Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Transkript

1 Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 02 1

2 Sammenfatning sbanens kulturlandskab bestod af selve anlægget med stationer, traceer, rangerterræn, remise, havne- og færgespor mv. Det repræsenterede en væsentlig nyskabelse af samtidens trafikale muligheder og kom til at spille en afgørende rolle i landsdelens udvikling inden biler og transport på hjul udkonkurrerede den mindre fleksible transport på skinner. I dag, hvor banen har været nedlagt i 40 år, findes stationsbygningerne stadig. Stationen i Rudkøbing bruges som byarkiv mv. Stationen i Bagenkop rummer kommunens bibliotek. De øvrige stationsbygninger tjener først og fremmest til boligformål. Traceer og dæmninger findes som fragmenterede spor i landskabet. Særlig tydelig ses disse i Bagenkop fra stationen mod havnen og mellem Humble og Lindelse, hvor sporet krydser landevejen syd for landsbyen Blandebjerg. Resterne af sbanen danner et fragmenteret kulturmiljø af betydning for sområdet. De bærende værdier er først og fremmest stationsbygningerne, men også de øvrige, spredte rester af banen. Kortet viser s trafikale struktur med nuværende og tidligere hovedveje, skibsruter og jernbaner. 2

3 Naturgrundlag sbanen anlagdes, så den teknisk og driftsmæssige bedst muligt indføjede sig i det givne naturgrundlag. Det drejede sig dels om at forbinde sydøens hovedbyer og -landsbyer, dels om at undgå stigninger og fald i terrænet. Kortet viser nutidige vejnet og vore dages sommerhusområder samt sbanens udstrækning fra

4 Kulturhistorie Initiativet til en jernbane på igangsattes i Det var, som så mange andre steder, et privat konsortium, der stod bag. Man arbejdede på, at banen skulle dække hele øen, men lensgreven på Tranekær modsatte sig en sporføring gennem godsets besiddelser på Nordlangeland. Derfor kom jernbanen kun til at dække den midterste og sydlige del af øen. Anlægsarbejdet blev finansieret af lån og kommunale midler, og arbejdet stod på fra 1908 til banen åbnede for drift 5. oktober Hovedstationen i Rudkøbing med rangerterræn, værksted og remise anlagdes på et opfyldt terræn mellem Havnegade og stranden. Sporet løb herfra til Skrøbelev, hvor det deltes mod Spodsbjerg med mellemstation ved Pederstrup (Krogsbjerg), og mod Bagenkop med mellemstationer i Longelse, Illebølle, Lindelse, Kædeby, Humble, Tryggelev, Nordenbro, Magleby og Søndenbro samt flere holdepladser (trinbræt). Stationsbygningen i Rudkøbing opførtes af murermester Johs. Petersen efter tegning af arkitekt Helge Bojsen Møller, København, som også tegnede de øvrige stationsbygninger. De er ens rent stilistisk, men har alle en individuel udformning. Banen var en afgørende forbedring af øens trafikforhold og medførte at flere af stationsbyerne, især Humble, udviklede sig til små lokalcentre. Banen havde oprindeligt ingen forbindelse til det fynske jernbanenet, så banegods måtte omlades. En forbedring af forholdene krævede en ny færge, nye færgelejer i Svendborg og en ny færgehavn i Rudkøbing. I 1925 faldt forhandlingerne med staten på plads, og med indsættelsen af D/F "" året efter kunne seks godsvogne eller 26 biler overføres ad gangen, hvor de tidligere smalle damppassagerfærger i den gamle havn blot kunne medtage et par biler, som tillige skulle bakses ombord. "" besejlede ruten til 1961, den nedlagdes året efter. Færgelejet blev i stedet overtaget af Strynøfærgen. 4

5 Stationsuret på sbanens hovedstation i Rudkøbing. Uret tæller alle døgnets 24 timer. Særlig tydelig ses jernbanedæmningen, hvor den krydser landevejen mellem Humble og Lindelse. 5

6 Arkitektur og bebyggelse Konsortiet bag sbanen engagerede en af datidens kendte arkitekter, Helge Bojsen Møller ( ), til at tegne hele anlægget. Han gav stationsbygningerne en individuel udformning. De fleste fik et karakteristisk skævt snit, som er fremkommet ved, at en ideel bygning med kvadratisk grundform og høj, helvalmet tagrejsning har fået facadesiden afskåret og hermed eksponeret i to etager. Hovedstationen i Rudkøbing fik en mere imposant udformning, ligesom også de to øvrige endestationer i Spodsbjerg og Bagenkop fik en fornemmere arkitektonisk udformning end mellemstationerne. Stationsbygningerne befinder sig stilistisk i en blandingsperiode, som i dette tilfælde har åbnet for mangfoldighed og originalitet på bekostning af stramhed og konvention. Bygningerne har alle nybarokke og historiserende træk, men er først og fremmest eksponenter for den solide murstensarkitektur med dyb respekt for det håndværksmæssige, som bl.a. arkitekterne Martin Nyrop, Ulrik Plesner og Martin Borch var eksponenter for. Stationen i Tryggelev er typisk for sbanens stationsbygninger med deres karakteristiske skæve snit. 6

7 Søndenbro Station er som mange af sbanens stationer placeret for enden af en snorlige stikvej. Spodsbjerg Station er, som de to øvrige af sbanens endestationer, ekstraordinært rigt udstyret. Bagenkop station anvendes i dag til kommunebibliotek. Som endestation er den flot udstyret med et 2-etagers fronttårn. Rudkøbing station er som hovedstation udstyret med det fulde arkitektoniske klaviatur. Som her ved indgangen med den store svungne granittrappe, flankeret af to gitterbårne lanterner. 7