Bylivsregnskab Tendenser for bylivet i Odense bymidte

Transkript

1 Bylivsregnskab 2016 Tendenser for bylivet i Odense bymidte 1

2 Indhold Resumé... 3 Bag om Bylivsregnskabet... 4 Baggrunden for Bylivsregnskabet Bag om tallene i Bylivsregnskabet... 4 Odenses bymidte skal være en attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle... 6 Mere liv i bymidtens byrum... 7 Så ofte besøger odenseanerne bymidten... 9 Forbedringer i bymidten Byen som scene Odenseanernes bud på bedre byrum i bymidten Flere opholder sig i bymidten Status i Så ofte opholder odenseanerne sig på torve, pladser og gågader Odenseanernes formål med at opholde sig i bymidtens parker og grønne områder Det kan få odenseanerne til at opholde sig længere tid i bymidtens rum Flere går Status i Tilgængelighed i bymidten Trængsel i Vestergade Odenseanernes oplevelse af tryghed i bymidten

3 Resumé Bylivsregnskabet 2016 er en status på, hvordan bylivet i Odense bymidte var i De vigtigste pointer er: Odense skal være en storby med en attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle. 52 % af odenseanerne var i 2016 enige eller meget enige i, at Odense har attraktive og levende byrum. 51 % besøger bymidten mindst én gang om ugen. 87 % besøger bymidten mindst én gang om måneden. 45% af odenseanerne er enige i, at Odense bymidte de senere år har oplevet mange forbedringer. Der er en stigning i antallet af gratis offentlige arrangementer. 40 % af odenseanerne deltager minimum én gang om måneden i et udendørsarrangement i bymidten om sommeren. Der er sket en stigning i antal tilladelser til udeservering, hvilket smitter af på typen af ophold i bymidten. Størstedelen af ophold registreret i bymidtens byrum er ophold på café eller anden udeservering. Byrummet med flest ophold er Jernbanegade/Gråbrødre Plads. 46 % af odenseanerne opholder sig i en af bymidtens parker minimum én gang om måneden om sommeren. Fodgængertællingerne fra 2016 viser en stigning i antallet af fodgængere i bymidten i sammenligning med tællingerne fra Vestergade (både Vestergade Vest og Vestergade Midt) og Kongensgade er de steder i bymidten, hvor flest fodgængere er registreret. 64 % oplever, at der er fin tilgængelighed i bymidten mens 21 % af odenseanerne mener, at der er steder i bymidten, hvor de føler, at det er svært at komme frem. 25 % af odenseanerne svarer, at der er steder i bymidten, hvor de føler sig utrygge. De steder, som primært udpeges som utrygge er Kongens Have, området bag Magasin (Klingenberg) samt Munke Mose. På spørgsmålet Hvis du skulle bestemme - hvad skulle da være anderledes i bymidten? efterspurgte 42 % af odenseanerne i 2008 en større grad af tryghed og sikkerhed. I 2016 er denne andel faldet til 18 %. 3

4 Bag om Bylivsregnskabet Baggrunden for Bylivsregnskabet 2016 Bylivsregnskabet 2016 er en status på, hvordan bylivet i Odense bymidte var i Bylivsregnskabet viser tendenser for udviklingen og præsenterer nøgletal for bylivet: kortlægning og tællinger af menneskers aktiviteter i byen samt udsagn om odenseanernes oplevelser og holdninger til bylivet i Odense bymidte. Det giver en status på de tre målsætninger og et indtryk af bylivets udvikling over årene. Bylivsregnskabet er en indikator for, om Odense Kommune er på rette vej med rammerne for bylivet i bymidten, og vil fungere som grundlag for at justere indsatser og planlægning de kommende år. Bag om tallene i Bylivsregnskabet I Odenses Bylivsregnskab 2016 gentages udvalgte målinger med tidligere indsamlet data. Det er tanken, at Bylivsregnskabet fremadrettet udarbejdes hvert andet år. I 2018 vil Bylivsregnskabet bliver erstattet af en større bylivsanalyse, som Odense Kommune har fået udarbejdet hver 10. år siden Bylivsregnskab 2016 er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser, heriblandt tællinger af fodgængere og registrering af ophold i byrum og parker, spørgeskemaundersøgelse udsendt til borgerpanelet samt en række andre tal og statistikker fra Odense Kommune. Nogle af undersøgelserne er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Blandt andet er Odense Kommunes borgerpanel pt. de bedste data for, hvad odenseanerne mener. Desværre er borgerpanelet ikke repræsentativt for odenseanerne i forhold til alder, da der er en meget lille andel af unge paneldeltagere under 30 år. Odense Kommune vil fremadrettet som del af smart city indsatsen arbejde med at indsamle mere detaljerede og valide data om brugen af byens rum og måle byens puls. Bylivsregnskabet omhandler bylivet og brugen af byrummene på udvalgte strækninger og pladser i bymidten, som fremgår af kortet nedenfor. 4

5 5

6 Odenses bymidte skal være en attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Odense har en vision om at være Danmarks grønneste storby, en levende storby med stærke fællesskaber og en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (Odense Kommunes planstrategi). I kommuneplanen er det politisk besluttet, at Odense skal være en tryg og mangfoldig by. Der skal være plads til alle typer af beboere, og der skal være gode rammer for at opleve fællesskaber i byen. Der skal være steder, hvor mennesker kan mødes, lege, dyrke idræt eller udfolde aktiviteter på tværs af alder og førlighed og der skal være rum for kultur og oplevelser. Odense skal være en storby med en attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle. Derfor har byplanlægningen og transformationen af Odense fokus på fortætning og levende byrum. Et vigtigt aspekt ved byfortætning og udvikling af byrum er, at der er acceptable gå- og cykelafstande. Derudover skal der være indbydende og interessante byrum, der inviterer til gang og cykling, hvilket er med til at skabe mere byliv og tryghed. For at lykkes med den vision, er det blandt andet besluttet, at byens rum skal indrettes, så alle inviteres til at bruge byen og være en del af fællesskabet. Mødet mellem mennesker er nemlig vigtigt for oplevelsen af fællesskab, tryghed og ejerskab. Byen skal indrettes, så der er naturlige mødesteder, der inviterer både beboere og besøgende til at tage ophold og være aktive i byens rum. Her skal være plads til alle aldre og for grupper, der skiller sig ud fra flertallet eller har særlige behov. En god kvalitet i den fysiske indretning og planlægning af byrum er et vigtigt aspekt i at nå Odense Kommunes mål om mere bæredygtig mobilitet og de overordnede mål om en levende bymidte. For at nå visionen, er det vigtigt at have målbare mål, der kan fungere som en rettesnor for planlægningen og udviklingen af byrum og byliv i bymidten. På baggrund af de indsamlede data i Bylivsregnskab 2016, er der i Handlingsplan for mobilitet og byrum formuleret tre mål for byliv frem til 2028 (samme periode som Kommuneplanen er gældende for): Mere liv i bymidtens byrum Flere opholder sig i byrummene Flere går Den levende by signalerer venlighed, imødekommenhed og sociale muligheder. Tilstedeværelsen af andre er i sig selv et signal om, at der er værd at være. Den fyldte teatersal og den næsten tomme teatersal formidler to helt forskellige budskaber. Den ene situation signalerer forventning og glæde omkring en fælles oplevelse. Den anden situation signalerer, at noget ikke er, som det burde være. Styrkes bylivet, skabes forudsætningerne for at styrke alle former for sociale aktiviteter i byens rum. Citat: Jan Gehl, Byer for mennesker,

7 Mere liv i bymidtens byrum Mål: Mere liv i bymidtens rum I 2028 skal 80 % af odenseanere være enige i, at Odense bymidte har attraktive og levende byrum. Odense Kommune har en målsætning om, at 80 % af odenseanere er enige i, at Odense har attraktive og levende byrum i I 2024 skal 70 % af odenseanere være enige i, at Odense har attraktive og levende byrum. Byliv er alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Byliv er mere end caféliv og turister på besøg. Byliv er også I 2016 var det 52 % af borgerpanelet, som var enige i dette. bekendte, der mødes tilfældigt og stopper op og snakker i gågaden, veninder der holder picnic i en park, børn der leger på en plads eller en ældre dame, der hviler sig på en bænk i gågaden. Byliv er alt det, der sker på pladsen, i gågader og parker, på legepladsen eller på en cykeltur gennem byen. Odense Kommune arbejder løbende for at skabe og fastholde bylivet. Dette er særligt vigtigt også at huske på under den transformation, som Odense er i gang med, så det levede liv ikke bliver glemt, mens byen bygges om. Odense Kommune har bl.a. i 2016 sammen med en erhvervsgruppe i Nørregade anlagt en legeplads på hjørnet af Slotsgade og Asylgade. Den er i det daglige et lille stop for dagplejemoren eller familien, der lige skal handle lidt hos bageren, eller som er på vej til banegården. 52 % af odenseanerne er enige i, at Odense bymidte har attraktive og levende byrum Attraktive og levende byrum 52 % af odenseanerne var i 2016 enige eller meget enige i, at Odense har attraktive og levende byrum. Dette er dog ikke ensbetydende med, at ca. halvdelen er uenige i, at bymidten har attraktive og levende byrum. Blot 17 % er uenige eller meget uenige i dette udsagn, mens 28 % svarer hverken eller og 3 % svarer ved ikke. Det er overvejende de unge borgerpaneldeltagere 1, der svarer, at de er meget enige eller enige. Jo ældre borgerpanelets respondenter er, jo mindre enige er de i, at bymidten har attraktive og levende byrum. De kvindelige borgerpaneldeltagere (57 %) er mere enige i, at bymidten har attraktive og levende byrum end de mandlige (48 %). 1 Borgerpanelet er desværre ikke repræsentativt for odenseanerne i forhold til alder. Der er en meget lav deltagelse af unge under 30 i borgerpanelet. 7

8 Bymidten for alle? Odense Kommune har en målsætning om at bymidten skal fungere som det sociale og uforpligtende mødested for alle byens borgere. Odense Kommune har derfor de seneste år arbejdet målrettet på at gøre bymidten mere attraktiv for f.eks. børnefamilier ved at etablere playspots og legepladser. Bymidten opleves trods dette stadig primært som mest attraktiv for unge og studerende, hvilket 61 % er enige i, mens 33 % er enige i, at bymidten er attraktiv for seniorer, og 28 % af odenseanerne er enige i, at bymidten er attraktiv for børn og børnefamilier. Byliv når butikkerne holder åbent Odenseanernes opfattelse af byliv i bymidten hænger sammen med butikkernes åbningstider. Langt størstedelen af odenseanerne (52 %) mener ikke, at bymidten er præget af liv, når butikkerne er lukket. Kun 12 % af odenseanerne mener, at der er byliv i bymidten, når butikkerne har lukket. I forhold til samme spørgsmål i 2008 er der dog sket et fald fra 68 % til 52 % i 2016 i andelen af respondenter, der er uenige i, at bymidten er præget af liv, når butikkerne er lukkede. 8

9 Så ofte besøger odenseanerne bymidten 17 % af odenseanerne besøger bymidten dagligt og 51 % af odenseanerne besøger bymidten minimum en gang ugentligt. 87 % af odenseanerne besøger bymidten minimum en gang om måneden. 13 % af odenseanerne besøger bymidten et par gange om året eller sjældnere. Over 50 % af unge borgerpaneldeltagere under 30 år besøger bymidten minimum 3 gange ugentligt. Til sammenligning gør dette sig gældende for 35 % af de årige, 27 % for de årige og 13 % af odenseanerne over 65 år 2. Både de odenseanske kvinder og mænd besøger bymidten omtrent lige meget, både når det gælder besøg op til tre gange om ugen eller blot en gang om måneden. Hvor ofte besøger du bymidten? 51 % besøger bymidten mindst én gang om ugen. 87 % besøger bymidten mindst én gang om måneden. Et par gange om året; 11% Sjældnere; 1% Dagligt; 17% 1-3 gange om måneden; 36% Mere end 3 gange om ugen; 10% 1-3 gange om ugen; 24% Kigger man på, hvor de besøgende i bymidten kommer fra, er det ikke overraskende odenseanerne bosiddende i postnummeret 5000 og 5230, der hyppigst besøger bymidten, da de bor nærmest. 84 % af odenseanerne bosiddende i postnummeret 5000 besøger bymidten minimum én gang om ugen. 62 % af odenseanerne fra postnummer 5230 besøger bymidten minimum en gang om ugen. Respondenterne bosiddende i 5260 og er dem, der besøger bymidten mindst. Mellem % af dem besøger bymidten mindst én gang om ugen, dog besøger omkring 80 % af dem bymidten minimum en gang om måneden. 2 Der er få unge respondenter i borgerpanelet, borgerpanelet er derfor ikke repræsentativt i forhold til aldersgrupper. 3 Beboere i postnumrene 5320 samt har ligeledes svaret, at de besøger bymidten i lavere grad end øvrige postnumre. De fremhæves dog ikke her, da andelen af respondenter i disse postnumre er meget lav, og data derfor er for usikre. 9

10 Forbedringer i bymidten Odenseanerne oplever i stigende grad, at der kommer forbedringer i bymidten. 45 % af borgerpanelets respondenter er enige i, at bymidten har oplevet forbedringer de senere år, mens 27 % er uenige. Til sammenligning var 36 % enige i dette i 2008, mens 29 % var uenige. Odenseanerne har dermed fået en mere positiv opfattelse af forbedringerne af rammerne for bylivet i bymidten siden % af odenseanerne er enige i, at Odense bymidte de senere år har oplevet mange forbedringer Bymidten har oplevet mange forbedringer de senere år. 11% 4% 10% 16% 35% 24% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Ved ikke 10

11 Byen som scene Kulturtilbuddene i bymidten tiltaler flere De mange kulturtilbud tiltaler odenseanerne og 66 % af dem er enige i, at bymidten har mange kulturtilbud med spændende festivaler, events, koncerter og andre kulturtilbud. Til sammenligning var det blot 22 % af respondenterne i 2008, der var enige i det. Der er dermed en fremgang i andelen af odenseanere, der mener, at bymidten har mange tiltalende kulturtilbud. 40 % af odenseanerne deltager minimum én gang om måneden i et udendørsarrangement i bymidten om sommeren. Et udendørsarrangement i bymidten er f.eks. torsdagskoncert i Kongens Have eller Blomsterfestivallen. 52 % af odenseanerne deltager et par gange om året eller sjældnere. Dette understreger, at det er vigtigt at gøre mere for hverdagslivet i byrummene, da ikke alle odenseaner besøger bymidten pga. arrangementer. Hvor ofte deltager du i udendørsarrangementer i Odense bymidte om sommeren? Sjældnere 14% AldrigVed ikke 6% 1% 1-3 gange om ugen 5% 1-3 gange om måneden 35% Et par gange om året 39% 11

12 Arrangementer i bymidten Harry Potter Festival, torsdagskoncerter, sommerdans i Eventyrhaven, HCA Paraden i Lotzes Have, legetøjsmarked på Flakhaven, loppemarked på havnen. Bymidtens byrum er vært for det hele og i løbet af året løber det op i mange events og arrangementer, der alle er gratis for borgere og besøgende. Odense Kommune giver tilladelse til brugen af kommunens arealer og i 2016 blev der givet tilladelse til 312 offentlige arrangementer 4 i bymidtens byrum og antallet er stigende. I 2015 blev der til sammenligning givet tilladelse til 278 arrangementer. Hertil kommer alle de arrangementer, som afholdes på private arealer såsom Brandts og Vintapperstræde, som f.eks. både er vært for Jam Days, Sommer i Farvergården mv. På spørgsmålet om, hvis du skulle bestemme hvad skulle så være anderledes i bymidten? efterspurgte 47 % af borgerpanelet i 2008 flere kulturelle indslag i bymidten. I 2016 er denne andel reduceret til 20 % af respondenterne. Odense bymidte har oplevet en stigning af antallet af festivaler m.m., det viser, at odenseanernes behov for kulturelle indslag i højere grad dækkes. 34 flere gratis offentlige arrangementer blev der i 2016 afholdt i bymidtens byrum i forhold til Foto: Odense Fotografiske Amatørklub 4 De arrangementer, som er talt med i denne opgørelse omhandler gratis offentlige arrangementer på Odense Kommunes arealer, som er åbne for alle. Eksempler på gratis offentlige arrangementer, som er talt med i denne opgørelse er motionsløb, H.C. Andersen paraden, blomsterfestival og loppemarkeder. Eksempler på ikke medtalte arrangementer er koncerter med entré i Kongens Have, tilladelser til at dele materialer ud og salg af produkter i gågaden. 12

13 Odenseanernes bud på bedre byrum i bymidten 98 % af de adspurgte odenseanere er kommet med minimum ét forslag til forbedringer i bymidten. Hvis du skulle bestemme - hvad skulle da være anderledes i bymidten? Lettere at finde en parkeringsplads Flere steder, hvor man kan sidde (bænke, Flere offentlige toiletter Bedre cykelparkering Flere kulturelle indslag på gader og pladser Flere grønne områder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Odense Rundt Odense Rundt hjælper bilister, cyklister og fodgængere rundt i Odense. Med Odense Rundt har borgere og besøgende mulighed for at få en live oversigt over ledige parkeringspladser i bymidten og blive guidet direkte til p-pladsen. Odense Rundt viser ligeledes vej til cykelparkeringspladser, offentlige toiletter, nærmeste bænk mv Lettere at finde en parkeringsplads Mere end halvdelen af odenseanerne svarer, at det i så fald skulle være lettere at finde en parkeringsplads. På trods af de seneste års trafikomlægninger, særligt i forbindelse med omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og etableringen af letbanen, har odenseanernes holdning til dette ikke ændret sig markant. I 2008 var det 52 % af odenseanerne mod 53 % i 2016, der ønskede, at det skal være lettere at finde en parkeringsplads. 5 Muligvis tænker en del på gratis parkering ved dette spørgsmål. Ledige parkeringspladser Der er mere end 4000 parkeringspladser i bymidten og på havnen. På Odense Rundt er det muligt at se livedata for 1200 pladser samt se priser for de enkelte parkeringspladser. 5 Borgerpanelundersøgelsen er foretaget inden åbningen af parkeringskælderen under den tidligere Thomas B. Thriges Gade. Parkeringskælderens nordlige del åbnede 1. oktober 2016 med 500 underjordiske parkeringspladser, hvorfra der er opgang til Hans Jensens Stræde, Skulkenborg, Hans Mules Gade. 13

14 Flere bænke og offentlige toiletter efterspørges 38 % af odenseanerne efterspørger flere steder, hvor man kan sidde (f.eks. bænke). Det er et markant fald i forhold til undersøgelsen fra 2008, hvor 62 % af respondenterne efterlyste flere bænke. Denne udvikling stemmer også overens med odenseanernes mere positive oplevelse af, at bymidten har gode siddemuligheder forskellige steder. Men der er altså stadig en stor efterspørgsel på offentlige siddepladser. I 2008 efterspurgte 45 % af respondenterne flere offentlige toiletter. Efterspørgslen på toiletter er i 2016 reduceret til 32 %. Det viser igen, at der er en fortsat efterspøgelse, og at det er vigtigt at fastholde dem, der er der i dag. Bedre cykelparkering 27 % af odenseanerne efterspørger bedre cykelparkering i bymidten. Det er en reduktion i forhold til 2008, hvor 48 % af odenseanerne efterlyste bedre cykelparkering. Odense Kommune har siden 2008 etableret over cykelstativer i bymidten (blandt andet i Adamsgade ved banegården) og herudover er der igangsat en systematisk indsats med oprydning i parkerede cykler i bymidten. Der er dog fortsat efterspørgsel på bedre cykelparkering i takt med, at andelen af cyklister i Odense stiger. 14

15 Færre efterspørger grønne områder og legefaciliteter Efterspørgslen på flere grønne områder er ligeledes reduceret fra 35 % i 2008 til 20 %. I 2008 efterspurgte 27 % af odenseanerne flere muligheder for fysisk aktivitet i bymidten. Dette er faldet til 4 % i Der er ligeledes færre, der efterspørger bedre legemuligheder for børn. Her er andelen faldet fra 28 % i 2008 til 11% i Dette stemmer fint overens med, at Odense Kommune har gået aktivt ind for at lave flere playspots og legepladser i bymidten med plads til leg, aktivitet og oplevelser. Der er siden 2008 etableret 11 playspots i Odense, 4 nye legepladser, 2 områder med fitnessredskaber i bymidten og etableringen af Byens Ø med midlertidige aktiviteter med fokus på leg og fysiske aktiviteter. Herudover er der sket omfattende renoveringer af Munke Mose og Kongens Have, som har forbedret kvaliteten af de to grønne byrum. 15

16 Flere opholder sig i bymidten Antallet af ophold skal øges i bymidten med 20 % i 2024 på hverdage, og med 25 % flere ophold i En god storby er en by, hvor mange opholder sig ude, og hvor byens parker, byrum og gågader er en naturlig forlængelse af hjemmet. Når mange opholder sig ude, er det tegn på, at byen er tryg og at mange føler sig tiltrukket af de muligheder og oplevelser, det giver at opholde sig udendørs i byens rum. Mål: Flere opholder sig i byrummene Odense Kommune har en målsætning om, at antallet af ophold i bymidten skal øges med 20 % i 2024 på hverdage, og med 25 % flere i 2028 ligeledes på hverdage. Odense Kommune arbejder med mange indsatser, som kan hjælpe med at opfylde målet. Der arbejdes bl.a. med indsatser såsom renhold og vedligeholdelse af byrummene, som har en hurtig afsmittende effekt på borgernes lyst til at slå sig ned. Indsatser såsom anlæg af gågader og byrum med opholdsmuligheder er også en vigtig indsats. I forhold til registreringer af ophold, er de sidste nye tal fra 2008 fra Bylivsanalyserne. Og sammenholdt med den udvikling som Odense bymidte er i gang med, er det svært at sammenligne disse tal med registreringerne fra opholdt sig i bymidtens byrum og grønne områder en hverdag i august 2016 Alt efter, hvor der lige er byggekraner eller andre ting, der kan forstyrre opholdet, så flytter opholdet i byrummene og i parkerne lidt rundt hen over årene, hvilket også kan ses på de registreringer, der er foretaget i Der er kommet nye byrum og gågader siden 2008, som er første gang der er registreret ophold på. 6 Metoden til at registrere ophold i 2016 stemmer overens med den metode, som Gehl Architects har anvendt i Bylivsundersøgelserne. Der er registreret ophold i udvalgte byrum hver anden time fra kl. 10 til kl. 20. Gehls undersøgelser opdelte typer af ophold i flere kategorier. Odense Kommune har valgt en lidt simplere opdeling i typer af ophold. Opholdsregistreringerne er et øjebliksbillede, hvor alle typer af ophold registreres i det tidsrum det tager registranten at gå byrummet igennem. Registreringen gentages hver anden time. Opholdsregistreringerne inkluderer ikke trafikanter, fodgængere og cyklister på vej er derfor ikke medtalt i opholdsregistreringerne. 16

17 17

18 Status i 2016 Størstedelen af ophold registreret i bymidtens byrum er ophold på café eller anden udeservering. Byrummet med flest ophold er Jernbanegade/Gråbrødre Plads. Som det fremgår af oversigten på side 16 er der stor forskel på, hvilken type ophold der er i de enkelte byrum. Jernbanegade/Gråbrødre Plads har flest ophold i kategorien siddende cafe/udeservering, mens Munke Mose har mange ophold i kategorien stående. Udvikling i primær kategori ophold i bymidten over tid 1988: At stå/shoppe 1998: At stå/shoppe og sidde på cafe (50 % hver) 2008: Sidde på cafe 16% Registrerede opholdskategorier i % 30% 6% 40% Siddende café/udeservering Stående (snakker, venter på transport, ser på musikant) Bænk/siddende på trappe mv. Kommerciel aktiviteter Legende 2016: Sidde på café Pokémon Go Opholdsregistreringerne i 2016 er præget af Pokémon go-bølgen, der var på sit højeste i august Den høje andel af stående ophold er i høj grad et resultat af de mange Pokémon Go-spillere, som opholdt sig på udvalgte PokéStop i byen særligt på Havnepladsen og ved legepladsen i Munke Mose. 18

19 Udeservering Odenseanernes efterspørgsel på flere caféer og restauranter i bymidten er reduceret fra 24 % i 2008 til 10 % Dette hænger også fint sammen med den udvikling af antal givne udeserveringstilladelser, som Odense Kommune har oplevet over de senere år. I 2012 blev der givet fire nye tilladelser til udeservering, i 2014 blev der givet otte nye, og i 2016 er der givet 24 nye tilladelser til udeservering. Tallene afspejler tilladelser for hele Odense Kommune, men det er ganske få, der ligger udenfor bymidten. Der er altså sket en stigning på hele 500 % siden Årsagerne kan være, at Odense Kommune i 2013 stoppede med at opkræve afgift for udeserveringsarealet, og at borgerne efterspørger mere udeservering. Siden 2012 er antallet af tilladelser til udeservering steget med 500 % 19

20 Så ofte opholder odenseanerne sig på torve, pladser og gågader Mens hele 51 % af odenseanerne besøger bymidten mindst én gang om ugen, så er det blot 19 % af odenseanerne, der opholder sig på torve, pladser eller strøggader i bymidten mindst en gang i løbet af en uge om sommeren, mens 7 % aldrig gør det. Der er dermed en stor del af odenseanerne, der bruger bymidten, men det er ikke ensbetydende med, at de opholder sig på bymidtens torve, pladser og gader. Ved ophold skal det forstås som, at odenseanerne f.eks. sætter sig ned et sted på en bænk eller en café. En af forklaringerne kan være, at Odense har mange husejere, så odenseanerne opholder sig i egne haver. Desuden er der sket en forskydning fra ophold på bænke mv. til private udbydere som caféer mv. Hvor ofte opholder du dig (slår dig ned) på torve, pladser eller strøggader i bymidten om sommeren? Aldrig; 7% 4-7 gange om ugen; 2% Sjældnere; 10% 1-3 gange om ugen; 16% Et par gange om året; 27% 1-3 gange om måneden; 37% 20

21 Jernbanegade Munkemose Top 5 over bymidtens byrum Odenseanernes foretrukne byrum Ud fra de byrum, hvor der er registreret ophold, så er der målt et højest antal ophold i Jernbanegade, dernæst i Vestergade og så i Brandts Passage. Men tælles parkerne med, så er Munke Mose også med i top tre! Der blev ikke registreret ophold i Jernbanegade eller Munke Mose i Sortebrødre Torv er det sted, der har færrest antal ophold. Dette tal er udtryk for en hverdag og det er klart, at en onsdag eller lørdag, hvor der er torvedag, vil det tal være meget højere. Vestergade Midt/Øst Brandts Passage Kongensgade Top 5: Formål med at opholde dig i bymidtens gader, pladser og torve (op til 3 svar) Shopping/indkøb Café/restaurantbesøg 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Odenseanernes formål med at opholde sig i bymidten Langt størstedelen af odenseanerne svarer i borgerpanelundersøgelsen, at de benytter bymidten for at shoppe og handle ind. 68 % af odenseanerne svarer, at deres formål i bymidten er shopping eller indkøb. 55 % svarer, at deres formål i bymidten er café eller restaurantbesøg, mens 31 % kommer til bymidten for at deltage i kulturelle aktiviteter. Deltage i kulturelle aktiviteter (koncerter Gåtur i bymidten Mødes med venner/familie 21

22 Så ofte opholder odenseanerne sig i bymidtens parker Ifølge borgerpanelundersøgelsen opholder 46 % af odenseanerne sig i bymidtens parker og andre grønne områder minimum én gang om måneden om sommeren. 15 % opholder sig i bymidtens parker og grønne områder minimum én gang om ugen i sommerhalvåret og det tyder på, at odenseanerne i stigende grad har taget byens grønne områder til sig. Særligt Munke Mose har de seneste år undergået en større forvandling, som det fremgår af næste side. Hvor ofte opholder du dig (slår dig ned) i bymidtens parker og andre grønne områder om sommeren? Sjældnere 14% Aldrig 10% 4-7 gange om ugen 2% 1-3 gange om ugen 13% 10 % af odenseanerne opholder sig aldrig i bymidtens parker Derudover viser resultaterne fra borgerpanelundersøgelsen, at jo yngre respondenterne er, jo mere benytter de bymidtens parker og øvrige grønne områder om sommeren. Der er således 42 % af unge respondenter under 30 år, der slår sig ned i de grønne områder mindst én gang om ugen om sommeren. Til sammenligning er det blot 15 % af alle respondenterne, der gør det. Der er cirka lige så mange kvinder som mænd, der bruger bymidtens grønne parker og områder. Et par gange om året 30% 1-3 gange om måneden 31% 46 % Af odenseanerne opholder sig i en af bymidtens parker minimum 1 gang om måneden om sommeren 22

23 Omdannelsen af Munke Mose Med sine 8,5 ha ( m2) er Munke Mose en af bymidtens største parker. Blandingen af træer, søer, øer og vandløb giver området et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser. Plænernes tætklippede græs er i kontrast til de mere naturprægede skov- og sumpområder med elementer af mere vild natur som er opstået på grund af nærheden til Odense Å. Herudover er Munke Mose hjemsted for en af bymidtens mest populære legepladser. Munke Mose fik i 2008 et nyt udseende mod byen i form af det nye Saabys Stryg, der præsenterer sig som et flot rekreativt byrum. Samtidig bringer anlægget naturen tættere på borgerne, da det nu er muligt at sidde på trappeanlægget med fødderne i vandet. På modsatte bred er Kunstbygningen Filosoffen udvidet og byrummet forbedret, således at caféområde og bådudlejning fremstår mere åbent og indbydende. Munke Mose var før etableringen af Saabys Stryg hjemsted for mange hjemløse, og blev af mange odenseanere opfattet som et utrygt område, hvor det primært var udsatte, der opholdt sig i parken. I dag er Munke Mose præget af liv og antallet af ophold er steget markant. Det store græsareal benyttes i stigende grad til solbadning, aktiviteter, fester og grillaftener. 23

24 Udsatte i byrum og parker I en storby vil der altid være udsatte borgere, der opholder sig i byrummene, og der skal være rum og plads til dem. Tidligere havde de udsatte ikke egne steder, hvor de kunne opholde sig, uden at det skabte konflikter. Odense Kommune har derfor, i dialog med de udsatte, etableret hellesteder på Østerbro (foto) og ved Nørregade. Her er der opsat borde- og bænkesæt, og nogle steder er der også overdækninger. Etableringen af hellesteder har givet større tryghed i bymidtens parker og byrum og større tryghed for de udsatte. Munke Mose og Vestergade Vest er nogle af de steder, hvor der nu er færre konflikter mellem de udsatte, de erhvervsdrivende og byens øvrige brugere. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) har været drivkraften bag samarbejdet Den inkluderende by, hvor BSF, By- og Kulturforvaltningen og repræsentanter fra blandt andet Kirkens Korshær, Fyns Politi, erhvervsdrivende, vagtfirmaer og frivillige i Projekt Husvild har diskuteret udfordringer og mulige løsninger. 24

25 Odenseanernes formål med at opholde sig i bymidtens parker og grønne områder På spørgsmålet om, hvad formålet er med at opholde sig i bymidtens parker og andre grønne områder, svarer 42 %, at de er på gåtur. 37 % svarer, at det er for at deltage i kulturelle aktiviteter, mens 26 % cykler en tur og 25 % opholder sig i bymidtens parker og grønne områder for at mødes med venner eller familie. Top 5: Formål med at opholde dig i bymidtens parker og andre grønne områder Gåtur 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Deltage i kulturelle aktiviteter (koncerter, udstillinger mv.) Cykeltur Møde med venner/familie Slappe af 25

26 Det kan få odenseanerne til at opholde sig længere tid i bymidtens rum 36 % af odenseanerne svarer, at flere bænke og siddemuligheder i bymidten kunne få dem til at opholde sig i længere tid. Mere information om aktiviteter, kulturoplevelser m.v. kan få 29 % til at blive længere. Og til sidst ønsker 28 % af odenseanerne flere træer eller mere grønt i bymidten, hvilket vil få dem til at opholde sig mere i bymidtens rum. Ca. 20 % af respondenterne ved ikke, hvad der skal til, for at de vil opholde sig mere i bymidtens byrum. 28 % af odenseanerne svarer, at flere træer eller mere grønt i bymidten kan få dem til at blive længere Top 5: Hvad kan få dig til at opholde dig mere i bymidtens rum? Flere bænke og siddemuligheder Mere information om aktiviteter, kulturoplevelser osv. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Flere træer i bymidten/mere grønt Ved ikke At byen bliver renere 26

27 Flere går Der skal være 10 % flere, der går i bymidten i 2020 og 25 % flere i Mål Odense Kommune har en målsætning om, at der skal være 10 % flere, der går i bymidten i 2020, og 25 % flere, der går i bymidten i Fodgængere skaber byliv, fordi vi som fodgængere oplever omgivelserne optimalt og har mulighed for at mødes uformelt i byen. Enhver tur starter og slutter til fods, og for at skabe bæredygtig mobilitet, skal der fokuseres på den samlede rejse. At gå giver os mulighed for at bruge vores sanser, gå på opdagelse og møde andre mennesker. Derfor er vilkår for fodgængere helt essentielt at arbejde med, når vi arbejder med byen. Når det er nemt som fodgænger og cyklist at komme til og fra stoppestederne, er det mere attraktivt at tage bussen eller den kommende letbane. Når det er en god oplevelse at gå fra parkeringsanlæg til butikker, boliger og arbejdspladser, er der færre bilister, der forsøger at finde en p-plads lige ved indgangsdøren. Andelen af gåture i Odense Kommune som helhed har i de senere år ligget på % (tal fra DTU Transport). Stier og veje, der inviterer til at gå, opholde sig og mødes, kan skabe liv, tryghed og fællesskab i både bymidte og lokalområder. En udformning af gader og stier, der giver mulighed for, at alle kan færdes trygt og behageligt, kan invitere til hverdagsmotion, give højere livskvalitet og fremme sundheden. Gode forbindelser til grønne områder kan øge brugen af disse. Livet foregår til fods Aktiviteten at gå er grundlæggende en lineær bevægelse, der bringer den gående fra sted til sted, men det er også meget mere. Under gåturen er det fuldstændig ukompliceret at standse op, at skrifte retning, at manøvrere, at sætte farten op eller ned eller overgå til andre aktivitetsformer som at stå, sidde, løbe, danse, klatre, ligge eller andet. Citat Jan Gehl, Byer for mennesker, 2010 Top 5: Byrum med flest fodgængere Vestergade Midt Kongensgade Midt Vestergade vest Jernbanegade Kongensgade nord Hverdag i 2016 Hverdag i

28 Status i 2016 Fodgængertællingerne fra 2016 viser en stigning i antallet af fodgængere i bymidten i sammenligning med tællingerne fra Tallene er dog udtryk for et øjebliksbillede foretaget en enkelt dag i både 2015 og 2016, og er derfor meget usikre. På grund af byens transformation er der i 2016 udvalgt ekstra tællesteder, som fremadrettet vil være relevant for byens udvikling: Ny Vestergade og områder på indre havn. Odense Kommune arbejder på smartere og mere præcise metoder til tælling af fodgængere i bymidten, så udviklingen i antal fodgængere kan monitoreres bedre. Steder 2016 August 2015 Procentmæssig udvikling 1) Kongensgade nordlig del % 2) Kongensgade Midt % 3) Vestergade Vest % 4) Ny Vestergade ) Nørregade midt % 6) Nørregade Syd % 7) Overgade % 8) Åstien ved klatrevæggen/ny bro 798 9) Kongens have ) Jernbanegade % 11) Store Gråbrødrestræde ) Vestergade Midt % 13) Gamle Havnekaj ) Finlandsgade Vestergade (både Vestergade Vest og Vestergade Midt) og Kongensgade er de steder i bymidten, hvor flest fodgængere er registreret. 28

29 Tilgængelighed i bymidten 21 % af odenseanerne mener, at der er steder i bymidten, hvor de føler, at det er svært at komme frem, mens hele 64 % oplever, at der er fin tilgængelighed i bymidten. Det er i højere grad de ældre odenseanere over 65 år, der oplever, at der er steder i bymidten, hvor det er svært at komme frem som fodgænger. Til gengæld er der ikke forskel på mænd og kvinders oplevelse heraf. Er der steder i bymidten, hvor du føler, det er svært at komme frem som fodgænger? De 21 % af odenseanerne, som oplever, at der er steder i bymidten, hvor der er fremkommelighedsproblemer som fodgænger, peger på, at de primære årsager til dette er cyklister, parkerede cykler samt vareudstilling/skilte. Under kategorien Andet er der 53 respondenter, der har svaret vejarbejde og byggerod som årsag. 15% 21% Ja Nej Ved ikke Top 5: Årsager til at det er svært at komme frem som fodgænger 64% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Cyklister Parkerede cykler Vareudstilling, skilte el.lign. Udeservering Afspærringer/vejarbejde/byggerod 64 % af odenseanerne oplever en fin tilgængelighed i bymidten 29

30 Trængsel i Vestergade Vestergade er det byrum, som udpeges af de 21 % (som svarer, at der er udfordringer med tilgængelighed i bymidten) som det mest problematiske byrum i forhold til fodgængerfremkommelighed. Det er både gågadedelen og den vestlige del med kombination af cyklister og fodgængere, som udpeges som byrum med sværest fremkommelighed for fodgængere. Herudover peges også på byrummene i og omkring Nørregade samt Overgade som områder med problemer i forhold til fremkommelighed for fodgængere. Det er særligt den vestlige del af Vestergade, hvor det er tilladt at cykle, der udpeges som konfliktfyldt. Det er ca. halvdelen af dem, som oplever, at det er svært at komme frem som fodgænger i bymidten, som udpeger denne del af Vestergade som problematisk. Top 5: Svære steder at komme frem som fodgænger i bymidten Vestergade (Delen med kombineret cykelsti og gågade) Vestergade (Gågade-delen) Nørregade/Gravene/Asylgade Overgade Kongensgade 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Cyklister og parkerede cyklister angives som de primære årsager til den manglende fodgængerfremkommelighed i den vestlige del af Vestergade. Men det er ikke kun cyklister og parkerede cykler, der er en udfordring. Udeservering, vareudstilling, skilte og parkerede biler er også en del af udfordringerne i byrummet. Hvad er årsagen til, at det er svært at komme frem som fodgænger disse steder? Vestergade (Delen med kombineret cykelsti og gågade) Vestergade (Gågade-delen) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udeservering Vareudstilling, skilte el.lign. Parkerede cykler Parkerede biler Cyklister Andet byudstyr 30

31 Odenseanernes oplevelse af tryghed i bymidten 25 % af odenseanerne svarer, at der er steder i bymidten, hvor de føler sig utrygge, mens der er 60 %, som føler sig trygge i bymidten. Der er forskellige steder, som vurderes som værende mere utrygge end andre. De 25 %, som oplever dele af bymidten som utrygge, peger primært på Kongens Have (39 %). Herudover peges på området bag Magasin (Klingenberg) samt Munke Mose som værende utrygge. Top 5: Hvor føler du dig utryg? Kongens Have Området bag Magasin (Klingenberg) Munke Mose Gågaderne 0% 10% 20% 30% 40% 50% Er der steder i bymidten, hvor du føler dig utryg? 15% 60% 25% Ja Nej Ved ikke Nørregade/Gravene/Asylgade Resultaterne viser, at det er de unge, der føler sig mest utrygge. Jo ældre odenseanerne bliver jo mindre utrygt oplever de bymidten. En forklaring kan være, at det primært er de unge, der færdes i byen i de sene nattetimer. Hvis man kigger på kønsfordelingen af oplevelsen af utryghed, svarer 28% af de kvindelige odenseanere, at der er steder i bymidten, hvor de føler sig utrygge, mens det kun er 22% af de mandlige odenseanere, der oplever dette. Der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af tryghed i bymidten. På spørgsmålet Hvis du skulle bestemme - hvad skulle da være anderledes i bymidten? efterspurgte 42 % af odenseanerne i 2008 en større grad af tryghed og sikkerhed. I 2016 er denne andel faldet til 18 %. Nogle af forklaringerne på det kan være, at der er kommet mere udeservering. Herudover har rygeloven gjort, at flere opholder sig uden for cafeer, restauranter og diskoteker. Flere parker og byrum er siden 2008 blevet renoveret til en bedre kvalitet. 31

32 Frygt for kriminalitet er primær årsag til utryghed Årsagen til den oplevede utryghed i bymidten er primært kriminalitet. 55 % af udpegningerne, af oplevede utrygge steder, begrundes med utryghed i forhold til kriminalitet, og det gør sig gældende både for parkerne og på gader og pladser i bymidten. Undersøgelsen viser, at utrygheden i Kongens Have blandt andet skyldes dårlig belysning, der giver anledning til bekymring om kriminalitet. Dette kan evt. løses ved, at Odense Kommune kigger på bedre belysning af Kongens Have, og evt. tillader cykling mellem klokken 21-9, så antallet af mennesker øges i de mørke timer i Kongens Have. 25 % af odenseanerne føler sig nogle gange utrygge, når de færdes i bymidten I forlængelse heraf peges også på dårlig belysning i Munke Mose og ved området omkring Magasin/Klingenberg. Årsager til utryghed 21% 10% 7% Dårlig belysning Trafikale årsager 6% Kriminalitet Området virker nedslidt 56% Anden årsag: 32