AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Transkript

1 AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Østjylland Maj 2016

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Oversigtsnotat giver et overblik over status på reformer og beskæftigelsesindsats i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR) i Østjylland. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcenterets målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses -, kontanthjælps- sygedagpenge og føp-fleksreformen) udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

3 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Uddybning af udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), feb feb. 16. Fig. 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, december 2015 Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de østjyske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden blandt a-dagpengemodtagere falder. I Norddjurs er langtidsledigheden faldet med -36 pct., mens den i Silkeborg er faldet med -4,7 pct. Gennemsnittet i RAR Østjylland ligger på et fald på -14,7 pct. hvilket er 1,8 procentpoint under landsgennemsnittet. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. De østjyske jobcentre har forskellige udgangspunkter ift. at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Som figur 2 viser, så får 76,8 pct. af dagpengemodtagerne i Skanderborg første samtale inden for den første måneds ledighed, mens det drejer sig om 44 pct. af dagpengemodtagerne i Syddjurs. I gennemsnit får 59,6 pct. første samtal inden for den første måned i Østjylland. På landsplan er det 55,8 pct. Fig 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16. (antal personer i aktivering) (procentfordeling findes i tabel 3a.) Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Som figur 3 viser, så er der meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud de østjyske kommuner anvender. I Skanderborg var 61 pct. af de afgivne tilbud i marts 2016 virksomhedsrettede, mod 18 pct. i Horsens. I hele Østjylland er det 33,4 pct. Der er desuden også forskel på, hvor meget jobcentrene anvender ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. Horsens bruger ordinær uddannelse i 55 pct. af tilbuddene imod 4,6 pct. i Syddjurs. Vejledning og opkvalificering bliver brugt i 68,6 pct. af tilbuddene i Hedensted og kun i 13,8 pct. af tilbuddene i Favrskov. Den store variation ses også i brugen af jobrotation, voksenlærling mv. Nærmere uddybning af tallene findes i tabel 3.a. Nærmere analyse viser at der det seneste år er sket et fald i brugen af aktivering for a-dagpengemodtagere på -13,4 pct. Især brugen af offentligt løntilskud er faldet kraftigt (-31,8 pct.), privat løntilskud er derimod steget med 24,4 pct. Brugen af virksomhedspraktik er faldet med -25,3 pct. 3

4 Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Tabel 3a. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16. (antal personer i aktivering) Type af tilbud Vejl. og opkvalificering Ord. uddannelse Virksomhedsrettet Andet (mentor, jobrot., voksenelev) Favrskov 13,8% 21,0% 60,1% 5,1% Hedensted 68,6% 8,7% 21,9% 0,8% Horsens 23,7% 55,0% 18,0% 3,3% Norddjurs 30,9% 12,3% 48,1% 8,6% Odder 41,3% 12,0% 45,7% 1,1% Randers 32,4% 8,7% 54,7% 4,1% Samsø 71,4% 28,6%.. Silkeborg 44,2% 22,8% 31,0% 2,0% Skanderborg 15,5% 20,5% 61,0% 3,0% Syddjurs 45,7% 4,6% 49,1% 0,6% Aarhus 59,6% 9,2% 29,7% 1,5% RAR Østjylland 46,8% 17,4% 33,4% 2,3% Hele landet 40,1% 17,6% 40,4% 1,8% Fig 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (adagpenge), feb. 16 Andel langtidsledige af bruttoledige I Østjylland er der langtidsledige a- dagpengemodtagere. Antallet af langtidsledige a- dagpengemodtagere udgør 14,7 pct. af antallet på landsplan. Aarhus er den kommune, der har den største andel langtidsledige a-dagpengemodtagere 16,5 pct. mens andelen på Samsø kun er 8,4 pct. I gennemsnit er andelen 14,9 pct. i Østjylland mens den på landsplan er 15,5 pct. Andele af arbejdsstyrken I Østjylland er der i januar a- dagpengemodtagere (fuldtidspersoner) og det antal udgør 3,3 pct. af arbejdstyrken, hvilket er den samme andel som i resten af landet. Antallet af a-dagpengemodtagere udgør 15,2 pct. af antallet på landsplan. Laveste andel findes i Skanderborg med 2,1 pct. imens andelen i Samsø er på 4,6 pct. Fig 5. Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), feb

5 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 6. Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RARområdet, fuldtidspersoner. Jan 14 feb. 16. (index 100=jan 2014) Flere unge får kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Østjylland er generelt set steget det seneste år. Der er sket en stigning i alle aldersgrupper med undtagelse af de årige hvor der har været et lille fald på -0,04 pct. Blandt årige har der været en stigning på 2,5 pct. og der er sket en stigning på 5,7 pct. blandt personer over 30 år. I alt er der sket en stigning på 3,8 pct. i personer på kontant- eller uddannelseshjælp fra januar 2014 februar 2016 Igennem det seneste år har der i Østjylland været en stigning på 1,4 pct. blandt unge under 30 år der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Fig. 7 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, feb feb.16 Udviklingen ligger 1 procentpoint over udviklingen i hele landet, hvor der på landsplan har været en stigning på 0,4 pct. Størstedelen af de østjyske jobcentre, med undtagelse af Samsø, Syddjurs, Hedensted og Aarhus, har haft en stigning i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i perioden. Samsø har haft et fald på -41,9 pct. (14 personer i alt), imens Skanderborg har haft en stigning på 13,9 pct. (50 personer) Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug uddannelsesmentorer. Fig. 8 Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), feb. 15 feb. 16. Stigning i kontanthjælpsmodtagere +30 Blandt de øvrige kontanthjælpsmodtagere over 30 år er der sket en stigning. Fra februar 2015 februar 2016 er der sket stigning på 2,3 pct. i Østjylland. I hele landet er der ligeledes sket en stigning på 0,4 pct. Knapt halvdelen af de østjyske kommuner har oplevet fald og den anden halvdel stigninger. Største fald er der sket på Samsø med -19,5 pct. (8 personer) imens største stigning er sket i Aarhus på 6,2 pct. (301 personer). 5

6 Status på kontanthjælpsreformen (fortsat) Fig. 9. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, feb. 16 Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har generelt været faldende men som figur 9 viser, er der dog fortsat 22,1 pct. af de langvarige kontanthjælpsager i Østjylland, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, det er en lavere andel end i resten af landet, hvor 23,4 pct. ikke har fået et tilbud. Den største andel ses i Norddjurs med 35,1 pct., laveste andel i Skanderborg med 4,1 pct. Fig. 10. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 16, (antal personer i aktivering) Aktivering Kontanthjælpsmodtagere bliver i høj grad aktiveret med vejledning og opkvalificering. I Østjylland har 57,2 pct. fået et tilbud indenfor vejledning og opkvalificering og 37,7 pct. har fået et virksomhedsrettet tilbud. Hertil kommer 2,4 pct. der har fået et tilbud der omhandler mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev, og 2,7 pct. deltager i et tilbud om ordinær uddannelse. På landsplan er der en lidt større andel der får vejledning og opkvalificering og lidt færre der får virksomhedsrettet tilbud., imens er flere der får ordinær uddannelse og andre tilbud. Tabel 10.a. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 16, (antal personer i aktivering) Type af tilbud Vejl.og opkval. Ord. Udd. Virksomhedsrettet Andet (mentor, jobrot., nytteindsats, voksenelever) Favrskov 67,4% 1,0% 31,5% 0,2% Hedensted 65,6% 1,2% 28,3% 4,9% Hele landet 57,5% 3,5% 35,6% 3,3% Horsens 41,3% 2,6% 42,1% 14,0% Norddjurs 63,5% 2,1% 32,2% 2,2% Odder 67,5% 0,6% 30,7% 1,2% Randers 55,1% 0,7% 44,1% 0,2% RAR Østjylland 57,2% 2,7% 37,7% 2,4% Samsø 38,5% 7,7% 53,8%. Silkeborg 70,7% 3,0% 26,1% 0,2% Skanderborg 66,4% 1,0% 32,5% 0,1% Syddjurs 60,8% 0,8% 34,2% 4,2% Aarhus 43,8% 6,0% 49,4% 0,8% På Samsø findes den største andel der får virksomhedsrettet tilbud (53,8 pct.) imens Silkeborg oftest giver vejledning og opkvalificering (70,7 pct.). Samsø er den kommune hvor den største andel får ordinær uddannelse (7,7 pct.), imens man i Horsens i højere grad end blandt de andre jobcentre bruger mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev. 6

7 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 11. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, feb. 16. Tabel 11. a. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, feb. 16. Ydelse Fleksjob Førtidspension Ressourceforløb Favrskov 2,3% 5,0% 0,4% Hedensted 2,8% 4,8% 0,6% Horsens 2,6% 6,3% 0,3% Norddjurs 2,3% 6,8% 0,4% Odder 2,8% 5,6% 0,4% Randers 2,6% 7,1% 0,4% Samsø 3,3% 8,9% 1,0% Silkeborg 2,1% 4,9% 0,2% Skanderborg 2,3% 4,6% 0,2% Syddjurs 3,1% 6,3% 0,3% Aarhus 1,9% 6,3% 0,2% RAR Østjylland 2,2% 6,0% 0,3% Hele landet 1,7% 5,8% 0,4% Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb eller fleksjob, har det seneste år været stigende. I Østjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra til fra februar 15 til februar 16, mens antallet i fleksjob er steget fra til Som figur 11 og tabel 11.a. viser, er der dog meget stor forskel på de østjyske kommuners anvendelse de to ordninger. I Aarhus er 2,1 pct. af befolkningen i ressourceforløb eller fleksjob, mens det drejer sig om næsten 4,3 pct. i Samsø. Omvendt er antallet af borgere på førtidspension faldet kraftigt. Det seneste år er der ca færre borgere i Østjylland på førtidspension. I alt er 6,0 pct. af befolkningen i Østjylland på førtidspension varierende mellem 8,9 pct. i Samsø og 4,6 pct. i Skanderborg. Sammenlagt er der i Samsø 13,2 pct. af befolkningen på de tre ydelser, mens der i Skanderborg er 7,1 pct. Fald i tilgangen til førtidspension For de fleste af kommunerne i RAR Østjylland er tilgange til førtidspension begyndt at stige i den 2-årige periode fra februar 2014 til februar Der har været stigninger i alle kommuner med undtagelse af Skanderborg og Syddjurs. Stigningerne kan være udtryk for at personer, der har været i ressourceforløb, efterfølgende har fået tilkendt førtidspension. Fig. 12 Tilgang til førtidspension, feb. 14 og feb. 16 7

8 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen (fortsat) Fig. 13. Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 16 Tabel 13.a. Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 16. Type tilbud Ord. Udd. Vejl. og Virksom- Andet opkval. hedsrettet Favrskov 0,8% 35,6% 7,2%. Hedensted 0,5% 20,9% 11,2%. Horsens 16,8% 17,3% 6,4%. Norddjurs. 28,1% 9,6%. Odder. 44,4% 2,8%. Randers. 88,6% 9,5%. Samsø 4,5% 22,7% 6,8%. Silkeborg 0,8% 97,7% 7,4%. Skanderborg. 50,6% 11,2%. Syddjurs. 9,2% 2,3%. Aarhus 1,2% 84,6% 2,7%. RAR Østjylland 2,4% 59,2% 6,4%. Hele landet 1,1% 32,0% 6,0% 0,0% Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 13 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får et tilbud i de østjyske kommuner. For denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. Der er stor forskel i andelen af virksomhedsrettede tilbud. I RAR Østjylland får 68 pct. af ressourceforløbsmodtagerne et tilbud. Heraf er 59,2 pct. et tilbud om vejledning og opkvalificering, 6,4 pct. et virksomhedsrettet tilbud og 2,4 pct. tilbud om ordinær uddannelse. Størst andel på virksomhedsrettede tilbud findes i Hedensted og Skanderborg, hvor 11,2 pct. af de aktiverede ressourceforløbsmodtagere modtager dette. Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. Som figur 14 viser, så er det i høj grad lykkedes at oprette fleksjob på få timer. 61 pct. af fleksjobbene efter ny ordning i Østjylland er således på under 10 timer, 27 pct. er på under 5 timer. Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at arbejde. Fig. 14. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, feb. 16 8

9 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Uddybning af udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 15. Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 15 til feb. 16 Stigning i sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb Som figur 15 viser, har der det seneste år været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i Østjylland. Der er sket en stigning på 3,8 pct. Der er stor variation mellem de østjyske kommuner. I Favrskov har der været et fald på -11,8 pct. mens Horsens har haft en stigning på 13,8 pct. Antallet af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør i Østjylland 3,4 pct. af den samlede befolkning, mens de i hele landet udgør 3,1 pct. Fig. 16. Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, feb. 16 Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I december 2015 var sygemeldte i Østjylland i et jobafklaringsforløb det svarer til 18,9 pct. af de sygemeldte. Det varierer fra 3,4 pct. i Samsø til 23,9 pct. i Norddjurs. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Fig. 17. Andel sygedagpengeforløb med delvise rask- og sygemeldinger, feb. 16 Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Andelen af delvise raskmeldinger ligger i Østjylland på 16 pct. og svinger mellem 12,7 pct. i Norddjurs og 25 pct. i Samsø. 9

10 Jobcenterets målgrupper Fig. 18. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. folkepension og SU, inkl. efterløn), feb. 16 Andel på offentlig forsørgelse I Østjylland er 19,9 pct. af befolkningen på offentlig forsørgelse. Det er en lidt større andel end resten af landet hvor 19,5 pct. er offentlig forsørgede. Andelen svinger mellem 16,9 pct. i Skanderborg og 26,3 pct. i Samsø. Færre på offentlige forsørgelse Det seneste år er der i Østjylland kommet - 2,9 pct. færre på offentlig forsørgelse, det svarer til fuldtidspersoner. På landsplan er der sket et fald på -3,8 pct. Blandt de østjyske kommuner er det største fald i Favrskov med -6,2 pct. imens der i Horsens er sket et fald på -0,2 pct.. Fig. 19. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse feb. 15 feb. 16 Der er ca personer på offentlig forsørgelse i Østjylland i februar Tabel 19.a viser fordelingen og udviklingen det seneste år. Bl.a. er der sket et markant fald i borgere på a-dagpenge og sygedagpenge, mens der er sket en stigning i kontanthjælp og uddannelseshjælp. Tabel 19a. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og udvikling ift. samme måned året før, fordelt på ydelse. Feb. og mar. 16 Ydelse Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner seneste måned Udvikling i pct. seneste 12 mdr. A-dagpenge ,3% Efterløn ,5% Fleksjob ,3% Forrevalidering ,3% Førtidspension* ,1% Jobafklaringsforløb ,4% Kontanthjælp ,8% Ledighedsydelse ,6% Midlertidig arbejdsmarkedsydelse ,3% Ressourceforløb ,9% Revalidering ,7% Sygedagpenge ,0% Uddannelseshjælp ,4% Total ,9% * Data er fra marts

11 Bilag: 1. Baggrundstabeller til figurer Tabel 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), feb feb. 16. (figur 1) Område Antal langtidsledige personer Antal langtidsledige personer 12 mdr Udvikling i antal Udvikling i procent Favrskov ,6% Hedensted ,0% Horsens ,7% Norddjurs ,0% Odder ,3% Randers ,2% Samsø ,1% Silkeborg ,7% Skanderborg ,6% Syddjurs ,3% Aarhus ,9% RAR Østjylland ,7% Hele landet ,5% Tabel. 2 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, feb feb.16 (figur 7) Område Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Favrskov ,4% Hedensted ,0% Horsens ,6% Norddjurs ,1% Odder ,2% Randers ,2% Samsø ,9% Silkeborg ,7% Skanderborg ,9% Syddjurs ,1% Aarhus ,6% RAR Østjylland ,4% Hele landet ,4% Tabel. 3 Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), feb. 15 feb. 16. (figur 8) Område Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Favrskov ,6% Hedensted ,6% Horsens ,0% Norddjurs ,0% Odder ,4% Randers ,3% Samsø ,5% Silkeborg ,6% Skanderborg ,8% Syddjurs ,5% Aarhus ,2% RAR Østjylland ,3% Hele landet ,4% Tabel 4. Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 15 til feb. 16 Februar 15 fuldtidspersonener (antal) pct.) Februar 16 fuldtidsperso- Udvikling feb feb. 16 Udvikling feb feb. 16 (i Område Favrskov ,8% Hedensted ,8% Horsens ,8% Norddjurs ,1% Odder ,3% Randers ,6% 11

12 Samsø ,5% Silkeborg ,1% Skanderborg ,8% Syddjurs ,4% Aarhus ,7% RAR Østjylland ,8% Hele landet ,5% Tabel 5. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse feb. 15 feb. 16 (figur 19) Område Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Favrskov ,2% Hedensted ,9% Horsens ,2% Norddjurs ,8% Odder ,0% Randers ,9% Samsø ,0% Silkeborg ,9% Skanderborg ,6% Syddjurs ,0% Aarhus ,2% RAR Østjylland ,9% Hele landet ,8% 12

13 Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig. 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt efter type af aktivering. Andel langtidsledige personer (fig. 4) viser hvor stor en andel langtidsledige personer der modtager dagpenge, udgør af det samlede antal personer på dagpenge. Fuldtidspersoner på dagpenge (fig. 5). Her opgøres andelen af fuldtidspersoner på dagpenge som en andel af arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort vha. RAS fra Danmarks Statistik. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 6, 7 og 8). Her vises udviklingen i antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp for hhv. unge og årige. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 9). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (fig. 10). Figuren viser, antal personer der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt efter type af aktivering. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 11). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Tilgang til førtidspension (fig. 12). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 13). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Figur 14 viser, hvor mange fleksjobforløb der har været i gang inden for den valgte periode fordelt på det gennemsnitlige ugentlige antal timer i fleksjob i den valgte periode. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig ). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 16 viser sygemeldte fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Figur 17 viser andel forløb hvor den sygemeldte er delvis syge- eller raskmeldt i pct. af antallet af sygedagpengeforløb inden for den valgte periode. Personer på offentlig forsørgelse. Figur 18 viser hvor stor en andel af af befolkningen i alderen år der modtager offentlig forsørgelse (fx kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension). Der indgår ikke SU eller folkepension i opgørelsen. Figur 19 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner der modtager offentlig forsørgelse. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 13