Hvordan ser fremtiden ud for dansk okse- og kalvekød?

Transkript

1 Hvordan ser fremtiden ud for dansk okse- og kalvekød? Chefkonsulent K. B. Lind Pedersen, DMA*) Tema 3 og 4: Oksekødproduktion ramt af prisudsving Dansk Kvægs Kongres 25. januar 2008 *) DMA er faglig og administrativ enhed for Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkræraadet

2 Disposition Prisudsving for oksekød Aktuelt og fremtidigt oksekødmarked Krav til import fra Brasilien Helbreds- (sundheds-) tjek Handyrpræmie Politiske beslutninger EU-dom kvægpræmier Markedsåbning Udfordringer Muligheder

3 Prisudsving for hundyr i DK Hundyr, fedme 3-4 og farve 1-4 Kvier kg, klasse 7 Svinget mere siden 2005 Højere niveau siden Køer kg, klasse Konstaterede ugentlige afregningspriser ekskl. efterbetaling Kilde: DMA

4 Prisudsving for ungtyre i DK Tillæg for kødrace om efteråret fra 2004 Konstaterede ugentlige afregningspriser ekskl. efterbetaling Kilde: DMA

5 Prisudvikling i EU De faktiske priser kan ikke direkte sammenlignes. Priser for hovedklasse an slagteri for fedningsgrad 3 Kilde: DMA

6 Danmark kvægbestand december i stk. Kilde: Danmarks Statistik (CHR-opgørelse)

7 Danmark slagtning pr. kategori i stk. Kilde: Danmarks Statistik og DMA

8 Danmark Forsyningsbalance Produktion mindre end forbrug Kilde: DMA (baseret på materiale fra Danmarks Statistik)

9 Forringet dækningsbidrag i 2007 for en ungtyr slagtet ved 237 kg sl. vægt Skyldes udelukkende højere foderpriser Kilde: Beregnet dækningsbidrag DMA (KF)

10 EU-Prognose okse- og kalvekød med kendt politik (mio. tons kød med ben) 10,0 9,0 EU-12 EU-15 EU-25 EU-27 2,5 8,0 2,0 Produktion, forbrug 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Slut lager Forbrug Eksport Import Produktion 1,5 1,0 Handel, Lagre 2,0 0,5 1,0 0, ,0 NB: Lagre væk. Restitutioner: 0-3,78 kr. Importbelastning: ca. 28 kr. (alt pr. kg udbenet kød) Kilde: DG landbrug, Kommissionen 1. februar 2008

11 EU-25 import af kølet kød 1000 tons produkt vægt Canada, USA AVS Australien Uruguay Argentina Brasilien Kilde: Gira december 2007

12 EU-25 Import af frosset kød 1000 tons produkt vægt Andre AVS N-Zealand Uruguay Argentina Brasilien Kilde: Gira december 2007

13 Samlet import i EU på type EU-25 import okse- og kalvekød tons kød med ben FORARBEJDET FROSSET Fuld told FROSSET Kvote KØLET Fuld told KØLET Kvote LEVENDE KVÆG Kilde: Gira december 2007

14 Skærpede krav ved import fra Brasilien fra 31. januar 2008 Som følge af manglende overholdelse af sporbarhed krav om: Kun kød fra kvæg fra godkendte kvægbedrifter Opført på liste godkendt af EU-kommissionen Kvæg skal komme fra: Dyr i godkendt område i 3 måneder Dyr på bedrift i 40 dage før slagtning Kun eksport af modnet udbenet oksekød EU-kommissionen afviste liste med næsten bedrifter (knap halvdelen af hidtidige registrerede) Midlertidigt stop fra 31. januar 2008 for 3-4% af forbruget i EU Ventes gradvist åbnet, men import fra Brasilien mindre end før Forventet konsekvens: Mindre import fra 3. lande og højere priser i EU

15 Priser for import i EU af oksekød fra Sydamerika Importpriser for kølede udskæringer /kg 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 Brasilien Argentina Uruguay Kilde: GIRA december 2007

16 Prisindeks for internationale kødpriser ( =100) Kilde: FAO

17 Producentpriser for handyr i visse lande (kr./kg sl. vægt) Trods stigende priser i Sydamerika er priserne i EU over dobbelt så høje. Der forventes prisstigninger i EU og Danmark i 2008 Kilde: Gira og DMA december 2007

18 Oksekødshandel, Strømme i '000 t cwe Rød pil: fald forudsagt til 2010 Sort pil: ingen ændring af betydning Blå pil: stigning forudsagt til 2010 > 500 Kilde: Gira februar 2007

19 Prisindeks for EU i euro fra forskellige kilder primo 2007

20 Sundhedstjek (helbredstjek) af EU s fælles landbrugspolitik Formål: Nå et skridt videre end 2003 reformen Meddelelse november 2007, forslag maj 2008, vedtagelse november 2008 og gælder Særlige forhold påvirker oksekødproducenter: Mulighed for yderligere udligning af støtten Nedre og øvre grænse for støtte pr. bedrift 10% > kr., 25% > kr., 45% > kr. Gradvis udvidelse af mælkekvoterne til afskaffelse i 2015 Anvendelse af en omdefineret artikel 69 (konvolut) Overførelse af flere midler til landdistriktsstøtte med øget graduering (stige med 2% p.a. fra fra 5 til 13%) Kun beholde koblet støtte i udsatte regioner (ammekøer)

21 Begrundelser for fortsættelse af handyrpræmie til og med 2013 Undgå usikkerhed forventning om at præmierne vil fortsætte til 2013 Mindre spædkalveeksport stor spædkalveeksport aflivning ved fødsel etisk spørgsmål bedre økonomi for kvægproducenterne Højere produktion større forsyningssikkerhed for oksekød i EU bedre udnyttelse af slagtekapacitet, større beskæftigelse og en bedre valutabalance Der skal ikke fordeles afkoblet støtte efter historisk støtte Kvægtillæg aftrappes med 56% fra (14% p.a.) Opretholde en vis handyrpræmie i Danmark som en del af sektorbalancen i den danske model

22 Der er stor forskel på koblede præmier i de enkelte lande Kilde: Kommissionen og DMA

23 Handyrpræmien udgør kun en lille del af de koblede præmier

24 Handyrpræmie udgør i gns. ca. 4 kr./kg Dette kan opvejes af en prisstigning på ca. 20% Kilde KF og DMA

25 Støtte i 2008 Kilde: Dansk Kvæg Ammekoproducent - 30 ha i alt Handyrproducent 150/300 ha 25 køer 25 køer 25 køer 500 handyr 1000 handyr Permanent græs 5 ha 10 ha 15 ha 0 ha 0 ha Kvægtillæg Arealstøtte Handyrpræmie I alt, kr Graduering, 5% I alt støtte, kr

26 Støtte i % graduering og støtteloft Ammekoproducent 25 køer Handyrproducent 5 ha 10 ha 15 ha 500 handyr 1000 handyr I alt eksl. gradu., kr i pct. af % 92% 93% 76% 76% Graduering 13% I alt støtte, kr i pct. af % 88% 88% 70% 70% Støtteloft, fradrag 0* 0* 0* Støtteudbetaling, kr i pct. af % 88% 88% 68% 63% *) køer samt min. 200 ha for at få fradrag for støtteloft Kilde: Dansk Kvæg

27 Landbrugets holdning til sundhedstjek Forenkling ja tak Fortsat fælles politik og fælles finansiering Ikke svække konkurrenceevnen Koblet støtte til og med 2013 derefter kun afskaffelse efter fælles regler ingen yderligere støtteudjævning Hvis yderligere graduering skal den være obligatorisk Ingen støtteloft pr. bedrift Gradvis forhøjelse af mælkekvoterne afskaffelse i 2015 Ingen forsikringsordninger i landbrugspolitikken

28 Politiske beslutninger Dom koblede præmier (overholdelse af veterinære tidsfrister) Kalvekødsdefinition fra 1. juli 2008 Sundhedstjek fra 2009 til 2013 WTO aftale fra 2010? Større markedsadgang (indfasning over 5 år) Bilateral aftale med Mercosur (større markedsadgang fra?) Ny budgetperiode med mindre landbrugsbudget efter 2013 Diskussion begynder i 2009

29 EU-dom - Kvægpræmier kun hvis veterinærkrav er opfyldt Konsekvensen af en dom i maj måned 2007 er: Kun kvæg, som overholder de veterinære regler i hele dyrets levetid, er berettiget til koblet præmie Overholde tidsfrister for indberetning, øremærkning Venter, at det ikke får konsekvenser for 2007 DG-landbrug arbejder på forordningsændring, så hidtidige retspraksis kan opretholdes Indtil da, sikre sig så godt som muligt (privatretlig aftale) 70% af alle handyr var i 2007 omsat (malkerace 79%, kødrace 26%). Budgetloft handyr i 2007 overskredet med 17% Forventet overskridelse 2008: 10-15%

30 WTO: Større markedsåbning med ny aftale kan komme til at se sådan ud: En ny WTO-aftale vil betyde reduktion i importbelastningen for oksekød Nedsættelse af afgift med ca. 70% for udbenet oksekød Ca. 30% fald i fortoldet pris (20 kr./kg) Udvælge følsomme produkter Nedsætte med mellem 8 og 20% (6-13 kr./kg) Åbne toldkvote til lav told på mellem og tons (Import med betaling af fuld afgift var i juliåret 2006/2007 på tons) Konsekvens: Større import med lavere priser til følge end ellers ved ny WTO-aftale

31 Udfordringer Udsigt til højere foderomkostninger end tidligere EU-landbrugspolitik (afkobling af handyrpræmie?) Større markedsåbning (pres på priser og produktion) Stigende import fra især Sydamerika Miljø (drivhusgasser, mv.) Sundhedsrisiko ved forbrug af rødt kød (tyktarmskræft) Dyrevelfærd Dyresundhed Etisk produktion Dyresygdomme (bluetongue, mund- og klovsyge, fugleinfluenza m.v.)

32 Muligheder for dansk okse- og kalvekødproduktion Produktivitetsfremgang Omkostningsreduktion Lavere dødelighed Større besætninger Anvendt foder Bedre produkt klassificering kønssorteret sæd m.v. Merpris Specialprodukter/nicher Andre muligheder