Mariagerfjord. Strategi. Kommuneplanstrategi & Agenda 21 Strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mariagerfjord. Strategi. Kommuneplanstrategi & Agenda 21 Strategi"

Transkript

1 Mariagerfjord 2011 Strategi Kommuneplanstrategi & Agenda 21 Strategi

2 Udgivet af Mariagerfjord Kommune 2011 Layout og Foto Mariagerfjord Kommune Trykt hos Reklamehuset Oplag 300 stk. 2

3 er det nye grundlag for en strategisk tilgang til den fremtidige planlægning og udvikling af vores kommune. Strategien beskriver en lang række indsatsområder, der vil få betydning for indholdet og prioriteringerne i såvel den kommende kommuneplan som i kommunes øvrige arbejde. tager afsæt i vores vision for kommunen, nemlig: at der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde For at realisere visionen vil vi i denne plan-periode fokusere på øget bosætning. Vi vil gerne både fastholde vores eksisterende borgere og tiltrække nye borgere. Øget befolkningstal er nemlig afgørende for Mariagerfjord Kommunes fremtidige økonomiske vækst. Og en robust økonomi er nødvendig for, at vi fortsat kan fastholde og udvikle den kommunale service. er vores planstrategi, men det er samtidig vores strategi for lokal Agenda 21, der handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. Vi synes, at det er naturligt at koble planstrategien og lokal Agenda 21-strategien sammen, da de overordnede mål og emner i vid udstrækning er ens. Bæredygtighedstanken er derfor indarbejdet i strategiens 12 temaer og tanken er en grundlæggende forudsætning for den samlede strategi. er resultatet af en lang proces med mange involverede parter og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som har bidraget til udarbejdelsen. Nu gælder det om at omsætte til konkrete handlinger, der gør en forskel for både gamle og nye borgere i Mariagerfjord Kommune. Det bliver en spændende og vidtrækkende opgave, som vi glæder os til at tage fat på, På Byrådets vegne Hans Christian Maarup Borgmester

4 Anemoner i Hobro Østerskov 4

5 Indhold Fra vision til virkelighed... 6 Bosætning... 8 Bæredygtighed...10 Strategitemaer Bymønster & Byudvikling Bolig & Bymiljø Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima...18 Natur & Miljø Det åbne land Kultur & Oplevelse Sundhed & Trivsel Service & Omsorg Viden & Innovation Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Dialog & Borgerinddragelse Siden sidste kommuneplanrevison Revision af kommuneplan... 38

6 Fra vision - til virkelighed - en handlingsorienteret og fokuseret strategi Hovedformålet med Planstrategi 2007 var at skabe et stærkt fundament for én samlet kommuneplan for hele Mariagerfjord Kommune. Dette er nu lykkes og med Kommuneplan har Mariagerfjord et stærkt plangrundlag for kommunens videre udvikling. Kommuneplanen fra 2009 fokuserer udelukkende på den fysiske planlægning. Med lægges der nu op til en mere strategisk og målrettet udvikling af Mariagerfjord Kommune. Strategien danner således grundlaget for en mere strategisk kommuneplan, der rækker ud over den traditionelle fysiske planlægning. Mariagerfjord Stratetgi 2011 konkretiserer samtidig visionen for kommunen og gør den handlingsorienteret. Planstrategi og Agenda 21- strategi i ét er foruden kommunens planstrategi, Byrådets strategi for lokal Agenda 21, som handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. kan derfor ses som en samlet plan for allerede igangværende og nye lokale tiltag til fremme af en fokuseret, bæredygtig udvikling. Visionen for kommunen Lige som Planstrategi 2007 tager afsæt i Byrådets vision for Mariagerfjord, der siger: at der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde Bosætning: Et tværgående fokusområde har særligt fokus på en af Mariagerfjord Kommunes Detatilhandel, Erhverv & Beskæftigelse Viden & Innovation Service & Omsorg Sundhed & Trivsel Dialog & Borger ARBEJDE Kultur, Fritid & Oplevelse langsigtede udfordringer: Bosætning. Bosætning hænger naturligt sammen med erhvervsudvikling, uddannelse, kultur osv. Men grundtanken er, at en øget bosætning fremmer forudsætningene for en positiv udvikling af det andet. Derfor sætter Mariagerfjord Kommune særligt fokus på bosætning med Mariagerfjord Strategi Det betyder, at politikker og strategier i denne byrådsperiode skal medvirke til at øge bosætningen i Mariagerfjord Kommune. 12 temaer fokuserer på helhedssyn, tværsektoriel tænkning og styrkelse af det langsigtede strategiske perspektiv. For at komme fra vision til handling er der udvalgt 12 temaer med afsæt i kommunens vision. De 12 temaer i dækker samlet set hele den kommunale Byudvikling & Bymønster BO LEVE Det åbne land Natur & Miljø Bolig & Bymiljø Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima opgaveportefølje fra den fysiske planlægning til de mere bløde emner som for eksempel sundhed og omsorg. De 12 temaer er: Bymønster & Byudvikling Boliger & Bymiljø Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima Natur & miljø Det åbne land Kultur, Fritid & Oplevelse Sundhed & Trivsel Service & Omsorg Viden & Innovation Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Dialog & Borger Til hvert tema er der udarbejdet en række overordnede politikker og strategier, der er styrende for kommunens arbejde. 6

7 Temapolitik Politikkerne til hvert af de 12 teamer tager afsæt i visionen for Mariagerfjord Kommune med fokus på bosætning og bæredygtighed. Temapolitikkerne er derfor formuleret så overordnet, at de dækker hele temaet og rækker ud over de enkelte fagområder. Formålet er at skabe synergieffekt, vidensdeling og ikke mindst god sagsbehandling, der går på tværs af faglige skel i den kommunale forvaltning og som fremmer optimale og realiserbare løsninger. Temapolitikkerne er formuleret så kort og overskueligt, at de kan bruges i praksis i forbindelse med alle beslutninger. Det vil sige, at hver beslutning inden for et givent tema i strategien, skal forholdes til de relevante temapolitikker i Mariagerfjord Strategi Temapolitikkerne kan naturligvis ikke både være overordnede og indeholde udførlige beskrivelser af de praktiske veje til at nå målene. Derfor indeholder temapolitikkerne ikke detaljerede beskrivelser af faglige overvejelser, arbejdsgange eller organisering. Sammenfatning: Temapolitikkerne er de helt overordnede principper og målsætninger, som er retningsgivende for kommunens aktiviteter. Temapolitikkerne indeholder ingen handlingsanvisninger. Temapolitikkerne er alene formuleret som mål og/eller principper. Temastrategi Strategierne til hvert af de 12 temaer i anviser vejene til at nå temapolitikkernes mål i praksis. Temastrategierne er dermed helt nødvendige for, at de enkelte temapolitikker bliver realiseret. Der er derfor udarbejdet en række temastrategier for hvert af de 12 temaer i. Disse temastrategier skal sikre, at målene bliver realiseret. Under hvert tema i Mariagerfjord Strategi 2011 er der opstillet en række konkrete, strategiske virkemidler til at understøtte den førte politik. Det være sig eksisterende, såvel som fremtidige politikker og strategier, planer og samarbejder samt konkrete organisatoriske tiltag. Derfor skal kommuneplan Den kommende Kommuneplan er et vigtigt redskab i realiseringen af kommunens vision og. Derfor indeholder hvert tema i Mariagerfjord Strategien et fast punkt med overskriften: Derfor skal kommuneplan Her specificeres de overordnede ændringer og tilføjelser, der skal indgå i den kommende kommuneplanrevision. Eksempler på igangværende tiltag Mariagerfjord Kommune har allerede igangsat en lang række tiltag, der kan understøtte de enkelte temapolitikker. De enkelte oplistninger er ikke udtømmende for hvert tema, men viser en række gode eksempler på kommunens arbejde. BOSÆTNING Bæredygtighed Byudvikling & Bymiljø VISION BO LEVE ARBEJDE Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Viden & Innovation Service & Omsorg Sundhed & Trivsel Kultur, Fritid & Oplevelser Det åbne land Natur & Miljø Energi & Klima Mobilitet & Infrastruktur Bolig & Bymiljø Dialog & Borger Fremtidige tiltag Med igangsætter Mariagerfjord Kommune en række nye tiltag, der kan bidrage til at realisere byrådets temapolitikker. Sammenfatning: Temastrategier er i modsætning til politikkerne handlingsorienterede. Det vil sige, at der til hver politik knytter sig en strategi, som fastslår, hvordan målene nås i praksis. Hver temastrategi indeholder følgende tre faste punkter: Derfor skal kommuneplanen: Eksempler på igangværende tiltag og Fremtidige tiltag. Temapolitikker Temastrategier 7

8 Bosætning i Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune er et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Her kan man leve et helt liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en global verden. Mariagerfjord Kommune ønsker at tiltrække borgere med gåpåmod, engagement og livsglæde. Målet er at nå over indbyggere inden år Mariagerfjord Kommune er et attraktivt sted at bo, leve og arbejde og der er plads til flere. Mariagerfjord Kommunes overordnede mål er en positiv og stabil befolkningsudvikling med en nettotilflytning på indbyggere om året i gennemsnit fordelt på hele kommunen. Et godt bosætningsgrundlag Mariagerfjord Kommune har i kraft af fordelagtige huspriser, god infrastruktur og smuk natur et godt udgangspunkt for at øge bosætningen. Kommunen udgør porten mellem Nord- og Midtjylland og har et kæmpe arbejdsmarked inden for kort rækkevidde. Med 45 minutters transport kan man fra Mariagerfjord Kommune nå til Viborg, Randers og ikke mindst universitetsbyerne Aalborg og Aarhus. Desuden er der ikke mindre end lokale arbejdspladser i kommunen, så der er masser af jobmuligheder. Bredt fokus på bosætning Mariagerfjord Kommune erkender, at øget bosætning ikke blot er gjort med lækre udsigtsgrunde, gode jobmuligheder og fordelagtige boligpriser. Øget tilflytning kræver en bred indsats på alle serviceområder. Derfor har alle 12 temaer i et tværgående fokus på bosætning. Bosætning er med andre ord i fokus på alle fronter i kommunens udviklingsarbejde. Bosætning = fastholdelse + tiltrækning For at skabe øget bosætning er det vigtigt for Mariagerfjord Kommune at tiltrække nye borgere. Men lige så vigtigt er det at fastholde eksisterende Mariagerfjordborgere i kommunen. Derfor skal nye tiltag for øget bosætning som udgangspunkt komme alle Mariagerfjordborgere til gode. Både i forhold til at fastholde og tiltrække borgere spiller Mariagerfjordborgernes tilfredshed med at bo i kommunen naturligvis en helt afgørende rolle. Fokus på borgernes tilfredshed med kommunen er derfor afgørende, hvis kommunen skal fremme bosætningen. Den bedste reklame Mariagerfjord Kommune kan få, er borgernes positive omtale af kommunen til hinanden og til omverdenen Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Indbyggerantal De fire hovedbyer: Hobro Hadsund Mariager Arden Mariagerfjord Kommunes egen prognose Danmarks Statistiks prognose Historisk udvikling Befolkningudvikling og befolkningssammensætning Indbyggertallet er opgjort til pr. 1. januar Heraf bor indbyggere i de fire største byer. Der bor i de lokale byzonebyer og indbyggere i landsbyer med mere end 200 indbyggere. Dertil kommer indbyggere i landområderne og i landsbyer med mindre end 200 indbyggere. Der er en stor fraflytning af unge, der flytter til storbyerne. En tendens, der er forstærket i de senere år. Til gengæld er der en pæn tilflytning af børnefamilier - en tendens, der desværre er svæ kket i de senere år. Og endelig er der et mindre flytteoverskud af modne erhvervsaktive. Alt sammen betyder, at der bliver færre børn og flere ældre. Befolkningen i Mariagerfjord Kommune er dog yngre end landsgennemsnittet. Befolkningsprognosen viser tilgengæld, at der efter et par års vækstpause igen kan forventes stigende indbyggertal i Mariagerfjord Kommune De lokale byzonebyer: Assens Valsgård Als 932 Øster Hurup 749 Astrup 539 Skelund 463 Veddum 425 Vebbestrup 385 Oue 349 Sønder Onsild Stb. 301 Sønder Onsild 296 Rostrup 260 8

9 Frie I Børnefamilier Frie II Seniorer Altan/tagterrasse Individuel arkitektur Mangfoldigt byliv Sport & Rekreation Sjæl & Kulturarv Cafeer & Specialbutikker Natteliv Kulturtilbud Trygge omgivelser Have/Parker/Natur Andre børnefamilier Tilgængelighed Indkøbsmuligheder Byliv & kultur Skoler & Institutioner Cykelstier Fritidsfaciliteter Specialbutikker & Restauranter Mangfoldigt byliv Udsigt eller sjæl Altan/Have/ Tæt på byliv Natur & parker Kultur Historie Praktisk og trygt Altan/Terrasse/ Lille have Elevator eller tæt på jorden Trygge offentlige rum Velholdte parker Det lokale Bus & fortov Servicefaciliteter Figur: Bosætningsfaser. Ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig gennem livets bosætningsfaser. Den inderste cirkel rummer de vigtigste elementer ved bostedet, hvor man bor. Den yderste rummer de vigtigste elementer i den by, der omgiver én. Livsfaser frem for aldersgrupper Indsatsen for at fastholde og tiltrække borgere i Mariagerfjord Kommune tager afsæt i livsfaser frem for aldersgrupper. Det centrale spørgsmål i forhold til flyttebehov er, hvor man er i sit liv, og ikke hvilken alder man har. De ønsker og behov man har til sin kommune, sin bolig, sit nærområde og sin by ændrer sig gennem livet. Det betyder ikke, at ethvert livsforløb følger en lige linje fra ung single til børnefamilie og endelig enlig pensionist. Stadigt flere lever som enlige og mange stifter familie flere gange i løbet af livet. De samme mennesker kan derfor meget vel veksle mellem at være del af en børnefamilie i nogle perioder og være single i andre - har de delebørn skifter de måske endda livsfase hver anden uge. Når man vælger bosted tager man imidlertid udgangspunkt i de behov, man forestiller sig at have i den nærmeste fremtid, og det er typisk i forbindelse med overgangen fra én livsfase til en anden, at man flytter. Fire livsfaser = fire målgrupper I Mariagerfjord Kommune arbejder vi med fire livsfaser. Ud over børnefamilier og seniorer bruger vi kategorierne frie I og frie II. Frie I er de fortrinsvist unge, der bor alene eller i parforhold uden børn. En livsfase, der i forhold til tidligere varer længere og er karakteriseret af stor frihed. Frie II er de arbejdsduelige, endnu ikke gamle, hvor børnene er flyttet hjemmefra. I denne periode er rådighedsbeløbet typisk stort, og man opfatter sig i stigende grad ikke som gammel. Figuren ovenfor illustrerer, hvordan ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig fra livsfase til livsfase. Livsfase-opdelingen og de ønsker og behov, der knytter sig til de forskellige livsfasegrupper, er selvsagt ikke specifikke for hverken Mariagerfjords borgere eller potentielle tilflyttere. Derfor er inddelingen velegnet til at beskrive nogle generelle indsamtsområder, som Mariagerfjord Kommune skal arbejde særligt med for at øge bosætnigen. Mariagerfjord - Noget for livet Mariagerfjord Kommune vil arbejde for, at kommunen markedsføres effektivt som en attraktiv tilflytningskommune over for alle fire bosætningsmålgrupper. Markedsføringen af Mariagerfjord Kommune skal medvirke til at tiltrække nye borgere, virksomheder og turister. Mariagerfjord Kommune vil derfor fortsat yde økonomisk og ressourcemæssig opbakning til den generelle markedsføring af Mariagerfjord i kampagnen NOGET for livet. Fremtidige tiltag for øget bosætning indeholder på den baggrund en lang række eksisterende og fremtidige tiltag, der har til formål at gøre det endnu mere attraktivt at bo, leve og arbejde i Mariagerfjord og derved øge potentialet for bosætningen i kommunen. Der er altid mange spørgsmål, der melder sig, inden man vælger at flytte til en ny kommune eller en ny by. Der skal derfor gøres en særlig indsats for at servicere de personer, som ønsker at vide mere om Mariagerfjord Kommune.Kommunens hjemmeside skal udbygges med en særlig side om bosætning, hvor interesserede kan få lige nøjagtigt de oplysninger, de har behov for at vælge at flytte til Mariagerfjord Kommune. Bosætningssiden skal målrettes efter de fire målgrupper, fordi behovene for oplysninger er meget forskellige grupperne imellem. Børnefamilier vil for eksempel ofte søge oplysninger om pasningsmuligheder og skoler, hvorimod personer i Frie II-gruppen måske er mere interesserede i kulturelle tilbud. Links: 9

10 Bæredygtighed Bæredygtighed i Mariagerfjord Kommune viser som helhed, hvordan der vil blive arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling i Mariagerfjord Kommune. Strategiens hovedfokus er bosætning, og det skal ske på et bæredygtigt grundlag. Derfor er bæredygtighed indarbejdet i hvert af strategiens 12 temaer. Der er taget udgangspunkt i Byrådets forpligtigelser i Planloven om at fremme en bæredygtig udvikling. Dertil kommer Aalborg Commitments, der er en frivillig aftale om bæredygtighed, som Mariagerfjord Kommune har indgået sammen med kommuner og byer i Europa. Aalborg Commitments er ud fra 10 opstillede indsatspunkter brugt som et værktøj til at arbejde med bæredygtighed i bred forstand. Det vil sige, at samspillet mellem økonomiske, miljømæssige og sociale forhold indtænkes i beslutningsprocesser, at borgerne bliver inddraget og at der arbejdes ud fra et helhedsorienteret og langsigtet perspektiv (se figur). to strategier havde meget forskellig fokus. Planstrategi 2007 havde en meget overordnet karakter med fokus på den fysiske planlægning, mens bæredygtighedsstrategi 2007 blev udarbejdet ud fra de faktiske forhold og initiativer og derfor blev mere handlingsorienteret. Bæredygtighedsstrategi fra 2007 har 15 indsatsområder, hvoraf de 14 er interne indsatsområder på tværs af fagområder, mens det sidste er et eksternt indsatsområde, som kommunens grønne råd har været medkoordinator for. En stor del af de 14 interne indsatsområder var enten igangsat eller planlagt i Baggrunden var at synliggøre de mange Agenda 21 tiltag, som kommunen allerede har udført og at synliggøre overfor de enkelte fagområder, at alle har ansvar og mulighed for at arbejde for en bæredygtig udvikling. Ud af 46 målsætninger i bæredygtighedsstrategi 2007 er de 33 igangsat eller realiseret. De 13 resterende målsætninger er enten på vej til at blive realiseret eller videreført i. POLITIK Sociale forhold, sundhed og kultur Bæredygtig udvikling i Marigerfjord Kommune Natur & Miljø Vi vil være rollemodel for at fremme en bæredygtig udvikling. Vi vil styrke Lokal Agenda 21 eller andre lokale bæredygtighedsprocesser og integrere dem centralt i lokalstyret. Vi vil sikre stærke og brede kritrier for bæredygtighed som et element i beslutningsprocesser, herunder allokering af ressourcer. Økonomi, Bosætning & Beskæftigelse På udkig efter bæredygtighed Politikkerne i de 12 temaer i forholder sig til bæredygtighed på tre måder: 1. Der er direkte relevans til punkterne under Aalborg Commitments. Disse politikker er markeret med grønne punkter 2. Der er fokus på bæredygtighed, men emnet er ikke nævnt i Aalborg Commitments 3. Der er ikke fokus på bæredygtighed, hvilket er et bevidst valg Sammenhængen mellem de 12 temaer og Aalborg Commitments er beskrevet i tabellen på næste side. Siden sidste bæredygtighedsstrategi Sidste gang Mariagerfjord Kommune udarbejdede en bæredygtighedsstrategi var i Strategien blev udarbejdet som et selvstændigt dokument i forhold til planstrategien, da de STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre at bæredygtighed indarbejdes i hovedstruktur, retningslinjer og rammedel. Bidrage til at bæredygtighed indgår i øvrige strategier, planer og programmer. Sikre at bæredygtighed er et centralt element i den fysiske planlægning. Fremtidige tiltag: Udarbejdelse af handlingsplan for bæredygtig udvikling med afsæt i. Handlingsplanen skal være bindeled mellem Planstrategien og de krav til mål og handlinger, der stilles ved tilslutning til Aalborg Commitments. Certificering af Mariager by som cittaslow i samarbejde med lokale aktører. Cittaslow rummer seks hovedindsatsområder: Miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse. Mariagerfjord Kommune vil udvikle disse områder til at fremme bæredygtighed, bosætning, oplevelsesøkonomi og kvalitet i det byggede miljø. 10

11 Tema Relation til Aalborg Commitments Målsætninger uden for Aalborg Commitments Bymønster & Byudvikling 5. Planlægning og design Alle politikker er relateret til Aalborg Commitments. Bolig & Bymiljø 5. Planlægning og design Målsætninger om nye boliger og et bredt udbud er bæredygtige set i sammenhæng med begrænset byspredning, byfornyelse og bæredygtigt design. Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima Natur & Miljø Det åbne land Kultur, Fritid og Oplevelser 6. Bedre mobilitet, mindre trafik Bedre forbindelserne til omverdenen og udnyttelse af ledig kapac itet på vejnettet kan give mere trafik. Det er bevidst valgt grundet kommunens store geografi og relativt lave befolkningstæthed. 3. Naturlige fælles goder 4. Ansvarligt forbrug og livsstil 10. Fra lokal til global 3. Naturlige fælles goder 4. Ansvarligt forbrug og livsstil 3. Naturlige fælles goder 4. Ansvarligt forbrug og livsstil 5. Planlægning og design Alle politikker er relateret til Aalborg Commitments. Målsætninger om at være kendt på naturrigdomme og at vand og natur skal indgå i bymiljøet er bæredygtige tiltag, der ikke er nævnt i Aalborg Commitments. Skovrejsning er ikke nævnt i Aalborg Commitments. En særlig planlægning for jordbrugserhvervet for at sikre fødevareproduktionen er bæredygtigt, hvis der samtidigt tages hensyn til natur og miljø. 9. Social lighed og retfærdighed Kultur bidrager til bæredygtighed, men indgår perifert i Aalborg Commitments. Større events kan være bæredygtige under hensyn til miljø og lokalsamfund. Sundhed & Trivsel 7. Lokal handling for sundhed Strategisk fokus på kvalitet på arbejdspladsen er ikke nævnt i Aalborg Commitments, men er en forudsætning for tilbud om kvalificeret service til borgerne. Service & Omsorg 9. Social lighed og retfærdighed Fokus på, at borgerne selv skal tage ansvar, er bæredygtigt set i relation til de øvrige målsætninger om at sikre kvalitetstilbud til alle indenfor en rimelig afstand. Viden & Innovation 9. Social lighed og retfærdighed Uddannelse, videndeling, forskning og innovation er perifert nævnt i Aalborg Commitments, men er vigtige elementer i en bæredygtig udvikling. Detailhandel, Erhverv og Beskæftigelse 5. Planlægning og design 8. Levende og bæredygtig lokal økonomi 9. Social lighed og retfærdighed Fokus på udvikling og innovation samt kvalificeret arbejdskraft er grundlaget for at fremme en levende, bæredygtig lokal økonomi. Dialog & Borger 1. Styring & Ledelse Borgerinddragelse vil løbende blive vurderet i forhold til niveau og omfang. Lokal Agenda 21, Aalborg Commitments og Citta Slow International aftale Det globale samarbejde om at fremme en fælles miljøansvarlig, bæredygtig udvikling blev igangsat i juni Danmark underskrev sammen med ca. 180 lande en international aftale om en fælles handlingsplan for bæredygtig udvikling ved en FN s konference i Rio de Janeiro, Brasilien. Hvad betyder Agenda 21? Planen blev benævnt med det engelske udtryk Agenda 21, idet agenda betyder dagsorden og 21 står for det 21. århundrede. Agenda 21 skal udføres globalt, nationalt og lokalt af organisationer under FN, regeringer og væsentlige samfundsgrupper alle steder, hvor mennesker påvirker miljøet. Aalborg Commitments Mariagerfjord Kommune har valgt at tilslutte sig Aalborg Commitments. Det er et værktøj til at arbejde med bæredygtighed, udviklet i et samarbejde mellem europæiske byer og kommuner. Aftalen blev skrevet i forbindelse med en bæredygtighedskonference i 2002 i Aalborg. Der er fokus på 10 temaer: 1. Styring & Ledelse 2. Urban lokal ledelse for bæredygtighed 3. Naturlige fælles goder 4. Ansvarligt forbrug og livsstil 5. Planlægning og design 6. Bedre mobilitet, mindre trafik 7. Lokal handling for sundhed 8. Levende og bæredygtig lokal økonomi 9. Social lighed og retfærdighed 10. Fra lokal til global Hvert tema indeholder principper for at indarbejde bæredygtighed i kommunen. Cittaslow og bæredygtig udvikling Cittaslow udspringer af Slow Foodbevægelsen. Centralt i cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Cittaslow lægger op til en udvikling, hvor tidens udfordringer mødes med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen de bedste moderne og teknologiske, og måske utraditionelle, løsninger med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie samt et rent miljø. Cittaslow er på den måde indbegrebet af bæredygtighed. 11

12 Bymønster & Byudvikling Mariagerfjord Kommune vil udnytte og udvikle byernes identiteter, styrker, forskelligheder og muligheder for at øge bosætningen og skabe mere udvikling. Den generelle udvikling på landsog verdensplan betyder, at langt den største del af udviklingen vil ske i de større byer. Udviklingen i hele Mariagerfjord Kommunen er derfor afhængig af byernes succes. POLITIK Vi vil fastholde kommunens eksisterende bymønster og anvende byernes roller aktivt for at øge bosætningen. Vi vil aktivt bruge byernes identitet, styrker, muligheder, forskelligheder, historie og kulturarv til at øge bosætning. Vi vil primært udlægge nye områder til byudvikling ved egnshovedbyen, egnsbyen og områdebyerne. Vi vil sikre, at byudviklingen er til gavn for alle og spiller en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske og sundhedsmæssige problematikker. Vi vil sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Vi vil undgå uhensigtsmæssig byspredning ved, at sikre passende bebyggelsestæthed og prioritere byudvikling i eksisterende byområder frem for byvækst i det åbne land. Bymønster og rollefordeling Det kommunale bymønster beskriver kommunens netværk af byer med henblik på at definere en rollefordeling og et samspil mellem byerne. Det skal medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet, øget bosætning og sikre en bæredygtig udvikling i hele kommunen. Bymønstret er med andre ord grundlaget for den fysiske planlægning, der dybest set handler om at udlægge de rigtige arealer til de rigtige formål de rigtige steder. Kommuneplanen inddeler byerne i fem forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til gavn for hele kommunen. De fem forskellige bytyper er: Egnshovedby, egnsby, områdeby, lokalby og landsby. Egnshovedbyen Hobro, egnsbyen Hadsund og områdebyerne Arden og Mariager er de primære magneter for bosætning, hvor nuværendeog kommende borgere, kan sikres et særligt højt serviceniveau. De fire byer udgør selvstændige bysamfund med dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byerne har stor betydning som leverandører af service til de omkringliggende landområder. De mindre bysamfund rummer også potentialer for såvel bosætning som turisme, kultur- og fritidsaktiviteter, men beboerne i disse byer er afhængige af service fra de større byer. Byernes identiteter, styrker og muligheder Kommuneplanen indeholder en beskrivelse af egns- og områderbyernes identitet, styrker og muligheder. Beskrivelserne skal udvides med en vurdering af byernes potentiale for bosætning ud fra de fysiske forhold. Både de forhold kommunen kan påvirke gennem arealudlæg, men også de forudsætninger for udviklingen, der påvirkes af de fysiske forhold, som for eksempel byernes beliggenhed og forbindelse til større infrastrukturanlæg. Spørgsmålet er, om de enkelte byer har særlige forudsætninger, som fremmer eller hæmmer bosætning og hvilke tiltag, der skal iværksættes på den baggrund. Her vil det samtidig være oplagt at bruge byernes historie og kulturarv som en særlig forudsætning for tiltrækning af bosætning. Bæredygtig byudvikling Byudviklingen i Mariagerfjord Kommune skal være til gavn for alle borgere. Udviklingen skal spille en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle emner. Byudviklingen vil primært forgå ved udlæg af nye områder i byernes udkanter, men også ved omdannelse af eksisterende byområder. Det er væsentligt, at forladte industri- og havneområder udvikles til nye, moderne bydele for at minimere behovet for at inddrage nye arealer i det åbne land til ny by. Byerne i Mariagerfjord kommune skal indrettes, så byernes energi- og ressourceforbrug ikke bliver større end højest nødvendigt. Derfor må bosætningsmønstret, placering af nye virksomheder med videre være relativt koncentreret. Byomdannelse og byfortætning skal sikre, at en stor del 12

13 STRATEGI Derfor skal kommuneplan : af byudviklingen sker ved en mere intensiv anvendelse af eksisterende byområder. Et centralt mål er kortere transportafstande og bedre muligheder for at bevæge sig med kollektiv transport, på cykel eller til fods. Sammenhængende byer Byudviklingen skal sikre sammenhængende byer med klare grænser mellem land og by. Byudviklingen skal derfor som udgangspunkt ske via kontinuerte netværksstrukturer frem for lukkede blindvejsstrukturer og efter princippet indefra og ud. Det betyder, at byudviklingen skal foregå med udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse. Der skal sikres en løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne i det åbne land. Det er for eksempel beskyttelse af værdifulde landskaber, grundvandsinteresser, kystnærhedszonen og naturen samt udnyttelse af jordbrugs- og råstofressourcerne. Eksempler på eksisterende tiltag: Større, sammenhængende byudviklingsområder Byudviklingsområderne har traditionelt været fordelt på mindre områder, der er placeret spredt rundt ved byerne i Mariagerfjord Kommune. De ovenstående principper for byudvikling vil være nemmere at indarbejde i planlægningen for større sammenhængende byudviklingsområder. Nye, større byudviklingsområde vil samtidigt fungere som fyrtårnsprojekter og øge kommunens synlighed i omverdenen. Det er derfor oplagt at reducere antallet af byudviklingsområder ved Hobro i forbindelse med den kommende kommuneplan og samle en del af byudviklingen i et større, sammenhængende byudviklingsområde i den vestlige del af Hobro. Understøtte kommunens eksisterende bymønster og byroller og primært udlægge nye områder til byudvikling omkring egnshovedbyen, egnsbyen og områdebyerne. Supplere beskrivelserne af byerne med den go e historie. Udvikle de generelle retningslinjer om byudvikling. Indeholde principper for anvendelse af kontinuerte netværksstukturer, frem for lukkede blindvejsstrukturer ved planlægning af byområder. Højne byernes generelle tæthed, der kan understøtte den offentlige transport og miljøvenlige transportformer. Sikre adskillelse af støjfrembringende aktiviteter og støjfølsomme aktiviteter. Udpege potentielle byomdannelsesområder og perspektivområder for fremtidig byvækst. Omdannelse af havnearealer på Hadsund og Mariager havn. Realisering af Hobro midtbyplan, der har til formål, at tage vare på de mange kvaliteter og potentialer, som Hobro midtby rummer, og udstikke visionerne for de kommende års planlægning og omdannelse af bymidten. Fremtidige tiltag: Udarbejdelse af byvækstplaner for Hobro, Hadsund, Mariager og Arden, der skal udpege fremtidige perspektivområder for byvækst. Planerne skal særligt fokusere på fjordbyernes udvikling i forhold til kystlandskabet og Ardens udvikling i forhold til til Rold Skov.. Planlægning for større, sammenhængende byvækstområder ved de fire hovedbyer. Fakta Mariagerfjord er på én gang en bykommune og en landkommune. Ca 50% af befolkningen bor i de fire største byer. 17,1 % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområderne Set med lokalsamfundsbriller er der tale om mange forskellige lokalområder fra den tætteste bydel i Hobro og Hadsund til de mest tyndtbefolkede områder med stort set ingen indbyggere Mariagerfjord Kommunes fire største byer har alle et stort opland og dermed mange besøgende Signaturforklaring: Egnshovedby Egnsby Områdeby Lokal byzoneby 13

14 Bolig & Bymiljø Attraktive boliger og byggegrunde har stor betydning for Mariagerfjord Kommunes evne til at tiltrække bosætning og arbejdskraft. Mariagerfjord Kommune skal derfor have et varieret udbud af boligtyper og byggegrunde, der kan tiltrække alle fire bosætningsmålgrupper. Smukke bymiljøer med blandede byfunktioner, god tilgængelighed og et højt serviceudbud er ligeledes afgørende for kommunens fremtidige tiltrækningskraft. Derfor har Mariagerfjord Kommune fokus på udviklingen af gode bymiljøer, der kan understøtte et spirende by- og handelsliv. POLITIK Vi vil skabe mulighed for årligt at bygge nye boliger i kommunen over de kommende 12 år. Vi vil fremme et bredt og varieret udbud af grunde og boliger, der kan fremme bosætningen i kommunen. Vi vil fremme de arkitektoniske kvaliteter i kommunen, og understøtte bæredygtigt og energibesparende bygningsdesign gennem kommunes rolle som bygningsmyndighed, forvalter, bygherre og støttegiver. Vi vil fremme sammenhængende bymiljøer med høj tilgængelighed, øget tæthed og blandet arealanvendelse af erhverv, detailhandel og boliger. Vi vil fremme initiativer, som skaber smukkere bymiljøer med veldefinerede byrum og byinventar og materialer af høj kvalitet. Vi vil genbruge og forny forfaldne eller dårligt stillede byområder. Vi vil sikre passende bevarelse, renovering og brug/ genbrug af byernes kulturelle arv. Et bæredygtigt og bredt boligudbud Boligudbudet i Mariagerfjord Kommune er en afgørende parameter for kommunens tiltrækningskraft. Derfor er det vigtigt, at Mariagerfjord Kommune har et bredt udbud af attraktive boliger og grunde i hele kommunen, som kan tiltrække kommunens fire bosætningsmålgrupper. Mariagerfjord Kommune vil derfor fremme et bredt og varieret udbud af grunde og boliger. For at nå det overordnede mål om en årlig befolkningstilvækst på ca. 200 borgere over de kommende 12 år skal der årligt bygges nye boliger. Mariagerfjord Kommune vil skabe et bredere boligudbud, der kan tiltrække alle fire bosætningsmålgrupper. Derfor skal kommunens nuværende parceludstykninger, suppleres med mindre grundudstykninger til række-, dobbelt- og byhuse og en udbygning af centraltbeliggende eje- og lejeboliger af høj kvalitet. Stigende interesse fra investorer Både Hobro og Hadsund oplever i disse år en stigende interesse fra investorer, der ønsker at investere i udvikling af byernes bymidter og havnearealer. Her vil Byrådet prioritere en udvikling af nye funktionsblandede, moderne købstadsmiljøer med aktive facader i stueetagen og fokus på videns-, service og oplevelseserhverv samt byboliger, der appellerer til både ældre og unge, singler og par. Gode bymiljøer og byrum skaber by- og handelsliv Mariagerfjord Kommune har fokus på skabelse af attraktive bymiljøer og det gode byliv. Udviklingen af venlige bymiljøer i menneskelig skala har stor betydning for, hvorvidt kommunen kan tiltrække fremtidens handel og bosætning. Mariagerfjord Kommune vil arbejde aktivt med kvaliteten af byernes uderum og fremme sunde fysiske og sociale nærmiljøer, der kan tilbyde gode rammer for både by- og handelsliv, kultur, privatliv og fællesskab. Derfor skal byerne i Mariagerfjord Kommune udvikles med fokus på at skabe rumligt veldefinerede pladser, parker og gader med mange detaljer og lodrette facaderytmer, hvor borgerne og besøgende indbydes til fysisk aktivitet og socialt ophold. Miljømæssigt, socialt og økonomiskt bæredygtige byer Bykvarterer med blandet arealanvendelse frem for monofunktionel arealanvendelse fremmer byernes tiltrækningskraft og bæredygtighed. Mariagerfjord Kommune vil derfor udvikle bykvarterer med blandet arealanvendelse, der reducerer behovet for motoriseret transport og parkering og fremmer en højere grad af tilgængelighed for gående og cyklende. Via blandet arealanvendelse reduceres afstandenen til daglige gøremål, skaber byliv og forbedrer sikkerheden gennem naturlig overvågning i alle døgnets timer. Ved at blande grundstørrelser, bo- og ejerformer fremmes en socialt bæredygtig udvikling i Mariagerfjord Kommune. Fokus på fortætning og byomdannelse Byomdannelse og byfortætning spiller en vigtig rolle i en bæredygtig udvikling af Mariagerfjord Kommunes bysamfund. Byomdannelse og byfortætning bliver tillige et vigtigt aspekt i fremtidens erhvervsudvikling, som forventes at blive båret af fortsat vækst i byernes service- og videnserhverv, 14

15 uddannelsesinstitutioner, kultur- og oplevelsestilbud med videre. Gamle industrigrunde kan omdannes til byformål, når de ikke længere bliver brugt og understøtte tættere og sundere byer. Tættere byggeri kan give bymiljøerne et løft og bidrage til et mere varieret boligudbud i kommunen, hvis det udføres rigtigt. Ved at øge boligmassen i de centrale byområder kan Mariagerfjord Kommunes generelle serviceniveau højnes og kommunens driftsudgifter reduceres. Smukkere byer ved Danmarks smukkeste fjord Byerne i fremtidens Mariagerfjord Kommune skal fremstå smukkere og mere indbydende end i dag. Det gælder især for de større indfaldsveje og købsstadsmiljøerne i bymidterne. Mariagerfjord Kommune vil i fremtiden være kendt for sine allé-beplantede indfaldsveje, attraktive villakvarterer og oplevelserige handelsmiljøer. Kommunen vil gå foran og fremme arkitektur og byggeteknik af høj kvalitet og understøtte bæredygtigt og energibesparende bygningsdesign. Derfor vil vi stille klare krav til udformningen af fremtidige bebyggelser, valg af byinventar og opsætningen af skilte og reklamer. Byernes vigtige kulturarv Udviklingen af kommunens centrale by- og havneområder vil i de kommede år, skabe øget fokus på balancen mellem bevaring og udvikling, kulturarv og nytænkning. Her er det vigtigt, at forskelligheden i kommunens mange byer dyrkes og udnyttes. I mange af de større og mindre byer er der kulturmiljøer og bevaringsinteresser, som allerede i dag tiltrækker positiv opmærksomhed og som kan videreudvikles. Særligt på havnene kan der skabes nye, unikke bymiljøer med kulturspor fra områdernes industrihistorie. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre rammerne for et forventet samlet boligbehov i kommunen på nye boliger pr. år i de næste 12 år. Fremme miljøvenligt byggeri, der begrænser ressourceforbrug og forurening som f.eks. 0-energi byggeri og brug af vedvarende energikilder. Udpege nye rammeområder, perspektivområder og byfornyelsesområder, der kan tiltrække bosætning i kraft af beliggenhed, bymæssige, landskabelige og naturmæssige attraktioner, udsigtsmuligheder, nærhed til service og infrastruktur og tilknytning til attraktive bymiljøer etc. Fremme byfortætning og blandet arealanvendelse i kommunens bymidter. Sikre kulturarven herunder bevaringsværdige bygninger, bebyggelser og kulturmiljøer. Prioritere udviklingen af gode byrum, herunder gader, pladser og grønne opholdsarealer i eksisterende og nye bymiljøer. Fremme og dyrke nye og eksisterende bymiljøers særlige identiteter og styrker. Eksempler på eksisterende tiltag: Altid gode erhvervs- og boligudstykninger til salg. Midtbyplan for Hobro, der varetager de mange kvaliteter og potentialer, som egnshovedbyens midtby rummer og udstikker retningen for de kommende års planlægning og omdannelse af bymidten. Områdefornyelse i den sydlige del af Hobro midtby Projekter omkring udviklingen af Hadsund Havn og midtby. Områdefornyelse af Mariager Havn. Lokalplaner, der danner grundlag for smukke, nyskabende og visionære byggerier og gode bymiljøer. Fremtidige tiltag: Udarbejdelse af en Boligstrategi med afsæt i kommunens fire bosætningsmålgrupper. Boligstrategien skal definerer hvilke boliger, kommunen i fremtiden vil fremme udviklingen af. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik og -strategi, der skal fremme arkitektonisk kvalitet i kommunen og hensyntagen til de eksisterende kulturmiljøer. Igangsætning af en tradition for årlig præmiering af arkitektonisk kvalitet i kommunen. Udarbejdelse af en skilte- & reklamevejledning for Mariagerfjord Kommune. Udarbejdelse af en byinventarvejledning for Mariagerfjord Kommune, der skal fremme høj kvalitet og identitetsskabelse i indretningen af de offentlige rum. Aktiv indsats for kommunens kulturarv for eksempel via SAVE-registreringer til kortlægning af kommunens bevaringsværdige bygninger og miljøer Cittaslow-certificering af Mariager by. Udarbejdelse af udstykningspolitik. 15

16 Mobilitet & Infrastruktur afgørende for Mariagerfjord Kommunes muligheder for at bringe lokale, regionale og nationale ressourcer i spil i udviklingsarbejdet. Det handler om at sikre erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt samspil mellem Mariagerfjord Kommunes forskellige lokalområder og den øvrige verden. Høj mobilitet og god infrastruktur er vigtig, når borgere skal bosætte sig, og virksomheder skal vælge placering. Byerne skal derfor indrettes, så mobiliteten øges og transportbehovet reduceres. Mariagerfjord Kommune er godt bundet op på regionens overordnede infrastruktur og det skal udnyttes i forbindelse med fremtidig bosætning. POLITIK Vi vil styrke sammenhængen i kommunen og skabe endnu bedre forbindelse til omverdenen. Vi vil fremme den bedst mulige offentlige transport inden for kommunens økonomiske råderum. Vi vil øge andelen af turer, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel. Vi vil reducere transportens negative virkning på miljø og sundhed. Vi vil fremme en infrastruktur baseret på kontinuerte netværksstrukturer frem for lukkede blindvejsstrukturer. Vi vil udnytte ledig kapacitet på vejnettet, og sikre sammenspil mellem større investeringer i infrastrukturen og byudviklingen. Vi vil højne trafiksikkerheden og øge tilgængeligheden for gangbesværede og handicappede medborgere. Vi vil fremme sammenhængende og informative vandre- og cykelnetværk. Vi vil arbejde for at øge andelen af køretøjer, der anvender miljøvenlige drivmiddel. Øget mobilitet reduceret transportbehov Udviklingen af infrastrukturen skal bidrage til at binde Mariagerfjord Kommune bedre sammen og skabe bedre forbindelse til omverdenen. Mariagerfjord Kommune vil støtte en effektiv, bæredygtig og sikker infrastruktur med fokus på øget mobilitet og reduceret transportbehov. Gode veje, stinet og kollektive trafikforbindelser internt i kommunen og ud til omverdenen kombineret med stærke og lettilgængelige muligheder for elektronisk opkobling til hele verden er Bæredygtig mobilitet Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at udvikle en effektiv og bæredygtig infrastruktur med fokus på tilgængeligheden for de bløde trafikanter og den offentlige transport. Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at øge andelen af ture foretaget med miljøvenlige transportformer. Således skal cykling, gang og den kollektive trafik løfte en stor del af fremtidens vækst i persontrafikken. Borgernes muligheder for at erstatte biltrafikken med kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik skal fremmes ved at øge byernes tæthed og forbedre stisystemer og den kollektive trafik og trafiksikkerheden. Offentlig transport Mariagerfjord Kommune er velforsynet med offentlig transport til de større byer nord og syd for kommunen. Men der er behov for at styrke forbindelsen på tværs af kommunen. Det er samtidigt nødvendigt at udnytte mulighederne i Flextursordningen fra Nordjyllands Trafikselskab, så områderne uden faste busruter kan serviceres med offentlig transport. Staten er i gang med at undersøge mulighederne for etablering af en ny højhastighedsskinneforbindelse mellem Aalborg og København. Byrådet vil arbejde for, at højhastighedsforbindelsen får et stop i Hobro, så det bliver nemmere at transportere sig miljørigtig og effektivt på regionalt og nationalt niveau. Byrådet vil fortsat arbejde for etablering af en nærbane hele vejen fra Aalborg til Aarhus. Vejnettets fremtidige udformning Biltrafik kan give anledning til stor gene for borgene, idet den skaber utryghed og barrierer i byen og forurener med støj, lugt og partikler. Mariagerfjord Kommunes planlægning skal bidrage til at reducere disse gener. Mariagerfjord Kommunes byer er over en lang årrække blevet udbygget via lukkede blindvejsstrukturer der medfører lav forbindelsesgrad, øget transportbehov, lange transportafstande, trafikophobning, social opdeling og lav mobilitet. Med Mariagerfjord Strategi 2011 vil Byrådet ændre denne praksis. For fremtiden skal byudviklingen som hovedregel tage udgangspunkt i åbne, kontinuerlige netværksstrukturer, der sikrer sammenhængende byområder, høj mobilitet og social integration. Herved udnyttes byernes trafiksystemer bedre, og borgerne motiveres i højere grad til at cykle eller gå og benytte den kollektive 16

17 trafik. Uden for byerne skal vejnettet udformes, så tung trafik kan komme frem uden unødig gene for boligområder og andre følsomme områder. Hvor det i byzone primært er de bløde trafikanter, der skal tilgodeses, er det primært tilgængeligheden for den motoriserede transport, der skal tilgodeses i landzone og erhvervsområder. Havnene Mariagerfjord Kommune har tre aktive erhvervshavne: Hobro, Kongsdal og Hadsund. Dertil kommer en række mindrer fritidshavne. Der skal fortsat være plads til udvikling af havnefunktionerne og særlig bevaringsværdier skal beskyttes ved eventuel byomdannelse på arealerne. Elektroniske netværk Byrådet vil fremme det elektroniske samspil med omverdenen og kommunens synlighed på internettet. Kommunen vil arbejde for, at det er muligt at opkoble sig trådløst alle steder, hvor der færdes mange mennesker. Det kan for eksempel være ved trafikknudepunkter og offentlige institutioner. Kommunen vil desuden samarbejde med trafikselskaberne om etablering af internet i busserne. Nem adgang til den digitale infrastruktur vil give nye muligheder for såvel erhvervsmæssige som sociale aktiviteter i hele kommunen. Moderne byplanlægning STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Sikre samspil mellem byudviklingen og større investeringer i infrastrukturen. Understøtte den kollektive trafik og fremme tilgængeligheden for de bløde trafikanter. Klassificerere vejnettet gennem en opdeling i byzone og landzone og med vægt på hastighed, trafikmængde og t r a fi k t y p e r. Sikre en hensigtsmæssig udvikling af havnene i balance mellem benyttelse og beskyttelse. Indarbejde kommunens nye parkeringsnormer i de generelle kommuneplanrammer. Ekspempler på eksisterende tiltag: Trafikplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Stiplan 2008 for Mariagerfjord Kommune. Tilgængelighedsplan 2008 for Mariagerfjord Kommune Trafikhandleplan Parkeringsstrategi, Parkeringsplan, Parkeringsfond og Parkeringsnormer for Mariagerfjord Kommune. Fremtidige tiltag: Handelscenter Etageboliger Fritliggende enfamilieboliger Forundersøgelse af behovet for etablering af omfartsveje ved Mariager, Hadsund og Hobro. Etablering af flere bynære cykel-, løbe- og gangforbindelser med fokus på sikre skoleveje. Etablering af ny kompaktterminal til busser i Hobro midtby. Opdatering af eksisterende trafikplaner. Kollektiv trafikplan for hele Mariagerfjord Kommune. Park Skole Fakta: Fritliggende enfamilieboliger Etageboliger Handelscenter Park Traditionel byplanlægning Skole Blindvejsstrukturer vs. netværksstukturer Figuren ovenfor illustrerer mange af de grundlæggende forskelle på lukkede blindvejsstrukturer (øverst), og kontinuerte netværksstrukturer (nederst). Det ses tydeligt hvordan de kontinuerte netværksstrukturer binder byen bedre sammen og skaber højere tilgængelighed og flere bevægelsesmuligheder for cyklister og gående trafikanter. Mobilitet er et udtryk for, hvor mange muligheder, der er for at bevæge sig fra et punkt til et andet. Mobilitet er samtidigt et udtryk for, hvor meget bevægelse, der rent faktisk sker mellem de forskellige punkter. Mobilitet handler ikke kun om mennesker. Det handler også om at flytte varer og information på for eksempel internettet. Transporten tegnede sig i 2009 for den største andel af Danmarks samlede CO 2 -emissioner med hele 31,3%. I forhold til 1990 er CO 2 -emissioner fra transport i 2009 steget 22,5%. Transportens energiforbug er i perioden steget med 32%. Vejtransport udgjorde i % af transportens samlede energiforbrug. 17

18 Energi & Klima Mariagerfjord Kommune er klimakommune og vil gennem en trestrenget indsats arbejde for en energi- og klimamæssig bæredygtig udvikling. Det genrelle energibehov og -forbrug skal reduceres, andelen af vedvarende energikilder skal øges og der skal arbejdes aktivt og kreativt med kommunes klimatilpasning. POLITIK Vi vil arbejde for en energi- og klimamæssig bæredygtig udvikling. Vi vil nedsætte kommunens udledning af drivhusgasser med otte procent i perioden Vi vil arbejde for, at borgerens, virksomhedernes og kommunes energibehov og energiforbrug reduceres. Vi vil øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Energiforsyningen skal baseres på mangfoldige løsninger, der er billige, grønne, sikre og gerne lokale. Vi vil gøre Mariagerfjord Kommune til et eksperimentarium for fremtidens klima- og energiløsninger. Vi vil gennem aktiv og kreativ klimatilpasning være på forkant med fremtidens klimaudfordringer. Vi vil arbejde med forbyggende klimatilpasningstiltag, hvor udviklingen af den landskabelige, den bynære og den bymæssige natur er i fokus. Klimaændringer Klimaet ændrer sig mærkbart i disse år. En væsentlig årsag er menneskets udledning af drivhusgasser, primært i forbindelse med brug af fossile brændstoffer som kul, gas og olie. Dette faktum er ikke kun negativt, idet det betyder, at vi gennem ændringer af vores nuværende levevis kan påvirke fremtidens klimaudfordringer positivt. I Mariagerfjord Kommune vil vi arbejde på tre fronter for at begrænse udledningen af drivhusgasser og modvirke konsekvenserne af klimaændringerne. Vi vil arbejde for at reducere det generelle energibehov og energiforbrug, vi vil øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og vi vil planlægge aktivt og kreativt for klimaændringers negative indvirkninger på kommunens udvikling. Reduceret energibehov og energiforbrug Udvikling mod et reduceret energibehov og energiforbrug er et fælles ansvar, hvor Mariagerfjord Kommune i samarbejde med borgere, institutioner og erhvervsliv skal fremme energiforbedringer og reducere ressourcespild. Et reduceret energibehov kan skabe øget konkurrenceevne gennem lavere driftsudgifter og gøre Mariagerfjord mindre afhængig af udenlandske energikilder. Særligt transportområdets stigende energibehov er en stor udfordring for fremtidens velfærd. Derfor vil Mariagerfjord Kommune som lokal planmyndighed og den største arbejdsplads i kommunen gå forrest i arbejdet for et reduceret energibehov og energiforbrug. Den fysiske planlægning er et vigtigt redskab i arbejdet med reduktion af transportens energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Gennem hensigtsmæssig placering af fremtidens bosætning kan vi reducere borgernes energibehov og udgifter til transport og opvarmning. Grøn og sikker energiforsyning Mariagerfjord Kommune er en af de kommuner i Danmark, der geografisk har den største spredning i energipriser til opvarmning. Dette er lokalt en hindring for fremtidig bosætning, som Mariagerfjord Kommune vil arbejde for at reducere. Det er afgørende for bosætning i hele kommunen, at vi kan stille sikkerhed for prisbillig, sikker og grøn energi. I Mariagerfjord Kommune vil vi øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Derfor vil vi i videst muligt omfang omlægge kommunens energiforsyning til et bredt spektre at lokale vedvarende energiformer. Herved kan vi sikre eksisterende borgere og fremtidens tilflyttere grøn og sikker energiforsyning, og gøre kommunen økonomisk modstandsdygtig over for fremtidens udsving i priserne på fossile brændstoffer. Derfor ønsker Mariagerfjord Kommune at være eksperimentarium for et væld af projekter, hvor kommune, virksomheder, institutioner og borgere i fællesskab kan udvikle grønne og lokale energi- og klimaløsninger og samtidigt skabe nye lokale arbejdspladser. Aktiv og kreativ klimatilpasning De lokale konsekvenser af de globale klimaændringer kan skabe udfordringer for kommunens fremtidige bosætning. Bolig- og virksomhedsejere vil gerne have sikkerhed for, at deres ejendom ikke er i risiko for oversvømmelse eller andre skader som følge af ekstreme vind- og nedbørsforhold. Derfor er fremtidens vandstandsstigning, større akutte nedbørsmængder og kraftigere blæst vigtige faktorer, der skal tages højde for i nutidens planlægning. 18

19 I Mariagerfjord Kommune vil vi være på forkant med klimaudviklingen og arbejde aktivt og kreativt med håndtering af de fremtidige konsekvenser af klimaændringerne. Det kan lyde dyrt, men hvis klimatilpasningen tænkes ind fra start i udviklingsfasen af ethvert større anlægsprojekt kan udgifterne blive til gode investeringer i kommunens herlighedsværdi og tiltrækningsevne. Arbejdet med klimatilpasning kræver ikke kun udvikling af ny højteknologisk viden. Ved at indtænke naturens egne metoder til håndtering af klimaændringerne i vores arbejde med klimatilpasning, kan vi samtidigt skabe spændende, bynære, blå og grønne naturoplevelser for eksisterende og kommende borgere. Derfor vil vi arbejde med forbyggende klimatilpasningstiltag, hvor udviklingen af den landskabelige, den bynære og den bymæssige natur er i fokus. STRATEGI Derfor skal kommuneplan : Medvirke til at begrænse energiforbruget og udledning af drivhusgasser fra offentlig og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner. Skabe muligheder for og udpege arealer til produktion af vedvarende energi, herunder vindmøller og biogasanlæg. Tage højde for risikoen for fremtidige klimaændringer som f.eks. øget vandstandsstigning, større akutte nedbørsmængder og kraftigere blæst. Sikre formidling og vidensdeling om reduktion af drivhusgasser. Eksempler på eksisterende tiltag: Energipolitik og energihandleplan, som skal sikre en reduktion af energiforbruget i alle kommunale bygninger Klimastrategi og varmeplan. Igangværende energimærkning af alle kommunens bygninger blev færdig i foråret 2011 og opfølgende tiltag med energiledelse og energibesparende blev iværksat. Energinetværk for pedeller og institutionsledere. Planlægning for placering af biogasanlæg og opførelsen af nye vindmøller. Energirigtige kommunale indkøb. Deltagelse i Projekt Aquarius om klimaændringers betydning for fremtidens landbrug og miljø. Fremtidige tiltag: Deltagelse i Projekt Guld og grønne klimaskove med energigennemgang af børn på skoler og børnehave og plantning af små lokale klimaskove. Projektsamarbejde om udvikling af rene teknologier i Nordjylland. Etablering af et partnerskabsnetværk med en fond til støtte af småprojekter og udvikling af lokale energi- og klimaløsninger med naturen som omdrejningspunkt. Fremme af naturplaner i landbruget (som fx ved Kielstrup Sø) med fokus på klima. Udarbejdelse af kommunale handleplaner for indsatsområder indenfor klimatilpasning- og forebyggelse. Udvikling af en formidlingsplatform for lokale energi- og klimaløsninger. Fakta: Kortlægningen af udledning af drivhusgasser fra 2007 viser, at der fra Mariagerfjord-området årligt bliver udledt tons CO 2 ækvivalenter, svarende til 20,5 tons/indbygger. Landsgennemsnittet er på 12,5 tons/ indbygger. Mariagerfjord Kommune har som organisation reduceret sin drivhusgasudledning fra de kommunale bygninger og egen transport med 4,7 % fra 2007 til Eksisterende vindmøller i Mariagerfjord Kommune producerer ca MW/år. En husstands gennemsnitlige energiforbrug er kw. Der produceres således allerede el til husstande og den årlige CO 2 udledning mindskes med ca tons. Med Byrådets godkendelse af 5 stk. 3,0 MW ved Døstrup og 3 stk 3,0 MW ved Hejring, kan der produceres strøm til yderligere husstande, hvilket mindsker CO 2 -udledning med yderligere tons. Den samlede vindmølleproduktion vil dermed kunne forsyne husstande. Pr. 1. januar 2011 har kommunen husstande, svarende til en dækningsgrad på 162,3 %. Ifølge EU s Klima- og energipolitik skal drivhusgasudledningen reduceres med 20 %, andelen af vedvarende energi øges med 20 % og energieffektiviteten skal forbedres med 20 % inden Målet er endvidere at halvere udledningen af drivhusgasser inden FNs klimapanel har lavet en række modelberegninger for klimaændringer ud fra forskellige forventninger til befolkningstilvækst, økonomisk vækst, ny teknologi og forbrug af fossile brændstoffer. DMI har lavet beregninger for de forskellige scenarier for Danmark. Der er usikkerhed på modelberegninger, men DMI oplyser, at vi med stor sandsynlighed vil få mere vinternedbør, flere og voldsommere tordenskyl og flere tørkeperioder om sommeren samt flere og voldsommere stormvejr. Endvidere vil temperaturen stige med 2-4 grader og havniveauet vil stige. Der bliver pt. lavet analyser af grundvand, vindforhold og havniveau. Klimakommune Som klimakommune har Mariagerfjord Kommune et mål om at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 8 % i perioden Alle kommunale bygninger får udarbejdet et såkaldt Energimærke med forslag til at spare på energien. Det gælder alt fra fx bedre isolering, ventilation og styring af varmen til udskiftning af lys og lamper. 19

20 Natur & Miljø Mariagerfjord Kommune skal være Danmarks reneste kommun både visuelt og miljømæssigt. Kommunens mangfoldige natur udgør et vigtigt grundlag for fremtidens bosætning, og skaber rammerne for spændende naturoplevelser, rekreativ afslapning og et aktivt friluftsliv. Her er det vigtigt at sikre høj naturkvalitet og stor biologisk mangfoldighed. Kommunens byer og landskaber skal bindes sammen i et vidt forgrenet netværk af blå og grønne korridorer. POLITIK Vi vil være Danmarks reneste kommune med fokus på både det visuelle indtryk og et rent miljø. Vi vil være kendt for naturrigdommen og den smukkeste fjord. Vi vil arbejde for en natur og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vil vil fremme en god kvalitet i naturen og robuste naturområder med stor biologisk mangfoldighed. Vi vil styrke natursammenhængene. Mellem naturområder skal et sammenhængende net af spredningskorridorer uden spærringer styrkes eller skabes. I byzone skal natur og vand indordne sig de bymæssige præmisser og udgøre centrale elementer i byplanlægningen. Vi vil fremme tilgængelighed, naturoplevelser og en øget naturkvalitet i hele kommunen gennem en åben dialog med lokalbefolkningen og erhvervene. Vi vil løbende fastsætte mål for indsatsen på natur og miljøområdet. Danmarks reneste kommune Mariagerfjord Kommune skal være Danmarks reneste kommune. Målet er todelt på den visuelle oplevelse og på de miljømæssige hensyn. Et godt miljø er en grundlæggende forudsætning for, at Mariagerfjord Kommune er et godt sted at bosætte sig, men det skal også kunne ses. I Mariagerfjord Kommune vil vi vælge langsigtede løsninger til beskyttelse af grundvandsressourcerne, ansvarlig håndtering af spildevand, genbrug og reduktion af affald, mindre forurening og gener fra støj, lugt, lys og rod gennem øgede, differentierede miljøtilsyn samt reduceret næringsstofsbelastning på naturen ved 20 at begrænse udledningen ved kilden. En særlig problematik er tilførsel af store mængder spildevandsslam fra andre kommuner. Indsatsen for en ren kommune skal være synlig og det skal være nemt for borgerne at bidrage til et rent miljø. Det skal gøres ved at stille krav, informere, gå i dialog og samarbejde med lokalbefolkning, virksomheder og erhverv og etablere lettilgængelige og attraktive miljørordninger. Rent miljø - nu og i fremtiden Rent drikkevand er en selvfølge i Danmark, men flere steder trues drikkevandet af nedsivning af forurening. Vandboringer i private husstande i det åbne land i Mariagerfjord Kommune er flere steder truet, hvilket er problematisk for bosætning og der er udfordringer i at balancere vandindvinding med naturhensyn. Spildevandshåndteringen er efterhånden meget effektiv, men der er fortsat udfordringer med blandt andet hormonforstyrrende stoffer og håndtering af regnvandsmængder. Mariager Fjord er trods sit tilnavn som Danmarks smukkeste fjord kendt som den døde fjord på grund af miljøtilstanden og truslen fra iltsvind, hvilket ikke er fremmende for bosætning. Et godt miljø kan bl.a. fremmes gennem naturfremmende tiltag, for eksempel beskyttelse af drikkevandsområder med skov eller naturområder, naturlig rensning af overfladevand for tungmetaller og næringsstoffer i vådområder og forsinkelse af regnvandsmængder i søer. Mariagerfjord Kommunes mangfoldige natur Natur er en vigtig bosætningsfaktor, da undersøgelser viser, at nærhed til natur er en væsentlig grund til, at folk flytter. Mariagerfjord Kommune er den kommune i Danmark, der opgjort pr. areal, har den største variation af forskellige typer af natur. Hvor andre kommuner må anlægge grønne områder, når de laver nye udstykninger for at bejle til købere, kan Mariagerfjord Kommune tilbyde et overflødighedshorn af naturoplevelser til sine borgere, både til udflugter, friluftsaktiviteter og til dybere granskning og sansning. Det giver kommunen de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde fantastiske naturoplevelser i nærhed af stort set alle byer. Her er det muligt indenfor en radius af 20 km at nå en stor buffet af naturoplevelser - fra den lyngfarvede hede og det tørre overdrev med fine blomster og insekter til den våde, grønne eng med orkidéers og engblommens pragt, moserne med spagnummosser eller kæruld, de rustikke kystklitter, de mangeartede skove, de utallige vand- og vådområder og meget mere. Naturen under pres Kommunens mangfoldige natur skaber levesteder for en rigdom af dyre- og plantearter. Men den biologiske mangfoldighed er i stor tilbagegang verden over som følge af forringede levesteder, overudnyttelse af naturens ressourcer,

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere