjord Kommune har som organisation reduceret sin drivhusgasudledning fra de kommunale bygninger og egen transport med 4,7 % fra 2007 til Ifølge EU s Klima- og energipolitik skal drivhusgasudledningen reduceres med 20 %, andelen af vedvarende energi øges med 20 % og energieffektiviteten skal forbedres med 20 % inden Målet er endvidere at halvere udledningen af drivhusgasser inden FNs klimapanel har lavet en række modelberegninger for klimaændringer ud fra forskellige forventninger til befolkningstilvækst, økonomisk vækst, ny teknologi og forbrug af fossile brændstoffer. DMI har lavet beregninger for de forskellige scenarier for Danmark. Der er usikkerhed på modelberegninger, men DMI oplyser, at vi med stor sandsynlighed vil få mere vinternedbør, flere og voldsommere tordenskyl og flere tørkeperioder om sommeren samt flere og voldsommere stormevents. Endvidere vil temperaturen stige med 2-4 grader og havniveauet vil stige. Der bliver pt. lavet analyser af grundvand, vindforhold og havniveau. Klimakommune Som klimakommune har Mariagerfjord Kommune et mål om at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 8 % i perioden Alle kommunale bygninger får udarbejdet et såkaldt Energimærke med forslag til at spare på energien. Det gælder alt fra fx bedre isolering, ventilation og styring af varmen til udskiftning af lys og lamper. 19

15 Natur & Miljø Mariagerfjord skal være Danmarks reneste kommune, både visuelt og miljømæssigt. Kommunens mangfoldige natur udgør et vigtigt grundlag for fremtidens bosætning, og skaber rammerne for spændende naturoplevelser, rekreativ afslapning og et aktivt friluftsliv. Her er det vigtigt at sikre høj naturkvalitet og stor, biologisk mangfoldighed. Kommunens byer og landskaber skal bindes sammen i et vidt forgrenet netværk af blå og grønne korridorer. POLITIK Vi vil være Danmarks reneste kommune med fokus på både det visuelle indtryk og et rent miljø Vi vil være kendt på naturrigdommen og den smukkeste fjord Vi vil arbejde for en natur og miljømæssig bæredygtig udvikling Vil vil fremme en god kvalitet i naturen, robuste naturområder med stor biologisk mangfoldighed Natursammenhængene skal styrkes. Mellem naturområder skal et sammenhængende net af spredningskorridorer uden spærringer styrkes eller skabes I byzone skal natur og vand indordne sig de bymæssige præmisser og udgøre et centrale elementer i byplanlægningen Vi vil føre en åben dialog med lokalbefolkningen og erhvervene i det åbne land, så vel som i byerne med henblik på at fremme tilgængeligehed, naturoplevelser og en øget naturkvalitet i hele kommunen Vi vil løbende fastsætte mål for indsatsen på natur og miljøområdet Danmarks reneste kommune Mariagerfjord skal være Danmarks reneste kommune. Målet er todelt på den visuelle oplevelse og på de miljømæssige hensyn. Et godt miljø er en grundlæggende forudsætning for, at Mariagerfjord er et godt sted at bosætte sig, men det skal også kunne ses. I Mariagerfjord Kommune vil vi vælge langsigtede løsninger til beskyttelse af grundvandsressourcerne, ansvarlig håndtering af spildevand, genbrug og reduktion af affald, mindre forurening og gener 20 fra støj, lugt, lys og rod gennem øgede, differentierede miljøtilsyn samt reduceret næringsstofsbelastning på naturen ved at begrænse udledningen ved kilden. En særlig problematik er tilførsel af store mængder spildevandsslam fra andre kommuner. Indsatsen for en ren kommune skal være synlig og det skal være nemt for borgerne at bidrage til et rent miljø. Det skal gøres ved at stille krav, informere, gå i dialog og samarbejde med lokalbefolkning, virksomheder og erhverv og etablere lettilgængelige og attraktive miljørordninger. Rent miljø - nu og i fremtiden Rent drikkevand er en selvfølge i Danmark, men flere steder trues drikkevandet af nedsivning af forurening. Vandboringer i private husstande i det åbne land i Mariagerfjord er flere steder truet, hvilket er problematisk for bosætning og der er udfordringer i at balancere vandindvinding med naturhensyn. Spildevandshåndteringen er efterhånden meget effektiv, men der er fortsat udfordringer med blandt andet hormonforstyrrende stoffer og håndtering af regnvandsmængder. Mariager Fjord er trods sit tilnavn som Danmarks smukkeste fjord kendt som den døde fjord på grund af miljøtilstanden og truslen fra iltsvind, hvilket ikke er fremmende for bosætning. Et godt miljø kan bl.a. fremmes gennem naturfremmende tiltag, fx beskyttelse af drikkevandsområder med skov eller naturområder, naturlig rensning af overfladevand for tungmetaller og næringsstoffer i vådområder og forsinkelse af regnvandsmængder i søer. Mariagerfjords mangfoldige natur - Et fundament for bosætningen Natur er en vigtig bosætningsfaktor, da undersøgelser viser, at nærhed til natur er en væsentlig grund til, at folk flytter. Mariagerfjord er den kommune i Danmark, der opgjort pr. areal, har den største variation af forskellige typer af natur. Hvor andre kommuner må anlægge grønne områder, når de laver nye udstykninger for at bejle til købere, kan Mariagerfjord tilbyde et overflødighedshorn af naturoplevelser til sine borgere, både til udflugter, friluftsaktiviteter og til dybere granskning og sansning. Det giver kommunen de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde fantastiske naturoplevelser i nærhed af stort set alle byer. Her er det muligt indenfor en radius af 20 km at nå en stor buffet af naturoplevelser - fra den lyngfarvede hede og det tørre overdrev med fine blomster og insekter til den våde, grønne eng med orkidéers og engblommens pragt, moserne med spagnummosser eller kæruld, de rustikke kystklitter, de mangeartede skove, de utallige vand- og vådområder og meget mere til. Naturen under pres Mariagerfjord mangfoldige natur skaber levesteder for en rigdom af dyre- og plantearter. Men den biologiske mangfoldighed er i stor tilbagegang verden over som følge af forringede levesteder, overudnyttelse af naturens ressourcer, forurening, klimaændringer og introduktion af invasive arter. Også i Mariagerfjord er tilbagegangen tydelig. Eksempelvis var der i 1880 erne registreret 135 beboede storkereder i Veddum. Vi kan ikke kun bebrejde tidligere

16 generationer, for siden 1995 er der i Mariagerfjord tabt ca. 6 % beskyttet natur. Hvis Mariagerfjord skal værne om sin unikke natur, er der behov for at være på forkant af truslerne. Naturkvalitetsplanlægning, beskyttelse af særlige naturtyper, fremme af vild natur, naturnær pleje og etablering af et netværk af grønne korridorer og bufferzoner kan gøre naturen mere robust og modstandsdygtig. Gennem dialog med lokalbefolkning og erhverv i det åbne land kan den biologiske mangfoldighed fremmes gennem naturplaner og plejeaftaler og tilgængelighed øges via ruter og formidling. Naturen i og omkring byerne Naturen i og omkring byerne har en særlig betydning for borgernes livskvalitet og udfoldelsesmuligheder, fordi den er en del af deres nære hverdag. Bynaturen har en anden karakter end den vilde natur. I det åbne land er naturen der på sine egne præmisser, men i byen er naturen tilpasset byens indretning og form. Småsøer og åbne vandrender kan bidrage til håndtering af regnvand og give byoplevelser. Træer, buske og blomster kan bidrage til at fremme den biologiske mangfoldighed og oplevelserne i byen. Ved at reducere størrelsen og gøre arealer multifunktionelle kan vi fortætte byerne, reducere driftsudgifterne og spare landbrugsareal. Grønne kiler og ruter kan være bindeled mellem byens natur sammen med den omkringliggende natur. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Forebygge jordforurening og sikre grundvandsressourcerne ved at tilrettelægge arealanvendelsen, så forurening undgås Fremme et godt miljø gennem rammer for affaldshåndtering, spildevandshåndtering, støj og forurening Begrænse næringsstofbelastning til Mariager Fjord gennem etablering af vådområder og bufferzoner samt rammer og retningslinjer for arealanvendelsen Løbende indarbejde naturkvalitetsplanlægningen i rammer og retningslinjer Arbejde for øget samarbejde med private, virksomheder og landbrug om sikring af miljøet Eksempler på eksisterende tiltag: Spildevandsplan, Affaldsplan, og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Skovvision for Mariagerfjord Kommune Kortlægning af beskyttet natur REN Kommune initiativet Mariagerfjord Miljøpris Formidling af naturture, naturruter og fredede områder Grønt Råd og registrering + formidling af stier og ruter Naturvejledere og Mariagerfjord Naturskole Koordineret formidling gennem natur og kulturcentrene for Rold Skov og Mariager Fjord samt Vildmosecentret Formidling til besøgende gennem turistorganisationerne, saltcentret og museerne Fremtidige tiltag: Større fokus på formidling af naturen ved grundsalg Der skal arbejdes for udlæg af flere grønne kiler i det åbne land Fortsat fokus på naturkvalitetsplanlægning Gøre skove og parker mere vilde Etablere flere primitive overnatnings- og opholdssteder samt rammer for friluftsliv i naturen? Sikre øget adgang til naturområder med mindst mulig forstyrrelse af dyre- og fuglelivet gennem øget beplantning og hensynsfuldt anlagte ruter Sikre og forbedre de bynære naturoplevelser, f.eks. ved hjælp af grønne strukturplaner for grønne kiler, stier og bynær skovrejsning Nedbringe lysforureningen i det åbne land således, at nattehimlen kan observeres på flest mulige lokaliteter i kommunen Øge undervisningen i skolerne/institutionerne om bæredygtighed i teori og praksis, bl.a. gennem bæredygtig drift i institutionerne Øge almen oplysning om miljømæssig bæredygtig udvikling Mariagerfjord Kommune vil tilslutte sig Countdown 2010 deklarationen, der handler om at understøtte FN s mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed Fakta: Mariager Fjord dækker 6 % af kommunens areal og er, med sine 36 km længe og op til 30 m dybde, en af Danmarks længste og dybeste fjorde. Oplandet til Mariager Fjord er på 572 km 2, hvoraf 66 % er dyrket, 17 % er skov, 9 % er bebygget og 8 % er vand- og naturområder (1999). Der løber årligt ca. 160 mia. liter ferskvand i fjorden fra oplandet. Af kommunens areal på ha er 7,7 % ha mose, fersk eng, strandeng, hede og overdrev og 1,4 ha søer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og knapt 16,5 0% er skov. Der er udpeget Natura 2000-områder i flere ådale og søer, Rold Skov, yderfjorden og østkysten. Mariager Fjord har en række særkender, der gør den særlig sårbar overfor næringsstofbelastning: Det er en tærskelfjord med sandbanker i yderfjorden, der gør, at vandudskiftningen er langsom, fordi den primært foregår gennem den smalle sejlrende. Der er meget kalk og sand i jorden, som betyder, at næringssalte, ikke bliver holdt tilbage og omsat i jorden, inden de kommer ud i fjorden. Endvidere tager størstedelen af regnvandet en rute på år ned til grundvandet, inden det kommer ud i kilder til vandløb og fjorden. Derfor kan effekten af reduktioner i mængden af næringsstoffer på markerne først ses i fjorden efter mange år. 21

17 Det åbne land Det åbne land i Mariagerfjord kommune udgør med sine mangfoldige kulturlandskaber og unikke placering ved Mariager Fjord et værdifuld fundament for fremtidig bosætning i hele kommunen. Attraktionerne i det åbne land er mange og vigtige for at nå visionen om at Mariagerfjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde. Mariagerfjord kommune vil fremme optimale betingelser for beskyttelse og adgang til varierede og levende kulturlandskaber i respekt for et levedygtigt jordbrugserhverv. POLITIK Vi vil sikre balance mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land Vi vil styrke og bevare Mariagerfjord Kommunes landskablige kvaliteter og store mangfoldighed, med særligt fokus på de by- og fjordnære landskaber Vi vil støtte landdistrikterne i kommunen og modvirke forslumning af landsbyerne Udviklingen i landdistrikterne skal bygge på det lokale engagement og initiativ, og gennem dialog og samarbejde tage udgangspunkt i de lokale ressourcer og værdier Vi vil primært anlægge nye skove bynært og med fokus på beskyttelse af grundvand Vi vil gennemføre en særlig planlægning for jordbrugserhvervet Vi vil arbejde for at værdifuld landbrugsjord bevares i erhvervsmæssig dyrkning Interesser i det åbne land Planlægning af det åbne land handler om at finde en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Den bedst mulige tilstand for både natur og landskab skal sikres og det skal fortsat være muligt af fastholde de erhvervsaktiviteter, der er tilknyttet det åbne land. Udviklingen i de seneste år har medført et øget pres på arealerne i det åbne land og konkurrencen mellem arealernes anvendelse og beskyttelse er skærpet. Mariagerfjord Kommune vil derfor øge fokus på både beskyttelse og benyttelse af natur, landskab, og de kulturhistoriske elementer såvel som fokus på jordbrugserhvervene, rekreation og bosætning. Heldigvis kan mange af aktiviteterne i det åbne land supplere hinanden. Skovrejsning kan for eksempel være med til både at beskytte grundvandet, understøtte bosætning ved at skabe bedre mulighed for rekreation og friluftsliv og samtidig øge den biologiske mangfoldighed. Byernes pres på det åbne land De bynære landskaber er under pres, fordi byudviklingen hidtil primært er sket ved at arealer i det åbne land er blevet inddraget til byzone. Det er vigtigt for presset på det åbne land, at ny byudvikling sker i tilknytning til og i sammenhæng med eksisterende byområder. Dermed opnås en skarp afgrænsning af byen mod det åbne land, der hindrer spredt byudvikling. Byernes bymæssige kvaliteter fremmes og der værnes om de bynære landskabelige værdier. Herved sikres befolkningen let adgang til både de bynære landskabsoplevelser og de bymæssige kulturoplevelser. De kommunale udgifter til byudvikling minimeres samtidigt, når størrelsen af de nye byudviklingsarealer begrænses. Mariager Fjords mangfoldige kulturlandskaber Mariagerfjords åbne land rummer et mangfoldigt spektrum af kulturlandskaber, kulturspor og kulturmiljøer. Kulturlandskaberne spænder fra de flade strandenge i øst til de opdyrkede istidsbakker i vest - fra vildvoksende skov i nord til afgræssede fjordskrænter i syd. Ligeledes findes der i det åbne lands kulturlandskaber en mangfoldighed af kulturspor og kulturmiljøer. Det være sig møller, gravhøje og langdysse, så vel som andelsbyggerier og herregårdsmiljøer. Alle disse vidner om tidligere tiders levevilkår og historiens udvikling. Byrådet finder, at der er behov for at værne om denne kulturarv og bruge dem aktivt i nutidens bosætning. Mariagerfjords fjord- og kystlandskaber udgør særlige landskabelige helheder af stor værdi og byder på særlige rekreative muligheder og oplevelser, som alle borgere nu og i fremtiden skal kunne have glæde af. Her skal både være plads til rekreation, f.eks. sejlads og roning, samtidigt med, at kystlandskaber og dyreliv beskyttes. Dette giver os et særligt ansvar for at bevare disse unikke værdier i Mariagerfjord Kommune til glæde for alle borgere. I den kommende planlægning vil kommunen have yderligere fokus på landskabsbeskyttelse i det åbne land, da de landskabelige kvaliteter udgør et vigtig fundament for den videre bosætning i kommunen. 22

18 Eksempler på eksisterende tiltag: Særlig planlægning for jordbrugserhvervene Udviklingen i jordbrugserhvervene mod færre og større produktionsenheder kombineret med strengere internationale miljøkrav skaber behov for en særlig planlægning. Udviklingen er årsag til store ændringer i landskaberne, hvor mange nye landbrugsbygninger og driftsanlæg er kommet til. De store anlæg gør mange mindre landbrugsbygninger overflødige, og disse risikerer at stå ubenyttede og faldefærdige hen. Driftsbygninger der står tomme eller forfalder, bør anvendes til andre formål eller nedrives. Landsbyerne Det åbne land har over en lang årrække oplevet en affolkning. Der er dog fortsat borgere der ønsker at bosætte sig i landlige omgivelser. Kommunens landsbyer og lokalbyer er meget forskellige og rummer gode muligheder for at bo med let adgang til naturen og udsigt til de åbne vidder. Planlægning af landsbyerne skal tage afsæt i det enkelte steds unikke kulturarv og understøtte udviklingen af lokale mødesteder. Der skal tages hensyn til de eksisterende miljøer, herunder de eksisterende bebyggelsesmæssige og beplantningsmæssige kvaliteter. I landsbyerne kan der ikke ske egentlig byudvikling, men der kan i særlige tilfælde ske mindre huludfyldning. Manglende vedligeholdelse af landbrugsbygninger og boliger kan både skæmme landskaber og landsbyer. Boliger der står tomme eller forfalder, bør derfor anvendes til andre formål eller nedrives. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Indarbejde landdistriktspolitikken i planlægningen med fokus på landdistrikterens og landsbyernes roller, kvaliteter og sammenhænge. Arbejde for, at der etableres et overordnet fysisk, grønt netværk i kommunen bestående af eksisterende og potentielle naturområder, naturparker, kyster, vandløb, søer, skove, parker og andre grønne områder. Udvise tilbageholdenhed med at inddrage natur og landskab til byformål og prioritere kvaliteten af bynær natur, landskaber og rekreative områder højt. Sikre adgang til naturområder og naturoplevelser, dels gennem sikring af offentlig adgang, dels gennem etablering af fysiske forbindelser i form af cykel- og gangstier Sikre adgangen til de kystnære områder og strandene, da de udover naturmæssige kvaliteter, rummer betydelige oplevelsesmæssige og rekreative tilbud af stor betydning for kommunes bosætningspotentiale og turismeerhverv. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet et Fjordatlas - Dejlig er fjorden - Historier og spor i Fjordlandskabet der fortæller historien om fjordens udvikling og betydning for fjordlandskabet, fjordbyerne og kommunens kulturelle arv. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en Landdistriktspolitik og Landdistriktsstrategi der sætter fokus på landsbyernes kvaliteter og potentialer. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en vejledning for skiltning i det åbne land. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en praksishåndbog, der beskriver kommunens administrationspraksis for behandling af landzonesager. Mariagerfjord Kommune har igangsat et arbejde med nedrivning af de dårligste huse for at imødegå forslumning af landsbyerne. Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en helhedsplan for det åbne land, som sikrer værdifulde landskaber, kulturværdier, natur, landbrugsinteresser mv. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en landskabskarakteranalyser der kortlægger Mariagerfjord Kommunes herlighedsværdier i forhold til bl.a. bosætning. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en skovrejsningspolitik, der er proaktiv i forhold til de kommende vandog Natura planer, og bynær rekreation. Mariagerfjord Kommune vil arbejde med etablering af gang-, jogging- og cykelstier til og i det åbne land. Særlig planlægning for jordbrugserhvervene i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune vil arbejde med udarbejdelsen af bevarende lokalplaner for flere af kommunens lokalbyer og landsbyer. Fakta: Det åbne land rummer mange kulturhistoriske spor såsom sten- og jorddiger, levende hegn og småbiotoper. Landskabet er i høj grad præget af de mange småskove, bakker, ådale og tunneldale, og Mariagerfjord har adskillige områder af national geografisk interesse. I Landzonen kræver det landzonetilladelse til udstykning, opførelse af nyt byggeri og ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer efter bestemmelser i planlovens kapitel 7. Mariagerfjord Kommunes landdistriktsråd består af i alt 10 medlemmer. Otte medlemmer er valgt af kommunens 34 landsbyråd, og to af medlemmerne er politikere og udpeget af Udvalget for Kultur og Fritid / Udvalget for Teknik og Miljø. Landdistriktsrådet er bindeled mellem kommunen og landsbyrådene og har til opgave at støtte og igangsætte projekter, og råder over en kommunal bevilling til dette formål. 23

19 Kultur, Fritid & Oplevelse Gode rammer for kultur- og fritidslivet er afgørende for kommunens udvikling og bosætningspotentiale. I Mariagerfjord vil vi sikre en mangfoldig kulturudvikling, der tager afsæt i områdets unikke særpræg, rige kulturarv og stærke foreningsliv. En afgørende forudsætning for at nå dette mål er at vi understøtter vores mange dygtige og engagerede ildsjæle i kultur-, fritids- og idrætslivet, planlægger med blik for den gode historie og arbejder sammen for at tiltrække større kulturelle events. POLITIK Vi mener, at en aktiv indsats på kultur-, fritids- og oplevelsesområdet kan ses på kommunens bundlinje Vi vil anvende og udvikle eksisterende kultur-, fritid- og oplevelsestilbud som grundlag for nye byudviklingsområder Vi vil arbejde for at højne kvaliteten af Kultur-, fritids- og oplevelsesområdet Vi vil have øje for de selvorganiserede udfoldelser, som en del af fremtidens kultur-, fritid- og oplevelsestilbud Vi vil understøtte det frivillige foreningsliv, ildsjælene og de frivillige ledere som grundlaget for kultur-, fritids- og oplevelsesområdet Vi vil arbejde for et bredt og synligt udbud af kultur- og fritidstilbud, så der tilbud til enhver smag og aldersgruppe af høj kvalitet Vil vil sikre tilbud til både bredden og eliten Vi vil styrke og synliggøre Mariagerfjords udviklingspotentialer inden for kultur, fritid og oplevelse og turisme ved at tiltrække og udvikle landsdækkende events og mediebegivenheder Vi vil bevare, udvikle og synliggøre kulturlandskaberne, kulturmiljøerne og Mariagerfjord Kommunes kulturspor Mariagerfjord skal være et attraktivt sted at gæste og drive turistvirksomhed, for herigennem at sikre en langsigtet bosætning 24 Kultur er vigtig også på bundlinjen Mariagerfjord udgør en skattekiste af kulturtilbud, oplevelser. Et rigt kulturliv skaber lokal udvikling, tiltrækker borgere og turister og understøtter erhvervsudviklingen. Kultur-, fritids- og oplevelsestilbud er derfor vigtige, hvis man ønsker at tiltrække og fastholde borgere og det gør vi i Mariagerfjord Kommune. Kultur er mange ting og spænder fra alsidige idrætstilbud til professionelle udbydere af musik og teater. Børnekulturen har et særligt fokus her hos os ligesom både ungdomsskolen og bibliotekerne spiller en afgørende rolle for kommunens kulturtilbud. Vi betragter kulturen som et vigtigt element i bosætningen og vil derfor understøtte områdets blomstrende kultur- og fritidsliv ved at skabe fleksible rammer for gode tilbud i hele kommunen. Vi værdsætter de frivillige helte og ildsjælene Kultur-, fritids og idrætslivet i Mariagerfjord Kommune bygger i vidt omfang på frivillige helte og ildsjæle, der gør en helt uvurderlig indsats for fællesskabet og folkesundheden. De frivillige organisationer har nogle særlige kvaliteter, fordi den frivillige indsats er drevet af lyst frem for pligt og det sociale element får stor plads. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af dette område vil bero på indsatsen og engagementet fra disse energiske frivillige. Byrådet i Mariagerfjord Kommune påskønner den store indsats, og ønsker at støtte foreningslivet aktivt. Vi vil understøtte ilden i frivilligheden ved at skabe gode og fleksible rammer for de frivillige organisationer og ved at tilbyde støtte og sparring, når aktive borgere henvender sig med gode ideer og lokale projekter. Mangfoldighed er et nøgleord Det skal være godt at bo her uanset alder og sted. Vi vil derfor arbejde for et bredt udbud af kultur- og fritidstilbud, så der er noget for enhver smag og aldersgruppe, også uden for de større byer. Vi vil fortsat arbejde for øget tilgængelighed for handicappede og gangbesværede til vores attraktioner. I Mariagerfjord Kommune prioriterer vi tilbud til både bredden og eliten. Vi mener nemlig, at de er afhængige af hinanden og mangfoldigheden giver kommunens tilbud slagkraft og styrke. Mariagerfjord Kommune rummer en skattekiste af oplevelser og vi gør en aktiv indsats for at formidle kommunens mange tilbud. Det er centralt, at der skabes synlighed både udadtil og indadtil. Indadtil handler det i høj grad om, at vores borgere har kendskab til de mange eksisterende tilbud. Store armbevægelser og vingesus Udadtil handler det om at sætte kommunen på Danmarkskortet. Det vil vi gøre ved at tiltrække og understøtte større events, der passer ind i vores vision om at være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Store events har et potentiale, når det gælder om at skabe landsdækkende synlighed og give kommunen positiv omtale. Vi vil derfor arbejde aktivt for at tiltrække landsdækkende begivenheder, der vil understøtte fortællingen om en progressiv kommune, der sætter kultur- og fritidsliv på dagsordenen og som gør kommunen attraktiv at bo i- og at flytte til. Den gode historie Mariagerfjord Kommune er Kulturavskommune og vil derfor arbej-

20 de strategisk med områdets kulturarv. Kulturarv er de historiske spor vi ser omkring os. Det er spor efter menneskets virksomhed i byerne og i det åbne land og sporene fortæller os om væsentlige træk i samfundsudviklingen omkring fjorden. De historiske spor kan bruges til at forstå områdets udvikling og dermed styrke fortællingen om kommunen i dag. Kulturarven er samtidig et aktiv i forhold til bosætning, fordi historie og historiske spor giver identitet og tilhørsforhold til et område. Vi vil arbejde for at indarbejde kulturarven som et strategisk element i vores fysiske planlægning og vil bruge de historiske spor til at udvikle vores område, understøtte de enkelte byers forskellighed og styrke sammenhængskraften i Mariagerfjord Kommune. Kulturarv er vores fælles afsæt det er den gode historie værter byder velkommen Turisme har en positiv afsmitning på bosætning. Vi ved, at turister og gæster, der besøger attraktionerne også møder et potentielt bosætningsområde. Det vil vi understøtte ved at arbejde strategisk med vores attraktioner og ved at arbejde med en værtsskabstanke, der betragter kommunens borgere som værter, der har en vigtig rolle i mødet med områdets gæster. Alle der bor her er med til at fortælle den gode historie. Gode ferieoplevelser fra Danmarks smukkeste fjord, kystbyerne, købstadsmiljøerne, de børnevenlige badestrande og Rold Skovs natur er dermed med til at bidrage til bosætningen. Vi vil understøtte turisthvervet og arbejde for en stærk markedsføring. Vi vil understøtte visionære udviklingsprojekter og arbejde for en fysisk planlægning, der understøtter fortællingen om at Mariagerfjord Kommune. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Bidrage til at udvikle de fysiske rammer, lokaler, anlæg, faciliteter og fleksibel anvendelse af disse, indenfor kulturen, fritiden og turismen. Bidrage til en udvikling af levende kulturmiljøer med en blanding af hot spots og kulturelle fyrtårne. Sikre at oplevelsesmæssige kvaliteter bliver en del af planlægningen. Tilgodese den selvorganiserede motionsidræt og netværksskabende aktiviteter, med faciliteter i natur og nærmiljøet i form af kondistier, gangstier, cykelveje, multibaner, mødesteder m.v. Støtte den organiserede og professionelle idræt ved at skabe bedst mulige fysiske rammer i både lokalområder og kommunen som helhed for såvel kendte som nye aktiviteter. Eksempler på eksisterende tiltag: Kulturaftale Nordjylland Kultur-, Fritids-, og Idrætspolitik Frivillighedspolitik for Mariagerfjord Kommune. Turismepolitik. Den Demokratiske løftestang Himmerlands teatertalent linie samt Teater talent linie Nord. Ildsjælepuljen, som er økonomisk støtte til initiativrige borgere og lokale kulturentreprenører. Uddeling af en række priser, bl.a. Årets Kulturpris, Idrætspriser, Årets Billedkunstner og Musiktalentprisen, til dygtige lokale kunstnere. DGI Festivallen. Nordisk Sejlads. Løft til faciliteter, qua kvalitetsfondsmidler. Digitalisering af biografer i Hobro og Hadsund. Fremtidige tiltag: Nyt ungdomshus. Nye faciliteter til Kulturskolen. Nye faciliteter til Himmerlands Teater. Vision Hegedal. Renovering af Den gamle Biograf i Mariager. Fortsat udvikling af KulturCenteret i Hadsund. Fokus på forsamlingshuskulturen. Arbejde med maritimt center. Arbejde med det tværfaglige samarbejde omkring Fyrkat Møllegaard og Onsild ådal. Museums området. (Nyt museum) Udvikling af samarbejdsaftaler med kultur, idræts- og fritidsinstitutioner med kommunalt tilskud. Arbejde på at blive Årets idrætskommune om 5 10 år, f.eks Frivillighed: - Foreningsrådgivning - Rammer i bosætningsområder - Anerkendelse Projekt om alliancer mellem eliteidræt, kunst og erhvervsliv Virkeliggørelse af Kulturaftale Fakta: Mariagerfjord Kommune har ca. 400 foreninger med ca personer der arbejder frivilligt, svarende til ca fuldtidsstillinger værdi 354 mio.kr. årligt. Kultur, Fritid og Idrættens andel udgør: - Kultur 3% = timer årligt - Fritid 5% = timer årligt - Idræt 11% = timer årligt Links

21 Sundhed & Trivsel og andre myndigheder om at tilvejebringe og understøtte tilbud og rammer, som kan motivere den enkelte og fællesskabet i bestræbelserne på at forbedre sundheden og trivslen hos borgerne. Mariagerfjord Kommune vil fremme borgernes sundhed og trivsel. Her skal være plads til det gode liv for alle, kendetegnet ved mulighed for daglig fysisk aktivitet og social kontakt. Derfor vil vi skabe fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv for alle borgere i Mariagerfjord Kommune. POLITIK Vi vil skabe fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv for alle borgere i Mariagerfjord Kommune Vi vil tilbyde pleje-, omsorgs- og sundhedstilbud med baggrund i en god og velfungerende arbejdsplads med en høj faglig standard Vi vil tilbyde attraktive byer og der understøtter aktiviteter af netværksskabende karakter Vi vil arbejde strategisk og strukturelt med forebyggelse og sundhedsfremme Vi vil integrere kropslige, mentale og sociale sundhedshensyn i den fysiske planlægning Vi vil fremme tilgængeligheden for alle borgere, herunder handicappede, børn og ældre, til daglige gøremål Vi vil sætte strategisk fokus på trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse i hele organisationen Sundhed er ikke kun fravær af sygdom Når vi i Mariagerfjord Kommune taler om sundhed, er det ikke kun fraværet af sygdom, det handler om. I Mariagerfjord Kommune anser vi sundhed for at være både fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Således stræber vi efter at borgerne trives i deres hverdag, og føler livskvalitet ved at de oplever, at der er råderum, overskuelighed og sammenhæng i deres liv. Det skal være let at være sund! Borgernes sundhed er et fælles ansvar for borgeren, familien, civilsamfundet og det offentlige. Forandring mod en sund livsstil kræver en egen indsats, men i Mariagerfjord Kommune vil vi gerne være medspillere ved at skabe rammer, der inspirerer borgerne til at tage de sunde valg. I Mariagerfjord Kommune er borgerne meget motiverede for at gøre noget aktivt for at forbedre deres sundhedstilstand. De fremadrettede opgaver for Mariagerfjord Kommune består derfor i at samarbejde med borgerne, foreninger, institutioner Strukturel sundhed og det kommunale råderum Kommunerne har med kommunalreformen overtaget et større ansvar for borgernes sundhed mht. forebyggelse og sundhedsfremme. Mange strukturelle faktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes ved kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i den private sektor, i regionen mv. Der er dog også en lang række områder, der har indflydelse på borgernes sundhed og trivsel, som kan påvirkes gennem kommunalpolitikken. Kommunen har f.eks. direkte indflydelse på sociale tilbud, kultur, fritid, byudvikling, bymiljø, infrastruktur og brugen af og adgangen til naturområder. Indenfor alle disse områder ønsker Mariagerfjord Kommunen at arbejde strategisk og strukturelt med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der kan gøre det lettere for os alle, at trives gennem et sundt liv. Fysisk og socialt sunde omgivelser I Mariagerfjord Kommune skal byernes rum og naturens rekreative områder indgå som et vigtigt led i sundhedsarbejdet. Derfor vil Mariagerfjord Kommune prioritere sundhedsfremme og forebyggelse højt i den fysiske planlægning. Det er således vigtigt at vores byudvikling indgår i kommunens indsatser for borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhed og trivsel, hvilket også fremmer et attraktivt bosætningsmiljø. De fysiske nærmiljøer skal understøtte mulighederne for fysisk aktivitet og dannelsen af sociale netværk, via god planlægning og godt bydesign, der kan skabe mulighed for og indbyde til daglige social interaktion, udeophold, kropslig bevægelse, leg og idræt som en naturlig og integreret del af hverdagen. Mestring I Mariagerfjord Kommune har vi fokus på mestringsstrategier, der kan styrke den enkelte borgers helbred og modstandskraft, så de selv kan mestre hverdagens udfordringer. Dette kan bidrage til at fremme borgernes trivsel, og samtidig reducere de kommunale serviceudgifter. Som led i dette arbejde er det vigtigt, at vi indtænker borgerens tilgængelighed til dagligdagens gøremål, herunder privat såvel som offentlige institutioner og servicetilbud. Disse skal derfor fremadrettet placeres centralt i børne-, ældre- og handicapvenlige bymiljøer, således at flest mulige borgere, har let adgang til dem via miljøvenlig transport, og uden at være afhængig af hjælp fra andre medborgere eller det offentlige. Tværfaglige samarbejder I Mariagerfjord Kommune er sundhedsarbejdet organisatorisk 26

22 sundhed og trivsel gennem tværfaglige samarbejder. forankret i fagenheden Sundhed & Ældre, der refererer til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Her ydes der en stor indsats for borgenes sundhed og trivsel. Men arbejdet med folkesundheden er ikke kun placeret i denne fagenhed. I Mariagerfjord Kommune tænkes sundhedsfremme og forebyggelse ind overalt i det kommunale arbejde, f.eks. også på dagtilbuds- og skoleområdet, på kultur og fritidsområdet, på arbejdsmarkedsområdet og når der planlægges og projekteres i Teknik & Byg. Kommunens tværfaglige sundhedsindsats tilrettelægges med sigte på videndeling, fælles fokus og forankring i hele organisationen. Dette skal sikre sammenhæng i indsatserne og integration af det sundheds- og trivselsfremmende arbejde i den daglige drift. Den interne sundhed og trivsel Mariagerfjord Kommune er kommunens største arbejdsplads, og det er derfor vigtigt, at kommunens medarbejdere er sunde og trives i hverdagen. Derfor har kommunen en række tiltag, der skal medvirke til at øge medarbejdernes sundhed og trivsel, bl.a. motionstilbud, temadage m.m. Derudover arbejdes der målrettet med trivselsmålinger, hvor medarbejdernes trivsel vurderes, og der laves handleplaner for hver afdeling. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Skabe fundament for indretning af imødekommende offentlige rum der: indbyder til socialt samvær og daglig menneskelig kontakt. motiverer til motion og bevægelse i dagligdagen med udgangspunkt i sikkerhed, tryghed og tilgængelighed. Indarbejde sundhed som et overordnet begreb, der går på tværs af hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen. Eksisterende tiltag: Mariagerfjord Kommune har formuleret en sundhedspolitik der sætter fokus på borgernes sundhed og trivsel. Hver 4. år udarbejder Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Region Nordjylland en Sundhedsprofil. Mariagerfjord Kommune har indarbejdet det sundhedsmæssige aspekt i en række politikker. Mariagerfjord Kommune har tilsluttet sig Aalborg Commitments, hvor der blandt andet arbejdes strategisk med sundhed. Med udgangspunkt i sundhedsprofilen tilbyder Mariagerfjord Kommunes Sund By sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgere og ansatte i kommunen. Mariagerfjord Kommune indarbejder sundhedsfremme i kommunens lokalplaner og udviklingsplaner. Mariagerfjord Kommune har indarbejdet elementer af sundhedsfremme i alle personalepolitikker. Mariagerfjord Kommune har fokus på børn og unges Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil fremme formidlingen af mulighederne for sociale og netværksskabende aktiviteter i kommunen. Mariagerfjord Kommune vil understøtte udviklingen af spændende idrætsmuligheder ved byfornyelse og etablering af nye byområder. Mariagerfjord Kommune vil markedsføre sundhed og trivsel som en del af et attraktivt bosætningsmiljø. Mariagerfjord Kommune vil nuancere kommunens Screening for miljøvurdering, med fokus på sundhedsfremme i den fysiske planlægning Mariagerfjord Kommune vil etablere kommunale sundhedshuse i kommunens fire hovedbyer, med tilbud, rådgivning og vejledning til borgerne. Mariagerfjord Kommune vil indarbejde sundhed som et obligatorisk punkt i kommunens Dialog & Aftalestyring. Mariagerfjord Kommune vil fremme faglige og økonomiske incitamenter, der kan motivere den enkelte institution eller fagenhed, til at tænke i sundhedsfremme og forebyggelse. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for indlemmelse af Mariager by i det internationale bynetværk Cittaslow, der har fokus på sunde og lokale kvalitetsfødevarer. Fakta: Mariagerfjord Kommune lægger sig op ad WHO s definition af sundhed, som er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO, 1998). Sundhedsfremme sætter fokus på, hvad der holder folk raske. Det handler om at styrke livsmod og livsglæde, og at styrke indsigt i sammenhænge i livet. Det handler om at styrke den enkeltes handleevne og robusthed til at mestre livets forskellige belastninger. Strukturel sundhed: Der er mange faktorer der har afgørende betydning for folkesundheden, men som ligger uden for sundhedssektorens traditionelle råderum. Det være sig for eksempel den fysiske planlægning der enten kan understøtte eller hæmme borgernes mulighed for daglige bevægelsesmuligheder. Her er det vigtig at vi øger vores bevidsthed om sundhed, og handler i forhold til de faktorer, der i bredere forstand er bestemmende for borgernes sundhed og trivsel. Sundhedsprofilen fra 2010 tegner et billede af, at langt de fleste borgere i Mariagerfjord Kommune har det godt. Men der er alligevel områder, både hos den enkelte borger og de forskellige sammenhænge borgeren er en del af, som fortæller, at ikke alle borgere har det godt nok. - 19% af borgere er svært overvægtige - 20% af borgerne er fysisk inaktive - 22% af borgere ryger dagligt - 1/3 af kommunens borgere deltager aldrig i foreningsliv eller frivilligt arbejde. 27

23 Service & Omsorg ske en klar prioritering, hvor nogle tilbud helt forsvinder og andre styrkes og fasholdes. Det er helt afgørende, at borgerne tager ansvar for eget og andres liv, så kommunen har kræfter til at gøre en indsats for de borgere, der har størst behov for hjælp. Der skal være et varieret og kvalificeret udbud af service og omsorgstilbud i Mariagerfjord Kommune - både offentligt og privat. Når kommunen skal være et attraktivt sted at bosætte sig, handler den kommunale indsats især om børne-, ungeog familieområdet, herunder skoler og dagtilbud. Men det handler også om ældre- og handicapområdet, så hele livet kan leves i kommunen. POLITIK Vi mener, at borgere i Mariagerfjord Kommune skal bidrage til fællesskabet ved at tage ansvar for egne og andres liv Vi vil sikre et varieret og kvalificeret udbud af service og omsorg til alle livets faser Vi vil sikre en social og økonomisk bæredygtig udvikling inden for kommunens service og omsorgstilbud Vi vil sikre en hensigtsmæssig placering af service- og omsorgstilbud Vi vil sikre serviceniveauet i kommunens 4 hovedbyer Vi vil give borgerne valgmuligheder og ansvar Vi vil fastholde pasningsgaranti Vi vil arbejde for en folkeskole med et højt fagligt niveau og økonomisk robust drift Vi vil udvikle alménområdet indenfor dagtilbud og skole, så det i højere grad kan rumme det specialiserede socialområde Vi vil sikre, at hele livet kan leves i Mariagerfjord kommune - også med særlige behov Bæredygtig service og omsorg Den generelle udvikling i samfundet betyder, at den offentlige service er under løbende pres. God service koster og der vil i fremtiden være flere borgere, der er afhængige af den kommunale service og omsorg. Dertil kommer statslige krav om besparelser på de kommunale budgetter. Det er derfor afgørende, at Mariagerfjord Kommune har særligt fokus på at sikre en social og økonomisk bæredygtig udvikling inden for kommunens service og omsorgstilbud. Nøgleordene er prioritering og klare valg og fravalg. Det er uhensigtsmæssigt at forringe alle kommunens serviceog omsorgstilbud med løbende nedskærringer. Der skal i stedet Placering og tilgængelighed Bæredygtigheden skal sikres ved hensigtsmæssig placering af både private og offentlige servicefunktioner og omsorgstilbud. Tilgængeligheden skal sikres, så alle borgere har adgang til de nødvendige service- og omsorgtilbud. Det skal for eksempel være muligt at anvende forskellige transportformer til de enkelte tilbud. Afstanden mellem borger og service skal samtidig være så kort som mulig. De kommunale institutioner skal i den sammenhæng sikres et passende befolkningsgrundlag, der naturligt understøtter kvalitet og effektivitet. Mest service for pengene Mariagerfjord Kommune ønsker, at give borgerne den rette service til den rette pris og dermed få mest service og omsorg for pengene. Driften skal løbende trimmes ved hjælp af digitalisering, kvalitetsudvikling, effektivisering og optimering af ressourceudnyttelsen. Der skal desuden udvikles og udbredes ny arbejdskraftbesparende teknologi i plejesektoren. Mariagerfjord Kommune har allerede relativt små administrationsomkostninger, men der er stadig muligheder for forbedringer. Stort udbud af service De fire største byer i kommunen har en lang række servicefunktioner, som bidrager til et højt serviceniveau for borgerne. Det er for eksempel ungdoms- og voksenuddannelser, politi, sygehus, detailhandel og serviceerhverv. Mariagerfjord Kommune vil sikre serviceniveauet ved at fastholde og udvikle servicefunktionerne i de fire hovedbyer, så de kan være leverandører af service til hele kommunen. Det kommunale bymønster skal derfor understøttes og byernes forskellige roller skal bruges aktivt i planlægningen. Valgmuligheder og ansvar Udviklingen går mod et større ønske om flere valgmuligheder mellem forskellige service- og omsorgstilbud og mere medindflydelse for borgerne. Mariagerfjord Kommune har indført Dialog og Aftalestyring. Det betyder, at der indgås rammeaftaler mellem kommunen og den enkelte institution eller skole. De enkelte ledelser og brugerbestyrelser har så selv ansvaret for at administrere og udfylde rammerne, hvilket resulterer i en høj grad af lokal indflydelse og ansvar. Målet er højere kvalitet med en større grad af mangfoldighed. Den kommunale service skal indfri brugernes krav og forventninger og samtidig være økonomisk velfungerende. 28

24 STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Dagtilbud Begrebet dagtilbud dækker over de forskellige pasningstilbud til de 0-6 årige børn. Ud over den kommunale sundhedsplejerske er dagtilbudene et af de første kommunale servicetilbud, som forældre møder. Kvaliteten af pasningstilbudene til de yngste er derfor afgørende for, hvor attraktiv Mariagerfjord Kommune er for småbørnsfamiler. For at sikre en høj kvalitet, er der fokus på fire centrale aspekter i dagtilbudene: bæredygtighed, nærhed, helhed og sammenhæng samt kvalitet. Mariagerfjord Kommune vil i øvrigt fastholde pasningsgarantien. Folkeskolen Der er generelt fokus på kvaliteten af folkeskolen og der er ingen tvivl om, at kvaliteten af kommunens folkeskole er afgørende for kommunens attraktion for børnefamiler. Mariagerfjord Kommune har vedtaget en ny skolestruktur, som bliver indført i de kommende år. Den nye skolestruktur er tilpasset det faldende børnetal og der fokuseres på at opnå et højt fagligt niveau sammen med en økonomisk robust drift. For at højne kvaliteten af folkeskolen skal der udarbejdes konkrete mål for elevernes udbytte af undervisningen. Udvikling af alménområdet For at opnå en social og økonomisk bæredygtig udvikling skal alménområdet indenfor dagtilbudene og folkeskolen udvikles, så det i højere grad kan rumme de udsatte børn og unge, der i dag er omfattet af det specialiserede socialområde. De økonomiske ressourcer anvendes i større grad på dette område, hvilket betyder, at skoler og dagtilbud i alménområdet kommer under økonomisk pres, fordi kommunen har et begrænset økonomisk råderum. Det medfører endnu større søgning om midler til de svageste børn og unge og en uhensigtsmæssig spiral er skabt. Der er derfor igangsat en samlet indsats for at vende udviklingen. Målet er mere åbenhed og medinddragelse af de berørte forældre. Det skal samtidig sikres, at social isolation forebygges. Der er opstillet et mål om, at 15% færre elever udskilles til specialområdet over en 5 årige periode. Lev hele livet i Mariagerfjord Kommune Hvis der opstår særlige behov i løbet af livet, vil Mariagerfjord Kommune kunne tilbyde kvalificerede servicetilbud. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv for borgere med særlige behov. Det kan for eksempel være handicappede og ældre, men også udsatte børn og unge eller misbrugere. De overordnede mål er at tilbyde engageret og inddragende pleje og omsorg med baggrund i velfungerende arbejdspladser med en høj faglig standard. Tilgængelighed, inklusion, rummelighed og trivsel skal sikres og social isolation forebygges. Mariagerfjord Kommune vil løbende udvikle de eksisterende tilbud og vurdere behovet for nye. Understøtte en social og økonomisk bæredygtig udvikling inden for kommunens servicesektor, ved hensigtsmæssig placering af service og omsorgstilbud. Indarbejde Service & Omsorg som et tema i kommuneplanens hovedstruktur. Eksempler på eksisterende tiltag: Mariagerfjord Kommune har en børnepolitik, der er grundlaget for al indsats på børneområdet og fastlægger værdigrundlaget bag kommunens børnesyn. Dagtilbudspolitik, der beskriver hvilke fokusområder, der arbejdes med og hvilke områder, der fremover ønskes styrket i pasningstilbudende for de 0-6 årige. Mariagerfjord Kommune har en familiepolitik, der skal udvikle samarbejdet med udsatte familier, så de selv kan skabe bæredygtige og udviklende relationer. Handicappolitik, der skal sikre samarbejdet med borgere med handicap og forbedre den daglige opgaveløsning Mariagerfjord Kommune har en frivillighedspolitik, der understøtter det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til den kommunale forvaltning. Misbrugspolitik (godkendt i Byrådet den 28. april 2011). Ungdomspolitik (vedtages i maj 2011). Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en undervisningspolitik for folkeskolen. Øget fokus på inddragelse af pårørende og frivillige. Mariagerfjord Kommune vil arbejde med afbureaukratisering af sundheds- og omsorgsområdet. Mariagerfjord Kommune vil opbygge kommunale misbrugstilbud. Mariagerfjord Kommune vil afdække behovet for etablering af sundhedshuse. Mariagerfjord Kommune vil afdække det fremtidigt behov for handicap-, pleje- og demensboliger. Etablering af kommunalt genoptræningscenter i Hadsund Implementering af eksisterende hjerte-kar og KOL-projekt. Mariagerfjord Kommune vil arbejde med etablering af gæstedagplejehuse, hvor det er rentabelt. Fakta: En analyse fra firmaet Deloitte viser, at Mariagerfjord Kommune har en effektiv administration og er blandt de kommuner i Danmark med det laveste administrative udgiftsniveau. Analysen viser, at Mariagerfjord Kommune bruger administrative medarbejdere pr indbyggere. De mest effektive kommuner i undersøgelsen bruger medarbejdere og de mindst effektive kommuner bruger medarbejdere. 29

25 Viden & Innovation I det globaliserede videnssamfund er innovationsevne, kreativitet og evnen til at tilegne sig ny viden grundlæggende egenskaber for at kunne begå sig. Mariagerfjord Kommune er allerede placeret blandt de bedste danske kommuner, når det handler om at skabe innovation i de eksisterende virksomheder og inden for nye sektorer. Den position skal fastholdes og styrkes. POLITIK Vi forventer, at borgere i Mariagerfjord Kommune dygtiggør sig hele livet Vi vil fremme det internationale udsyn Vi vil højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen og nå statens 95%-mål Vi vil arbejde for et sammenhængende uddannelsesforløb Vi stiller ungdomsuddannelsesgaranti Vi vil fremme privat og kommunal innovation Vi vil arbejde for en højere grad af videndeling Vi vil udnytte viden og forskning fra universiteterne i Aalborg og Aarhus Vi vil tiltrække og fastholde innovative, kreative, uddannede og iværksættende personer Vi vil at styrke de eksisterende videnmiljøer og udvikle nye Vi vil fortsat sikre gode bymæssige rammer for udvikling af byernes undervisnings- og forskningsmiljøer og virksomheder Det globale videnssamfund Viden og Innovation er blevet en hård valuta på det globale marked. Globaliseringen har betydet, at der er sket en udflytning af produktionsopgaver til lavtlønslande. Danmark har mistet mange af de traditionelle produktionserhverv, men deltager til gengæld aktivt i den internationale arbejdsdeling og udvikling af ny viden og teknologi. Mariagerfjord Kommune vil fremme det internationale udsyn. Innovation, samarbejdsevne og udvikling af kreative kompetencer, samt internationalisering skal derfor være en integreret del af undervisningen på alle klassetrin i folkeskolen. Højere uddannelsesniveau Det er vigtigt at højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen, for at kunne spille den rigtige rolle i det globale vidensamfund. Mariagerfjord Kommune vil derfor arbejde for at nå det statslige mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal færdiggøre en ungdomsuddannelse i år Mariagerfjord Kommune skal være kendt som en uddannelseskommune i stedet for udkantskommune. Den seneste opgørelse fra Skolerådet viser, at 76% når målet på nuværende tidspunkt i Mariagerfjord Kommune. Undersøgelsen viser samtidigt, at Mariagerfjord Kommune er blandt de 10 bedste kommuner i Danmark. Selvom der er langt til det endelige mål, er der alligevel grund til optimisme. Størrelsen af Mariagerfjord Kommune danner grundlag for et bredt udbud af ungdomsuddannelser, hvilket er et vigtigt udgangspunkt for at nå målsætningen. Men der er behov for en samlet indsats for at nå målet. Samlet udannelsesforløb I Mariagerfjord Kommunen skal uddannelse ses som et samlet forløb. Fra pasningen i dagtilbudene, over folkeskolen og ungdomsuddannelserne til arbejdsliv eller videregående uddannelser samt efteruddannnelser. Mariagerfjord Kommune vil arbejde målrettet med elevernes uddannelsesparathed ved hjælp af forskellige tiltag i folkeskolens overbygning. Samtidigt skal samarbejdet med Ungdommens Udannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne styrkes, så alle sikres en god overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Mariagerfjord Kommune vil helt konkret stille en ungdomsudannelsesgaranti, der betyder, at alle får tilbudt mindst én relevant ungdomsuddannelse. Der skal samtidig gøres en indsats for at lette overgangen fra eventuel ledighed til uddannelse og der skal være fokus på at nedbringe frafaldsprocenterne i 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Innovation Mariagerfjord Kommune vil forsat fremme innovation og kreativitet. Både ved nye tiltag, men også ved synliggørelse af eksisterende initiativer og tiltag. Kommunen er allerede blandt de bedste, når det handler om at skabe innovation i de eksisterende virksomheder og inden for nye sektorer. Kommunens erhvervspolitik- og strategi har allerede et særligt fokus på innovation og iværksætteri, og der er igangsat en lang række initiativer for at forsætte den gode udvikling. Samarbejdet mellem kommunen, andre myndigheder og virksomhederne skal styrkes for at fremme innovation. Staten har for eksempel sat særlig fokus på, at kommuner, regioner og erhvervslivet skal samarbejde, så virksomhederne kan sælge ydelser på for eksempel ældre- og handicapområdet i Danmark og udlandet. 30

26 Kommunal innovation Det er samtidigt væsentligt, at kommunen selv arbejder med innovation i hverdagen ved opgaveløsninger og udvikling af organisationen. Som et oplagt eksempel kan nævnes begrebet Anvendt Borgernær Teknologi. Staten har i den forbindelse oprettet en fond til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi i den offentlige sektor. Der er afsat i alt 3 milliarder i perioden fra 2009 til Målet er at afprøve og udbrede ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der kan aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg. Videndeling Innovation er helt afhængige af videndeling. Udvikling handler i høj grad om at udnytte den viden, der allerede findes og kombinere den på nye måder. Delingen skal ske mellem offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, men også virksomheder i mellem. Selv konkurrerende virksomheder har fordel af at dele viden. Erfaring viser, at innovationsevnen er høj, hvor der sker en ukritisk videndeling og videnspredning. Et oplagt eksempel er Silicon Valley i USA, der rummer en stor koncentration af IT-virksomheder. Mellem to universiteter Mariagerfjord Kommunes attraktive beliggenhed skal udnyttes til at inddrage viden og forskning fra universiteterne i Aalborg og Aarhus, som udgør de bedste videnmiljøer i Vestdanmark. Mariagerjord Kommune vil derfor arbejde for, at samarbejdet mellem universiteterne og virksomhederne i kommunen styrkes. Der er i den sammenhæng indgået en aftale om vidensamarbejde mellem kommunen, erhvervsrådet og Aalborg Universitet. Kommunen arbejder for en lignende aftale med andre universiteter. Mariagerfjord Kommune vil samtidigt arbejde for etablering af lokale afdelinger af universiteterne med forskning og testfaciliteter i sammenhæng med de særlige ekspertiser, der er samlet omkring virksomhederne i kommunen. Derudover skal der arbejdes for etablering af flere praktikpladser for studerende. Tiltrække og fastholde viden Mariagerfjord Kommune vil tiltrække og fastholde innovative, kreative, uddannede og iværksættende personer. Videnmiljøerne omkring de eksisterende virksomheder er vigtig attraktion for at tiltrække og fastholde denne målgruppe. Der er over en årrække opbygget en anerkendt og stærk position inden for energiområdet, herunder særligt vedrørende brintteknologi. Men kommunen har også stærke virksomheder inden for andre brancher, som for eksempel clean tech, medicoindustri og intelligent logistik, der i høj grad er en del af innovations- og vidensmiljøet i kommunen. Gode fysiske rammer Mariagerfjord Kommune vil forsat sikre gode bymæssige rammer for udvikling af byernes undervisnings- og forskningsmiljøer og virksomheder. Som eksempel kan de bynære havnearealer danne en attraktiv ramme for fremtidig, videnstung erhvervsudvikling. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre gode bymæssige rammer for udvikling af byernes undervisnings- og forskningsmiljøer og virksomheder Indarbejde Viden & Innovation som et tema i kommuneplanens hovedstruktur Eksempler på eksisterende tiltag: Kommunal erhvervspolitik med fokus på innovation og iværksætteri Erhvervsrådets strategi om Innovation og vidensbaseret forretningsudvikling Aftale om vidensamarbejde mellem Mariagerfjord Kommunen, erhvervsrådet og Aalborg Universitet. Etablering af flere lokale/regionale netværk Etablering af Kom i gang lokaler Regionalt projekt for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft Innovation som studiefag på Tradium Innovationselevatoren Tradiumprojekt om vejen fra grundskole til uddannelse og erhvervsliv Etablering af HTX i samarbejde mellem gymnasium og Tech College Talent-uger på Mariagerfjord Gymnasium om science og sprog for afgangselever fra kommunens afleverende skoler Samarbejde mellem gymnasium, Spacecom, Cintex og Gasmuseet med flere Fremtidige tiltag: Videreførelse af Science Kommune projekt. Projekt med risikovillig lånekapital til iværksættere og tilflyttende virksomheder. Nyt netværk med fokus på Medico-industrien. Aftaler om vidensamarbejde med andre universiteter. Ansøgning om nyt regionalt innovationsprojekt på Mariagerfjord Gymnasium. Ny HTX-studieretning om innovation fra Fakta: Mariagerfjord Kommune er Science kommune. Det betyder, at folkeskolerne i kommunen sætter fokus på den praktiske anvendelse af de naturvidenskabelige fag i samarbejde med lokale virksomheder. Projektet skal give eleverne lyst til at uddanne sig inden for de brancher, som er en vigtig del af fremtiden. Science Kommune projekt, hvor folkeskolen sætter fokus på den praktiske anvendelse af de naturvidenskabelige fag i samarbejde med lokale virksomheder. 31

27 Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Mariagerfjord er allerede placeret blandt de bedste danske kommuner, når det handler om iværksætteri og vækst for iværksættere. Mariagerfjord Kommune vil fortsat være kendt for et godt handelsliv og en robust erhvervsstruktur med sunde virksomheder inden for de klassiske erhvervssektorer som landbrug, fødevarer, byggeri, automation/ventilation samt underleverandørvirksomhed. Kommunen vil samtidig fortsætte den lovende udvikling af nye arbejdspladser inden for mere videnstunge sektorer, for eksempel energi og clean tech-området samt inden for medico, turisme/oplevelses-økonomi og forretningsservice. POLITIK Vi vil fortsat være kendt for et godt handelsliv og en robust erhvervsstruktur med sunde virksomheder Vi vil bestræbe os på at være blandt de allerbedste til at skabe udvikling og fremme innovation Vi vil fastholde detailhandelsstrukturen fra Kommuneplan for derved at understøtte bystrukturen og bymiljøet Vi vil sikre de bedst mulige rammebetingelser for iværksættere og eksisterende virksomheder Vi vil fremme initiativer, der stimulerer og støtter lokal beskæftigelse og nye virksomheder Vi vil udvikle tværsektorielle og bæredygtige visioner for arbejdsmarkeds,- uddannelses-, detailhandels- og erhvervsområdet Vi vil understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Vi vil understøtte tilbud til såvel ledige som sygemeldte Detailhandel Detailhandlen er en vigtig del af bylivet og byernes tiltrækningskraft og udgør samtidig en væsentlig del af byernes erhvervsliv og arbejdspladser. Der skal være mulighed for omdannelse og fornyelse, der sikrer, at kommunen kan byde på en detailhandel der ikke fastholdes i forældede former. Der ønskes til stadighed en form og placering, der understøtter bystrukturen og bymiljøerne og samtidig begrænser bilafhængighed. Mariagerfjord Kommune vil derfor fastholde detailhandels struk turen fra Kommuneplan Det er byrådets ønske at fremme et varieret butiksudbud i Hobro, Hadsund, Mariager og Arden. Målet er endvidere, at detailhandlen ikke udelukkende koncentreres i få store byer, idet en lokal detailhandelsforsyning er afgørende for at kunne fastholde en befolkning, også i de mindre byer, og dermed muligheden for stadig udvikling i hele kommunen. Erhvervsliv Byrådet i Mariagerfjord Kommune vil arbejde for, at erhvervslivet i kommunen har gode betingelser for vækst og udvikling. Kommunen vil for eksempel prioritere at kunne tilbyde erhvervsgrunde i alle størrelser og prisklasser samt bestræbe sig på altid at have erhvervsgrunde klar til salg. Kommunens planlægning af infrastruktur, erhvervsog boligarealer skal fortsat være på forkant med udviklingen. Kommunen vil endvidere formidle de nye lempede regler for udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, som er etableret i tidligere landbrugsbygninger i landzone. Ovennævnte elementer er afgørende for områdets erhvervsmæssige effektivitet og attraktivitet som bosætningsområde for fremtidige iværksættere og medarbejdere. Iværksætteri Det skal være let og attraktivt at være iværksætter i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune arbejder derfor sammen med Mariagerfjord Erhvervsråd for at sikre de bedst mulige rammebetingelser for iværksættere og allerede etablerede virksomheder. Mariagerfjord Erhvervsråd yder iværksættere og virksomheder gratis og fortrolig rådgivning. Mariagerfjord Erhvervsråd varetager endvidere den konkrete vejledning, rådgivning og sparring i forhold til iværksættere. Det er kommunens intention at støtte initiativer, som i relation til kommunal opgavevaretagelse, kan bane vejen for etablering af nye virksomheder. Under mottoet no wrong dor vil vi have fokus på løsninger, og vores sagsbehandling er først slut, når den enkelte virksomhed har fået vejledning om acceptable og realiserbare løsninger. Desuden vil vi have særlig fokus på at imødekomme forespørgsler fra potentielle tilflyttervirksomheder. Beskæftigelse Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2009 viser, at arbejdsstyrken i Mariagerfjord Kommune er på personer samt at personer hver dag pendler ud af kommunen for at arbejde, mens personer pendler ind. Af arbejdsstyrken er ca personer tilknyttet jobcentret mens ca. 700 personer er henholdsvis sygemeldt eller afventer afgørelse på pensionssag.

28 Mariagerfjord Kommune har vedtaget en arbejdsmarkedspolitik der skal bidrage til et effektivt og velfungerende arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsområdet servicerer kommunens borgere med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov samt i en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er endvidere fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for, så de - også i fremtiden - kan udvikle sig og skabe attraktive arbejdspladser. Attraktive arbejdspladser findes på virksomheder, som formår at skabe tryghed blandt medarbejderne. Realiseringen af visionen om at Mariagerfjord skal være et attraktivt sted at arbejde skal ske i et samarbejde mellem kommunen og samarbejdspartnerne på arbejdsmarkedsområdet. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Indeholde detailhandelsplanlægning med henblik på styrkelse af bycentrene i Mariagerfjord Kommune som handelscentre i Himmerland. Støtte en erhvervsudvikling med fokus på det kreative, vedvarende og oplevelsesøkonomien ved at udlægge attraktive erhvervsarealer for denne type virksomheder. Fastholde differentierede erhvervsområder med hver sine kendetegn og fordele, der kan danne udgangspunkt for mindre klynger af bestemte typer virksomheder. Arbejde med differentierede kommuneplanrammer for erhvervsområder. Fortsat lokalisere tung og trafikintensivt erhverv hensigtsmæssigt i forhold til boliger og med tilknytning til det overordnede trafiknet. Lokalisere persontrafikintensivt erhverv hensigtsmæssigt i forhold til bynærhed og offentlig transport. Eksempler på eksisterende tiltag: Mariagerfjord Erhvervspolitik og strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunen og erhvervsrådet. Mariagerfjord Turistpolitik og strategi er under udarbejdelse i et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Turistråd. Mariagerfjord Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Mariagerfjord Kommunes Beskæftigelsesplan 2011 Analyse af detailhandlen i Hobro - marts 2009 Midtbyplan for Hobro - juli Midtbyplan for Arden - juni Lokalplan C.01.04, Område til centerformål, boliger og detailhandel på havnen i Hadsund - juni Lokalplan 20 / 2009 Fruensgaard Plads i Mariager - april Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en udstykningspolitik, med henblik på at kunne virkeliggøre kommunens målsætning om at udvikle fokuserede, differentierede erhvervsområder. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Mariagerfjord Kommune vil understøtte opkvalificering af arbejdskraften. Afholdelse af årligt dialogmøde med fokus på samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune, Erhvervsrådet og handelsstandsforeningerne i kommunen. Fakta: Det danske samfund er inde i en udvikling, hvor produktion af varer får mindre betydning til fordel for produktion af viden og information. På grund af øget fritid og økonomisk råderum, er behovet for oplevelser og rekreative muligheder stigende. Udviklingen i beskæftigelsen og virksomheder i Mariagerfjord har naturligt været påvirket af den generelle samfundsudvikling, og økonomiske afmatning. Således er antallet af beskæftigede i Mariagerfjord inden for fremstilling faldet med ca. en tredjedel i de sidste 10 år. Mariagerfjord Kommune har en aktive medspiller i Vækstforum Nordjylland. Vækstforum er et samlet forum for regional erhvervsudvikling. Mariagerfjord Erhvervsråd med mere end 450 medlemmer, hører til blandt landets største erhvervsråd. Rådet spiller en vigtig rolle i den praktiske udmøntning af kommunens erhvervspolitik. Hobro Handelsstandsforening, Hadsund Handel, Handelsstandsforeningen for Mariager og Omegn og Arden Handelsstandsforening er vigtige aktører i forbindelse med fastholdelse og udvikling af kommunens detailhandel. Jobcenter Mariagerfjord betjener både forsikrede og ikke forsikrede ledige borgere, sygemeldte borgere, handicappede borgere med videre samt kommunens virksomheder, som kan få hjælp til at rekruttere arbejdskraft. Jobcenteret omfatter også en jobbutik, hvor borger kan få vejledning til at komme i arbejde. Mariagerfjord står stærkt inden for faggrupperne undervisning og sociale institutioner, hvilket især knytter sig til kommunens mange erhvervsskoler og sociale institutioner. Erfaringen viser, at en forbedret infrastruktur mellem to byer vil forstærke erhvervsudviklingen i den største by, med mindre der sættes fokus på at styrke den mindste by som erhvervs- og/eller uddannelsesby. Fremtidige tiltag: 33

29 Dialog & Borger Inddragelse - en vigtig investering Mariagerfjord Kommune vil være kendt som en kommune med fokus på nærdemokrati, åben og respektfuld dialog med borgerne og god og effektiv borgerbehandling. Borgere, organisationer og virksomheder i Mariagerfjord skal som medborgere inviteres til aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. De skal opleve, at de har mulighed for at få indflydelse på deres hverdag, og at det politiske og administrative system ikke er dem fremmed. POLITIK Vi vil styrke det aktive medborgerskab og fremme forståelsen for nærdemokratiet Vi vil tage aktivt stilling til omfanget af borgerinddragelsen i startfasen af ethvert større projekt Vi vil arbejde bevidst med vores valg af inddragelsesprocesser og inddragelsesmetoder Vi vil arbejde for et tæt samspil mellem borgere, politikere og forvaltning og fastholde og udvikle samarbejdet med råd, nævn, foreninger og organisationer Vi vil indbyde alle borgere i kommunen til at deltage aktivt i arbejdet for en positiv lokal udvikling Vi vil arbejde for at kommunens borgerbehandling udvikles i dialog med borgerne Vi vi arbejde for at kommunens kommunikation opleves troværdig, professionel og respektfuld Som byrådspolitikere er det vores opgave, at varetage almenvellets bedste, og vi kan derfor ikke altid tilgodese særinteresser. Det er vores opgave, i vores politiske arbejde, at varetage både borgernes, organisationernes og virksomhedernes interesser, ud fra et helhedspræget hensyn til fælles bedste, og det, i et langsigtet og bæredygtigt udviklingsperspektiv. Kun herved kan Mariagerfjord Kommune forblive et attraktivt sted, at både bo, leve og arbejde for nuværende og kommende generationer. Dette betyder ikke, at vi ikke gerne vil høre på hvad kommunens borgere, organisationer og virksomheder har at sige - tværtimod! Arbejdet for fælles bedste går netop gennem klar besked, åben dialog og konstruktiv ytringsfrihed. I Mariagerfjord Kommune ser vi inddragelsen af borgerne, som en vigtig investering i kommunens tiltrækningsevne. Gennem åbne inddragelsesprocesser, og direkte dialog ønsker vi at skabe tilfredse borgere, der kan virke som aktive ambassadører for bosætning i kommunen. For borgerne er det vigtigt, at de oplever at de bliver inddraget og hørt. Derfor vil kommunen fremadrettet tage aktivt stilling til omfanget af borgerinddragelsen i startfasen af ethvert større projekt, og gå i dialog med borgerne tidligt i de større beslutningsprocesser. Målet er, at borgerne oplever en høj grad af lydhørhed fra både politikere og kommunens medarbejdere, så de føler at de har indflydelse på spørgsmål af betydning for deres dagligdag. Udvikling af borgerinddragelsesprocesserne Det nærdemokratiarbejde, der er i gang i kommunens mange råd, nævn og lokalforeninger m.m., skal fortsat fremme en løbende og direkte dialog mellem politikere og borgere. Men ikke alle borgere ønsker at deltage i de politiske beslutningsprocesser, via traditionelle inddragelsesmetoder som for eksempel partimedlemskab og høringer. Derfor vil Mariagerfjord Kommune fremme nye inddragelsesmetoder og inddragelsesprocesser der kan aktivere en bredere del af befolkningen. Borgerdreven innovation Borgernes oplevede kontakt med Kommunen, spiller en vigtig rolle i Kommunens arbejde med at fastholde og tiltrække nye borgere. Borgere, foreninger og erhverv er ikke eksperter i offentlig service, men de er eksperter i, hvordan de oplever den offentlige service, og hvilken forskel den gør for netop dem. Derfor vil Mariagerfjord i stigende grad samarbejede med borgerne om udviklingen af deres oplevelse af Kommunens velfærdsydelser. Mange borgere i Mariagerfjord Kommune vil gerne inddrages i kommunens arbejde, og stiller gerne deres viden til rådighed. Dette er positivt, da det kan øge kommunens vidensniveau og forståelse for lokale forhold. Herved kan inddragelsen af borgerne bidrage til bedre opgaveprioritering, og fremme af helhedsorienterede og innovative løsninger på fremtidens udfordringer. Fokus på medborgerskab Medborgerskab skal på dagsordenen i Mariagerfjord Kommune. I takt med, at økonomien bliver mere klemt, er der behov for, at borgerne i stigende grad tager ansvar som medborgere og viser medansvar for eget liv, for pårørende 34 Dialog & Borger

30 Eksempler på eksisterende tiltag: og for det lokalsamfund de er en del af. Gennem inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne ønske vi at fremme medborgerskabet og øge borgernes ejerskab, ansvarsfølelse og engagement i lokalområdernes og kommunens udvikling. Samtidig ønsker vi gennem gensidig respekt og åben dialog mellem politikere, forvaltning og borgere at fremme forståelsen for nærdemokratiet, skabe fælles normer og øge tilliden til de demokratiske beslutningsprocesser i Mariagerfjord Kommune. Det er vores håb at inddragelsen vil fremme borgernes motivation og oppakning til beslutningerne, og mobilisere frivillige ressourcer gennem lokalt engagement. God og effektiv borgerbehandling For at opnå den bedste og mest effektive behandling af borgernes henvendelser, er det vigtigt at borgerne i fremtiden udviser hensyn, og benytter sig af kommunens digitale selvbetjeningsløsninger. Derfor vil Mariagerfjord Kommune arbejde aktivt for at borgere, organisationer og virksomheder, i stigende grad, anvender kommunens digitale services, som deres naturlige førstevalg ved henvendelser til kommunens administration. Herved kan de borgere, der har særligt behov for personlig betjening blive serviceret bedre. Mariagerford Kommune vil endvidere arbejde for en bedre telefonisk betjening, der kan fremme borgernes serviceoplevelse. Troværdig, professionel og respektfuld kommunikation I Mariagerfjord Kommune arbejder vi for at vores kommunikation opleves åben, troværdig, professionel og respektfuld. Vi vil som afsender sikre, at vores informationer har en høj kvalitet, er målrettede, let tilgængelige og præsenteres i en form der er klar, enkel og letforståelig. Mariagerfjord Kommune vil endvidere fremme et ensartet layout, der sikre at information fra kommunen er let genkendelig for borgerne. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Være et politisk prioriteringsværktøj og et væsentligt administrativt prioriterings- og administrationsgrundlag. Være et klart signal til borgerne om, hvor vi er på vej hen, og hvad politikerne vil gøre for at nå derhen. Være retningsgivende for, hvad der kan og skal ske i den enkelte borgers nærområde, og på den enkelte ejendom i forhold til borgerens hverdagsliv, trivsel og investeringer. Være klar, enkel og letforståelig for alle parter. Inddrage borgere, organisationer, virksomheder og andre interessenter i udarbejdelsen af planen. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en Kommunikationspolitik der skal fremme troværdig, professionel og respektfuld kommunikation fra kommunen. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet standarder for sagsbehandlingen, der skal sikre borgerne en god og effektiv service. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en ny hjemmeside, der giver borgerne gode muligheder for selvbetjening, og gør det nemmere for borgerne at kontakte og finde oplysninger fra kommunen. Mariagerfjord Kommune går løbende i dialog med borgerne og arbejder med borgerinddragelse i forbindelse med en række tiltag. Som eksempel kan nævnes Mariagerfjord Kommunens Landdistriktspolitik 2011 og Ungdomspolitik Mariagerfjord Kommune har udarbejdet en Designguide for trygsager og skiltning der skal sikre klar og genkendelig kommunikation fra kommunen til borgerne. Fremtidige tiltag: Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en Borgerinddragelsesstrategi, der skal skabe rammerne for en løbende dialog imellem kommunen og borgerne. Mariagerfjord Kommune vil afprøve nye borgerinddragelsesmetoder og gennemføre aktive og kreative borgerinddragelsesprocesser. Mariagerfjord Kommune vil oprette fysiske såvel som digitale borgerrum, der kan fungere som udstillings- og dialogfora for kommunens mange politikker og udviklingsprojekter. Mariagerfjord Kommune vil have fokus på udviklingen af den digitale kontakt mellem borgeren og kommunen gemmen videreudvikling af kommunens hjemmeside og digitale selvbetjeningsløsninger. Mariagerfjord Kommune vil udvikle kommunens borgerservice med fokus på brugerinddragelse, brugeroplevelse, effektivisering og digitalisering. Mariagerfjord Kommune vil udarbejde en kanalstrategi for kommunen, der skal sikre en enklere indgang forborgere og virksomheder til kommunen. Mariagerfjord Kommune vil, på sigt, gøre kommunens Kommuneplan digtial. Fakta: I Mariagerfjord Kommune har vi en lang række aktive råd og nævn med indflydelse på beslutningsprocesserne. Som eksempel kan nævnens: Seniorrådet, Ungdomsrådet, Handicaprådet, Idrætsrådet, Integrationsrådet, Landdistriktsrådet og Grønt Råd. Mariagerfjords Kommunevåben er tegnet af grafikeren Leo Griffen. Våbnet er udformet som et blåt skjold med fire hvide bånd. Båndene er to og to indrettet i hinanden som et knob, der kan symbolisere samarbejde, men også ses i vikingernes udsmykning. Knobet kan desuden relateres til det maritime miljø ved fjorden. Dialog & Borger 35