REFERAT 27/ FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: AFBUD FRA: FRA KULTURSTYRELSEN DELTOG: DAGSORDEN

Transkript

1 REFERAT 27/ FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang (Ikke-tilstede under punkt 3.2), arkitekt MAA Bent Falk Jensen, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, arkitekt MAA Mathilde Petri, Formand for BYFO Birthe Iuel, museumsinspektør Morten Pedersen, arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen, Museumsinspektør Vibeke Andersson Møller. AFBUD FRA: Planchef Jannik Nyrop, arkitekt MAA Trine Neble og landskabsarkitekt, professor Steen Høyer. FRA KULTURSTYRELSEN DELTOG: Kontorchef, arkitekt MAA Arne Høi, kontorchef, arkitekt MAA Jesper Dahl, Birte Skov, Tine Meyling, Vibe Ødegaard, Bendt Friis, Simon Harboe og Jannie Rosenberg Bendsen (referent). DAGSORDEN 1. REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 11. JUNI 2014 Der var ingen bemærkninger til referatet. 2. MEDDELELSER 2.1 PRÆSENTATION AF DEN NYE KONTORCHEF FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Christoffer Harlang bød velkommen til Arne Høi, der pr. 15. august 2014 er blevet ansat som Kontorchef for Arkitektur, Design og Kunsthåndværk. Arne Høi fortalte herefter om sin baggrund. 2.2 ORIENTERING OM ANSÆTTELSE AF TO NYE VICEDIREKTØRER Poul Bache orienterede om, at Kulturstyrelsen har ansat to nye vicedirektør, Carsten Topholt Larsen og Morten Lautrup-Larsen, henholdsvis pr. 1. september og 1. oktober ORIENTERING OM AFGØRELSE VEDR. FREDNING AF KALUNDBORGHALLERNE, KALUNDBORG Simon Harboe orienterede om, at Kulturministeriet har stadfæstet Kulturstyrelsens afgørelse vedr. fredningen af Kalundborg Hallerne. 2.4 ORIENTERING OM MUREN VED HERNING TINGHUS Vibe Ødegaard orienterede om den ikke-fredede mur ved det fredede Herning Tinghus. 2.5 ORIENTERING OM KLAGE OVER FREDNINGEN AF LYNGBY RÅDHUS Vibe Ødegaard orienterede om, at Kulturministeriet har modtaget en klage over fredningen af Lyngby Rådhus. Styrelsen er kommet med bemærkninger til sagen. 2.6 ORIENTERING OM ANSØGNING OM OPHÆVELSE AF FREDNING AF VIBORG REMISE, VIBORG KOMMUNE Vibe Ødegaard orienterede om, at Kultursstyrelsen har modtaget en ansøgning om ophævelse af fredningen af Viborg Remise. Kulturstyrelsen påtænker at give afslag på ansøgningen. 2.7 ORIENTERING OM AFGØRELSE VEDR. KRONBORG Jesper Dahl orienterede om, at Kulturstyrelsen har truffet afgørelse i sagen om Kronborg. Styrelsen har tilsluttet sig Det Særlige Bygningssyns indstilling med undtagelse af et punkt et. Styrelsen har således givet tilladelse til den ansøgte elevator. 2.8 ORIENTERING OM MEDARBEJDERNYT Jesper Dahl orienterede om, at Bendt Friis går på pension pr. 30. september LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 3. MAJ 2014 TIL 24. JUNI DER VAR INGEN SPØRGSMÅL TIL BYGGESAGSLISTEN.

2 3.2 TINE MEYLING ORIENTEREDE OM SPARRESHOLM Det Særlige Bygningssyn udtalte, at det ikke vil insistere på en rekonstruktion af Sparresholm. 4. BYGGESAGER 4.1 BERTEL THORVALDSENS PLADS 2, THORVALDSENS MUSEUM) ( / , forelagt af Birte Skov) Det Særlige Bygningssyn skal indledningsvis slå fast, at netop gavlen med de fem indadgående porte udgør en væsentlig og helt central del af de bærende fredningsværdier ved Thorvaldsens Museum. Bygningssynet skal i forlængelse heraf erklære sig enig i, at adgangsforholdene til museet med fordel kan ændres, således at der igen skabes direkte adgang fra pladsen til forhallen gennem en eller flere af de fem store porte i facaden. Bygningssynet har endvidere noteret sig ønsket om en åbning af alle fem porte, herunder etablering af klimasikring af døråbningerne. Bygningssynet vil ikke forlods modsætte sig en løsning, der gør det muligt, at de fem porte kan åbnes som ønsket, men Bygningssynet ser "udfordringer" i den foreslåede løsning, hvor portene vendes, idet portåbningerne herved sløres og gøres smallere. Det Særlige Bygningssyn vil derfor gerne have forelagt en redegørelse for, hvilke overvejelser der er gjort i forbindelse med det at vende portene, placering og udformning af klimaskærmen og valg af teknik i forhold til de tunge porte, herunder alternative løsningsmuligheder, herunder løsninger, som fastholder portene som indadgående. Bygningssynet ønsker et detailprojekt forelagt. Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at der skabes tilgængelighed for kørestolsbrugere ud fra de viste principper, men ønsker at få forelagt et detailprojekt, der belyser de ønskede løsninger. Bygningssynet finder i øvrigt ikke, at materialeholdningen i de ønskede riste ved de fem indgangspartier er i overensstemmelse med museets øvrige materialer. 5. OPHÆVELSE AF FREDNING 5.1 ALLEGADE 10, FREDERIKSBERG KOMMUNE ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (1855) på Allégade 10, Frederiksberg Kommune, har de tilstrækkelige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Bygningens facade er velbevaret, og Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at der er tale om et traditionsrigt spise- og forlystelsessted med en lang historie. Bygningssynet finder imidlertid, at en række bygningsændringer i afgørende grad har forringet fredningsværdierne. Det gælder således fjernelsen af hovedtrappen mod nord og indretningen af hotelværelser på 1. sal, der uden Kulturstyrelsens tilladelse er gennemført på en måde og med et materialevalg, der er uforeneligt med bygningens alder og oprindelige arkitektur. Det er ikke længere aflæseligt, at bygningen tidligere rummede "Frederiksberg Selskabslokaler". Dertil kommer indretningen af tagetagen til beboelse, der ligeledes er gennemført uden hensyntagen til bygningens alder og historie. I stueetagen er grundplanen opløst, og der eksisterer ingen klar afgrænsning mellem det fredede forhus, sidehuset og køkkentilbygningen. Det Særlige Bygningssyn finder imidlertid, at Allégade 10 i det ydre fortsat har kulturhistorisk, arkitektonisk og miljømæssig værdi. 5.2 PRÆSTEVÆNGET 32, VEJEN PRÆSTEGÅRD, VEJEN KOMMUNE ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at hovedbygningen til Vejen Præstegård (1851 af Peder Holden Hansen), Præstevænget 32 A, Vejen Kommune, længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Det lille hvidkalkede hus ved hovedbygningens vestgavl, som ligeledes var fredet, er revet ned ca Hovedbygningen, som ved fredningen i 1950 var en bygning af høj arkitektonisk kvalitet, er over en årrække blevet skæmmet af udvendige om- og tilbygninger, bl.a. nye vinduer og døre samt en havestue i østgavlen. I det indre fremstår stueetagen med nyere overflader, ændret grundplan og en ny hovedtrappe. 1. sal, der syntes at have været mere velbevaret, er ulykkeligvis blevet ødelagt ved branden den 12. juni

3 2014. Det Særlige Bygningssyn må med beklagelse konstatere, at fredningsværdierne i Vejen Præstegård er gået tabt. 5.3 KIRKEMOSEVEJ 2, SANDAGERGAARD, NORDFYNS KOMMUNE ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Sagen blev udskudt til næste møde. 6. FREDNINGSFORSLAG OG -UDVIDELSER 6.1 SANDGADE 1-11, ST. TORVEGADE 36 A OG 36 B, HAFNIAHUS, BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ( / , forelagt af Simon Harboe) Det Særlige Bygningssyn finder, at Hafniahus, Sandgade 1-11 / Store Torvegade 36 A og B, 3700 Rønne, opført af arkitekt Ib Lunding har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at bevare Hafniahus som et fremragende eksempel på Ib Lundings ekspressive og fabulerende funktionalisme og at bevare en tidstypisk, åben karrébebyggelse. Miljømæssig værdi Den miljømæssige værdi ved Hafniahus knytter sig til bebyggelsens disponering som en åben karré med fælles haveanlæg, samt til bebyggelsens skalamæssige tilpasning til den omkringliggende bebyg-gelsesstruktur, hvor den meget karakterfulde længe med butikker vender ud til Store Torvegade, mens vinkelbygningen vender ud mod Sandgades mindre beboelseshuse. Hertil kommer, at længens bovmotiv set fra Store Torvegade udgør et markant fixpunkt. Kulturhistorisk værdi Den kulturhistoriske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til den åbne karrebebyggelse der både har træk fra den funktionelle tradition i form af forskudte volumener og veldisponerede lejligheder med et gedigent materialevalg og rigeligt lysindfald, og som samtidig fremstår unik i kraft af det ekspressive og varierede formsprog. Særligt sydgavlenes spidse bovmotiver bringer bebyggelsen ud over den velkendte funktionelle tradition og bidrager med et mere fabulerende formsprog. Hafniahus har flere elementer med maritime associationer, som er typiske for tidens funktionalisme: runde vinduer som ko-øjer, udkragende balkoner som udkigsposter og med værn som passagerdæk samt vandrette vinduesbånd som kommandobroer. Samtidig er der anvendt stilelementer, der hører tidligere tider til, som for eksempel trætrapper med både for- og bagtrappe, spidsbuede historicerende vinduer og rundbuede jernvinduer med samme udtryk som staldvinduer. Hafniahus får dermed et meget ekspressivt, eklektisk og samtidig tydeligt funktionalistisk præg, som er unik i dansk sammenhæng. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til den velbevarede, oprindelige og for datiden moderne plandisponering af lejlighederne, herunder indretningen med lejligheder i flere forskellige størrelser til forskellige livssituationer. Hertil kommer det oprindelige interiør i både opgange, stuer, køkkener og badeværelser, herunder terrazzogulve og bræddegulve, indbyggede skabe, knagerækker, fodlister, dørplader, dørindfatninger og vinduesindfatninger med integreret gardinskjuler, samt dørgreb af bakelit og skabe til levering af varer. Den oprindelige materialeholdning og farvesætning i blandt andet mørkt, ådret/bejdset træ har således stor kulturhistorisk værdi. Arkitektonisk værdi Den arkitektoniske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til bebyggelsens forskellige skalatrin fra det overordnede anlæg over facaderne og de enkelte bygningers hovedformer til interiør og detaljer, der alle er formet af en gennemgående og stringent arkitektoniske idé med afsæt i samtidens funktionelle tradition, suppleret med overraskende og særegne indslag. Længens spidse og opadstræbende syd-gavl er med sine klare maritime associationer, som også ses i butiksvinduernes motiv som bovbølger, de vandrette vinduesbånd som kommandobroer og de runde vinduer som koøjer, et særdeles karak-terfuldt og overraskende indslag i bybilledet. Selv garagebygningen er opført i gedigne materialer og med en enkel og velproportioneret bygningskrop med små forskydninger, der på en og samme tid er funktionelle og giver variation. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de velproportionerede og praktisk indrettede lejligheder der alle har vinduer eller karnapper

4 mod vest eller syd for rigeligt dagslysindtag. I interiøret har tillige de mange gennemarbejdede detaljer udført i en gedigen kvalitet ligeledes stor arkitektonisk værdi, det gælder eksempelvis trappeopgangene, dørene, indfatningerne, de indbyggede skabe og skabene til varelevering. Bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bebyggelsens disponering med en længe og en vinkelbygning omkring et åbent haveanlæg, samt en garagebygning med tag af tagpap mod nord. Til bebyggelsens forskellige facader og teghængte tagflader, herunder længens meget ekspressive, maritimt inspirerede sydvendte gavl og facade mod Store Torvegade, samt de øvrige facaders mere enkle og afdæmpede udtryk. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder vinduer i forskellig udformning, kviste, ovenlys, karnapper, balkoner, trapper, trædøre og overdækninger, samt den oprindelige materialeholdning og farvesætning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de oprindelige trappeopgange med de forskellige trapper, til lejlighedernes planløsninger og rumforløb samt til materialeholdningen, farvesætningen og detaljeringen, herunder det mørke træværk, døre, gerichter og lister, de hvide vægfliser i knasfuge og trægulvene. Anbefalinger Det anbefales ved fremtidige istandsættelser, så vidt muligt at genetablere lejlighedernes oprindelige detaljer med mørkt træværk og hvide fliser, da de er tidstypiske og af både høj materialemæssig og visuel kvalitet. Det anbefales at den igangværende udskiftning af vinduer bringes i materiale-, detalje- og formmæssig overensstemmelse med de oprindelige vinduer, og at den oprindelige afstand til murfladen respekteres. Det anbefales, at de igangværende fugereparationer tilpasses den oprindelige mørtel i både tilslag og farvenuance. Det anbefales at den igangværende butiksindretning tilpasses bygningens oprindelige materialer og arkitektoniske udtryk. 6.2 BAUNEVEJ 12, AAKIRKEBY, EGILSHOLM, BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ( / , forelagt af Simon Harboe) Det Særlige Bygningssyn udtaler, at "Bygningssynet finder ikke, at Egilsholms hovedbygning og anneks med vandtårn har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning." 6.3 Lille Madsegade 32-34, Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Bornholms Regionskommune ( / , forelagt af Simon Harboe) Det Særlige Bygningssyn finder, at Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Lille Madsegade 32, 3700 Rønne ( af Anton Rosen med senere tilbygninger og den åbne plads mod Lille Madsegade) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at bevare et kulturhistorisk væsentligt anlæg bestående elværk og badeanstalt, samt at bevare et af arkitekt Anton Rosens karakteristiske værker. Den miljømæssige værdi Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden, idet anlægget skiller sig ud fra nærområdets små, lave beboelseshuse, men samtidig tilpasser sig yderkanten af byens historiske kerne, hvor også andre store bygninger findes, f.eks. Kulturhistorisk Museum og den tidligere Tekniske Skole. Anlægget har en markant komposition set fra Lille Madsegade med elværket som hovedbygning og de to øvrige bygninger, bestyrerbolig og badstue, som længer omkring en samlende plads. Hertil kommer, at anlægget med sin størrelse og sit udtryk tydeligt signalerer offentligt opført byggeri, og at Badstuen danner et markant fixpunkt i gadebilledet. Kulturhistorisk værdi

5 Den kulturhistoriske værdi knytter sig til funktionen som elværk og badstue, samt til den arkitektur- og stilhistoriske periode i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Anton Rosen var en markant arkitekt. De første elværker i Danmark blev opført i 1890'erne og elværket i Rønne tilhører dermed en forholdsvis ny, industriel bygningstype, der har fået sit eget arkitektoniske udtryk med høje maskinrum med kraner og løbespor, store vinduer til dagslysindtag, flisebeklædte gulve og vægge, samt med forskellige nationalhistoriske referencer. Badeanstalten i Rønne er et vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om levevilkårene i byerne i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var kommet større fokus på sundhed og hygiejne, men hvor badeværelser i boligerne ikke var noget almindeligt fænomen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til Badstuens tårn, der fungerer som et fixpunkt i gaden og på afstand indikerer sin særlige funktion som vandbeholder. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til anlæggets tidstypiske, arkitektoniske fremtræden med udtryk fra Arts and Craftsbevægelsen, skønvirke og nationalromantikken, herunder brugen af tegl, tømmer og natursten. Især dele af detaljeringen har træk fra skønvirke, f.eks. badstuens detaljer som det ovale vindue, indgangspartiet og drikkefontænens form og inskription fra Bestyrerboligen minder med sine uprofilerede gavlskorstene om engelsk cottage-stil og Arts and Crafts-bevægelsen, mens både elværket og bestyrerboligen også peger mod Bedre Byggeskik i proportioner og enkelhed. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den moderne og funktionelle tilgang som blandt andet ses i maskinhallens stålspær samt i vandbeholderens jernbeton. Det er også et moderne træk, at der lægges vægt på velfungerende planløsninger og rumforløb, f.eks. i bestyrerboligen, hvor vinduerne er placeret indefra efter plandisponeringen og ikke udefra i forhold til facaderne. Arkitektonisk værdi De arkitektoniske værdier knytter sig både til bygningsensemblet som en veldisponeret og harmonisk enhed og til de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk og detaljering. Anlægget er således både funktionelt og dekoreret, både enkelt og ekspressivt og er et velbevaret eksempel på, at Anton Rosen på overbevisende måde formår at kombinere materialer og udtryk til en samlet arkitektonisk helhed med sin helt egen karakter. Selv om de enkelte bygninger har forskellige hovedformer, opfattes de som et samlet anlæg bundet sammen omkring pladsen (den oprindelige have) og af det samme byggemateriale med sokler af marksten, mure af røde teglsten i blankmur og teglhængte tage. Hovedformerne er let aflæselige og har hver deres geometri i en vekslen mellem stort og småt, højt og lavt, horisontalt og vertikalt. Elværket og bestyrerboligen har knappe og skarpskårne hovedformer uden tagudhæng, mens badstuen adskiller sig med bl.a. tagudhæng, rendejern med forsiringer og en større detaljerigdom og ekspressiv form. Det giver et anlæg med både bastant tyngde og lethed i kraft af variationen. Anlæggets og de enkelte bygningers soliditet får modspil af de mange detaljer i murværket skabt af formsten, mønstermurværk eller indarbejdede granitsten i præcist tilhuggede kvadre eller naturligt for-mede marksten. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til især elværkets centrale maskinrum der med sit anseelige volumen, synlige tagkonstruktion og smukke lysindfald dramatisk og stort, og samtidig har det elementer i menneskelig skala i form af flisebeklædningen og fyldingsdørene. De bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier knytter sig til det samlede anlægs disponering på grunden, sammenhængen mellem de enkelte bygninger omkring den åbne plads mod gaden og bygningernes enhed i kraft af anvendelsen af de samme materialer med tunge mure af røde sten i blankmur, opsprossede vinduer, skorstene og teglhængte tage med store tagflader og karakteristiske kviste. Hertil kommer de enkelte bygningers karakteristiske, arkitektoniske udtryk med alle oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder vinduer og døre med beslåning, trapper, værk, formsten, mønstermurværk og brug af granit-kvadre og marksten. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hoveddisponeringen i elværket med det store maskinrum som det centrale rum med en række sekundære rum fordelt langs facaderne, samt til ind-retningen af badstuens tårn med vandbeholderen på 1. sal med åbent tagrum. Til maskinrummet som et stort, uopdelt rum med synlig tagkonstruktion, ovenlysvinduer og dekorerede, fliseklædte vægge. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder især dem der knytter sig til elværkets industrielle oprindelige: kranspor, kranen og essen i smedjen samt i badstuen til systemet med vandbeholderen omkring skorstenen. Anbefalinger

6 Det anbefales at fjerne de nedhængte lofter i maskinrummet, så tagkonstruktionen igen bliver synlig. Det anbefales på sigt at fjerne den murede lagerbygning og den lette pladehal. Det anbefales, at de opretstående forsiringer genetableres på alle rendejern. Det anbefales at der i badeanstaltens længe arbejdes hen imod en indretning og et materialevalg, der forholder sig bedre til anlæggets karakter. Det anbefales at belægningen på den åbne plads mod gaden på sigt forbedres, således at den i højere grad passer til arkitekturens formsprog og materialeholdning. 6.4 NY CARLSBERG VEJ, CARLSBERG, KØBENHAVNS KOMMUNE ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at brostensbelægningen på Ny Carlsberg Vej, Københavns Kommune, fra Vesterfælledvej til Dipylon samt vejens allé-beplantning har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde, at den nuværende fredning af Carlsberg udvides hermed. Den lange brolagte allé udgør en væsentlig del af helheden på det storslåede Ny Carlsberg bryggeri, som Carl Jacobsen grundlagde i 1881 efter bruddet med sin fader. Ny Carlsberg Vej var hovedadgangsvejen til bryggeriet fra København og anlæggets hovedakse. Brolægningen og allétræerne markerer tydeligt indgangen til Carlsberg-området og giver opkørslen til det monumentale bygningsværk tyngde og værdighed. Den solide vejbelægning har samtidig kunnet modstå den vedvarende trafik med tunge ølvogne. De traditionelle brosten i tværgående skifter harmonerer med bygningernes ligeledes traditionelle teglsten og granitkvadrer. De bærende fredningsværdier knytter sig til den oprindelige brostensbelægning på Ny Carlsberg Vej og til opretholdelsen af en allébeplantning. Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at man på længere sigt overvejer at genplante hele alléen med lindetræer til erstatning for de sygdomsramte hestekastanjer. Bygningssynet anbefaler desuden, at mulighederne for at etablere en afgrænset "cykelvenlig" belægning undersøges. Et mindretal bestående af Sven Koefoed-Hansen finder, at der med den vedtagne fredning gennemført i 2009 fredningsmæssigt er gjort op med området, og grundlaget for den videre planlægning dermed fastlagt. Mindretallet finder på den baggrund ikke, at der inden for så kort tid efter fredningen bør gennemføres yderligere fredninger i området og kan derfor ikke anbefale den foreslåede fredning. 7. EVENTUELT