Bilag 2 Takstudvikling

Transkript

1 Bilag 2 Takstudvikling Indhold Indledning... 2 Beregningsmetode for takstpåvirkninger... 2 Konsekvensen af nyt udbud... 2 Renovationsgebyret opbygning og størrelse i dag Øvrige ændringer i taksten... 4 Indsamling af pap fra parcel og rækkehuse... 5 Indsamling af glas fra mindre boligselskaber... 7 Ny ordning for madaffald... 9 Påvirkning af drift ved ny ordning for madaffald... 9 Påvirkning af anlæg ved ny ordning for madaffald...11 Ugentlig indsamling af madaffald i alle husstande i kommunen...12 Eventuelle ekstraudgifter...12 Nedgravede beholdere til større ejendomme...14 Ny takststruktur...16 Opsamling på takstudvikling og perspektivering...17 Bilag A Regneeksempler på nedgravede beholdere

2 Indledning Dette bilag beskriver udviklingen på takststrukturen i en kommende kontraktperiode på affaldsområdet, i det tilfælde, at der bliver indført nye ordninger for pap i parcel- og rækkehuse, glas i mindre etageejendomme og en ny ordning for madaffald. Beregningerne er lavet med det formål at danne den økonomiske ramme for at Miljøudvalget kan træffe beslutning om, hvilke af de foreslåede ordninger, der skal etableres. Der er ikke beregnet en egentlig takstudvikling. Det er alene en vurdering af, hvordan taksten vil blive påvirket af ændringerne. Taksterne vil også blive påvirket af andre forhold end nye ordninger. Der er kort redegjort for forventningerne til disse ændringer, og de er også indarbejdet i takstudviklingen. Beregningsmetode for takstpåvirkninger I afsnittet om de forskellige foreslåede ordninger er der beregnet takstpåvirkninger for de enkelte ordninger. Udgangspunktet ved beregningen af takstpåvirkninger er, at priserne på de ordninger, der ikke ændres, forbliver uændret. Takstpåvirkningerne udgør forskelle fra den nuværende kontrakt. Det vil sige, at niveauet for taksterne efter indførelse af de foreslåede ordninger er summen af den nuværende takst og takstpåvirkningerne. Takstpåvirkningerne er beregnet ved at lægge anlægs- og driftsudgifter sammen for en 10 årig periode og beregne den gennemsnitlige pris per år og per husstand. Der er valgt at se på udgifterne over en 10 årig periode, fordi vi forventer, at de beholdere, der indkøbes til de nye ordninger, vil have en levetid på omkring 10 år. Takstpåvirkningen er beregnet ved at fordele ændringerne på alle husstande i kommunen som en gennemsnitlig påvirkning pr år. Dette svarer til, at alle ændringer bliver finansieret over fællesgebyret, som takststrukturen er i dag. Dele af udgifterne til indkøb af materiel er i beregningerne finansieret af tiårige lån. Dette skal sikre, at indkøb af materiel ikke medfører, at mellemværendet mellem renovationskontoen og kommunen belaster kommunens likviditet. Alle priser er nutidspriser, det vil sige, at de ikke er fremskrevet. Takstændringerne viser således, hvad en husstand skulle betale mere i dag, hvis ordningerne var etableret nu. Konsekvensen af nyt udbud Når vi gennemfører et nyt udbud, vil prisniveauet på kontrakterne afhænge af udviklingen på markedet i perioden frem til, at vi modtager tilbud. Som det ser ud i øjeblikket, kan vi forvente samme prisniveau, som vi har i dag. Vi har derfor ikke indarbejdet en takstpåvirkning. 2

3 Renovationsgebyret opbygning og størrelse i dag. Renovationsgebyret i Gladsaxe Kommune er delt op i et afhentningsgebyr og et fællesgebyr. Afhentningsgebyret er volumenbaseret og dække udgifter til afhentning og forbrænding af dagrenovation. Fællesgebyret er et solidarisk gebyr, som betales af alle husstande og dækker de øvrige affaldsordninger (haveaffald, storskrald og genanvendelige fraktioner, kubeordning, farligt affald og genbrugsstation) samt administration og planlægning. Der er forskel på, hvilke tilbud Fællegebyret dækker for boliger i parcel og rækkehus og for boliger i etageejendomme. Parcel og rækkehuse har eget materiel til genanvendelige fraktioner, mens boliger i etageejendomme deles om materiellet. I Gladsaxe har vi tradition for at fordele udgifterne ligeligt mellem alle boliger. Takster i 2017 kr. per år inklusive moms Renovationsgebyr Incl. moms Sæk med ugetømning 973,60 Sæk med 14 dages tømning 486, liter beholder 2.462,75 Fællesgebyr 1.628,66 Sammensætning af fællesgebyr -administration 447,39 -storskrald og genanvendelige fraktioner 292,55 -haveaffald 151,2 -farligt affald 32,29 -genbrugsstation 633,36 -kuber til glas og papir 71,87 Ud over fællesgebyret betaler parcel og rækkehuse typisk for én dagrenovationssæk. Ca. 900 ejendomme med egne ordninger har to sække og betaler derfor dobbelt så meget i afhentningsgebyr, mens ca. 700 ejendomme nøjes med at få tømt hver anden uge og derfor betaler cirka det halve i afhentningsgebyr i forhold til en almindelig husstand. Boliger med fælles affaldsordninger, fx etageejendomme, opkræves samlet for det materiel, der ugentligt er til rådighed for dagrenovation og det antal fællegebyrer, der svarer til antallet af boliger. Udgifterne fordeles på de enkelte lejligheder over huslejen. Eksempel på årligt gebyr for husstand i parcel/rækkehus og for en husstand i etagebyggeri i 2017 Takst med moms Parcel/rækkehus Etagebolig pr husstand* Afhentningsgebyr 973,60 kr. 410,46 kr. (2462,75 kr./6) Fællesgebyr 1.628,66 kr ,66 kr. I alt 2.602,26 kr ,12 kr. *I eksemplet er boligen en forening med seks husstande, der benytter én 660 liter beholder til dagrenovation. 3

4 Øvrige ændringer i taksten Formålet med dette bilag er at danne et økonomisk beslutningsgrundlag for ordninger for pap, glas og madaffald. Derudover er der andre forhold, som vil påvirke taksten i de kommende år, beskrevet i dette afsnit. I tabellen nedenfor er de forventede ændringer i renovationsgebyret opgjort. De forventede ændringer er beskrevet efterfølgende. Forventet udvikling i taksten i perioden 2018 til 2022 Område Merudgift Takstpåvirkning inkl. Moms Genanvendelige fraktioner kr. 28 kr. Haveaffald kr. 72 kr. Farligt affald kr. 2 kr. Genbrugsstation minimum kr. 60 kr. Genbrugsstation maximum kr. 68 kr. I alt kr kr. Ændringen vedrørende genanvendelige fraktioner skyldes, at der fortsat indkøbes nyt materiel til de borgere i parcel og rækkehuse, der endnu ikke har modtaget en beholder til glas og papir, og til de boligselskaber, der ønsker mere materiel til sortering af affaldet. Dette medfører også gradvist stigende udgifter til tømning af beholderne. Desuden er der udgifter til vedligeholdelse af materiellet. Det har vist sig, at der er behov for løbende at udskifte låg og skillevægge. Beløbet er vurderet ud fra, at det er Vestforbrænding, der løser opgaven herunder stiller lagerkapacitet til rådighed. Det er sandsynligt, at vi kan reducere en del af udgiften, hvis opgaven tages hjem fx til driften eller til en lokal virksomhed eventuelt en socialøkonomisk virksomhed. Den nuværende kontrakt for indsamling af haveaffald er billigere, end vi forventer, at den kommende kontrakt bliver. Det renovationsselskab, der fik kontrakten ved seneste udbud, gav et meget fordelagtigt bud og har efterfølgende måttet trække sig fra området og overdrage kontrakten til M. Larsen. Det er vores vurdering, at udgifterne til kontrakten i den nye kontraktperiode vil stige med ca kr. på den baggrund. Ændring vedrørende farligt affald skyldes, at der på baggrund af Miljøudvalgets beslutning punkt 66 er etableret en ordning hvor parcel og rækkehuse kan aflevere batterier, lyskilder og småt elektronik i poser på låget af beholderen til plast og metal. Forvaltningen arbejder med en udvidelse af den eksisterende genbrugsstation på Turbinevej. Selve udvidelsen forventes at kunne være færdig i Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om udvidelsen, herunder er der ikke fremlagt en samlet økonomi. Den fremlagte merudgift er baseret på det foreløbige arbejde, som det ser ud nu. Der vil blive fremlagt en sag med økonomi i Miljøudvalget i løbet af Den beskrevne merudgift er beregnet som summen af anlægsudgift og ændret driftsudgift. Merudgiften finansieres dels gennem 20 årigt lån og dels ved en takststigning. 4

5 Indsamling af pap fra parcel og rækkehuse På Miljøudvalgets møde punkt 80 besluttede Miljøudvalget, at forvaltningen arbejder videre med beholder til småt pap og karton for parcel og rækkehuse. I dette afsnit fremlægges takstpåvirkning ved at indføre ordningen med henblik på, at udvalget kan træffe endelig beslutning om, hvorvidt ordningen skal indarbejdes i det kommende udbud. Tabellen nedenfor viser, hvor mange beholdere der forventes opsat i hvert år af kontraktperioden og hvilke mængder, der forventes indsamlet. Antal beholdere og forventede indsamlede mænger i papordning I alt Antal nye beholdere Forventet ekstra indsamlet pap pr år 75 ton 90 ton 110 ton 130 ton 150 ton 555 ton Mængden af øget indsamling af pap er vurderet dels ud fra potentialetal fra Miljøstyrelsen og dels ud fra vores erfaring med forbedringer af papindsamling i løbet af Vi vurderer, at den årlige forøgede indsamling, når ordningen er implementeret, er 150 ton per år, og at der i alt vil være opsat beholdere. Tabellen nedenfor viser ændring i driftsudgifter i de første 10 år, de enkelte poster er forklaret under tabellen. Ændring i driftsudgifter ved indføring af papordning Påvirkning af udgift i kr Efterfølgende år Forbrænding Salg af pap Indsamling Vedligehold af beholdere Kommunikation Renter og afdrag Drift i alt Forbrændingsafgiften i beregningen er den vedtagne forbrændingstakst i 2017, kr. 350 per ton, som kommunen vil spare, hvis pappet bliver indsamlet til genanvendelse fremfor afleveret til forbrænding. Prisen for salg af pap følger markedspriserne. I beregningen indgår den gennemsnitlige indtægt fra 2015, som var 670 kr. pr. ton. Det vil sige, at for hvert ton pap, der indsamles til genanvendelse, er der en indtægt på 670 kr. i stedet for en forbrændingsudgift på 350 kr., hvilket er en forskel på kr. Indsamlingsprisen forventes at være meget lav, fordi beholderne i denne ordning stilles ud sammen med storskrald og tømmes af den rumopdelte komprimatorbil, som også indsamler pap i bundter og klare sække og brændbart affald. Vi har en forventning om, at tømningen vil kunne rummes i den pris, der i dag betales for indsamling af pap. Men vi har i beregningerne indsat et konservativt skøn på kr. pr år. I årene efter at ordningen er etableret, er der afsat et beløb til vedligehold af beholderne, som også skal dække, hvis der fortsat er flere, der ønsker at indtræde i ordningen. 5

6 Der er afsat et beløb til kommunikation i det første år. Beløbet skal dække tryk af informationsmateriale til ordningen. Endeligt er der afsat udgifter til renter og afdrag på lån til at indkøbe beholdere. I den følgende tabel fremgår anlægsudgifterne til indkøb og distribution af beholdere i ordningen. Anlægsudgifter til etablering af pap ordning Påvirkning af udgift i kr. Indkøb af beholdere Udbringning af beholdere Lån Anlæg i alt Der er afsat midler til indkøb og udbringning af beholdere i kontraktårene, herefter forventer vi, at ordningen er etableret. Eventuelle udgifter til yderligere materiel dækkes af driftsposten vedligehold af beholdere. Der er indlagt et lån på en million kr. i 2018, som tilbagebetales over 10 år. Lånet skal sikre, en rimelig udvikling i renovationskontoens mellemværende med kommunen. I nedenstående tabel fremgår de beregnede takstpåvirkninger ved indføring af ordningen. Takstpåvirkning - Indsamling af pap fra parcel og rækkehuse Takstpåvirkning uden moms 8,50 kr. Takstpåvirkning med moms 10,63 kr. 6

7 Indsamling af glas fra mindre boligselskaber På Miljøudvalgets møde punkt 80 besluttede Miljøudvalget, at forvaltningen skal arbejde videre med at tilbyde beholder til glas til mindre etageejendomme. I dette afsnit er takstudvikling ved indføring af ordningen beskrevet med henblik på, at udvalget kan træffe endelig beslutning om, hvorvidt ordningen skal indarbejdes i det kommende udbud. Tabellen nedenfor viser, hvor mange beholdere der forventes opsat hvert år af kontraktperioden og hvilke mængder, der forventes indsamlet. Antal beholdere og forventede indsamlede mænger i ny glasordning I alt Antal nye beholdere Forventet ekstra indsamlet glas 52 ton 65 ton 78 ton 91 ton 104 ton 390 ton Mængden af øget indsamling af glas er vurderet dels ud fra potentialetal fra Miljøstyrelsen og dels ud fra vores erfaringer. Vi vurderer, at den årlige forøgede indsamling, når ordningen er implementeret, er 104 ton per år, og at der i alt vil være opsat 400 beholdere. Tabellen nedenfor viser ændring i driftsudgifter i de første 10 år, de enkelte poster er forklaret under tabellen. Ændring i driftsudgifter ved indføring af ny glasordning Udgift i kr Efterfølgende år Forbrænding Afsætning af glas Besparelse kubeordning Indsamling Vedligehold af beholdere Kommunikation Drift i alt Forbrændingsafgiften i beregningen er den vedtagne forbrændingstakst i Prisen for afsætning af glas er varierende over tid. I beregningen er indgår den gennemsnitlige udgift pr. ton i 2015 som var 155 kr. Det vil sige, at for hvert ton glas, der indsamles til genanvendelse, er der en udgift til afsætning på 155 kr. i stedet for en forbrændingsudgift på 350 kr. - en forskel på 195 kr. Der indgår en besparelse på kubeordningen i beregningen. Det skyldes, at vi vil kunne nedtage kuber i de områder, hvor boligselskaber får egne beholdere. Udgiften til indsamling er lav, fordi beholderne tømmes af den bil, der indsamler glas og papir fra parcel og rækkehuse. De beholdere, der benyttes i ordningen, har dobbelt vippelåg, og det betyder, at der vil være behov for løbende vedligehold af beholdere. Udgiften til vedligehold er baseret på erfaringer fra de etablerede ordninger for genanvendelige fraktioner. 7

8 Der er afsat et beløb til kommunikation i det første år. Beløbet skal dække tryk af informationsmateriale til ordningen. I den følgende tabel fremgår anlægsudgifterne til indkøb og distribution af beholdere i ordningen. Anlægsudgifter til etablering af ordning Udgift i kr Indkøb og udbringning af beholdere Anlæg i alt Der er afsat midler til indkøb og udbringning af beholdere i kontraktårene, herefter forventer vi, at ordningen er etableret. Eventuelle udgifter til yderligere materiel dækkes af driftsposten vedligehold af beholdere. I nedenstående tabel fremgår de beregnede takstpåvirkninger ved indføring af ordningen. Indsamling af glas fra mindre etageejendomme Takstpåvirkning uden moms Takstpåvirkning med moms 3,50 kr. 4,38 kr. 8

9 Ny ordning for madaffald På Miljøudvalgets møde punkt 81 besluttede Miljøudvalget hvilke rammer, der skal ligge til grund for en beregning af økonomien i en ordning for indsamling af madaffald. I dette afsnit er takstudvikling ved indføring af ordningen beskrevet med henblik på, at udvalget kan træffe endelig beslutning om, hvorvidt ordningen skal indarbejdes i det kommende udbud. Det forudsættes i beregningerne, at der etableres indsamling af madaffald og restaffald i tokammerbeholdere fra alle parcel- og rækkehuse fra 15. april 2019, og at der i perioden 2020 til 2022 opstilles 240 og 370 liter beholdere til madaffald i etageejendommene. Tabellen nedenfor viser, hvor mange beholdere der forventes opsat hvert år af kontraktperioden og hvilke mængder, der forventes indsamlet. Antal beholdere og forventede indsamlede mænger i ny ordning for madaffald I alt Antal nye beholdere Forventet indsamlet madaffald 380 ton ton ton ton ton Mængden af indsamlet madaffald er vurderet dels ud fra potentialetal fra Miljøstyrelsen og dels ud fra erfaringer i kommuner i Vestforbrændings opland, der har etableret indsamling af madaffald. Vi vurderer, at den årlige indsamling i 2022 er ton per år, og at der i alt vil være opsat omkring beholdere. Påvirkning af drift ved ny ordning for madaffald Tabellen nedenfor viser ændring i driftsudgifter i de første 10 år, de enkelte poster er forklaret under tabellen. Ændring i driftsudgifter ved indføring af ny ordning for madaffald Udgift i kr Efterfølgende år Mindreudgift ugentlig sækkeafhentning Mindreudgift køb af sække Besparelse på køb af sækkeforinger Mindre affald til forbrænding Indsamling i todelte beholdere Ugetømning om sommeren Metertillæg for adresser med særlige forhold Bioforgasning Bioposer til husstande Indsamling fra etageejendomme Vedligehold af beholdere Lager Kommunikation Medarbejder

10 Udbud af beholdere Ekstra beredskab i overgang Tilpasning af it-system Renter og afdrag Drift i alt Mindreudgift på ugentlig sækkeafhentning, det vil sige besparelsen ved, at der ikke længere hentes renovationssække fra parcel- og rækkehuse, er beregnet som afhentningsprisen pr. sæk i det antal boliger, der overgår til ny ordning. På samme måde er mindreudgiften til køb af sække beregnet ud fra antallet af boliger der overgår til ny ordning. Besparelsen på køb af foringsposer er beregnet som den samlede udgift til køb af foringsposer i den nuværende kontrakt. Besparelsen ved, at vi sender mindre affald til forbrænding, er beregnet ud fra den vedtagne forbrændingstakst i 2017 på 350 kr. pr. ton. Indsamling i todelte beholdere af rest- og madaffald dækker indsamling fra parcel og rækkehuse. Det er beregnet som tømning af tokammerbeholder i 26 uger. Hertil er der ekstra tømninger i 7 uger i sommermånederne under ugetømning om sommeren. I afsnittet alternative beregninger er der vist konsekvenser for taksten, hvis der tømmes hver uge hele året. Metertillæg dækker en udgift for ekstra gangafstand på de adresser, hvor By- og Miljøforvaltningen vil blive nødt til at give dispensation i forhold til gangafstand. I Gladsaxe Kommune er der mange rækkehuse med længere gangafstande, trapper og lignende. Her kan det være nødvendigt med en individuel aftale med vognmanden. Dette skal så vidt muligt undgås. Der er i beregningen indlagt en ekstraudgift baseret på erfaringen fra ordning for genanvendelige materialer. Udgiften til bioforgasning er sat til de 700 kr. per ton, det reelt koster at behandle affaldet i Vestforbrædings ordning i 2017 og Det betyder, at der er en merudgift på 350 kr. pr ton madaffald, der afleveres til bioforgasning i stedet for at blive brændt. Bioposer til husstande dækker, at der i ordningen bliver udleveret poser til indendørs opsamling af madaffald. Beregningen er baseret på de poser, som benyttes i Vestforbrændings indsamlingsordning i dag. Det vil sige poser, som er biologisk nedbrydelige og som udleder mindre CO 2 ved forbrænding end traditionelle poser. Der er regnet med en pose pr husstand pr. dag. Poserne bliver uddelt af skraldemændene til parcel og rækkehuse og af ejendomsfunktionærer eller andre kontaktpersoner i etageejendomme. Indsamling fra etageejendomme dækker tømning af beholdere i etageejendomme. Udgiften er beregnet ud fra, at en tredjedel af etageejendommene kommer med i ordningen hvert af årene 2020, 2021 og 2022, som det også fremgå af tabellen Antal beholdere og forventede indsamlede mænger i ny ordning for madaffald. I etageejendommene forventer vi, at en del af dagrenovationsmateriellet kan afmeldes når indsamling af madaffald er etableret her. Men erfaring fra andre kommuner viser, at der går noget tid inden det rigtigt 10

11 slår igennem. Derfor er der ikke taget højde for dette i beregningerne. For nogle af de store boligselskaber kan det være hensigtsmæssigt at benytte nedgravede beholdere til madaffald. Dette er beskrevet sidst i afsnittet. Vedligehold af beholdere er med, da vores erfaring med todelte beholdere og beholdere med låg i låg viser, at det er nødvendigt løbende at reparere materiellet. Prisen er vurderet ud fra vores erfaring med de disse beholdertyper i de øvrige ordninger. Tilsvarende er der afsat et beløb til lager svarende til halvdelen af den udgift, vi har til lager til de nuværende ordninger. Der er ligeledes afsat et beløb til lager ud fra vores erfaringer med at den løbende vedligehold kræver lagerkapacitet. Beløbet er sat til halvdelen af den udgiften til lager i ordningen for genanvendelige fraktioner. Fra ordningen etableres og til kontrakten udløber er i beregningen medtaget udgifter til kommunikation og forskellige events fra ordningen etableres og kontraktperioden ud. Det er fordi erfaringerne fra andre kommuner viser at det tager tid at vende borgerne til den nye ordning og at det kræver en større indsats at nå Miljøstyrelsens potentialemål og dermed at etablere en effektiv ordning. Udgifterne er baseret på erfaringerne fra det første år med ordningen for genanvendelige fraktioner. Der er i madaffaldsordningen indtænkt udgifter til kommunikation også i de følgende år, da der skal være en løbende indsat i de etageejendomme, der kommer på. Posten skal dække produktion og tryk af informationsmateriale og klistermærker, samt afholdelse af event med videre. Erfaringerne fra Værebro viser, at det vil være nødvendigt at målrette indsats og materiel til de enkelte større boligselskaber. Der er i beregningerne afsat midler til en ekstra medarbejder. Da vi indførte indsamling af genanvendelige materialer benyttede vi to projektmedarbejdere i de første år. Den øgede drift, som ordningen for indsamling af genanvendelige materialer har medført, har ikke, udover disse midlertidige projektmedarbejdere, medført øget bemanding til affaldsområdet. En ny ordning for madaffald vil både medføre ekstra arbejde i en etableringsfase og øgede driftsopgaver til kontraktstyring, borgerkontakt og udvikling af ordningen ligesom ordningen for genanvendelige materialer har medført øgede driftsopgaver. Der vil derfor være behov for en permanent opnormering. Der er afsat et beløb til at gennemføre udbud af beholderkøb. Udgifterne dækker primært rådgivning og juridisk bistand. Beløbet er fastsat ud fra erfaringerne fra etablering af indsamlingsordningen, for genanvendelige fraktioner. Ligeledes er der afsat et beløb til tilpasning af vores it-system i forbindelse med overgangen til den nye ordning. Vi afsætter normalt et beløb til ekstraberedskab i form af en bil og mandskab, der kan træde til i starten af kontraktperioden for at sikre en stabil overgang til en ny vognmand. I dette tilfælde vil vi udvide dette ekstra beredskab til også at gælde, når indsamlingsordningen for madaffald for parcel og rækkehuse træder i kraft. Endelig er der udgifter til tilpasning af It-system, og der er afsat udgifter til renter og afdrag på lån til at indkøbe beholdere. Påvirkning af anlæg ved ny ordning for madaffald I den følgende tabel fremgår anlægsudgifterne til indkøb og distribution af beholdere i ordningen. Udgift i kr Efterfølgende år Indkøb af beholdere Udbringning af beholdere

12 Låneoptag Anlæg i alt Anlægsudgifterne består af indkøb og udbringning af beholdere til madaffald. Udgifterne er størst i 2019, hvor alle parcel og rækkehuse får tokammerbeholdere. I de efterfølgende år udleveres beholdere til etageejendomme. Når kontraktperioden slutter, vil alle ejendomme være omfattet af ordningen. Af hensyn til udviklingen af mellemværendet med renovationskontoen er beregningerne baseret på, at der optages et lån på 4 millioner kr. i 2019 til at dække en væsentlig del af indkøb af beholdere. Lånet afdrages over en 10 årig periode. I nedenstående tabel fremgår de beregnede takstpåvirkninger ved indføring af ordningen. Indsamling af madaffald hver anden uge fra parcel og rækkehuse samt hver uge fra etageejendomme Takstpåvirkning uden moms 168 kr. Takstpåvirkning med moms 210 kr. Ugentlig indsamling af madaffald i alle husstande i kommunen Ugetømning i parcel og rækkehuse I beregningerne har vi taget udgangspunkt i, at der indsamles mad og restaffald hver anden uge, dog med mulighed for ugetømning i sommermåneder. Miljøudvalget har ønsket også at se beregningerne, når der indsamles hver uge. Konsekvenserne ved denne beregning er vist nedenfor. Der er her udelukkende ændret indsamling i parcel- og rækkehuse i ni måneder af året. Etageejendomme får afhentet madaffald hver uge i begge tilfælde. Ugetømning Ændret tømningsfrekvens Ændring af takstpåvirkning fra 14. dages tømning til uge tømning Takstpåvirkning ved madaffald med uge tømning Tømning hver uge 122 kr. 332 kr. Eventuelle ekstraudgifter Renovationsbiler Miljøudvalget skal på et senere tidspunkt tage stilling til, hvordan krav til renovationsbilerne skal indgå i den nye kontrakt. Typen af bil vil kunne medføre en påvirkning af taksten i størrelsesorden kr. med moms pr husstand, hvis der indføres indsamling af madaffald hver anden uge i parcel og rækkehuse. Takstpåvirkningen fra biler vil kunne blive op til 120 kr. med moms pr husstand, hvis der indføres indsamling af madaffald hver uge. 12

13 Foring eller vask af beholdere I beregningerne er der ikke medtaget foring af containere og beholdere til madaffald og restaffald. Det er en ændring i forhold til ordningen i dag, hvor alle to- og firhjulede beholdere og containere til dagrenovation fores. Plastforingerne bliver brændt med affaldet, hvilket medfører ekstra udledning af CO 2. De foringer, der bruges i den nuværende kontrakt, betales af taksterne på tømning af beholderne. Det giver god mening at benytte foringer i de ejendomme, hvor der er skakte og især høje skakte. Men flere boligselskaber ønsker selv at montere foringerne for at sikre at de sidder fast i beholderne eller fordi de ønsker at købe foringer af en højere kvalitet. Enkelte boligselskaber har ønsket at kunne fravælge foringerne og hermed få en nedsættelse af taksten, hvilket vi ikke har kunne tilbyde i den nuværende ordning. I nogle boligselskaber oplever man at foringer falder ned i beholderne og dermed ikke gør nogen gavn. Foringer er en dyr og CO 2-tung løsning til renholdelse af beholderne. Andre kommuner opfordrer boligselskaberne til at vaske deres materiel, når det er nødvendigt. De foringer, der benyttes i dag, er af almindelig plast og koster mellem 3 og 5 kroner stykket. Bionedbrydelige plastforringer til madaffald vil koste i mellem 4 og 7 kroner stykket. Vask af beholderne koster i størrelsesorden 125 kr. pr. beholder. Det vil sige, at boligselskaberne kan vaske en beholder to gange årligt, for den pris det koster at fore en beholder. By- og Milljøforvaltningen anbefaler, at de enkelte ejendomme selv bestemmer, hvordan de vil håndtere deres beholdere, det vil sige, om de skal fores eller vaskes. Hvis vi i stedet vælger at indføre foring af madaffaldsbeholderne vil det medføre årlige merudgifter på mellem og kr. Foring af beholderne til dagrenovation koster i dag kr. 13

14 Nedgravede beholdere til større ejendomme Etageejendomme og øvrige boligselskaber med fælles affaldsløsninger vil alle, i ordningen som den er præsenteret her, blive udstyret med 240 eller 370 liters beholdere til madaffald. Beholderne tømmes en gang hver uge. En alternativ løsning til beholdere i større og især nye etageejendomme er nedgravede beholdere. Nedgravede beholdere har en meget stor volumenkapacitet. Den underjordiske volumen er sædvanligvis mellem 3 og 5 m 2. I terrænniveau er et indkast, hvor borgerne kan komme af med deres affald. Indkastet kan variere i størrelse og udsendende. Se billeder af nedgravede løsninger i bilag A. Nedgravede beholdere benyttes ofte i store boligselskaber, hvor der ellers skulle være sat rigtige mange beholdere op. I forhold til dagrenovation (og madaffald) har nedgravede beholdere den fordel, at affaldet holdes køligt under jorden, så der stort set ikke er nogle lugtgener. Brandrisikoen i de nedgravede beholdere er også minimal. Tryghedsvandringer i større boligselskaber peger på, at nedgravede beholdere giver en mere sikker oplevelse end standpladser med beholdere på hjul. Der er altså mange fordele ved nedgravede beholdere. Nedgravede løsninger benyttes i stor stil i flere kommuner. I Gladsaxe Kommune har vi kun nedgravede løsninger to steder i kommunen. I Høje Gladsaxe har vi etableret et pilotforsøg med en standplads, hvor der er nedgravede løsninger til plast, metal, pap, papir og glas. På Mørkhøj Bygade er der etableret to standpladser med nedgravede løsninger til dagrenovation. I Høje Gladsaxe er der også etableret et ekstra hul, som eventuelt kunne være til madaffald. Forventningerne til Høje Gladsaxe er, at de får så gode erfaringer, at de efterfølgende etablerer flere standpladser, så alle beboerne i Høje Gladsaxe fremover kan benytte nedgravede beholdere til alt deres genanvendelige affald. Når vi ikke har flere steder i Gladsaxe Kommune med nedgravede løsninger, skyldes det, at det er en meget økonomisk dyr løsning. Udover materialeindkøb er der udgifter til gravearbejde og til gen/etablering af belægning. I Gladsaxe Kommune har vi derfor hidtil valgt kun at tilbyde almindelige beholdere til de genanvendelige fraktioner, og i forhold til dagrenovation er det ejendommene selv, der anskaffer og betaler for deres materiel. Mange ejendomme har vist interesse for løsningen, men vælger den fra i forhold til økonomien. I de kommuner, som har mange nedgravede beholdere, er der praksis for, at boligselskaberne selv afholder udgifterne til gravearbejdet, mens kommunen enten betaler for beholderen eller giver et fast tilskud pr. beholder, så boligselskabet selv kan vælge, hvilken type beholder de ønsker. Skemaet nedenfor viser en sammenligning af nedgravede beholdere og almindelige beholdere (240/370 liter) til madaffald. 14

15 Sammenligning mellem almindelige beholdere og nedgravede beholdere til madaffald 240 eller 370 liter beholdere Nedgravet beholder Tømmepris 15 kr. 132 kr. Anlægsudgift indkøb af kr kr. materiel Anlægsudgift belægning/skur Evt. udgifter til skur eller kr. belægning Antal husstande husstande v uge tømning husstande v ugetømning husstande v 14 dages tømning For 240/370 liter beholdere er kapaciteten vurderet ud fra, at hver husstand skal have adgang til 25 liter kapacitet til madaffald pr. uge. De 200 husstande til en nedgravet beholder svarer også til, at hver husstand har 25 liter kapacitet til deres rådighed. Men i praksis vil madaffaldet på grund af sin tynge have en selvkomprimerende effekt, og der vil derfor være plads til mere. I bilag A er vist tre konkrete priseksempler på nedgravede løsninger til madaffald. Der er taget udgangspunkt i Høje Gladsaxe, Værebro Park og et tilfældigt stort boligselskab. Priseksemplerne viser, at der i nogle tilfælde ikke er den store forskel i udgiften til materiel og tømning af nedgravede beholdere i forhold til materiel og tømning af 240 eller 370 liter beholdere. I nogle tilfælde vil de nedgravede beholdere være en dyrere løsning. Der er en potentiel driftsbesparelse for boligselskaberne ved at benytte nedgravede beholdere. Eksemplerne er tænkte. Normalt vil ejendomme med nedgravede beholdere vælge at etablere en samlet løsning med flere nedgravede beholdere til forskellige fraktioner, så beboerne kan komme af med alt deres affald et sted. Der er penge at spare ved at vælge helhedspakken. Det er meget dyrt at grave en beholder ned, men etableres flere nedgravede beholdere vil prisen for nedgravning pr. beholder blive væsentligt lavere. Forvaltningen anbefaler Forvaltningen anbefaler, at inden der igangsættes en eventuel ordning for madaffald, bliver udarbejdet et forslag til, hvordan vi kan tilbyde boligselskaber nedgravede beholdere. I forslaget tages udgangspunkt i, at boligselskaberne selv afholder etableringsudgifter, men at kommunen helt eller delvist dækker udgifter til indkøb af nedgravet materiel ud fra fastsatte retningslinjer. De nedgravede beholder bør tilbydes til alle fraktioner. 15

16 Ny takststruktur Taksten er i bilaget sat op i forhold til den måde, vi opkræver renovationsgebyr på i dag. Det vil sige, at alle husstande betaler solidarisk til alle ordningerne ud over dagrenovation. I forslaget til madaffaldsordning vil parcel og rækkehuse modtage en beholder til både madaffald og restaffald, mens etageejendomme udelukkende modtager en beholder til madaffald, og fortsat selv står for indkøb af materiel til restaffald. Denne ændring betyder, at den nuværende opbygning ikke vil være hensigtsmæssig at fastholde. Forvaltningen foreslår derfor, at der arbejdes med forslag til ny takststruktur inden en eventuel indsamlingsordning for madaffald bliver etableret. Parcel- og rækkehuse med mere eller mindre end én sæk De parcel og rækkehuse, der i dag opnår en besparelse ved kun at få tømt en sæk hver anden uge, vil ikke kunne få et tilsvarende tilbud i den nye ordning. Det betyder, at de, der i dag kun får tømt dagrenovation hver anden uge, vil opleve en takststigning på cirka 500 kr. mere end parcel- og rækkehuse med ugetømning. Forvaltningen arbejder på at finde en løsning på dette problem. Men det er ikke muligt at få mindre todelte beholdere end 240 liter. De parcel- og rækkehuse, der i dag får afhentet to sække pr. uge, vil kunne benytte en 370 liter todelt beholder. De vil på den måde opnå 185 liter per uge fordelt med 40 procent til madaffald og 60 procent til restaffald. Er dette ikke nok, er det muligt at benytte to todelte beholdere af 240 liter. Anbefaling Såfremt Miljøudvalget beslutter at etablere en ordning for madaffald, anbefaler By- og Miljøforvaltningen at udarbejde og fremlægge et forslag til, hvordan taksten fremover kan opbygges og opkræves, inden den nye ordning for madaffald sættes i gang. 16

17 Opsamling på takstudvikling og perspektivering De to tabeller herunder viser de takster, der er vedtaget i dag og de takstpåvirkninger, der er beregnet. Det fremgår også, hvor stor en stigning de enkelte ændringer vil medføre i forhold til parcelhus med en enkelt sæk. Vedtagne takster i Gladsaxe Kommune 2017 Takst i dag eksempler Parcel- og rækkehus Etagebolig Takst (inkl. moms) 2.602,26 kr ,12 kr. Forventede takstpåvirkninger og påvirkninger af de foreslåede ordninger Takstpåvirkning Takstpåvirkning (inkl. moms) Stigning i forhold til parcelhus med en sæk Ændringer som skyldes andre forhold kr. 6,5 % Papbeholdere til parcel- og rækkehuse 10,63 kr. 0,4 % Glasbeholdere til mindre etageejendomme 4,38 kr. 0,2 % Madaffald tømning hver anden uge 210 kr. 8,1 % Madaffald tømning hver uge 332 kr. 12,8 % I nedenstående tabel fremgår den samlede takstpåvirkning, hvis alle forslåede ændringer indføres. Der er her regnet på indsamling af madaffald i parcel og rækkehus hver anden uge. Det skal bemærkes, at takstpåvirkningen er en gennemsnitlig påvirkning over 10 år fordelt på alle husstande og ikke et udtryk for en reel takst. Gennemsnitlig størrelse af takst efter indførelse af ordninger Konsekvenser for taksten Eksempel Parcel- og rækkehus med én sæk Stigning Fællesgebyr (vedtaget 2017) 1.628,66 kr. - Afhentningsgebyr (vedtaget 2017) 973,60 kr. - Ændringer af andre forhold (påvirkning) kr. 6,5 % Pap til parcel- og rækkehuse (påvirkning) 10,63 kr. 0,4 % Glas til mindre etageejendomme (påvirkning) 4,38 kr. 0,2 % Madaffald 14 dages tømning (påvirkning) 210 kr. 8,1 % I alt (14 dages tøming af madaffald) 2.997,27 kr. 15 % Øvrige forhold der kan få betydning for takstudviklingen Valg af renovationsbiler vil kunne betyde en øget takstpåvirkning på mellem 0 og 100 kr. Tilvalg af foringsposer til beholdere/vask af beholdere. Forring af madaffaldsbeholdere til etageejendomme vil øge de årlige udgifter med mellem og kr. svarende til en takststigning på mellem 50 og 87 kr., hvis det fordeles på alle boliger også parcel- og rækkehuse. Nedgravede beholdere vil også kunne give en ændring i takstpåvirkningen. Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med at tilbyde denne type løsninger og herunder beregne en samlet økonomi. 17

18 I nedenstående tabel er vist de vedtagne takster for vores nabokommuner i Det fremgår af tabellen hvilke ordninger, der er etableret i de enkelte kommuner. Af disse kommuner er det kun Ballerup og Furesø, der har indført indsamling af madaffald. Eksempler på renovationsgebyr inklusiv moms i nærliggende kommuner (2016) Kommune Ordninger Takst i kr. Rødovre Grundtakst (inkl. genbrugsstation), madaffald, restaffald, storskrald (hver 14. dag), haveaffald (hver uge), plast/papir beholder (hver 3. uge), metal/glas beholder (hver 8. uge), batterier på låg Furesø Grundtakst (inkl. genbrugsstation), dagrenovation, storskrald (bestilling), haveaffald (hver 2. uge - abonnement), atterier på låg, implementerer madaffald og genbrugsfraktioner nu. Lyngby-Taarbæk Grundtakst (inkl. genbrugsstation), dagrenovation, storskrald (hver dag), haveaffald (hver uge/ abonnement), implementerer nu genbrugsfraktioner i 4 kammer Gentofte Grundtakst (inkl. ny genbrugsstation), dagrenovation, storskrald (hver dag), haveaffald (hver 14. dag), papir/glas beholder, miljøboks, implementerer nu plast og metalbeholder Herlev Grundtakst (inkl. genbrugsstation), dagrenovation, storskrald (hver dag), haveaffald (hver uge), Madam Skrald beholder (glas, papir, metal, plast - hver 14. dag), miljøboks Ballerup Grundtakst (inkl. Genbrugsstation), dagrenovation, storskrald (hver 4. uge), haveaffald (hver 14. dag), papir beholder (hver 6. uge) Nedenfor er vist den samlede påvirkning af mellemværendet mellem renovationskontoen og kommunen ved implementering af de foreslåede ordninger. Det fremgår, at der vil være et negativt træk på mellemværendet i de første to år, det vil sige renovationskontoen har et større forbrug end indtægt. Herefter vil påvirkningen være en større indtægt end udgift. På nær to år vil den akkumulerede påvirkning være i størrelsesorden en halv million. Påvirkning af mellemværende ved de foreslåede ordninger. År Påvirkning Akkumuleret År Påvirkning Akkumuleret

19 Bilag A Regneeksempler på nedgravede beholdere Eksempel Høje Gladsaxe I Høje Gladsaxe er der lejligheder med alt ca indbyggere. Der er planlagt i alt otte stationer med nedgravede beholdere, hvis resultaterne med pilotforsøget forløber tilfredsstillende. Nedenfor er beregninger på takstpåvirkningen fra Høje Gladsaxe, hvis der etableres indsamling af madaffald ved otte nedgravede beholder. Der er regnet på tre eksempler med almindelige beholdere: 131 stk. 370 liter beholdere svarende til 25 liter pr husstand, 79 stk. 270 liter beholdere svarende til 15 liter per husstand eller 53 stk. 370 liter beholdere svarende til 10 liter per. husstand. Som det fremgår af tabellen, er de årlige tømmeudgifter i alle tilfælde billigere ved nedgravede beholdere end med 370 liter beholdere. Påvirkning af takst er her beregnet som den årlig tømmeudgift samt udgifter til materiel afskrevet over fem år uden lånefinansiering. Som det fremgår, vil de nedgravede beholder med denne beregning koste 3,60 kr. mod en udgift på mellem 1,82 og 4,49 kr. afhængig af hvor mange beholdere, der sættes op. Udgifter i kr. Nedgravede 8 stk. 370 liter 25 liter per husstand (131 beholdere) 370 liter 15 liter per husstand (79 beholdere) 370 liter 10 liter per husstand (53 beholdere) Materiel Tømning per år Samlet udgift over 10 år Påvirkning af takst inkl. moms 2,34 4,25 2,57 1,72 Eksempel Værebro I Værebro Park er der lejligheder med ca beboere. Her har boligselskabet arbejdet med en plan, hvor der er 14 stationer med nedgravede beholdere. Planen har været til afstemning blandt beboerne, men er ikke vedtaget. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der større forskel på takstpåvirkningen ved nedgravede og 370 liter beholdere her. Det skyldes primært, at der er et større antal nedgravede beholdere her. Boligselskabet har prioriteret tilgængeligheden for beboerne. Nedgravede 14 stk. 370 liter 25 liter per husstand (93 beholdere) 370 liter 15 liter per husstand (56 beholdere) 370 liter 10 liter per husstand (37 beholdere) Materiel Tømning per år Samlet udgift over 10 år

20 Påvirkning af takst inkl. moms 4,09 3,02 1,82 1,20 Eksempel boligselskab med 200 boliger Herunder er beregning på et boligselskab med 200 boliger. I eksemplet får de 200 boliger 2 stk. nedgravede beholdere. Nedgravede 2 stk. 370 liter 25 liter per husstand (14 beholdere) 370 liter 15 liter per husstand (8 beholdere) 240 liter 10 liter per husstand (8 beholdere) Materiel Tømning per år Samlet udgift over 10 år Påvirkning af takst inkl. moms 0,58 0,45 0,26 0,26 Det fremgår af tabellen, at det i dette tilfælde er billigere at benytte nedgravede beholdere end at opsætte almindelige beholdere. Eksempler på nedgravede beholdere 20

21 21

22 22