Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Transkript

1 Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede af indkomsterne i Grønland, er der foretaget en gennemgribende revision af de eksisterende indkomstregistre for perioden Dette har givet et betydeligt bedre datagrundlag til beskrivelse af indkomstfordelingen, og de nye tal vurderes for værende mere retvisende end tidligere offentliggjorte tal. Ligesom datagrundlaget er også metoden til beregning af indkomstfordelingen blevet revideret. Udgangspunktet for denne revision har været principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår herunder i særdeleshed indkomstforhold. EU-SILC beskriver en lang række fælles statistiske indikatorer på området, og de væsentligste af disse er udvalgt til beskrivelse af den grønlandske indkomstfordeling. Beregningerne er blevet foretaget ud fra en EU-SILCmanual, hvor samtlige indikatorer er nøje defineret med tilhørende algoritmer, og hvor eventuelle krav eller begrænsninger er bemærket. Metoden i EU-SILC, der er EU-standard, opfylder tillige OECD-kravene på området, og den anvendte metode anses derfor at opfylde de relevante internationale standarder. Alligevel bør sammenligninger med andre lande foretages med en vis varsomhed. Forskelle i og fordelingen af det individuelle offentlige forbrug 1 dvs. offentlige ydelser som er direkte rettet mod enkeltpersoner betyder, at en sammenligning af to landes indkomstfordelinger ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af fordelingen af de reelle forbrugsmuligheder. Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og det skønnes at sammenligneligheden er størst med de andre nordiske lande. Det skal understreges, at selvom det individuelle offentlige forbrug i to lande er på samme niveau relativt set, kan den faktiske fordeling heraf på indkomstgrupper være meget forskellig. En anden faktor, der begrænser kvaliteten af internationale sammenligninger, er forskelle i de kilder, hvorfra indkomstdata hentes. I den grønlandske indkomststatistik stammer data med ganske få undtagelser 2 fra skattemyndighederne, hvorfor de anvendte indkomstkilder begrænses til de med skattemæssig interesse, og de som skattemyndighederne har kendskab til. Ikkeskattepligtige monetære indkomster eksempelvis fortjeneste ved salg af ejerbolig indgår ligesom sort arbejde og indkomster fra kriminelle aktiviteter ikke i indkomstopgørelserne. Ligeledes er ikke-skattepligtige naturalieindkomster ikke inkluderet, hvilket er et centralt forhold, der må formodes at have en vis betydning for sammenligningsgrundlaget med andre lande. For selvom det ikke er praksis i EU- SILC at medtage naturalieindkomster, så må subsistensfangst- og fiskeri i Grønland antages at udgøre et så væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning, at tallene ikke giver det fulde billede af den reelle 1 Eksempelvis til sundhedsvæsenet og undervisningssektoren. 2 Data for ikke-skattepligtige sociale ydelser stammer fra kommunerne.

2 indkomstfordeling. Antages det, at subsistensøkonomiens relative betydning er størst i lavindkomstgrupperne, vil tallene for såvel ulighed som den relative fattigdom være overvurderet i forhold til de faktiske niveauer. Egetforbruget af produkter fra fangst og fiskeri er ikke tilstrækkelig afdækket til at vurdere, hvor stor betydning dette forhold har. Ækvivalerede disponible indkomster I beregningerne af de forskellige mål for indkomstfordelingen benyttes den ækvivalerede disponible indkomst, som internationalt anses for at være det bedste indkomstbegreb til beskrivelse af borgernes forbrugsmuligheder. Den ækvivalerede disponible indkomst beregnes ud fra den disponible husstandsindkomst dvs. den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring som divideres med en ækvivalensvægt 3, der afspejler husstandens størrelse og sammensætning. For Gini-koefficienten er beregningerne foretaget på husstandsniveau, mens beregningerne af de øvrige fordelingsmål er foretaget på personniveau dvs. at den enkelte person tildeles den ækvivalerede disponible indkomst, vedkommendes husstand har tal De grønlandske tal er beregnet ud fra indkomsterne i 2007, mens de internationale tal er de senest tilgængelige. 2. Figurer Figur 1. Gini-koefficienter for Grønland og udvalgte OECD-lande 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Danmark Sverige Finland Norge Island OECD Canada Grønland UK USA Anm. Udregninger foretaget på ækvivalerede disponible husstandsindkomster. Kilde: Grønlands Statistik og OECD. 3 Til beregning af ækvivalensvægten anvendes OECDs standard, hvor den første voksne person i husstanden vægter 1, mens eventuelt andre voksne og børn over 13 år hver vægter 0,5, og alle børn under 14 år hver vægter 0,3. Eksempelvis vil en husstand med to voksne og to børn under 14 år have vægten 1+0,5+0,3+0,3 = 2.1. Side 2 Indkomstfordeling 2007

3 Figur 2. Relativ fattigdom i Grønland og udvalgte OECD-lande 30 Pct Sverige Danmark Island Norge Finland Grønland UK OECD Canada USA ROP40 ROP50 ROP60 Anm. ROP40, ROP50 og ROP60 angiver andelen af befolkningen, der bor i en husstand, hvis ækvivalerede disponible indkomst er mindre end hhv. 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: Grønlands Statistik og OECD. Figur 3. Forholdet mellem høj- og lavindkomster i udvalgte lande Sverige Danmark Finland Norge Island Grønland EU UK Anm. Figuren angiver udvalgte landes 80/20-ratio, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. Udregningerne er foretaget på ækvivalerede disponible indkomster på personniveau for hele befolkningen. Kilde: Grønlands Statistik og Eurostat. Indkomstfordeling 2007 Side 3

4 3. Tabeller Tabel 1. Gini-koefficienter 1 for Grønland og OECD-lande Grønland... 0,332 Danmark... 0,232 Sverige... 0,234 Luxembourg... 0,258 Østrig... 0,265 Tjekkiet... 0,268 Slovakiet... 0,268 Finland... 0,269 Belgien... 0,271 Holland... 0,271 Schweiz... 0,276 Norge... 0,276 Island... 0,280 Frankrig... 0,281 Ungarn... 0,291 Tyskland... 0,298 Australien... 0,301 Gennemsnit for OECD-landene... 0,311 Korea... 0,312 Canada... 0,317 Spanien... 0,319 Japan... 0,321 Grækenland... 0,321 Irland... 0,328 New Zealand... 0,335 Storbritannien... 0,335 Italien... 0,352 Polen... 0,372 USA... 0,381 Portugal... 0,385 Tyrkiet... 0,430 Mexico... 0,474 1 Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed jo højere værdi, desto større ulighed. For en præcis definition henvises til Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, Anm. Udregninger foretaget på ækvivalerede disponible husstandsindkomster. Kilde: Society at a Glance 2009: OECD Social Indicators, OECD, Side 4 Indkomstfordeling 2007

5 Tabel 2. Relativ fattigdom i Grønland og OECD-lande Procentdel af befolkningen der bor i en husstand med en indkomst under 40 pct. af medianindkomsten Procentdel af befolkningen der bor i en husstand med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten Procentdel af befolkningen der bor i en husstand med en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten Grønland... 4,9 9,2 15,2 Sverige... 2,5 5,3 11,4 Tjekkiet... 3,0 5,8 11,5 Danmark... 2,1 5,3 12,3 Ungarn... 3,7 7,1 12,3 Island... 4,2 7,1 12,3 Norge... 3,5 6,8 12,4 Luxembourg... 3,1 8,1 13,2 Østrig... 3,4 6,6 13,4 Slovakiet... 4,5 8,1 13,7 Frankrig... 2,8 7,1 14,1 Holland... 4,0 7,7 14,4 Finland... 2,8 7,3 14,8 Schweiz... 4,8 8,7 15,2 Storbritannien... 3,7 8,3 15,5 Belgien... 3,1 8,8 16,2 Tyskland... 6,3 11,0 17,2 Gennemsnit for OECD-landene... 5,7 10,6 17,4 Canada... 7,0 12,0 19,0 Grækenland... 7,0 12,6 19,6 Italien... 6,6 11,4 19,7 Australien... 4,6 12,4 20,3 Portugal... 7,4 12,9 20,7 Polen... 9,3 14,6 20,8 Korea... 9,8 14,6 20,8 Japan... 9,5 14,9 20,8 Spanien... 8,1 14,1 21,0 New Zealand... 10,8 22,7 Irland... 7,0 14,8 23,3 USA... 11,4 17,1 23,9 Tyrkiet... 11,4 17,5 24,3 Mexico... 12,7 18,4 25,3 Anm. Udregninger foretaget på ækvivalerede disponible indkomster på personniveau. Kilde: stats.oecd.org. Indkomstfordeling 2007 Side 5

6 Tabel 3. 80/20-ratio for Grønland og de europæiske lande Grønland... 5,0 Slovenien... 3,3 Sverige... 3,4 Tjekkiet... 3,5 Slovakiet... 3,5 Danmark... 3,7 Ungarn... 3,7 Finland... 3,7 Norge... 3,7 Frankrig... 3,8 Malta... 3,8 Østrig... 3,8 Belgien... 3,9 Island... 3,9 Luxembourg... 4,0 Holland... 4,0 Cypern... 4,5 Irland... 4,8 Gennemsnit for EU-landene... 5,0 Tyskland... 5,0 Spanien... 5,3 Polen... 5,3 Estland... 5,5 Italien... 5,5 Storbrittanien... 5,5 Litauen... 5,9 Grækenland... 6,0 Letland... 6,3 Portugal... 6,5 Bulgarien... 6,9 Rumænien... 7,8 Anm. 80/20-ratio angiverforholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. Udregningerne er foretaget på ækvivalerede disponible indkomster på personniveau for hele befolkningen. Kilde: ec.europa.eu/eurostat. Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: [email protected] Eventuel henvendelse Søren W. Børgesen [email protected] Indkomster 2009:2 2. oktober 2009 Side 6 Indkomstfordeling 2007