Forslag. til. Side 1 af 22

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. til. Side 1 af 22"

Transkript

1 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love 1 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt, m.v.) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. september 2017, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017, 1 i lov nr af 19. december 2017og senest ved 34 i lov nr af 19. december 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, indsættes som nr. 67:»67) Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af valutakurser.«. 1 Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-tidende 2008, nr. L 133, side 66 som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014, EU-tidende 2016, nr. L 171, s. 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, EU-Tidende 2013 L176, side 338, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning nr. 1093/2010/EU og nr. 648/2012/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, s. 349, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning nr. 648/2012/EU, EU-tidende, L337, s. 1, Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2017 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning nr. 1093/2010/EU og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF, EU-tidende 2015, nr. L337, s. 35. og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF, EU-tidende 2017, nr. L168, s. 12. Side 1 af 22

2 2. I 125 i, stk. 1, 1. pkt., ændres»uvægtede udlån.«til:»uvægtede udlån, jf. dog stk. 2.«3. I 125 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. 266, stk. 3, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. For et realkreditinstitut, der ikke indgår i en koncern, men som på institutniveau er udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut, skal gældsbufferen tilsvarende fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til instituttets kapitalgrundlag og gældsbuffer udgør mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver.«stk. 2-6 bliver herefter stk I 125 i, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres»stk. 3«til:»stk. 4«. 5. I 125 i, stk. 4, nr. 4, der bliver stk. 5, nr. 4, udgår»eller«, og i 125 i, stk. 4, nr. 5, ændres».«til:», eller«. 6. I 125 i, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nr. 6:»6) kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266.«7. I 125 i, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres»stk. 3,«til:»stk. 4,«. 8. I 266, stk. 3, fastsættes som 2. og 3. pkt.:»ved fastsættelsen af kravet i stk. 1 på konsolideret niveau er koncernens realkreditinstitut ikke omfattet af konsolideringen. Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i 125 i, stk. 1 og 2, eller de krav der følger af 125 i, stk. 5, pkt. 1-5.«9. I 267 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. I en koncern, hvor der indgår et realkreditinstitut, og hvor der er fastsat et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. 266, stk. 3, kan Finanstilsynet tillade, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncernen anvendes til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) De pågældende instrumenter skal i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives og konverteres uden brug af bail-in værktøjet. Side 2 af 22

3 2) De pågældende instrumenter må ikke samtidig anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet i 125 i, stk. 4. 3) Det må ikke udgøre en afviklingshindring, at det konsoliderede krav til nedskrivningsegnede passiver opfyldes af passiver udstedt fra realkreditinstituttet.«stk. 3 bliver herefter stk I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. november 2015, som ændret senest ved lov nr. 637 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014, EU-tidende 2016, nr. L 171, side 1.«2. I 7 a indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011, oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i lovens bilag 2.«Stk bliver herefter stk I 7 b, stk. 3, 4. pkt., ændres» 7 a, stk. 10, 2. pkt.«til:» 7 a, stk. 11, 2. pkt.«24 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3. 2 Bestemmelsen vil i samleloven være 23 3 Bestemmelsen vil i samleloven være 24. Side 3 af 22

4 [Undlades da dette ikke har betydning for denne del af samleloven.] 25 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. 1, nr og 18-34, 2-6, 8, og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. 1, nr og 18-34, 2-8, 10-14, 19, 20 og 23 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. 4 Bestemmelsen er udformet med henblik på, at bestemmelserne i høringsdelens 1 og 2 kommer til at indgå i den samlelov der fremsættes i starten af marts Bestemmelsen vil i samleloven få 25. Side 4 af 22

5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Lovforslagets indhold 2.2. Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Lovforslagets indhold 2.3. Krav til nedskrivningsegnede passiver Gældende ret Erhvervsministeriets overvejelser Lovforslagets indhold 2.4. Ændringer i kreditaftaleloven som følge af benchmarkforordningen Gældende ret Benchmarksforordningen Lovforslagets indhold 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Ligestillingsmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Det følger af de gældende regler om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter m.v., at der skal udformes afviklingsplaner og fastsættes krav for de nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) for alle kreditinstitutter, herunder de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI er). Et centralt element i reglerne om restrukturering af afvikling af visse finansielle virksomheder er, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal udforme afviklingsplaner, der blandt andet indeholder foretrukne afviklingsstrategier med henblik på at kunne gribe ind tilstrækkeligt effektivt over for en Side 5 af 22

6 nødlidende eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed. Det skal sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliserende finansielle markeder. Formålet med reglerne er desuden i videst muligt omfang at undgå omkostninger for skatteyderne i forbindelse med håndteringen af nødlidende finansielle virksomheder. Det er således vigtigt at kunne gribe tilstrækkeligt tidligt ind over for en nødlidende eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed med henblik på at kunne genoprette virksomhedens finansielle situation samt at virksomheden har tilstrækkeligt med midler til at kunne håndteres i en krise. Det er Finanstilsynet, der i samarbejde med Finansiel Stabilitet og efter høring af Nationalbanken, udarbejder planerne for SIFI erne. Det er afgørende, at disse planer er effektive og gennemførlige, hvilket bl.a. forudsætter, at der er tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab og eventuelt rekapitalisere et institut eller en koncern i en krise. Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer af lov om finansiel virksomhed, som skal sikre at der kan fastsættes et krav på konsolideret niveau til de nedskrivningsegnede, som muliggør at der udformes effektive og gennemførlige afviklingsplaner for SIFI er, hvori der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Det er sigtet, at en SIFI-koncern i videst muligt omfang holdes samlet i en afviklingssituation med det formål at sende den tilbage på markedet som levedygtig koncern, idet denne strategi bevarer mest muligt af koncernens værdi. Tilsvarende har lovforslaget til formål at indføre en yderligere supplerende grænse for den gældsbuffer, som et systemisk vigtigt realkreditinstitut skal have. Lovændringen skal således muliggøre, at Finanstilsynet har de nødvendige beføjelser til dels at kunne stille et samlet krav til SIFI ers kapitalgrundlag, gældsbuffer og nedskrivningsegnede passiver, så summen heraf altid udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver, dels for systemisk vigtige realkreditinstitutter at sikre, at summen af deres kapital- og gældsbufferkrav altid vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Lovforslaget præciserer endvidere, at realkreditinstitutter ved fastsættelsen af NEP-kravet for en koncern ikke skal indgå i den konsolidering, der ligger til grund for fastsættelsen af det konsoliderede NEP-krav. Det sikres desuden, at de instrumenter, der anvendes til at opfylde NEP-kravet, ikke samtidig anvendes til opfyldelse af de krav, der gælder til realkreditinstitutternes kapitalgrundlag og gældsbuffer. Endelig giver lovforslaget Finanstilsynet mulighed for at tillade, at et realkreditinstitut, der indgår i en koncern, hvor der skal fastsættes et NEP-krav på konsolideret niveau, under visse betingelser kan udstede passiver fra realkreditinstituttet til opfyldelse af koncernens konsolidererede NEP-krav, forudsat at dette bl.a. ikke udgør en hindring i forhold til afviklingsstrategien. Lovforslaget indeholder herudover en ændring af lov om kreditaftaler som følge af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes Side 6 af 22

7 økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (herefter benchmarkforordningen). De øvrige ændringer i den finansielle regulering, der er nødvendige som følge af benchmarkforordningen er gennemført ved lov nr af 19. december 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systematisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.). 2. Lovforslagets hovedpunkter Lovforslaget foretager en ændring af niveauet for gældsbufferen, så det sikres, at summen af systemisk vigtige finansielle koncerners kapitalkrav, gældsbufferkrav og det konsoliderede krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) altid vil udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. For et systemisk vigtigt realkreditinstitut, som ikke indgår i en koncern, sikres det samtidig, at summen af instituttets kapitalgrundlag og gældsbufferkrav altid vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Endvidere præciserer lovforslaget, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konsolideret niveau. Som konsekvens heraf præciseres det desuden, at passiver, der anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav, ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af kapitalgrundlaget og gældsbufferkravet i koncernens realkreditinstitutter. Lovforslaget åbner endelig mulighed for, at Finanstilsynet kan give godkendelse af, at en koncern kan opfylde dets NEP-krav på konsolideret niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter. Dette forudsætter bl.a., at en sådan mulighed ikke vurderes at ville udgøre en afviklingshindring i forhold til afviklingsstrategien. Endelig har lovforslaget til formål at gennemføre en nødvendig ændring af kreditaftalelovens 7 a som følge af benchmarkforordningen Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter Gældende ret Realkreditinstitutter er efter gældende ret undtaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver, og er i stedet omfattet af et krav om en gældsbuffer. Gældsbufferkravet er reguleret i 125 i i lov om finansiel virksomhed. Gældsbufferkravet er et krav til ydereligere kapital for realkreditinstitutter ud over de krav, der gælder til instituttets kapitalgrundlag og tilsigter, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut. Side 7 af 22

8 Efter bestemmelsen skal et realkreditinstitut til enhver tid have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krisehåndtering af et realkreditinstitut, hvor den væsentligste solvensmæssige risiko som følge af balanceprincippet er kreditrisikoen på udlån. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lov nr. 334 af 31. marts 2015 fremgår: Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krisehåndtering af et realkreditinstitut. Kravet skal endvidere sikre, at der løbende er et vist niveau af midler til rådighed for instituttet til at leve op til kravene om at stille supplerende sikkerhed, hvilket for det første mindsker behovet for at hente kapital til at stille supplerende sikkerhed, og for det andet gør det nemmere at hente en sådan kapital, hvis behovet opstår. [ ] Det er helt centralt, at et realkreditinstitut bevarer gældsbufferen intakt i en periode, hvor instituttet lider tab, og egenkapitalen formindskes. En intakt gældsbuffer vil således væsentligt styrke sandsynligheden for, at det vil være muligt at håndtere et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut uden at påføre den finansielle stabilitet unødig skade. Det vil samtidig styrke investorernes tillid til, at de selv i en situation, hvor realkreditinstituttet er solvensmæssigt udfordret, har en meget lille risiko for tab eller at blive bundet i en langvarig afvikling ved investering i specielt JCB er. Gældsbufferen skal således medvirke til at give den størst mulige sikkerhed for, at et realkreditinstitut kan absorbere tab på en måde, som understøtter den finansielle stabilitet, ved at sikre at de systemiske funktioner kan videreføres. Med indførelsen af gældsbufferkravet blev det i de specielle bemærkninger til 125 i ligeledes forudsat, at der frem mod 2018 skulle foretages en evaluering af gældsbufferkravet i lyset af udviklingen på markedet for gældsinstrumenter i Europa og de krav til nedskrivningsegnede passiver til danske SIFI-pengeinstitutter, som forventedes stillet. Det blev i den forbindelse anført, at en sådan evaluering vil kunne medføre et behov for en forøgelse af gældsbufferkravet Erhvervsministeriets overvejelser Det følger af reglerne om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter m.v., at der skal udformes afviklingsplaner og fastsættes krav til de nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav for SIFI-koncerner med moderselskab i Danmark. Afviklingsplanerne er et væsentligt element i en eventuel afviklingssituation, idet de skal gøre det muligt at afvikle en finansiel virksomhed på bedste vis med mindst mulig skade for det offentlige og kreditorerne til følge. For koncerner skal der ligeledes udarbejdes koncernafviklingsplaner. Side 8 af 22

9 For institutter, som er beliggende i medlemsstater i EU, der er omfattet af det styrkede banksamarbejde (bankunionen), er det den fælles afviklingsmyndighed (herefter SRB), der beregner kravet. SRB beregner generelt et krav til nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct. af de samlede passiver for de større koncerner i bankunionen. Det sker for at sikre, at der er tilstrækkelige med midler til at yde et bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering af et institut fra aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og andre nedskrivningsegnede passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis. Det betyder, at en koncern skal have nok passiver til, at disse i en afviklingssituation kan bidrage med mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Med de gældende regler for beregning af kravet til nedskrivningsegnede passiver kan der for SIFIkoncerner, hvor der indgår et dominerende realkreditinstitut, ikke fastsættes et krav til mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. For at sikre at afviklingsplanerne er effektive og gennemførlige vurderes der at være behov for, at Finanstilsynet har mulighed for at stille et samlet krav til koncernens kapitalgrundlag, gældsbufferog NEP-krav, så summen heraf altid udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Dette skal sikre, at en koncern, hvor der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter), har de fornødne midler til at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi. Endvidere skal det sikres, at der for et realkreditinstitut, der er udpeget som SIFI, også vil gælde et krav til gældsbufferen, der sikrer at det samlede kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Dette skal sikre ensartethed i forhold til det niveau for kapitalsikkerhed, der stilles for koncerner og realkreditinstitutter, der er udpeget som SIFI er. Denne del af lovforslaget udgør samtidig den forudsatte evaluering af gældsbufferkravet. Forøgelsen af gældsbufferen sker som et led i den planlagte evaluering af gældsbufferkravet frem mod Erfaringerne for fastsættelse af NEP-krav for de danske SIFI er viser, at de generelt vil få krav, der overstiger 8 pct. af koncernens samlede passiver, medmindre de er meget realkreditdominerede. Yderligere har afviklingsmyndigheden i bankunionen valgt at sætte et mindstekrav til koncernerne på 8 pct. af de samlede passiver. I lyset heraf er det vurderingen, at gældsbufferen bør kunne øges i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt for at en SIFI-koncern eller et SIFI-realkreditinstitut, der ikke indgår i en koncern, vil få et samlet krav på mindst 8 pct. af koncernens eller instituttets samlede passiver. Med forslaget fastholdes det, at realkreditinstitutter er underlagt et andet regime end pengeinstitutter. Kravene vil således fortsat være lidt lempeligere end for f.eks. pengeinstitutter men afspejler omvendt, at kreditrisikoen er mindre på realkreditudlån end for pengeinstitutters udlån, og at der er flere afviklingsværktøjer til rådighed for pengeinstitutter. Dertil kommer, at realkreditinstitutter er underlagt lidt strammere lovgivning, idet de ikke må tage imod indskud og skal overholde det såkaldte balanceprincip. Side 9 af 22

10 Desuden vil lovændringen fortsat sikre mindre konjunkturfølsomme krav til realkreditinstitutterne. Et mindstekrav på 8 pct. af koncernens samlede passiver begrænser kravenes konjunkturfølsomhed, så denne ikke øges i forhold til, hvad der allerede gælder for de eksisterende kapitalkrav. Det skyldes, at de risikovægtede eksponeringer i en krisesituation typisk vil stige kraftigt, hvorimod størrelsen af de samlede passiver vil være mere konstant. Dermed vil et krav i procent af de samlede passiver i en krise stige mindre end et krav i procent af de risikovægtede eksponeringer Lovforslagets indhold Med lovforslaget foretages en ændring af niveauet for gældsbufferen, så det sikres, at summen af koncernens kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til nedskrivningsegnede passiver altid vil udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. For systemisk vigtige realkreditinstitutter, der ikke indgår i en koncern, indføres der ligeledes et krav om, at summen af instituttets kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre 8 pct. af instituttets samlede passiver Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag Gældende ret Det følger af 266 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte kravet til størrelsen af nedskrivningsegnede passiver for bl.a. pengeinstitutter. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at et individuelt krav til nedskrivningsegnede passiver for et realkreditinstitut, jf. 266, stk. 1, e.c. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Finanstilsynet konkret beslutte, at bl.a. finansielle holdingselskaber skal opfylde et individuelt krav til nedskrivningsegnede passiver. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er underlagt konsolideret tilsyn, tillige skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau. Det fremgår ikke af 266, stk. 3, hvorvidt opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau omfatter koncernforbundne realkreditinstitutter. For realkreditinstitutter, som er undtaget kravet om NEP, gælder der i stedet et gældsbufferkrav, jf. 125 i i lov om finansiel virksomhed Erhvervsministeriets overvejelser Af den gældende lovgivning fremgår det ikke, hvordan undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter påvirker fastsættelsen af NEP-krav på konsolideret niveau i for koncerner, hvori der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Hensigten med den særlige ordning vedrørende gældsbufferen tilsiger, at realkreditselskabers forpligtelser og kapitalgrundlag ikke medregnes ved fastsættelse af et NEP-krav på konsolideret niveau. Undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter ville blive omgået, hvis det konsoliderede NEPkravet skulle opgøres uden hensyntagen til denne undtagelse. Side 10 af 22

11 Det er vurderingen, at bestemmelsen med fordel kan præciseres, så det fremover udtrykkeligt fremgår, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konsolideret niveau. For at undgå usikkerhed om fortolkningen af reglerne om fastsættelse af NEP-kravet på konsolideret niveau foreslås det derfor at præcisere, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der sættes NEP-krav på konsolideret niveau. Det sikrer endvidere, at den undtagelse for realkreditinstitutter, som Danmark opnåede i forbindelse med EU-forhandlingerne om direktivet om afvikling og genopretning af finansielle institutter ikke risikere at blive gjort illusorisk Præciseringen flugter også med den præcisering af EU s krisehåndteringsdirektivet, som for øjeblikket forhandles og hvor det præciseres, at realkreditinstitutter ikke indgår i det konsoliderede NEPkrav, som moderselskabet skal opfylde, jf. kommissionens forslag til artikel 45 og 45 a i forslaget til ændring af Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) (BRRD II, COM(2016) 852 final) Lovforslagets indhold Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet ved fastsættelse af et konsolideret krav til nedskrivningsegnede passiver for en koncern, som indeholder et eller flere realkreditinstitutter, ikke skal medregne realkreditinstitutterne i konsolideringen. Realkreditinstitutter er i stedet underlagt gældsbufferkravet, jf. den foreslåede ændring til 125 i i lov om finansiel virksomhed. Præciseringen lægger desuden ikke begrænsninger på valget af den foretrukne afviklingsstrategi i afviklingsplanlægningen eller i en afviklingssituation Krav til nedskrivningsegnede passiver Gældende ret Den nærmere regulering af, hvilke passiver der kan medregnes til opfyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver, fremgår af 267, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med nedskrivningsegnede passiver forstås bl.a. kapitalinstrumenter samt de forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som ikke er undtaget bail-in, jf. 25 stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Herudover skal passiverne opfylde en række krav til restløbetid og forpligtigelsestype. Af 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder fastslås det, at der ikke kan anvendes bail-in ved afvikling og restrukturering af realkreditinstitutter. Bestemmelsen sammenholdt med 267, stk. 2, betyder, at passiver udstedt af et realkreditinstitut ikke kan anvendes til opfyldelsen af et krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, selv hvis passiverne kan nedskrives og konverteres uden brug af bail-in og overholder de andre betingelser for nedskrivningsegnede passiver i 267 i lov om finansiel virksomhed. Side 11 af 22

12 Under gældende ret er det således ikke muligt, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut kan tælle med ved koncernens opfyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver, idet de instrumenter, der udstedes af realkreditinstituttet, ikke kan opfylde betingelserne i relation til bail-in. I 125 i, stk. 4, er der foretaget en nærmere regulering af, at kapital- og gældsinstrumenter, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke samtidig må anvendes til at opfylde en række af de øvrige kapitalkrav, der stilles til selskabet i form af bl.a. kapitalgrundlaget, det individuelle solvensbehov, det individuelle solvenskrav, og det kombinerede kapitalbufferkrav. Det fremgår imidlertid ikke, hvorvidt midler udstedt til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav samtidig kan anvendes til opfyldelse af eller finansieringen af passiver, der anvendes til opfyldelsen af de krav til kapitalgrundlag og gældsbuffer, der gælder for koncernens realkreditinstitut(ter) Erhvervsministeriets overvejelser For at sikre institutterne den størst mulige fleksibilitet i forhold til, hvor i koncernen de udsteder passiver til opfyldelsen af det konsoliderede NEP-krav, bør det være muligt for koncernerne at opfylde deres NEP-krav ved udstedelser fra realkreditinstitutterne, i det omfang det ikke er en hindring i forhold til afviklingsstrategien. Det bør dog samtidig sikres, at de nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde NEPkravet på konsolideret niveau, ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere gældbufferkravene eller kapitalgrundlaget for et realkreditinstitut, der indgår i koncernen og omvendt, at de instrumenter, som realkreditinstituttet anvender til opfyldelse af gældsbufferkravet og kapitalgrundlagskravet, ikke samtidig må anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav. En sådan dobbelt anvendelse af instrumenterne ville udhule deres værdi og ikke sikre, at der i en afviklingssituation ville være de tilstrækkelige midler til rådighed som forudsat i afviklingsplanen Lovforslagets indhold Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet kan give mulighed for, at koncernerne kan opfylde deres krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter, såfremt dette ikke er en hindring i forhold til den foretrukne afviklingsstrategi og opfylder de i lovændringen specificerede øvrige betingelser og betingelserne for nedskrivningsegnede passiver. Hermed åbnes der mulighed for at tage højde for, at de danske SIFI-koncerner til dels er forskelligt indrettede i forhold til, om det er et penge- eller realkreditinstitut, der er modervirksomhed. Som konsekvens af ændringen fastslås det endvidere, at passiver, der anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav, ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af finansiering af passiver til opfyldelse af kapital- og gældsbufferkravene i koncernens realkreditinstitutter Ændringer i kreditaftaleloven som følge af benchmarkforordningen Gældende ret Side 12 af 22

13 Efter kreditaftalelovens 7 a skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at kunne sammenligne forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale. Kreditaftalelovens 7 a gennemfører artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EF (herefter forbrugerkreditdirektivet). Forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv. Forbrugerkreditdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet), der trådte i kraft den 1. november Benchmarkforordningen Benchmarkforordningen, der finder anvendelse fra 1. januar 2018, indfører en retlig ramme for benchmarks på EU-plan for at sikre det indre markeds funktionsdygtighed og forbedre dets funktionsbetingelser, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse, jf. forordningens præambelbetragtning nr. 6. Ifølge EUF-traktatens artikel 288 gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1, indsættes imidlertid et nyt afsnit i forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, efter andet afsnit. På den baggrund følger det nu af forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, at hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i benchmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til formularen standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 2, skal medlemsstaterne senest den 1. juli 2018 have vedtaget og offentliggjort de ændringer, der er nødvendige som følge af forordningens artikel 57, stk. 1. Om baggrunden for ændringen af forbrugerkreditdirektivet fremgår bl.a. af forordningens præambelbetragtning nr. 10, at mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt samme risici, og at forordningen derfor bør omfatte kreditaftaler som defineret i bl.a. forbrugerkreditdirektivet. Side 13 af 22

14 Det fremgår endvidere af forordningens præambelbetragtning nr. 71, at forbrugere kan indgå finansielle kontrakter, navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et benchmark som reference, men ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder, at de kan have et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det bør derfor sikres, at forbrugerne i det mindste modtager fyldestgørende information fra kreditgivere eller kreditformidlere. Direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) og 2014/17/EU (boligkreditdirektivet) bør derfor ændres med henblik herpå Lovforslagets indhold Som anført under pkt medfører benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1, at der indsættes et nyt afsnit i forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, efter andet afsnit. Med henblik på at gennemføre denne ændring, foreslås det, at der indsættes et nyt stykke i kreditaftalelovens 7 a, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i benchmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i kreditaftalelovens bilag 2. Begreberne kreditaftale, kreditgiver, kreditformidler og forbruger skal efter den foreslåede ændring forstås i overensstemmelse med definitionerne heraf i kreditaftalelovens 4, nr. 1 ( forbruger ), nr. 2 ( kreditgiver ), nr. 3 ( kreditaftale ) og nr. 6 ( kreditformidler ). Et benchmark defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 3, som ethvert indeks, der bruges som en reference ved fastlæggelsen af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks, fastsætte allokeringen af aktiver for en portefølje eller beregne de resultatbetingede gebyrer. En administrator defineres i benchmarkforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 6, som en fysisk eller juridisk person, der har kontrol med leveringen af et benchmark. Den foreslåede ændring medfører således, at hvis en kreditaftale benytter et benchmark, oplyser kreditgiveren eller kreditformidleren om navnet på benchmarket og administratoren heraf og om de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i lovens bilag 2. Der henvises til lovforslagets 23, nr. 1, og bemærkningerne hertil. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Side 14 af 22

15 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget forventes at have visse begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for de koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, eller hvor der er tale om et SIFI realkreditinstitut. Det supplerende gældsbufferkrav, som vil sikre et mindsteniveau i forhold til det samlede krav, der vil blive stillet til henholdsvis kapitalgrundlaget, gældsbufferen og de nedskrivningsegnede passiver, vil i de fleste tilfælde ikke betyde, at institutterne vil opleve, at de samlet set vil få øget krav. For enkelte kan det dog betyde et øget samlet krav. For disse vil de øgede krav imidlertid også have en positiv effekt i form af en øget sikkerhed og tiltro til institutternes evne til at håndtere en krisesituation. Dette må forventes at afspejle sig i institutternes rating. Endvidere forventes lovændringen, at medføre mindre konjunkturfølsomme krav og lavere refinansieringsrisiko, og en deraf følgende positiv økonomisk konsekvens for de omfattede institutter. Endvidere vil muligheden for at kunne foretage udstedelse af NEP-midler gennem realkreditinstituttet i nogle tilfælde kunne give en økonomisk fordel, da udstedelser gennem realkreditinstitutterne i lyset af deres rating mv. vil kunne ske mere økonomisk fordelagtigt for koncernen. Lovforslaget vurderes, sammen med den øvrige samlelov, at medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 7. Ligestillingsmæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Definitionen af struktureret indlån, der indføres i 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der gås ikke videre end hvad der påkræves af direktivet. For så vidt angår lovforslagets 23 om ændring af kreditaftaleloven er der tale om en nødvendig ændring, som har til formål at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014) (benchmarkforordningen). Side 15 af 22

16 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Økonomiske konsekvenser Ingen. for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser Ingen for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser Begrænsede. for er- hvervslivet Administrative konsekvenser Begrænsede. for er- hvervslivet Administrative konsekvenser Ingen. for borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ligestillingsmæssige Ingen. konsekvenser Forholdet til EU-retten [ ] Negative konsekvenser/merudgifter Ingen. Ingen. Begrænsede. Begrænsede. Ingen. Ingen. Ingen. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 ( 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed) I dag er det kun pengeinstitutter, der kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån. Strukturerede indlån er et struktureret investeringsprodukt, som i modsætning til andre strukturerede investeringer, f.eks. strukturerede obligationer, ikke tidligere har været omfattet af investorbeskyttelseslovgivningen på EU-plan. Strukturerede indlån er ikke i dag defineret i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at indføre en definition af strukturerede indlån i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der ved struktureret indlån forstås indlån, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa- Side 16 af 22

17 Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af valutakurser. Definitionen implementerer artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der foretages en direktivnær implementering. Til nr. 2 ( 125 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed) Af gældende ret fremgår, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Med lovforslagets 1, nr. 2 indsættes med et nyt stykke 2 til 125 i en supplerende regel, der skal sikre et mindstekrav på koncernniveau på 8 pct. af instituttet samlede passiver. Med ændringen af stk. 1 indsættes en henvisning til den supplerende beregningsmetode for et realkreditinstituts gældsbuffer. Til nr. 3 ( 125 i i lov om finansiel virksomhed) Af gældende ret fremgår, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Med bestemmelsen foreslås en supplerende regel i forhold til fastlæggelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelsen finder anvendelse på systemisk vigtigt realkreditinstitutter eller et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, jf. 308 og 310, hvor der skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. 266, stk. 3. Bestemmelsen sikrer, at det samlede krav til koncernens eller instituttets gældsbufferkrav, kapitalkrav og NEP-krav mindst udgør 8 procent af koncernens eller instituttets samlede passiver. Lovændringen er med til at understøtte og øge sikkerheden for, at den foretrukne afviklingsstrategi for de danske systemisk vigtige finansielle institutter kan gennemføres. Med det nye krav sikres endvidere, at niveauet for nedskrivningsegnede passiver sammenhold med gældsbufferkravet er internationalt konformt, da det vil svare til det krav til nedskrivningsegnede passiver, der generelt som minimum beregnes for større pengeinstitutkoncerner i det styrkede banksamarbejde. Det bemærkes, at gældsbufferen for realkreditinstitutter altid skal udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en ændring heraf. Gældsbufferen for et realkreditinstitut vil ikke kunne falde til under 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån i de tilfælde, hvor en koncerns samlede krav til kapital, gældsbuffer og NEP-krav Side 17 af 22

18 udgør mere end 8 pct. af koncernens passiver. Gældsbufferen kan således i medfør af lovforslaget kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for at opfylde kravet i stk. 2. Det er hensigten, at den foreslåede ændring for gældsbufferen for både systemisk vigtige koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, og for systemisk vigtige realkreditinstitutter, skal evalueres senest i Evalueringen skal ske i lyset af blandt andet udviklingen af NEP-krav i europæisk regi, herunder også i lyset af effekterne af Basel IV standarderne m.v. Der henvises nærmere herom til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 4 ( 125 i i lov om finansiel virksomhed) Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Til nr. 5 ( 125 i i lov om finansiel virksomhed) Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Til nr. 6 ( 125 i, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed) Det følger af 125 i, stk. 4, at kapital- og gældsinstrumenter, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke samtidig må anvendes til at opfylde en række af de øvrige kapitalkrav, der stilles til et realkreditinstitut i form af bl.a. kapitalgrundlaget, det individuelle solvensbehov, det individuelle solvenskrav, og det kombinerede kapitalbufferkrav. Med tilføjelsen af et nyt nr. 6 til 125 i, stk. 4, som bliver stk. 5, sikres det at de kapital- og gældsinstrumenter, der anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, endvidere ikke må anvendes til at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver, som fastsættes i overensstemmelsen med 266. Der henvises nærmere herom til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 7 ( 125 i i lov om finansiel virksomhed) Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af indførelsen af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Til nr. 8 ( 266 i lov om finansiel virksomhed) Af gældende ret fremgår det, at realkreditinstitutter er undtaget fra det individuelle krav til nedskrivningsegnede passiver, der følger af 266, stk. 1. I forhold til kravet til et konsolideret NEP-krav på koncernniveau, der følger af 266, stk. 3, er der med den eksisterende formulering af bestemmelsen uklarhed om, hvorvidt det konsoliderede NEP-krav skal opgøres uden hensyntagen til de forpligtelser og det kapitalgrundlag, der vedrører et realkreditinstitut, der indgår i koncernen. Med forslaget til et nyt 2. pkt. i 266, stk. 3, præciseres det, at koncernens realkreditinstitut(ter) ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ikke er omfattet af konsolideringen. Side 18 af 22

19 Lovændringen slår dermed fast, at Finanstilsynet ved fastsættelse af et konsolideret krav til nedskrivningsegnede passiver for en koncern, som indeholder et eller flere realkridtinstitutter, ikke skal medregne dem i konsolideringen. Det betyder, at realkreditinstituttets forpligtelser og kapitalgrundlag ikke skal indgå i beregningen af det NEP-krav, der på konsolideret niveau stilles til koncernen. For realkreditinstitutter gælder derimod gældsbufferkravet, herunder den nye supplerende regel i 125 i, stk. 2, der indsættes med lovforslagets 1, nr. 2, og som sikrer et niveau på mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Dette gælder uanset om den foretrukne afviklingsstrategi for koncernen er en koncernspecifik afviklingsstrategi ( single-point-of-entry ) eller en selskabsspecifik afviklingsstrategi ( multiple-pointsof-entry ). Der er i dag ikke nogen regulering af, om de nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af gældsbufferkravet eller de kapitalgrundlagskrav, der gælder for et realkreditinstitut i koncernen. Det hænger sammen med, at der efter gældende ret ikke er adgang til, at NEP-midlerne kan udstedes gennem realkreditinstituttet. Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger. Henset til at det med lovforslaget 1, nr. 8, bliver muligt, at lade passiver, der udstedes af realkreditinstituttet, indgå i opfyldelse af koncernens NEP-krav, indsættes der et nyt 3. pkt. i 266, stk. 3, der skal sikre, at det samme instrument ikke både benyttes til at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver og henholdsvis gældsbufferen og realkreditinstituttets kapitalgrundlagskrav. Ændringen skal ses sammen med det krav, der følger af forslaget til det nye 125 i, stk. 5, nr. 6 og 267, stk. 3, nr. 2. Til nr. 9 ( 267 i lov om finansiel virksomhed) Det fremgår af 267 i lov om finansiel virksomhed, at nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser. Af stk. 2 fremgår at der ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås de forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke er undtaget bail-in, jf. 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som opfylder følgende betingelser: 1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år. 2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat. 3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I. 4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen. 5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen, jf. 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og kapitel 10 i konkursloven. Side 19 af 22

20 Med ændringen foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i 267 i lov om finansiel virksomhed. Med bestemmelsen får Finanstilsynet mulighed for at tillade, at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncernen kan anvendes til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau. For at Finanstilsynet kan give en sådan tilladelse, skal en række forudsætninger være opfyldt. Det følger af forslaget til bestemmelsens stk. 3, nr. 1, at det er en forudsætning for tilladelsen kan gives, at de pågældende instrumenter i afviklingssituationen kontraktuelt skal kunne nedskrives og konverteres uden brug af bail-in værktøjet. Med reglen sikres det, at afviklingsmyndigheden kan nedskrive og konvertere de udstedte instrumenter, således at instrumenterne kan bruges til at tabsabsorbere og rekapitalisere instituttet eller koncernen Dernæst må de pågældende instrumenter ikke samtidig anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet i 125, stk. 4. Med kravet sikres det, at de samme instrumenter ikke bruges til opfyldelse af flere krav. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i 1, nr. 5, og 1, nr. 7. Der henvises i øvrigt til punkt 5 i de almindelige bemærkninger. Endeligt må passiver ikke udgøre en afviklingshindring, jf. 262 i lov om finansiel virksomhed. Med bestemmelsen sikres det, at det er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, der ud fra instituttets eller koncernens afviklingsplan, jf. 259 i lov om finansiel virksomhed, vurderer, om udstedelserne vil udgøre en afviklingshindring, jf. 262 og 263 i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale om en konkret vurdering, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet tager stilling til om udstedelserne vil udgøre en afviklingshindring i forhold til instituttets eller koncernens fortrukne afviklingsstrategi. Lovændringen sikrer dermed, at Finanstilsynet under visse betingelser kan tillade, at koncernerne kan opfylde deres krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter. Til 23 Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler) Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konsekvens af, at der med lovforslagets 23, nr. 2, foreslås gennemført den nødvendige ændring af kreditaftalelovens 7 a som følge af, at forbrugerkreditdirektivets 5 ændres i medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1. Til nr. 2 ( 7 a i lov om kreditaftaler) Efter kreditaftalelovens 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale. Kreditaftalelovens 7 a gennemfører forbrugerkreditdirektivet. Den foreslåede ændring medfører, at hvis en kreditaftale benytter et benchmark, skal kreditgiveren eller kreditformidleren oplyse navnet på benchmarket og administratoren heraf og om de potentielle Side 20 af 22

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således: P DANMARKS ~ NATIONALBANK Til Finanstilsynet Att.: Benjamin Juul Johansen Pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk; bjj@ftnet.dk DIREKTIONEN Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33636363 www.nationalbanken.dk nationalbanken@

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Lov om forsikringsformidling (L 8) Til 44

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Lov om forsikringsformidling (L 8) Til 44 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 8 Bilag 16 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-18 L 8 Bilag XX Offentligt xx. november 2017 Af erhvervsministeren tiltrådt af [XXX]: Æ n

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. January 17 17/00328-1 bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 "DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING"

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING TILLÆG NR. 2 AF 5. FEBRUAR 2019 Nykredit Realkredit A/S (Stiftet som et aktieselskab i Danmark med CVR-nr. 12 71 92 80) Tillæg nr. 2 til Basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer

Læs mere

CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Til organisationer og myndigheder på høringsliste Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om kapitaldækning i høring. Bekendtgørelsen er en ændring af bekendtgørelse nr. 1399 af 16. december

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Endelige retningslinjer

Endelige retningslinjer EBA/GL/2017/02 11/07/2017 Endelige retningslinjer vedrørende det indbyrdes forhold mellem rækkefølgen for nedskrivning og konvertering i BRRD og CRR/CRD 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status

Læs mere

virkning fra den 25. maj Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Mikkel B.

virkning fra den 25. maj Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Mikkel B. 2 Bestemmelsen giver således erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker. at databeskyttelsesreglerne. herunder reglerne om

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet

Læs mere

Endelige retningslinjer

Endelige retningslinjer RETNINGSLINJER FOR BEHANDLING AF AKTIONÆRER EBA/GL/2017/04 11/07/2017 Endelige retningslinjer for behandling af aktionærer ved bail-in eller nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter 1. Compliance-

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Fylgiskjal 1. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1.

Fylgiskjal 1. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1. Fylgiskjal 1 4.Bemærkninger til anordning 334 af 31. marts 2015 Anordningen sætter de ændringer, der følger af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en

Læs mere

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Med implementeringen af BRRD vil alle finansielle institutter i EU fremadrettet

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.9.2017 C(2017) 6464 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 29.9.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

Høringssvar. Finanstilsynet Århusgade København Ø. Sendt til: med kopi til

Høringssvar. Finanstilsynet Århusgade København Ø. Sendt til: med kopi til Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sendt til: hoeringer@ftnet.dk med kopi til bjj@ftnet.dk Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative

Læs mere

Endelige retningslinjer

Endelige retningslinjer EBA/GL/2017/03 11/07/2017 Endelige retningslinjer for satsen for konvertering af gæld til egenkapital ved bail-in 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for disse retningslinjer 1. Dette dokument

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.9.2017 C(2017) 6469 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 29.9.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter

Læs mere

Vejledning til indberetning af kapitalgrundlag, solvensbehov mv. for investeringsforvaltningsselskaber

Vejledning til indberetning af kapitalgrundlag, solvensbehov mv. for investeringsforvaltningsselskaber 7. juli 2014 Vejledning til indberetning af kapitalgrundlag, solvensbehov mv. for investeringsforvaltningsselskaber Denne vejledning finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle

Læs mere

Kapitel 1 Generelle bestemmelser

Kapitel 1 Generelle bestemmelser Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner 1 I medfør af 175 b, stk. 9, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1) BEK nr 8 af 0/07/05 (Gældende) Udskriftsdato: 4 oktober 07 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin, jnr 5/059 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nedenfor følger til delegationerne den endelige kompromistekst fra formandskabet til Coreper om ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Nedenfor følger til delegationerne den endelige kompromistekst fra formandskabet til Coreper om ovennævnte forslag fra Kommissionen. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0363 (COD) 9479/17 EF 102 ECOFIN 433 DRS 31 CODEC 872 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, L 345/96 Den Europæiske Unions Tidende 27.12.2017 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner 1) BEK nr 1027 af 02/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0037 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. marts 2016 Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.5.2016 C(2016) 3017 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.5.2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj til

Forslag. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj til Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative

Læs mere

for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester

for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester EBA/GL/2016/06 13/12/2016 Retningslinjer for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren og banksektoren

Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren og banksektoren 04/10/2018 JC 2018 35 Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren og banksektoren Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) Formål 1. Med det formål

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. VI MAGRETHE DEN

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 22. januar 2017 17/00328-2 Bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 537 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 537 Offentligt Europaudvalget 201-16 EUU Alm.del Bilag 37 Offentligt NOTAT 1. marts 2016 1/036-33 Bilag 1: Liste over vedtagne lovforslag på erhvervs- og vækstministeriets område for den forrige regeringsperiode, der

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 23.3.2018 L 81/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/480 af 4. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag. til Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. LOV nr 667 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0014 Senere ændringer til forskriften LBK nr

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer

Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer Finanstilsynet 25. juni 2010 J.nr. 1911-0056 /mos Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer 1. Indledning Anordningen sætter den danske

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR MINIMUMSLISTEN OVER TJENESTEYDELSER OG FACILITETER EBA/GL/2015/ Retningslinjer

RETNINGSLINJER FOR MINIMUMSLISTEN OVER TJENESTEYDELSER OG FACILITETER EBA/GL/2015/ Retningslinjer EBA/GL/2015/04 07.08.2015 Retningslinjer for de faktiske omstændigheder, der udgør en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og for elementerne i tilknytning til effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1) BEK nr 277 af 03/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0006 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) I medfør af 126 e, stk. 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

BEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017

BEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017 BEK nr 139 af 12/12/201 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0016 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2017 C(2017) 5812 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.8.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/565 for så vidt angår specifikation

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63 4200 Slagelse 2. marts 2015 J.nr. 6250-0077 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets

Læs mere

Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde

Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde EBA/GL/2015/21 19.05.2016 Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde 1 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for disse retningslinjer 1. Dette

Læs mere

BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019

BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1910-0016 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 105 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. marts til

Forslag. Til lovforslag nr. L 105 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. marts til Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. marts 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om

Læs mere

2015 Udgivet den 2. april marts Nr. 334.

2015 Udgivet den 2. april marts Nr. 334. Lovtidende A 2015 Udgivet den 2. april 2015 31. marts 2015. Nr. 334. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 8.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 759/2013 af 30. april 2013 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s regler om provisionsbetalinger vedrørende porteføljeplejeordninger

Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s regler om provisionsbetalinger vedrørende porteføljeplejeordninger Dansk Aktionærforening FinansDanmark Forbrugerrådet Tænk Fondsmæglerforeningen Investeringsfondsbranchen 24. januar februar 2017 Ref. MEST J.nr. Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s

Læs mere

for implicit støtte til securitiseringstransaktioner

for implicit støtte til securitiseringstransaktioner EBA/GL/2016/08 24/11/2016 Retningslinjer for implicit støtte til securitiseringstransaktioner 1 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for disse retningslinjer 1. Dette dokument indeholder

Læs mere

LOV nr 632 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017

LOV nr 632 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 LOV nr 632 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0060 Senere ændringer til

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1 Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1 I medfør af 126 b, stk. 5, 126 c, stk. 6, 126 d, stk. 7, 175 b, stk. 9, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november Forslag. til. (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne)

2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november Forslag. til. (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne) 2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Fremsat den 27. marts 2008

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I 1)

Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I 1) BEK nr 721 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 10122-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

LOV nr 334 af 31/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2015

LOV nr 334 af 31/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2015 LOV nr 334 af 31/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0043 Senere ændringer til

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1) BEK nr 1724 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0032 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Fastsættelse af frist til opfyldelse af minimumskapitalkrav

Fastsættelse af frist til opfyldelse af minimumskapitalkrav Bestyrelsen og direktionen for Østervrå Andelskasse (sendt til andelskassens e-boks). Cc.: Ekstern revisor, Statsaut. revisor Anders Duedahl-Olesen (sendt til Anders.Duedahl-Olesen@dk.ey.com) 12. december

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev REGULERING AF INVESTERINGS RÅDGIVERE 31.5.2017 Folketinget har den 30. maj 2017 vedtaget et lovforslag, hvorefter reguleringen af investeringsrådgivere

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 270 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 16. januar 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2008-708-0011 Dok.: JNW40105 Forslag til Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1 I medfør af 71, stk. 4, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret ved lovforslag nr. 156

Læs mere

10460/16 hm 1 DG G 1C

10460/16 hm 1 DG G 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0270 (COD) 10460/16 EF 199 ECOFIN 636 CODEC 919 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love 1) LOV nr 706 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0015 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1154

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere