Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 387 af

Transkript

1 Den Europæiske Unions Tidende C 238 Dansk udgave Meddelelser og oplysninger 61. årgang 6. juli 2018 Indhold EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN Mødeperioden fra den 12. til den 15. december 2016 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 387 af VEDTAGNE TEKSTER I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER Europa-Parlamentet 2018/C 238/01 Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015 (2016/2009(INI)) /C 238/02 Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier (2016/2072(INI)) /C 238/03 Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande (2016/2060(INI)) Onsdag den 14. december /C 238/04 Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 C7-0097/ /0323(NLE) 2016/2226(INI)) DA

2 2018/C 238/05 Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 C8-0332/ /0192(NLE) 2016/2229(INI)) /C 238/06 Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (2016/2219(INI)) /C 238/07 Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2016/2036(INI)) /C 238/08 Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne (2016/2034(INI)) Torsdag den 15. december /C 238/09 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti (2016/3026(RSP)) /C 238/10 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om situationen for rohingyamindretallet i Myanmar (2016/3027(RSP)) /C 238/11 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om massegrave i Irak (2016/3028(RSP)) /C 238/12 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (D047308/ /3010(RSP)) /C 238/13 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om støtte til thalidomidofre (2016/3029(RSP)) /C 238/14 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om forordningen om lægemidler til pædiatrisk brug (2016/2902(RSP)) /C 238/15 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om arbejdet i Udvalget for Andragender 2015 (2016/2146(INI)) /C 238/16 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om internationale luftfartsaftaler (2016/2961(RSP)) III Forberedende retsakter EUROPA-PARLAMENTET 2018/C 238/17 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om de generelle principper for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets deltagelse i EU-programmerne (16152/2014 C8-0152/ /0195(NLE))

3 2018/C 238/18 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (11625/1/2016 C8-0427/ /0179(COD)) /C 238/19 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. december 2016 om den generelle revision af Europa-Parlamentets forretningsorden (2016/2114(REG)) Onsdag den 14. december /C 238/20 P8_TA(2016)0488 Insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om erstatning af listerne over insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere i bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (COM(2016)0317 C8-0196/ /0159(COD)) P8_TC1-COD(2016)0159 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/ om erstatning af bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling /C 238/21 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 C7-0097/ /0323(NLE)) /C 238/22 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (07620/2016 C8-0463/ /0092(NLE)) /C 238/23 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 C8-0332/ /0192(NLE)) /C 238/24 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol (10343/2016 C8-0266/ /0810(CNS))

4 2018/C 238/25 Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Spanien EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive) (COM(2016)0708 C8-0454/ /2298(BUD)) /C 238/26 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles regler for normaliseringen af jernbanevirksomhedernes regnskaber (11197/1/2016 C8-0424/ /0013(COD)) /C 238/27 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår (11198/1/2016 C8-0425/ /0028(COD)) /C 238/28 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (11199/1/2016 C8-0426/ /0029(COD)) /C 238/29 P8_TA(2016)0499 Adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne (COM(2013)0296 C7-0144/ /0157(COD)) P8_TC1-COD(2013)0157 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/ om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne /C 238/30 Europa-Parlamentets afgørelse af 14. december 2016 om den foreslåede udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten (C8-0445/ /0817(NLE)) /C 238/31 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (COM(2016)0075 C8-0099/ /0047(NLE))

5 Torsdag den 15. december /C 238/32 P8_TA(2016)0508 Tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for et visumkrav: revision af suspensionsmekanismen ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Revision af suspensionsmekanismen) (COM(2016)0290 C8-0176/ /0142(COD)) P8_TC1-COD(2016)0142 Europa-Parlamentets holdning faslagt ved førstebehandlingen den 15. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/ om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen)

6 Tegnforklaring * høringsprocedure *** godkendelsesprocedure ***I ***II ***III almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling) (Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt) Parlamentets ændringer: Ny tekst markeres med fede typer og kursiv. Udeladelser markeres med symbolet eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny.

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/1 EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN Mødeperioden fra den 12. til den 15. december 2016 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 387 af VEDTAGNE TEKSTER

8 C 238/2 DA Den Europæiske Unions Tidende I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER EUROPA-PARLAMENTET P8_TA(2016)0485 Situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2015 Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015 (2016/2009(INI)) (2018/C 238/01) Europa-Parlamentet, der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (i det følgende benævnt»chartret«), som blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009, der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948, der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og til FNtraktatorganernes retspraksis, der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, som blev vedtaget i New York den 13. december 2006 og ratificeret af EU den 23. december 2010, der henviser til de afsluttende bemærkninger, som blev vedtaget i oktober 2015 af FN's komité om konventionen om handicappedes rettigheder, der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989, der henviser til følgende generelle bemærkninger fra FN's Børnekomité: nr. 6 (2005) om behandling af uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, uden for oprindelseslandet, nr. 7 (2005) om gennemførelse af barnets rettigheder i den tidlige barndom, nr. 9 (2006) om handicappede børns rettigheder, nr. 10 (2007) om børns rettigheder i forbindelse med ungdomsretspleje, nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold og nr. 14 (2013) om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/3 der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsprogrammet, til sine beslutninger af henholdsvis 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder ( 1 ) og 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse»afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer«( 2 ) samt til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse, der henviser til FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen hertil fra 1967, der henviser til den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der henviser til FN's konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution, der henviser til OHCHR's anbefalede principper og retningslinjer vedrørende menneskerettigheder ved internationale grænser, der henviser til rapport af 22. juli 2014 fra FN's særlige rapportør om fremme af sandhed, retfærdighed, erstatning og garantier for ikkegentagelse, der henviser til den regionale implementeringsstrategi for den internationale Madrid- handlingsplan om aldring fra 2002, der henviser til principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status (»Paris-principperne«), som er vedføjet FN's Generalforsamlings resolution 48/134, der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, særlig sag 18766/11 og 36030/11, samt konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissær og Venedigkommission, der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om nationale mindretals situation og rettigheder i Europa, der henviser til Europarådets charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder, der henviser til Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel, der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ( 3 ), ( 1 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126. ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105. ( 3 ) EFT L 180 af , s. 22.

10 C 238/4 DA Den Europæiske Unions Tidende der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager ( 2 ), der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen ( 3 ), der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ( 4 ), der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser ( 5 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv ( 6 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om audiovisuelle medietjenester ( 7 ) og resultaterne af Kommissionens offentlige høring, der blev gennemført mellem juli og september 2015, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA ( 8 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA ( 9 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/ 220/RIA ( 10 ), der henviser til direktiverne om processuelle rettigheder for personer, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, der henviser til databeskyttelsespakken, som blev vedtaget i december 2015, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 ( 11 ) om oprettelse af en europæisk grænse- og kystvagt og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 ( 12 ) (om asylprocedurer), der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, ( 1 ) EUT C 378 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 132 af , s. 1. ( 3 ) EUT L 328 af , s. 55. ( 4 ) EFT L 303 af , s. 16. ( 5 ) EUT L 373 af , s. 37. ( 6 ) EUT L 204 af , s. 23. ( 7 ) EUT L 95 af , s. 1. ( 8 ) EUT L 101 af , s. 1. ( 9 ) EUT L 335 af , s. 1. ( 10 ) EUT L 315 af , s. 57. ( 11 ) EUT L 251 af , s. 1. ( 12 ) EUT L 180 af , s. 60.

11 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/5 der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden , som blev vedtaget ved Rådets konklusioner af 7. marts 2011, der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik, der henviser til Rådets konklusioner fra samlingen i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den juni 2014 om politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union, der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: udligning af den kønsbestemte forskel i pension, der henviser til EU-formandskabstrioens erklæring af 7. december 2015 om ligestilling, der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-ligestilling, der henviser til Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati , der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen), der henviser til de retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2013, der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen»Discrimination in the EU in 2015«(forskelsbehandling i EU i 2015), der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158) og Rådets konklusioner om sikring af respekten for retsstaten, der henviser til Kommissionens liste over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling, der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere«(com(2016)0377), der henviser til Europa 2020-strategien, særlig dens mål med hensyn til fattigdom og social udstødelse, der henviser til publikationen»indicators of Immigration Integration 2015 Settling In«fra OECD og Den Europæiske Union, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond«(COM(2013)0083) og dens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 om»investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«, der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen»barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst«(com(2013)0322),

12 C 238/6 DA Den Europæiske Unions Tidende der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (COM(2012)0286), særlig bestemmelserne om finansiering af udarbejdelsen af retningslinjer for børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af eksempler på bedste praksis, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020«(COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration«(com(2013)0454), der henviser til Kommissionens beretning for 2015 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (COM(2016)0265) og de tilknyttede arbejdsdokumenter, der henviser til Kommissionens rapport om unionsborgerskab 2013 med titlen»unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid«(com(2013)0269), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»vurdering af gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne 2016«(COM(2016)0424), der henviser til Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038), der henviser til den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0240), der henviser til den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015)0185), der henviser til konklusionerne fra det årlige kollokvium for 2015 om grundlæggende rettigheder, der henviser til resultaterne af den offentlige høring i forbindelse med det årlige kollokvium for 2016 om grundlæggende rettigheder med fokus på»mediepluralisme og demokrati«, der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426), der henviser til Kommissionens forslag om EU's tiltrædelse af Europarådets Istanbulkonvention, der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ( 2 ), der henviser til sine beslutninger om ligestilling mellem kønnene, der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU ( 3 ), der henviser til sine beslutninger om de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, særlig den seneste beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union ( ) ( 4 ), ( 1 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594. ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0062. ( 3 ) EUT C 93 af , s ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.

13 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/7 der henviser til sine beslutninger om migration, særlig den seneste beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om forslag til beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EUmekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ( 7 ), der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/8/2014/AN vedrørende Europa-Kommissionen, der henviser til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 2/2013 om udkastet til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af EMRK, der henviser til afgørelser og praksis fra Den Europæiske Unions Domstol og til praksis fra de nationale forfatningsdomstole, der benytter chartret som reference ved fortolkningen af national ret, særlig sag C-83/14, C-360/ 10, C-70/10, C-390/12, C-199/12, C-200/12, C-201/12, C-404/15, C-659/15, C-362/14, der henviser til 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der henviser til håndbog om EU-retten vedrørende barnets rettigheder (»Handbook on European law relating to the rights of the child«) (2015) fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om»børnevenlig retspleje fagpersoners perspektiver på og erfaringer med børns deltagelse i straffe- og civilretlige sager i 10 EUmedlemsstater«(2015), der henviser til rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU (2015), er henviser til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders LGBT-undersøgelse for EU (2013), dets rapport om at være transkønnet i EU (»Being Trans in the European Union Comparative analysis of the EU LGBT survey data«) (2014), dets fokusdokument om interseksuelle personers grundlæggende rettigheder (»Fundamental Rights Situation of Intersex people«) (2015), ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102. ( 2 ) EUT C 124 E af , s ( 3 ) EUT C 289 af , s. 57. ( 4 ) EUT C 93 af , s. 52. ( 5 ) EUT C 328 af , s. 4. ( 6 ) EUT C 55 af , s. 33. ( 7 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

14 C 238/8 DA Den Europæiske Unions Tidende der henviser til rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om»vold mod kvinder: en EU-undersøgelse«, der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen»antisemitism Overview of data available in the European Union «(Antisemitisme overblik over tilgængelige oplysninger i Den Europæiske Union ), der henviser til den sammenlignende lovanalyse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristikker i EU, der henviser til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders EU-MIDIS-undersøgelser og undersøgelse om romaer, der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og dets rapport fra 2015 med titlen»reconciliation of work, family and private life in the European Union: Policy review«(balance mellem arbejde, familie og privatliv i EU: politikgennemgang), der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders undersøgelse med titlen»study to identify and map existing data and resources on sexual violence against women in the EU«(Undersøgelse om identificering og kortlægning af eksisterende data og ressourcer vedrørende seksuel vold mod kvinder i EU), der henviser til Europols situationsrapport fra 2016 med titlen»trafficking in human beings in the EU«(Menneskehandel i EU), der henviser til Eurostat-rapporten»Trafficking in human beings«(menneskehandel), 2015-udgaven, der henviser til undersøgelser fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlerne»working time and work-life balance in a life course perspective«(arbejdstid og balance mellem arbejde og fritid i et livslangt perspektiv) (2013),»Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers«(pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere) (2013) og»working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change«(arbejde og omsorg: foranstaltninger til forening af arbejdsog familieliv i tider med demografiske forandringer) (2015), der henviser til undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i maj 2015 med titlen»gender equality in employment and occupation Directive 2006/54/EC, European Implementation Assessment«, der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen»discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability«, der henviser til høring om grundlæggende rettigheder afholdt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 16. juni 2016, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0345/2016), A. der henviser til, at det er bydende nødvendigt at beskytte alle grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet en fuldgyldig del af traktaterne; der henviser til, at der stadig sker talrige overtrædelser af menneskerettighederne i EU og i medlemsstaterne, således som det fremgår af rapporter fra Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet og FN samt fra ngo'er; B. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; C. der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i det europæiske liberale demokrati og et af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union, da det hidrører fra medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, og at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, der følger af traktaterne og folkeretten;

15 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/9 D. der henviser til, EU og medlemsstaterne i forhold til nutidens udfordringer bør beskytte og håndhæve disse værdier i alle de tiltag, de iværksætter; der henviser til, at gennemførelsen af retsstatsprincippet på nationalt plan er en central forudsætning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne og deres respektive retssystemer; der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i TEU skal sikre gennemførelsen af traktaterne; E. der henviser til, at EU-institutionerne allerede har iværksat procedurer for at sætte sig ud over det såkaldte Københavnsdilemma; der henviser til, at den seneste udvikling har vist, at det er nødvendigt at revidere og integrere værktøjer og processer til at sikre, at traktaternes principper og værdier anvendes korrekt og fuldt ud, og at der bør udvikles en effektiv mekanisme til at afhjælpe de resterende mangler og sikre, at traktaternes principper og værdier bliver efterlevet overalt i Unionen; der henviser til, at denne mekanisme bør være evidensbaseret, objektiv, uden forskelsbehandling og baseret på lige vilkår under hensyntagen til nærhedsprincippet, nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, bør gælde for både medlemsstaterne og EU's institutioner og bør være baseret på en gradueret tilgang med både en forebyggende og en korrigerende del; F. der henviser til, at Den Europæiske Union er forpligtet til at respektere mediernes frihed og pluralisme samt informations- og ytringsfriheden som fastslået i chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention; G. der henviser til, at migration er en del af EU's nutid og fremtid og en af de største udfordringer i vor tid, eftersom EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret er i spil, og at migration samtidig kan være en fordel af demografiske årsager, og at der kræves en fremsynet løsning både i henseende til krisestyring på kort og mellemlang sigt og langsigtede politikker for integration og social inklusion; H. der henviser til, at retten til asyl er sikret i konventionen om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen) fra 1951 samt protokollen hertil af 31. januar 1967 og i chartret; I. der henviser til, at Kommissionen mellem september og december 2015 vedtog 48 afgørelser i traktatbrudsprocedurer over for medlemsstater på grund af utilstrækkelig inkorporering og gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem; J. der henviser til, at mindst personer ifølge Den Internationale Organisation for Migration er omkommet eller meldt savnet i 2015 under deres forsøg på at nå i sikkerhed i Europa, hvorved det samlede antal døde og forsvundne kommer op på over personer i løbet af de seneste 20 år; K. der henviser til, at terrorhandlinger er en af de alvorligste krænkelser af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at det er nødvendigt at have passende værktøjer til at beskytte EU-borgerne og personer med bopæl i EU og til at reagere konsekvent og bekæmpe sådanne krænkelser inden for rammerne af retsstatsprincippet; L. der henviser til, at mordet på otte journalister fra satiremagasinet Charlie Hebdo den 7. januar 2015 var et forsøg på at angribe mediefriheden, ytringsfriheden og den kunstneriske frihed i Den Europæiske Union; M. der henviser til, at det er bydende nødvendigt, at man i alle foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU iværksætter, respekterer de grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder retten til privatliv og familieliv, retten til frihed og sikkerhed, retten til persondatabeskyttelse, uskyldsformodningen og retten til et forsvar, adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed samt informationsfrihed og tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at sikre en effektiv demokratisk kontrol med sikkerhedsforanstaltninger; der henviser til, at de europæiske borgeres sikkerhed skal garanteres, samtidig med at deres rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes; der henviser til, at disse to principper er to sider af samme sag; N. der henviser til, at eventuelle begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder og frihedsrettigheder, som er anerkendt i chartret, er underlagt proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet i overensstemmelse med chartrets artikel 52;

16 C 238/10 DA Den Europæiske Unions Tidende O. der henviser til, at det er nødvendigt at respektere medlemsstaternes beføjelser med hensyn til efterretningstjenesternes arbejde i overensstemmelse med artikel 72 i TEUF; P. der henviser til, at det er fastslået i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ( 1 ), særlig artikel 15, stk. 1, at medlemsstaterne ikke må pålægge tjenesteyderne en generel forpligtelse i forbindelse med ren videreformidling, caching og oplagring til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; Q. der henviser til, at 75 millioner mennesker ifølge Kommissionen bliver ofre for kriminalitet i EU hvert år; R. der henviser til, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, som ofte begås inden for rammerne af organiseret kriminalitet og udgør en alvorlig krænkelse af den menneskelige værdighed, og at det er en af de værste former for krænkelse af de grundlæggende rettigheder og tillige et fænomen, som i uforholdsmæssigt høj grad rammer kvinder og piger; der henviser til, at menneskehandel udtrykkeligt er forbudt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; S. der henviser til, at menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse stadig er den mest udbredte form; der henviser til, at 76 % af de registrerede ofre i EU er kvinder; der henviser til, at 70 % af de identificerede ofre for menneskehandel i EU er EU-statsborgere; T. der henviser til, at direktiv 2011/36/EU indfører fælles bestemmelser under hensyntagen til kønsperspektivet for at styrke forebyggelsen af menneskehandelsrelateret kriminalitet og beskyttelsen af ofrene for denne kriminalitet; U. der erindrer om, at menneskehandel og smugling af migranter er to helt forskellige fænomener, men at der i visse tilfælde kan være en indbyrdes forbindelse mellem disse fænomener; V. der henviser til, at diskrimination, racisme, fremmedhad, hadske ytringer og hadforbrydelser foranlediget af racisme, fremmedhad eller fordomme over for en persons religion eller tro, alder, handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet er en trussel mod EU's og medlemsstaternes værdier; der henviser til, at der kan konstateres en øget forekomst af hadske ytringer i det politiske miljø og et voksende fremmedhad og andre fordomme i store dele af befolkningen, blandt andet via internettet; der henviser til, at bekæmpelse af diskrimination, racisme og fremmedhad er afgørende for at sikre respekten for de europæiske værdier om tolerance, mangfoldighed og gensidig respekt; W. der henviser til, at mennesker kan blive udsat for mange forskelligartede og sammenfaldende former for diskrimination; der henviser til, at politiske foranstaltninger til bekæmpelse af én form for diskrimination bør tage hensyn til bestemte gruppers situation, når disse grupper sandsynligvis samtidig er udsat for mange former for diskrimination, som kan være baseret på bl.a. alder, race, religion, seksuel orientering, køn eller handicap; X. der henviser til, at lighed mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i EU, og at enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn er forbudt; Y. der henviser til, at vold mod kvinder er en overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som berører alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social status eller oprindelses- eller bopælsland; der henviser til, at ulighed mellem kønnene og kønsbaserede stereotyper øger risikoen for vold og andre former for udnyttelse og hindrer kvinder i til fulde at deltage i alle livets aspekter; Z. der henviser til, at en ud af tre kvinder har oplevet fysisk eller seksuel vold, at en ud af ti kvinder har været udsat for en form for seksuel vold, og at en ud af tyve kvinder er blevet voldtaget i EU efter det fyldte femtende år ifølge undersøgelsesdata fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om vold mod kvinder; AA. der henviser til, at kønsbaseret vold og vold mod kvinder stadig ofte»stiltiende«tolereres mange steder og ofte ikke anmeldes til politiet, fordi ofrene ikke nærer tillid til myndighederne; der henviser til, at det er nødvendigt at satse på en nultolerancestrategi; ( 1 ) EFT L 178 af , s. 1.

17 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/11 AB. der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og de tilhørende rettigheder hører ind under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU ikke desto mindre kan bidrage til at fremme bedste praksis blandt medlemsstaterne; AC. der henviser til, at det er nødvendigt at garantere lige adgang til sundhedspleje, også i relation til seksuel og reproduktiv sundhed, uanset kvindernes økonomiske, handicaprelaterede og geografiske situation; AD. der henviser til, at børn er samfundets fremtid, og at vi er ansvarlige for deres nutid; der henviser til, at uddannelse er en af de bedste fremgangsmåder til at formidle værdier som fred, tolerance, fredelig sameksistens, lighed, retfærdighed og respekt for menneskerettigheder via formelle, ikke-formelle og uformelle undervisningsmetode på linje med chartrets artikel 14; AE. der henviser til, at rådgivningstelefoner for børn, oplysningstjenester og lignende værktøjer er nyttige som midler til at skabe opmærksomhed omkring og henvise og indberette sager om krænkelse af børns rettigheder; AF. der henviser til, at live streaming af seksuelt misbrug af børn ikke længere er en ny tendens, men en fastslået realitet; der henviser til, at børn er udsat for at lide overlast via online grooming og online kontakt i seksuelt øjemed, hvilket i de alvorligste tilfælde kan udvikle sig til seksuel tvang og andre former for misbrug, og at der ikke gøres en tilstrækkelig indsats for at forhindre seksuelt misbrug af børn gennem uddannelsesprogrammer eller for at styrke det retslige samarbejde mellem medlemsstaterne for at bekæmpe pædofile netværk; AG. der henviser til, at retten til privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger er særlig vigtig i forhold til børn, som er den mest sårbare gruppe i samfundet; AH. der henviser til, at uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, som hovedregel ikke bør frihedsberøves, men anbringes i et sikkert miljø med den nødvendige adgang til beskyttelse, sundhedsydelser og uddannelse, jf. artikel 37 i konventionen om barnets rettigheder og princippet om barnets tarv; AI. der henviser til, at respekt for de rettigheder, der tilkommer medlemmer af mindretal, er et af EU's grundlæggende principper; der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den effektive beskyttelse af mindretal; der henviser til, at den tiltagende populisme og ekstremisme bør imødegås ved at fremme fredelig sameksistens med og respekt for mindretal; der henviser til, at mindretal bidrager til Europas rigdom og diversitet; der henviser til, at migrationskrisen har givet anledning til mistillid og et voksende had over for mindretal i Europa; AJ. der henviser til, at diskrimination og sintifjendtlige holdninger ifølge 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder fortsat stiller sig hindrende i vejen for en effektiv integration af romaer; der henviser til, at etnisk oprindelse ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra 2015 betragtes som den mest udbredte årsag til diskrimination; AK. der henviser til, at romaer i Europa, som enkeltindivider eller som gruppe, udsættes for sintifjendtlige holdninger, systematiske fordomme, racisme, intolerance, fjendtlighed, diskrimination og social udelukkelse i deres daglige tilværelse; der henviser til, at segregering af romabørn inden for skolesystemet er et vedvarende problem i de fleste medlemsstater; der henviser til, at diskrimination af romaer på arbejdsmarkedet forhindrer dem i at komme ud af fattigdommens onde cirkel; AL. der henviser til, at betydningen af grundlæggende sociale rettigheder anerkendes i artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i EU-Domstolens praksis, hvilket understreger, at disse rettigheder, særlig retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden, skal beskyttes på lige fod med andre grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret; AM. der henviser til, at kun 27 % af europæerne kender telefonnummeret 112 til den nødlinje, der gælder i hele Europa, og at nødlinjen indtil videre ikke er tilgængelig for alle;

18 C 238/12 DA Den Europæiske Unions Tidende AN. der henviser til, at alle medlemsstater er forpligtet til at beskytte enhver person, inklusive LGBTI-personer, mod alle former for forskelsbehandling og vold; der henviser til, at der bør tages afstand fra enhver form for forskelsbehandling og vold på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet; AO. der henviser til, at feltundersøgelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at fremherskende negative sociale holdninger og stereotyper udgør en betydelig barriere for at bekæmpe diskrimination og hadforbrydelser over for LGBTI-personer; AP. der henviser til, at undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at transpersoner beskriver det højeste niveau af diskrimination, vold og chikane blandt LGBTI-subgrupperne; Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og værdighed 1. gentager, at den menneskelige værdighed udgør det ukrænkelige grundlag for alle grundlæggende rettigheder, og at den ikke bør underlægges nogen form for instrumentalisering, men skal respekteres og beskyttes i alle EU-initiativer; mener, at der bør skabes øget opmærksomhed blandt EU-borgerne om alle personers iboende værdighed for at opnå et mere humant og retfærdigt samfund; 2. fordømmer alle former for diskrimination og vold i EU mod alle mennesker, eftersom dette udgør en direkte krænkelse af den menneskelige værdighed; 3. gentager sin opfordring om, at der må vises respekt for menneskets værdighed ved livets afslutning; gentager, at en genindførelse af dødsstraffen er i modstrid med EU's grundlæggende værdier; 4. understreger, at EU's tiltrædelse af den EMRK er en traktatbestemt forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU; bemærker, at dette vil styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU, og forventer, at de retlige forhindringer, der stiller sig i vejen for en sådan tiltrædelse, vil blive elimineret snarest muligt; Retsstatsprincippet 5. understreger, at de grundlæggende rettigheder er universelle, udelelige og altid komplementære, og at der i et rigt og mangfoldigt samfund derfor må sikres en rimelig balance mellem alle menneskers rettigheder; understreger, at det er vigtigt at sikre en fuld gennemførelse af principperne i artikel 2 i chartret om grundlæggende rettigheder i EU-retten og i national ret; opfordrer Kommissionen til at indlede en traktatbrudsprocedure, så snart en medlemsstat overtræder chartret i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten; 6. minder om, at EU i forbindelserne med den øvrige verden bør bidrage til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder; opfordrer EU-institutionerne til at sikre et højt beskyttelsesniveau for disse rettigheder i forbindelse med eksterne forbindelser samt i interne politikker, der har eksterne konsekvenser; 7. noterer sig, at det er afgørende at garantere, at de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU bliver respekteret fuldt ud i den europæiske og nationale lovgivning samt i offentlige politikker og ved gennemførelsen af disse politikker; mener, at alle relevante aktører på nationalt plan må optrappe deres bestræbelser på at opretholde og styrke retsstatsprincippet for at garantere dette princip; noterer sig, at en effektivt fungerende, uafhængig og upartisk dommerstand er en afgørende forudsætning for at opretholde retsstatsprincippet; 8. bemærker, at en regelmæssig udveksling med EU-institutionerne og mellem medlemsstaterne indbyrdes baseret på objektive kriterier og kontekstvurderinger kan afhjælpe eller forhindre fremtidige problemer med retsstaten; anbefaler atter, at der etableres en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som bør omfatte en årsberetning med landespecifikke henstillinger; mener, at denne beretning bør udarbejdes med input fra forskellige kilder, heriblandt Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt Europarådets og FN's rapporter, og at beretningen bør inddrage og supplere eksisterende instrumenter som f.eks. EU's resultattavle for retlige anliggender og mekanismen for samarbejde og kontrol med Rumænien og Bulgarien; 9. glæder sig over, at Rådet afholder regelmæssige drøftelser om retsstatsprincippet; mener, at EU-pagten bør samle Kommissionens ramme for retsstatsprincippet og Rådets dialog om retsstatsprincippet til et enkelt EU-instrument, og at Rådet bør afholde sine drøftelser på grundlag af den årlige beretning med landespecifikke henstillinger;

19 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ erindrer om, at grundlæggende rettigheder bør indarbejdes i konsekvensanalyser i forbindelse med alle lovgivningsmæssige forslag; 11. understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for europæiske borgere og deres familier, som er fastlagt i traktaterne og garanteret af direktivet om fri bevægelighed, er en af EU-borgernes grundlæggende rettigheder; 12. anerkender, at en neutral stat er afgørende for at beskytte tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og garantere ligebehandling af alle religioner og overbevisninger samt frihed til at tilslutte sig en religion efter eget valg og til at ændre religion eller overbevisning; 13. minder om, at ytrings-, informations-, og mediefriheden er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincippet; fordømmer på det skarpeste vold, pression og trusler mod journalister og medier; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende foranstaltninger, der begrænser medie-, kommunikations- og informationsfriheden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger i højere grad fokuseres på efterlevelse også af disse grundlæggende rettigheder; 14. gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at undersøge muligheden for at indføre en beskyttelsesordning for whistleblowere og om at indføre garantier for journalisters kildebeskyttelse; 15. er foruroliget over forholdene i fængslerne i visse medlemsstater, hvor fangerne hyppigt bliver udsat for overfyldte faciliteter og mishandling; påpeger, at fangernes grundlæggende rettigheder skal garanteres; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af fængsels- og strafferetsplejesystemer på børn; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i denne henseende og til at fremme en udveksling af bedste praksis mellem forskellige nationale myndigheder hvad angår forskellige modeller, der skal sikre forbindelsen mellem forældre, der aftjener en fængselsdom, og deres børn; 16. tager atter på det skarpeste afstand fra udvidede forhørsteknikker, som er forbudt ifølge folkeretten, og som bl.a. krænker retten til frihed, sikkerhed, human behandling, frihed fra tortur, uskyldsformodning samt retten til en retfærdig rettergang, juridisk bistand og lighed for loven; 17. gentager sin opfordring til at sikre ansvarlighed for massive overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, ved hjælp af åbne og gennemsigtige undersøgelser; 18. understreger, at korruption er en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at bekæmpe systemisk korruption, udvikle effektive redskaber til bekæmpelse og sanktionering af korruption og regelmæssigt undersøge brugen af offentlige, såvel europæiske som nationale, midler og til at fremme gennemsigtighed; 19. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en strategi for bekæmpelse af korruption, som suppleres af effektive instrumenter; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på anbefalingerne i Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption; opfordrer dem indtrængende til at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde om bekæmpelse af korruption; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed med tilstrækkelige garantier for uafhængighed og effektivitet; Migration, integration og social inklusion Migration og social inklusion 20. mener, at social inklusion og integration af migranter og flygtninge, der har opnået international beskyttelse i værtssamfundet, er en dynamisk og flerdimensionel proces (omfattende rettigheder og pligter), hvor respekten for de værdier, som EU bygger på, må indgå som en integrerende del, hvilket også gælder respekten for de pågældende personers grundlæggende rettigheder; Mener, at dette er en udfordring og en mulighed, der kræver en koordineret arbejdsindsats og en ansvarsbevidst holdning både hos flygtninge og migranter og hos medlemsstaterne, deres lokale og regionale myndigheder og værtssamfundene, der alle spiller en vigtig rolle; 21. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at iværksætte integrationspolitikker og afsætte passende økonomiske ressourcer til dette formål og til at udforme disse politikker i samarbejde med nationale institutioner, lokale myndigheder, skoler og ngo'er samt migrant- og flygtningegrupper; tilskynder til øget udveksling af bedste praksis inden for integrationsområdet; efterlyser uddannelsesprogrammer, der tager hensyn til de regionale og lokale aspekter i de berørte lokalsamfund;

20 C 238/14 DA Den Europæiske Unions Tidende mener, at adgang til uddannelse er en af grundpillerne i integration af migranter og flygtninge; fremhæver, at der altid bør tages hensyn til principperne om lige behandling, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder ved udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger med henblik på social inklusion og integration; 23. gentager, at det er nødvendigt at gøre en konstant indsats og gennemføre en omfattende dialog for at fremme tværkulturel og tværreligiøs tolerance ved at involvere alle samfundets aktører på alle forvaltningsniveauer; 24. opfordrer medlemsstaterne til at søge at holde familier samlet, hvilket vil virke fremmende på integrationsperspektiverne på lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af direktiv 2003/86/EF om retten til familiesammenføring; understreger, at medlemsstaterne bør gøre en målrettet indsats for at overvinde eventuelle retlige og praktiske forhindringer og nå frem til hurtigere afgørelser på dette område; Migranter og flygtninge 25. bemærker med beklagelse, at der har været tilfælde af krænkelser af migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder ved EU's ydre grænser, og gentager, at alle mennesker har ret til at udøve deres menneskerettigheder; understreger den grundlæggende ret til at søge asyl; opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at skabe sikre og lovlige ruter for asylansøgere for at undergrave menneskehandlernes og menneskesmuglernes forretningsmodel og forhindre mange mennesker i at begive sig ud på farlige ruter; erindrer om, at redning af menneskeliv er en solidaritetstilkendegivelse over for de mennesker, hvis liv er i fare, men at det også er en retlig forpligtelse; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at respektere folkeretten og EU-retten samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved udførelsen af grænsebevogtning og asylprocedurer; konstaterer, at fysiske personer eller ngo'er, som reelt yder bistand til nødstedte personer, ikke bør udsættes for at blive straffet for at yde en sådan bistand; 26. glæder sig over, at den nyligt vedtagne forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (EBCG) giver Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtning et specifikt mandat til at støtte eftersøgnings- og redningsaktioner samt til at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som fastsat i denne forordning; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til fagfolk på asylområdet (som f.eks. interviewere og tolke) for at identificere sårbare grupper hurtigst muligt og for at behandle asylansøgninger på linje med kvalifikationsdirektivet og den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol; 27. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere modtagelsesforhold, som ikke fratager mennesker deres grundlæggende ret til en værdig levestandard og til fysisk og psykisk sundhed, og som overholder gældende lovgivning med hensyn til grundlæggende rettigheder og asyl, under særlig hensyntagen til de mest sårbare grupper; erindrer om, at medlemsstaterne ifølge både folkeretten og chartret skal undersøge alternativerne til tilbageholdelse; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at asylansøgere med særlige behov bliver identificeret effektivt og tidligt, at de umiddelbart får adgang til tilpassede modtagelsesforhold, og at der stilles proceduremæssige garantier; minder om, at retten til at få effektiv adgang til procedurer er en integrerende del af direktivet om asylprocedurer og omfatter retten til effektive retsmidler, også i strafferetlige procedurer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at formidle information og sikre gennemsigtighed vedrørende tilbageholdelse af migranter og asylansøgere i medlemsstaterne; 28. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af forordning (EF) nr. 862/2007, således at forordningen kommer til at omfatte kønsdifferentierede statistiske data om driften af tilbageholdelsesfaciliteterne for at forbedre forståelsen af, og reaktionen på, flygtninges og asylansøgeres særlige behov; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udforme helhedsorienterede politikker, som skal gøre op med alle former for vold mod kvinder og piger, og træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at kvindelige flygtninge og asylansøgere beskyttes og får adgang til domstolsprøvelse; understreger, at kvindelige migranter kan komme ud for dobbeltdiskrimination i tilbageholdelses- eller modtagelsescentrene, og at de har brug for at få adgang til hygiejneprodukter, privatliv og sundhedspleje; 29. er bekymret over forlydender om, at organiseret kriminalitet har infiltreret forvaltningen af midler til modtagelse af migranter, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af disse midler og sikre, at uregelmæssigheder undersøges, og at de ansvarlige retsforfølges;

21 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at skabe frygt eller had over for migranter og asylansøgere blandt deres egne borgere for politisk vindings skyld; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udforme positive kampagner, som tager sigte på at hjælpe borgerne med at finde en bedre tilgang til integration; 31. beklager, at Kommissionen stadig mangler at følge op på Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en EUstrategi for hjemløshed ( 1 ) og Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed ( 2 ), navnlig punkt 10 og 11 heri; understreger, at begrundelserne for en EU-strategi for hjemløshed stadig er gyldige; Frihed og sikkerhed 32. tilslutter sig de initiativer og primære foranstaltninger fra Kommissionen, som har til formål at styrke sikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne og fastlægge et effektivt EU-beredskab over for terrorisme og sikkerhedstrusler i EU, og støtter fuldt ud foranstaltninger til at bane vejen for en egentlig sikkerhedsunion; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde og til at forbedre informationsudvekslingen indbyrdes og i forhold til Europol og andre relevante EU-agenturer; understreger, at det er vigtigt at respektere de grundlæggende rettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme; efterlyser en evaluering af alle nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme; 33. understreger, at enhver form for vilkårlig masseovervågning udgør et alvorligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder; understreger, at ethvert lovgivningsforslag i medlemsstaterne, der har relation til efterretningstjenesternes overvågningsmuligheder, altid skal overholde chartret samt proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet, og opfordrer Kommissionen til under behørig hensyntagen til medlemsstaternes enekompetence på dette punkt nøje at følge med i, hvorvidt sådanne lovgivningsinitiativer er i overensstemmelse med traktaterne, eftersom de potentielt kan give anledning til vigtige juridiske problemstillinger; 34. understreger, at en medlemsstat, der træffer foranstaltninger i en nødsituation, altid bør overholde traktaterne og den europæiske menneskerettighedskonvention; påpeger, at enhver undtagelse bør være begrænset til, hvad der er strengt påkrævet i den foreliggende situation, og skal være i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats folkeretlige forpligtelser; 35. gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at sikre, at deres nationale lovgivninger og kontrolmekanismer for efterretningstjenesterne er i overensstemmelse med chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention; 36. opfordrer alle de forskellige retshåndhævende agenturer og myndigheder, der arbejder med at forebygge radikalisering og terrorisme, også på lokalt og regionalt plan, til at engagere sig i disse bestræbelser og til at sikre, at de modtager den uddannelse og den information, der er nødvendig for deres arbejde; er bekymret over den stigende fjendtlighed over for journalister og medier, der kommer til udtryk fra politiske, religiøse og terroristiske bevægelsers side; opfordrer medlemsstaterne til at sikre journalister og medier en passende beskyttelse og træffe de nødvendige foranstaltninger til at håndtere angreb på journalister med de eksisterende retsstatsmidler; 37. understreger, at en passende behandling af ofre, herunder ofre for terrorisme, er bydende nødvendig for at sikre deres grundlæggende rettigheder; efterlyser i denne forbindelse effektive politikker og mekanismer, som opfylder ofrenes individuelle behov, herunder en grundig vurdering af gennemførelsen af EU's direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet (2012/29/EU), for at sikre, at personer, som bliver ofre for forbrydelser i EU, nyder godt af et minimum af rettigheder; 38. mener, at en samlet politisk strategi for at forebygge radikalisering og hindre terrororganisationers rekruttering af borgere i Unionen kan kun blive vellykket, hvis den er ledsaget af langsigtede proaktive afradikaliseringsprocesser på det retlige område samt uddannelses- og integrationsforanstaltninger og interkulturel dialog; understreger behovet for at fastlægge strategier for social inklusion og integration, som også bekæmper diskrimination, der blokerer for adgangen til uddannelse, beskæftigelse og bolig; ( 1 ) EUT C 51 E af , s ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.

22 C 238/16 DA Den Europæiske Unions Tidende opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme en indsats, der må fokusere på at fremme europæiske værdier, tolerance og fællesskab uden stigmatisering og opfordrer desuden medlemsstaterne til at forstærke indsatsen på dette område; 40. mener, at konsekvent anvendelse af lovgivningen til bekæmpelse af forskelsbehandling må være et led i strategien til forebyggelse af radikalisering og fremme af afradikalisering af personer, der tilhører ekstremistiske organisationer; minder om, at udstødelse og forskelsbehandling af religiøse samfund i Den Europæiske Union skaber grobund for, at enkeltpersoner i sårbare situationer tilslutter sig yderligtgående organisationer, der kan være voldelige; 41. mener, at der bør indføres et forstærket europæisk system til hurtig varsling og reaktion for at identificere enkeltpersoner, som løber en stor risiko for radikalisering; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for via uddannelse at forebygge radikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer på nettet med henblik på at bekæmpe de radikale gruppers idéer og aktiviteter og til at indarbejde denne dimension i skolernes lektioner om risikoforebyggelse på nettet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for at yde bistand til familierne til de personer, der er i risikogruppen; opfordrer til udveksling af bedste praksis og til udarbejdelse af fortællinger for at bekæmpe voldelig ekstremisme, radikalisering og diskurser, der opmuntrer personer til at tilrettelægge og udføre terrorangreb på europæisk jord, understreger, at et tættere grænseoverskridende samarbejde om en bedre udveksling af oplysninger blandt de kompetente nationale myndigheder og EU-myndigheder er nødvendigt for at bekæmpe terrornetværk mere effektivt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at benytte de eksisterende samarbejdsinstrumenter i videst muligt omfang; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udveksle eksempler på bedste praksis for at forhindre radikalisering af personer i risikogruppen, navnlig i fængsler; 42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve standarder, som garanterer, at henstillingerne fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme bliver efterlevet, både i forbindelse med varetægtsfængsling og straf; 43. gentager sine henstillinger til Kommissionen om at foretage en revision af den europæiske arrestordre, navnlig med hensyn til indførelsen af en proportionalitetstest og en undtagelse vedrørende grundlæggende rettigheder; Menneskehandel 44. opfordrer EU's retshåndhævende myndigheder til at intensivere deres bestræbelser for at ramme kriminelle netværk og mellemmænd inden for menneskehandel og til at iværksætte et mere intensivt indbyrdes samarbejde, med særlig vægt på forbrydelser mod børn; fremhæver behovet for at uddanne de forskellige tjenester, som kommer i kontakt med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel, for at vejlede dem i at identificere disse mennesker og give dem en passende støtte, idet der i disse uddannelser lægges vægt på respekten for de grundlæggende rettigheder og på behovene hos personer i en særlig sårbar situation; 45. noterer, at Kommissionens rapport om fremskridt ved bekæmpelsen af menneskehandel viser, at de nye teknologier gør det muligt for organiserede kriminelle grupper at få adgang til et stort udvalg af potentielle ofre i langt større omfang end hidtil, eftersom talrige ofre for menneskehandel, særlig med henblik på seksuel udnyttelse og udnyttelse af arbejdskraft, bliver rekrutteret online; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forebygge og modarbejde brugen af nye teknologier som et redskab til at rekruttere fortrinsvis kvinder og piger, der bliver ofre for menneskehandel; 46. understreger, at børns sårbarhed betyder, at de er en af de foretrukne målgrupper for menneskehandlere, og at det er et voksende problem at fastslå og kontrollere identiteten af børn, som bliver ofre for menneskehandel; minder om, at visse medlemsstater mener, at handel med børn er en særlig form for udnyttelse, mens andre sætter børneofre i samme kategori som voksne, hvilket hindrer muligheden for at skabe et helhedsorienteret efterretningsbillede og fastlægge den bedste opsøgende indsats på EU-plan; efterlyser derfor redskaber, som kan bruges til at spore disse børn på grundlag af en fælles definition af dette kriminelle fænomen, samt hensigtsmæssige og målrettede foranstaltninger til at støtte børnene i denne proces;

23 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ noterer sig, at udnævnelse af værger for uledsagede børn er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, når det drejer sig om sikre børnenes tarv; opfordrer medlemsstaterne til på centralt, regionalt og lokalt plan at styrke sådanne værgemålsordninger for børn, der ikke har adgang til omsorg fra forældrenes side, og for uledsagede børn, og at indføre sådanne ordninger i overensstemmelse med»handbook Guardianship for children deprived of parental care«; bemærker, at der ved gennemførelsen af sådanne ordninger i særlig grad skal fokuseres på ledsagende personer og på, ud fra hensynet til barnets tarv, ikke at adskille barnet fra slægtninge eller fra uformelle støttepersoner; 48. opfordrer medlemsstaterne til i lige høj grad at bestræbe sig på at identificere, beskytte og bistå ofre for alle former for udnyttelse og aktivt inddrage arbejdsmarkedets parter, den private sektor, fagforeningerne og civilsamfundet i denne forbindelse og til at sikre gensidig anerkendelse af offerbeskyttelsesordrer i EU; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU's direktiv om bekæmpelse af menneskehandel, særlig artikel 8 om sikring af, at ofret ikke kriminaliseres, samt direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, og opmuntrer medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer til at styrke deres samarbejde om menneskehandel, bl.a. udveksling af bedste praksis, med støtte fra EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel og inden for rammerne af EU's netværk af nationale ordførere eller tilsvarende mekanismer, der beskæftiger sig med menneskehandel; 49. opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel; understreger, at både medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer som f.eks. Europol bør støttes i deres bestræbelser for at sikre strafforfølgning af personer, der er engageret i menneskehandel; opfordrer desuden medlemsstaterne til i deres nationale strategier og handlingsplaner at fokusere på efterspørgselssiden i forbindelse med menneskehandel og udnyttelse af mennesker; 50. understreger, at uddannelse er et effektivt redskab til at forebygge menneskehandel og udnyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til på centralt, regionalt og lokalt plan at gennemføre forebyggelsesundervisningsprogrammer i de nationale læseplaner og til at fremme og integrere forebyggelsesprogrammer og oplysningskampagner; 51. understreger behovet for at styrke foranstaltningerne til at forebygge og undgå forbrug af varer, der produceres, og tjenesteydelser, der udføres af ofre for menneskehandel; understreger, at sådanne foranstaltninger bør indarbejdes i EU's strategi for bekæmpelse af denne trussel en strategi, som også erhvervslivet bør inddrages i; 52. opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende menneskehandel mod løsepenge og med torturpraksis som en form for menneskehandel; er af den opfattelse, at de alvorligt traumatiserede overlevende bør anerkendes som ofre for en form for menneskehandel, der kan retsforfølges, og modtage beskyttelse, pleje og støtte ( 1 ); Bekæmpelse af forskelsbehandling, fremmedhad, hadforbrydelser og hadske ytringer 53. er bekymret over voksende racisme og fremmedhad i form af afrofobi, romahad, antisemitisme, islamofobi og fjendtlige følelser over for migranter; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at indskrive forskelsbehandling af flere grunde i ligestillingspolitikkerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere arbejdet med at udveksle bedste praksis og styrke deres samarbejde om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, homofobi, transfobi og andre former for intolerance med fuld inddragelse af civilsamfundet og input fra relevante interesseparter, f.eks. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder; 54. glæder sig over udfaldet af 2015-kollokviet om grundlæggende rettigheder og udnævnelsen af koordinatorer vedrørende antisemitisme og had mod muslimer; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at koordinere og styrke de politiske reaktioner for at afhjælpe antisemitisme og had mod muslimer, herunder den øjeblikkelige gennemførelse af de centrale foranstaltninger, som blev identificeret på kollokviet; 55. beklager, at det foreslåede direktiv om ligebehandling fra 2008 stadig afventer Rådets godkendelse; opfordrer endnu en gang Rådet til snarest muligt at vedtage sin holdning til forslaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre konkrete fremskridt med dagsordenen for bekæmpelse af forskelsbehandling; ( 1 ) Denne nye form for menneskehandel er allerede omtalt i Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om situationen i Eritrea (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0090).

24 C 238/18 DA Den Europæiske Unions Tidende fordømmer tilfælde af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller forudindtagethed over for en persons handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet eller mindretalsstatus, som dagligt forekommer i EU; beklager de voksende niveauer af hadske ytringer fra visse institutioner, politiske partier og medier; opfordrer EU til at foregå med et godt eksempel og modsætte sig hadske ytringer inden for institutionerne; 57. er bekymret over den øgede forekomst af hadefuld sprogbrug på internettet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en simpel procedure, der giver borgerne mulighed for at indberette hadefuldt indhold på internettet; glæder sig over Kommissionens meddelelse om adfærdskodeksen til bekæmpelse af ulovlige hadske ytringer online og tilskynder til, at denne kodeks overholdes, og til, at der fortsat gøres bestræbelser på at styrke samarbejdet med den private sektor og civilsamfundet; erindrer om, at de foranstaltninger, der træffes i denne forbindelse, ikke må stride mod grundlæggende principper vedrørende retten til ytringsfrihed, navnlig pressefriheden; 58. udtrykker bekymring over ofres manglende anmeldelse af hadforbrydelser på grund af utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og myndighedernes manglende efterforskning samt domfældelse for hadforbrydelser i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og udbrede redskaber og mekanismer til indberetning af hadforbrydelser og hadske ytringer og til at sikre, at ethvert tilfælde af påståede hadforbrydelser og hadske ytringer bliver effektivt efterforsket, retsforfulgt og prøvet i overensstemmelse med national ret og, i relevante tilfælde, i overensstemmelse med rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad, europæiske og internationale menneskerettighedsforpligtelser samt relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, under samtidig hensyntagen til ytringsfriheden og informationsfriheden samt retten til privatlivets fred og til persondatabeskyttelse; 59. udtrykker bekymring over, at flere medlemsstater ikke har omsat bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/913/RIA korrekt, og opfordrer de pågældende medlemsstater til at gøre dette og gennemføre rammeafgørelsen og til også fuldt ud at omsætte og gennemføre direktiv 2012/29/EU om ofre for kriminalitet; opfordrer Kommissionen til at overvåge omsætningen af disse instrumenter og til at iværksætte traktatbrudsprocedurer efter behov; noterer sig, at flere medlemsstater har udvidet beskyttelsen af ofre for forskelsbehandling af andre årsager, såsom seksuel orientering eller kønsidentitet, ved gennemførelsen af rammeafgørelsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med de medlemsstater, hvis lovgivning ikke dækker homofobiske hadmotiver, med henblik på at udfylde de resterende huller i lovgivningen; 60. opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og for de relevante EU-agenturer med det formål at forebygge og håndtere diskriminerende praksisser og hadforbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at give de myndigheder, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgelse, praktiske værktøjer og færdigheder til at kunne identificere og håndtere de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, og til at interagere og kommunikere med ofre; 61. konstaterer, at det fulde omfang af ulighed i EU fortsat ikke er kendt, fordi der mangler sammenlignelige og disaggregerede ligebehandlingsdata indsamlet af medlemsstaterne; anser medlemsstaternes indsamling af sådanne data for at være væsentlig for meningsfulde politikker til gennemførelse af EU's ligebehandlingslovgivning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende behovet for pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata til måling af forskelsbehandling, opdelt på årsager til forskelsbehandlingen, der kan tjene som informationsgrundlag for den politiske beslutningstagning; opfordrer begge institutioner til at fastlægge konsekvente indsamlingsprincipper for ligebehandlingsdata baseret på selvidentifikation, EU-databeskyttelsesstandarder og høring af de relevante grupper; 62. opfordrer EU og medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at styrke uddannelsen i menneskerettigheder og interkulturelle spørgsmål i de nationale læseplaner som et redskab til at forebygge racisme og alle andre former for intolerance og efterlyser en større bevidsthed om rettigheder; mener, at en fuldstændig menneskerettighedsuddannelse også skal omfatte fyldestgørende undervisning i tidligere menneskerettighedskrænkelser, institutionel racisme og hukommelsens betydning; 63. anser det for afgørende, at alle medlemsstater samarbejder med nationale eller internationale retsundersøgelser for at præcisere ansvarsområder og i bestræbelserne på at fastslå sandheden og sikre retfærdighed og oprejsning for ofrene for forbrydelser mod menneskeheden begået i Unionen af totalitære regimer; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for den nødvendige uddannelse af politi og advokater, der beskæftiger sig med området; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en objektiv vurdering af situationen i forbindelse med sådanne sager for at støtte den demokratiske bevidsthed i alle medlemsstater; advarer om, at manglende overholdelse af internationale anbefalinger om demokratisk bevidsthed og principperne om universel jurisdiktion er et brud på retsstatens grundprincipper;

25 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/19 Kvinders rettigheder og vold mod kvinder 64. beklager, at ligestilling mellem kønnene endnu ikke er opnået, at der på mange områder ikke er sket forbedringer, og at kvinders grundlæggende rettigheder fortsat krænkes; fordømmer alle former for vold mod kvinder og piger, herunder vold i hjemmet, æresdrab, tvangsægteskaber, menneskehandel og kønslemlæstelse af piger/kvinder; fastslår, at sådanne former for praksis aldrig kan retfærdiggøres og bør kriminaliseres og straffes, og at EU og de nationale myndigheder bør styrke deres samarbejde, navnlig via udveksling af god praksis samt en forbedret indsamling og sammenligning af data om alle former for vold mod kvinder, herunder forskelsbehandling af flere grunde; mener, at alle, som bor i Europa, uanset deres oprindelige kultur og traditioner, bør overholde loven og respektere kvinders rettigheder og værdighed; 65. beklager, at kvinder og piger ikke nyder godt af den samme beskyttelse mod vold i alle medlemsstater; understreger, at der fortsat er brug for at gøre mange fremskridt ved bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne og EU til straks at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen, efter at Kommissionen indledte proceduren i marts 2016; minder medlemsstaterne om, at EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen ikke fritager dem fra selv at undertegne, ratificere og håndhæve konventionen, og opfordrer dem indtrængende til at gøre dette; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå den eksisterende lovgivning og fortsat sætte spørgsmålet om vold mod kvinder højt på dagsordenen, da kønsbaseret vold ikke bør tolereres; fastholder sin anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag til retsakt vedrørende foranstaltninger til fremme og støtte af medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af vold mod kvinder og piger; 66. opfordrer indtrængende medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at gennemføre mere målrettede oplysningskampagner for at forebygge vold og tilskynde kvinder til at anmelde overgreb; opfordrer ligeledes indtrængende medlemsstaterne til at straffe voldsmænd på en passende og afskrækkende måde og til ufortøvet at beskytte alle voldsofre og deres rettigheder, med særlig vægt på sårbare grupper, på linje med direktivet om ofres rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre for at sikre en korrekt beskyttelse af kvinder og piger, der er ofre for vold, samt direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel med henblik på at beskytte kvinder og piger mod menneskehandel, vold og seksuel udnyttelse; understreger, at ofre for kønsbaseret vold bør have hensigtsmæssig behandling og støtte i henhold til interne regler og internationale forpligtelser; 67. fremhæver, at der med henblik på bekæmpelse af kønsbaseret vold er behov for en ændret holdning over for kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en forstærket indsats for at bekæmpe kønsbaserede stereotyper, som reproducerer og forstærker kønsrollerne på kritiske områder, hvor sådanne stereotyper fortsat forekommer; opfordrer Kommissionen til at udbrede medlemsstaternes bedste praksis til afhjælpning af kønsstereotyper i skoler; opfordrer medlemsstaterne til at sikre den nødvendige bevidstgørelse og andre former for specialuddannelse til politiet, medarbejdere inden for retsvæsenet og dommere for at give dem mulighed for at håndtere spørgsmålet om kønsbaseret vold korrekt for at undgå yderligere traumer og en ny offerrolle under straffesagen; opfordrer medlemsstaterne til at bistå myndighederne med en effektiv identificering af de særlige behov hos ofre for kønsbaseret vold og om nødvendigt stille særlige beskyttelsestjenester til rådighed i overensstemmelse med direktivet om ofres rettigheder; 68. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille et tilstrækkeligt antal tilflugtssteder samt målrettede og integrerede støttetjenester til rådighed for ofre for kønsbaseret vold, herunder støtte og rådgivning til traumatiserede; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på alle måder at støtte de af civilsamfundets organisationer, der arbejder med ofre for kønsbaseret vold; 69. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at synliggøre handicappede kvinders situation som ofre for vold i hjemmet, idet disse kvinder ofte ikke har mulighed for at undslippe det voldelige forhold; 70. udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte praksis med kvindelig kønslemlæstelse, der er en alvorlig form for vold mod kvinder og piger; henstiller til medlemsstaterne at styrke bevidstgørelsen af alle berørte parter og fokusere på forebyggelse i deres indsats til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud om at forbedre indsamlingen af data om og kendskabet til dette fænomen med henblik på at optimere resultaterne af deres indsats for at beskytte kvinder og piger mod en sådan lemlæstelse;

26 C 238/20 DA Den Europæiske Unions Tidende fordømmer på det kraftigste, at chikane og voldtægt hyppigt finder sted på offentlige steder i EU, og mener, at alle kvinder og piger skal kunne føle sig sikre mod enhver form for seksuel chikane på ethvert offentligt sted; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at sådanne handlinger bliver fulgt op med ordentlige straffesanktioner, at gerningsmændene retsforfølges, og at ofrene modtager passende beskyttelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at beskytte kvindelige flygtninge og asylansøgere, som er særlig sårbare over for vold på deres vej i eksil; 72. opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligebehandling på arbejdspladsen; beklager, at kvinders arbejdsvilkår stadig er genstand for forskelsbehandling; konstaterer, at kvinder er dårligt repræsenteret inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed, iværksætteri og beslutningsprocessen, både i den private og den offentlige sektor, og understreger, at den kønsbestemte lønforskel er en uacceptabel form for diskrimination; opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at øge kvinders repræsentation inden for beslutningstagning på det politiske og økonomiske område ved at forbedre indsamlingen af data om kvinders deltagelse og ved at imødegå kønsskævheder i medierne ved udveksling af bedste praksis; 73. minder i denne forbindelse om, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås gennem en rimelig fordeling af lønnet og ulønnet arbejde; anerkender, at beskyttelse af kvinders og pigers grundlæggende rettigheder kan sikres gennem yderligere økonomisk, politisk og social myndiggørelse, repræsentation og inklusion; bemærker, at der i de senere år er opstået bevægelser, som bekæmper ligestilling mellem kønnene, og som sætter spørgsmålstegn ved de eksisterende resultater med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling; 74. minder om, at fattigdom blandt ældre er et særlig stort problem for kvinders vedkommende, fordi der fortsat er en kønsbestemt lønforskel og dermed en kønsbestemt pensionsforskel; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde passende politikker for at støtte ældre kvinder og fjerne de strukturelle årsager til kønsbestemte lønforskelle; understreger den afgørende rolle, som offentlige tjenester af høj kvalitet spiller ved bekæmpelsen af fattigdom, især fattigdom blandt kvinder; 75. påpeger, at husarbejdere hovedsagelig er kvinder, og opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde processen med at ratificere og gennemføre ILO's konvention om husarbejdere i kølvandet på Rådets afgørelse 2014/51/EU som et centralt instrument til at sikre ordentlige arbejdsvilkår; 76. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at opfylde mødres og fædres behov med hensyn til orlovstyper, nemlig barsels-, fædre-, forældre- og plejeorlov; opfordrer til, at der iværksættes konkrete foranstaltninger for yderligere at styrke retten til forældreorlov; noterer sig forslaget om at indføre plejeorlov, som det er planlagt i Kommissionens køreplan for et nyt afsæt, med henblik på at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier; afventer yderligere tiltag fra Kommissionens side, efter at forslaget om barselsorlov er blevet trukket tilbage; 77. fremhæver det farlige potentiale for, at internettet, de sociale medier og andre typer teknologier anvendes til at kontrollere, true og ydmyge kvinder, og understreger, at der er behov for oplysningskampagner på dette område; 78. opfordrer Kommissionen til med henblik på mere effektivt at fremme ligestilling mellem kønnene at indarbejde kønsaspektet i alle områder af den politiske beslutningstagning såvel som i alle forslag til retsakt, bl.a. ved hjælp af systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser som del af analysen vedrørende de grundlæggende rettigheder og som et integreret kriterium i dialogerne med bl.a. de lande, der er kandidater til tiltrædelse af EU; 79. anerkender, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er relateret til talrige menneskerettigheder, heriblandt retten til liv, retten til at undgå tortur, retten til sundhed, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling; understreger, at medlemsstaterne er forpligtet til at respektere, beskytte og opretholde alle kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og sikre, at der ikke foreligger tvang, forskelsbehandling og vold; understreger i denne forbindelse, at handicappede personer har krav på at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker; 80. opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende den grundlæggende ret til adgang til forebyggende sundhedsydelser; insisterer på EU's rolle i bevidstgørelse og fremme af bedste praksis på dette område, bl.a. som led i EU's sundhedsstrategi, under behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, eftersom sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder; erindrer om, at det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng og konsekvens mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker;

27 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ erkender, at nægtelse af seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder abort der kan redde liv, udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; 82. fordømmer enhver form for kommercielle rugemorordninger; Børn 83. er bekymret over, at en høj andel af børn fortsat lever i fattigdom i EU, og at antallet af mindreårige, der lever i fattigdom, vokser; gentager, at investering i børns velvære og i deres frigørelse fra fattigdom ikke kun er en moralsk nødvendighed, men også en social og økonomisk prioritet; ansporer medlemsstaterne og EU til at iværksætte programmer, som særligt er målrettet mod at fremme velvære og en sund udvikling hos børn; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at bekæmpe børnefattigdom og social udelukkelse gennem effektiv gennemførelse af Kommissionens henstilling»investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«og gennem integrerede strategier, der støtter adgangen til tilstrækkelige ressourcer og giver adgang til prisoverkommelige kvalitetstjenester; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at overvåge henstillingens gennemførelse; opfordrer til fastlæggelse af politikker og programmer, der er målrettet mod at bekæmpe den voksende uddannelsesfattigdom blandt mindreårige, med henblik på at tilgodese deres sociale inklusion; opfordrer Kommissionen til at overveje at iværksætte en børnegaranti med henblik på at bekæmpe børnefattigdom og social udelukkelse; 84. fordømmer enhver form for forskelsbehandling mod børn og bifalder Europarådets vedtagelse af en strategi for børns rettigheder ( ), som også fokuserer behovet for at imødegå forskelsbehandling af børn med handicap, børn påvirket af migration, romabørn samt LGBT-børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at udrydde forskelsbehandling af børn; opfordrer navnlig medlemsstaterne og Kommissionen til udtrykkeligt at overveje at prioritere børn, når de planlægger og gennemfører regional- og samhørighedspolitikker som den europæiske handicapstrategi, EU's ramme for nationale strategier for romaernes integration og EU's politik for ligestilling og ikkeforskelsbehandling; gentager betydningen af at beskytte og fremme romabørns lige adgang til sundhedspleje, værdige boliger og uddannelse; 85. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre offentlige uddannelses- og oplysningskampagner om børns ret til beskyttelse og fremme positive, ikkevoldelige forhold til børn; 86. fordømmer utvetydigt alle former for viktimisering af børn ved brug af vold og mishandling på alle niveauer fra hjemmet til skolen, offentlige steder og ungdomsfængsler; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysisk og seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, børnearbejde, tvangsægteskaber, æresdrab, kvindelig kønslemlæstelse og rekruttering som børnesoldater; understreger, at det er vigtigt at vedtage formelle bestemmelser med forbud og sanktioner mod fysisk afstraffelse af børn, og opfordrer Kommissionen til at styrke peer-to-peer-læreprocessen mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan mobning i skolen bedst kan bekæmpes under hensyntagen til svage grupper af børn; 87. efterlyser et flerfaset børnebeskyttelsessystem, der til fulde respekterer hvert barns grundlæggende rettigheder på grundlag af hans eller hendes tarv; understreger, at dette system ikke bør være beregnet på at straffe forældre og omsorgspersoner, men på at sende et klart signal om, at alle former for fysisk og følelsesmæssig vold mod børn er uacceptabel og kan straffes i henhold til loven, men at adskillelse af barnet fra familien ville være den allersidste udvej; minder om, at statslig børnepleje altid er dyrere end en tilstrækkelig og korrekt målrettet støtte til familier, der lever i fattigdom; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en ny europæisk strategi for barnets rettigheder; 88. efterlyser en børnevenlig ungdomsretspleje, hvor børn forstår deres rettigheder og deres rolle, når de bliver involveret som ofre, vidner eller påståede gerningsmænd; mener, at der bør vedtages særlige foranstaltninger både inden for den civile retspleje og strafferetsplejen for at beskytte børn mod unødvendig stress, intimidering og gentagen viktimisering under hensyntagen til direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager;

28 C 238/22 DA Den Europæiske Unions Tidende mener, at 116-nødlinjen bør være tilgængelig for børn overalt i EU i alle døgnets timer og på alle ugens dage, og at der bør anvendes anonymiserede chatlinjer på internettet, eftersom disse linjer er meget mere brugervenlige for stressramte børn og bør indføres som et ensartet system i EU under anvendelse af både officielle sprog og mindretalssprog; opfordrer medlemsstaterne til at støtte det fælles europæiske nummer , der er tilegnet telefoniske hjælpetjenester for børn, ved at styrke nødlinjernes og chatlinjernes kapaciteter samt det europæiske netværk og ved at tildele tilstrækkelige midler; 90. påpeger, at børnebeskyttelse bør prioriteres højere i den digitale verden i lyset af det stigende antal tilfælde af seksuel udnyttelse, hvor gerningsmændene bruger internettet til at skabe kontakt, og opfordrer til et udvidet samarbejde mellem den offentlige og den private sektor på dette område, idet sidstnævnte særlig opfordres til at tage sin del af ansvaret, afholde sig fra aggressive reklamer til børn og beskytte dem mod vildledende reklame; opfordrer de involverede parter til at følge gode eksempler på forebyggelses- og klagemekanismer i sociale medier på internettet og til at implementere disse mekanismer overalt i EU; mener desuden, at børn bør informeres behørigt om de potentielle risici, der er forbundet internettet, navnlig ved levering af personoplysninger online, f.eks. gennem oplysningskampagner eller undervisningsplaner; understreger, at onlineprofilering af børn bør forbydes; støtter indsatsen for at sikre et ambitiøst og effektivt resultat af reformen af direktivet om audiovisuelle medietjenester med en særlig henvisning til at beskytte børn i digitale omgivelser; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe cybermobning; 91. efterlyser en handlingsplan for beskyttelse af børns rettigheder online og offline i cyberspace og minder om, at de retshåndhævende myndigheder ved bekæmpelsen af cyberkriminalitet skal lægge særlig vægt på forbrydelser mod børn; understreger i denne forbindelse behovet for at styrke det retlige og politimæssige samarbejde mellem medlemsstaterne og med Europol og dets europæiske center til bekæmpelse af IT-kriminalitet (EC3) med henblik på at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet, og navnlig seksuel udnyttelse af børn via internettet; 92. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer de retshåndhævende myndigheder både på nationalt niveau og EU-niveau til at investere i nye teknologier til at bekæmpe forbrydelser på det mørke net og det dybe net; understreger, at Eurojust og Europol skal gives passende ressourcer for at forbedre identificeringen af ofre, bekæmpe organiserede netværk med udøvere af seksuelt misbrug og fremskynde opdagelsen, analysen og henvisningen af sager med online og offline materiale med misbrug af børn; 93. mener, at politikker til fremme af inklusion bør fokusere kraftigt på børn, eftersom børn fungerer som bindeled og kan skabe gensidig forståelse mellem kulturer og samfund; 94. minder om, at ifølge Kommissionens rapport om fremskridt ved bekæmpelsen af menneskehandel var mindst 15 % af de registrerede ofre børn, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger som svar på Europols meddelelse om, at mindst uledsagede børn forsvandt i EU i 2015; opfordrer medlemsstaterne og EUagenturerne til at gøre en intensiveret indsats via grænseoverskridende samarbejde, informationsudveksling og fælles efterforskning for at bekæmpe handel med børn, seksuelt misbrug og andre former for udnyttelse og for at beskytte børn; opfordrer medlemsstaterne og EU-agenturerne til at fremskynde udpegelsen af kvalificerede værger til uledsagede børn og sikre, at der altid tages hensyn til barnets tarv; opfordrer medlemsstaterne til at registrere og identificere børn på en børnevenlig måde og til at forhindre, at de forsvinder, ved at sikre, at de kommer ind i de nationale beskyttelsessystemer; anbefaler, at eksisterende redskaber for savnede børn forstærkes, herunder den europæiske nødlinje for savnede børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af FRA's ekspertise, når det gælder om at styrke børnebeskyttelse og beskyttelsen af sårbare personer i den aktuelle migrationssituation, navnlig ved hotspots; minder om, at børns rettigheder og barnets tarv skal tages i betragtning og vurderes inden for alle EU's politikker og aktioner, herunder migration og asyl; 95. opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på programmer, der sigter på at forhindre unge mennesker i at forlade skolen tidligt, og til at afprøve og dele bedste praksis på dette område;

29 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/23 Mindretals rettigheder 96. påpeger, at mindretal, der i århundreder har boet sammen med eller ved siden af flertalskulturer i Europa, stadig står over for forskelsbehandling i EU; mener, at løsningen på dette problem må være at opstille mindstestandarder for beskyttelse af mindretallenes rettigheder samt at tilvejebringe uddannelse om kulturel mangfoldighed og tolerance, eftersom bevarelse af den europæiske kulturarv giver mangfoldigheden større værdi; 97. understreger, at minoritetssamfund har særlige behov, og at deres fulde ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv; understreger, at det er væsentligt, at de grundlæggende rettigheder og friheder, som mindretal har, respekteres og fremmes; 98. udtrykker bekymring, fordi disse grupper møder hindringer i forbindelse med håndhævelsen af deres ejendomsrettigheder, adgangen til domstolene og andre offentlige tjenesteydelser, til uddannelse, sundhedsydelser og sociale tjenesteydelser samt til deres kulturelle rettigheder, som allesammen risikerer at blive begrænset; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forebygge administrative og finansielle hindringer, som kan stå i vejen for sproglig mangfoldighed på europæisk eller nationalt plan; 99. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af mindretal både for kandidatlandene og for medlemsstaterne, eftersom beskyttelse af disse grupper er en del af Københavnskriterierne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at deres retssystemer sikrer, at de personer, der tilhører et mindretal, ikke udsættes for forskelsbehandling, og til at træffe og gennemføre målrettede beskyttelsesforanstaltninger baseret på de relevante internationale normer; 100. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle eksempler på god praksis og gøre brug af velafprøvede løsninger for at tage hånd om mindretallenes problemer i hele EU; peger på den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder i EU kan spille med hensyn til at beskytte mindretal, og mener, at administrative omlægninger ikke bør få negative virkninger for dem; 101. opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at fortsætte sin indberetning om forskelsbehandling på grund af medlemsskab af et mindretal og til fortsat at indsamle data herom; 102. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til ufortøvet at ratificere Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; minder ligeledes om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af OSCE; 103. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at tage hensyn til mindretals rettigheder, til at sikre retten til at bruge mindretalssprog og beskytte sproglig mangfoldighed i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke sin plan om at fremme undervisning i og brug af regionale sprog som en mulig løsning på problemerne med sprogdiskrimination i EU; 104. opfordrer EU til at implementere Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om de nationale mindretals situation og rettigheder i Europa under fuldstændig efterlevelse af nærhedsprincippet; understreger, at alle hotlines og eventuelle officielle rådgivningslinjer i medlemsstaterne bør være tilgængelige ikke alene på landets officielle sprog, men også på det enkelte lands mindretalssprog og de vigtigste EU-sprog ved omdirigering af opkald; Rettigheder for personer med handicap 105. tilslutter sig de afsluttende bemærkninger om EU's fremskridt i retning af implementering af FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte disse henstillinger som en lejlighed til at fungere som et godt eksempel ved at sikre en effektiv og gennemgribende implementering så hurtigt som muligt; 106. understreger, at handicappede personer har krav på at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på det samme grundlag som alle andre mennesker, herunder retten til individets umistelige værdighed, sundhed og familie, en uafhængig livsførelse, autonomi og fuldstændig social integration, adgang til domstolsprøvelse, varer og tjenesteydelser samt stemmeret og forbrugerrettigheder i overensstemmelse med UNCRPD; opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at alle handicappede kan udnytte alle de rettigheder, der er indskrevet i EU's traktater og lovgivning; bemærker, at en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap

30 C 238/24 DA Den Europæiske Unions Tidende endnu ikke er fuldstændig accepteret, hvilket medfører diskrimination af personer med handicap i EU, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilpasse deres juridiske rammer til kravene i UNCRPD og til også virkeligt at inkludere personer med handicap i samfundet; 107. opfordrer medlemsstaterne til at indføre strategier for at give personer med handicap effektiv adgang til arbejdsmarkedet; beklager, at nogle af de EU-midler, der er til rådighed til integration af personer med handicap, stadig ikke anvendes til dette formål i fuldt omfang; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge brugen af midlerne og gribe ind, når det er nødvendigt; 108. erindrer om, at personer med intellektuelle og psykosociale handicap står over for særlige barrierer, når det gælder om at sikre deres grundlæggende rettigheder, og opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at styrke indsatsen for at fremme disse personers autonomi og inklusion på lige fod med alle andre; 109. noterer sig, at handicappede kvinder og børn i uforholdsmæssig grad bliver udsat for en række menneskerettighedskrænkelser, heriblandt manglende adgang til grundlæggende tjenesteydelser som uddannelse og sundhedspleje eller placering på institutioner fjernt fra deres familier og lokalsamfund, og at de i højere grad risikerer at blive udsat for vold, seksuelt misbrug, udnyttelse og andre former for mishandling; understreger, at der er behov for en omfattende, kønssensitiv politisk indsats fra EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side for at sikre, at FN's konvention om barnets rettigheder gennemføres fuldstændigt og i sammenhæng med UNCRPD; 110. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udvikle støttetjenester for børn med handicap og deres familier i lokalsamfundene med henblik på at fremme afinstitutionalisering og sikre dem et inklusivt uddannelsessystem; 111. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at 112-nødlinjen bliver gjort fuldt tilgængelig for handicappede, og at kendskabet til nummeret øges gennem oplysningskampagner; 112. opfordrer EU og medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at øge tildelingen af økonomiske og menneskelige ressourcer til de overvågningsrammer, der er oprettet i henhold til artikel 33, stk. 2, i UNCRPD, således at de kan udføre deres opgaver, og for at garantere deres uafhængighed ved at sikre, at deres sammensætning og drift tager hensyn til Paris-principperne om nationale menneskerettighedsinstitutioners funktionsmåde; 113. opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre handicappede reel deltagelse i det offentlige liv og ytringsfrihed i forbindelse hermed; noterer sig, at sådanne bestræbelser bør understøttes ved at sikre undertekstning, tolkning til tegnsprog samt dokumenter, der er skrevet med Braille eller i lettilgængelige formater; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe tilgængelige løsninger til handicappede flygtninge; understreger de særlige risici for handicappede flygtninge, migranter og asylansøgere, som mangler adgang til information og kommunikation i tilgængelige formater, og som muligvis er anbragt under forhold, hvor de ikke får tilstrækkelig støtte eller ikke har rimelige boligforhold; Ældre 114. noterer, at aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er vigtige temaer, der kan styrkes via menneskerettighedsbaseret tilgang, eftersom dette udgør en af de største økonomiske og sociale forandringer, som de udviklede lande står over for; opfordrer medlemsstaterne til at skabe incitamenter for, at ældre mennesker i øget omfang og mere aktivt deltager på arbejdsmarkedet, ved hjælp af sociale og økonomiske initiativer til bekæmpelse af social udelukkelse, og til at garantere dem nem adgang til sundhedstjenester; 115. understreger, at diskrimination på grundlag af alder i høj grad er fremherskende i moderne samfund og hyppigt er kombineret med andre former for diskrimination, f.eks. diskrimination på grundlag af race eller etnicitet, religion, handicap, helbred eller samfundsøkonomiske vilkår, kønsidentitet eller seksuel orientering; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der sigter mod at reintegrere ældre i samfundslivet for at undgå, at de bliver isoleret; 116. opfordrer EU og dets medlemsstater til at deltage aktivt i FN s åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring og intensivere deres bestræbelser på at beskytte ældres rettigheder;

31 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/25 Romaers rettigheder 117. bemærker, at personer fra roma-mindretallet har ret til fri bevægelighed, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at beskytte det og til ikke at planlægge bosættelsespolitikker ud fra etniske hensyn; er bekymret over, at personer tilhørende roma-mindretallet udsættes for uforholdsmæssigt mange tvangsudsættelser i mange medlemsstater; 118. beklager, at romaer stadig udsættes for sintifjendtlighed og systematisk og institutionel racisme, og at diskrimination af romaer med hensyn til arbejdsmarked, bolig, uddannelse, sundhed, adgang til domstolsprøvelse eller alle andre områder er uacceptabel og skadelig for samfundet i EU; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i lyset af Kommissionens 2015-rapport om implementering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration at gennemføre deres egne nationale roma-strategier fuldstændigt og hurtigt og til at træffe særlige foranstaltninger til bekæmpelse af racediskrimination mod romaer på linje med bestemmelserne i direktivet om racelighed og EMRK og til at bekæmpe sintifjendtlighed i overensstemmelse med rammedirektivet om racisme og fremmedhad; 119. erindrer om EU-Domstolens retspraksis, ifølge hvilken princippet om ligebehandling, som der henvises til i direktiv 2000/43/EF, gælder for personer, der, skønt de selv ikke er medlem af den pågældende race eller etniske gruppe, alligevel behandles dårligere eller stilles i en ufordelagtig situation af en af disse årsager; 120. opfordrer Kommissionen til at mainstreame overvågningen af diskriminerende praksis inden for alle områder, navnlig inden for uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedspleje, idet der lægges særlig vægt på, at alle programmer gennemføres på en måde, der mindsker forskellene mellem romaer og ikke-romaer; opfordrer desuden Kommissionen til at gribe ind over for de medlemsstater, der tillader institutionaliseret forskelsbehandling og segregering; 121. fordømmer praksissen med at holde roma-børn adskilt for sig selv i skolen, hvilket har kolossalt negative virkninger for disse børns fremtidsudsigter; støtter Kommissionens indsats for at gøre op med denne praksis ved hjælp af traktatbrudsprocedurer og anmoder medlemsstaterne om at træffe effektive foranstaltninger til at afskaffe opdeling i skolen og til at udarbejde planer med foranstaltninger til integration af roma-børn; 122. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres strategier til fremme af inklusion af romasamfundet og fattige samfund ved at opskalere dem og udvide dem til at omfatte 80 millioner borgere; opfordrer ligeledes til at styrke Kommissionens roma-taskforce og de nationale kontaktpunkter, til at udvikle regionale og lokale kontaktpunkter og regionale roma-platforme samt udvikle et onlineforum for politikudvikling i samarbejde med den europæiske romaplatform; opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at fortsætte indsamlingen af oplysninger om romaernes situation og til at udarbejde og foreslå en»oversigtstavle«over indikatorer for integration af romaer, der giver mulighed for at måle fremskridtene på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at markere den 2. august som mindedag for holocaust mod romaerne; LGBTI-personers rettigheder 123. fordømmer enhver form for forskelsbehandling eller vold på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-dagsorden, som sikrer lige rettigheder og muligheder for alle borgere under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence, og til at overvåge, at der sker en passende omsætning og gennemførelse af den EU-lovgivning, der vedrører LGTBI-rettigheder; glæder sig i den forbindelse over den fortegnelse over foranstaltninger, som Kommissionen har forberedt med henblik på at fremme LGBTI-ligestilling, herunder Kommissionens informationskampagne til bekæmpelse af stereotyper og forbedring af den sociale accept af LGTBI; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for LGTBIpersonernes rettigheder; bemærker, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheders undersøgelser i felten har vist, at offentlige embedsmænd opfatter EU's lovgivning og politik som vigtige drivkræfter, der støtter de nationale bestræbelser på at fremme ligestilling for LGBTI-personer; 124. beklager, at LGTBI-personer oplever udbredt mobning og chikane, der begynder allerede i skolen, og udsættes for forskelsbehandling i forskellige sammenhænge i deres liv, herunder på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at sætte særlig fokus på homofobi i forbindelse med sport, på unge LGTBI-personer og på mobning i skolen; tilskynder medlemsstaterne til at støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i bestræbelserne på at indføre politikker til sikring af forskellighed og ikke-forskelsbehandling med fokus på LGBTI-personer;

32 C 238/26 DA Den Europæiske Unions Tidende minder om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende LGBTI-rettigheder; glæder sig over, at et stigende antal medlemsstater allerede har taget skridt til at fremme og beskytte LGBTI-personers rettigheder på en bedre måde og har vedtaget nye procedurer for juridisk anerkendelse af køn med henblik på disse personers grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og dets agenturer til at indsamle data om de menneskerettighedskrænkelser, som LGBTI-personer møder, og udveksle bedste praksis vedrørende beskyttelse af disse personers grundlæggende rettigheder med medlemsstaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at oplyse LGBTI-personer fuldstændigt om deres rettigheder og udveksle bedste praksis på dette område; fordømmer lægelig praksis, der krænker transpersoners og interkønnedes grundlæggende rettigheder; 126. bemærker, at transpersoner fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at tage de nationale lister over psykisk sundhed op til revision og til at udvikle alternative adgangsmodeller uden stigmatisering, der sikrer, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transpersoner; bemærker, at tvangssterilisation er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder; glæder sig over en række medlemsstaters vedtagelse for nylig af nye retlige anerkendelsesprocedurer for køn, der i højere grad overholder transpersoners grundlæggende rettigheder; 127. glæder sig over Kommissionens initiativ til fremme af depatologisering af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose; 128. mener, at LGBTI-personers grundlæggende rettigheder sandsynligvis vil være bedre beskyttet, hvis de får adgang til juridisk anerkendte samlivsformer såsom papirløse parforhold, registreret partnerskab og ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at dette i øjeblikket tilbydes i 18 medlemsstater, og opfordrer de andre medlemsstater til at overveje at træffe tilsvarende foranstaltninger; 129. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af virkningerne af og den frie bevægelighed for alle enkeltpersoners, pars og familiers civilstandsdokumenter i hele EU (herunder alle dokumenter i forbindelse med ægteskab og registreret partnerskab, lovligt kønsskifte og adoption samt fødselsattester), herunder juridisk anerkendelse af køn, med henblik på at reducere diskriminerende retlige og administrative barrierer for de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed; Medborgerskab 130. noterer sig med stor bekymring den voksende euroskepsis og den øgede forekomst af ekstreme politiske synspunkter, og opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at styrke borgernes navnlig de unges og civilsamfundsorganisationers deltagelse i EU-anliggender, således at europæerne kan fremføre deres bekymringer og udtrykke deres mening via demokratiske kanaler; 131. anser det for påkrævet at mindske de administrative byrder i forbindelse med deltagelse i det offentlige liv og at fremme e-deltagelse i den politiske proces overalt i EU og mener, at der bør sikres større effektivitet i forbindelse med mekanismer som f.eks. borgerinitiativet; 132. tilskynder til udvikling af e-høringer som et redskab til borgernes direkte deltagelse, hvorved det bliver muligt at indsamle viden om borgernes forventninger til regeringer og offentlige myndigheder; finder det nødvendigt at fjerne proceduremæssige og sproglige barrierer, der modvirker aktivt medborgerskab i beslutningsprocesser i offentlige institutioner på alle forvaltningsniveauer; fremhæver, at der er et behov for gennemsigtighed, ikke kun i de institutionelle beslutningsprocesser, men også i overvågningen af, hvordan sager i forbindelse med ydelser fra offentlige myndigheder håndteres; understreger behovet for at styrke udbuddet af sådanne tjenesteydelser via tilgængelige digitale medier; gentager betydningen af at skabe større bevidsthed om chartret; 133. noterer sig, at civilsamfundsorganisationerne, herunder frivilligt arbejde, religiøst arbejde og arbejde med unge, spiller en central rolle for deltagelsen i samfundslivet, og opfordrer EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte og fremme disse organisationers arbejde; opfordrer medlemsstaterne og EU til at fastholde forsamlings- og foreningsfriheden som en del af chartret;

33 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ mener, at undervisning i medborgerkundskab og interkulturel dialog højner borgernes forståelse for, hvor vigtigt det er at engagere sig socialt og politisk, medens undervisning i menneskerettigheder skaber større bevidsthed om deres rettigheder og lærer dem at respektere andres rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner for undervisning i grundlæggende rettigheder, herunder EU's bidrag til udvikling af rammerne for grundlæggende rettigheder, og til at implementere Europarådets charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder; opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at spille en aktiv rolle i ovennævnte aktiviteter; 135. bemærker med bekymring, at der stadig mangler at blive gjort en enorm indsats for at indfri Europa strategiens målsætninger om fattigdom og social eksklusion; opfordrer medlemsstaterne til at finde de rette politikker, herunder initiativer til beskæftigelsesaktivering og adgang til tjenesteydelser og uddannelse af høj kvalitet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres social- og beskæftigelsespolitik ikke diskriminerer på basis af husstandenes størrelse og sammensætning; Digitale rettigheder 136. minder om, at alle mennesker har ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem, herunder aktindsigt i data, der er blevet indsamlet vedrørende dem, og ret til at få disse oplysninger berigtiget; understreger alle menneskers ret til selv at bestemme over deres personlige oplysninger, navnlig den eksklusive rådighedsret til brug og gengivelse af deres personlige oplysninger; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne, med respekt for ytrings- og informationsfriheden og i overensstemmelse med relevant lovgivning og retspraksis, bør gennemføre foranstaltninger, der giver alle borgere mulighed for at få fjernet indhold, der kan skade vedkommendes værdighed eller omdømme; påpeger, at i mangel af en specifik, offentlig interesse har enhver ret til at bestemme, hvilke data der skal stilles til rådighed, ret til at få slettet disse data og ret til at blive glemt i overensstemmelse med EU-retten og national ret; 137. er bekymret over, at borgerne ikke er fuldt bekendt med deres rettigheder eller de muligheder for domstolsprøvelse, de har; mener, at det er afgørende at gøre borgerne og især børn bekendt med betydningen af beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. i cyberspace, og de potentielle risici, de er udsat for, især i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling og den voksende mængde cyberangreb; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats inden for undervisning i mediekendskab og at gøre denne til en fast del af skolernes læreplaner; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe cybermobning, navnlig når det rammer bestemte grupper af børn; 138. påpeger, at alle mennesker har ret til frit at tilkendegive og udbrede deres holdning på internettet, i overensstemmelse med den relevante lovgivning og retspraksis; fremhæver, at ingen må blive stillet dårligere for ikke at gøre brug af digitale tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne fra den offentlige høring om EU's direktiv om audiovisuelle tjenester og til at revidere direktivet, bl.a. med hensyn til spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder; 139. understreger nødvendigheden af at overveje den indvirkning, som visse nye teknologier såsom droner kan få på de grundlæggende rettigheder og især på retten til privatlivets fred; fremhæver ligeledes udfordringen i forbindelse med de virkninger, som den udbredte internetadgang har på respekten for grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, bekæmpelse af cybermobning eller menneskehandel, især med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig udnyttelse; 140. understreger nødvendigheden af respekt for retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse som anført i artikel 30 i den europæiske socialpagt; opfordrer alle medlemsstaterne til at indføre støtteforanstaltninger for at sikre deres borgere anstændige levevilkår og effektivt bekæmpe arbejdsløshed, social udstødelse, fattigdom og utilstrækkelig sundhedspleje; o o o 141. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets Parlamentariske Forsamling.

34 C 238/28 DA Den Europæiske Unions Tidende P8_TA(2016)0486 En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier (2016/2072(INI)) (2018/C 238/02) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om»en ny dagsorden for færdigheder i Europa En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen«(com(2016)0381), der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen»hen imod en blomstrende datadreven økonomi«(com(2014)0442), der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen»en industriel renæssance i Europa«(COM(2014)0014), der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013,»2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa«(COM(2012)0795), der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789), der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 om fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU (COM(2012)0537), der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. september 2012 om den europæiske luksusindustris konkurrenceevne (SWD(2012)0286), der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 om en ny turismepolitik for Europa verdens førende rejsemål (COM(2010)0352), der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (COM(2010)0183), der henviser til Kommissionens undersøgelse fra juni 2015 med titlen»boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs«(easme/cosme/2015/003), der henviser til Kommissionens undersøgelse om»kulturens indvirkning på kreativitet«fra juni 2009, der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. maj 2013 om fremme af kulturelle og kreative sektorer, der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om»kreative og kulturelle industrier et europæisk aktiv i den globale konkurrence«( 1 ), ( 1 ) EUT C 13 af , s. 83.

35 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/29 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa ( ) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF ( 2 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ( 4 ) (»forordningen om de generelle bestemmelser«), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 ( 5 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde ( 6 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) ( ) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF ( 7 ), der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder, der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration, der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2012 om»en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken«, der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation, der henviser til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen»towards an EU strategy for international cultural relations«(»en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«) (JOIN(2016)0029), ( 1 ) EUT L 169 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 347 af , s ( 3 ) EUT L 347 af , s ( 4 ) EUT L 347 af , s ( 5 ) EUT L 347 af , s ( 6 ) EUT L 347 af , s ( 7 ) EUT L 347 af , s. 33.

36 C 238/30 DA Den Europæiske Unions Tidende der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen»på vej mod en akt for det digitale indre marked«( 1 ), der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen»på vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«( 2 ), der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV ' er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU ' s optræden udadtil ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa ( 7 ), der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status ( 8 ), der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005, der henviser til rapporten fra OECD og EUIPO af 18. april 2016 med titlen»trade in Counterfeit and Pirated Goods Mapping the Economic Impact«(handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer kortlægning af de økonomiske virkninger) ( 9 ), der henviser til UNISCO-rapporten med titlen»cultural times: The first global map of cultural and creative industries«("det første globale kort over kulturelle og kreative industrier) fra december 2015, der henviser til rapporten fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra EU-medlemsstaterne fra november 2015 med titlen»towards more efficient financial ecosystems: innovative instruments to facilitate access to finance for the cultural and creative sectors«(»hen imod mere effektive finansielle økosystemer: innovative instrumenter til fremme af adgangen til finansiering for den kulturelle og kreative sektor«), der henviser til artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Kultur- og Uddannelsesudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0357/2016), ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293. ( 3 ) EUT C 93 af , s. 95. ( 4 ) EUT C 68 E af , s. 40. ( 5 ) EUT C 377 E af , s ( 6 ) EUT C 377 E af , s ( 7 ) EUT C 247 E af , s. 25. ( 8 ) EUT C 125 E af , s ( 9 ) OECD/EUIPO (2016), Trade in Counterfeit and Pirated Good: Mapping the Economic Impact, OECD Publishing, Paris.

37 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/31 A. der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om fremme af de kulturelle sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU anerkender, at de kulturelle og kreative industrier ( 1 ) spiller en central rolle for EU's og dets medlemsstaters sociale og økonomiske udvikling; B. der henviser til, at EU bør fremme og investere i nye kilder til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at EU i denne forbindelse bør frigøre det potentiale, som stadig i vid udstrækning ikke udnyttes i forbindelse med skabelsen af vækst og job i de kreative og kulturelle industrier, da disse industrier har en betydelig indvirkning på områder såsom nye forretningsmodeller, kreativitet og innovation, digitalisering og udvikling af kompetencer; C. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har dobbelt og reel værdi, eftersom de gennem deres direkte tilknytning til kunstnere og skabere bevarer og fremmer den kulturelle og sproglige diversitet og styrker den europæiske, nationale, regionale og lokale identitet, idet de understøtter den sociale samhørighed og med forskellige værdiskabelsesmodeller bidrager væsentligt til kreativitet, investering, innovation og beskæftigelse og fungerer som en drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst i EU og dets medlemsstater; D. der henviser til, at europæisk kunst og kultur bygger på års fælles kulturarv, udveksler viden og værdier og bidrager til at beskytte materiel og immateriel dokumentation for den menneskeskabte og naturlige verden for nuværende og kommende generationer; E. der henviser til, at kulturelt diplomati baseret på gensidig respekt for værdier og særlige omstændigheder styrker de bilaterale og multilaterale forbindelser mellem europæiske lande og tredjelande, bygger broer mellem samfund gennem mellemfolkelige kontakter og samarbejde på alle kulturelle og kreative områder og bidrager til bedre gensidig forståelse og fælles projekter, idet det fungerer som en drivkraft for økonomisk og social vækst; F. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier bidrager til Europas»bløde magt«i deres rolle som ambassadører for europæiske værdier såsom kultur, kreativitet, kvalitet, ekspertise og faglig kunnen på verdensscenen; G. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier er et centralt element i et dobbelt og delikat økosystem bestående af dels store grupper af internationalt konkurrencedygtige og innovative SMV'er og dels nystartede virksomheder, som konstant fornyer området, sikrer og fremmer mangfoldigheden og skaber job, men undertiden er skrøbelige, navnlig med hensyn til adgang til markeder og finansiering; H. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i Europa giver mere end 12 millioner fuldtidsjob, hvilket omfatter 7,5 % af EU's arbejdsstyrke, skaber ca. 509 milliarder euro i værdi føjet til BNP (5,3 % af EU's samlede bruttoværditilvækst); der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i visse regioner udgør en væsentligt højere procentandel af BNP og beskæftiger en høj andel af den lokale arbejdskraft; I. der henviser til, at ifølge en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Patentmyndighed og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked skaber de tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder mere end en fjerdedel af beskæftigelsen og mere end en tredjedel af den økonomiske aktivitet i Den Europæiske Union; ( 1 ) I Kommissionens meddelelse omtalt som: arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, udøvende kunstarter, visuelle kunstarter, forlagsvirksomhed og radio.

38 C 238/32 DA Den Europæiske Unions Tidende J. der henviser til, at næsten 39 % af EU s BNP genereres af tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor tunge industrier inden for varemærker genererer 34 % af det globale BNP, de tunge industrier inden for design 13 %, de tunge industrier inden for patenter 14 % og de tunge industrier inden for ophavsrettigheder 4,2 % ( 1 ); K. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier beskæftiger 2,5 gange så mange mennesker som bilindustrien og fem gange så mange som den kemiske industri; L. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe dynamiske og særegne områder, som kan medvirke til at forbedre borgernes livskvalitet og tiltrække investeringer udefra; M. der henviser til, at forfattere og udøvende kunstnere er selve kilden til de kulturelle og kreative industrier; N. der henviser til, at der er få chancer for, at beskæftigelse i den kulturelle sektor bliver offshore, eftersom den er knyttet til specifikke kulturelle, ofte regionale og historiske kompetencer; der henviser til, at kulturelle og kreative industrier bidrager væsentligt og mere end alle andre sektorer til beskæftigelsen blandt unge, og at de har vist sig at være de mest modstandsdygtige under den økonomiske krise efter 2008; Der henviser til, at beskæftigelsen i de kulturelle og kreative industrier er vokset i EU mellem 2008 og 2014; anerkender den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller med hensyn til at fremme beskæftigelsen og udviklingen af kompetencer blandt unge; O. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier har attraktive egenskaber for så vidt angår lokaludvikling: de gør brug af en bred vifte af kvalifikationer på en række forskellige niveauer, typisk er socialt ansvarlige og rummelige og genererer positive eksterne virkninger i de områder, hvor de hører hjemme; der henviser til, at deres åbenhed og samspil med andre aktiviteter skaber storby- og klyngeeffekter, og at de normalt genererer stor merværdi på lokalt plan; P. der henviser til, at fleksibilitet og mobilitet hænger uløseligt sammen med professionelle kunstneriske aktiviteter, og at det derfor er vigtigt, at kunstnerfagenes uforudsigelighed og undertiden usikre natur opvejes af en garanti om ægte social beskyttelse; Q. der henviser til, at kulturelle og kreative industrier omfatter et flertal af små virksomheder og mikrovirksomheder, og at den kulturelle og kreative sektors virksomheder med færre end 10 ansatte tegner sig for over 95 % ( 2 ) af arbejdsstyrken; R. der henviser til, at der findes en fejlagtig opfattelse af, at der skulle være større investeringsrisici forbundet med de kulturelle og kreative industrier i forhold til andre typer virksomheder, hvilket blandt andet skyldes, at der er tale om tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det er svært at anvende immaterielle aktiver som garanti i forbindelse med finansiering; S. der henviser til, at personer beskæftiget i kulturelle og kreative erhverv i stadigt sjældnere grad er i et fast ansættelsesforhold og i større udstrækning arbejder freelance eller veksler mellem at være lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, på deltid eller i midlertidig ansættelse; T. der henviser til, at kulturbaserede initiativer og industrier spiller flere vigtige roller i forbindelse med lokal og regional udvikling, idet de traditionelt bidrager til at gøre regioner mere tiltrækkende, sikrer socioøkonomisk integration og udvikling af landdistrikter og isolerede områder og muliggør integreret og bæredygtig byfornyelse; U. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at udløse innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer, såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier; ( 1 ) Industry-Level Analysis Report (2013), Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union, p. 8 ( 2 ) Kommissionens undersøgelse EASME/COSME/2015/003.

39 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/33 V. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er en drivkraft bag innovation og udvikling af IKT i Europa; der henviser til, at den digitale omstilling af industrien rummer nye muligheder for udvikling af nye forretningsmodeller og markedsekspansion, men også indebærer udfordringer for de kulturelle og kreative industriers traditionelle sektorer; W. der henviser til, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, som udvikler færdigheder, der kan videregives, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; X. der henviser til, at industriarvsbaseret turisme og industrimuseer kan rumme nye kulturelle og økonomiske perspektiver, navnlig i postindustrielle områder, og holde liv i traditionel europæisk knowhow; Y. der henviser til, at det blandt de forskellige kilder til EU-finansiering kun er Kreativt Europa og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der nævner de kulturelle og kreative industrier som en særlig prioritet; Z. der henviser til, at efter at Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 er trådt i kraft, kan en række foranstaltninger på kulturarvsområdet (navnlig vedrørende restaurering og bevarelse) og i visse tilfælde på området for de kulturaktiviteter, der støttes gennem EU-fonde og andre regionale fonde, betragtes som statsstøtte til trods for deres lokale relevans og aktiviteternes og de pågældende kulturinstitutioners ikke-økonomiske og almennyttige art, hvilket indebærer betydelige forhindringer for de relevante regionale myndigheder og forsinkelser ved gennemførelsen af disse foranstaltninger; AA. der henviser til, at nyskabende og forskningsbaserede europæiske kulturelle og kreative industrier på nutidens konvergerende og globaliserede marked er afgørende for at sikre sproglig og kulturel mangfoldighed, pluralisme og et udbud af innovative tjenesteydelser af høj kvalitet; AB. der henviser til, at den kulturelle og kreative sektor til trods for, at der i dag forbruges og udveksles mere kulturelt og kreativt indhold end nogensinde, især på tjenester såsom bruger-uploadede indholdsplatforme og tjenester for aggregering af indhold, og at distributions- og produktionsomkostninger er faldet med den teknologiske udvikling, ikke har oplevet nogen tilsvarende stigning i indtægter som følge af dette øgede forbrug, hvilket i vid udstrækning skyldes manglende gennemsigtighed i værdikæden og mangel på juridisk klarhed samt de vanskeligheder, som de traditionelle sektorer støder på i forbindelse med tilpasningen til den digitale omlægning; AC. der henviser til, at Kommissionen er tvunget til at træffe de passende foranstaltninger for at lette fremkomsten af attraktive lovlige tilbud, som er tilgængelige på tværs af landegrænserne, for at reducere værdikløften og sikre, at forfattere, skabere, udøvende kunstnere og rettighedshavere modtager et rimeligt vederlag for deres arbejde; AD. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier oplever betydelige forandringer som følge af fremvæksten af digitale teknologier, der bevirker ændringer af betingelserne for kunstnerisk produktion og påvirker lovgivningen om intellektuel ejendom; AE. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier fortsat ikke værdsættes og anerkendes i tilstrækkelig grad, hvilket navnlig påvirker deres evne til at få adgang til opstartskapital og anden finansiering; AF. der henviser til, at den seneste undersøgelse, der er foretaget for Kommissionen ( 1 ), i sin definition af kulturelle og kreative industrier tager hensyn til de kreativitetsdrevne luksusindustrier; der henviser til, at mode- og luksusindustrier beror på et stærkt kulturelt og kreativt input, bidrager til at bevare den europæiske århundredgamle knowhow og trækker på en kulturarv og traditioner, der ikke kan gøres efter af andre; der henviser til, at samarbejdet bør styrkes for at tage højde for beskæftigelsesmæssige ændringer og behovet for bestemte kvalifikationer; ( 1 ) Henvisning til undersøgelsen vil blive sat ind, når den er offentliggjort. Bemærk, at alle tal, som nævnes i denne beslutning, bygger på denne undersøgelse.

40 C 238/34 DA Den Europæiske Unions Tidende AG. der henviser til, at nationale skøn over de kulturelle og kreative industrier sjældent er sammenlignelige, eftersom medlemsstaterne stadig bruger forskellige definitioner af disse industrier; bemærker, at disse definitioner også kan omfatte brede kategorier af kulturelle og kreative industrier, bl.a. inden for software, annoncering og markedsføring, som oplever meget stor fremgang både rent økonomisk og som eksempler på europæisk kreativitet og iværksætteri; AH. der henviser til, at den internationale handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer i 2013 tegnede sig for 2,5 % af verdenshandelen og op til 5 % af importen i EU, hvilket udgør 85 milliarder euro; AI. der henviser til, at i den industrielle økonomi er investeringer hovedsageligt koncentreret omkring materielle aktiver, og at disse udgør den primære drivkraft for vækst, mens det i den nuværende kreative økonomi er immaterielle aktiver, der er genstand for investeringer, udgør værdikilder og er drivkraft for vækst; der henviser til, at finansieringen af den kulturelle og kreative industri bør ses i denne kontekst; AJ. der henviser til, at selv om udvikling af digital teknologi og infrastruktur er en europæisk politisk prioritet, er der stadig behov for at forbedre formidlingen af kulturelle og kreative varer og tjenesteydelser online gennem kulturinstitutioner; AK. der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager til at opretholde og forbedre Europas enorme kulturelle, historiske og arkitektoniske arv; der henviser til, at den kulturelle og kreative sektor er vigtig for udvikling af kulturelt diplomati og turistindustrien samt fremme af nationale og lokale kulturer i bestræbelserne på at gøre fremskridt og udvikle byer og regioner; Definition og statistikker 1. opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for den kulturelle og kreative sektor, og EU til at integrere udvikling, effektiv fremme og beskyttelse og tilstrækkelig finansiering af kulturelle og kreative industrier i sine strategiske mål og overordnede prioriteter for at fremme deres konkurrenceevne og gøre dem i stand til at udnytte deres potentiale med hensyn til at skabe kvalitetsjob og vækst; 2. opfordrer Kommissionen til at udforme sine fremtidige politikker på grundlag af den følgende definition af kulturelle og kreative industrier: kulturelle og kreative industrier er de industrier, der er baseret på kulturværdier, kulturel mangfoldighed, individuel og/eller kollektiv kreativitet, færdigheder og talenter med potentiale til at generere innovation, velstand og job gennem skabelse af social og økonomisk merværdi, navnlig ud fra intellektuel ejendomsret; de omfatter de følgende sektorer, der er baseret på kulturelle og kreative input: arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, software og videospil samt multimedier og musikindspilninger), kulturarv, design, kreativitetsdrevne luksusindustrier og mode, festivaler, levende musik, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed (aviser og tidsskrifter), radio og visuelle kunstarter samt annoncering; 3. opfordrer Kommissionen under hensyntagen til, at medlemsstaterne bruger nationale klassifikationssystemer til de aktiviteter, der hører ind under kulturelle og kreative industrier til at identificere specifikke indikatorer for at overvåge og analysere de kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige virkninger og dynamikker af dens politikker og lovgivningsforslag i forbindelse med den kulturelle og kreative sektor og denne sektors rolle som en drivkraft for innovation og vækst på alle andre aktivitetsområder i EU og dermed forbundne tredjelande; understreger derfor nødvendigheden af, at Kommissionen udforsker og identificerer alternative datakilder med henblik på at fuldende og forbedre de officielle statistikker; understreger, at de kulturelle og kreative industrier ofte har komplekse forretningsmodeller, der kan være en udfordring for traditionelle former for finansiering, og at det er vigtigt at sikre, at de positive virkninger af offentlige investeringer forstås mere klart, og at tilvejebringe de analyseniveauer, der kræves for at tiltrække flere private investeringer; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre en indsats for koordination med henblik på at fremme de transnationale synergier, såsom samarbejdsprojekter, mobilitetsmuligheder og joint ventures på området; 4. understreger, at det er nødvendigt at opstille statistiske data om kultur og kulturelle industrier for at bidrage til den kulturpolitiske debat, og opfordrer Kommissionen og Eurostat til i deres bestræbelser på regelmæssigt at analysere og måle kulturpolitikkernes indvirkninger på den kulturelle og kreative sektor som helhed at optage denne sektor i deres årlige statistikker på grundlag af en analyse af den værdi og de afsmittende virkninger, der skabes af de kulturelle og kreative industrier i den digitale tidsalder, og til at offentliggøre en sektorspecifik rapport hvert andet år om udviklingen af de kulturelle og kreative industrier i Europa; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at styrke Eurostats og Det Fælles Forskningscenters rolle;

41 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/35 Rammebetingelser og fremme af innovation 5. opfordrer Kommissionen til at indføre en paraplyordning, der udfylder gabet mellem F&U, europæisk produktion af kreativt indhold og teknologisk innovation på bl.a. medieområdet; bemærker, at en sådan paraplyordning ville fremme produktionen af kreative og konkurrencedygtige EU-tjenester, forbedre de kommercielle og beskæftigelsesmæssige muligheder og lette adgangen til markedet for SMV'er og nystartede virksomheder og samtidig nære et pluralistisk og forskelligartet europæiske miljø, der er baseret på stærke synergier mellem de kulturelle og kreative industrier og teknologisk innovation, hvilket således vil styrke EU's digitale indre marked; 6. understreger, at digital teknologi og infrastruktur afhænger af det indhold, som de skabende kunstnere leverer; bemærker, at direkte adgang til globale målgrupper har ført til nye former for kunstnerisk og kreativt indhold; opfordrer derfor Kommissionen til, idet den på balanceret vis tilgodeser samtlige relevante aktørers behov, til at etablere en juridisk ramme for værdikæden i den digitale tidsalder, der tager hensyn til sektorens særlige karakteristika, muliggør yderligere innovation, fremmer gennemsigtige kontraktlige forhold og fører til etablering af retten til rimelig aflønning og retlig beskyttelse af forfattere, skabende kunstnere og alle parter, der er involveret i den kreative proces, og deres arbejder, hvorved man sikrer en blomstrende digital økonomi; 7. understreger behovet for at samarbejde og vigtigheden af hele tiden at udveksle viden til fremme af kreativiteten og bedste praksis mellem medlemsstaterne i bestræbelser på at understøtte og stimulere den kreative industri og fremme kreativiteten og produktiviteten på alle niveauer; 8. mener, at beskyttelse af copyright og dermed forbundne rettigheder er af central betydning for de kulturelle og kreative industriers indtægter; opfordrer indtrængende Kommissionen til i lyset af den igangværende reform af ophavsretten at skabe balancerede juridiske løsninger, der er tilpasset den digitale tidsalder, herunder i partnerskab med industrien og forbrugergrupper, og som vil understøtte og tilfredsstille interesserne hos SMV er, meget små virksomheder og mikrovirksomheder, skabende kunstnere, rettighedshavere, freelancere og forbrugere lige godt med henblik på at gøre det klart, at fritagelse fra ansvar kun kan gælde for virkelig neutrale og passive online-tjenesteydere som defineret af e- handelsdirektivet og Domstolens retspraksis og ikke for tjenester, der spiller en aktiv rolle med hensyn til distribution, reklame for og kommerciel udnyttelse af indhold på indholdsskabernes bekostning; mener, at det digitale miljøs grænseløse karakter kræver sammenhæng mellem tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder og retssystemet i EU; 9. fremhæver den kendsgerning, at undersøgelser vedrørende rettighedshavere og uigennemsigtige regler om ophavsret udgør en administrativ byrde, der indebærer høje omkostninger og en betragtelig indsats, navnlig for SMV'er, der arbejder på tværs af grænserne; anbefaler derfor, at der oprettes en fælles paneuropæisk database med alle tilgængelige oplysninger om rettighedshavere for hver sektor for at lette erhvervelse af rettigheder; 10. understreger, at direktiv 2014/26/EU har ført til forbedringer af systemet til erhvervelse af rettigheder for musikværker i onlinemiljøet; anmoder Kommissionen om også at forbedre forvaltningsskikken, effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden hos organisationer til kollektiv forvaltning af rettigheder inden for andre sektorer; 11. understreger, at piratkopiering og varemærkeforfalskning fortsat er en alvorlig kilde til bekymring for såvel de kulturelle og kreative industrier som borgerne; understreger, at disse ulovlige aktiviteter forårsager store indkomst- og beskæftigelsestab og kan forårsage sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der skal imødegås; glæder sig over industriens deltagelse i arbejdet med at finde løsninger til at tackle piratkopiering og varemærkeforfalskning og understreger nødvendigheden af at styrke kampen imod disse illegale aktiviteter; 12. understreger nødvendigheden af at overvåge og styrke anvendelsen af de eksisterende håndhævelsesregler i EU; anbefaler, at man overvejer at indføre skrappere sanktioner og fremme af et system med garantier for sporbarheden som afskrækkelsesmiddel mod varemærkeforfalskere især kommerciel varemærkeforfalskning i stort omfang samt øger erstatninger og kompensationer til rettighedshaverne; opfordrer EU og medlemsstaterne til at lancere bevidstgørelseskampagner imod piratkopiering og varemærkeforfalskning med henblik på at identificere tendenser og gå mere målrettet efter disse, idet man samtidig tilskynder rettighedsindehavere og tjenesteudbydere til at sikre let adgang til lovligt indhold for at fjerne incitamentet til piratkopiering; understreger endelig nødvendigheden af at involvere alle digitale aktører i bekæmpelsen af online-varemærkeforfalskning;

42 C 238/36 DA Den Europæiske Unions Tidende opfordrer Kommissionen til at foreslå effektive foranstaltninger til bekæmpelse af online piratkopiering, navnlig for at sikre, at onlinetjenester, der er vært for indhold, anvender effektive midler til at fjerne uberettiget indhold fra deres tjenester og herefter forhindrer dette indhold i at dukke op igen, når det én gang er forsvundet; 14. mener, at det er vigtigt at sætte sig ud over silotankegangen inden for traditionelle politikområder og at fremme afsmittende virkninger inden for det kulturelle og kreative område; 15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på deres respektive kompetenceområder at fremme tværsekstorielt samarbejde ved at etablere»læringslaboratorier«, kreative centre, coworkingområder, netværksprogrammer og kulturelle og kreative klynger og netværker på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan for at fremme interaktionen mellem mikrovirksomheder, små og mellemstore samt store virksomheder og mellem ikke-udbyttegivende organisationer og kommercielle virksomheder i den kulturelle og kreative sektor, traditionel ekspertise, kulturarvsorganisationer, turismesektoren, forskningscentre, universiteter, investorer og politiske beslutningstagere; anmoder endvidere om, at man støtter udviklingen af et innovationsvenligt understøttende retligt miljø til udvikling og afprøvning af nye virksomhedsmodeller, produkter og tjenester gennem strategiske partnerskaber mellem producenter, distributører og formidlere og om støtte til virksomhedsvæksthuses aktiviteter; 16. anser det for absolut nødvendigt, at EU og medlemsstaterne fortsat har mulighed for at bevare og udvikle deres kulturpolitik og politik på det audiovisuelle område, og at de kan gøre dette inden for rammerne af deres gældende lovgivning, standarder og aftale, herunder UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; opfordrer derfor til, at udelukkelsen af kulturelle og audiovisuelle tjenester, herunder de tjenester, der tilbydes online, klart angives i aftaler mellem Unionen og tredjelande; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af at udelukke de kulturelle og audiovisuelle tjenester fra forhandlingsmandatet for generelle frihandelsaftaler, eftersom kulturelle og kreative værker har dobbelt og reel værdi; 17. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte etablering, forbedring og udvidelse af infrastruktur, der er af central betydning for at støtte de kreative industrier i Europa, navnlig ved at sikre udbredelsen af højhastighedsbredbånd i landdistrikter og fjerntliggende områder; 18. anerkender, at mange byer og regioner rundt om i Europa har udviklet omfattende planer for deres lokale kulturelle og kreative industrier; opfordrer Kommissionen til at trække på bedste praksis fra disse strategier; 19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udnytte det europæiske kulturarvsår i 2018 som en enestående mulighed for at styrke den europæiske ekspertise inden for kulturelle og kreative industrier og til at understrege behovet for en hensigtsmæssig programmering og finansiering; 20. opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udnytte potentialet for kulturelt diplomati ved at fremme og forbedre den europæiske kulturelle og kreative sektors konkurrencekraft; Digitalisering af kulturelle og kreative industrier 21. understreger, at de kulturelle og kreative industrier, hvoraf størsteparten består af SMV er, er aktive i et miljø, der er under konstant forandring, og står således over for en udfordring med at udtænke og skabe nye forretningsmodeller for at udvikle markedsdrevne løsninger og tiltrække nye målgrupper; fremhæver de muligheder, som de nye informations- og kommunikationsteknologier, såsom big data, cloudcomputing og»tingenes internet«, tilbyder økonomien og samfundet, især når de integreres i sektorer såsom de kulturelle og kreative industrier, og navnlig hvad angår distribution, udnyttelse og produktion af kreative værker; fremhæver dog, at gennemførelsen af det digitale indre marked skal prioriteres, hvis de kulturelle og kreative industrier fuldt ud skal udnytte det vækstpotentiale og de jobmuligheder, der ligger i de nye teknologier; understreger endvidere nødvendigheden af at forbedre retssikkerheden og nedbringe de administrative byrder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte digitaliseringen af kulturelt indhold; understreger i denne forbindelse, at man i Kommissionens plan for digitalisering af industrien og EU s rammer for håndhævelse skal tage fuldt ud højde for de særlige kendetegn ved de kulturelle og kreative industrier;

43 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ mener, at de digitale platforme er et middel til at skabe bredere adgang til kulturelle og kreative værker og tilbyde store muligheder for den kunstneriske og kulturelle sektor for at udvikle nye forretningsmodeller; understreger, at det bør overvejes, hvordan denne proces kan fungere med mere retssikkerhed og respekt for rettighedshavere; understreger vigtigheden af gennemsigtighed og af at sikre lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at beskyttelse af rettighedshavere inden for rammerne af copyright og intellektuel ejendomsret er nødvendig for at sikre anerkendelsen af værdier og fremme af innovation, kreativitet, investeringer og produktion af indhold; 23. understreger, at digitalisering og mediekonvergens skaber nye muligheder for adgang, distribution og fremme af europæiske værker, og understreger vigtigheden af at garantere finansiering af digitalisering, bevarelse og onlineadgang til den europæiske kulturarv; Arbejdsvilkår i den kulturelle og kreative sektor 24. påpeger, at atypisk beskæftigelse (deltidskontrakter og tidsbegrænsede kontrakter, midlertidigt arbejde og økonomisk afhængig selvstændig beskæftigelse) af kulturelle og kreative arbejdstagere, især i medie- og kultursektoren, er en almindelig foreteelse; understreger nødvendigheden af at fjerne hindringer for kunstnere og kulturarbejderes mobilitet og støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs anmodning til Kommissionen om at sørge for en passende løsning til forbedring af mobiliteten i EU for arbejdstagere inden for de kulturelle og kreative industrier samt lette visumprocedurerne for udveksling med tredjelande; 25. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller indføre en retlig og institutionel ramme for kreative kunstneriske aktiviteter gennem vedtagelse eller anvendelse af en række sammenhængende og omfattende foranstaltninger vedrørende kontrakter, redskaber for kollektiv repræsentation, social sikring, sygeforsikring, direkte og indirekte beskatning og overholdelse af EU-reglerne med henblik på at forbedre kunstnernes bevægelighed inden for EU; 26. henviser til den høje andel af kvinder i den kreative industri og fremhæver især situationen for selvstændige erhvervsdrivende samt mødre, der vender tilbage til arbejdsmarkedet (»mompreneurs«); 27. påpeger, at i lyset af de nuværende kønsbestemte løn- (16,1 % i 2014) og pensionsforskelle (40,2 %) står kvinder over for samme hindringer i de kulturelle og kreative industrier som inden for andre økonomiske sektorer, navnlig hvad angår kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, adgang til finansiering, stereotyper, uddannelse og livslang læring; Uddannelse, færdigheder, erhvervsuddannelse 28. understreger, at det kreative drive er til stede i alle mennesker, og at kreative færdigheder bør udvikles fra en tidlig alder for at lægge fundamentet til kontinuerlig fornyelse af kreative talenter; bemærker ikke desto mindre, at disse færdigheder kan stimuleres i alle livets faser, navnlig gennem tilgængelige programmer for livslang læring; tilskynder medlemsstaterne til at fremme større viden i det kulturelle og kreative industrier gennem uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, at udvikle undervisningen i mediekendskab og digitale færdigheder og at forbedre deres uddannelses-, lærings- og kvalifikationssystemer, hvilket giver studerende i alle aldre mulighed for at opnå omfattende uddannelse i fag inden for kreativ kunst; 29. henleder opmærksomheden på manglen på tværgående og navnlig iværksætterrelevante færdigheder blandt færdiguddannede inden for kultur- og kunstfag samt på deres utilstrækkelige kendskab til ophavsretlove og midlerne til beskyttelse af sådanne rettigheder; anser det derfor for vigtigt at tilskynde medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at udbedre denne mangel ved at tilpasse undervisningsprogrammer for at sikre kontinuerlig faglig uddannelse og bedre integrere kreativ og iværksættermæssig uddannelse og derved styrke kreative iværksætteres færdigheder inden for forretningsførelse, finans, marketing og management; 30. opfordrer medlemsstaterne til at øge støtten til lærere for at give dem mulighed for at udvikle de kreative og innovative evner hos unge ved at modernisere undervisningsprocesser og ved at medtage mediekendskab, kunst, musik, teater og film i uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk praksis og udtryk og bløde færdigheder, der er rettet mod kreativitet og innovation; opfordrer også medlemsstaterne til at støtte samarbejde mellem skoler med henblik på at udveksle de mest effektive metoder og praksis, hvad angår fremme af kreativitet og innovation, og således hjælpe mennesker med at værdsætte kreative industriers produkter og tjenester;

44 C 238/38 DA Den Europæiske Unions Tidende erindrer om, at partnerskaber med undervisningsområdet også kan bidrage til at stimulere læringsmiljøet og til at integrere ugunstigt stillede og marginaliserede samfund samt sikre muligheder for folk i dårligt stillede kvarterer; 32. understreger de kulturelle og kreative industriers potentiale, hvad angår beskæftigelse for unge og reindustrialisering og navnlig de stadig større muligheder for unge mennesker inden for den kulturelle og kreative sektor, som det digitale miljø har skabt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere de kulturelle og kreative industrier i Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og til at sikre midler til at lette karrierer, iværksættervirksomhed og uddannelse inden for denne sektor gennem indførelse af lærlingeordninger og fremme af mobilitet og udveksling gennem mentorordninger og praktikantprogrammer; opfordrer i denne henseende til en mere effektiv brug af ressourcerne under ungdomsgarantien til dette formål; 33. minder om, at en af de væsentligste udfordringer for kulturarvssektoren er, at traditionelle færdigheder og traditionelt håndværk gradvist forsvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bevarelsen af kulturarven og den kulturelle og sproglige mangfoldighed, de traditionelle færdigheder og europæisk national, regional og lokal knowhow samt til at beskytte og fremme håndværk knyttet til den kulturelle og kreative sektor, tilskynde og lette overførsel af knowhow og sætte stærkere fokus på erhvervsuddannelse og en højt kvalificeret arbejdskraft for at tiltrække talent, herunder håndværksmæssig ekspertise, til byggesektoren og til bevarelse og restaurering; understreger i denne forbindelse, at der skal etableres stærke strategiske forbindelser mellem kulturpolitikken og de sociale og produktive ressourcer; 34. opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om karrieremuligheder inden for håndværk og job i fremstillingsindustrien inden for den kulturelle og kreative sektor gennem bevidstgørelseskampagner og politikker, der fremmer overførsel af viden, for at bevare den håndværksmæssige kunnen og faglige ekspertise inden for disse sektorer; 35. tilskynder medlemsstaterne til at følge op på Erasmus+-incitamenter for at fremme tværsektorielle tilgange mellem forskellige områder inden for formel, ikkeformel og uformel uddannelse og erhvervsuddannelse samt livslang læring; tilskynder de højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at krydse programmer mellem kunst, kultur, videnskab, ingeniørvidenskab, teknologi, erhvervsområdet og andre relevante områder; opfordrer derfor navnlig til, at der tages skridt til at lukke kløften mellem naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og informations- og kommunikationsteknologi og kunst- og designfag, som er af afgørende betydning for væksten i Europas kulturelle og kreative sektor; understreger nødvendigheden af støttecentre med høj ekspertise og af at fremme udvekslinger mellem fagfolk i sektoren, herunder i tredjelande, og at tiltrække og udvikle kreative talenter; 36. tilskynder medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem kunstskoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter og virksomheder inden for den kulturelle og kreative sektor, herunder gennem kunstnerbofællesskaber i erhvervssammenhæng og uddannelsesinstitutioner, for at sikre bedre overensstemmelse mellem udbuddet af færdigheder og kravene på arbejdsmarkedet for at styrke sektorens konkurrencepotentiale; anbefaler, at der udvikles arbejds- og læringsforløb vekseluddannelsesordninger; 37. anbefaler, at man udformer og vedtager politikker, der sigter mod at øge EU-borgernes deltagelse i kulturelle aktiviteter, som stadig er kritisk lav i mange medlemsstater; understreger, at dette vil medføre fordele både i form af fremme af flere kreative talenter og sikring af en større og stærkere efterspørgsel efter kulturelle og kreative produkter i EU; 38. opfordrer til oprettelse af en»europæisk pris for de kreative og kulturelle industrier«, som er udformet efter de samme principper som den»fransk-tyske pris for de kreative og kulturelle industrier«; 39. understreger kvinders kæmpestore potentiale som innovatorer og iværksættere og den vigtige rolle, de kan spille inden for de kulturelle og kreative industrier; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende finansiel støtte og uddannelse og understreger vigtigheden af netværksarbejde og udveksling af bedste praksis; 40. opfordrer til undersøgelse af mulighederne for mobilitetsprogrammer for»unge innovatører«for at fremme udveksling og innovation inden for kultur og kreativitet;

45 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ noterer sig Kommissionens meddelelse med titlen En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" til efterretning og er enig i udsagnet:»den globale økonomi er under hastig forandring, og færdigheder vil i vid udstrækning være bestemmende for vores konkurrenceevne og evne til at sætte gang i innovation. De er også en tiltrækningsfaktor for investeringer og en katalysator i en god cirkel for jobskabelse og vækst. De er meget vigtige for den sociale sammenhængskraft«; anser det for nødvendigt at være særligt opmærksom på kreative færdigheder ved revisionen af rammen for centrale kompetencer og den europæiske kvalifikationsramme; 42. tilskynder medlemsstaterne til at tage initiativer, såsom den»kulturelle bonus«, der blev indledt af den italienske regering, der for alle 18-årige, der er lovligt bosiddende i Italien, stiller 500 EUR til rådighed, der kun må bruges på»kulturelt berigende aktiviteter«, såsom museer, gallerier, arkæologiske steder og steder med kulturarv, bøger og film; Finansiering 43. henviser til, at kulturelle og kreative industrier i et ikke uvæsentligt omfang nyder godt af offentlig kulturfremme; henviser endvidere til, at offentlig kulturfremme i væsentligt omfang bidrager til den kulturelle diversitet i Den Europæiske Union; opfordrer på den baggrund Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder fortsat at afsætte en tilstrækkelig budgetandel til offentlig kulturfremme; 44. understreger behovet for at styrke de statslige politikker til støtte for den kulturelle og kreative sektor og til at forbedre kulturbudgetterne; påpeger, at den offentlige finansiering er blevet ramt af alvorlige budgetnedskæringer i medlemsstaterne, hvilket udgør en alvorlig trussel mod det kulturelle og kreative arbejde i Europa; 45. bemærker succesen med skattefritagelsesordninger for den kulturelle og kreative sektor, der findes i visse medlemsstater; tilskynder derfor alle medlemsstater til at indføre sådanne ordninger, idet særlige skatteordninger kendt som»skatteafgørelser«(»tax rulings«) der har tilladt nogle virksomheder på uberettiget vis at reducere deres skattebetaling til et minimum; 46. bemærker, at deltagelse i alle EU-finansierede programmer er åben for de kulturelle og kreative industrier, men at denne deltagelse må anses for ikke at opfylde sit potentiale; opfordrer Kommissionen til som et første skridt at skabe en kvikskranke f.eks. en website hvor de forskellige GD er kunne interagere med henblik på at angive forskellige finansieringsmuligheder for kulturelle og kreative industrier, udbrede oplysninger gennem paneuropæiske kulturelle og kreative netværker og nationale organisationer, opsamle og fremme eksempler på bedste praksis og øge kendskabet blandt finansielle investorer og institutioner angående de særlige karakteristika og forskellige udfordringer, som de kulturelle og kreative industrier står over for, da dette ville øge bevidstheden om og adgangen til finansiering for kulturelle og kreative industrier; 47. opfordrer Kommissionen til at arbejde på at integrere EU-støtte til kulturelle og kreative industrier i alle områder, herunder finansiering gennem vedtagelse af en overordnet og tværgående EU-strategi; understreger, at det er vigtigt at være klar over, at de kulturelle og kreative industrier er vidt forskellige, og derfor være bevidst om deres specifikke sektorbestemte behov, hvad angår finansierings- og innovationsmiljøer, og derfor behov for specifikke gennemførelsesplaner, såsom en fælles rammeordning mellem Horisont 2020 og et Kreativt Europa; anerkender den vigtige multiplikatoreffekt, som EU-finansiering har for kulturelle og kreative industrier, navnlig i bestemte regioner; 48. anerkender den vigtige rolle, som ikke-udbyttegivende, kooperative og sociale virksomheder spiller inden for de kulturelle og kreative industrier, og opfordrer derfor til, at man undgår enhver sondring i EU's struktur- og socialfonde, der kan begrænse disse strukturers støtteberettigelse; 49. bemærker, at midtvejsgennemgangen af FFR og rapporterne om gennemførelsen af EU-programmer skal forstås som to forbundne komponenter i en og samme proces; bemærker, at de kulturelle og kreative industriers rolle og virkninger for vækst, beskæftigelse, og territorial samhørighed især, hvad angår Kreativt Europa, Horisont 2020 og Strukturfondene (EFRU og ESF) specifikt bør evalueres og fremmes yderligere; understreger, at denne proces bør give et solidt og sammenhængende grundlag for gennemgangen af FFR og opbygningen af det kommende EU-program for tiden efter 2020;

46 C 238/40 DA Den Europæiske Unions Tidende opfordrer Kommissionen til at overholde artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og fastslå, at de kulturelle og kreative industrier er en del af den kulturelle og kreative sektor, som en horisontal prioritet inden for EU's finansieringsordninger og programmer, navnlig i Horisont 2020, EaSI og ESIF; 51. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergier mellem EU-politikkerne for effektivt at udnytte de midler, der er til rådighed under EU-programmerne såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI og Cosme og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative industrier; 52. påpeger, at det i programmeringsperioden fastlagte bedre samspil mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og andre europæiske programmer, der er fastsat for Erasmus+ og Et Kreativt Europa i punkt 4.6 og 6.4 i bilag I til»forordningen om fælles bestemmelser«, kan optimeres endnu mere gennem tilvejebringelsen af bedre information på EU-plan og ved hjælp af en mere resolut gennemførelse i medlemsstaterne og deres regioner; 53. opfordrer Kommissionen til at ændre og/eller fortolke den del af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014, der omhandler statsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv i lyset af betragtning 72 i forordningen og Europa-Kommissionens meddelelse af 19. maj 2016, således at visse foranstaltninger inden for kulturarvssektoren (navnlig restaurering og bevarelse) og i visse tilfælde kulturaktiviteter, som støttes af EU-fonde og supplerende regionale fonde, ikke falder ind under begrebet statsstøtte; 54. bemærker, at Garantifaciliteten inden for Kreativt Europa er én af metoderne til at tackle det påtrængende behov for at få adgang til lånefinansiering for innovative og bæredygtige projekter i den kulturelle og kreative sektor; minder om forsinkelsen af gennemførelsen af Garantifaciliteten; understreger nødvendigheden af at øge budgettet for Et Kreativt Europa og Garantifaciliteten for effektivt at støtte europæiske kulturelle og kreative udtryk, diversificere modtagerne af finansieringen og garantere lige adgang til og forbedre deltagelsen i Garantifaciliteten af kulturoperatører fra alle medlemsstater; 55. bemærker, at EFSI bør hjælpe SMV'er med at overvinde kapitalmangel og typisk tage sigte på projekter med en højere risikoprofil end projekter, der støttes af normale EIB-transaktioner ( 1 ); bemærker, at der fra september 2016 kun er blevet ydet finansiering til få projekter i den kulturelle og kreative sektor, som hovedsagelig består af SMV er med en højere grad af risiko, og i uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren, og understreger, at der bør gøres enhver bestræbelse på at forbedre deres deltagelse i EFSI; 56. opfordrer EIB til at tage fat på manglen på EFSI-finansiering til de kulturelle og kreative industrier ved at undersøge en eventuel interaktion med Et Kreativt Europa og Garantifaciliteten med henblik på at yde lån, der er egnet til formålet, til de kulturelle og kreative industrier; 57. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EIB til at støtte blandede finansieringsmetoder, især i form af offentlig-private partnerskaber, for at tage fat på og korrigere for manglen på aktiefinansiering for de kulturelle og kreative industrier; 58. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre investeringsmiljøet og udvide den vifte af finansieringsinstrumenter, som står til rådighed for mikrovirksomheder og SMV'er i den kulturelle og kreative sektor, med nye og innovative finansieringsordninger, såsom mikrolån, bidrag, der skal tilbagebetales, crowdfunding, risikovillig kapital og venturekapital; bemærker, at forskellige modeller af crowdfunding og crowd-investering for kulturelle og kreative industrier kan blive et solidt redskab for finansiering af kulturelle og kreative projekter, og som sådan et kærkomment supplement til traditionelle kilder til finansiel støtte for kulturelle og kreative industrier som helhed; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte overvågningen og fremme udviklingen på markedet, at inddrage offentlige institutioner, gøre bedre brug af mulighederne for institutionel crowdfunding, at koordinere de forskellige reguleringsmæssige tilgange, at sikre den nødvendige klarhed om anvendelsen af EU-reglerne, at udvikle bedste praksis og at forbedre den lovgivningsmæssige ramme ved at fjerne byrder og/eller om nødvendigt overveje at udforme et nyt reguleringsinstrument; påpeger ikke desto mindre, at det ikke kan træde i stedet for bæredygtig offentlig og privat finansiering til de kulturelle og kreative industrier; ( 1 ) Forordning (EU) 2015/1017.

47 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ anser det for nødvendigt at forbedre den rolle, som de offentlige investeringsbanker spiller i den kulturelle og kreative sektor, ved at give SMV'er bedre adgang til kredit og hjælpe virksomhederne med at udvide deres marked og eksportaktiviteter; 60. mener, at det for at forbedre de kulturelle og kreative industriers adgang til finansiering er nødvendigt at udvikle ekspertise i at identificere og værdiansætte immaterielle aktiver, der vil kunne bruges som sikkerhed; understreger behovet for at øge økonomiske investorers og finansieringsinstitutters viden om de særlige kendetegn og forskellige udfordringer for de kulturelle og kreative industrier, der anses for at repræsentere en højere grad af risiko; bifalder i denne forbindelse, at Kommissionen har indføjet en uddannelsesordning for finansielle formidlere inden for Kreativt Europas Garantifacilitet, eftersom dette også kan forbedre de kulturelle og kreative industriers mulighed for at få adgang til og overbevise eksterne investorer; anser det ikke desto mindre for nyttigt at vurdere denne ordnings succes og i forventning om en positiv evaluering udvide ordningen til andre politikområder; 61. opfordrer i denne forbindelse til fremme af protokoller over immaterielle aktiver i form af intellektuel ejendom, der vil lette værdiansættelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige mekanismer med henblik på at øge rentabiliteten af intellektuelle ejendomsrettigheder og anerkendelsen af deres fulde værdi som aktiver; o o o 62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

48 C 238/42 DA Den Europæiske Unions Tidende P8_TA(2016)0487 Kvinders rettigheder i landene i Det Østlige Partnerskab Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande (2016/2060(INI)) (2018/C 238/03) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori ligestilling er nedfældet som et af de principper, som EU bygger på, der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979, der henviser til FN's Beijinghandlingsplan (1995) for ligestilling, udvikling og fred, der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1820 (2008), 1325 (2000) og senest 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed, der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsplanen fra september 1995 og handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling (Kairokonferencen) fra september 1994 samt til resultaterne af gennemgangskonferencerne, der henviser til fælles meddelelse af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. november 2015 om»revision af den europæiske naboskabspolitik«(enp) (SWD(2015)0500), der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2008 om den europæiske naboskabspolitik, 20. april 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik og 14. december 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik, der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009, der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Vilnius den november 2013 med overskriften»det Østlige Partnerskab: vejen frem«, der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Riga den maj 2015, der henviser til associeringsaftalerne/de vidtgående og brede frihandelsområder (AA'erne/DCFTA'erne) mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument ( 1 ), ( 1 ) EUT L 77 af , s. 27.

49 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/43 der henviser til Rådets konklusioner af 20. juli 2015 om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati , der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om kønshandlingsplanen , der henviser til det fælles arbejdsdokument af 21. september 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant om ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser , der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om forlængelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om kønsdrab: de manglende kvinder? ( 4 ), der henviser til sine tidligere beslutninger og sin nylige beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik ( 5 ), der henviser til Europarådets projekt om forbedring af kvinders adgang til retssystemet i fem af de østlige partnerskabslande, der henviser til Europarådets Istanbulkonvention fra 2011, der henviser til OECD's landerapporter og statusrapporter om de østlige partnerskabslande i forbindelse med Istanbulhandlingsplanen om korruptionsbekæmpelse, der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations ligestillingskonventioner, herunder konventionen vedrørende lige løn (nr. 100) af 1951, konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (nr. 111) af 1958, konventionen om lige muligheder og lige behandling for mandlige og kvindelige arbejdstagere med familieforpligtelse (nr. 156) af 1981 og konventionen om moderskabsbeskyttelse (nr. 183) fra 2000, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0365/2016), A. der henviser til, at Det Østlige Partnerskab ifølge erklæringen fra Prag bygger på tilslutning til folkerettens principper og til grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der i erklæringen fra Riga henvises til ligestilling som et lovende nyt samarbejdsområde; B. der henviser til, at øget differentiering mellem og større ejerskab hos partnerlandene er centrale principper for den reviderede europæiske naboskabspolitik, hvor der tages hensyn til hvert enkelt lands individuelle situation; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0018. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470. ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0350. ( 4 ) EUT C 181 af , s. 21. ( 5 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.

50 C 238/44 DA Den Europæiske Unions Tidende C. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er nedfældet i forfatninger og retssystemer i alle landene i Det Østlige Partnerskab, og at alle disse lande har ratificeret de fleste af de vigtige internationale konventioner på dette område uden forbehold; beklager dybt, at kvinder stadigvæk udsættes for social diskrimination i landene i Det Østlige Partnerskab; D. der henviser til, at alle østlige partnerskabslande har udviklet strategier, programmer eller handlingsplaner med henblik på at forbedre kvindernes situation; E. der henviser til, at kun 17 ud af 136 ministerposter i de østlige partnerskabslande var besat af kvinder, at kvinder gennemsnitligt udgjorde 16 % af de valgte parlamentsmedlemmer, og at kvinder i gennemsnit tegnede sig for kun 17 % af de højeste embedsmandsstillinger; der henviser til, at kun tre politiske partier i hele regionen blev ledet af kvinder; F. der henviser til, at den vertikale og horisontale udskillelse af kvinders beskæftigelse på arbejdsmarkederne i de østlige partnerskabslande fortsat er dybt forankret i deres kulturelle og sociale normer; der henviser til, at kvinder også er bebyrdet med»det andet skift«, som er ubetalt arbejde i hjemmet; G. der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet fastholder kvinder i en underordnet rolle; der henviser til, at disse stereotyper begynder at udvikle sig i barndommen og kommer til udtryk i valget af almen og faglig uddannelse og fortsætter på arbejdsmarkedet; H. der henviser til, at mange kvinder i landdistrikter uden andre muligheder tenderer til at acceptere lavtlønsjobs inden for landbruget, ofte uden at blive registreret officielt og uden ret til social sikring; der henviser til, at udryddelse af uligheder mellem mænd og kvinder inden for landbruget kunne bidrage til at sikre lige adgang til beskæftigelse for mænd og kvinder og lige løn for arbejde af samme værdi; I. der henviser til, at kvinder og mænd i de østlige partnerskabslande ofte har vanskeligt ved at få adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og rettigheder, og at der stadig er alvorlige barrierer for fattige kvinder, migranter, etniske minoriteter og dem, der bor i landdistrikter; der henviser til, at mindre end 50 procent af kvinderne i de østlige partnerskabslande benytter moderne præventionsmidler, i nogle lande sågar mindre end 20 procent, og at de primære årsager er dårlig rådgivning, høje omkostninger samt manglende valgmuligheder og en upålidelig forsyning af præventionsmidler; J. der henviser til, at der stadigvæk på nogen områder er alvorlige mangler i adgangen til retssystemet for kvindelige ofre for kønsbaseret vold, især i form af fravær af kriminalisering af alle former for vold mod kvinder, alvorlig underrapportering af sådanne forbrydelser, meget få domfældelser for voldtægt og meget lille eller ingen statsfinansiering af støttetjenester; K. der henviser til, at der ganske vist er betydelige forskelle mellem de østlige partnerskabslande for så vidt angår forekomsten af vold mod kvinder og accepten af denne vold, men at procentdelen er forholdsvis høj forekomsten af fysisk vold på et tidspunkt i en persons liv er over 20 % i fire ud af de seks lande; der henviser til, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med sammenlignelige data til at fastslå forekomsten af fysisk, seksuel og psykisk vold på arbejdsplansen, hvilket sandsynligvis også skyldes underrapportering; der henviser til, at risikoen for at blive udsat for vold er meget større for kvinder tilhørende etniske minoriteter såsom romaer; L. der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab fortsat er oprindelseslande, og i nogle tilfælde transit- og mållande for menneskehandel med kvinder og unge piger, herunder med henblik på seksuel udnyttelse; M. der henviser til, at langtrukne konflikter fortsat hæmmer udviklingen i regionen med deraf følgende alvorlige konsekvenser for liv og menneskerettigheder for de berørte personer, herunder kvinder og piger;

51 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/45 N. der henviser til, at den igangværende konflikt i det østlige Ukraine har uddybet de kønsstereotyper, der fremhæver mænd som beskyttere og kvinder som omsorgsgivende støtter, og har begrænset kvindernes engagement og deltagelse i konfliktløsning; O. der henviser til, at mere end 1,5 mio. mennesker i Ukraine to tredjedele af dem kvinder og børn er blevet internt fordrevet efter konfliktens udbrud og lider under vanskelig adgang til sundhedspleje, boliger og beskæftigelse; P. der henviser til, at romapiger i Moldova gennemsnitligt tilbringer mindre end fire år i skole, i sammenligning med 11 år for ikke-romapiger, på grund af børneægteskaber, tidlige ægteskaber, ikke-planlagte graviditeter og ansvar for barnepleje; Q. der henviser til, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til beskyttelse, opfyldelse og udøvelse af menneskerettighederne for kvinder og piger og fremmer dem kraftigt i alle deres eksterne forbindelser, også dem, der går videre end udviklingssamarbejde; R. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene fortsat er en horisontal prioritet i den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, og til, at den reviderede naboskabspolitik bør omfatte øget støtte til civilsamfundet og fornyet fokus på ligestillingens betydning; der henviser til, at civilsamfundet spiller en meget betydningsfuld rolle med hensyn til opnåelsen af ligestilling i Det Østlige Partnerskab; S. der henviser til, at en række EU-programmer er åbne for de østlige partnerskabslande, f.eks. Erasmus+, Cosme, Et Kreativt Europa og Horisont 2020; T. der henviser til, at svangerskabsrådgivning og tilstedeværelsen af uddannet sundhedspersonale under fødslen samt tilstedeværelsen af obstetrisk pleje i akutte tilfælde og basale remedier er afgørende for at nedbringe mødredødeligheden; der henviser til, at de østlige partnerskabslande stadig halter bagefter med hensyn til at nå alle kvinder, især dem i de fattigste, mest fjerntliggende egne og dem, der tilhører marginaliserede grupper som nationale mindretal, migranter og kvinder med handicap; 1. mener, at der er behov for at forbedre situationen på området kvinders rettigheder i landene i Det Østlige Partnerskab; påpeger dog, at dybtgående økonomiske forandringer og økonomisk usikkerhed har haft en negativ effekt på kvinders økonomiske situation, hvilket har ført til utilstrækkelig reel ligestilling; 2. påpeger, at den generelle politiske stabilitet og respekt for menneskerettighederne generelt er en nødvendig forudsætning for at styrke kvinders rettigheder og forbedre deres situation i de pågældende lande; 3. giver udtryk for, at de østlige partnerskabslande er nødt til straks at træffe foranstaltninger for at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd i samfundet, herunder vedtagelse af nationale handlingsplaner og samarbejde med internationale organisationer og civilsamfundsaktører; 4. opfordrer de østlige partnerskabslande til at lukke hullerne i deres lovgrundlag mod diskrimination og til at gøre mere udbredt brug af lovgivning mod diskrimination på grundlag af køn, herunder mere udbredt brug af internationale standarder i retsafgørelser, med henblik på at øge mulighederne for at håndhæve lovene og på at bringe krænkelserne af kvinders rettigheder i disse lande til ophør; 5. noterer sig, at situationen for LGTBI-personer i nogle østlige partnerskabslande stadig er usikker og foruroligende, og det på trods af afkriminaliseringen af homoseksualitet; fordømmer på det kraftigste alle former for diskrimination og vold mod LGBTI-personer og opfordrer de nationale myndigheder til at vedtage politikker med henblik på at bekæmpe alle former for diskrimination på grundlag af seksuel orientering; 6. fremhæver behovet for offentlige bevidstgørelseskampagner og institutionelle ændringer med sigte på at fjerne alvorlige stereotype forestillinger om kvinder, som har en negativ indvirkning på alle områder af kvinders deltagelse i samfundslivet; 7. opfordrer de nationale myndigheder til at være vagtsomme og håndfaste og pålægge folk sanktioner, hvis de fornærmer eller stigmatiserer LGBTI-personer, navnlig i offentlig tjeneste og i det offentlige rum;

52 C 238/46 DA Den Europæiske Unions Tidende Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser 8. beklager dybt, at kvinder i betydelig og bemærkelsesværdig grad er fraværende i de østlige partnerskabslandes magtstrukturer; 9. gør opmærksom på vedvarende diskriminerende praksisser på den politiske scene i disse lande, hvor man fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved kvinders evner og færdigheder, selv om det lykkes kvinderne at få højtstående politiske og beslutningsbærende stillinger; 10. opfordrer til en lige adgang til magt og repræsentation af kvinder på alle niveauer af den offentlige forvaltning og beslutningstagning for at støtte dem i deres rolle som ledere; anerkender den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer og internationale NGO'er spiller med hensyn til at sætte skub i positive reformer og foranstaltninger med henblik på at beskytte kvinders rettigheder og forbedre deres deltagelse i politiske og økonomiske aktiviteter; tilskynder til udveksling af bedste praksis med hensyn til fremme af kvinders politiske deltagelse i decentraliserede institutioner og lokale myndigheder; understreger, at holdbare resultater bedst opnås under ledelse af politiske partier, og fremhæver derfor den vigtige rolle, som europæiske politiske partier og deres kvindeafdelinger spiller; 11. opfordrer de østlige partnerskabslande til at fremme og styrke kvinders politiske deltagelse og lederskab; understreger, at øget deltagelse af kvinder i forvaltninger i spidsen for centrale reformer, f.eks. korruptionsbekæmpende og politiske reformer, vil være gavnlig; glæder sig over alle bestræbelser på at nå dette mål, f.eks. obligatoriske kvoter for kandidatlister, stipendier, uddannelse og støtte til kvindelige politikere og aktivister, mentorprogrammer og bevidstgørelseskampagner, der ændrer kvinders image i medierne; 12. fremhæver den positive rolle, som Den Parlamentariske Forsamling Euronest kan spille med hensyn til at fremme kvinders politiske deltagelse og deres synlighed i Det Østlige Partnerskab; ser med tilfredshed på det første møde i Euronests Kvindeforum, som fandt sted i marts 2016; tilskynder også mere generelt til, at EU etablerer og støtter tværnationale netværk af kvinder i politik; 13. støtter kraftigt kvinders deltagelse og rolle i statslige og ikkestatslige korruptionsbekæmpende organisationer, foranstaltninger og programmer og i kampen mod korruption; er af den opfattelse, at en forøgelse af kvinders deltagelse i det politiske liv og i den højere administration i de østlige partnerskabslande generelt vil bidrage til en fornyelse af den politiske klasse og dermed af de igangværende politiske omstillinger; 14. minder om, at EU's valgobservationsmissioner og andre internationale valgobservationsmissioner i deres rapporter fremsætter henstillinger om kvinders deltagelse i valgprocessen; opfordrer EU til at gøre fuldt brug af disse henstillinger inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; Kvinders deltagelse i økonomiske sammenhænge 15. bemærker, at kvinder generelt er integreret i arbejdsstyrken i forholdsmæssigt stort omfang i de østlige partnerskabslande, men at deres økonomiske deltagelse er gået tilbage i de seneste år; 16. gør opmærksom på, at kønsstereotyper og diskrimination af kvinder er til hinder for større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og er en grundlæggende årsag til yderligere hindringer for kvinders iværksætteraktiviteter; 17. beklager dybt, at kvinder i langt større omfang ansættes i tjenesteydelsessektorer og i offentlige sektorer med betydeligt lavere løn end i de sektorer, hvor der hovedsageligt er ansat mænd, at den kønsbestemte lønforskel fortsat er høj og kan være helt op til 50 %, og at kvinder støder på kulturelle og sociologiske forhindringer for at få adgang til ledende stillinger, hvilket også ofte er tilfældet i EU;

53 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ beklager, at kvinder primært er aktive i lavtlønssektorerne trods deres højere uddannelsesniveau i alle de østlige partnerskabslande; opfordrer til, at kvinder inddrages i beslutningstagningen og i processen med at gennemføre økonomiske politikker, at man fremmer erhvervsprogrammer med henblik på integration og fremme af kvinder i virksomheder og foretagender, og til, at man gennemfører lokale udviklingsprojekter, der sigter mod en styrkelse af kvinder i det økonomiske liv; opfordrer til, at der gøres en målrettet indsats for at sikre flere kvindelige rollemodeller i ledende stillinger, således at den yngre generation af kvinder bliver i stand til at tro på deres muligheder for at blive ledere inden for alle arbejdssektorer; understreger nødvendigheden af, at kvinder deltager aktivt i fagforeninger, og fremhæver det presserende behov for at overvinde diskriminerende retlige og strukturelle hindringer for kvinder i arbejdsmiljøet med henblik på at opnå lige løn for lige arbejde for dermed at fjerne løn- og pensionsforskelle mellem de to køn; 19. bemærker, at børnepasningsordninger til overkommelige priser og klare forældreorlovsordninger er af afgørende betydning for forbedringen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; bemærker, at manglen herpå i nogle tilfælde påvirker pigers og unge kvinders adgang til uddannelse og deres karriereudvikling, fordi de er nødt til at tage sig af deres søskende; 20. fremhæver, at kvinder som regel bærer ansvaret for at tage sig af ældre og pasningskrævende personer, og at kvinder med børn ofte forhindres i at vende tilbage til deres erhverv; understreger, at en lige fordeling mellem mænd og kvinder af ulønnet arbejde såsom pleje og huslige opgaver er en af forudsætningerne for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og for deres økonomiske uafhængighed; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til yderligere at styrke netværket af kvalitetsprægede plejefaciliteter for ældre og pasningskrævende mennesker; 21. fremhæver, at de beskyttende lovbestemmelser, som eksisterer i nogle af de østlige partnerskabslande, og som forbyder ansættelse af kvinder i potentielt farlige erhverv, begrænser kvinders adgang til visse erhverv og jobs og indskrænker deres muligheder på arbejdsmarkedet yderligere; tilskynder disse lande til at revidere sådanne bestemmelser; 22. påpeger, at det er vigtigt med uddannelse og erhvervsuddannelse af god kvalitet for kvinder og piger med henblik på at fremme deres inklusion på arbejdsmarkedet, og fremhæver betydningen af uddannelse for fjernelse af de stereotyper, der hersker omkring kvinders rolle; understreger behovet for målrettet støtte til og målrettede mentorordninger for kvindelige iværksættere, som ofte ikke har adgang til kredit eller handelsnetværk og oplever tunge lovmæssige byrder; 23. tilskynder til, at der udvikles en social økonomi for kvinder, og til, at man fremmer brugen af mikrokreditter som et redskab til kvinders økonomiske uafhængighed og til stimulering af erhvervsprogrammer, hvormed man søger at inddrage kvinder i virksomheder og foretagender; bemærker i denne forbindelse den afgørende betydning, som gennemsigtighed, fair adgang til og tilgængelighed af information om finansielle støtteinstrumenter har; 24. efterlyser lige adgang til uddannelse for alle børn, herunder på niveauerne børnepasning samt førskole, grundskole, gymnasie- og universitetsuddannelse, og i STEM-fagene, med særlig vægt på uddannelse af piger i landdistrikter gennem undervisning og opmuntring i en tidlig alder, hvilket vil bidrage til at skabe vækst i denne sektor, der er afgørende for den økonomiske udvikling; opfordrer til åbning af alle uddannelsesforløb for kvinder samt af erhverv, som stadig er forbudt for kvinder; fremhæver problemet med børnearbejde, der forhindrer børn i at kunne få adgang til passende almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, hvilket efterfølgende vil få betydning for deres muligheder for at opnå en god stilling på arbejdsmarkedet; støtter en bredere tilknytning mellem partnerlandene og EU's agenturer og programmer som Horisont 2020, Et Kreativt Europa, COSME og Erasmus+; 25. understreger, at børnearbejde fortsat er et stort problem i visse østlige partnerskabslande, navnlig Moldova, Georgien og Aserbajdsjan; opfordrer disse lande til at fastsætte specifikke mål for udryddelse af alle former for børnearbejde og til at sikre fuldstændig håndhævelse af de relevante love; Vold mod kvinder 26. giver udtryk for, at det er nødvendigt at bekæmpe vold i hjemmet og kønsbaseret vold, herunder seksuel chikane, tvunget rugemoderskab og menneskehandel med sigte på seksuel udnyttelse i de østlige partnerskabslande, hvilket ofte ikke indberettes på grund af samfundets accept af en sådan adfærd;

54 C 238/48 DA Den Europæiske Unions Tidende fordømmer brugen af seksuel vold mod piger og kvinder som krigsvåben, herunder massevoldtægter, seksuelt slaveri, prostitution og kønsspecifikke former for forfølgelse, herunder menneskehandel, samt sexturisme; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe tvangsægteskaber som defineret af De Forenede Nationer (FN), herunder børneægteskaber og tidlige ægteskaber, og opfordrer de østlige nabolande til konsekvent at modsætte sig enhver form for udnyttelse og misbrug af kvinder som rugemødre; opfordrer de østlige partnerskabslande til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger for at forebygge og retsforfølge alvorlige forbrydelser af denne art begået inden for deres jurisdiktion, og endda uden for deres eget område; understreger, at der er behov for tilstrækkelige midler til initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, som sikrer mere langsigtet adgang til effektive tjenesteydelser for ofre og overlevende, og som derfor bør udstyres med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer; anmoder om, at der hurtigst muligt træffes positive foranstaltninger såsom erhvervsuddannelsesprogrammer for voldsofre, navnlig når de har ansvar for børn, med henblik på at integrere dem på arbejdsmarkedet; 28. henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013; 29. understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; 30. opfordrer de østlige partnerskabslande til at afsætte flere ressourcer til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder til at ændre lovmæssige instrumenter og yde hjælp til ofre for vold; fremhæver behovet for institutionelle ændringer med henblik på at bekæmpe samfundsmæssige stereotyper, der stigmatiserer ofre for voldtægt og vold yderligere; 31. understreger betydningen af mål 5 med særlig henvisning til dets punkt 2, hvori der opfordres til afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og piger i den offentlige og i den private sfære, og understreger også, at det er nødvendigt at gennemgå den eksisterende lovgivning i de østlige partnerskabslande vedrørende vold mod kvinder og piger for at se på, om den er tilstrækkelig til effektivt at forhindre og udrydde vold mod kvinder og piger, med særligt fokus på behovet for, at lovene er rettet mod alle former for vold (fysisk, seksuel, psykologisk og økonomisk) og foreskriver passende straffe til lovovertræderne og erstatning til ofre og overlevende; 32. opfordrer de østlige partnerskabslande til at udarbejde foranstaltninger til sikring af, at retskæden er kønssensitiv, bl. a. gennem uddannelsen af jurister og lignende, politibetjente og andet personale, der tager sig af indberetninger og anmeldelser om vold mod kvinder og piger, således at ofrene for denne slags vold høres behørigt, og opfordrer endvidere til større samarbejde mellem og ekspertise hos politiet, jurister, læger, psykologer, myndigheder og frivillige organer, der kommer i kontakt med ofrene for sådanne overgreb; 33. gentager, at kønsdiskriminerende kønsselektion er en alvorlig form for kønsbaseret vold og en krænkelse af menneskerettighederne; tilskynder til gennemførelse af offentlige bevidstgørelseskampagner for at ændre samfundets holdninger til kønsselektionspraksisser og efterlyser øgede bestræbelser på at forebygge og bekæmpe dem; 34. opfordrer indtrængende regeringerne til at øge indsatsen for at efterforske og retsforfølge mistænkte menneskehandlere og til at straffe dem, der handler med mennesker som arbejdskraft og sexobjekt, til at beskytte de berørte kvinders integritet i overensstemmelse med»den nordiske model«og til at støtte NGO-partnere, der yder rehabiliterings- og reintegrationstjenester til ofrene; 35. efterlyser et større samarbejde mellem de østlige partnerskabslande på den ene side og EU-agenturerne og medlemsstaternes retshåndhævelsesorganer på den anden side med sigte på at bekæmpe menneskehandel, som også er en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, og optrævle kriminelle netværk;

55 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ tilskynder landene i Det Østlige Partnerskab til at underskrive og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet så hurtigt som muligt, eftersom ingen af de pågældende lande har ratificeret den, og opfordrer myndighederne til at indføre nationale strategier til bekæmpelse af voldshandlinger mod kvinder og til at føre nøje tilsyn med den faktiske gennemførelse af disse strategier; 37. opfordrer til, at Beijinghandlingsplanen om uddannelse og sundhed anvendes som grundlæggende rettigheder, der bl.a. omfatter adgang til frivillig familieplanlægning, den samlede vifte af ydelser inden for reproduktiv og seksuel sundhed, herunder prævention og sikker, lovlig abort, samt seksualundervisning; 38. understreger, at risikoen for at dø af livmoderhalskræft er 10 gange højere i landene i Det Østlige Partnerskab end i Vesteuropa, at dette er den mest udbredte kræftform blandt kvinder i alderen år, og at den derfor har vidtrækkende konsekvenser for samfundsstrukturen; efterlyser nationalt organiserede screening- og vaccinationsprogrammer for at bekæmpe disse tendenser; 39. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at rettigheder for kvinder fra de østlige partnerskabslande, f.eks. adgang til visa, ret til lovligt ophold og sociale rettigheder, tildeles på individuel basis og ikke afhænger af kvindens ægteskabelige status eller af ægteskabelige forhold; 40. understreger, at der er behov for familiesammenføringsprocedurer, der giver kvinder og piger, der bliver sammenført med deres familier i EU, individuelle rettigheder, således at de ikke behøver at være afhængige af et forhold til et familiemedlem, som måske indebærer udnyttelse, for at få adgang til sundhed, uddannelse eller arbejde; Kvinders rolle ved fredelig konfliktløsning 41. fremhæver den rolle, som kvinder spiller ved konfliktløsning, fredsopbygning og konfliktrelaterede nødsituationer, f. eks. ved at yde humanitær hjælp til fordrevne; understreger, at kvinder bør inddrages til fulde i fredsforhandlinger, genopbygningstiltag og politiske overgangsprocesser; 42. opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser for at løse konflikter fredeligt, og efterlyser større inddragelse af kvinder i sådanne processer, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 2242 om kvinder, fred og sikkerhed; 43. kræver særlig beskyttelse af kvinder og piger, der søger asyl, fordi kvinder og piger er særligt sårbare og kan være på flugt fra kønsbaseret vold, men måske ikke kan eller ikke ønsker at give relevante oplysninger under processen med at fastslå flygtningestatus; Eksempler på bedste praksis 44. understreger, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis og positive eksempler, som kan eftergøres i andre af de østlige partnerskabslande; mener, at der blandt de projekter, som fremhæves, bør være»women in Politics in Moldova«, et UN Women/UNDP-initiativ finansieret af Sveriges regering, som støtter kvindelig kapacitetsopbygning inden for politik og bevidstgørelseskampagner omhandlende kvinders bidrag til den politiske proces; 45. glæder sig over programmet»women in Business«, som er iværksat af EU og EBRD's afdeling for landene i Det Østlige Partnerskab, og som tilbyder SMV'er, der ledes af kvinder, adgang til finansiering og forretningsrådgivning ved hjælp af kreditter, risikostyringsstøtte og teknisk assistance til lokale partnerbanker, som samarbejder med SMV'er, der ledes af kvinder, samt forretningsrådgivningstjenester, uddannelse og mentorordninger; 46. fremhæver positive eksempler på større inddragelse af kvinder i konfliktløsning og forsoning, f.eks.»trans-caucasus Women's Peace and Security Dialogue«, som blev oprettet i 1994 og udviklet af National Peace Foundation (USA), og som blev skabt, for at kvinder i Kaukasus kunne arbejde på projekter såsom rehabilitering af børn, som er ofre for krig, uddannelse med henblik på fred og opbygning af demokrati;

56 C 238/50 DA Den Europæiske Unions Tidende støtter projekter, der øger kvinders selvtillid, garanterer deres deltagelse og øger deres beføjelser og myndighed til at træffe afgørelser på alle områder, der har indflydelse på deres liv; retter særlig opmærksomhed mod den rolle, som ytringsog meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders position; udtrykker sin stærke støtte til projekter, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse i lokale valg, f.eks. WiLD-projektet (kvinder i det lokale demokrati), som førte til valg af 70 % af de kvindelige støttemodtagere i valgene i Armenien i 2013 og 2014, eller mod at fremme deres deltagelse i processen til gennemførelse af økonomiske politikker, f.eks. det projekt under De Forenede Nationers Udviklingsprogram, der for øjeblikket gennemføres i Aserbajdsjan med henblik på at støtte etableringen af kvindeledede virksomheder i Masalliregionen; glæder sig over Europarådets projekt om forbedring af kvinders adgang til domstolene og tilsvarende organer i fem lande i Det Østlige Partnerskab, som sigter mod at indkredse og støtte fjernelsen af hindringer for kvinders lige adgang til domstolene og tilsvarende organer samt at styrke de østlige partnerskabslandes kapacitet til at udtænke foranstaltninger med henblik på at sikre, at retskæden er kønssensitiv, bl.a. i forbindelse med uddannelsen af retsvæsenets aktører; EU-støtte i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik 48. understreger, at der i de seneste fem år er brugt 103 mio. EUR på 121 projekter og programmer til fremme af ligestilling i de europæiske nabolande, herunder 5 mio. EUR til»women in Business«-programmet i de østlige partnerskabslande; anerkender, at der allerede er ydet betydelig støtte fra EU's side til opnåelsen af mål på området kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder gennem TAIEX' peer-to-peer-bistand, som hjælper med offentlige forvaltningsreformer og fremmer samarbejde om grundlæggende principper og politikker; 49. påpeger, at ligestilling er et horisontalt princip inden for den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, men at der bør arbejdes for mere præcise og målbare mål på området ligestilling, også for så vidt angår den nye handlingsplan om ligestilling i udviklingssamarbejdet ; understreger det presserende behov for integration af kønsaspektet som en strategi til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og for positive foranstaltninger i de nationale handlingsplaner for den europæiske naboskabspolitik; 50. opfordrer Kommissionen til at anvende kønsmainstreaming inden for alle områder af den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, hvormed det sikres, at der udvikles og holdes øje med særlige ligestillingsmål; 51. bemærker, at landespecifikke rapporter inden for rammerne af den reviderede naboskabspolitik bør fokuseres på prioriteter, som er aftalt med partnerne; hilser velkommen, at de regelmæssige rapporter, hvori man følger udviklingen i naboskabslandene, blandt andet også vil sætte fokus på ligestilling; 52. opfordrer indtrængende til, at kvinders rettigheder og ligestillingsspørgsmål sættes på dagsordenen for regelmæssige politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med de østlige partnerskabslande sammen med forslag til foranstaltninger; 53. fremhæver den vigtige rolle, det parlamentariske diplomati spiller på alle ovennævnte områder, og behovet for at udveksle bedste praksis; 54. anser det for vigtigt at samle harmoniserede data om kvinders situation i de østlige partnerskabslande; støtter muligheden for at indføre det ligestillingsindeks, der for nylig er blevet udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, i de østlige partnerskabslande som en del af de projekter, der finansieres af det europæiske naboskabsinstrument; 55. fremhæver behovet for at yde støtte fra naboskabsinstrumentet til de dele af kvinders græsrodsorganisationer og civilsamfundet, som er bedst egnede til at nå ud til lokale befolkninger og bidrage til at øge bevidstheden om og løse problemer, som kvinder og piger i regionerne oplever; 56. tilskynder medlemsstaterne til at udvikle stærkere bilaterale og multilaterale forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab og til at involvere sig aktivt i hjælp til omstilling, teknisk bistand og erfaringsudveksling; mener, at medlemsstater, der ligger fysisk tæt på landene i Det Østlige Partnerskab, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme stærkere forbindelser og inddrage andre medlemsstater i partnerskaber med de østlige partnerskabslande; o o o 57. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

57 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/51 P8_TA(2016)0490 Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 C7-0097/ /0323(NLE) 2016/2226(INI)) (2018/C 238/04) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16384/1/2010), der henviser til udkast til protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side (16388/2010), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0097/2011), der henviser til sin interimsbeslutning af 15. december 2011 ( 1 ) om udkastet til Rådets afgørelse, der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 ( 2 ) om udkastet til Rådets afgørelse, der henviser til de seneste bemærkninger fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger om Usbekistan vedrørende konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde (konvention nr. 105) og konventionen om de værste former for børnearbejde (konvention nr. 182), som blev vedtaget i 2015, og som blev offentliggjort i 2016 ( 3 ), der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union, der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.1, andet afsnit, der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0330/2016), A. der henviser til, at Europa-Parlamentet i december 2011 besluttede at udsætte sin afgørelse om godkendelse af tekstilprotokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan og vedtog en interimsbetænkning for at tage stilling til påstande om anvendelse af børne- og tvangsarbejde under bomuldshøsten i Usbekistan; ( 1 ) EUT C 168 E af , s ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0489. ( 3 ) Rapport fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger Application of International Labour Standards 2016 RAPPORT III (Del 1A).

58 C 238/52 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 B. der henviser til, at Parlamentet i sin interimsbetænkning konkluderede, at det kun ville overveje at give sin godkendelse, hvis ILO-observatører af de usbekiske myndigheder havde fået adgang til at foretage nøje og uhindret overvågning og havde bekræftet, at der var blevet gennemført konkrete reformer, som havde givet anledning til væsentlige resultater, på en sådan måde at praksis med tvangsarbejde og børnearbejde reelt var ved at blive udryddet på nationalt, regionalt og lokalt plan; C. der henviser til, at Parlamentet har etableret en regelmæssig dialog med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Usbekistans regering, ILO og civilsamfundet med henblik på at overvåge udviklingen under bomuldshøsten og lægge pres på alle parter for at bringe anvendelsen af børnearbejde og tvangsarbejde i Usbekistan til ophør; D. der henviser til, at Usbekistans regering i 2013 tillod ILO at overvåge bomuldshøsten; der henviser til, at ILO hvert år siden 2013 har iværksat en række overvågninger, oprindeligt med fokus på børnearbejde og senere udvidet til også at omfatte tvangsarbejde og ansættelsesforhold; E. der henviser til, at samarbejdet mellem ILO og Usbekistans regering gradvis er blevet udvidet, og at Usbekistan i 2014 blev det første centralasiatiske land, som nåede til enighed med ILO om et landeprogram for ordentligt arbejde; F. der henviser til, at den seneste ILO-overvågning under bomuldshøsten i 2015 har vist, at»anvendelsen af børn under bomuldshøsten nu er sjælden, sporadisk og socialt uacceptabelt, selv om løbende årvågenhed er påkrævet«( 1 ); G. der henviser til, at opmærksomheden omkring tvangsarbejde i Usbekistan ifølge ILO stadig befinder sig i en tidlig fase, men at ILO's undersøgelser trods alt viser, at de fleste arbejdstagere plukker bomuld frivilligt og har mulighed for at nægte at deltage; H. der henviser til, at ILO's endelige rapport om bomuldshøsten i Usbekistan i 2016 vil foreligge ved årets udgang; I. der henviser til, at udryddelse af tvangsarbejde og børnearbejde i Usbekistan er et mål, men stadig er en løbende proces, der kræver en indsats og skal støttes yderligere af EU og det internationale samfund, bl.a. gennem inddragelse af menneskerettigheds- og arbejdsretsorganisationer fra civilsamfundet; J. der henviser til, at Usbekistans regering har vedtaget handlingsplaner, som går ud på at ændre rekrutteringsproceduren i forbindelse med bomuldsplukning, og sammen med arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne har fremmet bevidstgørelse om og udviklet en tilbagemeldingsmekanisme for at forhindre tvangsarbejde og børnearbejde; K. der henviser til, at NGO'er fortsat beretter om overtrædelser af menneskerettighederne i landet, navnlig i forbindelse med bomuldshøsten, hvor de påpeger en massiv tvangsmobilisering af studerende og offentligt ansatte på tidspunktet for bomuldshøsten, samt krænkelser af forenings- og ytringsfriheden, navnlig afhøringer af borgere, der rapporterer om høsten, regelmæssig forfølgelse og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister og forhindring af, at internationale rettighedsgrupper og medieforetagender opererer i landet; L. der henviser til, at præsident Islom Karimovs pludselige død ikke bør få nogen konsekvenser for kontinuiteten i den igangværende proces med at forbedre arbejdsforholdene i bomuldsmarkerne i Usbekistan; 1. fremhæver betydningen af de foranstaltninger, der er truffet af Usbekistans regering med hensyn til at tillade ILO at overvåge bomuldshøsten og til at indgå i et bredt samarbejde med ILO om et landeprogram for ordentligt arbejde; ( 1 ) Rapport fra Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger Application of International Labour Standards 2016 RAPPORT III (Del 1A), s. 218.

59 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/53 Onsdag den 14. december glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i Usbekistan siden 2013, herunder vedtagelsen af love, der forbyder brugen af børnearbejde, som har ført til en næsten fuldstændig udryddelse af børnearbejde; tilskynder myndighederne til at engagere sig endnu mere i en landsdækkende bevidstgørelseskampagne for at udrydde børnearbejde fuldstændigt; 3. glæder sig over, at Usbekistans regering også fortsætter sine bestræbelser på at udrydde tvangsarbejde i samarbejde med ILO, og at der er gjort fremskridt; understreger imidlertid, at der stadig findes raffinerede former for ufrivilligt arbejde, at dette er en kompleks proces, og at den bl.a. kræver en reform af beskæftigelsespolitikken; 4. er af den opfattelse, at Parlamentet på grund af disse bestræbelser fra den usbekiske regerings side bør godkende tekstilprotokollen mellem EU og Usbekistan; mener, at en sådan godkendelse vil udgøre et positivt tegn på opmuntring til den usbekiske regering med hensyn til at fortsætte dens bestræbelser på at udrydde børnearbejde og alle andre former for tvangsarbejde fuldstændigt og yderligere styrke samarbejdet med EU; 5. glæder sig over, at landsorganisationen af fagforbund i Usbekistan tilsluttede sig Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) som associeret medlem i oktober 2015; fremhæver den rolle, som usbekiske fagforeninger spiller med hensyn til at sikre ordentlige arbejdsvilkår og beskytte arbejdstagernes rettigheder; opfordrer den usbekiske regering til at samarbejde fuldt ud med fagforeningerne i den retning; tilskynder de usbekiske fagforeninger til at øge deres rolle i bestræbelserne på at få udryddet tvangsarbejde fuldstændigt; 6. er bekymret over rapporter fra uafhængige observatører om statsledet mobilisering af borgere, herunder offentligt ansattes og studerendes tvangsarbejde i forbindelse med høstforberedelsesarbejdet i 2016; 7. opfordrer Usbekistans næste præsident til at bringe et nyt menneskerettighedsparadigme på banen ved straks at sætte en stopper for den fortsatte brug af tvangsarbejde og børnearbejde i forbindelse med bomuldshøsten; 8. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om situationen i Usbekistan, særlig med hensyn til udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde; beslutter fortsat at overvåge udviklingen i Usbekistan og at organisere en regelmæssig dialog med ILO, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og andre aktører med henblik på en fuldstændig udryddelse af tvangsarbejde og børnearbejde i Usbekistan; 9. anerkender, at der stadig vil være behov for en kombination af dialog og samarbejde og fortsat pres på den usbekiske regering fra EU's, ILO's og Verdensbankens side for at nå dette mål; forbeholder sig ret til at anmode Kommissionen og Rådet om at aktivere artikel 2 og 95 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen med henblik på at tage alle nødvendige generelle og særlige foranstaltninger, hvis der ikke leves op til tilsagnet om at udrydde børnearbejde og tvangsarbejde; 10. opfordrer Kommissionen og EU-delegationen i Tasjkent til gennem politisk dialog og bistandsprogrammer at bidrage til strukturreformer i Usbekistan, herunder øgede lønninger til bomuldsplukkerne, mekanisering og større budgetmæssig gennemsigtighed i indtægterne fra bomuldshøsten; 11. deler den opfattelse, at landeprogrammet for ordentligt arbejde bør forlænges til efter 2016 og bør uddybes, således at der tages højde for moderniseringen af Usbekistans økonomi og forbedringen af beskæftigelsespolitikken inden for områder som sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstilsyn, samtidig med at ligestilling tages med i betragtning; glæder sig i denne forbindelse over det usbekiske regeringsdekret nr. 909 (af 16. november 2015), som sigter mod at forbedre arbejdsvilkårene, ansættelsesforholdene og socialsikringen for arbejdstagere inden for landbruget i perioden ; 12. understreger, at den bistand, EU har leveret i de forgangne år, med fokus på retsstaten og domstolene og med sigte på at foranledige reformer og strømline arbejdet i det usbekiske parlament, skal udmønte sig i håndgribelige resultater; 13. mener, at EU's bistand til Usbekistan også bør tage sigte på at afvænne landet fra bomuldsmonokulturen og på at mindske dets afhængighed af eksporten gennem en diversificering af økonomien, hvilket gradvist kan lette den katastrofale situation på miljøområdet, navnlig med hensyn til det, der er tilbage af Aralsøen og dens bifloder;

60 C 238/54 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge»eu-flagskibsinitiativet om ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien«med et forslag til styrkelse af gennemsigtigheden i forsyningskæden; minder om betydningen af bæredygtighedsaftalen, som blev lanceret i 2013, og understreger, at denne form for initiativ kan danne grundlag for udformning af nye foranstaltninger i partnerskab med tredjelande for at nå målene om forbedring af arbejdsforholdene og sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen inden for beklædningssektoren; 15. opfordrer Usbekistans regering til at arbejde på at ratificere og effektivt gennemføre alle 27 centrale internationale GSP+-konventioner for at kunne ansøge om GSP+-toldpræferencer; 16. fremhæver, at Rådet i 2009 og 2010 ophævede EU's sanktioner»for at tilskynde de usbekiske myndigheder til at tage yderligere konkrete skridt til at styrke retsstaten og forbedre menneskerettighedssituationen i landet«, og endvidere anførte, at det»nøje og konstant vil overvåge menneskerettighedssituationen i Usbekistan«, og at»dybden og kvaliteten af dialogen og samarbejdet vil afhænge af Usbekistans reformer«; 17. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at føre tilsyn med den politiske omstilling i Usbekistan og løbende holde Parlamentet orienteret om processen; 18. opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udnytte overgangsprocessen som en mulighed for at presse på for at opnå konkrete, målbare forbedringer på menneskerettighedsområdet i løbet af de kommende måneder; understreger, at konkrete forbedringer bør omfatte de betingelser, der blev fastsat af EU's udenrigsministre i 2010; 19. påpeger, at tekstilbranchen, og navnlig bomuldsproduktionen, er det vigtigste handelsområde mellem EU og Usbekistan; understreger i denne forbindelse, at EU bør udnytte udvidelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen fuldt ud til at sikre, at de usbekiske myndigheder er engageret i en overgangsproces efter præsidentens pludselige død, som fører til bedre regeringsførelse, en styrkelse af retsstatsprincippet, demokratiske reformer og en væsentlig forbedring af menneskerettighedssituationen; 20. gentager Unionens tilsagn om yderligere at udbygge forbindelserne med Usbekistan, hvilket kræver overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; opfordrer Usbekistans regering til at skabe mere plads til et uafhængigt civilsamfund, til i højere grad at tage hensyn til usbekiske og internationale NGO'ers bekymringer samt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og torturkonventionen; 21. opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til fuldt ud at overholde deres internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne; glæder sig over deres meddelelse om et forslag om amnesti i anledning af 24-året for Usbekistans forfatning; opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at lade denne gestus indbefatte løsladelse af alle personer, der sidder fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, en forbedring af behandlingen af personer, der er varetægtsfængslet, og en ende på rækken af overgreb, anholdelser og domfældelser; tilskynder den usbekiske regering til at øge sit engagement med internationale institutioner, bl.a. gennem de 11 særlige procedurer, der er oprettet af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) ( 1 ); 22. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Usbekistans regering og parlament. ( 1 ) De 11 særlige procedurer er beskrevet her: Lang=en&country=UZB. For et generelt resumé af UNHRC's særlige procedurer se:

61 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/55 P8_TA(2016)0493 Aftale mellem EU og Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 C8-0332/ /0192(NLE) 2016/2229(INI)) (2018/C 238/05) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10711/2016), der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (11692/2014), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0332/2016), der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 ( 1 ) om udkast til Rådets afgørelse, der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0320/2016), A. der henviser til, at fiskere fra Danmark, Norge og Sverige traditionelt altid har fisket i fællesskab i Kattegat og Skagerrak; B. der henviser til, at aftalen respekterer de historiske fiskerirettigheder for fiskere fra Danmark, Norge og Sverige i Kattegat og Skagerrak, uden at dette berører rettighederne for fiskere fra andre stater, og samtidig sikrer, at der træffes passende foranstaltninger til fiskeriforvaltning og -bevaring i disse farvande; C. der henviser til, at aftalen ligeledes støtter gennemførelsen af den reformerede ordning for fiskeriforvaltningen i EU, som er indført i overensstemmelse med målene og de grundlæggende principper for den nye fælles fiskeripolitik, særlig indførelsen af landingsforpligtelsen og obligatoriske foranstaltninger til at opretholde bestandene over bæredygtige fiskerigrænser; 1. opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra de konsultationer, der er afholdt i henhold til artikel 4 i aftalen; 2. opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af aftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om gennemførelsen heraf; 3. anmoder Kommissionen og Rådet om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende aftalen og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. understreger, at adgang til det indre marked for tredjelande skal bygge på gensidighed, og at enhver told, som Norge måtte lægge på fødevarer, herunder fiskevarer, fra EU, skal være i overensstemmelse med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0492.

62 C 238/56 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december understreger, at det er Kommissionens opgave at sikre, at told på fødevarer og fiskevarer fra EU ikke fastsættes på en måde, som er i strid med princippet om fri handel inden for fødevarer, herunder fiskevarer; 6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.

63 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/57 P8_TA(2016)0502 Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området (2016/2219(INI)) (2018/C 238/06) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til De Forenede Nationers Pagt, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966, der henviser til centrale internationale menneskerettighedskonventioner som f.eks. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU er part i, der henviser til FN s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) ( 1 ), der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder ( 2 ), der henviser til den internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder ( 3 ), der henviser til FN's erklæring om retten til udvikling ( 4 ), der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til slutdokumentet af 22. september 2014 fra plenarmødet på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk ( 5 ), der henviser til Wienerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget den 25. juni 1993 ( 6 ), der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan af 1995 ( 7 ) og til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) af 1994 ( 8 ) samt til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer, der henviser til De Forenede Nationers principper vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status (Parisprincipperne) ( 9 ), ( 1 ) ( 2 ) EUT C 289 af , s. 57. ( 3 ) ( 4 ) A/RES/41/128. ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ) ( 8 ) ( 9 )

64 C 238/58 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der henviser til EU-chartrets artikel 25 om ældres rettigheder, der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til det dokument, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) offentliggjorde den 28. juni 2016,»Shared Vision, Common Action; A Stronger Europe A Global Strategy for the European Union s Foreign and Security Policy«( 1 ), der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012 ( 2 ), der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret ( 3 ) og Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret ( 4 ), der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati , vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 ( 5 ), der henviser til Den Europæiske Unions menneskerettighedsretningslinjer, der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed ( 6 ), der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer ( 7 ), som vedtoges af Rådet den 24. juni 2013, der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande, der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 ( 8 ), ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) EUT C 65 af , s ( 7 ) ( 8 )

65 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/59 Onsdag den 14. december 2016 der henviser til handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser (GAPII), vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015 ( 1 ), der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-personers ligestilling ( 2 ) og Kommissionens liste over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling ( ) ( 3 ), der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet inden for udvikling ( 4 ), der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og Rådets konklusioner om migration af 20. juli 2015 ( 5 ), 14. september 2015 ( 6 ) og 22. september 2015 ( 7 ), der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/260 af 17. februar 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder ( 8 ), der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder ( 9 ), der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012»Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring«( 10 ), der henviser til de reviderede EU-indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, vedtaget af Rådet den 20. september 2016 ( 11 ), der henviser til Europarådets Istanbulkonvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ( 12 ), der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP ( 13 ), der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR om revision af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2015)0050), der henviser til Vallettahandlingsplanen af november 2015 ( 14 ), der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 13. oktober 2015 om kvinder, fred og sikkerhed ( 15 ), der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 19. juni 2008 om seksuel vold som krigsforbrydelser ( 16 ), ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ) ( 8 ) EUT L 43 af , s. 29. ( 9 ) ( 10 ) ( 11 ) ( 12 ) documentid= e ( 13 ) EUT L 76 af , s. 56. ( 14 ) ( 15 ) ( 16 ) pdf

66 C 238/60 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed ( 1 ), der henviser til FN s Generalforsamlings resolution af 18. december 2014 om beskyttelse af migranter ( 2 ), der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh ( 7 ), der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati ( 8 ), der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa ( 9 ), der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet ( 10 ), der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf ( 11 ), der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande ( 12 ), der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet ( 13 ), ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300. ( 5 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0201. ( 6 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102. ( 7 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051. ( 8 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470. ( 9 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317. ( 10 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0350. ( 11 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0348. ( 12 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288. ( 13 ) EUT C 316 af , s. 130.

67 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/61 Onsdag den 14. december 2016 der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015 ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination ( 4 ) og til rapporten af 28. januar 2016 om mindretal og kastebaseret diskrimination fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik ( 7 ), der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder ( 8 ), der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering ( 9 ), der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere ( 10 ), der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's»ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning«, der blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i dets resolution 17/4 af 6. juli 2011 ( 11 ), der henviser til årsberetningen 2015 fra Den Europæiske Demokratifond ( 12 ), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0355/2016), A. der henviser til, at artikel 21 i TEU forpligter EU til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, og som den tilstræber at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; B. der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF kræves, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for EU's optræden udadtil; ( 1 ) EUT C 316 af , s ( 2 ) EUT C 234 af , s. 25. ( 3 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172. ( 4 ) EUT C 181 af , s. 69. ( 5 ) HRC_31_56_en.doc ( 6 ) EUT C 65 af , s ( 7 ) EUT C 434 af , s. 24. ( 8 ) EUT C 153 E af , s ( 9 ) EUT C 33 E af , s ( 10 ) EUT C 236 E af , s. 69. ( 11 ) A/HRC/RES/24/35. ( 12 )

68 C 238/62 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 C. der henviser til, at artikel 3 i TEU fastsætter, at»unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere«, og at den»bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt«; D. der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed hører til de vigtigste mål for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, således som medtagelsen af menneskerettighedsklausulen i alle EU's aftaler med tredjelande viser det; E. der henviser til, at respekt for menneskerettigheder, fred, sikkerhed og udvikling er nært forbundet og virker gensidigt forstærkende; F. der henviser til, at politikker for menneskerettigheder og demokratistøtte bør integreres i alle EU's politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migrations- og sikkerhedspolitik, bekæmpelse af terrorisme, naboskabspolitik og udvidelses- og handelspolitik, navnlig gennem anvendelse af menneskerettighedsklausuler; G. der henviser til, at intern og ekstern sammenhæng på menneskerettighedsområdet er afgørende for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i udlandet, og der henviser til, at øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt mellem EU's eksterne politikker er en ufravigelig nødvendighed, for at EU's menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at en bedre sammenhæng bør sikre, at EU reagerer hurtigere og mere effektivt og allerede på et tidligt tidspunkt af krænkelser af menneskerettighederne, og der henviser til, at udfordringen i forbindelse med sammenhæng er særlig tydelig i den nuværende migrationspolitik; H. der henviser til, at værdier som frihed, respekt for menneskerettighederne og afholdelse af regelmæssige og reelle valg er væsentlige elementer i et demokrati; der henviser til, at udover afholdelsen af frie og retfærdige valg er et demokratisk styre kendetegnet ved en gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse, respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne, eksistensen af et uafhængigt retsvæsen samt respekt for folkeretten og internationale aftaler vedrørende menneskerettighederne; I. der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er truet på verdensplan, og der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes af en række autoritære regimer; der henviser til, at der på verdensplan gøres mange forsøg på at indskrænke rammerne for civilsamfundet, herunder i multilaterale fora, og der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne har negative konsekvenser for den enkelte, for den pågældendes familie og for samfundet; J. der henviser til, at EU var en vigtig aktør i vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der sigter på at opnå menneskerettigheder for alle; K. der henviser til, at en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati ( ) blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015 med henblik på at sætte EU i stand til at tackle disse udfordringer gennem en mere fokuseret, systematisk og koordineret brug af sine instrumenter på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at denne handlingsplan bør gennemføres i sammenhæng med handlingsplanen om ligestilling ; L. der henviser til, at NF/HR har udtalt, at menneskerettighederne vil være en af hendes overordnede prioriteter, og at hun agter at benytte dem som et kompas i alle sine forbindelser med tredjelande; der henviser til, at hun også har gentaget EU's tilsagn om at fremme menneskerettighederne inden for alle områder af udenrigspolitikken»uden undtagelse«; M. der henviser til, at EU's engagement vedrørende effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik, der er baseret på den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler; der henviser til, at samarbejde med tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora er et af de mest effektive redskaber til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande;

69 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/63 Onsdag den 14. december 2016 N. der henviser til, at de ordinære samlinger i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), udnævnelsen af særlige rapportører, mekanismen for den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten behandler situationen i bestemte lande eller bestemte tematiske spørgsmål, alle bidrager til den internationale indsats for at fremme og sikre respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet; O. der henviser til, at EU anser et tæt samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande som en af sine vigtigste prioriteter med hensyn til fremme af menneskerettighederne og bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser; P. der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling ( 1 ), hvori Parlamentet udtrykker stor bekymring over undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer, understreger vigtigheden af at etablere et overvågningssystem til evaluering af fremskridtene for så vidt angår politiske og lovgivningsmæssige bestemmelser og opfordrer til at fremme et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at mange lande for nylig har vedtaget streng lovgivning vedrørende ngo'er, i henhold til hvilken udenlandske organisationer er uønskede, når de betragtes som en trussel mod landenes forfatningsmæssige orden, forsvar og sikkerhed, og der henviser til, at 185 menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet alene i 2015 blev dræbt over hele verden, heraf 66 % i Latinamerika; Q. der henviser til, at et stigende antal lande, især i Asien, Mellemøsten og Afrika, gør brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer; R. der henviser til, at artikel 18 og 19 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, samt til menings- og ytringsfrihed, hvilket omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser; der henviser til, at antallet af tilfælde af forfølgelse, der udelukkende vedrører borgere, der fredeligt udøver deres ret til menings-, religions- og ytringsfrihed, er steget kraftigt; S. der henviser til, at artikel 20 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds resolution 21/16 minder staterne om deres forpligtelse til at respektere og fuldt ud beskytte individets ret til at forsamles fredeligt og frit, såvel online som offline, og der henviser til, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden skal støttes gennem dialoger mellem de forskellige religioner og kulturer; T. der henviser til, at de grundlæggende regler inden for den humanitære folkeret og menneskerettighederne er fastsat i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne og udgør en central del af alle humanitære aktioner; der henviser til, at beskyttelsen af civile og af fordrevne personer i konfliktområder skal garanteres i fuldstændig neutralitet og upartiskhed, og der henviser til, at bistandsuafhængighed skal prioriteres; U. der henviser til, at ulovlig besættelse af et område er en vedvarende krænkelse af folkeretten, der i henhold til den humanitære folkeret gør besættelsesmagten ansvarlig for civilbefolkningen i området; V. der henviser til, at det er vanskeligt at bevare beviser for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, særlig i en periode, hvor hidtil usete flygtningestrømme flygter fra volden; der henviser til, at det for at kunne retsforfølge gerningsmændene er nødvendigt at bevare beviserne; W. der henviser til, at forsøgene på at lukke fængslet i Guantánamo Bay i USA er slået fejl, og at kun 20 fanger blev løsladt eller overflyttet i 2015; X. der henviser til, at der på verdensplan er flere og flere mennesker, som flygter fra krig, væbnede konflikter og andre nedværdigende forhold, og der henviser til, at disse flygtningestrømme og forskellige former for migration udgør en betydelig udfordring, både i EU og på globalt plan, som kræver omgående, effektive og holdbare løsninger i overensstemmelse med vores fælles europæiske værdier; der henviser til, at den humanitære bistand, der ydes af Kommissionen som den største globale donor, hjælper flygtninge og fordrevne mennesker i over 30 lande; ( 1 ) EUT C 208 af , s. 25.

70 C 238/64 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 Y. der henviser til, at bekæmpelsen af smugling af, handel med og udnyttelse af migranter kræver løsninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder foranstaltninger til at optrævle kriminelle netværk og bringe de kriminelle for en domstol, indsamling og analyse af data, foranstaltninger til beskyttelse af ofrene og til tilbagesendelse af migranter med irregulært ophold såvel som samarbejde med tredjelande sammen med mere langsigtede strategier til at tackle efterspørgslen efter ulovligt handlede og smuglede mennesker og de grundlæggende årsager til migration, som tvinger folk i hænderne på kriminelle menneskesmuglere; Z. der henviser til, at retsvæsenet er afgørende for at fremme respekten for menneskerettighederne, og at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols ubetingede tilhængere siden dens oprettelse, samtidig med at de har fremmet Romstatuttens universelle karakter og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Straffedomstolens uafhængighed; AA. der henviser til, at der hidtil er gjort betydelige fremskridt for at afskaffe dødsstraffen, og at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger i den retning; der henviser til, at der i 2015 skete en dramatisk stigning i det samlede antal henrettelser, hvoraf næsten 90 % fandt sted i blot tre lande, nemlig Iran, Pakistan og Saudi-Arabien; der henviser til, at Hviderusland fortsat er det eneste land i Europa, der ikke har afskaffet dødsstraffen; AB. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central del af de europæiske værdier, som er nedfældet i EU's juridiske og politiske rammebetingelser og samtidig er et centralt punkt på FN's 2030-dagsorden; der henviser til, at vold og diskrimination imod kvinder og piger er steget voldsomt i de seneste år, navnlig i krigsområder og under autoritære regimer; AC. der henviser til, at der ifølge UNICEF er 250 mio. børn i verden, som lever i konfliktramte lande, og at næsten 50 millioner børn er blevet tvangsfordrevet på grund af vold, krige og krigenes grusomheder, terrorisme og oprør, eller er migreret på tværs af grænserne, og at mange fortsat lider under alle former for forskelsbehandling, vold, udnyttelse, misbrug, tvangsarbejde, fattigdom og fejlernæring; AD. der henviser til, at ifølge UNICEF er 1 for hver 200 børn i verden flygtninge, næsten en tredjedel af de børn, der bor uden for deres fødeland, er flygtninge, og antallet af børneflygtninge er fordoblet mellem 2005 og 2015; AE. der henviser til, at det i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne erkendes, at»enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære«, at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at alle børn bør være sikret adgang til uddannelse, ernæring og sundhedspleje; der henviser til, at der i UNHRC's resolution 26/28(36) opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgang til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at ifølge WHO's statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation; AF. der henviser til, at myndighederne i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder skal respektere de børns rettigheder, som er adskilt fra en af eller begge forældrene; AG. der henviser til, at vold mod og ulovlig retsforfølgelse af LGBTI-personer fortsætter mange steder i verden, og at der er omfattende forskelsbehandling inden for sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og andre sektorer; AH. der henviser til, at der fra hele verden fortsat meldes om krænkelser af de borgerlige og politiske, økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, sociale og kulturelle rettigheder samt om miljøskader som følge af uregelmæssigheder begået af visse aktører i den private sektor; der henviser til, at korruption, skatteunddragelse og ulovlige kapitalstrømme er nøje forbundet med krænkelser af menneskerettighederne; AI. der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, hvad enten de er multinationale eller ej, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur, men at effektive kontrol- og sanktionsmekanismer fortsat udgør en udfordring i forbindelse med den globale gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at de små og mellemstore virksomheders særlige forhold bør tages behørigt i betragtning og integreres i en fleksibel tilgang til virksomhedernes sociale ansvar, som er tilpasset deres potentiale;

71 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/65 Onsdag den 14. december 2016 AJ. der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi,»handel for alle«, hvori den tilstræber at bruge handel som middel til at styrke menneskerettighederne i tredjelande; AK. der henviser til, at EU i 2015 indledte arbejdet på lovgivning om handel med mineraler, der giver næring til konflikter; AL. der henviser til, at nationale og internationale sportsbegivenheder som f.eks. OL og VM i fodbold ikke bør udnyttes til politiske formål, men bør organiseres i fuld respekt for alle menneskerettigheder, som fastsat i det olympiske charter, og bør tage sigte på en harmonisk udvikling af menneskeheden med henblik på at fremme et fredeligt samfund, der går ind for beskyttelse af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed uden forskelsbehandling på grund af f.eks. nationalitet, race, religion, politik, køn, kønsidentitet, seksuel orientering eller kønsegenskaber; AM. der henviser til, at miljøforandringer er i færd med at undergrave adgang til vand, naturressourcer og mad; Menneskerettighedernes centrale stilling i EU's eksterne politikker 1. udtrykker alvorlig bekymring over, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokratiske værdier er truede på verdensplan, og at menneskerettighedernes universalitet i bekymrende grad anfægtes mange steder i verden, herunder af autoritære regimer og af terrorgrupper som f.eks. Daesh; 2. udtrykker sin alvorlige bekymring over de talrige og tiltagende forsøg på at give mindre plads til civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere, de tiltagende begrænsninger af forsamlings- og ytringsfriheden og det voksende antal undertrykkende love, der berører civilsamfundet, og som vedtages verden over i lande som f.eks. Rusland, Tyrkiet og Kina, bl.a. under påskud af at bekæmpe terrorisme (via indførelsen af terrorbekæmpelseslove, undtagelsestilstande og sikkerhedsforanstaltninger); der henviser til, at foranstaltningerne ofte påvirker menneskerettighederne i negativ retning, og at lovene hyppigt misbruges til undertrykkelse; minder om, at denne lovgivning under ingen omstændigheder bør tjene til at begrænse det råderum, som civilsamfundets grupper kan operere i; opfordrer til utvetydig fordømmelse af misbrug og krænkelser af denne art; 3. understreger kraftigt, at EU har forpligtet sig til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til alle andre politikker med en ekstern dimension, der bygger på fremme af demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; gentager, at disse principper også indgår i de eksterne aktioner uden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udviklingspolitikken og den humanitære politik; 4. opfordrer alle EU-institutioner og -medlemsstater til at handle i overensstemmelse med deres forpligtelser til at fremme demokratiet og retsstaten, beskytte og efterleve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til udvikling ved hjælp af alle fredelige midler, og til at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande herunder dets strategiske partnere på alle niveauer; 5. gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at føre an med et godt eksempel ved at tale med én stemme til støtte for menneskerettigheder, der er udelelige, indbyrdes afhængige, indbyrdes forbundne og universelle, og navnlig ved at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet; 6. understreger, at hvis EU skal være en troværdig aktør udadtil, bør det sikre øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske værdier (menneskerettighedsstrategier vedrørende fremme og beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder bør være afgørende i dette øjemed), og der bør tilstræbes en systematisk, konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik; 7. henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiske værdier, som bl.a. afspejles i den årlige tildeling af Sakharovprisen for tankefrihed, i arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder, Arbejdsgruppen om Demokratistøtte og Valgobservation og Den Europæiske Demokratifond, i debatterne på de månedlige plenarmøder og i beslutningerne om sager vedrørende brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, samt i de mange parlamentariske delegationer;

72 C 238/66 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december er dybt bekymret over de mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere i øjeblikket; opfordrer EU og navnlig NF/ HR til systematisk og utvetydigt at fordømme drab på menneskerettighedsforkæmpere og alle forsøg på at udsætte dem for enhver form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, forsvinding, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse, fordømme de personer, der begår eller tolerer sådanne grusomheder, og optrappe det offentlige diplomati for at vise åben og klar støtte til menneskerettighedsforkæmpere, også når det drejer sig om deres vidneudsagn i multilaterale fora; opfordrer EU til at udstede retningslinjer om denne politik, da dette skaber overensstemmelse med EU's nuværende prioriteter som fastsat i de forskellige eksisterende EU-retningslinjer; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved systematisk at overvåge retssager, besøge menneskerettighedsforkæmpere i fængslet og udsende erklæringer om enkeltsager, hvis det er relevant; opfordrer til oprettelse af et system til overvågning af civilsamfundets rum, med klare benchmarks og indikatorer; understreger på ny betydningen af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) med hensyn til at yde hastende direkte finansiel og materiel støtte til menneskerettighedsforkæmpere i fare og af den nødfond, der gør det muligt for EU's delegationer at yde direkte ad hoc-tilskud til menneskerettighedsforkæmpere, der er i overhængende fare; 9. opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde til oprettelse af nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med FN's Parisprincipper, med et tilstrækkeligt mandat og ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at opfylde målene for beskyttelse og respekt for menneskerettighederne; 10. fremhæver behovet for yderligere interparlamentariske forbindelser mellem Unionen og dens partnerlande i en ramme af ærlig dialog baseret på gensidig forståelse og tillid, med det sigte at fremme menneskerettighederne effektivt; EU's strategiske ramme og den nye handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 11. glæder sig over vedtagelsen af EU's anden handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati ( ) og opfordrer EU og dets medlemsstater til fuldt ud, konsekvent, på gennemsigtig vis og rettidigt at gennemføre dens foranstaltninger og at styrke demokratistøtten; understreger, at der er behov for konsensus og koordinering mellem EU og dets medlemsstater med henblik på en sammenhængende gennemførelse af handlingsplanen, og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at tage et større medansvar for gennemførelsen og revisionen af handlingsplanen; understreger, at medlemsstaterne bør aflægge rapport om deres gennemførelse af handlingsplanen; 12. understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den anden handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til de nødvendige menneskelige ressourcer i delegationerne og i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og i form af midler til projekterne; 13. betragter et frit civilsamfund som et af fundamenterne for beskyttelsen af og støtten til menneskerettighederne og de demokratiske værdier og er derfor bekymret over, at civilsamfundets offentlige rum bliver stadig mindre, og at menneskerettighedsforkæmpere og journalister i stigende grad er under angreb i hele verden; glæder sig over indføjelsen i handlingsplanen af en målsætning om at håndtere trusler mod civilsamfundets rum, og opfordrer indtrængende EU til at gennemføre de skitserede tiltag; tilskynder alle parter, der er involveret i EU's optræden udadtil, til at indkredse og afhjælpe eksisterende mangler i beskyttelsen af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder og til at optrappe samarbejdet med civilsamfundet, parlamenterne, de politiske partier og de lokale myndigheder, samt med regionale og internationale organisationer på stedet; henleder opmærksomheden på, at handlingsplanen ikke omfatter et særskilt mål om at fremme demokratiske standarder i partnerlandene; opfordrer Kommissionen til at udvikle EU-retningslinjer for demokratistøtte; EU's årsberetning 14. glæder sig over bestræbelserne på at forbedre den tematiske del af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati og gøre den mere koncis og systematisk, samt at gøre den mere almindeligt tilgængelig for den brede offentlighed; gentager, at det er overbevist om, at årsberetningen bør styrkes gennem en mere objektiv tilgang, hvorved denne beretning, ud over resultater og bedste praksis, ville kunne fremhæve helt specifikke udfordringer og vanskeligheder, der gør sig gældende i tredjelande, samt fremsætte henstillinger om korrigerende foranstaltninger og oplysning om EU- Udenrigstjenestens tiltag med henblik på at overvinde disse udfordringer; fastholder sit synspunkt om, at landerapporterne, der indgår i årsberetningen, bør være så lidt beskrivende som muligt og i stedet afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati og give et overblik over virkningerne af EU's foranstaltninger på stedet;

73 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/67 Onsdag den 14. december gentager sin opfordring til systematisk og omfattende rapportering om de foranstaltninger, der træffes, de resultater, der nås, og de politiske konklusioner, der drages af tiltag som reaktion på Parlamentets beslutninger om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; insisterer på, at der er behov for at sikre en hurtig og passende reaktion på krænkelser af menneskerettighederne, selv på et tidligt stade af sådanne krænkelser; glæder sig i denne forbindelse over EU-Udenrigstjenestens opfølgning i Underudvalget om Menneskerettigheder på beslutninger vedrørende debatter om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; minder om sin anmodning om et omfattende skriftligt svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på Europa-Parlamentets beslutning om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati, som spiller en vigtig rolle i en systematisk og grundig opfølgning på alle de spørgsmål, som rejses af Parlamentet, og i den parlamentariske kontrol; gentager sin opfordring til NF/HR om at deltage i drøftelser med Europa-Parlamentets medlemmer på to plenarmøder om året første gang, når EU's årsberetning bliver forelagt, og anden gang som svar på Parlamentets beslutning; EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder 16. minder om betydningen af et stærkere og mere fleksibelt mandat for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder med henblik på at øge EU's effektivitet, sammenhæng og synlighed med hensyn til at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden; gentager sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent; mener endvidere, at EU's særlige repræsentant bør have ret til at tale offentligt og til at have initiativbeføjelser, øget offentlig synlighed og tilstrækkelige ressourcer og ekspertise; 17. understreger betydningen af systematisk støtte til og reel og grundig høring af civilsamfundet til forberedelse af EUSR's besøg i partnerlande; glæder sig i denne forbindelse over EUSR's stærke engagement i menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, herunder lokale repræsentanter, unge og børn, såvel som med relevante internationale organisationer inden, under og efter repræsentantens besøg i tredjelande, og understreger betydningen af et vedvarende og stadig større engagement på disse områder samt behovet for klare og gennemsigtige opfølgningsmekanismer; støtter fuldt ud EUSR's fokus, som en nøgleprioritet i mandatet, på fremme og beskyttelse af et åbent rum for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EUSR til regelmæssigt at aflægge beretning for Europa-Parlamentet efter sine besøg; beklager, at EUSR's arbejde og virkningen heraf kun delvist er tilgængeligt via en gennemgang af den årlige betænkning om menneskerettigheder, de sociale medier og tilgængelige taler; beklager også, at der ikke findes officielle oplysninger om dennes aktiviteter og planer, og heller ikke statusrapporter eller evalueringer; 18. tilskynder EUSR til fortsat systematisk at promovere EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet og til at øge EU's engagement i alle relevante regionale og internationale menneskerettighedsorganisationer og -mekanismer; opfordrer Rådet til som et generelt princip at indføre den praksis systematisk at medtage samarbejde med EUSR i mandaterne for fremtidige geografiske særlige repræsentanter; Landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og EU-delegationernes rolle 19. glæder sig over tilføjelsen af demokrati til landestrategierne som et nødvendigt element i enhver omfattende analyse af situationen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i partnerlande; 20. gentager vigtigheden af at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer over for tredjelande, herunder under forberedelsen af politiske dialoger på højt plan, i menneskerettighedsdialoger, i landestrategidokumenter og i de årlige handlingsprogrammer; 21. gentager, at landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati bør svare til de EU-foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte lande afhængigt af specifikke situationer, og at de bør indeholde målbare resultatindikatorer og mulighed for at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt; understreger, at det er nødvendigt løbende at vurdere landestrategierne; opfordrer til en yderligere forbedring af samarbejdet, kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem EU-delegationerne, medlemsstaternes ambassader og EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne; gentager sit krav om, at Europa-Parlamentets medlemmer får adgang til landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati samt til oplysninger om EU's gennemførelse af disse strategier, og at disse præsenteres i et format, der sætter medlemmerne i stand til at opfylde deres pligt til kontrol ordentligt;

74 C 238/68 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december understreger behovet for at gennemføre en sammenhængende og synlig EU-politik for civilsamfundet, og understreger behovet for en klarere forståelse af anvendelsen af offentligt diplomati; opfordrer til offentliggørelse af landestrategier for menneskerettigheder og demokrati og af køreplaner samt til etablering af en effektiv feedback, opfølgning på sager og udveksling af oplysninger; 23. glæder sig over, at alle EU-delegationer har etableret kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål, og minder om sin henstilling til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkterne for menneskerettigheder skal spille; understreger, at det arbejde, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, også bør støttes af medlemsstaternes diplomatiske personale; kræver, at arbejdet i kontaktpunkterne for menneskerettigheder er uafhængigt og frit fra politisk indblanding og chikane fra nationale myndigheder i tredjelande, navnlig i deres kontakter med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet; understreger vigtigheden af at undervise alt personale i EU-delegationerne i indholdet af EU's retningslinjer om menneskerettighederne; 24. glæder sig over det øgede budget og de strømlinede procedurer for det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og opfordrer til, at den planlagte bevilling til EIDHR s midtvejsrevision opretholdes i den resterende del af den nuværende flerårige finansielle ramme; gentager behovet for sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter og for at sikre, at en sådan forøgelse finder anvendelse på alle instrumenter, der tjener menneskerettighederne; 25. opfordrer til, at EIDHR's årlige handlingsprogrammer vedtages årligt frem for hvert andet år ( ), som det for nylig har været tilfældet, med henblik på at sikre maksimal fleksibilitet med hensyn til situationer under udvikling og størst mulig komplementaritet med EU's øvrige eksterne finansieringsinstrumenter; Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer 26. gentager sin støtte til særlige menneskerettighedsdialoger og anerkender, at de kan være et effektivt redskab i det bilaterale forhold og samarbejde, forudsat at de giver modparten mulighed for at gå ind på væsentlige spørgsmål og sende meningsfulde politiske budskaber og er resultatorienterede med konsekvent opfølgning, snarere end blot at bestå i udveksling af oplysninger om bedste praksis og udfordringer; opfordrer EU til systematisk at medtage drøftelser af situationen med hensyn til kvinders og børns rettigheder i alle menneskerettighedsdialoger; 27. anerkender betydningen af at indlede menneskerettighedsdialoger, også med lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer; understreger imidlertid, at EU er nødt til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogerne ikke fører til positive resultater; advarer mod at tilsidesætte drøftelser om menneskerettighederne i politiske dialoger på højt niveau; 28. understreger, at drøftelser om menneskerettighederne aldrig bør være underordnet andre interesser i politiske drøftelser på højt niveau; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udvikle en mekanisme til evaluering af, hvordan menneskerettighedsdialogerne fungerer, med henblik på at forbedre deres virkning; mener, at der bør anvendes alternative redskaber til støtte for fremme af menneskerettighederne i det pågældende land, hvis sådanne dialoger konsekvent mislykkes; 29. opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at føre indledende dialoger med civilsamfundet, også på lokalt plan, som bør bidrage direkte til menneskerettighedsdialogerne; fremhæver betydningen af, at NF/HR og EU- Udenrigstjenesten systematisk stiller spørgsmål til enkeltsager under menneskerettighedsdialoger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at følge op på de tilsagn, der gives i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne, og arrangere afrapporteringsmøder med civilsamfundsorganisationer; EU's retningslinjer om menneskerettighederne 30. glæder sig over EU's retningslinjer om menneskerettigheder som et værdifuldt redskab for EU's eksterne menneskerettighedspolitik, der giver praktisk vejledning til EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; gentager sin opfordring til indførelse snarest muligt af nye EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder;

75 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/69 Onsdag den 14. december understreger kraftigt vigtigheden af en løbende vurdering af gennemførelsen af retningslinjerne ved hjælp af klare benchmarks; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en grundig evaluering af den måde, hvorpå EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i alle tredjelande har gennemført retningslinjerne, for at afsløre eventuelle uoverensstemmelser og huller i gennemførelsen og afhjælpe dem; mener, at der er behov for en systematisk og effektiv uddannelse af EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af disse retningslinjer; Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling 32. fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, sprog, kultur, religion eller tro, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller enhver anden status; gentager sin opfordring til at styrke EU's politik og diplomati med sigte på at afskaffe alle former for forskelsbehandling samt til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke alvorlig bekymring over denne forskelsbehandling; opfordrer desuden indtrængende EU til at fortsætte med at fremme ratifikation og fuld gennemførelse af alle relevante FNkonventioner, f.eks. den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens arbejde på en håndbog om bekæmpelse af forskelsbehandling; Missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) 33. minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed samt FN's Sikkerhedsråds nyligt vedtagne resolution 2242, som gør kvinder til et centralt element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i processen med at skabe en bæredygtig forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser; opfordrer i denne forbindelse EU til på internationalt plan at støtte anerkendelsen af merværdien af kvinders deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter; 34. understreger, at FSFP er et instrument, som ikke kun sikrer europæisk sikkerhed, men er en del af EU's udenrigspolitiske instrumenter og derfor skal anvendes med henblik på at styrke fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande; 35. opfordrer til yderligere europæisk militær integration for at forbedre de europæiske væbnede styrkers beredskab og fleksibilitet, således at de kan reagere på trusler og tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, folkedrab eller etnisk udrensning; understreger i denne forbindelse, at konceptet»ansvar for at beskytte«bør konsolideres i folkeretten, og at EU som værdifællesskab bør føre an i initiativer og meningsfyldte foranstaltninger for at beskytte civile, også når de er truet af deres egen stat; 36. understreger, at smugling af migranter er tilknyttet menneskehandel og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; påpeger, at missioner under FSFP som f.eks. operation Sophia under den EU-ledede flådestyrke i Middelhavet (EUNAVFOR MED) er en effektiv metode til bekæmpelse af smugling af migranter; opfordrer Unionen til at fortsætte og intensivere denne type operationer; 37. opfordrer Rådet (udenrigsanliggender) og NF/HR til at anmode EU's missionschefer og relevante EU-repræsentanter (cheferne for EU's civile operationer, ledere af EU's militære operationer og EU's særlige repræsentanter) til at indberette tilfælde af alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret og fremme adfærdskodeksen vedrørende Sikkerhedsrådets aktion mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, der forpligtede FN's medlemsstater til at støtte en indsats fra FN's Sikkerhedsråd med henblik på at forebygge eller standse sådanne forbrydelser; opfordrer til integration af børnebeskyttelsespolitikker i alle EU's civile og militære operationer, der kommer i kontakt med børn; 38. anmoder om, at EU styrker sit samarbejde med FN i forbindelse med udformningen af en fælles strategisk vision om sikkerhed på grundlag af, på den ene side, den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik og, på den anden side, FN's revision af sine fredsoperationer og sin fredsopbygningsstruktur; insisterer på, at der etableres et samarbejde med FN om styrkelse af regionale og subregionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning, og at procedurerne for anvendelsen af den fælles sikkerheds-

76 C 238/70 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer udvikles yderligere, herunder gennem indsættelse af EU-kampgrupper, eller gennem kapacitetsopbygning og initiativer til reform af sikkerhedssektoren, samtidig med at menneskerettigheder og kønsspørgsmål er integreret i missionens arbejde og drift; Multilateralt engagement til fordel for menneskerettighederne 39. gentager udtrykkeligt, at de menneskerettigheder, der er stadfæstet i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, jf. Wienerklæringen og -handlingsprogrammet af 1993, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; minder om Unionens tilsagn om at fremme og udvikle folkeretten under FN's auspicier; understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne ratificerer alle internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet, herunder dem, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og navnlig den valgfri protokol om klager og undersøgelsesmekanismer, jf. artikel 21 i TEU; 40. understreger behovet for, at EU's lederskab presser på for reformer af FN med henblik på at øge det regelbaserede multilaterale systems virkning og styrke, og for at sikre en mere effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og fremme folkeretten; gentager desuden, at det er vigtigt at sikre, at EU aktivt og vedholdende deltager i FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig i den 3. Komité, FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet, for at forbedre sin troværdighed; støtter den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for yderligere at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål i FN; opfordrer EU til at intensivere sin praksis med tværregionale initiativer og til at tage initiativ til og stå som medforslagsstiller til resolutioner, samt til nøje at følge FN's universelle regelmæssige gennemgang; fordømmer den omstændighed, at pladserne i Menneskerettighedsrådet ofte er optaget af lande, hvor det er dokumenteret, at grove krænkelser af menneskerettighederne finder sted, og opfordrer EU's medlemsstater til at offentliggøre deres stemmer i Menneskerettighedsrådet; opfordrer i denne forbindelse EU og dets medlemsstater til at lade rettighedernes lige store betydning afspejles i deres stemmemønstre, og til at basere deres stemme om Menneskerettighedsrådets resolutioner på indholdet af disse tekster, snarere end på deres ophavsmænd; understreger betydningen af og behovet for en permanent EU-repræsentation i alle multilaterale fora og for at gøre EU's indsats mere synlig; 41. opfordrer EU til at være særlig opmærksom på de omstridte områder i EU's østlige nabolande, hvor ca. fem millioner mennesker lever uden reel beskyttelse af menneskerettighederne og domstolsadgang; opfordrer EU til at sætte dette emne øverst på den bilaterale dagsorden for at finde løsninger med de pågældende stater og til at bruge alle sine instrumenter til at støtte konkrete løsninger for at fremme menneskerettighederne i disse enheder og støtte menneskerettighedsforkæmpernes arbejde i området; Fremme af et frirum for civilsamfundet og støtte til menneskerettighedsforkæmpere 42. fordømmer på det kraftigste enhver form for angreb, intimidering, anholdelse, drab, chikane og undertrykkelse mod anklagere, dommere, advokater, akademikere og journalister eller mod medlemmer af ethvert andet erhverv, hvis uafhængighed og faglige frihed er af afgørende betydning for opbygningen af et demokratisk samfund; 43. beklager det stigende antal angreb på miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; fordømmer på det kraftigste straffrihed for mord og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at kræve, at de ansvarlige retsforfølges; 44. fordømmer kraftigt det faktum, at mange lande verden over for nylig har vedtaget strenge love for ngo'er, der svækker civilsamfundet og indebærer en vilkårlig anvendelse, med straffe, som omfatter fængselsstraffe, indefrysning af aktiver og indrejseforbud for ngo'ers medarbejdere, navnlig over for dem, der modtager udenlandske offentlige midler; 45. fordømmer på det kraftigste myndighedernes udstedelse af indrejseforbud som redskab til at intimidere og lukke munden på uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og aktivister samt advokater og journalister, og understreger, at disse foranstaltninger ofte træffes vilkårligt og uden retsgrundlag;

77 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/71 Onsdag den 14. december fremhæver den rolle, som EU-delegationerne spiller med hensyn til at bekræfte og fremme den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i et demokrati, og skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet, hvilket kræver størst mulig gennemsigtighed og inddragelse i delegationernes samarbejde med civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere; beklager derfor, at selv ti år efter vedtagelsen af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere er oplysningerne om kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere stadig ikke opført på alle EU-delegationernes websteder; 47. opfordrer NF/HR og EU's udenrigsministre til på dagsordenen for møderne i Rådet (udenrigsanliggender) regelmæssigt at opføre en drøftelse af EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, hjælpearbejdere, journalister, politiske aktivister m.fl., og til hvert år at tilrettelægge et offentligt møde i Udenrigsrådet med en dagsorden, der omfatter det stadig mindre råderum for civilsamfundet og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, samt til at tage disse sager op med de relevante modparter ved enhver lejlighed, også hvad angår de sager, der rejses i Parlamentets beslutninger om drøftelser af tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; 48. opfordrer det internationale samfund til at retsforfølge politiske ledere, der på struktureret vis misbruger politi- og militærstyrker til at gøre en ende på protester over (forlængelsen af) deres ledelse; Migranter, flygtninge, asylansøgere og interne fordrevne (IDP'er) 49. udtrykker sin solidaritet med de talrige flygtninge og migranter, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som er ofre for konflikter, forvaltningssvigt og netværk af menneskehandlere; fordømmer det drastiske antal dødsfald i Middelhavet; er stærkt bekymret over det stigende antal krænkelser af flygtninges, irregulære migranters og asylansøgeres menneskerettigheder på deres vej til Europa; understreger, at flygtende kvinder og børn, asylansøgere og papirløse migranter er særligt sårbare på migrantruterne og inden for EU; efterlyser omgående foranstaltninger til forbedring af sammenhængen i migrationspolitikkerne, og fremhæver behovet for en holistisk tilgang for at finde bæredygtige, langsigtede og sammenhængende løsninger baseret på internationale menneskerettighedsstandarder og -principper, samtidig med, at der gøres noget ved de bagvedliggende årsager til flygtningekrisen; fremhæver behovet for solidaritet for at beskytte migranter og flygtninge, jf. EU s menneskerettighedsbaserede politikker; fremhæver i denne sammenhæng, at det er vigtigt at skelne mellem flygtninge og migranter; 50. understreger, at konflikter, krige, forvaltningssvigt og mangel på respekt for menneskerettigheder og demokrati er hovedårsagerne til migration og fordrivelser; understreger, at adgang til gratis offentlig uddannelse og gratis offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og adgang til arbejdsmarkedet og til boliger, der opfylder flygtninges behov, bør tilvejebringes af værtslandene; understreger, at migranters og flygtninges vilje til at integrere sig, tillige med passende velfærdspolitikker, er afgørende for integration; opfordrer EU til at øge sin indsats for at støtte Libanon og Jordan, der huser et hidtil uset antal flygtninge, der ofte ser sig konfronteret med mange trusler af forskellig art; 51. fremhæver behovet for at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlandene med henblik på at lette både den organiserede styring af migrationsstrømmene og indsatsen for at tackle de underliggende årsager til emigration; understreger, at det er afgørende at bekæmpe de grupper, der er involveret i smugling af migranter; påpeger, at EU er nødt til at tilskynde de berørte lande til at undertegne Palermoprotokollen om bekæmpelse af smugling af migranter; minder om de tilsagn, der blev opnået enighed om på topmødet i Valletta; 52. understreger det presserende behov for at udvikle og indføre et omfattende, sammenhængende og velkoordineret fælles europæisk asylsystem med ansvarsdeling mellem medlemsstaterne; 53. opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre fuld gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande for at samarbejde om migration, og til at orientere om de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at sikre, at et sådant samarbejde hverken direkte eller indirekte gavner sikkerheds-, politi- og retssystemer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne;

78 C 238/72 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december anerkender Kommissionens nylige forslag om en EU-liste over sikre oprindelseslande, hvorved direktivet om asylprocedurer ændres; 55. mener, at det med henblik på at øge effektiviteten af tilbagetagelser og sikre sammenhæng i tilbagesendelser på europæisk plan vil være nødvendigt at vedtage nye EU-tilbagetagelsesaftaler, som bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande; 56. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet går hånd i hånd med respekt for de procedurer, standarder og grundlæggende menneskerettigheder, der giver EU mulighed for at sikre en human og værdig behandling af tilbagevendende i overensstemmelse med princippet om non-refoulement; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på asylsager, der vedrører mulig politisk forfølgelse, for at undgå enhver tilbagesendelse, som potentielt kan medføre en krænkelse af menneskerettighederne i oprindelseslandet eller et tredjeland; 57. gentager sin opfordring til EU om at sikre, at alle aftaler om migration, samarbejde og tilbagetagelse med lande uden for EU er i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder, flygtningeret og international havret såvel som med EU s principper og værdier; opfordrer medlemsstaterne til at overholde det internationale princip om non-refoulement i overensstemmelse med folkeretten; anmoder om, at overvågningsmekanismer integreres på en sådan måde, at konsekvenserne for menneskerettighederne af samarbejde om migration med lande uden for EU og grænsekontrolforanstaltninger kan evalueres; fastholder, at menneskerettighederne skal integreres og overvåges i alle Frontex' aktiviteter; opfordrer EU til at deltage aktivt i debatten om begrebet»klimaflygtning«, herunder om en eventuel juridisk definition deraf i folkeretten; 58. efterlyser endvidere en klausul, ifølge hvilken disse aftaler kan suspenderes, indtil parterne reelt giver tilstrækkelige garantier med hensyn til den individuelle undersøgelse af asylansøgninger og mere generelt overholdelsen af migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder; 59. minder om, at det er nødvendigt at respektere princippet om non-refoulement i europæisk og internationalt farvand som stadfæstet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og eksisterende EU-lovgivning; minder om tilsagnet om at udvikle hensigtsmæssige lovlige og sikre migrationskanaler og samtidig sikre bedre beskyttelse af EU's ydre grænser; opfordrer EU og de mere udviklede tredjelande til at indgå partnerskabsaftaler med andre lande om at lette familiesammenføring og mobilitet for personer fra alle kvalifikationsniveauer, også for de lavest kvalificerede; 60. opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fuldt ud efterleve EU's vedtagne fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, navnlig for at beskytte sårbare asylansøgere såsom børn, kvinder, ældre mennesker og LGBTIpersoner mod vold og forskelsbehandling under asylproceduren, og til at sørge for passende uddannelse af medlemsstaterne for at gøre det muligt at gennemføre passende og fornuftige procedurer; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesprogrammer, der giver adgang til familiesammenføring og udstedelse af humanitære visa; understreger betydningen af at håndtere administrative og politiske hindringer for en hurtig gennemførelse af omfordelingsforpligtelser; er klar over, at en sikker tilbagesendelse af de personer, som efter en individuel vurdering af deres asylansøgning ikke er berettigede til beskyttelse i EU, skal gennemføres; 61. er dybt bekymret over det stigende antal flygtende børn og over situationen for uledsagede, forsvundne og adskilte børn; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det til en absolut prioritet hurtigt at genforene uledsagede mindreårige med familiemedlemmer; understreger betydningen af at sikre børn adgang til sundhedspleje og uddannelse som led i EU-programmer til at tackle de underliggende årsager til migration; tilskynder medlemsstaterne til at bringe tilbageholdelse af børn til ophør og til at tage hensyn til barnets tarv i alle procedurer og sikre beskyttelse af børn i henhold til folkeretten; fremhæver, at det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til beskyttelse af flygtninge- og migrantbørn mod vold, udnyttelse og misbrug; opfordrer Kommissionen til at sikre, at uledsagede mindreårige ikke forsvinder, og til at udforme en strategi med det formål at undgå, at der i fremtiden forsvinder uledsagede mindreårige på EU's område, og at finde forsvundne børn; 62. anerkender, at asylsøgende LGBTI-personer under deres rejse og efter ankomsten i det land, hvor de søger om asyl, ofte risikerer at blive udsat for yderligere farer, der kan tage form af chikane, udstødelse, seksuel vold eller andre former for vold; minder om, at en række tredjelande, der anses for»sikre«for asylansøgere, forskelsbehandler LGBTI-personer eller endog kriminaliserer homoseksualitet; gør opmærksom på, at det er nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for sårbare grupper, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at flygtende LGBTI-personer beskyttes i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

79 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/73 Onsdag den 14. december fremhæver betydningen af at investere i forebyggende foranstaltninger, navnlig gennem udvikling af strategier for integration og social inklusion; understreger nødvendigheden af at gennemføre deciderede afradikaliserings- og reintegrationprogrammer, som er målrettet mod tilbagevendende; 64. gør opmærksom på den problematiske situation for flygtningene i Syriens nabolande og anser det for vigtigt, at EU gør alt, hvad der står i dets magt, for at bidrage til at sikre, at flygtninge i disse lande garanteres ordentlige levevilkår, og navnlig adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelsesmuligheder; 65. fremhæver den dramatiske situation for internt fordrevne, især det store antal internt fordrevne i Irak og Syrien såvel som det stigende antal internt fordrevne i Ukraine, alt i alt 1,4 millioner i 2015; understreger, at programmer for flygtninge i en region også er nødt til at anerkende og omhandle internt fordrevnes potentielle skæbne; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at tage skridt til at forbedre deres situation på stedet og til at sikre, at fordrevne har adgang til et sted at bo, forplejning, sundhedspleje og uddannelse; 66. minder om, at der ifølge Internal Displacement Monitoring Centre (center for overvågning af internt fordrevne) var 19,3 millioner mennesker, der blev fordrevet i 2015 alene i kølvandet på miljøkatastrofer; minder om, at disse bevægelser først og fremmest vedrører regioner i syd; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslande, hovedsageligt inden for ét land eller i dele af lande; Menneskehandel 67. opfordrer EU til at gøre kampen mod menneskehandel til en prioritet i sine eksterne politikker og i den forbindelse tage højde for både efterspørgsels- og udbudssiden af dette fænomen, være særlig opmærksom på beskyttelsen af ofre og øge kommunikationen og samarbejdet med de relevante aktører i bekæmpelsen af menneskehandel; gentager, at alle medlemsstater skal gennemføre direktiv 2011/36/EU og EU s strategi for bekæmpelse af menneskehandel ; 68. minder om, at kriminelle netværk udnytter det stigende migrationspres, fraværet af lovlige migrationsruter samt migranters og flygtninges, især kvinders, pigers og børns, sårbarhed til at gøre dem til ofre for menneskesmugling, menneskehandel, slaveri og seksuel udnyttelse; 69. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at være opmærksomme på at identificere flygtninge og indvandrere som ofre for menneskehandel eller som ofre for krænkelser og misbrug som led i menneskesmugling; opfordrer i denne forbindelse til uddannelse af grænsevagter for at sikre en nøjagtig identifikation, hvilket er afgørende for virkeliggørelsen af de rettigheder, som ofrene juridisk er berettiget til; 70. glæder sig over forøgelsen af ressourcer til operationerne under Triton og Poseidon; noterer sig iværksættelsen af EUNAVFOR MED operation SOPHIA mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet og støtter styrkelsen af forvaltningen af Unionens ydre grænser; 71. opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere og implementere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; Sammenhængen mellem udvikling, demokrati og menneskerettigheder 72. giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom og ulighed i visse dele af verden, som truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; mener, at respekt for menneskerettighederne og retten til udvikling er uløseligt forbundet; understreger, at respekt for menneskerettighederne, herunder sociale og økonomiske rettigheder, ligestilling, god regeringsførelse, respekt for demokratiet og retsstaten samt fred og sikkerhed er en forudsætning for udryddelse af fattigdom og ulighed; 73. glæder sig over 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; understreger, at Unionens udviklingssamarbejde med tredjelande bør sigte på at skabe et internationalt miljø, der kan fremme gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, og opfordrer til gennemførelse af FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling; minder om den afgørende betydning af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF for at opnå respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at sikre, at de nødvendige retningslinjer, konsekvensanalyser og overvågnings- og rapporteringsmekanismer gør udviklingsvenlig politikkohærens til en realitet i Unionens og dens medlemsstaters politikker; mener, at gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens som nedfældet i artikel 208 i TEUF samt klart definerede resultatrammer i alle Unionens instrumenter og mekanismer på menneskerettighedsområdet er afgørende for at opfylde 2030-dagsordenen, sikre inklusion af marginaliserede og sårbare grupper og integrere en menneskerettighedsbaseret

80 C 238/74 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 tilgang; insisterer på, at kohærensen og koordineringen mellem alle Unionens eksterne politikker og instrumenter skal styrkes, samtidig med at den rettighedsbaserede tilgang gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af deres beføjelser og i overensstemmelse med de udviklingsmæssige forpligtelser, de har indgået, og med Unionens politikker på dette område; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang på delegationerne og sende Parlamentet et sammendrag af denne evaluering; 74. minder om, at der er indført en rettighedsbaseret tilgang i Unionens udviklingspolitik med sigte på at integrere menneskerettighedsprincipperne i Unionens operationelle udviklingsaktiviteter, som omfatter ordninger både i hovedkvarteret og i marken med henblik på at synkronisere menneskerettigheder og udviklingssamarbejdsaktiviteter; opfordrer til, at værktøjskassen for den rettighedsbaserede tilgang i højere grad udbredes blandt vores partnere, herunder lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor, og til, at implementeringen heraf nøje overvåges af Kommissionen; 75. er af den opfattelse, at menneskerettigheder for alle skal være et tværgående element i opfyldelsen af alle dagsordenens mål og delmål; opfordrer til, at der etableres en inkluderende, menneskerettighedsfølsom og rettighedsbaseret ramme af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling på nationalt og internationalt plan med henblik på at sikre stor gennemsigtighed og ansvarliggørelse i denne henseende, således at de ressourcer, der afsættes til udvikling, virkelig når de mennesker, der har behov for dem; 76. gentager det presserende behov for at tage hånd om de globale udfordringer i form af fattigdom samt fejlernæringsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer til en ambitiøs, langsigtet politisk strategi og handlingsplan for global sundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. skal omfatte investeringer i forskning og udvikling, med henblik på at beskytte retten til en levestandard, der kan sikre sundhed og velfærd for alle, uden forskelsbehandling på grund af race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation, kønsidentitet eller seksuel orientering; 77. er bekymret over ethvert forsøg på at anvende midler, som er øremærket til foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsfremme og som i praksis omsætter de politikker, der har som endemål at værne om menneskerettighederne til formål, der ikke er udviklingsrelaterede; understreger, at udviklingsbistand bør sigte mod at udrydde fattigdom og ikke blot blive et instrument til kontrol med migration, og minder om betydningen af det bæredygtige udviklingsmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner i bestræbelserne på at opnå forbedringer af menneskerettighedssituationen og en egentlig demokratisk regeringsførelse; mener, at der for at sikre gennemsigtighed i Unionens bistand og ansvarlighed i modtagerlandene bør indføres en bestemmelse om bekæmpelse af korruption i alle udviklingsprogrammer, og at konsolidering af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, institutionelle kapaciteter med anvendelse af budgetstøtte, demokratisk deltagelse og repræsentativ beslutningstagning, stabilitet, social retfærdighed samt inklusiv og bæredygtig vækst, som muliggør en rimelig omfordeling af den velstand, der skabes, bør være centrale mål for alle Unionens eksterne politikker; advarer mod populisme, ekstremisme og forfatningsmisbrug, som legitimerer krænkelser af menneskerettighederne; 78. bemærker det vedvarende finansieringsgab, der skyldes voksende humanitære behov, med hensyn til humanitær bistand og manglerne i Verdensfødevareprogrammet, der har ført til nedskæringer i fødevarehjælpen; opfordrer FN's medlemsstater, Den Europæiske Union og dens medlemsstater til som minimum at opfylde deres finansielle forpligtelser; bemærker i denne forbindelse, at de fleste EU-medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til udviklingsbistand, men glæder sig over Unionens forpligtelser med hensyn til humanitær bistand og civilbeskyttelse, hvor EU og medlemsstaterne er den største donor; 79. glæder sig over den nye plan for europæiske eksterne investeringer og Nødtrustfonden for Afrika, der tager sigte på at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og irregulær migration ved at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser og på at fremme respekt for menneskerettighederne og private investeringer i Afrika og Unionens nabolande; anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling midlertidigt anvendes i Unionens nabolande for at bidrage til deres stabilitet;

81 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/75 Onsdag den 14. december glæder sig over, at der er medtaget et kapitel om udvikling i Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015, og opfordrer til, at dette bliver standardpraksis i de fremtidige beretninger; Handel, erhvervsliv og menneskerettigheder 81. opfordrer til en hurtig, effektiv og omfattende gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende alle FN's medlemsstater, herunder Unionens medlemsstater, til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; mener, at handel og menneskerettigheder kan kombineres, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i fremme af menneskerettigheder og demokrati; 82. bekræfter på ny, at det er tvingende nødvendigt at sætte vedholdende, effektivt og konsekvent ind på alle niveauer, herunder på nationalt, europæisk og internationalt plan, for effektivt at imødegå menneskerettighedskrænkelser og korruption begået af internationale selskaber, når de finder sted, og sikre, at de kan holdes ansvarlige, herunder ved at tackle de juridiske problemer, der opstår som følge af selskabernes ekstraterritoriale dimension og deres adfærd; 83. opfordrer FN og EU og dens medlemsstater til over for multinationale og europæiske virksomheder at rejse spørgsmålet om»land grabbing«og behandlingen af forkæmpere for ejendomsret til jord, der ofte bliver ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord; 84. glæder sig inderligt over det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FNtraktat om erhvervslivet og menneskerettighederne; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger; 85. minder om, at stater og virksomheder har forskellige, men komplementære roller, når det drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne; gentager på det kraftigste, at når der sker menneskerettighedskrænkelser, skal staterne sikre ofrene adgang til effektive retsmidler; minder i denne forbindelse om, at respekten for menneskerettighederne i tredjelande, herunder garanteret adgang til effektive retsmidler for personer under deres jurisdiktion, udgør et væsentligt element i Unionens eksterne forbindelser med disse lande; påskønner, at Unionen har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder; påskønner Rådets konklusioner om erhvervslivet og menneskerettighederne, der blev vedtaget den 20. juni 2016, og den omstændighed, at de opfordrer til, at der i de nationale handlingsplaner om erhvervslivet og menneskerettighederne kommer til at indgå adgang til retsmidler; 86. gentager, at det er nødvendigt med opmærksomhed omkring det særlige træk ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvis er aktive på lokalt og regionalt plan inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at Unionens VSA-politikker, herunder de nationale VSA-handlingsplaner, tager behørigt højde for SMV'ernes særlige behov, efterlever princippet om»tænk småt først«og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; giver atter udtryk for sin modstand imod enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV'erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV'er at iværksætte fælles tiltag; 87. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i erhvervslivs- og menneskerettighedspolitikkerne på alle niveauer, navnlig med hensyn til Unionens handelspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de skridt, der tages for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsaktivitet; 88. gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler mellem EU og tredjelande, der allerede er eller vil blive indgået; mener desuden, at der, inden der indgås en rammeaftale, er behov for forudgående overvågningsmekanismer, som skal være en betingelse for og betragtes som en grundlæggende del af aftalen, samt for efterfølgende overvågningsmekanismer, der skal give mulighed for, at der kan træffes håndgribelige foranstaltninger som svar på overtrædelser af disse klausuler, f.eks. passende sanktioner som fastsat i aftalens menneskerettighedsklausuler, herunder (midlertidig) suspendering af aftalen;

82 C 238/76 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december opfordrer til, at der indføres mekanismer, der skal sikre, at stater og selskaber overholder menneskerettighederne, og til, at der for oprettelse klageordninger for personer, hvis rettigheder krænkes af handels- og investeringsaftaler; 90. bemærker Kommissionens lovforslag af 28. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 med henblik på indførelse af EU-kontrol med udførsel af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse (COM(2016)0616), som tilstræber af styrke denne kontrol, eftersom nogle produkter og teknologier kan blive misbrugt til at begå alvorlige menneskerettighedskrænkelser; 91. glæder sig over aftalen om ajourføre at Unionens eksportkontrol i forbindelse med varer, som kan anvendes til henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og slår til lyd for en effektiv og fuldstændig gennemførelse af denne centrale lovgivning; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at opfordre tredjelande til at overveje at vedtage lignende lovgivning og til at iværksætte et initiativ til fremme af en international ramme om tortur- og henrettelsesredskaber; bifalder initiativet til oprettelse af et system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder; påskønner Kommissionens forslag om at ajourføre Unionens lovgivning om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse; understreger, at menneskerettigheder som en betingelse for eksporttilladelser er en prioritet for Parlamentet, og opfordrer medlemsstaterne til omsider at blive enige om at bevæge sig hen imod en mere moderne, fleksibel og menneskerettighedsbaseret eksportpolitik; opfordrer medlemsstaterne til at udøve en strengere og mere menneskerettighedsbaseret våbeneksportkontrol, navnlig over for lande, som beviseligt bedriver intern undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser; 92. påskønner vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi»handel for alle«, hvori den tilstræber at integrere menneskerettigheder i handelspolitik og udnytte Unionens position som handelsblok til at fremme menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; bemærker Kommissionens planer om at styrke europæisk økonomisk diplomati og understreger, at handelspolitikken også bør bidrage til bæredygtig vækst i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at inddrage alle aktører i debatten om den reguleringsmæssige ramme og erhvervslivets forpligtelser i lande, hvor der er udsigt til stigninger i de private og offentlige investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med Unionens politikker, og opfordrer til en bedre opfølgende kontrol til vurdering af den økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning af EIB-støttede projekter; 93. hilser den nye forordning om den generelle præferenceordning (GSP+), som trådte i kraft den 1. januar 2014, velkommen som et centralt instrument i Unionens handelspolitik til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; påskønner navnlig, at en fortløbende gennemførelse af internationale menneskerettighedskonventioner er en iboende og juridisk forudsætning for GSP+-handelsfordele; glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens første toårige statusrapport om gennemførelsen af GSP+ og dialogen med Parlamentet om denne rapport inden offentliggørelsen; bemærker, at der i flere lande med GSP+-status er rapporteret om gentagne overtrædelser af centrale arbejdsstandarder, og opfordrer indtrængende til implementering af en virkelig håndhævelse GSP+; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at optage Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol på listen over konventioner, der kræves til opnåelse af GSP+-status, og opfordrer GSP +-ansøgere, som ikke er parter i statutten, til at ratificere den; 94. hilser det velkomment, at 14 lande er blevet indrømmet særligt fordelagtige handelspræferencer under den nye GSP +, der trådte i kraft den 1. januar 2014, og påskønner den kraftigt efterspurgte efterlevelse af 27 internationale konventioner (herunder konventioner om grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder); 95. gentager sin kraftige opfordring til at foretage omfattende, forudgående konsekvensanalyser af menneskerettighederne, der i væsentlig grad skal tage hensyn til civilsamfundets synspunkter, i alle handels- og investeringsaftaler; 96. glæder sig over vedtagelsen af nye retningslinjer for analysen af indvirkningen på menneskerettigheder i konsekvensanalyser af handelsrelaterede politiske initiativer ( 1 ), men er dybt bekymret over kvaliteten af menneskerettighedsbetragtningerne i bæredygtighedsvurderingen af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Unionen og Myanmar/ Burma og over, at Kommissionen ikke har gennemført en menneskerettighedskonsekvensanalyse i forbindelse med ( 1 )

83 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/77 Onsdag den 14. december 2016 frihandelsaftalen mellem Unionen og Vietnam; gentager sin støtte til en af en grundig vurdering som led i den efterfølgende evaluering af disse aftaler; Sport og menneskerettigheder 97. er bekymret over tildelingen af værtsskabet for meget store sportsarrangementer til lande med meget ringe menneskerettighedsforhold såsom VM i fodbold i Rusland i 2018 og i Qatar i 2022 og De Olympiske Lege i Beijing i 2022 og over de menneskerettighedskrænkelser, der foranlediges af meget store sportsarrangementer, herunder tvangsforflyttelser uden høringer eller erstatning til de berørte befolkningsgrupper, udnyttelse af sårbare grupper som børn og migrantarbejdere, der tangerer slaveri, samt over, at civilsamfundsorganisationer, der afslører sådanne menneskerettighedskrænkelser, bringes til tavshed; opfordrer Den Internationale Olympiske Komité og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) til at bringe deres praksis i overensstemmelse med sportens idealer og til det formål at indføre beskyttelsesmekanismer for at forebygge, overvåge og sikre adgang til retsmidler ved alle menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med meget store sportsbegivenheder; opfordrer til udvikling af en EU-politikramme for sport og menneskerettigheder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer om vilkårene for deres deltagelse i begivenheder af denne art; Personer med handicap 98. glæder sig over de nye mål 12 og 16, navnlig delmål 16f, i Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati og opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) rejses systematisk i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; bemærker, at der skal tages hensyn til handicappedes særlige behov i forbindelse med bestræbelserne til bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer indtrængende til, at der foretages en grundig undersøgelse af effektiviteten af handicaprelaterede projekter og af, om handicaporganisationer inddrages behørigt i planlægningen og gennemførelsen af disse projekter; 99. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at handicappede har en reel bevægelsesfrihed i det offentlige rum og dermed lige muligheder for at deltage i det offentlige liv; 100. opfordrer indtrængende til at integrere handicappedes menneskerettigheder i alle EU's eksterne politikker og aktioner, navnlig i EU s migrations- og flygtningepolitikker, og således give et passende svar på deres særlige behov, eftersom de er udsat for mange former for forskelsbehandling; minder om, at kvinder og børn med handicap oplever mange former for forskelsbehandling og ofte er i større risiko for at blive udsat for vold, misbrug, vanrøgt og udnyttelse; støtter kraftigt henstillingen vedrørende integrering af kønsperspektivet i alle EU's handicapstrategier, herunder i EU s eksterne politikker og optræden udadtil; 101. tilskynder NF/HR til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne; bemærker, at Unionen bør føre an med et godt eksempel gennem en reel intern gennemførelse af CRPD; opfordrer Unionen til at påtage sig en førende rolle i implementeringen af en inklusiv 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som skal sikre, at ingen lades i stikken, således som CPRD-komitéen henstiller i de afsluttende bemærkninger til sin gennemgang af gennemførelsen af konventionen i Unionen; Kvinders og børns rettigheder 102. glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen om ligestilling ( ), som indeholder en omfattende liste over tiltag til forbedring kvinders situation med hensyn til ligestilling og styrkelse af indflydelse og status; understreger, at den skal gennemføres sammen med handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati for at sikre anerkendelse af kvinders rettigheder som sådanne; glæder sig over vedtagelsen af den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene ( ), som fremmer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder verden over; gentager, at der ikke kan gås på kompromis med kvinders rettigheder for at tage hensyn til bestemte religiøse eller trosmæssige forskrifter; anmoder om, at Unionen fremskynder sin støtte til gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling og de respektive resultatgennemgange samt målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver resultaterne i Beijing- og Cairohandlingsplanerne vedrørende adgang

84 C 238/78 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder, og af at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand leveres til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort som foreskrevet af den humanitære folkeret; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og til at begrænse børne- og mødredødelighed; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande; understreger, at overholdelse af kvinders samtlige rettigheder, beskyttelse af respekten for den menneskelige værdighed og afskaffelse af vold mod og forskelsbehandling af dem er afgørende for virkeliggørelsen af deres menneskerettigheder; understreger, at hvert enkelt individ har ret til frit at bestemme over forhold vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed; anerkender i denne forbindelse kvinders umistelige ret til selvbestemmelser, herunder om adgang til familieplanlægning; 103. gentager sin fordømmelse af alle former for overgreb og vold mod kvinder og børn og af kønsbaseret vold, herunder den skadelige praksis med tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, udnyttelse og slaveri, vold i hjemmet samt udnyttelse af seksuel vold som krigsvåben; mener, at vold mod kvinder også udtrykkes psykologisk, og understreger behovet for at integrere kønsbetragtninger, som bl.a. fremmer kvinders aktive deltagelse i humanitær bistand og inkorporerer beskyttelsesstrategier mod seksuel og kønsbaseret vold, samt grundlæggende sundhedsforanstaltninger, hvori indgår seksuelle og reproduktive sundhedstjenester; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke kun skal bekæmpe al vold mod kvinder, men også i særlig grad fremme adgang til uddannelse og bekæmpe kønsstereotyper over for piger og drenge fra en tidlige alder; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold; glæder sig over det forslag, Kommissionen fremsatte den 4. marts 2016, om at EU skulle tiltræde Istanbulkonventionen, det første retligt bindende instrument, der søger at forhindre og bekæmpe vold mod kvinder; mener, at dette vil skabe større effektivitet og sammenhæng i EU's interne og eksterne politikker og styrke EU's ansvar og rolle i bekæmpelsen af vold mod kvinder og kønsbaseret vold på internationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at sætte Unionen i stand til at undertegne og indgå konventionen og samtidig tilskynde de 14 stater, der endnu ikke har undertegnet og ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette og sikre, at konventionen gennemføres korrekt; påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedspersonale, politifolk, anklagere, dommere, diplomater og fredsbevarende styrker, både inden for Unionen og i tredjelande, uddannes tilstrækkeligt i at hjælpe og støtte voldsofre, især kvinder og børn, i konfliktsituationer og operationer på stedet; 104. er dybt bekymret over krænkelser af menneskerettighederne, der rammer kvinder og børn i flygtningelejre, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og børn; opfordrer indtrængende EU- Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande; understreger nødvendigheden af, at kvinder og børn, der er blevet udsat for overgreb i konflikter, får adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med folkeretten, samt nødvendigheden af kontinuitet i skolegang, sundhedspleje og fødevareforsyning for børn i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøforhold; 105. konstaterer, at foranstaltninger til tackling af kønsbaseret vold også skal håndtere vold via internettet, herunder chikane, mobning og intimidering, og arbejde hen imod skabelse af et internetmiljø, som er sikkert for kvinder og piger; 106. bifalder vedtagelsen og støtter gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242, som gør kvinder til en central komponent i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer og opfordrer til nye bestræbelser på at integrere dagsordenen for kvinder og fred og sikkerhed i alle de forskellige dimensioner af fredsbevarelse; understreger betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocessen; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse på alle politiske niveauer; 107. beklager dybt, at romaer og navnlig romakvinder fortsat udsættes for udbredt forskelsbehandling og romahad, hvilket forstærker den onde cirkel af fattigdom, udelukkelse, segregation og marginalisering; opfordrer Unionen og den medlemsstater til fuldt ud at respektere romaernes menneskerettigheder ved at sikre retten til uddannelse, sundhedstjenester, beskæftigelse og social beskyttelse;

85 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/79 Onsdag den 14. december beklager på det kraftigste den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder på det politiske område samt kvinders underrepræsentation i politisk, social og økonomisk beslutningstagning, idet dette underminerer menneskerettigheder og demokrati; mener, at regeringer bør sigte mod kønsligestilling i demokratiopbygnings- og -bevaringsprocesser og bekæmpe alle former for kønsdiskrimination i samfundet; understreger, at rapporter fra valgobservationsmissionerne indeholder præcise retningslinjer for EU's politiske dialog med tredjelande med henblik på at forbedre kvinders deltagelse i valgprocessen og landets demokratiske liv; 109. beklager, at nogle lande stadig begrænser kvinders deltagelse i valg; 110. beklager, at kvinder i hele verden fortsat står over for enorme udfordringer med hensyn til at finde og beholde et anstændigt arbejde, hvilket fremgår af Den Internationale Arbejdsorganisations rapport»women at work 2016«; 111. beklager, at glasloftet for kvinder i erhvervslivet, den kønsbestemte lønforskel og samfundets modarbejdelse af kvindelige iværksættere, fortsat er globale fænomener; opfordrer til initiativer til yderlige at fremme kvinders indflydelse, især på områderne selvstændig virksomhed og SMV'er; 112. minder om, at adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og mikrokredit er afgørende redskaber for styrkelse af kvinders position og forebyggelse af krænkelser af deres menneskerettigheder; 113. opfordrer kvinder til at deltage aktivt i fagforeninger og andre organisationer, da dette vil bidrage væsentligt til at introducere kønsaspektet i arbejdsforhold; 114. opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på økonomisk og politisk frigørelse af kvinder i udviklingslandene ved at fremme deres medvirken i virksomheder og i gennemførelsen af lokale og regionale udviklingsprojekter; 115. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering i al relevant EU-finansiering; 116. opfordrer til investeringer rettet mod kvinder og unge, da dette er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og fattigdom blandt kvinder i særdeleshed; 117. er dybt bekymret over, at antimikrobiel resistens (AMR) forventes af blive den mest almindelige dødsårsag i verden, hvilket især vil gøre de sårbare og svage i udviklingslande til ofre; opfordrer Kommissionen til snarest at udvikle en virkeligt effektiv folkesundhedsstrategi; Børns rettigheder 118. bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil og anmoder om, at Unionen systematisk rådfører sig med lokale og internationale børnerettighedsorganisationer og i sine politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande rejser spørgsmålet om deltagerstaternes forpligtelser til at gennemføre konventionen; glæder sig over Sydsudans og Somalias ratificering af konventionen; gentager sin opfordring til Kommissionen og NF/HR om at undersøge, hvordan og med hvilke midler Unionen kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder; 119. anmoder om, at Unionen fortsætter med at udbrede kendskabet til EU-UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder»integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde«gennem sine eksterne delegationer og med at uddanne personalet i EU-delegationerne tilstrækkeligt på dette område; fremhæver det alvorlige problem med ikkeregistrerede børn, der er født uden fra forældrenes hjemland, hvilket er et emne, der er særligt alvorligt i forbindelse med flygtninge, og opfordrer Unionen til at rejse spørgsmålet i sine politiske dialoger med tredjelande, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at udvikle politikker om og i internationale fora fremme beskyttelse af børn af fængslede forældre for at bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem; understreger, at millioner af børn fortsat lider af fejlernæring, og at mange vil blive ramt af uhelbredelige langsigtede følgelidelser og endda tidlig død; opfordrer

86 C 238/80 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 Kommissionen og det internationale samfund til at introducere innovative måder at afhjælpe fejlernæring på, især blandt børn, gennem den størst mulige udnyttelse af hele fødekæden og med inddragelse af offentligt-privat-borgerbaserede partnerskaber samt alle andre tilgængelige ressourcer, navnlig sociale medier; 120. mener, at der er behov for international bistand i bestræbelserne på at finde og befri kvinder og børn, der stadig holdes i fangenskab af Daesh og andre terrorgrupper og paramilitære organisationer, og for at støtte særlige programmer til behandling af tidligere tilfangetagne i Unionen og resten af verden; udtrykker bekymring over rekrutteringen af børn og deres deltagelse i terroraktiviteter og militære aktiviteter; understreger behovet for en politik, der kan forestå eftersøgning, befrielse, rehabilitering og reintegrering af disse børn; insisterer på nødvendigheden af at fremme politikker til fremme af afvæbning, rehabilitering og reintegration af børnesoldater; gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne og interne politikker og fremme børns rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, herunder i konfliktområder og flygtningelejre; Ældres rettigheder 121. glæder sig over mål 16 g i handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati , som stiler mod at øge bevidstheden om ældres menneskerettigheder og særlige behov; er bekymret over de negative virkninger af aldersdiskrimination; understreger de særlige udfordringer, ældre møder i forbindelse med udnyttelse af deres menneskerettigheder, f.eks. med hensyn til adgang til social beskyttelse og sundhedspleje; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den aktuelle gennemgang af den internationale Madrid-handlingsplan for ældre til at kortlægge gennemførelsen af eksisterende instrumenter og afdække mulige mangler; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at deltage aktivt i FN s åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring og intensivere deres bestræbelser på at beskytte og fremme ældres rettigheder og til bl.a. at overveje at udarbejde et nyt retsinstrument; Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) 122. er dybt bekymret over den stigende vold mod og forskelsbehandling af LGBTI-personer; fordømmer kraftigt den seneste stigning i diskriminerende love og voldshandlinger mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og kønskarakter og den omstændighed, at 73 lande stadig kriminaliserer homoseksualitet (bl.a. gennem anklager om»skørlevned«mod LGBTI-personer), hvoraf 13 ( 1 ) lande tillader dødsstraf, mens 20 lande stadig kriminaliserer transkønnet identitet; udtrykker alvorlig bekymring over såkaldte»propagandalove«, som tilstræber af begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden for LGBTI-personer og dem, der støtter deres rettigheder; opfordrer alle stater med sådanne love til at trække disse bestemmelser tilbage; fordømmer kraftigt de stigende restriktioner og vanskelige vilkår, der pålægges forsamlings- og foreningsfriheden for LGBTI-grupper og -rettighedsforkæmpere samt arrangementer og protester såsom Pride-parader, hvor protesterende i nogle tilfælde er blevet udsat for voldelige reaktioner fra myndighederne side; gentager disse grundlæggende frihedsrettigheders afgørende rolle i demokratiske samfunds funktionsmåde og staternes ansvar for at sikre, at disse rettigheder opretholdes, og at de, der udøver dem, beskyttes; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at prioritere og styrke sin indsats i lande, der er særligt præget af vold mod, drab og overgreb på og forskelsbehandling af LGBTIpersoner ved at fordømme sådanne praksisser i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og EUretningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt ved fortsat at samarbejde med FN's højkommissær for menneskerettigheder på dette område; understreger betydningen af at støtte forkæmpere for LGBTI s menneskerettigheder gennem mere støtte og flere ressourcer til planlægning og gennem oplysningskampagner, bl.a. finansieret gennem EIDHR, rettet til befolkningen generelt om forskelsbehandling og vold mod LGBTI-personer og ved at sikre tilrådighedsstillelse af nødhjælp til dem, der har behov for denne støtte; opfordrer Unionens delegationer og de relevante institutioner til aktivt af fremme disse rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; ( 1 ) Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Nigeria, Somalia, Mauretanien, Sudan, Sierra Leone, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Qatar, Iran og Maldiverne.

87 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/81 Onsdag den 14. december glæder sig over Udenrigsrådets retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTIpersoner, der vedtoges den 24. juni 2013; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at presse på for en mere strategisk og systematisk gennemførelse af disse retningslinjer, herunder gennem bevidstgørelse og uddannelse af EUpersonale i tredjelande, for effektivt at rejse spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande og i multilaterale fora; understreger betydningen af at gøre EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder vidt tilgængelige for LGBTI-personer; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at øge sammenhængen mellem interne og eksterne EU-politikker om LGBTI-rettigheder; 124. tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bidrage yderligere til overvejelser om anerkendelse af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn som et spørgsmål om politiske, sociale og borgerlige rettigheder og menneskerettigheder; glæder sig over, at et stigende antal lande respekterer retten til at stifte familie gennem ægteskab, civilt partnerskab og adoption uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde forslag om gensidig anerkendelse af disse enheder og familier af samme køn i Unionen for at sikre lige behandling i forhold til arbejde, fri bevægelighed, beskatning og social sikkerhed og beskyttelse af familier og børn; Oprindelige folks rettigheder og rettigheder for mindretal 125. er dybt bekymret over, at oprindelige folk stadig er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling og navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen adgang til politisk repræsentation og beslutningstagning, hvilket er i modstrid med deres ret til frie, forudgående og informerede valg således som det er garanteret i FN s erklæring om oprindelige folks rettigheder og anerkendt i den europæiske konsensus om udvikling fra 2005; er navnlig bekymret over den rapporterede omfattende og stigende forekomst af menneskerettighedskrænkelser over for oprindelige folk, f.eks. i form af forfølgelser, vilkårlige arrestationer og drab på menneskerettighedsforkæmpere og tvangsforflyttelser, land grabbing og krænkelser begået af virksomheder; 126. bemærker med dyb bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ressourceudvinding; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte strenge retlige rammer og initiativer, der sigter mod gennemsigtighed og god regeringsførelse i minesektoren og andre ressourcesektorer og dermed respekt for lokal befolkningens frie, forudgående og oplyste accept og for FN s erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer Unionens delegationer til at styrke dialogen med oprindelige folk på stedet for at opspore og forebygge menneskerettighedskrænkelser; 127. understreger, at mindretal har særlige behov, og at fuld og effektiv ligestilling mellem personer, der tilhører et mindretal, og dem, der tilhører majoriteten, derfor bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv; opfordrer indtrængende Kommissionen til gennem hele udvidelsesprocessen nøje at følge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal; Rettigheder for personer, der er berørt af kastediskrimination 128. fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling og af adgang til retsvæsenet og til arbejde, og den fortsatte isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; er dybt bekymret over det alarmerende omfang af kastebaserede voldelige angreb på dalitter og over institutionaliseret diskrimination med straffrihed; gentager sin opfordring til udviklingen af en EU-politik om kastediskrimination og opfordrer Unionen til at udnytte enhver lejlighed til at udtrykke sin alvorlige bekymring over kastediskrimination; Den Internationale Straffedomstol (ICC)/retsopgør 129. minder om ICC s universalitet og gentager sin fulde støtte til dens arbejde; understreger den vigtige rolle, den spiller med hensyn til at sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet eller uafhængighed;

88 C 238/82 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december minder om sin beslutning af 4. februar 2016, hvori det opfordrede medlemmerne af FN s Sikkerhedsråd til at støtte en henvisning fra Sikkerhedsrådet til Den Internationale Straffedomstol med henblik på at efterforske krænkelser begået i Irak og Syrien af det såkaldte ISIS/Daesh mod kristne (kaldæiske/syriske/assyriske), yazidier og andre religiøse og etniske mindretal; 131. glæder sig over, at Ukraine har afgivet en erklæring om, at landet accepterer ICC s jurisdiktion for forbrydelser begået i landet siden den 20. februar 2014, da denne erklæring baner vej for, at ICC s anklager kan overveje, om domstolen bør efterforske overgreb begået under den væbnede konflikt, selv om Ukraine endnu ikke er ICC-medlemsland; 132. påskønner Rådets konklusioner om EU s støtte til retsopgør og EU-politikrammen for støtte til retsopgør, idet Unionen er den første regionale organisation, der har anlagt en sådan politik; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelse af dens afgørelser og bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten, og udtrykker alvorlig bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende Unionen og dens medlemsstater til at samarbejde med ICC og til fortsat at yde kraftig diplomatisk og politisk støtte til bestræbelserne på at styrke og udvide forbindelserne mellem ICC og FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd, og til at tage skridt til at forebygge og reagere beslutsomt over for tilfælde af manglende samarbejde med ICC; gentager sin opfordring til Unionen om at vedtage en fælles holdning om agressionsforbrydelser og Kampalaændringerne og opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres nationale lovgivninger i overensstemmelse med definitionerne i Kampala-ændringerne og til at styrke samarbejde med domstolen; beklager den mistillid, som flere lande har udvist over for ICC ved at udtræde af eller true med at udtræde af ICC s jurisdiktion; 133. gentager sin opfordring til udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for det internationale retssystem og den humanitære folkeret for at give disse emner den opmærksomhed og synlighed, de fortjener, og for effektivt at fremme EU's dagsorden og integrere EU s tilsagn om at ville kæmpe imod straffefrihed og for ICC i EU's udenrigspolitik generelt; 134. opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at yde ICC tilstrækkelig finansiering og til at øge deres støtte til det internationale strafferetlige system, herunder retsopgør; Humanitær folkeret 135. fordømmer manglen på respekt for den humanitære folkeret og udtrykker alvorlig bekymring over den alarmerende stigning i kollaterale skader i væbnede konflikter rundt om i verden samt i dødbringende angreb på hospitaler, skoler, humanitære konvojer og andre civile mål; er alvorligt bekymret over den stigende indflydelse, som ikkestatslige aktørers aktioner har i konflikter rundt om i verden, og opfordrer Unionen til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at styrke statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret; påskønner Unionens og medlemsstaternes løfte til Den Internationale Røde Kors Komité om kraftigt at ville støtte etableringen af en effektiv mekanisme til at styrke overensstemmelsen med den humanitære folkeret og anmoder NF/HR om at aflægge beretning for Parlamentet om de målsætninger og den strategi, der opstilles for at indfri dette løfte; opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference for at udarbejde en ny international mekanisme for sporing og indsamling af data og rapportering af krænkelser af den humanitære folkeret, herunder angreb på hospitaler, sundhedsarbejder og ambulancer; mener, at denne mekanisme vil kunne bygge på den eksisterende mekanisme for børn i væbnede konflikter; anmoder NF/HR om på årsbasis af forelægge en offentlig liste over de formodede gerningsmænd til angreb på skoler og hospitaler med det formål at definere en passende EU-aktion for at få standset sådanne angreb; 136. beklager, at syv medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen om klyngeammunition; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at støtte et globalt forbud mod anvendelse af hvid fosforammunition, navnlig gennem indgåelsen en ny protokol til konventionen om visse konventionelle våben, som forbyder anvendelsen af sådanne våben; 137. opfordrer medlemsstaterne til at ratificere de vigtigste humanitære folkeretlige instrumenter og andre relevante retlige instrumenter, der har indflydelse på den humanitære folkeret; anerkender betydningen af EU-retningslinjer om fremme af overensstemmelse med den humanitære folkeret og gentager sin opfordring til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at revidere gennemførelsen heraf i lyset af de tragiske begivenheder i Mellemøsten, navnlig i forbindelse med den udbredte og systematiske ustraffethed for omfattende krænkelser af humanitær folkeret og menneskerettighedslovgivning; opfordrer Unionen til at støtte initiativer rettet mod at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og god praksis ved anvendelsen heraf og opfordrer Unionen til at gøre brug af alle bilaterale redskaber, den har til sin rådighed, for at fremme efterlevelse af den humanitære folkeret blandt sine parter, herunder gennem politisk dialog; gentager sin opfordring til

89 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/83 Onsdag den 14. december 2016 medlemsstaterne om at slutte op om internationale bestræbelser på at forebygge angreb mod skoler og militær brug af dem fra væbnede aktørers side og om at undertegne erklæringen om trygge skoler, som har til formål at hjælpe med at bringe de udbredte militære angreb på skoler under væbnede konflikter til ophør; 138. opfordrer det internationale samfund til at indkalde til en international konference med henblik på at gøre de internationale humanitære regler mere effektive; 139. gentager sin opfordring til NF/HR om at iværksætte et initiativ, der skal tage sigte mod at indføre en EUvåbenembargo mod lande, der er anklaget for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig med hensyn til målrettede angreb på civile infrastrukturer; understreger, at den fortsatte udstedelse af våbeneksporttilladelser til sådanne lande udgør en overtrædelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at modtage Guantanamo-fanger i Unionen; understreger nødvendigheden af at lukke fængslet i Guantanamobugten så hurtigt som muligt; Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed 140. fordømmer i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF alle former for vold og forfølgelse, intolerance og forskelsbehandling på grund af ideologi, religion eller tro; giver udtryk for sin dybe bekymring over de vedvarende rapporter om vold mod, forfølgelse af, intolerance over for og forskelsbehandling af religiøse mindretal og trosmindretal rundt om i verden; understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som retten til at praktisere eller ikke at praktisere enhver religion eller tro og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg, jf. artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at tage fat på politiske debatter for at få ophævet blasfemilove; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at sikre, at mindretal respekteres og beskyttes overalt i verden, herunder i Mellemøsten, hvor yazidier, kristne og muslimske mindretal og ateister forfølges af Daesh og andre terrorgrupper; beklager misbrugen af religion eller tro til terrorformål; 141. støtter Unionens indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale organer, og opfordrer Unionen til at vedblive med at sende sin årlige beslutning om religions- eller trosfrihed til FN og til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed; tilskynder NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere; 142. støtter fuldt ud Unionens praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og i FN's Generalforsamling om religions- og trosfrihed, opfordrer Unionen til at støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed og opfordrer lande, som i øjeblikket ikke imødekommer anmodninger om besøg af FN s særlige rapportør om religions- og trosfrihed, til at gøre dette; 143. opfordrer Unionen til at styrke sine eksisterende instrumenter og til at vedtage eventuelle nye inden for sine beføjelser for at sikre, at beskyttelsen af religiøse mindretal håndhæves i hele verden; 144. opfordrer til konkrete tiltag for at sikre en effektiv gennemførelse af Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, herunder: systematisk og konsekvent uddannelse af Unionens personale i hovedkvarterer og i delegationerne, rapportering om situationen i lande og lokalt, tæt samarbejde med lokale aktører, navnlig ledere af religiøse grupper og trossamfund; 145. er dybt bekymret over, at religions- eller trossamfunds position er truet i nogle dele af verden, hvor hele religiøse samfund er ved at forsvinde eller flygter;

90 C 238/84 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december understreger, at kristne i øjeblikket er den mest forfulgte og truede religiøse gruppe i lande rundt om i verden, herunder i Europa, hvor kristne flygtninge rutinemæssigt er udsat for religiøst begrundet forfølgelse, og at nogle af de ældste kristne samfund er i fare for at forsvinde, især i Nordafrika og Mellemøsten; 147. opfordrer det internationale samfund og Unionen til at yde beskyttelse af mindretal og indføre sikre zoner; opfordrer til anerkendelse af samt selvstyre for og beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, der bor i områder, hvor de historisk set har været stærkt repræsenteret og har levet fredeligt side om side f.eks. Sinjar-bjergene (yazidier) og Ninivesletten (kaldæere, syrere og assyrere); opfordrer til særlig støtte med henblik på at bevare massegrave i områder, der er eller for nyligt har været ramt af konflikter, med henblik på opgravning og retsmedicinsk analyse af ligene for at give mulighed for en anstændig begravelse af ofrene eller overdrage dem til familierne; opfordrer til, at der oprettes en fond, som kan bistå med at finansiere initiativer til bevarelse af bevismateriale for at muliggøre efterforskning og retsforfølgelse af formodede forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til som en hasteforanstaltning at nedsætte en ekspertgruppe, der skal have til opgave af indsamle alt bevismateriale fra enhver igangværende international forbrydelse, herunder folkedrab, mod religiøse og etniske mindretal, uanset hvor de måtte finde sted, herunder bevarelse af massegrave i områder, hvor der pågår eller for nyligt har været konflikter, med det formål at forberede international retsforfølgning af de ansvarlige; Ytringsfrihed online og offline samt gennem audiovisuelle og andre mediekilder 148. understreger, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og derfor må forsvares overalt, uanset hvordan de kommer til udtryk; 149. understreger ytringsfrihed, frie medier og pluralisme som grundlæggende forudsætninger for demokrati og behovet for at myndiggøre borgere såvel som civilsamfundet for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor; 150. udtrykker bekymring over det stigende antal arrestationer og intimidering af journalister i mange lande og understreger, at denne praksis er en alvorlig hindring for pressefriheden; opfordrer Unionen og det internationale samfund til at beskytte uafhængige journalister og bloggere, mindske den digitale kløft og fremme ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed); 151. udtrykker alvorlig bekymring over udbredelsen og spredningen af overvågnings-, censur- og filtreringsteknikker, der udgør en stigende trussel for menneskerettigheds- og demokratiaktivister i autokratiske lande; 152. fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; fordømmer brugen af onlineovervågning og hacking til indsamling af information, som kan bruges i retssager eller smædekampagner; 153. fordømmer kraftigt myndigheders kontrol med internettet, medier og den akademiske verden og den øgede intimidering, chikane og vilkårlige arrestationer af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister; 154. fordømmer begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder autoritære regimers lukning af websteder og blokering af personlige konti for at begrænse ytringsfriheden og som middel til at bringe oppositionen til tavshed og undertrykke civilsamfundet; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til offentligt at fordømme regimer, som begrænser den digitale kommunikation blandt deres kritikere og opposition; 155. fremhæver betydningen af at fremme uhindret adgang til internettet i forbindelse med enhver form for kontakt med tredjelande, herunder i associeringsforhandlinger, handelsforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og diplomatiske kontakter, og af at gøre oplysning om menneskerettigheder og demokrati så tilgængelig som muligt for mennesker i hele verden;

91 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/85 Onsdag den 14. december er bekymret over den stigende forekomst af hadefulde udtalelser, især på sociale medieplatforme; opfordrer Kommissionen til at inddrage repræsentanter for civilsamfundsorganisationer for at sikre, at deres synspunkter tages med i betragtning ved forhandlinger om adfærdskodekser; fordømmer kraftigt udbredelsen af hadefulde budskaber, som tilskynder til vold og terror; 157. opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister, bloggere og whistleblowere og mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og sikring af ucensureret adgang til internettet (digital frihed); 158. opfordrer til aktiv udvikling og formidling af teknologier, der bidrager til at beskytte menneskerettighederne, og som fremmer folks digitale rettigheder og frihedsrettigheder såvel som deres sikkerhed og privatliv; 159. opfordrer Unionen til at indføre gratis og open source-software og til at tilskynde andre aktører til at gøre det samme, da denne type software åbner mulighed for bedre sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne; 160. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rejse spørgsmålet om ytringsfrihed online, digital frihed og betydningen af et frit og åbent internet i alle internationale fora, herunder FN s Internet Governance Forum, G8, G20, OSCE og Europarådet; Bekæmpelse af terrorisme 161. gentager sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at udrydde terrororganisationer, navnlig Daesh, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed, men minder samtidig om, at disse foranstaltninger altid bør overholde den internationale menneskerettighedslovgivning fuldt ud; støtter gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 2178 (2014) om imødegåelse af truslerne fra udenlandske terrorkrigere og af de vejledende principper fra Madrid, der skal dæmme op for strømmen af udenlandske terrorkrigere; 162. minder om, at Unionens handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati fremhæver behovet for at sikre, at respekt for menings- og ytringsfriheden integreres i udarbejdelsen af politikker og programmer vedrørende terrorismebekæmpelse, herunder anvendelsen af digitale overvågningsteknologier; understreger, at medlemsstaterne bør gøre fuld brug af de eksisterende instrumenter til at bekæmpe radikalisering af europæiske borgere og bør udvikle effektive programmer for at imødegå terroristisk og ekstremistisk propaganda og rekrutteringsmetoder, navnlig online, og for at forebygge radikalisering; understreger, at det som en hasteforanstaltning er nødvendigt med en samordnet EU-aktion, og at medlemsstaterne skal samarbejde om følsomme områder, navnlig informations- og efterretningsdeling; 163. opfordrer Unionen til at fortsætte med at samarbejde med FN om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder gennem anvendelse af eksisterende mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer, og til at styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan under overholdelse af internationale standarder for en behørig rettergang og retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på effektiv vis og som en hasteforanstaltning at rejse dette spørgsmål over for stater, som finansierer eller støtter terrorganisationer, eller som tillader deres borgere at gøre det; Dødsstraf 164. minder om Unionens nultolerance over for dødsstraf og gentager sin vedvarende modstand mod dødsstraf, tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; 165. glæder sig over afskaffelsen af dødsstraf i Fiji, Surinam, Mongoliet og staten Nebraska i USA; 166. er dybt foruroliget over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; beklager, at politiske ledere i andre lande også overvejer at genindføre dødsstraffen; udtrykker alvorlig bekymring over den rapporterede stigning i antallet af dødsdomme i verden i 2015, navnlig i Kina, Egypten, Iran, Nigeria, Pakistan og Saudi-Arabien; minder myndighederne i disse lande om, at de er kontraherende parter i konventionen om barnets rettigheder, der udtrykkeligt forbyder anvendelsen af dødsstraf for forbrydelser begået af personer under 18 år;

92 C 238/86 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december er navnlig bekymret over det stigende antal dødsstraffe, der afsiges i masseretssager uden sikkerhed for overholdelse af de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret; 168. tager skarpt afstand fra stigningen i afsigelsen af dødsdomme for narkotikarelaterede lovovertrædelser og opfordrer til, at man udelukker anvendelse af dødsstraf og summariske henrettelser for denne type lovovertrædelser; 169. opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraf, eller har et længerevarende moratorium for dødsstraf, til at holde fast ved deres forpligtelser og ikke genindføre dødsstraf; opfordrer Unionen til fortsat at anvende samarbejde og diplomati i alle mulige fora i hele verden til at bekæmpe dødsstraf samt forsøge at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer, der risikerer dødsstraf; understreger, at det er vigtigt, at Unionen bliver ved med at overvåge omstændighederne omkring henrettelser i de lande, der fortsat bruger dødsstraf, for at sikre, at listen over personer, der dødsdømme, offentliggøres, og at de henrettedes kroppe overdrages til familierne; 170. insisterer på, at det er vigtigt, at Unionen opretholder en højt profileret politik med sigte på afskaffelse af dødsstraf i hele verden, i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, der blev revideret i 2013, og at Unionen fortsætter med at bekæmpe dødsstraf; opfordrer Unionen til at arbejde videre hen imod en universel afskaffelse af dødsstraf, undersøge nye måder, hvorpå man kan føre kampagne med henblik herpå, samt støtte foranstaltninger i tilknytning til EIDHR med sigte på at forhindre dødsdomme og henrettelser; anmoder om, at EU-delegationerne fortsætter med at organisere oplysningskampagner med dette formål; Bekæmpelse af tortur og mishandling 171. udtrykker dyb bekymring over den fortsatte brug af tortur og mishandling af frihedsberøvede personer, bl.a. med henblik på fremtvingelse af tilståelser, der efterfølgende anvendes i straffesager, der åbenlyst ikke lever op til de internationale standarder for en retfærdig rettergang; 172. beklager dybt den udbredte anvendelse af tortur og mishandling af afvigende medlemmer af samfundet for at bringe dem til tavshed samt mod sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal og LGBTI-personer, kvinder, børn, asylansøgere og migranter; 173. fordømmer på det kraftigste den tortur og mishandling, som Daesh og andre terror- og paramilitære organisationer står bag; giver udtryk for sin solidaritet med alle de voldsramte ofres familier og samfund; fordømmer Daeshs og andre terror- eller paramilitære organisationers fremfærd med diskrimination af og angreb på mindretalsgrupper; opfordrer Unionen, dens medlemsstater og det internationale samfund til at intensivere deres bestræbelser på at forhindre yderligere lidelser på en effektiv måde; 174. mener, at tilbageholdelses- og fængselsforholdene i en række lande giver anledning til alvorlig bekymring; finder det afgørende af bekæmpe alle former for tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder psykologisk tortur, og at fremskynde bestræbelserne på at sikre overensstemmelse med relevant international ret, herunder med hensyn til adgang til sundhedspleje og lægemidler; fordømmer kraftigt krænkelserne af denne internationale ret og mener, at afvisning af at behandle fanger for sygdomme som hepatitis eller HIV er det samme som at undlade at komme en person, der er i fare, til undsætning; 175. opfordrer lyset af de vedvarende rapporter om udbredt brug af summariske henrettelser, tortur og mishandling over hele verden EU-Udenrigstjenesten til i dialoger på alle niveauer og i alle fora at intensivere Unionens indsats mod summariske henrettelser, tortur og anden mishandling i overensstemmelse med retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf; 176. opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til på en systematisk måde fortsat at give udtryk for bekymring over tortur og mishandling i menneskerettighedsdialoger med de pågældende lande samt i offentlige erklæringer og opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at overvåge sager om tortur og mishandling, tage konkrete skridt til at fremme en fuldstændig afskaffelse heraf, følge de relevante straffesager og benytte alle de instrumenter, de har til rådighed, for at bistå de berørte personer;

93 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/87 Droner Onsdag den 14. december giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer medlemsstaterne til at formulere klare politiske og retlige holdninger om væbnede droner og gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning om anvendelsen af væbnede droner, som skal overholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tage fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer endnu en gang Unionen til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksis med udenretslige målrettede drab og til at forpligte sig til at sikre passende foranstaltninger i overensstemmelse med nationale og internationale retlige forpligtelser, hvis der er rimelig grund til at antage, at en enkeltperson eller en gruppering inden for deres jurisdiktion kan have forbindelse med ulovlige målrettede drab i udlandet; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Rådet til at indføje droner og fuldautomatiske våben i de relevante europæiske og internationale nedrustnings- og våbenkontrolmekanismer og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i og styrke disse kontrolmekanismer; opfordrer Unionen til at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed fra sine medlemsstaters side ikke mindst over for tredjelande i forbindelse med anvendelse af væbnede droner med hensyn til retsgrundlaget for deres anvendelse og det operative ansvar for at muliggøre retslig undersøgelse af droneangreb og sikre, at ofre for ulovlige droneangreb har reel adgang til retsmidler; 178. fremhæver Unionens forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer Unionen til at modsætte sig og forbyde praksissen med lovløse, målrettede drab; 179. opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner til såvel civile som militære formål; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter; 180. understreger, at teknologiernes betydning for forbedring af menneskerettighederne bør integreres i EU-politikker og -programmer med henblik på, at der kan gøres fremskridt med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne, og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse samt fredelig konfliktløsning; Støtte til demokrati og valg samt valgobservation 181. minder om, at et åbent rum for civilsamfundet, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og behørig respekt for retsstaten er nøgleelementer i retfærdige og demokratiske valg; opfordrer Unionen til at sikre, at der gives lokale NGO er mulighed for at observere og overvåge valgafviklingen på retmæssig vis; understreger, at korruption truer muligheden for, at alle i lige grad kan nyde godt af menneskerettighederne, og undergraver de demokratiske processer; mener, at Unionen bør fremhæve betydningen af integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, i alle dialoger med tredjelande som fastsat i FN s konvention mod korruption; minder om nødvendigheden af, at Unionen fastholder sit tilsagn til sine partnere, navnlig i sit nabolag, om at støtte sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bistå med indførelse af retsstatsprincippet, som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit nabolag; understreger i denne forbindelse, at revisionen af naboskabspolitikken har givet en mulighed for at bekræfte, at forsvaret af universelle værdier og fremme af menneskerettigheder er centrale målsætninger for Unionen; minder om, at de erfaringer, som er indhøstet af Unionen, politikere, akademikere, medier, NGO'er og civilsamfundet, og erfaringerne fra overgangen til demokrati i forbindelse med udvidelses- og naboskabspolitikkerne vil kunne bidrage positivt til at pege på eksempler på bedste praksis, der kan tjene til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser rundt om i verden; påskønner i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Den Europæiske Demokratifond og EU-programmer til støtte af civilsamfundsorganisationer, især EIDHR; 182. anbefaler, at Unionen udvikler en mere omfattende tilgang til demokratiseringsprocesserne, da valgovervågning kun udgør én dimension i et længere og bredere forløb; gentager, at politisk omstilling og demokratisering kun kan blive bæredygtig og succesfuld, hvis det kombineres med respekt for menneskerettigheder og lige adgang til de demokratiske processer for kvinder, personer med handicap og andre marginaliserede grupper, respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner; understreger, at bekæmpelse af korruption i lande, der undergår demokratiseringsprocesser, bør være en

94 C 238/88 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 prioritet for Unionen, da dette problem hindrer beskyttelse og fremme af god forvaltningsskik, nærer organiseret kriminalitet og er forbundet med valgsvindel; 183. påskønner den fælles meddelelse om revision af den europæiske naboskabspolitik og minder om, at Unionens forbindelser med sine nabolande, som det fremgår af TEU, skal bygge på Unionens værdier, som omfatter menneskerettigheder og demokrati; understreger, at bidrag til stabilisering af naboskabet og fremme af demokrati, retsstaten, god forvaltningsskik og menneskerettigheder er indbyrdes forbundet; 184. understreger, at Unionen fortsat bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundet i nabolandene; glæder sig over i denne sammenhæng at kunne bemærke Den Europæiske Demokratifonds vedvarende indsats i de østlige og sydlige nabolande til fremme af respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne og demokratiske principper; 185. understreger, at udvidelsespolitikken er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for demokratiske principper og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vedblive med at støtte styrkelsen af demokratiske politiske kulturer, respekten for retsstaten, mediernes og retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption i kandidat- og potentielle kandidatlande; 186. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at vedblive med at yde fuld støtte til igangværende demokratiske processer i tredjelande samt til politiske dialog mellem regerende partier og oppositionspartier og civilsamfundet; insisterer på vigtigheden af at følge op på valgobservationsmissionernes henstillinger som led i Unionens indsats for demokratistøtte og som led i menneskerettighedsstrategierne for de berørte lande; opfordrer til tættere koordinering og samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten for at sikre en opfølgning på gennemførelsen af disse henstillinger samt anvendelsen af den målrettede finansielle og tekniske støtte, som Unionen kan yde; opfordrer Kommissionen til at komme med en overordnet vurdering af valgobservationsforløb; 187. opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i den geografiske del af Unionens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden at indføje et særligt afsnit under de berørte lande om gennemførelsen af henstillinger, der er vedtaget i forbindelse med valgobservationsmissioner; minder om Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og medlemsstaternes tilsagn i den nye handlingsplan om at samarbejde mere beslutsomt og konsekvent med valgadministrationsorganer, parlamentariske institutioner og civilsamfundsorganisationer i tredjelande for at bidrage til at styrke dem og dermed også de demokratiske processer; 188. opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens arbejde med valg observation og assistance kombineres med lignende støtte til andre vigtige aktører i et demokratisk system såsom politiske partier, parlamenter, lokale myndigheder, uafhængige medier og civilsamfundet; 189. opfordrer Unionen til fortsat at arbejde på at definere bedste praksis på dette område, herunder i forbindelse med konfliktforebyggelsesforanstaltninger, mægling og befordring af dialog med henblik på at udvikle en konsekvent, fleksibel og troværdig EU-tilgang; 190. anerkender EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes succesfulde arbejde med at udarbejde den anden generation af demokratianalyser og fremskridtene med demokratihandlingsplanen og opfordrer NF/HR til at sikre, at handlingsplanen omsættes til konkret støtte til demokrati på området; 191. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lade erfaringen med demokratianalyser danne grundlag for integrering af denne analyse i sin indsats udadtil og bemærker, at selv om tilføjelsen af demokrati i landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati er velkommen, er det ikke tilstrækkeligt til at opnå en virkelig og indgående forståelse for demokrati i et partnerskabsland; o o o 192. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

95 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/89 P8_TA(2016)0503 Gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (artikel 36 i TEU) Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2016/2036(INI)) (2018/C 238/07) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der henviser til FN-pagten, der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed, der henviser til det fælles arbejdsdokument af 21. september 2015 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser (SWD(2015) 0182), der henviser til talen om Unionens tilstand, som kommissionsformand Juncker holdt den 14. september 2016, der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt af NF/ HR Federica Mogherini den 28. juni 2016, og til hendes forslag på det uformelle udenrigsministermøde, der blev afholdt i Bratislava den 2. september 2016, der henviser til konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september 2016, der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem EU's forsvarsministre i Bratislava den 27. september 2016, der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union ( 1 ), der henviser til fælleserklæringen fra udenrigsministrene fra Weimartrekanten, Frank-Walter Steinmeier (Tyskland), Jean- Marc Ayrault (Frankrig) og Witold Waszczykowski (Polen), om Europas fremtid, som blev fremsat i Weimar den 28. august 2016, der henviser til det fransk-tyske forsvarsinitiativ fra september 2016 med titlen»fornyelse af FSFP«, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0360/2016), ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0249.

96 C 238/90 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 A. der henviser til, at Den Europæiske Union står over for hidtil usete interne og eksterne udfordringer, herunder mellemstatslige konflikter, statssammenbrud, terrorisme, hybride trusler, internet- og energiusikkerhed, organiseret kriminalitet og klimaforandringer; der henviser til, at EU kun vil kunne reagere effektivt på de nye udfordringer, hvis dets strukturer og medlemsstater arbejder sammen om en fælles og virkeligt koordineret indsats inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); B. der henviser til, at EU nu er omgivet af en bue af ustabilitet, idet store dele af Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er opslugt af etnisk-religiøse konflikter og stedfortræderkrige, og terroristgrupper som den såkaldte Islamiske Stat (IS)/ Daesh og Jabhat Fateh al-sham Front breder sig hastigt i hele regionen; der henviser til, at al-qaeda udnytter det sikkerhedsmæssige vacuum i MENA-regionen til at vinde styrke, og dets engagement i global jihad er fortsat intakt; C. der henviser til, at disse konflikter har direkte og alvorlige konsekvenser for EU-borgeres sikkerhed og velbefindende, da de i stigende grad har afsmittende virkninger i EU, hvad enten det er i form af terrorisme, massive flygtningestrømme eller disinformationskampagner, der sigter mod at splitte vore samfund; D. der henviser til, at Europa oplever terrortruslen på sit territorium; der henviser til, at den seneste tids terrorangreb i europæiske byer begået af radikale jihadister med tilknytning til IS/Daesh er et led i denne gruppes samlede strategi og et supplement til en landkrig i Syrien, Irak og Libyen, en økonomisk krig rettet mod turismeindustrien i Nordafrika samt onlinepropaganda og cyberangreb; der henviser til, at de tusindvis af EU-borgere, der har tilsluttet sig sådanne terrorgrupper, udgør en stigende trussel mod vores sikkerhed, både når vi er hjemme og ude omkring i verden; E. der henviser til, at et aggressivt Rusland fortsætter med at krænke sine naboers suverænitet og åbent udfordrer den europæiske og globale fred og sikkerhedsmæssige orden; der henviser til, at Rusland i dag er stadig mere autokratisk og mere aggressivt over for sine naboer end på noget andet tidspunkt siden Sovjetunionens opløsning i 1991; der henviser til, at den officielle russiske propaganda fremstiller Vesten som en fjende og aktivt forsøger at undergrave enheden i Den Europæiske Union og sammenhængen i den transatlantiske alliance, hvad enten det sker i form af misinformationskampagner eller ved at yde økonomisk støtte til euroskeptiske og fascistiske grupper i Unionen og i kandidatlandene; Videreførelse af EU's succeshistorie: omstilling gennem handling 1. minder om, at Den Europæiske Union er et af de største resultater i europæisk historie, og at EU's forandringskraft har bragt fred, stabilitet og velstand til dets borgere og til dets nabolande, hvoraf mange er blevet EU-medlemsstater; understreger, at EU fortsat er den største økonomiske magt, den mest generøse donor af humanitær bistand og udviklingsbistand og en frontløber i det globale, multilaterale diplomati for så vidt angår spørgsmål som klimaforandringer, mellemfolkelig retspleje, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben samt menneskerettigheder; opfordrer til, at synligheden af EU's foranstaltninger på disse områder øges; 2. mener, at den aktuelle interne og eksterne krise også udgør en mulighed for EU, hvis den udnyttes til at få EU til at fungere og samarbejde bedre; mener, at de aktuelle udfordringer kræver en reform, der vil gøre EU bedre og mere demokratisk, og som sætter det i stand til at levere det, som borgerne forventer; minder om, at de europæiske borgere betragter en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som et prioriteret indsatsområde for EU, og at dette er et af de områder, hvor europæisk samarbejde kan skabe størst merværdi; understreger derfor, at medlemsstaterne er nødt til at ændre indstilling, da den måde, hvorpå man i dag tænker på udenrigspolitik og sikkerhed i et snæversynet nationalt perspektiv, er forældet; er overbevist om, at ingen medlemsstat alene kan tackle nogen af de udfordringer, vi står over for i dag; er helt overbevist om, at EU's sårbarhed er en direkte følge af den ufuldstændige integration og den manglende koordination; understreger, at globalisering og multipolaritet gør integrationsprocesser som dem i EU nødvendige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til endelig at udvise en tilstrækkelig grad af enhed, politisk vilje og tillid til hinanden til at gøre det muligt at udnytte de til rådighed værende redskaber på en samordnet måde med henblik på at forfølge vores interesser og værdier; gentager, at EU kun kan være en stærk global aktør på lige fod med andre stormagter, hvis alle medlemsstater taler med én stemme og handler i fællesskab inden for rammerne af en stærk EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik;

97 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/91 Onsdag den 14. december glæder sig over køreplanen og tilsagnene fra Bratislavatopmødet og forventer, at medlemsstaterne engagerer sig konkret i at gennemføre køreplanen; 4. minder om, at det er nødvendigt, at EU's eksterne politikker er i overensstemmelse med hinanden og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og at de forfølger de mål, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; bemærker, at eftersom opbygning af modstandsdygtighed bør være et af de primære mål for FUSP, kræver dette en samlet tilgang, hvor forskellige sektorer udfordrer de traditionelle tilgange til udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem anvendelse af en bred vifte af diplomatiske, sikkerhedsmæssige, forsvarsmæssige, økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære instrumenter og øger den energisikkerhedsmæssige uafhængighed; er af den opfattelse, at FUSP bør være mere assertiv, effektiv og værdibaseret; understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et unikt redskab til at opnå en operationel samlet EU-tilgang i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling; 5. glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi,»handel for alle«, hvori den tilstræber at styrke menneskerettighederne i handelspolitikken og benytte EU's stilling som en handelsblok som løftestang for menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige GD'er, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; fremhæver betydningen af, at gruppen af kommissærer om EU's optræden udadtil under ledelse af NF/HR sætter fart i gennemførelsen af den samlede tilgang; opfordrer NF/HR til regelmæssigt at rapportere til Europa-Parlamentet om denne gruppes arbejde; opfordrer EU-delegationerne til at gennemføre fælles programmering på alle eksterne politikområder for at undgå dobbeltarbejde, spare penge, forbedre effektiviteten og opdage eventuelle huller; 6. erkender, at klimaforandringerne kan få alvorlig indvirkning på den regionale og globale stabilitet, idet den globale opvarmning påvirker tvister om territorier, mad, vand og andre ressourcer, svækker økonomier, truer regional sikkerhed og er en kilde til migrationsstrømme; tilskynder desuden EU og medlemsstaterne til at overveje, hvordan militærplanlægningen på nationalt plan og på EU-plan kan indbefatte strategier for tilpasning til klimaforandringerne, samt hvad der betragtes som passende kapaciteter, prioriteter og reaktioner; 7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres kapacitet til at imødegå de misinformations- og propagandakampagner, der når frem til mennesker i EU og dets nabolande; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erkende, at den igangværende informationskrigsførelse ikke kun er et eksternt, men også et internt, EU-anliggende; beklager, at EU ikke er i stand til at kommunikere og formidle den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks virkemåder, fordele og resultater ordentligt til den europæiske offentlighed; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fylde dette hul ved at gøre EU's optræden udadtil mere ansvarsbevidst og synlig; 8. erkender, at informations- og cyberkrigsførelse er et bevidst forsøg fra statsligt og ikke-statsligt niveau på at destabilisere og miskreditere politiske, økonomiske og sociale strukturer; fremhæver i denne forbindelse det presserende behov for at medtage cybersikkerhed og cyberforsvar i alle EU's interne og eksterne politikker og i dets forbindelser med tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et automatisk informationsdelingssystem vedrørende cybertrusler og -angreb og hybride trusler og angreb; opfordrer EU til i internationale fora at forsvare princippet om, at et åbent, globalt internets centrale infrastruktur er en neutral zone; er desuden overbevist om, at EU bør gå i dialog med sine partnere og optrappe bistanden til kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet og -terrorisme; 9. minder om EU's engagement i at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er styret af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende friheders universalitet og udelelighed samt overholdelse af FN-pagten og folkeretten; minder om EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der fremhæver betydningen af, at EU inkluderer sine menneskerettigheds- og kønspolitikker i krisestyringsmissioner og -operationer; minder om betydningen af den såkaldte»menneskerettighedsklausul«, som er medtaget i alle rammeaftaler, der er undertegnet med tredjelande siden begyndelsen af 1990'erne;

98 C 238/92 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december minder om, at udvidelsespolitikken er en af EU's mest succesfulde politikker og har bidraget til at sikre stabilitet, demokrati og velstand på det europæiske kontinent; gentager derfor sin stærke støtte til udvidelsesprocessen, forudsat at Københavnskriterierne, herunder integrationskapaciteten, er opfyldt; understreger, at det er nødvendigt at optrappe samarbejdet mellem EU og kandidatlande og potentielle kandidatlande om spørgsmål som migration, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af menneskesmugling; opfordrer kandidatlandene til at gøre sig alle bestræbelser på at tilpasse sig EU's FUSP og FSFP; 11. fremhæver EU's engagement i en regelbaseret international orden og effektiv multilateralisme under ledelse af FN; anerkender det strategiske partnerskab mellem EU og FN siden 2003 for så vidt angår fredsbevarelse og krisestyring; tilskynder EU og dets medlemsstater til at støtte FN's fredsbevarelse og samarbejde med FN om at støtte regionale organisationers, navnlig Den Afrikanske Unions, kapacitet til fredsbevarelse og tage fredsfaciliteten for Afrika med i betragtning; opfordrer EU's medlemsstater til at øge deres militære og økonomiske bidrag til FN's fredsbevarende missioner markant; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed og en styrkelse af De Forenede Nationer som fundamentet for den internationale orden; 12. påpeger, hvordan den seneste tids kriser har vist FN's begrænsninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre al deres vægt gældende i et forsøg på at reformere Sikkerhedsrådet, navnlig med henblik på at få fjernet vetoretten, når det handler om massegrusomheder; 13. understreger, at en effektiv gennemførelse af EU's globale strategi, som blev fremlagt af NF/HR i juni 2016, ikke er mulig uden et stærkt engagement, ejerskab, politisk vilje og lederskab fra medlemsstaternes side; fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne afsætter passende menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførelsen af denne strategi, navnlig til de meget vigtige områder konfliktforebyggelse, sikkerhed og forsvar; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved en yderligere integration af de europæiske forsvarskapaciteter; 14. glæder sig over intentionen om at udarbejde en gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar; understreger, at denne gennemførelsesplan bør suppleres med en hvidbogsproces, som skal præcisere ambitionsniveau, opgaver, krav og kapacitetsprioriteter for det europæiske forsvar; opfordrer NF/HR til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen at påbegynde arbejdet med en sådan hvidbog hurtigst muligt med henblik på at levere de første resultater i 2017; 15. bifalder forslaget om en årlig overvejelse vedrørende status med hensyn til gennemførelsen af strategien; mener, at denne overvejelse bør finde sted inden for rammerne af den årlige drøftelse i Parlamentet og på grundlag af en gennemførelsesrapport udarbejdet af NF/HR; 16. er af den opfattelse, at den samlede strategi bør revideres regelmæssigt, og at der bør fremlægges en analyse af dens gennemførelse, parallelt med valgcyklussen og hver ny Kommissions tiltrædelse for at kontrollere, om dens mål og prioriteter stadig modsvarer de aktuelle udfordringer og trusler; 17. fremhæver, at EU's optræden udadtil er nødt til at tage udgangspunkt i de tre søjler: diplomati, udvikling og forsvar; Vi skal tage ansvar for vores sikkerhed: forebygge, forsvare, afskrække, reagere 18. understreger, at EU er nødt til at styrke sine sikkerheds- og forsvarskapaciteter, da det kun kan udnytte sit fulde potentiale som verdensmagt, hvis det kombinerer sin uforlignelige»bløde«magt med»hård«magt som led i EU's samlede strategi; minder om, at stærkere og fælles civile og militære kapaciteter er afgørende elementer, for at EU kan reagere fuldt ud på kriser, opbygge partnernes modstandsdygtighed og beskytte Europa; bemærker, at eftersom magtpolitikken igen dominerer de internationale forbindelser, er forsvars- og afskrækningskapaciteter afgørende for vores indflydelse i diplomatiske drøftelser; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke og uddybe den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, da den eneste realistiske måde at styrke vores forsvarskapaciteter på i en tid med budgetstramninger er at øge synergierne ved at optrappe forsvarssamarbejdet på grundlag af alle medlemsstaters behov og målrette investeringerne; mener, at et stærkere europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil resultere i en større effektivitet, enhed og virkningsgrad, og at EU og dets medlemsstater kun vil opnå de fornødne teknologiske og industrielle kapaciteter gennem et sådant uddybet samarbejde;

99 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/93 Onsdag den 14. december er af den overbevisning, at der også er behov for yderligere finansiering fra medlemsstaternes side og bestræbelser på at øge synergierne i betragtning af det allerede underfinansierede EU-budget, den ekstra indsats i form af operationer, administrationsomkostninger, forberedende foranstaltninger og pilotprojekter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den mulighed, der ligger i den aktuelle revision/ gennemgang af den flerårige finansielle ramme (FFR), for at gøre noget ved budgetbehovet i forbindelse med de voksende sikkerhedsmæssige udfordringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter med henblik på at opfylde NATO's kapacitetsmål, hvilket kræver et minimumsniveau af forsvarsudgifter på to procent af BNP; understreger, at en bedre koordinering af og mindre overlapning mellem EU's og medlemsstaternes aktiviteter ville muliggøre besparelser og en omfordeling af midler; 20. er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning, at de instrumenter, der er tilvejebragt med Lissabontraktaten, endelig tages i brug, i særdeleshed permanent struktureret samarbejde; er af den opfattelse, at en fleksibel, inklusiv tilgang, der tilskynder til, at alle medlemsstater deltager åbent og proaktivt, er afgørende for gennemførelsen af permanent struktureret samarbejde; ser med tilfredshed på det fælles dokument fra Frankrigs og Tysklands forsvarsministre om»fornyelse af FSFP«og det italienske forslag om»et stærkere europæisk forsvar«og støtter fuldt ud disse landes mål om en positiv afgørelse om etablering af permanent struktureret samarbejde på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016; opfordrer NF/HR til at påtage sig den ledende rolle i forbindelse med dette initiativ og med andre nylige forslag til styrkelse af FSFP med henblik på at bane vejen for flere ambitiøse beslutninger om FSFP på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016 og på Det Europæiske Råds møde i december 2016, herunder følgende: oprettelse af et permanent civil-militært hovedkvarter med en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC), som er lige vigtige, hvilket ville styrke den strategiske og operative planlægning igennem hele planlægningscyklussen, øge det civil-militære samarbejde og forbedre EU's mulighed for at reagere hurtigt på kriser forbedring af EU's redskaber til hurtige indsatser, navnlig ved yderligere at forbedre kampgruppernes anvendelighed, ved at operationalisere artikel 44 og ved at styrke og i højere grad gøre brug af Eurocorps til FSFP-missioner og -operationer udvidelse af den fælles finansiering af FSFP-operationer, bl.a. via en presserende og grundig gennemgang og udvidelse af Athenamekanismen, som skal omfatte erklæringen om kampgrupperne, og som er nødvendig for at sikre, at EU's missioner kan finansieres med kollektive midler i stedet for af de enkelte deltagende medlemsstater, hvilket vil fjerne en potentiel hindring for, at medlemsstaterne vil indsætte styrker etablering af et egentligt Forsvarsråd; 21. tilskynder til en gennemgang af EU's tilgang til civile FSFP-missioner, lige fra interventionernes karakter til deres mål og til de mennesker, der har været involveret, for at sikre, at disse missioner udformes, gennemføres og støttes ordentligt; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med FSFP-missionerne og -operationerne, til trods for deres mangler; efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten; støtter etableringen af opstartsfonde til hastefinansiering af de indledende faser af militære operationer; mener, at en ny, mere effektiv beslutningsprocedure for beslutninger om militære missioner ville forbedre EU's smidighed og styrke med hensyn til at reagere på trusler og kriser, men anerkender samtidig, at beslutningen om, hvorvidt der skal stilles tropper til rådighed for sådanne missioner, skal træffes på medlemsstatsniveau; 22. fastholder, at enhver beslutning om at bevæge sig i retning af en europæisk forsvarsunion, herunder udviklingen af et større permanent struktureret samarbejde og oprettelsen af fælles forsvarsinstrumenter, skal træffes på grundlag af enstemmighed mellem EU's medlemsstater; 23. beklager, at de omfattende missionstildelingsmanøvrer, der udsprang af Udenrigsrådets samling i november 2013 og Det Europæiske Råds møder i 2013 og 2015, endnu ikke er fuldstændigt gennemført af Kommissionen, EU- Udenrigstjenesten, EDA og medlemsstaterne; opfordrer NF/HR og kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er til at forelægge Parlamentet en analyse af gennemførelsen af tidligere afgørelser, inden der foreslås nye opgaver; tilskynder til at fremskynde det igangværende arbejde med den europæiske forsvarshandlingsplan og Kommissionens bestræbelser på at maksimere forsvarssamarbejdet, bl.a. ved hjælp af incitamenter inden for områder som det indre marked, offentlige indkøb, forsknings-, transport-, rum-, internet-, energi- og industripolitik; bemærker forslaget

100 C 238/94 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 fra den franske præsident om en europæisk sikkerheds- og forsvarsfond og støtter udviklingen af nye og innovative finansierings- og investeringskoncepter, bl.a. gennem Den Europæiske Investeringsbank og offentlig-private partnerskaber; 24. bemærker, at der, som følge af at medlemsstaterne har vanskeligt ved at forsøge at bevare en bred vifte af fuldt operationelle forsvarskapaciteter, er behov for bedre koordinering og klarere valg om, hvilke kapaciteter der skal opretholdes, således at medlemsstaterne kan specialisere sig inden for visse kapaciteter; understreger de praktiske og finansielle fordele ved yderligere at integrere europæiske forsvarskapaciteter og noterer sig de forskellige igangværende initiativer i den retning, som bør placeres i en bredere ramme med henblik på at udarbejde en intelligent køreplan; støtter forslagene om et»europæisk forsvarssemester«og opfordrer NF/HR til at fremlægge konkrete forslag med dette for øje; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge yderligere muligheder for fælles indkøb, vedligeholdelse og drift af styrker og materiel; 25. roser Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle med hensyn til at fremme og koordinere kapacitetsudvikling og opfordrer til, at det styrkes, navnlig ved at dets budget forhøjes; insisterer på, at agenturets personale- og driftsomkostninger bør finansieres over EU-budgettet; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at revidere EDA's organisation, procedurer og tidligere aktiviteter; 26. minder om, at Europa er nødt til at opretholde et konkurrencedygtigt og innovativt industrielt og teknologisk grundlag, der er i stand til at udvikle og producere de nødvendige kapaciteter; minder om, at et integreret forsvarsmarked og konsolideringen af den europæiske forsvarsindustri er absolut nødvendig for at opnå stordriftsfordele og forbedret effektivitet; 27. glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om at skabe en europæisk forsvarsfond med henblik på at fremme af forskning og innovation; glæder sig over det igangværende arbejde med at udarbejde en forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som bør følges af et stort og dedikeret EU-finansieret europæisk forsvarsforskningsprogram i den næste flerårige finansielle ramme, herunder yderligere finansielle midler, der stilles til rådighed af medlemsstaterne; 28. opfordrer til, at EU spiller en mere aktiv rolle på områderne for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol; opfordrer Rådet til at gøre det muligt for NF/HR at spille en mere aktiv rolle med hensyn til konfliktløsning og fredsopbygning; 29. minder om, at EU's globale strategi kræver investering i konfliktforebyggelse, men at både Kommissionen og Rådet i realiteten har foreslået vidtrækkende nedskæringer af 2017-budgettet for EU's eneste instrument til konfliktforebyggelse (instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred); understreger, at det er nødvendigt at forstærke indsatsen på området for konfliktforebyggelse, mægling og forsoning i betragtning af de mange sikkerhedsmæssige udfordringer i og udenfor det europæiske naboskabsområde; 30. erkender den voksende indbyrdes sammenhæng mellem intern og ekstern sikkerhed og mener, at de nuværende sikkerhedsmæssige udfordringer nødvendiggør en grundig kritisk analyse af vores sikkerhedspolitikker med henblik på at skabe en sammenhængende og konsolideret politik, der dækker både interne og eksterne dimensioner, herunder aspekter som terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, energisikkerhed, hybride trusler, strategisk kommunikation og kritisk infrastruktur; opfordrer indtrængende medlemsstaternes sikkerhedstjenester til at øge koordinationen og samarbejdet og til at øge udvekslingen af efterretninger og information samt opfordrer alle medlemsstater til at overholde deres retlige forpligtelse til at dele efterretninger med Europol og Eurojust i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet; opfordrer EU til at styrke samarbejdet og udvekslingen af efterretninger med tredjelande i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet yderligere under samtidig overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; påskønner lanceringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning; 31. glæder sig over den fælles erklæring om samarbejde mellem NATO og EU, der blev vedtaget på topmødet i Warszawa; støtter fuldt ud det mere dybtgående samarbejde mellem NATO og EU på områderne cybersikkerhed, migration, strategisk kommunikation og reaktionen på hybride trusler; anmoder NF/HR om at fremlægge konkrete forslag til opfølgning på den fælles erklæring fra Warszawa inden udgangen af 2016; er overbevist om, at NATO er afgørende for den kollektive sikkerhed i Europa, samtidig med at der insisteres på nødvendigheden af at opretholde EU's reaktionskapacitet; minder om, at et stærkere NATO og et stærkere EU styrker og supplerer hinanden gensidigt; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed; understreger, at EU bør gøre

101 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/95 Onsdag den 14. december 2016 bedst mulig brug af de tilgængelige sikkerheds- og forsvarsmæssige ressourcer og undgå dobbeltarbejde; mener endvidere, at EU og dets medlemsstater skal arbejde tættere sammen med NATO med henblik på at sikre, at NATO's»intelligente forsvar«og EU's»sammenlægning og deling af initiativer«er komplementære og gensidigt forstærkende; 32. understreger, at EU-medlemsstaternes sikkerhed er udelelig, og at alle medlemsstater i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU skal nyde godt af samme sikkerhedsniveau og derfor bør give og deltage på lige fod på en forholdsmæssig måde i EU's sikkerhed samt overholde afgivne tilsagn; bemærker endvidere, at denne artikel endvidere bestemmer, at dette ikke berører den særlige karakter af sikkerheds- og forsvarspolitikken i visse medlemsstater; 33. erkender, at det er nødvendigt at finde frem til kreative løsninger på samarbejdet mellem EU og Det Forenede Kongerige på området for FUSP/FSFP; 34. mener, at det er afgørende at styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur, som er baseret på Helsingforsslutakten fra 1975 og på de fire»kurve«, og som er blevet alvorligt beskadiget af Ruslands ulovlige militære interventioner på Krim og i det østlige Ukraine; 35. mener, at det er på tide at fastlægge en ny, mere realistisk strategi for EU's forbindelser med Rusland baseret på troværdig afskrækning, men også på dialog inden for områder af fælles interesse, herunder terrorbekæmpelse, ikkespredning og handel; understreger samtidig betydningen af at investere mere i samarbejdet med og støtten til det russiske civilsamfund med henblik på at styrke det langsigtede grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland; understreger, at sanktioner var nødvendige som en reaktion på at afskrække fra en yderlige russisk aggression mod Ukraine, og at dette har vist sig at være et effektivt middel; minder om, at suspensionen af de dertil knyttede sanktioner er betinget af, at Minskaftalerne gennemføres fuldt ud; støtter fuldt ud EU's indførelse af restriktive foranstaltninger over for personer og enheder i Rusland som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den forsætlige destabilisering af Ukraine og insisterer på, at EU bør bevare muligheden for at indføre yderligere gradvise sanktioner, navnlig mod højteknologiske produkter inden for olie og gas, IT og sektoren for forsvarsmateriel, hvis Rusland fortsætter med at overtræde folkeretten; mener, at det er i EU's og Ruslands fælles interesse at opnå bedre forbindelser, under forudsætning af at folkeretten anvendes; 36. opfordrer EU's medlemsstater og det internationale samfund til at tale med én stemme og til at sende et klart signal til de russiske myndigheder om, at dens foranstaltninger vil være forbundet med omkostninger og konsekvenser; kræver endvidere, at der sker en yderligere nedtrapning af den nuværende krise, og understreger, at EU og dets medlemsstater samarbejder med internationale partnere om at lægge diplomatiske, politiske og økonomiske pres på den russiske regering for at få den til at indstille sin aggressive adfærd; glæder sig i denne forbindelse over afgørelserne fra NATO-topmødet i Warszawa; understreger sit tilsagn om at støtte Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet; understreger ugyldigheden af de valg, som blev afholdt i de besatte Krim-områder; 37. mener, at det er vigtigt, at der findes måder til at mindske de nuværende spændinger og til at gå i konstruktiv dialog med Rusland med henblik på at finde frem til tiltag, der sigter mod at mindske risikoen for farlige misforståelser og fejlberegninger; fremhæver betydningen af øget gensidig gennemsigtighed i militære aktiviteter for at undgå hændelser med Rusland i luften og til søs og behovet for at udvikle fælles standarder for håndtering af eventuelle ulykker og hændelser; anser usamarbejdsvillige militære flyvninger uden aktive transpondere for at udgøre en alvorlig risiko for den civile luftfart og finder det nødvendigt at udarbejde foranstaltninger til at afsløre sådanne flyvninger så tidligt som muligt og finde en international løsning til at sætte en stopper for sådanne sikkerhedsrisici; mener endvidere, at samarbejdet med Rusland hvad angår den seneste atomaftale med Iran giver håb for forbedrede forbindelser på andre områder, herunder med NATO, med henblik på at tage brodden af spændingerne, f.eks. i Baltikum, Syrien og Ukraine; 38. opfordrer indtrængende EU til at intensivere sit samarbejde med landene i det østlige partnerskab med henblik på at styrke deres demokratiske institutioner, modstandskraft og uafhængighed, herunder ved at iværksætte ambitiøse fuldgyldige FSFP-missioner, som har til opgave at fremme sikkerheden og stabiliteten; opfordrer EU til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i forbindelse med konfliktløsning og -mægling; opfordrer medlemsstaterne til at øge bistanden til Ukraine, herunder tilstrækkelige forsvarssystemer, for at afskrække fra en militær eskalering i det østlige Ukraine, til at gøre EU's East StratCom-taskforce til en permanent EU-struktur samt til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer hertil med henblik på at sikre, at den fungerer bedre; støtter endvidere EU's ambitioner i disse lande og reformdagsordenen på områder, der vedrører retsstatsprincippet, økonomien, den offentlige forvaltning, bekæmpelsen af korruption og beskyttelsen af mindretal;

102 C 238/96 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december minder om EU's tilsagn til partnerne i naboområderne og om at støtte sociale og politiske reformer, konsolidere retsstatsprincippet, beskytte menneskerettighederne og fremme økonomisk udvikling som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit naboskab; erkender, at EU's politik ikke må vedtage en standardtilgang, og derfor skal være mere fleksibel og lydhør over for ændringer i situationen i de østlige og sydlige nabolande; bemærker, at det reviderede europæiske naboskabsinstrument ikke har levet op til sine mål, især ikke hvad angår»mere for mere«- princippet; opfordrer til at overveje»mindre for mindre«med hensyn til de lande, hvor udviklingen går tilbage hvad regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder angår; 40. understreger, at en uddybning af forbindelserne med USA og Canada er af strategisk interesse for EU, samtidig med at det er vigtigt for EU at styrke sine forbindelser med Mellem- og Sydamerika med henblik på ikke blot at styrke det biregionale partnerskab, men også med henblik på at tackle de store globale udfordringer i fællesskab; erkender, at EU er langt den vigtigste økonomiske handelspartner for USA og omvendt, idet begge er vigtige internationale allierede både bilateralt og gennem NATO og på områder som vedrører atomaftalen med Iran og konflikterne i Syrien og Ukraine; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at denne forbindelse videreføres på grundlag af fælles værdier efter det amerikanske præsidentvalg i november 2016; Opbygning af modstandsdygtighed og investering i en virkelig samlet strategi: udvikl, støt og styrk 41. understreger, at det nu må stå i centrum for Europas foranstaltninger at sikre fred og stabilitet på vores kontinent, i vores naboskabsområde og i Afrika; anerkender, at der ikke kan opnås bæredygtig udvikling uden sikkerhed, og at bæredygtig udvikling er en forudsætning for sikkerheden, stabiliteten, den sociale retfærdighed og demokratiet; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at tackle de underliggende årsager til ustabilitet og tvungen og irregulær migration, nemlig fattigdom, manglen på økonomiske muligheder, væbnet konflikt, dårlig regeringsførelse, klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser, ulighed og handelspolitikker, som ikke addresserer disse udfordringer; mener, at sikkerhed, økonomisk og social udvikling og handel er dele af den samme omfattende strategi og skal være i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, således som det er fastsat i Lissabontraktatens artikel 208; opfordrer til en europæisk og international indsats (FN/G20) mod ulovlige økonomiske overførsler ud af Afrika; 42. understreger, at EU skal have særligt fokus på at forbedre levevilkårene i sit naboskabsområde og anvende alle disponible politiske redskaber, herunder handel, udviklingsbistand, miljøpolitik og diplomati samt krisestyringskapaciteter; glæder sig i denne forbindelse over EU's nye migrationspartnerskaber og den eksterne investeringsplan, og anmoder om at blive inddraget i gennemførelsen af disse instrumenter; fremhæver, at det er nødvendigt at udvikle en ny tilgang til Afrika, som er baseret på EU's værdier og principper, og som giver bedre muligheder for handel, investeringer, adgang til energi og økonomisk vækst og støtter afrikanske lande i at opbygge demokratiske, gennemsigtige og effektive institutioner og foranstaltninger til at imødegå virkningerne af klimaforandringer; mener afgjort, at EU bør revidere sine udviklings- og handelspolitikker med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med vores værdier og bidrager til disse mål; opfordrer EU og især medlemsstaterne til at bekæmpe ulovlige finansielle overførsler og til i væsentlig grad at øge deres finansielle tilsagn til regionen betydeligt, herunder gennem trustfonden for Afrika, planen for europæiske eksterne investeringer og Den Europæiske Udviklingsfond; understreger EU's vigtige rolle i forbindelse med realiseringen af Agenda 2030-målene; mener, at den private sektor kan spille en vigtig rolle i udvikling, hvis den handler inden for en juridisk bindende ramme, der definerer erhvervslivets ansvar vedrørende respekt for menneskerettigheder, sociale og miljømæssige rettigheder; 43. anerkender, at EU's ydelse af bistand til ofre for katastrofer, flygtninge og andre personer i nød har givet blandede resultater; 44. understreger også behovet for at intensivere kampen mod de grundlæggende årsager, der giver næring til terrorisme og radikalisering, og som hovedsagelig berører Vestafrika, Sahel, Afrikas Horn og Mellemøsten og er rettet mod Europa i et hidtil uset omfang; opfordrer indtrængende EU til at gøre en samordnet diplomatisk indsats sammen med USA og andre internationale allierede for at overbevise partnere i regionen, som f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran, om behovet for en fælles juridisk funderet strategi over for denne globale udfordring; opfordrer til at intensivere bestræbelserne på at samarbejde og koordinere denne kamp med andre lande og opfordrer indtrængende statslige og ikkestatslige aktører i regionen til at afholde sig fra at give næring til yderligere sekteriske og etniske spændinger; udtrykker alvorlig bekymring over de alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning i Yemen,

103 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/97 Onsdag den 14. december 2016 herunder bombningen af begravelsen i Sanaa den 8. oktober 2016; kræver, at der øjeblikkeligt igangsættes en uafhængig international undersøgelse af dette og af andre krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at suspendere ethvert samarbejde i Yemen, indtil sådanne krænkelser efterforskes, og til, at de ansvarlige stilles til ansvar; kræver en øjeblikkelig ophævelse af blokaden af Yemen og opfordrer alle parter i konflikten til at genoptage dialogen og arbejde hen imod en varig våbenhvile; insisterer på, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten; 45. opfordrer indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører, navnlig i Afrika, om regionale anliggender, såsom sikkerhed, udvikling, energi og forvaltning af migrationsstrømme; mener, at vores nabolande ville vise sig at være mere robuste, hvis de pågældende lande kunne organisere sig inden for rammerne af et regionalt samarbejde, således at de kunne finde fælles løsninger på udfordringerne i forbindelse med migration, terrorisme og udvikling; opfordrer derfor EU til at arbejde sammen med dets Maghreb-naboer med henblik på at relancere og yderligere udvikle Den Arabiske Maghrebunion; 46. minder om, at Sahelregionen og andre tilknyttede geografiske områder er prioriterede regioner, når det handler om at sikre Den Europæiske Unions sikkerhed, og fremhæver den skrøbelige sikkerhedssituation og de mulige konsekvenser af den nuværende uro; opfordrer EU til at arbejde for en styrkelse af samarbejdet med landene i Nordafrika og Sahelregionen i kampen mod den stigende terrorvirksomhed i Sahel-Sahara-regionen; understreger, at de barske levevilkår visse steder kan medføre, at en del af befolkningen drives hen imod alternativet, som er islamisk terrorisme; tilskynder til udvikling af en sammenhængende og solid strategi for Sahelregionen med sigte på at forbedre regeringsførelsen, ansvarligheden og legitimiteten i de statslige og regionale institutioner, øge sikkerheden, bekæmpe radikalisering og ulovlig handel med mennesker, våben og narkotika samt styrke den økonomiske politik og udviklingspolitik; er overbevist om, at en styrkelse af de regionale og subregionale organisationers kapaciteter, navnlig i Afrika, er af afgørende betydning i forbindelse med konfliktforebyggelse, konfliktløsning og sikkerhedssamarbejde; understreger, at det er nødvendigt at finde en reel løsning på den sikkerhedsmæssige situation i EU, ikke kun den økonomiske, men også den politiske og den militære; 47. understreger betydningen af at finde en bæredygtig løsning på konflikten i Syrien i overensstemmelse med overgangsprocessen i Genèvekommunikéet og FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); støtter de FN-ledede bestræbelser på at fremme forhandlinger mellem alle parter i Syrienkonflikten om en inkluderende politisk løsning; opfordrer NF/HR til straks at udarbejde en europæisk strategi for Syrien; er overbevist om, at de bilaterale forhandlinger mellem Rusland og USA ikke vil være tilstrækkelige til at opnå en holdbar løsning på krisen i Syrien; opfordrer EU til at fravige sin holdning om diplomatisk marginalisering og bruge sin indflydelse over for nøgleaktører som Iran, Saudi- Arabien, Qatar, Tyrkiet og Rusland for at sikre, at de indtager en konstruktiv holdning og afstår fra at bidrage til en yderligere optrapning af situationen; opfordrer fortsat indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen; minder om, at Rusland og andre vetoberettigede i FN's Sikkerhedsråd gentagne gange har gjort brug af deres vetoret, og anser dette for at være i strid med den internationale indsats for fred og konfliktløsning i Syrien og i regionen; understreger, at det bør overvejes at anvende sanktioner over for alle de personer og enheder, der er involveret i forbrydelser mod menneskeheden i Syrien; udtrykker dyb bekymring over de massive og udbredte krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, som udøves af alle parter i den syriske konflikt, og understreger betydningen af at sikre, at de ansvarlige for sådanne overgreb stilles til ansvar; gentager sin støtte til Syriens naboer, der står over for kolossale udfordringer i forbindelse med at huse millioner af flygtninge; gentager sin fulde støtte til Irak og Syriens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, og til, at rettighederne for alle etniske og religiøse grupper overholdes fuldt ud; 48. anerkender Tyrkiets rolle som en vigtig partner med hensyn til at få løst Syrienkonflikten, bekæmpe IS/Da'esh i Syrien og Irak og tackle migrationskrisen; fordømmer kraftigt forsøget på at begå militærkup mod Tyrkiets demokratisk valgte regering; tilskynder den tyrkiske regering til at beskytte den forfatningsmæssige orden, samtidig med at det understreger vigtigheden af at overholde menneskerettighederne, retsstatsprincippet, ytringsfriheden og retsvæsenets uafhængighed og mediefrihed i kølvandet på militærkuppet i overensstemmelse med landets forpligtelser som medlem af Europarådet; understreger, at Tyrkiet bør samarbejde tæt med Europarådet for at sikre, at alle procedurer overholder retsstatsprincippet; er foruroliget over den repressive karakter og omfanget af den udrensning, som blev iværksat efter kupforsøget, og som sætter de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder i Tyrkiet voldsomt tilbage; er især

104 C 238/98 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 bekymret over det stigende antal tilfælde af overdreven magtanvendelse fra politiets side og over mishandlingen af tilbageholdte, den vedvarende straffrihed for menneskerettighedskrænkelser og undergravningen af domstolenes uafhængighed; 49. fremhæver behovet for at opnå en tostatsløsning på konflikten i Mellemøsten baseret på de parametre, som er fastsat i Rådets konklusioner fra juli 2014 som garanterer en sikker Israelsk stat og en levedygtig palæstinensisk stat på grundlag af 1967-grænserne og løser alle spørgsmål vedrørende endelig status med henblik på at bringe konflikten til ophør; opfordrer EU til at påtage sig sit ansvar og til at blive en virkelig politisk aktør og mægler i den diplomatiske proces; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til hurtigt at tage skridt til at sikre en holdbar tostatsløsning og til at skabe en positiv dynamik i retning af ægte fredsforhandlinger; opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik; understreger, at alle parters respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne under alle omstændigheder fortsat er en ufravigelig forudsætning for en retfærdig og varig fred; understreger betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer, som involverer besættelse og annektering af territorier; 50. mener, at kampen mod menneskesmuglere kun er mulig, hvis der findes et samarbejde mellem lande på den anden side af Middelhavet og Afrika som helhed, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, og mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal samarbejde med internationale partnere med henblik på at tackle de faktorer, som fører til migration; 51. støtter kraftigt styrkelsen af beskyttelsesansvaret (R2P) som et vigtigt princip i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters arbejde på tværs af konfliktspektret samt af menneskerettigheder og udvikling; Styrken i det europæiske diplomati: viden, engagement og indflydelse 52. fremhæver EU's enorme potentiale som en diplomatisk supermagt, der er baseret på den brede vifte af instrumenter, vi har til rådighed, og vores normative magt på området for demokrati, frihed og menneskerettigheder; understreger i denne forbindelse den centrale koordinerende rolle, som NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegationer spiller i tredjelande; 53. mener, at der bør tages særligt hensyn til forebyggelse af konflikter ved at håndtere de grundlæggende årsager til ustabilitet og sikre menneskers sikkerhed; erkender, at tidlige, forebyggende aktioner mod langsigtede risici for voldelige konflikter er mere effektive, mindre tidskrævende og billigere end fredsbevarende operationer; opfordrer indtrængende EU til at udvise politisk lederskab inden for forebyggende diplomati og konfliktmægling; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, som EU's system for tidlig varsling af konflikter, EU-Udenrigstjenestens team til støtte for mæglingsbestræbelserne og Det Europæiske Fredsinstitut spiller; opfordrer til videreudvikling af EU's konfliktforebyggelses- og mæglingskapaciteter; understreger, at kvinders deltagelse i konfliktforebyggelsesforhandlinger er af afgørende betydning for fremme af kvinders rettigheder og deltagelse, og at det er et første skridt mod deres fuldstændige inddragelse i fremtidige overgangsprocesser; opfordrer NF/HR og Kommissionen til kraftigt at øge de finansielle og administrative ressourcer til mægling, dialog, forsoning og krisereaktioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde de normer, der er indført med EU's fælles holdning om våbeneksport, og til at standse våbenhandel med tredjelande, som ikke opfylder de fastsatte kriterier; insisterer på, at EU skal styrke den politiske dialog og samarbejdet om nedrustning, ikkespredning og kontrol med våben; 54. opfordrer kraftigt til at fortsætte forhandlingerne om en genforening af Cypern med henblik på at nå frem til en hurtig og vellykket afslutning; 55. mener, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal udvikle effektive udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker, der respekterer nationale interesser, men også søger at samarbejde med internationale partnere, FN, NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere m.fl. om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at fremme fred, velstand og stabilitet i verden; understreger behovet for et tæt samarbejde med andre globale og regionale magter vedrørende globale trusler og udfordringer; fremhæver navnlig den afgørende betydning af de transatlantiske forbindelser, som er baseret på fælles interesser og værdier; påpeger, at en genoplivning af disse strategiske partnerskaber, som tilsigter at omdanne dem til et effektivt udenrigspolitisk instrument, bør være en prioritet for EU;

105 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/99 Onsdag den 14. december er af den opfattelse, at EU bør opgradere og optrappe sin diplomatiske indsats i Asien, herunder med ASIAN, med henblik på at bidrage til større stabilitet og sikkerhed i konfliktområder med fornyede spændinger, arbejde tæt sammen med partnere i regionen og værne om folkeretten, herunder i Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean samt med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; bemærker, at det er nødvendigt for EU fortsat at støtte udviklingen af fredelige forbindelser mellem Kina og dets nabolande omkring Det Sydkinesiske Hav, herunder Vietnam, Taiwan og Filippinerne, gennem konstruktive bilaterale og inkluderende mekanismer; mener, at en styrkelse og fornyelse af strukturerne for international orden ikke kan opnås uden Asien, og navnlig Kina; understreger, at forbindelserne mellem EU og Kina i betragtning af Kinas globale ambitioner skal gå ud over økonomiske bånd og blive mere omfattende og fokusere på Kinas rolle i FN og dets indflydelse på regionale konflikter i dets nabolande og dets bidrag til at tackle de globale udfordringer; 57. opfordrer EU til hverken i økonomisk, menneskelig eller militær forstand at trække sig helt ud af de områder, der i øjeblikket er af mindre strategisk interesse, men som kan blive vigtige igen i fremtiden, såsom f.eks. Centralasien, Afrika syd for Sahara og Arktis, og som tiltrækker andre verdensmagters interesse; 58. minder om betydningen af Europas normative magt og opfordrer til, at EU's kultur- og videnskabsdiplomati styrkes yderligere med henblik på at projicere og fremme europæiske styrker og værdier uden for vore grænser; peger også på betydningen af økonomisk diplomati, bl.a. sanktioner, som et redskab til at gennemtvinge EU's politikker; 59. fremhæver den rolle, som det parlamentariske diplomati spiller hvad angår styrkelsen af det politiske samarbejde med EU's partnere; 60. fremhæver behovet for, at de nationale parlamenter får en styrket rolle i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gennem et intensiveret samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om spørgsmål, der vedrører EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; 61. understreger den rolle, som ikkestatslige aktører og civilsamfundsorganisationer spiller som diplomatiske aktører og nøglepartnere i EU, og understreger vigtigheden af EU's bistand til og samarbejde med dem; 62. understreger, at det er nødvendigt at fremskynde konsolideringen af den fuldt udbyggede europæiske diplomatiske tjeneste og navnlig styrke dens tematiske ekspertise og strategiske politikplanlægning og prognoseudarbejdelse såvel som efterretningsområdet; mener, at det er vigtigt også at give EU-Udenrigstjenesten repræsentationskontorer i kriseområder en konsulær rolle med henblik på at bistå EU-borgere; insisterer på behovet for en rimelig balance mellem diplomater, der er udstationeret fra medlemsstaterne, og EU-tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, herunder i lederstillinger; 63. understreger, at de økonomiske midler, der er til rådighed til EU's eksterne foranstaltninger, ikke står i et rimeligt forhold til de udfordringer, vi står over for; kræver i denne forbindelse en betydelig forhøjelse af de midler, der er til rådighed under udgiftsområde IV i FFR, i forbindelse med den kommende midtvejsgennemgang; 64. opfordrer til større ansvarlighed og gennemsigtighed, især i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler; 65. beklager dybt det begrænsede budget på ca. 320 mio. EUR (0,2 % af EU's budget) til EU's FUSP og opfordrer til en bedre forvaltning af de finansielle strømme til gennemførelse af dette budget; understreger, at de fastlagte budgetmidler for 2016 blev fastholdt på samme niveau som i 2015, og at det disponible rådighedsbeløb med tillæg af yderligere 5 mio. EUR til sikkerhedsforanstaltninger inden for rammerne af EUCAP Sahel-missionen i Mali og af 10 mio. EUR til Den Europæiske Unions til støtte for integreret grænseforvaltning i Libyen i slutningen af marts 2016 beløb sig til 170 mio. EUR; er, for så vidt angår de forpligtelser der endnu skal indgås i 2016, bekymret over knapheden på disponible midler, idet der alene til videreførelse af de missioner, der udløber i 2016, er behov for ekstra midler i størrelsesordenen 169 mio. EUR; 66. fremhæver den vigtige rolle, som kultur spiller i EU's udenrigspolitik med hensyn til at fremme dialog, gensidig forståelse og læring; understreger, at målrettede kulturpolitikker og uddannelsespolitikker kan anvendes til at støtte centrale EU-målsætninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og bidrage til at styrke demokratiet, retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne; gentager betydningen af interkulturel og interreligiøs dialog i forbindelse med bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og marginalisering; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU's instrumenter vedrørende dets eksterne forbindelser og i EU's udviklingsdagsorden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at udnævne en kulturattaché i alle EUrepræsentationer i partnertredjelande; fremhæver endvidere den afgørende rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at

106 C 238/100 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 fremme medborgerskab og interkulturelle kompetencer, skabe bedre økonomiske udsigter og forbedre sundheden; støtter Kommissionens igangværende bestræbelser på at styrke den rolle, som samarbejde på videnskabs- og forskningsområdet spiller som bløde magtredskaber i EU's eksterne forbindelser; fremhæver, hvordan udveksling på det videnskabelige område kan bidrage til at skabe koalitioner og løse konflikter, navnlig i forbindelserne med EU's nabolande; o o o 67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

107 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/101 P8_TA(2016)0504 Redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne (2016/2034(INI)) (2018/C 238/08) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/ 2013 og (EU) nr. 1308/2013, hvor den fælles landbrugspolitik i Den Europæiske Union fastlægges, der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udarbejdet med titlen»status vedrørende redskaber til risikostyring gennemført af medlemsstaterne i perioden : nationale og europæiske rammer«, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0339/2016), A. der henviser til, at ustabilitet og store prisudsving altid har karakteriseret landbrugsprodukter, og at disse forhold i de seneste år er blevet et strukturelt aspekt på både europæisk og globalt plan som følge af en række hurtige chok i efterspørgsel, udbud og pris; B. der henviser til, at landbruget skal imødegå den store udfordring, som følger med verdens befolkningsvækst, samtidig med at en stor del af jordens befolkning er underernæret, og prisudsvingene på landbrugsmarkederne som reaktion på udsving i produktionen og ubalancer mellem udbud og efterspørgsel bliver ved med at vokse; C. der henviser til, at klimaforandringer og skadegørere i landbruget mindsker landbrugsproduktionen, og at virkninger af klimaforandringerne såsom tørke og oversvømmelser bidrager til prisudsving; D. der henviser til, at makroøkonomiske betingelser kan spille en afgørende rolle for prisudsving, bl.a. strukturelle faktorer som vekselkurser, priserne på energi og gødning, rentesatser og spekulation på markederne for landbrugsprodukter; E. der henviser til, at de vigtigste aktører i verden på markedet for landbrugsprodukter uden for EU iværksætter politikker, der begrænser udsvingene, og at det på et G20-topmøde om landbrug i forbindelse med bæredygtig udvikling er blevet besluttet at bekæmpe de negative virkninger, som for store udsving på landbrugsråvarepriser har på fødevaresikkerheden; F. der henviser til, at alle regioner i verden har deres egne produktionsmodeller og har indført forskellige foranstaltninger, hvad angår miljø og dyrevelfærd, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for kostprisen for produktion, og påpeger, at europæiske landbrugere skal kunne konkurrere på verdensmarkedet; G. der henviser til, at prisudsvingene for landbrugsprodukter kan vokse som følge af politiske valg som f.eks. handelsembargoer; H. der henviser til, at Den Europæiske Union i øjeblikket ikke har et ægte sikkerhedsnet til at bremse markedsudsving, hvilket har en stærk afskrækkende virkning på landbrugeres lyst til fortsat at arbejde på EU's område;

108 C 238/102 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 I. der henviser til, at i de seneste årtier har markedsåbninger og valg, der fører til økonomisk globalisering, navnlig WTO's aftaler eller bilaterale handelsaftaler, gjort det muligt at opnå mere smidighed på markedet, men samtidig har de også medvirket til at forstærke prisudsvingene i landbrugssektoren; J. der henviser til, at landbrugerne har haft stigende produktionsomkostninger og opbygget større gæld, og at 2,4 mio. landbrugsbedrifter i EU er forsvundet mellem 2005 og 2010, hvilket har resulteret i et stort tab af arbejdspladser i landdistrikterne; K. der henviser til, at landbrugsmarkederne forstået som mødestedet mellem udbud og efterspørgsel i sagens natur er ustabile, at de finansielle aktører på markedet har tendens til at forstærke denne ustabilitet, og at den lave elasticitet i verdens fødevareefterspørgsel og udbud af landbrugsprodukter bidrager til at øge den indvirkning, som reelle eller formodede ubalancer har på markedsdeltagerne, hvilket undertiden har enorme virkninger på landbrugsvarepriserne; L. der henviser til, at finansialiseringen af verdensøkonomien og den medfølgende spekulation kan have en indvirkning på landbrugsmarkederne og bidrage til at øge ubalancerne og prisudsvingene, idet landbrugsråvarer anvendes som simple finansielle aktiver; der henviser til, at denne overdrevne finansialisering kan være ødelæggende og etisk forkastelig, hvis den truer fødevaresikkerheden for de fattigste og mest underernærede i verden, hvilket blev tydeliggjort af de frygtelige optøjer i 2008, der skyldtes hungersnød; M. der henviser til, at EU har et ansvar for at bidrage til fødevaresikkerheden i Europa og for at europæiske landbrugere og erhvervsgartnere forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet; N. der henviser til, at landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren er vigtig for EU's økonomi og har potentiale til at bidrage til bæredygtig vækst; O. der henviser til, at prisudsvingene skaber stor usikkerhed blandt producenter og forbrugere, idet førstnævnte betragter deres indkomst og evne til at investere og dermed den langsigtede rentabilitet af deres virksomhed som truet, når priserne er lave, mens forbrugernes muligheder for at brødføde sig selv og få adgang til basisvarer kan blive truet af høje fødevarepriser, hvilket giver anledning til krisesituationer; P. der henviser til, at prisudsvingene skader landbrugssektoren og sektoren for landbrugsfødevarer, hvilket er ødelæggende for investeringer, vækst og beskæftigelse, og hvilket også i alvorlig grad kan påvirke forbrugernes forsyninger, fødevaresikkerheden og en velfungerende fælles landbrugspolitik; Q. der henviser til, at prisudsvingene begrænser landbrugernes evne til at investere og skabe beskæftigelse, hvilket bremser modernisering, innovation, unges lyst til at drive landbrug og generationsskift; R. der henviser til, at et bæredygtigt landbrug som kilde til fødevarer af høj kvalitet kun kan sikres, såfremt landbrugerne modtager passende priser ab landmand, der dækker alle omkostningerne ved en bæredygtig produktion; S. der henviser til, at i forbindelse med den»digitale revolution«kan større gennemsigtighed på de europæiske markeder og rettidig adgang til oplysninger sammen med andre redskaber bidrage til at begrænse udsvingene på markederne og i priserne ved at give de økonomiske aktører bedre og mere objektiv adgang til udviklingen på landbrugsmarkederne, hvilket bidrager til at sikre landbrugernes indkomster og modvirke spekulation på landbrugsmarkederne; T. der henviser til, at den fælles landbrugspolitik som reformeret i 2013 omfatter redskaber til risikostyring inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikter, men at kun 2 % af budgettet til den anden søjle og 0,4 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik i øjeblikket bruges på disse værktøjer; Nuværende situation og mål 1. mener, at landbrugerne i stigende grad vil være udsat for prisudsving, der skyldes forskellige årsager såsom landbrugsmarkedernes ustabilitet og mangler, globaliseringen, sofistikerede former for landbrugsmarkeder, større udsving i udbud på grund af klimaets manglende stabilitet, en højere sundhedsrisiko og den usikre balance i fødevareforsyningen;

109 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/103 Onsdag den 14. december finder det nødvendigt at vedtage en mere direkte og sammenhængende politik med målrettede instrumenter på EUplan og nationalt plan med henblik på at sikre en multifunktionel, bæredygtig landbrugsproduktion i hele Unionen og rimelige og rentable priser ved at begrænse de negative virkninger for de aktører, som er mest udsatte for navnlig prisudsving; 3. bemærker, at de forskellige landbrugssektorer i varierende grad er udsat for prisudsving, og at kalibreringen af de offentlige politikværktøjer eller de afbødningsstrategier, som aktører i disse sektorer har fastlagt, bør tilpasses hvert enkelt sektor og de faktiske, aktuelle og fremtidige risici, som landbrugerne står over for; 4. bemærker, at mens den Europæiske Union er ved at nedtrappe sine strategiske støtte til landbrug, bruger dens konkurrenter på verdensmarkedet, især USA, Brasilien og Kina meget betydelige og stigende offentlige midler på at udvikle nye risikopolitikker og instrumenter, der skal beskytte landbrugerne mod prisudsving; 5. påpeger, at Den Europæiske Union er den eneste landbrugsaktør, der baserer sin landbrugspolitik på en støtte, der er afkoblet fra produktionen, samtidig med at den afvikler sin strategiske støtte til landbrug over år; 6. konstaterer, at USA i sin landbrugslovgivning fra 2014 har indført særlige forsikringspolicer for forskellige landbrugssektorer; 7. påpeger, at den fælles landbrugspolitik har udviklet sig i de seneste årtier, men dens hovedformål om at sikre en anstændig levestandard for landbrugere og en stabil og sikker fødevareforsyning til rimelige priser for forbrugerne er stadig relevante; 8. fremhæver i denne forbindelse den omstændighed, at en fælles europæisk politik er afgørende for en sektor, som er ansvarlig for fødevaresikring og fødevaresikkerhed, og som spiller en vigtig rolle, hvad angår brug af naturressourcer og sikring af en bæredygtig økonomisk og miljømæssig udvikling af landdistrikterne; 9. understreger betydningen af at udnytte synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker; 10. bemærker, at de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik næsten fuldstændigt har afkoblet den direkte støtte fra produktionen, har fortsat processen med konvergens for direkte betalinger og i større omfang tager hensyn til samfundsmæssige og miljømæssige interesser; 11. bemærker med bekymring en reduktion af midlerne i den fælles landbrugspolitik i årenes løb, navnlig de midler, der afsættes til den fælles markedsordning (FMO), hvilket åbner for udsigter til nationalisering af den fælles landbrugspolitik og undergraver målet om rimelige betingelser og lige konkurrencevilkår på EU's indre marked; 12. understreger, at EU-landbrugernes gennemsnitlige årsindkomster er stagneret eller endda faldet i løbet af de sidste 10 år, mens produktionsomkostningerne er steget konstant, hvilket har resulteret i en betydelig nedgang i antallet af bedrifter, der igen betyder, at mange arbejdspladser i landdistrikterne er i fare for at gå tabt; 13. mener, at Kommissionen bør udnytte hele det finansielle råderum, der er til rådighed inden for den fælles markedsordning; 14. beklager den meget langsomme gennemførelse af fusionsmarkedsordningens redskaber til at mindske den skadelige indvirkning af prisudsving og håndtere markedsforstyrrelser; 15. påpeger, at de fleste risikostyringsinstrumenter, gensidige fonde, og redskaber til indkomststabilisering og forsikring, der ydes under programmerne for udvikling af landdistrikter, gennemføres på en uensartet måde og med begrænsede budgetmidler; 16. anbefaler derfor, at de nuværende foranstaltninger under anden søjle styrkes for at øge det europæiske landbrugs konkurrenceevne, og at producentorganisationerne inddrages nøje i gennemførelsesprocessen;

110 C 238/104 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af årsagerne til både den svage udbredelse af de redskaber, som er tilgængelige under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, og den ikke særligt optimale gennemførelse af fusionsmarkedsordningen med henblik på at tage de relevante bestemmelser op til fornyet overvejelse; 18. understreger betydningen af at opretholde politikken om afkoblet direkte støtte under den nuværende fælles landbrugspolitik og den generelle arealbetalingsordning, som udgør kompensation for offentlige tjenester og er et afgørende element i sikringen af landbrugernes indkomst og med hensyn til at give dem en vis grad af finansiel stabilitet; 19. understreger dog, at den nuværende fælles landbrugspolitik, der mangler egnede og effektive redskaber, hverken i tilstrækkelig grad har håndteret problemet med de øgede prisudsving på landbrugsmarkederne eller har tilladt landbrugerne at reagere på markedssignaler eller udvikle løsninger til håndtering af prisændringer; 20. opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at støtte landbruget i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder, hvor omkostningerne forbundet med produktion, høst og afsætning af produkter uden for det område, hvor de er produceret, er højere end i andre områder, og at fremlægge specifikke indikatorer for aktivering af sikkerhedsnettene for landbrugsmarkederne i disse regioner; 21. mener, at EU's fødevareuafhængighed og -sikkerhed samt udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor i hele Unionen, som opfylder behovene hos borgerne, skal forblive strategiske målsætninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik, og at det haster med at sikre landbrugere en rimelig levestandard; 22. mener, at en levedygtig fødevareproduktion ikke kan eksistere uden de europæiske landbrugere, der konstant er udsat for prisudsving og er stærkt afhængige af stabile markeder og priser og passende offentlig finansiering og støtteforanstaltninger, der kan sikre landbrugenes og familielandbrugenes konkurrenceevne; 23. fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som unge landbrugere og nytilkomne spiller med hensyn til at sikre fremtiden for europæisk landbrug; Forslag Tilrettelæggelse af distributionskanaler og indgåelse af kontrakter 24. mener, at producenter inden for primærsektoren er det svageste led i fødevarekæden, navnlig i lyset af en stadig mere koncentreret og stor detailhandelssektor på europæisk og nationalt niveau, og at de bør have mulighed for at finde sammen i organisationer som f.eks. kooperativer, producentorganisationer og skabe deres egne sammenslutninger eller brancheorganisationer; 25. opfordrer Kommissionen til at lette indførelsen af kontraktuelle ordninger ved i overensstemmelse med artikel 42 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at tilpasse EU's konkurrencepolitik til de specifikke behov i landbrugssektoren med ensartede regler og en ensartet gennemførelse i alle medlemsstaterne; mener, at målene i den fælles landbrugspolitik fortsat skal have forrang frem for konkurrencereglerne, og at ethvert initiativ til en bedre tilpasning af konkurrencereglerne til landbrugssektoren bør basere sig på fusionmarkedsordningen; 26. understreger, at producenternes forhandlingsstyrke skal styrkes i fødevarekæden via faste, gennemsigtige, afbalancerede og kollektivt forhandlede kontrakter for at sætte landbrugerne i stand til at imødegå illoyal handelspraksis, styrke deres konkurrenceevne, forbedre deres indkomststabilitet, skabe merværdi og investere i innovation; 27. anmoder Kommissionen om at skabe en EU-lovgivningsmæssig ramme, der forbyder illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, der kan forårsage prisudsving på landbrugsmarkederne; 28. understreger, at sådanne aftaler bør være af en tilstrækkelig varighed og fastsætte priserne, betalingsfristerne samt andre vilkår for leveringen af landbrugsprodukter; 29. mener, at landbrugerne i de forskellige landbrugssektorer bør kunne forhandle om kontrakter kollektivt via producentorganisationer, hvis størrelse svarer til den industrielle gruppe eller distributionsgrupper, de forhandler med;

111 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/105 Onsdag den 14. december bemærker, at det potentiale, der ligger i længerevarende integrerede forsyningskædekontrakter, terminskontrakter, kontrakter med fast margen og muligheden for at»fastlåse«en pris baseret på produktionsomkostningerne i et fastsat tidsrum, kunne give producenterne et redskab til at håndtere virkningerne af prisudsving på deres margener; 31. mener, at det bør være muligt at benytte sig af nye instrumenter i kontraktforhold, og at der også bør indføres redskaber for mægling i kontraktforhold; 32. bemærker, at brancheorganisationerne fremmer tillid og dialog mellem de forskellige interessenter (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører) og letter skabelsen af merværdi gennem fælles initiativer, som hjælper landmændene med at forstå markeder og produktion bedre, fremmer bedste praksis, gør markedet mere gennemsigtigt, prognosticerer forventede produktionskapacitet og bidrager til at forbedre udbudsstyring og udfærdige standardkontrakter, der er forenelige med EU's regler og bestemmelser; 33. opfordrer Kommissionen til at tilskynde EU-relaterede brancheorganisationer til i fællesskab at forsvare producentinteresserne i de sektorer, der er mest orienteret mod grænseoverskridende markeder, såsom frugt- og grøntsagssektoren; 34. anerkender den indsats, der ydes af europæiske kooperativer ved at samle og hjælpe producenterne med at styrke deres position i værdikæden, og mener, at det er nødvendigt at tilskynde dem til at spille en større rolle i landbrugssektoren, hvilket afbøder virkningerne af uforholdsmæssigt store udsving på markederne; Risikostyringssystemer 35. anbefaler, at instrumenterne for klima, sundhed og økonomiske risikostyring, navnlig de forskellige former for risikoforsikring af landbrugsproduktionen, redskaber til indkomststabilisering, mekanismer til individuel ydelse og gensidige fonde videreudvikles i en markedsorienteret fælles landbrugspolitik for at begrænse følgerne af prisudsving og fremme en prognosebaseret bedriftsforvaltning; 36. opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle nye værktøjer, som ikke kun bør være retfærdige, effektive og reaktive, men også overkommelige og tilgængelige for landbrugerne med henblik på at forebygge og styre de risici, der er forbundet med ustabile priser, og dermed skabe et grundlag for drøftelse af de fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik; 37. understreger, at sådanne redskaber, der følger sammen med det direkte betalingssystem, skal råde over tilstrækkelige ressourcer til at øge landbrugenes modstandsdygtighed og samtidig mindske behovet for efterfølgende krisestyring; 38. mener, at sektorspecifikke gensidige fonde, der er oprettet på initiativ af landbrugere, kan stabilisere landbrugernes indkomster i en vis udstrækning i lyset af, at fortjenstmargener på deres produkter varierer; 39. mener desuden, at disse gensidige fonde ikke bør erstatte støtte fra Unionen og bør kombineres med national støtte; 40. opfordrer endvidere Kommissionen til at tage initiativer og tilbyde incitamenter til at oprette sådanne fonde og samtidig sikre, at enhver fremtidig risikostyringsordning lever op til og om nødvendigt supplerer forsikringsordninger, der er vedtaget på nationalt plan af medlemsstaterne; 41. mener, at prisudsving også kan forvaltes på nationalt plan, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til markedets volatilitet i deres skattelovgivning ved at gøre det muligt for landbrugerne at skabe mekanismer til individuel ydelse, som kunne være skattefri; 42. mener, at landbrugerne er blandt de økonomisk mest sårbare aktører på markederne, især dem, som har investeret i udviklingen af deres bedrifter; 43. mener desuden, at den fælles landbrugspolitiks værktøjer, såsom effektiv likviditetsbistand eller forebyggende opsparingsordning skal indføres for at forhindre, at investeringsniveauet sænkes;

112 C 238/106 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december understreger, at landbrugsbedrifter kun har råd til at innovere, hvis omkostningerne er lave, og der er en vis grad af likviditet til rådighed; understreger i denne forbindelse, at en stabil indkomst er en af forudsætningerne for at gøre det muligt for landbrugerne at låne; 45. bemærker, at banksektorens rolle og tiltag har en akut indvirkning på producenterne, og at den stigende gæld i landbruget medfører yderligere byrder for sektoren i en tid med prisudsving; 46. understreger betydningen af at informere landbrugerne bedre om EIB's centrale rolle, hvad angår støtte og udvikling af landdistrikternes økonomi, og hvordan de kan drage fordel af innovative finansielle instrumenter; 47. mener, at landbrugere og landbrugsorganisationer bør få bedre oplysninger om modernisering af bedrifter og deres bæredygtighed og konkurrenceevne, samtidig med at der bør tilbydes uddannelseskurser om risikostyring og markedsdata, margener og prisudsving; 48. opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og landbrugssammenslutninger at iværksætte en oplysningskampagne om de risikostyringsværktøjer, der er til rådighed under søjle II og i fusionsmarkedsordningen; 49. opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at styrke ovennævnte aspekter i deres programmer for almen landbrugsuddannelse og erhvervsuddannelse; 50. mener, at en af måderne til at stabilisere markederne og mindske prisudsving er at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel; Observatorier for landbrugsmarkeder og -priser 51. mener, at landbrugsmarkederne skal være gennemsigtige, hvilket primært kan opnås ved at gøre offentliggørelsen af de eksisterende oplysninger om priser og omkostninger mere rettidig og gøre dem lettere tilgængelige og anvendelige for alle aktører i forsyningskæden, fra produktion til distribution, og således begrænse spekulation og prisudsving; 52. bemærker imidlertid, at prisgennemsigtighed i sig selv ikke vil bidrage til at forbedre landbrugernes modstandsdygtighed over for prisudsving eller løse de strukturelle mangler i markedsordningen såsom ubalancer mellem udbud og efterspørgsel; 53. tilskynder til oprettelse af et europæisk kort med realtidsoplysninger om rådigheden af landbrugsprodukter; 54. glæder sig over udbredelsen til andre sektorer af yderligere instrumenter til markedsovervågning; 55. understreger fordelene for landbrugere ved at blive bekendt med prisdannelsen og -udsvingene samt tendenserne i udbuddet, når de forhandler kontrakter med alle andre aktører; 56. anbefaler, at der oprettes et europæisk landbrugsprisobservationsorganer, der omfatter hele kæden fra producentprisen til den endelige salgspris for at garantere løbende og segmentspecifikke analyser af landbrugsmarkeder; 57. anbefaler at inddrage økonomiske aktører i forbindelse med udarbejdelsen af aktuelle og relevante data om udviklingen i kort- og mellemsigtede prognoser, der hver eller hver anden måned kan stilles til rådighed med oplysninger, der specifikt er målrettet behovene i den pågældende sektor; 58. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til observatorier for at sætte dem i stand til at udarbejde henstillinger og ikke blot overvåge markedsforstyrrelserne; Kriseforebyggelses- og styringsredskaber 59. mener, at den fælles landbrugspolitiks traditionelle krisestyringsredskaber (offentlig intervention og privat oplagring) ikke længere er tilstrækkeligt effektive i en globaliseret økonomi;

113 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle kombinerbare og/eller supplerende offentlige og private redskaber sammen med en skræddersyet, bindende mekanisme for tidlig varsling for at sikre velfungerende markeder og modvirke markedskriser; 61. mener, at Kommissionen bør anvende alle de redskaber, den allerede råder over i fusionsmarkedsordningen for at bekæmpe kriser; 62. beklager den lave anvendelse af krisereserven, hvilket hovedsagelig skyldes budgetmæssige regler, bl.a. reglen om etårighed, og den skønsbeføjelse, som Kommissionen råder over med hensyn til at frigive midler fra reserven; 63. anmoder derfor om, at reserven til kriser sættes uden for den fælles landbrugspolitiks budget, og at den kommer til at fungere som kilde til finansiering af krisestyringsredskaber; 64. betragter konjunkturudlignende foranstaltninger som kriseforebyggelses- og forvaltningsinstrumenter, som EU i kombination med risikohåndteringsværktøjer kan bruge til at gribe ind på landbrugsmarkederne i tilfælde af»force majeure«-kriser for at undgå betydelige prisfald; 65. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om, hvordan man ved hjælp af konjunkturudlignende støtte kan udvikle mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af kriser som følge af prissvingninger, og til at øge fleksibiliteten i de årlige budgetter inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for at tage højde for den kontracykliske støtte; o o o 66. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. Onsdag den 14. december 2016

114 C 238/108 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0505 Tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti (2016/3026(RSP)) (2018/C 238/09) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog ( 1 ), af 27. oktober 2011 om Tibet, navnlig nonners og munkes selvafbrænding ( 2 ), og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet ( 3 ), der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. november 2009 om Kina, mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf ( 4 ), og af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina) ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina ( 6 ), der henviser til den 9. forhandlingsrunde fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama; der henviser til Kinas hvidbog om Tibet med titlen»tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide«(Tibets udvikling er drevet af en uimodståelig historisk udvikling), som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015; der henviser til memorandummet af 2008 og til notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama, der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om»mindretalsnationaliteter«, der henviser til bemærkningerne fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, den 29. juni 2015 ved den fælles pressekonference med Kinas premierminister, Li Keqiang, efter det 17. topmøde mellem EU og Kina, hvori han gav udtryk for»eu's bekymringer vedrørende ytrings- og foreningsfriheden i Kina, bl.a. situationen for personer, der tilhører mindretal, som f.eks. tibetanere og uighurer«, og»opfordrede Kina til at genoptage en meningsfuld dialog med Dalai Lamas repræsentanter«, der henviser til»det sjette arbejdsforum om Tibet«, som var tilrettelagt af centralkomitéen i Det Kinesiske Kommunistparti (CCP), og som blev afholdt i august 2015, der henviser til erklæring af 23. september 2014 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand, som fordømte den livstidsstraf, den uighurske professor i økonomi, Ilham Tohti, blev idømt, og opfordrer til, at han straks og betingelsesløst løslades, der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev indledt i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015, der henviser til, at Ilham Tohti den 11. oktober 2016 blev tildelt Martin Ennals-prisen for sit forsvar af menneskerettighederne, og til, at han i september 2016 blev nomineret til Sakharovprisen for tankefrihed, ( 1 ) EUT C 99 E af , s ( 2 ) EUT C 131 E af , s ( 3 ) EUT C 332 E af , s. 69. ( 4 ) EUT C 285 E af , s. 80. ( 5 ) EUT C 199 E af , s ( 6 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0458.

115 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/109 Torsdag den 15. december 2016 der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, som blev iværksat i 2003, og til Kommissionens og EU- Udenrigstjenestens fælles meddelelse af 22. juni 2016 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen»byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina«, der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966, der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, A. der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet fortsat bør have en central plads i det langvarige partnerskab mellem EU og Kina, i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sine eksterne foranstaltninger og Kinas udtryk for interesse i at overholde disse selvsamme værdier i sin egen udvikling og i sit internationale samarbejde; B. der henviser til, at den kinesiske regering har oplyst, at den i sine udviklingsmål ønsker at spille en større rolle i håndteringen af globale udfordringer såsom international fred og sikkerhed og klimaforandringer og få større indflydelse på både politisk og global økonomisk styring, og at den har givet tilsagn om at styrke retsstatsprincippet; C. der henviser til, at det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere; der henviser til, at det 18. topmøde mellem EU og Kina den juli 2016 konkluderede, at der ville blive afholdt en yderligere runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina inden udgangen af 2016; D. der henviser til, at Kina i de seneste årtier har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, hvilket afspejler landets erklærede prioriteter for folkets ret til et levegrundlag og udvikling, men at dets resultater inden for politiske og borgerlige rettigheder samt fremme af menneskerettigheder er begrænsede; E. der henviser til, at EU under det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev afholdt i Beijing den 2. december 2015, gav udtryk for sin bekymring over respekten for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, særlig i Tibet og Xinjiang, og over respekten for religions- og trosfrihed; der henviser til, at tilfældet med Ilham Tohti blev drøftet på det 34. møde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder; F. der henviser til, at Larung Gar-instituttet, det største tibetanske buddhistiske center i verden, som blev grundlagt i 1980, i øjeblikket står over for omfattende nedrivning iværksat af den kinesiske regering med det formål at halvere akademiet, sætte omkring beboere på gaden med magt og ødelægge omkring boliger; der henviser til, at denne nedrivning ifølge de kinesiske myndigheder er nødvendig for at gennemføre»korrektion og udbedring«; G. der henviser til, at de personer, der sættes på gaden, tvinges til at indskrive sig på en såkaldt»patriotisk uddannelse«; der henviser til, at tre nonner fra akademiet begik selvmord i protest mod de igangværende omfattende ødelæggelser på Larung Gar; H. der henviser til, at der foreligger meldinger om, at et uhyre højt antal af tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009 for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden, samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette; I. der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en gensidig fordelagtig løsning på Tibet-spørgsmålet; der henviser til, at der i de seneste år ikke er gjort fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise, eftersom den sidste forhandlingsrunde fandt sted i 2010, og forhandlingerne på nuværende tidspunkt er sat i bero;

116 C 238/110 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 J. der henviser til, at den uighurske professor i økonomi Ilham Tohti blev idømt livsvarigt fængsel den 23. september 2014 for anklager om påstået separatisme efter at være blevet arresteret i januar samme år; der henviser til, at syv af hans tidligere studerende også blev tilbageholdt og idømt fængsel på mellem tre og otte år for påstået samarbejde med Ilham Tohti; K. der henviser til, at der er beskyldninger om, at princippet om retfærdig rettergang ikke blev overholdt, navnlig med hensyn til retten til et ordentligt forsvar; L. der henviser til, at Xinjiang-regionen, hvor det uighursk etniske muslimske mindretal fortrinsvis befinder sig, har oplevet gentagne bølger af etnisk uro og vold; der henviser til, at Ilham Tohti altid har afvist separatisme og vold og søgt forsoning baseret på respekt for den uighurske kultur; 1. opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at standse nedrivningen af Larung Gar og udsættelsen af beboerne og til på denne måde at respektere religionsfriheden i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; 2. opfordrer de kinesiske myndigheder til at indlede en dialog og engagere sig konstruktivt i udviklingen i Larung Gar med lokalsamfundet og dets religiøse ledere og til at løse problemer med overfyldte religiøse institutioner ved at lade tibetanerne oprette flere institutter og bygge flere faciliteter; kræver, at der gives passende kompensation til tibetanere, der er blevet sat på gaden under ødelæggelserne i Larung Gar, og at de genhuses efter eget valg, således at de kan fortsætte deres religiøse aktiviteter; 3. beklager dybt, at Folkedomstolen i Barkham har idømt ti tibetanere forskellige straffe, lige fra 5 til 14 års fængsel for at have deltaget i Hans Hellighed Dalai Lamas 80. fødselsdag i Ngaba-amtet; 4. er dybt bekymret over forværringen af menneskerettighedssituationen i Tibet, som har ført til en stigning i antallet af selvafbrændinger; kritiserer den øgede militære tilstedeværelse på den tibetanske højslette, som kun vil føre til en optrapning af spændingerne i regionen; fordømmer den øgede anvendelse af overvågningssystemer i tibetanske private husstande; 5. er bekymret over det tiltagende undertrykkende styre, som forskellige mindretal står over for, navnlig tibetanere og uighurer, idet der lægges yderligere begrænsninger på de forfatningsmæssige garantier af deres ret til kulturel ytringsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, hvilket sår tvivl om Kinas erklærede tilsagn om retsstatsprincippet og respekt for internationale forpligtelser; kræver, at myndighederne respekterer disse grundlæggende frihedsrettigheder; 6. er bekymret over vedtagelsen af lovpakken om sikkerhedslove og dens indvirkning på mindretal i Kina, især loven om terrorbekæmpelse, som kan føre til sanktioner mod en fredelig tilkendegivelse af den tibetanske kultur og religion, og loven om forvaltning af internationale NGO'er, som vil træde i kraft den 1. januar 2017, og som vil sætte menneskerettighedsgrupper under streng statslig kontrol, da dette udgør en streng topstyret tilgang i stedet for at fremme partnerskab mellem de lokale og de centrale myndigheder og civilsamfundet; 7. opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at ændre bestemmelserne i lovpakken om sikkerhed, der indskrænker spillerummet for civilsamfundsorganisationer og strammer regeringens kontrol af religiøs praksis; opfordrer den kinesiske regering til at tilvejebringe og sikre et fair og sikkert miljø for alle NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere, der giver dem mulighed for at operere frit i landet, hvilket i høj grad kunne supplere statens levering af sociale ydelser med en bottom-up-tilgang og bidrage til at fremme såvel sociale som økonomiske, politiske og borgerlige rettigheder; 8. opfordrer den kinesiske regering til at genoptage dialogen med de tibetanske repræsentanter, som blev afbrudt af Kina i 2010, for at finde en inklusiv politisk løsning på krisen i Tibet; opfordrer til respekt for det tibetanske folks ytrings-, forenings- og religionsfrihed, som er nedfældet i forfatningen; mener, at respekten for mindretals rettigheder er et afgørende element for demokratiet og retsstaten, som er absolut nødvendig for politisk stabilitet; 9. fordømmer på det kraftigste fængslingen af Ilham Tohti, der afsoner en livsvarig fængselsdom for påstået separatisme; beklager, at legalitetsprincippet ikke blev overholdt, og at han ikke havde ret til et ordentligt forsvar; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere normen om at bevilge et besøg pr. måned til familiemedlemmer;

117 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/111 Torsdag den 15. december opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Ilham Tohti og hans tilhængere, der blev tilbageholdt i forbindelse med hans sag; opfordrer endvidere til, at Ilham Tohtis undervisningstilladelse genindsættes, og at hans frie bevægelighed sikres inden og uden for Kina; 11. minder om, at det er vigtigt for EU at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig sagen om mindretal i Tibet og Xinjiang, i forbindelse med alle politiske og menneskerettighedsrelaterede dialoger med de kinesiske myndigheder, i overensstemmelse med EU's tilsagn om en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til landet, herunder de årlige menneskerettighedsdialoger; påpeger desuden, at Kina som led i sin igangværende reformproces og sit voksende globale engagement har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af internationale menneskerettighedstraktater, og opfordrer derfor til at fortsætte dialogen med Kina for at opfylde disse forpligtelser; 12. beklager, at den 35. runde i EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder sandsynligvis ikke vil finde sted inden udgangen af 2016 som aftalt; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at acceptere en dialog på højt niveau i de første uger af 2017; 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina.

118 C 238/112 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0506 Rohingya-mindretallets situation i Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om situationen for rohingyamindretallet i Myanmar (2016/3027(RSP)) (2018/C 238/10) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingyamuslimerne, navnlig beslutningen af 7. juli 2016 ( 1 ), der henviser til Rådets konklusioner om en EU-strategi med Myanmar/Burma af 20. juni 2016, der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen»elementer i en EU-strategi over for Myanmar/Burma: et særligt partnerskab for demokrati, fred og velstand«, der henviser til redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om Myanmarunionens nye regering, der henviser til erklæring fra talsmanden af NF/HR af 2. december 2016 om den nylige optrapning af volden i Myanmar, der henviser til den fælles pressemeddelelse af 25. november 2016 om den tredje menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar, der henviser til Rådets konklusioner om statsløshed af 4. december 2015, der henviser til de seneste briefinger af henholdsvis 29. og 18. november 2016 fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar vedrørende den forværrede menneskerettighedssituation i den nordlige del af delstaten Rakhine, der henviser til rapport af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen:»situation of human rights of Rohingya Muslims and other minorities in Myanmar«, der henviser til resolutionom menneskerettighedssituationen i Myanmar, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 24. marts 2016 (31/24), der henviser til rapport af 18. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967, der henviser til FN-konventionen fra 1954 om flygtninges retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed, der henviser til den globale handlingsplan for afskaffelse af statsløshed fra FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR's), ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.

119 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/113 der henviser til artikel i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, Torsdag den 15. december 2016 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, ligeledes fra 1966, der henviser til ASEAN-chartret, der henviser til rapporten fra april 2015 fra gruppen Parliamentarians for Human Rights under Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) med titlen»the Rohingya Crisis and the Risk of Atrocities in Myanmar: An ASEAN Challenge and Call to Action«, der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, A. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra ad Al Hussein, i sin beretning af 20. juni 2016 beskriver de fortsatte alvorlige krænkelser af rohingyaernes rettigheder, herunder vilkårlig fratagelse af statsborgerskab, der gør dem statsløse, alvorlige begrænsninger af retten til fri bevægelighed, trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder, hvilket ifølge højkommissæren»muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden«; der henviser til, at Zeid Ra ad Al Hussein anfører, at rohingyaerne er udelukket fra en række erhverv og har brug for særlige dokumenter for at få adgang til hospitalerne, hvilket har ført til forsinkelser og til, at spædbørn og deres mødre er døde i forbindelse med fødsler; der henviser til John McKissick, leder af UNHCR's kontor i Cox's Bazar i Bangladesh, for nylig officielt har erklæret, at Myanmar forsøger at foretage»etnisk udrensning af det muslimske rohingyamindretal fra sit område«; der påpeger, at menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyamindretallet udgør kollektiv afstraffelse; B. der henviser til, at bevæbnede personer den 9. oktober 2016 angreb tre politiforposter i nærheden af grænsen til Bangladesh og efterlod ni dræbte politifolk, mens mange våben forsvandt; der henviser til, at regeringen i Myanmar hævdede, at gerningsmændene var rohingyamilitser, og derefter erklærede Maungdaw-distriktet for»operativ zone«med spærretid og andre alvorlige begrænsninger, herunder for journalister og udefrakommende observatører, som ikke har tilladelse til at rejse ind i området; C. der henviser til, at lokale kilder ifølge menneskerettighedsorganisationer rapporterer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af regeringsstyrker i den såkaldte operative zone; der henviser til, at regeringen i Myanmar har meddelt, at 69 påståede militante oprørere og 17 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet dræbt, en påstand, som ikke kan verificeres af uafhængige kilder på grund af adgangsbegrænsningerne; D. der henviser til, at der den 3. november 2016 blev foretaget endnu et angreb på en grænsepost, som kostede en politibetjent livet; E. der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer, navnlig Human Rights Watch, på grundlag af satellitbilleder har rapporteret om omfattende ødelæggelser af boliger og andre bygninger i den nordlige del af Rakhine, som i øjeblikket er utilgængelig for ngo'er og uafhængige observatører; F. der henviser til, at regeringen i Myanmar den november 2016 arrangerede en rundrejse til nogle af de ramte steder i Maungdaw for en delegation bestående af ni udenlandske ambassadører, herunder FN's stedlige koordinator, som bekræftede, at de havde set nedbrændte bygninger i flere byer; G. der henviser til, at mindst rohingyaer i de seneste uger er flygtet ind i nabolandet Bangladesh, og at personer bosat i Rakhine anslås at være blevet fordrevet på grund af volden; der henviser til, at over rohingyaer p.t. er registreret hos UNHCR i Malaysia; H. der henviser til, at Myanmar siden 2011 har taget skridt til at reformere sin økonomi og sit politiske system; der påpeger, at hæren imidlertid stadig har uforholdsmæssig stor indflydelse på landets anliggender; der henviser til, at der i november 2015 blev valgt et nyt nationalt parlament, og at der i marts 2016 blev indsat en demokratisk valgt national regering;

120 C 238/114 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 I. der henviser til, EU og andre globale aktører som svar herpå har ophævet sanktionerne og ladet Myanmar genindtræde i de globale politiske og økonomiske strukturer; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har spillet en vigtig rolle i reform- og åbningsprocessen og bl.a. har bidraget med betydelig udviklingsbistand, uddannelse og teknisk samarbejde, fremme af en omfattende national våbenhvileaftale og handel under initiativet»alt undtagen våben«(eba); der henviser til, at EU og Myanmar afholder årlige menneskerettighedsdialoger; J. der henviser til, at der imidlertid fortsat er mange problemer, bl.a. inden for menneskerettigheder og navnlig hvad angår situationen for det muslimske rohingyamindretal; der henviser til, at over 1 million rohingyamuslimer har levet i Myanmar i generationer, men for øjeblikket er et af verdens mest forfulgte mindretal; der henviser til, at de siden vedtagelsen af den burmesiske statsborgerskabslov i 1982 officielt har været statsløse; der henviser til, at rohingyaerne er uønskede af Myanmars myndigheder og af nabolandene, omend nogle af de sidstnævnte huser store flygtningepopulationer; der henviser til, at Myanmars love institutionaliserer forskelsbehandling af mindretal og navnlig gør rohingyaerne statsløse, eftersom deres midlertidige identitetskort (hvide kort) blev erklæret ugyldige i marts 2015, ligesom de siden 2012 ikke har kunnet få udstedt fødselsattester for deres børn; K. der henviser til, at myndighederne i Myanmar fortsat nægter rohingyaerne deres mest grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der ifølge en rapport fra april 2015 fra ASEAN Parliamentarians for Human Rights befinder sig omkring rohingyaer i mere end 80 lejre for internt fordrevne i Rakhine, med begrænset adgang for humanitære bistandsorganisationer, medens over personer i de seneste år er flygtet ad søvejen eller over land, ofte ved menneskesmugleres mellemkomst, til andre lande, og at mange dør under disse farefyldte rejser; L. der henviser til forlydender om, at de væbnede styrker i Myanmar i vid udstrækning anvender voldtægt som et regulært våben til at intimidere etniske minoriteter, med katastrofale følger for ofrene; der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, har udtrykt dyb bekymring herover; der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol medregner voldtægt og andre former for seksuel vold i sin liste over krigsforbrydelser og handlinger, der udgør forbrydelser mod menneskeheden; der fremhæver, at rohingyakvinder er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, herunder seksuelle overgreb og tvangssterilisering; M. der henviser til, at der er alvorlig bekymring over situationen for LGBTI-samfundet i Myanmar, herunder rohingyaerne, som stadig bliver forfulgt og kriminaliseret under påskud af en bestemmelse fra kolonitiden, sektion 377 i straffeloven, og som fortsat udsættes for vilkårlig arrestation og tilbageholdelse, intimidering, fysiske og seksuelle overgreb og nægtelse af sundhedsydelser; N. der henviser til, at Aung San Suu Kyi på et møde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, Yanghee Lee, meddelte, at regeringen ikke vil anvende betegnelsen»rohingya«i videreførelse af den politik, der blev praktiseret under militærdiktaturet eftersom den anses for at være opildnende i lighed med termen»bengali«, og i stedet foreslår en ny betegnelse:»det muslimske samfund i delstaten Rakhine«; O. der henviser til, at Myanmar har gjort sig visse bestræbelser for at fremme fredsprocessen ud over sine forberedelser til en national fredskonference; der henviser til, at det er afgørende at bevare den nationale våbenhvile og inddrage alle etniske væbnede grupper for at sikre fred, velstand og enhed i landet; 1. er stærkt foruroliget over beretninger om voldsomme sammenstød i den nordlige del af Rakhine og beklager tabet af menneskeliv, levebrød og boliger og rapporterne om overdreven magtanvendelse fra de væbnede styrker i Myanmar; medgiver, at Myanmars myndigheder har pligt til at efterforske angrebene den 9. oktober 2016 og retsforfølge de ansvarlige, men understreger, at det skal ske under overholdelse af menneskerettighedsnormer og -forpligtelser; 2. opfordrer indtrængende militæret og sikkerhedsstyrkerne til omgående at ophøre med drab, chikane og voldtægter rettet mod rohingyafolket og afbrænding af deres hjem;

121 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/115 Torsdag den 15. december påskønner meddelelsen fra regeringen i Myanmar om oprettelsen af en kommission, der skal undersøge de seneste voldshandlinger i delstaten Rakhine; opfordrer regeringen i Myanmar til at give FN og andre eksterne observatører adgang til at bistå med efterforskningen af de seneste begivenheder i Maungdaw-distriktet i Rakhine, herunder angrebene den 9. oktober 2016 og regeringens opfølgning heraf; understreger nødvendigheden af retsforfølgning af de ansvarlige og af retfærdighed for ofrene for krænkelser; 4. insisterer på, at dette kun bør være det første skridt i en bredere indsats for at bringe straffriheden for forbrydelser mod rohingyamindretallet til ophør; er navnlig forfærdet over forlydender om seksuel vold som et middel til intimidering og krigsvåben i undertrykkelsen af rohingyamindretallet og kræver retsforfølgning af gerningsmændene til disse forbrydelser; 5. anmoder endvidere regeringen i Myanmar om straks at give adgang for humanitær til alle konfliktområder og fordrevne personer; 6. kræver, at regeringen og de civile myndigheder i Myanmar omgående bringer den frygtelige forskelsbehandling og segregering af rohingyamindretallet til ophør; 7. opfordrer derfor Myanmars regering til at reformere loven om statsborgerskab fra 1982 og give rohingyamindretallet deres statsborgerskab tilbage; opfordrer indtrængende Myanmars regering og myndighederne i delstaten Rakhine til straks at begynde at registrere alle børn ved fødslen; 8. opfordrer Myanmars regering til at ophæve alle unødvendige, diskriminerende og uforholdsmæssige restriktioner i Rakhine; 9. opfordrer Myanmars regering til at bekæmpe menneskesmugling og grænseoverskridende organiseret kriminalitet; 10. opfordrer Myanmars regering til at forbedre sit samarbejde med FN, herunder UNHCR og mandathaverne under de særlige procedurer; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at efterkomme henstillingerne i FN's Menneskerettighedsråds resolution 31/24 om menneskerettighedssituationen i Myanmar; opfordrer Myanmars regering til at indbyde FN's højkommissær for menneskerettigheder til at åbne et kontor i landet, udstyret med et fuldt mandat og tilstrækkeligt personale; 11. opfordrer Myanmars regering til utvetydigt at fordømme enhver tilskyndelse til racehad eller religiøst had, til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe hadefulde udtalelser, herunder fra radikale buddhistiske grupper, til ophør og bekæmpe social diskrimination og fjendtligheder mod rohingyamindretallet; opfordrer endvidere Myanmars regering til at opretholde den universelle ret til religions- og trosfrihed; 12. opfordrer Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi til at benytte sin nøgleposition i Myanmars regering til at forbedre situationen for rohingyamindretallet; minder om erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyis parti om, at regeringen i Myanmar bør give rohingyamindretallet dets ret til statsborgerskab tilbage; 13. anbefaler, at regeringerne i de lande, der modtager mange rohingyaflygtninge, samarbejder tæt med UNHCR, som har den fornødne tekniske ekspertise til at screene for flygtningestatus og mandat til at beskytte flygtninge og statsløse personer; opfordrer indtrængende disse lande til at respektere princippet om non-refoulement og ikke sende rohingyaflygtninge tilbage, før der er fundet en tilfredsstillende og værdig løsning på deres situation; opfordrer navnlig Bangladesh til at tillade indrejse for rohingyaflygtninge, og udtrykker samtidig sin anerkendelse af den indsats, Bangladesh allerede har gjort for at huse flere hundrede tusinde flygtninge; 14. bifalder Rådets konklusioner af 20. juni 2016 vedrørende en EU-strategi for Myanmar/Burma; finder, at EU rent faktisk har en strategisk interesse i at styrke sine forbindelser med Myanmar; mener, at den nye regering har en historisk mulighed for såvel som en pligt til at konsolidere demokratiet og skabe fred, national forsoning og velstand; er af den opfattelse, at en yderligere uddybning af forbindelserne mellem EU og Myanmar skal betinges af reelle forbedringer på menneskerettighedsområdet i landet; 15. tilslutter sig desuden opfordringerne i Rådets konklusioner om opbygning af effektive, demokratiske institutioner og et stærkt civilsamfund, respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt fremme af god regeringsførelse;

122 C 238/116 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte den regelmæssige bilaterale menneskerettighedsdialog og drøfte situationen vedrørende problematisk lovgivning og diskrimination af mindretal, især rohingyafolket, nærmere og til at rapportere tilbage til Parlamentet om resultatet af disse drøftelser; 17. opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres støtte til de nye demokratiske strukturer i Myanmar og til især at fokusere på teknisk samarbejde med henblik på at forbedre de forskellige statslige funktioner; 18. opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde overvågningen af Myanmar i FN's Menneskerettighedsråd under dagsordenspunkt 4; 19. opfordrer EU til fortsat at støtte UNHCR i dets bestræbelser på at hjælpe rohingyaflygtninge i den syd- og sydøstasiatiske region; 20. opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed ; 21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EUmedlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd;

123 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/117 Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0507 Massegrave i Irak Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om massegrave i Irak (2016/3028(RSP)) (2018/C 238/11) Europa-Parlamentet, der henviser til sine beslutninger af 27. oktober 2016 om situationen i det nordlige Irak/Mosul ( 1 ), af 27. februar 2014 om situationen i Irak ( 2 ), af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal ( 3 ), af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS ( 4 ), af 12. marts 2015 om ISIS/Daeshs nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere ( 5 ), og af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh ( 6 ), der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2016 om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Daesh, af 14. december 2015 om Irak, af 16. marts 2015 om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIS/Daesh, af 20. oktober 2014 om ISIS/Daesh-krisen i Syrien og Irak, af 14. april 2014 og 12. oktober 2015 om Syrien og af 15. august 2014 om Irak samt Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014 om Irak og Syrien, der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) har fremsat, der henviser til rapporten fra august 2016 fra Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder og Menneskerettighedskontoret ved FN's bistandsmission for Irak (UNAMI) med titlen»a Call for Accountability and Protection: Yezidi Survivors of Atrocities Committed by ISIL«, der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 1998 og dens bestemmelser om jurisdiktion for så vidt angår folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser, der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Republikken Irak, der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2253 (2015), der henviser til FN-pagten, der henviser til Europa-Parlamentets beslutning om at tildele 2016-Sakharovprisen for tankefrihed til to irakiske yazidiaktivister og tidligere fanger hos ISIS/Daesh, Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar, der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0422. ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0171. ( 3 ) EUT C 234 af , s. 25. ( 4 ) EUT C 310 af , s. 35. ( 5 ) EUT C 316 af , s ( 6 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.

124 C 238/118 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 A. der henviser til, at ISIS/Daesh i august 2014 angreb yazidi-samfund omkring byen Sinjar i den irakiske Ninive-provins og angiveligt dræbte tusinder; der henviser til, at der er fundet adskillige massegrave, efter at kurdiske styrker i december 2014 generobrede områder nord for Sinjar-bjerget; der henviser til, at da de kurdiske styrker generobrede byen Sinjar i midten af november 2015, blev der opdaget yderligere mordsteder og åbenbare massegrave; B. der henviser til, at de grusomheder, der på systematisk og udbredt måde blev begået af ISIS/Daesh, var rettet mod og havde til formål at udslette det yazidiske folk; der henviser til, at sådanne grusomheder ifølge folkeretten, navnlig artikel II i FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab, udgør et folkedrab; C. der henviser til, at Parlamentet, som den 4. februar 2016 anerkendte, at ISIS/Daesh begår folkedrab mod kristne og yazidier samt mod andre personer, der tilhører religiøse og etniske mindretal, har fået følgeskab af Europarådet, USA's udenrigsministerium, USA's kongres, Det Forenede Kongeriges parlament, det australske parlament og andre nationale og internationale institutioner med hensyn til at anerkende, at de grusomheder, som ISIS/Daesh begår mod religiøse og etniske mindretal i Irak, omfatter krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; D. der henviser til, at Ninive-sletten, Tal Afar og Sinjar samt regionen som helhed længe har været det oprindelige hjemland for kristne (kaldæere/syrisk kristne/assyrere), yazidier, sunni- og shiaarabere, kurdere, shabaker, turkmenere, kakkaier, sabean-mandæere og andre, hvor de til trods for perioder med ekstern vold og forfølgelse har boet i århundreder i en ånd af generel pluralisme, stabilitet og indbyrdes samarbejde frem til begyndelsen af dette århundrede og ISIS'/ Daeshs besættelse af store dele af regionen i 2014; E. der henviser til, at ISIS/Daesh siden den 27. oktober 2016 har flyttet bortførte kvinder, herunder yazidiske kvinder, til Mosul og Tel Afar; der henviser til, at nogle af disse kvinder angiveligt blev»fordelt«til ISIS/Da'esh-krigere, mens andre har fået at vide, at de vil blive brugt til at ledsage ISIS/Daesh-konvojer; F. der henviser til, det er af afgørende betydning at beskytte, bevare og analysere alle massegrave i Irak og Syrien for at bevare og indsamle bevismateriale om de krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, der er begået af ISIS/Daesh, og for at stille gerningsmændene til forbrydelserne til ansvar; der henviser til, at ofrenes pårørende bør tilbydes psykologisk og logistisk støtte; G. der henviser til, at adskillige lokale organisationer har dokumenteret ISIS/Daeshs forbrydelser mod det yazidiske samfund, men at de kun har begrænset kapacitet; der henviser til, at der ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer, som f.eks. Human Rights Watch, ikke er nogen internationale retsmedicinske eksperter, der har udført arbejde på området, på trods af politisk støtte til en sådan mission fra en række lande, herunder USA og Tyskland; H. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder den 11. november 2016 udtalte:»ved at indbringe situationen i Irak for Den Internationale Straffedomstol, ved at give irakiske domstole kompetence i forbindelse med internationale forbrydelser og ved at reformere strafferetssystemet og styrke dommernes mulighed for at dokumentere, efterforske og retsforfølge overtrædelser, kan Iraks regering sikre retfærdighed og grundlaget for en varig fred i landet. Hvis dette ikke sker, kan det indebære alvorlig fare for den varige fred og sikkerhed, som det irakiske folk fortjener«; I. der henviser til, at den irakiske hær med støtte fra den samlede koalition mod ISIS/Daesh og den kurdiske regionalregerings peshmerga-styrker har iværksat en operation for at befri Iraks næststørste by, Mosul, og resten af Iraks territorium, der stadig er besat af ISIS/Da'esh; 1. fordømmer uforbeholdent de fortsatte grusomheder og grove krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning begået af ISIS/Daesh; bemærker med overvældende forfærdelse den fortsatte afsløring af nye massegrave i Irak og Syrien, hvilket er bevis på de terrorhandlinger, der er begået af ISIS/Daesh; udtrykker sin medfølelse med alle dem i Irak, der har mistet deres slægtninge som følge af forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået af ISIS/Daesh og dets tilhængere;

125 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/119 Torsdag den 15. december opfordrer indtrængende det internationale samfund, navnlig FN's Sikkerhedsråd, til at betragte de fundne massegrave i Irak som yderligere bevis på folkedrab og indbringe ISIL/Daesh for Den Internationale Straffedomstol (ICC); 3. opfordrer de irakiske myndigheder, herunder den kurdiske regionalregering, til omgående at tage skridt til at beskytte de gravsteder omkring bjerget Sinjar, der er blevet tilgængelige, efter at området er blevet tilbageerobret fra ISIS/Daesh, og til at træffe alle andre nødvendige foranstaltninger for at bevare beviserne for de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af ISIS/Daesh, for at sikre ansvarliggørelse; 4. opfordrer de irakiske myndigheder til at indbyde internationale retsmedicinske eksperter, herunder eksperter med erfaring med at arbejde for straffedomstole, med henblik på at kortlægge alle massegrave og bidrage til at bevare og analysere de beviser, der blev fundet i massegrave, der først for nylig er blevet tilgængelige, eftersom ekshumering uden retsmedicinske eksperter kan ødelægge afgørende beviser og i høj grad vanskeliggøre identificeringen af ligene; 5. opfordrer EU, dets medlemsstater og andre potentielle internationale donorer til at hjælpe og yde fuld støtte til den irakiske regering med henblik på at etablere de menneskelige ressourcer og den nødvendige infrastruktur til beskyttelse og analyse af bevis, der kan være afgørende for de fremtidige interne og internationale ansvarliggørelsesprocesser vedrørende krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; 6. er især foruroliget over situationen for kvinder og børn i konflikten, navnlig de yazidiske kvinder og børn, som er ofre for forfølgelse, henrettelser, tortur, seksuel udnyttelse og andre grusomheder; insisterer på, at der bør stilles en fuld vifte af lægelige tjenesteydelser rådighed, især for voldtægtsofre; opfordrer som et hasteanliggende EU og dets medlemsstater til i den forbindelse at arbejde tæt sammen med og støtte Verdenssundhedsorganisationen (WHO); opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle kvinder og børn, der fortsat holdes fanget af ISIS/Daesh; 7. gentager sin fulde støtte til den irakiske hær, styrkerne i den samlede koalition mod ISIS/Daesh, den kurdiske regionalregerings peshmerga-styrker og deres allierede i deres bestræbelser på at befri Mosul og andre dele af landet fra ISIS/ Daeshs tilstedeværelse samt dets støtte til Iraks uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet; 8. minder om, at de irakiske myndigheder skal tage konkrete skridt til at sørge for civiles sikkerhed under felttoget, herunder ved at træffe alle mulige forholdsregler for at undgå civile tab og menneskerettighedskrænkelser under fremstødet; fremhæver, at styrkerne i landet skal efterleve den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning under operationerne; 9. udtrykker sin støtte til Republikken Irak og dets folk med hensyn til at anerkende oprettelsen af en politisk, social og økonomisk levedygtig og bæredygtig provins for så vidt angår Ninive-sletten og regionerne Tal Afar og Sinjar i overensstemmelse med de lovlige tilkendegivelser om regional selvstændighed, som er sikret i den irakiske forfatning; 10. understreger, at de fordrevne, oprindelige folks ret til at vende tilbage til deres hjem på Ninive-sletten, Tal Afar og Sinjar hvoraf mange er internt fordrevne i Irak bør være en politisk prioritet for den irakiske regering, der støttes af EU, dets medlemsstater og det internationale samfund; understreger, at disse befolkningsgrupper med støtte fra den irakiske regering og den kurdiske regionalregering fuldt ud bør garanteres deres menneskerettigheder, herunder politisk ligestilling, og deres ejendomsrettigheder, som bør gå forud for alle ejendomsrettigheder, som påberåbes af andre; 11. opfordrer indtrængende Irak til at blive medlem af ICC for at gøre det muligt at retsforfølge ISIS/Daesh for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden; 12. opfordrer det internationale samfund, herunder EU's medlemsstater, til at retsforfølge ISIS/Daesh medlemmer inden for deres jurisdiktion, herunder ved at anvende princippet om universel jurisdiktion; 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Iraks regering og det irakiske Repræsentanternes Råd samt den regionale regering i Kurdistan.

126 C 238/120 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0509 Foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (D047308/ /3010(RSP)) (2018/C 238/12) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (D047308/01, der henviser til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet ( 1 ), særlig artikel 14, stk. 2, litra c) og d), og artikel 18, stk. 2, der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ( 2 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere ( 3 ), der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 af 11. maj 2016 om fastlæggelse af foranstaltninger med hensyn til visse frugter med oprindelse i visse tredjelande for at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegøreren Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa ( 4 ), der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelse af 30. januar 2014 ( 5 ), der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, A. der henviser til, at formålet med udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv er at ændre bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF; der henviser til, at direktiv 2000/29/EF vil blive ophævet og erstattet af forordning (EU) 2016/ 2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, så snart denne træder i kraft; B. der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv er i strid med de mål, der er angivet i forordning (EU) 2016/2031, idet det undergraver kravene vedrørende indførsel i Unionen af visse frugter, der er modtagelige over for skadegørere, navnlig citrusfrugtsortplet og citruskræft; ( 1 ) EFT L 169 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 55 af , s. 13. ( 3 ) EUT L 317 af , s. 4. ( 4 ) EUT L 125 af , s. 16. ( 5 ) Videnskabelig udtalelse efter anmodning fra Europa-Kommissionen (spørgsmål nr. EFSA-Q ) om risikoen for Phyllosticta citricarpa (Guignardia citricarpa) for EU's område med identifikation og evaluering af muligheder for risikobegrænsning. EFSA Journal 2014; 12(2):3557.

127 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/121 Torsdag den 15. december finder, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesdirektiv ikke er i overensstemmelse med EU-retten, eftersom den ikke er forenelig med formålet med forordning (EU) 2016/2031, som er at fastsætte de plantesundhedsmæssige risici, som udgøres af enhver art, stamme eller biotype af patogener, dyr eller parasitplanter, der er skadelige for planter eller planteprodukter (»skadegørere«), og foranstaltninger til at begrænse disse risici til et acceptabelt niveau; minder om, at så snart forordning (EU) 2016/2031 træder i kraft (dvs. den 14. december 2019), vil den ophæve og erstatte direktiv 2000/29/ EF; 2. anmoder Kommissionen om at ændre udkastet til gennemførelsesdirektiv ( 1 ) som følger: Modifikation 1 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag punkt 4 litra a nr. i led 6 punkt 16.2 litra e Udkast til gennemførelsesdirektiv Modifikation or udgår (e) in the case of fruits destined for processing, official inspections prior to export have shown that the fruits are free from symptoms of Xanthomonas citri pv. citri and Xanthomonas citri pv. aurantifolii, and transport and processing takes place under conditions, approved in accordance with the procedure referred to in Article 18(2). Modifikation 2 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag punkt 4 litra a nr. i led 7 punkt 16.4 litra d afsnit 4 a (nyt) Udkast til gennemførelsesdirektiv Modifikation Indførsel i Unionen af de pågældende frugter med oprindelse i tredjelande ( 1 ) Kommissionen sendte kun den engelske udgave af sit udkast til gennemførelsesdirektiv til Parlamentet, da udkastet ikke blev oversat til de øvrige officielle sprog.

128 C 238/122 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 Udkast til gennemførelsesdirektiv Modifikation De pågældende frugter med oprindelse i tredjelande skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, punkt ii), første afsnit, i direktiv 2000/ 29/EF, og som under overskriften»tillægserklæring«indeholder følgende elementer: i) en erklæring, hvoraf det fremgår, at de pågældende frugter har oprindelse i en produktion, der har været underkastet behandlinger mod Phyllosticta citricarpa på passende tidspunkter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2; ii) en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er blevet foretaget en passende offentlig kontrol på produktionsmarken i vækstsæsonen, og at der ikke er blevet observeret symptomer på Phyllosticta citricarpa i den pågældende frugt siden begyndelsen af den seneste vækstperiode; iii) en erklæring, hvoraf det fremgår, at der mellem ankomst og emballering i emballeringsfaciliteterne er udtaget prøver af mindst 600 frugter af hver art pr. 30 ton, eller en del heraf, som så vidt muligt er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa, og at alle frugter, der indgår i prøven, og som viser symptomer, er blevet undersøgt og fundet fri for skadegøreren; iv) i tilfælde af Citrus sinensis (L.) Osbeck»Valencia«, ud over erklæringerne i litra a), b) og c): en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er udtaget en prøve pr. 30 ton, eller en del heraf, som er blevet undersøgt for latent infektion og fundet fri for Phyllosticta citricarpa. Krav til inspektioner af de pågældende frugter med oprindelse i tredjelande inden for Unionen. De pågældende frugter med oprindelse i tredjelande underkastes en omhyggelig kontrol på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/103/EF. Disse inspektioner foretages af prøver af mindst 200 frugter af hver art af de pågældende frugter pr. parti på 30 ton, eller en del heraf, der er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa. Hvis der påvises symptomer på Phyllosticta citricarpa under de inspektioner, der er omhandlet i stk. 1, skal forekomsten af skadegøreren bekræftes eller tilbagevises ved at undersøge de frugter, der viser symptomer. Ved bekræftet forekomst af Phyllosticta citricarpa vil det parti, som prøven er taget fra, blive nægtet indførsel i Unionen. Krav til sporbarhed

129 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/123 Torsdag den 15. december 2016 Udkast til gennemførelsesdirektiv Modifikation Af hensyn til sporbarheden må de pågældende frugter kun indføres i Unionen, hvis de opfylder følgende betingelser: i) Produktionsmarken, emballeringsfaciliteterne, eksportører og andre aktører, der er involveret i håndteringen af de pågældende frugter, er officielt registreret til formålet. ii) Under hele flytningen fra produktionsmarken til importstedet i Unionen skal de pågældende frugter ledsages af dokumenter, der er udstedt under tilsyn af den relevante nationale plantebeskyttelsesmyndighed. iii) Hvis de pågældende frugter har oprindelse i tredjelande, skal der som supplement til litra a) og b) opbevares detaljerede oplysninger om behandlinger før og efter høst. Modifikation 3 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag punkt 4 litra a nr. i led 7 punkt 16.4 litra e Udkast til gennemførelsesdirektivdirektiv Modifikation or udgår (e) in the case of fruits destined for processing, official visual inspections prior to export have shown that the fruits are free from symptoms of Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa, and a statement that the specified fruits originate in a field of production subjected to appropriate treatments against Phyllosticta citricarpa carried out at the appropriate time is included in the certificates referred to in Article 13(1)(ii) under the rubric»additional declaration«, and transport and processing takes place under conditions, approved in accordance with the procedure referred to in Article 18(2).

130 C 238/124 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 Modifikation 4 Udkast til gennemførelsesdirektiv Bilag punkt 4 litra a nr. i led 8 punkt 16.6 litra d Udkast til gennemførelsesdirektivdirektiv (d) have been subjected to an effective treatment to ensure freedom from Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). The treatment data to be indicated on the certificates referred to in Article 13(1)(ii). Modifikation (d) have been subjected to an effective treatment to ensure freedom from Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). Hvad angår frugter af Citrus L., dog ikke frugter af Citrus limon (L.) Osbeck og Citrus aurantifolia (Christm.) Swingle, skal det være officielt konstateret, at frugterne er blevet underkastet kuldebehandling (24 dage ved 0,55 o C med 3 dages forkøling) eller en alternativ, bæredygtig og effektiv behandling, der har samme virkning, og som er blevet valideret i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 2, på grundlag af en EFSA-evaluering, for at sikre, at de er frie for Thaumatotibia leucotreta (Meyrick). The treatment data to be indicated on the certificates referred to in Article 13(1) (ii). 3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

131 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/125 Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0510 Støtte til thalidomidofre Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om støtte til thalidomidofre (2016/3029(RSP)) (2018/C 238/13) Europa-Parlamentet, der henviser til den forestående ændring af Thalidomide Foundation Act, som af den tyske regering kan anvendes til at tillade de thalidomidofre, der er godkendt som sådan af domstolsudpegede forsikringsordninger eller er omfattet af nationale offentlige ordninger, at opnå kollektiv adgang til den særlige fond under den tyske Conterganstiftung (Thalidomide Foundation), der henviser til det spanske kongelige dekret 1006/2010 af 5. august 2010, som regulerer proceduren for ydelse af støtte til personer, der blev udsat for thalidomid i Spanien i perioden , der henviser til det omtrentlige antal thalidomidpatienter i EU (ca i Tyskland (kilde: den tyske regering), ca. 500 i Italien (kilde VITA Associazione Vittime Italiane Thalidomide), 500 i Det Forenede Kongerige, 100 i Sverige (kilde: DLA Piper study) og 200 i Spanien (kilde: Avite Spain)), der henviser til rapporten fra Universität Heidelberg med titlen»wiederholt durchzuführende Befragungen zu Problemen, speziellen Bedarfen und Versorgungsdefiziten von contergangeschädigten Menschen ( )«(undersøgelser, der skal gentages med mellemrum, om de problemer, særlige behov og mangler, der opleves af thalidomidofre), som indeholder detaljer om thalidomidofres stigende helbredsproblemer og specifikke behov og manglerne i støtten til disse ofre, der henviser til Firefly-rapporten fra januar 2015, der understreger forringelsen af thalidomidofrenes fysiske og psykiske sundhed og deres fremtidige behov ( 1 ), der henviser til den rapport, som i maj 2015 blev bestilt af sundhedsministeriet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, der indeholder en undersøgelse af thalidomidofres livskvalitet samt prognoser vedrørende deres fremtidige behov (Universität Köln-rapporten) ( 2 ), der henviser til de åbne skrivelser fra formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper, hvori det understreges, at thalidomidofre lever med kroniske invaliderende smerter og lider under uopfyldte behov, der henviser til den pressekonference, der blev afholdt den 27. maj 2015 i Europa-Parlamentet i Bruxelles, hvorunder medlemmer fra alle politiske grupper understregede behovet for, at thalidomidofre modtager støtte i forbindelse med deres sundhedsmæssige problemer ( 3 ), der henviser til festlighederne i forbindelse med EU's jubilæum i september 2015, som markerede, at der var gået 50 år siden vedtagelsen af den første lægemiddellovgivningen i Europa til beskyttelse af EU's borgere, hvilket er en yderligere anerkendelse af, at effektiv lægemiddellovgivning blev indført i kølvandet på tusindvis af spædbørnsdødsfald og alvorlige fosterskader som følge af indtagelsen af thalidomid under graviditet, ( 1 ) ( 2 ) ( 3 )

132 C 238/126 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 der henviser til forespørgslen til Kommissionen (O /2016 B8-0120/2016) og til plenardebatten om thalidomid den 9. marts 2016, der henviser til skrivelse af 5. marts 2015 fra det internationale advokatfirma Ince og Co., der beskriver, hvordan den manglende farmaceutiske overvågning og tilbageholdelse af bevismateriale om konsekvenserne af thalidomids har indvirket på ofrenes sundhed ( 1 ), der henviser til erklæringen af juni 2016 fra den tyske forbundsregering om behovet for at tage ansvar for og yde ubureaukratisk støtte til thalidomidofre ( 2 ), der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at stoffet thalidomid blev markedsført af Chemie Grünenthal GmbH i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne som et sikkert lægemiddel til behandling af morgenkvalme, hovedpine, hoste, søvnløshed og almindelig forkølelse; der henviser til, at det resulterede i død og misdannelse af tusindvis af spædbørn, da midlet i mange europæiske lande var blevet indtaget af gravide kvinder; B. der henviser til, at dokumenter fra tidspunktet for thalidomidskandalen, som er blevet uafhængigt verificeret af det internationale advokatfirma Ince og Co., viser, at der var stor mangel på effektiv farmaceutisk kontrol i Forbundsrepublikken Tyskland, i modsætning til i andre lande som f.eks. USA, Frankrig, Portugal og Tyrkiet; C. der henviser til, at uafhængigt kontrollerede undersøgelser ( 3 ) drager den ubarmhjertige slutning, at Forbundsrepublikken Tyskland i 1970 påvirkede straffesagen mod Chemie Grünenthal GmbH, den tyske producent af thalidomid, og at fabrikantens ansvar som følge heraf ikke kunne fastslås på behørig vis; der endvidere henviser til, at der blev taget skridt til at forhindre civile søgsmål mod denne virksomhed, hvilket meget vel kan have forhindret ofre i at opnå retfærdighed eller tilstrækkelig finansiel støtte til deres aktuelle og fremtidige sundhedsproblemer; D. der henviser til, at de nyligt offentliggjorte uafhængige rapporter i Tyskland (Universität Heidelberg-rapporten og Universität Köln-rapporten) og Det Forenede Kongerige (Firefly-rapporten) konkluderer, at de overlevende thalidomidofre har behov for øget støtte i forbindelse med deres uopfyldte sundhedsbehov, til deres mobilitet og til at kunne leve uafhængigt, idet deres tilstand i stigende grad forværres på grund af arten af deres handicap og den manglende støtte lige siden deres fødsel; E. erkender, at selvom Tyskland bærer et særligt ansvar, så er andre nationale myndigheder også ansvarlige for at sikre en fair behandling af deres egne thalidomidofre; F. anerkender, at formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet i åbne skrivelser har støttet indsatsen for at hjælpe thalidomidofre for så vidt angår deres sundhedsmæssige behov; G. minder om den pressekonference, der blev afholdt i maj 2015 i Bruxelles, som blev støttet af alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet, og som fremhævede thalidomidofrenes endnu udækkede sundhedsbehov; H. minder om, at Kommissionen i Bruxelles i september 2015 fejrede 50-året for vedtagelsen af den første del af EU's lægemiddellovgivning, som i vid udstrækning er en følge af thalidomidskandalen; understreger, at mens det regelsæt, som efterfølgende blev udviklet, har spillet en vigtig rolle i beskyttelsen af millioner af EU-borgere fra lignende katastrofer i de sidste 50 år, så har thalidomidofrene levet med lægemidlets smertefulde og invaliderende konsekvenser; I. minder om, at medlemmer fra alle politiske grupper på plenarmødet i marts 2016 i Strasbourg fremhævede, at det haster med støtte til thalidomidofrenes uopfyldte behov, og at kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, erklærede, at han påskønnede viljen til at finde en passende løsning for alle thalidomidofre, som ville forbedre deres livskvalitet; ( 1 ) ( 2 ) ( 3 )

133 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/127 J. bemærker, at der nu er både mulighed og vilje i Europa-Parlamentet og Kommissionen til i overensstemmelse med etiske og humanitære standarder at rette op på skaderne efter manglende farmaceutisk kontrol og den efterfølgende tilintetgørelse af beviser, som førte til thalidomid-tragedien; K. bekræfter den erklæring, der blev fremsat i juni 2016 af den tyske forbundsregering ( 1 ), om, at den må tage et ansvar og yde finansiel støtte, uden tunge administrative procedurer og langvarige individuelle afprøvninger; L. bemærker, at den tyske forbundsregering i juni 2016 også anerkendte, at der var behov for en ændring i Thalidomide Foundation Act i Tyskland, og at det var muligt at gennemføre en sådan inden januar 2017; M. bemærker, at mange overlevende i hele EU ofte er ude af stand til at ansøge om midler til at dække udgifterne til sociale ydelser, hvilket i dag er den største bekymring hos thalidomidofrene, som nu er i 50'erne og 60'erne, og som i endnu højere grad får brug for disse tjenester i de kommende år, når deres plejere, der ofte er deres partnere eller slægtninge, selv risikerer at blive syge eller gå bort; 1. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at samordne aktioner og foranstaltninger til formelt at anerkende og yde kompensation til thalidomidofrene; 2. opfordrer den tyske forbundsregering til at benytte sig af lejligheden til i forbindelse med den forestående ændring af Thalidomide Foundation Act at sikre de thalidomidofre, der er godkendt som sådan af domstolsudpegede forsikringsordninger eller er omfattet af nationale offentlige ordninger, adgang til den særlige sundhedsfond under den tyske Conterganstiftung für behinderte Menschen (Thalidomide Foundation for People with Disabilities); 3. anmoder om, at de overlevende thalidomidofre i Det Forenede Kongerige, Spanien, Italien, Sverige og andre medlemsstater får mulighed for at deltage i ordningen på gruppebasis, hvis deres status som thalidomid-ramte personer er blevet godkendt bona fide i deres egne lande; 4. opfordrer de spanske myndigheder til at revidere den proces, der blev indledt af regeringen i 2010, og til at lette den korrekte identifikation af og kompensation til spanske thalidomidofre i deres nationale ordning, som anført i det ikkelovgivningsmæssige forslag om beskyttelse af thalidomid-ramte personer (161/000331), som blev godkendt enstemmigt af den spanske kongres den 24. november 2016; 5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en rammeprotokol på EU-plan, i henhold til hvilken alle EUborgere, som er berørt af thalidomid, vil modtage lignende kompensationsbeløb, uanset hvilken medlemsstat de kommer fra, og til at udarbejde et EU-program for bistand og støtte (herunder både finansielle og sociale bestemmelser) for thalidomidofre og deres familier; 6. anmoder virksomheden Grünenthal om at leve op til sit ansvar ved at yde egentlig kompensation og pleje til de ofre, der endnu ikke er blevet anerkendt, og ved at genoptage processen for anerkendelse af offerstatus og indlede en dialog med ofrene med henblik på at yde erstatning for den forvoldte skade; 7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt medlemsstaterne. Torsdag den 15. december 2016 ( 1 )

134 C 238/128 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0511 Lægemidler til pædiatrisk brug Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om forordningen om lægemidler til pædiatrisk brug (2016/2902(RSP)) (2018/C 238/14) Europa-Parlamentet, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1902/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug ( 1 ) (i det følgende benævnt»pædiatriforordningen«), der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om med titlen»bedre medicin til børn fra idé til virkelighed generel rapport om erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug (COM(2013)0443)«, der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om»styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater«, der henviser til rapporten fra FN's generalsekretærs panel på højt plan om adgang til lægemidler med titlen:»fremme af innovation og adgang til sundhedsteknologier«, som blev offentliggjort i september 2016, der henviser til forespørgslen til Kommissionen om gennemgang af forordningen om lægemidler til pædiatrisk brug (O /2016 B8-1818/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at pædiatriforordningen har haft væsentlig indflydelse på pædiatriske lægemidler, eftersom de fleste medicinalfirmaer anser udvikling af pædiatriske lægemidler for at være en del af den generelle udvikling af et produkt; der henviser til, at antallet af pædiatriske forskningsprojekter er vokset betragteligt, og at der nu er flere oplysninger af høj kvalitet til rådighed om pædiatrisk brug af godkendte lægemidler; der henviser til, at det relative antal af pædiatriske kliniske forsøg også er vokset; B. der henviser til, at pædiatriforordningen har bidraget til at forbedre den generelle situation og har ført til konkrete fordele, hvad angår en række børnesygdomme; der henviser til, at der på et antal områder dog ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt, især hvad angår pædiatrisk onkologi og neonatologi; C. der henviser til, at kræft hos børn fortsat er den hyppigste årsag til dødsfald på grund af sygdom hos børn i alderen et år og derover, og at der hvert år dør unge mennesker af kræft i Europa; der henviser til, at to tredjedele af dem, der overlever, lider af behandlingsrelaterede bivirkninger på grund af eksisterende behandlinger (der rapporteres som alvorlige for op til 50 % af dem, der overlever), og at der er behov for løbende at forbedre livskvaliteten hos personer, der overlever kræft som børn; D. der henviser til, at pædiatriforordningen har fremmet en øget dialog mellem interesserede parter fra forskellig side om udviklingen inden for pædiatriske lægemidler; E. der henviser til, at færre end 10 % af alle børn med uhelbredelige livstruende tilbagefald har adgang til nye, eksperimentelle lægemidler i kliniske forsøg, som de kunne have gavn af; F. der henviser til, at væsentligt øget adgang til innovative terapier kan redde liv for børn og unge med livstruende sygdomme såsom kræft, og at disse terapier derfor hurtigst muligt skal undersøges gennem relevante studier blandt børn; ( 1 ) EUT L 378 af , s. 20.

135 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/129 Torsdag den 15. december 2016 G. der henviser til, at off-label-anvendelse af lægemidler til børn fortsat er udbredt i EU inden for flere behandlingsområder; der henviser til, at selv om studier om udbredelsen af off-label-anvendelse er forskellige, hvad angår undersøgelsesområde og patientpopulation, er der ikke sket et fald i off-label-ordinering efter indførelsen af pædiatriforordningen; der henviser til, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) allerede er blevet opfordret til at udarbejde retningslinjer for off-label-anvendelse/uautoriseret anvendelse af lægemidler baseret på medicinske behov samt til at udarbejde en liste over off-label-lægemidler, der anvendes på trods af tilladte alternativer; H. der henviser til, at pædiatriforordningen fastlægger regler vedrørende udviklingen af medicinske produkter til menneskelig brug for at imødekomme de terapeutiske behov inden for pædiatri i befolkningen; I. der henviser til, at kun to innovative målrettede kræftbekæmpende lægemidler er blevet godkendt til behandling af ondartede kræftsygdomme hos børn baseret på en vedtaget pædiatrisk undersøgelsesplan, siden pædiatriforordningen trådte i kraft; J. der henviser til, at der under den nuværende retlige ramme ses bort fra kravet om at udvikle pædiatriske lægemidler, når lægemidler udvikles under patologiske betingelser, der forekommer hos voksne, men ofte ikke optræder hos børn; der henviser til, at denne regel er utilstrækkelig ved sygdomme, der er specifikke for og udelukkende forekommer hos børn; der i øvrigt henviser til, at antallet af årlige indberetninger om udsatte foranstaltninger, der indsendes til EMA i henhold til artikel 34, stk. 4, i pædiatriforordningen, stiger hvert år; K. der henviser til, at mange kræfttyper, der optræder hos børn, ikke forekommer hos voksne; der henviser til, at virkningsmekanismen i et lægemiddel, der er effektivt til behandling af voksne, også kan være relevant for en kræfttype, der forekommer hos børn; L. der henviser til, at markedet kun tilbyder begrænsede incitamenter til at udvikle specifikke pædiatriske lægemidler for de sygdomme, der kun forekommer hos børn, såsom pædiatriske kræftformer; M. der henviser til, at EU's tredje sundhedsprogram ( ) indeholder en forpligtelse til at øge ressourcerne og ekspertisen for patienter berørt af sjældne sygdomme; N. der henviser til, at indledning af pædiatriske kliniske forsøg med onkologiske lægemidler er forbundet med store forsinkelser, fordi udviklere venter på, at lægemidlet først viser lovende resultater for voksne kræftpatienter; O. der henviser til, at der ikke er noget til hinder for, at en investigator afslutter et lovende pædiatrisk klinisk forsøg tidligt, hvis et lægemiddel ikke giver positive resultater for målgruppen af voksne patienter; P. der henviser til, at finansielle belønninger og incitamenter til at udvikle lægemidler til den pædiatriske population, såsom markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug, kommer sent og har begrænset virkning; der henviser til, at det, idet det er nødvendigt at sikre, at belønninger og incitamenter ikke fejlanvendes eller misbruges af medicinalselskaberne, er nødvendigt at vurdere det eksisterende belønningssystem for at finde frem til, hvordan det kan forbedres for bedre at fremme medicinalfirmaernes forskning i og udvikling af pædiatriske lægemidler, især inden for pædiatrisk onkologi; Q. der henviser til, at indehaverne af markedsføringstilladelser har pligt til at ajourføre produktinformationerne under hensyn til den nyeste videnskabelige viden; R. der henviser til, at pædiatriske undersøgelsesplaner (PIP) godkendes efter komplekse forhandlinger mellem regulerende myndigheder og medicinalfirmaer, og at de alt for ofte viser sig at være uigennemførlige og/eller indledes for sent, fordi de misbruges ved, at der fokuseres på den sjældne forekomst af en voksen kræftform hos børn i stedet for på den potentielt mere udbredte anvendelse af det nye lægemiddel på andre relevante kræftformer hos børn; der henviser til, at ikke alle godkendte pædiatriske undersøgelsesplaner bliver gennemført, da undersøgelser af et aktivt stof ofte bliver afbrudt i en senere fase, når de indledende forhåbninger til lægemidlets sikkerhed eller virkning ikke bliver bekræftet; der henviser til, at kun 12 % af de godkendte pædiatriske undersøgelsesplaner indtil nu er blevet gennemført;

136 C 238/130 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 S. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler fastsætter bestemmelser om oprettelsen af en fælles ansøgningsportal, der giver sponsorer mulighed for at indgive en fælles ansøgning om forsøg, der gennemføres i mere end én medlemsstat; der henviser til, at sådanne grænseoverskridende forsøg især er vigtige for sjældne sygdomme, såsom kræft hos børn, fordi der eventuelt ikke er patienter nok i ét land til at gennemføre forsøget; T. der henviser til det store antal ændringer til de pædiatriske undersøgelsesplaner; der henviser til, at hvis omfattende ændringer til en pædiatrisk undersøgelsesplan drøftes med det pædiatriske udvalg i tilfælde, hvor ændringerne har mindre virkning, er spørgsmålet mindre klart; U. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til pædiatriforordningens artikel 39, stk. 2, skal forelægge Kommissionen detaljeret dokumentation for konkrete bestræbelser på at støtte forskning i, udvikling af og tilgængelighed af lægemidler til pædiatrisk brug; V. der henviser til, at der i henhold til artikel 40, stk. 1, i pædiatriforordningen skal afsættes midler i EU's budget til forskning i lægemidler til børn for at støtte undersøgelser om lægemidler eller aktive stoffer, der ikke er omfattet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat; W. der henviser til, Kommissionen i henhold til artikel 50 i pædiatriforordningen inden den 26. januar 2017 skal aflægge en rapport til Parlamentet og Rådet om erfaringerne med anvendelsen af artikel 36, 37 og 38, herunder en analyse af, hvilke økonomiske konsekvenser belønningerne og incitamenterne har haft, samt en analyse af de anslåede virkninger for den offentlige sundhed som følge af denne forordnings anvendelse med henblik på at foreslå eventuelle nødvendige ændringer; 1. opfordrer Kommissionen til rettidigt at aflægge den rapport, der er fastsat bestemmelse om i artikel 50 i pædiatriforordningen; understreger nødvendigheden af denne rapport, der skal give en omfattende kortlægning og dybdegående analyse af de hindringer, der i øjeblikket bremser innovation inden for lægemidler på den pædiatriske population; fremhæver vigtigheden af et velfunderet evidensgrundlag af denne art for effektiv politikudformning; 2. opfordrer indtrængende Kommissionen til på basis af disse resultater at overveje at foretage ændringer, herunder gennem en lovgivningsmæssig revision af pædiatriforordningen, hvorunder der tages behørigt hensyn til a) pædiatriske udviklingsplaner baseret på virkningsmekanismen og ikke kun på sygdomstypen, b) prioriteringsmodeller for sygdomme og lægemidler, der tager hensyn til uopfyldte pædiatriske behov og gennemførlighed, c) tidligere og mere gennemførlige pædiatriske afprøvningsprogrammer og d) incitamenter der bedrer stimulerer forskning og mere effektivt tilgodeser behovene hos den pædiatriske population, idet det sikres, at der sker en evaluering af forsknings- og udviklingsomkostningerne, og at der er fuld gennemsigtighed, hvad angår de kliniske resultater, og e) strategier for at undgå pædiatrisk off label-anvendelse, hvor der findes godkendte pædiatriske lægemidler; 3. understreger de livsbevarende fordele inden for pædiatrisk onkologi af en obligatorisk pædiatrisk udvikling baseret på et lægemiddels virkningsmekanisme, som er afpasset efter tumorens biologi, snarere end på en indikation, der begrænser lægemidlets anvendelse til en specifik kræfttype; 4. understreger, at pædiatriske behov og lægemidler fra forskellige selskaber bør prioriteres på grundlag af videnskabelige data for at tilpasse de bedst mulige behandlinger til de terapeutiske behov hos børn, navnlig dem, der er ramt af kræft, hvilket ville gøre det muligt at optimere de ressourcer, der bruges på forskning; 5. understreger vigtigheden af grænseoverskridende forsøg i forbindelse med forskning i mange pædiatriske og sjældne sygdomme; glæder sig derfor over forordning (EU) nr. 536/2014, der vil gøre det lettere at udføre denne form for forsøg, og opfordrer Det Europæiske Lægemiddelagentur til at sikre, at der snarest muligt skabes den infrastruktur, der er nødvendig for gennemførelsen heraf; 6. understreger, at tidlige pædiatriske undersøgelsesplaner og en videnskabelig dialog om reguleringen og interaktion med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gør det muligt for firmaerne at optimere den pædiatriske udvikling på internationalt plan og især udvikle mere gennemførlige pædiatriske undersøgelsesplaner; 7. opfordrer Kommissionen til at overveje en ændring af pædiatriforordningen, således at lovende forsøg i den pædiatriske population ikke kan afsluttes tidligt på grund af skuffende resultater i den voksne målgruppe;

137 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ understreger det påtrængende behov for at vurdere, hvordan forskellige typer af finansiering og belønning herunder de talrige redskaber, der er baseret på afkoblingsmekanismer bedst kan bruges til at stimulere og fremskynde udvikling af pædiatriske lægemidler på områder, hvor der er behov for det, navnlig lægemidler til neonatologi og kræft hos børn, især de kræftformer, der kun forekommer hos børn; mener, at belønningerne bør sætte gang i den pædiatriske udvikling af disse lægemidler, så snart der er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for anvendelse på børn og tilgængelige sikkerhedsdata for voksne, og at den ikke bør afhænge af, om den terapeutiske værdi er blevet bevist hos voksne; 9. opfordrer Kommissionen til omgående at arbejde på eventuelle reguleringsmæssige ændringer, der kan hjælpe til at forbedre situationen i mellemtiden; 10. opfordrer Kommissionen til i Horisont 2020 at forny bestemmelserne om finansiering, der er udarbejdet for at støtte klinisk, pædiatrisk forskning af høj kvalitet, efter en kritisk gennemgang af de projekter, der finansieres i øjeblikket; 11. opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som det europæiske netværksarbejde spiller for pædiatrisk klinisk forskning, og til at sikre, at medlemsstaterne indfører foranstaltninger til at støtte forskning i, udvikling af og tilgængelighed af lægemidler til pædiatrisk brug; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen. Torsdag den 15. december 2016

138 C 238/132 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0512 Arbejdet i Udvalget for Andragender 2015 Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om arbejdet i Udvalget for Andragender 2015 (2016/2146(INI)) (2018/C 238/15) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af drøftelserne i Udvalget for Andragender, der henviser til artikel 10 og artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der henviser til vigtigheden af retten til at indgive andragender og af, at Parlamentet straks bliver orienteret om specifikke problemer blandt EU's borgere eller indbyggere, som omhandlet i artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til artikel 228 i TEUF, der henviser til artikel 44 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, der henviser til bestemmelserne i TEUF angående traktatbrudssøgsmål, særlig artikel 258 og 260, der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 216, stk. 8, der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0366/2016), A. der henviser til, at formålet med den årlige betænkning om arbejdet i Udvalget for Andragender er at fremlægge en analyse af de andragender, der blev modtaget i 2015, og af forbindelserne med andre institutioner samt at give et retvisende billede af de mål, der er nået i 2015; B. der henviser til, at der i 2015 indgik andragender, hvilket svarer til et fald på 47 % i forhold til tallet for 2014, hvor Parlamentet modtog andragender; der henviser til, at 943 andragender opfyldte betingelserne for behandling, hvoraf 424 andragender blev behandlet hurtigt og blev afsluttet, efter at andragerne var blevet behørigt informeret om de spørgsmål, der lå dem på sinde, og til, at 519 andragender fortsat behandles i Udvalget for Andragender; der henviser til, at 483 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling; C. der henviser til, at antallet af modtagne andragender er beskedent i forhold til EU's samlede befolkning, hvilket tyder på, at størstedelen af EU's borgere og indbyggere desværre endnu ikke har hørt om retten til at indgive andragender eller om dets mulige nytteværdi som middel til at gøre EU-institutionerne og medlemsstaterne opmærksomme på de spørgsmål, som påvirker borgerne og optager sindene, og som ligger inden for Unionens virksomhedsområde; D. der henviser til, at 483 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling i 2015, og at der fortsat er udbredt forvirring om EU's virksomhedsområde, hvilket fremgår af det store antal andragender, som blev modtaget, og som ikke opfyldte betingelserne for behandling (33,8 %); der henviser til, at man for at rette op på denne situation bør fremme og forbedre kommunikationen med borgerne og forklare de forskellige ansvarsområder på europæisk, nationalt og lokalt plan nærmere; E. der henviser til, at et andragende altid undersøges og behandles omhyggeligt, effektivt og gennemskueligt;

139 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/133 Torsdag den 15. december 2016 F. der henviser til, at andragerne ofte er borgere, der er engageret i at beskytte de grundlæggende rettigheder og i at forbedre vore samfund og få dem til at fungere bedre fremover; der henviser til, at disse borgeres erfaringer med behandlingen af deres andragender har en stor indvirkning på, hvordan de opfatter EU-institutionerne, og hvorvidt retten til at indgive andragender, jf. EU-retten, overholdes; G. der henviser til, at Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, der er direkte valgt af borgerne, og at retten til at indgive andragender giver dem mulighed for at tiltrække deres valgte repræsentanters opmærksomhed om de spørgsmål, der optager dem; H. der henviser til, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal arbejde så åbent som muligt for at fremme forsvarlig forvaltning og sikre inddragelse af civilsamfundet; I. der henviser til, at retten til at indgive andragender skal være et centralt element i retning mod et deltagelsesdemokrati som en effektiv beskyttelse af retten for enhver borger til at deltage direkte i det demokratiske liv; der henviser til, at en reel demokratisk og participatorisk forvaltning bør sikre fuld gennemsigtighed, en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og en praktisk inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne; der henviser til, at andragender gør det muligt for Parlamentet at videreformidle oplysninger, lytte til de problemer, borgerne står over for, og bidrage til at løse dem, og at de samtidig tilskynder de øvrige EU-institutioner og medlemsstaternes institutioner til at gøre deres yderste i denne henseende inden for deres respektive kompetenceområder; der henviser til, at ovennævnte andragender bør tjene til at vurdere EU-lovgivningens indvirkning på EU-befolkningens dagligdag; J. der henviser til, at tilliden til systemet og det europæiske projekt som helhed er blevet negativt påvirket af den humanitære flygtningekrise, de yderst alvorlige sociale og økonomiske virkninger af finanskrisen, det voksende fremmedhad og den stigende racisme i hele Europa; der henviser til, at Udvalget for Andragender har ansvaret for at opretholde og styrke den konstruktive dialog med EU's borgere og indbyggere om europæiske spørgsmål og bør løfte denne store udfordring; K. der henviser til, at Udvalget for Andragender har de bedste forudsætninger for at vise borgerne, hvad EU gør for dem, og hvilke løsninger der kan tilvejebringes på europæisk, nationalt og lokalt plan; der henviser til, at Udvalget for Andragender kan yde et stort stykke arbejde med at forklare og muligvis påvise det europæiske projekts succeshistorier og fordele; L. der henviser til, at retten til at indgive andragender bør styrke Parlamentets muligheder for at reagere på og bidrage til at løse problemer i forbindelse med primært gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten; der henviser til, at andragenderne udgør en værdifuld kilde til førstehåndsoplysninger baseret på borgernes egne erfaringer, som medvirker til at påpege eventuelle overtrædelser af og mangler i gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt plan, der siden overvåges af Kommissionen i dennes egenskab af traktaternes vogter; der henviser til, at andragender, der er baseret på EU's aktivitetsområder og opfylder betingelserne for behandling, er et grundlæggende instrument til på et tidligt stadium at indkredse, hvilke medlemsstater der er bagud i gennemførelsen og den egentlige håndhævelse af EUretten; der henviser til, at EU-borgerne via andragender kan klage over en mangelfuld gennemførelse af EU-retten og bidrage til at afsløre overtrædelser af EU-retten; M. der følgelig henviser til, at andragender har stor betydning i lovgivningsprocessen, idet de tilvejebringer nyttige og direkte oplysninger til andre parlamentsudvalgs lovgivningsarbejde på disses respektive områder; der henviser til, andragender ikke udelukkende hører under Udvalget om Andragenders ansvarsområde, men snarere bør være et fælles anliggende for alle udvalgene i Parlamentet; N. der henviser til, at EU's borgere og indbyggere via andragender kan klage over en mangelfuld anvendelse af EU-retten, og at borgerne således er en nyttig informationskilde til at påpege overtrædelser af EU-retten; O. der henviser til, at andragender ud over at tilvejebringe relevant feedback om anvendelsen af eksisterende lovgivning også kan bidrage til at indkredse smuthuller i EU-retten og vurdere konsekvenserne af manglende regulering på bestemte områder, hvorved de kan føre til, at der udarbejdes yderligere lovgivning;

140 C 238/134 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P. der henviser til, at Udvalget for Andragender i højere grad har gjort brug af de specifikke instrumenter, det har til rådighed, såsom forespørgsler til mundtlig besvarelse og korte beslutninger med henblik på at skabe synlighed omkring de forskellige spørgsmål, der optager borgerne, eller fremsendelse af forespørgsler og beslutninger til Parlamentets plenarmøder, f.eks. beslutninger om realkreditlovgivning og risikable finansielle instrumenter i Spanien eller om barnets bedste interesser i Europa; Q. der henviser til, at andragender fra borgerne i 2015 er blevet behandlet hurtigere og mere effektivt, hvilket har afkortet den tid, der bruges på korrespondance med andragerne; der henviser til, at sekretariatet har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at opnå denne forbedring; R. der henviser til, at andragerne bidrager aktivt til udvalgsarbejdet ved at give udvalgets medlemmer, Kommissionen og de tilstedeværende repræsentanter for medlemsstaterne supplerende førstehåndsoplysninger; der henviser til, at de gennem deres deltagelse i drøftelserne og fremlæggelsen af deres andragender, som ledsages af mere detaljerede oplysninger, bidrager til at etablere en vedvarende og konstruktiv dialog med medlemmer af Parlamentet og Kommissionen; der henviser til, at der i 2015 var 191 andragere, der deltog og var involveret i Udvalget for Andragenders drøftelser; der henviser til, at selv om dette tal synes relativt lavt, må man ikke glemme, at møderne i Udvalget for Andragender transmitteres og giver andragerne mulighed for at følge debatterne ikke alene live og i realtid, men også senere, når de transmitteres på video via internettet; S. der henviser til, at der er blevet fastlagt en særlig behandling for andragender, der vedrører børns velfærd, og en særlig arbejdsgruppe om emnet blev nedsat den 17. september 2015, for hvilken Eleonora Evi er blevet valgt som formand; understreger, at enhver arbejdsgruppe bør have et klart mandat for at kunne skabe konkrete resultater og forhindre enhver ubegrundet forsinkelse i behandlingen af andragender; T. der henviser til, at indgivelsen af et andragende ofte falder sammen med indgivelsen af en klage til Kommissionen, som kan føre til et traktatbrudssøgsmål; der henviser til, at Parlamentet i 2015 gennem andragender og forespørgsler gjorde Kommissionen opmærksom på manglerne i den form, inden for hvilken nogle af medlemsstaterne anvender og gennemfører visse EU-love; U. der henviser til, at disse andragender førte til klager inden for miljøområdet; der henviser til, at Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til Finland vedrørende gennemførelsen af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger; der henviser til, at Kommissionen i yderligere fem sager på miljøområdet har indledt bilaterale drøftelser med de berørte medlemsstater; der henviser til, at sagerne vedrørte skifergas, forvaltning af ulvebestanden, ukorrekt anvendelse af direktivet om strategisk miljøvurdering og den nationale lovgivnings overensstemmelse med kravene i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger; V. der henviser til, at andragender fra borgerne også vedrørte spørgsmål om retfærdighed og retsligt samarbejde, idet Kommissionen på grundlag af et andragende indledte en bilateral dialog med en medlemsstat om dennes restriktioner for så vidt angår navneskift efter ægteskabets indgåelse; W. der henviser til, at Kommissionen også indledte bilaterale drøftelser med en række medlemsstater på grundlag af forskellige andragender om ejendomsskat og lokal bopælsskat, som betales af studerende; X. der henviser til, at Kommissionen agter at styrke anvendelsen af EU-lovgivningen på grundlag af gennemførelse og systematisk kontrol af overensstemmelsen med den nationale lovgivning; der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at den træffer passende foranstaltninger, herunder iværksættelse af nye EU-pilotprojekter og traktatbrudssøgsmål, når den opdager mulige overtrædelser af EU-retten; Y. der henviser til, at Parlamentets inddragelse i disse procedurer sikrer et ekstra tilsyn med de kompetente EUinstitutioners undersøgende arbejde; der henviser til, at ingen andragender bør afsluttes, så længe de undersøges af Kommissionen; Z. der henviser til, at Kommissionen via den årlige beretning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten offentliggør foranstaltninger, der er truffet vedrørende overtrædelser af EU-retten, og kommer med oplysninger om traktatbrudssøgsmål i form af pressemeddelelser; der henviser til, at disse beslutninger om traktatbrudssøgsmål kan findes i Kommissionens database, som er tilgængelig på Europa-webstedet; der henviser til, at hvis Kommissionen

141 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/135 Torsdag den 15. december 2016 inkluderede mere detaljerede oplysninger i sine indlæg i Udvalget for Andragender i forbindelse med andragender, ville det bidrage til større gennemsigtighed og et mere smidigt samarbejde mellem begge institutioner; AA. der henviser til, at de centrale emner, som bliver bragt på bane i andragenderne, vedrører en bred vifte af emner som f. eks. miljølovgivning (særlig hvad angår spildevandsbehandling, affaldshåndtering, forvaltning af vandområder, prospektering efter og udvinding af kulbrinter), overtrædelser af forbrugernes rettigheder, retsanvendelse (særlig forældremyndighed over mindreårige), grundlæggende rettigheder (særlig børns, handicappedes og minoriteters rettigheder), fri bevægelighed for personer, forskelsbehandling, indvandring, beskæftigelse og dyrevelfærd; AB. der henviser til, at Udvalget for Andragenders webportal, som blev lanceret ved udgangen af 2014, er operationel, om end den ikke er helt færdig; der henviser til, at portalen har til formål at give EU's borgere og indbyggere et elektronisk værktøj, der gør det muligt for dem at indgive andragender og løbende følge deres behandling samt underskrive deres egne andragender elektronisk og tilslutte sig andre andrageres andragender, hvis deres sag interesserer dem; der henviser til, at der i hele 2015 var mangler ved en række grundlæggende funktioner, herunder søgefunktionen, som indtil for nylig har undergravet portalens rolle som et interaktivt forum til udveksling blandt borgerne; der henviser til, at dette problem endelig er blevet løst; AC. der henviser til, at portalen blev udformet for at gøre proceduren for andragender mere gennemsigtig og mere interaktiv og gør det muligt at opnå større administrativ effektivitet til gavn for andragerne, medlemmerne og den brede offentlighed; der henviser til, at projektets anden fase hovedsageligt har til formål at forbedre den administrative håndtering af andragender; AD. der henviser til, at de gentagne forsinkelser i projektets efterfølgende faser har skabt en ekstra arbejdsbyrde hos Udvalget for Andragenders sekretariat som følge af behovet for manuelt at uploade filer til de forskellige databaser; der henviser til, at der stadig er andragender, som endnu ikke er uploadet, da kun åbne andragender, der blev modtaget i 2013, 2014 og 2015, er lagt op på portalen indtil videre, og at andragender, der blev modtaget i 2016, i øjeblikket er ved at blive uploadet til systemet; AE. der henviser til, at visse mangler er blevet udbedret, navnlig hvad angår søgefunktionen og behandlingen af andragerens fortrolige oplysninger, og at der fra anden halvdel af 2016 fortsat er blevet arbejdet på at gøre tjenesten mere brugbar og synlig over for borgerne; AF. der henviser til, at vurderingen af, om andragender opfylder betingelserne for behandling, baseres på de kriterier, der er fastsat i artikel 227 i TEUF; der henviser til, at begrebet Unionens aktivitetsområde strækker sig langt videre end den lange liste af kompetencer; der henviser til, at en erklæring om, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, kan prøves ved en domstol, hvis den ikke begrundes behørigt i overensstemmelse med disse kriterier; AG. der henviser til, at de nationale domstole har hovedansvaret for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres på behørig vis i medlemsstaterne; der i denne forbindelse henviser til, at en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen er et nyttigt redskab, som står til de nationale retssystemers rådighed; der henviser til, at denne procedure kun er blevet anvendt i ringe grad, om nogen, i nogle medlemsstater; der henviser til, at dette oprindelige ansvar ikke på nogen måde udelukker, at Kommissionen bør spille en mere proaktiv rolle, når det drejer sig om at sikre overensstemmelse med EU-retten, i sin egenskab af traktatens vogter; der henviser til, at andragender er en alternativ og uafhængig undersøgelsesmulighed og mulighed for at kontrollere opfyldelsen af EU-lovgivningen, og henviser til, at disse to alternative procedurer derfor ikke bør udelukke hinanden gensidigt; AH. der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ bør være et vigtigt redskab, der kan sætte borgerne i stand til at deltage direkte i udviklingen af EU's politikker, og hvis potentiale bør udnyttes fuldt ud, alt imens det sikres, at borgerne i fuld udstrækning informeres om spørgsmål om EU-kompetence og national kompetence; der henviser til, at borgerne bør informeres bedre om de primære forskelle mellem borgerinitiativet og retten til at indgive andragender; der henviser til, at Parlamentet har et særligt ansvar for at gøre dette instrument til en ægte succes; der henviser til, at der som det fremgår af udtalelser fra den offentlige høring den 22. februar 2015 blandt de

142 C 238/136 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 organisationer, der registrerede et europæisk borgerinitiativ, er en udbredt opfattelse af, at man bør fjerne de administrative barrierer for at opnå de bedst mulige resultater hvad angår inddragelse af borgerne; AI. der henviser til, at Udvalget for Andragender mere end tre år efter anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 211/ 2011 den 1. april 2012 mener, at det er nødvendigt at foretage en evaluering af forordningens gennemførelse for at indkredse svagheder og foreslå holdbare, konkrete løsningsmodeller i forbindelse med en hurtig revision for at forbedre dens effektivitet; AJ. der henviser til, at Udvalget for Andragender i 2015, som følge af arbejdsbyrden, kun foretog én undersøgelsesrejse i forbindelse med de andragender, der blev undersøgt i 2015; der henviser til, at undersøgelsesrejsen til Det Forenede Kongerige den november 2015 om spørgsmålet om adoption uden forældrenes samtykke gav delegationens medlemmer mulighed for at få en bedre forståelse af situationen, idet de kunne drøfte problemet med repræsentanter fra de forskellige institutioner i Det Forenede Kongerige, der beskæftiger sig med spørgsmålet; AK. der henviser til, at disse rejser udgør en særlig beføjelse, der er tildelt udvalget, og en fundamental del af dets arbejde, som indebærer interaktion med borgere og myndigheder i de berørte medlemsstater; der henviser til, at medlemmerne af sådanne delegationer deltager på lige fod i alle aktiviteterne, herunder udarbejdelse af den endelige rapport; AL. der henviser til, at Udvalget for Andragender har et ansvar i forhold til Den Europæiske Ombudsmand, som er ansvarlig for at undersøge klager fra EU's borgere og indbyggere om mulige fejl og forsømmelser i EU-institutioner og -organer, og hvorom udvalget også udarbejder en årlig betænkning, der er baseret på Den Europæiske Ombudsmands egen årsberetning; AM. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, den 26. maj 2015 forelagde sin årsberetning for 2014 for Martin Schulz, Europa-Parlamentets formand, og at ombudsmanden den 23. juni 2015 forelagde sin årsberetning på et møde i Udvalget for Andragender, der har ansvaret for forbindelserne med ombudsmandsinstitutionen; AN. der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd, som omfatter nationale og regionale ombudsmænd og udvalg for andragender og lignende organer i EU's medlemsstater, kandidatlandene og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller Schengenområdet; der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af dette netværk, som i øjeblikket har 94 kontorer i 36 lande; AO. der henviser til, at alle andragender vurderes og behandles omhyggeligt, og at alle andragere skal modtage et svar inden for en rimelig frist; der henviser til, at alle andragere skal oplyses om grundene til, at et andragende afsluttes; AP. der henviser til, at alle andragere bør have mulighed for at forelægge deres andragender direkte for Udvalget for Andragender; 1. understreger, at retten til at indgive andragender bør styrke Parlamentets muligheder for reagere, hvilket bidrager til at løse problemer i tilknytning til gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten, eftersom andragender, som er baseret på EU's virksomhedsområder og opfylder kriterierne for at kunne behandles, udgør en værdifuld informationskilde, når de påpeger overtrædelser af anvendelsen af EU-retten; opfordrer Kommissionen til i højere grad at gøre brug af sine beføjelser med hensyn til at sikre effektiv gennemførelse af EU-retten, f.eks. ved at sørge for hurtigere anvendelse af overtrædelsesproceduren i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF; 2. fremhæver det arbejde, der udføres af Udvalget for Andragender med hensyn til at lytte til og bidrage til at løse de problemer, som borgerne står over for; mener, at andragender kan bidrage til bedre at vurdere den indvirkning, som EUlovgivningen har på borgernes dagligdag, idet andragenderne fungerer som bro mellem borgerne og institutionerne; 3. understreger, at Udvalget for Andragender har muligheden for at deltage i denne troværdige og frugtbare dialog med borgerne og bør løfte denne udfordring og har muligheden for bringe EU's institutioner tættere på borgerne; bemærker, at det bør bidrage til at fremme deltagelsesdemokratiet; mener, at det for at opfylde dette formål er afgørende at sikre et fyldestgørende svar på andragender, både med hensyn til timing og kvalitet;

143 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/137 Torsdag den 15. december minder om, at princippet om lige og proportional repræsentation af andragernes nationaliteter i udvalgets offentlige debatter bør overholdes; mener, at for at styrke udvalgets europæiske dimension bør der tilskyndes til en ordentlig og rimelig repræsentation af alle medlemsstaterne i udvalgets offentlige debatter; understreger, at Udvalget for Andragender skal behandle alle andragender, der opfylder betingelserne, med samme vægt og objektivitet; understreger, at andragender, der vedrører en valgkampagne i en medlemsstat, ikke bør behandles efter hasteproceduren; 5. understreger, at andragenderne er vigtige for lovgivningsprocessen, idet de påpeger eksisterende smuthuller og svagheder i gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og giver andre parlamentsudvalg nyttige og direkte oplysninger til lovgivningsarbejdet på deres respektive områder; glæder sig over det øgede samspil mellem Udvalget for Andragender og de øvrige parlamentariske udvalg og over, at spørgsmål vedrørende andragender oftere bringes op på plenarmøder; mener ikke, at andragender udelukkende hører under Udvalget om Andragenders ansvarsområde, men bør være et fælles anliggende for alle udvalgene i Parlamentet; glæder sig over hensigten om at etablere et uformelt netværk for andragender i Parlamentet, med deltagelse af medlemmer, der repræsenterer hvert udvalg, for at sikre en gnidningsløs og effektiv koordinering af arbejdet i forbindelse med arbejdet med andragender; mener, at et sådant netværk skal fremme en bedre forståelse af den rolle, som andragender spiller i forbindelse med det parlamentariske arbejde, og styrke samarbejdet mellem udvalgene i anliggender, som andragerne rejser; opfordrer alle kompetente parlamentsudvalg til at lægge behørig vægt på de andragender, de har modtaget, og til at gøre de bestræbelser, der er nødvendige for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt behandling af andragenderne; 6. anerkender, at Parlamentet også spiller en afgørende politisk rolle med hensyn til Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets beslutninger, som fremlægges af PETIudvalget, og hvori der udpeges konkrete mangler med hensyn til anvendelse og gennemførelse af EU-retten på baggrund af andragender, og opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og rapportere tilbage til Parlamentet om dens opfølgning; opfordrer endvidere Rådet og Parlamentet til at træffe konkrete foranstaltninger til vedtagelse af forordning (EU) / [procedure 2013/0140(COD)] om undtagelse af Drosophila melanogaster fra veterinære kontroller ved EU's ydre grænse, således som det blev foreslået af nobelprismodtagere (professorer i biokemi) i andragende nr. 1358/ 2011; 7. glæder sig over, at man i 2015 fik reduceret behandlingstiden af andragenderne, men fastholder dog, at sekretariatet i Udvalget for Andragender har et umiddelbart behov for flere tekniske og personalemæssige ressourcer for at sikre en omhyggelig undersøgelse og en kort behandlingstid af andragenderne og samtidig sikre kvalitet i behandlingen; opfordrer til digitaliseret behandling af andragender, navnlig ved at indføre nye informations- og kommunikationsteknologier til at garantere effektiv og rettidig behandling og optimal anvendelse af eksisterende menneskelige ressourcer, samtidig med at borgernes ret til at indgive andragender med traditionel post bevares; 8. betragter det fortsat som en særlig forpligtelse at sikre, at manglende opfyldelse af betingelserne eller afslutning af andragender, fordi de er ubegrundede, skal begrundes behørigt over for andragerne; 9. glæder sig over, at Kommissionen er involveret og engageret i proceduren for andragender og svarer på nye andragender fra Parlamentet så hurtigt som muligt; påpeger, at Kommissionens svar generelt er detaljerede og omfatter de andragender, der hører ind under dets ansvarsområde; minder dog om, at Kommissionen i mange tilfælde ikke føjer nye elementer til svarene på andragender, for hvilke der anmodes om en revision som følge af ændringer i andragendernes status og kontekst; beklager de lejligheder, hvor Kommissionen hovedsageligt fokuserer på proceduremæssige aspekter og ikke går i dybden med sagen; minder Kommissionen om, at andragender, som vedrører en mulig overtrædelse af EU-retten, kun kan lukkes, efter at der er foretaget en grundig analyse af dem; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sende generelt kompetente embedsmænd til møderne i Udvalget for Andragender, da kvaliteten af den samlede behandling af andragender forbedres, når de højest placerede embedsmænd, der er til rådighed, repræsenterer Kommissionen i forbindelse med drøftelserne; beklager, at Kommissionens svar under udvalgsmøderne generelt er begrænset til indholdet i det officielle svar, der sendes til udvalget, og ikke tilvejebringer nye eller relevante oplysninger, der kan gøre det muligt at løse de rejste spørgsmål; konstaterer, at der tages nøje hensyn til de skriftlige svar og de forklaringer, der gives under de mundtlige drøftelser, som afholdes i Udvalget for Andragender; 10. mener, at Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter, og navnlig når der er tale om miljøspørgsmål, bør gøre mere end blot at foretage en formel undersøgelse af overholdelsen af procedurerne og i højere grad fokusere på den centrale problemstillings faktiske indhold; minder om forsigtighedsprincippet og selve ånden i EU's miljølovgivning, der handler om at forebygge uoprettelig skade på økologisk følsomme områder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anlægge en tilgang, som gør, at den kan gøre brug af sine bemyndigelser og beføjelser på forhånd;

144 C 238/138 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december er ikke enig i Kommissionens stadig tilbagevendende fortolkning af Parlamentets 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009), ifølge hvilken Kommissionen ville have ret til at afslutte sager, i hvilke der endnu ikke er truffet nogen formelle skridt i retning af et traktatbrudssøgsmål, eller til at suspendere aktive traktatbrudssøgsmål i verserende sager ved en national domstol; bekræfter den oprindelige ånd i førnævnte rapport, hvori Kommissionen anmodes om at øge sine bestræbelser på at sikre en konsekvent gennemførelse af EU-lovgivningen, inden for dens kapacitet, og gøre brug af overtrædelsesmekanismer, uafhængigt af eksistensen af retslige procedurer på nationalt plan; 12. vil fremover have øget fokus på at sikre, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet vedrørende udviklingen i indledte traktatbrudssøgsmål mod enkelte medlemsstater for at forbedre samarbejdet og sikre, at de berørte andragere kan informeres om sagens udvikling på et tidligt stadie i forløbet; 13. mener, at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden og i en ånd af loyalt samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner og i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen efter anmodning bør forelægge Parlamentet, hvis det kræver det, en oversigt over enkeltsager vedrørende EU Pilot-procedurerne; minder om tidligere anmodninger fra Udvalget for Andragender om at sikre adgang til dokumenter om EU Pilot- og overtrædelsesprocedurer, da andragender hyppigt fører til indledning af sådanne procedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at orientere Udvalget for Andragender om udviklingen i traktatbrudssøgsmål, som er direkte knyttet til andragender; finder det nødvendigt at sikre maksimal gennemsigtighed i formidlingen af information om EU Pilotprocedurerne og allerede afsluttede overtrædelsesprocedurer; 14. mener, at Parlamentet rettidigt bør forelægges de nødvendige oplysninger om traktatbrudssøgsmål, der iværksættes som følge af undersøgelser med tilknytning til andragender, navnlig efter anmodning fra Udvalget for Andragender; 15. finder det yderst vigtigt at forbedre samarbejdet med de nationale parlamenter og deres kompetente udvalg samt med medlemsstaternes regeringer, navnlig for at medvirke til at sikre, at andragenderne behandles af de relevante og kompetente myndigheder; gentager sin opfordring til, at der etableres en struktureret dialog med medlemsstaterne gennem regelmæssige møder med de relevante nationale parlamentsudvalg; glæder sig over, at en delegation fra den tyske Forbundsdags udvalg for andragender var til stede på Udvalget for Andragenders møde den 4. maj 2015; håber, at en sådan dialog kan bidrage til et loyalt samarbejde med hensyn til at finde udbytterige løsninger på tilbagevendende sager såsom andragender vedrørende Jugendamt; opfordrer til, at medlemsstaternes repræsentanter og de involverede lokale og/eller regionale myndigheder er til stede ved møderne i Udvalget for Andragender; gentager, at det er vigtigt, at Rådets og Kommissionens repræsentanter deltager ved møder og høringer i Udvalget for Andragender; 16. anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; minder om, at retten til at indgive andragender, som er nedfældet i Lissabontraktaten, er et vigtigt element i unionsborgerskabet og en god indikator for tilsyn med anvendelsen af EU-retten og udpegelse af mulige smuthuller; opfordrer PETI-udvalget til regelmæssigt at afholde møder med de nationale udvalg om andragender for at øge bevidstheden om EU-borgernes bekymringer på EU-plan og i medlemsstaterne og styrke deres rettigheder yderligere i kraft af bedre udformning og gennemførelse af EU-retten; 17. gentager opfordringen i sin betænkning af 11. marts 2014 om arbejdet i Udvalget for Andragender i 2013 ( 1 ) til en øget struktureret dialog med medlemsstaterne, navnlig ved at afholde regelmæssige møder med medlemmerne af de nationale udvalg for andragender eller andre kompetente myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at tage henstillingerne i betænkninger om undersøgelsesrejserne og dem, der er fremsat under dialoger, i betragtning; 18. glæder sig over, at 191 borgere i 2015 indgav deres andragender direkte til Udvalget for Andragender; minder om og støtter anvendelsen af videokonferencer eller andre midler, der giver andragerne mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i Udvalget for Andragender, hvis de ikke har mulighed for at være fysisk til stede; ( 1 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0204.

145 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/139 Torsdag den 15. december bemærker Kommissionens strenge og snævre fortolkning af artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, som bl.a. fastslår, at chartret er rettet til medlemsstaterne,»dog kun når de gennemfører EU-retten«; konstaterer, at artikel 51, stk. 2, i chartret fastslår, at chartret»ikke udvider anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer«; minder om, at EU-borgernes forventninger ofte overgår det, der foreskrives i chartret, og opfordrer Kommissionen til at overveje at anlægge en ny tilgang, der er mere i overensstemmelse med disse forventninger; opfordrer indtrængende til en bredere fortolkning af anvendelsesområdet for chartret og til, at der i sidste ende foretages en fornyet vurdering af denne artikels relevans ved fremtidige revisioner af chartret og traktaterne; understreger, at intet forhindrer medlemsstaterne i at gennemføre bestemmelserne i chartret fuldt ud i deres nationale lovgivning for at sikre, at deres borgeres grundlæggende rettigheder beskyttes på andre måder end ved at gennemføre EU-retten, og minder dem om, at de også er bundet af andre internationale forpligtelser; 20. beklager, at andragere stadig ikke informeres tilstrækkeligt om grunden til, at deres andragender ikke menes at opfylde betingelserne for behandling; 21. beklager, at Kommissionen har anlagt en streng og restriktiv fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at»bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten«; minder om, at borgernes forventninger, som følge af eksistensen af artikel 51 i chartret, ofte overgår det, som chartrets bestemmelser rent juridisk giver grundlag for, og at de ofte ikke indfries netop på grund af denne strenge og restriktive fortolkning af chartret; opfordrer Kommissionen til at anlægge en ny tilgang, der i højere grad er skræddersyet til disse forventninger; 22. beklager, at borgerne i Polen og Det Forenede Kongerige stadig ikke er beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; 23. understreger, at to medlemmer i januar 2015 blev udnævnt til repræsentative medlemmer for Udvalget for Andragender i strukturerne for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CPRD), og at de deltog i behandlingen af Den Europæiske Unions indledende rapport fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap i Genève, Schweiz, den august 2015; fremhæver det vigtige arbejde, som Udvalget for Andragender løbende udfører i forbindelse med gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; noterer sig, at 2015 var et meget betydningsfuldt år, eftersom et FN-organ for første gang reviderede opfyldelsen af forpligtelserne på menneskerettighedsområdet i EU; glæder sig over, at FN's Komité har haft lejlighed til at høre om alle detaljerne vedrørende Udvalget for Andragenders beskyttelsesfunktion; understreger, at Kommissionen er begyndt at integrere de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap i behandlingsproceduren for andragender ( 1 ); glæder sig over, at tilgængelighedsniveauet for den offentlige høring om»beskyttelse af rettigheder for personer med handicap på grundlag af modtagne andragender«, som Udvalget for Andragender afholdt den 15. oktober 2015, var højt; henleder opmærksomheden på betydningen af konklusionerne af den undersøgelse, som Temaafdeling C havde bestilt, om den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; finder det vigtigt, at Udvalget for Andragender fortsat afholder arrangementer, der sætter fokus på andragender vedrørende handicap; opfordrer til, at Udvalget for Andragenders og dets sekretariats kapacitet styrkes, således at de på passende vis kan opfylde deres beskyttelsesfunktion; opfordrer til, at der udpeges en embedsmand som ansvarlig for behandling af problemer på handicapområdet; noterer sig den betydelige indsats i Komitéens opfølgning i 2015 for så vidt angår handicap inden for mere specifikke emner såsom ratificeringen af Marrakeshtraktaten, ophævelsen af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, fritagelse for told på visse varer, der er bestemt til at fremme kulturel, uddannelsesmæssig eller videnskabelig udvikling for handicappede eller omsorgspersoner; 24. opfordrer indtrængende til, at EU hurtigt ratificerer Marrakesh-traktaten for at lette adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, uanset den verserende konflikt om kompetencer ved EU-Domstolen; minder om, at FN's CPRD-komité i sine afsluttende bemærkninger i september 2015 påpegede en række mangler inden for EU med hensyn til fuld overholdelse af konventionen; bemærker, at EU hurtigt skal vedtage en ændret europæisk retsakt om tilgængelighed, som omfatter effektive og lettilgængelige håndhævelses- og klagemekanismer; bemærker kravet om at fjerne forbindelsen mellem Kommissionens forskellige roller ved at fjerne den fra den uafhængige overvågningsramme for at sikre, at rammen har tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine opgaver; ( 1 ) Vedtaget af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap på komitéens fjortende samling (17. august 4. september 2015); Se også: 2f1&Lang=en

146 C 238/140 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december understreger, at borgernes andragender vedrører en bred vifte af temaer som f.eks. grundlæggende rettigheder, børns velfærd, rettigheder for personer med handicap, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, børns rettigheder, det indre marked, miljøretlige spørgsmål, arbejdsmarkedsforhold, migrationspolitik, handelsaftaler, folkesundhed, transport, dyrs rettigheder og forskelsbehandling; 26. beklager Kommissionens meget restriktive tilgang i dens svar på andragender vedrørende forskellige aspekter ved dyrevelfærd hvad angår fortolkningen af dens ansvarsområder i henhold til artikel 13 i TEUF; opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje den nuværende tilgang og undersøge sit retsgrundlag nærmere for at spille en rolle med hensyn til at sikre bedre beskyttelse af dyrs rettigheder i hele EU; 27. fremhæver det følsomme element ved andragender vedrørende børns rettigheder, da der i disse tilfælde er behov for hurtigt og i fuld udstrækning at reagere på andragernes bekymringer og samtidig sikre børnenes tarv i forbindelse med undersøgelsesrejser, som PETI-udvalget muligvis tilrettelægger, når det undersøger andragender; 28. mener, at afholdelse af offentlige høringer er en vigtig måde til at undersøge de problemer, som rejses af borgerne, og som hører under EU's aktivitetsområder, mere dybtgående, og at det samme gælder generelle aspekter ved arbejdsgangene i EU og de bagvedliggende mangler; henleder opmærksomheden på de offentlige høringer af 26. februar 2015, der blev afholdt sammen med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedrørende det europæiske borgerinitiativ, den 23. juni 2015 vedrørende retten til at indgive andragender, den 15. oktober 2015 vedrørende beskyttelse af rettighederne for personer med handicap ud fra de modtagne andragenders perspektiv, den 11. maj 2015, med tre andre udvalg, om det europæiske borgerinitiativ»stop Vivisection«og ligeledes vedrørende den nyttige workshop, der blev afholdt den 1. december 2015 sammen med Retsudvalget om grænseoverskridende adoptioner; 29. mener, at det europæiske borgerinitiativ er en ny politisk rettighed for borgerne og et relevant redskab til at sætte den politiske dagsorden for deltagelsesdemokrati i EU, der gør det muligt for borgerne at blive direkte og aktivt inddraget i projekter og processer, der berører dem, og hvis potentiale uomtvisteligt skal udnyttes fuldt ud og styrkes betydeligt for at opnå de bedste resultater og opmuntre så mange EU-borgere som muligt til at deltage i den videre udvikling af den europæiske integrationsproces; mener ligeledes, at det at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder samt EUinstitutionernes demokratiske legitimitet og deres åbenhed bør være blandt EU's prioriterede mål; minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at følge de henstillinger, der er fremsat i Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ ( 1 ), med henblik på at sikre en effektiv udøvelse af retten til at foreslå et europæisk borgerinitiativ; bekræfter sit tilsagn om at deltage proaktivt i afholdelsen af offentlige høringer om vellykkede initiativer; giver tilsagn om at prioritere effektiviteten af denne deltagerbaserede procedure på institutionelt plan og sikre behørig lovgivningsmæssig opfølgning; 30. beklager, at Kommissionen mener, at det er for tidligt at revidere forordning (EU) nr. 211/2011, som har været anvendt i mere end tre år siden den 1. april 2012; mener, at det er nødvendigt at foretage en grundig evaluering af forordningens gennemførelse for at afhjælpe alle de konstaterede mangler og foreslå bæredygtige løsninger til en hurtig revision og sikre, at de nødvendige procedurer og betingelser for det europæiske borgerinitiativ vitterligt er klare, enkle, lette at håndhæve og forholdsmæssige; glæder sig over Kommissionens rapport af 31. marts 2015 om det europæiske borgerinitiativ og Den Europæiske Ombudsmands afgørelse OI/9/2013/TN, og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin revision af dette instrument at sikre, at det europæiske borgerinitiativ tilvejebringer reelle input i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at alle de relevante retlige foranstaltninger gennemføres med henblik på at sikre en korrekt opfølgning, når et europæisk borgerinitiativ anses for vellykket; opfordrer Kommissionen til, i lyset af de forskellige påpegede mangler, hurtigst muligt at fremsætte et forslag til reform af forordning (EU) nr. 211/2011; 31. henleder opmærksomheden på sin beslutning af 8. oktober 2015 om realkreditlovgivning og risikable finansielle instrumenter i Spanien ( 2 ) på grundlag af modtagne andragender, hvori Parlamentet fremsatte en række henstillinger til korrekt anvendelse af EU-lovgivningen om realkreditret og bekæmpelse af bankrelateret misbrug; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge alle medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2014/17/EU om realkreditlån og direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og til at udveksle bedste praksis med henblik på at forbedre beskyttelsen af borgere med økonomiske problemer; 32. er bekymret over den manglende adgang til domstolsprøvelse i visse medlemsstater, som er blevet afsløret ved behandlingen af andragender; mener, at dette er et grundlæggende problem, som straks skal afhjælpes for at sikre, at EU fungerer på ægte demokratisk vis, og at borgerne og indbyggerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder; mener, at Unionen bør være foregangseksempel ved at gennemføre den søjle i Aarhuskonventionen, der vedrører adgang til domstolsprøvelse i miljøsager; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0382. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0347.

147 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/141 Torsdag den 15. december henleder opmærksomheden på sin beslutning af 21. januar 2016 om arbejdet i Udvalget for Andragender i 2014 ( 1 ) og på sin beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning i 2014 ( 2 ); 34. glæder sig over, at der igen er etableret et mere normalt aktivitetsniveau for så vidt angår undersøgelsesrejser, og forventer, at det fulde potentiale, der ligger i denne særlige beføjelse hos Udvalget for Andragender, vil blive udnyttet i de kommende år helt frem til lovgivningsperiodens udløb; understreger betydningen af de arbejdsdokumenter, der er udarbejdet efter hvert besøg, herunder specifikke henstillinger, og opfordrer indtrængende de forskellige berørte myndigheder til at tage behørigt hensyn til dem; mener, at graden af efterlevelsen af disse henstillinger bør vurderes regelmæssigt; 35. fremhæver det arbejde, som Udvalget for Andragender udførte i 2015 for at stille en webportal til rådighed for andragerne, hvorigennem de har mulighed for at registrere sig, indgive et andragende, downloade ledsagende dokumenter og følge de andragender, som allerede har opfyldt betingelserne for behandling; understreger, at denne portal, hvortil indgivne andragender fra 2013, 2014 og 2015 er blevet uploadet, er blevet opdateret; glæder sig over, at de nye funktioner til søgning, tilslutning og beskyttelse af andragerens fortrolige oplysninger er blevet fornyet og forbedret; 36. minder om, at der stadig skal tages en række skridt for at afslutte gennemførelsen af de resterende faser af projektet om webportalen for andragender, hvor andragerne kan modtage oplysninger i realtid om status for deres andragende, blive holdt automatisk underrettet om ændringer i behandlingsprocessen, bl.a. med hensyn til erklæringer om opfyldelse af betingelserne for behandling, modtagelse af svar fra Kommissionen eller medtagelse af vedkommendes andragende på dagsordenen for et udvalgsmøde med et link til et webstream, og dermed modtage klare og direkte oplysninger fra sekretariatet i Udvalget for Andragender; understreger, at webportalen er en meget vigtig informationskilde for EUborgerne, og at den derfor bør rumme oplysninger om andragender i hele deres behandlingsproces; 37. henleder opmærksomheden på vedtagelsen af forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og aktivforvaltningstjenester for elektroniske transaktioner på det indre marked; opfordrer indtrængende til, at de indgivne dokumenter fra alle 28 medlemsstater, der er underskrevet ved hjælp af elektronisk signatur, godkendes af både Udvalget for Andragender og alle EU's øvrige institutioner; 38. fremhæver den vigtige rolle, der spilles af Solvit-nettet, som er et netværk for problemløsning mellem medlemsstaterne, og som bør udvikles fuldt ud i forhold til sit potentiale i samarbejde med de stater og deres nationale Solvit-centre, der hører under de nationale administrationer, og anmoder om, at det forsynes med øgede ressourcer, og at der gennemføres en mere systematisk analyse af de problemer, der er påpeget gennem Solvit, da det bidrager til at give et retvisende billede af det indre markeds dårlige funktion; 39. opfordrer Det Forenede Kongerige til at notere sig de henstillinger, der blev fremsat i rapporten for undersøgelsesmissionen til London den november 2015, som blev vedtaget af Udvalget for Andragender den 19. april 2016; 40. understreger, at det er vigtigt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand, og at det ligeledes er vigtigt, at Parlamentet deltager i det europæiske netværk af ombudsmænd; glæder sig over det gode forhold inden for de institutionelle rammer mellem ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender; bifalder Ombudsmandens indsats med hensyn til at forbedre forvaltningen i EU og har navnlig påskønnet hendes regelmæssige bidrag til Udvalget for Andragenders arbejde i hele årets løb; 41. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer. ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0021. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0062.

148 C 238/142 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0513 Internationale luftfartsaftaler Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2016 om internationale luftfartsaftaler (2016/2961(RSP)) (2018/C 238/16) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets afgørelser af 8. marts 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartssikkerhedsaftaler med Japan og Kina, der henviser til Rådets afgørelser af 7. juni 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartsaftaler på EU-niveau med ASEAN, Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2012»EU's luftfartspolitik over for tredjelande indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer«(com(2012)0556), der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2015»En luftfartsstrategi for Europa«(COM(2015)0598), der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om luftfart ( 1 ), der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen ( 2 ) (herefter benævnt»rammeaftalen«), navnlig punkt 23-29, bilag II og bilag III, der henviser til Domstolens retspraksis, navnlig dommene af 24. juni 2014 i Mauritius-sagen (C-658/11) og af 14. juni 2016 i Tanzania-sagen (C-263/14), der henviser til den interinstitutionelle aftale af 12. marts 2014 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( 3 ), der henviser til afgørelsen fra Europa-Parlamentets Præsidium af 15. april 2013 vedrørende reglerne for Europa- Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger, der henviser til de praktiske ordninger for tilvejebringelse af information vedrørende forhandlinger om internationale luftfartsaftaler, herunder adgang til fortrolige oplysninger, som er aftalt mellem formanden for Udvalget om Transport og Turisme og kommissæren med ansvar for transport i form af en brevveksling den 19. januar 2016 og den 18. marts 2016, der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, der henviser til forespørgslen til Kommissionen om internationale luftfartsaftaler (O /2016 B8-1807/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0394. ( 2 ) EUT L 304 af , s. 47. ( 3 ) EUT C 95 af , s. 1.

149 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/143 A. der henviser til, at Kommissionen i luftfartsstrategien for Europa foreslog at indlede forhandlinger om luftfartsikkerhedsaftaler på EU-niveau med Japan og Kina og om luftfartsaftaler på EU-niveau med Kina, Tyrkiet, Mexico, seks medlemmer af Golfstaternes Samarbejdsråd, Armenien og ASEAN; B. der henviser til, at Rådet har bemyndiget Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartssikkerhedsaftaler med Japan og Kina og om luftfartsaftaler på EU-niveau med ASEAN, Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater; C. der henviser til, at Parlamentet skal godkende internationale aftaler på områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse; D. der henviser til, at Parlamentets»straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren«, når Kommissionen forhandler om indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer (artikel 218, stk. 10, i TEUF); E. der henviser til, at rammeaftalen bør sikre, at institutionernes beføjelser og prærogativer udøves så effektivt og så gennemsigtigt som muligt; F. der henviser til, at Kommissionen i rammeaftalen har forpligtet sig til at respektere princippet om ligebehandling af Parlamentet og Rådet i lovgivnings- og budgetspørgsmål, især med hensyn til adgang til møder samt fremsendelse af dokumenter eller andre oplysninger; 1. understreger, at Parlamentet for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt det ved forhandlingernes afslutning kan godkende indgåelsen af en aftale, skal kunne følge hele processen lige fra begyndelsen; mener, at det også er i de øvrige institutioners interesse, at eventuelle problemstillinger, som er tilstrækkeligt væsentlige til at sætte spørgsmålstegn ved, om Parlamentet er rede til at godkende indgåelsen af en aftale, identificeres og tackles på et tidligt tidspunkt; 2. minder om, at rammeaftalen udtrykkeligt angiver, at Parlamentet fra første færd, regelmæssigt, og om nødvendigt fortroligt, bør modtage alle oplysninger vedrørende den verserende procedure i alle faser af forhandlingerne; 3. forventer, at Kommissionen underretter Parlamentets kompetente udvalg om, at den agter at foreslå, at der indledes forhandlinger med henblik på at indgå og ændre internationale luftfartsaftaler; forventer, at Kommissionen finder frem til ordninger med Rådet og med forhandlingspartnerne, som gør det muligt at give Europa-Parlamentets medlemmer adgang til alle relevante dokumenter, herunder forhandlingsdirektiver og konsoliderede tekster, parallelt og på lige fod med Rådet; 4. påpeger, at ovenstående oplysninger i henhold til artikel 24 i rammeaftalen skal videresendes til Parlamentet på en sådan måde, at det om nødvendigt kan give udtryk for sine synspunkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give Parlamentet en tilbagemelding om, hvordan dets synspunkter tages med i betragtning; 5. minder om, at Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF er forpligtet til straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af proceduren; 6. erkender, at Parlamentet, når det modtager følsomme oplysninger om igangværende forhandlinger, er forpligtet til at sikre oplysningernes fulde fortrolighed; 7. bemærker, at Parlamentets forretningsorden gør det muligt for plenarforsamlingen»på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg [at] vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af [den pågældende internationale aftale]«(artikel 108, stk. 4); 8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. Torsdag den 15. december 2016

150 C 238/144 DA Den Europæiske Unions Tidende III (Forberedende retsakter) EUROPA-PARLAMENTET P8_TA(2016)0482 Rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Algeriet om de generelle principper for Algeriets deltagelse i Unionens programmer *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om de generelle principper for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets deltagelse i EU-programmerne (16152/2014 C8-0152/ /0195(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 238/17) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16152/2014), der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om de generelle principper for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets deltagelse i EU-programmerne (16150/2014), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0152/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0367/2016), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering og parlament.

151 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/145 P8_TA(2016)0483 Det nordøstlige Atlanterhav: dybhavsbestande og fiskeri i internationale farvande ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (11625/1/2016 C8-0427/ /0179(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 238/18) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11625/1/2016 C8-0427/2016), der henviser til udtalelse af 13. februar 2013 ( 1 ) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0667), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 2 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0371), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Fiskeriudvalget (A8-0369/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 133 af , s. 41. ( 2 ) Vedtagne tekster af , P7_TA(2013)0539.

152 C 238/146 DA Den Europæiske Unions Tidende P8_TA(2016)0484 Generel revision af Europa-Parlamentets afgørelse af 13. december 2016 om den generelle revision af Europa-Parlamentets forretningsorden (2016/2114(REG)) (*) (2018/C 238/19) Europa-Parlamentet der henviser til forretningsordenens artikel 226 og artikel 227, der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Retsudvalget (A8-0344/2016), 1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen; 2. understreger, at disse ændringer af forretningsordenen har taget behørigt hensyn til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 1 ); 3. anmoder generalsekretæren om at træffe de nødvendige foranstaltninger til straks at tilpasse Europa-Parlamentets ITsystemer til den ændrede forretningsorden og at oprette de pågældende elektroniske redskaber, herunder til opfølgning på skriftlige forespørgsler til de andre EU-institutioner; 4. beslutter at lade artikel 106, stk. 4, udgå af forretningsordenen, så snart forskriftsproceduren med kontrol er blevet fjernet fra al eksisterende lovgivning, og anmoder de berørte tjenester om i mellemtiden at tilføje en fodnote til denne artikel, hvori der henvises til, at dette stykke vil udgå; 5. opfordrer Formandskonferencen til at revidere adfærdskodeksen for forhandlinger i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at bringe den i overensstemmelse med artikel 73-73d, der vedtoges som følge af denne afgørelse; 6. henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at omorganisere bilagene til forretningsordenen, så de kun indeholder tekster, der har samme juridiske værdi og er underlagt samme proceduremæssige flertal som selve forretningsordenen, og bilag VI, der, selv om det kræver en anden procedure og et andet flertal for at blive vedtaget, består af gennemførelsesforanstaltninger til forretningsordenen; anmoder om, at de andre eksisterende bilag og enhver anden tekst, som kunne være relevant for medlemmernes arbejde, omgrupperes i et kompendium, der skal ledsage forretningsordenen; 7. påpeger, at ændringerne af denne forretningsorden træder i kraft den første dag i den mødeperiode, der følger efter dens vedtagelse, med undtagelse af: a) ændringerne til artikel 212, stk. 1 og stk. 2 om de interparlamentariske delegationers sammensætning, som for de eksisterende delegationers vedkommende træder i kraft ved åbningen af den første mødeperiode efter det næste valg til Europa-Parlamentet, der afholdes i 2019 b) ændringerne til artikel 199 om udvalgenes sammensætning og fjernelsen af artikel 200 om stedfortrædere, som træder i kraft ved åbningen af den første mødeperiode efter det næste valg til Europa-Parlamentet, der afholdes i 2019; (*)»For den konsoliderede udgave af Parlamentets forretningsorden som ændret, se do?language=da&reference=toc«( 1 ) EUT L 123 af , s. 1.

153 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/147 påpeger endvidere, at de nuværende procedurer for valg af medlemmer til undersøgelsesudvalgene og de særlige udvalg fortsat er i kraft, indtil åbningen af første mødeperiode efter det næste valg til Europa-Parlamentet, som vil blive afholdt i 2019, uanset ændringerne til artikel 196, artikel 197, stk. 1, og artikel 198, stk opfordrer til, at det overvejes at foretage en yderligere revision af reglerne for interne budgetprocedurer; 9. beslutter, at medlemmerne skal tilpasse deres erklæring om økonomiske interesser, således at den afspejler ændringerne af artikel 4 i bilag I til forretningsordenen senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af disse ændringer; anmoder sit Præsidium og sin generalsekretær om inden for en frist på tre måneder fra datoen for ikrafttrædelsen at træffe passende foranstaltninger med henblik på at give medlemmerne mulighed for at foretage denne tilpasning; beslutter, at de erklæringer, der er afgivet på grundlag af bestemmelserne i den forretningsorden, der var i kraft på datoen for denne afgørelses vedtagelse, vil forblive gyldige i seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen; beslutter endvidere, at sidstnævnte bestemmelser også vil finde anvendelse på ethvert medlem, der tiltræder i løbet af denne periode; 10. kritiserer den præsentation af statistiske data om stemmeforklaringer, taler i plenarforsamlingen, parlamentsforespørgsler, ændringsforslag og beslutningsforslag på Parlamentets websted, som synes at være konstrueret til at bevise på platforme såsom MEPRanking, hvilke medlemmer af Europa-Parlamentet, der angiveligt er»aktive«; opfordrer sit Præsidium til at ophøre med at levere rå tal i statistisk form og til at tage hensyn til bedre egnede kriterier for at identificere et medlem som»aktivt«; 11. anmoder Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om at revidere artikel 168a med hensyn til de nye definitioner af tærskler samt om et år efter denne artikels ikrafttræden at revidere anvendelsen af disse tærskler i forbindelse med specifikke artikler; 12. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. 1 Artikel 2 Artikel 2 Artikel 2 Frit mandat Frit mandat Medlemmerne af Europa-Parlamentet udøver deres mandat frit. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i akten af 20. september 1976 og med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer udøver medlemmerne deres mandat frit og uafhængigt, er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat.

154 C 238/148 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 3 Artikel 3 Artikel 3 Valgs prøvelse Valgs prøvelse 1. Efter valg til Europa-Parlamentet opfordrer formanden medlemsstaternes kompetente myndigheder til straks at meddele Parlamentet navnene på de valgte medlemmer, således at alle medlemmer kan deltage i Parlamentets møder fra det første møde efter valget. 1. Efter valg til Europa-Parlamentet opfordrer formanden medlemsstaternes kompetente myndigheder til straks at meddele Parlamentet navnene på de valgte medlemmer, således at alle medlemmer kan deltage i Parlamentets møder fra det første møde efter valget. Samtidig henleder formanden disse myndigheders opmærksomhed på de relevante bestemmelser i akten af 20. september 1976 og opfordrer dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå uforenelighed med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet. Samtidig henleder formanden disse myndigheders opmærksomhed på de relevante bestemmelser i akten af 20. september 1976 og opfordrer dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå uforenelighed med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet. 2. Medlemmer, hvis valg er meddelt Parlamentet, afgiver, inden de kan deltage i Parlamentets møder, en skriftlig erklæring om, at de ikke besidder hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september Efter valg til Europa-Parlamentet afgives denne erklæring om muligt senest seks dage før Parlamentets konstituerende møde. Ethvert medlem, hvis mandat endnu ikke er prøvet, eller for hvem der ikke er truffet afgørelse om en indsigelse, og som har undertegnet den nævnte erklæring, deltager i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder. 2. Medlemmer, hvis valg er meddelt Parlamentet, afgiver, inden de kan deltage i Parlamentets møder, en skriftlig erklæring om, at de ikke besidder hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september Efter valg til Europa-Parlamentet afgives denne erklæring om muligt senest seks dage før Parlamentets konstituerende møde. Ethvert medlem, hvis mandat endnu ikke er prøvet, eller for hvem der ikke er truffet afgørelse om en indsigelse, og som har undertegnet den nævnte erklæring, deltager i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder. Såfremt det på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger konstateres, at et medlem besidder et hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september 1976, fastslår Parlamentet på grundlag af oplysninger fra formanden, at mandatet er blevet ledigt. Såfremt det på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger konstateres, at et medlem besidder et hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september 1976, fastslår Parlamentet på grundlag af oplysninger fra formanden, at mandatet er blevet ledigt.

155 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ På grundlag af en betænkning fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til valgs prøvelse, foretager Parlamentet omgående valgs prøvelse og træffer afgørelse om hvert enkelt nyvalgt medlems mandat og om eventuelle indsigelser indgivet på grundlag af bestemmelserne i akten af 20. september 1976, men ikke om indsigelser på grundlag af de nationale valglove. 3. På grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg foretager Parlamentet omgående valgs prøvelse og træffer afgørelse om hvert enkelt nyvalgt medlems mandat og om eventuelle indsigelser indgivet på grundlag af bestemmelserne i akten af 20. september 1976, bortset fra indsigelser, der i henhold til denne akt udelukkende falder ind under de nationale bestemmelser, som akten henviser til. Betænkningen fra det kompetente udvalg udarbejdes på grundlag af de officielle meddelelser fra de enkelte medlemsstater om de samlede valgresultater med navnene på de valgte kandidater og på eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt. Et medlems mandat kan først erklæres gyldigt, efter at den pågældende skriftligt har afgivet erklæringer i henhold til denne artikel og bilag I til denne forretningsorden. 4. Betænkningen fra det kompetente udvalg udarbejdes på grundlag af de officielle meddelelser fra de enkelte medlemsstater om de samlede valgresultater med navnene på de valgte kandidater og på eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt. Et medlems mandat kan først erklæres gyldigt, efter at den pågældende skriftligt har afgivet erklæringer i henhold til denne artikel og bilag I til denne forretningsorden. Parlamentet kan når som helst på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg træffe afgørelse om enhver indsigelse mod gyldigheden af et medlems mandat. 4. Parlamentet foretager hurtigst muligt på grundlag af et forslag fra det kompetente udvalg valgs prøvelse for enkelte medlemmer, der efterfølger afgående medlemmer, og træffer afgørelse om enhver indsigelse mod gyldigheden af et medlems mandat. 5. Skyldes valget af et medlem, at kandidater på samme liste har trukket deres kandidatur tilbage, påser udvalget, at denne tilbagetrækning er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976 og artikel 4, stk. 3, i denne forretningsorden. 5. Skyldes valget af et medlem, at kandidater på samme liste har trukket deres kandidatur tilbage, påser udvalget, at denne tilbagetrækning er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976 og artikel 4, stk. 3, i denne forretningsorden.

156 C 238/150 DA Den Europæiske Unions Tidende Det kompetente udvalg påser, at medlemsstaternes eller Unionens myndigheder omgående giver Parlamentet alle oplysninger, som vil kunne påvirke et medlem af Europa-Parlamentet i dettes udøvelse af sit mandat eller suppleanternes rækkefølge; er der tale om en udnævnelse, angives den dato, fra hvilken udnævnelsen har virkning. 6. Det kompetente udvalg påser, at medlemsstaternes eller Unionens myndigheder omgående giver Parlamentet alle oplysninger, som vil kunne påvirke valgbarheden af et medlem af Europa-Parlamentet eller suppleanternes valgbarhed eller rækkefølge; er der tale om en udnævnelse, angives den dato, fra hvilken udnævnelsen har virkning. Indleder medlemsstaternes kompetente myndigheder en procedure, som kan føre til mandatbortfald for et medlem, anmoder formanden dem om at blive løbende orienteret om sagens udvikling. Formanden henviser sagen til det kompetente udvalg, på hvis forslag Parlamentet kan afgive udtalelse. Indleder medlemsstaternes kompetente myndigheder en procedure, som kan føre til mandatbortfald for et medlem, anmoder formanden dem om at blive løbende orienteret om sagens udvikling. Formanden henviser sagen til det kompetente udvalg, på hvis forslag Parlamentet kan afgive udtalelse. 3 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 4 Mandatets varighed Mandatets varighed 1. Mandatet begynder og ophører i overensstemmelse med akten af 20. september Det ophører ligeledes ved dødsfald eller nedlæggelse af mandatet. 1. Mandatet begynder og ophører i overensstemmelse med artikel 5 og 13 i akten af 20. september Alle medlemmer fortsætter i deres funktion indtil åbningen af Parlamentets første møde efter valget. 3. Ethvert medlem, der nedlægger sit mandat, meddeler formanden dette samt den dato senest tre måneder fra meddelelsen hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning. Denne meddelelse har form af en protokol, der udarbejdes i nærværelse af generalsekretæren eller dennes stedfortræder, undertegnes af denne og det pågældende medlem og straks forelægges det kompetente udvalg, som sætter den på dagsordenen for sit første møde efter modtagelsen af dokumentet. 3. Ethvert medlem, der nedlægger sit mandat, meddeler formanden dette samt den dato senest tre måneder fra meddelelsen hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning. Denne meddelelse har form af en protokol, der udarbejdes i nærværelse af generalsekretæren eller dennes stedfortræder, undertegnes af denne og det pågældende medlem og straks forelægges det kompetente udvalg, som sætter den på dagsordenen for sit første møde efter modtagelsen af dokumentet.

157 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/151 Skønner det kompetente udvalg, at mandatnedlæggelsen er i modstrid med ånd eller bogstav i akten af 20. september 1976, underretter det Parlamentet herom med henblik på, at dette træffer afgørelse om, hvorvidt mandatet konstateres ledigt eller ej. Skønner det kompetente udvalg, at mandatnedlæggelsen er i overensstemmelse med akten af 20. september 1976, konstateres mandatet ledigt fra den dato, som det afgående medlem har angivet i protokollen om mandatnedlæggelsen, og formanden underretter Parlamentet herom. I modsat fald konstateres mandatet ledigt fra den dato, som det afgående medlem har angivet i protokollen om mandatnedlæggelsen. Parlamentet stemmer ikke herom. Skønner det kompetente udvalg, at mandatnedlæggelsen er i modstrid med akten af 20. september 1976, foreslår det Parlamentet ikke at konstatere mandatet ledigt. Der indføres en forenklet procedure med henblik på visse helt specielle omstændigheder, hvor der afholdes én eller flere mødeperioder mellem den dato, hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning, og det første møde i det kompetente udvalg. I sådanne tilfælde, hvor mandatet ikke er konstateret ledigt, ville den politiske gruppe, som det afgående medlem tilhører, ikke have mulighed for at få en efterfølger under disse mødeperioder. Ved den forenklede procedure får det kompetente udvalgs ordfører, der har ansvaret for disse sager, mandat til straks at behandle enhver mandatnedlæggelse, der er behørigt meddelt, og for så vidt en forsinkelse i behandlingen af meddelelsen kunne få skadelige virkninger forelægge sagen for udvalgets formand, med henblik på at denne i overensstemmelse med stk. 3 enten på udvalgets vegne underretter Parlamentets formand om, at mandatet kan konstateres ledigt eller eller indkalder udvalget til et ekstraordinært møde med henblik på at behandle eventuelle problemer, som ordføreren måtte have gjort opmærksom på. 3a. Såfremt der ikke er planlagt noget møde i det kompetente udvalg før den efterfølgende mødeperiode, behandler det kompetente udvalgs ordfører straks enhver mandatnedlæggelse, der er behørigt meddelt. Ordføreren forelægger for så vidt en forsinkelse i behandlingen af meddelelsen kunne få skadelige virkninger sagen for udvalgets formand med anmodning om, at denne i overensstemmelse med stk. 3 enten: på udvalgets vegne underretter Parlamentets formand om, at mandatet kan konstateres ledigt, eller indkalder udvalget til et ekstraordinært møde med henblik på at behandle eventuelle problemer, som ordføreren måtte have gjort opmærksom på.

158 C 238/152 DA Den Europæiske Unions Tidende Når en medlemsstats kompetente myndighed underretter formanden om, at et mandat er ophørt i henhold til bestemmelser i den pågældende medlemsstats lovgivning som følge af enten uforenelighed i henhold til artikel 7, stk. 3, i akten af 20. september 1976, eller fortabelse af mandatet, jf. aktens artikel 13, stk. 3, meddeler formanden Parlamentet, at mandatet er ophørt på den af medlemsstaten oplyste dato, og opfordrer medlemsstaten til straks at besætte det ledige mandat. 4. Når enten medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder eller det pågældende medlem underretter formanden om udnævnelse eller valg til hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 eller 2, i akten af 20. september 1976, underretter formanden Parlamentet herom, og Parlamentet konstaterer, at mandatet er blevet ledigt fra datoen for indtrædelsen af uforenelighed. Giver medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder eller det pågældende medlem formanden meddelelse om udnævnelse eller valg til hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september 1976, underretter formanden Parlamentet, som konstaterer, at mandatet er blevet ledigt. Giver medlemsstaternes kompetente myndigheder formanden meddelelse om, at et mandat er ophørt i henhold til bestemmelser i den pågældende medlemsstats lovgivning som følge af enten uforenelighed med supplerende nationale regler, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i akten af 20. september 1976, eller fortabelse af mandatet, jf. aktens artikel 13, stk. 3, underretter formanden Parlamentet om, at mandatet er ophørt på den dato, som medlemsstaten har angivet. Hvis der ikke er oplyst nogen dato, anses mandatet for ophørt fra datoen for meddelelsen fra den pågældende medlemsstat. 5. Medlemsstaternes og Unionens myndigheder underretter formanden om enhver opgave, de agter at overdrage et medlem. Formanden pålægger det kompetente udvalg at undersøge, hvorvidt den pågældende opgave er forenelig med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976, og underretter Parlamentet, det pågældende medlem og de berørte myndigheder om udvalgets konklusioner. 5. Når medlemsstaternes og Unionens myndigheder underretter formanden om en opgave, de agter at overdrage et medlem, pålægger formanden det kompetente udvalg at undersøge, hvorvidt den pågældende opgave er forenelig med akten af 20. september 1976, og underretter Parlamentet, det pågældende medlem og de berørte myndigheder om udvalgets konklusioner. 6. Mandatet anses for ophørt og ledigt fra følgende tidspunkter: ved nedlæggelse af mandat: fra datoen for Parlamentets konstatering af, at mandatet er blevet ledigt, i overensstemmelse med protokollen om mandatnedlæggelsen ved udnævnelse eller valg til hverv, som er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 1 eller 2, i akten af 20. september 1976: fra det tidspunkt, der angives af medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder eller det pågældende medlem. 7. Når Parlamentet har konstateret, at et mandat er blevet ledigt, underretter det vedkommende medlemsstat herom og opfordrer den til straks at besætte det ledige mandat. 7. Når Parlamentet har konstateret, at et mandat er blevet ledigt, underretter formanden vedkommende medlemsstat herom og opfordrer den til straks at besætte det ledige mandat.

159 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Enhver indsigelse mod gyldigheden af et allerede prøvet mandat henvises til det kompetente udvalg, som omgående aflægger beretning til Parlamentet senest ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode. 9. Parlamentet forbeholder sig ret til at erklære prøvede mandater for ugyldige eller til at nægte at erklære et mandat for ledigt, dersom der i forbindelse med godkendelsen eller ophævelsen af mandatet konstateres materielle unøjagtigheder eller mangler ved samtykket. 9. Parlamentet kan erklære prøvede mandater for ugyldige eller nægte at erklære et mandat for ledigt, dersom der i forbindelse med godkendelsen eller ophævelsen af mandatet konstateres materielle unøjagtigheder eller mangler ved samtykket. 4 Artikel 5 Artikel 5 Artikel 5 Privilegier og immuniteter Privilegier og immuniteter 1. Medlemmerne nyder de privilegier og immuniteter, der gælder i henhold til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. 1. Medlemmerne nyder de privilegier og immuniteter, der er fastlagt i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. 2. Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og dets medlemmers uafhængighed. 2. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder Parlamentet for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og dets medlemmers uafhængighed. 3. Så snart Parlamentets formand har modtaget meddelelse om medlemmernes valg, udsteder denne passersedler, som sikrer deres fri bevægelighed i medlemsstaterne. 3. Den Europæiske Union udsteder efter anmodning EUpassersedler til et medlem efter godkendelse af Parlamentets formand, som sikrer et medlem fri bevægelighed i medlemsstaterne og i andre lande, som anerkender disse passersedler som gyldigt rejsedokument. 3a. Alle medlemmer har i forbindelse med udøvelsen af deres mandat ret til aktivt at deltage i arbejdet i Europa- Parlamentets udvalg og delegationer inden for rammerne af bestemmelserne i forretningsordenen.

160 C 238/154 DA Den Europæiske Unions Tidende Medlemmerne er berettiget til indsigt i alle dokumenter, der er i Parlamentets eller et udvalgs besiddelse, bortset fra personlige akter og afregninger, som kun de pågældende medlemmer har indsigt i. Undtagelser fra dette princip med hensyn til behandling af dokumenter, hvori aktindsigt kan afslås i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, er fastsat i bilag VII til forretningsordenen. 4. Medlemmerne er berettiget til indsigt i alle dokumenter, der er i Parlamentets eller et udvalgs besiddelse, bortset fra personlige akter og afregninger, som kun de pågældende medlemmer har indsigt i. Undtagelser fra dette princip med hensyn til behandling af dokumenter, hvori aktindsigt kan afslås i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, er fastsat i artikel 210a. Med Præsidiets samtykke kan et medlem med en begrundet afgørelse nægtes indsigt i et parlamentsdokument, hvis Præsidiet efter at have hørt medlemmet er af den overbevisning, at en sådan indsigt ville være til uacceptabel skade for Parlamentets institutionelle interesser eller for offentlighedens interesser, og at medlemmet ønsker denne indsigt ud fra private og personlige motiver. Medlemmet kan inden en måned efter meddelelsen af en sådan afgørelse indgive en skriftlig klage herover. En sådan skriftlig klage skal være begrundet. Parlamentet træffer afgørelse om klagen uden forhandling under den første mødeperiode efter klagens indgivelse. 5 Artikel 6 Artikel 6 Artikel 6 Ophævelse af immunitet Ophævelse af immunitet 1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder Parlamentet for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i nærværende artikel omhandlede principper. 1. Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i artikel 5, stk. 2, omhandlede principper. 2. Når det kræves, at et medlem giver møde som vidne eller sagkyndig, er det ikke nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten, forudsat at: 2. Når det kræves, at et medlem giver møde som vidne eller sagkyndig, er det ikke nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten, forudsat at:

161 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/155 medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, og medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, og medlemmet ikke tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre. medlemmet ikke tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre. 6 Artikel 7 Artikel 7 Artikel 7 Beskyttelse af privilegier og immunitet Beskyttelse af privilegier og immunitet 1. I tilfælde, hvor et medlems eller tidligere medlems privilegier og immuniteter hævdes at være blevet krænket af en medlemsstats myndigheder, kan Parlamentet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, anmodes om at træffe afgørelse om, hvorvidt der rent faktisk er sket en krænkelse af disse privilegier og immuniteter. 1. I tilfælde, hvor det hævdes, at et medlems eller tidligere medlems privilegier og immuniteter er blevet krænket eller forventes at blive krænket af en medlemsstats myndigheder, kan Parlamentet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, anmodes om at træffe afgørelse om, hvorvidt der rent faktisk er sket eller kan forventes at ske en krænkelse af disse privilegier og immuniteter. 2. Der kan navnlig anmodes om beskyttelse af privilegier og immuniteter, hvis det findes, at der foreligger en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller i forbindelse med en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af deres hverv, eller at der foreligger omstændigheder henhørende under artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. 2. Der kan navnlig anmodes om beskyttelse af privilegier og immuniteter, hvis det findes, at der i givet fald ville foreligge en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller i forbindelse med en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af deres hverv, eller at der i givet fald ville foreligge omstændigheder henhørende under artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. 3. En anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter kan ikke antages til behandling, hvis der allerede er modtaget en anmodning om ophævelse eller beskyttelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår den samme retssag, uanset om der på det pågældende tidspunkt var truffet en afgørelse eller ej. 3. En anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter kan ikke antages til behandling, hvis der allerede er modtaget en anmodning om ophævelse eller beskyttelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår de samme forhold, uanset om der på det pågældende tidspunkt var truffet en afgørelse eller ej.

162 C 238/156 DA Den Europæiske Unions Tidende Behandlingen af en anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter indstilles, hvis der modtages en anmodning om ophævelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår den samme retssag. 4. Behandlingen af en anmodning om beskyttelse af et medlems privilegier og immuniteter indstilles, hvis der modtages en anmodning om ophævelse af det pågældende medlems immunitet for så vidt angår de samme forhold. 5. I tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om ikke at beskytte et medlems privilegier og immuniteter, kan medlemmet under fremlæggelse af nyt materiale anmode om at få afgørelsen taget op til fornyet overvejelse. Anmodningen om fornyet overvejelse kan ikke antages til behandling, hvis der er anlagt sag til prøvelse af afgørelsen i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller hvis formanden finder, at det nye fremlagte materiale ikke er tilstrækkelig underbygget til at berettige fornyet overvejelse. 5. I tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om ikke at beskytte et medlems privilegier og immuniteter, kan medlemmet undtagelsesvis under fremlæggelse af nyt materiale i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, anmode om at få afgørelsen taget op til fornyet overvejelse. Anmodningen om fornyet overvejelse kan ikke antages til behandling, hvis der er anlagt sag til prøvelse af afgørelsen i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller hvis formanden finder, at det nye fremlagte materiale ikke er tilstrækkelig underbygget til at berettige fornyet overvejelse. 7 Artikel 9 Artikel 9 Artikel 9 Procedurer vedrørende immunitet Procedurer vedrørende immunitet 1. Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. 1. Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. Medlemmet eller et det tidligere medlem kan lade sig repræsentere af et andet medlem. Anmodningen kan ikke fremsættes af et andet medlem, medmindre det berørte medlem er indforstået. 1a. Med medlemmets eller det tidligere medlems samtykke kan anmodningen fremsættes af et andet medlem, som kan repræsentere medlemmet eller det tidligere medlem på alle stadier i proceduren. Det medlem, der repræsenterer det pågældende medlem eller tidligere medlem, er ikke inddraget i de afgørelser, som udvalget træffer. 2. Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter. 2. Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter.

163 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier. 3. Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier. Der kan ikke stilles ændringsforslag. Såfremt et forslag forkastes, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget. 4. Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. 4. Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. 5. Det berørte medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem. 5. Det berørte medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen. Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen. Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt. Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt. Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres. Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres. Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes. Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes. 6. Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen om ophævelse af immunitet, kan der udarbejdes en særskilt afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen af den parlamentariske immunitet udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. 6. Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af immunitet, kan der udarbejdes en særskilt afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen eller beskyttelsen af den parlamentariske immunitet udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat.

164 C 238/158 DA Den Europæiske Unions Tidende Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen. 7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen. 8. Udvalgets betænkning optages som første punkt på dagsordenen for det første møde, efter at den er indgivet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget/forslagene til afgørelse. 8. Udvalgets forslag til afgørelse optages på dagsordenen for det første møde, efter at den er indgivet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til et sådant forslag. Forhandlingen må kun dreje sig om grundene for og imod hvert enkelt forslag om henholdsvis ophævelse eller bevarelse af immunitet eller om beskyttelse af et privilegium eller af immunitet. Forhandlingen må kun dreje sig om grundene for og imod hvert enkelt forslag om henholdsvis ophævelse eller bevarelse af immunitet eller om beskyttelse af et privilegium eller af immunitet. Med forbehold af artikel 164 kan det medlem, hvis privilegier eller immuniteter sagen omhandler, ikke tage ordet under forhandlingen. Med forbehold af artikel 164 kan det medlem, hvis privilegier eller immuniteter sagen omhandler, ikke tage ordet under forhandlingen. Der stemmes om forslaget/forslagene til afgørelse i betænkningen under den første afstemningstid, efter at forhandlingen er afsluttet. Der stemmes om forslaget/forslagene til afgørelse i betænkningen under den første afstemningstid, efter at forhandlingen er afsluttet. Efter behandling i Parlamentet stemmes der særskilt om hvert enkelt forslag i betænkningen. Forkastes et forslag, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget. Efter behandling i Parlamentet stemmes der særskilt om hvert enkelt forslag i betænkningen. Forkastes et forslag, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget. 9. Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til det pågældende medlem og til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og anmoder om at blive holdt underrettet om enhver udvikling i sagen og om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom, om nødvendigt efter at have hørt det kompetente udvalg. 9. Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til det pågældende medlem og til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og anmoder om at blive holdt underrettet om enhver udvikling i sagen og om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom, om nødvendigt efter at have hørt det kompetente udvalg. 10. Udvalget behandler sagen og alle modtagne dokumenter med den største fortrolighed. 10. Udvalget behandler sagen og alle modtagne dokumenter med den største fortrolighed. Udvalgets behandling af procedurer vedrørende immunitet finder altid sted for lukkede døre.

165 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Udvalget kan efter høring af medlemsstaterne udarbejde en vejledende liste over de myndigheder i medlemsstaterne, som har kompetence til at indgive anmodning om ophævelse af et medlems immunitet. 11. Parlamentet behandler kun anmodninger om ophævelse af et medlems immunitet, som er blevet fremsendt til det af medlemsstaternes dømmende myndigheder eller faste repræsentationer. 12. Udvalget udarbejder principper for anvendelsen af denne artikel. 12. Udvalget udarbejder principper for anvendelsen af denne artikel. 13. Enhver forespørgsel fra en kompetent myndighed om rækkevidden af medlemmernes privilegier eller immuniteter behandles i overensstemmelse med ovennævnte regler. 13. Enhver forespørgsel fra en kompetent myndighed om rækkevidden af medlemmernes privilegier eller immuniteter behandles i overensstemmelse med ovennævnte regler. 8 Artikel 10 Artikel 10 udgår Gennemførelse af medlemsstatutten Parlamentet vedtager statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og eventuelle ændringer heraf på grundlag af et forslag fra det kompetente udvalg. Artikel 150, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Præsidiet er ansvarligt for anvendelsen af disse regler og træffer afgørelse om de finansielle rammer på grundlag af det årlige budget Artikel 11 Artikel 11 Artikel 11 Medlemmernes økonomiske interesser, adfærdsregler, obligatorisk åbenhedsregister og adgang til Parlamentet Medlemmernes økonomiske interesser samt adfærdsregler 1. Parlamentet fastsætter regler om gennemsigtighed vedrørende medlemmernes økonomiske interesser i form af en adfærdskodeks, der vedtages med et flertal af medlemmernes stemmer, jf. artikel 232 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og vedføjes som bilag til denne forretningsorden ( 1 ). 1. Parlamentet fastsætter regler om gennemsigtighed vedrørende medlemmernes økonomiske interesser i form af en adfærdskodeks, der vedtages med et flertal af medlemmernes stemmer og vedføjes som bilag til denne forretningsorden ( 1 ).

166 C 238/160 DA Den Europæiske Unions Tidende Disse regler kan på ingen måde gøre indgreb i eller begrænse udøvelsen af mandatet eller af virksomhed af politisk eller anden art i forbindelse hermed. Disse regler kan ikke på anden måde gøre indgreb i eller begrænse udøvelsen af mandatet eller af virksomhed af politisk eller anden art i forbindelse hermed. 1a. Medlemmerne bør tillægge sig den systematiske praksis kun at mødes med interesserepræsentanter, der er registeret i åbenhedsregistret ( 1a ). 2. Medlemmernes adfærd skal være præget af gensidig respekt, bero på de værdier og principper, der er defineret i Den Europæiske Unions grundlæggende akter, og respektere Parlamentets værdighed og må ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde eller forstyrre roen i Parlamentets bygninger. Medlemmerne skal overholde Parlamentets regler om behandling af fortrolige oplysninger. 2. Medlemmernes adfærd skal være præget af gensidig respekt, bero på de værdier og principper, der er defineret i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, og respektere Parlamentets værdighed. Deres adfærd må endvidere ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af Parlamentets arbejde eller opretholdelsen af sikkerhed og orden i Parlamentets bygninger eller forhindre Parlamentets udstyr i at fungere. Under Parlamentets forhandlinger afholder medlemmerne sig fra ærekrænkende, racistisk eller fremmedhadsk sprogbrug og adfærd samt fra at udbrede slige indskrifter eller transparenter. Medlemmerne skal overholde Parlamentets regler om behandling af fortrolige oplysninger. Overholdes disse principper og regler ikke, kan der træffes forholdsregler i overensstemmelse med artikel 165, 166 og 167. Overholdes disse principper og regler ikke, kan der træffes forholdsregler i overensstemmelse med artikel 165, 166 og Anvendelsen af denne artikel må på ingen måde hindre livlige forhandlinger i Parlamentet eller begrænse medlemmernes ytringsfrihed. 3. Anvendelsen af denne artikel må ikke på anden måde hindre livlige forhandlinger i Parlamentet eller begrænse medlemmernes ytringsfrihed. Den bygger på fuld hensyntagen til medlemmernes beføjelser, som de defineres i den primære ret og i den statut, der gælder for medlemmer. Den bygger på fuld hensyntagen til medlemmernes beføjelser, som de defineres i den primære ret og i den statut, der gælder for medlemmer. Den er baseret på princippet om gennemsigtighed og sikrer, at medlemmerne gøres bekendt med alle bestemmelser på området og orienteres personligt om deres rettigheder og pligter. Den er baseret på princippet om gennemsigtighed og sikrer, at medlemmerne gøres bekendt med alle bestemmelser på området og orienteres personligt om deres rettigheder og pligter. 3a. Såfremt en person, der er ansat af et medlem, eller en anden person, som et medlem har givet adgang til Parlamentets bygninger eller udstyr, ikke overholder de adfærdsregler, der er fastlagt i stk. 2, kan de sanktioner, der er defineret i artikel 166, eventuelt tages i anvendelse over for det pågældende medlem.

167 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Ved begyndelsen af hver valgperiode fastsætter kvæstorerne grænsen for, hvor mange assistenter der højst kan akkrediteres hvert medlem (akkrediterede assistenter). 4. Kvæstorerne fastsætter grænsen for, hvor mange assistenter der højst kan akkrediteres hvert medlem. 5. På kvæstorernes ansvar udstedes adgangskort med lang gyldighed til eksterne personer uden for Unionens institutioner. Adgangskortene er gyldige i op til et år og kan fornyes. Reglerne for anvendelse af sådanne adgangskort fastsættes af Præsidiet. Disse adgangskort kan udstedes til: personer, der er registreret i åbenhedsregistret ( 2 ), eller som repræsenterer eller arbejder for organisationer, der er registreret heri, uden at registreringen automatisk giver ret til et sådant adgangskort personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet, men som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for aftalen om etablering af et åbenhedsregister ( 3 ) medlemmernes lokale assistenter samt til personer, der assisterer medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og af Regionsudvalget. 6. De, der er registreret i åbenhedsregistret, skal som led i deres forbindelser med Parlamentet overholde: den adfærdskodeks, der er vedføjet aftalen ( 4 ) de procedurer og andre pligter, der er fastlagt ved aftalen, og og bestemmelserne i denne artikel og gennemførelsesbestemmelserne hertil. 7. Kvæstorerne fastsætter, i hvilken udstrækning adfærdskodeksen er gældende for personer, der har et adgangskort med lang gyldighed, men ikke er omfattet af aftalens anvendelsesområde. 8. Adgangskortet inddrages ved begrundet afgørelse af kvæstorerne i følgende tilfælde:

168 C 238/162 DA Den Europæiske Unions Tidende slettelse af registret, medmindre der er tungtvejende årsager til ikke at inddrage kortet alvorlig tilsidesættelse af forpligtelserne i stk På forslag af generalsekretæren vedtager Præsidiet de nødvendige foranstaltninger til iværksættelse af åbenhedsregistret i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen om oprettelse af registret. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 5-8 er indeholdt i et bilag ( 5 ). 10. Adfærdsregler samt rettigheder og privilegier for tidligere medlemmer fastsættes af Præsidiet. Alle tidligere medlemmer behandles ens. 10. Adfærdsregler samt rettigheder og privilegier for tidligere medlemmer fastsættes af Præsidiet. Alle tidligere medlemmer behandles ens. ( 1 ) Se bilag I. ( 2 ) Register oprettet ved aftalen mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om etablering af et»åbenhedsregister«for organisationer og personer, der som selvstændige deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker (se bilag IX, del B). ( 4 ) Se bilag 3 i aftalen, der er indeholdt i bilag IX, del B. ( 3 ) Se bilag IX, del B. ( 5 ) Se bilag IX, del A. ( 1 ) Se bilag I. ( 1a ) Register oprettet ved aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker (EUT L 277 af , s. 11). 10 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 12 Interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) Interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) Den i den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indeholdte fælles ordning med de nødvendige foranstaltninger til fremme af en hensigtsmæssig afvikling af de undersøgelser, der foretages af kontoret, finder anvendelse i Parlamentet i overensstemmelse med Parlamentets afgørelse, der er vedføjet som bilag til forretningsordenen ( 6 ). ( 6 ) Se bilag XI. Den i den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indeholdte fælles ordning med de nødvendige foranstaltninger til fremme af en hensigtsmæssig afvikling af de undersøgelser, der foretages af kontoret, finder anvendelse i Parlamentet i overensstemmelse med Parlamentets afgørelse af 18. november 1999 om betingelser og nærmere vilkår for de interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabernes interesser.

169 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 13 Artikel 13 Artikel 13 Observatører Observatører 1. Når en traktat om en stats tiltrædelse af Den Europæiske Union er blevet undertegnet, kan formanden efter at have opnået samtykke fra Formandskonferencen opfordre parlamentet i den tiltrædende stat til blandt sine egne medlemmer at udpege et antal observatører svarende til det fremtidige antal pladser i Europa-Parlamentet, som den pågældende stat vil få tildelt. 1. Når en traktat om en stats tiltrædelse af Den Europæiske Union er blevet undertegnet, kan formanden efter at have opnået samtykke fra Formandskonferencen opfordre parlamentet i den tiltrædende stat til blandt sine egne medlemmer at udpege et antal observatører svarende til det fremtidige antal pladser i Europa-Parlamentet, som den pågældende stat vil få tildelt. 2. Disse observatører deltager i Parlamentets forhandlinger, indtil tiltrædelsestraktaten træder i kraft, og har ret til at tale i udvalg og politiske grupper. De har hverken stemmeret eller ret til at opstille til poster i Parlamentet. Deres deltagelse har ingen retsvirkninger for Parlamentets arbejde. 2. Disse observatører deltager i Parlamentets forhandlinger, indtil tiltrædelsestraktaten træder i kraft, og har ret til at tale i udvalg og politiske grupper. De har hverken stemmeret eller ret til at opstille til poster i udvalget eller til at repræsentere Parlamentet udadtil. Deres deltagelse har ingen retsvirkninger for Parlamentets arbejde. 3. Disse observatører ligestilles med medlemmer af Parlamentet, for så vidt angår anvendelse af Parlamentets faciliteter og godtgørelse af udgifter, der påføres dem i forbindelse med deres virksomhed som observatører. 3. Disse observatører ligestilles med medlemmer af Parlamentet, for så vidt angår anvendelse af Parlamentets faciliteter og godtgørelse af rejseomkostninger og udgifter til kost og logi, der påføres dem i forbindelse med deres virksomhed som observatører. 12 Artikel 14 Artikel 14 Artikel 14 Midlertidig formand Midlertidig formand 1. På det i artikel 146, stk. 2, omhandlede møde samt ethvert andet møde til valg af formand og Præsidium fører den afgående formand eller, i fravær af en sådan, en afgående næstformand eller, i fravær af en sådan, medlemmet med det længstvarende mandat forsædet, indtil formanden er erklæret valgt. 1. På det i artikel 146, stk. 2, omhandlede møde samt ethvert andet møde til valg af formand og Præsidium fører den afgående formand eller, i fravær af en sådan, en afgående næstformand eller, i fravær af en sådan, medlemmet med det længstvarende mandat forsædet, indtil formanden er erklæret valgt.

170 C 238/164 DA Den Europæiske Unions Tidende Så længe et medlem midlertidigt fører forsædet i medfør af stk. 1, må ingen forhandling finde sted, der ikke har sammenhæng med valget af formand eller med valgs prøvelse. 2. Så længe et medlem midlertidigt fører forsædet i medfør af stk. 1, må ingen forhandling finde sted, der ikke har sammenhæng med valget af formand eller med valgs prøvelse i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, andet afsnit. Andre spørgsmål om valgs prøvelse, der rejses under dette medlems ledelse, henvises til det kompetente udvalg. Det medlem, der midlertidigt fører forsædet i medfør af stk. 1, udøver formandens beføjelser i henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit. Andre spørgsmål om valgs prøvelse, der rejses under dette medlems ledelse, henvises til det kompetente udvalg. 13 Artikel 15 Artikel 15 Artikel 15 Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser 1. Formanden, næstformændene og kvæstorerne vælges ved hemmelig afstemning i overensstemmelse med artikel 182. Indstilling af kandidater kan kun ske med de pågældendes samtykke. Indstillingen kan kun foretages af politiske grupper eller mindst 40 medlemmer. Dog kan kandidaterne vælges med akklamation, hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af ledige pladser. 1. Formanden, efterfulgt af næstformændene og kvæstorerne, vælges ved hemmelig afstemning i overensstemmelse med artikel 182. Indstilling af kandidater skal ske med den pågældendes samtykke og kan kun foretages af politiske grupper eller mindst 40 medlemmer. Der kan forelægges nye kandidaturer før hver valgrunde. Kandidaterne vælges med akklamation, hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af ledige pladser, medmindre mindst en femtedel af Parlamentets medlemmer kræver hemmelig afstemning. Hvis mere end en hvervsindehaver vælges ved én enkelt afstemning, er stemmesedlen kun gyldig, hvis mere end halvdelen af de stemmer, der er til rådighed, er afgivet. Foretages nyvalg af alene én næstformand, og der kun er én kandidat, kan denne vælges med akklamation. Formanden har skønsbeføjelse til at afgøre, om valget finder sted med akklamation eller ved hemmelig afstemning. Den valgte kandidat indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge.

171 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer taget som en helhed må der tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger. 2. Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer må der taget som en helhed tages hensyn til en rimelig repræsentation af politiske retninger samt af køn og af en ligelig geografisk fordeling. 14 Artikel 16 Artikel 16 Artikel 16 Valg af formand Åbningstale Valg af formand Åbningstale 1. Først vælges formanden. Kandidaturerne forelægges før hver valgrunde for det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, og vedkommende bekendtgør dem for Parlamentet. Har ingen kandidat efter tre valgrunder opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, kan kun de to medlemmer, der ved tredje valgrunde har opnået det største antal stemmer, være kandidater ved fjerde valgrunde. I tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat for valgt. 1. Kandidaturer til formandsposten forelægges for det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, og vedkommende bekendtgør dem for Parlamentet. Har ingen kandidat efter tre valgrunder opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, kan, uanset artikel 15, stk. 1, kun de to medlemmer, der ved tredje valgrunde har opnået det største antal stemmer, være kandidater ved fjerde valgrunde. I tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat for valgt. 2. Så snart formanden er valgt, overlader det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, vedkommende forsædet. Kun den valgte formand kan holde en åbningstale. 2. Så snart formanden er valgt, overlader det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, vedkommende forsædet. Kun den valgte formand kan holde en åbningstale. 15 Artikel 17 Artikel 17 Artikel 17 Valg af næstformænd Valg af næstformænd 1. Derefter vælges de 14 næstformænd på én stemmeseddel. Ved første valgrunde anses de kandidater, der har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, for valgt i den rækkefølge, der fremgår af deres stemmetal. Opnår man ikke herved at få valgt alle næstformændene, afholdes under samme betingelser en ny valgrunde til besættelse af de rester ende pladser. Bliver en tredje valgrunde nødvendig, betragtes de kandidater, som får flest stemmer, som valgt til de resterende pladser. I tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater valgt. 1. Derefter vælges de 14 næstformænd ved én enkelt afstemning. Ved første valgrunde anses de kandidater, der har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, for valgt i den rækkefølge, der fremgår af deres stemmetal. Opnår man ikke herved at få valgt alle næstformændene, afholdes under samme betingelser en ny valgrunde til besættelse af de rester ende pladser. Bliver en tredje valgrunde nødvendig, betragtes de kandidater, som får flest stemmer, som valgt til de resterende pladser. I tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater valgt.

172 C 238/166 DA Den Europæiske Unions Tidende Selv om det i modsætning til artikel 16, stk. 1, ikke fremgår klart i forbindelse med valg af næstformænd, at der kan forelægges kandidaturer mellem de forskellige valgrunder, følger dette automatisk af plenarforsamlingens ret til alene at træffe afgørelse om enhver kandidatur, så meget mere som det kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig afvikling af valget, hvis denne mulighed ikke fandtes. 2. Med forbehold af artikel 20, stk. 1, bestemmes næstformændenes rangfølge af den rækkefølge, hvori de er valgt, og i tilfælde af stemmelighed af alderen. 2. Med forbehold af artikel 20, stk. 1, bestemmes næstformændenes rangfølge af den rækkefølge, hvori de er valgt, og i tilfælde af stemmelighed af alderen. Når valg har fundet sted med akklamation, foretages der hemmelig afstemning for at fastsætte rangfølgen. Når valg har fundet sted med akklamation, foretages der hemmelig afstemning for at fastsætte rangfølgen. 16 Artikel 18 Artikel 18 Artikel 18 Valg af kvæstorer Valg af kvæstorer Efter valg af næstformænd vælger Parlamentet fem kvæstorer. Parlamentet vælger fem kvæstorer ved anvendelse af samme procedure som for valg af næstformændene. Kvæstorerne vælges på samme måde som næstformændene. 17 Artikel 19 Artikel 19 Artikel 19 Funktionsperiode Funktionsperiode 1. Funktionsperioden for formand, næstformænd og kvæstorer udgør 2 1/2 år. 1. Funktionsperioden for formand, næstformænd og kvæstorer udgør 2 1/2 år.

173 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/167 Uanset om et medlem ændrer sit gruppetilhørsforhold, bevarer medlemmet i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit eventuelle medlemskab af Præsidiet eller Kvæstorkollegiet. Uanset om et medlem ændrer sit gruppetilhørsforhold, bevarer medlemmet i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit eventuelle medlemskab af Præsidiet eller sin post som kvæstor. 2. Bliver en af disse poster ledig inden udløbet af denne periode, forbliver det dertil valgte medlem kun på denne post, indtil forgængerens funktionsperiode er udløbet. 2. Bliver en af disse poster ledig inden udløbet af denne periode, forbliver det dertil valgte medlem kun på denne post, indtil forgængerens funktionsperiode er udløbet. 18 Artikel 20 Artikel 20 Artikel 20 Ledige poster Ledige poster 1. Nyvalg af formanden, en næstformand eller en kvæstor inden for valgperioden foretages efter foranstående bestemmelser. 1. Nyvalg af formanden, en næstformand eller en kvæstor inden for valgperioden foretages efter foranstående bestemmelser. En nyvalgt næstformand indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge. En nyvalgt næstformand indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge. 2. Bliver formandens plads ledig, udøver første næstformand dennes hverv, indtil der vælges en ny formand. 2. Bliver formandens plads ledig, udøver en næstformand, der fastsættes efter næstformændenes rangfølge, dennes hverv, indtil der vælges en ny formand. 19 Artikel 22 Artikel 22 Artikel 22 Formandens opgaver Formandens opgaver 1. Formanden leder på de i forretningsordenen fastsatte betingelser alt arbejde i Parlamentet og dets organer og har alle de beføjelser, som er nødvendige for at føre forsædet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre, at de afvikles korrekt. 1. Formanden leder i overensstemmelse med denne forretningsorden alt arbejde i Parlamentet og dets organer og har alle de beføjelser, som er nødvendige for at føre forsædet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre, at de afvikles korrekt.

174 C 238/168 DA Den Europæiske Unions Tidende Denne bestemmelse kan fortolkes således, at de beføjelser, der tillægges i medfør af den, omfatter beføjelse til at standse overdreven brug af indlæg som f.eks. bemærkninger og indlæg til forretningsordenen, stemmeforklaringer, anmodninger om særskilt eller delt afstemning eller afstemning ved navneopråb, hvis formanden er overbevist om, at disse klart har til formål at skabe og vil resultere i en længerevarende og alvorlig hindring for mødets afvikling eller tilsidesættelse af andre medlemmers rettigheder. Blandt beføjelserne er retten til at sætte teksterne under afstemning i en anden rækkefølge end den afstemningsrækkefølge, der fremgår af det dokument, der stemmes om. Formanden kan i analogi med bestemmelserne i artikel 174, stk. 7, forinden indhente Parlamentets samtykke hertil. 2. Formanden åbner, udsætter og hæver møderne, tager stilling til, om ændringsforslag kan stilles, til forespørgsler og spørgsmål til Rådet og Kommissionen og til, om betænkninger er i overensstemmelse med forretningsordenen. Formanden påser overholdelsen af forretningsordenen, sørger for opretholdelse af god orden, giver talerne ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, lader foretage afstemninger og bekendtgør afstemningernes udfald. Formanden henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde. 2. Formanden åbner, udsætter og hæver møderne, tager stilling til, om ændringsforslag og andre tekster, der sættes under afstemning, kan stilles, herunder forespørgsler og spørgsmål fra parlamentsmedlemmer; formanden påser overholdelsen af forretningsordenen, sørger for opretholdelse af god orden, giver talerne ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, lader foretage afstemninger og bekendtgør afstemningernes udfald; formanden henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde. 3. Formanden må under forhandlingerne kun tage ordet for at sammenfatte forhandlingen og føre den tilbage til sagen. Vil formanden deltage i forhandlingerne, må vedkommende forlade formandspladsen og kan først indtage den igen, efter at forhandlingen om sagen er afsluttet. 3. Formanden må under forhandlingerne kun tage ordet for at sammenfatte forhandlingen og føre den tilbage til sagen. Vil formanden deltage i forhandlingerne, må vedkommende forlade formandspladsen og kan først indtage den igen, efter at forhandlingen om sagen er afsluttet. 4. Formanden repræsenterer Parlamentet i internationale forbindelser, ved officielle lejligheder samt i administrative, retslige og finansielle anliggender. Formanden kan uddelegere disse beføjelser. 4. Formanden repræsenterer Parlamentet i internationale forbindelser, ved officielle lejligheder samt i administrative, retslige og finansielle anliggender. Formanden kan uddelegere disse beføjelser. 4a. Europa-Parlamentets formand har ansvaret for Europa- Parlamentets sikkerhed og ukrænkelighed.

175 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 23 Artikel 23 Artikel 23 Næstformændenes opgaver Næstformændenes opgaver 1. Er formanden fraværende eller forhindret, eller vil formanden deltage i forhandlingerne, jf. artikel 22, stk. 3, træder en af næstformændene i vedkommendes sted, jf. artikel 17, stk Er formanden fraværende eller forhindret, eller vil formanden deltage i forhandlingerne, jf. artikel 22, stk. 3, træder en af næstformændene i vedkommendes sted, jf. artikel 17, stk Næstformændene udfører ligeledes de opgaver, de pålægges i henhold til artikel 25, artikel 27, punkt 3 og 5, og artikel 71, stk Næstformændene udfører ligeledes de opgaver, de pålægges i henhold til artikel 25, artikel 27, punkt 3 og 5, og artikel 71, stk Formanden kan uddelegere opgaver til næstformændene såsom at repræsentere Parlamentet ved bestemte ceremonier eller handlinger. Formanden kan navnlig udpege en næstformand til at udføre de opgaver, der i artikel 130, stk. 2, og stk. 3 i bilag II, er pålagt formanden. 3. Formanden kan uddelegere opgaver til næstformændene såsom at repræsentere Parlamentet ved bestemte ceremonier eller handlinger. Formanden kan navnlig udpege en næstformand til at udføre de opgaver, der i artikel 129, og artikel 130, stk. 2, er pålagt formanden. 21 Artikel 25 Artikel 25 Artikel 25 Præsidiets opgaver Præsidiets opgaver 1. Præsidiet udfører de opgaver, det får overdraget i henhold til forretningsordenen. 1. Præsidiet udfører de opgaver, det får overdraget i henhold til forretningsordenen. 2. Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende Parlamentets interne organisation, dets sekretariat og dets organer. 2. Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende Parlamentets interne organisation, dets sekretariat og dets organer. 3. Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne på forslag af generalsekretæren eller en politisk gruppe. 3. Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne på forslag af generalsekretæren eller en politisk gruppe. 4. Præsidiet træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling. 4. Præsidiet træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling.»mødernes afvikling«omfatter også spørgsmål vedrørende medlemmernes adfærd i alle Parlamentets bygninger.

176 C 238/170 DA Den Europæiske Unions Tidende Præsidiet vedtager bestemmelserne vedrørende løsgængere, jf. artikel Præsidiet vedtager bestemmelserne vedrørende løsgængere, jf. artikel Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling. 6. Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling. 7. Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag. 7. Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag. 8. Præsidiet vedtager retningslinjerne for kvæstorerne, jf. artikel Præsidiet vedtager retningslinjerne for kvæstorerne og kan anmode dem om at udføre visse opgaver. 9. Præsidiet godkender udvalgsmøder uden for de sædvanlige arbejdssteder, høringer og ordføreres undersøgelses- og informationsrejser. 9. Præsidiet godkender udvalgsmøder eller tjenesterejser uden for de sædvanlige arbejdssteder, høringer samt ordføreres undersøgelses- og informationsrejser. Når sådanne møder godkendes, fastsættes samtidig sprogordningen herfor på grundlag af de officielle sprog, som medlemmerne af og stedfortræderne i det pågældende udvalg anvender og anmoder om. Når sådanne møder eller tjenesterejser godkendes, fastsættes samtidig sprogordningen herfor på grundlag af den adfærdskodeks om flersprogethed, som Præsidiet har vedtaget. Dette gælder ligeledes for delegationer. Samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med delegationerne, medmindre de pågældende medlemmer og stedfortrædere accepterer en anden fremgangsmåde. 10. Præsidiet udnævner generalsekretæren, jf. artikel Præsidiet udnævner generalsekretæren, jf. artikel Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/ 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan. I forbindelse med gennemførelsen af nævnte forordning udfører det de opgaver, det får overdraget i henhold til denne forretningsorden. 11. Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelserne vedrørende statut for og finansiering af politiske partier og fonde på europæisk plan. 12. Præsidiet fastsætter regler for Parlamentets og dets organers samt hvervsindehaveres og andre medlemmers behandling af fortrolige oplysninger under hensyntagen til de interinstitutionelle aftaler, der måtte være indgået om dette spørgsmål. Disse regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og vedføjet som bilag til denne forretningsorden ( 7 ). 12. Præsidiet fastsætter regler for Parlamentets og dets organers samt hvervsindehaveres og andre medlemmers behandling af fortrolige oplysninger under hensyntagen til de interinstitutionelle aftaler, der måtte være indgået om dette spørgsmål. Sådanne foranstaltninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 13. Formanden og/eller Præsidiet kan betro almindelige eller specielle opgaver fra formandens og/eller Præsidiets kompetenceområde til ét eller flere medlemmer af Præsidiet. Samtidig fastlægges, hvorledes disse opgaver skal gennemføres. 13. Formanden og/eller Præsidiet kan betro almindelige eller specielle opgaver fra formandens og/eller Præsidiets kompetenceområde til ét eller flere medlemmer af Præsidiet. Samtidig fastlægges, hvorledes disse opgaver skal gennemføres.

177 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Præsidiet udpeger to næstformænd, der skal varetage gennemførelsen af forbindelserne med de nationale parlamenter. 14. Præsidiet udpeger to næstformænd, der skal varetage gennemførelsen af forbindelserne med de nationale parlamenter. Næstformændene aflægger regelmæssigt beretning om deres virksomhed til Formandskonferencen. 14a. Præsidiet udpeger en næstformand, der skal varetage gennemførelsen af strukturerede høringer af det europæiske civilsamfund om emner af stor betydning. 14b. Præsidiet er ansvarligt for anvendelsen af medlemmernes statut og træffer afgørelse om størrelsen af godtgørelser på grundlag af det årlige budget. 15. Ved nyvalg af Parlamentet fungerer det afgående Præsidium indtil det nye Parlaments første møde. ( 7 ) Se bilag VII, del E. 22 Artikel 26 Artikel 26 Artikel 26 Formandskonferencens sammensætning Formandskonferencens sammensætning 1. Formandskonferencen består af Parlamentets formand og gruppeformændene. En gruppeformand kan lade sig repræsentere ved et medlem af sin gruppe. 1. Formandskonferencen består af Parlamentets formand og gruppeformændene. En gruppeformand kan lade sig repræsentere ved et medlem af sin gruppe. 2. Parlamentets formand indbyder en af løsgængerne til uden stemmeret at deltage i møderne i Formandskonferencen. 2. Parlamentets formand indbyder en af løsgængerne til uden stemmeret at deltage i møderne i Formandskonferencen, efter at de har haft lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter. 3. Formandskonferencen søger at nå frem til konsensus i de spørgsmål, der forelægges den. 3. Formandskonferencen søger at nå frem til konsensus i de spørgsmål, der forelægges den. Hvor det ikke er muligt at opnå konsensus, foretages der afstemning, hvor hver gruppes stemme tæller i forhold til dens antal medlemmer. Hvor det ikke er muligt at opnå konsensus, foretages der afstemning, hvor hver gruppes stemme tæller i forhold til dens antal medlemmer.

178 C 238/172 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 27 Artikel 27 Artikel 27 Formandskonferencens opgaver Formandskonferencens opgaver 1. Formandskonferencen udfører de opgaver, den får overdraget i henhold til forretningsordenen. 1. Formandskonferencen udfører de opgaver, den får overdraget i henhold til forretningsordenen. 2. Formandskonferencen træffer afgørelse om tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og om spørgsmål vedrørende planlægningen af lovgivningsarbejdet. 2. Formandskonferencen træffer afgørelse om tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og om spørgsmål vedrørende planlægningen af lovgivningsarbejdet. 3. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne til Den Europæiske Unions andre institutioner og organer samt til medlemsstaternes nationale parlamenter. 3. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne til Den Europæiske Unions andre institutioner og organer samt til medlemsstaternes nationale parlamenter. Beslutninger vedrørende mandat for og sammensætning af Parlamentets delegation, der skal deltage i forhandlingerne i Rådet og i andre EU-institutioner i forbindelse med nøglespørgsmål vedrørende Unionens udvikling (Sherpaprocessen), træffes på grundlag af relevante holdninger vedtaget af Parlamentet og under hensyntagen til den politiske mangfoldighed, der er repræsenteret i Parlamentet. De næstformænd, der varetager gennemførelsen af forbindelserne med de nationale parlamenter, aflægger regelmæssigt beretning om deres virksomhed til Formandskonferencen i denne forbindelse. 4. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne med tredjelande samt med institutioner og organisationer uden for Den Europæiske Union. 4. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne med tredjelande samt med institutioner og organisationer uden for Den Europæiske Union. 5. Formandskonferencen er ansvarlig for at organisere strukturerede høringer af det europæiske civilsamfund om emner af stor betydning. Der kan herunder afholdes offentlige debatmøder om emner af generel europæisk interesse, som er åbne for interesserede borgere. Præsidiet udpeger en næstformand til at forestå iværksættelsen af sådanne høringer og rapportere tilbage til Formandskonferencen. 5. Formandskonferencen er ansvarlig for at organisere strukturerede høringer af det europæiske civilsamfund om emner af stor betydning. Der kan herunder afholdes offentlige debatmøder om emner af generel europæisk interesse, som er åbne for interesserede borgere. Den næstformand, der forestår iværksættelsen af sådanne høringer, aflægger regelmæssigt beretning om sin virksomhed til Formandskonferencen i denne forbindelse. 6. Formandskonferencen opstiller forslaget til dagsorden for mødeperioderne. 6. Formandskonferencen opstiller forslaget til dagsorden for mødeperioderne.

179 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Formandskonferencen er ansvarlig for sammensætningen af udvalg og undersøgelsesudvalg samt blandede parlamentariske udvalg, stående delegationer og ad hoc-delegationer og disses beføjelser. 7. Formandskonferencen forelægger forslag for Parlamentet om sammensætningen af udvalg og undersøgelsesudvalg samt blandede parlamentariske udvalg og stående delegationer og disses beføjelser. Formandskonferencen er ansvarlig for at give tilladelse til ad hoc-delegationer. 8. Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen, jf. artikel Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen, jf. artikel Formandskonferencen giver tilladelse til initiativbetænkninger. 9. Formandskonferencen giver tilladelse til initiativbetænkninger. 10. Formandskonferencen stiller forslag til Præsidiet vedrørende administrative og budgetmæssige spørgsmål i de politiske grupper. 10. Formandskonferencen stiller forslag til Præsidiet vedrørende administrative og budgetmæssige spørgsmål i de politiske grupper. 24 Artikel 28 Artikel 28 Artikel 28 Kvæstorernes opgaver Kvæstorernes opgaver Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, efter retningslinjer vedtaget af Præsidiet. Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, efter retningslinjer vedtaget af Præsidiet og varetager ligeledes andre opgaver, de bliver betroet. 25 Artikel 29 Artikel 29 Artikel 29 Udvalgsformandskonferencen Udvalgsformandskonferencen 1. Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og særlige udvalg. Den vælger en formand. 1. Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og særlige udvalg. Den vælger en formand. Er formanden ikke til stede, ledes mødet af det ældste medlem, eller, hvis dette medlem ikke er til stede, af det ældste medlem blandt de tilstedeværende. 1a. Er formanden ikke til stede, ledes mødet af det ældste medlem blandt de tilstedeværende.

180 C 238/174 DA Den Europæiske Unions Tidende Udvalgsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og opstillingen af dagsordenen for mødeperioderne. 2. Udvalgsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og opstillingen af dagsordenen for mødeperioderne. 3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Udvalgsformandskonferencen visse opgaver. 3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Udvalgsformandskonferencen visse opgaver. 26 Artikel 30 Artikel 30 Artikel 30 Delegationsformandskonferencen Delegationsformandskonferencen 1. Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand. 1. Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand. Er formanden ikke til stede, ledes mødet af det ældste medlem, eller, hvis dette medlem ikke er til stede, af det ældste medlem blandt de tilstedeværende. 1a. Er formanden ikke til stede, ledes mødet af det ældste medlem blandt de tilstedeværende. 2. Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde. 2. Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde. 3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver. 3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver. 27 Artikel 30 a (ny) Artikel 30a Fortsat varetagelse af hverv i forbindelse med nyvalg til Parlamentet Ved nyvalg af Parlamentet udøver alle det afgående parlaments organer og hvervsindehavere deres funktioner indtil det nye Parlaments første møde.

181 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 31 Artikel 31 Artikel 31 Præsidiets og Formandskonferencens oplysningspligt Præsidiets og Formandskonferencens oplysningspligt 1. Protokollerne fra Præsidiets og Formandskonferencens møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer og er offentligt tilgængelige, medmindre Præsidiet eller Formandskonferencen af fortrolighedshensyn, således som disse er fastlagt i artikel 4, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, undtagelsesvis bestemmer andet for så vidt angår visse punkter i protokollerne. 1. Protokollerne fra Præsidiets og Formandskonferencens møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer og er offentligt tilgængelige, medmindre Præsidiet eller Formandskonferencen af fortrolighedshensyn, med forbehold af artikel 4, stk. 1-4, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, undtagelsesvis bestemmer andet for så vidt angår visse punkter i protokollerne. 2. Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Præsidiets, Formandskonferencens eller kvæstorernes arbejde. Sådanne spørgsmål indgives skriftligt til formanden, meddeles medlemmerne og offentliggøres sammen med besvarelserne på Parlamentets websted inden for en frist på 30 dage, efter at spørgsmålene er stillet. 2. Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Præsidiets, Formandskonferencens eller kvæstorernes udøvelse af deres mandater. Sådanne spørgsmål indgives skriftligt til formanden, meddeles medlemmerne og offentliggøres sammen med besvarelserne på Parlamentets websted inden for en frist på 30 dage, efter at spørgsmålene er stillet. 29 Artikel 32 Artikel 32 Artikel 32 Dannelse af politiske grupper Dannelse og opløsning af politiske grupper 1. Medlemmerne kan danne grupper efter politisk tilhørsforhold. 1. Medlemmerne kan danne grupper efter politisk tilhørsforhold. Normalt er det ikke nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, hvorvidt medlemmerne af en gruppe har et fælles politisk tilhørsforhold. Ved dannelse af en gruppe i henhold til denne artikel accepterer de pågældende medlemmer pr. definition, at de har et fælles politisk tilhørsforhold. Kun når de pågældende medlemmer benægter dette, er det nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, om gruppen er stiftet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser. Normalt er det ikke nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, hvorvidt medlemmerne af en gruppe har et fælles politisk tilhørsforhold. Ved dannelse af en gruppe i henhold til denne artikel accepterer de pågældende medlemmer pr. definition, at de har et fælles politisk tilhørsforhold. Kun når de pågældende medlemmer benægter dette, er det nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, om gruppen er stiftet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser. 2. En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 25 medlemmer. 2. En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 25 medlemmer.

182 C 238/176 DA Den Europæiske Unions Tidende Hvis en gruppe ikke længere opfylder kravet til antallet af medlemmer, kan formanden med Formandskonferencens samtykke tillade dens fortsatte beståen indtil Parlamentets næste konstituerende møde, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: 3. Hvis en gruppe ikke længere opfylder et af kravene til tærskler, kan formanden med Formandskonferencens samtykke tillade dens fortsatte beståen indtil Parlamentets næste konstituerende møde, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: medlemmerne fortsat repræsenterer mindst 1/5 af medlemsstaterne medlemmerne fortsat repræsenterer mindst 1/5 af medlemsstaterne gruppen har bestået i over et år. gruppen har bestået i over et år. Formanden gør ikke brug af denne undtagelsesbestemmelse, hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug. Formanden gør ikke brug af denne undtagelsesbestemmelse, hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug. 4. Et medlem kan kun tilhøre én politisk gruppe. 4. Et medlem kan kun tilhøre én politisk gruppe. 5. Stiftelsen af en politisk gruppe meddeles formanden i en erklæring. Erklæringen skal omfatte navnet på gruppen, navnene på medlemmerne og navnene på bestyrelsesmedlemmerne. 5. Stiftelsen af en politisk gruppe meddeles formanden i en erklæring. Erklæringen skal omfatte navnet på gruppen, navnene på medlemmerne og navnene på bestyrelsesmedlemmerne. Erklæringen underskrives af samtlige gruppens medlemmer. 6. Stiftelseserklæringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 6. Stiftelseserklæringen vedføjes som bilag til protokollen fra den mødeperiode, hvor stiftelsen af den politiske gruppe blev bekendtgjort. 6a. Formanden giver Parlamentet meddelelse om stiftelsen af politiske grupper i Parlamentet. En sådan meddelelse har tilbagevirkende kraft til det øjeblik, hvor gruppen meddelte formanden, at gruppen var blevet stiftet, i overensstemmelse med dette artikel. Formanden giver også Parlamentet meddelelse om opløsning af politiske grupper i Parlamentet. En sådan meddelelse får retsvirkning, dagen efter at forudsætningerne for en politisk gruppes eksistens er ophørt med at være til stede Artikel 33 Artikel 33 Artikel 33 De politiske gruppers virksomhed og retsstilling De politiske gruppers virksomhed og retsstilling 1. De politiske grupper udøver deres funktioner inden for rammerne af Unionens virksomhed, herunder de opgaver, som er tillagt dem i forretningsordenen. De politiske grupper råder over et sekretariat inden for rammerne af Generalsekretariatets stillingsfortegnelse, administrative faciliteter og de bevillinger, som er fastsat i Parlamentets budget. 1. De politiske grupper udøver deres funktioner inden for rammerne af Unionens virksomhed, herunder de opgaver, som er tillagt dem i forretningsordenen. De politiske grupper råder over et sekretariat inden for rammerne af Generalsekretariatets stillingsfortegnelse, administrative faciliteter og de bevillinger, som er fastsat i Parlamentets budget.

183 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/177 1a. Ved begyndelsen af hver valgperiode bestræber Formandskonferencen sig på at nå til enighed om procedurer for afspejling af Parlamentets politiske mangfoldighed i udvalg, delegationer og de besluttende organer. 2. Præsidiet fastsætter bestemmelser om tilrådighedsstillelse og anvendelse af samt kontrol med disse faciliteter og bevillinger og den dertil knyttede uddelegering af beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse. 2. Præsidiet fastsætter, under hensyntagen til eventuelle forslag fra Formandskonferencen, bestemmelser om tilrådighedsstillelse og anvendelse af samt kontrol med disse faciliteter og bevillinger og den dertil knyttede uddelegering af beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse og om konsekvenserne af manglende overholdelse af reglerne. 3. Disse bestemmelser omfatter regler om de administrative og finansielle konsekvenser ved opløsning af en politisk gruppe. 3. Disse bestemmelser omfatter regler om de administrative og finansielle konsekvenser ved opløsning af en politisk gruppe. 31 Artikel 34 Artikel 34 Artikel 34 Tværpolitiske grupper Tværpolitiske grupper 1. De enkelte medlemmer kan oprette tværpolitiske grupper og andre uofficielle grupper af medlemmer med henblik på uformelle meningsudvekslinger om specifikke emner på tværs af forskellige politiske grupper, idet der trækkes på medlemmer af Parlamentets forskellige udvalg, og med henblik på at fremme kontakten mellem medlemmerne og civilsamfundet. 1. De enkelte medlemmer kan oprette tværpolitiske grupper og andre uofficielle grupper af medlemmer med henblik på uformelle meningsudvekslinger om specifikke emner på tværs af forskellige politiske grupper, idet der trækkes på medlemmer af Parlamentets forskellige udvalg, og med henblik på at fremme kontakten mellem medlemmerne og civilsamfundet. 2. Sådanne grupper kan ikke deltage i nogen virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Parlamentets og dets organers officielle virksomhed. Når betingelserne i de af Præsidiet vedtagne regler om oprettelse af sådanne grupper er opfyldt, kan de politiske grupper gøre det nemmere for grupperne at udøve deres virksomhed ved at yde dem logistisk støtte. 2. Sådanne grupper skal være fuldt ud gennemsigtige i deres handlinger og kan ikke deltage i nogen virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Parlamentets og dets organers officielle virksomhed. Når betingelserne i de af Præsidiet vedtagne regler om oprettelse af sådanne grupper er opfyldt, kan de politiske grupper gøre det nemmere for grupperne at udøve deres virksomhed ved at yde dem logistisk støtte. Sådanne grupper er forpligtet til at give oplysning om enhver økonomisk eller materiel støtte (f.eks. sekretariatsstøtte), som, hvis den var modtaget af et individuelt medlem, ville være oplysningspligtig i henhold til bilag I. 3. Tværpolitiske grupper er forpligtet til årligt at give oplysning om enhver økonomisk eller materiel støtte (f.eks. sekretariatsstøtte), som, hvis den var modtaget af et individuelt medlem, ville være oplysningspligtig i henhold til bilag I.

184 C 238/178 DA Den Europæiske Unions Tidende Kvæstorerne fører et register over de i andet afsnit omhandlede oplysninger. Registret offentliggøres på Parlamentets websted. Kvæstorerne udarbejder de nærmere regler for disse oplysninger. 4. Kvæstorerne fører et register over de i stk. 3 omhandlede erklæringer. Registret offentliggøres på Parlamentets websted. Kvæstorerne udarbejder de nærmere regler for disse oplysninger og sikrer en effektiv håndhævelse af denne artikel. 32 Afsnit II overskrift LOVGIVNINGS-, BUDGET- OG ANDRE PROCEDURER LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PRO- CEDURER 33 Artikel 37 Artikel 37 Artikel 37 Kommissionens arbejdsprogram Årlig programmering 1. Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsmæssige planlægning. 1. Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsmæssige planlægning. Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram som er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering efter en tidsplan og i henhold til retningslinjer, som de to institutioner har vedtaget, og som er vedføjet som bilag til denne forretningsorden ( 8 ). Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram som er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering efter en tidsplan og i henhold til retningslinjer, som de to institutioner har vedtaget ( 8 ). 1a. Efter vedtagelsen af Kommissionens arbejdsprogram udveksler Parlamentet, Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med punkt 7 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre regulering ( 8a ), synspunkter og når til enighed om en fælles erklæring om årlig interinstitutionel programmering med overordnede mål og prioriteter. Inden forhandlingerne med Rådet og Kommissionen om den fælles erklæring afholder formanden en drøftelse med Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen om Parlamentets overordnede mål og prioriteter.

185 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/179 Inden undertegnelsen af den fælles erklæring søger formanden Formandskonferencen om godkendelse. 2. Under hastende og uforudsete omstændigheder kan en institution på eget initiativ og i overensstemmelse med de i traktaterne fastsatte procedurer foreslå tilføjelse af en lovforanstaltning ud over dem, der er omtalt i Kommissionens arbejdsprogram. 3. Formanden fremsender den af Parlamentet vedtagne beslutning til de øvrige institutioner, der deltager i Den Europæiske Unions lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter. 3. Formanden fremsender enhver af Parlamentet vedtagen beslutning om lovgivningsmæssig planlægning og prioriteter til de øvrige institutioner, der deltager i Den Europæiske Unions lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter. Formanden anmoder Rådet om at afgive en udtalelse om Kommissionens arbejdsprogram samt om Parlamentets beslutning. 4. Er en institution ikke i stand til at overholde den fastsatte tidsplan, skal den give de andre institutioner meddelelse om grundene hertil og foreslår en ny tidsplan. 4a. Hvis Kommissionen agter at tage et forslag tilbage, indbyder det kompetente udvalg den kompetente kommissær til et møde for at drøfte denne hensigt. Rådets formandskab kan ligeledes indbydes til et sådant møde. Hvis det kompetente udvalg ikke kan godkende, at forslaget tages tilbage, kan det anmode Kommissionen om at afgive en redegørelse for Parlamentet. Artikel 123 finder anvendelse. ( 8 ) Se bilag XIII. ( 8 ) Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (EUT L 304 af , s. 47). ( 8a ) EUT L 123 af , s Artikel 38 Artikel 38 Artikel 38 Overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder Overholdelse af grundlæggende rettigheder 1. Parlamentet udfører alle sine opgaver under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 1. Parlamentet udfører alle sine opgaver under overholdelse af de rettigheder, friheder og principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og de værdier, der er bekræftet i traktatens artikel 2.

186 C 238/180 DA Den Europæiske Unions Tidende Parlamentet overholder endvidere fuldt ud rettighederne og principperne i artikel 2 og artikel 6, stk. 2 og 3, i traktaten om Den Europæiske Union. 2. Er det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer af den opfattelse, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller dele deraf ikke respekterer rettighederne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, forelægges spørgsmålet på deres anmodning det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning af chartret. Udtalelsen fra dette udvalg vedføjes som bilag til det korresponderende udvalgs betænkning. 2. Er det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer af den opfattelse, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller dele deraf ikke respekterer de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, forelægges spørgsmålet på deres anmodning det udvalg, der er kompetent med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. 2a. Denne anmodning indgives inden for fire arbejdsuger efter meddelelsen i Parlamentet om, at der er foretaget henvisning til udvalg. 2b. Udtalelsen fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, vedføjes som bilag til det korresponderende udvalgs betænkning. 36 Artikel 39 Artikel 39 Artikel 39 Kontrol af retsgrundlag Kontrol af retsgrundlag 1. Inden behandlingen af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller et andet lovgivningsmæssigt dokument kontrollerer det kompetente udvalg retsgrundlaget. 1. Inden behandlingen af et forslag til juridisk bindende retsakt kontrollerer det kompetente udvalg retsgrundlaget. 2. Anfægter det kompetente udvalg retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, herunder i forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, om en udtalelse. 2. Anfægter det kompetente udvalg retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, herunder i forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, om en udtalelse. 3. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende retsgrundlaget for forslag til lovgivningsmæssig retsakt. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom. 3. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende retsgrundlaget i alle faser af den lovgivningsmæssige procedure. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom.

187 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at anfægte retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, meddeler det Parlamentet sine konklusioner. Parlamentet stemmer herom, inden det stemmer om selve forslaget. 4. Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål i givet fald efter udveksling af synspunkter med Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne ( 1a ) at anfægte retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, meddeler det Parlamentet sine konklusioner. Parlamentet stemmer herom, inden det stemmer om selve forslaget, jf. dog artikel Der kan ikke på plenarmødet stilles ændringsforslag om ændring af retsgrundlaget for et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, hvis hverken det kompetente udvalg eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, har anfægtet retsgrundlagets holdbarhed eller relevans. 5. Der kan ikke på plenarmødet stilles ændringsforslag om ændring af retsgrundlaget, hvis hverken det kompetente udvalg eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, har anfægtet retsgrundlagets holdbarhed eller relevans. 6. Indvilliger Kommissionen ikke i at ændre sit forslag, så det er i overensstemmelse med det retsgrundlag, som Parlamentet har vedtaget, kan ordføreren eller formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, eller for det kompetente udvalg foreslå, at afstemningen om selve forslaget udsættes til et senere møde. ( 1a ) Interinstiutionel aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, punkt 25 (EUT L 123 af , s. 1). 37 Artikel 40 Artikel 40 Artikel 40 Delegation af lovgivningsmæssige beføjelser Delegation af lovgivningsmæssige beføjelser og tildeling af gennemførelsesbeføjelser 1. Når Parlamentet behandler et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, der delegerer beføjelser til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøger Parlamentet navnlig delegationens formål, indhold, omfang og varighed og de betingelser, der gælder for delegationen. 1. Når Parlamentet behandler et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, der delegerer beføjelser til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøger Parlamentet navnlig delegationens formål, indhold, omfang og varighed og de betingelser, der gælder for delegationen. 1a. Når Parlamentet behandler et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, der tildeler gennemførelsesbeføjelser, jf. artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøger Parlamentet navnlig det forhold, at Kommissionen ved udøvelsen af en gennemførelsesbeføjelse hverken må ændre eller udbygge retsakten, end ikke hvad angår dens ikke-væsentlige elementer.

188 C 238/182 DA Den Europæiske Unions Tidende Det korresponderende udvalg kan til enhver tid anmode om en udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten. 2. Det korresponderende udvalg kan til enhver tid anmode om en udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten. 3. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten, kan desuden på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende delegation af lovgivningsmæssige beføjelser. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom. 3. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten, kan desuden på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende delegation af lovgivningsmæssige beføjelser og tildeling af gennemførelsesbeføjelser. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom. 38 Artikel 41 Artikel 41 Artikel 41 Kontrol af finansiel forenelighed Kontrol af finansiel forenelighed 1. Har et forslag til lovgivningsmæssig retsakt finansielle virkninger, sikrer Parlamentet sig, at der er tilstrækkelige finansielle midler. 1. Har et forslag til juridisk bindende retsakt finansielle virkninger, sikrer Parlamentet sig, at der er tilstrækkelige finansielle midler. 2. Uden at dette berører artikel 47, kontrollerer det kompetente udvalg, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller et andet lovgivningsmæssigt dokument finansielt er foreneligt med den flerårige finansielle ramme. 2. Det kompetente udvalg kontrollerer, at et forslag til juridisk bindende retsakt finansielt er foreneligt med forordningen om den flerårige finansielle ramme. 3. Ændrer det kompetente udvalg bevillingsrammen for retsakten, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, om en udtalelse. 3. Ændrer det kompetente udvalg bevillingsrammen for retsakten, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, om en udtalelse. 4. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende den finansielle forenelighed af forslag til lovgivningsmæssige retsakter. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom. 4. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende den finansielle forenelighed af forslag til juridisk bindende retsakter. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom. 5. Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, at anfægte forslagets finansielle forenelighed, meddeler det sine konklusioner til Parlamentet, som stemmer herom. 5. Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, at anfægte forslagets finansielle forenelighed, meddeler det sine konklusioner til Parlamentet, inden Parlamentet stemmer om forslaget. 6. En retsakt, der erklæres uforenelig, kan vedtages af Parlamentet med forbehold af budgetmyndighedens afgørelser.

189 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 42 Artikel 42 Artikel 42 Undersøgelse af overholdelse af nærhedsprincippet Undersøgelse af overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet 1. Under behandlingen af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt undersøger Parlamentet navnlig, om forslaget overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 1. Under behandlingen af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt undersøger Parlamentet navnlig, om forslaget overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 2. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, kan beslutte at fremsætte henstillinger til det udvalg, der er kompetent med hensyn til et forslag til lovgivningsmæssig retsakt. 2. Kun det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, kan beslutte at fremsætte henstillinger til det udvalg, der er kompetent med hensyn til et forslag til lovgivningsmæssig retsakt. 3. Hvis et nationalt parlament sender en begrundet udtalelse til formanden i henhold til artikel 3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union og artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, henvises dokumentet til behandling i det korresponderende udvalg og sendes til orientering til det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelsen af nærhedsprincippet. 4. Medmindre der er tale om en sag af hastende karakter som omhandlet i artikel 4 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, foretager det korresponderende udvalg ikke den endelige afstemning før udløbet af den frist på otte uger, der er fastsat i artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 4. Medmindre der er tale om en sag af hastende karakter som omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, foretager det korresponderende udvalg ikke den endelige afstemning før udløbet af den frist på otte uger, der er fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 4a. Hvis et nationalt parlament sender en begrundet udtalelse til formanden i henhold til artikel 3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, henvises dokumentet til behandling i det korresponderende udvalg og sendes til orientering til det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelsen af nærhedsprincippet. 5. Såfremt de begrundede udtalelser om, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, repræsenterer mindst en tredjedel af samtlige de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, eller en fjerdedel, når der er tale om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, der forelægges med hjemmel i artikel 76 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, træffer Parlamentet først afgørelse, når forslagsstilleren har angivet procedurens videre forløb. 5. Såfremt de begrundede udtalelser om, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, repræsenterer mindst en tredjedel af samtlige de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, eller en fjerdedel, når der er tale om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, der forelægges med hjemmel i artikel 76 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, træffer Parlamentet først afgørelse, når forslagsstilleren har angivet procedurens videre forløb.

190 C 238/184 DA Den Europæiske Unions Tidende Hvis der under den almindelige lovgivningsprocedure fremsættes begrundede udtalelser om, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og udtalelserne repræsenterer mindst et simpelt flertal af de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, kan det korresponderende udvalg under hensyntagen til de begrundede udtalelser, der er forelagt af de nationale parlamenter og Kommissionen, og efter høring af det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, enten henstille, at Parlamentet forkaster forslaget med henvisning til, at nærhedsprincippet er tilsidesat, eller forelægge Parlamentet andre henstillinger, som kan indeholde forslag til ændring vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet. Udtalelsen fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, vedføjes som bilag til en sådan henstilling. Henstillingen forelægges Parlamentet til forhandling og afstemning. Hvis en henstilling om forkastelse af forslaget vedtages med et flertal af de afgivne stemmer, erklærer formanden proceduren for afsluttet. Hvis Parlamentet ikke forkaster forslaget, fortsætter proceduren under hensyntagen til de henstillinger, der er vedtaget af Parlamentet. 6. Hvis der under den almindelige lovgivningsprocedure fremsættes begrundede udtalelser om, at et forslag til lovgivningsmæssig retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og udtalelserne repræsenterer mindst et simpelt flertal af de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, kan det korresponderende udvalg under hensyntagen til de begrundede udtalelser, der er forelagt af de nationale parlamenter og Kommissionen, og efter høring af det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, enten henstille, at Parlamentet forkaster forslaget med henvisning til, at nærhedsprincippet er tilsidesat, eller forelægge Parlamentet andre henstillinger, som kan indeholde forslag til ændring vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet. Udtalelsen fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet, vedføjes som bilag til en sådan henstilling. Henstillingen forelægges Parlamentet til forhandling og afstemning. Hvis en henstilling om forkastelse af forslaget vedtages med et flertal af de afgivne stemmer, erklærer formanden proceduren for afsluttet. Hvis Parlamentet ikke forkaster forslaget, fortsætter proceduren under hensyntagen til de henstillinger, der er vedtaget af Parlamentet. 40 Artikel 44 Artikel 44 Artikel 44 Repræsentation af Parlamentet i samlinger i Rådet Når Rådet indbyder Parlamentet til at deltage i en samling i Rådet, hvori dette optræder som lovgivende myndighed, anmoder Parlamentets formand formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller et andet medlem, der udpeges af udvalget, om at repræsentere Parlamentet. Repræsentation af Parlamentet i samlinger i Rådet Når Rådet indbyder Parlamentet til at deltage i en samling i Rådet, anmoder Parlamentets formand formanden eller ordføreren for det korresponderende udvalg eller et andet medlem, der udpeges af udvalget, om at repræsentere Parlamentet. 41 Artikel 45 Artikel 45 Artikel 45 Parlamentets initiativret i henhold til traktaterne I de tilfælde, hvor Parlamentet efter traktaterne har initiativret, kan det kompetente udvalg beslutte at udarbejde en initiativbetænkning. Parlamentets ret til at fremsætte forslag I de tilfælde, hvor Parlamentet efter traktaterne har initiativret, kan det kompetente udvalg beslutte at udarbejde en initiativbetænkning i overensstemmelse med artikel 52.

191 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/185 Betænkningen skal indeholde: Betænkningen skal indeholde: a) et forslag til beslutning a) et forslag til beslutning b) eventuelt et udkast til afgørelse eller et udkast til forslag b) et udkast til forslag c) en begrundelse, der eventuelt indeholder en finansieringsoversigt. c) en begrundelse, der eventuelt indeholder en finansieringsoversigt. Når Parlamentets vedtagelse af en retsakt kræver Rådets godkendelse eller samtykke og Kommissionens udtalelse eller samtykke, kan Parlamentet efter afstemningen om forslaget til retsakt og efter forslag fra ordføreren vedtage at udsætte afstemningen om forslaget til beslutning, indtil Rådet eller Kommissionen har tilkendegivet deres holdning. Når Parlamentets vedtagelse af en retsakt kræver Rådets godkendelse eller samtykke og Kommissionens udtalelse eller samtykke, kan Parlamentet efter afstemningen om forslaget til retsakt og efter forslag fra ordføreren vedtage at udsætte afstemningen om forslaget til beslutning, indtil Rådet eller Kommissionen har tilkendegivet deres holdning. 42 Artikel 46 Artikel 46 Artikel 46 Initiativ, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Anmodninger til Kommissionen om forelæggelse af forslag 1. Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag med henblik på udstedelse af nye retsakter eller ændring af eksisterende retsakter, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ved at vedtage en beslutning på grundlag af en initiativbetænkning udarbejdet af det kompetente udvalg i henhold til artikel 52. Beslutningen vedtages med et flertal blandt Parlamentets medlemmer under den endelige afstemning. Parlamentet kan samtidig fastsætte en frist for forelæggelsen af et sådant forslag. 1. Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag med henblik på udstedelse af nye retsakter eller ændring af eksisterende retsakter, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ved at vedtage en beslutning på grundlag af en initiativbetænkning udarbejdet af det kompetente udvalg i henhold til artikel 52. Beslutningen vedtages med et flertal blandt Parlamentets medlemmer under den endelige afstemning. Parlamentet kan samtidig fastsætte en frist for forelæggelsen af et sådant forslag. 2. Ethvert medlem kan fremsætte forslag til en EU-retsakt som led i Parlamentets initiativret, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2. Ethvert medlem kan fremsætte forslag til en EU-retsakt som led i Parlamentets initiativret, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Et sådant forslag kan fremsættes samlet af op til ti medlemmer. Forslaget skal indeholde en angivelse af retsgrundlaget og kan ledsages af en begrundelse på højst 150 ord. Et sådant forslag kan fremsættes i fællesskab af op til ti medlemmer. Forslaget skal indeholde en angivelse af det retsgrundlag, det bygger på, og kan ledsages af en begrundelse på højst 150 ord.

192 C 238/186 DA Den Europæiske Unions Tidende Forslaget indgives til formanden, som kontrollerer, hvorvidt de retlige betingelser er opfyldt. Formanden kan henvise forslaget til det udvalg, der har kompetence til at gennemføre denne kontrol, for en udtalelse om retsgrundlagets egnethed. Erklærer formanden, at forslaget kan behandles, meddeler formanden dette på plenarmødet, og henviser det til det kompetente udvalg. Inden denne henvisning til det kompetente udvalg, oversættes forslaget til de officielle sprog, som dette udvalgs formand anser for nødvendige til en kortfattet behandling. Inden tre måneder efter henvisningen træffer det kompetente udvalg afgørelse om den videre behandling, efter at have givet forslagsstillerne mulighed for at tale for udvalget. Forslagsstillerne anføres med navns nævnelse i betænkningens titel. 3. Forslaget indgives til formanden, som kontrollerer, hvorvidt de retlige betingelser er opfyldt. Formanden kan henvise forslaget til det udvalg, der har kompetence til at gennemføre denne kontrol, for en udtalelse om retsgrundlagets egnethed. Erklærer formanden, at forslaget kan behandles, meddeler formanden dette på plenarmødet, og henviser det til det kompetente udvalg. Inden denne henvisning til det kompetente udvalg, oversættes forslaget til de officielle sprog, som dette udvalgs formand anser for nødvendige til en kortfattet behandling. Udvalget kan anbefale formanden, at forslaget fremlægges til undertegnelse af alle medlemmer, under forudsætning af at retningslinjerne og fristerne i artikel 136, stk. 2, 3 og 7, overholdes. Når et sådant forslag er underskrevet af et flertal af Parlamentets medlemmer, anses Formandskonferencens tilladelse til, at der udarbejdes en betænkning om forslaget, for givet. Udvalget udarbejder en betænkning i overensstemmelse med artikel 52 efter at have hørt forslagsstillerne. Fremlægges forslaget ikke til yderligere undertegnelser, eller underskrives det ikke af et flertal blandt Parlamentets medlemmer, træffer det kompetente udvalg inden tre måneder efter henvisningen og efter at have hørt forslagsstillerne afgørelse om den videre behandling. Forslagsstillerne anføres med navns nævnelse i betænkningens titel.

193 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ I Parlamentets beslutning angives det relevante retsgrundlag, og den ledsages af detaljerede henstillinger vedrørende indholdet af det pågældende forslag, som skal overholde de grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet. 4. I Parlamentets beslutning angives det relevante retsgrundlag, og den ledsages af henstillinger vedrørende indholdet af det pågældende forslag. 5. Har forslaget finansielle virkninger, anfører Parlamentet, hvordan der kan sikres tilstrækkelige finansielle midler. 5. Har forslaget finansielle virkninger, anfører Parlamentet, hvordan der kan sikres tilstrækkelige finansielle midler. 6. Det kompetente udvalg følger udviklingen i forbindelse med ethvert forslag til lovgivningsmæssig retsakt, som udarbejdes efter særlig anmodning fra Parlamentet. 6. Det kompetente udvalg følger udviklingen i forbindelse med ethvert forslag til EU-retsakt, som udarbejdes efter særlig anmodning fra Parlamentet. 6a. Udvalgsformandskonferencen overvåger løbende, hvorvidt Kommissionen overholder punkt 10 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, ifølge hvilken Kommissionen skal besvare anmodninger om forelæggelse af forslag inden for en frist på tre måneder ved at vedtage en specifik meddelelse med angivelse af, hvordan den agter at følge op på dem. Den aflægger regelmæssigt beretning om resultaterne af denne overvågning til Formandskonferencen. 43 Artikel 47 Artikel 47 Artikel 47 Behandling af lovgivningsmæssige dokumenter Behandling af juridisk bindende retsakter 1. Formanden henviser forslag til lovgivningsmæssige retsakter og andre lovgivningsmæssige dokumenter til behandling i det kompetente udvalg. 1. Formanden henviser forslag til juridisk bindende retsakter, der er modtaget fra andre institutioner eller medlemsstater, til behandling i det kompetente udvalg. I tvivlstilfælde kan formanden anvende proceduren i artikel 201, stk. 2, inden der gives Parlamentet meddelelse om henvisning af forslaget til det kompetente udvalg. Når et forslag er opført i Kommissionens arbejdsprogram, kan det kompetente udvalg vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget. Formanden fremsender høringsskrivelser eller anmodninger om udtalelse fra henholdsvis Rådet og Kommissionen til det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende forslag.

194 C 238/188 DA Den Europæiske Unions Tidende Bestemmelserne om førstebehandling i artikel 38-46, og 75 finder anvendelse på alle forslag til lovgivningsmæssige retsakter, hvad enten disse kræver en, to eller tre behandlinger. 1a. I tvivlstilfælde kan formanden, inden der gives Parlamentet meddelelse om henvisning af forslaget til det kompetente udvalg, forelægge et kompetencespørgsmål for Formandskonferencen. Formandskonferencen træffer afgørelse om spørgsmålet på grundlag af en henstilling fra Udvalgsformandskonferencen eller dennes formand i overensstemmelse med artikel 201a, stk. 2. 1b. Det kompetente udvalg kan til enhver tid vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget. Udvalget skal navnlig tage dette under overvejelse, når et forslag er opført i Kommissionens arbejdsprogram. 2. Rådets holdninger henvises til behandling i det udvalg, der var kompetent ved førstebehandlingen. Bestemmelserne om andenbehandling i artikel og 76 finder anvendelse på Rådets holdninger. 3. Under forligsproceduren mellem Parlamentet og Rådet efter andenbehandlingen foretages der ikke henvisning til udvalg. Bestemmelserne om tredjebehandling i artikel 70, 71 og 72 finder anvendelse på forligsproceduren. 4. Under anden- og tredjebehandlingen finder artikel 49, 50, 53, artikel 59, stk. 1 og 3, artikel 60, 61 og 188 ikke anvendelse. 5. Opstår der uoverensstemmelse mellem en bestemmelse i forretningsordenen vedrørende anden- og tredjebehandlingen og en hvilken som helst anden bestemmelse i forretningsordenen, har bestemmelsen vedrørende anden- og tredjebehandlingen forrang. 5. Opstår der uoverensstemmelse mellem en bestemmelse i forretningsordenen vedrørende anden- og tredjebehandlingen og en hvilken som helst anden bestemmelse i forretningsordenen, har bestemmelsen vedrørende anden- og tredjebehandlingen forrang.

195 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 47 a (ny) Artikel 47a Fremskyndelse af lovgivningsprocedurer Det eller de kompetente udvalg kan træffe afgørelse om i samarbejde med Rådet og Kommissionen at fremskynde lovgivningsprocedurer om bestemte forslag, navnlig forslag, der er udpeget som prioriteter i den fælles erklæring om årlig interinstitutionel programmering, jf. artikel 37, stk. 1a. 45 Artikel 48 Artikel 48 Artikel 48 Lovgivningsprocedurer vedrørende initiativer fra medlemsstater Lovgivningsprocedurer vedrørende initiativer fra andre institutioner end Kommissionen eller fra medlemsstater 1. Initiativer fra medlemsstater, jf. artikel 76 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, behandles efter bestemmelserne i nærværende artikel og artikel 38-43, 47 og 59 i denne forretningsorden. 1. Ved behandlingen af initiativer fra andre institutioner end Kommissionen eller fra medlemsstater kan det kompetente udvalg indbyde repræsentanter for institutionerne eller for de medlemsstater, der fremsætter et initiativ, til at fremlægge dette for udvalget. Repræsentanterne for de medlemsstater, der fremsætter initiativet, kan ledsages af Rådets formandskab. 2. Det kompetente udvalg kan indbyde repræsentanter for de medlemsstater, der fremsætter et initiativ, til at fremlægge dette for udvalget. Repræsentanterne kan ledsages af Rådets formandskab. 3. Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den er i færd med at udarbejde en udtalelse om initiativet. I bekræftende fald vedtager udvalget ikke sin betænkning, før det har modtaget Kommissionens udtalelse. 3. Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den er i færd med at udarbejde en udtalelse om initiativet, eller om den agter at fremsætte et alternativt forslag inden for en kort periode. Hvis det modtagne svar er bekræftende, vedtager udvalget ikke sin betænkning, før det har modtaget Kommissionens udtalelse eller alternative forslag.

196 C 238/190 DA Den Europæiske Unions Tidende Når Parlamentet får forelagt to eller flere forslag fra Kommissionen og/eller medlemsstaterne med samme lovgivningsformål samtidig eller inden for en kort periode, behandler Parlamentet dem i én betænkning. Det kompetente udvalg angiver i sin betænkning, hvilken tekst det stiller ændringsforslag til, og det henviser til alle andre tekster i den lovgivningsmæssige beslutning. 4. Når Parlamentet får forelagt to eller flere forslag fra Kommissionen og/eller en anden institution og/eller medlemsstaterne med samme lovgivningsformål samtidig eller inden for en kort periode, behandler Parlamentet dem i én betænkning. Det kompetente udvalg angiver i sin betænkning, hvilken tekst det stiller ændringsforslag til, og det henviser til alle andre tekster i den lovgivningsmæssige beslutning. 46 Artikel 49 Artikel 49 Artikel 49 Lovgivningsmæssige betænkninger Lovgivningsmæssige betænkninger 1. Formanden for det udvalg, som et forslag til lovgivningsmæssig retsakt er henvist til, fremsætter forslag for udvalget om valg af behandlingsform. 1. Formanden for det udvalg, som et forslag til juridisk bindende retsakt er henvist til, fremsætter forslag for udvalget om valg af behandlingsform. 2. Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt artikel 50 ikke finder anvendelse, en ordfører for forslaget til lovgivningsmæssig retsakt blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af Kommissionens arbejdsprogram, jf. artikel Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt den forenklede procedure efter artikel 50 ikke finder anvendelse, en ordfører for forslaget til lovgivningsmæssig retsakt blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af artikel 47, stk. 1b. 3. Udvalgets betænkning omfatter: 3. Udvalgets betænkning omfatter: a) eventuelle ændringsforslag til forslaget, som kan være ledsaget af korte begrundelser, der udfærdiges på ordførerens ansvar og ikke sættes under afstemning a) eventuelle ændringsforslag til forslaget, som kan være ledsaget af korte begrundelser, der udfærdiges på forslagsstillerens ansvar og ikke sættes under afstemning b) et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, jf. artikel 59, stk. 2 b) et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, jf. artikel 59, stk. 1c c) eventuelt en begrundelse, herunder en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med den flerårige finansielle ramme. c) eventuelt en begrundelse, herunder om nødvendigt en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med den flerårige finansielle ramme ca) eventuelt en henvisning til den konsekvensanalyse, der er udført af Parlamentet.

197 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 50 Artikel 50 Artikel 50 Forenklet procedure Forenklet procedure 1. Efter en indledende drøftelse af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt kan formanden for udvalget foreslå, at det vedtages uden ændringsforslag. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse, forelægger formanden for udvalget en betænkning for Parlamentet, hvori forslaget foreslås godkendt. Artikel 150, stk. 1, andet afsnit, stk. 2 og 4, finder anvendelse. 1. Efter en indledende drøftelse af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt kan formanden for udvalget foreslå, at det vedtages uden ændringsforslag. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse, betragtes den foreslåede procedure som vedtaget. Formanden for udvalget eller ordføreren, hvis en sådan er valgt, forelægger en betænkning for Parlamentet, hvori forslaget foreslås godkendt. Artikel 150, stk. 1, andet afsnit, samt artikel 150, stk. 2 og 4, finder anvendelse. 2. Formanden kan i stedet foreslå, at formanden eller ordføreren udarbejder en række ændringsforslag, der afspejler drøftelserne i udvalget. Hvis udvalget godkender dette, sendes disse ændringsforslag til udvalgets medlemmer. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse inden udløbet af en frist på mindst 21 dage efter afsendelsen, betragtes betænkningen som vedtaget af udvalget. I så fald forelægges forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og ændringsforslagene for Parlamentet til afstemning uden forhandling i henhold til artikel 150, stk. 1, andet afsnit, stk. 2 og I stedet kan formanden foreslå, at formanden eller ordføreren udarbejder en række ændringsforslag, der afspejler drøftelserne i udvalget. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse, betragtes denne procedure som vedtaget, og disse ændringsforslag sendes til udvalgets medlemmer. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse mod ændringsforslagene inden udløbet af en frist på mindst ti arbejdsdage efter afsendelsen, betragtes betænkningen som vedtaget af udvalget. I så fald forelægges forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og ændringsforslagene for Parlamentet til afstemning uden forhandling i henhold til artikel 150, stk. 1, andet afsnit, samt artikel 150, stk. 2 og 4. Gør mindst 1/10 af udvalgets medlemmer indsigelse mod ændringsforslagene, sættes disse under afstemning på udvalgets næste møde. 3. Gør mindst 1/10 af udvalgets medlemmer indsigelse, sættes ændringsforslagene under afstemning på udvalgets næste møde. 4. Stk. 1, første og andet punktum, stk. 2, første, andet og tredje punktum, og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsudtalelser, jf. artikel Med undtagelse af bestemmelserne om forelæggelse for Parlamentet finder denne artikel tilsvarende anvendelse på udvalgsudtalelser, jf. artikel 53.

198 C 238/192 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 51 Artikel 51 Artikel 51 Ikke-lovgivningsmæssige betænkninger Ikke-lovgivningsmæssige betænkninger 1. Udarbejder et udvalg en ikke-lovgivningsmæssig betænkning, vælger det en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere. 1. Udarbejder et udvalg en ikke-lovgivningsmæssig betænkning, vælger det en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere. 2. Ordføreren har til opgave at udarbejde udvalgets betænkning og forelægge den for Parlamentet på udvalgets vegne. 3. Udvalgets betænkning omfatter: 3. Udvalgets betænkning omfatter: a) et forslag til beslutning a) et forslag til beslutning b) en begrundelse, herunder en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med den flerårige finansielle ramme b) eventuelt en begrundelse, herunder om nødvendigt en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med den flerårige finansielle ramme. c) eventuelle beslutningsforslag, hvis tekst skal gengives, jf. artikel 133, stk. 4. c) eventuelle beslutningsforslag, hvis tekst skal gengives, jf. artikel 133, stk Artikel 52 Artikel 52 Artikel 52 Initiativbetænkninger Initiativbetænkninger 1. Agter et udvalg at udarbejde en betænkning og forelægge Parlamentet et forslag til beslutning om et emne, der henhører under dets kompetence, uden at det har fået henvist et forslag, hvorom Parlamentet er hørt eller anmodet om en udtalelse, jf. artikel 201, stk. 1, kræves forudgående tilladelse fra Formandskonferencen. Et eventuelt afslag skal altid begrundes. Omhandler en betænkning et forslag, der er fremsat af et medlem i henhold til artikel 46, stk. 2, kan tilladelse kun nægtes, hvis betingelserne i artikel 5 i medlemsstatutten samt i artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke er opfyldt. 1. Agter et udvalg at udarbejde en ikke-lovgivningsmæssig betænkning eller en betænkning, jf. artikel 45 eller 46, om et emne, der henhører under dets kompetence, uden at der er foretaget henvisning til udvalg, kræves forudgående tilladelse fra Formandskonferencen.

199 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/193 Formandskonferencen træffer afgørelse om anmodninger om tilladelse til at udarbejde en betænkning som omhandlet i første afsnit i henhold til gennemførelsesbestemmelser, som Formandskonferencen selv fastsætter. Formandskonferencen træffer afgørelse om anmodninger om tilladelse til at udarbejde en betænkning som omhandlet i stk. 1 i henhold til gennemførelsesbestemmelser, som Formandskonferencen selv fastsætter. Hvis et udvalgs kompetence til at udarbejde en betænkning, i forbindelse med udvalgets anmodning om tilladelse hertil, anfægtes, træffer Formandskonferencen afgørelse inden for en frist på seks uger på grundlag af en indstilling fra Udvalgsformandskonferencen eller, hvis der ikke foreligger en sådan indstilling, fra dennes formand. Har Formandskonferencen ikke truffet afgørelse inden for denne frist, betragtes indstillingen som godkendt. 1a. Et eventuelt afslag skal altid begrundes. Falder betænkningens emne ind under Parlamentets i artikel 45 omhandlede initiativret, kan et afslag kun begrundes med, at de i traktaterne fastsatte betingelser ikke er opfyldt. 1b. Formandskonferencen træffer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 45 og 46, afgørelse inden to måneder. 2. Forslag til beslutninger, der er indeholdt i initiativbetænkninger, behandles af Parlamentet efter proceduren i artikel 151 med kortfattet forelæggelse. Der kan kun behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger på plenarmødet, hvis de er indgivet af ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger eller af mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer. Politiske grupper kan indgive alternative beslutningsforslag, jf. artikel 170, stk. 4. Artikel 176 og 180 finder anvendelse på udvalgets beslutningsforslag og ændringsforslag hertil. Artikel 180 finder også anvendelse i forbindelse med den enkelte afstemning om alternative beslutningsforslag. 2. Forslag til beslutninger, der forelægges Parlamentet, behandles efter proceduren i artikel 151 med kortfattet forelæggelse. Der kan kun behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger og anmodninger om delt afstemning eller særskilt afstemning på plenarmødet, hvis de er indgivet af enten ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger eller af mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer. Politiske grupper kan indgive alternative beslutningsforslag, jf. artikel 170, stk. 4. Artikel 180 finder anvendelse på udvalgets beslutningsforslag og ændringsforslag hertil. Artikel 180 finder også anvendelse i forbindelse med den enkelte afstemning om alternative beslutningsforslag. Første afsnit finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 45 eller 46 omhandlet initiativret, eller når betænkningen er blevet tilladt som en strategisk betænkning ( 9 ). 2a. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 45 eller 46 omhandlet initiativret, eller når betænkningen er blevet tilladt som en strategisk betænkning ( 9a ).

200 C 238/194 DA Den Europæiske Unions Tidende Falder betænkningens emne ind under den i artikel 45 omhandlede initiativret, kan et afslag kun begrundes med, at de i traktaterne fastsatte betingelser ikke er opfyldt. 4. Formandskonferencen træffer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 45 og 46, afgørelse inden to måneder. ( 9 ) Jf. den relevante afgørelse fra Formandskonferencen, der er gengivet i forretningsordenens bilag XVII. ( 9a ) Se den relevante afgørelse fra Formandskonferencen. 50 Artikel 53 Artikel 53 Artikel 53 Udvalgsudtalelser Udvalgsudtalelser 1. Ønsker det udvalg, som først har fået forelagt et spørgsmål, at indhente et andet udvalgs udtalelse, eller ønsker et andet udvalg at afgive udtalelse om det første udvalgs betænkning, kan udvalgene anmode Parlamentets formand om, at det ene udvalg udpeges til korresponderende udvalg og det andet til rådgivende udvalg, jf. artikel 201, stk Ønsker det udvalg, som først har fået forelagt et spørgsmål, at indhente et andet udvalgs udtalelse, eller ønsker et andet udvalg at afgive udtalelse til det første udvalg, kan udvalgene anmode Parlamentets formand om, at det ene udvalg udpeges til korresponderende udvalg og det andet til rådgivende udvalg, jf. artikel 201, stk. 3. Det rådgivende udvalg kan vælge en ordfører for udtalelse blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere eller sende sine synspunkter i form af en skrivelse fra formanden. 2. Når der er tale om lovgivningsmæssige dokumenter, jf. artikel 47, stk. 1, består det rådgivende udvalgs udtalelse af ændringsforslag til den tekst, der er henvist til udvalget. Sådanne ændringsforslag kan være ledsaget af korte begrundelser, som udfærdiges på ordførerens ansvar, og som ikke sættes under afstemning. Det rådgivende udvalg kan om nødvendigt forelægge en kort skriftlig begrundelse for udtalelsen som helhed. 2. Vedrører udtalelsen et forslag til juridisk bindende retsakt, består den af ændringsforslag til den tekst, der er henvist til udvalget. Sådanne ændringsforslag kan være ledsaget af korte begrundelser. Begrundelserne udfærdiges på forslagsstillerens ansvar og sættes ikke under afstemning. Det rådgivende udvalg kan om nødvendigt forelægge en kort skriftlig begrundelse for udtalelsen som helhed. En sådan kort skriftlig begrundelse udfærdiges på ordførerens ansvar. Når der er tale om ikke-lovgivningsmæssige tekster, består udtalelsen af forslag til dele af beslutningsforslaget fra det korresponderende udvalg. Vedrører udtalelsen ikke et forslag til juridisk bindende retsakt, består den af forslag til dele af beslutningsforslaget fra det korresponderende udvalg.

201 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/195 Det korresponderende udvalg stemmer om disse ændringsforslag eller forslag. Det korresponderende udvalg stemmer om disse ændringsforslag eller forslag. Udtalelserne vedrører kun de spørgsmål, som falder inden for det rådgivende udvalgs sagsområde. Udtalelserne vedrører kun de spørgsmål, som falder inden for det rådgivende udvalgs sagsområde. 3. Det korresponderende udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse, hvis det korresponderende udvalg skal tage hensyn til den. Det korresponderende udvalg meddeler straks enhver ændring i tidsplanen til det/de rådgivende udvalg. Det korresponderende udvalg drager ikke sine endelige konklusioner, før tidsfristen er udløbet. 3. Det korresponderende udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse, hvis det korresponderende udvalg skal tage hensyn til den. Det korresponderende udvalg meddeler straks enhver ændring i tidsplanen til det/de rådgivende udvalg. Det korresponderende udvalg drager ikke sine endelige konklusioner, før tidsfristen er udløbet. 3a. I stedet kan det rådgivende udvalg vedtage at forelægge sin holdning i form af ændringsforslag, som indgives direkte til det kompetente udvalg, efter at de er vedtaget. Disse ændringsforslag indgives af formanden eller ordføreren på udvalgets vegne. 3b. Det rådgivende udvalg indgiver de i stk. 3a omhandlede ændringsforslag inden for den frist for ændringsforslag, der er fastsat af det korresponderende udvalg. 4. Alle vedtagne udtalelser vedføjes som bilag til betænkningen fra det korresponderende udvalg. 4. Alle udtalelser og ændringsforslag, der vedtages af det rådgivende udvalg, vedføjes som bilag til betænkningen fra det korresponderende udvalg. 5. Kun det korresponderende udvalg kan stille ændringsforslag på plenarmødet. 5. Rådgivende udvalg, jf. denne artikel, kan ikke stille ændringsforslag til behandling i Parlamentet. 6. Formanden og ordføreren for det rådgivende udvalg indbydes til med rådgivende funktion at deltage i det korresponderende udvalgs møder i det omfang, de angår det fælles spørgsmål. 6. Formanden og ordføreren for det rådgivende udvalg indbydes til med rådgivende funktion at deltage i det korresponderende udvalgs møder i det omfang, de angår det fælles spørgsmål. 51 Artikel 54 Artikel 54 Artikel 54 Procedure med associerede udvalg Procedure med associerede udvalg Når et kompetencespørgsmål er blevet henvist til Formandskonferencen i medfør af artikel 201, stk. 2, eller artikel 52, og Formandskonferencen på grundlag af bilag VI finder, at sagen i næsten lige stort omfang henhører under to eller flere udvalgs kompetence, eller at forskellige dele af sagen henhører under to eller flere udvalgs kompetence, finder artikel 53 anvendelse med følgende supplerende bestemmelser: 1. Når et kompetencespørgsmål er blevet henvist til Formandskonferencen i medfør af artikel 201a, og Formandskonferencen på grundlag af bilag VI finder, at sagen i næsten lige stort omfang henhører under to eller flere udvalgs kompetence, eller at forskellige dele af sagen henhører under to eller flere udvalgs kompetence, finder artikel 53 anvendelse med følgende supplerende bestemmelser:

202 C 238/196 DA Den Europæiske Unions Tidende tidsplanen aftales i fællesskab mellem de berørte udvalg tidsplanen aftales i fællesskab mellem de berørte udvalg ordføreren for det korresponderende udvalg og ordføreren/ ordførerne for det/de rådgivende udvalg holder hinanden underrettet og forsøger at nå til enighed om de tekster, de foreslår deres udvalg, og om deres holdning til ændringsforslag ordføreren for det korresponderende udvalg og ordføreren/ ordførerne for det/de rådgivende udvalg holder hinanden underrettet og forsøger at nå til enighed om de tekster, de foreslår deres udvalg, og om deres holdning til ændringsforslag de berørte formænd og ordførere skal i fællesskab identificere de dele af teksten, der henhører under deres enekompetence eller under deres fælles kompetence, og aftale de nærmere retningslinjer for deres samarbejde. I tilfælde af uenighed om kompetenceafgrænsningen forelægges spørgsmålet på foranledning af et af de berørte udvalg for Formandskonferencen, som kan tage stilling til spørgsmålet om kompetencefordelingen eller bestemme, at proceduren med fælles udvalgsmøder, jf. artikel 55, skal finde anvendelse. Artikel 201, stk. 2, andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse de berørte formænd og ordførere er forpligtet af princippet om et godt og ærligt samarbejde og skal i fællesskab identificere de dele af teksten, der henhører under deres enekompetence eller under deres fælles kompetence, og aftale de nærmere retningslinjer for deres samarbejde. I tilfælde af uenighed om kompetenceafgrænsningen forelægges spørgsmålet på foranledning af et af de berørte udvalg for Formandskonferencen, som kan tage stilling til spørgsmålet om kompetencefordelingen eller bestemme, at proceduren med fælles udvalgsmøder, jf. artikel 55, skal finde anvendelse. Denne afgørelse træffes efter den procedure og inden for den frist, som er fastsat i artikel 201a det korresponderende udvalg accepterer uden afstemning ændringsforslag fra et associeret udvalg, hvis de vedrører spørgsmål, som henhører under det associerede udvalgs enekompetence. Hvis et korresponderende udvalg afviser ændringsforslag vedrørende spørgsmål, som henhører under det korresponderende udvalgs og et associeret udvalgs fælles kompetence, kan det associerede udvalg indgive disse ændringsforslag direkte til behandling på plenarmødet det korresponderende udvalg accepterer uden afstemning ændringsforslag fra et associeret udvalg, hvis de vedrører spørgsmål, som henhører under det associerede udvalgs enekompetence. Hvis det korresponderende udvalg tilsidesætter det associerede udvalgs enekompetence, kan det associerede udvalg indgive ændringsforslag direkte til behandling på plenarmødet. Hvis et korresponderende udvalg ikke vedtager ændringsforslag vedrørende spørgsmål, som henhører under det korresponderende udvalgs og et associeret udvalgs delte kompetence, kan det associerede udvalg indgive disse ændringsforslag direkte til behandling på plenarmødet såfremt et spørgsmål gøres til genstand for en forligsprocedure, skal Parlamentets delegation omfatte ordføreren/ordførerne fra det/de associerede udvalg. såfremt et spørgsmål gøres til genstand for en forligsprocedure, skal Parlamentets delegation omfatte ordføreren/ordførerne fra det/de associerede udvalg. Ordlyden i denne artikel giver ikke grundlag for en begrænsning af dens anvendelsesområde. Der kan fremsættes anmodning om anvendelse af proceduren med associerede udvalg vedrørende ikke-lovgivningsmæssige betænkninger i henhold til artikel 52, stk. 1, og artikel 132, stk. 1 og 2. Proceduren med associerede udvalg i nærværende artikel kan ikke anvendes i forbindelse med den henstilling, der vedtages af det kompetente udvalg i henhold til artikel 99.

203 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/197 Formandskonferencens afgørelse om at anvende proceduren med associerede udvalg finder anvendelse på alle stadier af den pågældende procedure. Formandskonferencens afgørelse om at anvende proceduren med associerede udvalg finder anvendelse på alle stadier af den pågældende procedure. Rettigheder forbundet med status som»kompetent udvalg«udøves af det korresponderende udvalg. I udøvelsen af disse rettigheder skal dette udvalg respektere det associerede udvalgs prærogativer, særlig forpligtelsen til loyalt samarbejde vedrørende tidsplanen og det associerede udvalgs ret til at bestemme, hvilke ændringsforslag inden for dets enekompetence, der skal forelægges Parlamentet. Rettigheder forbundet med status som»kompetent udvalg«udøves af det korresponderende udvalg. I udøvelsen af disse rettigheder skal dette udvalg respektere det associerede udvalgs prærogativer, særlig forpligtelsen til loyalt samarbejde vedrørende tidsplanen og det associerede udvalgs ret til at bestemme, hvilke ændringsforslag inden for dets enekompetence, der skal forelægges Parlamentet. I tilfælde, hvor et korresponderende udvalg tilsidesætter det associerede udvalgs prærogativer, er det korresponderende udvalgs afgørelser fortsat gældende, men det associerede udvalg kan inden for rammerne af sin enekompetence forelægge Parlamentet ændringsforslag direkte. 1a. Proceduren i nærværende artikel finder ikke anvendelse i forbindelse med henstillinger, der vedtages af det kompetente udvalg i henhold til artikel Artikel 55 Artikel 55 Artikel 55 Procedure med fælles udvalgsmøder Fælles udvalgsprocedure 1. Formandskonferencen kan, når et kompetencespørgsmål er blevet henvist til den i medfør af artikel 201, stk. 2, bestemme, at proceduren med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning skal anvendes, såfremt: 1. Formandskonferencen kan, når et kompetencespørgsmål er blevet henvist til den i medfør af artikel 201a bestemme, at proceduren med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning skal anvendes, såfremt: sagen i henhold til bilag VI på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder, og sagen i henhold til bilag VI på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder, og den finder, at spørgsmålet er af væsentlig betydning. den finder, at spørgsmålet er af væsentlig betydning. 2. I så fald udarbejder de respektive ordførere et enkelt udkast til betænkning, som behandles af og sættes under afstemning i de berørte udvalg på fælles møder, der afholdes under fælles forsæde af de berørte udvalgsformænd. 2. I så fald udarbejder de respektive ordførere et enkelt udkast til betænkning, som behandles af og sættes under afstemning i de berørte udvalg på fælles møder, der afholdes under fælles forsæde af de berørte udvalgsformænd.

204 C 238/198 DA Den Europæiske Unions Tidende På alle stadier i proceduren kan de rettigheder, der er tilknyttet status som korresponderende udvalg, udelukkende gøres gældende af de berørte udvalg i fællesskab. De berørte udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper til forberedelse af møderne og afstemningerne. På alle stadier i proceduren kan de rettigheder, der er tilknyttet status som korresponderende udvalg, udelukkende gøres gældende af de berørte udvalg i fællesskab. De berørte udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper til forberedelse af møderne og afstemningerne. 3. Ved andenbehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure behandles Rådets holdning på et fælles møde mellem de berørte udvalg, som i tilfælde af, at formændene for disse udvalg ikke er enige, finder sted om onsdagen i den første uge, som er afsat til mødet mellem de parlamentariske organer, efter at Rådets holdning er meddelt Parlamentet. Er der ikke opnået enighed om at indkalde til et senere møde, indkalder Formandskonferencens formand til dette møde. Indstillingen ved andenbehandling vedtages på et fælles møde på grundlag af et fælles udkast udarbejdet af de respektive ordførere fra de berørte udvalg eller, hvis der ikke foreligger noget fælles udkast, på grundlag af ændringsforslagene forelagt i de berørte udvalg. 3. Ved andenbehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure behandles Rådets holdning på et fælles møde mellem de berørte udvalg, som i tilfælde af, at formændene for disse udvalg ikke er enige, finder sted om onsdagen i den første uge, som er afsat til mødet mellem de parlamentariske organer, efter at Rådets holdning er meddelt Parlamentet. Er der ikke opnået enighed om at indkalde til et senere møde, indkalder Formandskonferencens formand til dette møde. Indstillingen ved andenbehandling vedtages på et fælles møde på grundlag af et fælles udkast udarbejdet af de respektive ordførere fra de berørte udvalg eller, hvis der ikke foreligger noget fælles udkast, på grundlag af ændringsforslagene forelagt i de berørte udvalg. Ved tredjebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure er formændene og ordførerne for de berørte udvalg automatisk medlemmer af delegationen til Forligsudvalget. Ved tredjebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure er formændene og ordførerne for de berørte udvalg automatisk medlemmer af delegationen til Forligsudvalget. Denne artikel kan anvendes på den procedure, der fører til en indstilling om godkendelse eller forkastelse af en international aftale i henhold til artikel 108, stk. 5, og artikel 99, stk. 1, under forudsætning af at betingelserne i nærværende artikel er opfyldt. 53 Artikel 56 Artikel 56 Artikel 52a Udarbejdelse af betænkninger Udarbejdelse af betænkninger -1. Ordføreren har til opgave at udarbejde udvalgets betænkning og forelægge den for Parlamentet på udvalgets vegne. 1. Begrundelsen udfærdiges på ordførerens ansvar og sættes ikke under afstemning. Begrundelsen skal dog være i overensstemmelse med det vedtagne beslutningsforslag og udvalgets ændringsforslag. I modsat fald kan udvalgets formand lade begrundelsen udgå. 1. Begrundelsen udfærdiges på ordførerens ansvar og sættes ikke under afstemning. Begrundelsen skal dog være i overensstemmelse med det vedtagne beslutningsforslag og udvalgets ændringsforslag. I modsat fald kan udvalgets formand lade begrundelsen udgå.

205 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ I betænkningen anføres resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed. Desuden angives det i betænkningen, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt, såfremt mindst 1/3 af de tilstedeværende medlemmer anmoder herom under afstemningen. 3. Opnås der ikke enstemmighed i udvalget, skal betænkningen desuden indeholde mindretallets eller mindretallenes opfattelse. En sådan opfattelse kan, når den kommer til udtryk under afstemningen om teksten som helhed, efter anmodning fra ophavsmændene bekendtgøres i en erklæring på højst 200 ord, der vedføjes begrundelsen. Udvalgets formand bilægger de tvister, som anvendelsen af disse bestemmelser måtte give anledning til. 4. Et udvalg kan efter forslag fra sit formandskab fastsætte en frist, inden for hvilken ordføreren skal forelægge sit udkast til betænkning for udvalget. Denne frist kan forlænges eller en ny ordfører vælges. 5. Når fristen er udløbet, kan udvalget pålægge sin formand at anmode om, at den sag, der var henvist til udvalget, bliver opført på dagsordenen for et af Parlamentets førstkommende møder. I så tilfælde kan forhandlingerne finde sted på grundlag af en mundtlig betænkning fra det pågældende udvalg. 2. I betænkningen anføres resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed, og det angives i henhold til artikel 208, stk. 3, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt. 3. Mindretalsholdninger kan, når de kommer til udtryk under afstemningen om teksten som helhed, efter anmodning fra ophavsmændene bekendtgøres i en erklæring på højst 200 ord, der vedføjes begrundelsen. Udvalgets formand bilægger de tvister, som anvendelsen af dette stykke måtte give anledning til. 4. Et udvalg kan efter forslag fra sin formand fastsætte en frist, inden for hvilken ordføreren skal forelægge sit udkast til betænkning for udvalget. Denne frist kan forlænges eller en ny ordfører vælges. 5. Når fristen er udløbet, kan udvalget pålægge sin formand at anmode om, at den sag, der var henvist til udvalget, bliver opført på dagsordenen for et af Parlamentets førstkommende møder. I så tilfælde kan forhandlingerne og afstemningerne finde sted på grundlag af en mundtlig betænkning fra det pågældende udvalg. (Denne artikel som ændret flyttes frem foran artikel 53.) 54 Afsnit II kapitel 3 overskrift KAPITEL 3 KAPITEL 3 FØRSTEBEHANDLING ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE 55 Afsnit II kapitel 3 afdeling 1 (ny) AFDELING 1 FØRSTEBEHANDLING

206 C 238/200 DA Den Europæiske Unions Tidende Afsnit II kapitel 3 underoverskrift 1 På udvalgsplan udgår 57 Artikel 57 Artikel 57 udgår af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt 1. Underretter Kommissionen Parlamentet om, eller bliver det kompetente udvalg på anden måde klar over, at Kommissionen agter at ændre sit forslag, udsætter det kompetente udvalg sin behandling af sagen, indtil det har modtaget Kommissionens nye forslag eller dens ændringer. 2. Ændrer Rådet forslaget til lovgivningsmæssig retsakt i væsentlig grad, finder artikel 63 anvendelse. 58 Artikel 58 Artikel 58 udgår Kommissionens og Rådets holdning til ændringsforslagene 1. Inden det kompetente udvalg går over til den endelige afstemning om et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, anmoder det Kommissionen om at tilkendegive, hvorledes den stiller sig til alle de ændringsforslag, udvalget har vedtaget, og opfordrer Rådet til at udtale sig. 2. Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning, eller erklærer den, at den ikke kan acceptere alle udvalgets ændringsforslag, kan udvalget udsætte den endelige afstemning. 3. Kommissionens holdning indgår i givet fald i betænkningen.

207 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afsnit II kapitel 3 underoverskrift 2 På plenarmødet udgår 60 Artikel 59 Artikel 59 Artikel 59 Afslutning af førstebehandlingen Afstemning i Parlamentet førstebehandling -1. Parlamentet kan godkende, ændre eller forkaste udkastet til lovgivningsmæssig retsakt. 1. Parlamentet behandler forslaget til lovgivningsmæssig retsakt på grundlag af den betænkning, det kompetente udvalg har udarbejdet, jf. artikel Parlamentet stemmer først om et eventuelt forslag om omgående forkastelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt, der er indgivet skriftligt af det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Vedtages det pågældende forslag om forkastelse, anmoder formanden den institution, som udkastet stammer fra, om at tage udkastet til lovgivningsmæssig retsakt tilbage. Tager institutionen udkastet til lovgivningsmæssig retsakt tilbage, erklærer formanden proceduren for afsluttet. Tager institutionen ikke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt tilbage, meddeler formanden, at Parlamentets førstebehandling er afsluttet, medmindre Parlamentet efter forslag fra formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager at henvise sagen til fornyet behandling i det kompetente udvalg. Vedtages det pågældende forslag om forkastelse ikke, følger Parlamentet proceduren i stk. 1a-1c. 1a. En foreløbig aftale, der forelægges af det kompetente udvalg, jf. artikel 73d, stk. 4, har forrang ved afstemningen, og der træffes afgørelse ved en enkelt afstemning, medmindre Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager i stedet at fortsætte med afstemningen om ændringsforslag i overensstemmelse med stk. 1b. I så tilfælde træffer Parlamentet også beslutning om, hvorvidt afstemningen om ændringsforslagene skal finde sted omgående. Er dette ikke tilfældet, fastsætter Parlamentet en ny frist for ændringsforslag, og afstemningen finder sted på et senere møde.

208 C 238/202 DA Den Europæiske Unions Tidende Vedtages den foreløbige aftale ved en enkelt afstemning, meddeler formanden, at Parlamentets førstebehandling er afsluttet. Opnår den foreløbige aftale ikke et flertal af de afgivne stemmer ved en enkelt afstemning, fastsætter formanden en ny frist for ændringsforslag til udkastet til lovgivningsmæssig retsakt. Disse ændringsforslag sættes under afstemning på et senere møde, således at Parlamentet kan afslutte førstebehandlingen. 1b. Undtagen i de tilfælde, hvor et forslag om forkastelse er blevet vedtaget i overensstemmelse med stk. 1, eller en foreløbig aftale er blevet vedtaget i overensstemmelse med stk. 1a, sættes ændringsforslag til udkastet til lovgivningsmæssig retsakt herefter under afstemning, herunder i givet fald enkelte dele af den foreløbige aftale, når der er indgivet anmodninger om delt eller særskilt afstemning eller konkurrerende ændringsforslag. Inden afstemningen om ændringsforslagene kan formanden anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordre Rådet til at udtale sig. Efter afstemningen om disse ændringsforslag stemmer Parlamentet om hele det eventuelt ændrede udkast til lovgivningsmæssig retsakt. Vedtages hele det eventuelt ændrede udkast til lovgivningsmæssig retsakt, meddeler formanden, at førstebehandlingen er afsluttet, medmindre Parlamentet efter forslag fra formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager at henvise sagen til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger i overensstemmelse med artikel 59a, 73a og 73d. Opnår hele det eventuelt ændrede udkast til lovgivningsmæssig retsakt ikke et flertal af de afgivne stemmer, meddeler formanden, at førstebehandlingen er afsluttet, medmindre Parlamentet efter forslag fra formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager at henvise sagen til fornyet behandling i det kompetente udvalg. 1c. Efter afstemningerne, jf. stk. 1-1b, og de efterfølgende afstemninger om ændringsforslag til udkastet til lovgivningsmæssig beslutning vedrørende eventuelle proceduremæssige punkter, betragtes den lovgivningsmæssige beslutning som vedtaget. Om nødvendigt tilpasses den lovgivningsmæssige beslutning, jf. artikel 193, stk. 2, til resultatet af de afstemninger, der har fundet sted, jf. stk. 1-1b.

209 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/203 Formanden fremsender den lovgivningsmæssige beslutning og Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt, når udkastet til lovgivningsmæssig retsakt stammer derfra, til gruppen af medlemsstater, Domstolen eller Den Europæiske Centralbank. 2. Parlamentet stemmer først om ændringsforslagene til det forslag, der danner grundlag for det kompetente udvalgs betænkning, dernæst i rækkefølge om det eventuelt ændrede forslag, om ændringsforslagene til forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed, som kun må indeholde en erklæring om, hvorvidt Parlamentet godkender, forkaster eller stiller ændringsforslag til forslaget til lovgivningsmæssig retsakt, samt eventuelle proceduremæssige punkter. Førstebehandlingen er afsluttet, såfremt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtages. Vedtager Parlamentet ikke forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, henvises forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg. Artikel 39, 47 og 49 gælder for alle lovgivningsmæssige betænkninger. Ved forelæggelse af ikke-lovgivningsmæssige beslutninger skal udvalget følge de særlige regler herfor, jf. artikel 52 eller Formanden fremsender forslaget i den af Parlamentet vedtagne affattelse sammen med den dertil hørende beslutning til Rådet og Kommissionen som Parlamentets holdning. 61 Artikel 59 a (ny) Artikel 59a Henvisning til fornyet behandling i det kompetente udvalg Henvises en sag i overensstemmelse med artikel 59 til det kompetente udvalg til fornyet behandling eller til interinstitutionelle forhandlinger i overensstemmelse med artikel 73a og 73d, aflægger det kompetente udvalg beretning til Parlamentet mundtligt eller skriftligt inden for en frist på fire måneder, som kan forlænges af Formandskonferencen. Efter henvisning til fornyet udvalgsbehandling skal det korresponderende udvalg, inden det træffer afgørelse om proceduren, lade et associeret udvalg, jf. artikel 54, træffe sine valg med hensyn til ændringsforslag, der henhører under dets enekompetence, særlig valget af ændringsforslag, som igen skal forelægges Parlamentet.

210 C 238/204 DA Den Europæiske Unions Tidende Intet hindrer Parlamentet i i givet fald at afholde en afsluttende forhandling efter betænkningen fra det kompetente udvalg, som har fået sagen henvist til fornyet behandling (De sidste to stykker tilføjes som fortolkninger). 62 Artikel 60 Artikel 60 udgår Forkastelse af kommissionsforslag 1. Opnår et kommissionsforslag ikke et flertal af de afgivne stemmer, eller vedtages et forslag om dets forkastelse, som kan fremsættes af det kompetente udvalg eller mindst 40 medlemmer, anmoder formanden, inden Parlamentet stemmer om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. 2. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, erklærer formanden proceduren for afsluttet og underretter Rådet herom. 3. Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet spørgsmålet til fornyet behandling i det kompetente udvalg uden at stemme om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, medmindre Parlamentet efter forslag fra formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer går over til afstemning om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Såfremt forslaget henvises til fornyet behandling, træffer det kompetente udvalg afgørelse om den procedure, der skal følges, og melder mundtligt eller skriftligt tilbage til Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder. Efter henvisning til fornyet udvalgsbehandling, jf. stk. 3, skal det ansvarlige udvalg, inden det træffer afgørelse om proceduren, lade et associeret udvalg, jf. artikel 54, træffe sine valg med hensyn til ændringsforslag, der henhører under dets enekompetence, særlig valget af ændringsforslag, som igen skal forelægges Parlamentet. Den efter stk. 3, andet afsnit, fastsatte frist, finder anvendelse for afgivelse, skriftligt eller mundtligt, af det kompetente udvalgs betænkning. Fristen berører ikke Parlamentets fastsættelse af det tidspunkt, hvor det er passende at fortsætte behandlingen under den pågældende procedure.

211 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, anmoder det om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, jf. artikel 188, stk. 1. Om nødvendigt kan Parlamentet fastsætte en ny frist, jf. artikel 188, stk. 5. Imødekommes udvalgets anmodning ikke, stemmer Parlamentet om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. 63 Artikel 61 Artikel 61 udgår Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag 1. Godkendes kommissionsforslaget som helhed med forbehold af vedtagne ændringer, udsættes afstemningen om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, indtil Kommissionen har tilkendegivet, hvorledes den stiller sig til hver enkelt af Parlamentets ændringer. Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning ved afslutningen af Parlamentets afstemning om dens forslag, underretter den Parlamentets formand eller det kompetente udvalg om, hvornår den vil være i stand hertil; forslaget opføres derefter på forslaget til dagsorden for den første efterfølgende mødeperiode. 2. Meddeler Kommissionen, at den ikke agter at følge alle Parlamentets ændringer, fremsætter ordføreren for det kompetente udvalg eller eventuelt formanden for dette udvalg et formelt forslag for Parlamentet om, hvorvidt Parlamentet bør gå over til afstemning om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Inden ordføreren eller formanden for det kompetente udvalg stiller dette forslag, kan den pågældende anmode formanden om at afbryde behandlingen. Vedtager Parlamentet at udsætte afstemningen, betragtes sagen som henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg. I så fald udarbejder det kompetente udvalg på ny betænkning, som, mundtligt eller skriftligt, forelægges Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder. Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, finder den i artikel 60, stk. 4, omhandlede fremgangsmåde anvendelse.

212 C 238/206 DA Den Europæiske Unions Tidende Kun ændringsforslag stillet af det kompetente udvalg i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen kan behandles på dette tidspunkt. Intet forhindrer Parlamentet i at beslutte at afholde, hvis det er hensigtsmæssigt, en afsluttende forhandling som følge af betænkningen fra det kompetente udvalg, til hvilket sagen er henvist til fornyet behandling. 3. Anvendelse af stk. 2 udelukker ikke, at ethvert andet medlem kan fremsætte forslag om en sådan henvisning i medfør af artikel 188. Ved henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til stk. 2 skal det kompetente udvalg ifølge det mandat, det herved får, først og fremmest udarbejde betænkning inden for den fastsatte frist og eventuelt stille ændringsforslag i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen, men ikke foretage en fornyet behandling af alle de bestemmelser, Parlamentet har godkendt. På baggrund af henvisningens opsættende virkning har udvalget dog et meget vidt skøn og kan således, hvis det anser det for nødvendigt for at nå et kompromis, foreslå, at også bestemmelser, som blev godkendt på plenarmødet, tages op til fornyet overvejelse. Eftersom kun kompromisændringsforslag fra udvalget da kan behandles, må det af hensyn til plenarforsamlingens suverænitet af den i stk. 2 omhandlede betænkning klart fremgå, hvilke tidligere godkendte bestemmelser der vil bortfalde, hvis ændringsforslagene vedtages. 64 Afsnit II kapitel 3 overskrift 3 Opfølgningsprocedure udgår

213 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 62 Artikel 62 udgår Opfølgning af Parlamentets holdninger 1. I tidsrummet efter Parlamentets vedtagelse af dets holdning vedrørende et forslag fra Kommissionen følger det kompetente udvalgs formand og ordfører forslagets videre behandling indtil den endelige vedtagelse i Rådet, navnlig for at sikre, at de løfter, Rådet eller Kommissionen har givet Parlamentet med hensyn til dets holdning, bliver holdt. 2. Det kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen og Rådet til at drøfte sagen med udvalget. 3. Det kompetente udvalg kan, hvis det skønnes nødvendigt, på et hvilket som helst tidspunkt under opfølgningen indgive et forslag til beslutning i henhold til denne artikel, hvori det anbefales, at Parlamentet opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage, eller anmoder Kommissionen eller Rådet om at forelægge forslaget for Parlamentet på ny, jf. artikel 63, eller Kommissionen om at forelægge et nyt forslag, eller vedtager at træffe andre forholdsregler, det skønner hensigtsmæssige. Dette forslag opføres på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter udvalgets afgørelse. 66 Artikel 63 Artikel 63 Artikel 63 Fornyet forelæggelse for Parlamentet Fornyet forelæggelse for Parlamentet Almindelig lovgivningsprocedure 1. Formanden anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Kommissionen om fornyet forelæggelse af et forslag for Parlamentet 1. Formanden anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Kommissionen om fornyet forelæggelse af et forslag for Parlamentet, hvis

214 C 238/208 DA Den Europæiske Unions Tidende hvis Kommissionen, efter at Parlamentet har vedtaget sin holdning, tager sit oprindelige forslag tilbage og erstatter det med en anden tekst, medmindre dette gøres for at tage hensyn til Parlamentets holdning, eller hvis Kommissionen i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre sit oprindelige forslag, medmindre dette gøres for at tage hensyn til Parlamentets holdning, eller Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit oprindelige forslag, medmindre dette gøres for at tage hensyn til Parlamentets holdning, hvis den problemstilling, som forslaget vedrører, i væsentlig grad ændres som følge af tidens gang eller indtrufne omstændigheder, eller den problemstilling, som forslaget vedrører, i væsentlig grad ændres som følge af tidens gang eller indtrufne omstændigheder, eller hvis der er afholdt nyvalg til Parlamentet, siden det vedtog sin holdning, og hvis Formandskonferencen finder det hensigtsmæssigt. der er afholdt nyvalg til Parlamentet, siden det vedtog sin holdning, og hvis Formandskonferencen finder det hensigtsmæssigt. 1a. Påtænkes der en ændring af retsgrundlaget for et forslag, som ville resultere i, at den almindelige lovgivningsprocedure ikke længere finder anvendelse for det pågældende forslag, udveksler Parlamentet, Rådet og Kommissionen synspunkter herom gennem deres respektive formænd eller deres repræsentanter, jf. punkt 25 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. 2. Parlamentet anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet om fornyet forelæggelse for Parlamentet af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt i henhold til artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis Rådet agter at ændre retsgrundlaget for forslaget, således at den almindelige lovgivningsprocedure ikke længere finder anvendelse. 2. Efter den i stk. 1a omhandlede udveksling af synspunkter anmoder formanden efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet om fornyet forelæggelse for Parlamentet af udkastet til retlig bindende retsakt, hvis Kommissionen eller Rådet agter at ændre det i Parlamentets holdning ved førstebehandling omhandlede retsgrundlag, således at den almindelige lovgivningsprocedure ikke længere ville finde anvendelse. Andre procedurer 3. Formanden opfordrer efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til fornyet høring af Parlamentet efter samme bestemmelser og på samme betingelser som omhandlet i stk. 1, og desuden hvis Rådet i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag, som Parlamentet oprindeligt har udtalt sig om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer. 4. Formanden opfordrer ligeledes til fornyet forelæggelse af et forslag til retsakt efter bestemmelserne i denne artikel, hvis Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager dette.

215 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afsnit II kapitel 4 overskrift KAPITEL 4 AFDELING 2 ANDENBEHANDLING ANDENBEHANDLING 68 Afsnit II kapitel 4 overskrift 1 På udvalgsplan udgår 69 Artikel 64 Artikel 64 Artikel 64 Modtagelse af Rådets holdning Modtagelse af Rådets holdning 1. Rådets holdning, jf. artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er officielt modtaget, når dette meddeles af Parlamentets formand på plenarmødet. Formanden giver denne meddelelse efter at have modtaget dokumenterne med selve Rådets holdning, samtlige erklæringer, som er afgivet til protokollen i forbindelse med Rådets vedtagelse af holdningen, grundene til Rådets holdning samt Kommissionens holdning, behørigt oversat til Den Europæiske Unions officielle sprog. Formandens meddelelse finder sted under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen af disse dokumenter. 1. Rådets holdning, jf. artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er officielt modtaget, når dette meddeles af Parlamentets formand på plenarmødet. Formanden giver denne meddelelse efter at have modtaget dokumenterne med selve Rådets holdning, samtlige erklæringer, som er afgivet til protokollen i forbindelse med Rådets vedtagelse af holdningen, grundene til Rådets holdning samt Kommissionens holdning, behørigt oversat til Den Europæiske Unions officielle sprog. Formandens meddelelse finder sted under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen af disse dokumenter. Inden meddelelsen kontrollerer formanden i samråd med formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg, at den modtagne tekst rent faktisk har karakter af Rådets førstebehandlingsholdning, og at de i artikel 63 omhandlede omstændigheder ikke foreligger. I modsat fald forsøger formanden i forståelse med det kompetente udvalg og om muligt også med Rådet at finde en passende løsning. Inden meddelelsen kontrollerer formanden i samråd med formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg, at den modtagne tekst rent faktisk har karakter af Rådets førstebehandlingsholdning, og at de i artikel 63 omhandlede omstændigheder ikke foreligger. I modsat fald forsøger formanden i forståelse med det kompetente udvalg og om muligt også med Rådet at finde en passende løsning.

216 C 238/210 DA Den Europæiske Unions Tidende a. På dagen, hvor der gives meddelelse om modtagelsen af Rådets holdning på plenarmødet, anses denne automatisk for at være fremsendt til det udvalg, der var korresponderende udvalg under førstebehandlingen. 2. En oversigt over de modtagne holdninger offentliggøres i protokollen fra møderne sammen med navnet på det kompetente udvalg. 2. En oversigt over de modtagne holdninger offentliggøres i protokollen fra møderne sammen med navnet på det kompetente udvalg. 70 Artikel 65 Artikel 65 Artikel 65 Forlængelse af frister Forlængelse af frister 1. Efter anmodning fra formanden for det kompetente udvalg i forbindelse med tidsfrister for andenbehandlingen eller efter anmodning fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget i forbindelse med tidsfrister for forliget forlænger formanden de pågældende frister i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 1. Efter anmodning fra formanden for det kompetente udvalg forlænger formanden tidsfristerne for andenbehandlingen i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2. Formanden underretter Parlamentet om enhver forlængelse af fristerne i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uanset om forlængelsen sker på Parlamentets eller Rådets initiativ. 2. Formanden underretter Parlamentet om enhver forlængelse af fristerne i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uanset om forlængelsen sker på Parlamentets eller Rådets initiativ. 71 Artikel 66 Artikel 66 Artikel 66 Henvisning til og behandling i det korresponderende udvalg Behandling i det korresponderende udvalg 1. På dagen for Parlamentets modtagelse af Rådets holdning, jf. artikel 64, stk. 1, anses den automatisk for at være fremsendt til de udvalg, der var henholdsvis korresponderende og rådgivende udvalg under førstebehandlingen.

217 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Rådets holdning opføres som første punkt på dagsordenen for det korresponderende udvalgs første møde efter datoen for modtagelsen. Rådet kan opfordres til at forelægge sin holdning. 2. Rådets holdning opføres som et prioriteret punkt på dagsordenen for det korresponderende udvalgs første møde efter datoen for modtagelsen. Rådet kan opfordres til at forelægge sin holdning. 3. Medmindre andet fastsættes, er ordføreren under andenbehandlingen den samme som under førstebehandlingen. 3. Medmindre andet fastsættes, er ordføreren under andenbehandlingen den samme som under førstebehandlingen. 4. Bestemmelserne i artikel 69, stk. 2, 3 og 5, vedrørende andenbehandlingen på plenarmødet finder anvendelse på drøftelserne i det korresponderende udvalg; kun ordinære medlemmer eller faste stedfortrædere kan stille forslag om forkastelse eller ændringsforslag. Udvalget træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer. 4. Bestemmelserne i artikel 69, stk. 2 og 3, om, hvorvidt ændringsforslag til Rådets holdning kan behandles, finder anvendelse på drøftelserne i det korresponderende udvalg; kun ordinære medlemmer eller faste stedfortrædere kan stille forslag om forkastelse eller ændringsforslag. Udvalget træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer. 5. Inden afstemningen kan det korresponderende udvalg anmode formanden og ordføreren om at drøfte ændringsforslag, der er stillet i udvalget, med formanden for Rådet eller dennes repræsentant i nærværelse af det ansvarlige kommissionsmedlem. Efter en sådan drøftelse kan ordføreren stille kompromisændringsforslag. 6. Det korresponderende udvalg forelægger en indstilling ved andenbehandling om godkendelse, ændring eller forkastelse af Rådets holdning. Indstillingen skal indeholde en kort begrundelse for forslaget til afgørelse. 6. Det korresponderende udvalg forelægger en indstilling ved andenbehandling om godkendelse, ændring eller forkastelse af Rådets holdning. Indstillingen skal indeholde en kort begrundelse for forslaget til afgørelse. 6a. Under andenbehandlingen finder artikel 49, 50, 53 og 188 ikke anvendelse. 72 Afsnit II kapitel 4 underoverskrift 2 På plenarmødet udgår

218 C 238/212 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 67 Artikel 67 Artikel 67 Afslutning af andenbehandlingen Forelæggelse for Parlamentet 1. Rådets holdning og det kompetente udvalgs indstilling ved andenbehandling hvis den foreligger opføres automatisk på forslaget til dagsorden for den sidste mødeperiode, hvor onsdagen går forud for dagen for udløbet af tidsfristen på tre måneder, eller, hvis denne er blevet forlænget i henhold til artikel 65, på fire måneder, medmindre spørgsmålet er blevet færdigbehandlet under en tidligere mødeperiode. Rådets holdning og det kompetente udvalgs indstilling ved andenbehandling hvis den foreligger opføres automatisk på forslaget til dagsorden for den sidste mødeperiode, hvor onsdagen går forud for dagen for udløbet af tidsfristen på tre måneder, eller, hvis denne er blevet forlænget i henhold til artikel 65, på fire måneder, medmindre spørgsmålet er blevet færdigbehandlet under en tidligere mødeperiode. Da en indstilling ved andenbehandling kan sammenlignes med en begrundelse, hvormed det pågældende udvalg gør rede for sin stilling til Rådets holdning, stemmes der ikke herom. 2. Andenbehandlingen afsluttes ved, at Parlamentet inden for de frister og under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, godkender, forkaster eller ændrer Rådets holdning. 74 Artikel 67 a (ny) Artikel 67a Afstemning i Parlamentet andenbehandling 1. Parlamentet stemmer først om et eventuelt forslag om omgående forkastelse af Rådets holdning, der er indgivet skriftligt af det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Et sådant forslag er kun vedtaget, hvis det har opnået stemmer fra et flertal blandt Parlamentets medlemmer. Vedtages det pågældende forslag om forkastelse, hvorved Rådets holdning forkastes, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet. Vedtages det pågældende forslag om forkastelse ikke, følger Parlamentet proceduren i stk. 2-5.

219 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ En foreløbig aftale, der forelægges af det kompetente udvalg, jf. artikel 73d, stk. 4, har forrang ved afstemningen, og der træffes afgørelse ved en enkelt afstemning, medmindre Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager omgående at fortsætte med afstemningen om ændringsforslag i overensstemmelse med stk. 3. Vedtages den foreløbige aftale ved en enkelt afstemning med stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer, meddeler formanden, at Parlamentets andenbehandling er afsluttet. Vedtages den foreløbige aftale ved en enkelt afstemning ikke med stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer, følger Parlamentet proceduren i stk Undtagen i de tilfælde, hvor et forslag om forkastelse er blevet vedtaget i overensstemmelse med stk. 1, eller en foreløbig aftale er blevet vedtaget i overensstemmelse med stk. 2, sættes eventuelle ændringsforslag til Rådets holdning, herunder de ændringsforslag fra den foreløbige aftale, der er indgivet af det kompetente udvalg, jf. artikel 73d, stk. 4, under afstemning. Et ændringsforslag til Rådets holdning er kun vedtaget, hvis det har opnået stemmer fra et flertal blandt Parlamentets medlemmer. Inden afstemningen om ændringsforslagene kan formanden anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordre Rådet til at udtale sig. 4. Selv om Parlamentet har stemt imod det oprindelige forslag om forkastelse af Rådets holdning, jf. stk. 1, kan det efter forslag fra formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer behandle et nyt forslag om forkastelse efter at have stemt om ændringsforslagene, jf. stk. 2 eller 3. Et sådant forslag er kun vedtaget, hvis det har opnået stemmer fra et flertal blandt Parlamentets medlemmer. Forkastes Rådets holdning, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet. 5. Efter afviklingen af afstemningerne i henhold til stk. 1-4 og de efterfølgende afstemninger om ændringsforslag til udkastet til lovgivningsmæssig beslutning vedrørende eventuelle proceduremæssige punkter, meddeler formanden, at Parlamentets andenbehandling er afsluttet, og den lovgivningsmæssige beslutning betragtes som vedtaget. Om nødvendigt tilpasses den lovgivningsmæssige beslutning, jf. artikel 193, stk. 2, til resultatet af de afstemninger, der har fundet sted, jf. stk. 1-4, eller til anvendelsen af artikel 76.

220 C 238/214 DA Den Europæiske Unions Tidende Formanden fremsender den lovgivningsmæssige beslutning og Parlamentets eventuelle holdning til Rådet og Kommissionen. Er der ikke stillet forslag om at forkaste eller ændre Rådets holdning, betragtes den som godkendt af Parlamentet. 75 Artikel 68 Artikel 68 udgår Forkastelse af Rådets holdning 1. Det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan inden for en af formanden fastsat frist skriftligt fremsætte forslag om forkastelse af Rådets holdning. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer. Der stemmes om forslag om forkastelse af Rådets holdning, før der stemmes om eventuelle ændringsforslag hertil. 2. Selv om Parlamentet har stemt imod et sådant forslag om forkastelse af Rådets holdning, kan det efter at have stemt om ændringsforslagene og efter at have hørt en redegørelse fra Kommissionen, jf. artikel 69, stk. 5, efter forslag fra ordføreren behandle et nyt forslag om forkastelse. 3. Forkastes Rådets holdning, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet. 76 Artikel 69 Artikel 69 Artikel 69 sforslag til Rådets holdning Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag til Rådets holdning 1. Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille ændringsforslag til Rådets holdning med henblik på behandling på plenarmødet. 1. Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille ændringsforslag til Rådets holdning med henblik på behandling på plenarmødet.

221 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Et ændringsforslag til Rådets holdning kan kun behandles, såfremt det opfylder betingelserne i artikel 169 og 170 og har til formål a) helt eller delvis at genetablere den holdning, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen 2. Et ændringsforslag til Rådets holdning kan kun behandles, såfremt det opfylder betingelserne i artikel 169 og 170 og har til formål a) helt eller delvis at genetablere den holdning, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen b) at nå til et kompromis mellem Rådet og Parlamentet b) at nå til et kompromis mellem Rådet og Parlamentet c) at ændre en tekstdel i Rådets holdning, som ikke indgik i det forslag, der forelå ved førstebehandlingen, eller som indgik heri med et andet indhold, og som ikke i væsentlig grad ændrer forslaget, jf. artikel 63, eller d) at tage hensyn til et forhold eller en ny juridisk situation, der er opstået siden førstebehandlingen. Der kan ikke gøres indsigelse mod formandens afgørelse om, hvorvidt et ændringsforslag kan behandles. 3. Formanden kan bestemme, at de i stk. 2 fastsatte betingelser for, at ændringsforslag kan behandles, ikke finder anvendelse, hvis der er blevet afholdt nyvalg til Parlamentet siden førstebehandlingen, uden at artikel 63 dog har fundet anvendelse. c) at ændre en tekstdel i Rådets holdning, som ikke indgik i det forslag, der forelå ved førstebehandlingen, eller som indgik heri med et andet indhold, eller d) at tage hensyn til et forhold eller en ny juridisk situation, der er opstået siden vedtagelsen af Parlamentets holdning ved førstebehandlingen. Der kan ikke gøres indsigelse mod formandens afgørelse om, hvorvidt et ændringsforslag kan behandles. 3. Formanden kan bestemme, at de i stk. 2 fastsatte betingelser for, at ændringsforslag kan behandles, ikke finder anvendelse, hvis der er blevet afholdt nyvalg til Parlamentet siden førstebehandlingen, uden at artikel 63 dog har fundet anvendelse. 4. Et ændringsforslag er kun vedtaget, hvis det har opnået stemmer fra et flertal blandt Parlamentets medlemmer. 5. Inden afstemningen om ændringsforslagene kan formanden anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordre Rådet til at udtale sig. 77 Afsnit II kapitel 5 overskrift KAPITEL 5 AFDELING 4 TREDJEBEHANDLING FORLIGSPROCEDURE OG TREDJEBEHANDLING 78 Afsnit II kapitel 5 underoverskrift 1 Forlig udgår

222 C 238/216 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 69 b (ny) Artikel 69b Forlængelse af frister 1. Efter anmodning fra Parlamentets Delegation til Forligsudvalget forlænger formanden fristerne for tredjebehandlingen i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2. Formanden underretter Parlamentet om enhver forlængelse af fristerne i medfør af artikel 294, stk. 14, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uanset om forlængelsen sker på Parlamentets eller Rådets initiativ. 80 Artikel 71 Artikel 71 Artikel 71 Delegationen til Forligsudvalget Delegationen til Forligsudvalget 1. Parlamentets delegation til Forligsudvalget har samme antal medlemmer som Rådets delegation. 1. Parlamentets delegation til Forligsudvalget har samme antal medlemmer som Rådets delegation. 2. Delegationens politiske sammensætning svarer til Parlamentets gruppesammensætning. Formandskonferencen fastsætter det nøjagtige antal medlemmer fra hver enkelt politisk gruppe. 2. Delegationens politiske sammensætning svarer til Parlamentets gruppesammensætning. Formandskonferencen fastsætter det nøjagtige antal medlemmer fra hver enkelt politisk gruppe. 3. Med undtagelse af de tre medlemmer, der udpeges som faste medlemmer af de skiftende delegationer for en periode på tolv måneder, vælges delegationens medlemmer af de politiske grupper fra gang til gang, fortrinsvis blandt medlemmerne af de berørte udvalg. De tre faste medlemmer udpeges af de politiske grupper blandt næstformændene og skal repræsentere mindst to forskellige politiske grupper. Det korresponderende udvalgs formand og ordfører er altid medlemmer af delegationen. 3. Med undtagelse af de tre medlemmer, der udpeges som faste medlemmer af de skiftende delegationer for en periode på tolv måneder, vælges delegationens medlemmer af de politiske grupper fra gang til gang, fortrinsvis blandt medlemmerne af det korresponderende udvalg. De tre faste medlemmer udpeges af de politiske grupper blandt næstformændene og skal repræsentere mindst to forskellige politiske grupper. Det korresponderende udvalgs formand og ordfører ved andenbehandlingen samt ordføreren for et eventuelt associeret udvalg er altid medlemmer af delegationen.

223 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ De politiske grupper, der er repræsenteret i delegationen, udpeger stedfortrædere. 4. De politiske grupper, der er repræsenteret i delegationen, udpeger stedfortrædere. 5. De politiske grupper og løsgængere, der ikke er repræsenteret i delegationen, kan hver sende en repræsentant til delegationens interne forberedende møder. 5. De politiske grupper, der ikke er repræsenteret i delegationen, kan hver sende en repræsentant til delegationens interne forberedende møder. Omfatter delegationen ingen løsgængere, kan en løsgænger deltage i delegationens forberedende møder. 6. Delegationen ledes af Parlamentets formand eller et af de tre faste medlemmer. 6. Delegationen ledes af Parlamentets formand eller et af de tre faste medlemmer. 7. Delegationen træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer. Dens møder er ikke offentlige. 7. Delegationen træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer. Dens møder er ikke offentlige. Formandskonferencen fastsætter yderligere proceduremæssige retningslinjer for arbejdet i forligsudvalgsdelegationen. Formandskonferencen fastsætter yderligere proceduremæssige retningslinjer for arbejdet i forligsudvalgsdelegationen. 8. Delegationen meddeler Parlamentet resultaterne af forligsforhandlingerne. 8. Delegationen meddeler Parlamentet resultaterne af forligsforhandlingerne. 81 Afsnit II kapitel 5 underoverskrift 2 På plenarmødet udgår 82 Artikel 72 Artikel 72 Artikel 72 Fælles udkast Fælles udkast 1. Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, opføres spørgsmålet på dagsordenen for et plenarmøde, der afholdes inden udløbet af fristen på seks uger eller, hvis fristen er blevet forlænget, på otte uger fra datoen for Forligsudvalgets godkendelse af det fælles udkast. 1. Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, opføres spørgsmålet på dagsordenen for et plenarmøde, der afholdes inden udløbet af fristen på seks uger eller, hvis fristen er blevet forlænget, på otte uger fra datoen for Forligsudvalgets godkendelse af det fælles udkast.

224 C 238/218 DA Den Europæiske Unions Tidende Delegationsformanden eller et andet udpeget medlem af Parlamentets delegation til Forligsudvalget afgiver en redegørelse for det fælles udkast, som ledsages af en betænkning. 2. Delegationsformanden eller et andet udpeget medlem af Parlamentets delegation til Forligsudvalget afgiver en redegørelse for det fælles udkast, som ledsages af en betænkning. 3. Der kan ikke stilles ændringsforslag til det fælles udkast. 3. Der kan ikke stilles ændringsforslag til det fælles udkast. 4. Der stemmes om det fælles udkast som helhed ved én enkelt afstemning. Til godkendelse kræves et flertal af de afgivne stemmer. 5. Når Forligsudvalget ikke til enighed om et fælles udkast, afgiver formanden for Parlamentets delegation til Forligsudvalget eller et andet udpeget medlem heraf en redegørelse. Redegørelsen efterfølges af en forhandling. 4. Der stemmes om det fælles udkast som helhed ved én enkelt afstemning. Til godkendelse kræves et flertal af de afgivne stemmer. 5. Når Forligsudvalget ikke til enighed om et fælles udkast, afgiver formanden for Parlamentets delegation til Forligsudvalget eller et andet udpeget medlem heraf en redegørelse. Redegørelsen efterfølges af en forhandling. 5a. Under forligsproceduren mellem Parlamentet og Rådet efter andenbehandlingen foretages der ikke henvisning til udvalg. 5b. Under tredjebehandlingen finder artikel 49, 50 og 53 ikke anvendelse. 83 Afsnit II kapitel 6 overskrift KAPITEL 6 AFDELING 5 AFSLUTNING AF LOVGIVNINGSPROCEDUREN PROCEDURENS AFSLUTNING 84 Afsnit II kapitel 3 afdeling 3 (ny) AFDELING 3 INTERINSTITUTIONELLE FORHANDLINGER SOM LED I DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE (Afdeling 3 indsættes inden afdeling 4 om forligsprocedure og tredjebehandling og omfatter artikel 73, som ændret, og artikel 73a til 73d).

225 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 73 Artikel 73 Artikel 73 Interinstitutionelle forhandlinger som led i lovgivningsprocedurer Generelle bestemmelser 1. Ved forhandlinger med de øvrige institutioner med henblik på indgåelsen af en aftale under en lovgivningsprocedure iagttages den af Formandskonferencen fastsatte adfærdskodeks ( 10 ). Forhandlinger med de øvrige institutioner med henblik på indgåelsen af en aftale under en lovgivningsprocedure kan ikke indledes, før der er truffet afgørelse herom i overensstemmelse med artikel 73a til 73c, eller efter at Parlamentet har foretaget en henvisning til interinstitutionelle forhandlinger. Ved sådanne forhandlinger iagttages den af Formandskonferencen fastsatte adfærdskodeks ( 10 ). 2. Sådanne forhandlinger indledes ikke, før det kompetente udvalg, fra sag til sag for hver enkelt relevant lovgivningsprocedures vedkommende og med et flertal blandt sine medlemmer, har truffet en afgørelse om indledning af forhandlinger. Denne afgørelse fastlægger forhandlingsteamets mandat og sammensætning. Sådanne afgørelser meddeles formanden, der regelmæssigt holder Formandskonferencen underrettet. Mandatet består af en betænkning, der er vedtaget i udvalget og indgivet til senere behandling af Parlamentet. Anser det kompetente udvalg det undtagelsesvis for behørigt begrundet at indlede forhandlinger inden vedtagelsen af en betænkning i udvalget, kan mandatet bestå af en række ændringsforslag eller et sæt klart definerede målsætninger, prioriteringer eller retningslinjer. 3. Forhandlingsteamet ledes af ordføreren under forsæde af formanden for det kompetente udvalg eller af en af formanden udpeget næstformand. Forhandlingsteamet omfatter som et minimum skyggeordførerne fra hver af de politiske grupper. 4. Ethvert dokument, der skal drøftes på et møde med Rådet og Kommissionen (»trilog«), udformes som et dokument, der viser de berørte institutioners respektive holdninger og eventuelle kompromisforslag, og omdeles til hele forhandlingsteamet mindst 48 timer, eller i særligt hastende tilfælde 24 timer, forud for den pågældende trilog. Efter hver trilog aflægger forhandlingsteamet rapport herom på det efterfølgende møde i det kompetente udvalg. Dokumenter, der afspejler resultatet af den sidste trilog, gøres tilgængelige for udvalget.

226 C 238/220 DA Den Europæiske Unions Tidende Viser det sig umuligt at indkalde til møde i udvalget i tide, aflægger forhandlingsteamet alt efter omstændighederne rapport til formanden, skyggeordførerne og udvalgskoordinatorerne. Det kompetente udvalg kan opdatere mandatet på baggrund af udviklingen i forhandlingerne. 5. Fører forhandlingerne til et kompromis, underrettes det kompetente udvalg hurtigst muligt. Den tekst, der er opnået enighed om, forelægges det kompetente udvalg til behandling. Godkendes teksten ved en afstemning i udvalget, indgives den til behandling af Parlamentet i en passende form, herunder kompromisændringsforslag. Teksten kan forelægges som en konsolideret tekst under forudsætning af, at ændringerne til det pågældende forslag til lovgivningsmæssig retsakt fremgår tydeligt. 6. Omfatter proceduren associerede udvalg eller fælles udvalgsmøder, finder artikel 54 og 55 anvendelse på afgørelsen om at indlede forhandlinger og gennemførelsen af disse forhandlinger. I tilfælde af uenighed mellem de involverede udvalg fastsættes de nærmere retningslinjer for indledningen og gennemførelsen af sådanne forhandlinger af formanden for Udvalgsformandskonferencen i overensstemmelse med de i nævnte artikler fastsatte principper. ( 10 ) Se bilag XX. ( 10 ) Adfærdskodeks for forhandlinger i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure. 86 Artikel 73 a (ny) Artikel 73a Forhandlinger forud for Parlamentets førstebehandling 1. Har et udvalg vedtaget en lovgivningsmæssig betænkning, jf. artikel 49, kan det med et flertal af sine medlemmer vedtage at indlede forhandlinger på grundlag af denne betænkning.

227 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Der gives meddelelse om afgørelser om at indlede forhandlinger ved åbningen af den mødeperiode, der følger efter deres vedtagelse i udvalget. Inden afslutningen af den dag, der følger efter meddelelsen i Parlamentet, kan politiske grupper eller enkelte medlemmer, der tilsammen udgør mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer, skriftligt anmode om, at et udvalgs afgørelse om at indlede forhandlinger sættes under afstemning. Parlamentet stemmer om sådanne anmodninger under samme mødeperiode. Hvis der ikke er modtaget en sådan anmodning ved udløbet af den i første afsnit fastsatte frist, meddeler formanden dette på plenarmødet. Hvis der er fremsat en anmodning, kan formanden umiddelbart inden afstemningen give ordet til én taler for og én taler imod. Hver taler kan få ordet i højst to minutter. 3. Hvis Parlamentet forkaster udvalgets afgørelse om at indlede forhandlinger, bliver udkastet til lovgivningsmæssig retsakt og det kompetente udvalgs betænkning opført på dagsordenen for den følgende mødeperiode, og formanden fastsætter en frist for ændringsforslag. Artikel 59, stk. 1b, finder anvendelse. 4. Der kan indledes forhandlinger på ethvert tidspunkt efter udløbet af den i stk. 2, første afsnit, fastsatte frist, såfremt der ikke er fremsat en anmodning om en afstemning i Parlamentet om afgørelsen om at indlede forhandlinger. Hvis der er fremsat en sådan anmodning, kan der indledes forhandlinger på ethvert tidspunkt, efter at udvalgets afgørelse om at indlede forhandlinger er blevet vedtaget i Parlamentet. 87 Artikel 73 b (ny) Artikel 73b Forhandlinger forud for Rådets førstebehandling Har Parlamentet vedtaget sin holdning ved førstebehandling, udgør denne mandatet til eventuelle forhandlinger med andre institutioner. Det kompetente udvalg kan vedtage, med et flertal blandt sine medlemmer, at indlede forhandlinger på ethvert tidspunkt derefter. Der gives meddelelse om sådanne afgørelser på plenarmødet i løbet af den mødeperiode, der følger efter afstemningen i udvalget, og der medtages en henvisning hertil i protokollen.

228 C 238/222 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 73 c (ny) Artikel 73c Forhandlinger forud for Parlamentets andenbehandling Er Rådets førstebehandlingsholdning blevet henvist til det kompetente udvalg, udgør Parlamentets holdning ved førstebehandling mandatet for eventuelle forhandlinger med andre institutioner, jf. dog artikel 69. Det kompetente udvalg kan beslutte at indlede forhandlinger på ethvert tidspunkt derefter. Indeholder Rådets holdning elementer, der ikke er omfattet af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt eller af Parlamentets holdning ved førstebehandling, kan udvalget vedtage retningslinjer for forhandlingsteamet, herunder i form af ændringer til Rådets holdning. 305 Artikel 73 d (ny) Artikel 73d Forhandlingsprocessen 1. Parlamentets forhandlingsteam ledes af ordføreren under forsæde af formanden for det kompetente udvalg eller af en af formanden udpeget næstformand. Forhandlingsteamet omfatter som et minimum skyggeordførerne fra hver af de politiske grupper, der ønsker at deltage. 2. Ethvert dokument, der skal drøftes på et møde med Rådet og Kommissionen (»trilog«), omdeles til forhandlingsteamet mindst 48 timer, eller i særligt hastende tilfælde mindst 24 timer, forud for den pågældende trilog. 3. Efter hver trilog aflægger formanden for forhandlingsteamet og ordføreren på vegne af forhandlingsteamet rapport herom på det efterfølgende møde i det kompetente udvalg.

229 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/223 Viser det sig umuligt at indkalde til møde i udvalget i tide, aflægger formanden for forhandlingsteamet og ordføreren på vegne af forhandlingsteamet rapport på et møde blandt udvalgskoordinatorerne. 4. Fører forhandlingerne til en foreløbig aftale, underrettes det kompetente udvalg hurtigst muligt. Dokumenter, der afspejler resultatet af den afsluttende trilog, gøres tilgængelige for udvalget og offentliggøres. Den foreløbige aftale forelægges for det kompetente udvalg, der træffer afgørelse ved en enkelt afstemning med et flertal af de afgivne stemmer. Godkendes teksten, indgives den til behandling af Parlamentet i en form, der klart angiver ændringerne til udkastet til lovgivningsmæssig retsakt. 5. I tilfælde af uenighed mellem de i henhold til artikel 54 og 55 involverede udvalg fastsættes de nærmere regler for indledningen og gennemførelsen af sådanne forhandlinger af formanden for Udvalgsformandskonferencen i overensstemmelse med de i nævnte artikler fastsatte principper. 90 Artikel 74 Artikel 74 udgår Godkendelse af en afgørelse om at indlede interinstitutionelle forhandlinger inden vedtagelsen af en betænkning i udvalget 1. Enhver afgørelse truffet af et udvalg om at indlede forhandlinger inden vedtagelsen af en betænkning i udvalget oversættes til alle officielle sprog, omdeles til alle medlemmer af Parlamentet og forelægges Formandskonferencen. Efter anmodning fra en politisk gruppe kan Formandskonferencen med henblik på behandling med forhandling og afstemning beslutte at optage punktet på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter omdelingen, og formanden fastsætter i så fald en frist for indgivelse af ændringsforslag. Har Formandskonferencen ikke truffet afgørelse om at optage punktet på forslaget til dagsorden for den pågældende mødeperiode, meddeles afgørelsen om at indlede forhandlinger af formanden ved åbningen af mødeperioden.

230 C 238/224 DA Den Europæiske Unions Tidende Punktet optages på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter meddelelsen, med henblik på behandling med forhandling og afstemning, og formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag, såfremt en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmoder herom inden for 48 timer efter meddelelsen. I modsat fald betragtes afgørelsen om at indlede forhandlingerne som godkendt. 91 Artikel 75 Artikel 75 Artikel 63a Aftale ved førstebehandlingen Aftale ved førstebehandlingen Underretter Rådet i overensstemmelse med artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Parlamentet om, at det har godkendt Parlamentets holdning, meddeler formanden, efter færdiggørelsen i overensstemmelse med artikel 193, på plenarmødet, at forslaget er vedtaget med en ordlyd svarende til Parlamentets holdning. Underretter Rådet i overensstemmelse med artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Parlamentet om, at det har godkendt Parlamentets holdning, meddeler formanden, efter færdiggørelsen i overensstemmelse med artikel 193, på plenarmødet, at den lovgivningsmæssige retsakt er vedtaget med en ordlyd svarende til Parlamentets holdning. (Denne artikel flyttes til slutningen af afdeling 1 om førstebehandling ovenfor) 92 Artikel 76 Artikel 76 Artikel 69a Aftale ved andenbehandlingen Aftale ved andenbehandlingen Vedtages der ikke i medfør af artikel 68 og 69 noget forslag om at forkaste Rådets holdning eller noget ændringsforslag til denne holdning inden for de fastsatte frister for indgivelse af og afstemning om ændringsforslag eller forslag om forkastelse, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget til retsakt er endeligt vedtaget. Formanden undertegner sammen med Rådets formand forslaget og foranlediger, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 78. Fremsættes der ikke i medfør af artikel 67a og 69 noget forslag om at forkaste Rådets holdning eller noget ændringsforslag til denne holdning inden for de fastsatte frister for indgivelse af og afstemning om ændringsforslag eller forslag om forkastelse, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget til retsakt er endeligt vedtaget.

231 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/225 (Denne artikel flyttes til slutningen af afdeling 2 om andenbehandling) 93 Artikel 77 Artikel 77 udgår Krav til affattelsen af retsakter 1. I hovedet til retsakter, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab efter den almindelige lovgivningsprocedure, anføres betegnelsen på den pågældende retsakt, løbenummeret, datoen for vedtagelsen samt en angivelse af emnet. 2. Retsakter, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, indeholder følgende: a) formlen:»europa-parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har«b) en angivelse af de bestemmelser, i henhold til hvilke retsakten er vedtaget; angivelsen indledes med ordene»under henvisning til«c) en henvisning til de forslag, der er forelagt, de udtalelser, der er indhentet, og de høringer, der er foretaget d) begrundelsen for retsakten, der indledes med formlen»ud fra følgende betragtning(er)«e) ordene»vedtaget denne forordning«eller»vedtaget dette direktiv«eller»vedtaget denne afgørelse«eller tilsvarende efterfulgt af retsaktens dispositive del. 3. Retsakter opdeles i artikler, der kan være grupperet i kapitler og afdelinger. 4. I den sidste artikel i en retsakt fastsættes datoen for ikrafttrædelsen, når denne indtræder før eller efter den tyvende dag efter offentliggørelsen. 5. Den sidste artikel i en retsakt efterfølges af: den påkrævede formel om retsaktens anvendelse i henhold til de relevante traktatbestemmelser

232 C 238/226 DA Den Europæiske Unions Tidende formlen»udfærdiget i «efterfulgt af datoen for vedtagelsen af retsakten formlen»på Europa-Parlamentets vegne Formand«og»På Rådets vegne Formand«efterfulgt af henholdsvis navnet på Parlamentets formand og Rådets formand på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten. 94 Artikel 78 Artikel 78 Artikel 78 Undertegnelse af vedtagne retsakter Undertegnelse og offentliggørelse af vedtagne retsakter Retsakter, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af formanden og generalsekretæren, efter at den vedtagne tekst har fået sin endelige udformning i henhold til artikel 193, og efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Parlamentets og Rådets generalsekretærer. Retsakter, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af formanden og generalsekretæren, efter at den vedtagne tekst har fået sin endelige udformning i henhold til artikel 193 og Bilag XVIa, og efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt. Parlamentets og Rådets generalsekretærer sørger derefter for, at retsakten offentliggøres i Den Europæiske Unions tidende. 95 Afsnit II kapitel 4 (nyt) KAPITEL 4 SPECIFIKKE BESTEMMELSER VEDRØRENDE HØRINGS- PROCEDUREN (Indføjes efter artikel 78)

233 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 78 a (ny) Artikel 78a Ændret forslag til bindende retsakter Hvis Kommissionen agter at erstatte eller ændre sit forslag til bindende retsakt, udsætter det kompetente udvalg sin behandling af sagen, indtil det har modtaget Kommissionens nye forslag eller dens ændringer. 97 Artikel 78 b (ny) Artikel 78b Kommissionens holdning til ændringsforslagene Inden det kompetente udvalg går over til den endelige afstemning om et forslag til bindende retsakt, kan det anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning til alle de ændringsforslag, som udvalget har vedtaget. Denne holdning indgår i givet fald i betænkningen. 98 Artikel 78 c (ny) Artikel 78c Afstemning i Parlamentet Artikel 59, stk. - 1, 1, 1b og 1c finder tilsvarende anvendelse.

234 C 238/228 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 78 d (ny) Artikel 78d Opfølgning af Parlamentets holdning 1. I tidsrummet efter Parlamentets vedtagelse af dets holdning vedrørende et forslag til bindende retsakt følger det kompetente udvalgs formand og ordfører den videre behandling af dette forslag til retsakt indtil den endelige vedtagelse i Rådet, navnlig for at sikre, at de løfter, Rådet eller Kommissionen har givet Parlamentet med hensyn til dets holdning, bliver holdt. De aflægger regelmæssigt beretning til udvalget. 2. Det kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen og Rådet til at drøfte sagen med udvalget. 3. Det kompetente udvalg kan, hvis det anser dette for at være nødvendigt, på et hvilket som helst tidspunkt under opfølgningen indgive et forslag til beslutning, hvori det anbefales, at Parlamentet: opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage anmoder Kommissionen eller Rådet om at forelægge forslaget for Parlamentet på ny, jf. artikel 78e, eller Kommissionen om at forelægge et nyt forslag, eller vedtager at træffe eventuelle andre foranstaltninger, som det finder hensigtsmæssige. Dette forslag opføres på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter vedtagelsen af forslaget i udvalget.

235 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 78 e (ny) Artikel 78e Fornyet forelæggelse for Parlamentet 1. Formanden opfordrer efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til fornyet høring af Parlamentet efter samme bestemmelser og på samme betingelser som omhandlet i artikel 63, stk. 1, og desuden hvis Rådet i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag til bindende retsakt, som Parlamentet oprindeligt har fastlagt sin holdning om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer. 2. Formanden opfordrer ligeledes til fornyet forelæggelse af et forslag til bindende retsakt efter bestemmelserne i denne artikel, hvis Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtager dette. 101 Afsnit II kapitel 7 nummerering KAPITEL 7 KAPITEL 5 KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER 102 Artikel 81 Artikel 81 Artikel 81 Tiltrædelsestraktater Tiltrædelsestraktater 1. Enhver ansøgning fra en europæisk stat om at blive medlem af Den Europæiske Union henvises til behandling i det kompetente udvalg. 1. Enhver ansøgning fra en europæisk stat om at blive medlem af Den Europæiske Union henvises i overensstemmelse med artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Union til behandling i det kompetente udvalg.

236 C 238/230 DA Den Europæiske Unions Tidende Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode Kommissionen og Rådet om at deltage i en debat, inden forhandlingerne med ansøgerstaten indledes. 2. Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode Kommissionen og Rådet om at deltage i en debat, inden forhandlingerne med ansøgerstaten indledes. 3. Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende om nødvendigt fortroligt - det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb. 3. Det kompetente udvalg anmoder Kommissionen og Rådet om løbende om nødvendigt fortroligt at give det en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb. 4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af en traktat om et ansøgerlands tiltrædelse af Den Europæiske Union. 4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af en traktat om et ansøgerlands tiltrædelse af Den Europæiske Union. 5. Når forhandlingerne er afsluttet, men inden aftalens undertegnelse, forelægges traktatudkastet Parlamentet til godkendelse i overensstemmelse med artikel Når forhandlingerne er afsluttet, men inden aftalens undertegnelse, forelægges traktatudkastet Parlamentet til godkendelse i overensstemmelse med artikel 99. Parlamentets godkendelse kræver i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union stemmer fra et flertal af dets medlemmer. 103 Artikel 83 Artikel 83 Artikel 83 En medlemsstats overtrædelse af grundlæggende principper En medlemsstats overtrædelse af grundlæggende principper og værdier 1. Parlamentet kan på grundlag af en særlig betænkning fra det kompetente udvalg, udarbejdet i henhold til artikel 45 og 52: 1. Parlamentet kan på grundlag af en særlig betænkning fra det kompetente udvalg, udarbejdet i henhold til artikel 45 og 52: a) stemme om et begrundet forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union a) stemme om et begrundet forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union b) stemme om et forslag om at opfordre Kommissionen eller medlemsstaterne til at fremsætte forslag i henhold til artikel 7, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union b) stemme om et forslag om at opfordre Kommissionen eller medlemsstaterne til at fremsætte forslag i henhold til artikel 7, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union c) stemme om et forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 3, eller efterfølgende i henhold til artikel 7, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union. c) stemme om et forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 3, eller efterfølgende i henhold til artikel 7, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

237 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Enhver anmodning fra Rådet om Parlamentets godkendelse vedrørende et forslag i medfør af artikel 7, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union, meddeles på plenarmødet sammen med den pågældende medlemsstats bemærkninger og henvises til det kompetente udvalg, jf. artikel 99. Undtagen i særlig hastende og begrundede tilfælde træffer Parlamentet afgørelse efter forslag fra det kompetente udvalg. 2. Enhver anmodning fra Rådet om Parlamentets godkendelse vedrørende et forslag i medfør af artikel 7, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union, meddeles på plenarmødet sammen med den pågældende medlemsstats bemærkninger og henvises til det kompetente udvalg, jf. artikel 99. Undtagen i særlig hastende og begrundede tilfælde træffer Parlamentet afgørelse efter forslag fra det kompetente udvalg. 3. Til vedtagelse af afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer. 3. Til vedtagelse af afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kræves i overensstemmelse med artikel 354 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer. 4. Det kompetente udvalg kan efter tilladelse fra Formandskonferencen forelægge et forslag til beslutning. I beslutningsforslaget redegøres for Parlamentets holdning til, om der foreligger en grov overtrædelse fra en medlemsstats side, og til hensigtsmæssige sanktioner samt til ændring eller tilbagekaldelse af sådanne sanktioner. 4. Det kompetente udvalg kan efter tilladelse fra Formandskonferencen forelægge et forslag til beslutning. I beslutningsforslaget redegøres for Parlamentets holdning til, om der foreligger en grov overtrædelse fra en medlemsstats side, og til hensigtsmæssige foranstaltninger, der skal træffes, samt til ændring eller tilbagekaldelse af sådanne foranstaltninger. 5. Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet underrettes fuldt ud og om nødvendigt høres om alle opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med en godkendelse i medfør af stk. 3. Rådet opfordres til at redegøre for udviklingen, hvor det er relevant. Efter forslag fra det kompetente udvalg, udarbejdet med Formandskonferencens tilladelse, kan Parlamentet vedtage henstillinger til Rådet. 5. Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet underrettes fuldt ud og om nødvendigt høres om alle opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med en godkendelse i medfør af stk. 3. Rådet opfordres til at redegøre for udviklingen, hvor det er relevant. Efter forslag fra det kompetente udvalg, udarbejdet med Formandskonferencens tilladelse, kan Parlamentet vedtage henstillinger til Rådet. 104 Artikel 84 Artikel 84 Artikel 84 Parlamentets sammensætning Parlamentets sammensætning I god tid før valgperiodens udløb kan Parlamentet på grundlag af en betænkning, der er udarbejdet af det kompetente udvalg i henhold til artikel 45, fremsætte et forslag om ændring af dets sammensætning. Det Europæiske Råds forslag til afgørelse om Parlamentets sammensætning behandles i overensstemmelse med artikel 99. I god tid før valgperiodens udløb kan Parlamentet på grundlag af en betænkning, der er udarbejdet af det kompetente udvalg i henhold til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og forretningsordenens artikel 45 og artikel 52, fremsætte et forslag om ændring af dets sammensætning. Det Europæiske Råds forslag til afgørelse om Parlamentets sammensætning behandles i overensstemmelse med artikel 99.

238 C 238/232 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 85 Artikel 85 Artikel 85 Forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne Forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne 1. Anmodninger om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde mellem medlemsstater i henhold til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg. Artikel 39, 41, 43, 47, og 99 i denne forretningsorden finder anvendelse i relevant omfang. 1. Anmodninger om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde mellem medlemsstater i henhold til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg. Artikel 99 finder anvendelse. 2. Det kompetente udvalg påser, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdes. 2. Det kompetente udvalg påser, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdes. 3. Forslag til retsakter, der forelægges inden for rammerne af et etableret forstærket samarbejde, behandles af Parlamentet efter samme procedurer som forslag til retsakter, der forelægges uden for rammerne af et sådant forstærket samarbejde. Artikel 47 finder anvendelse. 3. Forslag til retsakter, der forelægges inden for rammerne af et etableret forstærket samarbejde, behandles af Parlamentet efter samme procedurer som forslag til retsakter, der forelægges uden for rammerne af et sådant forstærket samarbejde. Artikel 47 finder anvendelse. 106 Afsnit II kapitel 8 nummerering KAPITEL 8 KAPITEL 6 BUDGETPROCEDURER BUDGETPROCEDURER

239 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 86 Artikel 86 Artikel 86 Flerårig finansiel ramme Anmoder Rådet Parlamentet om godkendelse af forslaget til en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme, henvises sagen til det kompetente udvalg efter proceduren i artikel 99. Til Parlamentets godkendelse kræves stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer. Flerårig finansiel ramme Anmoder Rådet Parlamentet om godkendelse af forslaget til en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme, behandles sagen efter proceduren i artikel 99. Parlamentets godkendelse kræver i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et flertal af dets medlemmers stemmer. 108 Artikel 86 a (ny) Artikel 86a Den årlige budgetprocedure Det kompetente udvalg kan beslutte at udarbejde en hvilken som helst betænkning, der anses for at være relevant, vedrørende budgettet under hensyntagen til bilaget til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 1a ). Et hvilket som helst andet udvalg kan afgive udtalelse inden for den frist, der fastsættes af det kompetente udvalg. ( 1a ) EUT C 373 af , s Artikel 87 Artikel 87 udgår Arbejdsdokumenter 1. Følgende dokumenter gøres tilgængelige for medlemmerne: a) Kommissionens budgetforslag

240 C 238/234 DA Den Europæiske Unions Tidende b) et sammendrag af Rådets drøftelser om budgetforslaget c) Rådets holdning til budgetforslaget i henhold til artikel 314, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde d) ethvert forslag til afgørelse om de foreløbige tolvtedele i henhold til artikel 315 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2. Disse dokumenter henvises til det kompetente udvalg. Alle berørte udvalg kan afgive udtalelse. 3. Formanden fastsætter en frist, inden for hvilken de udvalg, der vil afgive udtalelse, skal sende denne til det kompetente udvalg. 110 Artikel 88 Artikel 88 Artikel 88 Behandling af budgetforslaget første fase Parlamentets holdning til budgetforslaget 1. Ethvert medlem kan under iagttagelse af nedenstående betingelser indgive og forelægge forslag til ændring af budgetforslaget. 1. sforslag til Rådets holdning til budgetforslaget kan stilles af individuelle medlemmer i det kompetente udvalg. sforslag til Rådets holdning kan stilles på plenarmødet af mindst 40 medlemmer eller på vegne af et udvalg eller en politisk gruppe. 2. Forslagene til ændring skal for at kunne antages til behandling stilles skriftligt, være underskrevet af mindst 40 medlemmer eller være indgivet på en politisk gruppes eller et udvalgs vegne, angive det punkt på budgettet, de henviser til, og tilgodese princippet om ligevægt mellem indtægter og udgifter. Forslagene til ændring skal indeholde alle nødvendige oplysninger med henblik på anmærkningerne til det omhandlede punkt på budgettet. 2. sforslagene skal stilles og begrundes skriftligt, være underskrevet af deres forfattere og angive den budgetpost, som de henviser til. Alle forslag til ændring af budgetforslaget ledsages af en skriftlig begrundelse.

241 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Formanden fastsætter en frist for indgivelse af forslag til ændring. 3. Formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag. 4. Det kompetente udvalg afgiver sin udtalelse om de fremsatte forslag, før de kommer til forhandling på et plenarmøde. 4. Det kompetente udvalg stemmer om ændringsforslagene, før de sættes til forhandling på et plenarmøde. På plenarmødet sættes forslag til ændring, som i det kompetente udvalg er blevet forkastet, ikke under afstemning, medmindre et udvalg eller mindst 40 medlemmer skriftligt anmoder herom inden for en frist, som fastsættes af formanden. Denne frist udløber, senest 24 timer før afstemningen påbegyndes. 4a. sforslag, som stilles på et plenarmøde, og som i det kompetente udvalg er blevet forkastet, kommer kun under afstemning, hvis et udvalg eller mindst 40 medlemmer skriftligt anmoder herom inden for en frist, som fastsættes af formanden. Denne frist udløber, senest 24 timer før afstemningen påbegyndes. 5. Forslag til ændring af Parlamentets budgetoverslag, der har et lignende indhold som forslag til ændring, der allerede er blevet afvist af Parlamentet under opstillingen af budgetoverslaget, kommer kun til forhandling, hvis det kompetente udvalg anbefaler det. 5. sforslag til Parlamentets budgetoverslag, der har et lignende indhold som forslag til ændring, der allerede er blevet afvist af Parlamentet under opstillingen af budgetoverslaget, kommer kun til forhandling, hvis det kompetente udvalg anbefaler det. 6. Uanset artikel 59, stk. 2, foretager Parlamentet særskilte og successive afstemninger om: 6. Parlamentet foretager successive afstemninger om: hvert enkelt forslag til ændring ændringsforslagene til Rådets holdning til budgetforslaget opdelt efter sektioner hver sektion i budgetforslaget et beslutningsforslag om budgetforslaget. et beslutningsforslag om budgetforslaget. Artikel 174, stk. 4-8, finder dog anvendelse. Artikel 174, stk. 4-8a, finder dog anvendelse. 7. De artikler, kapitler, afsnit og sektioner i budgetforslaget, hvortil der ikke er fremsat forslag til ændring, betragtes som godkendt. 7. De artikler, kapitler, afsnit og sektioner i budgetforslaget, hvortil der ikke er fremsat ændringsforslag, betragtes som værende blevet godkendt. 8. Forslag til ændring er vedtaget, hvis de opnår stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer. 8. sforslag er i henhold til artikel 314, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtaget, hvis de opnår stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer. 9. Har Parlamentet ændret budgetforslaget, fremsendes budgetforslaget til Rådet og Kommissionen i den ændrede form sammen med begrundelserne herfor. 9. Har Parlamentet ændret Rådets holdning til budgetforslaget, fremsendes holdningen til Rådet og Kommissionen i den ændrede form sammen med begrundelserne herfor samt protokollen for mødet, hvor ændringsforslagene blev vedtaget.

242 C 238/236 DA Den Europæiske Unions Tidende Protokollen fra det møde, hvor Parlamentet har taget stilling til budgetforslaget, fremsendes til Rådet og Kommissionen. 111 Artikel 89 Artikel 89 Finansielt trepartsmøde Formanden deltager i møder mellem formændene for Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der med jævne mellemrum indkaldes på Kommissionens initiativ som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i sjette del, afsnit II, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Formanden træffer alle de nødvendige foranstaltninger til fremme af samråd og indbyrdes tilnærmelse af institutionernes holdninger med henblik på at lette gennemførelsen af ovennævnte procedurer. Formanden for Parlamentet kan delegere denne opgave til en næstformand med erfaring inden for budgetmæssige anliggender eller til formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål. Artikel 95a Interinstitutionelt samarbejde Formanden deltager i overensstemmelse med artikel 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i møder mellem formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der med jævne mellemrum indkaldes på Kommissionens initiativ som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i sjette del, afsnit II, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Formanden træffer alle de nødvendige foranstaltninger til fremme af samråd og indbyrdes tilnærmelse af institutionernes holdninger med henblik på at lette gennemførelsen af ovennævnte procedurer. Formanden for Parlamentet kan delegere denne opgave til en næstformand med erfaring inden for budgetmæssige anliggender eller til formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål. (Denne artikel flyttes som ændret til slutningen af kapitlet om budgetprocedurer, efter artikel 95.) 112 Artikel 91 Artikel 91 Artikel 91 Endelig vedtagelse af budgettet Såfremt formanden finder, at budgettet er vedtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fastslår formanden på et plenarmøde, at budgettet er endeligt vedtaget. Formanden drager omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Endelig vedtagelse af budgettet Såfremt formanden mener, at budgettet er vedtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fastslår formanden på et plenarmøde, at budgettet er endeligt vedtaget. Formanden drager omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

243 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 93 Artikel 93 Artikel 93 Decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse Decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse Gennemførelsesbestemmelserne i forbindelse med afgørelsen om at give Kommissionen decharge for budgettets gennemførelse i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt finansforordningen vedføjes denne forretningsorden som bilag ( 11 ). Dette bilag vedtages i overensstemmelse med artikel 227, stk. 2. ( 11 ) Se bilag V. Bestemmelserne i forbindelse med afgørelsen om at give Kommissionen decharge for budgettets gennemførelse i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt finansforordningen vedføjes denne forretningsorden som bilag ( 11 ). ( 11 ) Se bilag V. 114 Artikel 94 Artikel 94 Artikel 94 Andre dechargeprocedurer Andre dechargeprocedurer Bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til: Bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse i overensstemmelse med artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til: Europa-Parlamentets formand for gennemførelsen af Europa- Parlamentets budget Europa-Parlamentets formand for gennemførelsen af Europa- Parlamentets budget de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed), Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

244 C 238/238 DA Den Europæiske Unions Tidende Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfonds budget Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfonds budget de organer, der er ansvarlige for budgetforvaltningen i retligt uafhængige enheder, som varetager EU-opgaver, såfremt Europa-Parlamentet i henhold til de bestemmelser, der gælder for disse organers virksomhed, skal meddele decharge. de organer, der er ansvarlige for budgetforvaltningen i retligt uafhængige enheder, som varetager EU-opgaver, såfremt Europa-Parlamentet i henhold til de bestemmelser, der gælder for disse organers virksomhed, skal meddele decharge. 115 Artikel 95 Artikel 95 Artikel 92a Parlamentets kontrol med gennemførelsen af budgettet Gennemførelse af budgettet 1. Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af det løbende budget. Det overlader denne opgave til de udvalg, der er kompetente med hensyn til budgetspørgsmål og budgetkontrol, og til de andre berørte udvalg. 1. Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af det løbende budget. Det overlader denne opgave til de udvalg, der er kompetente med hensyn til budgetspørgsmål og budgetkontrol, og til de andre berørte udvalg. 2. Det behandler hvert år problemerne i forbindelse med gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra det kompetente udvalg og inden førstebehandlingen af budgetforslaget for det følgende regnskabsår. 2. Det behandler hvert år problemerne i forbindelse med gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra det kompetente udvalg og inden dets behandling af budgetforslaget for det følgende regnskabsår. (Denne artikel som ændret flyttes frem foran artikel 93).

245 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afsnit II kapitel 9 nummerering KAPITEL 9 KAPITEL 7 INTERNE BUDGETPROCEDURER INTERNE BUDGETPROCEDURER 117 Artikel 98 Artikel 98 Artikel 98 Indgåelse og afvikling af udgiftsforpligtelser Beføjelse til at indgå og afvikleudgiftsforpligtelser, at godkende regnskaber og at give decharge. 1. Formanden indgår og afvikler udgiftsforpligtelser eller foranlediger dette gjort efter de interne gennemførelsesbestemmelser for Parlamentets budget, som fastsat af Præsidiet efter høring af det kompetente udvalg. 1. Formanden indgår og afvikler udgiftsforpligtelser eller foranlediger dette gjort efter de interne gennemførelsesbestemmelser for Parlamentets budget, som fastsat af Præsidiet efter høring af det kompetente udvalg. 2. Formanden forelægger det kompetente udvalg udkastet til årsregnskab. 2. Formanden forelægger det kompetente udvalg udkastet til årsregnskab. 3. På grundlag af det kompetente udvalgs betænkning afslutter Parlamentet sit regnskab og træffer afgørelse om decharge. 3. På grundlag af det kompetente udvalgs betænkning afslutter Parlamentet sit regnskab og træffer afgørelse om decharge. 118 Afsnit II kapitel 10 nummerering KAPITEL 10 KAPITEL 8 GODKENDELSESPROCEDURE GODKENDELSESPROCEDURE

246 C 238/240 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 99 Artikel 99 Artikel 99 Godkendelsesprocedure Godkendelsesprocedure 1. Når Parlamentet anmodes om en godkendelse af et forslag, vedtager det sin afgørelse under hensyntagen til en henstilling fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste forslaget. Henstillingen indeholder henvisninger, men ikke betragtninger. Den kan indeholde en kort begrundelse, som udfærdiges på ordførerens ansvar, og som ikke sættes under afstemning. Artikel 56, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. sforslag, der fremsættes i udvalget, kan kun behandles, hvis de sigter mod at omgøre den af ordføreren foreslåede henstilling. 1. Når Parlamentet anmodes om en godkendelse af en bindende retsakt, forelægger det kompetente udvalg Parlamentet en henstilling om at godkende eller forkaste forslaget til retsakt. Henstillingen indeholder henvisninger, men ikke betragtninger. sforslag kan kun behandles i udvalget, hvis de sigter mod at omgøre den af ordføreren foreslåede henstilling. Henstillingen kan være ledsaget af en kort begrundelse, som skal være udfærdiget på ordførerens ansvar, og den sættes ikke under afstemning. Artikel 56, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Det kompetente udvalg kan indgive et forslag til en ikkelovgivningsmæssig beslutning. Andre udvalg kan inddrages i udarbejdelsen af beslutningen i overensstemmelse med artikel 201, stk. 3, sammenholdt med artikel 53, 54 eller 55. 1a. Hvis det er nødvendigt, kan det kompetente udvalg også forelægge en betænkning, der indeholder et forslag til ikkelovgivningsmæssig beslutning, hvori det angiver årsagerne til, hvorfor Parlamentet giver eller nægter sit samtykke, og, hvor dette er relevant, retter henstillinger om gennemførelsen af den foreslåede retsakt. 1b. Det kompetente udvalg behandler anmodningen om godkendelse uden unødig forsinkelse. Hvis det kompetente udvalg ikke har vedtaget sin henstilling, inden seks måneder efter at anmodningen om godkendelse er blevet henvist til det, kan Formandskonferencen enten sætte sagen på dagsordenen for en kommende mødeperiode med henblik på behandling på plenarmødet eller, i behørigt begrundede tilfælde, vedtage at forlænge perioden på seks måneder.

247 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/241 Parlamentet træffer afgørelse om det forslag, hvortil dets godkendelse kræves efter traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved en enkelt godkendelsesafstemning, uanset om henstillingen fra det kompetente udvalg går ud på at godkende eller forkaste forslaget, og der kan ikke stilles ændringsforslag. Til vedtagelse af en godkendelse kræves det flertal, der er anført i den artikel i traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som udgør retsgrundlaget for forslaget, eller, såfremt der ikke er angivet noget flertal deri, et flertal af de afgivne stemmer. Opnås det nødvendige flertal ikke, anses forslaget til retsakt for at være forkastet. 1c. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget til retsakt ved en enkelt godkendelsesafstemning, uanset om henstillingen fra det kompetente udvalg går ud på at godkende eller forkaste forslaget, og der kan ikke stilles ændringsforslag. Opnås det nødvendige flertal ikke, anses forslaget til retsakt for at være forkastet. 2. Artikel 108, 81, 83, 84, 85 og 86 finder endvidere anvendelse på henholdsvis internationale aftaler, tiltrædelsestraktater, fastslåelse af, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder grundlæggende principper, fastsættelse af Parlamentets sammensætning, indførelse af et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne eller vedtagelse af den flerårige finansielle ramme. 3. Når Parlamentets godkendelse kræves til et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller en påtænkt international aftale, kan det kompetente udvalg forelægge Parlamentet en interimsbetænkning med et forslag til beslutning, der indeholder henstillinger om ændring eller gennemførelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt eller den påtænkte internationale aftale. 3. Når Parlamentets godkendelse kræves, kan det kompetente udvalg når som helst forelægge Parlamentet en interimsbetænkning, der indeholder henstillinger om ændring eller gennemførelse af forslaget til retsakt. 4. Det kompetente udvalg behandler anmodningen om godkendelse uden unødig forsinkelse. Hvis det kompetente udvalg beslutter ikke at fremsætte en henstilling, eller ikke har vedtaget en henstilling inden for seks måneder efter at have fået anmodningen om godkendelse henvist, kan Formandskonferencen enten sætte sagen på dagsordenen for en efterfølgende mødeperiode med henblik på behandling på plenarmødet eller, i behørigt begrundede tilfælde, vedtage at forlænge perioden på seks måneder. Når Parlamentets godkendelse kræves til en påtænkt international aftale, kan Parlamentet på grundlag af en henstilling fra det kompetente udvalg træffe afgørelse om midlertidigt at indstille godkendelsesproceduren i højst et år.

248 C 238/242 DA Den Europæiske Unions Tidende Afsnit II kapitel 11 nummerering KAPITEL 11 KAPITEL 9 ANDRE PROCEDURER ANDRE PROCEDURER 121 Artikel 100 Artikel 100 Artikel 100 Høringsprocedure efter artikel 140 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Høringsprocedure om undtagelser fra indførelse af euroen som valuta 1. Når Parlamentet er blevet anmodet om en udtalelse om Rådets anbefalinger, jf. artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som det har fået forelagt på et plenarmøde af Rådet, finder dets drøftelser sted på grundlag af et mundtligt eller skriftligt forslag fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste de anbefalinger, som udtalelsen vedrører. 1. Når Parlamentet er blevet hørt, jf. artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder dets drøftelser sted på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste forslaget til retsakt. 2. Parlamentet stemmer derefter under ét om disse anbefalinger, hvortil der ikke kan stilles ændringsforslag. 2. Parlamentet tager derefter stilling ved en enkelt afstemning om forslaget til retsakt, hvortil der ikke kan stilles ændringsforslag. 122 Artikel 102 Artikel 102 Artikel 102 Procedurer vedrørende kontrol med frivillige aftaler Procedurer vedrørende kontrol med påtænkte frivillige aftaler 1. I de tilfælde, hvor Kommissionen meddeler Parlamentet, at den agter at anvende frivillige aftaler i stedet for lovgivning, kan det kompetente udvalg udarbejde en betænkning om det pågældende substansspørgsmål, jf. artikel I de tilfælde, hvor Kommissionen meddeler Parlamentet, at den agter at anvende frivillige aftaler i stedet for lovgivning, kan det kompetente udvalg udarbejde en betænkning om det pågældende substansspørgsmål, jf. artikel 52.

249 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Meddeler Kommissionen, at den agter at indgå en frivillig aftale, kan det kompetente udvalg fremsætte et beslutningsforslag, der anbefaler, at forslaget vedtages eller forkastes og i givet fald på hvilke betingelser. 2. Meddeler Kommissionen, at den agter at indgå en frivillig aftale, kan det kompetente udvalg fremsætte et beslutningsforslag, der anbefaler, at forslaget vedtages eller forkastes og i givet fald på hvilke betingelser. 123 Artikel 103 Artikel 103 Artikel 103 Kodifikation Kodifikation 1. Når et forslag om kodifikation af EU-lovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Udvalget behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne ( 12 ), med henblik på at fastslå, at det udelukkende består i en kodifikation uden nogen indholdsmæssige ændringer. 1. Når et forslag om kodifikation af EU-lovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Udvalget behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne ( 12 ), med henblik på at fastslå, at det udelukkende består i en kodifikation uden nogen indholdsmæssige ændringer. 2. Det udvalg, som var kompetent med hensyn til de retsakter, der skal kodificeres, kan efter anmodning fra udvalget selv eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, opfordres til at afgive udtalelse om, hvorvidt en kodifikation er hensigtsmæssig. 2. Det udvalg, som var kompetent med hensyn til de retsakter, der skal kodificeres, kan efter anmodning fra udvalget selv eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, opfordres til at afgive udtalelse om, hvorvidt en kodifikation er hensigtsmæssig. 3. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget. 3. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget. Formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan dog efter anmodning fra ordføreren forelægge udvalget ændringsforslag med tekniske tilpasninger, forudsat at sådanne tilpasninger er nødvendige for at sikre forslagets overensstemmelse med retningslinjerne for kodifikation og ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af forslaget. Formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan dog efter anmodning fra ordføreren forelægge udvalget tekniske tilpasninger, forudsat at sådanne tilpasninger er nødvendige for at sikre forslagets overensstemmelse med retningslinjerne for kodifikation og ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af forslaget. 4. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af EU-lovgivningen, forelægger det forslaget for Parlamentet til godkendelse. 4. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af EU-lovgivningen, forelægger det forslaget for Parlamentet til godkendelse.

250 C 238/244 DA Den Europæiske Unions Tidende Finder udvalget, at forslaget indebærer indholdsmæssige ændringer, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget. Finder udvalget, at forslaget indebærer indholdsmæssige ændringer, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget. I begge tilfælde tager Parlamentet stilling ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag eller forhandling. I begge tilfælde tager Parlamentet stilling ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag eller forhandling. ( 12 ) Interinstitutionel aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, punkt 4 (EFT C 102 af , s. 2). ( 12 ) Interinstitutionel aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster, punkt 4 (EFT C 102 af , s. 2). 124 Artikel 104 Artikel 104 Artikel 104 Omarbejdning Omarbejdning 1. Når et forslag om omarbejdning af EU-lovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, og til det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg. 1. Når et forslag om omarbejdning af EU-lovgivning forelægges Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, og til det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg. 2. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne ( 13 ), med henblik på at fastslå, at det ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i forslaget. 2. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, behandler forslaget efter de retningslinjer, der er aftalt mellem institutionerne ( 13 ), med henblik på at fastslå, at det ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i forslaget. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget som led i denne behandling. Dog finder artikel 103, stk. 3, andet afsnit, anvendelse i forbindelse med de bestemmelser, der er uændrede i forslaget om omarbejdning. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget som led i denne behandling. Dog finder artikel 103, stk. 3, andet afsnit, anvendelse i forbindelse med de bestemmelser, der er uændrede i forslaget om omarbejdning. 3. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom. 3. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom. Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 169 og 170, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer. Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 169 og 170, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.

251 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/245 Agter det kompetente udvalg dog i overensstemmelse med punkt 8 i den interinstitutionelle aftale også at stille ændringsforslag til de kodificerede dele af forslaget, underretter det omgående Rådet og Kommissionen om sine planer, og sidstnævnte bør inden afstemningen, jf. artikel 58, meddele udvalget, hvilken holdning den har til ændringsforslagene, og hvorvidt den agter at tage forslaget om omarbejdning tilbage. 4. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget og underretter det kompetente udvalg herom. I så fald anmoder formanden Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, fastslår formanden, at proceduren ikke længere har noget formål, og underretter Rådet herom. Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg efter den normale procedure. Formanden for det korresponderende udvalg kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering beslutte, at der kan stilles ændringsforslag til de dele af forslaget, der forbliver uændrede, hvis han eller hun skønner, at det er tvingende nødvendigt af hensyn til den indre sammenhæng i teksten, eller fordi ændringsforslagene hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag, der opfylder betingelserne for behandling. Disse grunde anføres i en skriftlig begrundelse til ændringsforslagene. 4. Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, foreslår det Parlamentet at forkaste forslaget og underretter det kompetente udvalg herom. I så fald anmoder formanden Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, fastslår formanden, at proceduren ikke længere har noget formål, og underretter Rådet herom. Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg efter den normale procedure. ( 13 ) Interinstitutionel aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, punkt 9 (EFT C 77 af , s. 1). ( 13 ) Interinstitutionel aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, punkt 9 (EFT C 77 af , s. 1). 125 Afsnit II kapitel 9 a (nyt) KAPITEL 9A DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSES- RETSAKTER 126 Artikel 105 Artikel 105 Artikel 105 Delegerede retsakter 1. Når Kommissionen fremsender en delegeret retsakt til Parlamentet, henviser formanden den til det udvalg, der er kompetent udvalg for basisretsakten, og dette udvalg kan beslutte at udnævne en ordfører for behandlingen af en eller flere delegerede retsakter. Delegerede retsakter 1. Når Kommissionen fremsender en delegeret retsakt til Parlamentet, henviser formanden den til det udvalg, der er kompetent udvalg for basisretsakten, og dette udvalg kan beslutte at udpege et af sine medlemmer til behandlingen af en eller flere delegerede retsakter.

252 C 238/246 DA Den Europæiske Unions Tidende Formanden meddeler Parlamentet datoen for modtagelsen af den delegerede retsakt på samtlige officielle sprog og fristen for at fremsætte indsigelser. Sidstnævnte frist løber fra denne dato. 2. Formanden meddeler under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen, Parlamentet datoen for modtagelsen af den delegerede retsakt på samtlige officielle sprog og fristen for at fremsætte indsigelser. Sidstnævnte frist løber fra datoen for modtagelsen. Meddelelsen offentliggøres i protokollen fra det pågældende møde med angivelse af det kompetente udvalg. Meddelelsen offentliggøres i protokollen fra det pågældende møde med angivelse af det kompetente udvalg. 3. Det kompetente udvalg kan under overholdelse af bestemmelserne i basisretsakten forelægge Parlamentet et forslag til begrundet beslutning, hvis det anser det for hensigtsmæssigt, og efter høring af alle berørte udvalg. I dette beslutningsforslag anføres grundene til Parlamentets indsigelse, og det kan indeholde en anmodning til Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til Parlamentets henstillinger. 3. Det kompetente udvalg kan under overholdelse af bestemmelserne i basisretsakten forelægge Parlamentet et forslag til begrundet beslutning, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, hvis det anser det for hensigtsmæssigt, og efter høring af alle berørte udvalg. Såfremt det kompetente udvalg ikke ti arbejdsdage før åbningen af den mødeperiode, i hvilken onsdagen går forud for og er den onsdag, der er tættest på dagen for udløbet af den i stk. 5 omhandlede frist, har fremsat et sådant beslutningsforslag, kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer indgive et beslutningsforslag om sagen til opførelse på dagsordenen for den pågældende mødeperiode. 4. Såfremt det kompetente udvalg ikke ti arbejdsdage før åbningen af den mødeperiode, i hvilken onsdagen går forud for og er den onsdag, der er tættest på dagen for udløbet af den i stk. 5 omhandlede frist, har fremsat et beslutningsforslag, kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer indgive et beslutningsforslag om sagen til opførelse på dagsordenen for den pågældende mødeperiode. 4a. I et beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 3 anføres grundene til Parlamentets indsigelse, og det kan indeholde en anmodning til Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til Parlamentets henstillinger. 5. Parlamentet træffer afgørelse om eventuelle beslutningsforslag inden for den i basisretsakten fastsatte frist med det i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte flertal. 5. Parlamentet vedtager et sådant beslutningsforslag inden for den i basisretsakten fastsatte frist og i overensstemmelse med artikel 290, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med et flertal af sine medlemmer. Såfremt fristen for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt efter det korresponderende udvalgs opfattelse og i overensstemmelse med basisretsakten bør forlænges, meddeler formanden for det kompetente udvalg dette til Rådet og Kommissionen på Parlamentets vegne. Såfremt fristen for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt efter det korresponderende udvalgs opfattelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i basisretsakten bør forlænges, meddeler formanden for det kompetente udvalg dette til Rådet og Kommissionen på Parlamentets vegne.

253 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Såfremt det kompetente udvalg inden udløbet af den i basisretsakten fastsatte frist henstiller, at Parlamentet ikke gør indsigelse mod den delegerede retsakt: 6. Såfremt det kompetente udvalg inden udløbet af den i basisretsakten fastsatte frist henstiller, at Parlamentet ikke gør indsigelse mod den delegerede retsakt: underretter det formanden for Udvalgsformandskonferencen herom i en begrundet skrivelse og indgiver en henstilling i overensstemmelse hermed underretter det formanden for Udvalgsformandskonferencen herom i en begrundet skrivelse og indgiver en henstilling i overensstemmelse hermed orienterer dets formand, såfremt der ikke gøres indsigelse på det efterfølgende møde i Udvalgsformandskonferencen eller, i tilfælde af uopsættelighed, ved e n skriftlig procedure, Parlamentets formand, der ved førstkommende lejlighed underretter Parlamentet orienterer dets formand, såfremt der ikke gøres indsigelse på det efterfølgende møde i Udvalgsformandskonferencen eller, i tilfælde af uopsættelighed, ved e n skriftlig procedure, Parlamentets formand, der ved førstkommende lejlighed underretter Parlamentet sættes henstillingen under afstemning, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer inden for en frist på 24 timer efter meddelelsen på plenarmødet gør indsigelse mod den sættes henstillingen under afstemning, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer inden for en frist på 24 timer efter meddelelsen på plenarmødet gør indsigelse mod den anses henstillingen for vedtaget, hvis der ikke gøres indsigelse mod den inden for den samme frist anses henstillingen for vedtaget, hvis der ikke gøres indsigelse mod den inden for den samme frist medfører vedtagelsen af en sådan henstilling, at senere forslag om indsigelse mod den delegerede retsakt må afvises. medfører vedtagelsen af en sådan henstilling, at senere forslag om indsigelse mod den delegerede retsakt må afvises. 7. Det kompetente udvalg kan under overholdelse af bestemmelserne i basisretsakten tage initiativ til at forelægge Parlamentet et forslag til begrundet beslutning, hvori delegation af beføjelser i medfør af denne retsakt helt eller delvist tilbagekaldes. Parlamentet træffer afgørelse med det i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte flertal. 7. Det kompetente udvalg kan under overholdelse af bestemmelserne i basisretsakten tage initiativ til at forelægge Parlamentet et forslag til beslutning, hvori delegation af beføjelser i medfør af denne retsakt helt eller delvist tilbagekaldes, eller hvori det modsætter sig en stiltiende forlængelse af delegationen af beføjelser i medfør af samme retsakt. En afgørelse om at tilbagekalde delegationen af beføjelser kræver i henhold til artikel 290, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et flertal af Parlamentets medlemmers stemmer. 8. Formanden underretter Rådet og Kommissionen om de beslutninger, der træffes i medfør af denne artikel. 8. Formanden underretter Rådet og Kommissionen om de beslutninger, der træffes i medfør af denne artikel.

254 C 238/248 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 106 Artikel 106 Artikel 106 Gennemførelsesretsakter og gennemførelsesforanstaltninger Gennemførelsesretsakter og gennemførelsesforanstaltninger 1. Fremsender Kommissionen et udkast til gennemførelsesretsakt eller gennemførelsesforanstaltning til Parlamentet, henviser formanden det til det udvalg, der er kompetent udvalg for basisretsakten, og dette udvalg kan beslutte at udnævne en ordfører for behandlingen af en eller flere gennemførelsesretsakter eller gennemførelsesforanstaltninger. 1. Fremsender Kommissionen et udkast til gennemførelsesretsakt eller gennemførelsesforanstaltning til Parlamentet, henviser formanden det til det udvalg, der er kompetent udvalg for basisretsakten, og dette udvalg kan beslutte at udpege et af sine medlemmer til behandlingen af en eller flere gennemførelsesretsakter eller gennemførelsesforanstaltninger. 2. Det kompetente udvalg kan forelægge Parlamentet et forslag til begrundet beslutning, hvori det fastslås, at gennemførelsesretsakten eller gennemførelsesforanstaltningen overskrider de gennemførelsesbeføjelser, som er fastsat i basisretsakten, eller at den af andre grunde ikke er i overensstemmelse med EUretten. 2. Det kompetente udvalg kan forelægge Parlamentet et forslag til begrundet beslutning, hvori det fastslås, at gennemførelsesretsakten eller gennemførelsesforanstaltningen overskrider de gennemførelsesbeføjelser, som er fastsat i basisretsakten, eller at den af andre grunde ikke er i overensstemmelse med EUretten. 3. Beslutningsforslaget kan indeholde en anmodning til Kommissionen om at trække retsakten, foranstaltningen eller udkastet til retsakt eller foranstaltning tilbage, om at ændre den eller det under hensyntagen til Parlamentets indsigelser eller om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag. Formanden underretter Rådet og Kommissionen om Parlamentets holdning. 3. Beslutningsforslaget kan indeholde en anmodning til Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesretsakt eller gennemførelsesforanstaltning tilbage, om at ændre den eller det under hensyntagen til Parlamentets indsigelser eller om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag. Formanden underretter Rådet og Kommissionen om Parlamentets holdning. 4. Falder de gennemførelsesforanstaltninger, Kommissionen påtænker, ind under forskriftsproceduren med kontrol i medfør af Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, finder følgende supplerende bestemmelser anvendelse: 4. Falder de gennemførelsesforanstaltninger, Kommissionen påtænker, ind under forskriftsproceduren med kontrol i medfør af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, finder følgende supplerende bestemmelser anvendelse: a) kontrolperioden begynder at løbe, når udkastet til foranstaltninger er blevet forelagt Parlamentet på alle officielle sprog. I tilfælde af en forkortet kontrolfrist, jf. artikel 5a, stk. 5, litra b), i afgørelse 1999/468/EF, og i hastende tilfælde, jf. artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468, begynder kontrolperioden at løbe fra datoen for Parlamentets modtagelse af det endelige udkast til gennemførelsesforanstaltninger i de sprogudgaver, der er forelagt medlemmerne af det i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF nedsatte udvalg, medmindre formanden for det kompetente udvalg gør indsigelse. Forretningsordenens artikel 158 finder ikke anvendelse i dette tilfælde a) kontrolperioden begynder at løbe, når udkastet til gennemførelsesforanstaltning er blevet forelagt Parlamentet på alle officielle sprog. I tilfælde af en forkortet kontrolfrist, jf. artikel 5a, stk. 5, litra b), i afgørelse 1999/468/EF, og i hastende tilfælde, jf. artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/ EF, begynder kontrolperioden at løbe fra datoen for Parlamentets modtagelse af det endelige udkast til gennemførelsesforanstaltning i de sprogudgaver, der er forelagt medlemmerne af det i overensstemmelse med afgørelse 1999/ 468/EF nedsatte udvalg, medmindre formanden for det kompetente udvalg gør indsigelse. Forretningsordenens artikel 158 finder ikke anvendelse i de to tilfælde, som er nævnt i foregående punktum.

255 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/249 b) såfremt udkastet til gennemførelsesforanstaltninger er forelagt på grundlag af artikel 5a, stk. 5 eller 6, i afgørelse 1999/468/ EF, hvorefter Parlamentets frist for at modsætte sig udkastet kan forkortes, kan formanden for det kompetente udvalg, såfremt udvalget ikke har mulighed for at mødes inden for den fastsatte frist, fremsætte et forslag til beslutning, hvori Parlamentet modsætter sig vedtagelse af udkastet til foranstaltninger b) såfremt udkastet til gennemførelsesforanstaltninger er forelagt på grundlag af artikel 5a, stk. 5 eller 6, i afgørelse 1999/468/ EF, hvorefter Parlamentets frist for at modsætte sig udkastet kan forkortes, kan formanden for det kompetente udvalg, såfremt udvalget ikke har mulighed for at mødes inden for den fastsatte frist, fremsætte et forslag til beslutning, hvori Parlamentet modsætter sig vedtagelse af udkastet til foranstaltninger c) Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer, kan modsætte sig vedtagelse af udkastet til gennemførelsesforanstaltninger med henvisning til, at udkastet indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke er i overensstemmelse med nærheds- eller proportionalitetsprincippet c) Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer, kan vedtage en beslutning, hvori det modsætter sig vedtagelse af udkastet til gennemførelsesforanstaltning og henviser til, at udkastet indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke er i overensstemmelse med nærheds- eller proportionalitetsprincippet Såfremt det kompetente udvalg ikke ti arbejdsdage før åbningen af den mødeperiode, i hvilken onsdagen går forud for og er den onsdag, der er tættest på dagen for udløbet af fristen for at gøre indsigelse mod udkastet til gennemførelsesforanstaltning, har fremsat et forslag til en sådan beslutning, kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer indgive et beslutningsforslag om sagen til opførelse på dagsordenen for den pågældende mødeperiode. d) såfremt det kompetente udvalg efter en behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen i en begrundet skrivelse og inden for den normale frist i henhold til artikel 5a, stk. 3, litra c), og/eller artikel 5a, stk. 4, litra e), i afgørelse 1999/ 468/EF henstiller til formanden for Udvalgsformandskonferencen, at Parlamentet erklærer, at det ikke modsætter sig den foreslåede foranstaltning, finder den i denne forretningsordens artikel 105, stk. 6, fastsatte procedure anvendelse. d) såfremt det kompetente udvalg i en begrundet skrivelse og inden for den normale frist i henhold til artikel 5a, stk. 3, litra c), og/eller artikel 5a, stk. 4, litra e), i afgørelse 1999/ 468/EF henstiller til formanden for Udvalgsformandskonferencen, at Parlamentet erklærer, at det ikke modsætter sig den foreslåede foranstaltning, finder den i denne forretningsordens artikel 105, stk. 6, fastsatte procedure anvendelse. 128 Artikel 108 Artikel 108 Artikel 108 Internationale aftaler Internationale aftaler 1. Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en betænkning eller på anden måde at overvåge proceduren, og udvalget underretter Udvalgsformandskonferencen herom. Andre udvalg kan eventuelt anmodes om en udtalelse i henhold til artikel 53, stk. 1, artikel 201, stk. 2, artikel 54 og artikel 55 finder anvendelse i relevant omfang. 1. Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en betænkning eller på anden måde at overvåge denne forberedende fase. Det underretter Udvalgsformandskonferencen herom.

256 C 238/250 DA Den Europæiske Unions Tidende Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg og i givet fald fra de associerede udvalg træffer i fællesskab passende foranstaltninger til at sikre, at Parlamentet om nødvendigt fortroligt gives en rettidig, regelmæssig og udtømmende orientering på alle stadier i forhandlingerne og ved indgåelse af internationale aftaler, herunder om udkastene til forhandlingsdirektiver og forhandlingsdirektivers endelige vedtagne tekst, såvel som om de i stk. 3 nævnte forhold: ved Kommissionen i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og dens tilsagn som afgivet i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa- Kommissionen og ved Rådet i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 1a. Det kompetente udvalg forhører sig så snart som muligt fra Kommissionen om, hvilket retsgrundlag, der er valgt for indgåelse af de i stk. 1 nævnte internationale aftaler. Det kompetente udvalg kontrollerer det valgte retsgrundlag, jf. artikel Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode Rådet om ikke at give tilladelse til, at der indledes forhandlinger, før Parlamentet har udtalt sig om det foreslåede forhandlingsmandat på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg. 2. Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode Rådet om ikke at give tilladelse til, at der indledes forhandlinger, før Parlamentet har udtalt sig om det foreslåede forhandlingsmandat på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg. 3. På det tidspunkt, hvor forhandlingerne påtænkes indledt, forhører det kompetente udvalg sig hos Kommissionen om, hvilket retsgrundlag der er valgt for indgåelse af de i stk. 1 nævnte internationale aftaler. Det kompetente udvalg kontrollerer det valgte retsgrundlag, jf. artikel 39. Hvis Kommissionen ikke angiver retsgrundlaget, eller hvis der er tvivl om dets gyldighed, finder artikel 39 anvendelse. 4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og fra afslutningen af forhandlingerne og frem til indgåelsen af den internationale aftale på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg og efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat i henhold til artikel 134 vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende aftale. 4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og fra afslutningen af forhandlingerne og frem til indgåelsen af den internationale aftale på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg udarbejdet på eget initiativ eller efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat af en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer vedtage henstillinger til Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant og udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende aftale.

257 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Anmodninger fra Rådet om Parlamentets godkendelse eller udtalelse henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg, jf. artikel 99 eller artikel 47, stk Anmodninger fra Rådet om Parlamentets godkendelse eller udtalelse henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg, jf. artikel 99 eller artikel 47, stk Inden afstemningen kan det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 1/10 af medlemmerne foreslå, at Parlamentet indhenter en udtalelse fra Domstolen om en international aftales forenelighed med traktaterne. Godkender Parlamentet et sådant forslag, udsættes afstemningen, indtil Domstolen har afgivet sin udtalelse ( 14 ). 6. Det kompetente udvalg eller mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer kan når som helst, inden Parlamentet stemmer om en anmodning om godkendelse eller udtalelse, foreslå, at Parlamentet indhenter en udtalelse fra Domstolen om en international aftales forenelighed med traktaterne. Inden Parlamentet stemmer om dette forslaget, kan formanden anmode om en udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, som meddeler Parlamentet sine konklusioner. Godkender Parlamentet forslaget om at indhente en udtalelse fra Domstolen, udsættes afstemningen om en anmodning om godkendelse eller udtalelse, indtil Domstolen har afgivet sin udtalelse. 7. Parlamentet afgiver ved en enkelt afstemning med et flertal af de afgivne stemmer udtalelse om eller godkendelse af indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler eller finansprotokoller indgået af Den Europæiske Union. Der kan ikke stilles ændringsforslag til aftalens eller protokollens tekst. 7. Hvis Parlamentet anmodes om at give sin godkendelse af indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, træffer det afgørelse ved en enkelt afstemning, jf. artikel 99. Nægter Parlamentet at give sin godkendelse, meddeler Parlamentets formand Rådet, at aftalen ikke kan indgås, fornys eller ændres. Uden at det berører artikel 99, stk. 1b, kan Parlamentet på grundlag af en henstilling fra det kompetente udvalg træffe afgørelse om at udsætte sin afgørelse om godkendelsesproceduren i højst et år. 8. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder Parlamentets formand Rådet om ikke at indgå aftalen. 8. Hvis Parlamentet anmodes om at afgive udtalelse om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, kan der ikke stilles ændringsforslag til aftalens tekst. Uden at det berører artikel 170, stk. 1, kan der stilles ændringsforslag til udkast til Rådets afgørelse. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder Parlamentets formand Rådet om ikke at indgå aftalen. 9. Nægter Parlamentet at godkende en international aftale, meddeler Parlamentets formand Rådet, at aftalen ikke kan indgås.

258 C 238/252 DA Den Europæiske Unions Tidende a. Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg og i givet fald fra de associerede udvalg kontrollerer i fællesskab, at Rådet, Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Parlamentet om nødvendigt efter fælles aftale fortroligt en rettidig, regelmæssig og udtømmende orientering på alle stadier i forberedelserne til forhandlingerne, ved forhandling og ved indgåelse af internationale aftaler, herunder oplysninger om udkastene til forhandlingsdirektiver og forhandlingsdirektivers endelige vedtagne tekst, såvel som med oplysninger vedrørende gennemførelsen af disse aftaler. ( 14 ) Se ligeledes fortolkningen til artikel Artikel 109 Artikel 109 Artikel 109 Procedurer baseret på artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i tilfælde af foreløbig anvendelse eller suspension af internationale aftaler eller fastlæggelse af Unionens holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en international aftale Foreløbig anvendelse eller suspension af anvendelse af internationale aftaler eller fastlæggelse af Unionens holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en international aftale Når Kommissionen, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Europa-Kommissionen, underretter Parlamentet og Rådet om sin hensigt om at foreslå midlertidig anvendelse eller suspendering af en international aftale, afgives der en redegørelse efterfulgt af en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan fremsætte henstillinger, jf. artikel 108 eller 113 i denne forretningsorden. Når Kommissionen eller næstformanden/den højtstående repræsentant underretter Parlamentet og Rådet om sin hensigt om at foreslå midlertidig anvendelse eller suspension af en international aftale, kan Parlamentet opfordre Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at afgive en redegørelse, hvorefter der skal afholdes en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremsætte henstillinger på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg eller jf. artikel 113 i denne forretningsorden, som navnlig kan indeholde en anmodning til Rådet om ikke at anvende en aftale midlertidigt, inden Parlamentet har givet sin godkendelse. Samme procedure finder anvendelse, når Kommissionen underretter Parlamentet om et forslag vedrørende de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i et organ etableret ved en international aftale. Samme procedure finder anvendelse, når Kommissionen eller næstformanden/den højtstående repræsentant foreslår holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i et organ etableret ved en international aftale.

259 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 110 Artikel 110 Artikel 110 Særlige repræsentanter Særlige repræsentanter 1. Agter Rådet at udpege en særlig repræsentant i henhold til artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Union opfordrer formanden efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål vedrørende mandatet, målene og andre relevante forhold, der vedrører den særlige repræsentants opgaver og rolle. 1. Agter Rådet at udpege en særlig repræsentant i henhold til artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Union opfordrer formanden efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål vedrørende mandatet, målene og andre relevante forhold, der vedrører den særlige repræsentants opgaver og rolle. 2. Efter at den særlige repræsentant er udpeget, kan denne inden sin tiltrædelse opfordres til at møde for det kompetente udvalg for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. 2. Efter at den særlige repræsentant er udpeget, kan denne inden sin tiltrædelse opfordres til at møde for det kompetente udvalg for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. 3. Senest tre måneder efter høringen kan det kompetente udvalg foreslå en henstilling, jf. artikel 134, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar. 3. Senest to måneder efter høringen kan det kompetente udvalg rette henstillinger til Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der direkte vedrører udpegelsen. 4. Den særlige repræsentant opfordres til at holde Parlamentet fuldt og løbende orienteret om den praktiske gennemførelse af sit mandat. 4. Den særlige repræsentant opfordres til at holde Parlamentet fuldt og løbende orienteret om den praktiske gennemførelse af sit mandat. 5. En særlig repræsentant, der er udpeget af Rådet og har et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål, kan på eget initiativ eller af Parlamentet opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg. 131 Artikel 111 Artikel 111 Artikel 111 International repræsentation International repræsentation 1. Ved udnævnelsen af en leder af en af Unionens eksterne delegationer kan kandidaten opfordres til at møde for den relevante instans i Parlamentet for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. 1. Ved udnævnelsen af en leder af en af Unionens eksterne delegationer kan kandidaten opfordres til at møde for det kompetente udvalg i Parlamentet for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

260 C 238/254 DA Den Europæiske Unions Tidende Senest tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede høring kan det kompetente udvalg vedtage en beslutning eller fremsætte en henstilling, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar. 2. Senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede høring kan det kompetente udvalg vedtage en beslutning eller fremsætte en henstilling, der direkte vedrører udpegelsen. 132 Artikel 112 Artikel 112 Artikel 113a Høring og underretning af Parlamentet i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Høring og underretning af Parlamentet i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 1. Når Parlamentet høres i henhold til artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union, henvises sagen til det kompetente udvalg, som kan udarbejde henstillinger, jf. artikel 113 i denne forretningsorden. 1. Når Parlamentet høres i henhold til artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union, henvises sagen til det kompetente udvalg, som kan udarbejde udkast til henstillinger, jf. artikel 113 i denne forretningsorden. 2. De berørte udvalg søger at sikre, at Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regelmæssigt og i tide underretter dem om udviklingen i og gennemførelsen af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, om de påregnede udgifter hver gang der træffes en afgørelse vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har finansielle virkninger, og om alle andre finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra næstformanden/den højtstående repræsentant vedtage at holde mødet for lukkede døre. 2. De berørte udvalg søger at sikre, at Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regelmæssigt og i tide underretter dem om udviklingen i og gennemførelsen af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, om de påregnede udgifter hver gang der træffes en afgørelse vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har finansielle virkninger, og om alle andre finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra næstformanden/den højtstående repræsentant vedtage at holde mødet for lukkede døre. 3. To gange om året afholdes en drøftelse om det høringsdokument, der udarbejdes af næstformanden/den højtstående repræsentant om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og de budgetmæssige virkninger for Unionen. Procedurerne i artikel 123 finder anvendelse. 3. To gange om året afholdes en drøftelse om det høringsdokument, der udarbejdes af næstformanden/den højtstående repræsentant om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og de budgetmæssige virkninger for Unionen. Procedurerne i artikel 123 finder anvendelse. (Se ligeledes fortolkningen til artikel 134).

261 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Næstformanden/den højtstående repræsentant indbydes til ethvert plenarmøde, hvorunder der drøftes udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitik. 4. Næstformanden/den højtstående repræsentant indbydes til ethvert plenarmøde, hvorunder der drøftes udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitik. (Denne artikel som ændret skal flyttes til efter artikel 113 og følgelig indføjes i det nyoprettede kapitel 2a). 133 Afsnit III kapitel 2 a overskrift (ny) KAPITEL 2A HENSTILLINGER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL (Indføjes før artikel 113) 134 Artikel 113 Artikel 113 Artikel 113 Henstillinger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Henstillinger om Unionens eksterne politikker 1. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen eller på grundlag af et forslag i medfør af artikel 134 udarbejde henstillinger til Rådet inden for sit ansvarsområde. 1. Det kompetente udvalg kan udarbejde udkast til henstillinger til Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om spørgsmål under Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil) eller i tilfælde, hvor en international aftale, der henhører under artikel 108, ikke er blevet henvist til Parlamentet, eller Parlamentet ikke er blevet underrettet herom, jf. artikel I tilfælde af uopsættelighed kan den i stk. 1 omhandlede tilladelse gives af Parlamentets formand, som ligeledes kan give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget. 2. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget.

262 C 238/256 DA Den Europæiske Unions Tidende I forbindelse med vedtagelsen af henstillingerne, som skal foreligge skriftligt ved afstemningen, finder artikel 158 ikke anvendelse, og der kan stilles mundtlige ændringsforslag. 3. Når disse udkast til henstilling vedtages på udvalgsstadiet, skal der foreligge en skriftlig tekst, som sættes til afstemning. Fravigelse af artikel 158 kan kun finde sted i udvalget og kun i tilfælde af uopsættelighed. Hverken på møder i udvalget, der ikke er erklæret for uopsættelige, eller på plenarmøderne kan der afviges fra bestemmelserne i artikel 158. Bestemmelsen om, at der kan stilles mundtlige ændringsforslag, betyder, at der ikke kan gøres indsigelse mod, at mundtlige ændringsforslag sættes under afstemning i udvalget. 3a. I tilfælde af uopsættelighed, som der henvises til i stk. 2, finder artikel 158 ikke anvendelse på udvalgsstadiet, og der kan stilles mundtlige ændringsforslag. Medlemmerne kan ikke gøre indsigelse mod, at mundtlige ændringsforslag sættes under afstemning i udvalget. 4. Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. Henstillingerne anses for vedtaget, medmindre mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse; i så fald sættes udvalgets henstillinger på dagsordenen for samme mødeperiode med henblik på forhandling og afstemning. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille ændringsforslag. 4. Udkastene til henstilling fra udvalget opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. 4a. Henstillingerne anses for at være vedtaget, medmindre mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse. Hvis der indgives en sådan skriftlig indsigelse, sættes udvalgets udkast til henstilling på dagsordenen for samme mødeperiode. Sådanne henstillinger gøres til genstand for forhandling, og eventuelle ændringsforslag stillet af en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer sættes under afstemning.

263 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 114 Artikel 114 Artikel 114 Krænkelse af menneskerettighederne Krænkelse af menneskerettighederne De kompetente udvalg kan i hver mødeperiode uden at anmode om tilladelse hertil hver fremsætte et beslutningsforslag efter samme procedure som i artikel 113, stk. 4, vedrørende tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne. De kompetente udvalg kan i hver mødeperiode uden at anmode om tilladelse hertil hver fremsætte et beslutningsforslag efter samme procedure som i artikel 113, stk. 4 og 4a, vedrørende tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne. 136 Artikel 115 Artikel 115 Artikel 115 Gennemsigtighed i Parlamentets arbejde Gennemsigtighed i Parlamentets arbejde 1. Parlamentet sikrer størst mulig gennemsigtighed i sit arbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 1. Parlamentet sikrer størst mulig gennemsigtighed i sit arbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 2. Parlamentets forhandlinger er offentlige. 2. Parlamentets forhandlinger er offentlige. 3. Møder i Parlamentets udvalg er normalt offentlige. Et udvalg kan dog senest ved godkendelsen af dagsordenen for det pågældende møde vedtage at dele dagsordenen for et bestemt møde op i punkter, der behandles på et offentligt møde, og punkter, der behandles på et lukket møde. Hvis et møde holdes for lukkede døre, kan udvalget med forbehold af artikel 4, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 give aktindsigt i dokumenter og protokoller fra mødet. I tilfælde af overtrædelser af reglerne om fortrolig behandling finder artikel 166 anvendelse. 3. Møder i Parlamentets udvalg er normalt offentlige. Et udvalg kan dog senest ved godkendelsen af dagsordenen for det pågældende møde vedtage at dele dagsordenen for et bestemt møde op i punkter, der behandles på et offentligt møde, og punkter, der behandles på et lukket møde. Hvis et møde holdes for lukkede døre, kan udvalget træffe afgørelse om at give aktindsigt i dokumenter og protokoller fra mødet.

264 C 238/258 DA Den Europæiske Unions Tidende Det kompetente udvalgs behandling af procedurer vedrørende immunitet i henhold til artikel 9 finder altid sted for lukkede døre. 137 Artikel 116 Artikel 116 Artikel 116 Aktindsigt Aktindsigt 1. Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i Parlamentets dokumenter, jf. artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, og i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i forretningsordenen. 1. Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i Parlamentets dokumenter, jf. artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001. Der gives i videst muligt omfang adgang til Parlamentets dokumenter til andre fysiske og juridiske personer på samme vilkår. Der gives i videst muligt omfang adgang til Parlamentets dokumenter til andre fysiske og juridiske personer på samme vilkår. Forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggøres til orientering sammen med forretningsordenen ( 15 ). 2. Med hensyn til aktindsigt forstås ved udtrykket»parlamentets dokumenter«ethvert indhold, jf. artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001, der er udarbejdet eller modtaget af personer, som er valgt til hverv i Parlamentet, jf. afsnit I, kapitel 2, i denne forretningsorden, Parlamentets organer, udvalg eller interparlamentariske delegationer eller Parlamentets Generalsekretariat. 2. Med hensyn til aktindsigt forstås ved udtrykket»parlamentets dokumenter«ethvert indhold, jf. artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001, der er udarbejdet eller modtaget af personer, som er valgt til hverv i Parlamentet, jf. afsnit I, kapitel 2, i denne forretningsorden, Parlamentets organer, udvalg eller interparlamentariske delegationer eller Parlamentets Generalsekretariat. Dokumenter, der er udarbejdet af enkelte medlemmer eller politiske grupper, anses for Parlamentets dokumenter med hensyn til aktindsigt, hvis de indgives i henhold til forretningsordenen. I henhold til artikel 4 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer anses dokumenter, der er udarbejdet af enkelte medlemmer eller politiske grupper, kun for at være Parlamentets dokumenter med hensyn til aktindsigt, hvis de indgives i henhold til forretningsordenen.

265 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/259 Præsidiet fastsætter regler med henblik på at sikre, at alle Parlamentets dokumenter registreres. Præsidiet fastsætter regler med henblik på at sikre, at alle Parlamentets dokumenter registreres. 3. Parlamentet opretter et register over Parlamentets dokumenter. Der gives direkte adgang til lovgivningsmæssige dokumenter og visse andre kategorier af dokumenter gennem registret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/ Henvisninger til andre af Parlamentets dokumenter indføres så vidt muligt i registret. 3. Parlamentet opretter et offentligt register på et websted over Parlamentets dokumenter. Der gives direkte adgang til lovgivningsmæssige dokumenter og visse andre kategorier af dokumenter gennem Parlamentets websted med det offentlige register i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. Henvisninger til andre af Parlamentets dokumenter indføres så vidt muligt i det offentlige register på webstedet. De kategorier af dokumenter, der er direkte tilgængelige, opføres på en liste, der vedtages af Præsidiet og offentliggøres på Parlamentets websted. Denne liste begrænser ikke retten til aktindsigt i dokumenter, som ikke er omfattet af de fastlagte kategorier; der gives efter skriftlig begæring adgang til disse dokumenter. De kategorier af dokumenter, der er direkte tilgængelige gennem webstedet med Parlamentets offentlige register, opføres på en liste, der vedtages af Præsidiet og offentliggøres på Parlamentets websted med det offentlige register. Denne liste begrænser ikke retten til aktindsigt i dokumenter, som ikke er omfattet af de fastlagte kategorier; der kan efter skriftlig begæring gives adgang til disse dokumenter i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. Præsidiet kan fastsætte regler, der er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, om den nærmere fremgangsmåde for aktindsigt, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Præsidiet fastsætter regler for aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, om den nærmere fremgangsmåde for aktindsigt, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 4. Præsidiet fastlægger, hvilke organer der skal have kompetence til at behandle oprindelige begæringer (artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001), og træffer afgørelse om genfremsatte begæringer (forordningens artikel 8) og begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter (forordningens artikel 9). 4. Præsidiet fastlægger, hvilke organer der skal have kompetence til at behandle oprindelige begæringer (artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001), og til at træffe afgørelse om genfremsatte begæringer (forordningens artikel 8) og om begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter (forordningens artikel 9). 5. Formandskonferencen udpeger Parlamentets medlemmer af det interinstitutionelle udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/ Tilsynet med behandlingen af begæringer om aktindsigt påhviler en af næstformændene. 6. Tilsynet med behandlingen af begæringer om aktindsigt påhviler en af næstformændene. 6a. Præsidiet vedtager den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/ Parlamentets kompetente udvalg udarbejder på grundlag af oplysninger fra Præsidiet og andre kilder den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1049/2001, og forelægger den på plenarmødet. 7. Parlamentets kompetente udvalg undersøger regelmæssigt gennemsigtigheden af Parlamentets aktiviteter og forelægger en rapport med sine konklusioner og henstillinger på plenarmødet.

266 C 238/260 DA Den Europæiske Unions Tidende Det kompetente udvalg behandler og vurderer de rapporter, som de øvrige institutioner og organer har udarbejdet i henhold til forordningens artikel 17. Det kompetente udvalg kan også behandle og vurdere de rapporter, som de øvrige institutioner og organer har udarbejdet i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1049/ a. Formandskonferencen udpeger Parlamentets medlemmer af det interinstitutionelle udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001. ( 15 ) Se bilag XIV. 138 Artikel 116 a (ny) Artikel 116a Adgang til Parlamentet 1. Der udstedes adgangskort til medlemmer, medlemmers assistenter og tredjeparter på grundlag af de regler, som Præsidiet fastsætter. Disse regler regulerer også brug og inddragelse af adgangskort. 2. Adgangskort udstedes ikke til et medlems medarbejdere, som er omfattet af anvendelsesområdet for aftalen mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker ( 1a ). 3. Enheder, der er opregnet i åbenhedsregistret, og deres repræsentanter, der har fået udstedt adgangskort med lang gyldighed til Europa-Parlamentet, skal overholde: den adfærdskodeks for registrerede, der er vedføjet aftalen de procedurer og andre pligter, der er fastlagt ved aftalen, og

267 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/261 gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel. Uden at dette berører anvendeligheden af de almindelige bestemmelser om inddragelse eller midlertidig deaktivering af adgangskort med lang gyldighed, og medmindre der er tungtvejende argumenter for det modsatte, inddrager eller deaktiverer generalsekretæren med kvæstorernes tilladelse et adgangskort med lang gyldighed, når indehaveren er blevet slettet af åbenhedsregistret for en overtrædelse af adfærdskodeksen for registrerede eller har gjort sig skyldig i en alvorlig tilsidesættelse af forpligtelserne i dette stykke eller har afslået at efterkomme en officiel anmodning om fremmøde til en høring eller et udvalgsmøde eller at samarbejde med et undersøgelsesudvalg uden tilstrækkelig begrundelse. 4. Kvæstorerne kan fastsætte, i hvilken udstrækning den i stk. 2 omhandlede adfærdskodeks er gældende for personer, der har et adgangskort med lang gyldighed, men ikke er omfattet af aftalens anvendelsesområde. 5. På forslag af generalsekretæren vedtager Præsidiet de nødvendige foranstaltninger til iværksættelse af åbenhedsregistret i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen om oprettelse af registret. ( 1a ) EUT L 277 af , s Artikel 117 Artikel 117 Artikel 117 Valg af formand for Kommissionen Valg af formand for Kommissionen 1 Når Det Europæiske Råd foreslår en kandidat til posten som formand for Kommissionen, anmoder formanden kandidaten om at afgive en redegørelse og forelægge sine politiske retningslinjer for Parlamentet. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling. 1. Når Det Europæiske Råd foreslår en kandidat til posten som formand for Kommissionen, anmoder formanden kandidaten om at afgive en redegørelse og forelægge sine politiske retningslinjer for Parlamentet. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling. Det Europæiske Råd indbydes til at deltage i forhandlingen. Det Europæiske Råd indbydes til at deltage i forhandlingen. 2. Parlamentet vælger formanden for Kommissionen med et flertal af sine medlemmer. 2. Parlamentet vælger jf. artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union formanden med et flertal af sine medlemmer.

268 C 238/262 DA Den Europæiske Unions Tidende Afstemningen er hemmelig. 3. Vælges kandidaten, underretter Parlamentets formand Rådet herom og anmoder det og den valgte formand for Kommissionen om efter fælles overenskomst at indstille kandidater til de forskellige poster som medlem af Kommissionen. 4. Opnår kandidaten ikke det krævede flertal, opfordrer formanden Det Europæiske Råd til inden for en måned at foreslå en ny kandidat til valg efter samme procedure. Afstemningen er hemmelig. 3. Vælges kandidaten, underretter Parlamentets formand Rådet herom og anmoder det og den valgte formand for Kommissionen om efter fælles overenskomst at indstille kandidater til de forskellige poster som medlem af Kommissionen. 4. Opnår kandidaten ikke det krævede flertal, opfordrer formanden Det Europæiske Råd til inden for en måned at foreslå en ny kandidat til valg efter samme procedure. 140 Artikel 118 Artikel 118 Artikel 118 Valg af Kommissionen Valg af Kommissionen - 1. Parlamentets formand anmoder den valgte formand for Kommissionen om at oplyse Parlamentet om fordelingen af sagsområder i det foreslåede kommissærkollegium i overensstemmelse med den valgte formands politiske retningslinjer. 1. Formanden anmoder efter høring af den valgte formand for Kommissionen de kandidater, der er foreslået af den valgte formand for Kommissionen og Rådet til de forskellige poster som medlem af Kommissionen, om at møde for de relevante udvalg i henhold til deres forventede forretningsområder. Disse høringer er offentlige. 1. Formanden anmoder efter høring af den valgte formand for Kommissionen de kandidater, der er foreslået af den valgte formand for Kommissionen og Rådet til de forskellige poster som medlem af Kommissionen, om at møde for de relevante udvalg eller organer i henhold til deres forventede forretningsområder. 1a. Høringerne afholdes af udvalgene. Undtagelsesvis kan en høring gennemføres i et andet format, når et udpeget medlem af Kommissionen har ansvarsområder, der primært er af horisontal karakter, forudsat at en sådan høring omfatter det kompetente udvalg. Disse høringer er offentlige. 2. Parlamentets formand kan anmode den valgte formand for Kommissionen om at oplyse Parlamentet om fordelingen af sagsområder i det foreslåede kommissærkollegium i overensstemmelse med den valgte formands politiske retningslinjer. 3. Det eller de relevante udvalg opfordrer det udpegede medlem af Kommissionen til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. Høringerne tilrettelægges på en sådan måde, at de udpegede medlemmer af Kommissionen får mulighed for at fremlægge alle relevante oplysninger for Parlamentet. Bestemmelser om tilrettelæggelsen af høringerne fastsættes i et bilag til denne forretningsorden ( 16 ). 3. Det eller de relevante udvalg opfordrer det udpegede medlem af Kommissionen til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. Høringerne tilrettelægges på en sådan måde, at de udpegede medlemmer af Kommissionen får mulighed for at fremlægge alle relevante oplysninger for Parlamentet. Bestemmelser om tilrettelæggelsen af høringerne fastsættes i et bilag til denne forretningsorden 16.

269 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Den valgte formand præsenterer sit kollegium og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Rådet er indbudt. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling. 4. Den valgte formand opfordres til at præsentere sit kollegium og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Rådet er indbudt. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling. 5. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 123, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse. 5. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 123, stk. 3-5b finder anvendelse. Efter afstemningen om beslutningsforslaget vælger eller forkaster Parlamentet Kommissionen med et flertal af de afgivne stemmer. Afstemningen sker ved navneopråb. Parlamentet kan udsætte afstemningen til næste møde. 5a. Efter afstemningen om beslutningsforslaget vælger eller forkaster Parlamentet Kommissionen med et flertal af de afgivne stemmer ved navneopråb. Parlamentet kan udsætte afstemningen til næste møde. 6. Formanden underretter Rådet om valget eller forkastelsen af Kommissionen. 6. Formanden underretter Rådet om valget eller forkastelsen af Kommissionen. 7. I tilfælde af en væsentlig ændring i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatet, besættelse af en ledig post eller udnævnelse af et nyt medlem af Kommissionen efter en ny medlemsstats tiltrædelse, opfordres de pågældende medlemmer af Kommissionen til at møde for de udvalg, der er kompetente med hensyn til de pågældende ansvarsområder i overensstemmelse med stk I tilfælde af en væsentlig ændring eller en ændring i Kommissionens sammensætning under mandatet opfordres de pågældende medlemmer eller udpegede medlemmer af Kommissionen til at deltage i en høring i overensstemmelse med stk. 1a og 3. 7a. Hvis der sker ændringer af en kommissærs portefølje eller finansielle interesser i løbet af vedkommendes embedsperiode, skal denne situation undersøges af Parlamentet, jf. bilag XVI. Hvis der identificeres en interessekonflikt i løbet af en kommissærs mandatperiode, og hvis Kommissionens formand undlader at gennemføre Parlamentets anbefalinger til afhjælpning af denne interessekonflikt, kan Parlamentet anmode Kommissionens formand om at udtrykke mistillid til den pågældende kommissær, jf. punkt 5 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, og om nødvendigt træffe foranstaltninger med henblik på at fratage den pågældende kommissær retten til pension eller andre tilsvarende fordele i overensstemmelse med artikel 245, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ( 16 ) Se bilag XVI.

270 C 238/264 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 118 a (ny) Artikel 118a Flerårig programmering Efter udnævnelsen af en ny Kommission udveksler Parlamentet, Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med stk. 5 den interinstitutionelle aftale om bedre regulering synspunkter og når til enighed om fælles konklusioner om flerårig programmering. Formanden afholder i overensstemmelse hermed og inden forhandling med Rådet og Kommissionen om konklusionerne om den flerårige programmering en drøftelse med Formandskonferencen om de overordnede politiske mål og prioriteter for den nye valgperiode. Under denne drøftelse vil der blandt andet blive taget hensyn til de prioriteter, som den valgte formand for Kommissionen har forelagt, samt svarene fra de udpegede medlemmer af Kommissionen under høringerne, jf. artikel 118. Inden undertegnelsen af de fælles konklusioner søger formanden Formandskonferencen om godkendelse. 142 Artikel 119 Artikel 119 Artikel 119 Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen 1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan indgive forslag til Parlamentets formand om mistillidsvotum til Kommissionen. 1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan indgive forslag til Parlamentets formand om mistillidsvotum til Kommissionen. Hvis et forslag til mistillidsvotum har været til afstemning i de foregående to måneder, kan et nyt forslag kun indgives af 1/5 af Parlamentets medlemmer. 2. Forslaget skal være forsynet med betegnelsen»forslag om mistillidsvotum«og skal være begrundet. Det fremsendes til Kommissionen. 2. Forslaget skal være forsynet med betegnelsen»forslag om mistillidsvotum«og angive grundene hertil. Det fremsendes til Kommissionen.

271 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Formanden giver straks medlemmerne meddelelse om forslagets indgivelse. 3. Formanden giver straks medlemmerne meddelelse om forslagets indgivelse. 4. Forhandlingen om mistillidsvotum finder tidligst sted 24 timer efter, at medlemmerne har fået meddelelse om modtagelsen af et forslag om mistillidsvotum. 4. Forhandlingen om mistillidsvotum finder tidligst sted 24 timer efter, at medlemmerne har fået meddelelse om modtagelsen af et forslag om mistillidsvotum. 5. Afstemningen om forslaget sker ved navneopråb og finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse. 5. Afstemningen om forslaget sker ved navneopråb og finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse. 6. Forhandlingen og afstemningen finder sted senest under den mødeperiode, der følger efter forslagets indgivelse. 6. Uden at dette berører stk. 4 og 5, finder forhandlingen og afstemningen sted senest under den mødeperiode, der følger efter forslagets indgivelse. 7. Forslaget om mistillidsvotum er vedtaget, hvis det opnår et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal blandt Parlamentets medlemmer. Afstemningsresultatet meddeles formanden for Rådet og formanden for Kommissionen. 7. Forslaget om mistillidsvotum er vedtaget i overensstemmelse med artikel 234 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis det opnår 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer. Afstemningsresultatet meddeles formanden for Rådet og formanden for Kommissionen. 143 Artikel 120 Artikel 120 Artikel 120 Udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Den Europæiske Unions Domstol Udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Den Europæiske Unions Domstol Parlamentet udpeger efter forslag fra det kompetente udvalg den person, det indstiller til at være medlem af det udvalg på syv personer, der har til opgave at kontrollere kvalifikationerne hos kandidaterne til embederne som dommer eller generaladvokat ved Domstolen og Retten. Parlamentet udpeger efter forslag fra det kompetente udvalg den person, det indstiller til at være medlem af det udvalg på syv personer, der har til opgave at kontrollere kvalifikationerne hos kandidaterne til embederne som dommer eller generaladvokat ved Domstolen og Retten. Det kompetente udvalg vælger, hvilken kandidat det ønsker at foreslå, ved en afstemning med simpelt flertal. Udvalgets koordinatorer udarbejder med henblik herpå en liste over kandidater.

272 C 238/266 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 121 Artikel 121 Artikel 121 Udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer Udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer 1. De indstillede medlemmer af Revisionsretten opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. Udvalget foretager hemmelig afstemning særskilt om hver enkelt udnævnelse. 1. De indstillede medlemmer af Revisionsretten opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. Udvalget foretager hemmelig afstemning særskilt om hver enkelt udnævnelse. 2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om, hvorvidt de foreslåede kandidater bør udnævnes, i en betænkning, som indeholder et særskilt forslag til afgørelse for hver enkelt udnævnelse. 2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om godkendelse eller forkastelse af den foreslåede kandidat. 3. Afstemningen på plenarmødet finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer bestemmer andet. Parlamentet foretager hemmelig afstemning særskilt om hver enkelt udnævnelse og træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer. 3. Afstemningen på plenarmødet finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer bestemmer andet. Parlamentet foretager hemmelig afstemning særskilt om de enkelte foreslåede kandidater. 4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse om en af udnævnelserne, anmoder formanden Rådet om at trække sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt. 4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse om en af udnævnelserne, anmoder formanden Rådet om at trække sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt. 145 Artikel 122 Artikel 122 Artikel 122 Udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion Udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion 1. Den kandidat, der er foreslået til posten som formand for Den Europæiske Centralbank, opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. 1. Den kandidat, der er foreslået til posten som formand, næstformand eller medlem af direktionen for Den Europæiske Centralbank, opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. 2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om godkendelse eller forkastelse af den foreslåede kandidat. 2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om godkendelse eller forkastelse af den foreslåede kandidat.

273 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afstemningen finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer bestemmer andet. 3. Afstemningen finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer bestemmer andet. Parlamentet foretager hemmelig afstemning særskilt om de enkelte foreslåede kandidater. 4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder formanden Rådet om at tage sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt. 4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse om en foreslået kandidat, anmoder formanden om, at denne udnævnelse trækkes tilbage, og om at der foreslås Parlamentet en ny kandidat. 5. Denne fremgangsmåde finder også anvendelse på udnævnelse af næstformanden og de andre direktionsmedlemmer i Den Europæiske Centralbank. 146 Artikel 122 a (ny) Artikel 122a Udnævnelser til de økonomiske styringsorganer 1. Denne artikel finder anvendelse på udnævnelse af: formanden og næstformanden for tilsynsrådet for Den Fælles Tilsynsmekanisme formanden, næstformanden og fuldtidsmedlemmerne af Den Fælles Afviklingsinstans for Den Fælles Afviklingsmekanisme formændene og de administrerende direktører for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), og den administrerende direktør og den stedfortrædende administrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. 2. De enkelte kandidater inviteres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. 3. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om de enkelte forslag om udnævnelse.

274 C 238/268 DA Den Europæiske Unions Tidende Afstemningen skal finde sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget om udnævnelse, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer bestemmer andet. Parlamentet stemmer særskilt om de enkelte udnævnelser ved hemmelig afstemning. 5. Træffer Parlamentet negativ afgørelse om et forslag om udnævnelse, anmoder formanden om, at dette bliver trukket tilbage, og at der forelægges Parlamentet et nyt forslag. 147 Artikel 123 Artikel 123 Artikel 123 Redegørelser fra Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd Redegørelser fra Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd 1. Medlemmerne af Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd kan på ethvert tidspunkt anmode Parlamentets formand om at få ordet for at afgive en redegørelse. Formanden for Det Europæiske Råd afgiver en redegørelse efter hvert møde i Det Europæiske Råd. Parlamentets formand afgør, hvornår redegørelsen kan afgives, og om den kan efterfølges af en fuld forhandling eller af en periode på 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål. 1. Medlemmerne af Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd kan på ethvert tidspunkt anmode Parlamentets formand om at få ordet for at afgive en redegørelse. Formanden for Det Europæiske Råd afgiver en redegørelse efter hvert møde i Det Europæiske Råd. Parlamentets formand afgør, hvornår redegørelsen kan afgives, og om den kan efterfølges af en fuld forhandling eller af en periode på 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål. 2. Når en redegørelse med forhandling opføres på dagsordenen, kan Parlamentet vedtage at afslutte forhandlingen med en beslutning. Dette er dog ikke muligt, hvis en betænkning om samme emne forventes behandlet under samme eller følgende mødeperiode, medmindre formanden undtagelsesvis foreslår andet. Vedtager Parlamentet at afslutte forhandlingen med en beslutning, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. 2. Når en redegørelse med forhandling opføres på dagsordenen, kan Parlamentet vedtage at afslutte forhandlingen med en beslutning. Dette er dog ikke muligt, hvis en betænkning om samme emne forventes behandlet under samme eller følgende mødeperiode, medmindre formanden undtagelsesvis foreslår andet. Vedtager Parlamentet at afslutte forhandlingen med en beslutning, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. 3. Der stemmes om sådanne beslutningsforslag samme dag. Formanden træffer afgørelse om eventuelle undtagelser fra denne regel. Stemmeforklaringer er tilladt. 3. Der stemmes om sådanne beslutningsforslag i den tidligst mulige afstemningstid. Formanden træffer afgørelse om eventuelle undtagelser fra denne regel. Stemmeforklaringer er tilladt. 4. Et fælles beslutningsforslag erstatter de af forslagsstillerne tidligere indgivne forslag, men ikke dem, der er indgivet af andre udvalg, politiske grupper eller medlemmer. 4. Et fælles beslutningsforslag erstatter de af forslagsstillerne tidligere indgivne forslag, men ikke dem, der er indgivet af andre udvalg, politiske grupper eller medlemmer.

275 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/269 4a. Hvis et forslag til beslutning stilles af politiske grupper, der repræsenterer et klart flertal, kan formanden sætte dette forslag under afstemning først. 5. Når ét beslutningsforslag er vedtaget, sættes de øvrige ikke under afstemning, medmindre formanden undtagelsesvis bestemmer andet. 5. Når ét beslutningsforslag er vedtaget, sættes de øvrige ikke under afstemning, medmindre formanden undtagelsesvis bestemmer andet. 5a. Beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 2 eller artikel 135, stk. 2, kan tages tilbage af forslagsstilleren eller forslagsstillerne inden den endelige afstemning om forslaget. 5b. Et tilbagetaget beslutningsforslag kan overtages og straks indgives på ny af en politisk gruppe, et udvalg eller det antal medlemmer, der kræves for at indgive den pågældende form for beslutningsforslag. Stk. 5a og nærværende stykke finder også anvendelse på beslutningsforslag stillet efter artikel 105 og Artikel 124 Artikel 124 Artikel 124 Redegørelser for Kommissionens afgørelser Redegørelser for Kommissionens afgørelser Efter høring af Formandskonferencen kan Parlamentets formand opfordre formanden for Kommissionen, det medlem af Kommissionen, der har ansvar for forbindelserne med Europa- Parlamentet, eller et andet medlem af Kommissionen efter aftale, til efter hvert af Kommissionens møder at afgive en redegørelse over for Parlamentet for at orientere om de væsentligste afgørelser. Redegørelsen efterfølges af en forhandling på mindst 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål. Parlamentets formand opfordrer formanden for Kommissionen, det medlem af Kommissionen, der har ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet, eller et andet medlem af Kommissionen efter aftale, til efter hvert af Kommissionens møder at afgive en redegørelse over for Parlamentet for at orientere om de væsentligste afgørelser, med mindre Formandskonferencen af planlægningsmæssige årsager eller på grund af emnets relative politiske relevans beslutter, at dette ikke er nødvendigt. Redegørelsen efterfølges af en forhandling på mindst 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål.

276 C 238/270 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 125 Artikel 125 Artikel 125 Redegørelser fra Revisionsretten Redegørelser fra Revisionsretten 1. Formanden for Revisionsretten kan, som led i dechargeproceduren eller Parlamentets andre aktiviteter vedrørende budgetkontrol, opfordres til at tage ordet for at forelægge bemærkningerne i Rettens årsberetning, særberetninger eller udtalelser samt for at redegøre for Rettens arbejdsprogram. 1. Formanden for Revisionsretten kan, som led i dechargeproceduren eller Parlamentets andre aktiviteter vedrørende budgetkontrol, opfordres til at afgive en redegørelse for at forelægge bemærkningerne i Rettens årsberetning, særberetninger eller udtalelser samt for at redegøre for Rettens arbejdsprogram. 2. Parlamentet kan vedtage at afholde en særlig forhandling med deltagelse af Kommissionen og Rådet om spørgsmål, der rejses i sådanne redegørelser, navnlig når der er påpeget uregelmæssigheder i den økonomiske forvaltning. 2. Parlamentet kan vedtage at afholde en særlig forhandling med deltagelse af Kommissionen og Rådet om spørgsmål, der rejses i sådanne redegørelser, navnlig når der er påpeget uregelmæssigheder i den økonomiske forvaltning. 150 Artikel 126 Artikel 126 Artikel 126 Redegørelser fra Den Europæiske Centralbank Redegørelser fra Den Europæiske Centralbank 1. Formanden for Den Europæiske Centralbank forelægger bankens årsberetning om aktiviteterne inden for Det Europæiske System af Centralbanker og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år for Parlamentet. 1. Formanden for Den Europæiske Centralbank opfordres til at forelægge bankens årsberetning om aktiviteterne inden for Det Europæiske System af Centralbanker og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år for Parlamentet. 2. Parlamentet foranstalter en generel drøftelse efter denne forelæggelse. 2. Parlamentet foranstalter en generel drøftelse efter denne forelæggelse. 3. Formanden for Den Europæiske Centralbank indbydes mindst fire gange årligt til møder i det kompetente udvalg med henblik på at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. 3. Formanden for Den Europæiske Centralbank indbydes mindst fire gange årligt til møder i det kompetente udvalg med henblik på at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

277 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Formanden, næstformanden og andre medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion indbydes til yderligere møder, hvis de selv eller Parlamentet anmoder herom. 4. Formanden, næstformanden og andre medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion indbydes til yderligere møder, hvis de selv eller Parlamentet anmoder herom. 5. Der udarbejdes et fuldstændigt referat af forhandlingerne i henhold til stk. 3 og 4 på de officielle sprog. 5. Der udarbejdes et fuldstændigt referat af forhandlingerne i henhold til stk. 3 og Artikel 127 Artikel 127 udgår Henstilling om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker 1. Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker forelægges for det kompetente udvalg, som forelægger en betænkning på plenarmødet. 2. Rådet opfordres til at underrette Parlamentet om indholdet af sin henstilling og om Det Europæiske Råds holdning. 152 Artikel 128 Artikel 128 Artikel 128 Forespørgsler til mundtlig besvarelse med forhandling Forespørgsler til mundtlig besvarelse med forhandling 1. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om, at de opføres på Parlamentets dagsorden. 1. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille forespørgsler til Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om, at de opføres på Parlamentets dagsorden.

278 C 238/272 DA Den Europæiske Unions Tidende Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som straks forelægger dem for Formandskonferencen. Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som straks forelægger dem for Formandskonferencen. Formandskonferencen afgør, om og i hvilken rækkefølge forespørgslerne opføres på dagsordenen. Forespørgsler, der ikke er opført på Parlamentets dagsorden inden tre måneder efter indgivelsen, bortfalder. Formandskonferencen afgør, om og i hvilken rækkefølge forespørgslerne opføres på forslaget til dagsorden efter proceduren i artikel 149. Forespørgsler, der ikke er opført på Parlamentets forslag til dagsorden inden tre måneder efter indgivelsen, bortfalder. 2. Forespørgsler til Kommissionen skal fremsendes til institutionen mindst én uge før det møde, på hvis dagsorden forespørgslerne skal opføres, og forespørgsler til Rådet mindst tre uger før denne dato. 2. Forespørgsler til Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal fremsendes til adressaten mindst én uge før det møde, på hvis dagsorden forespørgslerne skal opføres, og forespørgsler til Rådet mindst tre uger før denne dato. 3. Den i stk. 2 fastsatte frist finder ikke anvendelse på forespørgsler vedrørende områder, der henhører under artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union. Rådet skal besvare sådanne forespørgsler inden for en rimelig frist, således at Parlamentet holdes behørigt underrettet. 3. De i stk. 2 fastsatte frister finder ikke anvendelse på forespørgsler vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Sådanne forespørgsler skal besvares inden for en rimelig frist, således at Parlamentet holdes behørigt underrettet. 4. En af forespørgerne må anvende fem minutter til begrundelsen. Et medlem af den adspurgte institution besvarer forespørgslen. 4. En af forespørgerne må begrunde forespørgslen. Den adspurgte besvarer forespørgslen. Forespørgeren har ret til at udnytte hele den anførte taletid. 5. Artikel 123, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse. 5. Artikel 123 stk. 2-5b, om fremsættelse af og afstemning om beslutningsforslag finder tilsvarende anvendelse. 153 Artikel 129 Artikel 129 Artikel 129 Spørgetid Spørgetid 1. Under hver mødeperiode er der spørgetid til Kommissionen i et tidsrum af 90 minutter om et eller flere konkrete horisontale temaer, som Formandskonferencen vedtager en måned forud for mødeperioden. 1. Under hver mødeperiode kan der være spørgetid til Kommissionen i et tidsrum af op til 90 minutter om et eller flere konkrete horisontale temaer, som Formandskonferencen vedtager en måned forud for mødeperioden.

279 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ De medlemmer af Kommissionen, som Formandskonferencen indbyder til at deltage, skal have et sagsområde, som er relevant for det eller de konkrete horisontale temaer, der vil blive stillet spørgsmål om. Antallet af kommissærer er begrænset til to pr. mødeperiode med mulighed for at tilføje en tredje kommissær, alt efter hvilket eller hvilke konkrete horisontale temaer der er blevet valgt til spørgetiden. 2. De medlemmer af Kommissionen, som Formandskonferencen indbyder til at deltage, skal have et sagsområde, som er relevant for det eller de konkrete horisontale temaer, der vil blive stillet spørgsmål om. Antallet af kommissærer er begrænset til to pr. mødeperiode med mulighed for at tilføje en tredje kommissær, alt efter hvilket eller hvilke konkrete horisontale temaer der er blevet valgt til spørgetiden. 3. Spørgetiden afvikles efter et lodtrækningssystem, hvis nærmere bestemmelser fastlægges i et bilag til denne forretningsorden ( 17 ). 4. I henhold til retningslinjer, som fastsættes af Formandskonferencen, kan der berammes særskilt spørgetid med spørgsmål til Rådet, Kommissionens formand, Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og til formanden for Eurogruppen. 4. I henhold til retningslinjer, som fastsættes af Formandskonferencen, kan der berammes særskilt spørgetid med spørgsmål til Rådet, Kommissionens formand, Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og til formanden for Eurogruppen. 4a. Spørgetid fordeles ikke på forhånd. Formanden sikrer så vidt muligt, at medlemmer af forskellige politiske retninger og fra forskellige medlemsstater får mulighed for at stille spørgsmål efter tur. 4b. Et medlem får ét minut til at stille spørgsmålet, og kommissæren får to minutter til at svare. Medlemmet kan stille et tillægsspørgsmål af 30 sekunders varighed i umiddelbar sammenhæng med hovedspørgsmålet. Kommissæren får derefter to minutter til at besvare tillægsspørgsmålet. Spørgsmål og tillægsspørgsmål skal stå i direkte forbindelse med det konkrete horisontale tema vedtaget i henhold til stk. 1. Formanden tager stilling til, om spørgsmålene kan stilles. ( 17 ) Se bilag II.

280 C 238/274 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 130 Artikel 130 Artikel 130 Forespørgsler til skriftlig besvarelse Forespørgsler til skriftlig besvarelse 1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier ( 18 ). Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. 1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier ( 18 ). Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. 2. Forespørgslerne indgives til formanden. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Formandens afgørelse er ikke alene baseret på bestemmelserne i det i stk. 1 nævnte bilag, men på forretningsordenens bestemmelser i almindelighed. Forespørgeren får meddelelse om formandens afgørelse. 2. Forespørgslerne indgives til formanden. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Formandens afgørelse er ikke alene baseret på bestemmelserne i det i stk. 1 nævnte bilag, men på forretningsordenens bestemmelser i almindelighed. Forespørgeren får meddelelse om formandens begrundede afgørelse. 3. Forespørgslerne indgives i elektronisk format. Hvert medlem kan højst indgive fem forespørgsler pr. måned. 3. Forespørgslerne indgives i elektronisk format. Hvert medlem kan højst indgive 20 forespørgsler over en løbende periode på tre måneder. Undtagelsesvis kan der indgives supplerende forespørgsler i form af et papirdokument, der indgives og underskrives af det pågældende medlem personligt hos den relevante tjenestegren i sekretariatet. Efter et tidsrum af et år regnet fra begyndelsen af den ottende valgperiode foretager Formandskonferencen en vurdering af ordningen med hensyn til supplerende forespørgsler. Udtrykket»undtagelsesvis«fortolkes på den måde, at den supplerende forespørgsel vedrører et uopsætteligt anliggende, og at indgivelsen af forespørgslen ikke kan vente til den efterfølgende måned. Desuden skal antallet af forespørgsler, der indgives i medfør af stk. 3, andet afsnit, være mindre end det maksimale antal på fem forespørgsler pr. måned. 3a. En forespørgsel kan støttes af andre medlemmer end forespørgeren. Sådanne forespørgsler tæller kun i forespørgerens maksimale antal forespørgsler og ikke i det maksimale antal forespørgsler fra medlemmer, der støtter forespørgslen, jf. stk. 3.

281 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Har en forespørgsel ikke kunnet besvares inden for fristen, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg. Artikel 129 finder tilsvarende anvendelse. 4. Har en forespørgsel ikke kunnet besvares af adressaten inden for tre uger (prioriterede forespørgsler) eller på seks uger (ikke-prioriterede forespørgsler), fra den er fremsendt til adressaten, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg. Eftersom formanden for et udvalg i medfør af artikel 206, stk. 1, har kompetence til at indkalde til et udvalgsmøde, tilkommer det formanden at opstille forslaget til dagsorden for det møde, der indkaldes til, med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. Denne beføjelse ændrer ikke ved forpligtelsen i henhold til artikel 130, stk. 4, til efter anmodning fra forespørgeren at optage en skriftlig forespørgsel på forslaget til dagsordenen for det næste møde i udvalget. Formanden har imidlertid en skønsbeføjelse til under hensyntagen til de politiske prioriteter at foreslå rækkefølgen for arbejdet på mødet og den nærmere procedure (f.eks. en procedure uden forhandling, eventuelt med vedtagelse af en afgørelse om, hvilke yderligere skridt der skal tages, eller en henstilling om at udsætte punktet til et senere møde). 5. Forespørgsler, der kræver omgående svar, men ikke nogen dybtgående undersøgelse (prioriterede forespørgsler), besvares inden for en frist på tre uger efter meddelelsen til adressaterne. Hvert medlem kan stille en prioriteret forespørgsel én gang om måneden. 5. Hvert medlem kan stille en prioriteret forespørgsel én gang om måneden. Alle andre forespørgsler (ikke-prioriterede forespørgsler) besvares inden for en frist på seks uger efter meddelelsen til adressaterne. 6. Forespørgslerne og besvarelserne offentliggøres på Parlamentets websted. 6. Forespørgslerne og besvarelserne, herunder de pågældende bilag, offentliggøres på Parlamentets websted. ( 18 ) Se bilag III. ( 18 ) Se bilag III.

282 C 238/276 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 130 a (ny) Artikel 130a Mindre forespørgsel til skriftlig besvarelse 1. Ved mindre forespørgsler, der består i spørgsmål til skriftlig besvarelse, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem procent af Parlamentets medlemmer anmode Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at fremlægge oplysninger om specifikt angivne emner. Sådanne spørgsmål indgives til formanden, der, forudsat at spørgsmålet overordnet set er i overensstemmelse med forretningsordenen, og at det opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag til denne forretningsorden ( 1a ), anmoder den adspurgte om at fremlægge svar inden for to uger; formanden kan forlænge denne frist i samråd med spørgerne. 2. Spørgsmål og svar offentliggøres på Parlamentets websted. ( 1a ) Se bilag III. 296 Artikel 130 b (ny) Artikel 130b Større forespørgsler til skriftlig besvarelse med forhandling 1. Ved større forespørgsler, der består i spørgsmål til skriftlig besvarelse med forhandling, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem procent af Parlamentets medlemmer stille spørgsmål til Rådet, Kommissionen eller næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Spørgsmålene kan omfatte en kort begrundelse. Sådanne spørgsmål indgives til formanden, der, forudsat at spørgsmålet overordnet set er i overensstemmelse med forretningsordenen, og at det opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag til denne forretningsorden ( 1a ), straks underretter den adspurgte og beder vedkommende angive, hvorvidt og i bekræftende fald hvornår der vil foreligge svar.

283 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Efter modtagelse af den skriftlige besvarelse opføres den større forespørgsel på forslaget til Parlamentets dagsorden i overensstemmelse med proceduren i artikel 149. Der føres forhandling, hvis et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem procent af Parlamentets medlemmer anmoder om dette. 3. Hvis den adspurgte nægter at besvare spørgsmålet eller undlader at besvare det inden for tre uger, sættes spørgsmålet på forslaget til dagsorden. Der føres forhandling, hvis et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem procent af Parlamentets medlemmer anmoder om dette. Forud for forhandlingen kan en af spørgerne gives tilladelse til at angive yderligere begrundelser for spørgsmålet. 4. En af spørgerne kan fremsætte spørgsmålet i plenum. Ét medlem af den adspurgte institution skal fremsætte svar. Artikel 123, stk. 2-5, om fremsættelse af og afstemning om beslutningsforslag finder tilsvarende anvendelse. 5. Spørgsmål og svar offentliggøres på Parlamentets websted. ( 1a ) Se bilag III. 155 Artikel 131 Artikel 131 Artikel 131 Forespørgsler til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse Forespørgsler til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse 1. Ethvert medlem kan stille op til seks forespørgsler pr. måned til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier ( 19 ). Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. 1. Ethvert medlem kan stille op til seks forespørgsler pr. måned til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier ( 19 ). Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. 2. Sådanne forespørgsler indgives skriftligt til formanden for det kompetente udvalg, som meddeler dem til Den Europæiske Centralbank. I tvivlstilfælde tager udvalgsformanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Forespørgeren får meddelelse om udvalgsformandens afgørelse. 2. Sådanne forespørgsler indgives skriftligt til formanden for det kompetente udvalg, som meddeler dem til Den Europæiske Centralbank. I tvivlstilfælde tager udvalgsformanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Forespørgeren får meddelelse om udvalgsformandens afgørelse.

284 C 238/278 DA Den Europæiske Unions Tidende Forespørgslerne og besvarelserne offentliggøres på Parlamentets websted. 3. Forespørgslerne og besvarelserne offentliggøres på Parlamentets websted. 4. Er en forespørgsel ikke blevet besvaret inden for fristen, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg med formanden for Den Europæiske Centralbank. 4. Er en forespørgsel ikke blevet besvaret, inden der er gået seks uger, kan den efter anmodning fra forespørgeren optages på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg med formanden for Den Europæiske Centralbank. ( 19 ) Se bilag III. ( 19 ) Se bilag III. 156 Artikel 131 a (ny) Artikel 131a Forespørgsler til skriftlig besvarelse vedrørende Den Fælles Tilsynsmekanisme og Den Fælles Afviklingsmekanisme 1. Artikel 131, stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvad angår forespørgsler til skriftlig besvarelse vedrørende Den Fælles Tilsynsmekanisme og Den Fælles Afviklingsmekanisme. Antallet af sådanne forespørgsler trækkes fra det maksimale antal på seks, som er fastlagt i artikel 131, stk Er en forespørgsel ikke blevet besvaret, inden der er gået fem uger, kan den efter anmodning fra forespørgeren optages på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg med formanden for adressatens bestyrelse. 157 Afsnit V kapitel 4 overskrift BERETNINGER OG RAPPORTER FRA ANDRE INSTITUTIONER BERETNINGER OG RAPPORTER FRA ANDRE INSTITUTIONER OG ORGANER

285 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 132 Artikel 132 Artikel 132 Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner eller organer 1. Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner, som Parlamentet i henhold til traktaterne skal høres om, eller hvor der efter andre retsforskrifter kræves en udtalelse fra Parlamentet, behandles i en betænkning, som forelægges på plenarmødet. 1. Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner eller organer, som Parlamentet i henhold til traktaterne skal høres om, eller hvor der efter andre retsforskrifter kræves en udtalelse fra Parlamentet, behandles i en betænkning, som forelægges på plenarmødet. 2. Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner, som ikke falder ind under stk. 1, henvises til det kompetente udvalg, som kan stille forslag om udarbejdelse af en betænkning efter artikel Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner eller organer, som ikke falder ind under stk. 1, henvises til det kompetente udvalg, der undersøger dem, og som kan fremsætte et kort forslag til beslutning for Parlamentet eller stille forslag om udarbejdelse af en betænkning efter artikel 52, hvis det mener, at Parlamentet bør indtage en holdning i et vigtigt spørgsmål, der er omhandlet i beretningerne. 159 Artikel 133 Artikel 133 Artikel 133 Beslutningsforslag Beslutningsforslag 1. Ethvert medlem kan indgive beslutningsforslag om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde. 1. Ethvert medlem kan indgive beslutningsforslag om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde. Beslutningsforslaget må højst være på 200 ord. Beslutningsforslaget må højst være på 200 ord. 1a. Et sådant forslag må ikke: indeholde afgørelse om spørgsmål, for hvilke der er fastlagt andre specifikke procedurer og kompetencer i denne forretningsorden, særlig artikel 46, eller omhandle et emne, der er genstand for igangværende procedurer i Parlamentet.

286 C 238/280 DA Den Europæiske Unions Tidende b. De enkelte medlemmer må ikke fremsætte mere end ét af den slags forslag pr. måned. 1c. Beslutningsforslaget indgives til formanden, som kontrollerer, hvorvidt det opfylder de gældende kriterier. Erklærer formanden, at forslaget kan behandles, meddeler formanden dette på plenarmødet, og henviser det til det kompetente udvalg. 2. Det kompetente udvalg træffer afgørelse om behandlingsformen. 2. Det kompetente udvalg træffer afgørelse om behandlingsformen, herunder kombinationen af dette beslutningsforslag med andre beslutningsforslag eller forslag til betænkning, vedtagelse af en udtalelse, der kan have form af en skrivelse, eller udarbejdelse af en betænkning efter artikel 52. Det kan også vedtage ikke at foretage nogen opfølgning af beslutningsforslaget. Det kan behandle beslutningsforslaget sammen med andre beslutningsforslag eller betænkninger. Det kan vedtage at afgive en udtalelse, der også kan have form af en skrivelse. Det kan vedtage at udarbejde en betænkning, jf. artikel Forslagsstilleren underrettes om udvalgets og Formandskonferencens afgørelser. 3. Forslagsstilleren underrettes om formandens, udvalgets og Formandskonferencens afgørelser. 4. Betænkningen skal indeholde det indgivne beslutningsforslag. 4. Betænkningen skal indeholde det indgivne beslutningsforslag. 5. Udtalelser i form af en skrivelse til andre af Den Europæiske Unions institutioner fremsendes af formanden. 5. Udtalelser i form af en skrivelse til andre af Den Europæiske Unions institutioner fremsendes af formanden. 6. Beslutningsforslag indgivet i henhold til artikel 123, stk. 2, artikel 128, stk. 5, eller artikel 135, stk. 2, kan tages tilbage af forslagsstilleren eller forslagsstillerne inden den endelige afstemning om forslaget. 7. Beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 1 kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne eller den første underskriver af forslaget, så længe det kompetente udvalg endnu ikke har vedtaget at udarbejde betænkning herom, jf. stk Beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 1 kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne eller den første underskriver af forslaget, så længe det kompetente udvalg endnu ikke har vedtaget at udarbejde betænkning herom, jf. stk. 2. Er forslaget imidlertid blevet overtaget af udvalget på denne måde, kan kun udvalget selv tage det tilbage, og kun så længe forslaget endnu ikke er sat under endelig afstemning. Er forslaget imidlertid blevet overtaget af udvalget på denne måde, kan kun udvalget selv tage det tilbage, og kun så længe forslaget endnu ikke er sat under endelig afstemning.

287 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Et tilbagetaget beslutningsforslag kan overtages og straks indgives på ny af en politisk gruppe, et udvalg eller det antal medlemmer, der kræves for at indgive den pågældende form for beslutningsforslag. Det påhviler udvalgene at sikre, at beslutningsforslag i henhold til denne artikel, som opfylder de fastsatte krav, følges op, og at der på passende måde henvises til dem i de dokumenter, hvori denne opfølgning sker. 160 Artikel 134 Artikel 134 udgår Henstillinger til Rådet 1. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan fremsætte et forslag til henstilling til Rådet vedrørende de i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union omhandlede spørgsmål, eller når Parlamentet ikke er blevet hørt om en international aftale, jf. denne forretningsordens artikel 108 eller Forslagene henvises til behandling i det kompetente udvalg. Det kompetente udvalg forelægger eventuelt sagen for Parlamentet efter bestemmelserne i denne forretningsorden. 3. Når det kompetente udvalg udarbejder betænkning, forelægger det Parlamentet et forslag til henstilling til Rådet, en kortfattet begrundelse og eventuelle udtalelser fra de hørte udvalg. Ved anvendelse af dette stykke skal der ikke indhentes forhåndstilladelse fra Formandskonferencen. 4. Artikel 113 finder anvendelse.

288 C 238/282 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 135 Artikel 135 Artikel 135 Debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet Debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet 1. Et udvalg, en interparlamentarisk delegation, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan skriftligt anmode formanden om, at der afholdes en debat om et uopsætteligt tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (artikel 149, stk. 3). 1. Et udvalg, en interparlamentarisk delegation, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan skriftligt anmode formanden om, at der afholdes en debat om et uopsætteligt tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. 2. På grundlag af de i stk. 1 omhandlede anmodninger udarbejder Formandskonferencen i overensstemmelse med bilag IV en liste over de emner, der skal sættes på det endelige forslag til dagsorden for den næste debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Der kan højst opføres tre emner på dagsordenen, heri medregnet underpunkter. 2. På grundlag af de i stk. 1 omhandlede anmodninger udarbejder Formandskonferencen i overensstemmelse med bilag IV en liste over de emner, der skal sættes på det endelige forslag til dagsorden for den næste debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Der kan højst opføres tre emner på dagsordenen, heri medregnet underpunkter. Parlamentet kan i henhold til artikel 152 lade et emne udgå af debatten og erstatte det med et nyt emne. Forslag til beslutning om de valgte emner skal indgives senest om aftenen den dag, hvor dagsordenen godkendes. Den nøjagtige frist for indgivelse af de pågældende beslutningsforslag fastsættes af formanden. Parlamentet kan i henhold til artikel 152 lade et emne udgå af debatten og erstatte det med et nyt emne. Forslag til beslutning om de valgte emner kan indgives af et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer senest om aftenen den dag, hvor dagsordenen godkendes. Den nøjagtige frist for indgivelse af de pågældende beslutningsforslag fastsættes af formanden. 3 Inden for den samlede varighed af sådanne debatter på højst 60 minutter for hver mødeperiode fordeles den samlede taletid for de politiske grupper og for løsgængerne i henhold til artikel 162, stk. 4 og Inden for den samlede varighed af sådanne debatter på højst 60 minutter for hver mødeperiode fordeles den samlede taletid for de politiske grupper og for løsgængerne i henhold til artikel 162, stk. 4 og 5. Den taletid, der er tilovers efter forelæggelse af beslutningsforslagene og afstemning samt den eventuelt aftalte taletid til Rådet og Kommissionen, fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne. Den taletid, der er tilovers efter forelæggelse af beslutningsforslagene, samt den eventuelt aftalte taletid til Rådet og Kommissionen, fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne. 4. Når debatten er afsluttet, finder afstemningen straks sted. Bestemmelserne i artikel 183 finder ikke anvendelse. 4. Når debatten er afsluttet, finder afstemningen straks sted. Artikel 183 om stemmeforklaringer finder ikke anvendelse.

289 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/283 Afstemning om beslutningsforslag indgivet i henhold til denne artikel kan på formandens og Formandskonferencens initiativ finde sted under ét. Afstemning om beslutningsforslag indgivet i henhold til denne artikel kan på formandens og Formandskonferencens initiativ finde sted under ét. 5. Indgives der to eller flere beslutningsforslag om samme emne, finder bestemmelserne i artikel 123, stk. 4, anvendelse. 5. Indgives der to eller flere beslutningsforslag om samme emne, finder bestemmelserne i artikel 123, stk. 4 og 4a, anvendelse. 6. Formanden og gruppeformændene kan bestemme, at et beslutningsforslag sættes under afstemning uden forhandling. En sådan afgørelse kræver enstemmighed blandt gruppeformændene. 6. Formanden og gruppeformændene kan bestemme, at et beslutningsforslag sættes under afstemning uden forhandling. En sådan afgørelse kræver enstemmighed blandt gruppeformændene. Artikel 187, 188 og 190 gælder ikke for beslutningsforslag, som er opført på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Artikel 187 og 188 gælder ikke for beslutningsforslag, som er opført på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Beslutningsforslag med henblik på en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet kan først indgives, når listen over emner er blevet vedtaget. Ethvert beslutningsforslag, som ikke kan behandles inden for den tidsramme, der er afsat til debatten, bortfalder. Dette gælder ligeledes, såfremt det efter anmodning herom i henhold til artikel 168, stk. 3, konstateres, at der ikke er et beslutningsdygtigt antal til stede. Medlemmerne har ret til at indgive disse beslutningsforslag på ny, så de enten kan henvises til udvalgsbehandling, jf. artikel 133, eller opføres på listen over tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i den efterfølgende mødeperiode. Beslutningsforslag med henblik på en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet kan først indgives, når listen over emner er blevet vedtaget. Ethvert beslutningsforslag, som ikke kan behandles inden for den tidsramme, der er afsat til debatten, bortfalder. Dette gælder ligeledes, såfremt det efter anmodning herom i henhold til artikel 168, stk. 3, konstateres, at der ikke er et beslutningsdygtigt antal til stede. Forslagsstillerne har ret til at indgive disse beslutningsforslag på ny, så de enten kan henvises til udvalgsbehandling, jf. artikel 133, eller opføres på listen over tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i den efterfølgende mødeperiode. Et emne kan ikke opføres på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, hvis det allerede er opført på dagsordenen for den pågældende mødeperiode. Et emne kan ikke opføres på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, hvis det allerede er opført på dagsordenen for den pågældende mødeperiode. Forretningsordenen giver ingen mulighed for, at et beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, behandles sammen med en udvalgsbetænkning om samme emne. Forretningsordenen giver ingen mulighed for, at et beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, behandles sammen med en udvalgsbetænkning om samme emne. * * * Fremsættes anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, jf. artikel 168, stk. 3, gælder denne anmodning kun for det beslutningsforslag, der er under afstemning, og ikke for de efterfølgende. Fremsættes anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, jf. artikel 168, stk. 3, gælder denne anmodning kun for det beslutningsforslag, der er under afstemning, og ikke for de efterfølgende.

290 C 238/284 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 136 Artikel 136 udgår Skriftlige erklæringer 1. Mindst ti medlemmer fra mindst tre politiske grupper kan indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord som udelukkende vedrører et emne, der falder ind under Den Europæiske Unions beføjelser. Erklæringens indhold må ikke bryde rammerne for en erklærings form. Den må navnlig ikke opfordre til nogen form for lovgivningsmæssig foranstaltning, indeholde nogen form for beslutning om spørgsmål, for hvilke specifikke procedurer og kompetencer er fastlagt i forretningsordenen, eller vedrøre emner, der er genstand for igangværende procedurer i Parlamentet. 2. Tilladelsen til at gå videre skal i hvert enkelt tilfælde omfatte en begrundet afgørelse fra formanden, jf. stk. 1. Skriftlige erklæringer offentliggøres på de officielle sprog på Parlamentets websted og omdeles elektronisk til alle medlemmer. De indføres med angivelse af underskrivernes navne i et elektronisk register. Dette register er offentligt og er tilgængeligt via Parlamentets websted. Formanden opbevarer ligeledes trykte eksemplarer af skriftlige erklæringer med underskrifter. 3. Ethvert medlem kan skrive under på en erklæring, der er indført i det elektroniske register. Underskriften kan til enhver tid tilbagetages inden udløbet af en periode på tre måneder fra erklæringens optagelse i registeret. I tilfælde af tilbagetagelse kan det pågældende medlem ikke skrive under på erklæringen igen. 4. Når et flertal af Parlamentets medlemmer har skrevet under på en sådan erklæring ved udløbet af en periode på tre måneder fra indførelsen i registret, underretter formanden Parlamentet herom. Uden at være bindende for Parlamentet offentliggøres erklæringen i protokollen med underskrivernes navne. 5. Proceduren afsluttes ved, at erklæringen ved slutningen af mødeperioden sendes til adressaterne med angivelse af underskrivernes navne. 6. Har de institutioner, som den vedtagne erklæring er stilet til, ikke underrettet Parlamentet om den påtænkte opfølgning senest tre måneder efter modtagelsen, sættes sagen efter anmodning fra en af erklæringens initiativtagere på dagsordenen for et efterfølgende møde i det kompetente udvalg.

291 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ En skriftlig erklæring, der har stået i registeret i mere end tre måneder og ikke er underskrevet af mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, bortfalder, uden mulighed for at denne periode på tre måneder kan forlænges. 163 Afsnit V kapitel 5 a (nyt) KAPITEL 5A HØRING AF ANDRE INSTITUTIONER OG ORGANER (Indføjes efter artikel 136) 164 Artikel 137 Artikel 137 Artikel 137 Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1. Såfremt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg skal høres i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indleder formanden høringsproceduren og underretter Parlamentet herom. 1. Såfremt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg skal høres i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indleder formanden høringsproceduren og underretter Parlamentet herom. 2. Et udvalg kan anmode om, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål. 2. Et udvalg kan anmode om, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål. Udvalget angiver en frist for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse. Udvalget angiver en frist for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse. En anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling. En anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg forelægges for Parlamentet under dets næste mødeperiode og anses for at være blevet godtaget, med mindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer inden for 24 timer efter forelæggelsen anmoder om, at det sættes under afstemning.

292 C 238/286 DA Den Europæiske Unions Tidende Udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg henvises til behandling i det kompetente udvalg. 3. Udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg henvises til behandling i det kompetente udvalg. 165 Artikel 138 Artikel 138 Artikel 138 Høring af Regionsudvalget Høring af Regionsudvalget 1. Såfremt Regionsudvalget skal høres i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indleder formanden høringsproceduren og underretter Parlamentet herom. 1. Såfremt Regionsudvalget skal høres i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indleder formanden høringsproceduren og underretter Parlamentet herom. 2. Et udvalg kan anmode om, at Regionsudvalget høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål. 2. Et udvalg kan anmode om, at Regionsudvalget høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål. Udvalget angiver en frist for Regionsudvalgets udtalelse. Udvalget angiver en frist for Regionsudvalgets udtalelse. En anmodning om høring af Regionsudvalget forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling. En anmodning om høring af Regionsudvalget forelægges for Parlamentet under dets næste mødeperiode og anses for at være blevet godtaget, med mindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer inden for 24 timer efter forelæggelsen anmoder om, at det sættes under afstemning. 3. Udtalelser fra Regionsudvalget henvises til behandling i det kompetente udvalg. 3. Udtalelser fra Regionsudvalget henvises til behandling i det kompetente udvalg. 166 Artikel 140 Artikel 140 Artikel 140 Interinstitutionelle aftaler Interinstitutionelle aftaler 1. Parlamentet kan indgå aftaler med andre institutioner som led i gennemførelsen af traktaterne eller for at forbedre eller præcisere bestemte procedurer. 1. Parlamentet kan indgå aftaler med andre institutioner som led i gennemførelsen af traktaterne eller for at forbedre eller præcisere bestemte procedurer.

293 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/287 En sådan aftale kan have form af en fælles erklæring, en brevveksling, en adfærdskodeks eller en anden relevant form. Den underskrives af formanden, efter at den har været behandlet i det udvalg, der er kompetent med hensyn til konstitutionelle anliggender, og efter at den er godkendt af Parlamentet. Aftalen kan til orientering vedføjes som bilag til forretningsordenen. En sådan aftale kan have form af en fælles erklæring, en brevveksling, en adfærdskodeks eller en anden relevant form. Den underskrives af formanden, efter at den har været behandlet i det udvalg, der er kompetent med hensyn til konstitutionelle anliggender, og efter at den er godkendt af Parlamentet. 2. Indebærer sådanne aftaler ændring af rettigheder og pligter, der følger af forretningsordenen, eller indføres der nye rettigheder og pligter af denne karakter for Parlamentets medlemmer eller organer, eller indebærer aftalerne på anden måde ændring eller fortolkning af Parlamentets forretningsorden, henvises sagen til behandling i det kompetente udvalg i overensstemmelse med artikel 226, stk. 2-6, inden aftalen undertegnes. 2. Indebærer sådanne aftaler ændring af rettigheder og pligter, der følger af forretningsordenen, eller indføres der nye rettigheder og pligter af denne karakter for Parlamentets medlemmer eller organer, eller indebærer aftalerne på anden måde ændring eller fortolkning af Parlamentets forretningsorden, henvises sagen til behandling i det kompetente udvalg i overensstemmelse med artikel 226, stk. 2-6, inden aftalen undertegnes. 167 Artikel 141 Artikel 141 Artikel 141 Søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol Søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol 1. Inden udløbet af de søgsmålsfrister, der gælder for Den Europæiske Unions institutioner og fysiske og juridiske personer i henhold til traktaterne og statutten for Den Europæiske Unions Domstol, gennemgår Parlamentet EU-lovgivningen og gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at traktaterne, navnlig for så vidt angår Parlamentets rettigheder, er blevet fuldt ud respekteret. 1. Inden udløbet af de søgsmålsfrister, der gælder for Den Europæiske Unions institutioner og fysiske og juridiske personer i henhold til traktaterne og statutten for Den Europæiske Unions Domstol, gennemgår Parlamentet EU-lovgivningen og dens gennemførelse med henblik på at sikre, at traktaterne, navnlig for så vidt angår Parlamentets rettigheder, er blevet fuldt ud respekteret. 2. Det kompetente udvalg aflægger, om nødvendigt mundtligt, beretning til Parlamentet, når det mener, at der foreligger en overtrædelse af EU-retten. 2. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, aflægger, om nødvendigt mundtligt, beretning til Parlamentet, når det mener, at der foreligger en overtrædelse af EU-retten. Hvor det er relevant, kan det høre det udvalg, der er kompetent for det pågældende sagsområde. 3. Formanden indleder søgsmål på Parlamentets vegne i overensstemmelse med det kompetente udvalgs henstilling. 3. Formanden indleder søgsmål på Parlamentets vegne i overensstemmelse med henstillingen fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Formanden kan ved den efterfølgende mødeperiodes begyndelse anmode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes. Beslutter Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer, at søgsmålet ikke skal opretholdes, foranlediger formanden, at søgsmålet hæves. Formanden kan ved den efterfølgende mødeperiodes begyndelse anmode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes. Hvis Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer beslutter, at søgsmålet ikke skal opretholdes, hæver formanden søgsmålet.

294 C 238/288 DA Den Europæiske Unions Tidende Indleder formanden søgsmål i modstrid med det kompetente udvalgs henstilling, anmoder formanden ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes. Indleder formanden søgsmål i modstrid med det kompetente udvalgs henstilling, anmoder formanden ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes. 4. Formanden fremsætter bemærkninger eller indtræder i retssager på Parlamentets vegne efter høring af det kompetente udvalg. 4. Formanden fremsætter bemærkninger eller indtræder i retssager på Parlamentets vegne efter høring af det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Påtænker formanden at afvige fra det kompetente udvalgs henstilling, underretter den pågældende udvalget herom og forelægger spørgsmålet for Formandskonferencen med angivelse af begrundelsen herfor. Påtænker formanden at afvige fra henstillingen fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, underretter han eller hun udvalget herom og forelægger spørgsmålet for Formandskonferencen med angivelse af begrundelsen herfor. Finder Formandskonferencen, at Parlamentet undtagelsesvis ikke bør fremsætte bemærkninger eller indtræde i sager ved Den Europæiske Unions Domstol vedrørende gyldigheden af en retsakt vedtaget af Parlamentet, forelægges spørgsmålet straks for Parlamentet. Finder Formandskonferencen, at Parlamentet undtagelsesvis ikke bør fremsætte bemærkninger eller indtræde i sager ved Den Europæiske Unions Domstol vedrørende gyldigheden af en retsakt vedtaget af Parlamentet, forelægges spørgsmålet straks for Parlamentet. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden træffe foreløbige foranstaltninger, hvis dette er påkrævet for at overholde de af den relevante domstol fastsatte tidsfrister. I så fald iværksættes den i dette stykke fastsatte procedure så hurtigt som muligt Ingen af forretningsordenens bestemmelser stiller sig hindrende i vejen for, at det kompetente udvalg vedtager passende procedurer for at sikre, at udvalgets henstilling videresendes i tide i tilfælde af uopsættelighed. Ingen af forretningsordenens bestemmelser stiller sig hindrende i vejen for, at det kompetente udvalg vedtager passende procedurer for at sikre, at udvalgets henstilling videresendes i tide i tilfælde af uopsættelighed. Artikel 108, stk. 6, fastlægger en særlig procedure for parlamentets beslutning om at udøve retten til at indhente en udtalelse fra Domstolen, jf. artikel 218, stk.11, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om en international aftales forenelighed med traktaterne. Denne bestemmelse er en lex specialis, som går forud for den generelle regel i artikel 141. Drejer det sig om at udøve Parlamentets rettigheder ved Den Europæiske Unions Domstol, og er den omhandlede retsakt ikke omfattet af artikel 141, finder den i nærværende artikel nævnte procedure analog anvendelse. Drejer det sig om at udøve Parlamentets rettigheder ved Den Europæiske Unions Domstol, og er den omhandlede retsakt ikke omfattet af artikel 141, finder den i nærværende artikel nævnte procedure analog anvendelse. 4a. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden, om muligt efter at have hørt formanden og ordføreren for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, træffe foreløbige foranstaltninger, hvis dette er påkrævet for at overholde de relevante tidsfrister. I så fald iværksættes proceduren i stk. 3 eller 4, alt efter hvad der finder anvendelse, så hurtigt som muligt.

295 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/289 4b. Udvalget, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, udarbejder de principper, det vil bruge ved anvendelsen af denne artikel. 168 Artikel 143 Artikel 143 Artikel 143 Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) 1. Efter forslag fra formanden udpeger Formandskonferencen medlemmerne af delegationen til COSAC og kan give dem et mandat. Delegationen ledes af en næstformand i Europa- Parlamentet med ansvar for varetagelse af forbindelserne til de nationale parlamenter og af formanden for udvalget med ansvar for institutionelle anliggender. 1. Efter forslag fra formanden udpeger Formandskonferencen medlemmerne af delegationen til COSAC og kan give dem et mandat. Delegationen ledes af en næstformand i Europa- Parlamentet med ansvar for varetagelse af forbindelserne til de nationale parlamenter og af formanden for udvalget med ansvar for konstitutionelle anliggender. 2. Delegationens øvrige medlemmer vælges på baggrund af de emner, der skal drøftes på COSAC-mødet, og skal så vidt muligt omfatte repræsentanter for de udvalg, der er kompetente med hensyn til de pågældende emner. Delegationen fremsender en beretning efter hvert møde. 2. Delegationens øvrige medlemmer vælges på baggrund af de emner, der skal drøftes på COSAC-mødet, og skal så vidt muligt omfatte repræsentanter for de udvalg, der er kompetente med hensyn til de pågældende emner. 3. Der tages behørigt hensyn til den generelle politiske balance i Parlamentet. 3. Der tages behørigt hensyn til den generelle politiske balance i Parlamentet. 3a. Delegationen fremsender en beretning til Formandskonferencen efter hvert møde i COSAC. 169 Artikel 146 Artikel 146 Artikel 146 Indkaldelse af Parlamentet Indkaldelse af Parlamentet 1. Parlamentet træder sammen uden indkaldelse den anden tirsdag i marts hvert år og fastsætter selv varigheden af de mødefri perioder inden for sessionen. 1. Parlamentet træder i overensstemmelse med artikel 229, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union sammen uden indkaldelse den anden tirsdag i marts hvert år. Det fastsætter selv varigheden af de mødefri perioder inden for sessionen.

296 C 238/290 DA Den Europæiske Unions Tidende Parlamentet træder endvidere sammen uden indkaldelse den første tirsdag efter udløbet af et tidsrum på en måned regnet fra slutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i akten af 20. september Parlamentet træder endvidere sammen uden indkaldelse den første tirsdag efter udløbet af et tidsrum på en måned regnet fra slutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i akten af 20. september Formandskonferencen kan ændre varigheden af de i henhold til stk. 1 fastsatte mødefri perioder ved en begrundet afgørelse, som skal træffes mindst to uger før den af Parlamentet oprindeligt fastsatte dato for genoptagelse af sessionen; denne dato kan dog ikke udskydes mere end to uger. 3. Formandskonferencen kan ændre varigheden af de i henhold til stk. 1 fastsatte mødefri perioder ved en begrundet afgørelse, som skal træffes mindst to uger før den af Parlamentet oprindeligt fastsatte dato for genoptagelse af sessionen; denne dato kan dog ikke udskydes mere end to uger. 4. Efter anmodning fra et flertal af Parlamentets medlemmer eller efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet indkalder formanden Parlamentet til ekstraordinært møde efter at have hørt Formandskonferencen. 4. Efter anmodning fra et flertal af Parlamentets medlemmer eller efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet indkalder formanden Parlamentet til ekstraordinært møde efter at have hørt Formandskonferencen. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden endvidere med Formandskonferencens samtykke indkalde Parlamentet til ekstraordinært møde. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden endvidere med Formandskonferencens samtykke indkalde Parlamentet til ekstraordinært møde. 170 Artikel 148 Artikel 148 Artikel 148 Medlemmernes deltagelse i møder Medlemmernes deltagelse i møder 1. Ved hvert møde fremlægges en tilstedeværelsesliste, som medlemmerne forsyner med deres underskrift. 1. Ved hvert møde fremlægges en tilstedeværelsesliste, som medlemmerne forsyner med deres underskrift. 2. Navnene på de medlemmer, der har været til stede ifølge tlilstedeværelseslisten, anføres i protokollen fra hvert møde som»til stede«. Navnene på de medlemmer, der af formanden er blevet fritaget for at deltage, anføres i protokollen fra hvert møde som»fritaget«. 2. Navnene på de medlemmer, der på tilstedeværelseslisten er registreret som værende til stede, anføres i protokollen fra hvert møde som»til stede«. Navnene på de medlemmer, der af formanden er blevet fritaget for at deltage, anføres i protokollen fra hvert møde som»fritaget«.

297 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 149 Artikel 149 Artikel 149 Forslag til dagsorden Forslag til dagsorden 1. Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen under hensyntagen til Kommissionens vedtagne arbejdsprogram, jf. artikel Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen. Kommissionen og Rådet kan efter indbydelse fra formanden deltage i Formandskonferencens forhandlinger om forslaget til dagsorden. Kommissionen og Rådet kan efter indbydelse fra formanden deltage i Formandskonferencens forhandlinger om forslaget til dagsorden. 2. I forslaget til dagsorden kan fastsættes afstemningstider for enkelte af de punkter, der skal behandles. 2. I forslaget til dagsorden kan fastsættes afstemningstider for enkelte af de punkter, der skal behandles. 3. I forslaget til dagsorden kan der afsættes én eller to perioder på i alt højst 60 minutter til debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, jf. artikel Det endelige forslag til dagsorden omdeles til medlemmerne senest tre timer før mødeperiodens åbning. 4. Det endelige forslag til dagsorden gøres tilgængeligt for medlemmerne senest tre timer før mødeperiodens åbning. 172 Artikel 150 Artikel 150 Artikel 150 Procedure på plenarmødet uden ændringsforslag og forhandling Procedure på plenarmødet uden ændringsforslag og forhandling 1. Forslag til lovgivningsmæssige retsakter (førstebehandling) og ikke-lovgivningsmæssige beslutninger, som i det pågældende udvalg er vedtaget med færre end 1/10 af medlemmernes stemmer imod, opføres på forslaget til Parlamentets dagsorden til afstemning uden ændringsforslag. 1. Når en betænkning er vedtaget i det pågældende udvalg med færre end 1/10 af medlemmernes stemmer imod, opføres den på forslaget til Parlamentets dagsorden til afstemning uden ændringsforslag.

298 C 238/292 DA Den Europæiske Unions Tidende Der stemmes om forslaget ved en enkelt afstemning, medmindre politiske grupper eller enkelte medlemmer, der tilsammen udgør 1/10 af Parlamentets medlemmer, før vedtagelsen af det endelige forslag til dagsorden skriftligt har anmodet om tilladelse til, at der kan stilles ændringsforslag, hvorefter formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag. Der stemmes om forslaget ved en enkelt afstemning, medmindre politiske grupper eller enkelte medlemmer, der tilsammen udgør 1/10 af Parlamentets medlemmer, før vedtagelsen af det endelige forslag til dagsorden skriftligt har anmodet om tilladelse til, at der kan stilles ændringsforslag, hvorefter formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag. 2. Punkter, der sættes på det endelige forslag til dagsorden til afstemning uden ændringsforslag, vedtages uden forhandling, medmindre Parlamentet ved godkendelsen af dagsordenen ved mødeperiodens begyndelse træffer anden afgørelse efter forslag fra Formandskonferencen eller efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. 2. Punkter, der sættes på det endelige forslag til dagsorden til afstemning uden ændringsforslag, vedtages uden forhandling, medmindre Parlamentet ved godkendelsen af dagsordenen ved mødeperiodens begyndelse træffer anden afgørelse efter forslag fra Formandskonferencen eller efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. 3. I forbindelse med godkendelsen af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode kan Formandskonferencen foreslå, at andre punkter behandles uden ændringsforslag eller uden forhandling. Ved godkendelsen af dagsordenen kan Parlamentet ikke vedtage sådanne forslag, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse herimod senest en time før mødeperiodens åbning. 3. I forbindelse med godkendelsen af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode kan Formandskonferencen foreslå, at andre punkter behandles uden ændringsforslag eller uden forhandling. Ved godkendelsen af dagsordenen kan Parlamentet ikke vedtage sådanne forslag, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse herimod senest en time før mødeperiodens åbning. 4. Når et punkt behandles uden forhandling, kan ordføreren for det kompetente udvalg eller udvalgets formand få ordet i højst to minutter umiddelbart før afstemningen. 4. Når et punkt behandles uden forhandling, kan ordføreren for det kompetente udvalg eller udvalgets formand få ordet i højst to minutter umiddelbart før afstemningen. 173 Artikel 152 Artikel 152 Artikel 149a Godkendelse og ændring af dagsordenen Godkendelse og ændring af dagsordenen 1. Ved åbningen af hver mødeperiode træffer Parlamentet afgørelse om det endelige forslag til dagsorden. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan stille forslag om at ændre dagsordenen. Sådanne forslag skal være formanden i hænde senest en time, før mødeperioden åbnes. Formanden kan i forbindelse med hvert enkelt forslag give ordet til forslagsstilleren, én taler for og én taler imod. Taletiden er begrænset til ét minut. 1. Ved åbningen af hver mødeperiode vedtager Parlamentet sin dagsorden. sforslag til den endelige dagsorden kan stilles af et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Sådanne forslag skal være formanden i hænde, senest en time før mødeperioden åbnes. Formanden kan i forbindelse med hvert enkelt forslag give ordet til forslagsstilleren og én taler imod. Taletiden er begrænset til ét minut. 2. Når dagsordenen er godkendt, kan den kun ændres i henhold til bestemmelserne i artikel 154 eller eller efter forslag fra formanden. 2. Når dagsordenen er godkendt, kan den kun ændres i henhold til bestemmelserne i artikel 154 eller eller efter forslag fra formanden.

299 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/293 Forkastes et forslag om at ændre dagsordenen, kan det ikke genfremsættes i samme mødeperiode. Forkastes et forslag om at ændre dagsordenen, kan det ikke genfremsættes i samme mødeperiode. 3. Før et møde hæves, giver formanden Parlamentet meddelelse om dato, tidspunkt og dagsorden for næste møde. 3. Før et møde hæves, giver formanden Parlamentet meddelelse om dato, tidspunkt og dagsorden for næste møde. Denne artikel som ændret flyttes frem efter artikel 149, da den vedrører forslaget til dagsorden. 174 Artikel 153 a (ny) Artikel 153a Debat om et aktuelt spørgsmål på anmodning fra en politisk gruppe 1. På hver mødeperiode afsættes der to perioder, hver på mindst 60 minutter, på forslaget til dagsorden til debat om et spørgsmål af væsentlig betydning vedrørende Den Europæiske Unions politik. 2. Hver enkelt politisk gruppe har ret til at foreslå et emne efter eget valg for mindst én debat af denne art hvert år. Formandskonferencen sikrer over en løbende periode på et år en ligelig udøvelse af denne ret mellem de politiske grupper. 3. De politiske grupper forelægger skriftligt for formanden det emne, som de ønsker at sætte til debat, inden Formandskonferencen udarbejder det endelige forslag til dagsorden. Artikel 38, stk. 1, om de rettigheder, friheder og principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og de værdier, der er bekræftet i traktatens artikel 2, overholdes fuldt ud. 4. Formandskonferencen afgør, hvornår en sådan debat skal finde sted. Den kan ved et flertal på fire femtedele af Parlamentets medlemmer beslutte at afvise et emne, der foreslås af en gruppe. 5. Debatten indledes af en repræsentant for den politiske gruppe, der har foreslået emnet. Efter denne indledende redegørelse fordeles taletiden i henhold til artikel 162, stk. 4 og 5.

300 C 238/294 DA Den Europæiske Unions Tidende Debatten afsluttes uden vedtagelse af en beslutning. 175 Artikel 154 Artikel 154 Artikel 154 Uopsættelighed Uopsættelighed 1. Ved forslag, som Parlamentet høres om, jf. artikel 47, stk. 1, kan formanden, et udvalg, en politisk gruppe, mindst 40 medlemmer, Kommissionen eller Rådet anmode Parlamentet om, at forhandlingen erklæres for uopsættelig. Anmodningen indgives skriftligt og begrundes. 1. Ved forslag, som er forelagt Parlamentet, jf. artikel 47, stk. 1, kan formanden, et udvalg, en politisk gruppe, mindst 40 medlemmer, Kommissionen eller Rådet anmode Parlamentet om, at forhandlingen erklæres for uopsættelig. Anmodningen indgives skriftligt og begrundes. 2. Når formanden får forelagt en anmodning om uopsættelig forhandling, bekendtgør han dette for Parlamentet. Der stemmes om denne anmodning ved begyndelsen af det møde, som følger efter det møde, hvor anmodningen blev bekendtgjort, forudsat at det forslag, som anmodningen vedrører, er omdelt på de officielle sprog. Er der flere anmodninger om uopsættelig forhandling om samme emne, gælder vedtagelse eller afvisning af uopsættelig forhandling alle anmodninger om dette emne. 2. Når formanden får forelagt en anmodning om uopsættelig forhandling, bekendtgør han dette for Parlamentet. Der stemmes om denne anmodning ved begyndelsen af det møde, som følger efter det møde, hvor anmodningen blev bekendtgjort, forudsat at det forslag, som anmodningen vedrører, er omdelt på de officielle sprog. Er der flere anmodninger om uopsættelig forhandling om samme emne, gælder vedtagelse eller afvisning af uopsættelig forhandling alle anmodninger om dette emne. 3. Inden afstemningen kan kun det medlem, der har indgivet anmodningen, én taler for, én taler imod samt formanden og/ eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet i højst tre minutter hver. 3. Inden afstemningen kan kun det medlem, der har indgivet anmodningen, én taler imod samt formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet og i højst tre minutter hver. 4. Uopsættelig forhandling giver forrang ved sagens opførelse på dagsordenen. Formanden afgør, hvornår forhandlingen og afstemningen skal finde sted. 4. Uopsættelig forhandling giver forrang ved sagens opførelse på dagsordenen. Formanden afgør, hvornår forhandlingen og afstemningen skal finde sted. 5. En forhandling, der er erklæret for uopsættelig, kan finde sted uden betænkning eller undtagelsesvis på grundlag af en mundtlig betænkning fra det kompetente udvalg. 5. En procedure, der er erklæret for uopsættelig, kan finde sted uden betænkning eller undtagelsesvis på grundlag af en mundtlig betænkning fra det kompetente udvalg.

301 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/295 Hvis der følges en uopsættelighedsprocedure, og der foregår interinstitutionelle forhandlinger, finder artikel 73 og 73a ikke anvendelse. Artikel 73d gælder tilsvarende. 176 Artikel 156 Artikel 156 Artikel 156 Frister Frister Bortset fra de i artikel 135 og 154 omhandlede tilfælde af uopsættelighed kan der kun forhandles og stemmes om en tekst, hvis den er omdelt mindst 24 timer før. Bortset fra de i artikel 135 og 154 omhandlede tilfælde af uopsættelighed kan der kun forhandles og stemmes om en tekst, hvis den er gjort tilgængelig mindst 24 timer før. 177 Artikel 157 Artikel 157 Artikel 157 Adgang til mødesalen Adgang til mødesalen 1. Kun medlemmer af Parlamentet, medlemmer af Kommissionen og Rådet, Parlamentets generalsekretær, det tjenstgørende personale og sagkyndige eller tjenestemænd i Den Europæiske Union har adgang til mødesalen. 1. Kun medlemmer af Parlamentet, medlemmer af Kommissionen og Rådet, Parlamentets generalsekretær, det tjenstgørende personale og sagkyndige eller tjenestemænd i Den Europæiske Union samt personer, der er indbudt af formanden, har adgang til mødesalen. 2. Kun personer, der er i besiddelse af et adgangskort udstedt af Parlamentets formand eller generalsekretær, har adgang til tilhørerlogerne. 2. Kun personer, der er i besiddelse af et adgangskort udstedt af Parlamentets formand eller generalsekretær, har adgang til tilhørerlogerne. 3. Tilhørere, som har fået adgang til logerne, skal forblive siddende og forholde sig tavse. Enhver, der udtrykker bifald eller mishag, vil omgående blive bortvist af betjentene. 3. Tilhørere, som har fået adgang til logerne, skal forblive siddende og forholde sig tavse. Enhver, der udtrykker bifald eller mishag, vil omgående blive bortvist af betjentene.

302 C 238/296 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 158 Artikel 158 Artikel 158 Sprog Sprog 1. Alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog. 1. Alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog. 2. Alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker. Indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til alle de andre officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet finder nødvendigt. 2. Alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker. Indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til alle de andre officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet finder nødvendigt. 3. På udvalgs- og delegationsmøder er der tolkning fra og til de officielle sprog, som medlemmerne af og stedfortræderne i det pågældende udvalg eller den pågældende delegation anvender og anmoder om. 3. På udvalgs- og delegationsmøder er der tolkning fra og til de officielle sprog, som medlemmerne af og stedfortræderne i det pågældende udvalg eller den pågældende delegation anvender og anmoder om. 4. På udvalgs- og delegationsmøder uden for de tre sædvanlige arbejdssteder er der tolkning fra og til de sprog, som anvendes af medlemmer, der har bekræftet, at de vil deltage i mødet. Denne ordning kan, såfremt medlemmerne af det pågældende organ samtykker heri, undtagelsesvis lempes. I tilfælde af uenighed træffer Præsidiet afgørelse. 4. På udvalgs- og delegationsmøder uden for de tre sædvanlige arbejdssteder er der tolkning fra og til de sprog, som anvendes af medlemmer, der har bekræftet, at de vil deltage i mødet. Denne ordning kan undtagelsesvis lempes. Præsidiet træffer afgørelse om de nødvendige bestemmelser. Viser det sig efter bekendtgørelsen af afstemningsresultatet, at ordlyden ikke stemmer overens på de forskellige sprog, træffer formanden afgørelse om gyldigheden af det bekendtgjorte afstemningsresultat, jf. artikel 184, stk. 5. Erklæres resultatet for gyldigt, fastsætter formanden, hvilken sproglig udgave der skal betragtes som vedtaget. Denne er ikke nødvendigvis den oprindelige udgave, da det kan forekomme, at alle de øvrige sprog afviger fra den oprindelige ordlyd. 4a. Efter bekendtgørelsen af afstemningsresultatet træffer formanden afgørelse om eventuelle anmodninger vedrørende påståede uoverensstemmelser mellem forskellige sprogudgaver.

303 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 159 Artikel 159 Artikel 159 Overgangsbestemmelse Overgangsbestemmelse 1. I en overgangsperiode, der udløber ved udgangen af den ottende valgperiode ( 20 ), kan bestemmelserne i artikel 158 fraviges, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog trods passende forholdsregler. 1. I en overgangsperiode, der udløber ved udgangen af den ottende valgperiode ( 20 ), kan bestemmelserne i artikel 158 fraviges, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog trods passende forholdsregler. 2. Præsidiet konstaterer efter forslag fra generalsekretæren, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt for hvert berørt officielt sprog, og tager sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert halve år på grundlag af en rapport fra generalsekretæren om, hvilke fremskridt der er gjort. Præsidiet træffer afgørelse om de nødvendige gennemførelsesbestemmelser. 2. Præsidiet konstaterer efter forslag fra generalsekretæren og under behørig hensyntagen til ordningerne i stk. 3, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt for hvert berørt officielt sprog, og tager sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert halve år på grundlag af en rapport fra generalsekretæren om, hvilke fremskridt der er gjort. Præsidiet træffer afgørelse om de nødvendige gennemførelsesbestemmelser. 3. De af Rådet i henhold til traktaterne vedtagne særordninger for affattelsen af retsakter, bortset fra forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, finder anvendelse. 3. De af Rådet i henhold til traktaterne vedtagne særordninger for affattelsen af retsakter finder anvendelse. 4. Efter begrundet henstilling fra Præsidiet kan Parlamentet til enhver tid vedtage, at denne artikels ophævelse fremskyndes, eller at dens gyldighed ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forlænges. 4. Efter begrundet henstilling fra Præsidiet kan Parlamentet til enhver tid vedtage, at denne artikels ophævelse fremskyndes, eller at dens gyldighed ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forlænges. ( 20 ) Udvidet ved Parlamentets beslutning af 26. februar ( 20 ) Udvidet ved Parlamentets beslutning af 26. februar Artikel 160 Artikel 160 Artikel 160 Omdeling af dokumenter Omdeling af dokumenter Dokumenter, der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgørelser, trykkes og omdeles til medlemmerne. En fortegnelse over disse dokumenter offentliggøres i protokollen fra møderne. Dokumenter, der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgørelser, gøres tilgængelige for medlemmerne.

304 C 238/298 DA Den Europæiske Unions Tidende Herudover har medlemmerne og de politiske grupper direkte adgang til Parlamentets interne datanet, så de kan konsultere alle ikke-fortrolige forberedende dokumenter (udkast til betænkninger, udkast til henstillinger, udkast til udtalelser, arbejdsdokumenter, ændringsforslag indgivet på udvalgsplan). Herudover har medlemmerne og de politiske grupper direkte adgang til Parlamentets interne datanet, så de kan konsultere alle ikke-fortrolige forberedende dokumenter (udkast til betænkninger, udkast til henstillinger, udkast til udtalelser, arbejdsdokumenter, ændringsforslag indgivet på udvalgsplan). 181 Artikel 162 Artikel 162 Artikel 162 Fordeling af taletiden og talerliste Fordeling af taletiden og talerliste 1. Formandskonferencen kan foreslå Parlamentet at fordele taletiden af hensyn til afviklingen af den enkelte forhandling. Parlamentet træffer afgørelse uden forhandling om et sådant forslag. 1. Formandskonferencen kan foreslå Parlamentet at fordele taletiden af hensyn til afviklingen af den enkelte forhandling. Parlamentet træffer afgørelse uden forhandling om et sådant forslag. 2. Intet medlem kan tage ordet uden formandens tilladelse. Medlemmet taler fra sin plads og henvender sig til formanden. Fjerner en taler sig fra emnet, kalder formanden den pågældende til orden. 2. Intet medlem kan tage ordet uden formandens tilladelse. Medlemmet taler fra sin plads og henvender sig til formanden. Fjerner en taler sig fra emnet, kalder formanden den pågældende til orden. 3. Formanden kan for den første del af den enkelte forhandling udarbejde en talerliste, som omfatter en eller flere runder af talere fra hver af de politiske grupper i rækkefølge efter gruppernes størrelse samt én løsgænger. 3. Formanden kan for den første del af den enkelte forhandling udarbejde en talerliste, som omfatter en eller flere runder af talere fra hver af de politiske grupper i rækkefølge efter gruppernes størrelse. 4. Taletiden for denne del af forhandlingen fordeles efter følgende kriterier: 4. Taletiden for denne del af forhandlingen fordeles efter følgende kriterier: a) en første del af taletiden fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper a) en første del af taletiden fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper b) en anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse b) en anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse

305 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/299 c) løsgængerne får tilsammen en taletid, der er baseret på de dele, som de enkelte politiske grupper opnår i henhold til litra a) og b). c) løsgængerne får tilsammen en taletid, der er baseret på de dele, som de enkelte politiske grupper opnår i henhold til litra a) og b) ca) ved fordelingen af taletiden i plenarmødet tages i betragtning, at medlemmer med handicap kan have behov for mere tid. 5. Fastsættes der en samlet fordeling af taletiden for flere dagsordenspunkter, meddeler de politiske grupper formanden, hvor stor en del af deres taletid de agter at anvende på hvert af de enkelte dagsordenspunkter. Formanden påser, at disse taletider overholdes. 5. Fastsættes der en samlet fordeling af taletiden for flere dagsordenspunkter, meddeler de politiske grupper formanden, hvor stor en del af deres taletid de agter at anvende på hvert af de enkelte dagsordenspunkter. Formanden påser, at disse taletider overholdes. 6. Den resterende del af den tid, der er afsat til en forhandling, fordeles ikke på forhånd. I stedet giver formanden som hovedregel medlemmer ordet i højst et minut. Formanden sikrer så vidt muligt, at ordet skiftevis gives til repræsentanter for forskellige politiske retninger og fra forskellige medlemsstater. 6. Den resterende del af den tid, der er afsat til en forhandling, fordeles ikke på forhånd. I stedet kan formanden som hovedregel give medlemmer ordet i højst et minut. Formanden sikrer så vidt muligt, at ordet skiftevis gives til repræsentanter for forskellige politiske retninger og fra forskellige medlemsstater. 7. Formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg samt gruppeformænd, der ønsker at få ordet på deres gruppes vegne, eller talere, som træder i disses sted, kan efter anmodning få forrang for andre talere. 7. Formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg samt gruppeformænd, der ønsker at få ordet på deres gruppes vegne, eller talere, som træder i disses sted, kan efter anmodning af formanden få forrang for andre talere. 8. Formanden kan give ordet til medlemmer, der ved at række et blåt kort op angiver, at de ønsker at stille et spørgsmål af højst ½ minuts varighed til et andet medlem under den pågældendes indlæg, såfremt taleren er indforstået, og formanden finder, at dette ikke vil forstyrre forhandlingen. 8. Formanden kan give ordet til medlemmer, der ved at række et blåt kort op angiver, at de ønsker at stille et spørgsmål af højst ½ minuts varighed til et andet medlem under den pågældendes indlæg vedrørende det, som den pågældende har sagt, såfremt taleren er indforstået, og formanden finder, at dette hverken vil forstyrre forhandlingen eller gennem på hinanden følgende blåt kort-spørgsmål skabe alvorlig ubalance i de talende medlemmers tilhørsforhold til politiske grupper. 9. Taletiden er begrænset til ét minut for følgende: indlæg om protokollen, indlæg til forretningsordenen og indlæg om ændringer af det endelige forslag til dagsorden eller af dagsordenen. 9. Taletiden er begrænset til ét minut for følgende: indlæg om protokollen, indlæg til forretningsordenen og indlæg om ændringer af det endelige forslag til dagsorden eller af dagsordenen. 10. Formanden kan, uden at det begrænser andre disciplinære midler, lade indlæg fra medlemmer, som ikke på forhånd har fået ordet, eller som overskrider taletiden, slette af det fuldstændige forhandlingsreferat.

306 C 238/300 DA Den Europæiske Unions Tidende Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Kommissionen, Rådet og ordføreren kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer. 11. Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Kommissionen, Rådet og ordføreren kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer. 12. Medlemmer, der ikke har haft ordet under en forhandling, kan højst én gang under hver mødeperiode indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord, der vedføjes det fuldstændige forhandlingsreferat. 12. Medlemmer, der ikke har haft ordet under en forhandling, kan højst én gang under hver mødeperiode indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord, der vedføjes det fuldstændige forhandlingsreferat. 13. Med forbehold af artikel 230 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde søger formanden at opnå en aftale med Kommissionen, Rådet og formanden for Det Europæiske Råd om en hensigtsmæssig fordeling af taletiden for disse institutioner. 13. Under behørig hensyntagen til artikel 230 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde søger formanden at opnå en aftale med Kommissionen, Rådet og formanden for Det Europæiske Råd om en hensigtsmæssig fordeling af taletiden for disse institutioner. 182 Artikel 164 a (ny) Artikel 164a Forebyggelse af obstruktion Formanden har beføjelse til at standse overdreven brug af indlæg som f.eks. bemærkninger og indlæg til forretningsordenen, stemmeforklaringer eller anmodninger om særskilt eller delt afstemning eller afstemning ved navneopråb, hvis han er overbevist om, at disse indlæg eller anmodninger klart har til formål at skabe og ville resultere i en længerevarende og alvorlig hindring for Parlamentets procedurer eller medlemmernes rettigheder. (I kapitel 3,»Almindelige bestemmelse om mødernes afvikling«)

307 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 165 Artikel 165 Artikel 165 Øjeblikkelige forholdsregler Øjeblikkelige forholdsregler 1. Formanden kalder ethvert medlem, som generer mødets korrekte afvikling, eller hvis adfærd ikke er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 11, til orden. 1. Formanden kalder ethvert medlem, som generer mødets korrekte afvikling, eller hvis adfærd ikke er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 11, til orden. 2. I gentagelsestilfælde kalder formanden igen den pågældende til orden, og der gøres bemærkning herom i mødeprotokollen. 2. I gentagelsestilfælde kalder formanden igen den pågældende til orden, og der gøres bemærkning herom i mødeprotokollen. 3. Ved fortsat forstyrrelse eller yderligere gentagelse kan formanden fratage den pågældende ordet og bortvise vedkommende fra salen for resten af mødet. Formanden kan også i særlig grove tilfælde anvende sidstnævnte forholdsregel umiddelbart uden at have kaldt den pågældende til orden endnu en gang. Generalsekretæren drager med bistand fra betjentene og om nødvendigt fra Parlamentets sikkerhedstjeneste straks omsorg for, at en sådan disciplinær forholdsregel føres ud i livet. 3. Ved fortsat forstyrrelse eller yderligere gentagelse kan formanden fratage den pågældende ordet og bortvise vedkommende fra salen for resten af mødet. Formanden kan også i særlig grove tilfælde anvende sidstnævnte forholdsregel umiddelbart uden at have kaldt den pågældende til orden endnu en gang. Generalsekretæren drager med bistand fra betjentene og om nødvendigt fra Parlamentets sikkerhedstjeneste straks omsorg for, at en sådan disciplinær forholdsregel føres ud i livet. 4. Opstår der forstyrrende uro, og vanskeliggøres forhandlingernes videre forløb derved, kan formanden for at genoprette roen midlertidigt afbryde eller hæve mødet. Hvis det ikke er muligt at skaffe sig ørenlyd, forlader formanden sin plads; dermed er mødet afbrudt. Formanden indkalder til genoptagelse af mødet. 4. Opstår der forstyrrende uro, og vanskeliggøres forhandlingernes videre forløb derved, kan formanden for at genoprette roen midlertidigt afbryde eller hæve mødet. Hvis det ikke er muligt at skaffe sig ørenlyd, forlader formanden sin plads; dermed er mødet afbrudt. Formanden indkalder til genoptagelse af mødet. 4a. Formanden kan beslutte at afbryde direkte transmission af mødet i tilfælde af et medlems krænkende, racistiske eller fremmedfjendske sprogbrug eller opførsel. 4b. Formanden kan beslutte at fjerne de dele af et medlems tale, der indeholder ærekrænkende, racistisk eller fremmedfjendsk sprogbrug, fra den audiovisuelle optagelse af Parlamentets forhandlinger. Denne afgørelse træder i kraft omgående. Den er dog underlagt bekræftelse af Præsidiet, senest fire uger efter at den er truffet, eller hvis Præsidiet ikke holder møde i den pågældende periode, på dets efterfølgende møde.

308 C 238/302 DA Den Europæiske Unions Tidende De i stk. 1-4 nævnte beføjelser gælder tilsvarende for den, der fører forsædet ved møder i organer, udvalg og delegationer som fastlagt i forretningsordenen. 5. De i stk. 1-4b nævnte beføjelser gælder tilsvarende for den, der fører forsædet ved møder i organer, udvalg og delegationer som fastlagt i forretningsordenen. 6. Under hensyn til, hvor alvorlig overtrædelsen af adfærdsreglerne er, kan mødeformanden senest under den efterfølgende mødeperiode eller det efterfølgende møde i det pågældende organ eller udvalg eller i den pågældende delegation anmode formanden om at bringe artikel 166 i anvendelse. 6. Under hensyn til hvor alvorlig overtrædelsen af adfærdsreglerne er, kan mødeformanden senest under den efterfølgende mødeperiode eller det efterfølgende møde i det pågældende organ eller udvalg eller i den pågældende delegation anmode formanden om at bringe artikel 166 i anvendelse. 184 Artikel 166 Artikel 166 Artikel 166 Sanktioner Sanktioner 1. Ved særlig grov forstyrrelse af mødet eller Parlamentets arbejde under tilsidesættelse af principperne i artikel 11 træffer formanden efter at have hørt det pågældende medlem en begrundet afgørelse om pålæggelse af en passende sanktion og underretter det pågældende medlem herom samt formændene for de organer, udvalg og delegationer, medlemmet tilhører, inden plenarforsamlingen får meddelelse om sanktionen. 1. Ved grov forstyrrelse af mødet eller Parlamentets arbejde under tilsidesættelse af principperne i artikel 11 træffer formanden en begrundet afgørelse om pålæggelse af en passende sanktion. Det pågældende medlem opfordres af formanden til at forelægge skriftlige bemærkninger, inden afgørelsen vedtages. I særlige tilfælde kan formanden beslutte at indkalde til en mundtlig høring af det pågældende medlem. Denne afgørelse meddeles det pågældende medlem gennem et anbefalet brev eller i hastetilfælde gennem betjentene. Efter at det pågældende medlem er blevet underrettet, meddeles enhver sanktion, der er pålagt et medlem, af formanden i Parlamentet, og formændene for de organer, udvalg og delegationer, medlemmet tilhører, får meddelelse herom. Når sanktionen er endelig, offentliggøres den på et synligt sted på Parlamentets websted i resten af valgperioden.

309 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Ved vurderingen af den konstaterede adfærd tages der hensyn til dens lejlighedsvise, gentagne eller permanente karakter og til, hvor alvorlig den er, på grundlag af de retningslinjer, der er vedføjet forretningsordenen ( 21 ). 2. Ved vurderingen af den konstaterede adfærd tages der hensyn til dens lejlighedsvise, gentagne eller permanente karakter og til, hvor alvorlig den er. Der bør skelnes mellem på den ene side adfærd af visuel art, som kan tolereres, hvis den ikke er fornærmende, ærekrænkende, racistisk eller fremmedfjendsk og holdes inden for rimelige rammer, og på den anden side adfærd, der betyder aktiv forstyrrelse af Parlamentets aktiviteter. 3. Den pålagte sanktion kan omfatte en eller flere af følgende forholdsregler: 3. Den pålagte sanktion kan omfatte en eller flere af følgende forholdsregler: a) irettesættelse a) irettesættelse b) fratagelse af retten til dagpenge i to til ti dage b) fratagelse af retten til dagpenge i to til tredive dage c) midlertidig, hel eller delvis udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets aktiviteter i en periode på to til ti fortløbende mødedage i Parlamentet eller i et af dets organer, udvalg eller delegationer, uden at det berører stemmeretten på plenarmødet, men på betingelse af, at adfærdsreglerne nøje overholdes c) midlertidig, hel eller delvis udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets aktiviteter i en periode på to til tredive mødedage i Parlamentet eller i et af dets organer, udvalg eller delegationer, uden at det berører stemmeretten på plenarmødet, men på betingelse af at adfærdsreglerne nøje overholdes d) forelæggelse for Formandskonferencen, jf. artikel 21, af et forslag om udelukkelse eller fratagelse af et eller flere hverv, som medlemmet varetager i Parlamentet. da) forbud mod at repræsentere Parlamentet i et blandet parlamentarisk udvalg, en interparlamentarisk konference eller noget interinstitutionelt forum i op til et år db) i tilfælde af overtrædelse af fortrolighedsforpligtelserne, en begrænsning af rettighederne til at få adgang til fortrolige eller klassificerede oplysninger i op til et år.

310 C 238/304 DA Den Europæiske Unions Tidende a. Foranstaltningerne i stk. 3, litra b)-db), kan fordobles i tilfælde af gentagne forseelser, eller hvis medlemmet nægter at efterkomme en foranstaltning truffet efter artikel 165, stk. 3. 3b. Formanden kan endvidere forelægge et forslag for Formandskonferencen om udelukkelse eller fjernelse af medlemmet fra et eller flere hverv, som medlemmet varetager i Parlamentet, i overensstemmelse med proceduren fastlagt i artikel 21. ( 21 ) Se bilag XV. 185 Artikel 167 Artikel 167 Artikel 167 Interne klagemuligheder Interne klagemuligheder Inden for en frist på to uger efter at være blevet underrettet om den af formanden pålagte sanktion kan det pågældende medlem til Præsidiet indgive en intern klage, der har opsættende virkning. Senest fire uger efter at klagen er indgivet, kan Præsidiet annullere, bekræfte eller mindske omfanget af den pålagte sanktion, uden at dette berører de eksterne klage- og søgsmålsmuligheder, den pågældende har. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra Præsidiet inden den fastsatte frists udløb, anses sanktionen for ugyldig. Inden for en frist på to uger efter at være blevet underrettet om den af formanden pålagte sanktion kan det pågældende medlem til Præsidiet indgive en intern klage i henhold til artikel 166, stk. 1-3a, der har opsættende virkning. Præsidiet kan, senest fire uger efter at klagen er indgivet, eller hvis det ikke holder møde i den pågældende periode, på sit næste møde, annullere, bekræfte eller mindske omfanget af den pålagte sanktion, uden at dette berører de eksterne klage- og søgsmålsmuligheder, den pågældende har. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra Præsidiet inden den fastsatte frists udløb, anses sanktionen for ugyldig. 186 Afsnit VII kapitel 5 overskrift BESLUTNINGSDYGTIGHED OG AFSTEMNING BESLUTNINGSDYGTIGHED, ÆNDRINGSFORSLAG OG AF- STEMNING

311 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 168 Artikel 168 Artikel 168 Beslutningsdygtighed Beslutningsdygtighed 1. Parlamentet kan uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer altid forhandle, fastlægge dagsordenen og godkende mødeprotokollen. 1. Parlamentet kan uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer altid forhandle, fastlægge dagsordenen og godkende mødeprotokollen. 2. Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen. 2. Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen. 3. Afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre formanden i forbindelse med afstemningen efter forudgående anmodning fra mindst 40 medlemmer fastslår, at det fornødne antal medlemmer ikke er til stede. Viser afstemningen, at det fornødne antal ikke er til stede, opføres afstemningen på dagsordenen for det følgende møde. 3. Afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre formanden i forbindelse med afstemningen efter forudgående anmodning fra mindst 40 medlemmer fastslår, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt. Hvis det antal medlemmer, der kræves for at gøre forsamlingen beslutningsdygtig, ikke er til stede, erklærer formanden, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt, og afstemningen opføres på dagsordenen for det følgende møde. En anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, kan kun fremsættes af mindst 40 medlemmer. Der kan ikke fremsættes anmodning på en politisk gruppes vegne. Ved beregningen af afstemningsresultatet medregnes alle i mødesalen tilstedeværende medlemmer, jf. stk. 2, og alle medlemmer, som har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal er til stede, jf. stk. 4. Det elektroniske afstemningsanlæg kan ikke anvendes i denne forbindelse. Det er ikke tilladt at lukke dørene til mødesalen. Det elektroniske afstemningsanlæg kan bruges til at kontrollere, om kravet om mindst 40 medlemmer er overholdt, men det kan ikke bruges til at kontrollere, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Det er ikke tilladt at lukke dørene til mødesalen. Er der ikke et beslutningsdygtigt antal til stede, meddeler formanden ikke afstemningsresultatet, men fastslår, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt. Stk. 3, sidste punktum, finder ikke anvendelse i forbindelse med afstemninger om indlæg til forretningsordenen, men kun i forbindelse med afstemninger om selve sagen.

312 C 238/306 DA Den Europæiske Unions Tidende De medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, medregnes ved optællingen af de tilstedeværende i henhold til stk. 2, selv om de ikke længere er til stede i mødesalen. 4. De medlemmer, der anmoder om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, skal være til stede i mødesalen, når anmodningen fremsættes, og de medregnes ved optællingen af de tilstedeværende i henhold til stk. 2 og 3, selvom de derefter forlader mødesalen. Medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om et beslutningsdygtigt antal medlemmer er til stede, skal være til stede i mødesalen, når denne anmodning forelægges. 5. Er færre end 40 medlemmer til stede, kan formanden fastslå, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt. 5. Er færre end 40 medlemmer til stede, kan formanden fastslå, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt. 188 Artikel 168 a (ny) Artikel 168a Tærskler 1. I denne forretningsorden, og medmindre andet er angivet, forstås ved a)»lav tærskel«: en tyvendedel af Parlamentets medlemmer eller en politisk gruppe b)»middelhøj tærskel«: en tiendedel af Parlamentets medlemmer, sammensat af en eller flere politiske grupper eller enkelte medlemmer eller en kombination af begge dele c)»høj tærskel«: en femtedel af Parlamentets medlemmer, sammensat af en eller flere politiske grupper eller enkelte medlemmer eller en kombination af begge dele. 2. Hvis et medlems underskrift er påkrævet for at kunne bestemme, hvorvidt en gældende tærskel er blevet opnået, kan denne underskrift enten være håndskrevet eller i elektronisk form ved brug af Parlamentets elektroniske underskriftssystem. Et medlem kan inden for de gældende frister trække sin underskrift tilbage men kan derefter ikke forny sin underskrift. 3. Hvis støtte fra en politisk gruppe er nødvendig for at nå tærsklen, handler gruppen gennem sin formand eller gennem en person, der er behørigt udpeget af ham eller hende til dette formål.

313 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Støtte fra en politisk gruppe tælles på følgende måde for anvendelsen af middelhøj og høj tærskel: hvis en artikel, hvor en sådan tærskel er fastlagt, finder anvendelse under et møde: alle medlemmer, der tilhører den støttende gruppe og er fysisk til stede i de andre tilfælde: alle medlemmer, der tilhører den støttende gruppe. 189 Horisontal tilpasning Horisontal tilpasning Horisontal tilpasning af artikler og ændringer til de nye definitioner af tærskler som fastsat i artikel 168a A. I de følgende artikler eller ændringsforslag vedrørende de følgende artikler erstattes ordene»en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer«uanset grammatisk form med»en politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den lave tærskel«, med de grammatiske ændringer, som måtte være nødvendige: Artikel 15, stk. 1 Artikel 38, stk. 2 Artikel 38 a, stk. 1 (nyt) Artikel 59, stk. 1, afsnit 1 Artikel 59, stk. 1, afsnit 4 (nyt) Artikel 59, stk. 1a, afsnit 1 (nyt) Artikel 59, stk. 1b, afsnit 4 (nyt) Artikel 59, stk. 1b, afsnit 5 (nyt) Artikel 63, stk. 4, og artikel 78e, stk. 2 Artikel 67a, stk. 1, afsnit 1 (nyt), og artikel 68, stk. 1

314 C 238/308 DA Den Europæiske Unions Tidende Horisontal tilpasning Artikel 67a, stk. 2, afsnit 1 (nyt) Artikel 67a, stk. 4, afsnit 1 (nyt) Artikel 69, stk. 1 Artikel 81, stk. 2 Artikel 88, stk. 1, afsnit 2 Artikel 105, stk. 3 og 4 Artikel 105, stk. 6, tredje led Artikel 106, stk. 4, litra c), afsnit 2 (nyt) Artikel 108, stk. 2 Artikel 108, stk. 4 Artikel 113, stk. 4a (nyt) Artikel 118, stk. 5, afsnit 1 Artikel 121, stk. 3 Artikel 122, stk. 3 Artikel 122 a, stk. 4 (nyt) Artikel 123, stk. 2 Artikel 128, stk. 1, afsnit 1 Artikel 135, stk. 1 Artikel 135, stk. 2 Artikel 137, stk. 2, afsnit 3 Artikel 138, stk. 2, afsnit 3 Artikel 150, stk. 2 Artikel 150, stk. 3 Artikel 152, stk. 1 Artikel 153, stk. 1

315 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/309 Horisontal tilpasning Artikel 154, stk. 1 Artikel 169, stk. 1, afsnit 1 Artikel 170, stk. 4, afsnit 1 Artikel 174, stk. 5 Artikel 174, stk. 6 Artikel 176, stk. 1 Artikel 180, stk. 1 Artikel 187, stk. 1, afsnit 1 Artikel 188, stk. 1, afsnit 1 og 2 Artikel 189, stk. 1, afsnit 1 Artikel 190, stk. 1, afsnit 1 Artikel 190, stk. 4 Artikel 226, stk. 4 Artikel 231, stk. 4 Bilag XVI, stk. 1c, afsnit 7 I artikel 88, stk. 4, og artikel 113, stk. 4a, erstattes ordene»en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer«uanset grammatisk form med»en politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den lave tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. B. I artikel 50, stk. 1, og artikel 50, stk. 2, afsnit 1, erstattes ordene»mindst 1/10 af udvalgets medlemmer«uanset grammatisk form med»en politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den middelhøje tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. I artikel 73a, stk. 2, og artikel 150, stk. 1, afsnit 2, erstattes ordene»politiske grupper eller enkelte medlemmer, som tilsammen udgør 1/10 af Parlamentets medlemmer«uanset grammatisk form med»politiske gruppe(r) eller et antal medlemmer, der mindst når op på den middelhøje tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages.

316 C 238/310 DA Den Europæiske Unions Tidende Horisontal tilpasning I artikel 210a, stk. 4, erstattes ordene»tre medlemmer af et udvalg«med»medlemmer eller politiske gruppe(r), der mindst når op på den middelhøje tærskel i udvalget«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. C. I artikel 15, stk. 1, erstattes ordene»mindst tyve procent af Parlamentets medlemmer«med»medlemmer eller politiske gruppe(r), der mindst når op på den høje tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. I artikel 182, stk. 2, og artikel 180a, stk.2, erstattes ordene»mindst 1/5 af Parlamentets medlemmer«med»medlemmer eller politiske gruppe(r), der mindst når op på den høje tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. I artikel 191, stk. 1, erstattes ordene»en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer«med»medlemmer eller politiske gruppe (r), der mindst når op på den høje tærskel«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. I artikel 204, stk. 2, afsnit 1, og artikel 208, stk. 2, erstattes ordene»mindst 1/6 af udvalgsmedlemmerne«eller»1/6 af udvalgets medlemmer«uanset grammatisk form med»medlemmer eller politiske gruppe(r), der mindst når op på den høje tærskel i udvalget«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. I artikel 208, stk. 3, erstattes ordene»1/4 af udvalgets medlemmer«med»medlemmer eller politiske gruppe(r), der mindst når op på den høje tærskel i udvalget«, idet eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages. D. Denne horisontale tilpasning af tærsklerne berører ikke vedtagelsen, forkastelsen eller ændringen af de ovennævnte artikler og ændringer af aspekter, der er forskellige fra tærsklerne. (Denne ændring gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

317 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 169 Artikel 169 Artikel 169 Indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag Indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag 1. Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive ændringsforslag til behandling på plenarmødet. 1. Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive ændringsforslag til behandling på plenarmødet. Alle medunderskriveres navne offentliggøres. sforslagene indgives skriftligt og underskrives af forslagsstillerne. sforslagene indgives skriftligt og underskrives af forslagsstillerne. sforslag til lovgivningsmæssige dokumenter, jf. artikel 47, stk. 1, kan ledsages af korte begrundelser. Sådanne begrundelser udfærdiges på forslagsstillerens ansvar og sættes ikke under afstemning. sforslag til forslag til bindende retsakter kan ledsages af korte begrundelser. Sådanne begrundelser udfærdiges på forslagsstillerens ansvar og sættes ikke under afstemning. 2. Med forbehold af artikel 170 kan formålet med et ændringsforslag være at ændre en hvilken som helst del af en tekst, og det kan gå ud på at udelade, tilføje eller ændre ord eller tal. 2. Med forbehold af artikel 170 kan formålet med et ændringsforslag være at ændre en hvilken som helst del af en tekst, og det kan gå ud på at udelade, tilføje eller ændre ord eller tal. Ved tekst forstås i denne artikel og i artikel 170 den samlede ordlyd af et forslag til beslutning/lovgivningsmæssig beslutning eller afgørelse eller af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt. Ved tekst forstås i denne artikel og i artikel 170 den samlede ordlyd af et forslag til beslutning/lovgivningsmæssig beslutning eller afgørelse eller af et forslag til bindende retsakt. 3. Formanden fastsætter en frist for ændringsforslag. 3. Formanden fastsætter en frist for ændringsforslag. 4. Et ændringsforslag kan forelægges under forhandlingen enten af forslagsstilleren eller af et andet medlem, som denne har udpeget som sin stedfortræder. 4. Et ændringsforslag kan forelægges under forhandlingen enten af forslagsstilleren eller af et andet medlem, som denne har udpeget som sin stedfortræder. 5. Tages et ændringsforslag tilbage af forslagsstilleren, bortfalder det, medmindre et andet medlem straks overtager det. 5. Tages et ændringsforslag tilbage af forslagsstilleren, bortfalder det, medmindre et andet medlem straks overtager det. 6. Der kan ikke stemmes om ændringsforslag, før de er trykt og omdelt på alle officielle sprog, medmindre Parlamentet træffer anden afgørelse. En sådan afgørelse kan ikke træffes, hvis mindst 40 af Parlamentets medlemmer gør indsigelse imod det. Parlamentet undlader at træffe afgørelser, som ville betyde, at medlemmer, der benytter et bestemt sprog, diskrimineres i uacceptabel grad. 6. Der kan ikke stemmes om ændringsforslag, før de er gjort tilgængelige på alle officielle sprog, medmindre Parlamentet træffer anden afgørelse. En sådan afgørelse kan ikke træffes, hvis mindst 40 af Parlamentets medlemmer gør indsigelse imod det. Parlamentet undlader at træffe afgørelser, som ville betyde, at medlemmer, der benytter et bestemt sprog, diskrimineres i uacceptabel grad.

318 C 238/312 DA Den Europæiske Unions Tidende Hvis færre end 100 medlemmer er til stede, kan Parlamentet ikke træffe en sådan afgørelse, hvis mindst 1/10 af de tilstedeværende medlemmer gør indsigelse imod det. Hvis færre end 100 medlemmer er til stede, kan Parlamentet ikke træffe en sådan afgørelse, hvis mindst 1/10 af de tilstedeværende medlemmer gør indsigelse imod det. På forslag af formanden behandles et mundtligt ændringsforslag eller enhver anden mundtlig ændring på samme måde som et ændringsforslag, der ikke er omdelt på alle officielle sprog. Afgør formanden, jf. artikel 170, stk. 3, at ændringsforslaget kan behandles, og medmindre der gøres indsigelse i henhold til artikel 169, stk. 6, sættes det under afstemning i overensstemmelse med den fastlagte afstemningsrækkefølge. På forslag af formanden behandles et mundtligt ændringsforslag eller enhver anden mundtlig ændring på samme måde som et ændringsforslag, der ikke er gjort tilgængeligt på alle officielle sprog. Afgør formanden, jf. artikel 170, stk. 3, at ændringsforslaget kan behandles, og medmindre der gøres indsigelse i henhold til artikel 169, stk. 6, sættes det under afstemning i overensstemmelse med den fastlagte afstemningsrækkefølge. I udvalg fastlægges det antal stemmer, som er nødvendigt for at gøre indsigelse mod, at et sådant ændringsforslag eller en sådan ændring sættes under afstemning, på grundlag af artikel 209 forholdsmæssigt i forhold til det antal, der gælder for plenarmødet, om nødvendigt afrundet til nærmeste hele tal. I udvalg fastlægges det antal stemmer, som er nødvendigt for at gøre indsigelse mod, at et sådant ændringsforslag eller en sådan ændring sættes under afstemning, på grundlag af artikel 209 forholdsmæssigt i forhold til det antal, der gælder for plenarmødet, om nødvendigt afrundet til nærmeste hele tal. 191 Artikel 170 Artikel 170 Artikel 170 Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag 1. Et ændringsforslag kan ikke behandles, hvis 1. Uden at det berører de supplerende betingelser fastlagt i artikel 52, stk. 2, vedrørende initiativbetænkninger og artikel 69, stk., 69, stk. 2, vedrørende ændringsforslag til Rådets holdning, kan et ændringsforslag ikke behandles, hvis: a) dets indhold ikke har nogen direkte forbindelse med den tekst, der foreslås ændret a) dets indhold ikke har nogen direkte forbindelse med den tekst, der foreslås ændret b) det har til formål at forkaste eller erstatte hele den tekst, det vedrører b) det har til formål at forkaste eller erstatte hele den tekst, det vedrører c) det har til formål at ændre mere end en/et af de enkelte artikler/stykker i den tekst, det vedrører. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på kompromisændringsforslag eller på ændringsforslag, der har til formål at foretage identiske ændringer af specifikke ord eller udtryk i hele teksten c) det har til formål at ændre mere end en/et af de enkelte artikler/stykker i den tekst, det vedrører. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på kompromisændringsforslag eller på ændringsforslag, der har til formål at foretage identiske ændringer af specifikke ord eller udtryk i hele teksten ca) det har til formål at ændre et forslag til kodifikation af EU-lovgivning. Artikel 103, stk. 3, andet afsnit, finder dog tilsvarende anvendelse

319 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/313 cb) det har til formål at ændre de dele i et forslag om omarbejdning af EU-lovgivning, der ikke ændres i et sådant forslag; artikel 104, stk. 2, andet afsnit, og artikel 104, stk. 3, tredje afsnit, finder dog tilsvarende anvendelse d) det viser sig, at ordlyden af det dokument, ændringsforslaget henviser til, på mindst et af de officielle sprog ikke begrunder en ændring; i sådanne tilfælde søger formanden sammen med rette vedkommende at finde en tilfredsstillende sproglig løsning. d) det kun søger at sikre den sproglige korrekthed eller sikre den terminologiske konsekvens i teksten på det sprog, som ændringsforslaget fremsættes på; i sådanne tilfælde søger formanden sammen med rette vedkommende at finde en tilfredsstillende sproglig løsning. 2. Et ændringsforslag bortfalder, hvis det er uforeneligt med afgørelser vedrørende samme tekst truffet på et tidligere tidspunkt under samme afstemning. 3. Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles. 3. Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles. Formandens afgørelse om, hvorvidt ændringsforslag kan behandles, jf. stk. 3, træffes ikke udelukkende på grundlag af bestemmelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel, men på grundlag af forretningsordenens bestemmelser i almindelighed. Formandens afgørelse om, hvorvidt ændringsforslag kan behandles, jf. stk. 3, træffes ikke udelukkende på grundlag af bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel, men på grundlag af forretningsordenens bestemmelser i almindelighed. 4. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikkelovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg. 4. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikkelovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg. I så fald må den politiske gruppe eller de pågældende medlemmer ikke fremsætte ændringsforslag til det korresponderende udvalgs beslutningsforslag. Det alternative beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag. I så fald må den politiske gruppe eller de pågældende medlemmer ikke fremsætte ændringsforslag til det korresponderende udvalgs beslutningsforslag. Det alternative beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag. Artikel 123, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Artikel 123, stk. 4 og 4a, om fælles beslutningsforslag finder tilsvarende anvendelse. 4a. Med formandens godkendelse kan der undtagelsesvis stemmes om ændringsforslag, som er stillet efter udløbet af fristen for ændringsforslag, hvis der er tale om kompromisændringsforslag, eller hvis der er tekniske problemer. Formanden træffer afgørelse om, hvorvidt disse ændringsforslag opfylder betingelserne for behandling. Formanden indhenter Parlamentets samtykke til at gøre dette, før sådanne ændringsforslag sættes under afstemning. Der kan opstilles følgende generelle kriterier for, om et kompromisændringsforslag kan behandles: kompromisændringsforslag kan normalt ikke vedrøre dele af teksten, hvortil der har været stillet ændringsforslag inden udløbet af fristen for ændringsforslag

320 C 238/314 DA Den Europæiske Unions Tidende kompromisændringsforslag stilles normalt af politiske grupper, der udgør et flertal i Parlamentet, formænd eller ordførere fra de berørte udvalg eller stillere af andre ændringsforslag kompromisændringsforslag indebærer normalt, at andre ændringsforslag til samme punkt tages tilbage. Det er alene formanden, som kan foreslå, at kompromisændringsforslag behandles. Formanden indhenter Parlamentets samtykke til, at der stemmes om sådanne ændringsforslag, ved at spørge, om nogen gør indsigelse imod, at der stemmes om et kompromisændringsforslag. Er dette tilfældet, træffer Parlamentet afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer. 192 Artikel 171 Artikel 171 Artikel 171 Afstemningsprocedure Afstemningsprocedure 1. Parlamentet anvender følgende rækkefølge ved afstemning om betænkninger: 1. Medmindre der udtrykkeligt er fastsat andet i disse artikler, anvendes følgende rækkefølge ved afstemning om tekster forelagt for Parlamentet: a) afstemning om eventuelle ændringsforslag til det forslag, det korresponderende udvalgs betænkning omhandler a) i givet fald afstemning om eventuelle ændringsforslag til udkastet til bindende retsakt, b) afstemning om det samlede eventuelt ændrede forslag b) i givet fald afstemning om det samlede, eventuelt ændrede, forslag c) afstemning om ændringsforslagene til beslutningsforslaget/ forslaget til lovgivningsmæssig beslutning c) afstemning om eventuelle ændringsforslag til beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning d) afstemning om beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed (endelig afstemning). d) afstemning om beslutningsforslaget som helhed (endelig afstemning). Parlamentet stemmer ikke om betænkningens begrundelse. Parlamentet stemmer ikke om en betænknings begrundelse. 2. Nedenstående afstemningsprocedure anvendes ved andenbehandling: a) Er der ikke stillet forslag om at forkaste eller ændre Rådets holdning, betragtes den som godkendt af Parlamentet, jf. artikel 76.

321 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/315 b) Der stemmes om forslag om forkastelse af Rådets holdning, før der stemmes om ændringsforslag, jf. artikel 68, stk. 1. c) Er der stillet flere ændringsforslag til Rådets holdning, stemmes der om dem i den i artikel 174 fastsatte rækkefølge. d) Har Parlamentet stemt om forslag om at ændre Rådets holdning, kan der kun yderligere stemmes om teksten som helhed i medfør af artikel 68, stk Den i artikel 72 fastsatte procedure anvendes ved tredjebehandling. 4. Ved afstemning om lovgivningsmæssige tekster og forslag til ikke-lovgivningsmæssige beslutninger stemmes der først om den dispositive del og derefter om henvisninger og betragtninger. sforslag bortfalder, hvis de er uforenelige med en tidligere afstemning. 4. Ved afstemning om forslag til bindende retsakter og forslag til ikke-lovgivningsmæssige beslutninger stemmes der først om den dispositive del og derefter om henvisninger og betragtninger. 4a. Et ændringsforslag bortfalder, hvis det er uforeneligt med afgørelser vedrørende samme tekst truffet på et tidligere tidspunkt under samme afstemning. 5. Ved afstemningen kan kun ordføreren tage ordet for kort at tilkendegive det korresponderende udvalgs stilling til de ændringsforslag, der stemmes om. 5. Ved afstemningen kan kun ordføreren eller i dennes sted udvalgets formand tage ordet. Han eller hun kan kort tilkendegive det korresponderende udvalgs stilling til de ændringsforslag, der stemmes om. 193 Artikel 172 Artikel 172 udgår Stemmelighed 1. I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning i henhold til artikel 171, stk. 1, litra b) eller d), henvises teksten som helhed til fornyet udvalgsbehandling. Dette gælder også i forbindelse med afstemninger i henhold til artikel 3 og 9, og endelige afstemninger i henhold til artikel 199 og 212, idet sagen for så vidt angår de to sidstnævnte artikler dog henvises til fornyet behandling i Formandskonferencen.

322 C 238/316 DA Den Europæiske Unions Tidende I tilfælde af stemmelighed ved afstemningen om en dagsorden som helhed (artikel 152) eller en protokol som helhed (artikel 192) eller ved en delt afstemning i henhold til artikel 176, anses teksten for vedtaget. 3. I alle andre tilfælde, bortset fra de artikler, hvor kvalificeret flertal er påkrævet, bevirker stemmelighed, at teksten eller forslaget anses for forkastet. Artikel 172, stk. 3, skal fortolkes således, at stemmelighed ved en afstemning om et udkast til henstilling i henhold til artikel 141, stk. 4, om ikke at indtræde i retssager ved Den Europæiske Unions Domstol ikke betyder vedtagelse af en henstilling om at indtræde i sådanne retssager. I et sådant tilfælde anses det kompetente udvalg for ikke at have fremsat en henstilling. 194 Artikel 173 Artikel 173 udgår Afstemningsgrundlag 1. Afstemningen afvikles på grundlag af en indstilling fra det korresponderende udvalg. Udvalget kan overdrage denne opgave til sin formand eller ordfører. 2. Udvalget kan indstille, at der stemmes om alle eller visse ændringsforslag under ét, at de vedtages eller forkastes, eller at de annulleres. Det kan også stille kompromisændringsforslag. 3. Indstiller udvalget, at der foretages afstemning under ét, stemmes der om disse ændringsforslag først og under ét. 4. Stiller udvalget et kompromisændringsforslag, stemmes der først om dette. 5. Er der anmodet om afstemning om et ændringsforslag ved navneopråb, stemmes der om dette ændringsforslag særskilt.

323 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afstemning under ét eller om et kompromisændringsforslag udelukker delt afstemning. 195 Artikel 174 Artikel 174 Artikel 174 Afstemningsrækkefølge Afstemningsrækkefølge 1. Der stemmes om ændringsforslagene, før der stemmes om den tekst, de vedrører. 1. Der stemmes om ændringsforslagene, før der stemmes om den tekst, de vedrører. 2. Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, samme del af teksten, stemmes der først om det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst. Vedtages det, anses de andre ændringsforslag for forkastet. Forkastes det derimod, stemmes dernæst om det ændringsforslag, der nu afviger mest, og så fremdeles for hvert af de efterfølgende ændringsforslag. Hersker der tvivl om rækkefølgen, træffer formanden afgørelse herom. Forkastes alle ændringsforslag, anses den oprindelige tekst for vedtaget, medmindre der er anmodet om særskilt afstemning inden for den fastsatte frist. 2. Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, samme del af teksten, stemmes der først om det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst. Vedtages det, anses de andre ændringsforslag for forkastet. Forkastes det derimod, stemmes dernæst om det ændringsforslag, der nu afviger mest, og så fremdeles for hvert af de efterfølgende ændringsforslag. Hersker der tvivl om rækkefølgen, træffer formanden afgørelse herom. Forkastes alle ændringsforslag, anses den oprindelige tekst for vedtaget, medmindre der er anmodet om særskilt afstemning inden for den fastsatte frist. 3. Formanden kan sætte den oprindelige tekst under afstemning først eller lade foretage afstemning om et ændringsforslag, som afviger mindre fra den oprindelige tekst, før der stemmes om det ændringsforslag, der afviger mest fra denne tekst. 3. Hvis formanden finder, at dette vil lette afstemningen, kan han eller hun dog sætte den oprindelige tekst under afstemning først eller lade foretage afstemning om et ændringsforslag, som afviger mindre fra den oprindelige tekst, før der stemmes om det ændringsforslag, der afviger mest fra denne tekst. Opnår en af disse tekster flertal, bortfalder alle øvrige ændringsforslag til samme tekst. Opnår en af disse tekster flertal, bortfalder alle øvrige ændringsforslag til samme del af teksten. 4. Undtagelsesvis kan der efter forslag fra formanden stemmes om ændringsforslag, som er indgivet efter forhandlingens afslutning, hvis der er tale om kompromisændringsforslag, eller hvis der er tekniske problemer. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til at sætte sådanne ændringsforslag under afstemning. Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles, jf. artikel 170, stk. 3. Indgives der efter forhandlingens afslutning et kompromisændringsforslag i henhold til stk. 4 ovenfor, vurderer formanden i hvert enkelt tilfælde, om det kan behandles, under hensyntagen til hvorvidt det pågældende ændringsforslag reelt indeholder et kompromis.

324 C 238/318 DA Den Europæiske Unions Tidende Det er alene formanden, som kan foreslå, at kompromisændringsforslag behandles. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til, at der stemmes om sådanne ændringsforslag, ved at spørge, om nogen gør indsigelse imod, at der stemmes om et kompromisændringsforslag. Gøres der indsigelse, træffer Parlamentet afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer. 4a. Hvis kompromisændringsforslag sættes under afstemning, har de forrang ved afstemningen. 4b. Afstemning om et kompromisændringsforslag udelukker delt afstemning. 5. Har det kompetente udvalg stillet en række ændringsforslag til en tekst, som betænkningen omhandler, sætter formanden disse under afstemning under ét, medmindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer har anmodet om særskilt afstemning, eller der er stillet andre ændringsforslag til samme tekst. 5. Har det kompetente udvalg stillet en række ændringsforslag til en tekst, som betænkningen omhandler, sætter formanden disse under afstemning under ét, medmindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer har anmodet om særskilt eller delt afstemning om særlige punkter, eller der er stillet andre konkurrerende ændringsforslag til samme tekst. 6. Formanden kan sætte andre ændringsforslag under afstemning under ét, såfremt de supplerer hinanden. I så fald finder proceduren i stk. 5 anvendelse. Stillere af sådanne ændringsforslag kan foreslå afstemning under ét, når deres ændringsforslag supplerer hinanden. 6. Formanden kan sætte andre ændringsforslag under afstemning under ét, såfremt de supplerer hinanden, med mindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer har anmodet om særskilt eller delt afstemning. Stillere af ændringsforslag kan også foreslå afstemning under ét, når deres ændringsforslag supplerer hinanden. 7. Efter vedtagelse eller forkastelse af et bestemt ændringsforslag kan formanden bestemme, at flere andre ændringsforslag med lignende indhold eller målsætning sættes under afstemning under ét. Formanden kan forinden indhente Parlamentets samtykke hertil. 7. Efter vedtagelse eller forkastelse af et bestemt ændringsforslag kan formanden bestemme, at flere andre ændringsforslag med lignende indhold eller målsætning sættes under afstemning under ét. Formanden kan forinden indhente Parlamentets samtykke hertil. En sådan række ændringsforslag kan vedrøre forskellige dele af den oprindelige tekst. En sådan række ændringsforslag kan vedrøre forskellige dele af den oprindelige tekst. 8. To eller flere identiske ændringsforslag fra forskellige forslagsstillere sættes under afstemning som et enkelt ændringsforslag. 8. To eller flere identiske ændringsforslag fra forskellige forslagsstillere sættes under afstemning som et enkelt ændringsforslag. 8a. Er der anmodet om afstemning om et ændringsforslag ved navneopråb, stemmes der om dette ændringsforslag særskilt.

325 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 175 Artikel 175 Artikel 175 Udvalgsbehandling af ændringsforslag indgivet til behandling på plenarmødet Filtrering i udvalg af ændringsforslag indgivet til behandling på plenarmødet Er der til behandling på plenarmødet indgivet mere end 50 ændringsforslag og/eller anmodninger om delt eller særskilt afstemning til en betænkning, kan formanden efter at have hørt det kompetente udvalgs formand anmode udvalget om at mødes med henblik på at behandle disse ændringsforslag eller anmodninger. sforslag eller anmodninger om delt eller særskilt afstemning, som ikke mindst 1/10 af udvalgets medlemmer ved denne lejlighed stemmer for, sættes ikke under afstemning på plenarmødet. Er der til behandling på plenarmødet indgivet mere end 50 ændringsforslag eller anmodninger om delt eller særskilt afstemning vedrørende en tekst forelagt af et udvalg, kan formanden efter at have hørt det kompetente udvalgs formand anmode dette udvalg om at mødes med henblik på at stemme om hvert enkelt af disse ændringsforslag eller anmodninger. sforslag eller anmodninger om delt eller særskilt afstemning, som ikke mindst en tredjedel af udvalgets medlemmer ved denne lejlighed stemmer for, sættes ikke under afstemning på plenarmødet. 197 Artikel 176 Artikel 176 Artikel 176 Delt afstemning Delt afstemning 1. Indeholder den tekst, der skal stemmes om, flere bestemmelser, eller refererer den til flere emner, eller kan den deles i flere dele, der har en særskilt betydning og/eller principiel værdi, kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode om afstemning om de enkelte dele. 1. Indeholder den tekst, der skal stemmes om, flere bestemmelser, eller refererer den til flere emner, eller kan den deles i flere dele, der har en særskilt betydning og/eller principiel værdi, kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer anmode om afstemning om de enkelte dele. 2. Anmodningen skal fremsættes aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Formanden træffer afgørelse om anmodningen. 2. Anmodningen skal fremsættes senest aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Formanden træffer afgørelse om anmodningen.

326 C 238/320 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 178 Artikel 178 Artikel 178 Afstemning 1. Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning. Afstemning 1. Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning. Formanden kan dog til enhver tid bestemme, at afstemninger foretages ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg. 1a. Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet. Når formanden har erklæret en afstemning for påbegyndt, kan kun formanden selv fremkomme med indlæg, indtil afstemningen er erklæret for afsluttet. 1b. Til vedtagelse eller forkastelse af en tekst tages ved beregning af afstemningsresultatet kun hensyn til de afgivne»ja«- eller»nej«-stemmer, med mindre der er fastlagt et specifikt flertal i traktaterne. 2. Erklærer formanden udfaldet af afstemningen for tvivlsomt, foretages elektronisk afstemning. Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller bliver siddende. 2. Erklærer formanden udfaldet af en afstemning ved håndsoprækning for tvivlsomt, foretages elektronisk afstemning. Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller bliver siddende. 2a. Afstemningsresultatet konstateres af formanden, der bekendtgør afstemningens udfald. 3. Resultatet af afstemningen registreres. 3. Resultatet af afstemningen registreres. 199 Artikel 179 Artikel 179 Artikel 179 Endelig afstemning Når der træffes afgørelse på grundlag af en betænkning, foretager Parlamentet en enkelt og/eller en endelig afstemning ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2. Afstemning om ændringsforslag sker kun ved navneråb efter anmodning, jf. artikel 180. Endelig afstemning Når der træffes afgørelse på grundlag af en betænkning, foretager Parlamentet en enkelt og/eller en endelig afstemning ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2.

327 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/321 Bestemmelserne i artikel 179 om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. Bestemmelserne i artikel 179 om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. 200 Artikel 179 a (ny) Artikel 179a Stemmelighed 1. I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning i henhold til artikel 171, stk. 1, litra b) eller d), henvises teksten som helhed til fornyet udvalgsbehandling. Dette gælder også i forbindelse med afstemninger i henhold til artikel 3 og I tilfælde af stemmelighed ved afstemningen om en tekst, der er sat under delt afstemning i henhold til artikel 176, anses teksten for at være vedtaget. 3. I alle andre tilfælde, bortset fra de artikler, hvor kvalificeret flertal er påkrævet, bevirker stemmelighed, at teksten eller forslaget anses for at være forkastet. Artikel 179a, stk. 3, skal fortolkes således, at stemmelighed ved en afstemning om et udkast til henstilling i henhold til artikel 141, stk. 4, om ikke at indtræde i retssager ved Den Europæiske Unions Domstol ikke betyder vedtagelse af en henstilling om at indtræde i sådanne retssager. I et sådant tilfælde anses det kompetente udvalg for ikke at have fremsat en henstilling. Formanden kan stemme, men har ikke udslagsgivende stemme. (De sidste to afsnit tilføjes som fortolkninger).

328 C 238/322 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 180 Artikel 180 Artikel 180 Afstemning ved navneopråb Afstemning ved navneopråb 1. Ud over de i artikel 118, stk. 5, artikel 119, stk. 5, og artikel 179 anførte tilfælde stemmes der ved navneopråb, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer skriftligt anmoder herom aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. 1. Ud over de i disse artikler anførte tilfælde stemmes der ved navneopråb, hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer skriftligt anmoder herom senest aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Bestemmelserne i artikel 180, stk. 1, om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. Bestemmelserne i artikel 180 om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. 1a. Hver enkelt politisk gruppe må ikke indgive mere end et hundrede anmodninger om afstemning ved navneopråb pr. mødeperiode. 2. Afstemning ved navneopråb foretages ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg. Hvis anlægget af tekniske årsager ikke kan anvendes, sker afstemningen ved navneopråb efter navnenes alfabetiske orden og begynder med navnet på et medlem, der findes ved lodtrækning. Formanden kaldes sidst til afstemning. 2. Afstemning ved navneopråb foretages ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg. Hvis anlægget af tekniske årsager ikke kan anvendes, kan afstemningen ske ved navneopråb efter navnenes alfabetiske orden og begynder med navnet på et medlem, der findes ved lodtrækning. Formanden kaldes sidst til afstemning. Afstemningen er mundtlig, og man stemmer ved højt og tydeligt at sige»ja«,»nej«eller»stemmer ikke«. Man stemmer ved højt og tydeligt at sige»ja«,»nej«eller»stemmer ikke«. Til vedtagelse eller forkastelse tages ved beregning af afstemningsresultatet kun hensyn til de afgivne»ja«- eller»nej«-stemmer. Afstemningsresultatet konstateres af formanden, der bekendtgør afstemningens udfald. Afstemningens udfald indføres i mødeprotokollen. Medlemmernes navne anføres i alfabetisk orden efter politisk gruppe og med angivelse af, hvordan hvert enkelt medlem har stemt. 2a. Afstemningens udfald indføres i mødeprotokollen. Medlemmernes navne anføres i alfabetisk orden efter politisk gruppe og med angivelse af, hvordan hvert enkelt medlem har stemt.

329 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 180 a (ny) Artikel 180a Hemmelig afstemning 1. Ved valg foretages hemmelig afstemning, dog med forbehold af artikel 15, stk. 1, og artikel 204, stk. 2, andet afsnit. Kun stemmesedler med navne på de nominerede kandidater kommer i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. 2. Der foretages ligeledes hemmelig afstemning, såfremt mindst 1/5 af Parlamentets medlemmer anmoder herom. En sådan anmodning skal indgives, inden afstemningen påbegyndes. 3. En anmodning om hemmelig afstemning har forrang for en anmodning om afstemning ved navneopråb. 4. Optællingen af stemmerne ved hemmelig afstemning foretages af mellem to og otte stemmetællere udtaget ved lodtrækning blandt medlemmerne, medmindre der foretages elektronisk afstemning. Ved afstemning i overensstemmelse med stk. 1 kan kandidaterne ikke være stemmetællere. Navnene på de medlemmer, der har deltaget i en hemmelig afstemning, optages i protokollen fra det møde, hvor afstemningen har fundet sted. 203 Artikel 181 Artikel 181 Artikel 181 Elektronisk afstemning Anvendelse af elektronisk afstemningsanlæg 1. Formanden kan til enhver tid bestemme, at de i artikel 178, 180 og 182 omhandlede afstemninger foretages ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg.

330 C 238/324 DA Den Europæiske Unions Tidende Er anvendelse af det elektroniske afstemningsanlæg ikke mulig af tekniske grunde, finder afstemningen sted i overensstemmelse med artikel 178, artikel 180, stk. 2, eller artikel 182. Den tekniske fremgangsmåde ved anvendelsen af anlægget fastlægges af Præsidiet. 1. Den tekniske fremgangsmåde ved anvendelsen af anlægget fastlægges af Præsidiet. 2. Ved elektronisk afstemning registreres kun det talmæssige udfald af afstemningen. 2. Ved elektronisk afstemning, og medmindre det vedrører en afstemning ved navneopråb, registreres kun det talmæssige udfald af afstemningen. Er der imidlertid anmodet om afstemning ved navneopråb, jf. artikel 180, stk. 1, registreres afstemningsresultatet med navns nævnelse, og medlemmernes navne indføres i mødeprotokollen i alfabetisk orden efter politisk gruppe. 3. Afstemning ved navneopråb foretages i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2, hvis flertallet af de tilstedeværende medlemmer anmoder om det. Det i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede anlæg kan anvendes til at konstatere, om denne forudsætning er opfyldt. 3a. Formanden kan til enhver tid bestemme at anvende det elektroniske afstemningsanlæg for at kontrollere en tærskel. 204 Artikel 182 Artikel 182 udgår Hemmelig afstemning 1. Ved valg foretages hemmelig afstemning, dog med forbehold af artikel 15, stk. 1, artikel 199, stk. 1, og artikel 204, stk. 2, andet afsnit. Kun stemmesedler med navne på medlemmer, der er opført som kandidater, kommer i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. 2. Hemmelig afstemning kan ligeledes foretages, såfremt mindst 1/5 af Parlamentets medlemmer anmoder herom. En sådan anmodning skal indgives, inden afstemningen påbegyndes.

331 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/325 Parlamentet skal foretage hemmelig afstemning, såfremt der er fremsat en anmodning herom af mindst 1/5 af dets medlemmer, inden afstemningen påbegyndes. 3. En anmodning om hemmelig afstemning har forrang for en anmodning om afstemning ved navneopråb. 4. Optællingen af stemmerne ved hemmelig afstemning foretages af mellem to og otte stemmetællere udtaget ved lodtrækning blandt medlemmerne, medmindre der foretages elektronisk afstemning. Ved afstemning i overensstemmelse med stk. 1 kan kandidaterne ikke være stemmetællere. Navnene på de medlemmer, der har deltaget i en hemmelig afstemning, optages i protokollen fra det møde, hvor afstemningen har fundet sted. 205 Artikel 182 a (ny) Artikel 182a Uoverensstemmelser vedrørende afstemningen 1. Bemærkninger til forretningsordenen vedrørende en given afstemnings gyldighed kan fremsættes, efter at formanden har erklæret afstemningen for afsluttet. 2. Efter at resultatet af en afstemning ved håndsoprækning er bekendtgjort, kan der fremsættes anmodning om en kontrol af resultatet under anvendelse af det elektroniske afstemningsanlæg. 3. Formanden træffer afgørelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater. Hans afgørelse kan ikke anfægtes.

332 C 238/326 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 183 Artikel 183 Artikel 183 Stemmeforklaringer Stemmeforklaringer 1. Når den almindelige forhandling er afsluttet, kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst ét minuts varighed eller afgive en skriftlig erklæring på maksimalt 200 ord, der optages i det fuldstændige forhandlingsreferat. 1. Når afstemningen er afsluttet, kan ethvert medlem i forbindelse med den enkelte og/eller endelige afstemning om et spørgsmål, der er blevet forelagt Parlamentet, afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst ét minuts varighed. Hvert medlem kan afgive højst tre mundtlige stemmeforklaringer pr. mødeperiode. I forbindelse med en sådan afstemning kan ethvert medlem afgive en skriftlig stemmeforklaring på maksimalt 200 ord, der anføres på medlemmets side på Parlamentets websted. En politisk gruppe kan afgive en stemmeforklaring, der højst må vare to minutter. En politisk gruppe kan afgive en stemmeforklaring, der højst må vare to minutter. Når den første stemmeforklaring er påbegyndt, modtages der ikke flere anmodninger om at afgive stemmeforklaring. Når den første stemmeforklaring om det første punkt er påbegyndt, modtages der ikke flere anmodninger om at afgive stemmeforklaring. Stemmeforklaringer er tilladt i forbindelse med den endelige afstemning om ethvert spørgsmål, der forelægges for Parlamentet. Med henblik på denne artikel betegner udtrykket»endelig afstemning«ikke afstemningstypen, men betyder den sidste afstemning om et hvilket som helst punkt. Stemmeforklaringer er tilladt i forbindelse med den enkelte og/ eller endelige afstemning om ethvert punkt, der forelægges for Parlamentet. Med henblik på denne artikel betegner udtrykket»endelig afstemning«ikke afstemningstypen, men betyder den sidste afstemning om et hvilket som helst punkt. 2. Stemmeforklaringer er ikke tilladt i forbindelse med afstemninger om procedurespørgsmål. 2. Stemmeforklaringer er ikke tilladt i forbindelse med hemmelig afstemning eller afstemninger om procedurespørgsmål. 3. Er et forslag til lovgivningsmæssig retsakt eller en betænkning opført på Parlamentets dagsorden i henhold til artikel 150, kan medlemmerne afgive stemmeforklaring i medfør af stk Er et punkt opført på Parlamentets dagsorden uden ændringsforslag eller uden forhandling, kan medlemmerne kun afgive stemmeforklaring i medfør af stk. 1. Såvel mundtlige som skriftlige stemmeforklaringer skal have en direkte forbindelse med den tekst, der stemmes om. Såvel mundtlige som skriftlige stemmeforklaringer skal have en direkte forbindelse med det spørgsmål, der forelægges Parlamentet.

333 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 184 Artikel 184 udgår Uoverensstemmelser vedrørende afstemningen 1. Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet. 2. Når formanden har erklæret en afstemning for påbegyndt, kan kun formanden selv fremkomme med indlæg, indtil afstemningen er erklæret for afsluttet. 3. Bemærkninger til forretningsordenen vedrørende en given afstemnings gyldighed kan fremsættes, efter at formanden har erklæret afstemningen for afsluttet. 4. Efter at resultatet af en afstemning ved håndsoprækning er bekendtgjort, kan der fremsættes anmodning om en kontrol af resultatet under anvendelse af det elektroniske afstemningsanlæg. 5. Formanden træffer afgørelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater. Denne afgørelse kan ikke anfægtes. 208 Afsnit VII kapitel 6 overskrift KAPITEL 6 KAPITEL 6 INDLÆG TIL PROCEDUREN BEMÆRKNINGER OG INDLÆG TIL FORRETNINGSORDE- NEN 209 Artikel 185 Artikel 185 Artikel 185 Indlæg til forretningsordenen 1. Anmodninger om indlæg til forretningsordenen med et af følgende forslag har forrang for andre indlæg: Indlæg til forretningsordenen 1. Anmodninger om indlæg til forretningsordenen med et af følgende forslag har forrang for andre indlæg: a) forslag om at afvise en sag af formelle grunde (artikel 187) a) forslag om at afvise en sag af formelle grunde (artikel 187)

334 C 238/328 DA Den Europæiske Unions Tidende b) forslag om at henvise en sag til fornyet udvalgsbehandling (artikel 188) b) forslag om at henvise en sag til fornyet udvalgsbehandling (artikel 188) c) forslag om at afslutte forhandlingen (artikel 189) c) forslag om at afslutte forhandlingen (artikel 189) d) forslag om at udsætte forhandlingen og afstemningen (artikel 190) d) forslag om at udsætte forhandlingen og afstemningen (artikel 190) e) forslag om at afbryde eller hæve mødet (artikel 191). e) forslag om at afbryde eller hæve mødet (artikel 191). Om sådanne forslag kan ud over forslagsstilleren kun én taler for og én taler imod samt formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet. Om sådanne forslag kan ud over forslagsstilleren kun én taler imod samt formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet. 2. Taletiden er begrænset til ét minut. 2. Taletiden er begrænset til ét minut. 210 Artikel 186 Artikel 186 Artikel 184a Bemærkninger til forretningsordenen Bemærkninger til forretningsordenen 1. Et medlem kan få ordet for at henlede formandens opmærksomhed på enhver tilsidesættelse af forretningsordenen. Ved begyndelsen af indlægget anfører medlemmet, hvilken artikel, medlemmet mener, er tilsidesat. 1. Et medlem kan få ordet for at henlede formandens opmærksomhed på enhver tilsidesættelse af forretningsordenen. Ved begyndelsen af indlægget anfører medlemmet, hvilken artikel, medlemmet mener, er tilsidesat. 2. En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg. 2. En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg eller indlæg til forretningsordenen. 3. Taletiden er begrænset til ét minut. 3. Taletiden er begrænset til ét minut. 4. Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom. 4. Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom.

335 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Formanden kan undtagelsesvis erklære, at der vil blive givet meddelelse om afgørelsen på et senere tidspunkt, dog ikke mere end 24 timer efter bemærkningen til forretningsordenen. Udskydelsen af afgørelsen medfører dog ikke udsættelse af den igangværende forhandling. Formanden kan forelægge spørgsmålet for det kompetente udvalg. 5. Formanden kan undtagelsesvis erklære, at der vil blive givet meddelelse om afgørelsen på et senere tidspunkt, dog ikke mere end 24 timer efter bemærkningen til forretningsordenen. Udskydelsen af afgørelsen medfører dog ikke udsættelse af den igangværende forhandling. Formanden kan forelægge spørgsmålet for det kompetente udvalg. En bemærkning til forretningsordenen skal vedrøre det punkt på dagsordenen, der er til behandling. Formanden kan give ordet for en bemærkning til forretningsordenen om et andet spørgsmål på et passende tidspunkt, f.eks. efter afslutningen af det pågældende dagsordenspunkt eller inden en afbrydelse af mødet. En bemærkning til forretningsordenen skal vedrøre det punkt på dagsordenen, der er til behandling. Formanden kan give ordet for en bemærkning til forretningsordenen om et andet spørgsmål på et passende tidspunkt, f.eks. efter afslutningen af det pågældende dagsordenspunkt eller inden en afbrydelse af mødet. (Denne artikel som ændret flyttes frem foran artikel 185.) 211 Artikel 187 Artikel 187 Artikel 187 Afvisning af en sag af formelle grunde Afvisning af en sag af formelle grunde 1. Ved påbegyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan der stilles forslag om at afvise den pågældende sag af formelle grunde. Der stemmes straks herom. 1. Ved påbegyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan en politisk gruppe eller 40 medlemmer stille forslag om at afvise den pågældende sag af formelle grunde. Der stemmes straks herom. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om afvisning, og formanden underretter straks Parlamentet herom. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om afvisning, og formanden underretter straks Parlamentet herom. 2. Vedtages et forslag stillet i medfør af stk. 1, går Parlamentet straks over til næste punkt på dagsordenen. 2. Vedtages et forslag stillet i medfør af stk. 1, går Parlamentet straks over til næste punkt på dagsordenen.

336 C 238/330 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 188 Artikel 188 Artikel 188 Henvisning til fornyet udvalgsbehandling Henvisning til fornyet udvalgsbehandling 1. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan ved fastlæggelsen af dagsordenen eller inden påbegyndelsen af forhandlingen anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling. 1. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan ved fastlæggelsen af dagsordenen eller inden påbegyndelsen af forhandlingen anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om fornyet udvalgsbehandling, og formanden underretter straks Parlamentet herom. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om fornyet udvalgsbehandling, og formanden underretter straks Parlamentet herom. 2. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan endvidere anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling før eller under en afstemning. Der stemmes straks herom. 2. En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan endvidere anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling før eller under en afstemning. Der stemmes straks herom. 3 Anmodning herom kan kun fremsættes én gang under hver af disse forskellige faser i proceduren. 3. Anmodning herom kan kun fremsættes én gang under hver af disse forskellige faser i proceduren. 4. Henvisning til fornyet udvalgsbehandling stiller forhandlingen om det pågældende punkt i bero. 4. Henvisning til fornyet udvalgsbehandling stiller behandlingen af det pågældende punkt i bero. 5. Parlamentet kan fastsætte en frist, inden for hvilken udvalget skal fremkomme med sine konklusioner. 5. Parlamentet kan fastsætte en frist, inden for hvilken udvalget skal fremkomme med sine konklusioner. 213 Artikel 190 Artikel 190 Artikel 190 Udsættelse af forhandlingen og afstemningen Udsættelse af forhandlingen eller afstemningen 1. Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer stille forslag om, at forhandlingen udsættes til et nærmere angivet tidspunkt. Der stemmes straks herom. 1. Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer stille forslag om, at forhandlingen udsættes til et nærmere angivet tidspunkt. Der stemmes straks herom. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om udsættelse af forhandlingen, og formanden underretter straks Parlamentet herom. Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om udsættelse af forhandlingen, og formanden underretter straks Parlamentet herom.

337 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Vedtages et sådant forslag, går Parlamentet over til næste punkt på dagsordenen. Den udsatte forhandling genoptages på det angivne tidspunkt. 2. Vedtages et sådant forslag, går Parlamentet over til næste punkt på dagsordenen. Den udsatte forhandling genoptages på det angivne tidspunkt. 3. Forkastes forslaget, kan det ikke genfremsættes under samme mødeperiode. 3. Forkastes forslaget, kan det ikke genfremsættes under samme mødeperiode. 4. Før eller under en afstemning kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer stille forslag om at udsætte afstemningen. Der stemmes straks herom. 4. Før eller under en afstemning kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer stille forslag om at udsætte afstemningen. Der stemmes straks herom. Vedtager Parlamentet at udsætte en forhandling til en senere mødeperiode, skal det samtidig angive, på hvilken mødeperiodes dagsorden den pågældende forhandling skal opføres; dagsordenen for denne mødeperiode opstilles som sædvanlig i overensstemmelse med artikel 149 og Artikel 191 Artikel 191 Artikel 191 Afbrydelse eller hævelse af mødet Afbrydelse eller hævelse af mødet Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller hæves, hvis dette vedtages af Parlamentet efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Der stemmes straks herom. Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller hæves, hvis dette vedtages af Parlamentet efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Der stemmes straks herom. Såfremt der fremsættes et forslag om at afbryde eller hæve mødet, indledes afstemningsproceduren for dette forslag uden unødig forsinkelse. De normale metoder til bekendtgørelse af plenarafstemninger finder anvendelse, og medlemmerne får i overensstemmelse med eksisterende praksis tilstrækkelig tid til at nå frem til mødesalen. Såfremt der fremsættes et forslag om at afbryde eller hæve mødet, indledes afstemningsproceduren for dette forslag uden unødig forsinkelse. De normale metoder til bekendtgørelse af plenarafstemninger finder anvendelse, og medlemmerne får i overensstemmelse med eksisterende praksis tilstrækkelig tid til at nå frem til mødesalen. Hvis et sådant forslag er blevet forkastet, kan et tilsvarende forslag analogt med artikel 152, stk. 2, andet afsnit, ikke genfremsættes samme dag. I overensstemmelse med fortolkningen af artikel 22, stk. 1, har formanden ret til at standse overdreven brug af forslag fremsat i medfør af nærværende artikel. Hvis et sådant forslag er blevet forkastet, kan et tilsvarende forslag analogt med artikel 149a, stk. 2, andet afsnit, ikke genfremsættes samme dag. I overensstemmelse med artikel 164a har formanden ret til at standse overdreven brug af forslag fremsat i medfør af nærværende artikel.

338 C 238/332 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 192 Artikel 192 Artikel 192 Protokol 1. En protokol fra hvert møde, der indeholder en udførlig gengivelse af Parlamentets forhandlinger og afgørelser samt navnene på talerne, omdeles mindst en halv time før begyndelsen af eftermiddagsdelen af det følgende møde. Protokol 1. En protokol fra hvert møde, der indeholder en udførlig gengivelse af Parlamentets forhandlinger, navnene på talerne og Parlamentets afgørelser, herunder resultatet af enhver afstemning om ethvert ændringsforslag stilles til rådighed mindst en halv time før begyndelsen af eftermiddagsdelen af det følgende møde. Som afgørelser i denne bestemmelses betydning betragtes i forbindelse med lovgivningsproceduren også alle ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget, selv om det pågældende kommissionsforslag eller Rådets holdning i sidste ende er blevet forkastet, jf. henholdsvis artikel 60, stk. 1, og artikel 68, stk. 3. 1a. En fortegnelse over dokumenter, der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgørelser, offentliggøres i protokollen. 2. Ved begyndelsen af eftermiddagsdelen af hvert møde forelægger formanden protokollen fra det foregående møde for Parlamentet til godkendelse. 3. Gøres der indsigelse mod mødeprotokollen, bestemmer Parlamentet, hvorvidt foreslåede ændringer skal tages i betragtning. Et medlem kan ikke få ordet herom i mere end ét minut. 4. Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Protokollen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Ved begyndelsen af eftermiddagsdelen af hvert møde forelægger formanden protokollen fra det foregående møde for Parlamentet til godkendelse. 3. Gøres der indsigelse mod mødeprotokollen, bestemmer Parlamentet, hvorvidt der skal tages hensyn til foreslåede ændringer. Et medlem kan ikke få ordet herom i mere end ét minut. 4. Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Protokollen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 216 Artikel 194 Artikel 194 Artikel 194 Fuldstændigt forhandlingsreferat 1. For hvert møde udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat som et flersproget dokument, hvor samtlige mundtlige bidrag gengives på originalsproget. Fuldstændigt forhandlingsreferat 1. For hvert møde udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat som et flersproget dokument, hvor samtlige mundtlige bidrag gengives på det originale officielle sprog.

339 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/333 1a. Formanden kan, uden at det begrænser andre disciplinære midler, lade indlæg fra medlemmer, som ikke på forhånd har fået ordet, eller som overskrider taletiden, slette af det fuldstændige forhandlingsreferat. 2. Talerne kan inden for fem arbejdsdage foretage rettelser til udskriften af deres mundtlige bidrag. Rettelser skal fremsendes til sekretariatet inden for denne frist. 2. Talerne kan inden for fem arbejdsdage foretage rettelser til udskriften af deres mundtlige bidrag. Rettelser skal fremsendes til sekretariatet inden for denne frist. 3. Det flersprogede fuldstændige forhandlingsreferat offentliggøres som tillæg til Den Europæiske Unions Tidende og opbevares i Parlamentets arkiv. 3. Det flersprogede fuldstændige forhandlingsreferat offentliggøres som tillæg til Den Europæiske Unions Tidende og opbevares i Parlamentets arkiv. 4. Efter anmodning fra et medlem udarbejdes en oversættelse til et hvilket som helst af de officielle sprog af uddrag af det fuldstændige forhandlingsreferat. Om nødvendigt skal oversættelsen leveres med kort frist. 4. Efter anmodning fra et medlem udarbejdes en oversættelse til et hvilket som helst af de officielle sprog af uddrag af det fuldstændige forhandlingsreferat. Om nødvendigt skal oversættelsen leveres med kort frist. 217 Artikel 195 Artikel 195 Artikel 195 Audiovisuel optagelse af forhandlingerne Audiovisuel optagelse af forhandlingerne 1. Forhandlingerne i Parlamentet transmitteres i realtid på Parlamentets websted på det sprog, de føres på, sammen med den flersprogede lydoptagelse fra samtlige aktive tolkekabiner. 1. Forhandlingerne i Parlamentet transmitteres i realtid på Parlamentets websted på det sprog, de føres på, sammen med den flersprogede lydoptagelse fra samtlige aktive tolkekabiner. 2. Umiddelbart efter mødet produceres en indekseret audiovisuel optagelse af forhandlingerne på det sprog, de føres på, samt den flersprogede lydoptagelse fra samtlige aktive tolkekabiner, som gøres tilgængelig på Parlamentets websted under indeværende og efterfølgende valgperiode, hvorefter den opbevares i Parlamentets arkiv. Denne audiovisuelle optagelse skal linkes til det flersprogede fuldstændige forhandlingsreferat, så snart det foreligger. 2. Umiddelbart efter mødet produceres en indekseret audiovisuel optagelse af forhandlingerne på det sprog, de føres på, samt den flersprogede lydoptagelse fra samtlige aktive tolkekabiner, som gøres tilgængelig på Parlamentets websted i resten af valgperioden og under den efterfølgende valgperiode, hvorefter den opbevares i Parlamentets arkiv. Denne audiovisuelle optagelse skal linkes til det flersprogede fuldstændige forhandlingsreferat, så snart det foreligger.

340 C 238/334 DA Den Europæiske Unions Tidende Afsnit VIII kapitel 1 overskrift UDVALG - NEDSÆTTELSE OG SAGSOMRÅDER UDVALG 219 Artikel 196 Artikel 196 Artikel 196 Nedsættelse af stående udvalg Nedsættelse af stående udvalg Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående udvalg, hvis sagsområder fastsættes i et bilag til forretningsordenen ( 22 ). Valg af medlemmer til disse udvalg finder sted under den første mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet og igen efter 2 1/2 års forløb. Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående udvalg. Deres ansvarsområder fastsættes i et bilag til forretningsordenen ( 22 ), der vedtages med et flertal af de afgivne stemmer. Udnævnelse af medlemmer til disse udvalg finder sted under den første mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet og igen efter 2 1/2 års forløb. De stående udvalgs sagsområder kan fastsættes på et andet tidspunkt end nedsættelsen. De stående udvalgs ansvarsområder kan defineres på et andet tidspunkt end nedsættelsen. ( 22 ) Se bilag VI. ( 22 ) Se bilag VI. 220 Artikel 197 Artikel 197 Artikel 197 Nedsættelse af særlige udvalg Særlige udvalg Efter forslag fra Formandskonferencen kan Parlamentet til enhver tid nedsætte særlige udvalg, hvis sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen; funktionsperioden kan højst være 12 måneder, medmindre Parlamentet ved periodens udløb forlænger den. 1. Efter forslag fra Formandskonferencen kan Parlamentet til enhver tid nedsætte særlige udvalg, hvis ansvarsområder, numeriske sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen;

341 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/335 Da særlige udvalgs sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen, kan Parlamentet ikke senere begrænse eller udvide deres sagsområder. 1a. De særlige udvalgs funktionsperiode kan højst være 12 måneder, medmindre Parlamentet ved periodens udløb forlænger den. Medmindre andet fastsættes i Parlamentets afgørelse om nedsættelse af det særlige udvalg, starter udvalgets funktionsperiode på datoen for dets konstituerende møde. 1b. Særlige udvalg kan ikke afgive udtalelser til andre udvalg Artikel 198 Artikel 198 Artikel 198 Undersøgelsesudvalg Undersøgelsesudvalg 1. Parlamentet kan efter anmodning fra 1/4 af sine medlemmer nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndiget til at anvende denne. 1. I overensstemmelse med artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde og artikel 2 i Europa- Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/ EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse kan Parlamentet efter anmodning fra 1/4 af sine medlemmer nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndiget til at anvende denne. Afgørelsen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg offentliggøres inden for en måned i Den Europæiske Unions Tidende. Parlamentet træffer endvidere alle nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne afgørelse. Undersøgelsens formål som defineret af 1/4 af Parlamentets medlemmer samt den i stk. 10 fastsatte frist kan der ikke stilles ændringsforslag til. 1a. Afgørelsen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg offentliggøres, senest en måned efter at den er blevet truffet, i Den Europæiske Unions Tidende.

342 C 238/336 DA Den Europæiske Unions Tidende For forhandlingerne i et undersøgelsesudvalg gælder bestemmelserne vedrørende udvalg i denne forretningsorden, med forbehold af de særlige bestemmelser i denne artikel og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa- Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, som er vedføjet denne forretningsorden som bilag ( 23 ). 2. For forhandlingerne i et undersøgelsesudvalg gælder bestemmelserne vedrørende udvalg i forretningsordenen, med forbehold af de særlige bestemmelser i denne artikel og i afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF. 3. Anmodningen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg skal indeholde en præcis angivelse af undersøgelsens formål samt en udførlig begrundelse. Parlamentet afgør efter forslag fra Formandskonferencen, om der skal nedsættes et udvalg, og i givet fald hvordan det skal sammensættes, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel Anmodningen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg skal indeholde en præcis angivelse af undersøgelsens formål samt en udførlig begrundelse. Parlamentet afgør efter forslag fra Formandskonferencen, om der skal nedsættes et udvalg, og i bekræftende fald hvor mange medlemmer det skal have. 4. Et undersøgelsesudvalg afslutter sit arbejde med forelæggelse af en beretning inden for en frist på højst tolv måneder. Parlamentet kan to gange vedtage at forlænge denne frist med 3 måneder. Kun ordinære medlemmer eller i disses fravær de faste stedfortrædere har stemmeret. 4a. Undersøgelsesudvalg kan ikke afgive udtalelser til andre udvalg. 4b. Kun ordinære medlemmer eller i disses fravær de faste stedfortrædere har stemmeret på ethvert stadium i et undersøgelsesudvalgs arbejde. 5. Undersøgelsesudvalget vælger en formand, to næstformænd og én eller flere ordførere. Udvalget kan endvidere give sine medlemmer hverv og særlige opgaver eller uddelegere beføjelser til dem. De pågældende medlemmer aflægger en detaljeret beretning. 5. Undersøgelsesudvalget vælger en formand, næstformænd og én eller flere ordførere. Udvalget kan endvidere give sine medlemmer hverv og særlige opgaver eller uddelegere beføjelser til dem. De pågældende medlemmer aflægger en detaljeret beretning. Mellem møderne udøves udvalgets beføjelser, i hastesager eller når det er nødvendigt, af dets formandskab med forbehold af godkendelse på første efterfølgende møde. 5a. Mellem møderne udøves udvalgets beføjelser, i hastesager eller når det er nødvendigt, af dets koordinatorer med forbehold af godkendelse på første efterfølgende møde. 6. Er et undersøgelsesudvalg af den opfattelse, at en af dets rettigheder er blevet tilsidesat, fremsætter det forslag for Parlamentets formand om at træffe de fornødne foranstaltninger. 7. Undersøgelsesudvalget kan rette henvendelse til de institutioner eller personer, der er nævnt i artikel 3 i den i stk. 2 omhandlede afgørelse, med henblik på at foretage en høring eller få udleveret dokumenter.

343 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/337 EU's institutioner og organer afholder befordrings- og opholdsudgifterne for deres medlemmer og tjenestemænd. Befordrings- og opholdsudgifterne for andre, der afgiver vidneforklaring for et undersøgelsesudvalg, godtgøres af Parlamentet efter de gældende regler for høring af sagkyndige. Enhver, der vidner for et undersøgelsesudvalg, kan påberåbe sig de rettigheder, vedkommende ville have som vidne ved en retsinstans i sit hjemland. Der skal informeres om disse rettigheder, før der afgives vidneforklaring. Med hensyn til brugen af sprog anvender undersøgelsesudvalget bestemmelserne i artikel 158. Udvalgets formandskab: 7. Med hensyn til brugen af sprog anvender undersøgelsesudvalget bestemmelserne i artikel 158. Udvalgets formandskab: kan begrænse tolkningen til de officielle sprog, der er repræsenteret, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af fortrolighedshensyn kan begrænse tolkningen til de officielle sprog, der er repræsenteret, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af fortrolighedshensyn beslutter, om indhentede dokumenter skal oversættes, således at udvalget kan fungere hurtigt og effektivt, og således at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes. beslutter, om indhentede dokumenter skal oversættes, således at udvalget kan fungere hurtigt og effektivt, og således at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes. 8. Formanden for undersøgelsesudvalget sørger i forståelse med formandskabet for, at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes, og underretter rettidigt medlemmerne herom. Formanden indskærper ligeledes udtrykkeligt bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i ovennævnte afgørelse. Bestemmelserne i bilag VII, del A, til denne forretningsorden finder anvendelse. 9. Ved behandlingen af dokumenter, der er fremsendt under den forudsætning, at de behandles fortroligt eller som hemmelige, træffes tekniske foranstaltninger, som sikrer, at kun de medlemmer, der beskæftiger sig med den pågældende sag, har personlig adgang til dokumenterne. De pågældende medlemmer afgiver en højtidelig erklæring om, at de forpligter sig til ikke at give nogen anden person adgang til hemmelige eller fortrolige oplysninger som omhandlet i denne artikel, og til udelukkende at gøre brug af dem med henblik på udarbejdelsen af deres beretning til undersøgelsesudvalget. Møderne afholdes i lokaler, der er således udstyrede, at det ikke er muligt for personer uden adgang at lytte med. 9a. Såfremt påståede overtrædelser eller fejl og forsømmelser i gennemførelsen af EU-retten tyder på, at et organ eller en myndighed i en medlemsstat kunne være ansvarlig, kan undersøgelsesudvalget anmode den pågældende medlemsstats parlament om at samarbejde i undersøgelsesarbejdet.

344 C 238/338 DA Den Europæiske Unions Tidende Ved arbejdets afslutning aflægger undersøgelsesudvalget en beretning til Parlamentet om resultatet af sit arbejde, som skal indeholde eventuelle mindretalsudtalelser, jf. artikel 56. Beretningen offentliggøres. 10. Et undersøgelsesudvalg afslutter sit arbejde med at forelægge en beretning om resultatet af sit arbejde for Parlamentet inden for en frist på højst tolv måneder efter det konstituerende møde. Parlamentet kan to gange vedtage at forlænge denne frist med tre måneder. Beretningen kan indeholde eventuelle mindretalsudtalelser, jf. artikel 56. Beretningen offentliggøres. Efter anmodning fra undersøgelsesudvalget afholder Parlamentet en forhandling om denne beretning i den mødeperiode, der følger efter forelæggelsen af beretningen. Efter anmodning fra undersøgelsesudvalget afholder Parlamentet en forhandling om denne beretning i den mødeperiode, der følger efter forelæggelsen af beretningen. Udvalget kan ligeledes forelægge Parlamentet et udkast til henstilling til institutioner eller organer inden for Den Europæiske Union eller medlemsstaterne. 10a. Udvalget kan ligeledes forelægge Parlamentet et udkast til henstilling til institutioner eller organer inden for Den Europæiske Union eller medlemsstaterne. 11. Parlamentets formand pålægger det kompetente udvalg, jf. bilag VI, at overvåge opfølgningen af undersøgelsesudvalgets resultater og eventuelt aflægge beretning herom og træffer alle andre foranstaltninger, som anses for hensigtsmæssige med henblik på den konkrete gennemførelse af undersøgelsens konklusioner. 11. Parlamentets formand pålægger det kompetente udvalg, jf. bilag VI, at overvåge opfølgningen af undersøgelsesudvalgets resultater og eventuelt aflægge beretning herom og træffer alle andre foranstaltninger, som anses for hensigtsmæssige med henblik på den konkrete gennemførelse af undersøgelsens konklusioner. Der kan kun stilles ændringsforslag til Formandskonferencens forslag om sammensætningen af et undersøgelsesudvalg (stk. 3), jf. artikel 199, stk. 2. Undersøgelsens formål som defineret af 1/4 af Parlamentets medlemmer (stk. 3) samt den i stk. 4 fastsatte frist kan der ikke stilles ændringsforslag til. ( 23 ) Se bilag VIII. (Stk. 1, andet afsnit, indsættes som en fortolkning). 222 Artikel 199 Artikel 199 Artikel 199 Udvalgenes sammensætning Udvalgenes sammensætning 1. Valg af udvalgsmedlemmer og medlemmer af undersøgelsesudvalg sker efter indstilling fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger forslag for Parlamentet. Udvalgenes sammensætning afspejler så vidt muligt Parlamentets sammensætning. 1. Udvalgsmedlemmer, medlemmer af særlige udvalg og medlemmer af undersøgelsesudvalg udpeges af de politiske grupper og løsgængerne.

345 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/339 Formandskonferencen fastsætter en frist, inden for hvilken de politiske grupper og løsgængerne skal meddele deres udnævnelser til formanden, som derefter bekendtgør dem for Parlamentet. Uanset om et medlem ændrer sit politiske gruppetilhørsforhold, bevarer den pågældende i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit medlemskab af udvalgene. Bevirker imidlertid et medlems ændrede gruppetilhørsforhold, at der sker en ændring i den rimelige repræsentation af de forskellige politiske retninger i et udvalg, skal Formandskonferencen efter den i stk. 1, andet punktum, omhandlede procedure forelægge nye forslag om dette udvalgs sammensætning, idet det pågældende medlems individuelle rettigheder i denne sammenhæng må sikres. Det talmæssige forhold for fordelingen af udvalgspladser mellem de politiske grupper må ikke afvige fra det nærmeste hele tal. Såfremt en gruppe beslutter ikke at deltage i et bestemt udvalg, forbliver de pågældende pladser ledige, og antallet af medlemmer af udvalget reduceres tilsvarende. De politiske grupper må ikke udveksle pladser indbyrdes. 1a. Udvalgenes sammensætning afspejler så vidt muligt Parlamentets sammensætning. Fordelingen af udvalgspladser mellem de politiske grupper skal enten være det nærmeste hele tal over eller det nærmeste hele tal under den forholdsmæssige beregning. Såfremt der ikke er enighed mellem de politiske grupper om deres indbyrdes proportionelle vægt i et eller flere udvalg, træffer Formandskonferencen afgørelse. 1b. Såfremt en politisk gruppe beslutter ikke at deltage i et bestemt udvalg eller ikke udpeger sine medlemmer inden den af Formandskonferencen fastsatte frist, forbliver de pågældende pladser ledige. De politiske grupper må ikke udveksle pladser indbyrdes. 1c. Såfremt et medlems ændrede gruppetilhørsforhold bevirker en forstyrrelse af det talmæssige forhold for fordelingen af udvalgspladser som defineret i stk. 1a, og der ikke hersker enighed blandt de politiske grupper om at sikre overholdelse af de deri anførte principper, træffer Formandskonferencen de nødvendige afgørelser. 1d. Enhver ændring i de politiske gruppers og løsgængernes udnævnelser meddeles til formanden, som bekendtgør dem for Parlamentet senest ved starten af det næste møde. Disse afgørelser træder i kraft fra og med den dag, hvor de bekendtgøres.

346 C 238/340 DA Den Europæiske Unions Tidende e. De politiske grupper og løsgængerne kan for hvert udvalg udpege et antal stedfortrædere, der ikke må overstige det antal ordinære medlemmer, som den pågældende politiske gruppe eller løsgængerne har ret til at udpege i udvalget. Parlamentets formand underrettes herom. Disse stedfortrædere har ret til at deltage i og tale på udvalgets møder samt, såfremt det ordinære medlem ikke er til stede, til at deltage i afstemninger. 1f. Er et ordinært medlem ikke til stede, og er der ikke valgt faste stedfortrædere, eller er disse ikke til stede, kan det ordinære medlem vælge et andet medlem af samme politiske gruppe eller, hvis medlemmet er løsgænger, en anden løsgænger til at repræsentere sig ved møderne og stemme på sine vegne. Udvalgets formand underrettes senest ved påbegyndelsen af afstemningen. Den forudgående underretning, der er omhandlet i stk. 1f, sidste punktum, skal gives inden drøftelsens afslutning eller inden påbegyndelsen af afstemningen om det eller de punkter, for hvilket eller hvilke det ordinære medlem lader sig repræsentere ved stedfortræder. 2. sforslag til Formandskonferencens forslag kan kun behandles, hvis de er stillet af mindst 40 medlemmer. Parlamentet træffer afgørelse herom ved hemmelig afstemning. 3. Medlemmer, der er foreslået af Formandskonferencen, eventuelt efter ændring af forslaget i medfør af stk. 2, anses for valgt. 4. Undlader en politisk gruppe at indstille kandidater til et undersøgelsesudvalg, jf. stk. 1, inden for en af Formandskonferencen fastsat frist, forelægger denne i sit forslag til Parlamentet kun de kandidater, der var indstillet inden fristens udløb. 5. Udtræder et udvalgsmedlem, kan et nyt medlem indsættes ved en foreløbig afgørelse truffet af Formandskonferencen med den pågældendes samtykke og efter bestemmelserne i stk Disse ændringer forelægges Parlamentet til godkendelse på det umiddelbart efterfølgende møde. I overensstemmelse med denne artikel gælder følgende: status som ordinært eller stedfortrædende medlem af et udvalg forudsætter tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe

347 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/341 ændres antallet af de ordinære medlemmer, som en politisk gruppe råder over i et udvalg, ændres antallet af faste stedfortrædere tilsvarende skifter et medlem politisk gruppe, kan medlemmet ikke bevare den status som ordinært medlem eller stedfortræder, den pågældende havde i sin oprindelige gruppe et udvalgsmedlem kan under ingen omstændigheder være stedfortræder for et medlem, der tilhører en anden politisk gruppe. (Artiklens sidste to unummererede stykker tilføjes som fortolkninger.) 223 Artikel 200 Artikel 200 udgår Stedfortrædere 1. De politiske grupper og løsgængerne kan for hvert udvalg udpege et antal faste stedfortrædere svarende til det antal ordinære medlemmer, som repræsenterer de enkelte grupper og løsgængerne i udvalget. Parlamentets formand underrettes herom. Sådanne faste stedfortrædere har ret til at deltage i og tale på udvalgets møder samt, såfremt det ordinære medlem ikke er til stede, at deltage i afstemninger. I tilfælde af at en plads efter et ordinært medlem af et udvalg bliver ledig, er en fast stedfortræder fra den samme politiske gruppe midlertidigt beføjet til at deltage i afstemningen i stedet for det ordinære medlem, indtil en foreløbig indsættelse af et nyt medlem har fundet sted, jf. artikel 199, stk. 5, eller, såfremt en foreløbig indsættelse ikke finder sted, indtil et nyt ordinært medlem er udnævnt. Denne beføjelse er baseret på Parlamentets afgørelse om den talmæssige sammensætning af udvalget og har til formål at sikre, at det antal medlemmer af den pågældende politiske gruppe, som kan deltage i afstemningen, er det samme som det antal, der var beføjet hertil, før pladsen blev ledig.

348 C 238/342 DA Den Europæiske Unions Tidende Er et ordinært medlem ikke til stede, og er der ikke valgt faste stedfortrædere, eller er disse ikke til stede, kan det ordinære udvalgsmedlem vælge et andet medlem af samme politiske gruppe til at repræsentere sig ved møderne og stemme på sine vegne. Udvalgets formand underrettes om navnet på denne stedfortræder, inden afstemningen indledes. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på løsgængerne. Den forudgående underretning, der er omhandlet i stk. 2, sidste punktum, skal gives inden drøftelsens afslutning eller inden påbegyndelsen af afstemningen om det eller de punkter, for hvilket eller hvilke det ordinære medlem lader sig repræsentere ved stedfortræder. * * * Disse bestemmelser omfatter to elementer, der klart fremgår af teksten: en politisk gruppe kan ikke have flere faste stedfortrædere, end den har ordinære medlemmer i et udvalg kun de politiske grupper kan udpege faste stedfortrædere; de skal blot underrette Parlamentets formand herom. Konklusion: status som fast stedfortræder forudsætter tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe ændres antallet af de ordinære medlemmer, som en politisk gruppe råder over i et udvalg, ændres antallet af faste stedfortrædere tilsvarende skifter et medlem politisk gruppe, kan medlemmet ikke bevare det mandat som fast stedfortræder, den pågældende havde i sin oprindelige gruppe et udvalgsmedlem kan under ingen omstændigheder være stedfortræder for et medlem, der tilhører en anden politisk gruppe.

349 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 201 Artikel 201 Artikel 201 Udvalgenes opgaver Udvalgenes opgaver 1. Stående udvalg har til opgave at behandle de spørgsmål, som henvises til dem af Parlamentet, eller som i en mødefri periode henvises til dem af formanden på Formandskonferencens vegne. Særlige udvalgs og undersøgelsesudvalgs opgaver fastsættes i forbindelse med deres nedsættelse; de kan ikke afgive udtalelser til andre udvalg. 1. Stående udvalg har til opgave at behandle de spørgsmål, som henvises til dem af Parlamentet, eller som i en mødefri periode henvises til dem af formanden på Formandskonferencens vegne. (Se fortolkningen til artikel 197). 2. Erklærer et stående udvalg sig inkompetent til at behandle en sag, eller opstår der en kompetencestrid mellem to eller flere stående udvalg, henvises kompetencespørgsmålet til Formandskonferencen inden fire arbejdsuger efter meddelelsen på plenarmødet om henvisningen til udvalg. Formandskonferencen træffer afgørelse inden for en frist på seks uger på grundlag af en indstilling fra Udvalgsformandskonferencen eller, hvis der ikke foreligger en sådan indstilling, fra dennes formand. Har Formandskonferencen ikke truffet afgørelse inden for denne frist, betragtes indstillingen som godkendt. Udvalgsformændene kan indgå aftaler med andre udvalgsformænd vedrørende tildeling af en sag til et bestemt udvalg, om nødvendigt efter at der er givet tilladelse til en procedure med associerede udvalg, jf. artikel Henhører en sag under flere stående udvalgs sagsområder, udpeges et udvalg som korresponderende udvalg og de andre som rådgivende udvalg. 3. Henhører en sag under flere stående udvalgs sagsområder, udpeges et udvalg som korresponderende udvalg og de andre som rådgivende udvalg. En sag må imidlertid ikke samtidig forelægges for flere end tre udvalg, medmindre det i begrundede tilfælde vedtages at fravige denne regel på de i stk. 1 nævnte betingelser. En sag må imidlertid ikke samtidig forelægges for flere end tre udvalg, medmindre det vedtages at fravige denne regel på de i stk. 1 nævnte betingelser.

350 C 238/344 DA Den Europæiske Unions Tidende To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab behandle spørgsmål, som falder ind under deres sagsområder, uden dog at kunne træffe afgørelse. 4. To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab behandle spørgsmål, som falder ind under deres sagsområder, uden dog at kunne træffe afgørelse i fællesskab, medmindre artikel 55 finder anvendelse. 5. Med Præsidiets samtykke kan ethvert udvalg pålægge ét eller flere af sine medlemmer at foretage en undersøgelses- eller informationsrejse. 5. Med samtykke fra Parlamentets relevante organer kan ethvert udvalg pålægge ét eller flere af sine medlemmer at foretage en undersøgelses- eller informationsrejse. 225 Artikel 201 a (ny) Artikel 201a Kompetencespørgsmål 1. Erklærer et stående udvalg sig inkompetent til at behandle en sag, eller opstår der en kompetencestrid mellem to eller flere stående udvalg, forelægges kompetencespørgsmålet for Udvalgsformandskonferencen inden fire uger efter meddelelsen på plenarmødet om henvisningen til udvalg. 2. Formandskonferencen træffer afgørelse inden for en frist på seks uger efter forelæggelsen af spørgsmålet på grundlag af en indstilling fra Udvalgsformandskonferencen eller, hvis der ikke foreligger en sådan indstilling, fra dennes formand. Har Formandskonferencen ikke truffet afgørelse inden for denne frist, betragtes indstillingen som godkendt. 3. Udvalgsformændene kan indgå aftaler med andre udvalgsformænd vedrørende tildeling af en sag til et bestemt udvalg, om nødvendigt efter at der er givet tilladelse til en procedure med associerede udvalg, jf. artikel 54.

351 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 202 Artikel 202 udgår Valgs prøvelse Det pålægges et af de udvalg, der nedsættes i henhold til denne forretningsorden, at foretage valgs prøvelse og forberede afgørelserne i forbindelse med indsigelse mod valg. 227 Artikel 203 Artikel 203 Artikel 203 Underudvalg Underudvalg 1. Efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen kan ethvert stående eller særligt udvalg, hvis arbejdet kræver det, nedsætte ét eller flere underudvalg og bestemme disses sammensætning, jf. artikel 199, og deres sagsområde. Underudvalgene afgiver beretning til det udvalg, som har nedsat dem. 1. Underudvalg kan nedsættes i overensstemmelse med artikel 196. Ethvert stående eller særligt udvalg kan, hvis arbejdet kræver det, og efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen nedsætte ét eller flere underudvalg og bestemme disses sammensætning, jf. de relevante bestemmelser i artikel 199, og deres sagsområde, der falder inden for det overordnede udvalgs sagsområde. Underudvalgene afgiver beretning til deres overordnede udvalg. 2. Den fremgangsmåde, der anvendes for udvalgene, gælder også for underudvalgene. 2. Medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden, gælder den fremgangsmåde, der anvendes for udvalgene, også for underudvalgene. 2a. Ordinære medlemmer af et underudvalg vælges blandt medlemmerne af det overordnede udvalg. 3. Stedfortrædere har adgang til underudvalgene på samme betingelser som til udvalgene. 3. Stedfortrædere har adgang til underudvalgene på samme betingelser som til udvalgene. 4. Gennemførelsen af disse bestemmelser skal sikre afhængighedsforholdet mellem et underudvalg og det udvalg, som har nedsat det. Alle ordinære medlemmer af et underudvalg vælges derfor blandt medlemmerne af det overordnede udvalg.

352 C 238/346 DA Den Europæiske Unions Tidende a. Formanden for det overordnede udvalg kan inddrage formændene for underudvalgene i koordinatorernes arbejde eller give dem mulighed for at føre forsædet i det overordnede udvalg i forbindelse med drøftelser af spørgsmål, der specifikt henhører under de pågældende underudvalgs arbejdsområde, når denne fremgangsmåde er blevet forelagt formandskabet og godkendt af dette. 228 Artikel 204 Artikel 204 Artikel 204 Formandskab Formandskab På det første udvalgsmøde, efter at valg af udvalgsmedlemmer har fundet sted, jf. artikel 199, vælger udvalget en formand og derpå ved særskilte valgrunder næstformænd, som udgør udvalgets formandskab. Antallet af næstformænd fastsættes af Parlamentet efter forslag fra Formandskonferencen. 1. På det første udvalgsmøde, efter at udpegelsen af udvalgsmedlemmer har fundet sted, jf. artikel 199, vælger udvalget blandt det pågældende udvalgs ordinære medlemmer en formand og derpå ved særskilte valgrunder næstformænd, som udgør udvalgets formandskab. Antallet af næstformænd fastsættes af Parlamentet efter forslag fra Formandskonferencen. Parlamentets mangfoldighed skal afspejles i sammensætningen af hvert udvalgs formandskab; det må ikke bestå hverken af udelukkende mænd eller af udelukkende kvinder, og alle næstformænd må ikke komme fra den samme medlemsstat. Kun medlemmer af et udvalg, som er valgt i overensstemmelse med artikel 199, kan vælges til udvalgets formandskab. Svarer antallet af kandidater til antallet af ledige pladser, kan valget ske med akklamation. 2. Svarer antallet af kandidater til antallet af ledige pladser, sker valget med akklamation. Hvis der imidlertid er mere end én kandidat i en given afstemning, eller hvis mindst 1/6 af udvalgets medlemmer anmoder om en afstemning, sker valget ved hemmelig afstemning. Er dette ikke tilfældet, eller anmoder 1/6 af udvalgsmedlemmerne herom, sker valget ved hemmelig afstemning. Er der kun én kandidat, er denne valgt, hvis kandidaten opnår absolut flertal af de afgivne stemmer; kun stemmer for og imod medregnes. Er der kun én kandidat, er denne valgt, hvis kandidaten opnår absolut flertal af de afgivne stemmer; kun stemmer for og imod medregnes.

353 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/347 Er der flere kandidater i første valgrunde, er den kandidat valgt, som opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, jf. foregående afsnit. I anden valgrunde er den kandidat valgt, som opnår flest stemmer. Ved stemmelighed er den ældste kandidat valgt. Er der flere kandidater, er den kandidat valgt, som opnår absolut flertal af de afgivne stemmer i første valgrunde. I anden valgrunde er den kandidat valgt, som opnår flest stemmer. Ved stemmelighed er den ældste kandidat valgt. Til en eventuel anden valgrunde kan der indstilles nye kandidater. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, men tillader derimod, at formanden for hovedudvalget inddrager formændene for underudvalgene i formandskabets arbejde eller giver dem mulighed for at føre forsædet i forbindelse med drøftelser af spørgsmål, der specifikt henhører under de pågældende underudvalgs arbejdsområde, når denne fremgangsmåde er blevet forelagt det samlede formandskab og godkendt af dette. 2a. Følgende artikler om hverv finder tilsvarende anvendelse på udvalg: Artikel 14 (Midlertidig formand), artikel 15 (Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser), artikel 16 (Valg af formand Åbningstale), artikel 19 (Funktionsperiode) og artikel 20 (Ledige poster). 229 Artikel 205 Artikel 205 Artikel 205 Udvalgskoordinatorer og skyggeordførere Udvalgskoordinatorer 1. De politiske grupper kan udpege et af deres medlemmer som koordinator. 1. De politiske grupper kan udpege et af deres medlemmer i hvert udvalg som koordinator. 2. Koordinatorerne i udvalget indkaldes om nødvendigt af udvalgsformanden for at forberede de afgørelser, der skal træffes af udvalget, navnlig proceduremæssige afgørelser og afgørelser om udnævnelse af ordførere. Udvalget kan delegere beføjelsen til at træffe visse afgørelser til koordinatorerne, dog med undtagelse af afgørelser om vedtagelse af betænkninger, udtalelser eller ændringsforslag. Næstformændene kan opfordres til at deltage i udvalgskoordinatorernes møde i en rådgivende rolle. Koordinatorerne bestræber sig på at opnå konsensus. Når der ikke kan opnås konsensus, må de kun handle med et flertal, der klart repræsenterer et stort flertal i udvalget, under hensyntagen til styrkeforholdet mellem de forskellige grupper. 2. Koordinatorerne i udvalget indkaldes om nødvendigt af udvalgsformanden for at forberede de afgørelser, der skal træffes af udvalget, navnlig proceduremæssige afgørelser og afgørelser om udnævnelse af ordførere. Udvalget kan delegere beføjelsen til at træffe visse afgørelser til koordinatorerne, dog med undtagelse af afgørelser om vedtagelse af betænkninger, forslag til beslutning, udtalelser eller ændringsforslag.

354 C 238/348 DA Den Europæiske Unions Tidende Næstformændene kan opfordres til at deltage i udvalgskoordinatorernes møde i en rådgivende rolle. Når der ikke kan opnås konsensus, må koordinatorerne kun handle med et flertal, der klart repræsenterer et stort flertal i udvalget, under hensyntagen til styrkeforholdet mellem de forskellige politiske grupper. Formanden giver i udvalget meddelelse om alle koordinatorernes afgørelser og henstillinger, der betragtes som vedtaget, hvis der ikke gøres indsigelse mod dem, og de skal behørigt nævnes i referatet af udvalgets møde. 3. Udvalgskoordinatorerne indkaldes af udvalgsformanden til at forberede høringerne af de udpegede kommissionsmedlemmer. Efter høringerne mødes koordinatorerne for at evaluere kandidaterne i overensstemmelse med proceduren i bilag XVI. 4. De politiske grupper kan for hver betænkning udpege en skyggeordfører, der følger arbejdet med den pågældende betænkning og finder kompromiser inden for udvalget på vegne af gruppen. Deres navne meddeles udvalgsformanden. Udvalget kan efter forslag fra koordinatorerne navnlig beslutte at inddrage skyggeordførerne i bestræbelserne på at indgå en aftale med Rådet i almindelige lovgivningsprocedurer. Løsgængere er ikke en politisk gruppe i den i artikel 32 anførte betydning og kan derfor ikke udpege koordinatorer, der er de eneste medlemmer, som retmæssigt kan deltage i koordinatorernes møder. Løsgængere er ikke en politisk gruppe i den i artikel 32 anførte betydning og kan derfor ikke udpege koordinatorer, der er de eneste medlemmer, som retmæssigt kan deltage i koordinatorernes møder. Formålet med koordinatorernes møder er at forberede udvalgets afgørelser, og de kan ikke træde i stedet for udvalgets møder, medmindre der foreligger udtrykkelig delegation. Derfor bør afgørelser truffet på koordinatorernes møder forudsætte en forudgående delegation. I modsat fald kan koordinatorerne kun vedtage henstillinger, som kræver udvalgets efterfølgende formelle godkendelse. Under alle omstændigheder skal løsgængernes adgang til oplysninger sikres i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling gennem formidling af oplysninger og tilstedeværelse af et medlem af løsgængernes sekretariat ved koordinatorernes møder. Under alle omstændigheder skal løsgængernes adgang til oplysninger sikres i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling gennem formidling af oplysninger og tilstedeværelse af et medlem af løsgængernes sekretariat ved koordinatorernes møder.

355 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 205 a (ny) Artikel 205a Skyggeordførere De politiske grupper kan for hver betænkning udpege en skyggeordfører, der følger arbejdet med den pågældende betænkning og finder kompromiser inden for udvalget på vegne af gruppen. Deres navne meddeles udvalgsformanden. 231 Afsnit VIII kapitel 2 overskrift KAPITEL 2 udgår UDVALG FUNKTIONSMÅDE 232 Artikel 206 Artikel 206 Artikel 206 Udvalgsmøder Udvalgsmøder 1. Udvalgene samles efter indkaldelse fra deres formand eller på foranledning af Parlamentets formand. 1. Udvalgene samles efter indkaldelse fra deres formand eller på foranledning af Parlamentets formand. Når formanden indkalder til mødet, forelægger han forslaget til dagsorden for mødet. Udvalget træffer afgørelse om dagsordenen ved mødets begyndelse. 2. Kommissionen og Rådet kan deltage i udvalgsmøder efter indbydelse fra formanden for det pågældende udvalg på dettes vegne. 2. Kommissionen, Rådet og andre EU-institutioner kan tage ordet på udvalgsmøder efter indbydelse fra formanden for det pågældende udvalg på dettes vegne. Andre personer kan efter særlig vedtagelse i udvalget indbydes til med taleret at deltage i et møde. Andre personer kan efter vedtagelse i udvalget indbydes til at deltage i og tage ordet på et møde.

356 C 238/350 DA Den Europæiske Unions Tidende Analogt overlades det til det enkelte udvalg at træffe afgørelse vedrørende medlemmers assistenters tilstedeværelse under udvalgsmøder. Et korresponderende udvalg kan med Præsidiets tilladelse arrangere en eksperthøring, såfremt det finder en sådan høring nødvendig af hensyn til arbejdet i forbindelse med et bestemt spørgsmål. Et korresponderende udvalg kan med Præsidiets tilladelse arrangere en eksperthøring, såfremt det finder en sådan høring nødvendig af hensyn til arbejdet i forbindelse med et bestemt spørgsmål. De rådgivende udvalg kan deltage i høringen, hvis de ønsker det. Bestemmelserne i dette stykke skal fortolkes i overensstemmelse med punkt 50 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen ( 24 ). 3. Med forbehold af artikel 53, stk. 6, kan medlemmer af Parlamentet, hvis det pågældende udvalg ikke bestemmer andet, overvære møder i de udvalg, de ikke er medlemmer af, men ikke deltage i forhandlingerne. 3. Med forbehold af artikel 53, stk. 6, og hvis det pågældende udvalg ikke bestemmer andet, kan medlemmer af Parlamentet, der overværer møder i de udvalg, de ikke er medlemmer af, ikke deltage i forhandlingerne. Disse medlemmer kan dog af udvalgene bemyndiges til at deltage med rådgivende funktion i udvalgenes arbejde. De kan dog af udvalgene bemyndiges til at deltage i udvalgenes møder med rådgivende funktion. 3a. Artikel 162, stk. 2, om fordeling af taletid finder tilsvarende anvendelse på udvalg. 3b. Såfremt der udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat, finder artikel 194, stk. 1a, stk. 2 og stk. 4 tilsvarende anvendelse. ( 24 ) Se bilag XIII. 233 Artikel 207 Artikel 207 Artikel 207 Udvalgsprotokoller Udvalgsprotokoller Protokollen fra hvert udvalgsmøde omdeles til alle udvalgsmedlemmerne og forelægges for udvalget til godkendelse. Protokollen fra hvert udvalgsmøde stilles til rådighed for alle udvalgsmedlemmerne og forelægges for udvalget til godkendelse.

357 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 208 Artikel 208 Artikel 208 Afstemninger i udvalgene Afstemninger i udvalgene 1. Ethvert medlem kan indgive ændringsforslag med henblik på behandling i udvalg. 1. Uden at dette berører artikel 66, stk. 4, om andenbehandling, skal ændringsforslag eller udkast til forslag om forkastelse, der er indgivet med henblik på behandling i udvalg, altid være underskrevet af et ordinært eller stedfortrædende medlem af det pågældende udvalg eller i det mindste medunderskrevet af mindst ét sådant medlem. 2. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når 1/4 af dets medlemmer faktisk er til stede. Hvis 1/6 af udvalgets medlemmer før en afstemnings begyndelse kræver det, er afstemningen dog kun gyldig, hvis et flertal af udvalgets medlemmer deltager i afstemningen. 2. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når 1/4 af dets medlemmer faktisk er til stede. Hvis 1/6 af udvalgets medlemmer før en afstemnings begyndelse kræver det, er afstemningen dog kun gyldig, hvis et flertal af dets medlemmer deltager i afstemningen. 3. En enkelt og/eller en endelig afstemning om en betænkning i udvalgene sker ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2. Afstemning om ændringsforslag og andre afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre udvalgets formand bestemmer, at der skal foretages elektronisk afstemning, eller 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. 3. En enkelt og/eller en endelig afstemning om en betænkning eller en udtalelse i udvalgene sker ved navneopråb i overensstemmelse med artikel 180, stk. 2 og 2a. Afstemning om ændringsforslag og andre afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre udvalgets formand bestemmer, at der skal foretages elektronisk afstemning, eller 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. Bestemmelserne i artikel 208, stk. 3, om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. Bestemmelserne i artikel 208, stk. 3, om afstemning ved navneopråb finder ikke anvendelse på de i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, 6 og 8, omhandlede betænkninger i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet. 4. Udvalgets formand deltager i forhandlinger og afstemninger, men uden at den pågældendes stemme er udslagsgivende. 5. På baggrund af de indgivne ændringsforslag kan udvalget i stedet for at stemme om ændringsforslagene anmode ordføreren om at forelægge et nyt udkast, hvori der tages hensyn til så mange af dem som muligt. I så fald fastsættes en ny frist for ændringsforslag til dette udkast. 5. På baggrund af de indgivne ændringsforslag kan udvalget i stedet for at stemme om ændringsforslagene anmode ordføreren om at forelægge et nyt udkast, hvori der tages hensyn til så mange af dem som muligt. I så fald fastsættes en ny frist for ændringsforslag.

358 C 238/352 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 209 Artikel 209 Artikel 209 Bestemmelser vedrørende plenarmødet, der finder anvendelse på udvalg Bestemmelser vedrørende plenarmødet, der finder anvendelse på udvalg Artikel 14, 15, 16, 19, 20, 38-48, 160, artikel 162, stk. 2 og 10, artikel 165, 167, , 174, artikel 176, stk. 1, artikel 177, 178, 181, 182, , 190 og 191 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsmøder. Følgende artikler om afstemning og indlæg til proceduren finder tilsvarende anvendelse på udvalg: Artikel 164 (forebyggelse af obstruktion), artikel 168a (tærskler), artikel 169 (indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag), artikel 170 (formelle betingelser for behandling af ændringsforslag), artikel 171 (afstemningsprocedure), artikel 174 (afstemningsrækkefølge), artikel 176, stk. 1 (delt afstemning), artikel 177 (stemmeret), artikel 178 (afstemning), artikel 179a (stemmelighed), artikel 180, stk. 2 og 2a (afstemning ved navneopråb), artikel 180a (hemmelig afstemning), artikel 181 (elektronisk afstemning), artikel 182a (uoverensstemmelser vedrørende afstemningen), artikel 184a (bemærkninger til forretningsordenen), artikel 190 (udsættelse af forhandlingen eller afstemningen) og artikel 191 (afbrydelse eller hævelse af mødet). 236 Artikel 210 a (ny) Artikel 210a Procedure for et udvalgs behandling af fortrolige oplysninger, der modtages af Parlamentet 1. Når Parlamentet er retligt forpligtet til at behandle modtagne oplysninger som fortrolige oplysninger, anvender formanden for det kompetente udvalg automatisk den i stk. 3 fastsatte fortrolighedsprocedure. 2. Uden at dette berører stk. 1, og i mangel af en retlig forpligtelse til at behandle de modtagne oplysninger som fortrolige oplysninger, kan ethvert udvalg på eget initiativ efter skriftlig eller mundtlig anmodning fra et af sine medlemmer anvende den i stk. 3 fastsatte fortrolighedsprocedure i forbindelse med nærmere angivne oplysninger eller dokumenter. Der kræves i et sådant tilfælde et flertal på 2/3 af de tilstedeværende medlemmers stemmer for at vedtage anvendelse af fortrolighedsproceduren.

359 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Har udvalgets formand erklæret, at fortrolighedsproceduren anvendes, må kun udvalgets medlemmer samt et stærkt begrænset antal tjenestemænd og sagkyndige, der på forhånd er udpeget af formanden, overvære mødet. Dokumenterne, der skal være nummererede, omdeles ved mødets begyndelse og indsamles ved dets afslutning. Der må ikke tages notater eller fotokopier. I protokollen fra mødet omtales ingen enkeltheder fra behandlingen af det punkt, som er behandlet fortroligt. Kun en eventuel afgørelse kan nævnes i protokollen. 4. Tre medlemmer af det udvalg, som har indledt proceduren, kan anmode om at få undersøgt, om der er sket brud på tavshedspligten. Denne anmodning kan opføres på dagsordenen for det næste udvalgsmøde. Udvalget kan med et flertal af sine medlemmer beslutte at forelægge formanden sagen til yderligere behandling, jf. artikel 11 og Artikel 211 Artikel 211 Artikel 211 Offentlige høringer om borgerinitiativer Offentlige høringer om borgerinitiativer 1. Når Kommissionen har offentliggjort et borgerinitiativ i det dertil beregnede register i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, træffer Europa-Parlamentets formand efter forslag fra Udvalgsformandskonferencens formand følgende foranstaltninger: 1. Når Kommissionen har offentliggjort et borgerinitiativ i det dertil beregnede register i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, træffer Europa-Parlamentets formand efter forslag fra Udvalgsformandskonferencens formand følgende foranstaltninger: a) formanden pålægger det lovgivende udvalg, der i henhold til bilag VI er kompetent med hensyn til det pågældende emne, at arrangere den offentlige høring, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 211/2011; det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender tilknyttes automatisk det lovgivende udvalg som et associeret udvalg, jf. denne forretningsordens artikel 54 a) formanden pålægger det udvalg, der i henhold til bilag VI er kompetent med hensyn til det pågældende emne, at arrangere den offentlige høring, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 211/ 2011; det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender tilknyttes automatisk som et associeret udvalg, jf. denne forretningsordens artikel 54

360 C 238/354 DA Den Europæiske Unions Tidende b) formanden kan i tilfælde, hvor emnet for to eller flere borgerinitiativer, der er offentliggjort i det dertil beregnede register i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 211/2011, er sammenfaldende, efter at have rådført sig med initiativtagerne, beslutte, at der skal arrangeres en fælles offentlig høring, hvor alle de pågældende borgerinitiativer behandles på lige fod. b) formanden kan i tilfælde, hvor emnet for to eller flere borgerinitiativer, der er offentliggjort i det dertil beregnede register i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 211/2011, er sammenfaldende, efter at have rådført sig med initiativtagerne, beslutte, at der skal arrangeres en fælles offentlig høring, hvor alle de pågældende borgerinitiativer behandles på lige fod. 2. Det kompetente udvalg: 2. Det kompetente udvalg: a) undersøger, om Kommissionen er mødtes med initiativtagerne på et passende niveau i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011 a) undersøger, om Kommissionen er mødtes med initiativtagerne på et passende niveau i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011 b) sikrer, om fornødent med støtte fra Udvalgsformandskonferencen, at Kommissionen er inddraget på passende måde i arrangeringen af den offentlige høring, og at den er repræsenteret på et passende niveau. b) sikrer, om fornødent med støtte fra Udvalgsformandskonferencen, at Kommissionen er inddraget på passende måde i arrangeringen af den offentlige høring, og at den er repræsenteret på et passende niveau. 3. Formanden for det kompetente udvalg indkalder til den offentlige høring på en passende dato senest tre måneder efter indgivelsen af borgerinitiativet til Kommissionen, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 211/ Formanden for det kompetente udvalg indkalder til den offentlige høring på en passende dato senest tre måneder efter indgivelsen af borgerinitiativet til Kommissionen, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 211/ Det kompetente udvalg arrangerer den offentlige høring i Parlamentet og inddrager eventuelt andre EU-institutioner og -organer, som måtte ønske at deltage. Det kan også indbyde andre interessenter. 4. Det kompetente udvalg arrangerer den offentlige høring i Parlamentet og inddrager eventuelt andre EU-institutioner og -organer, som måtte ønske at deltage. Det kan også indbyde andre interessenter. Det kompetente udvalg indbyder en repræsentativ gruppe initiativtagere, herunder mindst en af de i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 211/2011 nævnte kontaktpersoner, til at fremlægge initiativet under høringen. Det kompetente udvalg indbyder en repræsentativ gruppe initiativtagere, herunder mindst en af de i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 211/2011 nævnte kontaktpersoner, til at fremlægge initiativet under høringen. 5. Præsidiet vedtager i overensstemmelse med aftalerne med Kommissionen bestemmelser om godtgørelse af afholdte udgifter. 5. Præsidiet vedtager i overensstemmelse med aftalerne med Kommissionen bestemmelser om godtgørelse af afholdte udgifter. 6. Parlamentets formand og Udvalgsformandskonferencens formand kan uddelegere deres beføjelser i henhold til denne artikel til henholdsvis en næstformand og en anden udvalgsformand. 6. Parlamentets formand og Udvalgsformandskonferencens formand kan uddelegere deres beføjelser i henhold til denne artikel til henholdsvis en næstformand og en anden udvalgsformand. 7. Er betingelserne i artikel 54 eller artikel 55 opfyldt, finder disse bestemmelser også tilsvarende anvendelse på andre udvalg. Artikel 201 finder ligeledes anvendelse. 7. Er betingelserne i artikel 54 eller artikel 55 opfyldt, finder disse bestemmelser også tilsvarende anvendelse på andre udvalg. Artikel 201 og 201a finder ligeledes anvendelse.

361 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/355 Artikel 25, stk. 9, finder ikke anvendelse på offentlige høringer om borgerinitiativer. Artikel 25, stk. 9, finder ikke anvendelse på offentlige høringer om borgerinitiativer. 7a. Såfremt Kommissionen ikke fremsætter et forslag til retsakt i forbindelse med et vellykket borgerinitiativ, der er blevet indgivet til den i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) Nr. 211/2011, senest 12 måneder efter at have afgivet en positiv udtalelse om det og i en meddelelse at have angivet, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe, kan det kompetente udvalg arrangere en høring i samråd med initiativtagerne til borgerinitiativet, og om fornødent indlede den i forretningsordenens artikel 46 fastsatte procedure med henblik på at udøve Parlamentets ret til at anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag. 238 Artikel 212 Artikel 212 Artikel 212 Nedsættelse af interparlamentariske delegationer og disses opgaver Nedsættelse af interparlamentariske delegationer og disses opgaver 1. Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående interparlamentariske delegationer. Parlamentet fastlægger delegationernes karakter og fastsætter medlemstallet på grundlag af deres opgaver. Valg af delegationernes medlemmer finder sted under den første eller anden mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet for hele valgperioden. 1. Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående interparlamentariske delegationer. Parlamentet fastlægger delegationernes karakter og fastsætter medlemstallet på grundlag af deres opgaver. Delegationernes medlemmer udpeges af de politiske grupper og løsgængerne under den første eller anden mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet for hele valgperioden. 2. Valg af delegationernes medlemmer sker efter indstilling til Formandskonferencen fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger Parlamentet forslag, hvori der så vidt muligt tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger. Artikel 199, stk. 2, 3, 5 og 6, finder anvendelse. 2. De politiske grupper sikrer, at der så vidt muligt tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater, politiske retninger og køn. Ingen delegation må have en sammensætning, der gør, at mere end en tredjedel af medlemmerne har samme nationalitet. Artikel 199 finder tilsvarende anvendelse. 3. Konstitueringen af delegationernes formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de stående udvalg, jf. artikel Konstitueringen af delegationernes formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de stående udvalg, jf. artikel De enkelte delegationers almindelige beføjelser fastsættes af Parlamentet. Parlamentet kan til enhver tid vedtage udvidelser eller indskrænkninger af disse beføjelser. 4. De enkelte delegationers almindelige beføjelser fastsættes af Parlamentet. Parlamentet kan til enhver tid vedtage udvidelser eller indskrænkninger af disse beføjelser.

362 C 238/356 DA Den Europæiske Unions Tidende Gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes virksomhed vedtages af Formandskonferencen efter forslag fra Delegationsformandskonferencen. 6. Delegationsformanden aflægger beretning om delegationens virksomhed til det udvalg, der er kompetent med hensyn til udenrigs- og sikkerhedsanliggender. 7. Formanden for en delegation skal have mulighed for at blive hørt af et udvalg, når der på dagsordenen er opført et punkt, der berører den pågældende delegations ansvarsområde. Dette gælder ligeledes for formanden eller ordføreren for det pågældende udvalg i forbindelse med delegationsmøder. 5. Gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes virksomhed vedtages af Formandskonferencen efter forslag fra Delegationsformandskonferencen. 6. Delegationsformanden aflægger regelmæssigt beretning om delegationens virksomhed til det udvalg, der er kompetent med hensyn til udenrigsanliggender. 7. Formanden for en delegation skal have mulighed for at blive hørt af et udvalg, når der på dagsordenen er opført et punkt, der berører den pågældende delegations ansvarsområde. Dette gælder ligeledes for formanden eller ordføreren for det pågældende udvalg i forbindelse med delegationsmøder. 239 Artikel 213 Artikel 213 Samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling 1. Parlamentets organer og først og fremmest dets udvalg samarbejder med de tilsvarende organer i Europarådets Parlamentariske Forsamling på områder af fælles interesse for at gøre arbejdet mere effektivt og undgå dobbeltarbejde. 2. Formandskonferencen fastlægger i forståelse med de kompetente myndigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling retningslinjer for gennemførelsen af disse bestemmelser. Artikel 214a Samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling 1. Parlamentets organer og først og fremmest dets udvalg samarbejder med de tilsvarende organer i Europarådets Parlamentariske Forsamling på områder af fælles interesse for at gøre arbejdet mere effektivt og undgå dobbeltarbejde. 2. Formandskonferencen fastlægger i forståelse med de kompetente myndigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling retningslinjer for, hvorledes dette samarbejde tilrettelægges. (Denne artikel som ændret flyttes frem efter artikel 214). 240 Artikel 214 Artikel 214 Artikel 214 Blandede parlamentariske udvalg 1. Europa-Parlamentet kan sammen med parlamenterne i stater, der er associeret med Unionen, eller stater, med hvilke der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, nedsætte blandede parlamentariske udvalg. Blandede parlamentariske udvalg 1. Europa-Parlamentet kan sammen med parlamenterne i stater, der er associeret med Unionen, eller stater, med hvilke der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, nedsætte blandede parlamentariske udvalg.

363 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/357 Disse udvalg kan rette henstillinger til de deltagende parlamenter. Sådanne henstillinger henvises for Europa-Parlamentets vedkommende til det kompetente udvalg, der udarbejder forslag til den videre behandling heraf. Disse udvalg kan rette henstillinger til de deltagende parlamenter. Sådanne henstillinger henvises for Europa-Parlamentets vedkommende til det kompetente udvalg, der udarbejder forslag til den videre behandling heraf. 2. De blandede parlamentariske udvalgs almindelige beføjelser fastsættes af Europa-Parlamentet og i selve aftalerne med de pågældende tredjelande. 2. De blandede parlamentariske udvalgs almindelige beføjelser fastsættes af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med aftalerne med de pågældende tredjelande. 3. For de blandede parlamentariske udvalgs virksomhed gælder særlige regler, som er fastsat i de konkrete aftaler. Disse regler er baseret på princippet om paritet mellem Europa- Parlamentets delegation og delegationen fra det pågældende parlament. 3. For de blandede parlamentariske udvalgs virksomhed gælder særlige regler, som er fastsat i de konkrete aftaler. Disse regler er baseret på princippet om paritet mellem Europa- Parlamentets delegation og delegationen fra det pågældende parlament. 4. De blandede parlamentariske udvalg vedtager selv deres forretningsorden og forelægger den for Europa-Parlamentets Præsidium og det pågældende parlaments præsidium til godkendelse. 4. De blandede parlamentariske udvalg vedtager selv deres forretningsorden og forelægger den til godkendelse, i Europa- Parlamentet for Præsidiet og i det pågældende tredjelands parlament for det relevante organ i dette parlament. 5. Valg af medlemmerne af Europa-Parlamentets delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og konstitueringen af disse delegationers formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de interparlamentariske delegationer. 5. Valg af medlemmerne af Europa-Parlamentets delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og konstitueringen af disse delegationers formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de interparlamentariske delegationer. 241 Artikel 215 Artikel 215 Artikel 215 Retten til at indgive andragender Retten til at indgive andragender 1. Enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte. 1. I overensstemmelse med artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte. 2. Andragender til Parlamentet skal være forsynet med navn, nationalitet og bopæl for hver af andragerne. 2. Andragender til Parlamentet skal være forsynet med navn og bopæl for hver af andragerne. 2a. Henvendelser til Parlamentet, der klart ikke har til formål at være et andragende, registreres ikke som andragender; i stedet fremsendes de omgående til den relevante tjeneste til videre behandling.

364 C 238/358 DA Den Europæiske Unions Tidende Er et andragende undertegnet af flere fysiske eller juridiske personer, skal underskriverne udpege en repræsentant og stedfortrædende repræsentanter, der betragtes som andragere med henblik på dette afsnit. 3. Er et andragende undertegnet af flere fysiske eller juridiske personer, skal underskriverne udpege en repræsentant og stedfortrædende repræsentanter, der betragtes som andragere med henblik på dette afsnit. Er der ikke foretaget en sådan udpegning, betragtes den første underskriver eller en anden egnet person som andrager. Er der ikke foretaget en sådan udpegning, betragtes den første underskriver eller en anden egnet person som andrager. 4. Enhver andrager kan til enhver tid tilbagekalde sin støtte til et andragende. 4. Enhver andrager kan til enhver tid tilbagekalde sin underskrift på et andragende. Tilbagekalder alle andragere deres støtte, bliver andragendet ugyldigt. Tilbagekalder alle andragere deres underskrift, bliver andragendet ugyldigt. 5. Andragender skal være affattet på et af Unionens officielle sprog. 5. Andragender skal være affattet på et af Unionens officielle sprog. Andragender, der er affattet på et andet sprog, behandles kun, hvis andrageren har vedlagt en oversættelse til et af de officielle sprog. Parlamentets brevveksling med andrageren sker på det officielle sprog, som oversættelsen er affattet på. Andragender, der er affattet på et andet sprog, behandles kun, hvis andrageren har vedlagt en oversættelse til et af de officielle sprog. Parlamentets brevveksling med andrageren sker på det officielle sprog, som oversættelsen er affattet på. Præsidiet kan vedtage, at andragender og korrespondance med andragere kan affattes på andre sprog, der anvendes i en medlemsstat. Præsidiet kan vedtage, at andragender og korrespondance med andragere kan affattes på andre sprog, der i overensstemmelse med de pågældende medlemsstaters forfatningsmæssige orden har officiel status på hele eller en del af deres område. 5a. Andragender kan indgives enten pr. post eller via den portal for andragender, der vil blive stillet til rådighed på Parlamentets websted, og som har til formål at vejlede andrageren, således at andragendet formuleres på en måde, der er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. 5b. Modtages der flere andragender om emner, som ligner hinanden, kan de behandles sammen. 6. De andragender, som opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser, optages i et register i den rækkefølge, hvori de er indgået; er disse betingelser ikke opfyldt, henlægges andragenderne. Henlæggelsen begrundes over for andrageren. 6. De andragender, som opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser, optages i et register i den rækkefølge, hvori de er indgået; er disse betingelser ikke opfyldt, henlægges andragenderne. Henlæggelsen begrundes over for andrageren. 7. De andragender, der er optaget i registeret, henvises af formanden til det kompetente udvalg, der tager stilling til, om andragendet opfylder betingelserne for behandling i artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 7. De andragender, der er optaget i registeret, henvises af formanden til det kompetente udvalg, der tager stilling til, om andragendet opfylder betingelserne for behandling i artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Når det kompetente udvalg ikke til enighed om, hvorvidt andragendet opfylder betingelserne for behandling, erklæres andragendet for at opfylde disse betingelser, hvis mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmoder herom. Når det kompetente udvalg ikke til enighed om, hvorvidt andragendet opfylder betingelserne for behandling, erklæres andragendet for at opfylde disse betingelser, hvis mindst en tredjedel af udvalgets medlemmer anmoder herom.

365 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Erklærer udvalget, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, henlægges det. Henlæggelsen begrundes over for andrageren. Hvor det er muligt, kan der henvises til alternative klagemuligheder. 8. Erklærer udvalget, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, henlægges det. Henlæggelsen begrundes over for andrageren. Hvor det er muligt, kan der henvises til alternative klagemuligheder. 9. Efter registrering betragtes et andragende som hovedregel som et offentligt dokument, og andragerens navn og andragendets indhold kan af gennemsigtighedshensyn offentliggøres af Parlamentet. 9. Efter registrering betragtes et andragende som et offentligt dokument, og andragerens navn samt navnene på eventuelle medunderskrivere og eventuelt andre, der støtter andragendet, og andragendets indhold kan af gennemsigtighedshensyn offentliggøres af Parlamentet. Andrageren samt eventuelle medunderskrivere og andre, der støtter andragendet, underrettes herom. 10. Uanset stk. 9 kan andrageren anmode om, at hans eller hendes navn tilbageholdes for at beskytte hans eller hendes privatliv, og Parlamentet skal i så fald respektere en sådan anmodning. 10. Uanset stk. 9 kan andrageren, en medunderskriver eller en anden, der støtter andragendet, anmode om, at deres navne tilbageholdes for at beskytte deres privatliv, og Parlamentet skal i så fald respektere en sådan anmodning. Kan andragendet af anonymitetshensyn ikke undersøges, skal andrageren høres om, hvilke yderligere skridt der skal tages. Kan andragendet af anonymitetshensyn ikke undersøges, skal andrageren høres om, hvilke yderligere skridt der skal tages. 10a. Med henblik på at beskytte tredjemands rettigheder kan Parlamentet af egen drift eller på anmodning af den pågældende tredjemand anonymisere et andragende og/eller andre oplysninger i andragendet, hvis det finder det hensigtsmæssigt. 11. Andrageren kan anmode om, at hans eller hendes andragende behandles fortroligt, hvorefter Parlamentet tager passende forholdsregler for at sikre, at indholdet ikke offentliggøres. Andrageren bliver underrettet om de præcise betingelser for anvendelsen af denne bestemmelse. 12. Udvalget kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, henvise behandlingen af et andragende til ombudsmanden. 13. Andragender til Parlamentet fra fysiske eller juridiske personer, som hverken er borgere i Den Europæiske Union eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, optages i et særskilt register. En gang om måneden sender formanden en liste over de andragender, der er modtaget i den forløbne måned, med oplysning om emne, til det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, der kan anmode om at få tilsendt de andragender, som det skønner giver tilstrækkelig grund til behandling. 13. Andragender til Parlamentet fra fysiske eller juridiske personer, som hverken er borgere i Den Europæiske Union eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, optages i et særskilt register. En gang om måneden sender formanden en liste over de andragender, der er modtaget i den forløbne måned, med oplysning om emne, til det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, der kan anmode om at få tilsendt de andragender, som det skønner giver tilstrækkelig grund til behandling.

366 C 238/360 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 216 Artikel 216 Artikel 216 Behandling af andragender Behandling af andragender 1. Andragender, der opfylder betingelserne for behandling, behandles af det kompetente udvalg som led i dets normale aktiviteter, enten ved drøftelse på et ordinært møde eller ved en skriftlig procedure. Andragerne kan indbydes til at deltage i udvalgets møder, hvis deres andragende skal drøftes, eller de kan anmode om at måtte være til stede. Andragerne gives taleret efter formandens skøn. 1. Andragender, der opfylder betingelserne for behandling, behandles af det kompetente udvalg som led i dets normale aktiviteter, enten ved drøftelse på et ordinært møde eller ved en skriftlig procedure. Andragerne kan indbydes til at deltage i udvalgets møder, hvis deres andragende skal drøftes, eller de kan anmode om at måtte være til stede. Andragerne gives taleret efter formandens skøn. 2. Udvalget kan vedtage at udarbejde en initiativbetænkning, jf. artikel 52, stk. 1, om et andragende, som opfylder betingelserne for behandling, eller at forelægge Parlamentet et kortfattet forslag til beslutning, forudsat at Formandskonferencen ikke gør indsigelse. Sådanne forslag til beslutning sættes på dagsordenen for den mødeperiode, der afholdes højst otte uger efter, at de er vedtaget i udvalget. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden forhandling, medmindre Formandskonferencen undtagelsesvis beslutter, at artikel 151 finder anvendelse. 2. Udvalget kan vedtage at forelægge Parlamentet et kortfattet forslag til beslutning om et andragende, som opfylder betingelserne for behandling, forudsat at Udvalgsformandskonferencen underrettes på forhånd, og at Formandskonferencen ikke gør indsigelse. Sådanne forslag til beslutning sættes på dagsordenen for den mødeperiode, der afholdes højst otte uger efter, at de er vedtaget i udvalget. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning. Formandskonferencen kan foreslå at anvende artikel 151, idet de i modsat fald vedtages uden forhandling. Udvalget kan indhente udtalelse fra andre udvalg med særlig kompetence inden for det pågældende emne, jf. artikel 53 og bilag VI. 3. Vedrører betænkningen især anvendelse eller fortolkning af EU-retten eller foreslåede ændringer af gældende ret, associeres det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg i henhold til artikel 53, stk. 1, og artikel 54, første og andet led. Det kompetente udvalg accepterer uden afstemning de forslag vedrørende dele af beslutningsforslaget, der er modtaget fra det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg, og som vedrører anvendelse eller fortolkning af EU-retten eller ændringer af gældende ret. Accepterer det kompetente udvalg ikke sådanne forslag, kan det associerede udvalg indgive dem direkte til behandling på plenarmødet. 3. Agter udvalget at udarbejde en initiativbetænkning, jf. artikel 52, stk. 1, om et andragende, der opfylder betingelserne for behandling, og vedrører betænkningen navnlig anvendelse eller fortolkning af EU-retten eller foreslåede ændringer af gældende ret, associeres det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg i henhold til artikel 53 og 54. Det kompetente udvalg accepterer uden afstemning de forslag vedrørende dele af beslutningsforslaget, der er modtaget fra det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg, og som vedrører anvendelse eller fortolkning af EU-retten eller ændringer af gældende ret. Accepterer det kompetente udvalg ikke sådanne forslag, kan det associerede udvalg indgive dem direkte til behandling på plenarmødet. 4. Der oprettes et elektronisk register, hvori borgerne kan tilslutte sig eller tilbagekalde deres støtte til andrageren, idet de sætter deres elektroniske underskrift på andragender, der er antaget til behandling og opført i registeret. 4. Underskrivere kan tilslutte sig, støtte eller tilbagekalde deres støtte til et andragende, der opfylder betingelserne for behandling, på portalen for andragender, der vil blive stillet til rådighed på Parlamentets websted.

367 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Udvalget kan med henblik på at undersøge andragender, orientere sig om de faktiske forhold eller finde frem til løsninger foranstalte undersøgelsesrejser til den medlemsstat eller det område, som andragendet vedrører. Rapporter fra sådanne rejser udarbejdes af deltagerne. De fremsendes til formanden efter godkendelse i udvalget. Undersøgelsesrejser og rapporter om disse rejser har alene til formål at give udvalget de nødvendige oplysninger til, at det kan foretage en viderebehandling af andragendet. Sådanne rapporter udarbejdes på eneansvar af rejsedeltagerne, der skal søge at nå til enighed. I mangel af sådan enighed skal rapporten anføre de forskellige opfattelser af faktiske forhold eller vurderinger. Rapporten forelægges udvalget til godkendelse ved en enkelt afstemning, medmindre formanden, hvis det er hensigtsmæssigt, erklærer, at ændringsforslag kan fremsættes til dele af rapporten. Artikel 56 finder hverken direkte eller tilsvarende anvendelse på disse rapporter. Rapporter, der ikke er godkendt af udvalget, fremsendes ikke til formanden. 6. Udvalget kan anmode Kommissionen om at bistå sig, f.eks. med oplysninger om anvendelsen eller overholdelsen af EUretten og ved at fremlægge alle oplysninger og dokumenter, der vedrører det spørgsmål, der er genstand for andragendet. Repræsentanter for Kommissionen indbydes til at deltage i udvalgets møder. 6. Udvalget kan anmode Kommissionen om at bistå sig, f.eks. med oplysninger om anvendelsen eller overholdelsen af EUretten og ved at fremlægge alle oplysninger og dokumenter, der vedrører det spørgsmål, der er genstand for andragendet. Repræsentanter for Kommissionen indbydes til at deltage i udvalgets møder. 7. Udvalget kan anmode formanden om at fremsende sin udtalelse eller henstilling til Kommissionen, Rådet eller den berørte myndighed i en medlemsstat med henblik på handling eller svar. 7. Udvalget kan anmode formanden om at fremsende sin udtalelse eller henstilling til Kommissionen, Rådet eller den berørte myndighed i en medlemsstat med henblik på handling eller svar. 8. Udvalget underretter hvert halve år Parlamentet om resultatet af sit arbejde. 8. Udvalget underretter årligt Parlamentet om resultatet af sit arbejde og i givet fald om de foranstaltninger, som Rådet eller Kommissionen har truffet med hensyn til de andragender, som Parlamentet har fremsendt til dem. Udvalget underretter navnlig Parlamentet om de foranstaltninger, som Rådet eller Kommissionen har truffet med hensyn til de andragender, Parlamentet har fremsendt til dem. Andragerne underrettes om de afgørelser, udvalget har truffet med hensyn til deres andragender, og om begrundelsen herfor. Når behandlingen af et andragende, der opfylder betingelserne for behandling, er tilendebragt, erklæres den for afsluttet, og andrageren underrettes. Når behandlingen af et andragende, der opfylder betingelserne for behandling, er tilendebragt, erklæres den ved afgørelse i udvalget for afsluttet.

368 C 238/362 DA Den Europæiske Unions Tidende a. Andragerne underrettes om alle relevante afgørelser, udvalget har truffet, og om begrundelsen herfor. 9b. Behandlingen af et andragende kan genoptages ved afgørelse i udvalget, hvis det er blevet gjort opmærksom på relevante nye forhold i forbindelse med andragendet, og andrageren anmoder herom. 9c. Udvalget vedtager med et flertal af sine medlemmer retningslinjer for behandling af andragender i overensstemmelse med denne forretningsorden. 243 Artikel 216 a (ny) Artikel 216a Undersøgelsesrejser 1. Udvalget kan med henblik på at undersøge andragender, orientere sig om de faktiske forhold eller finde frem til løsninger foranstalte undersøgelsesrejser til den medlemsstat eller det område, som andragender, der opfylder betingelserne for behandling, og som allerede er blevet behandlet i udvalget, vedrører. Som hovedregel skal undersøgelsesrejser dække spørgsmål, der rejses i flere andragender. Præsidiets regler om udvalgenes delegationsrejser inden for Den Europæiske Union finder anvendelse. 2. Medlemmer, der er valgt i destinationsmedlemsstaten, indgår ikke i delegationen. De kan få tilladelse til at ledsage undersøgelsesdelegationen ex officio. 3. Efter hver undersøgelsesrejse udarbejder delegationens officielle medlemmer en missionsrapport. Delegationslederen koordinerer udarbejdelsen af rapporten og søger at opnå enighed om indholdet af den blandt de officielle medlemmer på lige vilkår. I mangel af sådan enighed anføres de forskellige vurderinger i missionsrapporten. Medlemmer, der ledsager delegationen ex officio, deltager ikke i udarbejdelse af rapporten. 4. Missionsrapporten, herunder eventuelle henstillinger, forelægges udvalget. Medlemmerne kan stille ændringsforslag til henstillingerne, men ikke til de dele af rapporten, der vedrører de faktiske forhold, som delegationen har påvist.

369 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/363 Udvalget stemmer først om eventuelle ændringsforslag til henstillingerne og dernæst om missionsrapporten som helhed. Missionsrapporten fremsendes, hvis den godkendes, til formanden til underretning. 244 Artikel 217 Artikel 217 Artikel 217 Bekendtgørelse af andragender Bekendtgørelse af andragender 1. De andragender, der optages i det i artikel 215, stk. 6, omhandlede register, samt de vigtigste proceduremæssige afgørelser i forbindelse med behandlingen af de pågældende andragender bekendtgøres på et plenarmøde. Disse meddelelser optages i mødeprotokollen. 1. De andragender, der optages i det i artikel 215, stk. 6, omhandlede register, samt de vigtigste proceduremæssige afgørelser i forbindelse med behandlingen af de pågældende andragender bekendtgøres på et plenarmøde. Disse meddelelser optages i mødeprotokollen. 2. Titlen på og sammendraget af de i registeret optagne andragender samt de udtalelser, der er fremsendt i forbindelse med behandlingen af andragendet, gøres sammen med de vigtigste afgørelser offentligt tilgængelige i en database, for så vidt andrageren er indforstået hermed. Andragender, der behandles fortroligt, opbevares i Parlamentets arkiv, hvor de er tilgængelige for alle medlemmer. 2. Titlen på og sammendraget af de i registeret optagne andragender samt de udtalelser, der er fremsendt i forbindelse med behandlingen af andragendet, gøres sammen med de vigtigste afgørelser offentligt tilgængelige på portalen for andragender, der vil blive stillet til rådighed på Parlamentets websted. 245 Artikel 218 Artikel 218 Artikel 218 Borgerinitiativ Borgerinitiativ Når Parlamentet underrettes om, at Kommissionen er blevet opfordret til at fremsætte et forslag til retsakt, jf. EU-traktatens artikel 11, stk. 4, og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 211/2011, undersøger det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, om denne omstændighed kan få betydning for dets arbejde, og det underretter i givet fald andragere, som har indgivet andragender om relaterede emner. 1. Når Parlamentet underrettes om, at Kommissionen er blevet opfordret til at fremsætte et forslag til retsakt, jf. EUtraktatens artikel 11, stk. 4, og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 211/2011, undersøger det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, om denne omstændighed kan få betydning for dets arbejde, og det underretter i givet fald andragere, som har indgivet andragender om relaterede emner.

370 C 238/364 DA Den Europæiske Unions Tidende Forslag til borgerinitiativer, der er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 211/2011, men som ikke kan indgives til Kommissionen efter forordningens artikel 9, eftersom ikke alle de relevante procedurer og betingelser, der er fastsat, er fulgt og overholdt, kan behandles af det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, hvis udvalget finder, at en opfølgning er formålstjenlig. Artikel 215, 216 og 217 finder tilsvarende anvendelse. 2. Forslag til borgerinitiativer, der er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 211/ 2011, men som ikke kan indgives til Kommissionen efter forordningens artikel 9, eftersom ikke alle de relevante procedurer og betingelser, der er fastsat, er fulgt og overholdt, kan behandles af det udvalg, der er kompetent med hensyn til andragender, hvis udvalget finder, at en opfølgning er formålstjenlig. Artikel 215, 216, 216a og 217 finder tilsvarende anvendelse. 246 Artikel 219 Artikel 219 Artikel 219 Valg af ombudsmanden Valg af ombudsmanden 1. Straks efter valget af formand ved begyndelsen af hver valgperiode eller i de i stk. 8 omhandlede tilfælde indkalder formanden ansøgninger til hvervet som ombudsmand og fastsætter fristen for indgivelsen af disse. Indkaldelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 1. Ved begyndelsen af hver valgperiode eller i tilfælde af ombudsmandens død, fratræden eller afskedigelse indkalder formanden ansøgninger til hvervet som ombudsmand og fastsætter fristen for indgivelsen af disse. Indkaldelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Ansøgningerne skal indgives med støtte fra mindst 40 medlemmer af Parlamentet fra mindst to medlemsstater. 2. Ansøgningerne skal indgives med støtte fra mindst 40 medlemmer af Parlamentet fra mindst to medlemsstater. Et medlem kan kun støtte én ansøger. Et medlem kan kun støtte én ansøger. Ansøgningerne skal indeholde al nødvendig dokumentation, for at det med sikkerhed kan godtgøres, at ansøgeren opfylder betingelserne i ombudsmandens statut. Ansøgningerne skal indeholde al nødvendig dokumentation, for at det med sikkerhed kan godtgøres, at ansøgeren opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv. 3. Ansøgningerne forelægges for det kompetente udvalg, der kan indkalde ansøgerne til samtale. 3. Ansøgningerne forelægges for det kompetente udvalg. En fuldstændig liste over de medlemmer, der har givet deres støtte til ansøgerne, offentliggøres til behørig tid. Alle medlemmer af Parlamentet har adgang til disse høringer. 3a. Det kompetente udvalg kan indkalde ansøgerne til høring. Alle medlemmer af Parlamentet har adgang til disse høringer. 4. En alfabetisk liste over de kandidater, der opfylder betingelserne, forelægges herefter for Parlamentet til afstemning. 4. En alfabetisk liste over de kandidater, der opfylder betingelserne, forelægges herefter for Parlamentet til afstemning.

371 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Afstemningen er hemmelig. Til valg kræves et flertal af de afgivne stemmer. 5. Ombudsmanden vælges med et flertal af de afgivne stemmer. Er ingen af kandidaterne valgt efter de første to valgrunder, kan kun de to kandidater, der ved anden valgrunde har opnået det største antal stemmer, fortsætte. Er ingen af kandidaterne valgt efter de første to valgrunder, kan kun de to kandidater, der ved anden valgrunde har opnået det største antal stemmer, fortsætte. I alle tilfælde af stemmelighed er det den ældste kandidat, der tages i betragtning. I alle tilfælde af stemmelighed er det den ældste kandidat, der tages i betragtning. 6. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede. 6. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede. 7. Den valgte ombudsmand opfordres straks til at aflægge ed for Domstolen. 8. Ombudsmanden udøver sit hverv, indtil dette overtages af dennes efterfølger, medmindre ombudsmanden ophører på grund af dødsfald eller afskedigelse. 8. Ombudsmanden udøver sit hverv, indtil dette overtages af dennes efterfølger, medmindre ombudsmanden ophører på grund af dødsfald eller afskedigelse. 247 Artikel 220 Artikel 220 Artikel 220 Ombudsmandens virke Ombudsmandens virke 1. Afgørelsen vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv samt de gennemførelsesbestemmelser, som ombudsmanden vedtager, vedføjes til orientering som bilag til forretningsordenen ( 25 ). 2. Ombudsmanden informerer Parlamentet om de fejl eller forsømmelser, der konstateres, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, i ovennævnte afgørelse. Det kompetente udvalg kan afgive betænkning herom. Endvidere forelægger ombudsmanden i overensstemmelse med artikel 3, stk. 8, i afgørelsen ved slutningen af hver session Parlamentet en beretning om resultatet af sine undersøgelser. Det kompetente udvalg udarbejder herom en betænkning, der forelægges Parlamentet til forhandling. 2. Det kompetente udvalg undersøger de fejl eller forsømmelser, som det underrettes om af ombudsmanden, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, i afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom, og kan afgive en betænkning i henhold til forretningsordenens artikel 52. Det kompetente udvalg gennemgår den beretning, som ombudsmanden ved slutningen af hver session forelægger om resultatet af sine undersøgelser, jf. artikel 3, stk. 8, i afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom, og kan forelægge Parlamentet et beslutningsforslag, hvis det mener, at Parlamentet er nødt til at tage stilling til et aspekt af beretningen.

372 C 238/366 DA Den Europæiske Unions Tidende Herudover kan ombudsmanden informere det kompetente udvalg, når dette anmoder herom, eller på eget initiativ anmode om at blive hørt af det kompetente udvalg. 3. Herudover kan ombudsmanden informere det kompetente udvalg, når dette anmoder herom, eller på eget initiativ anmode om at blive hørt af det kompetente udvalg. ( 25 ) Se bilag X. 248 Artikel 221 Artikel 221 Artikel 221 Afskedigelse af ombudsmanden Afskedigelse af ombudsmanden 1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan anmode om, at ombudsmanden afskediges, hvis denne ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis ombudsmanden har begået en alvorlig forseelse. 1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan anmode om, at ombudsmanden afskediges, hvis denne ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis ombudsmanden har begået en alvorlig forseelse. Hvis en sådan anmodning om afskedigelse har været til afstemning inden for de foregående to måneder, kan en ny anmodning kun indgives af 1/5 af Parlamentets medlemmer. 2. Anmodningen forelægges ombudsmanden og det kompetente udvalg. Tilkendegiver et flertal af udvalgets medlemmer, at de anser anmodningen for begrundet, afgiver udvalget betænkning til Parlamentet. Ombudsmanden høres forud for afstemningen om betænkningen, såfremt ombudsmanden anmoder herom. Parlamentet træffer efter forhandling afgørelse ved hemmelig afstemning. 2. Anmodningen forelægges ombudsmanden og det kompetente udvalg. Tilkendegiver et flertal af udvalgets medlemmer, at de anser anmodningen for begrundet, afgiver udvalget betænkning til Parlamentet. Ombudsmanden høres forud for afstemningen om betænkningen, såfremt ombudsmanden anmoder herom. Parlamentet træffer efter forhandling afgørelse ved hemmelig afstemning. 3. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede. 3. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede. 4. Vedtager Parlamentet, at ombudsmanden bør afskediges, og undlader denne selv at tage konsekvenserne heraf, indgiver formanden senest under den første mødeperiode efter vedtagelsen en begæring til Domstolen om straks at afskedige ombudsmanden. 4. Vedtager Parlamentet, at ombudsmanden bør afskediges, og undlader denne selv at tage konsekvenserne heraf, indgiver formanden senest under den første mødeperiode efter vedtagelsen en begæring til Domstolen om straks at afskedige ombudsmanden. Proceduren indstilles, hvis ombudsmanden fratræder på eget initiativ. Proceduren indstilles, hvis ombudsmanden fratræder på eget initiativ.

373 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 222 Artikel 222 Artikel 222 Generalsekretariat Generalsekretariat 1. Parlamentet bistås af en generalsekretær, der udnævnes af Præsidiet. 1. Parlamentet bistås af en generalsekretær, der udnævnes af Præsidiet. Generalsekretæren afgiver over for Præsidiet en højtidelig forsikring om at ville udøve sine funktioner fuldstændig upartisk og samvittighedsfuldt. Generalsekretæren afgiver over for Præsidiet en højtidelig forsikring om at ville udøve sine funktioner fuldstændig upartisk og samvittighedsfuldt. 2. Parlamentets generalsekretær leder et sekretariat, hvis sammensætning og organisation fastsættes af Præsidiet. 2. Parlamentets generalsekretær leder et sekretariat, hvis sammensætning og organisation fastsættes af Præsidiet. 3. Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling. 3. Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling. Præsidiet fastsætter også de kategorier af tjenestemænd og øvrige ansatte, for hvilke artikel i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter helt eller delvis er gældende. Parlamentets formand sender de nødvendige meddelelser til Den Europæiske Unions kompetente institutioner. Parlamentets formand sender de nødvendige meddelelser til Den Europæiske Unions kompetente institutioner. 250 Afsnit 12 overskrift AFSNIT XII AFSNIT XII BEFØJELSER MED HENSYN TIL POLITISKE PARTIER PÅ EUROPÆISK PLAN BEFØJELSER MED HENSYN TIL EUROPÆISKE POLITISKE PARTIER OG EUROPÆISKE POLITISKE FONDE

374 C 238/368 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 223 Artikel 223 udgår Formandens beføjelser Formanden repræsenterer Parlamentet i dets forbindelser med de politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med artikel 22, stk Artikel 223 a (ny) Artikel 223a ( 1a ) Beføjelser med hensyn til europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde 1. Såfremt Parlamentet i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget beslutter at forbeholde sig ret til at godkende udgifter, handler det ved hjælp af sit Præsidium. På dette grundlag har Præsidiet beføjelse til at træffe afgørelser i henhold til artikel 17, 18, 24, artikel 27, stk. 3, og artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Individuelle afgørelser, der træffes af Præsidiet i medfør af dette stykke, undertegnes af formanden på dets vegne og meddeles ansøgeren eller støttemodtageren i overensstemmelse med artikel 297 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Individuelle afgørelser skal begrundes, jf. artikel 296, stk. 2, i nævnte traktat. Præsidiet kan når som helst indhente udtalelse fra Formandskonferencen.

375 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Efter anmodning fra en fjerdedel af Parlamentets medlemmer, som skal repræsentere mindst tre politiske grupper, stemmer Parlamentet om afgørelsen om, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 at anmode Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde om at kontrollere, om et registreret europæisk politisk parti eller en registreret europæisk politisk fond overholder de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), og i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/ Efter anmodning fra en fjerdedel af Parlamentets medlemmer, som skal repræsentere mindst tre politiske grupper, stemmer Parlamentet om et forslag til begrundet afgørelse om, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 at gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde om at afregistrere et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen om afgørelsen. Det kompetente udvalg forelægger forslaget til begrundet afgørelse. Såfremt dette forslag forkastes, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget. 4. På grundlag af et forslag fra det kompetente udvalg udpeger Formandskonferencen to medlemmer af udvalget af uafhængige fremtrædende personer, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. ( 1a ) Forretningsordenens artikel 223a som indføjet gælder kun for europæiske politiske partier og fonde i den betydning, der er anført i artikel 2, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. Forretningsordenens artikel 224 i sin nuværende ordlyd finder fortsat anvendelse på akter og forpligtelser i forbindelse med finansiering af politiske partier og fonde på europæisk niveau for budgetårene 2014, 2015, 2016 og 2017, der i henhold til artikel 40 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fortsat reguleres af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan. Forretningsordenens artikel 225 i sin nuværende ordlyd finder fortsat anvendelse på politiske partier og fonde på europæisk niveau i den betydning, der er anført i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2004/2003, så længe de modtager finansiering for budgetårene 2014, 2015, 2016 og 2017 i overensstemmelse med sidstnævnte forordning.

376 C 238/370 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 224 Artikel 224 udgår Præsidiets beføjelser 1. Præsidiet træffer afgørelse om de ansøgninger om finansiering, der indgives af de politiske partier på europæisk plan, og om fordelingen af bevillinger mellem de partier, der modtager midler. Præsidiet opstiller en liste over modtagere og tildelte beløb. 2. Præsidiet træffer afgørelse om suspension eller reduktion af finansieringen og om tilbagesøgning af beløb, der er modtaget uberettiget. 3. Efter regnskabsårets afslutning godkender Præsidiet den endelige årsberetning og det endelige regnskab fra de politiske partier, der har modtaget midler. 4. Præsidiet kan yde teknisk støtte til de politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med deres egne forslag på de i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/ 2003 fastsatte vilkår. Præsidiet kan til generalsekretæren uddelegere særlige former for afgørelser om teknisk støtte. 5. I de i de foregående stykker omhandlede tilfælde træffer Præsidiet afgørelse efter forslag fra generalsekretæren. Bortset fra de i stk. 1 og 4 omhandlede tilfælde hører Præsidiet repræsentanterne for det pågældende politiske parti, inden der træffes afgørelse. Præsidiet kan når som helst indhente udtalelse fra Formandskonferencen. 6. Hvis Parlamentet ved sin kontrol konstaterer, at et politisk parti på europæisk plan ikke længere overholder principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, træffer Præsidiet afgørelse om at udelukke det politiske parti fra finansiering.

377 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 225 Artikel 225 udgår Det kompetente udvalgs beføjelser og Parlamentets beføjelser på plenarmødet 1. Efter anmodning fra en fjerdedel af medlemmerne, som skal repræsentere mindst tre politiske grupper, anmoder formanden efter drøftelse med Formandskonferencen det kompetente udvalg om at kontrollere, om et politisk parti på europæisk plan fortsat, særligt i sit program og i sine aktiviteter, overholder de principper, som Den Europæiske Union bygger på: principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. 2. Inden det kompetente udvalg forelægger et forslag til afgørelse for Parlamentet, hører det repræsentanterne for det pågældende politiske parti på europæisk plan samt indhenter en udtalelse fra det i forordning (EF) nr. 2004/2003 omhandlede udvalg af uafhængige fremtrædende personer og gennemgår denne. 3. Parlamentet kan med et flertal af de afgivne stemmer vedtage forslaget til afgørelse, hvori det konstateres, at det pågældende politiske parti overholder eller ikke overholder de i stk. 1 omhandlede principper. Der kan ikke stilles ændringsforslag. Hvis forslaget til afgørelse ikke opnår flertal, betragtes den modsatte afgørelse i begge tilfælde som vedtaget. 4. Parlamentets afgørelse har virkning fra datoen for indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning. 5. Formanden repræsenterer Parlamentet i udvalget af uafhængige fremtrædende personer. 6. Det kompetente udvalg udarbejder den i forordning (EF) nr. 2004/2003 omhandlede rapport om anvendelsen af forordningen samt om de finansierede aktiviteter og forelægger rapporten på plenarmødet.

378 C 238/372 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 226 Artikel 226 Artikel 226 Anvendelse af forretningsordenen Anvendelse af forretningsordenen 1. Opstår der tvivl om anvendelsen eller fortolkningen af forretningsordenen, kan formanden henvise spørgsmålet til behandling i det kompetente udvalg. 1. Opstår der tvivl om anvendelsen eller fortolkningen af forretningsordenen, kan formanden henvise spørgsmålet til behandling i det kompetente udvalg. Opstår en sådan tvivl under udvalgsarbejdet, kan udvalgsformanden henvise spørgsmål i relation hertil til det kompetente udvalg. Opstår en sådan tvivl under udvalgsarbejdet, kan udvalgsformanden henvise spørgsmål i relation hertil til det kompetente udvalg. 2. Udvalget afgør, om det er nødvendigt, at der foreslås en ændring af forretningsordenen. Det følger i så fald proceduren i artikel Udvalget afgør, om det er nødvendigt, at der foreslås en ændring af forretningsordenen. Det følger i så fald proceduren i artikel Afgør udvalget, at en fortolkning af den gældende forretningsorden er tilstrækkelig, sender det sin fortolkning til formanden, som underretter Parlamentet i den følgende mødeperiode. 3. Afgør udvalget, at en fortolkning af den gældende forretningsorden er tilstrækkelig, sender det sin fortolkning til formanden, som underretter Parlamentet i den følgende mødeperiode. 4. Gør en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer indsigelse mod udvalgets fortolkning, forelægges spørgsmålet for Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer under tilstedeværelse af mindst 1/3 af sine medlemmer. Ved forkastelse henvises spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling. 4. Gør en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer indsigelse mod udvalgets fortolkning inden for en periode på 24 timer efter offentliggørelsen, forelægges spørgsmålet for Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer under tilstedeværelse af mindst 1/3 af sine medlemmer. Ved forkastelse henvises spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling. 5. Uanfægtede fortolkninger og fortolkninger vedtaget af Parlamentet vedføjes med kursiv som forklarende noter til den eller de pågældende artikler. 5. Uanfægtede fortolkninger og fortolkninger vedtaget af Parlamentet vedføjes med kursiv som forklarende noter til den eller de pågældende artikler. 6. Forklarende noter danner præcedens for den fremtidige anvendelse og fortolkning af de pågældende artikler. 6. Forklarende noter danner præcedens for den fremtidige anvendelse og fortolkning af de pågældende artikler. 7. Det kompetente udvalg tager regelmæssigt forretningsordenen og forklarende noter op til fornyet overvejelse. 7. Det kompetente udvalg tager regelmæssigt forretningsordenen og forklarende noter op til fornyet overvejelse. 8. Hvor et bestemt antal medlemmer har visse rettigheder i henhold til denne forretningsorden, tilpasses dette antal automatisk til det nærmeste hele tal svarende til samme procentvise andel af Parlamentets medlemmer, såfremt det samlede antal medlemmer af Parlamentet øges, f.eks. efter en udvidelse af Den Europæiske Union. 8. Hvor et bestemt antal medlemmer har visse rettigheder i henhold til denne forretningsorden, tilpasses dette antal automatisk til det nærmeste hele tal svarende til samme procentvise andel af Parlamentets medlemmer, såfremt det samlede antal medlemmer af Parlamentet ændres, f.eks. efter en udvidelse af Den Europæiske Union.

379 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Artikel 227 Artikel 227 Artikel 227 af forretningsordenen af forretningsordenen 1. Ethvert medlem kan indgive forslag til ændring af denne forretningsorden og dens bilag eventuelt ledsaget af korte begrundelser. 1. Ethvert medlem kan indgive forslag til ændring af denne forretningsorden og dens bilag eventuelt ledsaget af korte begrundelser. Sådanne forslag oversættes, trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg, som behandler dem og afgør, om de skal forelægges for Parlamentet. Det kompetente udvalg behandler dem og afgør, om de skal forelægges for Parlamentet. Ved anvendelse af artikel 169, 170 og 174 på behandlingen af disse forslag på plenarmødet, forstås ved»den oprindelige tekst«eller»forslaget til lovgivningsmæssig retsakt«bestemmelsens gældende ordlyd. Ved anvendelse af artikel 169, 170 og 174 på behandlingen af disse forslag på plenarmødet, forstås ved»den oprindelige tekst«eller»forslaget til lovgivningsmæssig retsakt«bestemmelsens gældende ordlyd. 2. Til vedtagelse af forslag om at ændre denne forretningsorden kræves et flertal blandt Parlamentets medlemmer. 2. I overensstemmelse med artikel 232 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kræves der til vedtagelse af forslag om at ændre denne forretningsorden et flertal blandt Parlamentets medlemmer. 3. Medmindre der på afstemningstidspunktet er fastsat en undtagelse herfra, træder ændringer af denne forretningsorden og dens bilag i kraft den første dag i den mødeperiode, der følger efter deres vedtagelse. 3. Medmindre der på afstemningstidspunktet er fastsat en undtagelse herfra, træder ændringer af denne forretningsorden og dens bilag i kraft den første dag i den mødeperiode, der følger efter deres vedtagelse. 257 Artikel 230 Artikel 230 udgår Inddeling af bilag Bilagene til denne forretningsorden er inddelt i følgende fire grupper: a) bestemmelser, der er vedtaget med et flertal af de afgivne stemmer, om gennemførelsen af procedurer i forretningsordenen (bilag VI)

380 C 238/374 DA Den Europæiske Unions Tidende b) bestemmelser til gennemførelse af specifikke forretningsordensbestemmelser, som er vedtaget efter de procedurer og flertalsregler, der er fastsat i de pågældende forretningsordensbestemmelser (bilag I, II, III, IV, V, bilag VII, del A, C, E og F, og bilag IX, del A) c) interinstitutionelle aftaler eller andre bestemmelser, som finder anvendelse i Parlamentet eller er af betydning for dets funktion, og som er truffet i medfør af traktaterne. Efter forslag fra det kompetente udvalg træffer Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer afgørelse om, hvorvidt sådanne dokumenter skal vedføjes denne forretningsorden som bilag (bilag VII, del B og D, bilag VIII, bilag IX, del B, bilag X, XI, XII, XIII, XIV, XVIII, XIX og XXI) d) retningslinjer og adfærdskodekser, som er vedtaget af Parlamentets relevante organer (bilag XV, XVI, XVII og XX). 258 Artikel 231 Artikel 231 Artikel 231 Berigtigelser Berigtigelser 1. Påvises der en fejl i en tekst, der er vedtaget af Parlamentet, forelægger formanden om nødvendigt et udkast til berigtigelse for det kompetente udvalg. 1. Påvises der en fejl i en tekst, der er vedtaget af Parlamentet, forelægger formanden om nødvendigt et udkast til berigtigelse for det kompetente udvalg. 2. Påvises der en fejl i en tekst, der er vedtaget af Parlamentet, og som der er opnået enighed om med andre institutioner, anmoder formanden om de pågældende institutioners samtykke til de nødvendige rettelser, inden proceduren i stk. 1 indledes. 2. Påvises der en fejl i en tekst, der er vedtaget af Parlamentet, og som der er opnået enighed om med andre institutioner, anmoder formanden om de pågældende institutioners samtykke til de nødvendige rettelser, inden proceduren i stk. 1 indledes. 3. Det kompetente udvalg behandler udkastet til berigtigelse og forelægger det for Parlamentet, hvis det finder, at der er sket en fejl, der kan rettes på den foreslåede måde. 3. Det kompetente udvalg behandler udkastet til berigtigelse og forelægger det for Parlamentet, hvis det finder, at der er sket en fejl, der kan rettes på den foreslåede måde. 4. Der gives meddelelse om berigtigelsen under den efterfølgende mødeperiode. Den anses for vedtaget, medmindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer senest 24 timer efter meddelelsen anmoder om, at den sættes under afstemning. Hvis berigtigelsen ikke vedtages, henvises den til fornyet behandling i det kompetente udvalg, som kan foreslå, at berigtigelsen ændres, eller at proceduren afsluttes. 4. Der gives meddelelse om berigtigelsen under den efterfølgende mødeperiode. Den anses for vedtaget, medmindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer senest 24 timer efter meddelelsen anmoder om, at den sættes under afstemning. Hvis berigtigelsen ikke vedtages, henvises den til fornyet behandling i det kompetente udvalg, som kan foreslå, at berigtigelsen ændres, eller at proceduren afsluttes.

381 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Vedtagne berigtigelser offentliggøres på samme måde som den tekst, de vedrører. Artikel 76, 77 og 78 finder tilsvarende anvendelse. 5. Vedtagne berigtigelser offentliggøres på samme måde som den tekst, de vedrører. Artikel 78 finder tilsvarende anvendelse. 259 Bilag I artikel 2 Artikel 2 Artikel 2 Medlemmernes vigtigste forpligtelser Medlemmernes vigtigste forpligtelser Europa-Parlamentets medlemmer er under udøvelsen af deres mandat forpligtet til: Europa-Parlamentets medlemmer er under udøvelsen af deres mandat forpligtet til: a) ikke at indgå nogen som helst aftale om at handle eller stemme til fordel for en fysisk eller juridisk tredjepart, hvis dette kan kompromittere deres stemmefrihed i henhold til artikel 6 i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og artikel 2 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer a) ikke at indgå nogen som helst aftale om at handle eller stemme til fordel for en fysisk eller juridisk tredjepart, hvis dette kan kompromittere deres stemmefrihed i henhold til artikel 6 i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og artikel 2 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer b) ikke at anmode om, acceptere eller modtage nogen som helst direkte eller indirekte økonomisk fordel eller anden ydelse til gengæld for at udøve indflydelse eller afgive stemme vedrørende lovgivning, forslag til beslutning, skriftlige erklæringer eller spørgsmål indgivet til Parlamentet eller et af dets udvalg, og omhyggeligt at undgå enhver situation, der på nogen måde kan fremstå som et udtryk for korruption. b) ikke at anmode om, acceptere eller modtage nogen som helst direkte eller indirekte fordel eller anden ydelse hverken kontant eller i naturalier til gengæld for en specifik adfærd inden for rammerne af deres parlamentariske arbejde og omhyggeligt at undgå enhver situation, der på nogen måde kan fremstå som et udtryk for korruption eller utilbørlig påvirkning. ba) ikke i erhvervsmæssigt øjemed at engagere sig i betalt lobbyvirksomhed, som står i direkte forbindelse med Unionens beslutningsproces.

382 C 238/376 DA Den Europæiske Unions Tidende Bilag I artikel 4 Artikel 4 Artikel 4 Erklæring fra medlemmerne Erklæring fra medlemmerne 1. Af hensyn til gennemsigtigheden afgiver Europa-Parlamentets medlemmer på deres personlige ansvar en erklæring om økonomiske interesser til formanden inden udløbet af den første mødeperiode efter valget til Europa-Parlamentet (eller, i løbet af valgperioden, inden for 30 dage efter deres indtræden i Parlamentet) ved hjælp af den formular, som Præsidiet vedtager i henhold til artikel 9. De underretter formanden om enhver ændring, der har konsekvenser for deres erklæring, inden for 30 dage efter denne ændring. 1. Af hensyn til gennemsigtigheden afgiver Europa-Parlamentets medlemmer på deres personlige ansvar en erklæring om økonomiske interesser til formanden inden udløbet af den første mødeperiode efter valget til Europa-Parlamentet (eller, i løbet af valgperioden, inden for 30 dage efter deres indtræden i Parlamentet) ved hjælp af den formular, som Præsidiet vedtager i henhold til artikel 9. De underretter formanden om enhver ændring, der har konsekvenser for deres erklæring, senest ved udgangen af den måned, der følger efter denne ændring. 2. Erklæringen om økonomiske interesser skal indeholde nøjagtige oplysninger om følgende: 2. Erklæringen om økonomiske interesser skal indeholde nøjagtige oplysninger om følgende: a) medlemmets erhvervsarbejde i de sidste tre år forud for medlemmets indtræden i Parlamentet samt vedkommendes deltagelse i det samme tidsrum i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person a) medlemmets erhvervsarbejde i de sidste tre år forud for medlemmets indtræden i Parlamentet samt vedkommendes deltagelse i det samme tidsrum i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person b) vederlag modtaget for udøvelse af et mandat i et andet parlament b) vederlag modtaget for udøvelse af et mandat i et andet parlament c) enhver aflønnet regelmæssig aktivitet, som medlemmet udfører sideløbende med udøvelsen af sit mandat, uanset om det sker som lønmodtager eller selvstændig c) enhver aflønnet regelmæssig aktivitet, som medlemmet udfører sideløbende med udøvelsen af sit mandat, uanset om det sker som lønmodtager eller selvstændig d) deltagelse i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person eller udøvelse af enhver anden form for ekstern virksomhed, uanset om det sker mod vederlag eller ej d) deltagelse i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person eller udøvelse af enhver anden form for ekstern virksomhed, uanset om det sker mod vederlag eller ej e) enhver form for lejlighedsvis aflønnet ekstern virksomhed (herunder forfatter-, foredrags- eller konsulentvirksomhed), hvis det samlede vederlag overstiger EUR pr. kalenderår e) enhver form for lejlighedsvis aflønnet ekstern virksomhed (herunder forfatter-, foredrags- eller konsulentvirksomhed), hvis det samlede vederlag for hele medlemmets lejlighedsvis aflønnede virksomhed overstiger EUR pr. kalenderår f) enhver deltagelse i en virksomhed eller et partnerskab, når dette kan få konsekvenser for den offentlige politik, eller når denne deltagelse giver medlemmet væsentlig indflydelse på det pågældende foretagendes anliggender f) enhver deltagelse i en virksomhed eller et partnerskab, når dette kan få konsekvenser for den offentlige politik, eller når denne deltagelse giver medlemmet væsentlig indflydelse på det pågældende foretagendes anliggender

383 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/377 g) enhver støtte i form af penge, personale eller materiale, som medlemmet modtager ud over midlerne fra Parlamentet i forbindelse med sine politiske aktiviteter fra tredjeparter, med angivelse af disses identitet g) enhver støtte i form af penge, personale eller materiale, som medlemmet modtager ud over midlerne fra Parlamentet i forbindelse med sine politiske aktiviteter fra tredjeparter, med angivelse af disses identitet h) enhver anden form for økonomisk interesse, som kan påvirke udøvelsen af medlemmets mandat. h) enhver anden form for økonomisk interesse, som kan påvirke udøvelsen af medlemmets mandat. Regelmæssige indtægter, som medlemmet opgiver under hvert af punkterne i første afsnit, indplaceres i en af følgende kategorier: For hvert litra der skal opgives, jf. første afsnit, angiver medlemmet i påkommende tilfælde, om det er aflønnet eller ej; for litra a), c), d), e) og f), angiver medlemmet også en af følgende indtægtskategorier: ulønnet fra 1 til 499 EUR om måneden fra 500 til EUR om måneden fra 500 til EUR om måneden fra til EUR om måneden fra til EUR om måneden fra til EUR om måneden fra til EUR om måneden over EUR om måneden. over EUR om måneden, afrundet til de nærmeste EUR. Enhver anden indtægt, som medlemmet opgiver under hvert af punkterne i første afsnit, udregnes på årsbasis, divideres med tolv og indplaceres i en af kategorierne i andet afsnit. Enhver indtægt, som medlemmet opgiver under hvert af punkterne i første afsnit, men ikke modtager regelmæssigt, udregnes på årsbasis, divideres med tolv og indplaceres i en af kategorierne i andet afsnit. 3. De oplysninger, der afgives til formanden i henhold til denne artikel, offentliggøres på Parlamentets websted i en lettilgængelig form. 3. De oplysninger, der afgives til formanden i henhold til denne artikel, offentliggøres på Parlamentets websted i en lettilgængelig form. 4. Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation, hvis den pågældende ikke har indgivet sin erklæring om økonomiske interesser. 4. Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation eller interinstitutionelle forhandlinger, hvis den pågældende ikke har indgivet sin erklæring om økonomiske interesser. 4a. Hvis formanden modtager oplysninger, der fører ham til at tro, at et medlems erklæring om økonomiske interesser er indholdsmæssigt urigtig eller forældet, kan han høre det rådgivende udvalg, der er omhandlet i artikel 7, og, hvis det er relevant, anmode det pågældende medlem om at berigtige angivelsen inden for ti dage. Præsidiet kan vedtage en afgørelse om anvendelse af artikel 4, stk. 4, på medlemmer, som ikke følger formandens anmodning om berigtigelse.

384 C 238/378 DA Den Europæiske Unions Tidende b. Ordførerne kan i begrundelserne til deres betænkninger på frivillig basis anføre eksterne interesser, som er blevet hørt om spørgsmål vedrørende betænkningens emne ( 1a ). ( 1a ) Se Præsidiets afgørelse af 12. september 2016 om gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret. 261 Bilag I artikel 6 Artikel 6 Artikel 6 Tidligere medlemmers aktiviteter Tidligere medlemmers aktiviteter Tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, der i erhvervsmæssigt øjemed engagerer sig i lobbyvirksomhed eller repræsentation, som står i direkte forbindelse med Unionens beslutningsproces, kan ikke under hele dette engagements varighed påberåbe sig de rettigheder, som er tildelt tidligere medlemmer i henhold til de af Præsidiet fastsatte regler ( 26 ). ( 26 ) Præsidiets afgørelse af 12. april Tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, der i erhvervsmæssigt øjemed engagerer sig i lobbyvirksomhed eller repræsentation, som står i direkte forbindelse med Unionens beslutningsproces, bør underrette Europa-Parlamentet herom og kan ikke under hele dette engagements varighed påberåbe sig de rettigheder, som er tildelt tidligere medlemmer i henhold til de af Præsidiet fastsatte regler ( 26 ). ( 26 ) Præsidiets afgørelse af 12. april 1999 om regulativ om tidligere EP-medlemmers rettigheder. 262 Bilag I artikel 7 Artikel 7 Artikel 7 Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd 1. Der nedsættes et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd (herefter benævnt»det rådgivende udvalg«). 1. Der nedsættes et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd (herefter benævnt»det rådgivende udvalg«). 2. Det rådgivende udvalg består af fem medlemmer, der udpeges af formanden ved begyndelsen af hans embedsperiode blandt medlemmerne af formandskaberne for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Retsudvalget og disse to udvalgs koordinatorer under hensyntagen til de pågældende medlemmers erfaring og den politiske ligevægt. 2. Det rådgivende udvalg består af fem medlemmer, der udpeges af formanden ved begyndelsen af hans embedsperiode blandt medlemmerne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Retsudvalget under hensyntagen til de pågældende medlemmers erfaring og den politiske ligevægt.

385 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/379 Medlemmerne af det rådgivende udvalg varetager formandskabet for udvalget på skift for seks måneder ad gangen. Medlemmerne af det rådgivende udvalg varetager formandskabet for udvalget på skift for seks måneder ad gangen. 3. Formanden udpeger ligeledes, ved begyndelsen af sin embedsperiode, reservemedlemmer til det rådgivende udvalg, dvs. et medlem for hver politisk gruppe, som ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg. 3. Formanden udpeger ligeledes, ved begyndelsen af sin embedsperiode, reservemedlemmer til det rådgivende udvalg, dvs. et medlem for hver politisk gruppe, som ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg. Fremsættes der påstand om, at denne adfærdskodeks er blevet overtrådt af et medlem af en politisk gruppe, som ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg, bliver det relevante reservemedlem det sjette fuldgyldige medlem af det rådgivende udvalg i forbindelse med behandlingen af den påståede overtrædelse. Fremsættes der påstand om, at denne adfærdskodeks er blevet overtrådt af et medlem af en politisk gruppe, som ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg, bliver det relevante reservemedlem det sjette fuldgyldige medlem af det rådgivende udvalg i forbindelse med behandlingen af den påståede overtrædelse. 4. Det rådgivende udvalg giver, i fortrolighed og inden for en frist på 30 kalenderdage, ethvert medlem, som anmoder herom, retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne adfærdskodeks. Medlemmet har ret til at forlade sig på disse retningslinjer. 4. Det rådgivende udvalg giver, i fortrolighed og inden for en frist på 30 kalenderdage, ethvert medlem, som anmoder herom, retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne adfærdskodeks. Medlemmet har ret til at forlade sig på disse retningslinjer. Efter anmodning fra formanden vurderer det rådgivende udvalg ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af denne adfærdskodeks og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes. Efter anmodning fra formanden vurderer det rådgivende udvalg ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af denne adfærdskodeks og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes. 5. Det rådgivende udvalg kan, efter høring af formanden, anmode om rådgivning fra eksterne eksperter. 5. Det rådgivende udvalg kan, efter høring af formanden, anmode om rådgivning fra eksterne eksperter. 6. Det rådgivende udvalg offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter. 6. Det rådgivende udvalg offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter. 263 Bilag I artikel 8 Artikel 8 Artikel 8 Procedure i tilfælde af eventuelle overtrædelser af adfærdskodeksen Procedure i tilfælde af eventuelle overtrædelser af adfærdskodeksen 1. Når der er grund til at formode, at et medlem af Europa- Parlamentet kan have overtrådt denne adfærdskodeks, kan formanden forelægge sagen for det rådgivende udvalg. 1. Når der er grund til at formode, at et medlem af Europa- Parlamentet kan have overtrådt denne adfærdskodeks, skal formanden undtagen i åbenlyst chikanerende tilfælde forelægge sagen for det rådgivende udvalg. 2. Det rådgivende udvalg undersøger omstændighederne omkring den påståede overtrædelse og kan i den forbindelse høre det pågældende medlem. Det formulerer på grundlag af sine konklusioner en henstilling til formanden om en eventuel afgørelse. 2. Det rådgivende udvalg undersøger omstændighederne omkring den påståede overtrædelse og kan i den forbindelse høre det pågældende medlem. Det formulerer på grundlag af sine konklusioner en henstilling til formanden om en eventuel afgørelse.

386 C 238/380 DA Den Europæiske Unions Tidende Fremsættes der påstand om, at adfærdskodeksen er blevet overtrådt af et fast medlem eller et reservemedlem i det rådgivende udvalg, afholder det pågældende medlem eller reservemedlem sig fra at deltage i det rådgivende udvalgs arbejde om denne påståede overtrædelse. 3. Konkluderer formanden under hensyntagen til denne henstilling, at det pågældende medlem har overtrådt adfærdskodeksen, træffer han efter høring af medlemmet en begrundet afgørelse om fastsættelse af en sanktion og underretter medlemmet herom. 3. Konkluderer formanden under hensyntagen til denne henstilling og efter at have opfordret det pågældende medlem til at forelægge skriftlige bemærkninger, at det pågældende medlem har overtrådt adfærdskodeksen, træffer han en begrundet afgørelse om fastsættelse af en sanktion og underretter medlemmet herom. Den pålagte sanktion kan omfatte en eller flere af de forholdsregler, der er opregnet i forretningsordenens artikel 166, stk. 3. Den pålagte sanktion kan omfatte en eller flere af de forholdsregler, der er opregnet i forretningsordenens artikel 166, stk. 3-3b. 4. Det pågældende medlem har adgang til de interne klagemuligheder, der er defineret i forretningsordenens artikel Det pågældende medlem har adgang til de interne klagemuligheder, der er defineret i forretningsordenens artikel Efter udløbet af de frister, der er fastsat i forretningsordenens artikel 167, bekendtgøres enhver form for sanktion, der pålægges et medlem, på plenarmødet af formanden og offentliggøres på et synligt sted på Parlamentets websted i resten af valgperioden. 264 Bilag II [ ] udgår Bilag III overskrift Kriterier for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 130 og 131 Kriterier for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 130, 130a, 130b, 131 og 131a

387 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Bilag III punkt 1 1. Forespørgsler til skriftlig besvarelse 1. Forespørgsler til skriftlig besvarelse skal tydeligt angive, hvem forespørgslen skal fremsendes til gennem de sædvanlige interinstitutionelle kanaler skal tydeligt angive, hvem forespørgslen skal fremsendes til gennem de sædvanlige interinstitutionelle kanaler skal udelukkende falde inden for rammerne af institutionernes beføjelser som fastsat i de relevante traktater og henhøre under adressaternes ansvarsområde og være af almen interesse skal udelukkende falde inden for rammerne af adressatens beføjelser som fastsat i de relevante traktater eller i Unionens retsakter eller inden for dens virksomhedsområde skal være af almen interesse skal være kortfattede og indeholde et forståeligt spørgsmål skal være kortfattede og indeholde et forståeligt spørgsmål må ikke overstige 200 ord må ikke overstige 200 ord må ikke indeholde stødende sprogbrug må ikke indeholde stødende sprogbrug må ikke vedrøre rent personlige anliggender må ikke vedrøre rent personlige anliggender må ikke indeholde mere end tre delforespørgsler. må ikke indeholde mere end tre delforespørgsler. 267 Bilag III punkt 1 a (nyt) 1a. Forespørgsler til Rådet må ikke omhandle en igangværende almindelig lovgivningsprocedure eller Rådets budgetfunktioner.

388 C 238/382 DA Den Europæiske Unions Tidende Bilag III punkt 3 3. Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, eller for så vidt en forespørgsel blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre formanden træffer afgørelse om dette i lyset af væsentlige nye begivenheder og som reaktion på en begrundet anmodning fra forespørgeren. 3. Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, eller for så vidt en forespørgsel blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse inden for de seneste seks måneder, sender sekretariatet forespørgeren en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret eller opfølgningsmeddelelsen. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre formanden træffer afgørelse om dette i lyset af væsentlige nye begivenheder og som reaktion på en begrundet anmodning fra forespørgeren. 269 Bilag VII [ ] udgår 270 Bilag VIII [ ] udgår 271 Bilag IX [ ] udgår

389 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ Bilag X [ ] udgår 273 Bilag XI [ ] udgår 274 Bilag XII [ ] udgår 275 Bilag XIII [ ] udgår 276 Bilag XIV [ ] udgår

390 C 238/384 DA Den Europæiske Unions Tidende Bilag XV [ ] udgår 278 Bilag XVI Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen Godkendelse af Kommissionen og opfølgning af tilsagn, der gives under høringerne 1. Der gælder følgende principper, kriterier og bestemmelser for Parlamentets godkendelse af den samlede Kommission som kollegium: Del I Parlamentets godkendelse af den samlede Kommission som kollegium Artikel 1 a) Vurderingsgrundlag Vurderingsgrundlag Parlamentet vurderer de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Det vurderer deres viden om deres forventede ansvarsområde samt deres kommunikationsevner. 1. Parlamentet vurderer de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Det vurderer deres viden om deres forventede ansvarsområde samt deres kommunikationsevner. Parlamentet lægger særlig vægt på at opnå ligevægt mellem kønnene. Parlamentet kan udtale sig om den valgte formands fordeling af ansvarsområder. 2. Parlamentet lægger særlig vægt på at opnå ligevægt mellem kønnene. Parlamentet kan udtale sig om den valgte formands fordeling af ansvarsområder. Parlamentet kan indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede kommissionsmedlemmers egnethed. De forventes at fremlægge oplysninger om alle deres økonomiske interesser. De udpegede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser sendes til prøvelse i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. 3. Parlamentet kan indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede kommissionsmedlemmers egnethed. De forventes at fremlægge oplysninger om alle deres økonomiske interesser. De udpegede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser sendes til prøvelse i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Ved prøvelse af et udpeget kommissionsmedlems erklæring om økonomiske interesser skal det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, ikke kun kontrollere, om erklæringen er behørigt udfyldt, men også vurdere, om en interessekonflikt kan udledes af erklæringens indhold. Det påhviler derefter det udvalg, der er ansvarligt for høringen, at afgøre, om det ønsker yderligere oplysninger fra det udpegede kommissionsmedlem.

391 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/385 Artikel 1a Kontrol af erklæringen om økonomiske interesser 1. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, skal kontrollere erklæringerne om økonomiske interesser og vurdere, om indholdet af erklæringen om økonomiske interesser fra et udpeget kommissionsmedlem er korrekt og fyldestgørende, og om det er muligt at udlede en interessekonflikt heraf. 2. En bekræftelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, af, at der ikke foreligger interessekonflikter, er en forudsætning for, at det ansvarlige udvalg kan afholde en høring. Såfremt der ikke foreligger en sådan bekræftelse, suspenderes proceduren for udnævnelsen af det indstillede kommissionsmedlem, mens den procedure, der er fastsat i stk. 3, litra c), følges. 3. Følgende retningslinjer gælder under behandlingen af erklæringer om økonomiske interesser i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål: a) hvis udvalget under behandlingen af en erklæring om økonomiske interesser på baggrund af de fremlagte dokumenter skønner, at erklæringen er korrekt og fyldestgørende og ikke indeholder nogen oplysninger, der tyder på en aktuel eller potentiel interessekonflikt i forbindelse med det indstillede kommissionsmedlems ansvarsområde, sender udvalgets formand et brev, der bekræfter, at der ikke er nogen interessekonflikt, til de udvalg, der er ansvarlige for høringen, eller til de relevante udvalg, hvis der er tale om en procedure, der finder sted i løbet af et kommissionsmedlems tjenesteperiode; b) hvis udvalget mener, at et indstillet kommissionsmedlems erklæring om økonomiske interesser er mangelfuld eller indeholder modstridende oplysninger, eller at der er behov for yderligere oplysninger, anmoder det i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen det indstillede kommissionsmedlem om at fremskaffe disse supplerende oplysninger uden unødig forsinkelse, og det behandler og analyserer oplysningerne, inden det træffer sin afgørelse; det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan i givet fald beslutte at indbyde det indstillede kommissionsmedlem til en drøftelse; c) hvis udvalget konstaterer, at der foreligger en interessekonflikt på grundlag af erklæringen om økonomiske interesser eller de yderligere oplysninger fra det indstillede kommissionsmedlem, udarbejder det henstillinger med henblik på at løse interessekonflikten; der kan bl.a. henstilles til, at der gives afkald på de pågældende økonomiske interesser, eller at Kommissionens formand ændrer det indstillede kommissionsmedlems ansvarsområde; i mere alvorlige tilfælde, hvis ikke der kan findes en løsning på interessekonflikten, kan det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, som en sidste udvej konkludere, at det indstillede kommissionsmedlem ikke kan udøve sit hverv i henhold til traktaterne og adfærdskodeksen; Parlamentets formand spørger i så fald Kommissionens formand om, hvilke yderligere skridt denne agter at tage.

392 C 238/386 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 2 b) Høringer Høringer Hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem indbydes til at give møde for det eller de kompetente udvalg til en enkelt høring. Disse høringer er offentlige. 1. Hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem indbydes til at give møde for det eller de kompetente udvalg til en enkelt høring. Høringerne tilrettelægges af Formandskonferencen efter henstilling fra Udvalgsformandskonferencen. Formanden og koordinatorerne i de enkelte udvalg er ansvarlige for den nærmere tilrettelæggelse. Der kan udnævnes ordførere. 2. Høringerne tilrettelægges af Formandskonferencen efter henstilling fra Udvalgsformandskonferencen. Formanden og koordinatorerne i de enkelte udvalg er ansvarlige for den nærmere tilrettelæggelse. Der kan udnævnes ordførere. Der træffes de nødvendige foranstaltninger for at samle de kompetente udvalg i tilfælde, hvor ansvarsområderne er blandede. Der er tre muligheder: 3. Der træffes de nødvendige foranstaltninger for at samle de kompetente udvalg i tilfælde, hvor ansvarsområderne er blandede. Der er tre muligheder: a) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde kun vedrører et enkelt parlamentsudvalgs sagsområde, høres den pågældende kun af dette udvalg (det kompetente udvalg) a) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde kun vedrører et enkelt parlamentsudvalgs sagsområde, høres den pågældende kun af dette udvalg (det kompetente udvalg) b) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde vedrører mere end et udvalgs sagsområde i stort set samme omfang, høres den pågældende af disse udvalg i fællesskab (blandede udvalg) b) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde vedrører mere end et udvalgs sagsområde i stort set samme omfang, høres den pågældende af disse udvalg i fællesskab (blandede udvalg); c) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde overvejende vedrører ét udvalgs sagsområde og kun i begrænset omfang mindst et andet udvalgs sagsområde, høres den pågældende af det udvalg, der hovedsagelig er kompetent, og dette udvalg i samarbejde med det andet eller de andre udvalg (associerede udvalg). c) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde overvejende vedrører ét udvalgs sagsområde og kun i begrænset omfang mindst et andet udvalgs sagsområde, høres den pågældende af det udvalg, der hovedsagelig er kompetent, og dette udvalg i samarbejde med det andet eller de andre udvalg (associerede udvalg). Den valgte formand for Kommissionen høres fuldt ud om disse foranstaltninger. 4. Den valgte formand for Kommissionen høres fuldt ud om disse foranstaltninger. Udvalgene fremsender skriftlige spørgsmål til de udpegede kommissionsmedlemmer i god tid før høringerne. For hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem udarbejdes der to fælles spørgsmål af Udvalgsformandskonferencen, hvoraf det første vedrører almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed, og det andet vedrører forvaltning af sagsområdet og samarbejdet med Parlamentet. Det kompetente udvalg udarbejder tre andre spørgsmål. Ved blandede udvalg har hvert udvalg ret til at udarbejde to spørgsmål. 5. Udvalgene fremsender skriftlige spørgsmål til de udpegede kommissionsmedlemmer i god tid før høringerne. For hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem udarbejdes der to fælles spørgsmål af Udvalgsformandskonferencen, hvoraf det første vedrører almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed, og det andet vedrører forvaltning af sagsområdet og samarbejdet med Parlamentet. Det kompetente udvalg fremsender fem andre spørgsmål; underordnede spørgsmål er ikke tilladt. Ved blandede udvalg har hvert udvalg ret til at fremsende tre spørgsmål.

393 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/387 De udpegede kommissionsmedlemmers cv'er og deres svar på de skriftlige spørgsmål offentliggøres på Parlamentets webside forud for høringen. Der afsættes tre timer til hver høring. Høringerne finder sted under betingelser, der giver de udpegede kommissionsmedlemmer lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv og deres synspunkter. 6. Der afsættes tre timer til hver høring. Høringerne finder sted under betingelser, der giver de udpegede kommissionsmedlemmer lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv og deres synspunkter. De udpegede kommissionsmedlemmer opfordres til at indlede høringen med en mundtlig redegørelse på højst 15 minutter. Spørgsmål, der stilles under høringen, samles om muligt i emner. Hovedandelen af taletiden gives til de politiske grupper, jf. artikel 162 analogt. Formålet med høringerne er at etablere en pluralistisk politisk dialog mellem de udpegede kommissionsmedlemmer og medlemmerne. Inden høringen afsluttes, får de udpegede kommissionsmedlemmer mulighed for at afgive en kort afsluttende erklæring. 7. De udpegede kommissionsmedlemmer opfordres til at indlede høringen med en mundtlig redegørelse på højst 15 minutter. Under høringen stilles der op til 25 spørgsmål, der om muligt samles i emner. Der kan umiddelbart stilles ét opfølgende spørgsmål inden for den afsatte tid. Hovedandelen af taletiden gives til de politiske grupper, jf. artikel 162 analogt. Formålet med høringerne er at etablere en pluralistisk politisk dialog mellem de udpegede kommissionsmedlemmer og medlemmerne. Inden høringen afsluttes, får de udpegede kommissionsmedlemmer mulighed for at afgive en kort afsluttende erklæring. Der er direkte audiovisuel transmission af høringerne. En indekseret optagelse af høringerne gøres tilgængelig for offentligheden inden for 24 timer. 8. Der er direkte audiovisuel transmission af høringerne, som stilles gratis til rådighed for offentligheden og medierne. En indekseret optagelse af høringerne gøres tilgængelig for offentligheden inden for 24 timer. Artikel 3 c) Evaluering Evaluering Formanden og koordinatorerne mødes straks efter høringen for at evaluere de enkelte udpegede kommissionsmedlemmer. Disse møder afholdes for lukkede døre. Koordinatorerne anmodes om at tage stilling til, om de udpegede kommissionsmedlemmer efter deres opfattelse er kvalificerede både til at optræde som medlem af kommissærkollegiet og til at udføre de særlige opgaver, som de er blevet tildelt. Udvalgsformandskonferencen udarbejder en formularmodel for at lette evalueringen. 1. Formanden og koordinatorerne mødes straks efter høringen for at evaluere de enkelte udpegede kommissionsmedlemmer. Disse møder afholdes for lukkede døre. Koordinatorerne anmodes om at tage stilling til, om de udpegede kommissionsmedlemmer efter deres opfattelse er kvalificerede både til at optræde som medlem af kommissærkollegiet og til at udføre de særlige opgaver, som de er blevet tildelt. Udvalgsformandskonferencen udarbejder en formularmodel for at lette evalueringen. Ved blandede udvalg handler formanden og koordinatorerne for de berørte udvalg i fællesskab under hele proceduren. 2. Ved blandede udvalg handler formanden og koordinatorerne for de berørte udvalg i fællesskab under hele proceduren. Der udarbejdes én enkelt evalueringsudtalelse for hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem. Udtalelserne fra alle udvalg, der deltager i høringen, skal indgå. 3. Der udarbejdes én enkelt evalueringsskrivelse for hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem. Udtalelserne fra alle udvalg, der deltager i høringen, skal indgå. Såfremt udvalg har behov for yderligere oplysninger for at kunne afslutte evalueringen, sender Parlamentets formand på deres vegne en skrivelse til den valgte formand for Kommissionen. Koordinatorerne tager sidstnævntes svar med i deres overvejelser.

394 C 238/388 DA Den Europæiske Unions Tidende Hvis koordinatorerne ikke er i stand til at nå til enighed om evalueringen, eller hvis en politisk gruppe anmoder herom, indkalder formanden til et møde i hele udvalget. Udvalgets formand sætter som sidste udvej de to afgørelser til hemmelig afstemning. 3a. Følgende principper finder anvendelse på koordinatorernes evaluering: a) Hvis koordinatorerne enstemmigt godkender det udpegede kommissionsmedlem, fremsender formanden på deres vegne en godkendelsesskrivelse. b) Hvis koordinatorerne enstemmigt afviser det udpegede kommissionsmedlem, fremsender formanden på deres vegne en afvisningsskrivelse. c) Hvis koordinatorerne med et flertal på mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer godkender det udpegede kommissionsmedlem, fremsender formanden på deres vegne en skrivelse med angivelse af, at et stort flertal godkender det udpegede kommissionsmedlem. Mindretalssynspunkter anføres efter anmodning. d) Hvis koordinatorerne ikke kan opnå et flertal på mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer til godkendelse af det udpegede medlem, skal de først anmode om yderligere oplysninger ved hjælp af yderligere skriftlige spørgsmål derefter, hvis de stadig er utilfredse, anmode om en fornyet høring af halvanden times varighed efter godkendelse fra Formandskonferencen. e) Hvis koordinatorerne efter anvendelse af litra d) med et flertal på mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer godkender det udpegede kommissionsmedlem, fremsender formanden på deres vegne en skrivelse med angivelse af, at et stort flertal godkender det udpegede kommissionsmedlem. Mindretalssynspunkter anføres efter anmodning. f) Hvis koordinatorerne efter anvendelse af litra d) stadig ikke kan opnå et flertal på mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer til godkendelse af det udpegede kommissionsmedlem, indkalder formanden til et udvalgsmøde og sætter de to spørgsmål, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, til afstemning. Formanden fremsender en skrivelse med angivelse af udvalgets evaluering.

395 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/389 Udvalgenes evalueringsudtalelser vedtages og offentliggøres inden for 24 timer efter høringen. Udtalelserne behandles af Udvalgsformandskonferencen og forelægges derefter Formandskonferencen. Medmindre Formandskonferencen beslutter sig for at indhente yderligere oplysninger, erklærer den efter en drøftelse høringerne for afsluttet. 3b. Udvalgenes evalueringsskrivelser fremsendes inden for 24 timer efter afslutningen af evalueringsprocessen. Skrivelserne behandles af Udvalgsformandskonferencen og forelægges derefter Formandskonferencen. Medmindre Formandskonferencen beslutter sig for at indhente yderligere oplysninger, erklærer den efter en drøftelse høringerne for afsluttet og giver tilladelse til at offentliggøre alle evalueringsskrivelser. Artikel 4 Præsentation af kollegiet af kommissionsmedlemmer Den valgte formand for Kommissionen præsenterer sit kollegium af udpegede kommissionsmedlemmer og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil formanden for Det Europæiske Råd og Rådets formand er indbudt. Præsentationen efterfølges af en forhandling. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 123, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse. 1. Den valgte formand for Kommissionen opfordres til at præsentere sit kollegium af udpegede kommissionsmedlemmer og forelægge Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil formanden for Det Europæiske Råd og Rådets formand er indbudt. Præsentationen efterfølges af en forhandling. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 123, stk. 3-5b finder anvendelse. Efter afstemningen om beslutningsforslaget stemmer Parlamentet om, hvorvidt det kan godkende udnævnelsen af den valgte formand og de udpegede kommissionsmedlemmer som kollegium. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer ved navneopråb. Det kan udsætte afstemningen til næste møde. 2. Efter afstemningen om beslutningsforslaget stemmer Parlamentet om, hvorvidt det kan godkende udnævnelsen af den valgte formand og de udpegede kommissionsmedlemmer som kollegium. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer ved navneopråb. Det kan udsætte afstemningen til næste møde. Artikel 5 Opfølgning af tilsagn, der gives under høringerne De tilsagn, der gives af de udpegede kommissionsmedlemmer, og de prioriteter, som de henviser til under høringerne, gennemgås i hele deres mandatperiode af det kompetente udvalg i forbindelse med den årlige strukturerede dialog med Kommissionen, jf. punkt 1 i bilag 4 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. 2. Der gælder følgende bestemmelser i tilfælde af ændringer i kommissærkollegiets sammensætning eller væsentlige ændringer i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatperioden: Del II Væsentlige ændringer i fordelingen af porteføljer eller ændringer i kommissærkollegiets sammensætning under dets mandatperiode

396 C 238/390 DA Den Europæiske Unions Tidende Artikel 6 Ledige poster a) Når en ledig post skal besættes som følge af frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald, indbyder Parlamentet ufortøvet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i stk. 1. Når en ledig post skal besættes som følge af frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald, indbyder Parlamentet ufortøvet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i del I. Artikel 7 Tiltrædelse af en ny medlemsstat b) Når en ny medlemsstat tiltræder, indbyder Parlamentet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i stk. 1. Når en ny medlemsstat tiltræder, indbyder Parlamentet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i del I. Artikel 8 Væsentlig porteføljeændring c) Når der sker en væsentlig ændring i fordelingen af porteføljer, indbydes de berørte kommissionsmedlemmer til at give møde for de relevante udvalg, før de overtager deres nye ansvarsområder. Når der sker en væsentlig ændring i fordelingen af porteføljer under Kommissionens mandatperiode, indbydes de berørte kommissionsmedlemmer til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i del I, før de overtager deres nye ansvarsområder. Artikel 9 Afstemning på plenarmødet Uanset proceduren i stk. 1, litra c), ottende afsnit, foretages der hemmelig afstemning, når afstemningen på plenarmødet vedrører udnævnelsen af et enkelt kommissionsmedlem. Uanset proceduren i artikel 118, stk. 5a, foretages der hemmelig afstemning, når afstemningen på plenarmødet vedrører udnævnelsen af et enkelt kommissionsmedlem. 279 Bilag XVI a (nyt) BILAG XVI A Krav til affattelsen af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure 1. På retsakter anføres den pågældende retsakts type, referencenummer, navnet på de to institutioner, der har vedtaget den, datoen for deres undertegnelse samt en angivelse af emnet. 2. Retsakter indeholder følgende: a) formlen:»europa-parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har«

397 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/391 b) en angivelse af de bestemmelser, i henhold til hvilke retsakten er vedtaget; angivelsen indledes med ordene»under henvisning til«c) en henvisning til de forslag, der er forelagt, de udtalelser, der er indhentet, og de høringer, der er foretaget d) begrundelsen for retsakten, der indledes med formlen»ud fra følgende betragtning(er)«e) ordene»vedtaget denne forordning«eller»vedtaget dette direktiv«eller»vedtaget denne afgørelse«efterfulgt af retsaktens dispositive del. 3. Retsakter opdeles i artikler, der kan være grupperet i dele, afsnit, kapitler og afdelinger. 4. I den sidste artikel i en retsakt fastsættes datoen for ikrafttrædelsen, når denne indtræder før eller efter den tyvende dag efter offentliggørelsen. 5. Den sidste artikel i en retsakt efterfølges af: den påkrævede formel om retsaktens anvendelse i henhold til de relevante traktatbestemmelser formlen»udfærdiget i «efterfulgt af datoen for undertegnelsen af retsakten formlen»på Europa-Parlamentets vegne Formand«og»På Rådets vegne Formand«efterfulgt af henholdsvis navnet på Parlamentets formand og Rådets formand på tidspunktet for undertegnelsen af retsakten. 280 Bilag XVII [ ] udgår 281 Bilag XVIII [ ] udgår

398 C 238/392 DA Den Europæiske Unions Tidende Bilag XIX [ ] udgår 283 Bilag XX [ ] udgår 284 Bilag XXI [ ] udgår

399 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/393 P8_TA(2016)0488 Insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erstatning af listerne over insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere i bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (COM(2016)0317 C8-0196/ /0159(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 238/20) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0317), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0196/2016), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. november 2016 forpligtede sig til at godkende Europa- Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0324/2016), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. P8_TC1-COD(2016)0159 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/ om erstatning af bilag A og B til forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/353.)

400 C 238/394 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0489 Partnerskabs- og samarbejdsaftale EF-Usbekistan og bilateral handel med tekstiler *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16384/1/2010 C7-0097/ /0323(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 238/21) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16384/1/2010), der henviser til udkast til protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale (16388/2010), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0097/2011), der henviser til sin interimsbeslutning af 15. december 2011 ( 1 ) om udkastet til Rådets afgørelse, der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 ( 2 ) om udkastet til Rådets afgørelse, der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0332/2016), 1. godkender indgåelsen af protokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Usbekistans regering og parlament. ( 1 ) EUT C 168 E af , s ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0490.

401 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/395 P8_TA(2016)0491 Handelsaftale mellem EU og Colombia og Peru (Ecuadors tiltrædelse) *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (07620/2016 C8-0463/ /0092(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 238/22) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07620/2016), der henviser til udkastet til tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (07621/2016), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0463/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0362/2016), 1. godkender indgåelsen af protokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Colombias, Ecuadors og Perus regeringer og parlamenter.

402 C 238/396 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0492 Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (10711/2016 C8-0332/ /0192(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 238/23) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10711/2016), der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak for fartøjer, der fører Danmarks, Norges og Sveriges flag (11692/2014), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0332/2016), der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 ( 1 ) om udkast til Rådets afgørelse, der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A8-0321/2016), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament. ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0493.

403 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/397 P8_TA(2016)0494 Aftale om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Georgien og Europol (10343/2016 C8-0266/ /0810(CNS)) (Høring) (2018/C 238/24) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets udkast (10343/2016), der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0266/2016), der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) ( 1 ), særlig artikel 23, stk. 2, der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger ( 2 ) og klassificerede informationer, særlig artikel 5 og 6, der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler ( 3 ), der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0343/2016), 1. godkender Rådets udkast; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; 4. opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af den nye Europolforordning ( 4 ) at vurdere bestemmelserne i samarbejdsaftalen; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne vurdering og, hvis det er relevant, at forelægge en henstilling om tilladelse til at indlede en international genforhandling af aftalen; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Europol. ( 1 ) EUT L 121 af , s. 37. ( 2 ) EUT L 325 af , s. 6. ( 3 ) EUT L 325 af , s. 12. ( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/ 935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af , s. 53).

404 C 238/398 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0495 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Spanien EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive) (COM(2016)0708 C8-0454/ /2298(BUD)) (2018/C 238/25) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0708 C8-0454/2016), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ( ) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ( 1 ), der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene ( 2 ), særlig artikel 12, der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA af 2. december 2013) ( 3 ), særlig punkt 13, der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013, der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0379/2016), A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; B. der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF); ( 1 ) EUT L 347 af , s ( 2 ) EUT L 347 af , s ( 3 ) EUT C 373 af , s. 1.

405 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/399 Onsdag den 14. december 2016 C. der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering; D. der henviser til, at Spanien har indgivet ansøgning EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), hovedsagelig lokaliseret i NUTS 2- regionen Comunidad Valenciana (ES52), og at 250 af de afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne; E. der henviser til, at ansøgningen er indgivet i medfør af interventionskriteriet, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, i EGFforordningen, der fraviger kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b) i nævnte forordning, som forudsætter mindst 500 arbejdstagere, der afskediges over en periode på ni måneder, i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE rev. 2, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat; F. der henviser til, at EU-27 oplevede en produktionsnedgang for motorkøretøjer på 0,5 mio. enheder i 2015 sammenlignet med 2006 (fra 18,7 mio. enheder i 2006 til 18,2 mio. enheder i 2015), samtidig med at den globale produktion steg med 31,1 % (fra 69,2 mio. enheder i 2006 til 90,9 mio. enheder i 2015) ( 1 ), navnlig i Kina og andre sydøstasiatiske økonomier; 1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på EUR for reintegration på arbejdsmarkedet af de 250 afskedigede arbejdstagere; 2. er af den opfattelse, at ydelse af støtte til tidligere ansatte i små og mellemstore virksomheder også begrunder godkendelsen af en ansøgning vedrørende færre end 500 afskedigelser; 3. bemærker, at Spanien indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 21. juni 2016, og at vurderingen heraf blev afsluttet af Kommissionen den 8. november 2016 og meddelt Parlamentet den samme dag; 4. bemærker, at fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne har været genstand for 23 EGFansøgninger, hvoraf 13 var baseret på handelsrelateret globalisering ( 2 ) og ti på den globale finansielle og økonomiske krise ( 3 ); bemærker, at tre af disse EGF-ansøgninger var fra Spanien (EGF/2008/002 ES Delphi, EGF/2008/004 ES Castilla y León og Aragón og EGF/2010/002 ES Cataluña automotive); 5. konstaterer, at dette fald i Unionens markedsandel af automobilsektoren er en del af en tendens på længere sigt, sådan som det er blevet anført af Kommissionen i dennes vurdering af tidligere EGF-sager inden for bilindustrien på baggrund af handelsrelateret globalisering, hvorved Unionen mistede næsten halvdelen af sin markedsandel mellem 2000 og 2015; 6. påpeger, at nedgangen i produktionen af biler i Spanien udløste en reaktion i forhold til både virksomheder og beskæftigelse, og at 62 af i alt 187 automobilvirksomheder i Comunidad Valenciana indstillede deres aktiviteter i perioden , hvilket svarer til en nedgang på 33,16 %; 7. konstaterer, at Bosal S.A. påbegyndte sin virksomhed i 1986, hvor området Sagunto blev erklæret præferentielt genindustrialiseringsområde efter afskedigelserne ved den lokale højovn; bemærker, at konkursen og lukningen af Bosal S.A ( 1 ) OICA data base: ( 2 ) EGF/2016/004 ES Comunidad Valenciana automotive, COM(2016)0708; EGF/2007/001 FR PSA leverandører. COM(2007)0415; EGF/2007/010 PT Lisboa Alentejo. COM(2008)0094; EGF/2008/002 ES Delphi. COM(2008)0547; EGF/2008/004 ES Castilla y León Aragón. COM(2009)0150; EGF/2009/013 DE Karmann. COM(2010)0007; EGF/2012/005 SE Saab, COM(2012)0622; EGF/ 2012/008 IT De Tomaso; COM(2013)0469; EGF/2013/006 PL Fiat Auto Poland, COM(2014)0699; EGF/2013/012 BE Ford Genk, COM(2014)0532; EGF/2014/006 FR PSA, COM(2014)0560; EGF/2015/003 BE Ford Genk, COM(2015)0336 and EGF/2015/009 SE Volvo Trucks, COM(2016)0061. ( 3 ) EGF/2009/007 SE Volvo, COM(2009)0602 EGF/2009/009 AT Steiermark, COM(2009)0602; EGF/2009/019 FR Renault, COM(2011)0420; EGF/2010/002 ES Cataluña automoción, COM(2010)0453; EGF/2010/004 PL Wielkopolskie, COM(2010)0616; EGF/2010/015 FR Peugeot, COM(2012)0461; EGF/2010/031 BE General Motors Belgium, COM(2011)0212; EGF/2011/003 DE Bilindustrien i Arnsberg og Düsseldorf, COM(2011)0447; EGF/2011/005 PT Norte-Centro automotive, COM(2011)0664; og EGF/ 2015/002 DE Adam Opel, COM(2015)0342.

406 C 238/400 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 forårsagede et tab af 250 arbejdspladser i byen Sagunto, hvilket udgør et relativt stort antal arbejdspladser i denne by og har alvorlige konsekvenser for den lokale og regionale økonomi, især i betragtning af de særlige forhold i en lille by i et landområde, der er hårdt ramt af den økonomiske krise samt af følgerne af globaliseringsprocessen i automobilsektoren; minder om, at arbejdsløsheden i Comunidad Valenciana stadig er på 20,17 % ( 1 ), selv om beskæftigelsen har vist tegn på bedring; 8. beklager stigningen i antallet af arbejdsløse personer i Sagunto mellem 2007 (2 778) og 2015 (6 437) og arbejdsløshedsprocenten på 25,8 %, som forværrer den allerede skrøbelige situation i området yderligere; 9. understreger, at ud af det samlede antal af afskedigede arbejdstagere, der er berørt af denne ansøgning, er 71 % over 45 år gamle, 78 % har været ansat i samme virksomhed i mindst 15 på hinanden følgende år, og 50 % har ingen uddannelsesmæssige kvalifikationer; bemærker desuden, at der ikke har været nogen fabriksåbninger i området i nyere tid; påpeger, at alle disse omstændigheder gør de afskedigede arbejdstagere meget sårbare i forbindelse med utilstrækkelig jobskabelse og øger vanskelighederne ved at finde ny beskæftigelse; 10. bemærker, at Spanien planlægger 12 forskellige foranstaltninger, hvoraf seks er individualiserede tilbud, som f.eks. informationsmøder, erhvervsvejledning, jobformidling eller fremme af iværksætterånd, og seks er tilskud og incitamenter for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, såsom bidrag til udgifter ved pendling samt ændring af bopæl eller ansættelsestilskud; påpeger, at sådanne foranstaltninger udgør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger; 11. bifalder Spaniens beslutning om at tilbyde erhvervsuddannelsesforanstaltninger med fokus på erhvervsfaglig tilladelse, såsom den, der kræves for passagertransport, og på sektorer eller områder, hvor der er eller kan opstå muligheder, f.eks. fødevaresektoren, madlavning, forebyggelse af erhvervsbetingede risici og kvalitetskontrol samt miljømæssige standarder, opvarmnings-, ventilerings- og luftkonditioneringsprojekter og vedligeholdelse af industrielt udstyr; støtter tilbuddet om uddannelse i færdigheder, som vil være medvirkende til bedre arbejdsmæssige præstationer, såsom informations- og kommunikationsteknologi, fremmedsprog, virksomhedsledelse; 12. bifalder, at repræsentanter for de tidligere arbejdstagere hos Bosal A/S (den virksomhed, der afskedigede flest af de arbejdstagere, der er berørt af denne ansøgning) er villige til at støtte en ansøgning om EGF-støtte og deres deltagelse i udformningen af de foranstaltninger, som skal tilbydes de afskedigede arbejdstagere; konstaterer, at arbejdsmarkedets parter, relevante arbejdsgiverforeninger og Saguntos lokale myndigheder også deltog i denne proces; 13. bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre mindre end 25 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den grænse på 35 %, som er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, som støtten fokuserer på, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter; 14. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGFforordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; 15. understreger, at Spanien bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EUfinansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester; 16. minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima; ( 1 ) EPA Q

407 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/ er overbevist om, at en bredere anvendelse af undtagelsen fra berettigelsestærsklerne og til fordel for SMV'er, forlængelse af referenceperioder og muligheden for at inkludere afskedigede arbejdstagere, der tilbyder samme tjenesteydelser som afskedigede arbejdstagere fra referenceselskabet, bør vurderes nøje fra sag til sag, idet det på enhver måde forsøges at begrænse misbrug af EGF-budgettet; tilslutter sig derfor Kommissionens afgørelse om at yde EGF-støtte til 250 arbejdstagere i regionen Comunidad Valenciana; 18. gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer; 19. anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i dokumenter vedrørende EGF-sager; 20. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 21. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 22. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. Onsdag den 14. december 2016

408 C 238/402 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Spanien EGF/2016/004 ES/Comunidad Valenciana automotive (Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2017/341.)

409 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/403 P8_TA(2016)0496 Normalisering af jernbanevirksomhedernes regnskaber ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles regler for normaliseringen af jernbanevirksomhedernes regnskaber (11197/1/2016 C8-0424/ /0013(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 238/26) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11197/1/2016 C8-0424/2016), der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2013 ( 1 ), der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget ( 2 ), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 3 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0026), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0368/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 327 af , s ( 2 ) EUT C 356 af , s. 92. ( 3 ) Vedtagne tekster af , P7_TA(2014)0152.

410 C 238/404 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0497 National personbefordring med jernbane ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår (11198/1/2016 C8-0425/ /0028(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 238/27) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11198/1/2016 C8-0425/2016), der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer, det nederlandske Første- og Andetkammer, det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 8. oktober 2013 ( 2 ), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 3 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0028), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0373/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning; 3. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 4. foreslår, at retsakten betegnes som»van de Camp-Dijksma forordningen om åbning af markedet for indenlandsk for personbefordring med jernbane«( 4 ); 5. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 6. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 7. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 327 af , s ( 2 ) EUT C 356 af , s. 92. ( 3 ) Vedtagne tekster af , P7_TA(2014)0148. ( 4 ) Vim van de Camp og Sharon Dijksma ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.

411 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/405 BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING Erklæring fra Europa-Parlamentet om overførsel af personale Onsdag den 14. december 2016 I henhold til betragtning 14 og artikel 4, stk. 4a, 4b og 6, skal medlemsstaterne fuldt ud overholde bestemmelserne i direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter, og de har ret til at gå ud over anvendelsen af dette direktiv og træffe yderligere foranstaltninger for personalebeskyttelse, der er i overensstemmelse med EU-retten, f.eks. krav om obligatorisk overførsel af personale, selv om direktiv 2001/23/EF ikke finder anvendelse.

412 C 238/406 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0498 Fælles europæisk jernbaneområde ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (11199/1/2016 C8-0426/ /0029(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 238/28) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11199/1/2016 C8-0426/2016), der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer, det nederlandske Førstekammer og Andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 ( 1 ) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget ( 2 ), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 3 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0029), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0371/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 3. foreslår, at retsakten betegnes som»sassoli-dijksma-direktivet om åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen«( 4 ); 4. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 5. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 327 af , s ( 2 ) EUT C 356 af , s. 92. ( 3 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0147. ( 4 ) David-Maria Sassoli og Sharon Dijksma ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.

413 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/407 P8_TA(2016)0499 Adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne (COM(2013)0296 C7-0144/ /0157(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 238/29) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0296), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0144/2013), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat, den franske Nationalforsamling, det italienske Senat, det lettiske parlament, det maltesiske parlament, den polske Sejm samt den svenske Rigsdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 ( 1 ) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der henviser til udtalelse af 28. november 2013 ( 2 ) fra Regionsudvalget, der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. oktober 2016 forpligtede sig til at godkende Europa- Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0023/2016), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling ( 3 ); 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. foreslår, at retsakten betegnes som»fleckenstein-schultz van Haegen forordningen«om opstilling af rammer for adgang til markedet for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne ( 4 ); 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 327 af , s ( 2 ) EUT C 114 af , s. 57. ( 3 ) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. marts 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0069). ( 4 ) Knut Fleckenstein og Melanie Schlutz van Haegen ledte forhandlingerne om retsakten på vegne af henholdsvis Parlamentet og Rådet.

414 C 238/408 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TC1-COD(2013)0157 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/ om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/352.)

415 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/409 P8_TA(2016)0500 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten Juhan Parts Europa-Parlamentets afgørelse af 14. december 2016 om den foreslåede udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten (C8-0445/ /0817(NLE)) (Høring) (2018/C 238/30) Onsdag den 14. december 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0445/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0375/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at udvalget den 5. december 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

416 C 238/410 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december 2016 P8_TA(2016)0501 Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (COM(2016)0075 C8-0099/ /0047(NLE)) (Høring) (2018/C 238/31) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0075), der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til artikel 2, stk. 2, i protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0099/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0358/2016), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

417 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/411 Onsdag den 14. december Forslag til afgørelse Betragtning 3 Kommissionens forslag (3) Det er nødvendigt at revidere reglerne om kompetencerne for og sammensætningen af de rådgivende grupper og de tekniske grupper, navnlig for så vidt angår den type eksperter, som Kommissionen udnævner, for at sikre øget gennemsigtighed og overensstemmelse og sammenhæng med rammerne for Kommissionens ekspertgrupper og, så vidt muligt, bidrage til en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertise- og interesseområder og en optimal kønsfordeling. (3) Det er nødvendigt at revidere reglerne om kompetencerne for og sammensætningen af de rådgivende grupper og de tekniske grupper, at gøre de relevante interesserede parter opmærksomme på drøftelserne i disse grupper, navnlig for så vidt angår den type og den indflydelse, som udøves af de eksperter, som Kommissionen udnævner, at sikre øget gennemsigtighed og overensstemmelse og sammenhæng med rammerne for Kommissionens ekspertgrupper og, så vidt muligt, at bidrage til en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertise- og interesseområder og en optimal kønsfordeling. Det er imidlertid nødvendigt at respektere Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelsen og funktionen af Kommissionens ekspertgrupper og Europa-Parlamentets beslutning om kontrol af registret og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper. 2 Forslag til afgørelse Betragtning 4 Kommissionens forslag (4) Der bør overvejes enklere finansieringsregler for at øge de små og mellemstore virksomheders deltagelse i Kulog Stålforskningsfondens program og tillade brug af»enhedsomkostninger«til beregning af de støtteberettigede personaleomkostninger for ejere af små og mellemstore virksomheder og andre fysiske personer, der ikke modtager løn. (4) Det bør overvejes at støtte små og mellemstore virksomheders samlede deltagelse i Kul- og Stålforskningsfondens program blandt andet ved hjælp af forenkling af reglerne og at tillade brug af»enhedsomkostninger«til beregning af de støtteberettigede personaleomkostninger for ejere af små og mellemstore virksomheder og andre fysiske personer, der ikke modtager løn.

418 C 238/412 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december Forslag til afgørelse Betragtning 5 a (ny) Kommissionens forslag (5a) Kul og stålsektoren er vigtig for den europæiske integrationsproces og spiller en central rolle i Unionens overordnede industrielle landskab. Samtidig er arbejdsforholdene i denne sektor meget krævende og har ofte medført sundhedsmæssige skader for arbejdstagere og borgere. Fabrikker og virksomheder bør derfor overholde alle retlige krav om socialt ansvar, tilvejebringe endelige løsninger og begrænse de sociale følger af overførsel eller lukning af fabrikker. Arbejdsmarkedets parter skal høres i videst muligt omfang om spørgsmål vedrørende socialt ansvar. 16 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. - 1 (nyt) Afgørelse 2008/376/EF Artikel 3 stk. 1 litra g Kommissionens forslag -1) Artikel 3, stk. 1, litra g), udgår 4 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. - 1 a (nyt) Afgørelse 2008/376/EF Artikel 6 stk. 2 litra g a (nyt) Kommissionens forslag -1a) I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:»ga) at indvirke på arbejdstagernes og befolkningens beskæftigelse i områder, hvor er minedrift«

419 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/413 Onsdag den 14. december Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. - 1 b (nyt) Afgørelse 2008/376/EF Artikel 6 stk. 2 litra g b (nyt) Kommissionens forslag -1b) I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra:»gb) at indvirke på arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed i områder, hvor der er minedrift«20 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. - 1 c (nyt) Afgørelse 2008/376/EF Artikel 8 indledning Gældende tekst -1c) Artikel 8, indledningen, affattes således:»forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som en integrerende del af den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som en integrerende del af den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på banebrydende teknologier på et eller flere af følgende områder:«6 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 1 Afgørelse 2008/376/EF Artikel 21 litra i a (nyt) Kommissionens forslag ia) vurdering af afsluttede projekter om kul- og stålproduktions bæredygtighed i de pågældende områder

420 C 238/414 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 14. december Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 2 Afgørelse 2008/376/EF Artikel 22 stk. 1 afsnit 1 Kommissionens forslag Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne af de rådgivende grupper udnævnes af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og repræsenterer en fælles interesse for interessenterne. De repræsenterer ikke en individuel interessent, men giver udtryk for en holdning, der er fælles for de forskellige interessentorganisationer. Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne af de rådgivende grupper udnævnes af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation og repræsenterer en fælles interesse for interessenterne. De skal være uafhængige og ikke repræsentere en individuel interessent, men give udtryk for en holdning, der er fælles for de forskellige interessentorganisationer. 8 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 2 Afgørelse 2008/376/EF Artikel 22 stk. 2 afsnit 2 Kommissionens forslag Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på. Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien og sektoren lægger vægt på. 9 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 3 Afgørelse 2008/376/EF Artikel 24 stk. 1 afsnit 2 Kommissionens forslag Medlemmerne af de tekniske grupper udnævnes personligt af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation. Medlemmerne af de tekniske grupper udnævnes personligt af generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation.

421 DA Den Europæiske Unions Tidende C 238/415 Onsdag den 14. december Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 3 a Afgørelse 2008/376/EF Artikel 24 stk. 3 a (nyt) Kommissionens forslag 3a. Kommissionen anmodes om at sørge for den størst mulige gennemsigtighed, herunder offentliggørelse af dagsorden, baggrundsdokumenter, afstemningsopgørelser og detaljerede mødereferater, herunder afvigende udtalelser, i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling. 10 Forslag til afgørelse Artikel 1 nr. 9 Afgørelse 2008/376/EF Artikel 39 Kommissionens forslag I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 40 i forordning (EU) nr. 1290/2013 (*) tilsvarende anvendelse. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i»horisont 2020 for forskning og innovation ( )«og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af , s. 81)." I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (*) tilsvarende anvendelse, og desuden finder Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelsen og funktionen af Kommissionens ekspertgrupper og Europa-Parlamentets beslutning om kontrol af registret og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper anvendelse på ekspertgrupper som helhed. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i»horisont 2020 for forskning og innovation ( )«og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af , s. 81)."

422 C 238/416 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 15. december 2016 P8_TA(2016)0508 Tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for et visumkrav: revision af suspensionsmekanismen ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Revision af suspensionsmekanismen) (COM(2016)0290 C8-0176/ /0142(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 238/32) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0290), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0176/2016), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2016 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0235/2016), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. P8_TC1-COD(2016)0142 Europa-Parlamentets holdning faslagt ved førstebehandlingen den 15. december 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/ om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen) (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/371.)

423

424 ISSN (elektronisk udgave) ISSN (papirudgave) DA