LOKALPLAN B Antonibakken September AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Transkript

1 LOKALPLAN B Antonibakken September 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

2 Vedtagelse Lokalplan Kommunalbestyrelsen har den 20. september 2018 vedtaget Lokalplan B Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 26. september Retsvirkning Lokalplanen har den retsvirkning, at ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Forhold der kan påklages Vedtagelsen kan ifølge 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven påklages til Planklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen og Klagen sendes gennem Klageportalen til Vordingborg Kommune. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder. Klagefristen er den 24. oktober 2018 kl. 23:59. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggøres. Politisk behandling Kommunalbestyrelsen (Forslag) 22. juni 2017 Offentlighedsperiode 28. juni september 2017 Udvalget for Plan og Teknik (Revideret forslag) Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati (Revideret forslag) Kommunalbestyrelsen (Revideret forslag) Offentlighedsperiode (Revideret forslag) Udvalget for Plan og Teknik (Endelig vedtagelse) Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen (Endelig vedtagelse) 7. maj maj maj juni juli september september september 2018 Offentlig bekendtgørelse 26. september 2018 Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: Vinderforslag fra arkitektkonkurrence, udarbejdet af Arkitekt Peter Sim Sand Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanen Baggrund og formål 4 Beskrivelse af området 4 Lokalplanens indhold 5 Lokalplanens forhold til anden planlægning 8 Miljøvurdering 12 Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 13 2 Område og zonestatus 13 3 Områdets anvendelse 13 4 Udstykning 13 5 Veje, parkering & stier 14 6 Bebyggelsens omfang og beliggenhed 16 7 Bebyggelsens udformning 18 8 Hegn, beplantning og oplag 18 9 Regnvandshåndtering og terræn Støj Tekniske anlæg Grundejerforening Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Ophævelse af lokalplan 21 Kortbilag 1: Lokalplanens afgrænsning 22 Kortbilag 2: Delområder 23 Kortbilag 3: Veje, parkering og stier 24 Kortbilag 4: Håndtering af regnvand 25 Kortbilag 5: Illustrationsplan 26 Bilag A: Støjvold 27 Bilag B: Vejstøj i 1 sals højde 28 Bilag C: Beplantning i byrummet 29 Bilag D: Regnvandshåndtering 31

4 Redegørelse Baggrund og formål Formålet med denne lokalplan er at sætte rammerne for den fremtidige anvendelse og bebyggelse af området ved Antonibakken umiddelbart vest for Præstø. Området blev i 2006 erhvervet af den daværende Præstø Kommune med henblik på udvikling af området til boligformål, hvilket siden har ført til flere bebyggelsesplaner for området. Der er i 2016 afholdt arkitektkonkurrence, hvor Vordingborg Kommune modtog 42 bebyggelsesplaner for området. Vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen er grundlaget for indeværende lokalplan. Vinderforslaget. Planlægningen for området skal sikre, at området udnyttes til boligformål og offentligt grønt område under hensyntagen til de landskabelige værdier der knytter sig til det kuperede landskab, som blandt andet rummer selve Antonibakken. Boligudbygningen skal understøtte en fortsat udvikling af Præstø by, hvor der gennem en længere årrække primært er etableres nye boliger i den eksisterende bygningsmasse i bymidten, mens egentlig byvækst har været begrænset. Billede af Præstø og Antonibakken set fra Rødeled. En udsigt, som lokalplanen skal være med til at bevare. Beskrivelse af området Området ligger vest for selve Præstø by, og grænser således op mod det åbne land mod syd, vest og nord. Mod øst ligger et erhvervsområde, som gennem en årrække har været under transformation fra industri til mindre produktions- og servicevirksomheder. Området har hidtil været anvendt til jordbrugsmæssige formål, hvorfor det ikke har været tilgængeligt for byens borgere. Men området er pga. det kuperede terræn en landskabelig værdi for byen. Ud over at være omgivet at det åbne land til tre sider er området fysisk afgrænset fra omgivelserne af vejene Rødeledvej, Næstvedvej og Ny Esbjergvej, samt stien den tidligere Mønvej. Umiddelbart mod vest ligger bebyggelsen Rødeled, som ved udbygningen af Antonihøjområdet vil blive sammenhængende med Præstø By. Antonibakken for alle, bebyggelse på syd og østsiden af højen. Lokalplanens indhold Hovedformålet med lokalplanen er at regulere placeringen af fremtidig bebyggelse, samt skabe grønne rekreative arealer til glæde for hele Præstø by. 4

5 Redegørelse Bebyggelsesplan Planens udgangspunkt er at skabe en ny fortolkning af Præstøs eksisterende kvaliteter i form af varierede facader og tætte byrum i nær kontakt til en grøn struktur. Derudover er det projektets vision at skabe et område hvor rammerne er skabt for, at man møder hinanden for på den måde at opbygge et stærkt naboskab, hvor det sociale fællesskab er i fokus. Visualisering af bebyggelsesplanen. Bebyggelsen skal placeres som angivet i vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen, dog med mindre justeringer, som skal sikre at selve Antonibakken fortsat er et dominerende landskabselement i området. Bebyggelsen placeres i landskabet syd og vest for selve Antonibakken, hvilket bevirker, at det ligger skjult i forhold til selve Præstø Fjord, og ligger nedtonet i forhold til oplevelsen af Antonibakken, når denne betragtes fra Præstø by og Rødeledvej. Bebyggelsens volumen Et af vinderforslagets bærende elementer er den gennemgående bygade, som er inspireret af gaderne i den ældre del af Præstø by. Der skal i gaden skabes et byrum med bebyggelse i en fast facadebyggelinje 3½ meter fra vejskel, hvorved der bliver små forhaver langs vejen. Selve vejrummet udlægges, så der er plads til sideparkering, som suppleres med evt. parkering på den enkelte ejendom. Der stilles krav om vejtræer, hvilket skal sikre et grønt præg i det lukkede gaderum. Bebyggelsesplanens korte vejstrækninger vil give små lukkede vejstrækninger, som er tæt bebyggede, hvilket giver en stærk bymæssig oplevelse af det nye byområde. I Vængerne, som strækker sig ud fra Bygaden, skal bebyggelsen flade ud, og der gives mere luft mellem de enkelte bygninger, da der er tale om villabebyggelser. Vængerne slutter ud mod de åbne arealer ved Antonibakken og beplantningsbælter mod syd. Mulighed for daginstitution I området kan der etableres familieboliger og der er derfor skabt en mulighed for etablering af ny daginstitution i den sydvestlige del af arealet ved indkørslen fra Ny Esbjergvej. Her kan etableres daginstitution med vejadgang fra den nye Bygade. Illustration fra konkurrenceprojektet: Tæt skovmæssig beplantning i kanten af det nye boligområde. Det grønne De grønne rekreative arealer tager udgangspunkt i selve Antonibakken, som sammen med arealerne ned mod byen udlægges til en offentlig fælled. 5

6 Redegørelse Selve udformningen og vedligeholdelsen af fælleden fastlægges ikke med lokalplanen. Men området kan eksempelvis blive afgræsset eller tilsås med græs, hvor der kan foregå diverse aktiviteter. Rundt om bebyggelsen udlægges arealer til beplantning, som tiltænkes at få tæt skovmæssig karakter. Der stilles ikke krav om etablering af stier i skoven, disse skal opstå af sig selv gennem beboernes vandring rundt i området. Adelgade i Præstø I lokalplanen er indarbejdet retningslinier, der skal sikre at regnvand håndteres i de grønne områder. Det betyder, at der ved skybrud kan opstå midlertidige søer og vandløb, der skal medvirke til en forsinkelse af vandet, så det ikke strømmer ned til Tubæk Å og der medvirker til oversvømmelser i Præstø by. Retningslinierne skal samtidig forhindre, at der ikke ved hverdagsregn og ved skybrud sker indtrængen af vand i bygningerne. Bebyggelsen Intentionen i vinderforslaget er at skabe en ny bydel med en klar grøn identitet, hvilket også skal afspejle sig i valget af materialer for selve boligerne. Tanken er, at der kun arbejdes med naturlige lokalt tilgængelige og langtidsholdbare materialer for at give et positivt miljømæssigt fodaftryk. Der ønskes også tilstræbt en blanding af materialer for at skabe varierede levende og sanseligt stimulerende byrum. Lokalplanen indeholder derfor mulighed for facader i forskellige materialer. Billedet fra Tinggården ved Herfølge illustrerer dette princip. Boligbyggeri Sluseholmen i København. Variation i bebyggelsen ved smalle bygningskroppe. En moderne udgave af den klassiske by. Bebyggelsesplanen tager udgangspunkt i Præstøs charmerende tætte bykerne, der i høj grad definerer hvilken type boliger, der placeres i området. Langs den centrale gade ønskes mange boliger med små grundplaner i flere etager for at skabe intime byrum. Adelgades charme med forskellige bebyggelser og snoede gader har været inspiration for det nye boligområde. Illustration fra Skjoldagervej i Gentofte, som viser princippet med tæt bebyggelse langs vejen. Boligbyggeri ved Herfølge, eksempel på byggeri med brug af forskellige materialer i samme facade. 6

7 Redegørelse Hovedprincip i disponering af bygningstyper i bebyggelsesplanen Mødesteder på flere niveauer Bebyggelsesplanen opererer med sociale mødesteder på flere niveauer, men en af grundstenene er at hver bolig har et relativt lille privat udendørs areal for på den måde at kunne frigive mest muligt fælles friareal til fælles brug for beboerne i området og resten af Præstø. Planen appellerer til en bred gruppe af potentielle tilflyttere: Den travle børnefamilie, den enlige, ældre ægtepar og mange andre. 7

8 Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplan Området er omfattet af kommuneplanramme B16.15, Boligområde Antonibakken. Som med kommuneplantillæg nr. 31 opdeles i to områder: - B16.15 Boligområde Antonibakken - R16.06 Rekreativt område Antonibakken Øvrige forhold i relation til kommuneplanen fremgår af Kommuneplantillæg nr. 31, som følger lokalplanens planproces. Plannummer B Plannavn Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Max. bebyggelsesprocent Max. antal etager Boligområde Antonibakken Boligområde Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service. Forbud mod opsætning af vindmøller. Åben lav - Tæt lav Åben lav 50 % Tæt lav 60 % Åben lav 2 Tæt lav 2½ Max. højde (m) 10,5 m Zonestatus Eksisterende: Fremtidig: Landzone Byzone Plannummer R Plannavn Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Zonestatus Eksisterende: Fremtidig: Bemærkning Fælled Antonibakken Rekreativt område Bypark, offentlig fælled Ingen Landzone Byzone Lokalplaner Der er en gældende lokalplan i område (Lokalplan E ), som udlægger arealet ud til Ny Esbjergvej til Erhvervsformål. Denne ophæves ved vedtagelsen af nærværende plan. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, og placeret i landskabet vest for Præstø by. Arealet blev udlagt til byvækst i 2006, og har siden indgået som en del af den kommunale planlægning for byvækstarealer ved Præstø. Baggrunden for udlægget er, at Præstø er en af de tre købstæder i Vordingborg Kommune, og udpeget til bycenter, hvor der skal ske fortsat vækst og udvikling af bolig og erhvervsaktiviteter. Da Præstø ligger ved vandet er hele byen og alle omkringliggende arealer omfattet af kystnærhedszone, så byvækst i området skal ske inden for kystnærhedszonen. Der er i dag stor set ingen restrummelighed i Præstø by, der er dog gennem tiden sket en omdannelse af tidligere erhverv i byen til boligformål, hvorfor antallet af boliger (lejligheder) har været stigende. Der er dog behov for at skabe mulighed for andre boligtyper, hvilket er baggrund for at området ved Antonibakken nu tages i anvendelse. I forhold til Præstø by er det væsentligt at byvæksten placeres i forbindelse med den eksisterende bymidte, så boligområdet kan understøtte udviklingen af byens handelsliv, skole og fritidsaktiviteter. Ved udbygningen er der lagt vægt på, at der skabes en balance i byvæksten, som i 60 erne og frem til i dag primært er foregået øst for byen, hvilket har bevirket, at der i dag er relativt langt fra de yderske boligområder i det syd-østlige hjørne til alle byens aktiviteter. 8

9 Redegørelse Udbygningen ved Antonibakken vil være afslutningen af Præstø mod vest, da der nord for området ligger godset Nysø, og mod vest afsluttes landskabet omkring Præstø Fjord, hvorfor en yderligere byvækst i denne retning ikke virker hensigtsmæssig (bebyggelse i et nyt landskabsrum). Landskabeligt er der med den foreliggende lokalplan taget mange hensyn til landskabet vest for Præstø. Selve bebyggelsen er således trukket tilbage i forhold til kysten, idet den nordlige del af området udlægges til rekreative formål. Bebyggelsen placeres således bag selve Antonibakken, og bliver ikke dominerende i kystlandskabet, når den betragtes fra vandsiden, da hovedparten af bebyggelsen bliver gemt bag selve højen se nedenstående længdesnit og visualisering fra Fjorden. Qua bebyggelsens placering syd og vest for Antonibakken kan man ikke se flere bygninger end i dag og oplevelsen fra Præstø Fjord vil være uændret. Fra højen vil man samtidig have en formidabel udsigt over både fjorden og Præstø By. Bebyggelsen langs områdets centrale bygade tillades i en højde på 10½ meter. Højden på 10½ meter skal sikre sammenhæng med Præstø by s historiske bymidte, hvor der er bygget tæt og ofte i 2½ etages højde. De 10½ meter vurderes ikke at påvirke omgivelserne, da den høje bebyggelse placeres midt i området, og den omkringliggende bebyggelse bliver mere åben og lavere (op til 8½ meter). 9

10 Redegørelse Regn- og spildevand Området er i spildevandsplanen planlagt separatkloakeret, men spildevandsplanen forventes ændret således at området alene kræves spildevandskloakeret. Hensigten er, at regnvand i området skal håndteres i de grønne områder. Målet er, at både hverdags-regn og skybrudsregn tilbageholdes og forsinkes i lavninger i terrænnet og ikke bidrager til oversvømmelsesproblemer i Præstø. Fra lavninger skal vandet i størst muligt omfang nedsives til grundvandet. Der er udarbejdet et skitseprojekt for regnvandshåndteringen, se bilag D. Drikkevandsinteresser Området ligger udenfor OSD og indvindingsopland. Aktiviteten er ikke grundvandstruende og ikke særligt vandforbrugende. Præstø vandværk er forsyningspligtig i området. Strandbeskyttelse Det nordøstlige del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se nedenstående kort). Evt. anlæg (beplantning, stiforbindelse og terrænregulering i forhold til regnvandshåndtering) forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet er myndighed i forhold til strandbeskyttelsen. Sø En sø i området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (se nedenstående kort). Ændringer af søen eller anvendelse af søen til regnvandshåndtering forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Som udgangspunkt er søen ikke tiltænkt til at skulle indgå i regnvandsløsningen for området. Men afledningen af regnvandet fra det tilstødende terræn kan skabe behov for at lede vand til søen. Udpegninger efter naturbeskyttelsesloven i området. Å-beskyttelse Den sydlige del af området er omfattet af å-beskyttelseslinjen, hvor anlæg forudsætter dispensation. Lokalplanen giver mulighed for anlæg af vej, etablering af beplantning samt etablering af regnvandshåndtering (render, dige mv.) inden for å-beskyttelseslinjen. De konkrete anlæg forudsætter dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Støj Der er udarbejdet en støjredegørelse i forhold til potentiel støjpåvirkning af området fra veje og erhvervsaktiviteter i området. I forhold til virksomhederne langs Ny Esbjergvej er der ingen støjpåvirkning af området. Men anvendelse til boligformål kan blive en begrænsning for evt. nye aktiviteter 10

11 Redegørelse i det udlagte erhvervsområder, da der kommer boliger tættere på end tidligere. I forhold til vejstøj er området potentielt støjpåvirket ud over grænseværdierne (58 dba) fra Næstvedvej (ud fra trafikprognoser for 2025). Støjen fra Næstvedvej skal reduceres ved anlæg af en støjvold. Støjvolden skal anlægges som en forlængelse af den eksisterende skrænt langs Næstvedvej og udformes som angivet på bilag A. Støjvolden reducerer dog ikke alt støj, hvorfor der i et begrænset område er særlige krav til bebyggelsen i første sals højde, da støjgrænserne potentielt vil blive overskredet i 4½ meters højde - se bilag B. Områdeklassificering - Jord Byzoner klassificeres som udgangspunkt jf. jordforureningslovens 50a som områder, hvor jorden kan være lettere forurenet. Dette kaldes områdeklassificering. Selv om lokalplanområdet ændrer status fra landzone til byzone, har Vordingborg Kommune ikke viden om at området er lettere forurenet, og området undtages derfor fra områdeklassificeringen. Servitutter Der er i området tinglyst en række ledningsanlæg, som vil skulle respekteres i forbindelse med udnyttelsen af området: Dok om forsyningsledninger El-ledning på tværs af området Dok om forsyningsledninger Lyslederkabel på tværs af området Dok om forsyningsledninger Naturgasledning i områdets sydlige og østlige grænse Dok om forsyningsledninger El-ledning i områdets vestlige afgrænsning Dok om forsyningsledninger El-ledning i områdets vestlige afgrænsning. Enkelte anlæg forudsættes lagt om i nye traceer, da de ligger på tværs af området og ikke kan indarbejdes i bebyggelsesplanen. En ny placering af alle ledningsanlæg vil som udgangspunkt skulle være langs områdets sydlige og østlige afgrænsning. Ledningsanlæg i området Præstø Fjernvarme har fået lov til at etablere boringer i den sydlige del af området. Boringerne er tiltænkt anvendt som en del af et grundvandsvarmepumpe anlæg. Boringerne er nu nedlagt og afblændet. 11

12 Redegørelse Miljøvurdering Planen har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har gennemgået om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering. Det reviderede lokalplanforslag vurderes ikke at ændre på miljømæssige forhold, som vil forudsætte en fornyet screening. 12

13 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at muliggøre en byudvikling af området ved Antonibakken, hvor selve højen friholdes for bebyggelse, at fastlægge fremtidig bebyggelses placering, at udlægge fælles friarealer, at fastlægge fremtidig placering af veje og stier, at sikre fremtidig bebyggelse mod skybrud gennem håndtering af regnvand i området, at sikre fremtidig bebyggelse mod støjgener fra Næstvedvej. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 1br, 1bu, 1bv og 1bx Nysø Hgd., Præstø Jorder, samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Ved den endelige vedtagelse af planen overføres hele arealet til byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Anvendelsen af området fastlægges til boligområde, samt offentlig tilgængeligt parkanlæg. 3.2 Området opdeles i følgende delområder, som angivet på kortbilag 2: Delområde A1 - Bygaden. Delområde A2 - Vængerne. Delområde A3 - Villaer på Vængerne. Delområde A4 - Bolignære fællesarealer. Delområde B1 - Bolignære beplantningsbælter skov, samt arealer til håndtering af regnvand. Delområde B2 - Offentlig fælled. 3.3 Der kan placeres en daginstitution inden for det sort stiplede areal på kortbilag 2. 4 Udstykning 4.1 I delområde A1 må grunde udstykkes i en størrelse på minimum 200 m² og maksimum 300 m². Mod gaden må ingen grund have en bredde på over 12 meter. Grundens dybde skal minimum 13

14 Bestemmelser I delområde A1 og A2 kan der dispenseres til større grunde, såfremt bebyggelsen opføres som et samlet projekt (Eksempelvis ved andelsboliger eller lejeboliger), hvor de enkelte boligenheder visuelt opdeles lodret, så de svarer til udstyknings-princippet (således med visuel opdeling pr. maks. 12 meter) og principperne i 7 i forhold til byggeriets udformning. Et forslag til placering af fælleshuse fremgår af illustrationsplanen (kortbilag 5). Delområde A2 kan enten udstykkes til rækkehuse eller villabebyggelse eller en kombination heraf. Udstykningen skal dog være en forlængelse af det tilstødende område, således villaudstykninger i forlængelse af A3 og rækkehuse i forlængelse af A1. være 18 meter og må ikke overstige 25 meter. 4.2 Hjørnegrunde i delområde A1 kan gives en facadebredde på op til 30 meter og en grundstørrelse på op til 450 m². 4.3 I delområde A1 kan der udstykkes 3 grunde til fælles formål (fælleshus og lign.) med en størrelse på op til 600 m². 4.4 I delområde A2 må grunde udstykkes som beskrevet i enten 4.1 eller 4.5. Udstykningen skal ske som en forlængelse af princippet fra 4.1 eller I delområde A3 må grunde udstykkes i en størrelse på min. 350 m² og maks. 800 m². Mod gaden må ingen grund have en bredde på over 20 meter. Grundens dybde skal minimum være 18 meter og må ikke overstige 40 meter - dog kun 30 meter på Vængerne 2, 4 og 6 - se kortbilag Alle grunde skal udstykkes, så de er sammenhængende med delområde A4 eller B Ved etablering af daginstitution kan der udstykkes op til m² hertil. 5 Veje, parkering & stier Veje Tilslutningerne til de to veje forudsætter kommunal godkendelse af den konkrete vejløsning. Tilslutningen ved Ny Esbjergvej skal udføres som rundkørsel med en radius på 18 meter (samlet areal incl. fortov, cykelsti og rabatter) og tilslutningen ved Rødeledvej skal ske via den tidligere Mønvej. Vejene i området vil blive private fællesveje. 5.1 Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra hhv. Rødeledvej og Ny Esbjergvej i princippet som vist på kortbilag Vejen og tilhørende funktioner skal indrettes og udføres således at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres. 5.3 Bygaden udlægges i en bredde af 10½ m. Vej- Principskitse for vej og bebyggelse i Bygaden. 14

15 Bestemmelser profilen består af 7½ meter bred kørebane og 1½ meters fortov i hver side. Kørebanen skal anlægges i sort/grå asfalt og fortovet med fast belægning. 5.4 Store niveauspring og trin skal undgås på gangarealer og fortove. Adskillelsen mellem vej og fortov skal være i form af en kantsten på mellem 7 og 12 cm eller anden klar adskillelse. 5.5 Vængerne udlægges i en bredde på 8½ meter. Kørebanen skal anlægges i sort/grå asfalt og rabatten skal anlægges i græs. 5.6 Vejenes (og fortovets) tværprofil skal udformes som et v-profil, så regnvand kan løbe i vejmidten. Fortove skal anlægges med en ensidig tværhældning på maks. 15. Længdeprofilen på vejene skal udformes, så regnvand kan afledes, som angivet på kortbilag 4 (Retning som de røde pile). Se endvidere For enden af hvert vænge skal der anlægges en vendeplads beregnet for lastvogne (renovationsvogne, flyttevogne o.lign.). Parkering 5.8 Der skal i området være parkeringsmulighed for 2 p-pladser pr. bolig. Kravet om rende i 5.9 gælder ejendomme, hvor regnvand skal afledes af vejen jf. kortbilag 4. Med handicap egnet parkering i 5.10 menes, at belægningen skal være jævn, fast, intakt og skrid hæmmende. Parkeringspladsen i 5.11 er tiltænkt kundeparkering til Rema1000, og er tænkt som parkering for kunderne fra lokalplanområdet. 5.9 Der skal etableres parkering for min. 2 biler på egen grund i delområde A2 og A3 ved anvendelse til villabebyggelse. Belægningen i indkørslen skal føres helt frem til vejens asfalterede areal, og anlægges med rende til afledning af regnvand Langs Rødeledvej kan der anlægges parkeringsareal for adgang til stien, som angivet på kortbilag 3. Parkeringspladsen skal anlægges med permeable belægninger. Der skal anlægges mindst 2 parkeringsbåse, som er egnede for handicappede Langs Bygaden kan der anlægges parkeringsplads som angivet på kortbilag 3, samt i den ene vejside. Ved anvendelse til rækkehusbebyggelse i delområde A2 kan der på Vængerne anlægges parkeringspladser i den ene vejside. Der kan anlægges parkering i forbindelse med 15

16 Bestemmelser vendepladserne for enden af Vængerne. Der kan i øvrigt anlægges fællesparkering inden for delområde A1, A2 og A Parkering i forbindelse med institution på Vænge 2 skal etableres inden for institutionsområdet ligeledes skal evt. afsætningsområde etableres inden for området udlagt til institutionsformål. Stier Stien i 5.14 er illustreret på kortbilag 3, hvor den er indtegnet så den får en maks. hældning på 3,5% Der skal etableres passage på mindst 4 meter bredde med sti på 2 meters bredde fra alle Vængerne til delområde A4, som vist på illustrationsplanen kortbilag 5. Gennemgangene skal placeres i alle overgange mellem rækkehuse og villaer. Der skal ligeledes etableres 4 meter brede gennemgange i husrækken langs Bygaden til det bagvedliggende delområde A4, som vist på illustrationsplanen kortbilag 5. Evt. render til regnvand i passagerne skal placeres med en afstand på minimum 2 meter fra bebyggelse Der skal etableres stiforbindelse fra lokalplanområdets nord-østlige hjørne til selve Antonibakken - efter princippet angivet på kortbilag 3. Stien skal anlægges med en maks. hældning på 5% og med fast grusbelægning Stien den tidligere Mønvej skal bevares. 6 Bebyggelsens omfang og beliggenhed Delområde A1 - Rækkehuse på Bygaden Bebyggelsesprocenten udregnes i hht. det til enhver tid gældende bygningsreglement, der vil dog aldrig kunne indgå andel af fællesarealer i delområde A4 i beregningen. Der vil kunne dispenseres fra kravet til sokkelkoten, såfremt det kan dokumenteres at regnvand kan afledes til vejen efter princippet på kortbilag Bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overskride Niveauplanet for den enkelte grund fastsættes ud fra den gennemsnitlige kote af grundens 2 hjørner ud mod vej. Bebyggelse skal placeres med en sokkelkote på 30 til 70 cm over det fastsatte niveauplan. 6.3 Bebyggelsen skal opføres med facaden i byggelinie i en afstand på 3½ meter fra vejskel. 6.4 Der kan bygges i grundens fulde bredde, og der kan bygges fra 3½ til 13½ meter fra vejskel. 16

17 Bestemmelser 6.5 Der kan bygges i op til 2½ etager. 6.6 Den maksimale bygningshøjde er 10½ meter. Højderne beregnes i forhold til niveauplan angivet i Tage skal udføres som symmetriske saddeltage med en taghældning mellem 40 og 48 grader. Tagryggen skal være parallelt med vejen. Ved sammenbyggede huse skal der etableres synlige brandkamme eller lign. markering af det enkelte hus. Udnyttelsen af A2 kan være en kombination af rækkehuse og villaer, men anvendelsen skal være en forlængelse af det tilstødende område, således villaudstykninger i forlængelse af A3 og rækkehuse i forlængelse af A1. Bebyggelsesprocenten udregnes i hht. det til enhver tid gældende bygningsreglement, der vil dog aldrig kunne indgå andel af fællesarealer i delområde A4 i beregningen. Der vil kunne dispenseres fra kravet til sokkelkoten, såfremt det kan dokumenteres at regnvand kan afledes til vejen efter princippet på kortbilag 5. Garager, carporte og øvrige sekundære bygninger er ikke omfattet af afstandsbestemmelserne i 6.13 i forhold til afstand til skel. 6.8 Der må opføres i alt 20 m² sekundære bygninger i op til 2½ meters højde, disse skal placeres bag beboelsesbygningen. Delområde A2 - Vængerne - Rækkehuse eller Villaer 6.9 Området kan bebygges efter principperne for delområde A1 ( ) eller delområde A3 ( ). Bebyggelsen skal ske som en forlængelse af princippet fra delområde A1 eller delområde A3. Delområde A3 - Villaer på Vængerne 6.10 Bebyggelsesprocenten på den enkelte ejendom må ikke overskride Der kan bygges i op til 2 etager i en maks. højde på 8½ meter beregnet ud fra niveauplanet angivet i Niveauplanet for den enkelte grund fastsættes ud fra den gennemsnitlige kote af grundens 2 hjørner ud mod vej. Bebyggelse skal placeres med en sokkelkote på 30 til 70 cm over det fastsatte niveauplan Bebyggelsen skal opføres med en facade/gavl i en afstand på 3½ meter fra vejskel. Bebyggelse skal holdes en afstand på mindst 2½ meter til øvrige skel, og placeres i en afstand fra 3½ til 19½ meter fra vejskel Der kan på hver ejendom opføres 1 carport/garage, som skal placeres i en afstand på mindst 3½ meter fra vejskel. Carport/garage kan opføres i max. 30 m² og 2½ meters højde Der må opføres i alt 20 m² øvrige sekundære 17

18 Bestemmelser bygninger i op til 2½ meters højde (skure, drivhus o.lign), disse skal placeres bag beboelsesbygningen eller bag carporten/garagen. Delområde A4 - Bolignære fællesarealer Såfremt det er nødvendigt for driften af de tekniske installationer kan der dispenseres fra 6.17 til en højere højde i B1 & B I delområde A4 kan der placeres bygninger til brug for den fælles drift af fællesarealet. Der kan samlet opføres 50 m² byggeri på i hvert af de udlagte bolignære fællesarealer. Delområde B1 og B Der kan i delområdet kun opføres teknikskabe o.lign. bygninger på under 5 m². Teknikskabe o.lign. må maks. have en højde på 1½ meter. Daginstitution 6.18 Anvendes området på kortbilag 2 til daginstitution må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50%. Bebyggelsen skal opføres med en facade/gavl i en afstand på 3½ meter fra vejskel, og der kan bygges op til 19½ meter fra vejskel. 7 Bebyggelsens udformning Der kan arbejdes med forskellig materialevalg i den enkelte ejendom. Bestemmelserne om bebyggelsens materialer og facadeudformning er fastlagt under hensyn til ønsket en varieret moderne arkitektur. Der er forbud mod zink og kobber, hvilket skal sikre mod afgivelse af skadelige stoffer til regnvandet og dermed til haver og friarealer. I valg af farver på de enkelte ejendomme vil nuancer, der varierer fra hus til hus medvirke til at skabe variation gennem gaden. Illustrationer fra Arkitektkonkurrencens vinderprojekt, der angiver den tilstræbte stemning i bebyggelsen. 7.1 Bygningsoverflader skal fremstå i blank, filtset, pudset eller malet murværk, natursten, træ, glas, stål, andre typer metal undtagen kobber eller zink. Materialevalget skal medvirke til at adskille de enkelte huse fra hinanden. Farverne skal være i klassiske jordfarver. Metal må ikke være reflekterende (maks. glansværdi på 10). 7.2 Tage skal udføres i gul eller rødlig uglaserede tegl (maks. glansværdi 25), sort tagpap med listedækning, med grønne sedumtage, der bidrager til forsinkelsen af udledning af regnvand ved store regnskyl. Boligens tag må ikke fremstå som sammenbygget med naboens medmindre der er tale om dobbelthuse. 7.3 Der må ikke anvendes kobber eller zink til tagrender. 7.4 Solfangere og solceller kan opsættes på taget som en integreret del af tagfladen. Solceller kan ligeledes integreres i facaderne. 7.5 Vinduesrammer og døre skal udføres i naturtræ 18

19 Bestemmelser eller træ/alu og i klassiske jordfarver. 8 Hegn, beplantning og oplag 8.1 Hegning af grunde skal være hæk. Hækken kan suppleres med trådhegn på indersiden. Intentionerne i beplantningen af den offentlige fælled - delområde B2 er, at højen og dermed Præstø by ikke skjules af tæt beplantning. Ligeledes bør beplantningen i B1 give mulighed for udsigtskiler over det åbne landskab. 8.2 Hæk mod offentlig vej må ikke overstige en højde på 1,2 meter. 8.3 Alle øvrige hække må ikke overstige højde på 1,8 meter. 8.4 Træer i delområde A1, A2 og A3 må ikke overstige en højde på 6 meter. 8.5 Beplantning i delområde B1 skal udformes som skovplantning med egnstypiske træsorter og placeres i princippet som vist på illustrationsplanen - kortbilag 5. Bestemmelserne i 8.7 og 8.8 har til formål at give et indtryk af tilfældigt placerede træer i gaderummet. I Bilag C anvises hvordan vejtræer skal plantes, så det sikres at træerne får optimale forhold. Vejtræerne skal medvirke til at skabe rum i gadeforløbet. I forhold til 8.11 kan dog ske midlertidigt oplag (op til 6 uger). De røde cirkler angiver mulige placeringer af vejtræer i knækkene. 8.6 Beplantning i delområde B2, Antonibakken og arealerne langs Rødeledsvej kan alene beplantes med enkeltstående træer, beplantning skal foretages på en måde så udsigten over højen fra Rødeled ikke forhindres. 8.7 I hvert knæk på bygaden, hvor der udgår et vænge, skal der plantes 4 vejtræer på de 6 mulige placeringer, som angivet i skitsen til højre. Træerne skal placeres i kanten af vejen og i en afstand på 5 meter fra krydset. 8.8 Der skal på hvert vejstykke på Bygaden og på hvert Vænge plantes 3 vejtræer med en afstand på mindst 20 meter til knækkene på Bygaden. 8.9 Træer skal plantes efter anvisningerne i bilag C Oplag af både, campingvogne, uindregistrerede køretøjer, autocampere og lignede større genstande må ikke finde sted på de enkelte parceller regulerer parkering på grundene - mens parkering på vejarealerne er reguleret gennem færdselsloven. Området forventes alene at blive spildevandskloakeret, og regnvand vil skulle håndteres 19

20 Bestemmelser gennem fælles anlæg i området. I forbindelse med byggemodning af området skal der udarbejdes et detailprojekt for afledning, nedsivning og kotering af området efter principperne beskrevet i bilag D Masterplan for vandhåndtering - Antonibakken. Regnvand skal afledes lokalt i overensstemmelse med redegørelsens beskrivelse og med kortbilag 5, som viser regnvandsoplandene, bassiner og andre anlæg til håndtering og forsinkelse af regnvandet. Den viste placering af ledninger og anlæg er principiel og fastlægges endeligt i detailprojekteringen. Der vil således kunne dispenseres fra 9, såfremt der findes alternative løsninger på håndteringen af regnvandet. 9 Regnvandshåndtering og terræn 9.1 På den enkelte grund skal regnvand håndteres, så det ledes til vej eller afvandingskanaler i overensstemmelse med angivelserne på kortbilag 4 (små blå pile). Regnvandet skal ledes til vejen, så det kommer ud fra grunden i niveau med fortov i delområde A1 og vej i delområde A Vejene skal anlægges som angivet i 5.6 således at vandet ledes på vejmidten til de grønne grøfter, se 9.3. Vejene skal som udgangspunkt følge terrænnet, der tillades dog terrænregulering, hvis det er nødvendigt i forhold til afvandingen. 9.3 Der skal anlægges grønne grøfter, som fordybninger i terrænnet, som angivet på kortbilag 4 (Markeret med tykke blå pile). Grønterne skal anlægges med kanten på maks. 1:10, så de indgår i det naturlige terræn. 9.4 Der kan anlægges sø til håndtering af regnvand i områdets nord vestlige hjørne, som angivet på kortbilag 4 og beskrevet i bilag D. 9.5 Der skal etableres nedsivningsarealer som angivet på kortbilag 4 og beskrevet i bilag D. 9.6 Der kan i delområde B2 etableres diger med en maks. kronekote, som angivet på kortbilag 4 (og maks. 2 meter over det naturlige terræn). Digerne kan suppleres med udgravning af det foranliggende areal for at øge volumen i parkeringen af regnvandet i overensstemmelse med bilag D. Digerne kan etableres med en hældning på maks. 1:2 mod regnvandet og 1:5 ud mod omgivelserne. 9.7 Terræn i haver må maksimalt reguleres med +/- 0,5 meter udfra naturligt terræn, medmindre det kan dokumenteres at terrænregulering er nødvendigt af hensyn til den lokale afledning af regnvand. 20

21 Bestemmelser 10 Støj En støjkortlægning af området har vist, at der potentielt kan blive problemer med vejstøj i områdets sydvestlige del. Dette er baseret på trafikprognoser for 2025, hvor årsdøgnstrafikken på Næstvedvej forventes øget fra 6800 (2012) til 8400 (2025). 2 grunde vil potentielt kunne blive støjpåvirkede af Næstvedvej i 1. sal højde, hvorfor der skal anvendes afværgeforanstaltninger, såfremt disse grunde bebygges med første sal Langs Næstvedvej skal der etableres en støjvold, som angivet på kortbilag 3 og dimensioneret, som angivet på bilag A. Således med en hældning på 1:2 mod vejen og 1:3 mod boligområdet. Volden skal mindst have en topkote som angivet i bilaget På de sidste 15 meter af Vænge 5 (Beliggende inden for db(a) 58 på bilag B) skal der på evt. førstesal anvendes vinduer der afskærmer mod støj, og der kan i førstesalshøjde ikke etableres udendørs opholdsarealer (altan o.lign.) mod Næstvedvej Støjvolden skal beplantes efter principperne i Tekniske anlæg 11.1 Parabolantenner og øvrige antenner kan opsættes på egen grund. Højden på paraboler må maksimalt være 1,5 meter målt fra terræn til centrum af parabolen. Antenner må maksimalt være 1,8 meter høje målt fra terræn Der må ikke opsættes minivindmøller i området El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 12 Grundejerforening Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af samtlige anlæg i området med undtagelse af den offentlige fælled. Delområderne A4 er tiltænkt som fællesarealer for de ejendomme som grænser op til det enkelte delområde, hvorfor der kan ske underopdeling af driften af delområderne. Det vil dog stadig være grundejerforeningens som har det overordnede ansvar for drift og vedligehold Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere i området. Grundejerforeningen skal senest oprettes ved udstykning af grunde i området Grundejerforeningens skal stå for drift og vedligeholdelse af områdets veje, stier, træer, grønne arealer og anlæg til håndtering af regnvand. Således alle arealer i delområde A4 og B1. 21

22 Bestemmelser 13.1 træder i kraft såfremt der etableres kollektiv varmeforsyning i området, hvilket forudsætter kommunal godkendelse efter varmeforsyningsloven. 13 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 13.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning Beplantning jf. 8.6 skal være etableret før ibrugtagning af bebyggelsen Regnvandsløsningen jf. 9 skal være etableret før ibrugtagning af bebyggelsen. Således at bebyggelsens regnvand kan ledes til områdets syd-østlige hjørne, hvor det kan nedsives, og anlægges, så det kan modtage regnvand fra højere beliggende arealer, som angivet i bilag D Støjvolden i 10 langs Næstvedvej skal være etableret før ibrugtagningen af bebyggelse i Vænge nr Ophævelse af Lokalplaner 14.1 Lokalplan E ophæves ved lokalplanens endelige vedtagelse. 22

23 Kortbilag 1: Lokalplanens afgrænsning 23

24 Kortbilag 2: Delområder 24

25 Kortbilag 3: Veje, parkering og stier 25

26 Kortbilag 4: Håndtering af regnvand Valdemarsgade Vordingborg Vordingborg Kommune Telefon: DVR90 1: JADA - MEBN SABA JADA T:\Projects\369\2017\ Vordingborg - Antonihøjen\07_TEGN\07-03_ARK\Skitser\Ant_Masterplan_01.dwg MEBN :00:00 26

27 Kortbilag 5: Illustrationsplan 27

28 Bilag A: Støjvold Støjvoldens placering fremgår af figur 4. For den sydligste del af volden, der er beliggende langs Næstvedvej, er forudsat, at volden opføres som en naturlig forlængelse af den eksisterende skrænt ind mod Antonibakken. Dvs. voldens fod ud mod Næstvedvej er beliggende på skræntkanten. Længere mod nord drejer volden ind mod Antonibakken. Her er voldfoden placeret langs eksisterende sti. Voldens sider har hældningen 1:2 ud mod Næstvedvej, hvilket svarer til hældningen af den eksisterende skrænt. Mod Antonibakken har volden en hældning på 1:3. Voldkronen har en bredde på 2,0 m. Volden er defineret ved en række snit med en indbyrdes afstand på 20 m. Voldkronens højde regnet fra voldfodens kote samt voldkronens kote i de forskellige snit fremgår af tabel 6. Det omtrentlige volumen af volden er udregnet til 3800 m³. 28

29 Bilag B: Vejstøj i 1 sals højde 29

30 Bilag C: Beplantning i byrummet Fuglekirsebær i blomst Træer i byen Målet for de træer der plantes i bymæssige omgivelser er, at de skal have mulighed for at udvikle sig til sunde og artstypiske eksemplarer med høj alder. Dette er et krav hvis træerne med tiden skal berige bymiljøet med de grønne kvaliteter, som en vellykket plantning kan. Vilkårene for træerne i byerne er generelt vanskelige på grund af forholdene i jorden, hvor specielt komprimeret jord vanskeliggør en normal udvikling af træernes rodnet og dermed træet som helhed. Disse begrænsende forhold kan løses med kendte tekniske foranstaltninger. Træernes størrelse Træerne bør plantes i en størrelse på ikke under en stammeomkreds på cm i 1 meters højde.(planteskolernes sorteringsbestemmelser). Der bør kun plantes træer der er dyrket under betingelser der sikrer, at der følger en stor og levedygtig rodklump med plantningen. Fuglekirsebær i efterårsfarver Plantestedet Træer i befæstede arealer kan få tilfredsstillende vækstvilkår, hvis man etablerer et område med rodvenlig befæstelse omkring træet. Princippet er, at indbygge et lag i befæstelsen, der tillader rodvækst, samtidig med at befæstelsen er i stand til at bære vægten af den trafik der sker på arealet. Rodvenlige befæstelser kan bruges under cykelstier, fortove, pladser og parkeringspladser. Rodvenlige befæstelser kaldes også for gartner-macadam. En rodvenlig befæstelse er bygget op efter et princip om en bæredygtig matrix af et groft stenmateriale, hvor hulrummene er fyldt med jord eller vækstmateriale der er egnet til rodvækst. Det rodvenlige bærelag giver rødderne mulighed for rent fysisk at kunne vokse ind i materialet og udvikle sig. Det kræver at vækstmaterialet er porøst og veldrænet. Platantræets karakteristiske bark Blade og blomst på stilkeg 30

31 Bilag C: Beplantning i byrummet For at sikre træerne en tilfredsstillende udvikling bør der være et tilgængeligt stort rodvenligt areal. Dette skal i fladen være på mindst 15 m2 pr. træ i minumum 80 cm dybde under belægningens underkant. Ved at plante flere træer i grupper med et sammenhængende rodvenligt bærelag, kan der skabes rigtig gode betingelser for træerne under bymæssige forhold, selv i befæstede arealer. Principperne omkring rodvenlige befæstelser er beskrevet i 3 videnblade fra Københavns Universitet, Videntjenesten, Skov&Landskab (www. Videntjenesten.ku.dk), Park- og Landskabsserien, nr , og Efter plantningen skal træerne plejes efter principper der fremmer deres artstypiske vækst og udvikling. Dette sikres ved at plantning, opbinding og vanding gennemføres i henhold til Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejder, 2015 og beskæring gennemføres i henhold til Dansk Træplejeforenings vejledning i Beskæring af træer. Godt eksempel på to Robinia træer med tilfredsstillende vækstvilkår i gårdrummet ud til Badstuegade ved Valdemarstorvet 1. Skov og Landskab videnblad Principskitse, der viser opbygningen af rodvenlige befæstelser, udført af Sebina Theilmann. 31

32 Bilag D: Regnvandshåndtering 32

33 Vordingborg Kommune Masterplan for vandhåndtering - Antonihøj

34 Vordingborg Kommune Masterplan for vandhåndtering Rekvirent Rådgiver Vordingborg Kommune Orbicon A/S Lautrupvang 4B 2750 Ballerup Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Jacob Dahl-Hesselkilde MEBN og JSAN SABA Revisionsnr. 1.0 Godkendt af ASTB Udgivet

35 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 FORMÅL... 4 MÅL FOR REGNVANDSHÅNDTERING PÅ ANTONIHØJEN... 7 RAMMER FOR REGNVANDSHÅNDTERING... 8 GEOLOGI OG VURDERING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALE SKYBRUDSAFSTRØMNING EKSISTERENDE FORHOLD FORHOLD I SPILDEVANDSPLANEN MASTERPLAN PRINCIPPER FOR HÅNDTERING AF TAG- OG VEJVAND REFERENCEFOTOS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER DRIFT AF LAR-ANLÆG VIDERE FORLØB / 38

36 INDLEDNING Orbicon er af Vordingborg Kommune blevet bedt om at udfærdige en masterplan for vandhåndtering for en planlagt byggemodning ved Antonihøj i Præstø. Vordingborg Kommune står overfor at udarbejde en lokalplan for Antonihøj, hvor vandhåndtering har fået en central rolle. Vordingborg Kommune ønsker at tilbageholde skybrud op til T=100 på området for at mindske belastningen i Præstø by og Tubæk Å. Masterplanen er lavet på baggrund af udleveret byggeplan fra arkitekterne, tilgængelige, offentlige data samt pejleboringer foretaget i området. Desuden indgår fremsendte oplysninger vedr. eksisterende dræn som baggrundsmateriale til rapporten. Nærværende notat gennemgår overordnet de geologiske forhold på projektområdet samt oplæg til indpasning af anlæg. På baggrund heraf er der lavet en vurdering af mulighederne for etablering af nedsivnings- og forsinkelsesanlæg. Desuden er der givet forslag til styring af overfladevand på terræn under skybrud, så skader på bygninger og installationer minimeres. FORMÅL Opgavens formål er at få kortlagt forhold vedr. muligheder for nedsivning på projektområdet, herunder at give forslag til hvordan LAR kan indpasses samt hvordan skybrud kan håndteres i projektområdet. OMRÅDET Projektområdet er afgrænset til matriklerne 1bu, 1br og 1bx, Nysø Hgd., Præstø Jorder. For afgrænsning af projektområdet se Figur 1. Området er beliggende vest for Præstø og afgrænses af Ny Esbjergvej, bebyggelse langs Ny Esbjergvej, Næstvedvej og Rødeledvej. Arealet er i alt ca. 23,1 ha fordelt på 10 ha for matr.1bu, 12,7 ha for matr. 1br og 0,4 ha for matr. 1bx. 4 / 38

37 1bu PRÆSTØ 1br 1bx Figur 1. Matrikelskel og matrikelnumre. Projektområdet er markeret med lilla afgrænsning. 5 / 38

38 Figur 2 viser forslag til den fremtidige helhedsplan for projektområdet. Af planen fremgår indplacering af grunde, infrastruktur og bevaring af eksisterende sø centralt i området. Helhedsplanen er efterfølgende blevet redigeret med ændret placering af adgangsveje og dele af bebyggelsen. Den ændrede bygningsstruktur fremgår på Masterplanen for vandhåndtering. Illustration: Peter Sim Sand 6 / 38

39 MÅL FOR REGNVANDSHÅNDTERING PÅ ANTONIHØJEN I Antonihøj er det et mål at både hverdagsregn og skybrud håndteres i de grønne områder inden for byudviklingsområdet. Traditionelt afledes regnvand i ud af bebyggede områder i regnvandsledninger. Men for ikke at bidrage til yderligere oversvømmelsesproblemer i Præstø, skal alt regnvand tilbageholdes i lavninger på Antonihøjs store grønne arealer. Fra lavningerne skal vandet i størst muligt omfang infiltrere til grundvandet. Men i nogle områder forventes det, at regnvandet skal afledes droslet ud af området via eksisterende drænledninger. Hverdagsregn og skybrud Hverdagsregn er defineret som en 5 års regnhændelse plus klimafaktor, svarende til servicemålet for separatkloakering. Render i terræn skal dimensioneres til at kunne transportere overfladevand svarende til hverdagsregnen ud i de grønne lavninger. Ved hverdagsregn må der ikke opleves gener forbundet med regnvandshåndteringen - eksempelvis må der ikke stå vand på vejbaner, stier og haver i stort omfang. Skybrud er defineret som regnhændelser, der er større end hverdagsregnen. Ved skybrud er det acceptabelt, at regnvand magasineres eller afstrømmer på arealer, hvor regnen i en kortere periode kan være til mindre gene for beboeren. Eksempelvis må der gerne strømme vand på veje og gangstier. Skybrud må dog ikke kunne medføre skader på bygninger, anlæg og køretøjer mv. Figur 2. Princip for servicemål for skybrud og hverdagsregn. Hverdagsregn (T(5)) håndteres på arealer, hvor regnvandet ikke er til gene. Ved skybrud (T(100)) oversvømmes arealer, hvor nedbøren kan være til gene, men ikke kan medføre skader. Skybrudsarealer friholdes for bebyggelse. 7 / 38

40 RAMMER FOR REGNVANDSHÅNDTERING De fysiske og administrative forhold definerer den ramme, som regnvandshåndteringen skal udvikles inden for. I afsnittet gennemgås de forhold der kan påvirke valget af løsninger for implementering af regnvandshåndtering på området. Fredninger Inden for projektområdet er der en sø på m 2, der er udpeget som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (se Figur 4). Alle søer, bassiner og vandhuller over 100 m² er underlagt beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Der skal søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis der ønskes placeret regnvandsbassiner på arealer, der er omfattet af 3. Figur 3. Markering af arealer inden for projektområdet, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der er en sø inden for projektområdet. Kortlagte forureninger Der er i projektområdet ingen kortlagte forureninger. Umiddelbart vest for projektområdet er der en V1 kortlægning. Placeringen af denne fremgår af Figur 5. Det anbefales at indlede dialog med kommunens miljøafdeling om, hvorvidt denne forurening kan have indflydelse på mulighederne for nedsivning på projektområdet. 8 / 38

41 Kortlagte forureninger i nærområdet kan påvirke mulighederne for nedsivning af overfladevand, da den øgede mængde vand, der skal passere gennem jorden, kan resultere i, at de uønskede stoffer spredes og dermed udgør en større risiko for grundvandet. Figur 4. Den V1 kortlagte forurening syd øst for projektområdet er markeret med blåt. Grundvand og overfladevand Projektområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), men uden særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nedsivningsanlæg må ikke udgøre en risiko for grundvandet. Forhold vedrørende forureningsrisiko vil blive vurderet af kommunen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området. I forbindelse med LAR-screeningen blev det besluttet af Vordingborg Kommune, at vejvand kan behandles som overfladevand fra øvrige arealer og derfor ikke er underlagt rensningskrav. Dette er besluttet på baggrund af at området ikke er omfattet af OSD og der forventes et lavt trafiktal. Kommunens miljømyndighed skal afgøre om de kan tillade salt som glatførebekæmpelse. 9 / 38

42 GEOLOGI OG VURDERING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALE I forbindelse med masterplanen er der udført en screening af potentialet for nedsivning af regnvand fra tag- og vejarealer. Figur 6 viser en 3D-afbildning af området. Det ses, at projektområdet er beliggende på en kuperet flade med 4 bakketoppe. De 2 nordligste bakketoppe når op til omkring kote m DVR90, hvor den højeste er Antonihøj. De to sydligste når op til omkring kote m DVR90. Nord for de to nordligste bakketoppe forløber et dalstrøg, der falder fra ca. kote +14 m mod vest til omkring kote +5 østligst i området. Mellem de nordlige og de sydlige bakketoppe findes endnu et dalstrøg, der falder fra ca. kote +12 m mod vest til omkring kote +7 østligst i området. I de sydlige dalstrøg findes en mindre sø med vandspejl omkring kote +11,5 m. Den naturlige overfladestrømningsretning i størstedelen af området er i lavningerne mod øst mod Tubæk. Et mindre område mod nordvest afstrømmer naturligt mod vest mod en mindre drænrende langs Mønvej. Figur 5: 3D-afbildning af terrænoverfladen Figur 7 viser beliggenheden på et såkaldt højkantkort der viser situationen omkring år Det ses, at arealanvendelsen også omkring år 1900 var agerbrug og at den lille sø centralt i området også fandtes omkring Det ses, at der ikke har været sumpede områder eller drænrender inden for projektområdet. 10 / 38

43 Figur 6: Projektområdet vist på højkantkort Figur 8 viser GEUS jordartskort overlejret på terrænmodellen. Det ses at i den nordlige del af området består jordbunden af moræneler, mens den i den sydligste del af området består af smeltevandssand. 11 / 38

44 Figur 7: GEUS jordartskort overlejret på terrænmodellen. Figur 8: Lokaliseringen af dybe boringer i området. 12 / 38

45 Den dybere geologi i området er velbelyst på baggrund af en række dybere boringer langs ydergrænsen af området bl.a. med henblik på evt. udnyttelse af grundvandsvarme, se Figur 9. Den sydligste boring er udført i området med smeltevandssand ved jordoverfladen. I boringen er dette lag beskrevet som silt. Siltlaget, der her er ca. 9 m tykt, hviler på moræneler med en tykkelse på omkring 17 meter, der igen hviler på kalk. I boring , som er den nordligste langs områdets vestgrænse, træffes moræneler direkte under muldlaget. I ca. 17,8 m dybde træffes et ca. 6 meter tykt siltlag og herunder igen moræneler. Kalken træffes ca. 32 m u.t. Dybden til det terrænnæde grundvand For at vurdere dybden til det terrænnære grundvand er der d. 4. april 2017 udført 5 boringer (B1-B5), se Figur 10. Boringerne er pejlet d. 18. april Dybden til det terrænnære magasin er markeret med gult i Figur / 38

46 Figur 9: Lokalisering af de 5 nye pejleboringer. Den pejlede dybde til grundvandet er vist i de gule felter. Boring B1 og B2 er udført i et område med smeltevandssand og det ses, at dybden til det terrænnære grundvand er relativt stor (>2,5 m). De øvrige 3 boringer er udført i et område med moræneler. Dybderne i de tre boringer varierer fra 0,7 m i det lavest liggende område til mellem 1,5 og 1,8 i højere liggende områder. I området med moræneler vurderes dybden til det terrænnære magasin, at være kontrolleret af terrænkoten, således, at der er større dybde til det terrænnære grundvand på bakketoppene og ringe dybde i lavtliggende områder. 14 / 38

47 På baggrund af de sparsomme data er der fundet følgende sammenhæng mellem dybden til det terrænnære grundvand og terrænkoten: Dybden til det terrænnære grundvand = terrænkoten*0,45 5,2. Kontureringen i Figur 10 er baseret på denne sammenhæng i morænelersområdet. I området med sand er dybden til det terrænnære grundvand fastholdt langs grænsen til moræneleren, herudover er anvendt pejledata fra de to boringer i sandområdet (B1 og B2). Det skal understreges, at kontureringen er baseret på meget få pejledata og derfor er mindre sikker. Vurdering Den hydrauliske ledningsevne i de øverste jordlag af moræneler vil typisk være i størrelsesordenen m/s og m/s. Dybere er den hydrauliske ledningsevne i moræneler typisk en faktor 10 til 100 lavere. I den sydlige del af området, hvor der er smeltevandssand i overfladen vil den hydrauliske ledningsevne typisk være gange højere. For at få en bedre vurdering af nedsivningsforholdene, bør der udføres et antal korte boringer til 3-5 m under terræn, hvori det gennemføres hydrauliske tests. Disse boringer kan udføres i forbindelse med byggemodningen, når faseplanerne kendes. De tykke lag af moræneler under området indikerer, at den vertikale nedsivning til dybere magasiner vil være meget begrænset, da den hydrauliske ledningsevne i dybere moræneler er meget lille. SKYBRUDSAFSTRØMNING EKSISTERENDE FORHOLD Med udgangspunkt i en højdemodel for området (DTM 2015Rain), er der udført en screening af strømningsveje og lavninger (se Figur 11). Strømningsvejene giver et billede af, hvor overfladevandet naturligt vil afstrømme, og hvor det vil blive tilbageholdt i lokale lavninger på det eksisterende terræn under regn. Screeningen er udarbejdet på baggrund af en regnhændelse på 100 mm svarende til en hundredårsregn. Screeningen viser generelt, at projektområdet ikke modtager regnvand for tilstødende områder, mens lokale lavninger tilbageholder en del af det regnvand som falder inden for området. I de højest liggende områder mod vest og nord er der flere lokale lavninger, hvor vandet samles, før det løber videre mod øst eller sydøst. De lyserøde pile på Figur 11 viser hvor vandet afstrømmer til, når de lokale lavninger inden for området er fyldt. Vandet fra størstedelen af området strømmer ad Ny Esbjergvej til Tubæk Å, mens det nordlige del af området strømmer mod Præstø Bymidte. Vordingborg Kommune har oplyst at bygningerne langs projektområdets østlige grænse oplever vand på terræn på vestsiden af deres bygninger ved større regnskyl. Tubæk Å belastes ligeledes ved større regnskyl, hvor Præstø By oplever oversvømmelser, især når det kombineres med høj vandstand i Præstø Fjord mod nordøst. 15 / 38

48 Figur 10. Strømnings- og hulkort for projektområdet. Overordnede strømningsveje inden for området er angivet med lyseblå, lavninger i terrænet, der fyldes med vand inden der sker strømning videre er angivet med blå. Strømningsveje ud af området er angivet med rød. Blå stiplet linje angiver vandskel. Området modtager ikke vand fra tilstødende områder. Lægges skybrudsscreeningen sammen med bebyggelsesplanen for den kommende udstykning (Figur 12) ses det, at enkelte af områdets lavninger planlægges bebygget. Det vil kræve jordopfyldning disse steder for at undgå uhensigtsmæssige oversvømmelser. 16 / 38

49 Figur 11. Strømnings- og hulkort for området sammenholdt med bebyggelsesplanen for den fremtidige udstykning og eksisterende dræn. Mørkeblå områder er lavningerne fra strømningsanalysen. Stiplede lilla linjer markerer hoveddræn i området. Drænforhold Den nordlige halvdel af området med moræneler er i dag drænet mod øst og nord i eksisterende markdræn. Figur 12 viser den omtrentlige placering af områdets hoveddræn (markeret med lilla stiplet linje), som passerer gennem områdets lavninger. De viste dræn er hoveddræn, men der kan i praksis også ligge kamdræn, dvs. tætliggende sidedræn ud fra hoveddrænet. Der er ingen viden om at drænvand fra omkringliggende områder afdrænes via Antonihøj. 17 / 38

50 Det er vigtigt, at dræningen i området også fremadrettet opretholdes, ellers vil der ske en stigning i det terrænnære grundvandsspejl. En stigning vil medføre, at områdets lavninger, særligt i vintermånederne, vil stå vandfyldte. Ved byggemodningen planlægges det, at regnvand afledes til magasinering via grønne grøfter. Disse kan potentielt have kapacitet til at dræne området. Er grøfterne utilstrækkelige, må der etableres vejdræn, og evt. dræn under grøfterne. Disse forhold skal afklares under byggemodningssagen. FORHOLD I SPILDEVANDSPLANEN I den nuværende spildevandsplan er byudviklingsområdet udlagt til separatkloakering, men forsyningen er indstillet på at denne status kan ændres gennem et tillæg til spildevandsplanen. Principielt er det i forhold til spildevandsplanen vigtigt at afklare: - Hvem skal etablere anlæggene? - Hvem skal eje anlæggene? - Hvem skal forestå drift af anlæggene? - Skal der betales tilslutningsafgift mht. regnvand i udstykningen? Til inspiration har Roskilde Kommune valgt en model i Trekroner hvor: - Byggemodner (Kommunen) har etableret regnvandsrender og vejdræn i bebyggelsen - Forsyningen har etableret et regnvandsbassin ved udløbspunkterne for boligområdet. - Grundejerforeningen har taget ejerskab af render og dræn, og forestår drift af disse - Forsyningen ejer forsat regnvandsbassinerne og drifter disse. - Der er ikke betalt tilslutningsafgift mht. regnvand i udstykningerne. I Roskilde er både forsyning, kommune og grundejere meget tilfredse med denne løsning. Eksemplet viser hvor kompleks og politisk en fordelingsnøgle kan blive. Både teknisk, økonomisk og politisk, skal det afklares, hvilken fordelingsnøgle der skal gælde i Vordingborg Kommune. Dette skal besluttes inden et tillæg til spildevandsplanen kan udarbejdes. 18 / 38

51 MASTERPLAN FOR VANDHÅNDTERING Målet for Masterplanen har været at skabe en robust løsning, hvor nedsivningsforhold ikke er afgørende for strukturen. Hvis nedsivning skulle vise sig at være et problem, kan regnvandet drosles videre til andre dele af området eller eventuelt recipienter uden for området. Målet har yderligere været at tilbageholde så meget regnvand som muligt, gerne T100, da især Tubæk Å er overbelastet ved store regnskyld og høj vandstand i Præstø Fjord. PRINCIPPER FOR HÅNDTERING AF TAG- OG VEJVAND I bebyggelsesstrukturen indgår både fritliggende huse og rækkehuse med rækker på fire til syv huse. Rækkehusene er placeret i den centrale del af bebyggelsesstrukturen, mens de fritliggende huse ligger for enden af de blinde veje, som spreder bebyggelsen ud i området.tagene på rækkehusene afvander både mod vej og baghave, da en tagryg opdeler tagfladerne på midten. Princippet for afvanding af rækkehusene (de mørke blå pile på Figur 13) er at forsiden af husene afvander ud på vejen, hvor tagvandet løber i samme struktur som vejvandet (angivet med røde pile), inden det ledes direkte eller via grøfter (tykke blå pile) til forsinkelses- og nedsivningsbassiner (grønne skraverede områder). Fra bagsiden af husene løber tagvandet ud til grøftestrukturen inden det ledes til forsinkelses- og nedsivningsbassiner. Afvanding fra de fritliggende huse afgøres af det eksisterende terræn. Tage på huse, hvor terrænet skråner ned mod vejen, afvander til vejen. Tage på huse, hvor terrænet falder væk fra vejen, afvender til grøftestrukturen bag baghaverne. Enkelte huse har umiddelbart mulighed for at afvande både til vej og grøftestruktur. I forhold til skybrud er det vigtigt, at terrænet profileres så afstrømmende vand fra højereliggende grønne områder ikke samler sig bag særligt rækkehusene, men at terrænet har en hældning langs husene så vandet ledes videre. Vejvand og vand fra tilstødende tagflader kan ledes på selve vejene i fx et v-profil hvor vandet løber i midten af vejen, eller i render langs vejens kanter (se evt. under Referencer). Vejene skal ikke kun kunne lede hverdagsregnen, men skal også fungere som skybrudsveje. Det er derfor en fordel, hvis vejene f.eks. har en kantsten som forhindrer vandet i at strømme ud i forhaver og mod huse eller er der er tilstrækkeligt terænforskel på forhaver og vejen. De steder hvor vandet på vejen skal skifte retning, kan det kræve ekstra foranstaltninger for at vandet ikke fortsætter ind mod husene (se eksempel i Reference 6). 19 / 38

52 Vandhåndtering i deloplande På Figur 13 ses at området er inddelt i seks deloplande. Kun delområde 1-4 håndterer hverdagsregn, mens delområde 5 og 6 kun håndterer skybrudsregn. Det nødvendige magasinvolumen for håndtering af T5 fremgår af Tabel 1, og er vurderet ud fra de befæstede arealer i helhedsplanen og den estimerede nedsivningsevne. I senere faser af byggeriet, vil det være muligt at lave mere præcise estimeringer af magasinvolumet, når de endelige befæstelsesgrader er fastlagt og nedsivningsevnen testet. Tabel 1. Angivelse af beregnet nødvendig magasinvolumen til forsinkelse af T5 for de fire deloplande i området, som håndterer regnvand fra befæstede arealer. Magasinvolumen er beregnet ud fra LAR-dimensioneringsarket med en sikkerhedsfaktor på 1,3, og angiver et interval afhængigt at nedsivningshastigheden (Hydraulisk ledsningsevne). Delopland Samlet bf. areal [m 2 ] Magasin T5 [m 3 ] Total Bygningsareal [m 2 ] Vejareal inkl. fortov [m 2 ] Hydr. Ledningsevne [m/s] Regnbedsstørrelse [m²] 20 / 38

53 Figur 12. Masterplan for vandhåndtering. Området er inddelt i seks deloplande baseret på det eksisterende terræn og bebyggelsesstrukturen. 21 / 38

54 Det nødvendige magasinvolumen for håndtering af T100 fremgår af Tabel 2, og er ligeledes vurderet ud fra de befæstede arealer i helhedsplanen, men uden hensyntagen til nedsivningsevne. Forudsætningerne bag beregningerne er derfor konservativt sat. Ved T100 på 100 mm afstrømmer 100 mm fra befæstede arealer, mens 50 mm afstrømmer fra grønne arealer, uden at der er taget hensyn til en evt. nedsivning undervejs eller i bassinerne. Dette giver fleksibilitet, da de endelige befæstelsesgrader ikke kendes endnu. Tabel 2. Angivelse af beregnet nødvendig magasinvolumen for forsinkelse af T100 for de seks deloplande i området. Forudsætningerne bag beregningerne er i udgangspunktet konservativt sat, idet de regner med at ved en T100 på 100 mm, afstrømmer 100 mm fra befæstede arealer, mens 50 mm afstrømmer fra grønne arealer, uden at der er taget hensyn til en evt. nedsivning undervejs eller i bassinerne. Delopland Bygningsareal [m 2 ] Vejareal inkl. fortov [m 2 ] Samlet bf. areal [m 2 ] Grønt areal [m²] Magasin T100 [m 3 ] Total Nedenfor gennemgås principperne for de enkelte deloplande. Delopland 1 Alt regnvand ledes til en eksisterende lavning, hvor der kan etableres en sø med permanent vandspejl. Selvom der er terrænnært grundvand, kan det være nødvendigt med en vandtæt membran for at sikre permanent vandspejl i søen (se Principsnit 1) Det terrænnære grundvand kan tyde på dårlige nedsivningsforhold, og det kan derfor være relevant at undersøge om bassinet kan drosle regnvand til det eksisterende dræn under Rødeledvej mod Præstø Fjord. Beregninger ud fra det eksisterende terræn viser, at lavningen kan tilbageholde det nødvendige volumen ved T100 uden at oversvømme huse (den omtrentlige udbredelse er markeret med lyseblå streg på Masterplanen). 22 / 38

55 Principsnit 1. Principsnit for opbygning af permanent sø med underliggende membran. Over det permanente vandspejl skal der være plads til opstuvning, som enten nedsiver eller drosles videre i drænsystemet under Rødeledvej. Delopland 2 I delopland 2 samles regnvandet i en eksisterende lavning for enden af støjvolden, hvor der kan forsinkes ca. 300 m³ uden udgravning. Hvis nedsivningsforholdene viser sig at være dårligere end forventet, kan der etableres et droslet afløb til opland 4, hvor der er sandjord, og formentlig gode nedsivningsforhold. Delopland 2 ligger væsentlig højere i terrænet end bassinet i delopland 4, og en ledning fra bassinet i opland 2 kan komme ud på terræn i grøften der leder vand til delopland 4. Bassinet i delopland 2 kan under de nuværende terrænforhold ikke tilbageholde en T100 uden at oversvømme bygninger. Det er derfor vigtigt, at der etableres en skybrudsvej over terræn mod delopland 4. En skybrudsvej behøver ikke være et fast anlæg med karakter af grøft, men kan blot være sænkninger i terrænet og/eller vejtracéer, der profileres så de kan styre vandet. Herved kan regnvandet hensigtsmæssigt strømme videre uden at skade bygninger og installationer. Ligeledes anbefales det at ingen bygninger placeres lavere end udløbskoten for skybrudsvejen i den lokale lavning, hvorved det sikres, at ingen bygninger kan oversvømmes. I delopland 2 er der to eksisterende lavninger hvor der bygges, og de skal derfor fyldes op med jord (se evt. Figur 12). Det kan overvejes om der skal udgraves i bassinet i delopland 2 for at skabe yderligere kapacitet til forsinkelse af skybrud. Delopland 3 I delopland 3 afleder bygninger og veje ned mod den eksisterende sø. Det anbefales at der udlægges forsinkelses/nedsivningsbassiner før vandet strømmer til søen. Regnvandet vil således skulle strømme igennem et jordlag inden det kommer ned i søen, og dermed blive renset. Under bassinerne kan udlægges dræn, som styrer i hvilken højde man ønsker søens vandspejl. Drænet kan være nødvendigt, da nedsivningsforholdene formentlig er dårligere rundt om søen. Drænet kan ledes til en grøft som leder regnvandet mod bassinet i opland / 38

56 Ved at etablere et dige på op til 85 cm, kan delopland 3 tilbageholde ca. 760 m³ hvilket svarer til T5 afhængigt af nedsivningsforhold eller drosling (se Principsnit 2). Skybrud vil således ikke kunne tilbageholdes i delopland 3, men vil strømme over diget og ned mod delopland 5, hvor der er ekstra kapacitet hvis der etableres et dige på op til 2,4 m. Det er vigtigt at styre, hvor overløbet sker på diget, afhængigt af om man skaber kapacitet til vandet i delopland 4 eller 5. Endvidere skal til fremhæves at grundvandsspejlet står højt omkring søen og de planlagte boliger vil derfor være udsat for grundvand mm. Principsnit 2. Eksisterende sø hvor nedsivningsarealet er adskilt fra søen. Regnvandet bliver renset igennem nedsivning i jorden. Et underliggende dræn kan regulere hvilken vandstand der ønskes i søen. Hvis vandstanden i søen er lav, vil regnvandet fra nedsivningsarealet fylde søen op, og først løbe i drænet når vandstanden er på højde med drænet. Delopland 4 I dette delopland består jordbunden hovedsageligt at sandjord og grundvandsspejlet ligger dybt. Der forventes derved at være en høj nedsivningsevne, og hverdagsregnen vil formentlig nedsive i grøfterne inden det når ned til det samlede bassin. Det anbefales at fremme nedsivningen i grøfterne ved at sætte små dæmninger på tværs af grøfterne, der tilbageholder dele af regnvandet (se Reference 10). Hvis nedsivningsevnen i bassinet alligevel skulle vise sig at være begrænset, kan det overvejes at anlægge en droslet ledning til Tubæk Å. Ved at etablere et dige på op til 1,5 m mod sydøst langs Ny Esbjergvej, kan ca m³ vand tilbageholdes i bassinet i delområde 4 (se Principsnit 2). Hvis diget laves 2 m højt kan ca m³ tilbageholdes uden udgravning, hvilket cirka svarer til afstrømningen ved T100 fra delopland 4 ud fra meget konservative beregninger, hvor nedsivning ikke er medregnet. Ved beslutning om højden på diget, skal ikke kun de vandhåndteringsmæssige aspekter vurderes, men også de landskabelige konsekvenser som skal ses sammen med den kommende beplantning. Hvis området bliver beplantet tæt som det fremgår på Helhedsplanen, Figur 2, vil digets synlighed i landskabet være begrænset. Delopland 5 Delopland 5 modtager ikke hverdagsregn fra hverken bygninger eller veje, og formålet med at etablere et dige mod øst er at beskytte de tilgrænsende bygninger fra vand på terræn i skybrudssituationer. Ved at etablere et dige på op til 2,4 m, kan 3400 m³ 24 / 38

57 håndteres. Det svarer til afstrømning fra oplandet selv og overskydende vand fra delopland 3. Delopland 6 Delopland 6 modtager ikke hverdagsregn fra hverken bygninger eller veje, og formålet med at etablere et dige mod øst, er at beskytte de tilgrænsende bygninger og den lavere liggende by fra vand på terræn i skybrudssituationer. Ved at etablere et dige på op til 1,2 m kan 2300 m³ håndteres, hvilket svarer til T100 fra deloplandet selv. Principsnit 3. Principsnit for opstuvningsvolumen bag dige. Højden på diget og nedsivningsevnen og evt. hastigheden på drosling, afgør om diget kan tilbage holde T100 eller om der vil ske overløb over diget. REFERENCEFOTOS Det foreslåede løsningsprincip indeholder forskellige typer af LAR-anlæg, som kan inddeles i følgende grupper som henviser til referencefotos længere nede: Strømningsveje: På og langs veje (Ref. 1-7) I grøfter (Ref. 8-13) Forsinkelses- og nedsivningsbassiner Grønt bassin (Ref ) Vådt bassin (Ref. 17) Jorddiger (Ref.18-19) 25 / 38

58 Reference 1. Vejprofil i Trekroner hvor vandet ledes i midten af vejen. Reference 2. V-profil på vej i Agervand, Lyngby. 26 / 38

59 Reference 3. Rende midt på vej Reference 4. Rende i siden af vej i Trekroner. 27 / 38

60 Reference 5. Stor rende der kan indarbejdes i kanten af vejen. Reference 6. Vandvenderbænk i Trekroner der forhindrer vandet der kommer vinkelret på i at strømme ind mod de bagvedliggende huse. 28 / 38

61 Reference 7 Grønt vejtrug. Dette vejtrug er etableret i Lørenskogvej i Rødovre. Anlægget er indpasset med p-pladser og overkørsler til matrikler. Reference 8. Grøft i Trekroner 29 / 38

62 Reference 9. Grøft i Trekroner Reference 10: Grøft i Kronsberg, Hannover. Grøften er integreret som en del af bydelens grønne rum langs fordelingsvejen. Skottene på tværs af grøften giver opstuvningsvolumen og vil beskytte grøften mod erosion under skybrud. 30 / 38

63 Reference 11. Opstemning i grøft der sikrer opstuvningsvolumen og beskytter grøften mod erosion. Reference 12. Opstemning på grøft på skråning ved Novo Nordisk, Ballerup. 31 / 38

64 Reference 13: Grøn grøft langs gangsti i Malmø. Vejtruget er anlagt med almindeligt græs. Reference 14: Grønt forsinkelsesmagasin i Malmö. Ved hverdagsregn står der vand på planens laveste arealer. Ved skybrud kan hele plænen oversvømmes. 32 / 38

65 Reference 15: Grønt forsinkelsesmagasin i Karow Nord i Berlin. Magasinet danner et multifunktionelt opholdsrum inde i bebyggelsen. Reference 16: Grønt forsinkelsesmagasin og trug. Schanhorst Ost, Tyskland. 33 / 38

66 Reference 17. Vådt bassin i Marielyst, Gladsaxe. Det permanente vandspejl sikres ved en vandtæt membran under søbunden. Reference 18. Kildeparken, Gladsaxe. Mindre dige til tilbageholdelse af regnvand. 34 / 38

67 Reference 19. Kildevænget, Gladsaxe. Mindre dige på skråning til tilbageholdelse af regnvand. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Nedenfor er opstillet en række opmærksomhedspunkter, som anbefales tænkt ind i anlægsløsningerne for at sikre de bedst mulige forudsætninger for funktionen af anlæggene: Afstand mellem bygninger med kælder og forsinkelses-/nedsivningsanlæg min. 5 meter fra bygninger uden kælder til nedsivningsanlæg min. 2 meter. Derudover 2 meter til skel. Føring af vand til og mellem anlæg kan ske i grøfter eller trug på de grønne områder, i rør eller i faste render i belægningsflader. Det er vigtigt, at render der etableres inden for 2-5 meter fra bygninger jf. ovenstående er udført, så der ikke kan nedsive vand fra dem, men at de udelukkende bruges til transport. Tagvand ledes til render ved at afslutte tagnedløbet med en fodbøjning, der føres ud over renden eller ved at afslutte tagnedløbet med et rør, der har udløb i terræn. Hvis der ønskes permanent vandspejl i udvalgte anlæg, skal magasineringsvolumenet findes over den daglige vandstand i søen, og overløb til evt. drænsystem tilpasses derefter. Hvis der ønskes stående vand etableres anlæggene med tæt bund som fx en membran. 35 / 38

68 Ledninger På Figur 14 ses hvilke ledninger som krydser området. Ledningsoplysningerne er tilsendt fra kommunen. Lyslederkabler og elkabler krydser bebyggelsesstrukturen, og skal formentlig omlægges. Ved omlægningen skal der tages højde for eventuel udgravning til LAR-anlæg og hvor der sker nedsivning. En naturgasledning løber langs den sydlige og sydøstlige grænse for området, hvor der i Masterplanen er planlagt dige og evt. udgravning til forsinkelse og nedsivning af regnvand. Det anbefales at kommunen undersøger hos ledningsejer, om der kan opbygges et dige over ledningen i forhold til jordtryk og tilgængelighed til ledningen (hvilket også gælder ved den planlagte støjvold). Derudover skal respektafstanden ved udgravning i nærheden af naturgasledningen undersøges. Ved nedsivning over eller tæt på ledningen skal der eventuelt foretages afværgeforanstaltninger så vandet ikke løber langs ledningen i stedet for at nedsive. Dette skal afklares med ledningsejer. Figur 13. Kortet angiver placering af ledninger som krydser området 36 / 38