Landskabet i Langeland Kommune LANDSKABSBESKRIVELSER

Transkript

1 Langeland Kommune Landskabet i Langeland Kommune LANDSKABSBESKRIVELSER Landskabskarakterområder August 2010

2 NIRAS i INDLEDNING... 1 LANDSKABET I LANGELAND KOMMUNE... 2 OMRÅDE 1: LOHALS SKOVLANDSKAB... 4 OMRÅDE 2: SNØDE LANDBRUGSLANDSKAB... 6 OMRÅDE 3: EGELØKKE HOVEDGÅRDSLANDSKAB... 8 OMRÅDE 4: TRANEKÆR HOVEDGÅRDSLANDSKAB OMRÅDE 5: TULLEBØLLE LANDBRUGSLANDSKAB OMRÅDE 6: ØSTLANGELANDS HOVEDGÅRDSLANDSKAB OMRÅDE 7: SYD- OG VESTLANGELANDS KYSTLANDSKAB OMRÅDE 8: STRYNØ OG SMÅØERNE REFERENCER... 21

3 NIRAS 1 INDLEDNING Formål Som input til planlægning og administration i det åbne land er lavet en overordnet karakteristik og beskrivelse af landskabet i Langeland Kommune. Formålet er at skabe overblik over landskabets særlige karaktertræk samt at danne et vurderingsgrundlag, der simplificerer og kvalificerer landskabsvurdering i forbindelse med planlægning og sagsbehandling i det åbne land. Materialet består af kortfattede landskabsbeskrivelser af alle kommunens landskabskarakterområder og omfatter således ikke landskabsvurderinger. Metode og afgrænsning Den overordnede landskabsanalyse er lavet efter principperne i landskabskaraktermetoden (LKM). Analysen er afgrænset til at omfatte trin 1-3 i LKM, dvs. forundersøgelse samt natur- og kulturgeografisk analyse /1/. På baggrund af de fladedækkende analyser er Langeland Kommune inddelt i foreløbige landskabskarakterområder. Der er ikke lavet feltbesigtigelse af områderne til endelig fastlæggelse af områdegrænserne. For hvert karakterområde er landskabskarakteren beskrevet ud fra naturgeografi samt kulturgeografisk udvikling og arealanvendelse. Desuden er angivet, om området i kommuneplanen er udpeget med landskabelige/geologiske interesser eller med kulturmæssige interesser /2, 3/. Opfølgende landskabsvurdering rne er af overordnet karakter og kan derfor ikke stå alene som vurderingsgrundlag i forbindelse med planlægning og sagsbehandling i det åbne land. Derimod danner beskrivelserne et godt grundlag for opfølgende feltbesigtigelser og vurdering af rumlig visuelle forhold, herunder særlige visuelle oplevelsesmuligheder, samt landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed. Det giver samlet en vurdering af områdets egnethed i forhold til den påtænkte udvikling.

4 NIRAS 2 LANDSKABET I LANGELAND KOMMUNE Naturgrundlag og kyst Landskabet på Langeland er stærkt præget af israndslinjerne fra den store Storebæltgletscher, der løber på langs gennem øen og har forbindelse til Sjælland (Korsør og Agersø) under Storebælt. Israndslinjerne ses i landskabet ved de mange hatbakker, ca stk., der samler sig i syv, otte kæder på langs af øen. Hatbakkerne er et særkende for øen og et dominerende landskabstræk. Langt det meste af Langeland Kommune er kystzone, og store dele af landskabet på Langeland og kommunens øvrige småøer er, betinget af deres størrelse, terræn og langstrakte former, kystlandskaber. Størstedelen af Langelands kyst er udligningskyst, der består af relativt korte klintstrækninger afbrudt af områder med tidligere bugter og vige, der er blevet lukket af tanger og strandvolde. Den del af vestkysten, der vender mod det sydfynske øhav, samt småøernes kyster, har karakter af lækyst, hvor kysten har bevaret sin oprindelige form med mange bugter og vige. Kystlinjen tegnes generelt af en smal sandstrand, der afgrænses af klinter eller strandenge/moser. Fra kysterne er der alle steder udsigt over vandet til modstående kyster på Lolland, Fyn og øerne i det det sydfynske øhav. På især Langelands sydvestkyst er der flere steder også udsigt på langs af den bugtede kystlinje over nor og vige. Figur 1: Langeland Kommune inddelt i landskabskarakterområder. Bebyggelse Bebyggelsesstrukturen på Langeland er generelt præget af grevskabet på Tranekær Slot samt de mange hovedgårde og øvrige store gårde. Huse, husmandssteder og mindre gårde er beliggende langs vejene, der snor sig i terrænet omkring de mange hatbakker. Mange steder samler bebyggelsen sig i

5 NIRAS 3 langstrakte landsbyer. Langt de fleste landsbyer på Langeland har karakter af slynget vejby, men især på Nord- og Midtlangeland findes også uregelmæssige vejfortebyer. Hov på Langelands nordspids har karakter af en skovbygd, og Strynø By har karakter af en forteklyngeby. Rudkøbing er Langelands gamle købstad og mange af kommunens øvrige landsbyer er adelsbyer, flere af dem med kirke. Flere steder langs kysten findes større og mindre sommerhusområder. De største områder ligger på Langelands nordspids ved Hov Nordstrand, på østkysten ved Spodsbjerg samt ved Ristinge Strand på Langelands sydvestkyst. Arealanvendelse Landskabet er præget af intensiv landbrugsdrift, hegn og bevoksede diger samt større og mindre skovområder. Større sammenhængende skovområder findes især på det nordlige Langeland samt i landskabet omkring Tranekær Slot. Hegn og bevoksede diger afgrænser sammen med stedvist langstrakte og markante skovbryn de opdyrkede markfelter. De steder, hvor hegnene er tætte opleves landskabsrummene som lukkede. Overvejende opleves landskabet transparent betinget af beplantningens karakter samt det bølgede til storbakkede terræn, der giver mulighed for udsigter på tværs af landskabsrum. Landskabets karakter er ofte sammensat og med en varierende skala. Omkring hovedgårdene er landskabets skala stor, mens den i det øvrige landskab og omkring landsbyerne er middelstor, stedvis lille. Siden 1800-tallet er mange af de afsnørede nor på især Sydvestlangeland blevet inddæmmet og udnyttet landbrugsmæssigt. Mange af disse arealer fremstår i dag som halvkulturarealer. Både bebyggelsesstruktur og dyrkningsmønster/hegnstruktur afspejler udskiftningsreformerne fra starten af 1800-tallet. Udskiftningen skete overvejende ved blokudskiftning, stedvis dog også stjerneudskiftning.

6 NIRAS 4 OMRÅDE 1: LOHALS SKOVLANDSKAB Nøglekarakter Svagt bølget landskab med hatbakker og store sammenhængende skovområder. Huse og husmandssteder langs vejene samt Lohals udgør den overvejende bebyggelse. Markante skovbryn, hegn og bevoksede diger afgrænser lukkede landskabsrum og definerer et landskab i lille til middelstor skala. Beliggenhed og afgrænsning Området omfatter Langelands nordspids og afgrænses mod syd af Snøde landbrugslandskab. De store marker omkring hovedgården Steensgård udgør den sydlige del af området. Mod sydvest afgrænses området af sommerhusområdet Stoense Udflyttere. Figur 2: Afgrænsning af Lohals skovlandskab.

7 NIRAS 5 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et kystorienteret og svagt bølget morænelandskab med spredte hatbakker. Mange større og mindre skovområder præger den centrale del af området og skaber lange, markante skovbryn, der sammen med hegnsbevoksninger på tværs af øen afgrænser smalle, dyrkede marker. Skovbryn og hegn afgrænser små og middelstore lukkede landskabsrum, der definerer landskab i overvejende lille skala. Bebyggelsen i området er præget af huse og husmandssteder langs vejene, flere steder med skovbryn i baggrunden, samt af spredt beliggende gårde. På hver side af nordspidsen står et fyr, Franke Fyr mod vest og Hov Fyr mod øst. Eneste kirke i området er Hov Kirke, der ligger øst for Lohals. Den eneste større by i området er landsbyen Lohals, der frem til 1998 var færgeby med færgeforbindelse til Korsør. Som kontrast til områdets bebyggelsesmønster og lille skala ligger hovedgården Steensgård i områdets sydøstligste del, der er omgivet af store marker afgrænset af lange skovbryn, hegn og bevoksede diger. Nordstrand. Området ligger på et sandet marint forland, der udgør Langelands nordspids. Landskabet er her stærkt præget af lange, bevoksede diger, der afgrænser smalle markfelter, der strækker sig i næsten hele øens bredde. Kysterne fremstår som brede klintkyster med smalle, sandede strandbredder. Skovområderne nord for Lohals, Vester Stigtehave og Vester Prisskov, fortsætter ud til stranden. På nordvestspidsen ligger Frankeklint, der rejser sig med 14 meter. Det marine forland på Langelands nordspids udgør en af øens mest kendte badestrande, hvorfra der også er udsigt til Storebæltsbroen. Udsigterne fra kysten præges af det åbne vand og udsigt til modstående kyster, Fyn mod vest og Lolland mod øst. Der er i området ingen højspændingsledninger, vindmøller eller andre markante tekniske anlæg. Planlægning Hele området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskab på grund af områdets landskabelige værdier og rummer desuden to udpegede kulturmiljøer. Længst mod nord ligger én af Langelands ældste sommerhusbebyggelser,

8 NIRAS 6 OMRÅDE 2: SNØDE LANDBRUGSLANDSKAB Nøglekarakter Let bølget landbrugslandskab med mange hatbakker. Hegn og bevoksede diger afgrænser små og middelstore marker og definerer et transparent landskab i overvejende mellemstor skala. Huse, husmandssteder og gårde langs vejene og i landsbyer. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Nordlangeland og omfattet landbrugslandskabet mellem Lohals skovområde mod nord og Nedergård Hovedgårdslandskab mod syd. Områdets nordlige grænse er nord for sommerhusområdet Stoense Udflyttere og syd for de store marker omkring Steensgård. Den sydlige grænse følger som udgangspunkt den gamle ejerlavsgrænse, men er tilpasset rumdelende landskabselementer som levende hegn og skovbryn. Mod øst og vest afgrænses området af kysten. Figur 3: Afgrænsning af Snøde landbrugslandskab.

9 NIRAS 7 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et let bølget morænelandskab med mange spredte hatbakker. Hegn, diger og enkelte mindre skovområder afgrænser middelstore markfelter og definerer sammen med de mange hatbakker og terrænformer i øvrigt et landskab i lille til mellemstor skala med transparente landskabsrum. De mønstre, som hegn, diger og bebyggelse tegner, er i høj grad præget af de strukturer, der opstod som følge af udskiftningen i starten af 1800-tallet. Huse, husmandssteder og mindre gårde ligger langs vejene, stedvist samlet i mindre landsbyer, der overvejende har karakter af uregelmæssige vejfortebyer. De største landsbyer i området er Stoense og Snøde, der begge er gamle adelsbyer med kirke. Øst for Snøde tegner hegn og diger et delvist stjerneudskiftningsmønster, mens den spredte landbrugsbebyggelse i det øvrige område samt hegn og diger er udtryk for blokudskiftning. Kystlinjen er både langs øst- og vestkysten mere eller mindre retlinjet og med smalle strande. De fleste steder afgrænses stranden af mere eller mindre tilgroede kystskrænter. På østkysten, nord for Snøde Øre, er kystlandskabet mere fladt og præget af den store mose, Andemosen. Fra kysten er der udsigt over vandet til modstående kyster, mod øst til Lolland og mod vest til Fyn. Et stort sommerhusområde, Stoense Udflyttere, ligger ved områdets vestkyst og et mindre sommerhusområde, Snøde Hesselbjerg, ligger ved områdets østkyst. Ved Skattebølle vest for Stoense står områdets to tilbageværende vindmøller efter en vindmøllesanering. Nær områdegrænsen står i det tilstødende karakterområde desuden tre møller nord for Dageløkke samt længere mod syd tre møller syd for Nedergård. Planlægning Landskabet er ikke omfattet af landskabsrelaterede udpegninger i kommuneplanen.

10 NIRAS 8 OMRÅDE 3: EGELØKKE HOVEDGÅRDSLANDSKAB Nøglekarakter Let bølget terræn med hatbakker. Hovedgårdslandskab defineret af hegn og bevoksede diger, der sammen med enkelte skove tegner et overvejende storskalalandskab. Bebyggelsen tager udgangspunkt i to hovedgårde og består af huse og husmandssteder langs vejene, spredte gårde og enkelte landsbyer. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Nordlangeland og omfatter Hovedgårdslandskabet mellem Snøde landbrugslandskab mod nord og det skovprægede Tranekær Hovedgårdslandskab mod syd. Grænserne følger som udgangspunkt den gamle ejerlavsgrænse, men er tilpasset rumdelende landskabselementer som levende hegn og skovbryn. Mod øst og vest afgrænses området af kysten. Figur 4: Afgrænsning af Egeløkke hovedgårdslandskab.

11 NIRAS 9 Landskabskarakteren Området er karakteriseret af et overvejende let bølget terræn med hatbakker spredt i landskabet. Hegn og diger afgrænser middelstore til store markfelter og definerer sammen med enkelte middelstore skovbevoksninger et storskala Hovedgårdslandskab, der tager udgangspunkt i to hovedgårde, Nedergård mod nordøst og Egeløkke mod sydvest. Omkring områdets landsbyer står hegn og diger tættere og landskabets skala er mindre. Bebyggelsen i området understeger hovedgårdslandskabets strukturer. Husmandsbebyggelser, huse og mindre gårde ligger langs vejene, der slynger sig i landskabet omkring de mange hatbakker, og spredt i området ligger lidt større gårde. Centralt på øen ligger Lejbølle, en reguleret vejby, og Bøstrup, en slynget vejby, der er de to største landsbyer i området. Begge landsbyer er gamle adelsbyer, Bøstrup med kirke. Ved områdets nordvestkyst ligger Dageløkke, der er et gammelt udskibningssted. Bebyggelsen bestod på den tid af enkelte husmandssteder langs vejen, men senere kom havn, kro og toldsted til. I dag fungerer området som en lille havneby med marina og feriecenter. Omkring Nedergård og Egeløkke er markfelterne store og flere steder med gamle solitærtræer. Adgangsvejen til Nedergård understreges af en lang, markant allé, og i tilknytning til begge gårde er store haveanlæg, enge og skov. Kysterne er udligningskyster med nærmest retlinjet kyst, vestkysten dog let bugtet. Langs vestkysten afgrænses en smal strand af kystskrænter, mens terrænet mod øst skråner let mod kysten, der også her tegnes af en smal strand. Fra begge kyster er der udsigt over vandet til modstående kyster, mod øst til Lolland og mod vest til Fyn. Ferieområder ligger langs områdets vestkyst og består foruden Dageløkke Feriecenter af en campingplads og sommerhusområdet Helletofte Strand. I området står tre vindmøller nord for Dageløkke, tre vindmøller syd for Nedergård samt en enkelt vindmølle vest for Emmerbølle. Desuden gennemskærer en højspændingsledning området nord-syd. Planlægning Egeløkke og omkringliggende Hovedgårdsmiljø er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljø.

12 NIRAS 10 OMRÅDE 4: TRANEKÆR HOVEDGÅRDSLANDSKAB Nøglekarakter Hovedgårdslandskab præget af Tranekær Slot. Bølget terræn med mange hatbakker, store skove, enge og dyrkningsarealer. Landskabets skala er stor med transparente til lukkede landskabsrum. Bebyggelsen består især af landsbyen Tranekær, Tranekær Slot samt enkelte hovedgårde og husmandssteder langs vejene. gamle ejerlavsgrænse tilpasset rumdelende landskabselementer som levende hegn og skovbryn. Mod syd afgrænses området af skovene Stengade Skov og Pæregård Skov samt mindre skovområder. Mod øst og vest afgrænses området af kysten. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Midtlangeland og omfatter det skovprægede Hovedgårdslandskab omkring Tranekær Slot. Området er mod nord afgrænset mod Egeløkke Hovedgårdslandskab af den Figur 5: Afgrænsning af Tranekær hovedgårdslandskab.

13 NIRAS 11 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et let bølgende morænelandskab med et stort antal hatbakker samt store skovområder, hvor imellem der ligger store åbne markfelter og flade eng- og moseområder afgrænset af markante skovbryn. Centralt i området ligger landsbyen Tranekær med Tranekær Slot som dominerende bygningsværk med spir, borgsø og allé langs landevejen. Tilsammen udgør det et smukt og særligt karakteristisk Hovedgårdslandskab. Bebyggelsen i området er i høj grad koncentreret i Tranekær, der er områdets største landsby og gammel adelsby. Den har karakter af en slynget vejby og rummer foruden Tranekær Slot også områdets eneste kirke. Nord for byen ligger den gamle slotsmølle. Mod øst ligger Botofte, en gammel fortelandsby, der i dag er sommerhusområde. Foruden de to landsbyer består bebyggelsen af to hovedgårde, Korsebølle og Pæregård, samt enkelte husmandsstedet og mindre gårde, der primært ligger langs vejene. Store moseområder danner langstrakte strøg orienteret nord-syd langs kysterne samt centralt i området omkring Tranekær. De største moseområder er Tuemose (tidl. Tranekær Sø) nordvest for Tranekær og Flådet (tidl. Basballe Sø) syd for Tranekær. I de mere bakkede områder omkring Tranekær Slot samt områdets øvrige to hovedgårde, Pæregård og Korsebølle, ligger de store skovområder. Kysterne er let bugtede udligningskyster, der skiftevis præges af strandenge/moser og lave kystskrænter, der afgrænser de smalle strande. Fra begge kyster er der udsigt over vandet til modstående kyster, mod øst til Lolland og mod vest til Fyn/sydfynske øhav. Der er ingen vindmøller i området, men umiddelbart nord for området står en mølle vest for Emmerbølle og sydøst for Lejbølle står tre store møller. I den østlige del af området er en højspændingsledning. Planlægning Tranekær og Tranekær Slot har en markant placering i landskabet mellem de skovdækkede bakker og flade, opdyrkede eller afgræssede moseområder. Hele området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskabsområde. Tranekær og store dele af det omgivende landskab er desuden udpeget som særligt bevaringsværdigt hovedgårdsejerlav, særlig bevaringsværdig landsby, særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde og særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde. Desuden er de nærmeste omgivelser til Tranekær Slot og Tranekær kirke fredet.

14 NIRAS 12 OMRÅDE 5: TULLEBØLLE LANDBRUGSLANDSKAB Nøglekarakter Landbrugslandskab med let bølget terræn med hatbakker, der er særligt markante mod øst. Hegn, bevoksede diger og mindre bevoksninger afgrænser middelstore, transparente landskabsrum. Bebyggelsen er især præget af Rudkøbing og Tullebølle som de største byer, samt mindre landsbyer og huse, husmandssteder og mindre gårde langs vejene, men også spredt beliggende gårde. mod nord og hhv. Østlangelands Hovedgårdslandskab og Syd- og Vestlangelands Kystlandskab mod syd. Mod nord afgrænses området af skovene Stengade Skov og Pæregård Skov samt mindre skovområder. Mod sydvest afgrænses området af Vejlen syd for Rudkøbing samt Henninge Nor, og mod sydvest afgrænses området af skovene syd for Sønder Longelse. Mod øst og vest afgrænses området af kysten. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Midtlangeland mellem Tranekær Hovedgårdslandskab Figur 6: Afgrænsning af Tullebølle landbrugslandskab.

15 NIRAS 13 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et let bølget terræn med hatbakker spredt i landskabet, dog særligt markant i den østlige del. Hegn, bevoksede diger og mindre bevoksninger afgrænser middelstore markfelter og transparente landskabsrum og definerer til sammen et landskab i middel skala, der i store dele er præget af vindmøller og andre tekniske anlæg. Største by i området er Rudkøbing, der er gammel købstad og havneby fra årene. Byen udmærker sig bl.a. ved klare og velafgrænsede udviklingstræk fra 1800-årene, der med en enestående bevaringstilstand har stor kulturhistorisk oplevelses- og fortælleværdi. Anden havneby i området er Spodsbjerg, der er gammelt fiskeleje og udskibningssted. Færgestedet nævnes første gang i 1472 men er antagelig ældre. I dag rummer Spodsbjerg betydelige, men stærkt fragmenterede, kulturhistoriske elementer. Foruden de to havnebyer rummer området landsbyer i forskellig størrelse, de fleste med karakter af slyngede vejbyer men enkelte uregelmæssige vejfortebyer. Flere af landsbyerne er gamle adelsbyer, flere af dem med kirke. Øvrig bebyggelse i området består overvejende af huse, husmandssteder og gårde langs vejene men også spredt bebyggelse. Både øst- og vestkysten er udligningskyster, dog er vestkysten mere bugtet, karakteriseret ved smalle strande overvejende afgrænset af lave kystskrænter. Fra begge kyster er der udsigt over vandet til modstående kyster, mod øst til Lolland og mod vest til Fyn/sydfynske øhav. Områdets to sommerhusområder ligger ved østkysten, Løkkeby nord for Spodsbjerg og Spodsbjerg-Drejet syd for Spodsbjerg. Den sydlige halvdel af området er stærkt præget af vindmøller, højspændingsledninger, transformerstation og erhvervsområdet i Rudkøbing, der definerer byranden mod øst. Planlægning Den nordlige og østlige del af området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskabsområde. Syd for Spodsbjerg er kysten og dele af det bagvedliggende landskab med de markante hatbakker udpeget som særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde. Dele af Rudkøbing og Spodsbjerg er udpeget som kystkulturmiljøer, og de nærmeste kirkeomgivelser til områdets kirker er fredet.

16 NIRAS 14 OMRÅDE 6: ØSTLANGELANDS HOVEDGÅRDSLAND- SKAB Nøglekarakter Hovedgårdslandskab med mange hovedgårde. Let bølget terræn med hatbakker. Dyrkningsfladen inddeles af hegn, bevoksede diger og skove i transparente landskabsrum. Landskabets skala er middelstor til stor. Bebyggelsen består af hovedgårde, huse og husmandssteder langs vejede og landsbyer i forskellig størrelse. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Sydøstlangeland med Tullebølle landbrugslandskab mod nord og Syd- og Vestlangelands kystlandskab mod vest. Mod nord afgrænses området af skovene syd for Sønder Longelse, og mod vest afgrænses området mod det flade kystlandskab vest for de markante strøg af hatbakker. Mod syd og øst afgrænses området af kysten. Figur 7: Afgrænsning af Østlangelands hovedgårdslandskab.

17 NIRAS 15 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et let bølget terræn med hatbakker fordelt i landskabet, samt de store hovedgårde, der ligger fordelt ned igennem området. Hegn, bevoksede diger og middelstore skove afgrænser overvejende store markfelter og definerer sammen med bebyggelsesstrukturen et transparent hovedgårdslandskab med overvejende stor landskabsskala. Bebyggelsen i området er stærkt præget af en hovedgårdsstruktur med udgangspunkt i områdets mange hovedgåde. Huse, husmandssteder og mindre gårde ligger langs vejene, stedvist samlet i landsbyer med karakter af slyngede vejbyer, enkelte uregelmæssige vejfortebyer. De største landsbyer ligger omkring landevejen mellem Bagenkop og Rudkøbing. Flere af områdets landsbyer er gamle adelsbyer, nogle med kirke. Der er i området tre gamle møller, der alle har en høj placering i terrænet. Små og middelstore skovområder ligger spredt i området. Omkring husmandssteder og gårde står hegn og diger tættere, og landskabets skala er mindre end landskabet omkring områdets syv hovedgårde. Kysten er en udligningskyst karakteriseret ved en nærmest lige kystlinje med en smal strand, der afgrænses af strandenge/dyrkede marker, stedvist lave kystskrænter. Fra kysten er der udsigt over vandet til modstående kyst, Lolland. Der er to sommerhusområder i området, der ligger i tilknytning til hinanden, Bukkemose og Fredmose. Store dele af området er uden påvirkning fra vindmøller eller andre tekniske anlæg. I den nordlige del af området står en vindmølle nordøst for Illebølle og i den sydlige del af området står tre vindmøller mellem Humble og Tryggelev, to møller mellem Tryggelev og Sædballe og tre møller sydøst for Magleby. Sydvest for Magleby står fire vindmøller i naboområdet umiddelbart ved områdegrænsen samt to vindmøller syd for områdegrænsen. Den vestligste del af området gennemskæres af en højspændingsledning syd og øst om Humble med knudepunkt på transformatorstationen mellem Humble og Tryggelev. Planlægning Langt hovedparten af området er udpeget i kommuneplanen som større sammenhængende landskabsområde. I den nordlige del af området er dele af kysten og det bagvedliggende landskab udpeget som særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde. Det samme gælder dele af landskabet øst og vest for Skovsgård. Gammellung øst for Illebølle og Fredmose øst for Sædballe er udpeget som særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder. Fredmose, Skovsgård og omkringliggende arealer, Henneved Haver og kirkernes næromgivelser er fredede områder.

18 NIRAS 16 OMRÅDE 7: SYD- OG VESTLANGELANDS KYSTLAND- SKAB Nøglekarakter Kystlandskab med en bugtet kystlinje og præget af mange nor og vige. Terrænet er overvejende jævnt med enkelte hatbakker, der rejser sig fra fladen. Bebyggelsen består overvejende af Bagenkop, enkelte hovedgårde, huse og husmandssteder langs vejene, mindre landsbyer og ferieområder. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger på Sydvestlangeland med Tullebølle landbrugslandskab mod nord og Østlangelands Hovedgårdslandskab mod øst. Området afgrænses mod nord af Rudkøbing og mod øst af de markante strøg af hatbakker, der rejser sig fra det flade kystlandskab. Mod syd og vest afgrænses området af kysten. Figur 8: Afgrænsning af Syd- og Vestlangelands kystlandskab.

19 NIRAS 17 Landskabskarakteren Området er karakteriseret ved et kystlandskab med en bugtet kystlinje og præget af mange nor og vige. Terrænet er overvejende jævnt med enkelte hatbakker, der rejser sig fra fladen. Landskabet opdeles i små til middelstore markfelter af hegn, mindre bevoksninger og bevoksede diger. Hegn, diger, bevoksninger og spredt bebyggelse definerer et transparent landskab i middelstor, stedvis lille, skala. Bebyggelsesmønstret i området er præget af udskiftningen i starten af 1800-tallet samt områdets tre hovedgårde: Fårevejle i den nordlige del af området, Vestergård i den centrale del af området og Søgård i den sydlige del af området. Mange steder er huse, husmandssteder og mindre gårde beliggende langs vejene og danner større og mindre langstrakte landsbyer med karakter af slyngede vejbyer, Ristinge dog rydningsby. Bagenkop, Magleby og Ristinge, der alle er kirkebyer, Magleby gammel adelsby. Bagenkop var oprindeligt et lille fiskerleje, der siden udviklede sig med egen fiskerkultur. Områdets tredje kirle, Kædeby Kirke, ligger mellem Kædeby og Kædeby Have. På østsiden af Langelands sydspids står Keldsnor Fyr. Kystens karakter adskiller sig nord og syd for Ristingehalvøen. Kysten mod det sydfynske øhav karakteriseres som lækyst, hvor den oprindelige form med udbredte vige, bugter og strandenge er bevaret. Mest markant er Lindelse Nor med en meget bugtet kystlinje og mange småøer. Den øvrige kyststrækning mod syd er en udligningskyst, hvor tidligere bugter og vige er blevet lukket af tanger og strandvolde. På Langelands sydspids findes Keldsnor, der er det største naturligt afsnørede nor, der er bevaret. De fleste af de oprindelige nor og vige er siden 1800-tallet gradvist inddæmmet til landbrugsjord. Nørreballe Nor vest for Tryggelev er i dag genoprettet som sø. Ristinge Nor afskar inden inddæmningen i 1872 næsten halvøen og Ristinge fra det øvrige Langeland. Langs områdets kyster er de overvejende smalle strande afgrænset af korte klintstrækninger vekslende med lave områder af tidligere vige og bugter. Ristinge Klint adskiller sig fra områdets øvrige kystklinter, idet den 25 meter høje klint har blottede lag, der detaljeret viser klimahistorien under sidste mellemistid og istid samt dannelseshistorien for det nordeuropæiske landskab. Den har international betydning for forskning og undervisning. Fra områdets kyster er der flere steder udsigt over vandet til modstående kyst, Fyn/sydfynske øhav, samt på langs af den bugtede kystlinje. Mellem Bagenkop og Ristinge ligger to sommerhusområder, Nordenby Vesteregn og Nyby. Den nordlige del af området er fri for vindmøller og andre tekniske anlæg, men naboområdet mod øst er stærkt præget af vindmøller og højspændingsledning. I den midterste del af området står fem enkelte møller ned igennem området, der også i denne del gennemskæres af en højspændingsledning. I den sydlige del af området står der fire vindmøller sydvest for Magleby samt to enkelte vindmøller længere mod syd. I naboområdet umiddelbart øst for områdegrænsen står der fra Humble og nedefter i området tre grupper af vindmøller. Planlægning Hele området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskabsområde. Områdets mange nor, mest markante hatbakker samt hele sydspidsen af Langeland er udpeget som særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. Store dele af Lindelse Nor/Henninge Nor, Magleby Nor/kysten samt Rørsløkke Mose syd for Humble er udpeget som særlige kulturhistoriske

20 NIRAS 18 beskyttelsesområder. Der ud over er dele af Bagenkop udpeget som kystkulturmiljø. Tryggelev Nor, kysten nord for Bagenkop samt Gulstav Klint/Dovnsklint er fredede områder.

21 NIRAS 19 OMRÅDE 8: STRYNØ OG SMÅØERNE Nøglekarakter Øer af bakketoppe i et oversvømmet morænelandskab. Jævnt til bakket terræn, stedvist præget af strandenge, ellers dyrkningslandskab i overvejende lille skala. Strynø er et særligt karakteristisk og bevaringsværdigt landsbyejerlav. Beliggenhed og afgrænsning Strynø, Siø og de små omkringliggende øer er en del af det sydfynske øhav og ligger vest for Langeland. Figur 9: Strynø, Strynø Kalv, Siø og øvrige småøer.

22 NIRAS 20 Landskabskarakteren Øerne udgør hver især en mere eller mindre markant bakketop fra det oversvømmede morænelandskab, der i tiden efter sidste istid var landfast med Fyn. På flere af øerne er der dannet mindre strandsøer i forbindelse med opbygning af odder, drag og tanger, og på de indre dele af øerne findes flere steder mindre søer og lavninger. De mindste øer er uopdyrkede og ubebyggede, mens Strynø, Strynø Kalv og Siø er bebyggede og opdyrkede. Strynø hører til øhavets mest egenartede kulturmiljøer. Strynø By er øens eneste sammenhængende bebyggelse og har karakter af en fortelandsby beliggende på øens højeste punkt. Landsbyens bygningsbillede er stadig præget af den tid, hvor sømandshusmændene etablerede sig i årene Strynø Kirke ligger i byens nordlige del, Strynø Mølle ligger på øens vestkyst og øens færgehavn med Grevebroen ligger på øens østkyst. Øens øvrige bebyggelsesmønster er præget af udskiftningen i 1810 med delvis stjerneudskiftning og blokudskiftning. Udskiftningsstrukturen er i dag i høj grad intakt og fremstår tydeligt i landskabet med hegn og bevoksede diger, der afgrænser overvejende små, langstrakte markfelter. På Strynø Kalv ligger tre gårde, der i dag anvendes som fritidshuse. Øen var i starten af 1900-tallet beboet af personer, og gårdene var i drift frem til Dyrkningsarealet afgrænses af delvist bevoksede diger mod de omkringliggende strandenge. Siø adskiller sig fra de øvrige øer ved at være forbundet med Langeland og Tåsinge med bro og dæmning. Bebyggelsen på øen består af Siøgård samt enkelte huse, herunder en række huse ved øens østkyst mellem broen og Barnestenen. Størstedelen af øens areal er opdyrket og afgrænses af delvist bevoksede diger mod kysten. Øernes kyster er overvejende lækyster præget af bugter og vige, der giver flere af øerne en langstrakt kroget form. Fra kysterne er der udsigt både på langs af de bugtede kystlinjer samt over øhavet til modstående kyster på de mange øer. Øerne er generelt upåvirkede af tekniske anlæg. På den sydlige del af Strynø står en vindmølle og Siø er i høj grad præget af hovedvejen, der forbinder Langeland med Tåsinge/Fyn. Planlægning Alle øerne indgår i et stort område, der i kommuneplanen udpeget som et større sammenhængende landskab. Alle øerne og øhavet er desuden udpeget som særlige landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde. På Strynø er hele øen udpeget som særligt bevaringsværdigt landsbyejerlav og Strynø By er udpeget som en særlig bevaringsværdig landsby. Der ud over er færgehavnen med Grevebroen udpeget som kystkulturmiljø. På Strynø Kalv er bygningsmiljøet fredet.

23 NIRAS 21 REFERENCER 1 NIRAS Konsulenterne: Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Miljøministeriet, Kulturarvsstyrelsen: Langeland atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturministeriet, Langeland Kommune: Kommuneplan for Langeland Kommune

24