Kvalitetsbeskrivelse for grønne områder Vesthimmerlands kommune. Indhold

Transkript

1 Indhold Introduktion... 2 Generelle retningslinjer... 3 Brugsplæne... 4 Græsflade... 5 Sportsplæne... 6 Naturgræs... 8 Hæk... 9 Pur Hegn Bunddække Busket Solitære træer Trægruppe Allé Trærække Formede træer Frugttræer Roser Stauder Sommerblomster Løgvækster Klatreplanter Bjørneklo Sø og vandhul Vandløb Vandkunst Faste belægninger Løs belægning Sportsbelægning Faldunderlag Legeudstyr Bænke & borde-bænkesæt Affaldsstativer Trapper, terrænmure & broer Blomsterkummer, plantestativer mv Kunst og mindesmærker Skilte og informationstavler Bomme, pullerter, chikaner og lign Shelterpladser og madpakkehuse Indsamling af affald Skov Lund Hede Overdrev Ferske enge og moser Strandeng Fortidsminder Sten og jorddiger... 49

2 Introduktion Denne kvalitetsbeskrivelse indeholder beskrivelser af de opgaver der løses indenfor det grønne område i, og hvilken kvalitet de skal til. Kvalitetsbeskrivelse skal sikre at vores grønne områder fremstår i samme standard over hele kommunen, og at denne standard kan opretholdes indenfor vores givne budgetramme. Beskrivelsen er bygget op om de elementer vi finder i de grønne områder. Beskrivelsen skal kombineres med kort over de grønne områder, der viser hvilke elementer der findes indenfor hvert grønt område. Kvalitetsbeskrivelsen er blevet til i samarbejde mellem Park & Vej og Park, Havn og Natur, Teknik og Miljøforvaltningen. Formålet med kvalitetsbeskrivelsen er: At give et entydigt grundlag for vores arbejde. At sikre et ens serviceniveau i kommunen. At sikre sammenhæng mellem arbejdsopgaven og de aktiviteter der er knyttet hertil via ressourcestyringssystemet. Sådan læses elementbeskrivelserne: Et element er en bestemt type planter, beplantning eller inventar der indgår som en del af de grønne områder og arbejdet heri. Det er nemmest at beskrive kvaliteten af de grønne områder ved at tage udgangspunkt i de enkelte elementer, da det de samme elementer vi finder (dog i forskellig kombination) overalt i kommunen. Kravene til de enkelte elementer er beskrevet på følgende måde: Der skelnes mellem standardpleje og ekstra pleje. Standardpleje er beskrevet via tilstandskrav og udførselskrav. Tilstandskrav Tilstandskrav beskriver hvordan arealet skal se ud, arbejdsmetoden er ikke fastlagt. Udførselskrav Udførselskrav beskriver, hvilket stykke arbejde der skal udføres og evt. hvornår for at opnå den ønskede tilstand. Ekstra pleje Ekstra pleje udføres kun på bestilling fra driftsleder. Dvs. det er arbejde du/i ikke kan begynde på uden at spørge først, pga. økonomi eller evt. eksterne aftaler.

3 Generelle retningslinjer Der må ikke anvendes kemi i plejen af grønne områder. Der er dog dispensation til anvendelse af kemi til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Tilstandskravene gælder altid, men ekstreme vejrsituationer som meget regn kan betyde at tilstandskravene for en periode må vige, for bedst mulige tilstand under gældende forhold. Al arbejde skal registreres i ressourcestyringssystemet. Vi taler med hinanden og med borgerne, og vi løser opgaverne sammen. Spørg derfor hvis du er i tvivl, og send borgeren videre hvis han eller hun har et spørgsmål du ikke kan svare på. Sidst revideret: april 2013

4 Brugsplæne Gr. 1 Brugsplænen findes hvor der er aktiviteter på plænen. Brugsplænen anvendes f.eks. til boldspil, ophold, leg og til udendørs arrangementer. Plejen af brugsplænen skal primært sigte mod at sikre og vedligeholde en robust og forholdsvist jævn plæne. Der kan forekomme løg i brugsplænen, i så fald skal plæne plejes som beskrevet under Løgvækster. Brugsplæne findes ved skoler, daginstitutioner og i parker og grønne områder. April Nov. Græsset skal være mellem 3,5 og 8,0 cm. højt. Græsset skal være tæt og sammenhængende (Græsdækket skal være min 85% - spredte pletter uden græsdække accepteres) Ved kanter til andet terræninventar + træer o. lign. må græshøjden ikke overstige 25 cm. Træer må ikke beskadiges ved græsklipning. Løv må ikke genere græssets vækst Større klumper af græsafklip må ikke forekomme. Vindspredt græs og græs fra klipperen under transportkørsel accepteres på belægninger. Der må gerne være ukrudt i plænen Standardpleje - Udførselskrav Bekæmpelse af muldvarpe 1 efter behov Planering af muldvarpeskud efter behov Udbedring af huller i græsdække og eftersåning efter behov Der gødskes ikke Vertikalskæring udføres ikke Der må ikke anvendes tromle i plejen af brugsplæne Ekstra Pleje Gødskning i etableringsfasen, samt ved særlige behov. 1 Bekæmpelse af muldvarpe med phosphorbrinte må kun udføres af medarbejdere med gyldigt certifikat.

5 Græsflade Gr. 2 Græsflader findes på arealer der er udlagt i græs. De anvendes til almindelig færdsel, og giver et visuelt ensartet udtryk. Plejen har til formål at regulere græshøjden. Der må gerne være ukrudt i græsflader. Der kan forekomme løg i græsflader, i så fald skal græsset plejes som beskrevet under Løgvækster. Græsflader findes overalt i bybilledet langs veje og stier, omkring offentlige bygninger og lign. April Nov. Græsset skal være mellem 3,5 og 10 cm. Ved kanter til andet terræninventar + træer o. lign. må græshøjden ikke overstige 25 cm Op til 15% af arealet må være dækket af græsafklip Muldvarpeskud må ikke genere græssets vækst Græsdækket skal være min 85% - spredte pletter uden græsdække accepteres Træer må ikke beskadiges ved græsklipning. Større mængder afklip må ikke skæmme tilstødende belægninger, vindspredt græs og græs fra klipperen under transportkørsel accepteres dog. Der må gerne være ukrudt i plænen Standardpleje - Udførselskrav Bekæmpelse af muldvarpe 2 efter behov Planering af muldvarpeskud efter behov Udbedring af huller i græsdække og eftersåning efter behov Der gødskes ikke Vertikalskæring udføres ikke Der må ikke anvendes tromle Ekstra Pleje Gødskning i etableringsfasen, samt ved særlige behov. 2 Bekæmpelse af muldvarpe med phosphorbrinte må kun udføres af medarbejdere med gyldigt certifikat.

6 Sportsplæne Gr. 3 Sportsplænen anvendes til organiseret idræt og skal derfor være plejet så den kan tåle stort slid. I plejen af sportsplæner skal der være fokus på at opnå jævnhed og på at give gode vækstbetingelser for græsset, så det er en tæt og sammenhængende flade. Der må gerne være ukrudt i sportsplæne, men ukrudtet må ikke ødelægge brugsegenskaberne for plænen. Det tilstræbes af græstæppet består af kulturgræsarter. Sportsplæner opdeles i 2 niveauer. Opvisningsbane og Træningsbane. Opvisningsbaner findes i kommunens hovedbyer dvs. i Aalestrup, Aars, Farsø og Løgstør, alle andre baner er træningsbaner. April Nov. Græsset skal være mellem 3,5 og 6 cm. Strittere må ikke forekomme Mål og net skal flyttes i forbindelse med græsklipning, brugerne skal selv flytte mål tilbage på plads Ved kanter til andet terræninventar + træer o. lign. må græshøjden ikke overstige 20 cm Der skal klippes så tæt op til løst inventar som flytbare bander, kegler og borde-bænkesæt som muligt. Der er ikke krav om klipning under dem. Brugerne skal selv flytte sådanne elementer udenfor græsarealet, hvis de ønsker klipning herunder Græsafklip må ikke genere græssets vækst eller brugen af banen Større mængder afklip må ikke skæmme tilstødende belægninger, vindspredt græs og græs fra klipperen under transportkørsel accepteres dog. Der må ikke være muldvarpeskud på sportsplænen Løv må ikke genere græssets vækst eller brugerne Dræn skal fungere efter hensigten Græsdækket skal matche sliddet på banen, der må altså gerne være ukrudt og meget enårigt rapgræs i banen, hvis den kan holde til den belastning den udsættes for

7 Standardpleje - Udførselskrav Bekæmpelse af muldvarpe 3 efter behov Planering af muldvarpeskud efter behov med slæbenet Gødskning efter gødningsplan Vertikalskæring første gang i maj/juni og anden gang juli/august Eftersåning efter behov Opfyldning og jævning af huller i og lunker efter behov Tromling? Ekstra Pleje Gødskning i etableringsfasen, samt ved særlige behov. Ekstra vertikalskæring Omlægning af bane Kantskæring Dybdeluftning Topdressing Græsafhøvling Udtagning af jordbundsprøver 3 Bekæmpelse af muldvarpe med phosphorbrinte må kun udføres af medarbejdere med gyldigt certifikat.

8 Naturgræs Gr. 4 Naturgræs er græs og andre urter, der får lov til at vokse sig højt før græsset eventuelt slås. Det er jordbundsforhold og andre vækstvilkår der afgør hvordan arealet ser ud, og hvad der vokser her. Naturgræs findes bl.a. på byggegrunde, på skråninger i parker og i rekreative områder. Plejeniveauet afhænger af arealets anvendelse og eventuelle behov for et plejet udseende. April Nov. Arealet skal være domineret af græs og vilde urter (=må ikke vokse i krat, skov) Græssets længde må ikke forhindre brugen af borde og bænke. Græsset må ikke hænge ind over og genere færdslen på tilstødende løse og faste belægninger Græsafklip må ikke genere færdslen på tilstødende løse og belægninger Standardpleje - Udførselskrav Slåning af græs på byggegrunde 0-3 gange årligt Slåning af øvrigt naturgræs 0-3 gange årligt Ekstra Pleje Opsamling af afklip/hø Rydning af træer og buske

9 Hæk Hæ. 1 En hæk skal være regelmæssig og tæt, den skaber og afgrænser rum og giver læ. Hække kan bestå af en eller få rækker planter af samme art. Hække er højere end de er brede. Hække findes i parker, ved institutioner og byggeri. Plejen skal sikre at hækkens højde, bredde og form fastholdes, og at hækken fremtræder frodig. Hække må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold 4 Hække må ikke vokse ind over tilstødende elementer som fx fast belægning Døde buske og selvsåede træer skal fjernes fra elementet Manglende eller døde planter skal erstattes med nye hvis der er huller i elementet Nyplantede hække må ikke mangle vand Selvsåede træer og buske må ikke forekomme i hække Frøukrudt må ikke skæmme hækkens udseende og vækst Afklip må ikke forefindes på tilstødende elementer Standardpleje - Udførselskrav Klipning 1-2 gange årligt afhængigt af behov Hvor der er faste belægninger op til hækken, klippes der til fast belægning og/eller bagkant af kantsten. Hækhøjde op til privatejede arealer er max. 1.8 m. med mindre andet er aftalt Ukrudtsbekæmpelse efter behov Flisdække skal suppleres indtil fuldt jordække er opnået Standardpleje Udførselskrav ved etablering af klippede hække Udgravning af træt jord med henblik på udskiftning til nyt vækstlag til min. 20 cm. under niveau af tilstødende belægning, så der er plads nok til den nye jord og efterfølgende flisdække Der må ikke være rodukrudt i jorden før udlægning af flis Gødskning skal ske umiddelbart efter plantning og før udlægning af flis Det tilstræbes at starte nyetablering med udlægning af jord i foråret, jorden holdes sort i løbet af sommeren med henblik på plantning og udlægning af flis i samme efterår (for at minimere rodukrudt). Der må kun anvendes grovhakket vedflis (L:10-15, B:5) helst af Sitka eller Skovfyr, der holder længst Flis udlægges plant i hele bedet og trædes til Ekstra Pleje Gødskning i etableringsfasen, samt ved særlige behov. 4 Ifølge hegnsloven skal levende beplantning mod gade, sti, vej eller plads holdes studsede, således af de ikke er til gene for færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.

10 Pur Hæ. 2 Pur er en ensartet klippet flade, der er tæt og dækkende. Pur er bredere end det er højt. Pur kan afgrænse og skabe rum. Pur består flere rækker planter af samme art. Pur findes ved institutioner, boligbyggeri, langs veje og ved p-pladser. Plejen skal sikre at højde, bredde og form fastholdes, og at purret fremtræder frodigt. Pur må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold 5 Pur må ikke vokse ind over tilstødende elementer som fx fast belægning Døde buske og selvsåede træer skal fjernes fra elementet Manglende eller døde planter skal erstattes med nye hvis der er huller i elementet Nyplantet pur må ikke mangle vand Selvsåede træer og buske må ikke forekomme i pur Frøukrudt må ikke skæmme purrets udseende og vækst Afklip må ikke forefindes på tilstødende elementer Afklip må gerne forekomme i selve elementet Standardpleje - Udførselskrav Klipning 1-2 gange årligt afhængigt af behov Det tilstræbes at holde pur i en højde på 70 cm. med mindre forholdende taler for en anden højde Hvor der er faste belægninger op til pur, klippes der til fast belægning og/eller bagkant af kantsten. Ukrudtsbekæmpelse efter behov Flisdække skal suppleres indtil fuldt jordække er opnået Arbejdsgange i pur etableres på tværs af synsretning Arbejdsgange etableres i 2*arbejdsbredde Standardpleje Udførselskrav ved etablering af pur Der er samme udførselskrav til etablering af pur, som der er til etablering af klippet hæk se foregående side. Ekstra Pleje Gødskning i etableringsfasen, samt ved særlige behov. 5 Ifølge hegnsloven skal levende beplantning mod gade, sti, vej eller plads holdes studsede, således af de ikke er til gene for færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.

11 Hegn Hæ. 2 Levende hegn giver læ, og afgrænser rum. Levende hegn kan bestå af en eller flere rækker af træer og buske. Der er en stor variation af forskellige træer og buske i hegn. Buske i hegn skal sikre læ ved jorden nær hegnet, og bidrager til hegnets frodighed. Træer i hegn sikrer langsigtet stabilitet og læ. Levende hegn findes overalt. De kan være fritvoksende eller klippede på en eller begge sider. De enkelte arter i hegnet er underordnet helheden. Ved pleje skal man sikre at de mest bevaringsværdige arter forbliver sunde, og kan udvikle sig. I fler-rækkede hegn er det vigtigt at bevare både træer og buske for at sikre hegnets lægivende og afgrænsende egenskaber. Hegnet skal være i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand Hegnet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold 6 Hegnet må ikke vokse langt ind over tilstødende elementer som fx brugsplæne, sportsplæne eller løs belægning Manglende eller døde planter skal erstattes hvis der er store huller i elementet Nyplantede træer må ikke mangle vand Afskårne grene må ikke forefindes på tilstødende elementer Standardpleje - Udførselskrav Ukrudtsbekæmpelse efter behov i etableringsfasen Flisdække skal suppleres indtil jorddække opnås Gødskning i etableringsfasen efter behov Udtynding af hensyn til helheden 6 Langs veje og stier, skal følgende frirum over terræn overholdes: Offentlige veje: Ridestier: Fortov og stier: 4,5 meter 3,0 meter 2,5 meter

12 Bunddække Bu 1 Bunddække er en ensartet, sammenhængende og fladedækkende beplantning. Den ensartede virkning opnås ved tæt planteafstand, og ved at anvende planter af samme art. Bunddække findes overalt fx i grønne områder, ved veje og ved institutioner. Bunddække er typisk buske med relativ lav sluthøjde, men kan også være andre bunddækkende planter sin fx vedbend, vintergrøn eller buskroser. Det er funktionen som bunddække der er afgørende, ikke plantearten. Busket Bu 2 En busket giver læ, skaber rum og afgrænser arealer. En busket er en frodig og blomstrende samling af forskellige arter af buske, der ofte dækker større arealer. Busket klippes som hovedregel ikke, planteafstanden og buskenes vækst skal i sig selv give en tæt og regelmæssig form. Busket findes overalt fx i grønne områder, ved veje og ved institutioner. Plejen skal sikre frodighed, jorddække og blomstring. Plejen af de to elementer er ens. Plejen er derfor beskrevet under et på næste side.

13 Bunddække må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold 7 Bundække må ikke vokse ind over tilstødende elementer som fx fast belægning og inventar Døde planter og selvsåede træer må ikke forekomme i elementet Manglende eller døde planter skal erstattes med nye hvis der er huller i elementet Nyplantede buske må ikke mangle vand Afskårne grene må ikke forefindes på tilstødende elementer Standardpleje - Udførselskrav Ukrudtsbekæmpelse efter behov Tilbageskæring før vækstperiodens start kan foretages på arter der er frosset tilbage, eller hvor man ønsker at fremme fornyet vækst Gødskning i etableringsfasen efter behov Flisdække skal suppleres indtil jorddække opnås efter behov Standardpleje Udførselskrav ved etablering af bunddække og busket Der er samme udførselskrav til etablering af bunddække, som der er til etablering af klippet hæk se foregående afsnit. 7 Ifølge hegnsloven skal levende beplantning mod gade, sti, vej eller plads holdes studsede, således af de ikke er til gene for færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.

14 Solitære træer Tr 1 Solitære træer står enkeltvist og skal kunne ses og opleves fra alle sider. Solitære træer skal have plads til at udvikle den størrelse og form der er naturlige for dem. Solitære træer findes i parker, ved bygninger og på pladser. Plejen skal sikre at træet bedst muligt kan udvikle sin naturlige form indenfor de givne rammer voksestedet giver. Trægruppe Tr 2 En trægruppe er en gruppe af træer, med fælles krone. Træerne i gruppen er ofte af samme art, og har samme alder og størrelse. Trægrupper er store og væsentlige elementer i grønne områder og i bybilledet. Trægrupper findes i større parkområder, i grønne områder, ved institutioner, i naturområder og langs veje. Plejen retter sig mod helheden, og skal tage hensyn til træart, voksested og trægruppens alder.

15 Allé Tr 3 Alléer består af 2 parallelle trærækker, der danner en helhed. Træer i alléer er af samme art og skal have samme højde for at helheden opleves bedst. Alléer anvendes til at markere veje og stier. Alleér kræver meget plads. Plejen retter sig mod helheden og tilstræber af skabe størst mulig ensartethed. Plejen skal tage hensyn til træart, voksested og træernes alder. Trærække Tr 4 En trærække er en række af træer der fremstår som en helhed. Træerne i trærækken er af samme art og skal have samme højde for at helheden opleves bedst. Trærækker anvendes til at markere veje og stier eller til at afgrænse arealer og rum. Trærækker findes langs veje, i parker og grønne områder. Plejen retter sig mod helheden og tilstræber af skabe størst mulig ensartethed. Plejen skal tage hensyn til træart, voksested og træernes alder.

16 Formede træer Tr 5 Et formet træ kan stå frit, i grupper eller på række. Det enkelte træ er underlagt helheden. Formede træer plantes hvor man ønsker, at træet skal bidrage visuelt til bymiljøet med en særlig form og farve. Et formet træ kan være klippet, knudebeskåret, sporebeskåret, stynet etc. Formede træer findes blandt andet i hovedgaden i Aars, og i Aalestrup. Et formet træ er forholdsvist plejekrævende. Beskæring skal foretages ofte, for at sikre at den ønskede form opretholdes. Frugttræer Tr 6 Frugttræer plantes på grund af frugtsætning og blomstring. Et frugttræ kan stå alene, i grupper eller på række. Frugttræer findes bl.a. ved institutioner og langs skovveje. Fx. Ved Tvebjerg i Aars, og i Uhrehøje plantage. Plejen skal sikre blomstring og frugtsætning. Plejen af de 6 elementer er ens. Plejen er derfor beskrevet under et på næste side.

17 Døde træer må ikke forekomme Træerne skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold* 8 Stammeskud må ikke forekomme hvis det skæmmer træet og dets funktion Nyplantede træer må ikke mangle vand Synligt ukrudt i evt. plantehul må ikke skæmme helheden Afskårne grene må ikke forefindes Standardpleje - Udførselskrav Beskæring for gennemgående stamme efter behov Beskæring af krydsende grene efter behov Beskæring af indadvoksende grene efter behov Beskæring udføres når træet er i vækst Gentilplantning Gødskning i etableringsfasen (3 år) Evt. flisdække i plantehul skal suppleres efter behov Opbinding på træer skal tilses 1 gang årligt Opbinding og pæle fjernes 3. vækstsæson efter plantning Som udgangspunkt anvendes 3 pæle til opbinding af større træer (omkreds cm >) Mindre træer (<10 cm omkreds) opbindes til 1 pæl efter behov Ved nyplantning i græsarealer, skal sættes stålring omkring træet. Overkant af stålringen skal være i niveau med græs. Indenfor stålringen må der ikke være græs, og der skal være 5 cm. fra overkant stålring til flis, plantedække eller løs belægning så der kan vandes Ved nyplantning i belægning skal der etableres mulighed for vanding Ved nyplantning skal evt. trådnet omkring rodklumpen fjernes Plantehul skal helst være minimum lige så stort som arealet på kronen Ekstra pleje Kronereduktion Fældning Gentilplantning Supplerende oplysninger: Beskæring skal udføres efter retningslinjerne i Dansk Træplejeforenings: Beskæring af træer. Beskæring af formede træer må kun udføres efter aftale med driftsleder. 8 Langs veje og stier, skal følgende frirum over terræn overholdes: Offentlige veje: Ridestier: Fortov og stier: 4,5 meter 3,0 meter 2,5 meter

18 Roser Bl. 1 Roser er i denne sammenhæng udelukkende storblomstrede roser (Buskroser regnes for bunddække og skal plejes som sådan.) Roser har smukke blomster, de skaber glæde og oplevelser via blomsterpragten og deres duft. Roser er meget plejekrævende, plejen sigter mod at den enkelte plante har mange friske blomster og at den er sund og frodig. Storblomstrede roser har vi i kun i Rosenparken, da de er sarte og kræver brug af pesticider når de står i større bestande, og vi bruger ikke plantebeskyttelsesmidler i andre grønne områder end her. Planterne skal være frodige og veludviklede. Manglende og døde roser må ikke forekomme. Døde grene og afblomstrede hoveder må ikke forekomme. Rod- og frøukrudt må ikke forekomme. Afskårne grene og afklip må ikke forekomme i roser eller tilstødende elementer. Større samlinger af løv må ikke forekomme. Der må ikke være sygdomme og skadedyr i roserne. Standardpleje - Udførselskrav Beskæring ved vækstperiodens begyndelse tidligst sidst i april (undgå forårsnattefrost) Forårsbeskæring udføres over den laveste udadvendte knop. Krydsende stængler skæres bort. Begræns antallet af stængler for at sikre lys til planten. Gødskning forgår løbende tilpasset rosens behov. Der sprøjtes mod skadedyr, svampe og ukrudt efter behov. Efterplantning løbende efter behov. Vanding efter behov Vinterdækning med gran foretages inden nattefrost, fjernes først når risikoen for nattefrost og udtørring i foråret er væk. Udskiftning af træt jord med ny jord ved etablering af nye roser og udskiftning af roser. Supplerende oplysninger Medarbejderne i Rosenparken bestiller selv roser, der betales via eksternt budget. Medarbejderne planlægger selv hvilke nye roser der skal introduceres til Rosenparken. Evt. bede med storblomstrede roser i resterende grønne områder omlægges til mindre plejekrævende beplantning.

19 Stauder Bl. 2 Stauder kan have smukke blomster, der skaber glæde og oplevelser via blomsterpragt, farvespil i løvet og evt. duft og smag. Før i tiden var det moderne at stauderne i staudebede blev plantet med stor afstand, hvor man holdt jorden ren imellem stauderne. I dag anlægger vi kun staudebede, der har som mål at blive jorddækkende. Staudebedene kan bestå af både enkelte arter og flere arter i blanding. Staudebede findes i centrale grønne område og ved bygninger. Stauderne skal være frodige og veludviklede. Stauderne skal være jorddækkende. Visne blomster og gamle stængler og frøstande må ikke skæmme helheden. Rodukrudt må ikke forekomme og frøukrudt må ikke sætte frø. Større samlinger af løv må ikke forekomme. Afskårne grene og afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. Stauderne må ikke mangle vand. Standardpleje - Udførselskrav Nedskæring af afblomstrede stængler og visne blade i blomstrende bede 1 gang årligt i tidligt forår. Efterplantning efter behov Vandning efter behov. Gødskning 1 gang årligt i forår med kvælstoffattig gødning. Udskiftning af træt jord med ny jord før etablering af nye planter/genplantning efter behov.

20 Sommerblomster Bl. 3 Sommerblomster giver blomsterpragt og massiv farvepåvirkning. Sommerblomster skal skabe glæde og forøge den oplevelse det er at færdedes i kommunens byer. Sommerblomster er enårige planter, der plantes ud på stedet. Sommerblomsterne fjernes efter afblomstring. Sommerblomster kræver intensiv opmærksomhed og pleje, der skal sigte mod at planterne altid er friske og frodige og dækker jorden. Sommerblomster findes i byernes centrum og på centrale pladser, hvor der ellers ikke er mulighed for blomstrende planter. April. Aug. Planterne skal være frodige og veludviklede. Planterne må aldrig mangle vand. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Visne blomster og frøstande må ikke skæmme helheden. Rodukrudt må ikke forekomme, og frøukrudt må ikke sætte frø. Standardpleje - Udførselskrav Gødskning efter behov. Efterplantning med samme art og sort. Sommerblomster må ikke plantes ud før der ikke længere er risiko for forårsnattefrost. Supplerende oplysninger Den/de enkelte medarbejder kan selv bestille sommerblomster via sin holdleder. Arts- og farvevalget er frit. Blomsterkummerne i sig selv betegnes som udstyr. Derfor har blomsterkummerne egen elementbeskrivelse under afsnit 9: Udstyr og inventar.

21 Løgvækster Bl. 4 Løgvækster giver blomsterpragt om foråret, hvor kun få andre planter blomstrer. Løgvækster skal skabe glæde og oplevelser via blomsterpragten, og kan give et flot indtryk ved indkørsel til byerne. Løgvækster sættes i typisk i græs eller bede, men kan sættes overalt hvor man ønsker tidlig blomstring. Pleje af løgvækster er primært beskyttelse af løget til det er visnet helt ned. Der skal altså ikke slås græs for tidligt hvor der er løg!! April. Aug. Planterne skal være frodige og veludviklede. Større klumper afklip efter 1. klipning må ikke forekomme på tilstødende elementer Standardpleje - Udførselskrav Løgets blomster og blade skal være helt nedvisnet før slåning eller lugning, for at sikre dannelse af nye løg og sikre næste års blomstring. Ukrudt i bede med forårsblomster fjernes først når blomster og blade er nedvisnet. Gødskning foretages 2 gange/år. 1. gang lige efter afblomstring, 2. gang i okt./nov. Med kvælstofholdig gødning. Opsamling af afklip efter klipning kan være nødvendigt efter 1. klipning Ved etablering sættes løg i en dybde af max. 3 * løgets højde. Supplerende oplysninger Hvert løg danner 5-6 løg pr. år. Hvis blomster og bade fjernes fra løget før nedvisning vil dannelsen af nye løg ikke lykkedes og næste års blomstring går tabt. Derfor er det meget vigtigt at lade løgene stå, selvom det ser rodet ud omkring dem. Vil man have løg, må man også acceptere rod.

22 Klatreplanter Bl. 5 Klatreplanter giver på grund af deres vækstform løv og blomster på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. Klatreplanter kræver en vokseflade der er velegnet i forhold til arten. Klatreplanter har brug for et stativ med mindre de er vedhæftende som fx vin og vedbend. Klatreplanter vokser hurtigt. Plejen retter sig mod at styre væksten via løbende beskæring så døre, vinduer og udhæng på facader holdes fri. Målet med plejen er at holde planterne i sund vækst. Klatreplanter vokser ofte på facader, på pergolaer og plantestativer. April. Aug. Planterne skal være frodige og veludviklede. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Planterne skal holdes på afstand af vinduer, døre, udhæng, tagnedløb mv. på facader. Planterne må ikke genere færdslen omkring voksestedet. Nyetablerede planter må ikke mangle vand. Rodukrudt må ikke forekomme, frøukrudt må ikke sætte frø. Standardpleje - Udførselskrav Beskæring og opbindning efter behov. Evt. gødskning i etableringsfasen. Efterplantning med samme art og sort

23 Bjørneklo Bl. 6 Kæmpe Bjørneklo er en af de invasive plantearter, som truer den danske natur. Invasive arter er udenlandske arter, der invaderer naturområder og fortrænger hjemmehørende arter. Ud over at være en trussel mod den danske natur er Kæmpe Bjørneklo også farlig for mennesker i den forstand, at den kan give forbrændinger og allergiske reaktioner via dens giftige saft. Kommunerne har per den 1. januar 2007 overtaget ansvaret for bekæmpelsen af denne art. har en indsatsplan, og bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo skal følge denne. Mar. Okt. Der må ikke være Kæmpe Bjørneklo på kommunale arealer Standardpleje - Udførselskrav Forekomst af kæmpe bjørneklo på både kommunale og private arealer skal indmeldes til Henrik Gorm Hansen: Standardpleje Udførselskrav Al ekstra pleje skal bestilles af Henrik Gorm Hansen Rodstikning: roden skæres over cm under jordoverfladen. Skærmene fjernes og brændes. Udføres i april-maj. Opgravning Slåning før blomstring (2-3 gange/år) Skærmkapning efter blomstring men før frømodning (senest juni) Pesticidbehandling. Kæmpe Bjørneklo er undtaget fra det generelle forbud mod brug af pesticider på offentlige arealer. Supplerende oplysninger Forbrændinger som følge af kontakt med Kæmpe Bjørneklo sker som følge af at saften reagerer med sollys. Dæk derfor de områder af kroppen til, der er blevet ramt af saft, og vask hurtigst muligt huden med vand og sæbe. Det kan reducere skaden. Herefter må huden ikke få dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle dem, tage solbriller på og søge læge.

24 Sø og vandhul Va. 1 En sø har et permanent vandspejl. Den kan være naturlig med naturlige bredder eller kunstigt anlagt med eller uden kantsikring. Søer er levested for en lang række dyr og planter, og er et vigtigt rekreativt element i det åbne land og i byens grønne områder. Et vandhul er en lille isoleret sø, der kan tørre ud om sommeren. Vandhul kan både være opstået naturligt og ved gravning. Vandhuller er levested for en lang række dyr og planter, og er særligt vigtige for padder. Søer og vandhuller der er over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Søer og vandhuller findes overalt: i byer, skove og det åbne landskab. Sø findes bla. i søanlægget i Farsø, i anlægget i Aars og i Rosenparken, og kommunen ejer også dele af søer i det åbne land Tandrup Sø ved Uhrehøje plantage og Sjørup sø ved Gatten. Slåning af bredvegetation efter behov Ekstra pleje Rydning af træer og buske Oprensning Reparation af kantsikring, bolværk mv. Algebekæmpelse Hævning af vandstand Sænkning af vandstand

25 Vandløb Va. 2 Et vandløb skal aflede vand, og er samtidigt et vigtigt levested for dyr og planter. Vandløb er omfattet af vandløbsloven. Det er grundejeren/bredejeren der ejer vandløbet. Kommunen varetager en række opgaver i de 360 km offentlige vandløb i kommunen, og er samtidigt vandløbsmyndighed for både offentlige og private vandløb. For hvert offentligt vandløb er udarbejdet et regulativ, der beskriver hvilken vandføringsevne vandløbet skal have, vandløbets ejerforhold, målsætning, principper for vedligeholdelse etc. De fleste arbejder i de offentlige vandløb er udliciteret til private entreprenører (incl. bekæmpelse af Bjørneklo langs vandløbene), men enkelte opgaver varetages af Park og Vej. Der er i alle tilfælde tale om ekstra pleje, der rekvireres og betales af Henrik Gorm Hansen fra afdelingen Landbrug og Natur. Ekstra pleje Bekæmpelse af forurening Oprensning Grødeskæring Grødeskæring med le Optagning af grøde fra vandløb Optagning og bortkørsel af grøde fra grødeplads Etablering af ny grødeplads Reparation af grødeplads, udlægning af stabilgrus og rep. af bolværk i vandløb Fjernelse og bortskaffelse af spærrende ting i vandløb Bekæmpelse af Bjørneklo langs vandløb Bekæmpelse af Rød hestehov langs vandløb Supplerende oplysninger Henrik Gorm Hansen: /

26 Vandkunst Va. 3 Vandkunst er springvand og lign. kunstværker der involverer vand. Vandkunst giver en oplevelse i byrummet både i form af synsoplevelsen, og lyden af vand. Park og Vej vedligeholder vandkunst i det offentlige rum, springvand og lign på institutioner som fx plejehjem vedligeholdes af dem selv. Vedligeholdelsen skal sikre funktion og sikkerhed, og skal sigte mod at minimere driftsudgifterne. Vandkunst skal være funktionsdygtige i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der må ikke være affald og store mængder alger i vandet. Ekstra pleje Tilsyn: Hærværk, fejl og mangler meldes straks til kontoret. Skum kan ødelægge en pumpe, der må derfor aldrig anvendes midler der kan skumme i forbindelse med drift af elementet. Vandkunst der ikke er funktionsdygtig skal slukkes indtil en afklaring om muligheder for vedligehold har fundet sted. Tilslutning af strøm og vand Aflæsning af strøm og vand Lukning for strøm og vand Tilsætning af algefjerner til vandet efter behov Renhold efter behov

27 Faste belægninger Be. 1 Faste belægninger anvendes til færdsel og ophold. Faste belægninger kan være belægningssten, fortovsfliser, klinker og lign. (med fuge), og asfalt (uden fuge). Denne elementbeskrivelse gælder kun asfalt udenfor vejarealer (incl. p-pladser mv.). Gennem vedligeholdelsen skal vi sikre, at belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og er velegnet til færdsel. Faste belægninger findes overalt ved bygninger i parker mv. Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Belægningen skal have en profil, så regnvand afledes naturligt. Der må gerne være ukrudt belægninger med fuger og ind over belægniger, men det må ikke have et omfang så belægningens funktion og jævnhed ødelægges. Afløbsinstallationer skal være funktionsdygtige. Nedfaldent løv må ikke udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for gående og cyklister i områder med fast belægning. Gennemgroning af asfaltbelægning må ikke forekomme. Standardpleje - udførselskrav Termisk ukrudtsbekæmpelse Fejning efter behov Opretning af mindre arealer Ukrudtsbekæmpelse - manuel Ekstra pleje Opretning af større arealer Fugning og revneforsejling Udskiftning af belægning Lugning Kørsel med stålbørste Supplerende oplysninger Asfalt på veje, parkeringspladser og lign indenfor vejmatriklen vedligeholdes efter særskilte retningslinjer og renoveres løbende. Dette arbejde planlægges af Vej og Trafik.

28 Løs belægning Be. 2 Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Løse belægninger kan består af grus, stenmel, flis, perlesten og lign. Belægningen skal på overfladen være bæredygtig, fast og tør så den er velegnet til færdsel. Gennem vedligeholdelsen skal vi sikre, at belægningen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og er velegnet til færdsel. Løse belægninger er oftest underlag for stier i parker og grønne områder, for nogle cykelstier, alle skovveje samt mindre veje og p-pladser. Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der må gerne være ukrudt i løse belægninger, men det må ikke have et omfang så belægningens funktion og styrke ødelægges. Der må gerne være ukrudt i løse belægninger på pladser der anvendes til parkering. NB. Der må ikke være gennemgroning fra ukrudt og indvoksende ukrudt fra siden på stier med løs belægning der er anlagt som handicapvenlige. Ukrudt i handicapvenlige stier er ødelæggende for fremkommeligheden for gangbesværede og kørestolsbrugere. Grøfter op til løse belægninger skal være funktionsdygtige. Der må gerne være nedfaldent løv på løse belægninger, men det må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for gående og cyklister på stier med løs belægning. Standardpleje - udførselskrav Ukrudtsbekæmpelse efter behov Belægningen skal anlægges og vedligeholdes med en profil, så regnvand afledes naturligt. Der udføres ikke ukrudtsbekæmpelse på p-pladser med løse belægninger. Ekstra Pleje Nyt bærelag/ Udskiftning af løs belægning Tilførsel af ekstra materiale Supplerende oplysninger Himmerlandsstien er stenmelsbelagt, der findes en særskilt driftsplan der beskriver plejeniveauet for den. En række af de øvrige skiltede cykelruter i kommunen har strækninger der går på private grusveje. På private grusveje har kommunen ingen forpligtigelse til at sørge at grusvejen er god at cykle på, cyklisterne må acceptere de huller der er i vejen på disse strækninger. Det er dog kommunens opgave at sørge for at skiltningen langs alle dele af cykelruten er korrekt og synlig. Og det er kommunens opgave at sørge for at der kan cykles på strækningen. Derfor skal vi, på cykelstier anlagt på løse belægninger, der bruges så lidt at græsset bliver højt sørge for at det er muligt af cykle = slå græsset.

29 Sportsbelægning Be. 3 Sportsbelægning anvendes til sportsaktiviteter. Sportsbelægning kan bestå af kunststof, grus, stenmel, asfalt, beton eller jord. Belægningen skal på overfladen være bæredygtig, fast og tør så den er velegnet til færdsel. Sportsbelægning findes ved skoler, på idrætsanlæg, og er oftest underlag på udendørs tennisbaner. Vedligehold af sportsbelægning på idrætsanlæg hviler på de klubber der anvender idrætsanlægget. Vedligehold af sportsbelægning på skoler påhviler Park og Vej, og sker efter aftale med den enkelte skole. Maj. Okt. Der må ikke gro græs op i, eller ind over kanten af elementet. Ekstra pleje Udbringning af nye bærelag Udskiftning af belægning Revneforsejling Kantskæring Ukrudtsbekæmpelse Fejning

30 Faldunderlag Be. 4 Faldunderlag anvendes på legepladser, og under enkeltstående legeredskaber. Faldunderlag består af materialer der kan optage stød ved fald, og skal således forebygge faldulykker fra legeredskaberne. Faldunderlag kan være faldgrus, faldsand, flis eller andre godkendte materialer. Faldunderlag skal udlægges efter standarderne i Dansk Standard. (DS 1176,DS 1177 og DS 1500) Faldunderlag findes på legepladser. Park og Vej har kun ansvaret for faldunderlag på de kommunale offentlige legepladser i kommunen. Ansvar for faldunderlag på legepladser ved skoler og institutioner hører til skolen/ institutionen selv, ligesom ansvaret for faldunderlag på legepladser der drives af borgerforeninger, grundejerforeninger og lign. heller ikke hører ind under Park og Vej s ansvarsområde. Arbejde her udføres kun på bestilling. Faldunderlaget skal have en tykkelse så det lever op til reglerne i Dansk Standard. Der må gerne være ukrudt og nedfaldent løv i faldunderlag, men det må ikke få et omfang så faldunderlagets stødabsorberende egenskaber påvirkes i negativ retning. Affald må ikke forekomme i faldunderlag. Standardpleje - udførselskrav Supplering af faldunderlag til min. 30 cm i faldzonen Ukrudtbekæmpelse efter behov. Opsamling af løv efter behov. Indsamling af affald efter behov Ekstra Pleje Udskiftning af faldunderlag Supplerende oplysninger Oversigt over offentlige legepladser i, hvor Park og Vej har ansvaret for faldsand findes under elementbeskrivelsen Legeudstyr Vi anvender udelukkende faldgrus som faldunderlag. Indkøb foregår gennem Henrik Jensen.

31 Faldsand udlægges i legeredskabets sikkerhedszone: Faldhøjde cm Sikkerhedszone cm > <150 2/3 faldhøjde + 50 <300 Forbud mod legeredskaber med faldhøjde over 300 cm Eksempel på beregning af sikkerhedszone: Hvis faldhøjden er 210 cm, skal sikkerhedszonen være (2 x 210 / ) = 190 cm. Undtagelser fra normale sikkerhedszoner: LEGEREDSKAB SIKKERHEDSZONE GYNGER Afhænger af faldhøjden fra gyngen. Se tegning på næste side. FJEDERPRODUKTER 100 cm Afstanden måles fra den yderdel del af produktet, når fjederen er helt udtrukket. VIPPER 100 cm fra vippens yderliste position KARUSELLER 200 cm (dog 300 cm for skivekarusseller) RUTSCEBANER 100 cm for de dele af rutschebaner der er under 60 cm. høj. Over 60 cm. anvendes den generelle beregning. TOVBANER 200 cm til hver side Sikkerhedszone for gynger beregnes således: Gyngers sikkerhedszone: (DS1176). A = 0,867 x h B = 1,75 m hvis faldunderlaget består af gummifliser eller lign. C = 2,25 m hvis faldunderlaget består af løse materialer = faldgrus og lign. D = maksimal faldhøjde H = højde fra sæde til sædet fastgørelse i gyngestativet

32 Legeudstyr Ud. 3 Legeudstyr er alle former for udstyr der er tænkt til leg. Det er fx vipper, gynger, sandkasser etc. Vedligeholdelsen skal sikre at legeudstyret altid fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand i henhold til gældende regler (Danske. Standarder). Legeudstyr skal kunne overholde standarderne i Dansk Standard.(DS 1176,DS 1177 og DS 1500) Legeudstyr findes på legepladser. har kun ansvaret for legeudstyr på de kommunale offentlige legepladser i kommunen. Ansvaret for legepladser opført skoler og institutioner hører til skolen eller institutionen selv, ligesom ansvaret for udstyr på legepladser der drives af borgerforeninger, grundejerforeninger og lign. heller ikke hører ind under kommunens ansvarsområde. Liste over kommunale, offentlige legepladser findes under supplerende oplysninger. Legeudstyret skal fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Legeudstyret skal have en standard så det lever op til reglerne i Dansk Standard. Der må ikke være affald i sandkasser eller anden legeudstyr, der kan bevirke af brugerne kan komme til skade. Standardpleje - Udførselskrav Tilsyn Reparationer Ekstra pleje Maling Udskiftning af legeredskaber

33 Supplerende oplysninger Offentlige legepladser i : Lokalitet Antal Adresse Løgstør Limfjordsmuseet 1 Fischersgade, Løgstør Farsø Søanlægget 1 Stadion Allé V. Hornum 1 Valgaardsvej Hvalpsund Fiskerihavn 1 Havnepladsen Aars Anlægget 1 Øster Boulevard Gatten I forb. Med Himmerlandsstien 1 Gatten Stationsvej Vindblæs I forb. Med Himmerlandsstien 1 Stationsvej Aalestrup Bevægelsesparken 1 Nygade 18b, Aalestrup Lilletorv legeplads 1 Vestergade Anlægget i Gedsted 1 Stadionvej har egen legepladsinspektør, der udarbejder en rapport for hver legeplads, med de bemærkninger der måtte være. Denne rapport bestilles af Ejendom og Fritid. Rapporten udleveres til holdlederne herfra hvis der er behov for ekstra pleje. Vi har også en aftale med INDU der laver vedligeholdelsestjek på vores legepladser 1 gang årligt. Bemærkningerne herfra videresendes til holdlederne.

34 Bænke & borde-bænkesæt Ud. 5 Bænke og borde/bænkesæt skal kunne anvendes til ophold og hvile. Vedligeholdelsen skal sikre at bænke og borde/bænkesæt fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Bænke og borde/bænkesæt findes overalt, og kan være udformet i mange forskellige designs og materialer. Bænk midtby Bænk naturmodel Skal være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Overfladen må ikke være belagt med alger og fuglelort i en sådan grad at elementet ikke kan anvendes. Standardpleje - Udførselskrav Rengøring efter behov Slibning og maling efter behov Nymalede bænke og borde/bænkesæt, der forbliver på stedet skal forsynes med et skilt der tydeligt angiver at elementet er nymalet. Reparation efter behov Nedtagning af bænke der ikke er funktionsdygtige eller sikkerhedsmæssigt forsvarlige Ekstra pleje Opsætning af nye bænke Supplerende oplysninger I naturområder opsættes kun bænke og borde/bænkesæt i naturmodel I resterende områder tilpasses indkøb med lokalitet og funktionalitet. Ved nyindkøb og udskiftning af træværk på bænke udenfor områder hvor et bestemt design er påkrævet, skal de nye materialer sigte mod at minimere den fremtidige vedligeholdelse. Dvs. vi vælger hårdttræ frem for træoverflader der skal males, eller alternativt bænke eller planker af genbrugsplast på steder hvor der ligges vægt på funktion frem for æstetik (rastepladser og lign.)

35 Affaldsstativer Ud. 4 Affaldsstativer skal forebygge at der bliver smidt affald på gaden. Derfor skal de stå hvor der er behov for at man kan komme af med sit affald. Ved opsætning af et affaldsstativ, skal man sikre sig at affaldsstativet efterfølgende bliver tømt regelmæssigt. Vedligeholdelsen skal sikre at affaldsstativet fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Tømning af affaldsstativet er en serviceopgave se: Indsamling af affald Skal være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Der skal foreligge en aftale om regelmæssig tømning, før opsætning af affaldsstativ. Affaldsstativer skal stå hensigtsmæssigt, de må ikke genere færdsel og oversigtsforhold, og skal placeres så de generer evt. græsklipning på stedet mindst muligt. Størrelsen på affaldsstativet skal være tilpasset mængden af affald i området. Mængden af affaldsstativer skal være tilpasset mængden af affald i området. Der må ikke opsættes åbne affaldsstativer (uden låg) i områder, hvor der er mange måger eller andre dyrearter der søger føde i affaldsstativerne (fx Løgstør). Standardpleje - Udførselskrav Reparation Nedtagning Opsætning Maling af træværk Afrensning af graffiti

36 Trapper, terrænmure & broer Ud. 1 Trapper er kendetegnet ved at de er opført i belægning eller træ og at der indgår terrænspring i elementet. Broer dækker også over et terrænspring. De har begge det formål at sikre mulighed for færdsel mellem 2 forskellige niveauer eller områder i terrænet. Terrænmure og støttemure dækker ligeledes over terrænspring, og har det formål at fastholde og skabe rum. Vedligeholdelsen skal sikre at trapper, broer og terrænmure fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Trapper og terrænmure findes overalt i byens parker og på torve i byen. Broer findes nær vand. Ovenpå terræn- og støttemure findes ofte beplantning i form af bunddække el. lign. Driften af sådan beplantning beskrives under det element beplantningen tilhører. Skal være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der må ikke være ukrudt i støbte trapper og terrænmure Der må gerne være ukrudt i trapper af faste belægninger og træ, men ukrudtet må ikke genere færdsel på trappen. Der må gerne være alger på elementet, men algebelægninger må ikke blive så glatte at det udgør en sikkerhedsmæssig risiko Større samlinger af løv må ikke forekomme hvor der er megen færdsel. Større mængde jord, sten og grus må ikke forekomme hvor der er megen færdsel. Der må ikke være grafitti på elementet. Standardpleje - Udførselskrav Maling af træværk efter behov Udskiftning eller opretning af dele der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige Algebekæmpelse på træværk efter behov Ekstra pleje Nedtagning Opsætning Udskiftning Supplerende oplysninger Algefjerning på træværk udføres med smørsyre eller trærens.

37 Blomsterkummer, plantestativer mv. Ud. 2 Blomsterkummer, plantestativer mv. er kendetegnet ved at danne grundlag for plantevækst. Vedligeholdelsen skal sikre udstyret fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Blomsterkummer, plantestativer, pergola og lign. findes fortrinsvist i byrummet og ved institutioner. Plantestativer og pergolaer fungerer som støtte for den samme plante gennem plantens liv, mens blomster i blomsterkummer udskiftes jævnligt. Inventaret skal være funktionsdygtigt og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Blomsterkummer skal indeholder system til selvvanding Blomsterkummer skal stå vandret

38 Kunst og mindesmærker Ud 13 På flere kommunale torve og pladser er der opstillet kunstværker, der har til formål at forskønne området og/eller berige tilskueren med en oplevelse i byrummet. Mindesmærker findes på mange forskellige steder i kommunen til minde om en person eller en begivenhed der har betydning for den lokale historie. Vedligeholdelsen af kunst og mindesmærker skal sikre at værkerne kan ses og opleves som de er udført af kunstneren, og sikre at de er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Kunst findes fortrinsvis i grønne områder og på torve i byen, mens mindesmærker kan findes overalt i landskabet. Brønden Aars Johannes V Jensens mindesten Kunst og mindesmærker skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Kunst og mindesmærker skal være intakte. Overfladen på kunst og mindesmærker må ikke være dækket af fuglelort, alger og lign. i en sådan grad at det ødelægger oplevelsen af at se på elementet. Standardpleje - Udførselskrav Tilsyn: Hærværk, fejl og mangler meldes straks til Ejendom og Fritid. Afrensning af alger, fugleklatter og lign efter behov Afrensning af graffiti efter behov Supplerende oplysninger Før afrensning, skal man sikre sig at det anvendte middel til afrensning er velegnet på det materiale kunst- eller mindesmærket er opført i. Som hovedregel gælder følgende: Daglig almindelig afrensning af alle materialer Granit Marmor Bronze, kobber etc. Vand Tåler næsten alle rengøringsmidler Tåler ikke syre, brug kun vand evt. med sæbespåner Rengøring med vand For nogle af kommunens kunstværker findes der en plan for drift og vedligehold, det gælder bla. Ædeltårnet og Brønden, på Kirketorvet og Anlægstorvet i Aars. Denne plan for drift og vedligehold ligger i mappen T:Driftsafdelingen\Driftsplaner\Drift og vedligehold af kommunale kunstværker. Når oversigten over Kunst og mindesmærker i kommunen bliver færdig vil den ligeledes findes i denne mappe.

39 Skilte og informationstavler Ud. 19 Skilte og informationstavler har det formål at informere. Skilte viser vej, informerer om vejforhold og gældende regler på stedet og lign. Informationstavler informerer typisk om en seværdighed nær skiltet, kort over byen hvor skiltet er placeret eller lign. Vedligeholdelsen skal sikre at skilte og informationstavler fungerer efter hensigten og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Skilte, informationstavler og lign. findes overalt. Skal være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Skilte på vejarealet skal være opsat i forhold til gældende regler. Rutevejvisning langs vandre- og cykelruter skal være så fyldestgørende, at man ikke risikerer at fare vild når man følger den afmærkede rute. Skiltning udenfor vejarealet skal så vidt muligt harmonere med omgivelserne. Skilte udenfor vejarealet skal stå hensigtsmæssigt, de må ikke genere færdsel og oversigtsforhold, og skal placeres så de generer evt. græsklipning på stedet mindst muligt. Standardpleje - Udførselskrav Vejskilte: Vejskilte rengøres og tilses 2 gange årligt af kolonnehold Opfølgning på borgerhenvendelser ang. fejl og mangler ved vejskilte udføres straks For øvrige skilte og informationstavler: Tilsyn Rengøring efter behov Reparationer efter behov Maling efter behov Opretning af væltede skilte/tavler Udskiftning efter behov Maling af træværk (typisk vejviser pile på naturruter) Afrensning af graffiti Ekstra pleje Nedtagning Opsætning af nye skilte/tavler Supplerende oplysninger Opsætning af autoriserede vejskilte kræver godkendelse af politiet. Denne søges af Vej og Trafik før opsætning af nye skilte. Borgere/firmaer mv. der ønsker at opsætte skilte langs vejarealer skal søge tilladelse hos Vej og Trafik.

40 Bomme, pullerter, chikaner og lign. Ud Bomme, pullerter, chikaner og lign. har det formål at regulere trafikken, hvad enten de er opstilet på vejarealet, på en cykeleller gangsti eller i et grønt areal. Formålet er oftest enten at forhindre høje hastigheder på strækningen, eller forhindre færdsel med uønskede køretøjer. Bomme, pullerter og chikaner kan være udført i meget forskellige materialer, og findes i et utal af forskellige udgaver. Vedligeholdelsen skal sikre at inventaret af denne type fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, herunder at reflekser og lign. på udstyret er intakte. Bomme, pullerter og chikaner findes på vej og stiarealer, ved boligområder og grønne områder. Skal være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand Bommer og pullerter skal stå lodrette Standardpleje - Udførselskrav Tilsyn Rengøring efter behov Reparationer efter behov Maling efter behov Udskiftning efter behov Maling af træværk Afrensning af graffiti Ekstra pleje Nedtagning Opsætning Supplerende oplysninger Park og Vej administrerer udlevering af nøgler til alle bomme.

41 Shelterpladser og madpakkehuse Ud. 14 har ansvaret for driften af 7 shelterpladser. Formålet med en shelterplads er at tilbyde borgere, skoleklasser, turister mv. mulighed overnatning i naturen, samt være base for spisning og ture i naturen. Shelterpladserne er placeret ved cykel- og/ eller vandreruter, der også vedligeholdes af kommunen. Det er gratis at anvende shelterpladserne, og de skal ikke bookes. Kommunen har også ansvar for 4 madpakkehuse tilknyttet byrastepladser langs Himmerlandsstien i byerne Vindblæs, Gatten, Hornum og Østrup. På en shelterplads og ved madpakkehuse kan der udover selve shelterne/madpakkehusene være bålplads med grill, borde-bænkesæt, branddasker, skraldespand og toilet (oftest muldtoilet) eller adgang til toilet. Nogle steder er der adgang til vand nær elementet. Vedligeholdelsen skal sikre at pladserne og madpakkehusene er funktionsdygtige og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og at de indbyder til ophold. Shelters/Madpakkehus og arealet omkring skal være renholdt. Der skal være brænde på og branddasker på pladser med bålplads. Elementerne på pladsen skal være funktionsdygtige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Græs må ikke være en hindring for brug af pladsens elementer. Standardpleje - Udførselskrav Tilsyn Rengøring af shelters/madpakkehus og toiletter efter behov Opfyldning med brænde og toiletpapir efter behov. Indsamling af affald efter behov. Græsslåning efter behov, med mindre der er angivet andet i græsudbuddet. Buskrydning efter behov Toilet tilføres muld efter behov Rensning af tag efter behov Maling af shelters og toilet efter behov Åbning og lukning af evt. vandpost hhv. før påskeferien og senest 1. november. Aflæsning af vand hvor der er vandur. Ekstra pleje Oprydning og reparationer efter hærværk Opsætning og nedtagning af skilte ved evt. brandforbud og lign

42 Supplerende oplysninger Shelterpladser Placering Antal shelter Toilet Græs klip 9 Vand Aggersund syd Digevej 20, 9670 Løgstør 2 ja nej ja nej Nørrekær enge Nørrekærsvej, 9670 Løgstør 2 ja ja ja nej Vester Ørbæk Vester Ørbækvej, 9670 Løgstør 1 ja nej ja nej Vindblæs Hede Mellem Vindblæs og Årupvej, 9670, 3 ja ja nej nej (indkørsel ved Årupvej 69) Myrhøj Plantage Vadgårdsvej, 9640 Farsø 3 ja ja ja ja Udestuen på Lovns Hesselvej, 9640 Farsø 3 ja ja nej ja Lerkendfeld å Syd for Østrup, indkørsel ved 3 ja ja nej nej Vesterrisvej 90, 9620 Rosenparken I Rosenparken, Aalestrup 3 ja ja nej ja Uhrehøje Nær klatretårnet 3 ja ja nej ja Alle steder er der skraldespand, og heraf følgende tømning af affald. Shelterpladsen på Vindblæs Hede er placeret på et privatejet areal. Arealet ejes af Finn og Ellen Marie Larsen, tlf: Kommunen ejer shelters og de andre elementer på pladsen, og har ansvaret for den. Shelterpladsen i Myrhøj Plantage ejes af Himmerlands Forsikring, der ejer plantagen. Kommunen har ansvaret for driften af shelterpladsen og den markerede stirute i skoven. Madpakkehuse Madpakkehusene og byrastepladserne er etableret i forbindelse med projekt Himmerlandssti i samarbejde med de borgerforeninger, der er på stedet. Derfor skal disse kontaktes ved ændringer og lign. Byrasteplads Placering Vindblæs Gatten Hornum Stationsvej, Vindblæs, 9670 Gatten Stationsvej, Gatten, 9640 Jernbanegade, Hornum, 9600 Bålplads/ grill Bålplads /grill Toilet Græs klip 1 Vand Andre elementer ja ja nej ja Buske Hestbom gynge ja ja nej ja Gynge teltplads ja nej ja nej Legeplads Træer Kontakt: Vindblæs borgerforening: Karsten Mortensen: Gatten Borgerforening: Bente Møller: Hornum Borgerforening: Jesper Gregersen: jrg@sparnord.dk Østrup Valkyrievej, Østrup, 9600 ja ja ja nej nej Østrup borgerforening: Orla Krag Jensen: Bemærk: Alberts Plads i Hornum er ikke en del af projektet vedr. Himmerlandsstien. Pladsen og madpakkehuset her, er etableret og vedligeholdes af borgerforeningen selv. 9 Der er kun tilknyttet vand i sommerperioden

43 Indsamling af affald Indsamling af affald er en driftsopgave, der skal udføres hele året i alle de områder hvor kommunen har ansvaret for driften. Affald indsamles ved veje, p- pladser, fortove, stier, pladser, parker, grønne områder, ved institutioner og i naturen. Affald inddeles i tre kategorier: Type Mindre papirstumper, cigaretskod, kapsler og lign. 1 affald Type 2 Let affald aviser/reklamer og blade, pap og plastemballage, flasker, dåser, større mængder visne blade og lign. Type 3 Større affald byggeaffald, haveaffald fra private haver, vrag af cykler, biler og campingvogne etc. Indsamling af affald skal sikre, at der er sikkert at færdes og at der ser pænt ud. Affaldsstativer må ikke være overfyldte Spildt affald ved siden af affaldsstativer skal opsamles og fjernes I alle hovedgader i Aars, Farsø, Aalestrup og Løgstør samt i parker og grønne områder hvor Park og Vej har ansvaret for indsamling af affald må der ikke ligge affald af type 2 eller 3 I de fire hovedbyers hovedgader tilstræbes det, at det ikke ligger affald af type 1. På øvrige kommunale arealer og langs kommunale veje må der ikke ligge affald af type 3 Ekstra Pleje Indsamling af affald på private arealer

44 Skov Tr 8 Skove er større arealer bevokset med træer. Skov kan bestå af flere forskellige træarter i blanding, eller kan bestå af enkelte træarter. En skov defineres som et træbevokset areal, der er større end 0,5 ha., og over 20 meter bred. Alle kommunale skovarealer er fredskove. De skal drives efter skovloven. Kommunens skove er et rekreativt aktiv for borgerne, og er samtidigt levested for mange dyr og plantearter. ejer skove overalt i kommunen, den største er Uhrehøje plantage på ca. 200 ha. Lund Tr 7 En lund er en gruppe af træer, der er for lille til at være en skov. En lund er lysåben og består af forskellige bestandstræer evt. med underskov/buske og ofte med højt græs og urter i bunden, så der er mulighed for at færdes under træerne. Lund findes i typisk i større parkområder/grønne områder op til åbne arealer, og giver dermed et andet rum og en anden oplevelse end den åbne græsflade.

45 Træerne må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold* Græs og ukrudt må ikke blive så højt og tæt at det forhindrer gående færdsel på stier i skoven Træerne må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for skovgæster Der må gerne være undervækst i skoven Ekstra Pleje Udtynding i bestandstræer eller undervækst Rydning Plantning (gentilplantning eller nyplantning) Buskrydning af selvsået opvækst i kulturfasen Supplerende oplysninger: Drift af kommunens skove udføres i samarbejde mellem Park, Havn og Natur og HedeDanmarks lokale skovfoged: Adolf Bech Pedersen. Det er Adolf der står for salg af alt træ fra kommunens skove herunder brændesalget. Driften af de større skove skal følge driftsplanen for hvert enkelt skov. Kommunale skove er alle fredskovpligtige uanset størrelse, dvs. at de er omfattet er skovloven og skal forvaltes efter denne lov. En plantage er også en skov, betegnelsen plantage bruges ofte om større skovarealer i områder med sandet jordbund, der er opstået ved tilplantning (ofte med gran). Regler for offentlighedens færdsel i de kommunale skove: Der er adgang til fods overalt i skoven døgnet rundt (dog ikke til hegnede skovkulturer). Cykling er tilladt på veje og stier. Ridning er tilladt i kanten af skovvejene og i skovbunden. Bilkørsel er tilladt på offentlige veje gennem skoven. Hunde skal føres i snor. * Langs veje og stier, skal følgende frirum over terræn overholdes: Offentlige veje: 4,5 meter Ridestier: 3,0 meter Fortov og stier: 2,5 meter

46 Hede Hede er domineret af dværgbuske (som lyng og revling), med indblanding af græs og urter. Hede er en kulturbetinget naturtype, dvs. det er menneskets drift af arealet der i samspil med naturgrundlaget har ført til at heden er opstået. Hede er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, det betyder at tilstanden ikke må ændres. Plejen sigter mod at efterligne den landbrugsdrift der ligger til grund for at heden er blevet dannet, derfor er græsning, afbrænding og lyngslet typiske plejetiltag. Overdrev Overdrev er en vegetationstype, der er udviklet ved langvarig ekstensiv græsning. Overdrev findes ofte på skråninger, og er et lysåbent græs- og urtesamfund med spredte træer og buske. Overdrev er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, det betyder at tilstanden ikke må ændres. Plejen sigter mod at opretholde en lysåben tilstand med lav vegetation. Overdrev plejes ved afgræsning.

47 Ferske enge og moser Ferske enge er en lysåben naturtype. En fersk eng adskiller sig fra strandeng ved udelukkende af være grundvandspåvirket. Moser er et lysåbent plantesamfund med høj grundvandstand med forholdsvis svag kulturpåvirkning eller uden påvirkning. Jordbunden i moser er ofte tørvedannende. Moser opstår typisk ved tilgroning af søer eller fugtige lavninger. Der er fire typer af moser: kær (lavmoser, højmoser, rørsumpe og skovsumpe). Moser er levested for en lang række dyr og planter. Der er en tæt sammenhæng mellem mose og eng: En eng er typisk under vedvarende pleje i form af græsning eller slet, men ved ophør af græsning udvikler den sig til en mose og omvendt; hvis mosen afgræsses kan en eng udvikles. Enge kan være omfattet af Naturbeskyttelsesloven, det betyder at tilstanden ikke må ændres. Plejen sigter mod at opretholde det lysåbne plantesamfund, typisk ved afgræsning eller høslæt. Moser over 2500 m 2 er omfattet af naturbeskyttelsesloven, det betyder at tilstanden ikke må ændres. Moser kan bl.a. plejes ved rydning af træ- og buskopvækst og hævning af vandstanden. Strandeng Strandeng findes langs kysterne. Strandeng er en kulturbetinget naturtype der er opstået ved græsning eller høslet. Strandengen er en sammenhængende græsflade hvor salttålende græs og urter dominerer, strandengen adskiller sig fra den ferske eng ved at være saltvandspåvirket. Strandenge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, det betyder at tilstanden ikke må ændres. Plejen sigter mod at opretholde det lysåbne plantesamfund, typisk ved afgræsning eller høslæt.

48 Det er ikke muligt at definere en standard for pleje på strandeng, da plejen det enkelte sted af afhængigt af arealets naturværdier og målsætningen for arealet. Ekstra pleje Hegnsvedligehold inkl. reparation af låger, stenter mv. Etablering af nye hegn Nedtagning af gammelt hegn Rydning af træer og buske Rydning af større bevoksning Udtynding i træ- og buskvegetation Afbrænding af vegetation Slåning af vegetation Opsamling af afklip Supplerende oplysninger: udfører pleje på privatejede, fredede arealer og i Natura 2000 områder. Kommunen ejer selv flere arealer med beskyttet natur fx. i Uhrehøje plantage, ved Hessel og ved Frederik VII s kanal. Kommunen har plejepligt på egne beskyttede naturarealer, og plejeret på de fleste fredede arealer. Plejeplan eller aftale om pleje skal foreligge før ekstra pleje iværksættes. Overdrev findes ofte i fredede områder. Indenfor fredede områder er plejens formål at opnå den ønskede naturtilstand og det landskab der ligger til grund for fredningen. Her findes ofte en plejeplan, og plejen skal foregå i overensstemmelse hermed. De fredede områder er i privat eje, og plejen skal foregå i samarbejde med lodsejer og under hensyntagen til, at der arbejdes på private arealer. Al ekstra pleje skal meddeles lodsejer før udførsel jf. bekendtgørelse om pleje af fredede arealer, om tilsyn og indberetninger.

49 Fortidsminder Alle synlige fortidsminder er beskyttet af Museumsloven. Langt de fleste fortidsminder er privatejede. Vi har i alt 42 beskyttede fortidsminder på kommunale arealer flest i Uhrehøje plantage. Kommunen har ret til at pleje private fortidsminder (men kun efter forudgående frivillig aftale med ejer), og pligt til at pleje egne fortidsminder. Pleje af synlige fortidsminder består i manuel fældning af træer og buske. Målet er en lavt, tæt græs og urtevegetation. Træer og buske på gravhøje kan ødelægge dem, da rødderne kan ødelægge stensætninger inde i højen, samtidigt vil skyggen fra en tæt bevoksning betyde at fortidsmindets ydre nemmere kan skylles bort i regnvejr og slides væk. Bemærk, at der er en 2 meters beskyttelseszone ved foden af fortidsmindet. Sten og jorddiger Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumsloven. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Langt de fleste diger er privatejede. Men vi har også diger på kommunale arealer. Kommunen har ret til at pleje privat ejede sten- og jorddiger (men kun efter forudgående frivillig aftale med ejer), og pligt til at pleje egne. Pleje af diger består i at sikre at diget bevares bedst muligt. Digerne må ikke beskadiges, og de bør generelt fritoldes for bevoksning, da rødderne kan ødelægge stensætninger og nedbryde digets struktur.