Velkommen til Dansk Kvæg Kongres. Beretning Peder Philipp og Gitte Grønbæk

Transkript

1 Velkommen til Dansk Kvæg Kongres Beretning 2009 Peder Philipp og Gitte Grønbæk

2 Kvægbruget udfordres voldsomt Erhvervet Markedet Konjunkturer/ driftsresultat Cashflow Omverdenen EU-direktiver National lovgivning Aktion hos hele værdikæden Aktion hos ansvarlige politikere Krav om styrket international konkurrenceevne

3 Landbruget er Danmarks fremtid Globaliseringsrådet 2006 Kvæg- og mælkesektoren Bruttoomsætning: 51 mia. kr. Eksport indtægter: 13 mia. kr arbejdspladser 12 mia. kr. i skattegrundlag

4 Indhold 1. Aktuel økonomisk situation Resultater Prognoser 2. Styrkelse af konkurrenceevne 3. Politiske udfordringer 4. Afslutning

5 Aktuel økonomi i kvægbruget Kødkvæg Slagtekalve Mælkeproducenter

6 Økonomi i kødkvæg besætninger moderdyr DB pr. KPE svinger fra : kr. til kr. God økonomi kræver: God produktion Billigt foder Afsætning til god pris via koncepter Lettest ved større besætninger eller samarbejde evt. feedlots

7 Økonomi i slagtekalveproduktion Bedrifter med > 200 producerede kalve - I alt bedrifter

8 Økonomi i slagtekalveproduktion Bedrifter med > 200 producerede kalve - I alt bedrifter

9 Økonomi i slagtekalveproduktion Bedrifter med > 200 prod. Kalve - I alt bedrifter

10 Driftsresultater mælkeproducenter Antal årskøer: 2007: : : 124

11 Driftsresultater mælkeproducenter Antal årskøer: 2007: : : 124

12 Driftsresultater mælkeproducenter Antal årskøer: 2007: : : 124

13 Hvor er forskellen? Resultat pr. årsko Dårligste 25% Gns. Bedste 25% Forklaringsevne/ forskel Resultat af primær drift Dækningsbidrag % Stykomkostninger % Bruttoudbytte %

14 Likviditet er central for bedriften Eksempel: t. mælk og 180 ha Parameter Ændring i likviditet 25 øre på mælkeprisen % ændring i mælkeleverance % udbytteændring i marken % ændring i kraftfoder % ændring i faste omkostninger procent-point stigning i variabel gæld ½% i rentemarginal

15 Prognose/budgetforudsætninger i en turbulent tid! Vi er tætte på det globale marked Hyppigere prognoser Hyppigere budgetopfølgning Reager Risikostyring er en forudsætning!

16 Hvordan styrker vi vores konkurrenceevne? Optimering i den samlede værdikæde Optimering Forbrugernes valg Optimering af bedriften kød og mælk Forskning, forsøg, udvikling og rådgivning Rammebetingelser Politisk klima i Danmark Gennemførelse af EU-lovgivning og direktiver

17 Kvægpolitiske beslutninger kræver handling af os alle Kampagner nytter Vi vil tage fælles ansvar Samarbejde mellem kvægbrugere, rådgivere, Dansk Kvæg og forskere ParaTB, Salmonella, bluetongue, Vinderkøer og Levende kalve, korrekt aflivning

18 Operation Paratuberkulose Hvorfor deltager mælkeproducenter? Forbedre dyresundhed Undgå produktionstab Opnå fri status Resultat af effektiv sanering ses tidligst efter 3 år

19 Salmonella Dublin Saneringskampagnens faser Fase 1: Frivillig Fase 2: Sanktioner Fase 3: Lovgivning malkekvægsbesætninger i niveau 2 eller 3 Sanktion mod besætninger, der ikke sanerer 59% deltager i saneringsprojekter Breve netop sendt ud til resterende Besætninger, der sanerer skal være fri for salmonella inden 2012

20 Bluetongue vaccination 2009 Opfølgning på kampagnen i 2008 Formål: Beskytte dyr for dyrenes og landmandens skyld Sikre, at der ikke sker smittespredning Efterleve EU-regler om bekæmpelse af smitsomme sygdomme Opretholde Danmarks høje veterinære stade Besætninger under 10 dyr undtages Anbefales kraftigt at beskytte egen besætning

21 Bluetongue vaccination 2009 Bivirkninger I 2008 rapporter om fald i mælkeydelse og flere mastitistilfælde, aborter og luftvejsinfektioner Må ikke ligge til grund for at undlade vaccination Rapportér bivirkninger Hvem kan vaccinere? dyrlæge, ejer, vaccinationsring Registrering påhviler ejer Ingen EU-tilskud Følg med på

22 Fra viden til resultat Erfaringer fra projektet Levende Kalve

23 Hvad er så resultatet pr ? Dødfødte Døde kalve (1 30 dg. gamle) Døde kalve (1 180 dg. gamle) Dødelighed i 2006, % Dødelighed i 2008, % 7,4 4,9 8,8 7,0 4,1 7,1 Ændring i % - 5,4-16,3-17,4 Fælles indsats og systematik giver succes! Kåring af årets kalvepasser

24 Vinderkøer Mål: Kodødelighed på 4,5% Status: Kodødeligheden stagneret - lige under 6% Opfordring: Registrer afgangsårsag Sæt egne mål og fokuser på kopasningen før, under og efter kælvningen.

25 Resultater der nytter Eksempler på udviklingsprojekter

26 Der er penge i god reproduktion Stor variation Noget at hente for de fleste Reproduktionseffektiviteten spiller en stor rolle for den samlede produktion Drægtighedspct. Insemineringspct. DB pr. årsko 36% Øges fra 30% 50% kr. 36% Øges fra 50% 70% + 70 kr.

27 Resultater der nytter Farmtest af gulve

28 Resultater der nytter - Klovsundhed Farmtest klovbehandlingsbokse klovvasker Ny uddannelse klar Vi udvikler og tester et system til styring af klovsundhed Systematik i klovpleje kan give bedre dyrevelfærd og en økonomisk gevinst på cirka 400 kr. pr. årsko

29 Resultater der nytter - Fodring DLBR NorFor Kombineret med fodringsmanagement, foderkvalitet og fodringsstrategier En økonomisk gevinst ved fokus på området på ca. 500 kr. pr. årsko er realistisk

30 Resultater der nytter - Yversundhed Vi udvikler og tester et system til styring af yversundhed Overvåges yversundheden via mælkeprøver, prøvemalkning m.m., kan især frekvensen af svære mastitistilfælde reduceres En økonomisk gevinst ved fokus på området på ca. 250 kr. pr. årsko er realistisk

31 Resultater der nytter Ledelse og arbejdsrutiner Brug faste arbejdsprocedurer til at sikre: At arbejdsopgaverne udføres med samme kvalitet, uanset hvem der udfører dem En hurtig og kompetent oplæring, når der skiftes ud blandt medarbejderne

32 Resultater der nytter Ledelse og arbejdsrutiner Reproduktion Fodring Sundhed Malkning

33 Vi glemmer ikke fremtiden Vi investerer 100 mio. i videnproduktion Gulvkonstruktioner Miljø Klima Produktivitet Genomisk selektion Milk genomic

34 Politiske udfordringer Dyrevelfærd Veterinærforlig Lov om hold af malkekvæg Sundhedstjek Grøn skattereform Grøn Vækst

35 Veterinærforliget Egenkontrol for dyrevelfærd Administration og dokumentation skal forenkles Lettere adgang til medicinanvendelse Ordningen skal indeholde incitamentsstrukturer og fleksibilitet Fødevaresikkerhed og resistensudvikling må ikke forringes Der må ikke ske ubegrundede ændringer i medicinforbruget

36 Lov om hold af malkekvæg Erhvervets udgangspunkt for arbejdet i udvalget Produktionssystemer skal sikre dyrevelfærden i 365 dage om året Rammerne skal samtidig sikre kvægbrugeren en funktionel hverdag og understøtte den fremtidige internationale konkurrenceevne

37 Rapporten giver et godt fagligt fundament Lovforslaget behandles i efteråret

38 Der er brug for overgangsordninger Tilpasningerne har stor indflydelse på den enkelte bedrifts økonomi Overgangsordninger på 20 år for de overordnede fysiske rammer Investeringer i størrelsesordenen 10 mia. kr.

39 Frihed til at vælge, om køerne og kvierne skal på græs Dyrevelfærd sikres 365 dage om året for køer og kvier Differentieret mælk skal udvikles på markedsbetingelser Vi skal være konkurrencedygtige Krav om afgræsning kræver store investeringer: Mellem 4 og 5 mia. kr.

40 Ændring af dyreenheder fra 1. august 2009 Malkekøer Jersey Kvier Ungtyre Nu 1,18 1,00 0,35 0,33 1/ ,33 1,14 0,45 0,37 Dansk Kvæg vurderer, at 50% af kvægbedrifterne bliver berørt, og at der er behov for i alt 8-9% mere areal. Muligheder: - 2,3 DE/ha - Kvier på kviehotel - Gylleaftaler (og separering/biogas) - Køb eller leje af jord

41 EU s Sundhedstjek Fælles landbrugspolitik frem mod 2013 Udvidelse af mælkekvoten med 7,4% inklusive fedtregulering Ekstra modulation på 5% Handyrpræmier afkobles 1. januar 2012 Dansk Kvæg: Referenceperiode 2010 og 2011

42 EU s Sundhedstjek Fælles landbrugspolitik frem mod 2013 Artikel 68: Kan anvendes af de enkelte lande til: Støtte til kød- og mælkeproduktion m.v. - Op til 3,5% yderligere træk i betalingsrettigheder Støtte til natur- og miljøtiltag - Op til 10% yderligere træk i betalingsrettigheder Konsekvens: Renationalisering og konkurrenceforvridning Eva Kjer Hansen: Nu har vi pengene til Grøn Vækst

43 Konsekvenser af EU s sundhedstjek for kvægsektoren Pr. år. Yderligere 5% modulation Artikel 68 fuldt udnyttet af regeringen Ubrugte midler i alt 200 mio. kr. Kvægbrugets andel í reduktion af betalingsrettigheder Negativ effekt på kvægets driftsresultatet i mio. kr. 235 mio. kr. 370 mio. kr.

44 Grøn skattereform Konvertering af personskatter med grønne afgifter Vi tror ikke på reduktion i lønomkostninger 13,5 mia. kr. heraf 2,7 mia. kr. (20% af den samlede regning) pålægges fødevareerhvervet Kvægbruget rammes særlig hårdt: Pr. år. Methan 365 mio. kr. Kvælstofafgift 450 mio. kr. Energiafgift 115 mio. kr. Cirka kr. på en bedrift med 130 årskøer! Vi siger pænt NEJ TAK!

45 Udledningen af metan pr kg mælk i 2005 for EU-lande, kg metan Gødningshåndtering Fordøjelsesprocessen Kilde: Dansk Landbrug, Statistik Nyt

46 Miljøbelastningen falder 100 Indeks Kvælstof Fosfor Ammoniak overskud overskud udslip

47 CO2-udledning reduceret med 30 pct. siden 1990 Landbruget skal godskrives sin indsats tons

48

49 Grøn Grøn Vækst Regeringens helhedsplan for landbruget Miljø - og naturplan 2020: N,P og CO 2, pesticider og biodiversitet vækst Innovation Konkurrence evne Innovation

50 Økonomiske konsekvenser

51 Langsigtet konkurrenceevne Kvægbrugets styrker: God struktur Nye produktionsanlæg Høj teknologianvendelse Stærke værdikæder Stærk rådgivning og forskning Stærke kompetencer Stigende efterspørgsel på den lange bane...

52 Konkurrencekraft Vi vil have vækst med reelt indhold Vi vil have vækst med afbalanceret hensyn til miljø, natur klima og dyrevelfærd Vi vil have vækst i et globalt marked Sidst men ikke mindst vil vi have vækst med sorte tal på kvægbondens bundlinje