DAGSORDEN DEL 1: PROVOKATIONEN

Transkript

1 Slides: kortlink.dk/mrsh PARADOKSER, PIS OG PAPIR: DIGITALISERING I GRIBSKOV KOMMUNE Digitalisering - skolelederoplæg INSTRUKTIONER 1. Provokationen: Hver skole har en padlet, hvor der skal skrives noter. NB: Denne padlet vises for alle senere QR-kode/kortlink til skolens padlet fremgår af uddelt bilag INSTRUKTIONER 2. Visionen skoleopdelt: Hver skole skriver noter i hver sin nye padlet NB: Denne padlet vises for alle senere Ny qr-kode Nyt kortlink Gribskov INSTRUKTIONER 3. Visionen på tværs: På tværs af skolerne skrives forslag til ny kommunal vision i en ny, tredje padlet (tre grupper med hver sin padlet) Gruppefordeling fremgår af bilag NB: Denne padlet vises for alle senere DAGSORDEN DEL 1: PROVOKATIONEN Det 21. århundredes kompetencer Paradoks: Den traditionelle folkeskole Hvad er faglighed? Hvad er it? Løsning 1: Projekter og proces Løsning 2: Scenariedidaktik Løsning 3: Struktur Løsning 4: Timeouts Løsning 5: Vurderingsfokus Løsning 6: Ledelsen den vigtigste Afrunding INSTRUKTIONER 1. Provokationen: Skrivepauser og refleksioner indlagt løbende Skriv noter i skolens padlet QR-kode/kortlink til skolens padlet fremgår af uddelt bilag QR-koden skal scannes med qr-kode-generator (tablets) Linket skal skrives i browerlinjen: 4 5 6

2 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCE BUZZWORD NR. 1 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Alle er enige om målet: Undervisning, hvor eleverne udvikler de kompetencer, som væren i det 21. århundrede kræver Indholdstomt buzzword Undervisning, hvor eleverne udvikler de kompetencer, som væren i det 17. århundrede kræver? Undervisning, hvor eleverne ikke udvikler de kompetencer, som væren i det 21. århundrede kræver DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER EMU Demonstrationsskole P21 Berthelsen Kollaboration Samarbejde Kollaboration Samarbejde og sociale relationer Problemløsning og Problemløsning Innovation og kreativitet innovation Kreativitet Kreativitet Informationsbearbejdning Kritisk tænkning Kritisk tænkning Kompetent kommunikation Mediekompetencer Kommunikation Sociale og digitale teknologier Videnskonstruktion Selvevaluering Selvledelse og selvlæring It og læring Gribskov PARADOKS?: FÆLLES MÅL FÆLLES MÅL PARADOKS? Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Stavning Læsning Tekst og medieanalyse Billedanalyse og -fortolkning Tekstanalyse og -fortolkning Lyrikanalyse og -fortolkning Kommunikationsanalyse og -fortolkning analyse og -fortolkning Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Fremstilling Fortolkning Kommunikation Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhæn ge Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Fælles Mål er kompetenceorienterede For mange lærere en NY MÅDE at forstå fag på (Nielsen & Dolin, 2016) Hvad betyder kompetenceorienteret? Dannelse Kompetencer Viden Færdigheder Den faginterne begrundelse: Fælles Mål Den dannende begrundelse: Folkeskoleloven Den arbejdsmarkedsrelaterede begrundelse: C21 12

3 13 TEKNOLOGIER I UNDERVISNINGEN ITL (Innovative Teaching and Learning) (Shear et al. 2011) Innovativ = elevcentrerede undervisningsformer Traditionel undervisning giver ikke 21. century skills Lærerens didaktiske kompetence (Schibeci et al. 2008, Mayer 2010, Christansen og Günther 2011, Luckin et al. 2012, UNESCO 2003; Wagner et al. 2005; EVA 2009; Shear et al. 2011b) Reaktioner? Se kortlink eller QR-kode i uddelt bilag SKOLEPADLET FOLKESKOLEN I DAG Paradokset Gribskov TRADITIONEL UNDERVISNING Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål (Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69) Monologisk undervisning (Pasgaard, 2009) 16 Fem ud af 23 elever deltager Gennem 45 minutter 6 minutter går med logistik Læreren taler 28 minutter = 62% af tiden 11 minutter tilbage til eleverne 2 minutter pr. elev Men hvad med de 18? KLASSE- SAMTALEN 17 SAMTALEANALYSE AF UNDERVISNING Læreren taler over halvdelen af tiden (fx Hiebert et al. 2003) Lærerens spørgsmål er oftest lukkede (gæt, hvad læreren tænker) IRE: Læreren Initierer, eleven Responderer, og læreren Evaluerer (Sinclair & Coulthard, 1975) Vibeke Hetmar: IRE er definitionen på den skolske samtale (2004)

4 KLASSE- SAMTALEN : IRE Initiering Respons Evaluering Lærer: Nå, vi starter. Hvad tror I, man skal lære, når man skal lære at analysere billeder? (5 sek.) Caroline? Lærer: Sarah? Lærer: Ja, Jack? 19 Caroline: Beskrive? Sarah: Skrive noget ned auuh, om de forskellige ting i, på billederne Jack: Farverne Lærer: Ja. (2 sek.) Beskrive billedet ja Lærer: Ja Lærer: Det kunne være farverne, man skulle beskrive 19 IRE I VERDEN UDEN FOR SKOLEN? Initiering Respons Evaluering Simon: Nå, hvad tror I vi Tatjana: Øh hvad vi skal spise Simon: Øh aftensmad. Øh skal tale om nu? til aften? nej. (2 sek.) Tatjana? Simon: Er der andre Georgina: Øh, hvad vi skal se i Simon: Det var også et godt forslag? fjernsynet? forslag, men nej Læremidlernes danskfag Ikke undervisning LÆREMIDLERNES DANSKFAG Anvendte læremidler: Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse (Stratificeret klyngesampling) Kvalitative analyser af udvalgte af de mest anvendte INDHOLD INDHOLD FORDELT PÅ TRIN KORRELATIONER: INDHOLD Hvilke op til fem didaktiske læremidler anvendes? Hvilket didaktisk læremiddel respondenten finder, er det bedste? Lærernes indflydelse på indkøb og valg af læremidler?

5 KORRELATIONER: INDHOLD OG DIDAKTISK TYPE DANSKFAGET SET GENNEM LÆREMIDLERNE Faget er et staveundervisningsfag (især i indskoling) Fagets indhold læres ofte repetitivt (især i indskoling) Faget er også litteraturanalyse (især i udskoling) Faget er ikke ret meget mediefag eller kommunikationsfag 26 DEMONSTRATIONSSKOLEPROJEKTET Den prototypiske undervisningspraksis og integration af it i folkeskolen er traditionel og styret af konservative logikker It giver mulighed for at fremme kreativitet og innovative løsninger (Hansen & Bundsgaard, Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Faglighed faktuel viden Forældet læringssyn TRÆNINGSPROGRAMMER TRÆNINGSSPIL STAVETRÆNING (BASISFAGLIGHED) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin (2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk

6 32 33 TEST OG PRØVER (DANSK) PARADOKS: C21 OG UNDERVISNING I DAG AT ØVE SIG Lokale test Nationale test: 2.,4.,6. og 8. kl. (dansk) Afgangsprøver: 9 PIRLS: 4.kl. ICILS: 8.kl. PISA: 15-årige Faglighed = begreber eller faktuel viden Læringsmålstyraniseret undervisning Det let målbare Selvfølgelig bliver man bedre af at øve sig Hvis man har et projekt Træning ude af kontekst er spild af tid! Traditionel praksis Understøttes af domænet KONKLUSION! VANER ER PISSESVÆRE AT ÆNDRE! KONKLUSION! Men man kan kræver at ledelsen går forrest Fælles Hvordan ser det ud hos os? Se kortlink eller QR-kode i uddelt bilag SKOLEPADLET

7 KAN BEATHE SKRIVE? 38 KAN BO SKRIVE? 39 HVAD ER FAGLIGHED? BUZZWORD NR kl. dansk Læsning 15 min. Skriveordre: Skriv om hovedpersonen 25 min. (Novovic, 2017) 5. kl. dansk Novelleuddrag Skriveordre: Skriv videre på historien, og lav en slutning 3 lektioner (Larsson, 2018) Gribskov KAN BEATHE SKRIVE? 40 KAN BO SKRIVE? 41 MEDDIGTNING PÅ LITTERATUR Inspirationskatalog til fastelavn Kontekstualiseret skrivning 3 lektioner Guides-til-alt.dk 2 lektioner (Larsson, 2018) Jesper-Wung-Sung: En-to-tre-nu Meddigtning som hovedpersonen via blogs Fougt (2015) Trods stort fokus på stavefejl er det ikke lykkedes Beathe at rydde ud i dem (Novovic, 2017, p. 13)

8 45 MARIA Jeg aner ikke, hvor lang tid de skal bruge på at skrive deres blogs, så de bliver gode, så de får arbejdet med sproget, og så identiteten bliver troværdig. De skal både lære at bruge blogs som et redskab, der kan bruges til at udtrykke meninger, holdninger og synspunkter, og samtidig er der også analysen og tolkningen af romanen vi skal stadig arbejde med de danskfaglige sider Ah, men så start da med stort MARIA Det var en stor fejl, at jeg ikke fik kommenteret ordentligt på elevernes blogs, og vi fik overhovedet ikke arbejdet med grammatikken. Læreren: Skrivning = Stavning Beathe: Skrivning = Stavning Bo: Skrivning = Stavning Jeppe: Skrivning = Stavning PARADOKS: FAGLIGHED I DAG Stavning er det let målbare Det er let at forberede Lortie (1975): Lærere underviser, som de selv er blevet undervist Faglighed reduceret til stavning SKOLEPADLET PARADOKS: LÆRINGSGLEMSEL PARADOKS: FAGLIGHED I DAG Hvordan ser det ud hos os? Se kortlink eller QR-kode i uddelt bilag Fra indholdsorienteret undervisning (KUNDSKABER) til udbytteorienteret undervisning (Tanggaard, 2018) Udbyttefiksering Læring er IKKE mål MENNESKET er målet Læring er et middel Vi lærer mest, når vi glemmer, at vi lærer Vi lærer bedst, når vi koncentrerer os om genstanden for læring IKKE læringen

9 PARADOKS: FAGLIGHED I DAG PARADOKS: FAGLIGHED I DAG PARADOKS: FAGLIGHED I DAG Projektarbejdets kompleksitet og nødvendige kaos kan IKKE indfanges af læringsmål LÆRINGSMÅLSTYRANISERET UNDERVISNING! Djøffisering Instrumentalisering af læring Skolen er IKKE et hamsterhjul SKOLEN ER EN DANNELSESINSTITUTION Keld Skovmand: Diskursen i uddannelse Læring, læringsmål, færdigheder, kompetencer DIDAKTIK, VIDEN, KUNDSKABER, DANNELSE Situeret læring (Lave & Wenger, 2003) Læring er deltagelse Læring er DECIDERET SVÆRT AT UNDGÅ ÅRETS JULEGAVEIDÉ(ER) BEGREBET FAGLIGHED BEGREBET FAGLIGHED Til skolelederne Et didaktisk morrads (Jensen, 2007) Begreber og metoder Fælles Mål Færdigheder og kundskaber Viden og handling Vidensniveau Vidensform Vidensbetegnelse 1. orden Faktuel viden Kvalifikationer Basisfaglighed Fagets stof og færdigheder 2. orden Situativ viden Kompetencer Anvendelse Anvendelse af faget 3. orden Systemisk viden Kreativitet Perspektivering Situationer med udfordringer hvor fagets metoder og vidensområde kan tages i brug 4. orden Verdensviden Kultur Paradigmer Metabevidsthed (Qvortrup 1998)

10 BEGREBET FAGLIGHED BEGREBET FAGLIGHED BEGREBET FAGLIGHED Hetmar (2013): Faglighed er en identitet, man gør inden for bestemte domæner i direkte eller indirekte interaktion med andre på bestemte måder, så man bliver genkendt som medlem af domænet af dets øvrige medlemmer doing being some identity (Gee, 2001, p. 27) Epistemic frames: Collections of skills, knowledge, identities, values, and epistemology that professionals use to think in innovative ways (Shaffer, 2006, p. 12). Chevallard (1998, 2007): Praxéologie: Praksis: teknik (metode), værdier og eti Logos: teorier Praksis og logos er nært forbundne og afhængige Aristoteles tre vidensformer 1. Episteme: Den teoretisk-videnskabelige viden 2. Techne: Den praktisk-produktive kyndighed 3. Phronesis: Den praktisk-etiske klogskab Værdier og etik: Different communities of practice have different ways of knowing, of deciding what is worth knowing, and of adding to the collective body of knowledge and understanding (Shaffer, 2004, p. 1404). Wenger: faglighed = handling og handlemønstre forbundet med det sociale i sin faglighedsforståelse faglighed er noget man gør sammen med andre Deklarativ viden (Knowing that) Procedural viden (Knowing how) Knowing why FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED PÆDAGOGIK VS. ØKONOMI Viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter). En systematisk tilgang til verden En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). En social konstellation En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En interesse En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). Et perspektiv En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). En læge, som har viden om medicin og kender metoder til at at give den, men som ikke har en bevidsthed om, at han er en del af en social konstellation, har en interesse i at gøre patienten rask og som mangler perspektiv på verden er en DÅRLIG LÆGE! Viden, procedurer, opgaver og artefakter En systematisk tilgang til verden En social konstellation En interesse Et perspektiv Faglighed er et umådeligt komplekst fænomen Læring er et umådeligt komplekst fænomen Vi måler det let målbare det er billigt (nationale tests) Teaching to the test Wash back (Bundsgaard & Fougt, 2017)

11 63 Hvordan ser det ud hos os? Se kortlink eller QR-kode i uddelt bilag SKOLEPADLET HVAD ER IT? EN GROV KARAKTERISTIK IT I SKOLEN, 2018 Lærer: Jeg bruger jo Min uddannelse It som administration Gribskov Unge bruger i dag ca timer om dagen på it. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den NYE MEDIER ÆNDRET FAGLIGHED? Kildekritik og søgning Produktion og analyse Nye samarbejdsformer Nye undervisningsrum Motivation Differentiering Multimodalt udtryk It som lir? Hvor er og hvad er det faglige fokus? HVAD KAN DET DER IT? Formidle Strukturere Organisere Simulere Producere (rette) Adgang til viden HVAD KAN IT?

12 PROBLEMET MED IT It er ikke konstant Pc ere Bærbare Iwb Tablets Smartphones Smartwatches It er = KONSTANT udvikling IT ER EN IMMANENT DEL AF EN (HVILKEN SOM HELST) FAGLIGHED Spøgelse 2 MULTIMODALITET ER EN IMMANENT DEL AF EN (HVILKEN SOM HELST) FAGLIGHED MED ANDRE ORD MED ANDRE ORD SKOLEPADLET It til at løse med - handlingsorienteret It til at lære med - vidensorienteret It påvirker både, hvilke opgaver der er relevante for at nå et læringsmål Og hvilke begreber der er relevante i fagbeskrivelserne Men også selve vejen dertil Vellykket integration af it kræver ændret praksis It er en uomgængelig del af en opdateret fagforståelse Multimodalitet vi kommunikerer med LANGT mere end skrift og ord Produktion Formidling Søgning adgang til viden It medfører teknisk problemløsning! Hvordan ser det ud hos os? PRÆMIS

13 74 75 PROJEKTER OG PROCES PROJEKTER OG PROCES SVARET ER PP Løsning 1 Projektorienteret undervisning Med fokus og respekt for proces En gang imellem Projekt-orienteret undervisning FOKUS PÅ PROCES Gribskov SKOLEPADLET Hvad tænker vi om det? Hvor meget af det foregår hos os? Blandt hvem? Hvordan kan vi som skoleledelse understøtte en mere processuel tilgang SCENARIEDIDAKTIKKEN Løsning 2 SCENARIEDIDAKTIK Der er meget bredt forskningsmæssigt belæg for, at den bedste måde at lære på er ved i en social sammenhæng at forholde sig til et problem i et meningsfyldt scenarie (et forestillings- og handlingsforløb med flere mulige udfald) (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2011, Fougt, 2015, 2017). Det faglige skal anvendes. Fx ved at udarbejde en reklame for egen skole, at fremstille boganmeldelser til gavn for andre, søge jobs, udarbejde rejsebeskrivelser, fremstille bræt- eller computerspil, lave cirkus osv. Gribskov

14 SCENARIEDIDAKTIK SCENARIEBASERET UNDERVISNING SCENARIEBASERET UNDERVISNING Scenariedidaktik er anvisning på at planlægge, gennemføre og evaluere Scenariebaseret undervisning undervisningsforløb, hvor eleverne sammen simulerer evt. i roller - en meningsfuld praksis frem mod et reelt produktionsmål (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2012, p. 30) Faglighed skal anvendes (kompetenceperspektiv): Produktion Med blik for verden uden for skolen: Viden- og praksisformer fra domæner uden for skolen (Hanghøj et al., 2017) Vi vil filme! Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard, 2005) Projektorienteret undervisning giver perioder med kaos Stor risiko for perioder med inaktive elever (Fougt et al. 2018) 84 SKOLEPADLET LÆRING OG PRODUKTION Hvad tænker vi om det? Hvor meget af det foregår hos os? Blandt hvem? Hvordan kan vi som skoleledelse understøtte en mere processuel tilgang STRUKTUR Løsning 3 Hvordan sikrer vi, at eleverne lærer det intendererede? LÆRING ER EN FORSTYRRELSE I PRODUKTIONSPROCESSEN Elever i grupper, forskellige stadier Gribskov

15 Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) PROJEKTORIENTEREDE UDFORDRINGER 1. at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3. at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres. 85 SCENARIEDIDAKTIK Udfordringen i scenariebaserede undervisningsforløb er at balancere scenarieniveau (produktion) i forhold til skolen (læring) Undervisningsniveauet: Læring: Skrive for at lære Scenarieniveauet: Produktion: Skrive for at afdække sandhed Spilfabrikken: Løn- og arbejdsforhold Spor gennem Australien: Pakkede kufferten Filminstruktøren Kathrine (Hetmar, 2017) 86 Opdel forløbet i faser (Min Uddannelse) Min Uddannelse Klare faglige delmål i hver fase Timeouts KOMPLEKSITET 87 SKOLEPADLET Hvad tænker vi om det? Hvor meget af det foregår hos os? Blandt hvem? Hvordan kan vi som skoleledelse understøtte mere struktur? TIMEOUTS Løsning 4 VURDERINGSFOKUS Løsning 5 Gribskov Gribskov

16 NORSK SKRIVEDIDAKTIK DANSK DIDAKTIK LÆRERKOMPETENCEUDVIKLING Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase: Vurderingsfokus (Fougt, Berge, Gedde-Dahl & Øgreid, 2014) Orienter eleverne mod det faglige Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Elevdemokrati vs. faglig fordybelse Almendidaktisering Orienter lærerne Understøtter en sammenhængende faglig progression i et undervisningsforløb. Bestillingsopgave fra Statens Filmakademi CASE: KORTFILM 8.kl. skal producere kortfilm ud fra arketypiske konflikter (ny elev i klasse, forelskelse, mobning) Berettermodellen Aktantmodellen Undervise 6.kl. i de to modeller Læreren er konsulent for Filmakademiet Forskeren er observatør for Filmakademiet 94 Fagligt input KONSULENTGODKENDELSE KONSULENTGODKENDELSE KONSULENTGODKENDELSE KONSULENTGODKENDELSE STRAMT STYRET FASEOPDELT PROCES MED VURDERINGSFOKUS 1. Introduktion: Rammesætning 2. Kortfilmens dramaturgi: Aktantmodellen, berettermodellen, rekvisit 3. Idégenererering, ud fra tema: Idé, rekvisitter 4. Storyboards: Bærende idé, dramaturgi, symboler 5. Optage: Showing og telling 6. Redigere: Klipning 7. Formidling: Præsentation 95 STRUKTUR ORGANISATION FAGLIG FORDYBELSE Faseopdelt proces Med faglige delmål (Fougt, 2017) ET LIDT MERE UDDYBET SVAR 96

17 KALIBER SCENARIEBASERET DANSKUNDERVISNING TIL UDSKOLINGEN 97 STRUKTUR: SEKS FASER MED VURDERINGSFOKUS 98 Wake up: HEY sætter scenen Jeres verden: Elevernes livsverden Fagligt loop: Fagligt fokus Forberedelse: Planlæg produktion Produktion Evaluering LEDELSEN Løsning 6 og den vigtigste Gribskov LÆRERKOMPETENCEUDVIKLING TEAMSAMARBEJDE LÆRERLOGIK 1. Den langvarige virkning af efteruddannelse er som regel ringe med mindre punkt 2-8 opfyldes (Fougt, 2017). 2. Kompetenceudviklingen skal rodfæstes og forankres lokalt i den enkelte skoles pædagogiske praksis, dvs. både embedded i organisationen, samt embodied i den enkelte medarbejder. 3. Læreren er omdrejningspunktet for udvikling i skolen. 4. Kompetenceudvikling skal så vidt muligt forankres i team. Manglende samarbejdsstrukturer på skolen er en hæmsko for megen udvikling, og teamet indeholder et potentiale for kompetenceudvikling. 5. Lærere skal samarbejde om undervisning, dvs. fagdidaktik, frem for praktikaliteter. 6. Kompetenceudvikling kræver tid, hvis udviklingen skal transformeres til varige adfærdsændringer hos lærerne. 7. Kompetenceudvikling skal så tæt på lærernes praksis som muligt og meget gerne i direkte sammenhæng med denne. Kurser væk fra skolen har sjældent effekt. 8. En opbakkende SYNLIG ledelse med ordentlige rammer (i form af tid, organisation, planlægning) er en fundamentall faktor. 1. Funktionalitetslogik (praktikaliteter) 2. Familiekultur 3. Fagdidaktik (Tinglef-Nielsen, 2012) 1. Undervisningslogik 2. Arbejdspladslogik 3. Kompetenceudviklingslogik (Misfeldt, Fougt, Tamborg & Haugsted, 2014) Lærer: Jeg passer mig selv. Det er nemmere. Jeg kan ikke se noget udbytte af teamsamarbejdet (Fougt, Thøgersen & Kromann, 2018)

18 LEDELSE DANSKLÆRERKOMPETENCEFORLØBET LÆRERKOMPETENCEUDVIKLING Hav for fanden en holdning Praktiser den Det er min forbandede pligt at lede opad Det er også jeres forbandede pligt at lede nedad! I HAR MAGTEN I har mange dygtige lærere det fede findes I har også lærere, som ikke gad det tynde findes også Lærerne er overvejende traditionelle Skolekulturer: Fem skoler i hver sin retning Kommunens problem: Mangler anerkendelse af, hvad god undervisning er MANGLER FÆLLES FORSTÅELSE Lærerne skal samarbejde om noget meningsfuldt Teamtanken! Ledelsen! Fælles forløb? Charlotteskolen krav om årgangsparløb SKOLEPADLET Hvad tænker vi om det? Hvad kan vi gøre?