Ved orienteringen har Bygningssynet mulighed for at foreslå, at ansøgningen forelægges som egentligt dagsordenpunkt på et efterfølgende møde.

Transkript

1 REFERAT 29/ DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Arkitektur H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Anne-Grethe Demant direkte ) Den 29. august 2012 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 29. august 2012 Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, landskabsarkitekt Steen Høyer, museumsinspektør Morten Pedersen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, formand for BYFO Birthe Iuel og arkitekt MAA Dorte Mandrup-Poulsen Afbud fra: Planchef Jannik Nyrop, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, arkitekt MAA Trine Neble, arkitekt MAA Mathilde Petri, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller og rådmand Mariann Nørgaard Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Tine Meyling, Jesper Peter Jensen, Tony Bødtker Munch, Mia Kroer Ræbild, Maria Gjelstrup, Lisbeth Pepke, Vibe Ødegaard, Viktoria Holst Eriksen, Simon Ostenfeld Pedersen og Anne-Grethe Demant (referent) Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. juni 2012 Der var ingen bemærkninger til referatet. 2. Meddelelser Forslag om ændring af dagsorden Det blev besluttet, at alle fredningsophævelser under punkt 5 udskydes til Det Særlige Bygningssyns seminar den 2. og 3. oktober 2012 da det skønnes vigtigt at så mange af Bygningssynets medlemmer som muligt er til steder under behandlingen af sagerne. Orientering om ansøgninger om nedrivning og ophævelse af bygningsfredning Det blev vedtaget, at Det Særlige Bygningssyn som hidtil fortsat orienteres om ansøgninger om nedrivning af fredede bygninger og ansøgninger om ophævelse af fredning når Kulturstyrelsen ikke er indstillet på at give tilladelse hertil. Orienteringen sker under punktet meddelelser. Ved orienteringen har Bygningssynet mulighed for at foreslå, at ansøgningen forelægges som egentligt dagsordenpunkt på et efterfølgende møde. Det tidligere Bygningssyn havde fastlagt en lignende praksis. Orientering om ansøgning om nedrivning af Tårnborg Hovedbygning Louise Ømann orienterede om, at Tårnborg Hovedbygning er misligholdt og at Kulturstyrelsen derfor har modtaget en ansøgning om nedrivning af hovedbygningen. Da væsentlige fredningsværdier stadig findes i bygningen er der givet afslag til nedrivning af Tårnborg Hovedbygning. Ejeren af Tårnborg har fået et påbud om, at få udarbejdet en handlingsplan for istandsættelse af bygningen. Det Særlige Bygningssyn havde ikke bemærkninger hertil.

2 Orientering om ansøgning om nedrivning af Stengade 58 i Helsingør Kommune Lisbeth Pepke orienterede om Stengade 58, Helsingør, hvor ejeren har søgt om nedrivning med henblik på statslig overtagelse såfremt nedrivning nægtes. Stengade 58 er misligholdt, men på trods af dette har bygningen mange arkitektoniske værdier. Da væsentlige fredningsværdier stadig findes i bygningen har Kulturstyrelsen til hensigt at give afslag på ansøgning om nedrivning og samtidigt orientere ejer om, at fredningen ikke kan forventes ophævet. Det Særlige Bygningssyn havde ikke bemærkninger hertil. Orientering om nye medarbejdere i Kulturstyrelsen i efteråret 2012 Simon Ostenfeld Pedersen orienterede om, at Lisbeth Brorsen og Charlotte Iversen går på pension i løbet af efteråret De to stillinger forventes at blive genbesat. Derudover forventes det, at der vil blive ansat en ny kontorchef i Center for Kulturarv og Arkitektur i efteråret Det Særlige Bygningssyns seminar 2012 Christoffer Harlang orienterede om, at Det Særlige Bygningssyns seminar vil blive afholdt den 2. og 3. oktober 2012, hvor temaet er landskabsarkitektoniske fredninger. 3. Liste over byggesager i perioden 15. maj til 1. august 2012 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Tine Meyling, Jesper Peter Jensen, Tony Bødtker Munch og Lisbeth Pepke 4. Byggesager 4.1 Store Heddinge Ting- og Arresthus, Kirketorvet 7, Stevns Kommune ( / , forelagt af Tine Meyling) Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig ansøgningen om fjernelse af arrestbygningen. Jørgen Hansen Kochs oprindelige tanke var, at skabe et Ting- og Arresthus, som skulle stå som en selvstændig og monolitisk bygning med dominerende og skarpe detaljer bestående af gesimsbånd og hamborgfuger. Arrestbygningens placering forholder sig på ingen måde til det rum den er placeret i og kobler sig på ufølsom vis fast på Tinghuset. Dertil kommer, at arrestbygningen ikke har arkitektoniske kvaliteter. I sammenligning med andre og lignende arrestbygninger landet over rummer arrestbygningen i Store Heddinge ikke nævneværdige kvaliteter. Bygningssynet kan derfor imødekomme ønsket om at genskabe bygningen i sin oprindelige fritstående skikkelse. 4.2 Frederiksgade 9, Københavns Kommune ( / , forelagt af Jesper Peter Jensen) Det Særlige Bygningssyn har drøftet Kulturstyrelsens almindelige praksis vedrørende indretning af køkken og bad i de fredede etageboliger. Kulturstyrelsen er i henhold til forvaltningsloven forpligtet til altid at foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens fredningsværdier. Bygningssynet finder i forlængelse heraf, at nedenstående retningsliner bør lægges til grund for Styrelsens behandling af ansøgninger om ombygning af køkkener og bad, primært i store lejligheder: 1. Lejligheders plandisposition rummene og deres indbyrdes relationer - herunder placeringen af specielt køkken og badeværelse/toilet kan udgøre et væsentligt træk ved en given bygning. Rummenes udstrækning, den hierarkiske opbygning og den "faste" disponering af disse, som lejlighederne er født med bør derfor søges opretholdt 2. Køkkener bør som hovedregel placeres i sidehuse eller i rum mod gården, og bør ikke etableres i rum, der aldrig har været tiltænkt til køkkener 3. Nye køkkener og badeværelser/toiletter bør etableres inden for rammerne af de oprindelige rums udstrækning og ikke etableres på tværs af eller i dele af rum, så rummene får en for plandispositionen fremmed og irregulær form

3 4. Spisekamre udgør et væsentligt træk ved bygningen; ofte også i facadeudtrykket og bør derfor i videst muligt omfang opretholdes. I lejligheder uden badeværelse kan et spisekammer dog indrettes til badeværelse, hvis det ud fra en samlet vurdering er den placering, som griber mindst ind i lejlighedens oprindelige indretning 5. Oprindelige badeværelser, som er meget små, kan eventuelt udvides med et sekundært naborum 6. Fredede lejligheders størrelse kan ikke alene berettige ønsker om flere badeværelser og/eller toiletter 7. Forsyningsstrenge og afløbsinstallation mv. skal tilsluttes ejendommens eksisterende vand- og afløbsinstallationer, så nye destruktive indgreb i bygningen og den underliggende lejlighed undgås 8. Fælles ændret placering af køkken og bad for en fredet etagebolig, kan - efter en konkret vurdering accepteres, hvis tekniske installationer mv. samlet kan løses på en god måde for hele bygningen Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at der i forbindelse med Kulturstyrelsens igangværende gennemgang af landets fredede bygninger, udarbejdes en beskrivelse af etagebygningernes planløsning til brug for Styrelsens vurdering af eventuelle fremtidige ønsker om nyindretning af lejlighederne. 4.3 KB-Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg Kommune ( / , forelagt af Tony Bødtker Munch)Det Særlige Bygningssyn finder fortsat, at KB Hallen må opfattes som et værk, hvor konstruktionen er fuldstændigt integreret i arkitekturen - hvor formen følger funktionen og konstruktionen. Derved bliver konstruktionen og den original materialeholdning meget væsentlig ligesom struktur og stoflighed, der derfor skal bevares og retableres i videst mulige omfang. Eksempler på dette er den originale sidetribune-konstruktion og betonens oprindelige forskallingsgrater. Kjøbenhavns Boldklubs ønske om, at udvide scenen og gulvarealet ved scenen så der kan tilføres nye typer arrangementer til hallen er forståeligt og acceptabelt. Bygningssynet finder, at de to udarbejdede forslag A+B er acceptable. Forslagene giver mulighed for at tilføje de ønskede nye arrangementer og tilpasser sig fint konstruktionernes rytme og den oprindelige arkitektur. Dermed viser forslagene forståelse og hensyn til hallens fredningsværdier. Bygningssynet finder, at de to nye, foreslåede elevatorer bag den udvidede scene og ved hovedindgangen er acceptable og fine løsninger, der kan accepteres såfremt de kan udføres uden at gennembryde taget. Bygningssynets skal bemærke, at det ved fredningen blev anbefalet, at der ved udformning af nye stole til KB Hallen skal tages udgangspunkt i de oprindelige stoles udformning. Udgangspunktet for den fremtidige farvesætning skal være den oprindelige og baseres på farvearkæologiske undersøgelser. 5. Fredningsophævelser 5.1 Slotsgade 13, Aabenraa Kommune 5.2 Slotsgade 16, Aabenraa Kommune 5.3 Slotsgade 17, Aabenraa Kommune 5.4 Slotsgade 18, Aabenraa Kommune 5.5 Slotsgade 23, Aabenraa Kommune 5.6 Nybro 20, Aabenraa Kommune

4 5.7 Skibbrogade 18-20, Aabenraa Kommune 5.8 Storegade 11, Aabenraa Kommune 5.9 Ramsherred 40 Aabenraa Kommune 5.10 Nygade 37-39, Aabenraa Kommune 5.11 Nygade 41 A, Aabenraa Kommune 5.12 Nygade 42, Bøddelens Hus, Aabenraa Kommune 5.13 Nygade 48, Günderoths Hus, Aabenraa Kommune 5.14 Nygade 49, Aabenraa Kommune 5.15 Nygade 50, Aabenraa Kommune 5.16 Lille Pottergade 1, Aabenraa Kommune 5.17 Ramsherred 45, Aabenraa Kommune 6. Fredningsforslag 6.1 Rahbeks Allé 17, Frederiksberg Kommune ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at villaen på Rahbeks Allé 17 (ca. 1851, ukendt arkitekt/bygmester) med udhus og brolægning mellem de to bygninger, Frederiksberg Kommune, har de arkitektoniske, arkitekturhistoriske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Villaen har ganske vist en markant og velproportioneret, senklassicistisk facade. En ombygning i 1869, hvorved bygningen på bagsiden blev forhøjet til to etager har på afgørende vis frataget den sin symmetri og harmoni. For- og bagside fremstår i dag med to helt forskellige udtryk, og gavlene har fået en uheldig asymmetrisk form. Bagsiden skæmmes endvidere af en dominerende brandtrappe og en nyere balkon/nødudgang oven på husets veranda. Indvendigt bærer bygningen præg af, at have været anvendt til børneinstitution siden 1930 erne med de tilpasninger til skiftende krav og behov, som det har medført. Det gælder bl.a. nedrivningen af to vægge på 1. sal og de nye overflader overalt i huset. Alt i alt fremtræder bygningen mere som en nutidig daginstitution end som vidnesbyrd om en velsitueret borgerfamilies bolig i 1800-tallet. Arkitekturhistorisk må bygningen snarere betragtes som en sen repræsentant for og 1800-tallets landstedsbyggeri på Frederiksberg frem for som eksponent for den betydningsfulde, nye villastil, der i anden halvdel af 1800-tallet opstod og udviklede sig her med arkitekterne J.D. Herholdt og H. Wolff som foregangsmænd. Det Særlige Bygningssyn finder, at villaen har væsentlige miljømæssige kvaliteter som element i den kulturhistoriske sammenhæng på Rahbeks Allé, der udgøres af Bakkehuset, den tidligere åndssvageanstalt fra 1860 og de to villaer, Rahbeks Allé 17-19, af samme alder og type.

5 Referat 29/8-2012: Slots- og Kulturstyrelsen 6.2 Rahbeks Allé 19, Frederiksberg Kommune ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at villaen på Rahbeks Allé 19 (ca. 1851, ukendt arkitekt/bygmester) med udhus, Frederiksberg Kommune, har de arkitektoniske, arkitekturhistoriske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Der er grundlæggende tale om en markant villa i senklassicistisk stil, som imidlertid har mistet væsentlige arkitektoniske værdier ved en række ombygninger, bl.a. udvidelsen af verandaen, etableringen af vindfang ved hoveddøren og den nylige omlægning af taget med falstagsten i en brunlig farve. Indvendigt bærer huset præg af, at have været anvendt til børneinstitution siden 1970 med de tilpasninger til skiftende krav og behov, som det har medført. Det gælder bl.a. de nye overflader overalt i huset samt den nye kældertrappe og indretning. Alt i alt fremtræder bygningen mere som en nutidig daginstitution end som vidnesbyrd om en velsitueret borgerfamilies bolig i 1800-tallet. Arkitekturhistorisk må bygningen snarere betragtes som en sen repræsentant for og 1800-tallets landstedsbyggeri på Frederiksberg fremfor som eksponent for den betydningsfulde nye villastil, der i anden halvdel af 1800-tallet opstod og udviklede sig her med arkitekterne J.D. Herholdt og H. Wolff som foregangsmænd. Det Særlige Bygningssyn finder, at villaen har væsentlige miljømæssige kvaliteter som element i den kulturhistoriske sammenhæng på Rahbeks Allé, der udgøres af Bakkehuset, den tidligere åndssvageanstalt fra 1860 og de to villaer, Rahbeks Allé 17-19, af samme alder og type. 6.3 Hammersholm, Langebjergvej 15, Bornholms Regionskommune 6.4 Søndergade 23 B, Struer Kommune ( / , forelagt af Viktoria Holst Eriksen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Buchholtz Hus, Søndergade 23B, 7600 Struer, bestående af villaen og birketræ, har tilstrækkelige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, til at bygningen kan fredes. Buchholtz Hus er en velbevaret dansk villa fra den nybarokke periode med inspiration fra samtidige strømninger, men er ikke et tilstrækkelig vellykket eller betydningsfuldt eksempel på periodens byggestil. Villaen har derimod lokalhistorisk betydning. Derudover er der foretaget omfattende ændringer i omgivelserne omkring villaen: det stærkt reducerede haveareal og de ændrede ankomstforhold, der betyder, at bygningen ikke længere kan opleves i sin oprindelige sammenhæng. Det Særlige Bygningssyn har noteret sig, at Buchholtz Hus er omfattet af en lokalplan med bevarende bestemmelser, og at villaen, som er en del af Struer Museum, nyder en beskyttelse, der sikrer at husets kvaliteter og helhed bevares. 7. Eventuelt Der var intet under eventuelt