3.5 Havne og søtransport

Transkript

1 :16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn og Nyborg Havn som regionale godstrafikhavne. at fastholde et overordnet færgerutenet, som ud over færgebetjeningen af Ærø og færgeruterne til småøerne omfatter følgende ruter: Spodsbjerg Tårs Bøjden Fynshav

2 3.5 Havne.qxd :16 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Amtsrådet er ikke ansvarligt for havneplanlægningen, som henhører under stat og kommune. Nyetablering eller udvidelse af havneanlæg, herunder opfyldning på søterritoriet, kræver således særskilt tilladelse fra Kystdirektoratet. Hvis udvidelsen består i etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns dækkende værker, kræves ikke tilladelse fra Kystdirektoratet med mindre udvidelsen kræver vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget. Det er kommunerne, der står for den interne planlægning i de kommunale havne. Amtet er derimod regional planlægningsmyndighed, hvad angår etablering af nye landanlæg i tilknytning til eksisterende hhv. nye havne. I den forbindelse er det fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen), at der skal udarbejdes et særskilt VVM tillæg til regionplanen som forudsætning for etablering af større landanlæg i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe med over 1350 tons, og at VVM også kan komme på tale i forbindelse med andre havneanlæg. med færger ikke medregnet) til og fra de fynske havne. Herudover har kun Assens- og Svendborg havne en betydende godsomsætning. Tilsammen dækker de 4 nævnte havne over 97 % af godsomsætningen i de fynske havne (godstransport med færger ikke medregnet). Godstransport med skib er således alt i alt ikke nogen stor sektor i den fynske region, hvilket også illustreres af, at Odense Havn i 2002 kun er den 13. største havn i Danmark målt på godsomsætning, mens Nyborg Havn findes på en 29. plads. Generelt må det forventes, at skibsgodstransporten på de små lokale havne vil være vigende i de kommende år og koncentreres yderligere. På figur er vist trafikhavnestrukturen, idet dog kun havne med en godsomsætning på over 1% af regionens samlede godsomsætning (bortset fra færger) er vist. Middelfart Bogense STOREBÆLT Trafikministeriet/Kystdirektoratet hører amtet i forbindelse med ansøgninger om nye havne eller udvidelse af eksisterende havne. Nyborg Havn/Knudshoved gamle færgehavn er i øvrigt udpeget som nødhavn, det vil sige at disse havne er forpligtet til at modtage havarerede eller på anden måde nødstedte skibe fra Storebæltsområdet. Godstransport Godsomsætningen på havnene i den fynske region var i 2002 på t, svarende til ca. 3,7 % af den samlede godsomsætning i de danske havne. Andelen er måske inde i en svag stigning. To havne er helt dominerende på godsområdet, nemlig Odense Havn og Nyborg Havn, der tilsammen står for ca. 88% af den godsmængde, der fragtes med skib (godstransport LILLEBÆLT Assens Trafikhavn Færgehavn Fiskerihavn NH Nødhavn Fig Havne Kerteminde Odense NH Nyborg Faaborg Svendborg ÆRØ LANGELAND LANGELANDSBÆLTET 105

3 3.5 Havne.qxd :17 Side 4 Havne og søtransport Fiskeri Fiskeriet har i de seneste år været i tilbagegang, og denne udvikling forventes at fortsætte. Der fiskes dog stadigt i meget begrænset omfang erhvervsmæssigt fra en del havne i regionen, jf. figur Færger Den faste Storebæltsforbindelse og ophøret af det toldfrie salg i forbindelse med rejser internt i EU har medført betydelige ændringer i færgestrukturen i forhold til tidligere. Bortset fra færgebetjeningen af Ærø og færgeruterne til de små øer er der i realiteten kun færgeruterne Bøjden-Fynshav og Spodsbjerg-Tårs tilbage. Færgerne til Ærø og ikke mindst Spodsbjerg-Tårs ruten har - ud over overførsel af biler og passagerer - også en ganske betydelig godsomsætning. For færgefarten til de sydfynske øer, bl.a. Ærø, er der i de senere år foretaget moderniseringer og investeringer i færger og havnefaciliteter, og Fyns Amt har i forbindelse med en vejlovsændring overtaget driften af havneanlægget i Bøjden. Hurtigfærger er færgeselskabernes svar på bl.a. de faste forbindelser. Der er i de seneste år indsat mange hurtigfærger i de danske farvande. Hurtigfærger kan imidlertid bl.a. på Svendborg Sund Foto: Fyntour 106 grund af kraftig bølgedannelse og støj have betydelige genevirkninger i forhold til såvel naturbeskyttelse og miljø som til rekreative og turistmæssige interesser. Aktuelt har det været på tale at indsætte hurtigfærger på Ærøtrafikken. Sådanne færger kan evt. indebære en afkortning af sejltiden, hvilket vil være af stor betydning for såvel bosætning som erhvervsliv på Ærø. Etablering af sådanne færgeruter i de fynske farvande med de mange miljøfølsomme marine områder og de mange havtilknyttede rekreative aktiviteter kan imidlertid være problematisk. Færgehavnene (bortset fra færgehavnene på småøerne) er ligeledes vist på figur Amtsrådets holdninger Selv om amtet ikke er ansvarlig for havneplanlægningen har Amtsrådet som regional myndighed en væsentlig interesse i, at påvirke udviklingen på havneområdet til gavn for hele regionen. Amtsrådet finder det således vigtigt for hele regionen, at Odense Havn og Nyborg Havn fastholdes og fremmes som regionale godstrafikhavne.

4 3.5 Havne.qxd :17 Side 5 REGIONPLAN 2005 Amtsrådet finder det endvidere vigtigt, at der fastholdes et færgerutenet, som ud over færgebetjeningen af Ærø og færgeruterne til småøerne omfatter ruterne Spodsbjerg Tårs og Bøjden Fynshav Amtsrådet finder ikke, at der er behov for etablering af nye havneanlæg ud over de på figur viste. Såfremt der måtte vise sig et behov herfor, bør etableringen i givet fald ske på baggrund af særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag herfor. Udvidelse af eksisterende havne bør derimod umiddelbart kunne finde sted, såfremt væsentlige nationale eller regionale interesser ikke herved tilsidesættes, og såfremt udvidelsen ikke fordrer et særskilt VVM tillæg til regionplanen. Det betyder også at de havnerelaterede erhverv vil få vigende betydning i mange af havnene. Trafikhavnenes vigende betydning og tilbagegangen i havnerelaterede erhverv vil indebære, at der frigøres arealer til andre formål. I flere fynske havne er der allerede i dag betydelige ledige havnearealer. Det er Amtsrådets opfattelse, at hvor der ikke kan forventes en udvikling af godstransporten, bør disse arealer, bl.a. på grund af deres centrale beliggenhed i forbindelse med bycentre og ikke mindst på grund af deres rekreative værdi, overgå til andre formål. Det er i den forbindelse Amtsrådets opfattelse, at den enkelte kommune ved planlægning af omdannelse af havnearealer bør tage vidtgående hensyn til bevaringsværdige havnemiljøer og ikke mindst forbedring af offentlighedens adgang og benyttelse af områderne. Hvad angår hurtigfærger finder Amtsrådet, at sejlads med disse færger er problematisk i internationale naturbeskyttelsesområder som f.eks. Det sydfynske Øhav. Amtsrådet skal derfor opfordre Staten til ved evt. sager om tilladelse til sådanne ruter gennem internationale naturbeskyttelsesområder (jf. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter) at sikre, at sejladsen ikke giver anledning til problemer i forhold til havmiljøet og naturværdier eller til de turistmæssige og rekreative aktiviteter, der er knyttet til kysterne og vandområderne. Retningslinier Retningslinierne neden for omfatter egentlige trafik, fiskeri og færgehavne. Bådehavne og lystbådehavne er omfattet af kapitel 4 om ferie og fritid Etablering af nye havneanlæg uden tilknytning til de eksisterende havne, der er vist på figur 3.5.1, forudsætter særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag Udvidelse af eksisterende havne kan ske, såfremt nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes 1), og såfremt udvidelsen ikke fordrer et særskilt VVM tillæg til regionplanen. Fortolkningsbidrag: 1) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf. også retningslinie 7.1.2), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 107

5 3.5 Havne.qxd :17 Side 6