16. august Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16. august 2007. Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007"

Transkript

1 16. august 2007 Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007

2 Oversvømmelser i Greve Kommune i juni juli INDLEDNING OG SAMMENFATNING 3 2. ÅRSAGER TIL OVERSVØMMELSEN EFTER 5. JULI REGNVANDSSYSTEMERNE OG VANDLØBENE REGNVANDSSYSTEMETS OG VANDLØBENES DIMENSIONERING OG VEDLIGEHOLDELSE 4 DIMENSIONERING 4 VEDLIGEHOLDELSE 4 INVESTERINGER I ANLÆG OVERLØB AF REGNVAND TIL SPILDEVANDSLEDNINGER OVERSVØMMELSERNE FRA VANDLØB OG REGNVANDSSYSTEMET JULI MØLLEBÆKSYSTEMET (VILDMOSELØBET - HULBÆKKEN KARLSLUNDEBÆKKEN, KARLSLUNDE MOSEBÆK, KARLSTRUP MØLLEBÆK KANALEN) 6 DET GAMLE MØLLEBÆKSYSTEM 6 RØRMOSESYSTEMET (LANGAGERGÅRD) 7 STREGET 7 OLSBÆKSYSTEMET (HEDERENDEN, GREVEBÆKKEN, ØVRE OLSBÆK OG KILDEBRØNDEBÆKKEN) 7 BENZONBÆK OG LILLE VEJLEÅ (HUNDIGE) KOMMUNALE BYGNINGER OVERBELASTNING AF SPILDEVANDSSYSTEMERNE STITUNNELLER OG VEJE KOORDINERING OG LEDELSE AF INDSATSEN INDSATS VED DE ENKELTE EJENDOMME EVAKUERING AF GODSPARKEN SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI TEKNISK INFORMATION OG INFORMATION TIL BORGERE VURDERING AF INDSATSEN I FORBINDELSE MED OVERSVØMMELSERNE FØR DEN 5. JULI 13 FORBEREDELSE AF SYSTEMER 13 INFORMATION UNDER HÆNDELSEN 13 INFORMATION PÅ HJEMMESIDEN 13 INDSATSEN FRA FORSYNINGSVIRKSOMHEDEN, PARK&VEJ OG REDNINGSBEREDSKABET 13 BORGERNES SITUATION EFTER OVERSVØMMELSEN 14 INFORMATION I LOKALOMRÅDERNE 14 FORANSTALTNINGER MOD OVERSVØMMELSER 15 HENVENDELSER FRA BORGERNE 15 INFORMATION OG PRESSEHÅNDTERING 15 EVAKUERING I GODSPARKEN 16 GENHUSNING AF BORGERE. 16 INDSATSENS SYNLIGHED FOR BORGERNE 16 KOORDINERING OG LEDELSE AF INDSATSEN 17 SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI 17 ØKONOMISKE KONSEKVENSER 17 1

3 4. FREMTIDEN MULIGHEDER FOR FORBEDRINGER 17 UDVIKLING OG FORBEDRING AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDENS EGNE BEREDSKABSPLANER 17 VARSLING AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDEN 18 INFORMATION AF BORGERNE 18 EVENTUELLE NYE ANLÆG 18 DEN FREMTIDIGE PLANLÆGNING 19 SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI BILAG NEDBØR SAMLET OVERSIGT OVER DE INVESTERINGER DER ER FORETAGET I SPILDEVANDS- OG REGNVANDSSYTEMET FRA SAMT KORT DER VISER HVOR DER ER INVESTERET IMOD OVERSVØMMELSER KORT OVER VANDLØBSSYSTEMER OG OVERSVØMMELSERNES UDBREDELSE VANDSTANDEN I NEDRE OLSBÆK OG KØGE BUGT OVERSIGT OVER PRESSEMEDDELELSER REFERAT AF EVALUERINGSMØDE D. 11.JULI

4 1. Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver oversvømmelserne efter regnen d. 5. juli 2007, kommunens håndtering af hændelsen, vurdering heraf samt mulige bud på hvad der kan gøres for at reducere risikoen i fremtiden. Greve Kommune fik som resten af Danmark ekstremt meget nedbør i juni og juli D juli 2007 skete der store oversvømmelser i hele kommunen. Oversvømmelserne skyldes dels den ekstreme nedbør på mellem 48 og 62 mm (fordelt over kommunen) d. 5. juli 2007, dels at der havde været flere regnvejr forud, som havde fyldt regnvandssystemerne og vandløbene, marker, haver m.v., som alle fungerer som magasiner for vand. Nedbørsmængden i 3 uger svarer til, hvad der normalt falder i Greve Kommune på et halvt år. Endelig var vandstanden i Køge Bugt 0,4 m over daglig vande fra 1. juli til d. 5. juli 2007 og igen hele d. 6. juli. Oversvømmelserne var primært fra vandløbene, da de store afstrømninger fra markerne dels ikke kunne være i vandløbene, dels ikke gav plads for afstrømningen fra byområderne. Greve Kommune ligger lavt og der er mange vandløb, som løber gennem bebyggede områder. Mange stednavne i kommunen fortæller dette. Der skete også kraftig indsivning af regnvand til spildevandssystemet med kælderoversvømmelser til følge mange steder. Uanset hvad, kunne oversvømmelserne i den givne situation ikke være undgået. 2. Årsager til oversvømmelsen efter 5. juli 2007 Oversvømmelserne efter 5. juli skyldes som nævnt meget store og vedvarende nedbørsmængder, der faldt over en kort periode kombineret med overvejende høj vandstand i Køge Bugt. I alt faldt der 271 mm i de foregående tre uger, se bilag 5.1. Derfor stod grundvandet meget højt. Det høje grundvandsspejl har gjort, at regnvandet d. 5. juli ikke kunne sive ned i jorden på markerne, men er løbet direkte i vandløbene, som svømmede over. Regnen d juli var så kraftig, at den normalt (ifølge tidligere kendskab til nedbør) kun vil forekomme en gang hvert år Regnvandssystemerne og vandløbene Afledningen af regnvand fra land til Køge Bugt sker dels gennem vandløb dels gennem menneskeskabte regnvandssystemer, som består af bl.a. ledninger, bassiner og pumper. Regnvandssystemerne afstrømmer til vandløbene og vandstanden i systemerne afhænger dermed af dels nedbørsmængderne dels af vandstanden i vandløbene. Vandstandene i vandløbene afhænger af indstrømningen fra regnvandsledningerne, afstrømningen fra det åbne land og vandstanden i Køge Bugt. Der er også regnvandssystemer, som f.eks. i Greve Midt via Streget, som afleder direkte til Køge Bugt, hvorfor tømningen af disse afhænger af vandstanden i Køge Bugt. De øverste jordlag i marker, grønne områder og haver er under normale omstændigheder relativt tørre mellem nedbørshændelser, så afstrømningen til vandløbene er forholdsvis lille. Ved kraftig 3

5 hyppig regn, og det deraf opståede høje grundvandsspejl, kan vandet i de øverste jordlag ikke optage nær så meget vand. I den situation vil alt regnvand løbe på jorden og ned i regnvandsledninger og vandløb Regnvandssystemets og vandløbenes dimensionering og vedligeholdelse Dimensionering Regnvands- og spildevandssystemerne i Greve Kommune er dimensioneret efter gældende dansk praksis. Vandløbene er fastlagt i vandløbsregulativerne efter afvejning af afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser. I 2005 er der udarbejdet en ny dansk praksis af Spildevandskomiteen, som Greve Kommune har anvendt i projekter, der er gennemført derefter. Den nye praksis skyldes, at det er erkendt, at der falder mere regn end tidligere, og at der hyppigere er skybrud i Danmark. Greve Kommune har deltaget i et projekt for Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, hvor der er udarbejdet en kogebog over hvordan, der kan laves undersøgelser af byens afløbssystemer, så der kan tages højde for, at der kommer mere ekstrem nedbør. Greve Kommune har gennemført en sådan undersøgelse for Greve Midt, men har planlagt at gøre det samme for de øvrige byområder. Undersøgelserne er meget ressourcekrævende, så der vil gå tid før kommunen er klar med undersøgelser for alle byområder, som kan danne grundlag for at informere om risikoen for oversvømmelser lokalt. Regnmængderne i juni-juli måned, som overbelastede samtlige vandløb i kommunen var så store og fald så tæt, at der ikke er målt noget lignende i Greve Kommune tidligere. Vandløbene er derfor ikke dimensionerede til at kunne aflede så meget vand så hurtigt. Ved dimensionering af Rørmoseløbet ved Langagergård og Naturgenopretningen af Olsbækken blev der anvendt de værst kendte nedbørshændelser målt på Mosede renseanlæg mellem 1979 og 2006, når der ses bort fra hændelsen august 2002 (en såkaldt års hændelse). Vedligeholdelse Vandløb og regnvandssystemerne tilses ofte og systematisk. Vandløbene i Greve Kommune vedligeholdes i henhold til vandløbsregulativerne, så de kan transportere mest muligt vand under hensyn til miljømæssige forhold. Det gør man ved at fjerne plantevækst i og ved vandløbet og samtidig sikre, at beplantning langs bredderne skygger for vandløbet, og derved hindrer yderligere plantevækst i vandløbet. Et vandløb kan derved se ret tilgroet ud, selvom vandføringsevnen er, som den skal være. Vedligeholdelsen af vandløbene foretages af Park&Vej i et tæt samarbejde med Forsyningsvirksomheden. Regnvandsbassiner oprenses og slås for vegetation efter behov, sandfang oprenses og ledninger gennemgås og oprenses. Store regnvandskanaler oprenses efter behov. 4

6 Investeringer i anlæg Efter oversvømmelserne i 2002 er der udført følgende indsats imod oversvømmelser: Nye ind- og udløbspumper og riste på renseanlægget Lindehegnet Pumpestation Øget udløbspumpestation på Streget Godsparken pumpestation Ny rist på Streget ved Sonjas Allé Fjernelse af bro i Mosede Parkvej Planlægning Greve Midt Ekstra bassinvolumen ved Bassin Y i Tune Teknisk edb-netværk, som sammenkobler måledata Regulering af Olsbækken Mobil pumpe I bilag 5.2 er en samlet oversigt over de investeringer der er foretaget i spildevands- og regnvandssytemet fra samt et kort der viser hvor der er investeret imod oversvømmelser. Investeringerne til indsats imod oversvømmelser udgør 21,8 mio. kr. Desuden ses investeringerne imod oversvømmelser på figuren i bilaget. Fra 2004 blev vandafledningsafgiften hævet fra 9,60 kr. til 15,40 kr. Svarende til en forhøjelse på 60 %. Dette giver ca. 12,8 mio. kr. pr. år mere til indsats imod oversvømmelser, drift og øvrige anlæg. Derudover er der investeret i landskabsmodning og nye udløb ved Langagergård, nødgenerator på Mosede renseanlæg og driftsudgifter er øget væsentligt Overløb af regnvand til spildevandsledninger Kloakkerne i Greve Kommune er opdelt i spildevand og regnvand bortset fra i Tune. Det betyder, at der er ét ledningssystem, som leder regnvand til Køge Bugt, og ét ledningssystem, der leder spildevand til Mosede Renseanlæg. På trods af denne adskillelse kommer der store mængder regnvand i spildevandssystemet, årsagerne kan være: Ledningerne i det meste af kommunen er lavet af beton, og da beton og samlinger ikke er 100 % vandtætte vil der ske en vis ind- og udstrømning gennem ledningerne. Det betyder, at når regnvandssystemet er under stort tryk, vil der kunne presses regnvand fra regnvandsledninger over i spildevandsledningerne. Kloakmestre kan tage fejl af regn- og spildevandssystemer og komme til at putte en ejendoms spildevand på regnvand og omvendt. Hvis regnvandet kommer under tryk, kan det ske, at vandstanden bliver så høj, at det løber fra regnvandsbrøndene over i spildevandsbrøndene. Overfladeafstrømninger kan løbe ned i spildevandsledninger bl.a. gennem brønddæksler. Pumpestationer kan blive oversvømmede og gå ud af funktion. Uhensigtsmæssig pumpning af regnvand til spildevandssystemet på private grunde. Almindeligvis kender borgerne ikke forskel på, om brønde er til spildevand eller regnvand. 5

7 Når vandmængderne i spildevandsledningerne stiger voldsomt, vil de pumpestationer, som løfter vandet til Mosede Renseanlæg ikke altid være store nok, og kapaciteten på renseanlægget ikke stor nok til at tage alt vandet. Det medfører, at vandet løber tilbage i spildevandssystemet, hvilket kan resultere i oversvømmelser af kældre med gulvafløb, hvor borgerne ikke har sikret sig med højvandslukke eller andre foranstaltninger I Greve Kommune er der ingen muligheder for at lede spildevand væk fra spildevandssystemet når det er overbelastet. Kun fra det fælleskloakerede system i Tune, har vi tilladelse fra miljømyndighederne (Roskilde Amt) til at aflaste til vandløbet Hederenden (Olsbæksystemet) 1-4 gange om året. Greve Kommune har siden 1998 renoveret hovedledningerne på spildevandssystemet for at vedligeholde og modvirke ind- og udsivning af betonledningerne. Borgernes private stikledninger, som er en meget stor del af ledningsnettet, bliver ikke systematisk renoveret af kommunen, da det er ejernes opgave. Administrationen foreslog efter oversvømmelserne i 2002 at etablere en nødaflastning direkte til Køge Bugt, men forslaget blev ikke gennemført Oversvømmelserne fra vandløb og regnvandssystemet juli 2007 Oversvømmelserne beskrives bedst ud fra vandløbsoplandene. Et vandløbsopland er det område, hvorfra regnvand løber ned i et bestemt vandløb. Oversigt over de 6 oplande og vandløbsstrækninger samt oversvømmelser af de enkelte ejendomme, som vi kender nu fremgår af bilag 5.3. For hvert opland er oversvømmelserne beskrevet i de følgende afsnit. Møllebæksystemet (Vildmoseløbet - Hulbækken Karlslundebækken, Karlslunde Mosebæk, Karlstrup Møllebæk Kanalen) Oplandet til vandløbssystemet er 930 ha og er det tredjestørste system efter Lille Vejleå og Olsbæksystemet. Hastrupvejen blev oversvømmet af Vildmoseløbet. Vandet kunne ikke komme hurtigt nok igennem røret under Hastrupvejen. Karlslunde Centervej blev flere steder oversvømmet pga. afstrømninger fra markarealerne. Vejen blev lukket i en periode. Karlslunde Centervej/Toftholmen blev oversvømmet, da det rørlagte vandløb var fyldt. Der var oversvømmelser ved Præstevænget og Vildandevej. Det skyldtes, at mosen løb over sine bredder. Vandstanden i mosen stod højt i flere dage. Det gamle Møllebæksystem Det gamle Møllebæk system er i dag alene et regnvandssystem med et begrænset opland på 330 ha. Omkring Søen, som er et regnvandsbassin, var der store terrænoversvømmelser. Bassinet afvander en lille del af Langagergård, og afvander dermed marker. Ejendomme på Vårgyvelvej blev oversvømmet af regnvandskanalen langs S-banen. 6

8 Rørmosesystemet (Langagergård) Oplandet til vandløbssystemet et 260 ha. En del af afstrømningen løber til Streget. Annasvej syd for Langagergård blev oversvømmet. Vandet kom fra en grøft der løb over sine bredder. Forholdene var normale tidligt den 6. juli. Streget Oplandet til Streget er 820 ha og består af flere systemer, som hver for sig løber til Streget. Streget er en åben regnvandskanal. Vandløb i Greve Main - Mosede Landsby - Rørmosen Pga. kraftige overfladeafstrømninger fra oplandet (by og marker) skete der skadesvoldende oversvømmelser af de lavest liggende bygninger i Mosede Landsby. Højdevej blev oversvømmet. Gl. vandløbstrace via Birkedalen til Streget Området ved Birkedalen ligger meget lavt, da der har ligget et gammelt vandløb. Der skete oversvømmelser af haverne fra bassinet i området. Der var kælderoversvømmelser ved Åmosevej. Greve Midt Der var kun begrænsede oversvømmelser. Det skyldes, at regnvandssystemet i dette område ikke i væsentlig grad modtager drænafstrømning fra markerne, og at systemerne var blevet tømt ved pumpning før nedbøren. Streget var pumpet i bund, så systemerne langs Streget var klar til nedbøren. Der var dog mindre oversvømmelser ved gymnasiet og rådhuset. Olsbæksystemet (Hederenden, Grevebækken, Øvre Olsbæk og Kildebrøndebækken) Oplandet til Olsbæksystemet er på 2260 ha og er det næststørste efter Lille Vejleå. Hederenden - Grevebækken (passage af Greve Landsby) Der var store terrænoversvømmelser og mange ejendomme blev oversvømmede i Greve Landsby. Veje var i længere tid under vand og afspærret. Oversvømmelserne skyldtes at vandløbet løb over samt direkte overfladiske tilløb fra markarealer til byen. Vandløbet modtog også store vandmængder fra bassin Y (kombineret regn- og pildevandsbassin) i Tune. Park&Vej og Forsyningsvirksomheden var under hele episoden til stede i Greve Landsby og gennemførte afværgeforanstaltninger ved at sætte skot og jernplader i vandløbet to steder for at reducere oversvømmelserne længere nede i vandløbet. Alarmer i systemerne i Greve Landsby styrer, hvornår skottet sættes i. 7

9 Begrænsningen af afstrømningen til Greve Landsby har i et vist omfang reduceret oversvømmelserne i Greve Landsby og Godsparken, men oversvømmede markerne opstrøms. Ved reduktionen af afstrømningen fra et område vil der dog kunne komme mere vand fra de øvrige vandløb til Olsbækken ved Rævebakken. Hedestien blev oversvømmet pga. afstrømning fra markerne. Strøbyhuse (øvre Olsbæk) I oplandet til øvre Olsbæk i området ved Strøhusvej og Greve Landevej var markerne oversvømmet, og der var kælderoversvømmelser. Kildebrøndebækken (Kildebrønde Landsby) Byvejen i Kildebrønde var oversvømmet af overfladevand fra markerne. Huse, som aldrig tidligere har været oversvømmet, var ramt af kælderoversvømmelser. Boligerne i og ved Fresiahaven blev kraftigt ramt med adskillige husoversvømmelser. Oversvømmelserne skyldes kraftige afstrømninger fra de omkringliggende marker. Redningsberedskabet pumpede vand fra området til vandløbet hele weekenden efter d. 5. juli. Ved Kappelev Landevej var der også oversvømmelser. Nedre Olsbæk (Godsparken)) Olsbækken fra Grevebækkens tilløb til Vandværksvej var oversvømmet. Boligområdet Godsparken var voldsomt oversvømmet den juli. Godsparken har ikke før været ramt af massive oversvømmelser. Kildebrøndebækken og Hederenden/Grevebækken løber sammen med Olsbækken og bliver til et vandløb fra Rævebakken og til Køge Bugt, den Nedre Olsbæk. De store mængder vand, der samles i Olsbækken medførte, at Nedre Olsbæk løb over sine bredder den 6. juli, og via de lavtliggende områder omkring spejderhytten blev Godsparken oversvømmet. Der var ikke kapacitet til at føre vandet videre gennem rørledningen ved Vandværksvej eller gennem selve vandløbet til Køge Bugt. Oversvømmelserne i Godsparken, skyldes også, at de store mængder regn fyldte regnvandsbassinet i området. Bassinet i Godsparken pumper vand til Olsbækken, men pumpen kunne ikke pumpe alt det vand, der kom til Godsparken, væk. Vandet løb derfor tilbage i regnvandsledningerne i Godsparken. I dagene op til d. 5. juli (2-4. juli 2007) faldt der 50mm i oplandet til Olsbækken se bilag 5.1. Disse vandmængder kunne passere gennem Olsbækken uden oversvømmelser. Nedbøren har fyldt meget op i systemerne, og der transporteres fortsat store vandmængder til Nedre Olsbæk da nedbøren starter d. 5. juli Første melding fra Godsparken skete d. 5. juli 2007 om, at der var oversvømmelser af kældre. Ud fra målinger i Olsbækken ses det, at de overfladiske oversvømmelser er startet ca. kl. 03:00 6. juli 2007, se bilag 5.4 (bemærk, at der skal trækkes ca. to timer fra figuren, da den er i UTM 8

10 tid). Der har formentlig således først været kælderoversvømmelser, før der senere kom overfladeoversvømmelser. Der blev iværksat udpumpning fra Godsparken med flere pumper, da det blev muligt at pumpe fra området om eftermiddagen d. 6. juli. Der kunne ikke pumpes tidligere, da alle systemer var fyldt op. Overfladevandet var pumpet væk fra området d. 7. juli Ved naturgenopretningen af Olsbækken er der fokuseret på at øge bassinvoluminet langs vandløbet, så vandløbet kan indeholde mere vand nu end før. Udløbene fra Olsbækken: vandløbets nederste del gennem villahaverne og aflastningsledningen ved Vandværksvej er ikke ændret i forbindelse med projektet, men er planlagt som 3. fase af projektet. Opmålinger af den nedre del af Olsbækken fra Vandværksvej til Køge Bugt viser, at afstrømningsforholdene ikke lever fuldstændig op til regulativet. Bunden var ikke fuldstændig oprenset, og der er byggeri for tæt på vandløbet, og enkelte steder er der faldet materiale i åen fra haver. Havde nedre del af Olsbækken levet fuldstændig op til regulativet, ville det alligevel ikke have forhindret oversvømmelser i Godsparken. Benzonbæk og Lille Vejleå (Hundige) Oplandet til Benzonbæk og Lille Vejle å er 5260 ha. Og er dermed det største vandløbssystem, der berører Greve Kommune. Lillevejle Å er grænsevandløb til Ishøj. Pga. afstrømningerne fra markerne ved Benzonbæk løb vandløbet over sine bredder, og hestene på markerne måtte evakueres. Efterhånden som vandstanden steg i nederste del af Lille Vejleå løb vandløbsvand ind ved Rønagervej og Hundigevej pumpestationer, således at de blev overbelastet. Spildevandet løb tilbage og medførte kælderoversvømmelser. Pumpestationerne var oversvømmede i mange timer. Den høje vandstand i systemet skyldes, at de store vandmængder i Lille Vejle å, ikke kunne komme hurtigt nok til Køge Bugt. Vandet kunne ikke komme hurtigt nok gennem en rørunderføring under Hundige Strandvej. Vandet samlede sig derfor bag underføringen og løb tilbage ind i regnvandsledningerne og ud i boligområdet. Vandstandsforskellen før og efter vejen var ca. 40 cm Kommunale bygninger I forbindelse med oversvømmelserne kom der vandskader i og på en del kommunale bygninger. Følgende bygninger fik skader: Rådhuset Krogårdskolen inkl. SFO Mosede Skole Møllebækhus Noahs Ark børneinstitution Vesterbo børneinstitution Børnehaven Sandrøjel 9

11 Lundegården Fritidscenter Hedebo Plejecenter Kompetencekompagniet Ingen af oversvømmelserne påvirkede brugernes hverdag væsentligt Overbelastning af spildevandssystemerne. Ud over overfladeoversvømmelser blev flere ejendomme oversvømmet fra spildevandssystemet. I bilag 5.3 ses udbredelsen af oversvømmelser i kommunen både fra vandløb, regnvand og spildevandssystemet. Der skete kælderoversvømmelser også på steder, hvor der ikke var overfladeoversvømmelser. Pumpestationen Ved Engen var ude af drift pga. oversvømmede elinstallationer fra 18:30 den 5. juli til kl d. 6. juli. Hundigevej pumpestation blev stoppet pga. terrænoversvømmelser. Forsyningsvirksomheden råder over én mobil pumpe, som var i drift fra d. 5. juli og frem til aften d. 6. juli på Mosede renseanlæg. Pumpen bevirkede, at betydelige vandmængder kunne pumpes ind på renseanlægget. Havde pumpen ikke været til rådighed på renseanlægget, ville der være sket voldsommere kælderoversvømmelser med spildevand. De faste indløbspumper ved renseanlægget fungerede under hele forløbet optimalt. Kl. 17 den 6. juli blev den mobile pumpe sat i drift ved Højdevej, for at begrænse oversvømmelser der. Den 7. juli kl. 15 pumpede den stationære pumpe vand via bassinet ud af området. D. 8. juli 2007 kl. 10:30 blev bassinpumpen suppleret med den mobile pumpe. Selvom den mobile pumpe havde været i funktion ved Godsparken d. 6. juli kl. 17, havde det ikke hjulpet på udbredelsen af oversvømmelserne Stitunneller og veje De fleste stitunneller (stiunderføringer under veje) blev hurtigt oversvømmede og pumperne ved tunnellerne kunne ikke fjerne vandet, da regnvandssystemet og vandløbene hurtigt var fyldte. De blev derfor afspærret med bl.a. bomme. Park&Vej havde disse opgaver. Mange veje og stier blev oversvømmet. Park&Vej sikrede nødvendige afspærringer hele tiden Koordinering og ledelse af indsatsen Indsatsen blev ledet af en krisestab, der bestod af Forsyningschefen, Beredskabschefen og Beredsskabsinspektøren. Krisestaben havde løbende kontakt med viceborgmesteren, der var fungerende borgmester. Der blev holdt mange møder mellem krisestaben og ledere fra Park&Vej, Midt- og Vestsjællands Politi, medarbejdere i Forsyningsvirksomheden (driftleder, ingeniører og vagtpersonale) og Falck. Alle opgaver blev koordineret fra Forsyningsvirksomheden, Løvmosen 2. Forsyningschefen orienterede kl d. 5. juli 2007 sin chef om, at situationen var alvorlig flere steder i kommunen. Forsyningschefen orienterede kl Redningsberedskabet og kl viceborgmesteren. Kl blev første møde i krisestaben afholdt. Der blev derefter afholdt møder med jævne mellemrum frem til den 9. juli. 10

12 Forsyningschefen havde under hele forløbet den overordnede koordinering af opgaverne, herunder opgaver med at orientere kommunaldirektør, direktion, viceborgmester, borgmester, egen chef og presse samt drøftelser med embedslægeinstitutionen. Politiet havde ansvar for evakuering af Godsparken og beredskabschefen havde ansvar for indkvartering og afholdelse af borgermøder. Medarbejdere på rådhuset var under hele forløbet til rådighed, således at der kunne udsendes pressemeddelelser og gives information til borgerne på Derudover var flere centerchefer involveret under hændelsen og i ugen efter. Forløbet fremgår af detaljerede beskrivelser fra Viceborgmesteren, Forsyningsvirksomheden, Park&Vej, Redningsberedskabet, Politi og Falck Indsats ved de enkelte ejendomme. Forsyningsvirksomheden, Redningsberedskabet, Rådhuset og Politiet (på 112) modtog mange henvendelser. Der var mange borgere, som ikke kunne få telefonisk kontakt. Forsyningsvirksomheden modtag alene over 300 henvendelser fra den 5. juli og frem til den 7. juli. På alle dage var der personale, som betjente omstillingen i Forsyningsvirksomheden og vagttelefonen. Det blev oplyst til mange borgere d. 5. og 6. juli, at de måtte forsøge at begrænse oversvømmelserne mest mulig ved egen indsats. Informationen blev givet i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgik af hjemmesiden d. 5. juli. Det er Forsyningsvirksomhedens og Redningsberedskabets opgave at sikre drift af vigtige anlæg for at begrænse oversvømmelserne. Hjælp til enkeltejendomme måtte nødvendigvis komme i anden række. Det blev dog forsøgt i det omfang, det var muligt. Der var således en del enkeltejendomme, som lånte pumpemateriel af Forsyningsvirksomheden og Redningsberedskabet Evakuering af Godsparken Politiet besluttede den 6. juli, i samråd med Greve Kommune, at borgerne skulle tilbydes evakuering. Situationen var meget alvorlig, da vandet flere steder stod en halv meter over jorden. Evakueringsopgaven blev ledet af Politiet. Redningsberedskabet, Forsyningsvirksomheden, Falck og Hjemmeværnet deltog i opgaverne. Kl blev beboerne i området orienteret om evakueringen ved hjælp af megafon. Hver husstand blev efterfølgende kontaktet separat. Kommunen udsendte kl en pressemeddelelse om evakueringen, som også blev lagt på kommunens hjemmeside. Borgerne blev evakueret til Tjørnelyskolen og Karlslunde Feriecenter. Den 6. juli kl var evakueringen tilendebragt og man havde sikret sig, at de personer, der var tilbage i området, ønskede at blive. Der var d. 6. juli og 7. juli orienteringsmøder for borgerne i Godsparken. Viceborgmesteren og Formanden for Teknik- og Miljøudvalget deltog i mødet. Godsparken blev fra den 6. juli og indtil den 8. juli bevogtet af Politiet og Hjemmeværnpolitiet. Herefter bevogtede et privat vagtfirma, rekvireret af kommunen, området indtil den 9. juli kl Den frivillige organisation Guardian Angels var på eget initiativ tilstede i området fra den 6. juli. 8 familier tog imod kommunens tilbud om midlertidig indkvartering i lejligheder på Karslunde Feriecenter og 1 beboer blev indkvarteret på et plejecenter. Vandmasserne var væk fra området den 8. juli. 11

13 2.11. Sundhedsmæssige risici Overfladevand blandet med kloakvand kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Der er en langsigtet sundhedsrisiko, når spildevand oversvømmer køkkenhaver og kældre. Embedslægeinstitutionen blev kontaktet d. 6. juli. Kommunen anmodede om en skriftlig vejledning, som kunne gives videre til borgerne. Der blev udstedt badeforbud i Køge Bugt. Kommunen oplyste den 7. juli på hjemmesiden, at der ville komme forholdsregler på hjemmesiden i den kommende uge. Først onsdag d. 11. juli fik kommunen en skriftlig vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som straks blev lagt på hjemmesiden Teknisk information og information til borgere Forsyningsvirksomheden indsamler via målinger løbende information om tilstanden i kommunes ledningsanlæg og i Køge Bugt. Der er også hele tiden oplysninger fra vejrtjenesten Vejr2 om vejrudsigten specifikt i Greve. Kraftig regn varsles med SMS til Forsyningsvirksomhedens medarbejdere. Derudover udnyttes vejrradar på DMI s hjemmeside ofte. Den 5. juli blev Park&Vej varslet om, at have et beredskab klar og Forsyningsvirksomheden iværksatte sin Beredskabsplan. Den indebærer, at riste ved vandløb og udløb til Køge Bugt holdes fuldt funktionsdygtige. Samtidigt blev der bestilt flere sandsække hos Park&Vej end Forsyningsvirksomheden havde i forvejen. Der blev lagt en meddelelse til borgerne på kommunens hjemmeside torsdag d. 5. juli sent på dagen. Det blev oplyst, at vi for 14 dage siden havde store mængder regn, som vi kunne klare, men at det denne gang ser det værre ud. Det fremgik af meddelelsen at: Siden klokken torsdag eftermiddag, er der faldet over 40 mm regn i kommunen. Alle kommunens regnvandssystemer er fyldt op. Søen ved Greve Midtby er løbet over sine bredder og Kanalen er ligeledes løbet over. Samtidig er der store problemer med indtrængende vand i Greve Landsby. Redningsberedskabet og Forsyningsvirksomheden i Greve Kommune arbejder på højtryk med alt disponibelt mandskab for at formindske oversvømmelser i kommunen. På grund af omfanget af oversvømmelser er man nødt til at prioritere indsatsen. Og videre skrives: Greve Kommune anbefaler grundejere, at sikre deres ejendom bedst muligt mod skader som følge af opstuvende regn- og spildevand. Ejerne bør sikre sig at tilbageløbssikringer, højvandslukker og lignende fungerer korrekt. Endvidere bør udvendige kældernedgange sikres således, at overfladevandet ikke kan løbe ned i kælderen. Det anbefales også at lede eventuelt overfladevand væk fra boligen for eksempel ud på græsplænen eller i et bed. Der er i perioden 21. juni til 12. juli udsendt i alt 12 pressemeddelelser, som blev sendt til de lokale og regionale medier samt Ritzau. Pressemeddelelserne har samtidig været nyheder på kommunens hjemmeside. Hjemmesiden har således gennem hele perioden med oversvømmelserne været opdateret med den sidste nye information og viden. Der blev oprettet et særligt afsnit på hjemmesiden, hvor al information om oversvømmelserne blev samlet. 12

14 Informationen på hjemmesiden og pressemeddelelserne blev styret af krisestaben. Krisestaben var for det meste tilgængelig for pressen på mobiltelefoner. Pressemeddelelser og information på hjemmesiden fra den 21. juni til d. 12. juli fremgår af bilag Vurdering af indsatsen i forbindelse med oversvømmelserne 3.1. Før den 5. juli Forberedelse af systemer Alle procedurer, med hensyn til eftersyn og nedpumpning af systemer, var udført. Der var i høj grad fokus på, at en alvorlig situation kunne forventes. Information I perioden frem til den 5. juli var der løbende meddelelser til borgerne på om situationen. Således blev det d. 21. juni meddelt, at Greve kommune forbereder sig på kraftig regn. Der blev samtidig givet vejledning til borgerne om, hvorledes de kunne begrænse indtrængning af vand ved oversvømmelser. Der følges op den 22. juni med, at oversvømmelser blev undgået ved rettidige foranstaltninger. Vejrudsigter i TV, radio og aviser lød i dagene op til juli på vedvarende regn over Greve. Greve Kommune havde imidlertid ikke på noget tidspunkt viden om, hvordan situationen kunne udvikle sig før og under regnen i de enkelte områder i kommunen. Den viden, vi nu har, kunne først erkendes efterfølgende Under hændelsen Information på hjemmesiden Der var under hele forløbet information på Den 5. juli mellem 18:00 19:00 blev det meddelt, at der var oversvømmelser i Greve Kommune, og at der for anden gang indenfor 14 dage er kraftig regn over Sjælland. Igen bliver der meddelt, hvordan borgerne skal forholde sig. Allerede d. 9. juli udsendte Forsyningsvirksomheden er foreløbig redegørelse om årsagerne til oversvømmelserne. Denne redegørelse er efterfølgende blevet brugt i mange sammenhænge ved henvendelser fra journalister og borgere, som dermed fik en relativ stor og sammenfattet rapportering. Indsatsen fra Forsyningsvirksomheden, Park&Vej og Redningsberedskabet Forsyningsvirksomhedens driftsleder og alle disponible driftsmedarbejdere og ingeniører deltog i indsatsen. Flere driftsmedarbejdere afbrød deres ferie og deltog. Der blev arbejdet mange timer i perioden 5. juli til 7. juli. Der blev ydet en stor indsats for at holde så mange anlæg som muligt i drift overalt i kommunen. 13

15 Park&Vej s medarbejdere arbejdede også i døgndrift i de første dage under regnvejret. Der skulle hele tiden holdes øje med oversvømmede veje og stiunderføringer. Der var et fast hold i Greve Landsby, som gjorde en stor indsats for at begrænse oversvømmelserne og hjælpe borgerne. Redningsredningsberedskabet ydede også en stor indsats alle steder. Hvor det kunne lade sig gøre, blev der pumpet vand bort for at begrænse oversvømmelserne. Der blev i Greve Landsby og i Godsparken udleveret nødtoiletter. Borgernes situation Der blev udlånt 12 pumper til borgere, som så selv kunne forsøge at få vandet pumpet bort. Det var dog vanskeligt for borgerne, der ikke har kendskab til systemerne, at gøre de rigtige ting. Mange steder er det vanskeligt at undgå, at vandet bare blev pumpet i ring. Andre steder blev vandet pumpet videre overfladisk eller til spildevandssystemet, således at der kom problemer andre steder. Desværre var det begrænset, hvad der var af tid til at hjælpe ude ved boligerne og give viden om sammenhæng i systemerne. Alle havde brug for hjælp samtidig og der måtte prioriteres, således at så få områder som muligt blev oversvømmet. Borgerne har efterfølgende kritiseret telefonbetjeningen. Det var svært for borgerne at komme igennem, selvom der var køfunktion på Forsyningsvirksomhedens hovednummer. På et møde den 19. juli mellem medarbejdere i Greve Kommune nævnte de medarbejderne, der tog telefonen, at det var meget vanskeligt at føre samtalerne med borgerne. Det kræver særlige kompetencer, at tale med borgere i krise. Der var hverken tid eller ressourcer til omsorg eller til at give andet end de informationer, der lå på hjemmesiden. Alle specialister arbejdede i felten, derfor var det begrænset, hvad borgerne kunne få af hjælp telefonisk. Mange kunne slet ikke komme igennem Efter oversvømmelsen Information i lokalområderne Oversvømmelsen af Greve Landsby skete meget hurtigt og i et omfang, der ikke er set før. Oversvømmelser ved Kanalen og ved Godsparken skete senere i forløbet og skete helt uventet. Det var derfor heller ikke muligt at informere om hvor kritisk situationen ville udvikle sig. Det ses af breve til kommunen og læserbreve i aviserne, at borgerne ikke kan forstå, at de ikke kunne blive advaret, så de kunne nå at fjerne værdifulde ting fra oversvømmelsesramte huse, sætte ting højt op og lignende. Det er forståeligt, at borgerne reagerer sådan. Men sagen er, at da oversvømmelserne skete mange steder næsten samtidig, vidste kommunens teknikere ikke præcist, hvad der skete hvor og hvorfor. Redegørelsen her og den foreløbige redegørelse, som blev lagt på Internettet den 9. juli er lavet umiddelbart efter, at alle stod i vand til knæene for at afhjælpe mest muligt. I situationen blev alle overraskede over især Lille Vejle å og Godsparkens katastrofale oversvømmelser. 14

16 Foranstaltninger mod oversvømmelser Effekten af skottet ved Tune Landboskole og skottet ved Tune Landevej begrænsede udbredelsen af oversvømmelserne i Greve Landsby og begrænsede også vandmængderne, der løb til Nedre Olsbæk i nogen grad. Derimod kunne der i situationen ikke stilles noget op overfor vandmængderne i de store vandløbssystemer. Hvor der var terrænoversvømmelser, blev der uddelt sandsække i det omfang det var muligt. Mange steder afhjalp sandsække oversvømmelserne, bl.a. ved gymnasiet og rådhuset. Henvendelser fra borgerne Efter oversvømmelserne har der også været mange henvendelser fra borgere. Det har været breve, s og telefonhenvendelser. Borgerhenvendelserne er kommet til borgmester, viceborgmester, Servicecentret, Center for Teknik og Miljø og Forsyningsvirksomheden. Læserbreve har der også været mange af. Nogle af borgenes spørgsmål er: Hvorfor sker der oversvømmelser, når der er udført mange investeringer i nye anlæg i de seneste år? Hvorfor kommer der kælderoversvømmelser i områder, hvor der ikke er oversvømmelser på overfladen? Er det rigtigt, at vandløbs- og regnvandssystemer funktion er afhængige af vandstanden i Køge Bugt - og hvad kan der i givet fald gøres ved det? Hvorfor var der områder, som fik mere hjælp end andre områder, fx med oplægning af sandsække? Er der en beredskabsplan, som tages i brug ved oversvømmelser? Hvorfor er vandløbene ikke ordentligt vedligeholdt? Hvad vil kommunen gøre for at det ikke sker igen kan der etableres nye udløb til Køge Bugt? Hvorfor fik vi ikke oplysninger om, at der blev afholdt informationsmøder? Hvorfor bliver vi i Greve Landsby ikke taget alvorligt på linie med borgerne i Godsparken? Disse spørgsmål og mange andre er besvaret ud fra den viden, der er om systemernes funktion under regnen. Flere af spørgsmålene kan først besvares fyldestgørende, efter der er taget politisk stilling til, hvilke løsninger der er mulige. Derudover ønsker en del borgere møde med borgmesteren og borgermøder. Der vil blive holdt dialogmøde(r) om oversvømmelserne med borgene i september, har borgmesteren udsendt pressemeddelelse om den 13. august. Alle breve og s er besvaret hurtigst muligt. Alle disse henvendelser og svar er tilgængelige for Byrådet. Information og pressehåndtering Der blev som nævnt givet løbende information til borgere, byråd og pressen på Internettet. En afgørende faktor for, at krisesituationer kan håndteres ordentligt er, at borgerne har mulighed for at få information om, hvad der sker og hvad de skal gøre. I den henseende er borgerne via hjemmesiden og pressen blev opdateret med al tilgængelig information. 15

17 Borgerne har imidlertid ikke oplevet denne kommunikation som tilstrækkelig, måske fordi ikke alle har set på/har adgang til hjemmesiden. Dertil får borgere information fra TV, radio og aviser. Evakuering i Godsparken Den 11. juli holdt Politiet, Falck og Greve Kommune et evalueringsmøde om evakueringens forløb. I bilag 5.6 ses referatet. Det fremgår af referat fra mødet, at det var en rigtig beslutning, der blev taget med hensyn til at evakuere området. Der var tale om et tilbud til borgerne om at blive hjulpet ud af området. Evakueringen blev gennemført planmæssigt og kontrolleret. Der blev taget vare på de evakuerede på tilfredsstillende vis og samarbejdet mellem de forskellige myndigheder fungerede godt. Der blev løbende givet information til de berørte borgere, men ikke på en måde, som de berørte borgere oplevede som tilstrækkelig god. Der var formentlig en del borgere, som ringede forgæves til kommunen for at få hjælp, få information eller give information til kommunen. Politiet anbefaler, at der til lignende situationer er beredskab til at sætte et kommunalt telefonberedskab (callcenter) i funktion. Bevogtningen af området umiddelbart efter evakueringen blev udført af politi og hjemmeværnspoliti. Borgerne var utrygge, da bevogtningen ophørte d. 8. juli kl. 15. Det var derfor en god beslutning, at kommunen så hurtigt som muligt fik hyret et privat vagtværn, som stillede op sidst på dagen d. 8. juli. Genhusning af borgere. Servicecenteret udmeldte hurtigt efter oversvømmelserne, at de kunne hjælpe med boliganvisning for oversvømmelsesramte. Kommunen havde således mulighed for at anvise bolig til oversvømmelsesramte, som ikke kunne flytte tilbage til egen bolig og ikke havde mulighed for at finde anden bolig selv, hvilket var en god service. Indsatsens synlighed for borgerne Gennem hele forløbet og i høj grad i forbindelse med oversvømmelserne og evakueringen af Godsparken har de ledende personer for den kommunale indsats været til stede ved brændpunkterne. Desuden har Byrådet, repræsenteret ved viceborgmesteren og formanden for Teknik- og Miljøudvalget, i høj grad været til stede. Byrådets tilstedeværelse forsikrer borgerne om, at Byrådet aktivt sikrer, at borgerne hjælpes bedst muligt i en vanskelig situation. Informationsmøderne for de oversvømmelsesramte i Godsparken var relevante. Referaterne af disse møder blev sendt ud til alle borgere i Godsparken. Det må konkluderes, at situationen var meget kaotisk for borgerne, og at få ressourcer skulle fordeles til rigtig mange. 16

18 Koordinering og ledelse af indsatsen Samarbejdet i krisestaben var godt. Den overordnede ledelse blev varetaget af viceborgmesteren, som hele tiden var i tæt kontakt med krisestaben via forsyningschefen. Evakueringen var ledelsesmæssigt en politiopgave. Sundhedsmæssige risici Der gik lang tid før borgerne kunne få oplysninger om sundhedsmæssige risici der følger af oversvømmelser med indhold af spildevand. Da informationen fra Sundhedsstyrelsen forelå d. 11. juli blev den bragt ud til borgerne i Godsparken og lagt på hjemmesiden. Vandværkerne blev inddraget, når det var relevant. Økonomiske konsekvenser Oversvømmelserne har kostet rigtig mange penge både for kommunen og for borgerne. Mange dele af den kommunale organisation har haft store ekstraordinære udgifter i de hektiske dage. Der er endnu ikke overblik over udgifternes størrelse. Særlig sag herom vil blive forelagt Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, når udgifterne og forsikringsdækninger kendes. Borgernes udgifter får vi ikke kendskab til, men de har været betydelige for mange familier og deres forsikringsselskaber. 4. Fremtiden muligheder for forbedringer I dette afsnit gives i kort form foreløbige bud på de muligheder, der er for at forebygge/forbedre en lignende situation. På temamødet den 4. september 2007 vil dette blive uddybet. Som det fremgår af denne redegørelse er der flere væsentlige faktorer, der afgør, hvor galt det går, når der kommer meget vand. Nedbørens mængde og intensitet, regn- og spildevandssystemernes tilstand, grundvandsspejlets og havets højder og endelig borgernes indsats i forhold til vedligeholdelse af deres stikledninger/nedsivningsanlæg samt installering af højvandslukker m.m. Vejrudsigterne bliver bedre og bedre, og vil blive studeret nøje af borgere og kommune. Data om nedbør og vandstand er indsamlet over en årrække, og er hidtil anvendt til at beregne, hvor tit oversvømmelser kan forventes at ske. Pga. ændringer i klimaet, som viser sig ved meget kraftig nedbør hyppigere, er disse data ikke længere anvendelige til fremtidige statistiske analyser. Det er derfor meget svært at sige, hvor tit i fremtiden en bestemt hændelse vil forekomme, hvilket betyder at dimensioneringen af bestemte hydrauliske systemer bliver svære at forklare. Der mangler viden om fremtidens nedbør og vandstand i Køge Bugt og dermed vandføring i vandløb og vandstanden i grundvandszonen. En sådan viden er nødvendig for at kunne fastlægge serviceniveau for regnvand, det vil sige hvor hyppigt man vil kunne forvente oversvømmelser. Udvikling og forbedring af Forsyningsvirksomhedens egne beredskabsplaner Forbedring af Forsyningsvirksomhedens beredskabsplan for afløbssystemer og renseanlæg kan tage højde for en række forhold, der er kritiske for driften af afløbssystemet, f.eks. nedbrud af elforsyning, stormflodsskader ved udsatte lokaliteter og personale/entreprenørberedskab til i nødsituationer at kunne opretholde en minimumsdrift. 17

19 Der skal arbejdes videre med at udarbejde edb-modeller, som kan bruges til at simulere forskellige effekter af nedbør for at kunne begrænse oversvømmelsesskader bedst mulig. Varsling af Forsyningsvirksomheden Følgende tiltag vil være relevante: Flere lokale målesystemer, herunder også målinger på grundvandsspejlet. Yderligere optimering af eksisterende systemer ved brug af styrings- og overvågningssystemerne. Information af borgerne Forsyningsvirksomheden har deltaget i et klimaprojekt, hvor der er udarbejdet materiale om afløbssystemer til borgere. Disse vil snart blive lagt på kommunens hjemmeside. Der skal tages beslutning om mulighederne for at anvende målrettede medier som f.eks. sms, til information af borgere. Det skal bl.a. drøftes i Beredskabskommissionen. Eventuelle nye anlæg Oversvømmelser på grund af ekstremt regnvejr kan som nævnt ikke helt undgås. Ligeledes vil oversvømmelser på grund af ekstreme vandstande i søer, vandløb og havet visse steder ikke kunne forhindres fuldt ud. Hyppigheden, hvormed oversvømmelser sker, kan nedbringes og der kan foretages tiltag, så konsekvenserne bliver så begrænsede som muligt. Det vil koste mange penge, og det skal besluttes politisk hvor og hvor meget, der kan investeres i at undgå måske sjældne tilfælde af oversvømmelser eller oversvømmelser bestemte steder, hvor skaderne (generelt set) er begrænsede. Følgende nye anlæg skal vurderes: Flere og måske større bassiner, der opmagasinerer vand i perioder med store afstrømninger. Større ledninger med kapacitet ud over de officielle dimensioneringskriterier Større stationære pumpeanlæg, der pumper overskydende vand til steder, hvor det kan opmagasineres, fx lave områder såsom landbrugsarealer, parkområder, sportspladser, parkeringspladser og tunneller. Pumper der tømmer bassiner, kanaler, rør og søer efter regn, så de er klar hvis der kommer ekstremregn. Flere aflastningsledninger eller kanaler til Køge Bugt kombinerede med pumpeanlæg. Større aflastningsrør fra vandløbet til kysten. Nogle veje forberedes og afspærres til vandtransport. Forbedre vejafvandingen Udlede blandet regn og spildevand direkte til vandløb, søer og Køge Bugt i katastrofesituationer. Forøge rørunderføringer Etablere bassiner i oplandet f.eks. ved anvendelse af marker Regulere vandløb så de får større kapacitet. 18

20 Den fremtidige planlægning I forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen vil der i fremtiden kunne indarbejdes krav til nye bebyggelser, så de ligger i et niveau hvor de ikke bliver oversvømmet ved ekstrem regn og der kan i byggesagsbehandlingen stilles krav til afledning af vand, så omgivelserne og huset sikres bedst muligt imod uvedkommende vand. Forsyningsvirksomheden deltager i et projekt, hvor det er formålet at udvikle værktøjer til at kunne håndtere kommuneplanlægning i forhold til klimaændringer og vand i byen generelt. I projektet udvikles værktøj til håndtering af den integrerede planlægning. Forsyningsvirksomheden skal sammen med Center for Teknik og Miljø deltage i 3 kursusdage i starten af 2008, for at udvikle konceptet om integreret planlægning. Projektet ledes af Landbohøjskolen med deltagelse af bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Hydraulisk Institut, (DHI), Vand - Miljø - Sundhed. Samtlige vandløbsoplande skal undersøges, så der kan udarbejdes lokale beredskabsplaner for Forsyningsvirksomheden ved ekstrem nedbør. Forsyningsvirksomheden deltager i et projekt, hvor der udarbejdes en Vejledning i håndtering af afløbssystemer i forbindelse med klimaændringer til alle danske kommuner. Greve Midt er i projektet undersøgt for klimaændringer, og der er udarbejdet et beredskab for Greve Midt. Projektet ledes af Forsyningsvirksomheden og udarbejdes i samarbejde mellem Odense Vandselskab, Greve Kommune, DHI, Vand - Miljø - Sundhed og konsulentfirmaet PH-Consult. Sundhedsmæssige risici Sundhedsstyrelsen/Embedslægeinstitutionen vil fremover udsende generelle vejledninger, der vil kunne bruges som foreløbige retningslinier, men en konkretisering i forbindelse med en konkret forurening/oversvømmelse bør fortsat ske via kommunens henvendelse til Embedslægeinstitutionen. 19

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Helsingør Kommune. Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk

Helsingør Kommune. Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk Helsingør Kommune Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk Projektledere: Chris Christensen og David Pepke Kvalitetssikring: Beredskabschef

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive så overbelastet, at der stiger vand op. Vand kan gøre store skader på dit hjem og dine ting

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015 Kloakseparering Faxe Ladeplads Grundejermøde 4. marts 2015 Program 1.Orientering om forslaget 2.Orientering om kloakseparering 3.Spørgsmål og dialog 4.Opfølgning og afslutning Korte opklarende spørgsmål

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere