SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015"

Transkript

1 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe øvelser over, men du skal være opmærksom på, at nogle øvelser gennemføres i den gennemsnits besætning (øvelse 1 til 3 feks.) mens andre øvelser gennemføres i en besætning som har god reproduktion (øvelse 4 til 7 feks.). Vejledningen til hvordan du henter og skifter imellem de forskellige besætninger er indarbejdet i øvelserne. Øvelserne har 2 formål: Øvelse 1-10: at lære noget om besætningsdynamik og at finde ud af hvordan SimHerd kan bruges til beslutningsstøtte i virkelige situationer Øvelse 11-16: at lære endnu mere om forudsætninger og mekanismer i modellen. Disse øvelser skal arbejdes igennem, inden man arbejder med egne besætninger Indholdsfortegnelse SimHerd som beslutningsstøtteværktøj... 2 Øvelse 1: Hvad nu hvis risikoen for yverbetændelse halveres?... 3 Øvelse 2: Hvad nu hvis risikoen for alle 3 sygdomme som forårsager halthed halveres?... 5 Øvelse 3: Hvad nu hvis køernes insemineringsprocent øges med 20%?... 7 Øvelse 4: Hvad nu hvis insemineringsprocent øges med 20% i en besætning med god repro?... 9 Øvelse 5: Hvis nu hvis alle kvier skubbes ind i besætningen? Øvelse 6: Hvad nu hvis der bruges kødkvægssæd på 30% af alle køer? Øvelse 7: Hvad nu hvis pasning af kalvene forbedres? Øvelse 8: Hvad nu hvis der investeres i nye måtter? Øvelse 9: Hvad nu hvis ydelsen stiger? Øvelse 10: Hvad nu hvis der investeres i et velfærdsafsnit (plus en stigning af ko-antallet)? Forståelse af vigtige forudsætninger og mekanismer i modellen Øvelse 11: Hvad nu hvis risikoen for klov og ben problemer nulstilles? Øvelse 12. Hvad nu hvis basis risikoen for køernes dødelighed nulstilles? Øvelse 13: Hvad nu hvis basis risikoen for efterbyrd nulstilles? Øvelse 14: Udskiftningsprocenten kan nedsættes på forskellige måder

2 SimHerd som beslutningsstøtteværktøj Gå ind på Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned) Selekter besætningen "Average" (se herned du skal klikke på pilen for at selektere den rigtige besætning; det mislykkes for mange. Klik herefter på hent ) Efter at du har hentet besætningen, kommer du med det samme ind i din besætning, i scenariet. I nedenstående oversigtsbillede kan du altid se hvor du befinder dig. 2

3 Øvelse 1: Hvad nu hvis risikoen for yverbetændelse halveres? Tallet bag parameter 12 i kategorien sygdom skal halveres (se herned). Klik på Gem og Kør (knappen Kør vises efter at du har klikket på Gem ) Efter at du har klikket på Kør, ses nedenstående: modellen kører. Alle køer, kalve og kvier fremskrives over 10 år med ugentlig skridt og denne simulering gentages 100 gange Mens du venter, kan du navngive dit scenarie ved at klikke på kommentar-kassen (pil 1), indtaste en kort beskrivelse af det du simulerer (pil 2) og klik på Gem (pil 3) 3

4 Simuleringen er nu færdig (se herned). Du bliver automatisk sendt til rapporten. Scroll ned i rapporten for at besvare nedenstående spørgsmål. a) Hvor meget stiger ydelsen pr. årsko (i tabellen Ydelse og fodring) b) I modellen kan køerne udsættes enten frivillig eller ufrivillig (inklusiv dødelighed). Forklar hvad der sker med disse to udsætningstyper og forklar ændringen? Antal ufrivillige udsætninger og dødelighed (i tabellen Besætningsdynamik og ungdyr) Antal frivillig udsætninger (i tabellen Besætningsdynamik og ungdyr) c) Hvor meget stiger DB pr. år (gns. af modelleringsår 6 til 10) Skriv svaret ned 4

5 Opret et NYT Scenarie!! Klik på knappen Oversigt for at komme ud af scenariet igen (se herned). Klik på "opret NYT scenarie" (se herned) Obs: dit første scenarie er der stadigvæk. Den skubbes ned, når det næste scenarie oprettes. Du kan altid komme tilbage til dine scenarier ved at klikke på rapport ) Øvelse 2: Hvad nu hvis risikoen for alle 3 sygdomme som forårsager halthed halveres? Digital Dermatitis, klovbrandbyld og klov og ben problemer; parametre 13, 14 og 15 i kategorien sygdom. a) Hvor meget stiger ydelsen pr. årsko? Og er det især de ældre kalvskøer eller de første kalvskøer som stiger i ydelsen når risikoen for disse sygdomme halveres (svaret findes også i tabellen Ydelse og fodring)? Hvordan kan det være? 5

6 b) Hvad er der sket med forekomsten af yverbetændelse (tabellen Sygdomsforekomst)? Hvordan kan det være? (svaret findes i tabellen Besætningsdynamik og ungdyr)? c) Hvor meget stiger DB pr. år (gns. af modelleringsår 6 til 10)? Skriv svaret ned: d) Læs først. Spørgsmålet kommer senere: Vi har simuleret os frem til en stigning i DB pr. år hvis risikoen for yverbetændelse (spørgsmål 1c) og risikoen af sygdomme som forårsager halthed (spørgsmål 2c) falder. Vi har i SimHerd ikke inkluderet omkostninger for hvordan risikoerne falder. Nu bruger vi lommeregneren /smart-phone til at finde ud hvad to mulige handlingsplaner (læs herned) mod sygdommene koster sådan at vi kan sammenligne stigningen i DB med handlingsplanernes omkostninger. Handlingsplan: yver landmanden kan opnå en reduktion af risikoen for yverbetændelse ved at vaccinere køerne (det koster 150 kr. pr. årsko (besætningen har 200 køer, det står også i rapporten)) og ved at bruge 1 time mere om ugen til rengøring og holdopdeling af høj celletal køer (timeløn er 150 kr., den ekstra time bruges hver uge). Hvad koster denne handlingsplan (brug lommeregneren)? Beregn forskellen mellem stigningen i DB pr. år (spørgsmål 1c) og omkostningen af handlingsplanen. Hvordan skal forskellen tolkes? Handlingsplan: halthed landmanden kan opnå en reduktion af sygdomme som forårsager halthed ved at købe en klovvask (forrentning, afskrivning og energi: kr. om året) og ved at 6

7 bruge en halv time mere om dagen til behandling af akut halte køer (timeløn er 150 kr., og den ekstra halve time bruges på hver dag af året). Hvad koster denne handlingsplan? Beregn forskellen mellem stigningen i DB pr. år (spørgsmål 2c) og omkostningen af handlingsplanen. Hvilken af de to ovenstående handlingsplaner skal landmanden gå efter? Hvorfor? NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 3: Hvad nu hvis køernes insemineringsprocent øges med 20%? Øg parameter 20 i kategorien Reproduktion og Udskiftning med 20%, ikke x 1,20. a. Hvad sker der med antal frivillige udskiftninger (tabel Besætningsdynamik og ungdyr) og hvorfor? Nedenstående figur kan måske hjælpe dig. 7

8 b. Hvad er der sket med det gennemsnitlige antal golde køer i stalden (tabel Antal dyr i forskellige kategorier)? Forklar ændringen? c. Hvad er der sket med forekomsten af sygdomme (tabel Sygdomsforekomst). Hvorfor? Kig de forskellige tabeller igennem for at finde svaret. d. Når insemineringsprocenten øges, så påvirker det besætningens ydelse på mange måder. Ydelsen stiger på grund af nogle mekanismer og der er andre mekanismer der trækker ydelsen nedad. Det vi får ud af modellen (ændring i kg EKM pr. årsko) er den samlede effekt af alle disse positive og negative effekter. Se på tallene i de rapportens tabeller og prøv at finde 2 mekanismer (forskelle mellem scenariet og nudriften) som bidrager positivt til ydelsen i dette scenarie. e. Hvilke 2 mekanismer bidrager negativt til ydelsen (hint: se spørgsmål b)? f. Udfyld nedenstående tabel (find tallene i rapportens tabeller). Antal kælvninger Udskiftningsprocent Kælvningsinterval Ydelse pr. årsko Nudrift Forskel i scenariet i forhold til nudriften 8

9 Du skal nu arbejde i en anden besætning; en som har bedre styr på reproduktion end den gennemsnits besætning. Klik på "Alle Besætninger" (se herned) Klik på "Hent besætning", selekter besætningen "god repro" og klik på hent. Øvelse 4: Hvad nu hvis insemineringsprocent øges med 20% i en besætning med god repro? Øg parameter 20 i kategorien Reproduktion og Udskiftning med 20%, ikke x 1,20. a) Udfyld nedenstående tabel og besvar spørgsmålet under tabellen. Nudrift Antal kælvninger Udskiftningsprocent Kælvningsinterval Ydelse pr. årsko Forskel i scenariet i forhold til nudriften Hvordan kan det være at ydelsen ikke stiger i denne besætning når reproduktionen forbedres så meget? Prøv at finde et (eller flere) tal i ovenstående tabel og sammenlign med de tal du udfyldte i tabellen ved spørgsmål 3f. b) Hvor kommer pengene fra? Se på tabellerne Indtægter og Udgifter i rapporten og identificer hvilke indtægter stiger og hvilke udgifter falder? Hvad er forskellen i DB pr. år (skriv svaret ned): 9

10 c) Gør følgende (se herned): Pil 1: Gå ind på fanebladet priser Pil 2: Juster prisen på kælvekvier til kr. Pil 3: Klik på knappen "Anvend pris ændringer i rapporten" Pil 4: Gå tilbage til rapporten Forklar forskellen i DB pr. år ift. spørgsmål b? Du skal nu tilpasse scenariet en smule (se herned). Pil 1: Gå tilbage til fanebladet scenarie Pil 2: reducer insemineringsperioden med 1 cyklus (parameter 22) Pil 3+4: klik på gem og kør igen. d) Udfyld nedenstående tabel igen og forklar hvorfor forskellene er anderledes i forhold til de forskelle du udfyldte ved spørgsmål a. Antal kælvninger Udskiftningsprocent Kælvningsinterval Ydelse pr. årsko Nudrift Forskel i scenariet i forhold til nudriften 10

11 Besætningen har, allerede i nudriften, et overskud af kvier pga. at reproduktionseffektiviteten er god. Er det måske bedre at afprøve alle kvier og at slagte nogen lavt ydende køer frem for at sælge kvierne som kælvekvier? NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 5: Hvis nu hvis alle kvier skubbes ind i besætningen? Tilpas parameter 25 fra 0 til 2 i kategorien Reproduktion og Udskiftning.!! Peg på spørgsmålstegnet for at finde ud af hvad du gør her. a) Hvorfor stiger ydelsen? 2 årsager b) Hvad sker der med forekomsten af mælkefeber? Hvorfor? c) Brug tabellen med alle Indtægter og Udgifter for at finde ud af hvad fordelene og ulemperne er ved at afprøve alle kvier frem for at sælge dem: NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 6: Hvad nu hvis der bruges kødkvægssæd på 30% af alle køer? Udfyld 0,30 ved parameter 52, 53 og 54 i underkategori -Repro. a) Hvad er forskellen i DB pr. år? Skriv svaret ned. b) Har besætningen udskiftningsmuligheder nok eller kan det godt gå med, at inseminere 30% af køerne med kødkvægssæd? 11

12 c) Hvor mange færre ungdyr har man i scenariet (tabellen Antal dyr i forskellige scenarier)? d) I SimHerd regner vi ikke med omkostninger til arbejde (det gør man ikke når man regner DB). Hvad nu hvis vi regner med, at arbejdstiden koster 150 kr. pr. timer. Hvor meget kan der spares om året i scenariet når man ser på tabellen Tidsbehov. Obs: arbejdsomkostninger er typisk ikke en udgift som man reelt kan bespare, med mindre at man fyrer en ansætte i kombination med at bruge kødkvægssæd. Det er dog vigtigt, at arbejdstiden til pasning af ungdyr ikke ignoreres. Frem for at værdisætte arbejdstid med 150 kr. så kunne man bruge disse timer på noget andet i besætningen (klovbeskæring eller brunstovervågning). Du kunne derfor også kombinere scenariet hvori kødkvægssæd anvendes med et scenarie hvori sygdomsrisikoer reduceres eller insemineringsprocenten øges. e) Hvad nu hvis man inkluderer omkostninger til opstaldning af kvierne? Det gør man nemlig heller ikke når man beregner dækningsbidraget. Til orientering: omkostninger til arbejde og opstaldning bør inkluderes som en udgift hvormed de også påvirker dækningsbidraget. Når ungdyrene går på hotellet betales ofte pr. dyr pr. dag (typisk 7 kr. om dagen til fodring, 3 kr. til pasning og 3 kr. til stald og foderanlæg)). Hvis vi går ud fra at opstaldning koster 3 kr. om dagen pr. kvie, så koster det 1095 kr. pr. årskvie (365*3). Se på næste side 12

13 Gør følgende (se herned): Pil 1: Gå ind på fanebladet priser Pil 2: Øg Øvrige omkostninger per årskvie med 1095 kr. (du skal øge tallet som vises i forvejen, du skal ikke overskrive tallet med 1095 kr.) Pil 3: Klik på knappen "Anvend pris ændringer i rapporten" Pil 4: Gå tilbage til rapporten Forklar forskellen ift. svaret på spørgsmål a. f) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne? Går det godt? g) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne og kønssorteret sæd på 50% af kvierne? Går det godt? 13

14 NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 7: Hvad nu hvis pasning af kalvene forbedres? I SimHerd har vi ingen sygdomme med for kalvene (diarre, lungebetændelse) men vi kan styre deres risiko for at dø. Vi kan dog godt repræsentere en bedre pasning af kalvene, udover at de har en laver risiko for at dø. Vi kan for eksempel simulere at kvierne kan påbegyndes 1 måned før eller vi kan simulere at 1. kalvskøernes ydelse er højere. a) Simuler en reduktion i risikoen for kalvedødelighed efter fødsel (parameter 2, i kategorien Ungdyr ) Medfører en reduktion i kalvedødelighed også større udgifter (ulemper)? Noter stigningen i antal ungdyr (tabel Antal dyr i forskellige kategorier). Noter stigningen i DB pr. årsko. b) Kopier scenariet (klik på kopier-ikonet, se herned) nu har du kopieret hele scenariet og nu skal du udbygge dit scenarie; du skal nu også nedsætte tidspunktet for start inseminering, kvier med 1 måned (se herned) du nedsætter tidspunktet for at repræsenter, at dine kvier trives bedre og kan løbes før. 14

15 Noter stigningen i antal ungdyr. Forklar forskellen med scenarie a. Noter stigningen i DB pr. årsko. c) Simuler indenfor det samme scenarie at ydelsen af første kalvskøer stiger med 1 kg. (kopier scenariet igen og øg parameter 246 i under kategori -kalve med 1). Noter stigningen i DB pr. årsko. Denne øvelse viser hvad økonomien er i døde kalve og i en forbedring af ungdyrenes pasning og dermed deres trivsel. Svarene kan dermed tolkes som et konservativt bud på økonomien i bedre kalvepasning (svaret på spørgsmål a) og et mere optimistisk bud på økonomien i forbedring af kalve pasning (svaret ved b og c). NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 8: Hvad nu hvis der investeres i nye måtter? Læs først. Spørgsmålet vises på næste side. Til orientering: SimHerd fremskriver besætningens dækningsbidrag (DB): DB = [indtægter fra mælk, køer, kalve og kvier] - [udgifter til foder, insemineringer, behandlinger, øvrige stykomkostninger (strøelse mm.)] Hvis der simuleres en forbedring af sundheden i besætningen, så står forskellen i DB mellem scenariet og nudriften til rådighed til at forrente og afskrive en investering (eller til at aflønne en medarbejder). Den maksimale størrelse af investeringsbeløbet afhænger af 1) stigningen i DB og 2) investeringens levetid og renten. Case: Investering i nye måtter - kan det betale sig? Landmanden overvejer at udskifte de gamle måtter. Forudsætninger nye måtter koster kr. måtternes levetid er 10 år kalkulationsrente er på 4% vedligehold og forsikring er på 0% risikoen for køernes klov og ben problemer falder med 50% 15

16 Gennemfør øvelsen i standard besætningen Average (kig evt. på side 2 for at se hvordan man henter den standard besætning) a) Simuler en halvering af risikoen for klov og ben problemer (parameter 15). Hvor meget stiger DB pr. år (i årene 6-10)? b) Brug arket på hjemmesiden for at finde ud af om "det maksimale investeringsbeløb" (som stigningen i DB giver mulighed for at forrente og afskrive) er større end måtternes pris. Herned vises hvordan arket udfyldes. Kan det investeringen i måtterne betale sig? Kan det også betale sig hvis levetiden kun er 5 år? 16

17 NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 9: Hvad nu hvis ydelsen stiger? Når man øger topydelsen, så flytter man faktisk hele laktationskurven opad med 1 kg (se herned). Alle køernes daglige ydelse kommer med andre ord til at stige med 1 kg. Øg topydelsen med 1 kg for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre kalvskøer (parameter 27, 28 og 29 i kategorien Mælkeydelse). Og besvar spørgsmål a inden du kører modellen. a) Hvor meget tror du at ydelsen pr. årsko stiger når man øger topydelsen med 1 kg? b) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger. Gå tilbage til fanebladet Scenarie og tilpas ydelses fald efter topydelse for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre kalvskøer (parameter 30, 31 og 32 i kategorien ydelse). Tilpas parametrene til niveauet af 25-percentilen (de bedste 25% af besætningerne = 10,2 for 1. kalvskøer). c) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger. d) Hvor meget stiger DB pr. årsko? Skriv svaret ned. 17

18 e) Hvad nu hvis den højere ydelse opnås ved hjælp af dyrere foder? Kan det stadigvæk betale sig? Øg foderprisen i scenariet (ikke i nudriften) se herned hvordan man gør det. Hvad er forskellen i DB pr. årsko nu? 18

19 NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 10: Hvad nu hvis der investeres i et velfærdsafsnit (plus en stigning af koantallet)? Forestil dig følgende situation (læs opgaven grundigt!!): landmanden overvejer nedenstående investering. Investering: ekstra pladser til golde køer og et velfærdsafsnit for kælvninger o Tekniske forudsætninger: Risikoen for dødfødsler halveres (højdrægtige kvier er i et hold for sig selv; færre stresskælvninger) Risikoen for ketose, tilbagehold efterbyrd og børbetændelse halveres. Risikoen for yverbetændelse reduceres med 10% (du skal gange basis risikoen for yverbetændelse med 0,90) Risikoen for ko-dødelighed falder med 1%-point. Maksimalt antal køer som kan være i stalden stiger med 15. o Økonomiske forudsætninger: Pris for byggeprojektet (beløbet som skal investeres): kr Levetid af bygningen (=investeringen): 25 år Kalkulationsrente: 5% Årlige omkostninger til forsikring og vedligehold af investeringen: 5% af investeringsbeløbet Ændring i øvrige, årlige omkostninger: kr til ekstra strøelse og investering i kameraer + IT løsning til at overvåge kælvningsafsnittet. Opret et scenarie hvori du simulerer ovenstående tekniske forudsætninger. Maksimalt antal køer tilpasses i kategorien Reproduktion og udskiftning. Brug det same ark som i opgave 8 (http://www.simherd.com/invest/invest.htm). Husk at du i arket skal udfylde, at du har 15 flere årskøer i dit scenariet, i forhold til din nudrift. a. Er det en god investering? Hvordan kommer du frem til den konklusion? b. Som beskrevet for oven, er levetiden af investeringen 25 år. Det er den typiske levetid man regner med. Men hvis de ekstra faciliteter nu er bygget indenfor en 19

20 eksisterende stald, som allerede er 15 år gammel, så er der kun 10 år tilbage af staldens og dermed afsnittets levetid. Er investeringen stadigvæk god når vi tager staldens levetid i betragtning? c. Vi forudsætter igen, at afsnittets levetid er 25 år, men nu skal du se på stigning i dækningsbidrag i simuleringsår 1 (se tabellen Dækningsbidrag per år)? Opstår der et problem i år 1? d. Hvad nu hvis investeringen kun giver plads til 5 og ikke 15 ekstra køer? (klik på kopiikonet igen (se herned) og specificer i det kopierede scenarie, at maksimalt antal køer kun er 5 højere i forhold til nudriften). Er det stadigvæk en god investering, hvis tilbygningen kun giver plads til 5 ekstra køer (tilføj stigningen fra dette scenarie i regnearket, men husk også at tilpasse antallet af ekstra køer i arket!) 20

21 Forståelse af vigtige forudsætninger og mekanismer i modellen Gå ind på Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro i dropdown-listen) Efter du har hentet besætningen, kommer du med det samme ind i den valgte besætning, i scenariet. I nedenstående oversigtsbillede øverst på skærmen kan du altid se, hvor du befinder dig. 21

22 Øvelse 11: Hvad nu hvis risikoen for klov og ben problemer nulstilles? Du vejledes igennem den første opgave, skridt-for-skridt. De øvrige scenarier gennemføres på samme måde. 1. Klik på kategorien Sygdom (se herned, den grønne cirkel) 2. Sæt risikoen for Klov og Ben problemer på 0 (den grønne pil) 3. Klik på Gem og Kør (den røde pil: Kør vises efter at du har klikket Gem ). Efter at du har klikket på Kør, ses nedenstående: modellen kører. Alle køer, kalve og kvier fremskrives over 10 år med ugentlig skridt og denne simulering gentages 100 gange Mens du venter, kan du navngive dit scenarie ved at klikke på kommentar-kassen (pil 1), indtaste en kort beskrivelse af det du simulerer (pil 2) og klik på Gem (pil 3) 22

23 Simuleringen er nu færdig. Du bliver automatisk sendt til rapporten (se herned). Scroll ned i rapporten for at besvare nedenstående spørgsmål. Rapporten indeholder følgende: Spørgsmål: a) Hvor meget stiger ydelsen pr. årsko (se tabell Ydelse og fodring)? b) Den direkte årsag til stigningen i ydelsen er (selvfølgelig) at ydelsen af halte køer er nedsat ift. raske køer. Der er dog også en indirekt årsag til stigningen i ydelse. Kan du finde et tal i tabellen Besætningsdynamik og ungdyr og i tabellen Antal dyr i forskellige kategorier som afspejler den indirekte årsag? c) Hvad er der sket med forekomsten af yverbetændelse (tabel Sygdomsforekomst)? Og hvorfor (svaret findes i tabellen Besætningsdynamik og ungdyr)? d) Hvor meget falder dødeligheden i scenariet (tabel Sygdomsforekomst)? e) Er det rigtigt at sige at X køer dør i besætningen på grund af klov og ben problemer (X = svaret på spørgsmål d)? 23

24 Opret et NYT Scenarie!! Klik på knappen Oversigt for at komme ud af scenariet igen (se herned). Klik på "opret NYT scenarie" (se herned) Øvelse 12. Hvad nu hvis basis risikoen for køernes dødelighed nulstilles? Parameter 16, i kategorien sygdom a) Hvad er forekomsten af dødelighed i scenariet (tabellen Sygdomsforekomst)? b) Forklar hvorfor svaret afviger fra 0 (læs evt. kommentar teksten bag parameter 16 på fanebladet Scenarie)? 24

25 NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 13: Hvad nu hvis basis risikoen for efterbyrd nulstilles? Parameter 8, i kategorien sygdom a) Hvad er der sket med forekomsten af børbetændelse? Forklar ændringen. b) Hvad er der sket med drægtighedsprocenten (tabellen Reproduktion)? c) Hvad er koens drægtighedsprocent i de måneder efter at koen har haft tilbageholdt efterbyrd eller børbetændelse og hvis den raske drægtighedsprocent er 45%? Læs nedenstående info: Info: hvis en ko har haft efterbyrd (eller børbetændelse) i SimHerd, simuleres at koens drægtighedsprocent er lige med 0,75 x [koens raske drægtighedsprocent]. Denne negative virkning af sygdommen påvirker koen igennem 119 dage. d) Hvad er drægtighedsprocent af de 10 syge og 90 raske køer i gennemsnit, dvs. hvad er drægtighedsprocenten af disse 100 køer? (beregn et vægtet gennemsnit af tallene i nedenstående regneeksempel) Et regneeksempel I scenariet er den samlede forekomst af efterbyrd og børbetændelse faldet med i alt 10 tilfælde pr. 100 årskøer (cirka). Det vil sige, at nudriften har 10 flere syge køer end scenariet. 10 syge køer har en drægtighedsprocent på 34% (=svaret på 3c): 90 raske køer har en drægtighedsprocent på 45% e) I rapporten i tabellen Reproduktion vises hvad drægtighedsprocenten er af alle insemineringer (første inseminering, anden. sidste inseminering). Påvirker efterbyrd og børbetændelse drægtighedsprocenten af alle insemineringer? 25

26 Øvelse 14: Udskiftningsprocenten kan nedsættes på forskellige måder I de næste 3 scenarie simuleres mekanismerne som er angivet med hhv. pilene 1, 2 og 3 i nedenstående diagram (scenarie 1 repræsenter pil 1). Scenarie 1 = pil 1: Reduktion af risikoen for øvrig udskiftning OBS!! Læs først teksten for oven! OBS!! Gennemfør de næste 3 øvelser/scenarier i en besætning med god repro (se på side 21 hvordan man henter en besætning med god repro ) 4. Klik på kategorien Reproduktion og Udskiftning (se nedenfor, den grønne cirkel) 26

27 5. Sæt risikoen for Øvrig udskiftning på 4,5 (den grønne pil). Peg evt. på spørgsmålstegnet for at læse definitionen af øvrig udskiftning. 6. Klik på Gem og Kør (den røde pil: Kør vises efter at du har klikket Gem ). Efter at du har klikket på Kør, ses nedenstående: modellen kører. Alle køer, kalve og kvier fremskrives over 10 år med ugentlig skridt og denne simulering gentages 100 gange. Mens du venter, kan du navngive dit scenarie (se nedenfor) ved at klikke på kommentarkassen (pil 1), indtaste en kort beskrivelse af det du simulerer (pil 2) og klik på Gem (pil 3). Simuleringen er nu færdig (se herned). Du bliver automatisk sendt til rapporten (se herned). Ved at scrolle ned i rapporten finder du økonomiske resultater (Dækningsbidrag) og tekniske resultater for dit scenarie, for din nudrift og forskellen mellem scenariet og nudriften. 27

28 I kolonnen Forskel, scenarie 1 (se nedenfor) skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten (ikke værdierne for scenariet, men forskelle mellem scenariet og nudriften). Søjlen nudrift er for udfyldt og stemmer overens med søjlen nudrift i rapporten. De andre kolonne udfylder du når du har kørt scenarie 2 og 3. Nudrift Forskel, scenarie 1 Forskel, scenarie 2 Forskel, scenarie 3 Udskiftningsprocent Antal kælvninger Antal 3. kalvs og ældre køer 2 99 EKM pr. årsko Klov og ben problemer 4 25 DB pr. årsko I tabellen Besætningsdynamik og ungdyr 2 I tabellen Antal dyr i forskellige kategorier 3 I tabellen Ydelse og Fodring 4 I tabellen Sygdomsforekomst 5 I den øverste tabel, Forskel pr. år efter 5 år Scenarie 2 = pil 2: Ændring af sygdomsrisici Opret et NYT Scenarie: Klik på knappen Oversigt for at komme ud af scenariet igen (se herned). Klik på "opret NYT scenarie" (se nedenfor) 28

29 Halver risikoen af alle sygdomme, på nær risikoen for yverbetændelse, dødelighed og celletal (i kategorien sygdom ) og klik på gem og kør igen. I kolonnen Forskel, scenarie 2 i tabellen på den forrige side skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten. Spørgsmål: f) Ydelsen stiger (næsten) ikke i scenarie 1. Hvilket aspekt påvirker ydelsen positivt når man reducerer udskiftningsprocenten (svaret findes i den tabel du selv har udfyldt)? g) Hvilken 2 aspekter påvirker ydelsen negativt (svaret findes i den tabel du selv har udfyldt)? h) Hvorfor falder antal kælvninger i både scenarie 1 og 2? i) Hvorfor er stigningen i DB cirka 5 gange større i scenarie 2 i forhold til 1? NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE: Klik igen på Oversigt for at komme ud af scenariet og klik på "opret NYT scenarie" Scenarie 3 = pil 3: Forøgelse af insemineringsperioden Øg insemineringsperioden fra 11 til 12 (parameter 22, i kategorien Reproduktion og Udskiftning ) og klik på gem og kør igen. I kolonnen Forskel, scenarie 3 (tabellen på den forrige side) skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten. Spørgsmål: j) Find kælvningsintervallet i rapporten. Hvorfor stiger kælvningsintervallet i scenarie 3? 29

30 k) For scenarie 3 skal du nu reducere mælkeprisen med 50 øre. Se herned: Pil 1) går ind på Priser Pil 2) Tilpas prisen Pil 3) Klik på Anvend Pil 4) Tilbage til rapporten. Hvordan ser ændringen i DB nu ud, i forhold til denne forskel du udfyldte i tabellen? Forklar ændringen. l) For scenarie 3: Scroll helt ned i rapporten, til den andensidste tabel (tidsbehov). Hvordan påvirker dette scenarie arbejdsbelastningen og hvorfor? Til sidst: Kig på den tabel du selv har udfyldt: tænk over resultaterne. Du har reduceret udskiftningsprocenten på 3 forskellige måder. De øvrige simulerede resultater (EKM og DB pr. årsko feks.) i de 3 scenarier er dog vidt forskellige. De sidste 3 scenarier skulle gerne illustrere, at man ikke kan knytte et kronebeløb til reduktionen af udskiftningen med X%. Økonomien i forbedret holdbarhed afhænger af hvordan holdbarheden forbedres. I SimHerd har udskiftningsprocenten ikke en knap for sig selv; man skal reducere udskiftningsprocenten ved at trykke på nogen underliggende knapper. Udskiftningsprocenten, men også nøgletal såsom antal kælvninger og EKM pr. årsko er afhængige af køernes ydelse, sygdom, reproduktion og tilstrækkelighed af ungdyr. 30

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM KVÆGKONGRES 2016 VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM BAGGRUND MYTER OG FAKTA AMS versus konventionel

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Temadag om budgetlægning 2010

Temadag om budgetlægning 2010 Temadag om budgetlægning 2010 Konkret anbefaling i forhold til mælkeprisen 2010 og 2011 Håndtering af usikkerhed (særligt i forhold til mælkeprisen) Økonomiske udsigter for 2010 Michael Friis Pedersen

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring Det automatiske fodersystem Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring feedstar Oversigt feedstar er det mest økonomiske,flexible system til automatisk fodring. feedstar båndet bringer automatisk

Læs mere