INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI (Artikel i Musikbladet, Juni 2017)
|
|
- Ole Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI (Artikel i Musikbladet, Juni 2017) Af Lars Ole Bonde, professor i musikterapi AAU I denne korte oversigtsartikel om musikpsykologi vil jeg begynde med en definition. Derefter følger en kort oversigt over musikpsykologiens historie og to tematiske afsnit: et om musikalitetsteorier og et om transfer-problematikken. Artiklen afsluttes med litteraturhenvisninger og links. Uddybende information og diskussion kan findes i den foreløbig eneste danske lærebog i musikpsykologi: Bonde, L.O. (2011). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur. Definition Musikpsykologi er studiet af musikkens virkninger på fire overordnede niveauer i menneskets liv: det fysiske, det psykiske, det eksistentielle og det sociale. I Danmark er musikpsykologien ikke veletableret uddannelses- og forskningsmæssigt, men internationalt er den en markant disciplin, udviklet af forskere med baggrund i musikvidenskab, psykologi, akustik, medicin, neurovidenskab, psykoterapi, biologi, sociologi og etnologi. Her i landet er der musikpsykologisk orienterede miljøer på DPU, på musikterapi AAU og på forskningscentret Music in the brain AU. Vigtige områder og forskningstemaer inden for musikpsykologien er: musikkens funktioner i menneskehedens historie, herunder forholdet mellem musik og sprog auditiv perception og musikalsk hukommelse musikken i hjernen, dvs. neuropsykologiske aspekter af musikperception og -oplevelser musikkens fysiologiske og psykologiske virkninger - og dermed forbundne potentialer i behandling musikalske evners oprindelse og udviklingen af musikalske færdigheder, herunder forholdet mellem/betydningen af arv og miljø, talent og kompetencer musikalske præferencers opståen og betydning, individuelt og kollektivt musikalske oplevelsers betydning for identitetsdannelsen og i hverdagslivet musikudøvelsens og kompositionsprocessens psykologi
2 Fagområder og forskningsmetoder Man kan tilsvarende tale om en række fagområder, og der kan skelnes mellem basal og anvendt psykologi: musikalsk kognitionspsykologi (herunder psykoakustik), musikalsk personlighedspsykologi og musikkens socialpsykologi, musikalsk udviklingspsykologi, organisationspsykologi, pædagogisk musikpsykologi og endelig musikterapi (anvendt musikpsykologi). Naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske traditioner findes side om side. I den naturvidenskabelige tradition arbejdes der overvejende eksperimentelt med kontrollerede (laboratorie)forsøg, hjernescanninger, fysiologiske målinger, struktureret observation, spørgeskemaer, tests mm. I den samfundsvidenskabelige og humanistiske tradition benyttes fortrinsvis interviews, deltagerobservation, selviagttagelse, fortællinger (narrativer) og fortolkning. Musikpsykologiens historie Som selvstændig disciplin kan musikpsykologien føres tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor de første laboratorier blev oprettet i Tyskland, med Helmholtz, Stumpf og (i USA) Seashore som pionerer. Musik blev opfattet som et objektivt, empirisk akustisk fænomen, og forskningen beskæftigede sig især med observation og måling af menneskers perception af udvalgte lydlige og musikalske stimuli. Musikkens grundparametre: frekvens (tonehøjde), amplitude (lydstyrke), varighed og klang (bølgeform) blev grundlaget for studiet af auditive færdigheder (tonepsykologi). Udviklingen af musikalske tests, hvoraf den første var Seashores (1919, rev. 1939) var et afgørende skridt i forhold til udviklingen af en anvendt musikpsykologi. Testkonstruktionen blev afsæt for en langvarig, endnu ikke afsluttet diskussion af begrebet musikalitet (se særskilt afsnit nedenfor). I 1920rne og 30rne udvikledes nye musikpsykologiske teorier på gestaltpsykologisk grundlag, i USA bl.a. af Mursell (1936), mens Kurth (1931) i Tyskland formulerede en almen musiklære, en systematisk teori om musikalske fænomener og den psykologiske oplevelse af kraft, energi, spænding, volumen og masse i musikken. Efter 2. verdenskrig fik behaviorismen afgørende betydning, og studiet af musikalsk adfærd blev det vigtigste genstandsområde. I 1960erne udvikledes en mere samfundsorienteret tradition, som fik betegnelsen Musikkens socialpsykologi. Også inden for den psykoanalytiske tradition blev der udviklet en mere eller mindre sammenhængende musikpsykologisk teori. Den seneste vigtige bølge er den kognitive musikpsykologi, der i dag er den dominerende retning, både i USA og i Europa. Områdets vigtigste forskere har fundet sammen i The European Society of
3 the Cognitive Sciences of Music (ESCOM), der udgiver det betydningsfulde tidsskrift Musicae Scientiae. Musikperception er fortsat et vigtigt forskningsområde, men der forskes lige så intenst i de psykologiske aspekter af musikudøvelse, musikoplevelse (herunder musik og følelser), improvisation og komposition. Desuden bidrager hjerneforskerne med stadigt voksende viden om hvordan musik processeres i hjernen og hvordan musikalsk træning påvirker hjernen. Der forskes desuden i forholdet mellem arv og miljø i forhold til udviklingen af musikalsk kompetence. Den svenske forsker Fredrik Ullén og hans team i Stockholm har for nylig gjort op med den ellers dominerende deliberate practice theory, som gør øvning til den vigtigste faktor for udvikling af musikalsk ekspertise. Baseret på studier af enæggede tvillinger er Ullén & co. nået frem til, at vores genetiske arv spiller en langt større rolle end hidtil antaget. I titlen på en af deres artikler hævder de grundsynspunktet, at Practice does not make perfect. Her følger så to korte afsnit om temaer, der igen og igen dukker op i debatten om musikken i menneskets liv: Hvad er musikalitet? Og Kan musikoplevelser og musikundervisning have gunstig ( transfer -)effekt ift andre læringsområder? Musikalitetsteorier Et afgrænset begreb om musikalitet findes kun i vestlige kulturer, f.eks. er det i afrikanske kulturer utænkeligt at isolere musik fra dans og social musicering som fx på swahili kaldes Kucheza. Det er derfor også kun i vesten, der er blevet udviklet musikalitetsteorier op gennem det 20. århundrede. Grundspørgsmålet er, om musikalitet er et særligt, genetisk betinget potentiale hos nogle få, eller om alle mennesker fødes med alsidige musikalske evner og med rige muligheder for at udvikle dem? Svaret på dette spørgsmål er blevet besvaret yderst forskelligt af forskere som Carl E. Seashore, James Mursell, Robert Lundin, John Blacking, Howard Gardner/Keld & Kirsten Fredens, Colwyn Trevarthen/Stephen Malloch og på det seneste Fredrik Ullén. Yderpolerne er Seashore, som anså musikalitet for i alt væsentligt genetisk betinget (og som udviklede den første musikalitets-test) og Blacking, som anså den sociale og kulturelle komponent som afgørende. Trevarthen og Malloch har på baggrund af omfattende empirisk forskning i mor-barnkommunikationen udviklet begrebet kommunikativ musikalitet, som dækker den medfødte evne til at kommunikere med omverdenen vha musikalske kvaliteter som puls, timing, rytme, tonehøjder og melodiske konturer. Ifølge denne teori fødes mennesker med et musikalsk potentiale, og det er i høj grad omgivelsernes påvirkning der bestemmer, om og hvordan dette potentiale kommer til
4 udfoldelse. - Mange kognitive musikpsykologer er i dag enige med den engelske musikpsykolog John Sloboda, som hævder, at 1. potentialet for musikoplevelse og musikalsk udøvelse er fælles for alle mennesker, men de udvikles i større eller mindre grad afhængigt af omgivelsernes respons. 2. de nødvendige færdigheder til frembringelse af mere end de allermest enkle og primitive musikalske forløb er baseret på evnen til at aflede lydforløb af højere (såkaldte generative) regelsystemer eller strukturer. Denne evne kan optrænes. 3. disse regelsystemer har både universelle aspekter, som er knyttet til generelle træk ved menneskets kognitive kapacitet, og specifikke aspekter, som er knyttet til den givne musikalske kultur. 4. undervisning er ikke nødvendig for udviklingen af musikalske færdigheder, men øvning er. 5. mange færdigheder bliver delvist automatiserede og er derfor ikke tilgængelige for bevidst undersøgelse eller refleksion. Fredrik Ullén & co. har med deres forskning i tvillingers musikalske og kognitive færdigheder problematiseret den første antagelse og igen pointeret, at genetisk disposition har en stor betydning. Musik og transfer Musiklytning og musikundervisning kan have en række ikke-musikalske sideeffekter, som i de senere år har påkaldt sig stor opmærksomhed, fx i debatten om musikfagets begrundelse: Hvis musikken som æstetisk-sanseligt fænomen ikke er nok i sig selv som begrundelse for musik som fag i skolen, kan man gribe til at argumentere for musikundervisningens afledte, gavnlige effekter. Ikke mindst begrebet Mozart-effekten har haft stor gennemslagskraft i medierne, baseret på hypotesen, at lytning til udvalgt musik (f.eks. Mozart-satser) fører til højere IQ. Omfattende forskning har dokumenteret, at en sådan effekt er meget kortvarig og kun gælder inden for et meget begrænset (visio-spatielt) område. Musiklytning er altså ikke en genvej til at blive klogere. En mere meningsfuld hypotese er, at god, regelmæssig musikundervisning (især instrumentalundervisning og sammenspil) kan have en gavnlig virkning på elevernes præstation i andre fag, f.eks. dansk og matematik. Omfattende langtidsundersøgelser i Schweiz og Tyskland har vist, at ekstra musikundervisning, hvor timerne tages fra fx modersmål og matematik, fører til bedre socialt klima og samarbejde i klasserne, og at præstationen i de boglige fag ikke forringes. Det er altså meget vigtigt at skelne mellem ikke-musikalske korttidseffekter af musiklytning og ikke-musikalske langtidseffekter af musikundervisning. Meta-analyser konkluderer, at der kan tales
5 om en transfer-effekt på en række områder. Men samtidig står det klart, at forskningen hverken godtgør en entydig, markant effekt (a la Music makes you smarter) eller tilbyder en tilfredsstillende teoretisk forklaring på det eventuelle årsags-virkningsforhold mellem musik og andre læringsområder. Schellenberg (2005) er en kort sammenfatning af forskningen, tilgængelig på nettet. Hallam (2015) er den hidtil mest omfattende kortælgning af transfer-forskningen på musikområdet bogen er frit tilgængelig på nettet. LITTERATUR: Bonde, L. O., Ed. (2007). Musik og psykologi. psyke&logos 28(1). København: Dansk Psykologisk Forlag Bonde, L. O. (2011). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur Hallam, S. (2015). The Power of Music /10/The-Power-of-Music-Prof-Susan-Hallam.pdf Hallam, S., Cross, I. & Thaut, M. (Eds. (2016). The Oxford Handbook of Music Psychology. 2nd edition. Oxford: Oxford University Press. Juslin, P.N. & Sloboda, J.A. (Eds.) (2010). Handbook of Music and Emotion. Oxford: Oxford University Press. Schellenberg, G. (2005). Music and Cognitive Abilities. Current Directions in Psychological Science 14(6): LINKS: - hjemmeside for AAUs Center for Dokumentation og Forskning I Musikterapi. Meget omfattende * AAU-forskernes publikationer & projekter - Glenn Schellenbergs forelæsning ved Karolinska Institute, Stockholm 2016.
Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereForside. Lars ole Bonde. Musik og. Menneske. introduktion til MusikpsykoLogi
Musik og Forside Lars ole Bonde Menneske introduktion til MusikpsykoLogi Musik og menneske Introduktion til musikpsykologi Lars Ole Bonde Samfundslitteratur Lars Ole Bonde Musik og menneske Introduktion
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs merePROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning)
PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning) SEMESTER 1. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET Modulet omfatter en introduktion til problembaseret
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereDen videnskabelige psykologi
Den videnskabelige psykologi kort om forankring i de videnskabelige hovedområder/jettehannibal /s 1 Den videnskabelige psykologi Psykologi er et fag med grene ud i andre fagområder såsom biologi, antropologi
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni (skoleår 13/14) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mere4. Bio A, Mat B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereDe mange Intelligenser og Læringsstile
De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereWorkshop. Velkommen og præsentation af konsulenterne. Oplæg: Introduktion til Musikpsykologi. Sang skaber glæde Fællessang skaber fælles glæde
Workshop Velkommen og præsentation af konsulenterne Oplæg: Introduktion til Musikpsykologi Sang skaber glæde Fællessang skaber fælles glæde Korsang med udgangspunkt i gospel Opsamling og afrunding Finale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi
Læs mereKoncentration kræver krop. - event for 9. klasse
Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Læs mereAmatørmusikere er gladest
Musik og forskning Musik i hverdagen giver bedre helbred Du får det bedre af at spille musik. Specielt hvis det er på et amatørniveau, hvor præstationsræs, stress og fysiske belastninger ikke hiver glæden
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereINTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI OG MUSIKTERAPI 1. Lars Ole Bonde
26 Psyke & Logos, 2007, 28, 26-60 INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI OG MUSIKTERAPI 1 Indledning Artiklen giver en koncentreret introduktion til musikpsykologi som fagområde. Efter nogle definitioner og teoretiske
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereVejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011
Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen 1. september 2011 Indledning....3 Niveaumodellen....4 Fagkrav og eksamenspræstationer....5 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen...5
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009/2010 Juni 2010 Institution Videndjurs/ Grenaa Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 1010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Birgitte
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH3 psy Psykologi valgfag niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010/2011
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C
Læs mereBogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009
Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige
Læs mereMusikpsykologi. Christopher Lehnschau cand.merc.(psyk.)stud. CBS
Musikpsykologi Workshop nr. 416 Arbejdsglæde & Musik (kreativ teambuilding) AM:2012 - Mail: cle@bst-nord.dk Workshop Velkommen og præsentation af konsulenterne Teoretisk oplæg: Introduktion til Musikpsykologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereMUSIK OG PSYKOLOGI = MUSIKPSYKOLOGI? Lars Ole Bonde
10 Psyke & Logos, 2007, 28, 10-25 MUSIK OG PSYKOLOGI = MUSIKPSYKOLOGI? Lars Ole Bonde Dette temanummers titel er valgt med omhu. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt at kalde det»musikpsykologi«.
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni (skoleår 13/14) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereGymnasielærerdage. Det rullende Universitet
Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2010 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Psykologi C Kirsten
Læs mereDet enkelte menneske og gruppen. Familien tilknytning, udvikling, opdragelse og kultur Ungdom, læring, kognition og motivation
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C David Walther Strand PSC01 Titel 1 Titel 2 Titel 3 Det enkelte
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereAftensamtale om musik og psykologi - med udgangspunkt i psyke & logos nr. 1 2007 Willert, Søren; Bonde, Lars Ole
Aalborg Universitet Aftensamtale om musik og psykologi - med udgangspunkt i psyke & logos nr. 1 2007 Willert, Søren; Bonde, Lars Ole Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2007 Document Version Også
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2014 Handelsgymnasiet Silkeborg Business College
Læs mere!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereDemens set indefra. DemensDagene, Frie Foredrag Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen
Demens set indefra DemensDagene, Frie Foredrag 24.05.2019 Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen 04/06/2019 2 Disposition Hvorfor laver Alzheimerforeningen nu forskning?
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 11 Maj 12 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Psykologi C Lærer(e) Hold
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011/2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Psykologi C Trine Sepstrup Bang Hold
Læs mereIntroduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommeren 2015 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) 2G ps Grundbøger: Ole Schultz
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010-2011
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi C (e) Helle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mere