16. august Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007

Transkript

1 16. august 2007 Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007

2 Oversvømmelser i Greve Kommune i juni juli INDLEDNING OG SAMMENFATNING 3 2. ÅRSAGER TIL OVERSVØMMELSEN EFTER 5. JULI REGNVANDSSYSTEMERNE OG VANDLØBENE REGNVANDSSYSTEMETS OG VANDLØBENES DIMENSIONERING OG VEDLIGEHOLDELSE 4 DIMENSIONERING 4 VEDLIGEHOLDELSE 4 INVESTERINGER I ANLÆG OVERLØB AF REGNVAND TIL SPILDEVANDSLEDNINGER OVERSVØMMELSERNE FRA VANDLØB OG REGNVANDSSYSTEMET JULI MØLLEBÆKSYSTEMET (VILDMOSELØBET - HULBÆKKEN KARLSLUNDEBÆKKEN, KARLSLUNDE MOSEBÆK, KARLSTRUP MØLLEBÆK KANALEN) 6 DET GAMLE MØLLEBÆKSYSTEM 6 RØRMOSESYSTEMET (LANGAGERGÅRD) 7 STREGET 7 OLSBÆKSYSTEMET (HEDERENDEN, GREVEBÆKKEN, ØVRE OLSBÆK OG KILDEBRØNDEBÆKKEN) 7 BENZONBÆK OG LILLE VEJLEÅ (HUNDIGE) KOMMUNALE BYGNINGER OVERBELASTNING AF SPILDEVANDSSYSTEMERNE STITUNNELLER OG VEJE KOORDINERING OG LEDELSE AF INDSATSEN INDSATS VED DE ENKELTE EJENDOMME EVAKUERING AF GODSPARKEN SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI TEKNISK INFORMATION OG INFORMATION TIL BORGERE VURDERING AF INDSATSEN I FORBINDELSE MED OVERSVØMMELSERNE FØR DEN 5. JULI 13 FORBEREDELSE AF SYSTEMER 13 INFORMATION UNDER HÆNDELSEN 13 INFORMATION PÅ HJEMMESIDEN 13 INDSATSEN FRA FORSYNINGSVIRKSOMHEDEN, PARK&VEJ OG REDNINGSBEREDSKABET 13 BORGERNES SITUATION EFTER OVERSVØMMELSEN 14 INFORMATION I LOKALOMRÅDERNE 14 FORANSTALTNINGER MOD OVERSVØMMELSER 15 HENVENDELSER FRA BORGERNE 15 INFORMATION OG PRESSEHÅNDTERING 15 EVAKUERING I GODSPARKEN 16 GENHUSNING AF BORGERE. 16 INDSATSENS SYNLIGHED FOR BORGERNE 16 KOORDINERING OG LEDELSE AF INDSATSEN 17 SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI 17 ØKONOMISKE KONSEKVENSER 17 1

3 4. FREMTIDEN MULIGHEDER FOR FORBEDRINGER 17 UDVIKLING OG FORBEDRING AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDENS EGNE BEREDSKABSPLANER 17 VARSLING AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDEN 18 INFORMATION AF BORGERNE 18 EVENTUELLE NYE ANLÆG 18 DEN FREMTIDIGE PLANLÆGNING 19 SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI BILAG NEDBØR SAMLET OVERSIGT OVER DE INVESTERINGER DER ER FORETAGET I SPILDEVANDS- OG REGNVANDSSYTEMET FRA SAMT KORT DER VISER HVOR DER ER INVESTERET IMOD OVERSVØMMELSER KORT OVER VANDLØBSSYSTEMER OG OVERSVØMMELSERNES UDBREDELSE VANDSTANDEN I NEDRE OLSBÆK OG KØGE BUGT OVERSIGT OVER PRESSEMEDDELELSER REFERAT AF EVALUERINGSMØDE D. 11.JULI

4 1. Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver oversvømmelserne efter regnen d. 5. juli 2007, kommunens håndtering af hændelsen, vurdering heraf samt mulige bud på hvad der kan gøres for at reducere risikoen i fremtiden. Greve Kommune fik som resten af Danmark ekstremt meget nedbør i juni og juli D juli 2007 skete der store oversvømmelser i hele kommunen. Oversvømmelserne skyldes dels den ekstreme nedbør på mellem 48 og 62 mm (fordelt over kommunen) d. 5. juli 2007, dels at der havde været flere regnvejr forud, som havde fyldt regnvandssystemerne og vandløbene, marker, haver m.v., som alle fungerer som magasiner for vand. Nedbørsmængden i 3 uger svarer til, hvad der normalt falder i Greve Kommune på et halvt år. Endelig var vandstanden i Køge Bugt 0,4 m over daglig vande fra 1. juli til d. 5. juli 2007 og igen hele d. 6. juli. Oversvømmelserne var primært fra vandløbene, da de store afstrømninger fra markerne dels ikke kunne være i vandløbene, dels ikke gav plads for afstrømningen fra byområderne. Greve Kommune ligger lavt og der er mange vandløb, som løber gennem bebyggede områder. Mange stednavne i kommunen fortæller dette. Der skete også kraftig indsivning af regnvand til spildevandssystemet med kælderoversvømmelser til følge mange steder. Uanset hvad, kunne oversvømmelserne i den givne situation ikke være undgået. 2. Årsager til oversvømmelsen efter 5. juli 2007 Oversvømmelserne efter 5. juli skyldes som nævnt meget store og vedvarende nedbørsmængder, der faldt over en kort periode kombineret med overvejende høj vandstand i Køge Bugt. I alt faldt der 271 mm i de foregående tre uger, se bilag 5.1. Derfor stod grundvandet meget højt. Det høje grundvandsspejl har gjort, at regnvandet d. 5. juli ikke kunne sive ned i jorden på markerne, men er løbet direkte i vandløbene, som svømmede over. Regnen d juli var så kraftig, at den normalt (ifølge tidligere kendskab til nedbør) kun vil forekomme en gang hvert år Regnvandssystemerne og vandløbene Afledningen af regnvand fra land til Køge Bugt sker dels gennem vandløb dels gennem menneskeskabte regnvandssystemer, som består af bl.a. ledninger, bassiner og pumper. Regnvandssystemerne afstrømmer til vandløbene og vandstanden i systemerne afhænger dermed af dels nedbørsmængderne dels af vandstanden i vandløbene. Vandstandene i vandløbene afhænger af indstrømningen fra regnvandsledningerne, afstrømningen fra det åbne land og vandstanden i Køge Bugt. Der er også regnvandssystemer, som f.eks. i Greve Midt via Streget, som afleder direkte til Køge Bugt, hvorfor tømningen af disse afhænger af vandstanden i Køge Bugt. De øverste jordlag i marker, grønne områder og haver er under normale omstændigheder relativt tørre mellem nedbørshændelser, så afstrømningen til vandløbene er forholdsvis lille. Ved kraftig 3

5 hyppig regn, og det deraf opståede høje grundvandsspejl, kan vandet i de øverste jordlag ikke optage nær så meget vand. I den situation vil alt regnvand løbe på jorden og ned i regnvandsledninger og vandløb Regnvandssystemets og vandløbenes dimensionering og vedligeholdelse Dimensionering Regnvands- og spildevandssystemerne i Greve Kommune er dimensioneret efter gældende dansk praksis. Vandløbene er fastlagt i vandløbsregulativerne efter afvejning af afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser. I 2005 er der udarbejdet en ny dansk praksis af Spildevandskomiteen, som Greve Kommune har anvendt i projekter, der er gennemført derefter. Den nye praksis skyldes, at det er erkendt, at der falder mere regn end tidligere, og at der hyppigere er skybrud i Danmark. Greve Kommune har deltaget i et projekt for Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, hvor der er udarbejdet en kogebog over hvordan, der kan laves undersøgelser af byens afløbssystemer, så der kan tages højde for, at der kommer mere ekstrem nedbør. Greve Kommune har gennemført en sådan undersøgelse for Greve Midt, men har planlagt at gøre det samme for de øvrige byområder. Undersøgelserne er meget ressourcekrævende, så der vil gå tid før kommunen er klar med undersøgelser for alle byområder, som kan danne grundlag for at informere om risikoen for oversvømmelser lokalt. Regnmængderne i juni-juli måned, som overbelastede samtlige vandløb i kommunen var så store og fald så tæt, at der ikke er målt noget lignende i Greve Kommune tidligere. Vandløbene er derfor ikke dimensionerede til at kunne aflede så meget vand så hurtigt. Ved dimensionering af Rørmoseløbet ved Langagergård og Naturgenopretningen af Olsbækken blev der anvendt de værst kendte nedbørshændelser målt på Mosede renseanlæg mellem 1979 og 2006, når der ses bort fra hændelsen august 2002 (en såkaldt års hændelse). Vedligeholdelse Vandløb og regnvandssystemerne tilses ofte og systematisk. Vandløbene i Greve Kommune vedligeholdes i henhold til vandløbsregulativerne, så de kan transportere mest muligt vand under hensyn til miljømæssige forhold. Det gør man ved at fjerne plantevækst i og ved vandløbet og samtidig sikre, at beplantning langs bredderne skygger for vandløbet, og derved hindrer yderligere plantevækst i vandløbet. Et vandløb kan derved se ret tilgroet ud, selvom vandføringsevnen er, som den skal være. Vedligeholdelsen af vandløbene foretages af Park&Vej i et tæt samarbejde med Forsyningsvirksomheden. Regnvandsbassiner oprenses og slås for vegetation efter behov, sandfang oprenses og ledninger gennemgås og oprenses. Store regnvandskanaler oprenses efter behov. 4

6 Investeringer i anlæg Efter oversvømmelserne i 2002 er der udført følgende indsats imod oversvømmelser: Nye ind- og udløbspumper og riste på renseanlægget Lindehegnet Pumpestation Øget udløbspumpestation på Streget Godsparken pumpestation Ny rist på Streget ved Sonjas Allé Fjernelse af bro i Mosede Parkvej Planlægning Greve Midt Ekstra bassinvolumen ved Bassin Y i Tune Teknisk edb-netværk, som sammenkobler måledata Regulering af Olsbækken Mobil pumpe I bilag 5.2 er en samlet oversigt over de investeringer der er foretaget i spildevands- og regnvandssytemet fra samt et kort der viser hvor der er investeret imod oversvømmelser. Investeringerne til indsats imod oversvømmelser udgør 21,8 mio. kr. Desuden ses investeringerne imod oversvømmelser på figuren i bilaget. Fra 2004 blev vandafledningsafgiften hævet fra 9,60 kr. til 15,40 kr. Svarende til en forhøjelse på 60 %. Dette giver ca. 12,8 mio. kr. pr. år mere til indsats imod oversvømmelser, drift og øvrige anlæg. Derudover er der investeret i landskabsmodning og nye udløb ved Langagergård, nødgenerator på Mosede renseanlæg og driftsudgifter er øget væsentligt Overløb af regnvand til spildevandsledninger Kloakkerne i Greve Kommune er opdelt i spildevand og regnvand bortset fra i Tune. Det betyder, at der er ét ledningssystem, som leder regnvand til Køge Bugt, og ét ledningssystem, der leder spildevand til Mosede Renseanlæg. På trods af denne adskillelse kommer der store mængder regnvand i spildevandssystemet, årsagerne kan være: Ledningerne i det meste af kommunen er lavet af beton, og da beton og samlinger ikke er 100 % vandtætte vil der ske en vis ind- og udstrømning gennem ledningerne. Det betyder, at når regnvandssystemet er under stort tryk, vil der kunne presses regnvand fra regnvandsledninger over i spildevandsledningerne. Kloakmestre kan tage fejl af regn- og spildevandssystemer og komme til at putte en ejendoms spildevand på regnvand og omvendt. Hvis regnvandet kommer under tryk, kan det ske, at vandstanden bliver så høj, at det løber fra regnvandsbrøndene over i spildevandsbrøndene. Overfladeafstrømninger kan løbe ned i spildevandsledninger bl.a. gennem brønddæksler. Pumpestationer kan blive oversvømmede og gå ud af funktion. Uhensigtsmæssig pumpning af regnvand til spildevandssystemet på private grunde. Almindeligvis kender borgerne ikke forskel på, om brønde er til spildevand eller regnvand. 5

7 Når vandmængderne i spildevandsledningerne stiger voldsomt, vil de pumpestationer, som løfter vandet til Mosede Renseanlæg ikke altid være store nok, og kapaciteten på renseanlægget ikke stor nok til at tage alt vandet. Det medfører, at vandet løber tilbage i spildevandssystemet, hvilket kan resultere i oversvømmelser af kældre med gulvafløb, hvor borgerne ikke har sikret sig med højvandslukke eller andre foranstaltninger I Greve Kommune er der ingen muligheder for at lede spildevand væk fra spildevandssystemet når det er overbelastet. Kun fra det fælleskloakerede system i Tune, har vi tilladelse fra miljømyndighederne (Roskilde Amt) til at aflaste til vandløbet Hederenden (Olsbæksystemet) 1-4 gange om året. Greve Kommune har siden 1998 renoveret hovedledningerne på spildevandssystemet for at vedligeholde og modvirke ind- og udsivning af betonledningerne. Borgernes private stikledninger, som er en meget stor del af ledningsnettet, bliver ikke systematisk renoveret af kommunen, da det er ejernes opgave. Administrationen foreslog efter oversvømmelserne i 2002 at etablere en nødaflastning direkte til Køge Bugt, men forslaget blev ikke gennemført Oversvømmelserne fra vandløb og regnvandssystemet juli 2007 Oversvømmelserne beskrives bedst ud fra vandløbsoplandene. Et vandløbsopland er det område, hvorfra regnvand løber ned i et bestemt vandløb. Oversigt over de 6 oplande og vandløbsstrækninger samt oversvømmelser af de enkelte ejendomme, som vi kender nu fremgår af bilag 5.3. For hvert opland er oversvømmelserne beskrevet i de følgende afsnit. Møllebæksystemet (Vildmoseløbet - Hulbækken Karlslundebækken, Karlslunde Mosebæk, Karlstrup Møllebæk Kanalen) Oplandet til vandløbssystemet er 930 ha og er det tredjestørste system efter Lille Vejleå og Olsbæksystemet. Hastrupvejen blev oversvømmet af Vildmoseløbet. Vandet kunne ikke komme hurtigt nok igennem røret under Hastrupvejen. Karlslunde Centervej blev flere steder oversvømmet pga. afstrømninger fra markarealerne. Vejen blev lukket i en periode. Karlslunde Centervej/Toftholmen blev oversvømmet, da det rørlagte vandløb var fyldt. Der var oversvømmelser ved Præstevænget og Vildandevej. Det skyldtes, at mosen løb over sine bredder. Vandstanden i mosen stod højt i flere dage. Det gamle Møllebæksystem Det gamle Møllebæk system er i dag alene et regnvandssystem med et begrænset opland på 330 ha. Omkring Søen, som er et regnvandsbassin, var der store terrænoversvømmelser. Bassinet afvander en lille del af Langagergård, og afvander dermed marker. Ejendomme på Vårgyvelvej blev oversvømmet af regnvandskanalen langs S-banen. 6

8 Rørmosesystemet (Langagergård) Oplandet til vandløbssystemet et 260 ha. En del af afstrømningen løber til Streget. Annasvej syd for Langagergård blev oversvømmet. Vandet kom fra en grøft der løb over sine bredder. Forholdene var normale tidligt den 6. juli. Streget Oplandet til Streget er 820 ha og består af flere systemer, som hver for sig løber til Streget. Streget er en åben regnvandskanal. Vandløb i Greve Main - Mosede Landsby - Rørmosen Pga. kraftige overfladeafstrømninger fra oplandet (by og marker) skete der skadesvoldende oversvømmelser af de lavest liggende bygninger i Mosede Landsby. Højdevej blev oversvømmet. Gl. vandløbstrace via Birkedalen til Streget Området ved Birkedalen ligger meget lavt, da der har ligget et gammelt vandløb. Der skete oversvømmelser af haverne fra bassinet i området. Der var kælderoversvømmelser ved Åmosevej. Greve Midt Der var kun begrænsede oversvømmelser. Det skyldes, at regnvandssystemet i dette område ikke i væsentlig grad modtager drænafstrømning fra markerne, og at systemerne var blevet tømt ved pumpning før nedbøren. Streget var pumpet i bund, så systemerne langs Streget var klar til nedbøren. Der var dog mindre oversvømmelser ved gymnasiet og rådhuset. Olsbæksystemet (Hederenden, Grevebækken, Øvre Olsbæk og Kildebrøndebækken) Oplandet til Olsbæksystemet er på 2260 ha og er det næststørste efter Lille Vejleå. Hederenden - Grevebækken (passage af Greve Landsby) Der var store terrænoversvømmelser og mange ejendomme blev oversvømmede i Greve Landsby. Veje var i længere tid under vand og afspærret. Oversvømmelserne skyldtes at vandløbet løb over samt direkte overfladiske tilløb fra markarealer til byen. Vandløbet modtog også store vandmængder fra bassin Y (kombineret regn- og pildevandsbassin) i Tune. Park&Vej og Forsyningsvirksomheden var under hele episoden til stede i Greve Landsby og gennemførte afværgeforanstaltninger ved at sætte skot og jernplader i vandløbet to steder for at reducere oversvømmelserne længere nede i vandløbet. Alarmer i systemerne i Greve Landsby styrer, hvornår skottet sættes i. 7

9 Begrænsningen af afstrømningen til Greve Landsby har i et vist omfang reduceret oversvømmelserne i Greve Landsby og Godsparken, men oversvømmede markerne opstrøms. Ved reduktionen af afstrømningen fra et område vil der dog kunne komme mere vand fra de øvrige vandløb til Olsbækken ved Rævebakken. Hedestien blev oversvømmet pga. afstrømning fra markerne. Strøbyhuse (øvre Olsbæk) I oplandet til øvre Olsbæk i området ved Strøhusvej og Greve Landevej var markerne oversvømmet, og der var kælderoversvømmelser. Kildebrøndebækken (Kildebrønde Landsby) Byvejen i Kildebrønde var oversvømmet af overfladevand fra markerne. Huse, som aldrig tidligere har været oversvømmet, var ramt af kælderoversvømmelser. Boligerne i og ved Fresiahaven blev kraftigt ramt med adskillige husoversvømmelser. Oversvømmelserne skyldes kraftige afstrømninger fra de omkringliggende marker. Redningsberedskabet pumpede vand fra området til vandløbet hele weekenden efter d. 5. juli. Ved Kappelev Landevej var der også oversvømmelser. Nedre Olsbæk (Godsparken)) Olsbækken fra Grevebækkens tilløb til Vandværksvej var oversvømmet. Boligområdet Godsparken var voldsomt oversvømmet den juli. Godsparken har ikke før været ramt af massive oversvømmelser. Kildebrøndebækken og Hederenden/Grevebækken løber sammen med Olsbækken og bliver til et vandløb fra Rævebakken og til Køge Bugt, den Nedre Olsbæk. De store mængder vand, der samles i Olsbækken medførte, at Nedre Olsbæk løb over sine bredder den 6. juli, og via de lavtliggende områder omkring spejderhytten blev Godsparken oversvømmet. Der var ikke kapacitet til at føre vandet videre gennem rørledningen ved Vandværksvej eller gennem selve vandløbet til Køge Bugt. Oversvømmelserne i Godsparken, skyldes også, at de store mængder regn fyldte regnvandsbassinet i området. Bassinet i Godsparken pumper vand til Olsbækken, men pumpen kunne ikke pumpe alt det vand, der kom til Godsparken, væk. Vandet løb derfor tilbage i regnvandsledningerne i Godsparken. I dagene op til d. 5. juli (2-4. juli 2007) faldt der 50mm i oplandet til Olsbækken se bilag 5.1. Disse vandmængder kunne passere gennem Olsbækken uden oversvømmelser. Nedbøren har fyldt meget op i systemerne, og der transporteres fortsat store vandmængder til Nedre Olsbæk da nedbøren starter d. 5. juli Første melding fra Godsparken skete d. 5. juli 2007 om, at der var oversvømmelser af kældre. Ud fra målinger i Olsbækken ses det, at de overfladiske oversvømmelser er startet ca. kl. 03:00 6. juli 2007, se bilag 5.4 (bemærk, at der skal trækkes ca. to timer fra figuren, da den er i UTM 8

10 tid). Der har formentlig således først været kælderoversvømmelser, før der senere kom overfladeoversvømmelser. Der blev iværksat udpumpning fra Godsparken med flere pumper, da det blev muligt at pumpe fra området om eftermiddagen d. 6. juli. Der kunne ikke pumpes tidligere, da alle systemer var fyldt op. Overfladevandet var pumpet væk fra området d. 7. juli Ved naturgenopretningen af Olsbækken er der fokuseret på at øge bassinvoluminet langs vandløbet, så vandløbet kan indeholde mere vand nu end før. Udløbene fra Olsbækken: vandløbets nederste del gennem villahaverne og aflastningsledningen ved Vandværksvej er ikke ændret i forbindelse med projektet, men er planlagt som 3. fase af projektet. Opmålinger af den nedre del af Olsbækken fra Vandværksvej til Køge Bugt viser, at afstrømningsforholdene ikke lever fuldstændig op til regulativet. Bunden var ikke fuldstændig oprenset, og der er byggeri for tæt på vandløbet, og enkelte steder er der faldet materiale i åen fra haver. Havde nedre del af Olsbækken levet fuldstændig op til regulativet, ville det alligevel ikke have forhindret oversvømmelser i Godsparken. Benzonbæk og Lille Vejleå (Hundige) Oplandet til Benzonbæk og Lille Vejle å er 5260 ha. Og er dermed det største vandløbssystem, der berører Greve Kommune. Lillevejle Å er grænsevandløb til Ishøj. Pga. afstrømningerne fra markerne ved Benzonbæk løb vandløbet over sine bredder, og hestene på markerne måtte evakueres. Efterhånden som vandstanden steg i nederste del af Lille Vejleå løb vandløbsvand ind ved Rønagervej og Hundigevej pumpestationer, således at de blev overbelastet. Spildevandet løb tilbage og medførte kælderoversvømmelser. Pumpestationerne var oversvømmede i mange timer. Den høje vandstand i systemet skyldes, at de store vandmængder i Lille Vejle å, ikke kunne komme hurtigt nok til Køge Bugt. Vandet kunne ikke komme hurtigt nok gennem en rørunderføring under Hundige Strandvej. Vandet samlede sig derfor bag underføringen og løb tilbage ind i regnvandsledningerne og ud i boligområdet. Vandstandsforskellen før og efter vejen var ca. 40 cm Kommunale bygninger I forbindelse med oversvømmelserne kom der vandskader i og på en del kommunale bygninger. Følgende bygninger fik skader: Rådhuset Krogårdskolen inkl. SFO Mosede Skole Møllebækhus Noahs Ark børneinstitution Vesterbo børneinstitution Børnehaven Sandrøjel 9

11 Lundegården Fritidscenter Hedebo Plejecenter Kompetencekompagniet Ingen af oversvømmelserne påvirkede brugernes hverdag væsentligt Overbelastning af spildevandssystemerne. Ud over overfladeoversvømmelser blev flere ejendomme oversvømmet fra spildevandssystemet. I bilag 5.3 ses udbredelsen af oversvømmelser i kommunen både fra vandløb, regnvand og spildevandssystemet. Der skete kælderoversvømmelser også på steder, hvor der ikke var overfladeoversvømmelser. Pumpestationen Ved Engen var ude af drift pga. oversvømmede elinstallationer fra 18:30 den 5. juli til kl d. 6. juli. Hundigevej pumpestation blev stoppet pga. terrænoversvømmelser. Forsyningsvirksomheden råder over én mobil pumpe, som var i drift fra d. 5. juli og frem til aften d. 6. juli på Mosede renseanlæg. Pumpen bevirkede, at betydelige vandmængder kunne pumpes ind på renseanlægget. Havde pumpen ikke været til rådighed på renseanlægget, ville der være sket voldsommere kælderoversvømmelser med spildevand. De faste indløbspumper ved renseanlægget fungerede under hele forløbet optimalt. Kl. 17 den 6. juli blev den mobile pumpe sat i drift ved Højdevej, for at begrænse oversvømmelser der. Den 7. juli kl. 15 pumpede den stationære pumpe vand via bassinet ud af området. D. 8. juli 2007 kl. 10:30 blev bassinpumpen suppleret med den mobile pumpe. Selvom den mobile pumpe havde været i funktion ved Godsparken d. 6. juli kl. 17, havde det ikke hjulpet på udbredelsen af oversvømmelserne Stitunneller og veje De fleste stitunneller (stiunderføringer under veje) blev hurtigt oversvømmede og pumperne ved tunnellerne kunne ikke fjerne vandet, da regnvandssystemet og vandløbene hurtigt var fyldte. De blev derfor afspærret med bl.a. bomme. Park&Vej havde disse opgaver. Mange veje og stier blev oversvømmet. Park&Vej sikrede nødvendige afspærringer hele tiden Koordinering og ledelse af indsatsen Indsatsen blev ledet af en krisestab, der bestod af Forsyningschefen, Beredskabschefen og Beredsskabsinspektøren. Krisestaben havde løbende kontakt med viceborgmesteren, der var fungerende borgmester. Der blev holdt mange møder mellem krisestaben og ledere fra Park&Vej, Midt- og Vestsjællands Politi, medarbejdere i Forsyningsvirksomheden (driftleder, ingeniører og vagtpersonale) og Falck. Alle opgaver blev koordineret fra Forsyningsvirksomheden, Løvmosen 2. Forsyningschefen orienterede kl d. 5. juli 2007 sin chef om, at situationen var alvorlig flere steder i kommunen. Forsyningschefen orienterede kl Redningsberedskabet og kl viceborgmesteren. Kl blev første møde i krisestaben afholdt. Der blev derefter afholdt møder med jævne mellemrum frem til den 9. juli. 10

12 Forsyningschefen havde under hele forløbet den overordnede koordinering af opgaverne, herunder opgaver med at orientere kommunaldirektør, direktion, viceborgmester, borgmester, egen chef og presse samt drøftelser med embedslægeinstitutionen. Politiet havde ansvar for evakuering af Godsparken og beredskabschefen havde ansvar for indkvartering og afholdelse af borgermøder. Medarbejdere på rådhuset var under hele forløbet til rådighed, således at der kunne udsendes pressemeddelelser og gives information til borgerne på Derudover var flere centerchefer involveret under hændelsen og i ugen efter. Forløbet fremgår af detaljerede beskrivelser fra Viceborgmesteren, Forsyningsvirksomheden, Park&Vej, Redningsberedskabet, Politi og Falck Indsats ved de enkelte ejendomme. Forsyningsvirksomheden, Redningsberedskabet, Rådhuset og Politiet (på 112) modtog mange henvendelser. Der var mange borgere, som ikke kunne få telefonisk kontakt. Forsyningsvirksomheden modtag alene over 300 henvendelser fra den 5. juli og frem til den 7. juli. På alle dage var der personale, som betjente omstillingen i Forsyningsvirksomheden og vagttelefonen. Det blev oplyst til mange borgere d. 5. og 6. juli, at de måtte forsøge at begrænse oversvømmelserne mest mulig ved egen indsats. Informationen blev givet i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgik af hjemmesiden d. 5. juli. Det er Forsyningsvirksomhedens og Redningsberedskabets opgave at sikre drift af vigtige anlæg for at begrænse oversvømmelserne. Hjælp til enkeltejendomme måtte nødvendigvis komme i anden række. Det blev dog forsøgt i det omfang, det var muligt. Der var således en del enkeltejendomme, som lånte pumpemateriel af Forsyningsvirksomheden og Redningsberedskabet Evakuering af Godsparken Politiet besluttede den 6. juli, i samråd med Greve Kommune, at borgerne skulle tilbydes evakuering. Situationen var meget alvorlig, da vandet flere steder stod en halv meter over jorden. Evakueringsopgaven blev ledet af Politiet. Redningsberedskabet, Forsyningsvirksomheden, Falck og Hjemmeværnet deltog i opgaverne. Kl blev beboerne i området orienteret om evakueringen ved hjælp af megafon. Hver husstand blev efterfølgende kontaktet separat. Kommunen udsendte kl en pressemeddelelse om evakueringen, som også blev lagt på kommunens hjemmeside. Borgerne blev evakueret til Tjørnelyskolen og Karlslunde Feriecenter. Den 6. juli kl var evakueringen tilendebragt og man havde sikret sig, at de personer, der var tilbage i området, ønskede at blive. Der var d. 6. juli og 7. juli orienteringsmøder for borgerne i Godsparken. Viceborgmesteren og Formanden for Teknik- og Miljøudvalget deltog i mødet. Godsparken blev fra den 6. juli og indtil den 8. juli bevogtet af Politiet og Hjemmeværnpolitiet. Herefter bevogtede et privat vagtfirma, rekvireret af kommunen, området indtil den 9. juli kl Den frivillige organisation Guardian Angels var på eget initiativ tilstede i området fra den 6. juli. 8 familier tog imod kommunens tilbud om midlertidig indkvartering i lejligheder på Karslunde Feriecenter og 1 beboer blev indkvarteret på et plejecenter. Vandmasserne var væk fra området den 8. juli. 11

13 2.11. Sundhedsmæssige risici Overfladevand blandet med kloakvand kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Der er en langsigtet sundhedsrisiko, når spildevand oversvømmer køkkenhaver og kældre. Embedslægeinstitutionen blev kontaktet d. 6. juli. Kommunen anmodede om en skriftlig vejledning, som kunne gives videre til borgerne. Der blev udstedt badeforbud i Køge Bugt. Kommunen oplyste den 7. juli på hjemmesiden, at der ville komme forholdsregler på hjemmesiden i den kommende uge. Først onsdag d. 11. juli fik kommunen en skriftlig vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som straks blev lagt på hjemmesiden Teknisk information og information til borgere Forsyningsvirksomheden indsamler via målinger løbende information om tilstanden i kommunes ledningsanlæg og i Køge Bugt. Der er også hele tiden oplysninger fra vejrtjenesten Vejr2 om vejrudsigten specifikt i Greve. Kraftig regn varsles med SMS til Forsyningsvirksomhedens medarbejdere. Derudover udnyttes vejrradar på DMI s hjemmeside ofte. Den 5. juli blev Park&Vej varslet om, at have et beredskab klar og Forsyningsvirksomheden iværksatte sin Beredskabsplan. Den indebærer, at riste ved vandløb og udløb til Køge Bugt holdes fuldt funktionsdygtige. Samtidigt blev der bestilt flere sandsække hos Park&Vej end Forsyningsvirksomheden havde i forvejen. Der blev lagt en meddelelse til borgerne på kommunens hjemmeside torsdag d. 5. juli sent på dagen. Det blev oplyst, at vi for 14 dage siden havde store mængder regn, som vi kunne klare, men at det denne gang ser det værre ud. Det fremgik af meddelelsen at: Siden klokken torsdag eftermiddag, er der faldet over 40 mm regn i kommunen. Alle kommunens regnvandssystemer er fyldt op. Søen ved Greve Midtby er løbet over sine bredder og Kanalen er ligeledes løbet over. Samtidig er der store problemer med indtrængende vand i Greve Landsby. Redningsberedskabet og Forsyningsvirksomheden i Greve Kommune arbejder på højtryk med alt disponibelt mandskab for at formindske oversvømmelser i kommunen. På grund af omfanget af oversvømmelser er man nødt til at prioritere indsatsen. Og videre skrives: Greve Kommune anbefaler grundejere, at sikre deres ejendom bedst muligt mod skader som følge af opstuvende regn- og spildevand. Ejerne bør sikre sig at tilbageløbssikringer, højvandslukker og lignende fungerer korrekt. Endvidere bør udvendige kældernedgange sikres således, at overfladevandet ikke kan løbe ned i kælderen. Det anbefales også at lede eventuelt overfladevand væk fra boligen for eksempel ud på græsplænen eller i et bed. Der er i perioden 21. juni til 12. juli udsendt i alt 12 pressemeddelelser, som blev sendt til de lokale og regionale medier samt Ritzau. Pressemeddelelserne har samtidig været nyheder på kommunens hjemmeside. Hjemmesiden har således gennem hele perioden med oversvømmelserne været opdateret med den sidste nye information og viden. Der blev oprettet et særligt afsnit på hjemmesiden, hvor al information om oversvømmelserne blev samlet. 12

14 Informationen på hjemmesiden og pressemeddelelserne blev styret af krisestaben. Krisestaben var for det meste tilgængelig for pressen på mobiltelefoner. Pressemeddelelser og information på hjemmesiden fra den 21. juni til d. 12. juli fremgår af bilag Vurdering af indsatsen i forbindelse med oversvømmelserne 3.1. Før den 5. juli Forberedelse af systemer Alle procedurer, med hensyn til eftersyn og nedpumpning af systemer, var udført. Der var i høj grad fokus på, at en alvorlig situation kunne forventes. Information I perioden frem til den 5. juli var der løbende meddelelser til borgerne på om situationen. Således blev det d. 21. juni meddelt, at Greve kommune forbereder sig på kraftig regn. Der blev samtidig givet vejledning til borgerne om, hvorledes de kunne begrænse indtrængning af vand ved oversvømmelser. Der følges op den 22. juni med, at oversvømmelser blev undgået ved rettidige foranstaltninger. Vejrudsigter i TV, radio og aviser lød i dagene op til juli på vedvarende regn over Greve. Greve Kommune havde imidlertid ikke på noget tidspunkt viden om, hvordan situationen kunne udvikle sig før og under regnen i de enkelte områder i kommunen. Den viden, vi nu har, kunne først erkendes efterfølgende Under hændelsen Information på hjemmesiden Der var under hele forløbet information på Den 5. juli mellem 18:00 19:00 blev det meddelt, at der var oversvømmelser i Greve Kommune, og at der for anden gang indenfor 14 dage er kraftig regn over Sjælland. Igen bliver der meddelt, hvordan borgerne skal forholde sig. Allerede d. 9. juli udsendte Forsyningsvirksomheden er foreløbig redegørelse om årsagerne til oversvømmelserne. Denne redegørelse er efterfølgende blevet brugt i mange sammenhænge ved henvendelser fra journalister og borgere, som dermed fik en relativ stor og sammenfattet rapportering. Indsatsen fra Forsyningsvirksomheden, Park&Vej og Redningsberedskabet Forsyningsvirksomhedens driftsleder og alle disponible driftsmedarbejdere og ingeniører deltog i indsatsen. Flere driftsmedarbejdere afbrød deres ferie og deltog. Der blev arbejdet mange timer i perioden 5. juli til 7. juli. Der blev ydet en stor indsats for at holde så mange anlæg som muligt i drift overalt i kommunen. 13

15 Park&Vej s medarbejdere arbejdede også i døgndrift i de første dage under regnvejret. Der skulle hele tiden holdes øje med oversvømmede veje og stiunderføringer. Der var et fast hold i Greve Landsby, som gjorde en stor indsats for at begrænse oversvømmelserne og hjælpe borgerne. Redningsredningsberedskabet ydede også en stor indsats alle steder. Hvor det kunne lade sig gøre, blev der pumpet vand bort for at begrænse oversvømmelserne. Der blev i Greve Landsby og i Godsparken udleveret nødtoiletter. Borgernes situation Der blev udlånt 12 pumper til borgere, som så selv kunne forsøge at få vandet pumpet bort. Det var dog vanskeligt for borgerne, der ikke har kendskab til systemerne, at gøre de rigtige ting. Mange steder er det vanskeligt at undgå, at vandet bare blev pumpet i ring. Andre steder blev vandet pumpet videre overfladisk eller til spildevandssystemet, således at der kom problemer andre steder. Desværre var det begrænset, hvad der var af tid til at hjælpe ude ved boligerne og give viden om sammenhæng i systemerne. Alle havde brug for hjælp samtidig og der måtte prioriteres, således at så få områder som muligt blev oversvømmet. Borgerne har efterfølgende kritiseret telefonbetjeningen. Det var svært for borgerne at komme igennem, selvom der var køfunktion på Forsyningsvirksomhedens hovednummer. På et møde den 19. juli mellem medarbejdere i Greve Kommune nævnte de medarbejderne, der tog telefonen, at det var meget vanskeligt at føre samtalerne med borgerne. Det kræver særlige kompetencer, at tale med borgere i krise. Der var hverken tid eller ressourcer til omsorg eller til at give andet end de informationer, der lå på hjemmesiden. Alle specialister arbejdede i felten, derfor var det begrænset, hvad borgerne kunne få af hjælp telefonisk. Mange kunne slet ikke komme igennem Efter oversvømmelsen Information i lokalområderne Oversvømmelsen af Greve Landsby skete meget hurtigt og i et omfang, der ikke er set før. Oversvømmelser ved Kanalen og ved Godsparken skete senere i forløbet og skete helt uventet. Det var derfor heller ikke muligt at informere om hvor kritisk situationen ville udvikle sig. Det ses af breve til kommunen og læserbreve i aviserne, at borgerne ikke kan forstå, at de ikke kunne blive advaret, så de kunne nå at fjerne værdifulde ting fra oversvømmelsesramte huse, sætte ting højt op og lignende. Det er forståeligt, at borgerne reagerer sådan. Men sagen er, at da oversvømmelserne skete mange steder næsten samtidig, vidste kommunens teknikere ikke præcist, hvad der skete hvor og hvorfor. Redegørelsen her og den foreløbige redegørelse, som blev lagt på Internettet den 9. juli er lavet umiddelbart efter, at alle stod i vand til knæene for at afhjælpe mest muligt. I situationen blev alle overraskede over især Lille Vejle å og Godsparkens katastrofale oversvømmelser. 14

16 Foranstaltninger mod oversvømmelser Effekten af skottet ved Tune Landboskole og skottet ved Tune Landevej begrænsede udbredelsen af oversvømmelserne i Greve Landsby og begrænsede også vandmængderne, der løb til Nedre Olsbæk i nogen grad. Derimod kunne der i situationen ikke stilles noget op overfor vandmængderne i de store vandløbssystemer. Hvor der var terrænoversvømmelser, blev der uddelt sandsække i det omfang det var muligt. Mange steder afhjalp sandsække oversvømmelserne, bl.a. ved gymnasiet og rådhuset. Henvendelser fra borgerne Efter oversvømmelserne har der også været mange henvendelser fra borgere. Det har været breve, s og telefonhenvendelser. Borgerhenvendelserne er kommet til borgmester, viceborgmester, Servicecentret, Center for Teknik og Miljø og Forsyningsvirksomheden. Læserbreve har der også været mange af. Nogle af borgenes spørgsmål er: Hvorfor sker der oversvømmelser, når der er udført mange investeringer i nye anlæg i de seneste år? Hvorfor kommer der kælderoversvømmelser i områder, hvor der ikke er oversvømmelser på overfladen? Er det rigtigt, at vandløbs- og regnvandssystemer funktion er afhængige af vandstanden i Køge Bugt - og hvad kan der i givet fald gøres ved det? Hvorfor var der områder, som fik mere hjælp end andre områder, fx med oplægning af sandsække? Er der en beredskabsplan, som tages i brug ved oversvømmelser? Hvorfor er vandløbene ikke ordentligt vedligeholdt? Hvad vil kommunen gøre for at det ikke sker igen kan der etableres nye udløb til Køge Bugt? Hvorfor fik vi ikke oplysninger om, at der blev afholdt informationsmøder? Hvorfor bliver vi i Greve Landsby ikke taget alvorligt på linie med borgerne i Godsparken? Disse spørgsmål og mange andre er besvaret ud fra den viden, der er om systemernes funktion under regnen. Flere af spørgsmålene kan først besvares fyldestgørende, efter der er taget politisk stilling til, hvilke løsninger der er mulige. Derudover ønsker en del borgere møde med borgmesteren og borgermøder. Der vil blive holdt dialogmøde(r) om oversvømmelserne med borgene i september, har borgmesteren udsendt pressemeddelelse om den 13. august. Alle breve og s er besvaret hurtigst muligt. Alle disse henvendelser og svar er tilgængelige for Byrådet. Information og pressehåndtering Der blev som nævnt givet løbende information til borgere, byråd og pressen på Internettet. En afgørende faktor for, at krisesituationer kan håndteres ordentligt er, at borgerne har mulighed for at få information om, hvad der sker og hvad de skal gøre. I den henseende er borgerne via hjemmesiden og pressen blev opdateret med al tilgængelig information. 15

17 Borgerne har imidlertid ikke oplevet denne kommunikation som tilstrækkelig, måske fordi ikke alle har set på/har adgang til hjemmesiden. Dertil får borgere information fra TV, radio og aviser. Evakuering i Godsparken Den 11. juli holdt Politiet, Falck og Greve Kommune et evalueringsmøde om evakueringens forløb. I bilag 5.6 ses referatet. Det fremgår af referat fra mødet, at det var en rigtig beslutning, der blev taget med hensyn til at evakuere området. Der var tale om et tilbud til borgerne om at blive hjulpet ud af området. Evakueringen blev gennemført planmæssigt og kontrolleret. Der blev taget vare på de evakuerede på tilfredsstillende vis og samarbejdet mellem de forskellige myndigheder fungerede godt. Der blev løbende givet information til de berørte borgere, men ikke på en måde, som de berørte borgere oplevede som tilstrækkelig god. Der var formentlig en del borgere, som ringede forgæves til kommunen for at få hjælp, få information eller give information til kommunen. Politiet anbefaler, at der til lignende situationer er beredskab til at sætte et kommunalt telefonberedskab (callcenter) i funktion. Bevogtningen af området umiddelbart efter evakueringen blev udført af politi og hjemmeværnspoliti. Borgerne var utrygge, da bevogtningen ophørte d. 8. juli kl. 15. Det var derfor en god beslutning, at kommunen så hurtigt som muligt fik hyret et privat vagtværn, som stillede op sidst på dagen d. 8. juli. Genhusning af borgere. Servicecenteret udmeldte hurtigt efter oversvømmelserne, at de kunne hjælpe med boliganvisning for oversvømmelsesramte. Kommunen havde således mulighed for at anvise bolig til oversvømmelsesramte, som ikke kunne flytte tilbage til egen bolig og ikke havde mulighed for at finde anden bolig selv, hvilket var en god service. Indsatsens synlighed for borgerne Gennem hele forløbet og i høj grad i forbindelse med oversvømmelserne og evakueringen af Godsparken har de ledende personer for den kommunale indsats været til stede ved brændpunkterne. Desuden har Byrådet, repræsenteret ved viceborgmesteren og formanden for Teknik- og Miljøudvalget, i høj grad været til stede. Byrådets tilstedeværelse forsikrer borgerne om, at Byrådet aktivt sikrer, at borgerne hjælpes bedst muligt i en vanskelig situation. Informationsmøderne for de oversvømmelsesramte i Godsparken var relevante. Referaterne af disse møder blev sendt ud til alle borgere i Godsparken. Det må konkluderes, at situationen var meget kaotisk for borgerne, og at få ressourcer skulle fordeles til rigtig mange. 16

18 Koordinering og ledelse af indsatsen Samarbejdet i krisestaben var godt. Den overordnede ledelse blev varetaget af viceborgmesteren, som hele tiden var i tæt kontakt med krisestaben via forsyningschefen. Evakueringen var ledelsesmæssigt en politiopgave. Sundhedsmæssige risici Der gik lang tid før borgerne kunne få oplysninger om sundhedsmæssige risici der følger af oversvømmelser med indhold af spildevand. Da informationen fra Sundhedsstyrelsen forelå d. 11. juli blev den bragt ud til borgerne i Godsparken og lagt på hjemmesiden. Vandværkerne blev inddraget, når det var relevant. Økonomiske konsekvenser Oversvømmelserne har kostet rigtig mange penge både for kommunen og for borgerne. Mange dele af den kommunale organisation har haft store ekstraordinære udgifter i de hektiske dage. Der er endnu ikke overblik over udgifternes størrelse. Særlig sag herom vil blive forelagt Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, når udgifterne og forsikringsdækninger kendes. Borgernes udgifter får vi ikke kendskab til, men de har været betydelige for mange familier og deres forsikringsselskaber. 4. Fremtiden muligheder for forbedringer I dette afsnit gives i kort form foreløbige bud på de muligheder, der er for at forebygge/forbedre en lignende situation. På temamødet den 4. september 2007 vil dette blive uddybet. Som det fremgår af denne redegørelse er der flere væsentlige faktorer, der afgør, hvor galt det går, når der kommer meget vand. Nedbørens mængde og intensitet, regn- og spildevandssystemernes tilstand, grundvandsspejlets og havets højder og endelig borgernes indsats i forhold til vedligeholdelse af deres stikledninger/nedsivningsanlæg samt installering af højvandslukker m.m. Vejrudsigterne bliver bedre og bedre, og vil blive studeret nøje af borgere og kommune. Data om nedbør og vandstand er indsamlet over en årrække, og er hidtil anvendt til at beregne, hvor tit oversvømmelser kan forventes at ske. Pga. ændringer i klimaet, som viser sig ved meget kraftig nedbør hyppigere, er disse data ikke længere anvendelige til fremtidige statistiske analyser. Det er derfor meget svært at sige, hvor tit i fremtiden en bestemt hændelse vil forekomme, hvilket betyder at dimensioneringen af bestemte hydrauliske systemer bliver svære at forklare. Der mangler viden om fremtidens nedbør og vandstand i Køge Bugt og dermed vandføring i vandløb og vandstanden i grundvandszonen. En sådan viden er nødvendig for at kunne fastlægge serviceniveau for regnvand, det vil sige hvor hyppigt man vil kunne forvente oversvømmelser. Udvikling og forbedring af Forsyningsvirksomhedens egne beredskabsplaner Forbedring af Forsyningsvirksomhedens beredskabsplan for afløbssystemer og renseanlæg kan tage højde for en række forhold, der er kritiske for driften af afløbssystemet, f.eks. nedbrud af elforsyning, stormflodsskader ved udsatte lokaliteter og personale/entreprenørberedskab til i nødsituationer at kunne opretholde en minimumsdrift. 17

19 Der skal arbejdes videre med at udarbejde edb-modeller, som kan bruges til at simulere forskellige effekter af nedbør for at kunne begrænse oversvømmelsesskader bedst mulig. Varsling af Forsyningsvirksomheden Følgende tiltag vil være relevante: Flere lokale målesystemer, herunder også målinger på grundvandsspejlet. Yderligere optimering af eksisterende systemer ved brug af styrings- og overvågningssystemerne. Information af borgerne Forsyningsvirksomheden har deltaget i et klimaprojekt, hvor der er udarbejdet materiale om afløbssystemer til borgere. Disse vil snart blive lagt på kommunens hjemmeside. Der skal tages beslutning om mulighederne for at anvende målrettede medier som f.eks. sms, til information af borgere. Det skal bl.a. drøftes i Beredskabskommissionen. Eventuelle nye anlæg Oversvømmelser på grund af ekstremt regnvejr kan som nævnt ikke helt undgås. Ligeledes vil oversvømmelser på grund af ekstreme vandstande i søer, vandløb og havet visse steder ikke kunne forhindres fuldt ud. Hyppigheden, hvormed oversvømmelser sker, kan nedbringes og der kan foretages tiltag, så konsekvenserne bliver så begrænsede som muligt. Det vil koste mange penge, og det skal besluttes politisk hvor og hvor meget, der kan investeres i at undgå måske sjældne tilfælde af oversvømmelser eller oversvømmelser bestemte steder, hvor skaderne (generelt set) er begrænsede. Følgende nye anlæg skal vurderes: Flere og måske større bassiner, der opmagasinerer vand i perioder med store afstrømninger. Større ledninger med kapacitet ud over de officielle dimensioneringskriterier Større stationære pumpeanlæg, der pumper overskydende vand til steder, hvor det kan opmagasineres, fx lave områder såsom landbrugsarealer, parkområder, sportspladser, parkeringspladser og tunneller. Pumper der tømmer bassiner, kanaler, rør og søer efter regn, så de er klar hvis der kommer ekstremregn. Flere aflastningsledninger eller kanaler til Køge Bugt kombinerede med pumpeanlæg. Større aflastningsrør fra vandløbet til kysten. Nogle veje forberedes og afspærres til vandtransport. Forbedre vejafvandingen Udlede blandet regn og spildevand direkte til vandløb, søer og Køge Bugt i katastrofesituationer. Forøge rørunderføringer Etablere bassiner i oplandet f.eks. ved anvendelse af marker Regulere vandløb så de får større kapacitet. 18

20 Den fremtidige planlægning I forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen vil der i fremtiden kunne indarbejdes krav til nye bebyggelser, så de ligger i et niveau hvor de ikke bliver oversvømmet ved ekstrem regn og der kan i byggesagsbehandlingen stilles krav til afledning af vand, så omgivelserne og huset sikres bedst muligt imod uvedkommende vand. Forsyningsvirksomheden deltager i et projekt, hvor det er formålet at udvikle værktøjer til at kunne håndtere kommuneplanlægning i forhold til klimaændringer og vand i byen generelt. I projektet udvikles værktøj til håndtering af den integrerede planlægning. Forsyningsvirksomheden skal sammen med Center for Teknik og Miljø deltage i 3 kursusdage i starten af 2008, for at udvikle konceptet om integreret planlægning. Projektet ledes af Landbohøjskolen med deltagelse af bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Hydraulisk Institut, (DHI), Vand - Miljø - Sundhed. Samtlige vandløbsoplande skal undersøges, så der kan udarbejdes lokale beredskabsplaner for Forsyningsvirksomheden ved ekstrem nedbør. Forsyningsvirksomheden deltager i et projekt, hvor der udarbejdes en Vejledning i håndtering af afløbssystemer i forbindelse med klimaændringer til alle danske kommuner. Greve Midt er i projektet undersøgt for klimaændringer, og der er udarbejdet et beredskab for Greve Midt. Projektet ledes af Forsyningsvirksomheden og udarbejdes i samarbejde mellem Odense Vandselskab, Greve Kommune, DHI, Vand - Miljø - Sundhed og konsulentfirmaet PH-Consult. Sundhedsmæssige risici Sundhedsstyrelsen/Embedslægeinstitutionen vil fremover udsende generelle vejledninger, der vil kunne bruges som foreløbige retningslinier, men en konkretisering i forbindelse med en konkret forurening/oversvømmelse bør fortsat ske via kommunens henvendelse til Embedslægeinstitutionen. 19