Red laksen i Varde Å!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Red laksen i Varde Å!"

Transkript

1 Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), , 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere ved Varde Å har indgået et historisk samarbejde om en frivillig 3-årig totalfredning af laks i Varde Å. Dette er sket efter at genetiske undersøgelser har påvist at der stadig findes rester af åens oprindelige laksebestand, som har overlevet på trods af flere årtiers dårlige miljøforhold. Beregninger foretaget af DFU, viser at totalfredningen var den eneste mulighed for at sikre en hurtig stigning i antallet af oprindelige laks i åen og for at bevare en tilstrækkelig mængde af bestandens genetiske variation. Varde Å laksen Den vilde oprindelige laksebestand i Varde Å har haft det svært i mange år. Miljøforholdene for gydning og opvækst i vandløbssystemet har generelt været dårlige, med ofte forekommende forurenings katastrofer. Desuden har laksen haft dårlige muligheder for passage i forbindelse med opstemninger (dambrug og vandkraft) og de få tilbageværende fisk har været genstand for et kraftigt fiskeri. Da Handlingsplan for ophjælpning og reetablering af de danske laksebestande ( Laksehandlingsplanen ) trådte i kraft i 1993, anså man derfor den oprindelige laksebestand i Varde Å for uddød. Dette betød, at man valgte en strategi med at satse på at genetablere bestanden ved at indføre nyt blod. Det vil sige, at man primært udsatte laks fra udenlandske stammer og ikke udelukkende anvendte egen avl af oprindelige moderfisk fanget i vandløbet, således som man gjorde i Skjern Å. Der er således blevet udsat i titusindvis af irske og skotske laks i Varde Å. Ved revision af laksehandlingsplanen i 1999 var der dog nogle ting som undrede os og indikerede at den oprindelige laksebestand muligvis ikke var helt forsvundet. Der var tre ting som vakte vores mistanke: 1) Historiske fangster og udsætninger. Der var kontinuerligt blevet fanget laks i Varde Å og der var ikke nævneværdig forskel på disse fangster og fangsten af laks i Skjern Å, hvor vi jo vidste, at der var en oprindelig bestand og det var ikke på baggrund af større udsætninger. 2) Der var en større opgang i Varde Å, end hvad man udfra vores viden om laksens overlevelse i de forskellige livsfaser (yngel, smolt, voksen) kunne forvente på baggrund af udsætningerne alene. Der måtte derfor øjensynligt foregå en produktion af laks et eller andet sted i vandløbet.

2 3) Der blev konstateret naturlig yngel i vandløbene, så hvis der var mulighed for reproduktion nu, kunne der vel også have været det tidligere? Vi var fra DFU s side bestemt ikke sikre på at vores mistanke var begrundet, men vi valgte én gang for alle at få slået en streg i sandet og få afgjort om der fandtes rester af den oprindelige laksebestand. Genetiske undersøgelser Den eneste sikre metode til afklaring af hvor den nuværende bestand i Varde Å stammer er ved at anvende genetiske metoder. Kort fortalt, sammenligner man et antal genetiske markører i laksens arvemateriale (DNA) hos laksene som findes i åen nu med alle de potentielle kilder. For Varde Å drejer det sig om 1) udsatte udenlandske laks fra Brusgård ved Randers, 2) laks fra Skjern Å, som også er blevet udsat i åen og 3) åens oprindelige bestand repræsenteret ved genetiske analyser af arvemateriale (DNA) fra gamle skælprøver indsamlet i Denne metode, som er udviklet ved DFU, kan så med stor sikkerhed afgøre hvor de enkelte laks stammer fra. Metoden svarer fuldstændig til hvad der anvendes indenfor retsgenetikken til afgørelse af faderskabssager og identifikation af (sædeligheds!) forbrydere. Undersøgelserne viste at en del af de laks der i dag svømmer rundt i Varde Å, med stor sandsynlighed tilhører åens oprindelige stamme (se tabel 1). Langt den største del kan dog stadig henføres til de udsatte udenlandske laks. Tabel 1. Oversigt over resultatet af de genetiske undersøgelser af laksene i Varde Å. Varde Å Bestand som fiskene henføres til Vestjyske Udenlandske Varde Å Skjern Å Brusgård Total Yngel Yngel års laks Opgangslaks Opgangslaks Total

3 På baggrund af disse resultater valgte man derfor umiddelbart at ændre udsætningstrategi i Varde Å, således at man kun ville udsatte yngel fra oprindelige vestjyske laks, det vil sige, fortrinsvis laks der henføres til den oprindelige bestand, men hvis der ikke kan fanges tilstrækkeligt til at sikre et forsvarligt genetisk fundament, også laks som tilsyneladende stammer fra den nært beslægtede Skjern Å bestand. Fredning? Ser man igen på tabel 1, er det ikke mange opgangslaks, der kan henføres til Varde å s oprindelige bestand (5 i 1998, 3 i 1999). Det skal ikke forstås sådan, at der kun var 8 oprindelige laks tilbage, men at det var de laks man fangede ved elfiskeri, hvor man selvfølgelig ikke kan fange alle de laks der findes i åen. Det lille antal oprindelige laks vækker naturligvis bekymring. Der er derfor brug for øjeblikkelig handling, hvis ikke bestanden skal uddø eller genetisk forarmes, nu hvor vi endelig har konstateret at den er der! Vi overvejede derfor fra DFU s side hvad der kunne gøres for at sikre at bestanden hurtigt når op på en forsvarlig størrelse, så den ikke længere er i umiddelbar fare for at uddø og for at sikre tilstrækkeligt med genetisk variation til at undgå indavl. Når man skal redde en truet bestand, er det første man bør gøre, at se på hvad der er de væsentligste årsager til, at den er ved at forsvinde og hvad der umiddelbart kan gøres ved de forskellige problemer. For laksen i Varde å er der som omtalt problemer med passage ved opstemninger, mangel på gyde/opvækstområder og fiskeri. Der er iværksat en mængde tiltag for at sikre fiskene passage og gydemuligheder, men alle disse projekter har en forholdsvis lang tidshorisont, inden de kommer til at virke fuldt ud efter hensigten. Derfor var fiskeriet det eneste man umiddelbart kunne gøre noget ved, selvom det ikke nødvendigvis var det største problem for bestanden. Vi satte os derfor ned med Varde Sportsfiskerforenings omfattende statistikker for stangfangster, resultaterne fra elfiskeriet og de genetiske analyser (tabel 1) og forsøgte at beregne konsekvenserne af forskellige fredningsstrategier for antallet af tilbagevendende oprindelige laks og for den genetiske variation i bestanden. Vi valgte at belyse 3 alternativer: 1) Ingen fredning 2) Fredning af laks større end 80 cm. 3) Fredning af alle laks

4 Grunden til vi gerne ville belyse en selektiv fredning af laks over 80 cm. var, at det ved de genetiske analyser var blevet konstateret, at de oprindelige fisk udgjorde en større procentdel blandt de store laks. Antal laks I tabel 2 er der givet et eksempel på antallet af Vestjyske laks, som kunne forventes at vende tilbage til Varde Å systemet, hvis lystfiskerfangede laks blev genudsat. Varde Sportsfiskerforenings fangstdata fra 1999 er anvendt i beregningerne. Det skal understreges at beregningerne er foretaget med den forudsætning at der er optimale gyde- og opvækstforhold i åen. Denne forudsætning er p.t. ikke opfyldt. Blev laksene i stedet hjemtaget til afstrygning og afkommet udsat som ½-års fisk, kan beregningerne forventes at ligge tæt på det faktiske. Tabel 2. Beregning af det potentielle antal laks tilsvarende antallet af de lystfiskerfangede laks i Varde Å Lystfisker Heraf Vestjyske Andel Tilsvarende Tilsvarende Tilsvarende Tilsvarende Tilsv fangst 1999 laks hunner antal æg antal smolt antal grilse 2-års laks 3-å Laks større end 80cm % Laks mindre end 80cm % Med de underlagte forudsætninger (se boks) ses det at de 41 Vestjyske laks, som skønsmæssigt er fanget af sportsfiskerne, vil resultere i en produktion på ca. 580 laks. Enkelte parametre kan variere fra vandløb til vandløb og fra laksestamme til laksestamme. Dette kan dog forskyde beregningen i begge retninger. Beregningen skal derfor opfattes som overslag på størrelsesordnen af den forventede produktion.

5 En tilsvarende beregning kan laves for genudsatte laks fanget i diverse redskaber i Ho Bugt, f.eks. pæleruser og bundgarn. Det er selvfølgelig forudsat, at fiskene er levedygtige efter genudsætning. Det vides p.t. ikke nøjagtigt, hvor mange Vestjyske laks der fanges i ruser og bundgarn i Ho Bugt, men ud fra tal i Vadehavsundersøgelsen (DFU rapport nr ) og taget i betragtning at der er sket fiskerireguleringer i Ho Bugt, er et realistisk skøn, at der fanges mellem det halve og det samme antal som ved sportsfiskeri i Varde Å Systemet. Et skud fra hoften er derfor, at det totale antal laks i tabel 2, kan ganges med 1½ til 2 hvis både laks fanget ved lystfiskeri i Varde Å og laks fanget i pæleruser og bundgarn i Ho Bugt genudsættes. BOKS Forudsætninger for beregningerne: Andelen af Varde/Vestjyske laks blandt de lystfiskerfangede er er opgjort på grundlag af elfiskeriet efter moderfisk for 1998, hvor henholdsvis 5 ud af 7 laks >80cm og 10 ud af 38 laks <80cm var af Varde/Vestjysk oprindelse. Andelen af hunner blandt laks <80cm er 30% Andelen af hunner blandt laks >80cm er 70% Gennemsnitslængden for laks >80 cm er 90cm Gennemsnitslængden for laks <80 cm er 65cm Fekunditeten er log 10 (antal æg) = 2,3345 * log 10 (længde) - 0,533 Overlevelse fra æg til smolt er 2,5% Overlevelse pr. havår er 50% Alle fisk har 100% reproduktiv succes Effektiv bestandsstørrelse Den effektive bestandsstørrelse er vigtig i forbindelse med at redde truede bestande. Ikke mindst i forbindelse med opfiskning af moderfisk og udsætning af egen avl. Grunden til dette er, at ved for små effektive bestandsstørrelser tabes genetisk variation og der opstår fare for indavl. DFU anbefaler man har en effektiv bestandsstørrelse på minimum 50. Den effektive bestandsstørrelse er meget afhængig af hvor mange hanner i forhold til hunner der indgår i avlsarbejdet. Således skal man, hvis man har 50 moderfisk til rådighed, have præcis 25 af hvert køn

6 for at have en effektiv bestand på 50 (se i øvrigt Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark. På baggrund af aktuelle fangsttal og data fra de genetiske undersøgelser har vi her forsøgt at give et eksempel på, hvad en fredning af henholdsvis laks over 80 cm og laks under 80 cm vil betyde for den effektive bestand. Til eksemplet har vi anvendt tal fra moderfisk elfisket i 98 hvor der som bekendt ikke var nogen fredninger og Varde Sportsfiskerforenings fangstdata fra Den effektive bestandsstørrelse beregnes som 4*antallet af hunner*antallet af hanner/total antal moderfisk. Tabel 3 Vestjyske laks opfisket ved elfiskeri fordelt på størrelse og køn (1998 tal). hanner hunner Total >80cm <80cm Total Beregner vi den effektive bestand ud fra tallene i tabel 3 får vi 4*5 (hunner)*10 (hanner)/ 15 (total) = 13. Det vil altså sige at man i 1998 rådede over en meget lille effektiv bestand af vestjyske laks efter at fiskeriet havde taget sin del. Man må formode, at en effektiv bestandsstørrelse i den størrelsesorden er hvad man kan forvente, hvis fiskeriet fortsætter uden restriktioner. Altså en effektiv bestand langt fra de anbefalede 50. Hvis nogle eller alle de vestjyske laks som fanges af lystfiskerne i Varde Å (tabel 4) i stedet får lov til at indgå i gydebestanden via en fredning ser det straks anderledes ud. Tabel 4. Beregnet antal Vestjyske laks fanget af lystfiskere (1999 tal). hanner hunner Total >80cm <80cm Total

7 Man vil ved en fredning af alle laks over 80 cm. få cirka 11 ekstra laks til rådighed (3 hanner og 8 hunner), hvilket vil betyde, at man totalt kan opnå en effektiv bestand på cirka 26. Hvis man i stedet vælger at frede alle laks, vil der blive hele 41 laks yderligere til rådighed, hvilket vil kunne give en effektiv bestand på cirka 53, altså omtrent på det anbefalede niveau. Som beskrevet tidligere vil en fredning fra bi-erhvervsfiskerne føre til en tilsvarende stigning i antallet af tilgængelige moderfisk, hvilket giver en maksimal effektiv bestandsstørrelse for vestjyske laks i Varde Å på cirka 93. Her er indregnet alle laks af vestjysk oprindelse og ikke kun Varde laks. Estimatet vil derfor være meget lavere hvis man kun vil anvende rene Varde laks (cirka 1/3=31) i avlen. Yderligere er disse beregninger under den forudsætning, at alle laks der ikke fanges af lystfiskerne indgår i avlen. Dette er naturligvis urealistisk, da det ikke kan lade sig gøre at elfiske og anvende alle Vestjyske/Varde laks i Varde Å til opdræt. Konklusioner På baggrund af vore beregninger er hovedkonklusionen, at hver eneste laks tæller, hvis vi skal sikre at de oprindelige Varde/vestjyske laks i Varde Å skal overleve. Det er ikke tilstrækkeligt at frede de store laks, da der blandt smålaksene også findes mange oprindelige laks. Uden en totalfredning af laksene i Varde Å vil bestanden vokse langsomt og fortsat være truet, og i hver generation tabe yderligere genetisk variation på grund af en for lille effektiv bestandsstørrelse. Det er samtidig af yderste vigtighed, at der iværksættes yderligere tiltag, der kan sikre passage og gydemuligheder for laksene i hele vandløbssystemet. Disse konklusioner var sportsfiskerforeningerne og bi-erhvervsfiskerne ved Varde Å enige med os i og indvilligede i at totalfrede alle laks i åen i foreløbig 3 år. Det ville naturligvis have været ideelt hvis man udelukkende fredede de vilde oprindelige vestjyske laks og fiskede med arme og ben efter de udsatte udenlandske. På den måde kunne man få fjernet de uønskede laks og samtidig få laks i fryseren. Desværre er det meget vanskeligt med sikkerhed at kende forskel på de forskellige laks ud fra udseendet, og selvom de genetiske metoder vi anvender er i rivende udvikling, er det dog ikke muligt at genteste en laks mens den ligger i sportsfiskerns fangstnet! Opdræt Vi skal forsøge at bevare en bestand af oprindelige vestjyske laks i Varde Å, da netop disse laks er bedst egnet til et liv i det vestjyske, eftersom de har tilpasset sig til det lokale fysiske og biologiske miljø via naturlig udvælgelse gennem tusinder af generationer i modsætning til de udenlandske

8 stammer. Det optimale ville derfor være, udelukkende at anvende laks der kan henføres til Varde Å s oprindelige bestand i forbindelse med opdræt og udsætninger. Men da mængden af laks, der henføres til denne gruppe, er langt under hvad der skal bruges for at sikre en forsvarlig effektiv bestandsstørrelse, kan Varde laksene suppleres med laks, der henføres til Skjern Å bestanden, så man undgår tab af genetisk variation og indavl. Genetiske undersøgelser har vist, at laksebestandene i Varde og Skjern Å er meget tæt beslægtede, så der er ingen grund til at forvente betydelige negative effekter af en sådan opblanding, i modsætning til hvis man valgte at blande dem med de udenlandske fjernt beslægtede laks. Strategien for opdrætsarbejdet er derfor, først at anvende alle laks der henføres til Varde Å. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med Varde-laks til at sikre en forsvarlig effektiv bestand, suppleres der med laks, der henføres til Skjern Å bestanden, men som er fanget i Varde Å. På den måde anvender man Skjern Å laks, som har vist at de er i stand til at vokse op i, vandre ud af og vende tilbage til Varde Å. Praksis Umiddelbart kommer der jo ikke flere oprindelige laks i Varde Å via teoretiske beregninger og strategier for opdrætsarbejdet. Der er også brug for noget praktisk arbejde med indfangning af moderfisk, genetisk analyse af vævsprøver og opdræt af yngel til udsætning. Dette arbejde kører i skrivende stund på højtryk. Proceduren er som regel den, at sportsfiskerne i weekenderne opfisker laksemoderfisk ved elfiskeri. Laksene køres til Dansk Center for Vildlaks opdrætsanlæg i Borris, hvor der udtages en vævsprøve (et stykke af fedtfinnen) fra hver laks, som sendes til genetisk analyse hos os i Silkeborg. Når resultaterne af analyserne foreligger, destrueres de laks som henføres til de udsatte udenlandske bestande og de Varde/vestjyske moderfisk anvendes i avlen. Ynglen opdrættes derefter til enten ½-års eller 1-års laks, hvorefter de køres tilbage til Varde Å til udsætning. Således er der i år blevet udsat stk. halvårslaks, som er afkom af sidste års moderfisk. Fremtiden Med beslutningen om at frede laksen i tre år er man kommet et stort skridt nærmere en redning af laksen i Varde Å. Når de tre år er gået, vil næsten samtlige laks i vandløbet være af Varde/vestjysk afstamning. Det betyder at man sikkert vil være i stand til at sikre en tilstrækkelig effektiv bestandsstørrelse, samtidig med at man tillader en vis form for beskatning af bestanden. Der er dog langt igen, inden man når det endelige mål, nemlig at få en stor naturligt selvreproducerende

9 laksebestand i Varde Å. Der er brug for forbedring af passage, og gyde og opvækstsmuligheder for laksene i hele vandløbssystemet, hvis dette mål skal nås. Der arbejdes i øjeblikket hårdt fra mange sider på at afhjælpe problemerne. Blandt andet arbejder DFU, Skov og Naturstyrelsen og Ribe, Ringkøbing og Sønderjyllands amter i øjeblikket på at lave en forvaltningsplan for laks i hele Vestjylland. Her vil man forsøge at gøre opmærksom på, hvor problemerne for laksebestandene i de enkelte vandløb ligger og hvad man kan gøre for at fjerne dem. Så måske tegner fremtiden ikke blot lysere for de oprindelige laks i Varde Å, men for laks i hele Vestjylland!

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

Status for Laksehandlingsplanen

Status for Laksehandlingsplanen Status for Laksehandlingsplanen af Anders Koed, Kim Aarestrup, Einar Eg Nielsen og Heine Glüsing Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN:87-88047-55-5

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0472 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0472 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0472 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 4. november 2005 Til underretning for

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

Beretning for 2014 Varde Sportsfiskerforening Generalforsamling Varde Sportsfiskerforening for 2014 afholdt 24/

Beretning for 2014 Varde Sportsfiskerforening Generalforsamling Varde Sportsfiskerforening for 2014 afholdt 24/ Beretning for 2014 Varde Sportsfiskerforening Generalforsamling Varde Sportsfiskerforening for 2014 afholdt 24/2 2015. Og referat 6 Generalforsamlingen: Stk. 1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 8. november 2006 J.nr.: 2006-04956 Deltagere: Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2006 Harry Lorentzen Dansk Fritidsfiskerforbund

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks Nyhedsbrev Nyhedsbrev 4 // 2011 Indeks side 2 Landsdelsmøder om medlemsadministration og nyt byggeri Ser på nyt medlems- og kasserersystem Indeks side 3 Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg.

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. Dagsorden Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. 1. Valg af dirigent Erik Nielsen valgt. Erik konstaterede at generalforsamlingen var lovlig

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere