Den 3. maj Jesper Dahl er kontorchef for Bygningsbevaring og Plan og Mogens A. Morgen er kontorchef for Arkitektur, Design og Kunsthåndværk.

Transkript

1 REFERAT 1/ DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Arkitektur H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Jannie Rosenberg Bendsen direkte ) Den 3. maj 2013 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 1. maj 2013 Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, formand for BYFO Birthe Iuel, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, arkitekt MAA Trine Neble, arkitekt MAA Mathilde Petri, professor, landskabsarkitekt Steen Høyer, museumsinspektør Morten Pedersen, planchef Jannik Nyrop, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, rådmand Mariann Nørgaard og museumsinspektør Vibeke Andersson Møller Afbud fra: Arkitekt MAA Dorte Mandrup-Poulsen Fra Kulturstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, kontorchef, arkitekt MAA Jesper Dahl, Birte Skov, Tine Meyling, Jesper Peter Jensen, Simon Harboe, Nanna Secher Larsen og Jannie Rosenberg Bendsen (referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 6. februar 2012 Der var ingen bemærkninger til referatet. Det blev besluttet, at Det Særlige Bygningssyn afholder et ekstra møde i september 2013 på Arkitektskolen i København uden deltagelse af Kulturstyrelsen. Formålet er at diskutere arbejdet i Det Særlige Bygningssyn. 2. Meddelelser 2.1 Orientering om ny struktur i Kulturstyrelsen Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturstyrelsen i februar 2013 fik ny intern struktur. De gamle centre er blevet nedlagt og nye kontorer oprettet. Jesper Dahl er kontorchef for Bygningsbevaring og Plan og Mogens A. Morgen er kontorchef for Arkitektur, Design og Kunsthåndværk. 14:14:37]

2 Referat 1/5-2013: Slots- og Kulturstyrelsen 2.2 Orientering om deltagelse i møde i Kulturudvalget Birthe Iuel orienterede om deltagelse i et møde med Kulturudvalget sammen med bl.a. Mogens A. Morgen og Jesper Dahl. Mødet handlede om forsikring af fredede ejendomme, vandmiljøplanens påvirkning af kulturarven, status på fredningsgennemgangen og problematikken omkring den nye energiforsynsafgift. 2.3 Orientering om fredningsforslag af Bellahøjhusene, Københavns Kommune Simon Harboe orienterede om, at Kulturstyrelsen har modtaget et fredningsforslag af Bellahøjhusene fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Simon Harboe og Jannie Rosenberg Bendsen er på sagen og har deltaget i flere møder med de fire ejere af husene. Det blev besluttet, at Simon Harboe og Jannie Rosenberg Bendsen orienterer mere grundigt om Bellahøjhusene på næste møde. 2.4 Orientering om Bellevue Strand, Gentofte Kommune Jesper Dahl orienterede om Bellevue Strand, der tilbage i 2010 ved en fejl ikke har været på Byggesagslisten. Proceduren for udarbejdelse af Byggesagslisten er siden blevet revideret og kvalitetssikret. Det blev besluttet, at Kulturstyrelsen skal se på om der skal udarbejdes et fredningsforslag for området omkring Bellevue Strand. Styrelsen vender tilbage på næste møde. 2.5 Orientering om afgørelse i klagesag om Dronningens Tværgade 10, Københavns Kommune Jesper Peter Jensen orienterede om, at der er påklaget en afgørelse om etablering tagterrasser i Dronningens Tværgade 10 i København. Ejer har klaget til Kulturministeriet, men der er endnu ikke truffet afgørelse. 2.6 Orientering om afslag på affredning af Toldkammermuren, Helsingør Kommune Mogens A. Morgen orienterede om, at Helsingør Kommune tidligere har søgt om affredning af Toldkammermuren. Kommunen har endnu engang søgt om affredning, der er blevet afslået af Kulturstyrelsen. 2.7 Orientering om afgørelse af klagesag om Bakkehusene, Københavns Kommune Birte Skov orienterede om, at Kulturstyrelsen har fået medhold i en klagesag om et ulovligt opsat vindue i Bakkehusene. Da Bakkehusene står overfor en større tagrenovering vil vinduet ikke blive krævet lovliggjort her og nu. 2.8 Orientering af afslutning af restaureringen af Finn Juhl salen i FN-bygningen i New York Mogens A. Morgen orienterede om, at restaureringen af Finn Juhl salen i FN- bygningen i New York er afsluttet, og salen indviet i slutningen af april med deltagelse af bl.a. Ban Ki-Moon, Kronprinsesse Mary, Udviklingsminister Christian Friis Bach og direktør Anne Mette Rahbæk Orientering om arkitekturpolitikken Jesper Dahl orienterede om Kulturstyrelsens arbejde med arkitekturpolitikken. Processen med at udarbejde en ny arkitekturpolitik blev igangsat i november Ud over en ny arkitekturpolitik arbejder Regeringen ligeledes på at udarbejde en ny byggepolitisk- og renoveringsstrategi Orientering om Det Særlige Bygningssyns tur i efteråret 2013 Mogens A. Morgen foreslog, at Det Særlige Bygningssyns tur i efteråret 2013 går til Regan Vest i Rold Skov og Aalborg. Bygningssynet bifaldt forslaget og Mariann Nørgaard og Morten Pedersen tilbød at medvirke til planlægningen. 3. Præsentation af rapport fra arbejdsgruppe om fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske fredninger Christoffer Harlang præsenterede rapporten om en strategi for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker udarbejdet af en arbejdsgruppe med ekstern deltagelse. Rapporten offentliggøres på Kulturstyrelsens hjemmeside.

3 Vibeke Andersson Møller har følgende bemærkning til rapporten vedr. forholdet mellem bygningsfredningsloven og loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde: Den kirkelige lovgivning har tre ligestillede formål, idet den skal virke til, at folkekirkens kirker og kirkegårde danner den bedst mulige ramme om de kirkelige handlinger, at kirkegårdene fungerer som værdige begravelsespladser, og at der ikke sker nogen forringelser af kirkebygningers og kirkegårdes kulturværdier. Kirkegårdene står under løbende tilsyn fra menighedsrådene. De kirkelige myndigheder træffer ikke beslutning om ændringer, før de har rådført sig med deres konsulenter, først og fremmest Nationalmuseet, de kongelige bygningsinspektører og kirkegårdskonsulenterne. Disse skal udtale sig om de landskabsarkitektoniske og tekniske konsekvenser forud for enhver ændring eller regulering. Sådanne tiltag skal endvidere godkendes af provstiudvalget. Den nuværende kirkelige lovgivning sørger hermed for en optimal sikring af kirkegårde, der har et direkte tilhørsforhold til en kirke og står under et menighedsråds tilsyn, som selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 4. Orientering om første udkast til Introduktion til Det Særlige Bygningssyn Birgitte Herfelt præsenterede et første udkast til en håndbog for Det Særlige Bygningssyn. Der kom forslag til ændringer, der bliver indarbejdet, og en ny udgave vil blive præsenteret på næste møde. 5. Liste over byggesager i perioden 1. januar 2013 til 20. marts 2013 Listen over byggesager blev gennemgået og spørgsmålene hertil blev besvaret af Birte Skov, Tine Meyling og Jesper Peter Jensen. 6. Byggesager 6.1 Mølleporten, Storegade 75 A, Stege Kommune Mølleporten er et enestående vidnesbyrd om byens forsvarsværk. Mølleporten i Stege står ganske velbevaret, takket være dens imponerende tyngde og eftertidens restaureringer. Mølleporten er et signifikant bygningsværk. Den fremtræder autentisk, idet der igennem tiderne har været stor bevågenhed om dens oprindelige funktion, hvorved også restaureringerne har været forholdsvis bundne. Den miljømæssige integritet er imidlertid blevet forstyrret, idet gennemkørsel gennem porten ikke længere er mulig. Forslaget om etablering af indvendige trapper og dæk vil bidrage til forståelsen af tårnets opbygning, brug, og imponerende konstruktioner. Trapper og dæk skal indgå som arkitektoniske og moderne elementer, der underbygger de eksisterende kvaliteter i tårnet. Ved - om muligt - at anvende eksisterende huller efter tidligere dæk, vil der ikke ske fysiske indgreb i murværket. Det Særlige Bygningssyn er imødekommende over for det overordnet greb om etablering af en indvendig trappe og dæk, samt adgang hertil. Dog finder Bygningssynet, at der i højere grad skal redegøres for dels alternativer til den udvendige trappe, dels den åbenlyse problematik med placering af en udvendig trappe mellem den hævede vej og tårn. På samme måde skal der redegøres for, hvilke konsekvenser sænkningen af terrænet vil have for både tårn og museets bygninger. Den videre bearbejdning og detaljering af projektet skal ske i tæt samarbejder med Kulturstyrelsen. 6.2 Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, Københavns Kommune Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig forslaget om udvidelse af Admiral Hotel (Korntørringsmagasinet). Korntørringsmagasinet indgår sammen med Vestindisk pakhus ( ), det Blå pakhus ( ) og det Gule pakhus ( ) i ensemblet af monumentale magasinbygninger i Københavns havn, der tilsammen udgør et arkitektonisk og kulturhistorisk meget væsentlig vidnesbyrd om den florissante periode. Bygningssynet finder, at den skitserede tilbygning er et radikalt bygningsmæssigt indgreb, der vil ændre helhedsindtrykket af den fredede bygning markant og påvirke den samlede visuelle oplevelse af hele Toldboden. Det Særlige Bygningssyn finder det af afgørende betydning for pakhusets bærende fredningsværdier, at man fastholder bygningskroppens lukkede og knappe karakter.

4 Havnens monumentale magasinbygninger fremstår arkitektonisk som store lukkede voluminer med tilsvarende stor tyngde og autoritet. Skitseforslaget tolker magasinbygningen som en skal eller et profil, der i forslaget ekstruderes og deformeres, hvilket er den diametrale modsætning af bygningernes nuværende karakter. Bygningssynet finder derfor, at denne arkitektoniske fejlfortolkning svækker de eksisterende fredningsværdier voldsomt, og er til skade for helheden mellem havnen og Frederiksstaden. Bygningssynet finder, at nødvendige kølerum, personalefaciliteter m.m. der er nødvendige for hotellets drift skal etableres inden for bygningens egne rammer - alternativt etableres under terræn, og på en sådan måde, at de ikke ødelægger bygningens fredningsværdier eller påvirker kulturmiljøet omkring bygningen. 7. Ophævelse af fredning 7.1 Knabrostræde 24, Københavns Kommune Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Knabrostræde 24, Københavns Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Knabrostræde 24 er i det ydre kraftigt ombygget og fremstår med nyere termovinduer, hovedgesims, tagsten og kviste. I det indre er planløsningen væsentligt ombygget, og bygningen fremstår, på nær enkelte ældre døre og paneler, med nyere overflader og bygningsdele, der er fremmede for bygningens alder og arkitektur. Det Særlige Bygningssyn finder, at bygningens værdier i dag knytter sig til placeringen i gadeforløbet, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at fastholde fredningen. Det Særlige Bygningssyn finder imidlertid at bygningen i det ydre har bevaringsværdier, der bør opretholdes og bevares således, at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske gadeforløb. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor, at bygningen udpeges som bevaringsværdig. 7.2 Pakhustorvet 1-3, Sindal Pakhus, Hjørring Kommune Punktet blev udskudt til et senere møde. 8. Fredningsforslag 8.1 Kalundborg-Hallerne, J. Hagemann-Petersens Allé 11, Kalundborg Kommune Det Særlige Bygningssyn finder, at Kalundborghallerne (1977 af Friis og Moltke) med omgivelser af landskabsarkitekt Sven Hansen, J. Hagemann-Petersens Allé 11, 4400 Kalundborg har de fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg under 50 år. Omgivelserne omfatter matr. 13f indtil mødet med matr. 73e, herunder alle træer, borner, brolægning og nedgangen til tunnelen, samt brolægningen på matr. 13g og 30a. Hertil kommer det brostensbelagte fortov mod Munkesøgade. Formål Formålet med fredningen er at sikre det af Friis & Molkte fremragende og meget helstøbte brutalistiske bygningsanlæg, der både materialiserer samtidens idealer om det sunde liv med aktive fritidsinteresser, og samtidig tilpasser sig det omkringliggende kulturmiljø. Arkitekturhistorie Kalundborghallerne er et velbevaret og karakteristisk eksempel på Friis & Moltkes markante bygninger i den tidstypiske brutalistiske stil, der er kendetegnet ved synlige konstruktioner og store, enkle rumligheder skabt af in-situ støbt beton, limtræ, glas, fiberbeton og tagpap. Bygningsanlægget har tillige, siden opførelsen, været et mønstereksempel på, hvorledes ny arkitektur nænsomt kan tilpasses en ældre bebyggelsesstruktur. Miljømæssig værdi (omgivelser) Kalundborghallernes miljømæssige værdi ligger i det store volumens eminente indpasning i den historiske Højbys private og intime bebyggelseskarakter, og samtidige samspil med de større, mere monumentale og institutionelle byggerier mod nord. Ved sin intelligente læsning og bearbejdning af topografien, medierer anlægget således mellem to kulturmiljøer og byskalaer, og styrker

5 derved begge miljøers særlige kendetegn. Kulturhistorisk værdi Kalundborghallernes kulturhistoriske værdi knytter sig til anlægget som et fremragende eksempel på de mange offentligt tilgængelige idrætsanlæg, der blev opført efter 2. verdenskrig. Anlægget står dermed som et fysisk vidne på det danske velfærdssamfunds satsning på idrætten som et velfærdsgode. Velfærdssamfundets alsidige idrætsideal er manifesteret i de forskellige sports- og fritidsfunktioner som anlægget rummer, og ideen om idræt som en offentlig samfundsopgave - der skal komme alle borgere til gode - ses i den direkte adgang fra gaden, samt i bygningens åbne planløsning. Den åbne planløsning, der fysisk og visuelt samler alle funktioner under samme tag, understøtter endvidere den fællesskabsfølelse, som er en del af fundamentet for både den folkelige idræt og for velfærdssamfundet. Arkitektonisk værdi Kalundborghallernes arkitektoniske værdi relaterer sig overordnet til anlæggets hovedgreb, hvor de store volumener rumligt og udtryksmæssigt er tilpasset skrænten de ligger på og den omkringliggende arkitektur. Mod syd fremstår anlægget således med sin rytme, skala og svagt kurvede facade, der tilpasser sig Munkesøgades forløb, som et moderne svar på en traditionel købstadsbebyggelse. Mod nord fremtræder anlægget derimod som et stort, åbent og monumentalt offentligt anlæg, der i formsprog og udtryk modsvarer den øvrige bebyggelse. Hertil kommer den raffinerede og markante tagprofil, der fremhæver skræntens fald og binder de to facader sammen. Kendetegnende for anlæggets ydre og indre er endvidere en synlig konstruktiv enkelhed og ærlighed, der understreger interessen for de anvendte materialers tekniske og æstetiske kvaliteter. Den arkitektoniske værdi relaterer sig tillige til den rå og samtidigt omhyggelige materialebearbejdning og detaljering, herunder forskallingens stærkt grafiske struktur, de fritstående, cirkulære håndlister samt de hvide stafferinger omkring døre og vinduer. Gulvenes støbte betonfliser og lofternes plader af fiberbeton fuldender det gennemførte brutalistiske formsprog. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den logiske og åbne planløsning med mindre rum mod syd og større haller mod nord, åbenheden mellem de forskellige funktioner samt til de lakerede limtræsrammer, der i samspil med beton- og fiberbetonpladerne, skaber de markante konstruktioner og store rumligheder. Herudover er det uhindrede vue fra 1. sal til sportsaktiviteterne samt vandspejlets placering i gulvniveau afgørende for anlæggets arkitektoniske udtryk. Bærende fredningsværdier Kalundborghallernes bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til anlæggets kontekstafhængige og topografisk tilpassede volumen med de to karakteristiske facader, den formidlende tagprofil samt det store vinduesparti mod vest. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning, herunder åbenheden mellem de forskellige funktioner, det uhindrede vue fra 1. sal til sportsaktiviteterne samt de markante, synlige konstruktioner. Hertil kommer, både i det indre og i det ydre, anlæggets oprindelige materialeholdning, -bearbejdning og -detaljering, herunder opretholdelsen af de rå, men omhyggeligt bearbejdede betonoverflader med støbte fliser og bræddeforskallede vægge, hvide stafferinger omkring vinduer og døre samt fritstående, cirkulære håndlister i metal. Anbefalinger Bygningssynet anbefaler, at synligheden af installationerne fra det nyere udsugningsanlæg dæmpes. Bygningssynet anbefaler, at de senere tilføjelser, der bryder med anlæggets oprindelige linjer og rumligheder, på sigt fjernes eller ændres, herunder kølerummet og cafeteriaboksen. Bygningssynet anbefaler, at den nuværende placering af skraldecontainere ved det nordøstlige hjørne af bygningen på sigt flyttes, således at bygningskroppen også fra øst friholdes visuelt. Bygningssynet anbefaler, at det udarbejdes en udviklingsplan for Kalundborghallerne og omgivelserne. 9. Eventuelt Der var intet under eventuelt