Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Transkript

1 Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Langelandsområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 03 1

2 Sammenfatning nr. ens kulturlandskab består af færgestedernes lokalisering i landskabet og de faste anlæg, som knytter sig hertil. De danner i dag et ikke umiddalbart sammenhængende billede af den samfundshistoriske udvikling, fordi færgestederne med deres anlæg ofte har udslettet tidligere forhold. Eksisterende færgesteder findes i Spodsbjerg, Rudkøbing og på Strynø. Nedlagte færgesteder kan ses i Bagenkop og Lohals. Rester efter den tidligere paketfart findes flere steder, bedst bevaret er skibsbroen Ramshøj ved Ristinge og Grevebroen på Strynø, der er en af de eneste tilbageværende dampskibsbroer i Det sydfynsle Øhav. Ventesalen til den gamle færgeforbindelse mellem Rudkøbing og Svendborg er opført i en markant nyklassicistisk byggestil med tempelgavl og tagrytter. Et spændende og iøjnefaldende hus på Rudkøing Havns søndre afsnit. Yderst på Grevebroen fortæller husets skilt, at vi er på Strynø. Der er sørget behørigt for pendlernes cykler, mens de passer deres arbejde i Rudkøbing. 2

3 Naturgrundlag nr. ens rolle på Langeland er knyttet til øsituationen. Kystens naturforhold, befaringsmulighederne og placeringen af bebyggelser og trafikmål har haft en betydning for færgefartens lokalisering. Naturgrundlaget er derfor et tilpasningsgrundlag, som rummer muligheder hvis udnyttelse har en samfundshistorisk karakter. Færgelejet ved Spodsbjerg er placeret umiddelbart nord for byen, hvor de naturlige forudsætninger har været tilstede. 3

4 Kulturhistorie nr. Langeland havde oprindeligt to kongeligt privilegerede færgeruter, Rudkøbing-Svendborg og Spodsbjerg-Tårs/Nakskov. en foregik for sejl og årer med mindre smakkejoller, og det var langt fra altid bekvemt. På en rejse til Rudkøbing for at besøge sin svogers familie, apoteker Søren Christian Ørsted, fik Adam Oehlenschläger kærligheden at føle: "Aldrig krystet mig Søen saa fast i sin svulmende Favn som hist, da paa kæmpende Baad hen mod Rudkøbing vi foer. Vinden var stik os imod, ned styrted skyllende Plaskregn." (Poetiske Skrifter bd ) I 1866 afskaffede postkontrahent og privilegeret færgemand, H. H. Hoff, de gamle færgesmakker på Svendborg-Rudkøbingoverfarten og indsatte i stedet damperen Rolf. Ruten solgtes til Sydfynske Dampskibsselskab i Selskabet var stiftet i 1875 og kom til at spille en hovedrolle i besejlingen af øhavet. Ved forhandlinger med postvæsnet i 1884 lykkedes det Sydfynske at overtage eneretten til postbefordringen mellem Langeland og Lolland, og med købet af Rolf overtog selskabet også postbefordringen mellem Rudkøbing og Svendborg. en mellem Langeland og Lolland var ligeledes kongelig privilegeret og nævnes første gang På Lollandssiden lå færgeriet i Tårs hvorfra den rejsende kunne komme videre til Nakskov. en er løbende blevet udbygget til gods- og biltransport. en mellem Lohals og Korsør er også af gammel dato overtog Sydfynske forbindelsen, der havde betydning for turismens udvikling. Ruten nedlagdes ved årsskiftet 1998/1999. Da Langelandsbanen var anlagt i 1911 etablerede Sydfynske en fast færgeforbindelse fra Bagenkop til Kiel. Men krigsudbruddet i 1914 indstillede driften, og en ny forbindelse kom først i stand i Driften gik ikke godt i begyndelsen, men det toldfri salg af spiritus og tobak trak kunder til. Ved 1975 overførtes årligt 1/2 mio. passagerer ca biler. Efter en EU-beslutning i 1999 blev det afgiftsfri salg af varer mellem EU-landene standset. Dermed fjernedes grundlaget for sejladsen mellem Bagenkop og Kiel og ruten nedlagdes. Regelmæssig forbindelse mellem Langeland og Ærø kom i stand med paketruterne i sidste del af 1800-årene. Først efter 1960'ernes bro- og dæmningsbyggeri blev Rudkøbing-Marstal en selvstændig rute. Sejlads på Strynø varetoges af beboerne selv. Rejsende kunne også benytte postsmakken, eller i 1800-årene en af de private paketruter. For at lette besejlingen anlagdes en skibsbro i 1866, som i år 1900 blev ombygget og forlænget så dampskibene kunne lægge til indrettedes et egentligt færgeleje, så biler uden besvær kunne overføres. Broen på Strynø er en af de eneste tilbageværende dampskibsbroer i Det sydfynske Øhav. 4

5 De vigtigste havne- og anløbssteder var Lohals, Stoense, Dageløkke, Åsø, Rudkøbing, Strynø, Kædeby, Ristinge, Bagenkop og Spodsbjerg. Tilbage efter handelsskibene, de mange færgeruter og paketfarten i tiden ca er stort set kun de anlæg som var nødvendige til deres betjening, skibsbroer, havne med pakhuse, færgelejer, sejlløb, fyr og sømærker. Økonomisk vækst og industrialisering øgede behovet for samkvem. Med dampskibene og næringslivets liberalisering ved midten af 1800-årene udbredtes et net af færge- og paketruter i indenrigsfart. Allerede i 1850 kunne passagerer fra Hov to gange om ugen stige på hjuldamperen Zephyr der gik i regelmæssig fart med gods og passagerer mellem København og Rostock blev Rudkøbing for første gang anløbet af en rutedamper, 1866 påbegyndte det nystiftede D.F.D.S. paketfart mellem København og byerne ved Det sydfynske Øhav, og fra 1870'erne voksede farten både i hyppighed og tæthed, men udkonkurreredes siden af transport på hjul. I 1969 lukkede den sidste af de langelandske paketforbindelser, Rudkøbing-Lohals-København, da der ikke længere var tilstrækkelige godsmængder. Kielfærgens landgangsbro i Bagenkop Havn er klar til den næste færge. 5

6 Arkitektur og bebyggelse nr. Ventesalen til den nuværende færge mellem Rudkøbing og Strynø og Rudkøbing og Marstal stammer tilbage fra den gamle færgefobindelse mellem Rudkøbing og Svendborg. Færgeleje og bygninger opførtes i Ventesalen er opført i en markant nyklassicistisk byggestil med tempelgavl og tagrytter. Den gamle ventesal med det fremhævede indgangsparti under tempelfronten, betjener i dag Strynø- og Marstalfærgens passagerer. 6