Ændringshistorik til basisbeskrivelse: Jord R

Transkript

1 Ændringshistorik til basisbeskrivelse: Jord R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/37 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Særligt farligt arbejde og særlige risici Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Projektering Generelt Dokumentation... 17

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Jordbund og grundvand Tørholdelsesmaterialer Afstivnings- og indfatningsmaterialer Generelt Stålprofiler, -spuns Træprofiler, -spuns Til- og påfyldningsmaterialer Generelt Bundsikringsmaterialer Graderet sand-/grusfyld Friktionsfyld Råjord Fyldmateriale i øvrigt Øvrige materialer Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Opretning Udgravning Tørholdelse Afstivning og indfatning Til- og påfyldning Generelt Fladenivellement Laboratorieforsøg og komprimeringskontrol Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Overdragelse Sikkerhed og sundhed Generelt Særligt farligt arbejde og særlige risici Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Generelt Udgravning... 36

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Tørholdelse Afstivning og indfatning Til- og påfyldning Slutkontrol Bygningsdelsbeskrivelser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1 Udbudskontrolplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

5 1. Orientering Side : 4/37 1. Orientering 1.1 Generelt Stk. 1. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse. Stk. 2. Bygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4) og tegninger/bygningsmodeller samt eventuelle grænsefladeskemaer gælder frem for kapitel 3. Generelle specifikationer. Stk. 32. Arbejdsbeskrivelser gælder frem for byggesagsbeskrivelsen og plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser. Stk. 3. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse. Stk. 4. Hvor der i arbejdsbeskrivelser er anvendt forkortelser for bekendtgørelser og lignende henvises til byggesagsbeskrivelsen samt plan for sikkerhed og sundhed henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser for den fulde tekst. Stk. 5. I forbindelse med renovering anvendes punkt Demontering, punkt Opretning og til færdiggørelse anvendes punkterne og frem. Stk. 6. Basisbeskrivelsers udgaveangivelse fremgår af byggesagsbeskrivelsen. Stk. 7. Basisbeskrivelsers bestemmelser er gældende, uanset om der er knyttet projektspecifikke bestemmelser hertil eller om overskriften i den projektspecifikke beskrivelse er slettet. Basisbeskrivelsers bestemmelser kan dog være reguleret via de tilføjelser og/eller fravigelser, der er indeholdt i den projektspecifikke beskrivelse. Stk. 87. Projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen er i den projektspecifikke beskrivelse altid angivet under det tilsvarende punkt som i basisbeskrivelsen. Stk. 98. Der kan i denne basisbeskrivelse være bestemmelser for emner, der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Hvad der er relevant for dette arbejde fremgår af kapitel 2. Omfang. Stk Nærværende basisbeskrivelse gælder frem for øvrige basisbeskrivelser og referencer, der er gældende for arbejdet. 1.2 Definitioner Stk. 1. Gennemsyn defineres som en handling, hvor noget ses igennem og kommenteres. Stk. 2. Godkendelse defineres som en handling, hvor noget gennemgås og der efterfølgende foreligger en erklæring om, hvorvidt det gennemgåede er godkendt eller kasseret.

6 1. Orientering Side : 5/37 Stk. 3. Renovering defineres som istandsættelse og/eller fornyelse af eksisterende bygværker. Renovering omfatter også vedligehold, ombygning og modernisering. Stk. 4. Genopretning defineres som demontering, opretning og færdiggørelse. Stk. 5. Opretning defineres som det at bringe eksisterende bygningsdele op til et bestemt niveau eventuelt som grundlag for en færdiggørelse. Stk. 6. Færdiggørelse defineres i forbindelse med genopretning som det at afslutte/supplere eksisterende bygningsdele med nye bygningsdele til færdigt afleveringsniveau.

7 2. Omfang Side : 6/37 2. Omfang 2.1 Generelt Stk. 1. Arbejdet omfatter de i punkt 2.2 Bygningsdele nævnte bygningsdele og andre ydelser, som er nærmere beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og/eller vist på tegningerne/bygningsmodellerne samt eventuelle ydelser angivet i grænsefladeskemaer. Stk. 2. Arbejdet omfatter herudover forskrifterne i byggesagsbeskrivelsen og i plan for sikkerhed og sundhed eller i arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser samt eventuelt i tilbudslisten anførte ydelser, eksempelvis regulerbare ydelser, som er henført til dette arbejde. 2.2 Bygningsdele Stk. 1. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene. 2.3 Projektering Stk. 2. For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skal sættes i depot, betragtes som eget affald. 2.4 Byggeplads Stk. 1. Ved renoveringsarbejde skal entreprenøren udarbejde en plan for beskyttende foranstaltninger. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt Stk. 1. Hvis der under udgravningsarbejdet træffes forurenet jord eller vand i et ikke beskrevet omfang eller art, skal byggeledelsenbygherrens tilsyn kontaktes for aftale om særlige foranstaltninger Midlertidige påvirkninger Særligt farligt arbejde og særlige risici Stk. 1. Projektmaterialet tilgodeser funktion af bygningsdelene over for de påvirkninger, de er beregnet for i det færdige bygværk. Under udførelsen kan bygningsdelenes funktion og/eller påvirkningerne være anderledes end i det færdige bygværk afhængig af fx den valgte udførelsesrækkefølge og/eller særlig påvirkning i byggeperioden. Stk. 2. De udførelsesmåder, der påtænkes anvendt, skal gennemtænkes, og der skal tages de fornødne forholdsregler, således at sikkerheden til stedse er sikret, og at uacceptable forhold i forbindelse med udførelsen udelukkes. Stk. 3. ByggeledelsenBygherrens tilsyn kan forlange dokumentation for, at ovenstående krav vil blive overholdt.

8 2. Omfang Side : 7/ Risikospecifikation 2.6 Omgivende miljø 2.7 Kvalitetsledelse Generelt Stk. 1. Entreprenøren skal, som en del af kvalitetsplanen, udarbejde en plan over principiel fremgangsmåde for udførelse og kontrol af jordarbejderne. Planen skal forelægges byggeledelsen for accept CE-mærkning mv. Stk. 1. Leverancer og ydelser skal ledsages af den dokumentation, der er anført i de for leverancen relevante bekendtgørelser, herunder tilhørende harmoniserede standarder, Europæisk teknisk vurdering (EAD) eller relevante forordning. Maskiner/anlæg Stk. 1. Begrebet maskiner dækker også anlæg som fx pumpeanlæg. Stk. 2. For selvstændige maskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Brugsanvisning på dansk iht. til Bilag 1 punkt b) EF-overensstemmelseserklæring med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit A. Stk. 3. For delmaskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Brugsanvisning på dansk iht. til Bilag 1 punkt b) Inkorporeringserklæring (komponenterklæring) med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit B. Stk. 4. For selvstændige maskiner, der er sammenbyggede af delmaskiner og/eller selvstændige maskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Sammenhængende brugsanvisning på dansk iht. Bilag 1 punkt b) Anlæggets samlede EF-overensstemmelseserklæring med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit A (også kaldet den afsluttende. Stk. 5. Monteringsvejledning og inkorporeringserklæring, der skal ledsage en delmaskine, skal afleveres til bygherrens tilsyn sammen med anlæggets samlede EFoverensstemmelseserklæring). således, at bygherren har mulighed for efterfølgende at ombygge maskinen Garantierklæringer Stk. 1. Garantierklæringer for materialer og produkter skal forelægges for bygherrens tilsyn inden indbygning. Stk. 2. Der skal gives meddelelse til bygherrens tilsyn, så snart en garantierklæring, der både omfatter materialer og produkter samt udførelse, foreligger Kontroldokumentation Stk. 1. Kontroldokumentation er følgende:

9 2. Omfang Side : 8/37 a) Kontrolskemaer b) Følgesedler c) Kalibreringsattester d) Kvalifikationer af personale, hvortil der er stillet særlige krav og tilsvarende dokumenter, der ikke vedrører kvaliteten af det færdige arbejde. Stk. 2. Såfremt en enkelt kontroldokumentation fylder mere end én side, skal dokumentationen være pagineret. Stk. 3. Krav til kontrol, for hvilke der kræves afleveret kontroldokumentation, fremgår af udbudskontrolplanen. Sådanne kontroller skal angives på kontrolskemaer, bortset fra modtagekontrol, der alternativt kan ske på følgeseddel D&V-dokumentation Stk. 1. Al dokumentation, der kræves leveret til byggeledelsenbygherrens tilsyn og som ikke er kontroldokumentation, arkiveres i D&V-dokumentationen. Herudover omfatter D&V-dokumentation følgende: Stk. 2. Produktdokumentation skal indeholde følgende: a) Emne b) Navn, adresse, og telefonnummer på leverandør c) Materialespecifikation/fabrikat/type AutorisationsdokumentationAutorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Stk. 1. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udføre varmt arbejde, er certificerede hertil inden arbejdet påbegyndes. Stk. 2. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udføre arbejde med svejsning, skæring i rustfrit stål samt slibning i tilknytning hertil, har den fornødne uddannelse iht. Svejsning, skæring mv. i metal, At-vejledning inden arbejdet påbegyndes. Stk. 3. Certifikat for samt tilladelsesblanket til at udføre varmt arbejde skal afleveres til bygherrens tilsyn inden arbejdet påbegyndes. 2.8 Arbejdets planlægning Stk. 1. Før udførelse af arbejdet påbegyndes, skal der udarbejdes fornødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner, beskrivelser, opmålinger, beregninger mv. der viser, at de i projektmaterialet angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen. Stk. 2. På anmodning skal arbejdsdokumenter leveres til gennemsyn hos byggeledelsen.bygherrens tilsyn.

10 2. Omfang Side : 9/37 Stk. 3. Resultater af geotekniske kontrolinspektioner i udførelsesfasen kan medføre, at fx fundamentsstørrelser og/eller udgravningsdybder må justeres. Entreprenøren skal planlægge arbejderne, så nævnte justeringer ikke giver anledning til forsinkelse eller økonomiske krav udover, hvad der er forårsaget af ændrede mængder. 2.9 Undersøgelser Stk. 1. Undersøgelser herunder prøveudtagninger, der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, er ikke oplistet. Stk. 2. Ved renoveringsarbejde skal foretages en registrering af de bygningsdele, der findes i eller grænser op til det arbejdsområde, der er knyttet til arbejdet således, at eventuelle skader er registrerede og dokumenterede. Stk. 3. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens bemærkninger til registreringen foreligger Prøver Stk. 1. Prøver på materialer og produkter (produktprøver) skal forelægges så tidligt, at eventuel kassation og fremskaffelse af nye prøver ikke forsinker arbejdet. Disse prøver skal være mærket med byggeriets navn samt entreprenørens og leverandørens navn, adresse, og telefonnummer. Stk. 2. Prøver for fastlæggelse af udfaldskrav i forbindelse med udførelse (referencefelter) skal udføres så tidligt, at eventuel kassation og udførelse af nyt referencefelt ikke forsinker arbejdet. Stk. 3. Produktprøver og referencefelter danner efter byggeledelsens godkendelse fra bygherrens tilsyn norm for arbejdet Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 2.12 Rengøring

11 3. Generelle specifikationer Side : 10/37 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. Stk. 1. Leverancer og ydelser, der falder ind under en forordning eller et eller flere direktiver, der er implementeret i Danmark, skal være mærket i overensstemmelse hermed. Mærkningen skal omfatte både CE-mærkning og eventuelle andre mærkningskrav. Stk. 2. Dokumentation skal afleveres til byggeledelsenbygherrens tilsyn. Maskiner/anlæg Stk. 3.Stk. 3. Hvor der er stillet krav om, at dokumentationen skal afleveres ved aftaleindgåelse, må maskinen ikke leveres på byggepladsen før dokumentationen er godkendt af bygherrens tilsyn Stk. 4. Hvis dokumentationen ikke kan godkendes af bygherrens tilsyn, skal omgående fremsendes revideret og fyldestgørende dokumentation til godkendelse hos bygherrens tilsyn. Stk. 5. Hvis dokumentationen ikke kan godkendes af bygherrens tilsyn må maskinen/anlægget ikke idriftsættes og dermed ikke ibrugtages. Stk. 6. Manglende dokumentation giver ikke entreprenøren ret til tidsfristforlængelse Byggeplads Generelt Stk. 7. Dokumentation for de øvrige arbejders delmaskiner og/eller selvstændige maskiner til brug for den afsluttendesamlede EF-overensstemmelseserklæring iht. BEK om maskiner udleveres af byggeledelsenbygherrens tilsyn Beskyttende foranstaltninger Stk. 1. Beskyttende foranstaltning dækker enhver form for afdækning, inddækning, overdækning, støvvægge og lignende interimsforanstaltninger. Stk. 2. Materiale til beskyttende foranstaltninger skal være egnet til formålet. Stk. 3. Stk. 4-9 gælder alene for renoveringsarbejde. Stk. 4. Plan for beskyttende foranstaltninger skal angive hvilke beskyttende foranstaltninger der vil blive udført, herunder: a) Foranstaltningstype b) Materialer c) Eventuel rengøring inden etablering af beskyttende foranstaltning d) Hvordan samlinger udføres herunder samlinger mod tilstødende bygningsdele e) Hvordan vedligehold sikres f) Periode for den beskyttende foranstaltning.

12 3. Generelle specifikationer Side : 11/37 Stk. 5. Beskyttende foranstaltninger skal etableres inden arbejdet påbegyndes. Stk. 6. Beskyttende foranstaltninger skal udføres således, at tilstødende bygningsdele ikke beskadiges. Stk. 7. Det, der skal beskyttes, skal om nødvendigt rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres. Stk. 8. Samlinger i beskyttende foranstaltninger og mod tilstødende bygningsdele skal udføres så kravene til den beskyttede foranstaltning opfyldes. Stk. 9. Beskyttende foranstaltninger skal løbende vedligeholdes. Stk. 10. Beskyttende foranstaltninger skal fjernes umiddelbart inden aflevering af arbejdet som grundlag for et efterfølgende arbejde/før afleveringsforretning. Stk. 11. Beskyttende foranstaltninger skal bortskaffes efter endt brug og på en sådan måde, at blivende bygningsdele ikke beskadiges Transport og oplagring Stk. 1. Under stabling af spunsvægsjern skal der anbringes mellemlægsklodser eller lignende mellem de forskellige lag og ved oplægning for længere periode skal der sørges for ventilation under de underste lag Stillads Stk. 1. Stillads defineres som en midlertidig konstruktion, der enten kan fungere som understøtning, afstivning, fastgørelse mv. for de permanente konstruktioner indtil disse kan bære sig selv, og/eller virke som adgangsvej for personale, transport af materialer mv. og platform hvorpå og fra der udføres arbejderarbejdsstilladser skal indrettes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde og iht. At-vejledning Stk. 2. Et arbejdsstillads defineres som et stillads hvis primære funktion er, at der udføres et arbejde på og/eller fra stilladset. Stk. 3. Tekniske hjælpemidler knyttet til arbejdsstilladser er at opfatte som en del af arbejdsstilladset, hvis disse er forankret i arbejdsstilladset. Dette gælder eksempelvis i forhold til totaloverdækninger, adgangsveje, fx trappetårne, og sikringer mod nedstyrtning. Stk. 4. Arbejdsstilladser skal indrettes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 5. Stk. 2. Arbejdsstilladser skal opstilles i overensstemmelse med almindelig praksis herfor, fx som angivet i stilladsleverandørens brugsanvisning og relevante branchevejledninger herunder At-vejledning Stk. 6

13 3. Generelle specifikationer Side : 12/37 Stk. 3. Arbejdsstilladser skal indrettes således, at eventuelle ben og/eller hjul ikke beskadiger eksisterende gulve. Stk. 4. Efterfølgende angivne stk. numre gælder alene for stilladser der fungerer som understøtning, afstivning, fastgørelse etcmv. for de permanente konstruktioner indtil disse kan bære sig selv. Stk. 75. Stilladser skal dimensioneres og dokumenteres iht. relevante Eurocodes og DS/EN Stk. 86. Anvendte begreber for last og sikkerhed er i overensstemmelse med DS/EN 1990 og DS/EN Stk. 97. For dimensioneringen gælder reglerne i DS EN 13670, anneks C. Stk Den statiske dokumentation skal udarbejdes og være kontrolleret i henhold til bestemmelserne i DS EN 13670, kapitel 5.3. Stk Der skal udarbejdes en specifikation for udførelsen af stilladserne. Specifikationen skal indeholde alle relevante informationer og kontroller for udførelsen. Stk. 12. Byggeledelsen10. Bygherrens tilsyn kan forlange den statiske dokumentation og specifikationer for udførelsen udleveret Arbejdets planlægning Generelt Stk. 1. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens kommentarer fra bygherrens tilsyn foreligger i forbindelse med et gennemsyn eller en godkendelse. Stk. 2. Hvor intet er angivet projektspecifikt vil kommentarer fra byggeledelsenbygherrens tilsyn foreligge senest 5 arbejdsdage fra modtagelsen. Stk. 3. Sikkerhed for stabilitet af frie udgravningsskråninger skal dokumenteres ved beregninger baseret på de relevante normer, geotekniske oplysninger samt eventuelle tillægsoplysninger i projektmaterialet. Stk. 4. Sikkerheden af afstivninger og indfatninger, herunder styrke, tæthed, deformation, skal dokumenteres ved beregninger og tegninger baseret på de relevante normer, geotekniske oplysninger og eventuelle tillægsoplysninger i projektmaterialet. Stk. 5. Afstivninger og indfatninger og skal beregnes for alle de interimssituationer, de kan blive udsat for. Ligeledes kan det vise sig nødvendigt at undersøge totalstabiliteten af indfatningsvægge og eventuelle berørte nærliggende midlertidige og/eller permanente konstruktioner. Stk. 6. Ved dimensionering af afstivninger og indfatninger skal lasten på de tilstødende arealer tages i betragtning. Eventuelle større belastninger som fx oplagring,

14 3. Generelle specifikationer Side : 13/37 kran mv., som måtte medføre belastning på afstivning/indfatning, skal ligeledes tages i betragtning. Karakteristisk trafiklast på trafikerede arealer mindst kn/m² over en bredde på de nærmest liggende m af kørebanebredden og mindst kn/m² på den øvrige del af vejbredden. Stk. 7. I forbindelse med dimensioneringen af indfatningsvægge skal alle afstivninger, ankre, hjørnesamlinger, understøtninger mv. tillige dimensioneres og beskrives. Stk. 8. Hvor låsene i spunsvægsjern ligger i midtlinien (U-profiler) og profilerne er samlet 2 og 2 til dobbeltjern, skal svejsningernes/klemningernes beregningsmæssige styrke dokumenteres. Eventuel alternativ optagelse af forskydningsspændingen skal verificeres og dokumenteres. Stk. 9. Den detaljerede konstruktionsrækkefølge for udgravning, afstivning og indfatning omfattende alle udførelsesfaserne, også i relation til tørholdelse, skal gennemtænkes og beskrives Autorisaion og uddannelse Generelt Varmt arbejde 3.2 Referencer Generelt Stk. 1. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende for nærværende arbejde, er referencerne i disse basisbeskrivelser gældende for de dele af arbejdet, som er henført til disse basisbeskrivelser og gentages derfor ikke i nærværende beskrivelse. Stk. 2. Referencer, der indeholder byggelovgivning, er kun medtaget i nedenstående lister, hvor det er fundet hensigtsmæssigt; oplistning af byggelovgivning er således ikke udtømmende. Stk. 3. De i referencerne anførte vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegninger/bygningsmodeller eller er aftalt med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 4. Ved henvisning til en reference i arbejdsbeskrivelsen, anvendes ikke nødvendigvis referencens fulde titel, men ofte en forkortet titel eller anden entydig identifikation som fx publikationsnummer. Henvisning til en reference i basisbeskrivelsen er angivet i kursiv. Stk. 5. Referencer i basisbeskrivelsen er uden angivelse af gældende udgave (årstal) og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser. Gældende udgaver og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser fremgår af den projektspecifikke beskrivelse.

15 3. Generelle specifikationer Side : 14/37 Stk. 6. Ved henvisning til en Eurocode eller en standard gælder, at dette samtidig er en reference til det tilknyttede danske nationale anneks/nationale bestemmelse Referencer der er generelt gældende for arbejdet Sikkerhed og last Stk. 1. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990 Dansk Standard. Stk. 2. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, Nationalt Anneks DS/EN 1990 DK NA Erhvervs- og ByggestyrelsenEnergistyrelsen. Stk. 3. Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner: a) Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger DS/EN b) Del 1-2: Generelle laster Brandlast DS/EN c) Del 1-3: Generelle laster Snelast DS/EN d) Del 1-4: Generelle laster Vindlast DS/EN e) Del 1-5: Generelle laster Termiske laster DS/EN f) Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse DS/EN g) Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast DS/EN Dansk Standard. Stk. 4. Eurocode 1: Last på bygværker, Nationale Annekser: a) Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger DS/EN DK NA b) Del 1-2: Generelle laster Brandlast DS/EN DK NA c) Del 1-3: Generelle laster Snelast DS/EN DK NA Trafik- og Byggestyrelsen. d) Del 1-4: Generelle laster Vindlast DS/EN DK NA Energistyrelsen. e) Del 1-5: Generelle laster Termiske laster DS/EN DK NA Energistyrelsen. f) Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse DS/EN DK NA Erhvervs- og Byggestyrelsen.

16 3. Generelle specifikationer Side : 15/37 g) Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast DS/EN DK NA Energistyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Geoteknik Stk. 5. Eurocode 7: Geoteknik: Del 1: Generelle regler. DS/EN Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning. DS/EN Dansk Standard. Stk. 6. Eurocode 7: Geoteknik, Nationalt Anneks: a) Del 1: Generelle regler, DS/EN DK NA Banedanmark, Trafik- og Byggestyrelsen, Vejdirektoratet. b) Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning. DS/EN DK NA Erhvervs- og Byggestyrelsen., Energistyrelsen Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Stk. 1. Efterfølgende er en oversigt over de referencer, der gøres brug af i basisbeskrivelsen. De angivne referencer, eller dele heraf, er specifikt angivet de steder i basisbeskrivelsen, som referencen vedrører. Stk. 2. Prøvningsmetoder for sand-, grus- og stenmaterialer. Kornstørrelsesfordeling bestemt ved hydrometeranalyse DS 405.8Geoteknisk undersøgelse og prøvning - Laboratorieprøvning af jord Del 4: Bestemmelse af fordelingen af kornstørrelsesfordeling DS/EN ISO Dansk Standard. Stk. 3. Prøvningsmetode formetoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber ved tilslag: a) Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse DS/EN b) Del 8: Vurdering af filleregenskaber - Prøvning for sandækvivalent DS/EN Dansk Standard. Stk. 4. Vejmaterialer Ubundne og hydraulisk bundne blandinger: Del 5: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold - Vibrationsbord DS/EN

17 3. Generelle specifikationer Side : 16/37 Dansk Standard. Stk. 5. Metalliske materialer. Inspektionsdokumenter. Inspektionscertifikaterprodukter. Typer af inspektionsdokumenter. DS/EN Dansk Standard. Stk. 6. Proctorindstampning, jord Provisorisk prøvningsmetode 99-6 prvi 99-6 Vejdirektoratet. Stk. 7. Praktisk komprimeringskontrol med isotopudstyr Notat nr. 168 Statens Vejlaboratorium. Stk. 8. Komprimeringskontrol efter isotopmetode Leveringsbetingelser og prøvningsmetoder 16 Statens Vejlaboratorium. Stk. 9. Udbuds- og anlægsforskrifter Bundsikring af sand og grus. AAB Udbuds- og anlægsforskrifter Vejdirektoratet. Stk. 10. Laboratoriehåndbogen DGF-Bulletin 15 Dansk Geoteknisk Forening. Stk. 11. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, udgivet af amterne på Sjælland samt Frederiksberg og Københavns kommune. Stk. 12. Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner. Spunsvægge DS/EN Dansk Standard. Stk. 13. Svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning D Arbejdstilsynet. Stk. 14. Opstilling og brug af stilladser At-vejledning 45.1 Arbejdstilsynet. Stk. 15. DBI vejledning 10 a) Del 1: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse b) Del 2: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Udendørs

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/37 c) Del 3: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 3.3 Projektering Stk. 16. Tegningsstandarder: a) C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt Generelt Stk. 1. Ved projekteringen skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter overholdes. Stk. 2. Tegninger/bygningsmodeller skal udarbejdes iht.: a) C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt Dokumentation Stk. 1. Der skal leveres et fuldt dækkende projektmateriale til byggeledelsen.bygherrens tilsyn. Projektmaterialet skal forelægges for byggeledelsenbygherrens tilsyn så tidligt, at gennemsyn og eventuelle revisioner kan udføres, inden fremstilling påbegyndes. Stk. 2. Projektmaterialet skal have en sådan form, at det kan indgå direkte eller kun med uvæsentlige redaktionelle ændringer i det materiale, der tilgår myndighederne. Stk. 3. Projektmaterialet skal som tillæg til arbejdsbeskrivelsen indeholde de fornødne supplerende specifikationer for fremstilling og udførelse. Stk. 4. Hvis kommentarer mv. medfører ændringer i ovennævnte projektmateriale, skal en revideret udgave fremsendes. 3.4 Undersøgelser Generelt Stk. 1. Der skal varsles om prøveudtagning for at give byggeledelsenbygherrens tilsyn mulighed for at overvære denne Dokumentation Stk. 1. Materialet skal have en sådan beskaffenhed, at det kan danne grundlag for bygherrens beslutning. 3.5 Materialer og produkter Generelt Stk. 1. Den krævede dokumentation for anvendte materialer og produkter skal forelægges byggeledelsenfor bygherrens tilsyn for gennemsyn. Stk. 2. Alle materialer og produkter, der indgår i det permanente bygværk, skal være uden fejl og/eller mangler og ikke tidligere anvendt.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/37 Stk. 3. Alle materialer og produkter, der indgår i det permanente bygværk, skal leveres på byggepladseneffektivt kunne modstå de omgivende klimaforhold, som de monteres eller anvendes i. Det betyder en effektiv korrosionsbestandig udførelse i originalemballage bortset fra jord til til-områder, hvor bygningsdelen er udsat for fugt og påfyldning/eller vand Jordbund og grundvand Stk. 1. De forventede jordbundsforhold og dermed den jord, der skal udgraves i samt de forventede grundvandsforhold og dermed de grundvandspotentialer, der skal afsænkes, fremgår af geoteknisk undersøgelses- og/eller miljøteknisk rapport Tørholdelsesmaterialer Afstivnings- og indfatningsmaterialer Generelt Stk. 1. Midlertidige indfatningsvægge kan udføres af træ, jernbeton eller stål. Entreprenøren har ansvaret for, at de af ham valgte materialer har den fornødne styrke, stivhed og holdbarhed Stålprofiler, -spuns Stk. 1. Inspektionscertifikat type 3.1 i henhold til DS/EN skal medfølge leverancen af spunsvægsjern/stålprofiler Træprofiler, -spuns Stk. 1. Spunsplanker og stræk skal mindst opfylde kravene for sorteret konstruktionstræ. Stk. 2. Spunsplankerne skal være fuldkantede og svinerygspløjede eller tildannede med fer og not samt skråt afskåret forneden, således at man ved ramningen opnår en tæt væg Til- og påfyldningsmaterialer Generelt Stk. 1. Til- og påfyldningmaterialer må ikke indeholde forurenende stoffer. Stk. 2. Entreprenøren skal inden indbygning pr. maksimalt det antal m³ ensartet homogen indbygningsjord, der er angivet i den projektspecifikke beskrivelse, forelægge følgende dokumentation til byggeledelsensbygherre tilsynets accept: a) Kornkurve iht. DS/EN for materiale, hvor finstofindhold under 0,063 mm ikke skal bestemmes og iht. DS 405.8DS/EN ISO (hydrometermetode) for materialer, hvor finstofindhold under 0,063 mm skal bestemmes. b) Glødetab/humusindhold (for friktionsjord bestemt som angivet i metode 1 for organisk indhold i jord i afsnit 4.1 i Laboratoriehåndbogen og for kohæsionsjord bestemt som angivet i metode 2 for organisk indhold i jord i afsnit 4.1 i Laboratoriehåndbogen). c) Sandækvivalentbestemmelse (kun for friktionsmaterialer, bestemt i henhold til DS/EN 933-8, Annex A). Stk. 3. Entreprenøren skal før accept oplyse, hvilke indbygningsmaterialer (til- og påfyldningsmaterialer) der er certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan samt

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/37 oplyse, hvorved kontrollen under den enkelte certificeringsordning eventuelt måtte afvige fra udbudsmaterialets kontrolforskrifter. Stk. 4. Ved brug af deklarerede materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen af kornkurvebestemmelser, glødetab/humusindhold og sandækvivalentbestemmelser nedsættes til det antal påbegyndte m³, der fremgår af den projektspecifikke beskrivelse. Stk. 5. Prøver til materialeanalyser skal udtages ved levering på arbejdspladsen Bundsikringsmaterialer Stk. 1. Materialet skal opfylde kravene til bundsikringsmaterialer kvalitet I eller kvalitet II i Bundsikring af sand og grus. AAB Graderet sand-/grusfyld Stk. 1. Materialet skal være drænet og velgraderet; det må ikke indeholde lerog/eller siltklumper og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1 % glødetab, bestemt ved udglødning på 550 C, jf. metode 1 for organisk indhold i jord i punkt 4.1 i Laboratoriehåndbogen Friktionsfyld Stk. 1. Friktionsfyld må ikke indeholde klumper, der ikke straks opløses i vand. Stk. 2. Friktionsfyld må ikke indeholde groft materiale i en koncentration, der medfører hulrum og materialetransport gennem fylden. Stk. 3. Indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1 % glødetab (bestemt som for graderet sand-grusfyld) Råjord Stk. 1. Råjord skal være anvendelig til den aktuelle indbygning. Stk. 2. Råjord skal være ren, svarende til klasse 1 jord i henhold til Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Stk. 3. Råjord må ikke indeholde groft materiale med større kornstørrelse end halvdelen af indbygningslagtykkelsen og i en koncentration, der medfører hulrum og materialetransport gennem fylden. Stk. 4. Indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til følgende humusindhold/glødetab: a) Kohæsionsjord: 3 % jf. metode 2 for organisk indhold i jord i afsnit 4.1 i Laboratoriehåndbogen b) Friktionsjord: 2 % jf. metode 1 for organisk indhold i jord i afsnit 4.1 i Laboratoriehåndbogen. Stk. 5. Vandindholdet i indbygningsmaterialet skal ved indbygningen være så lavt i forhold til det optimale, at jorden kan indbygges konditionsmæssigt uden forsinkende udtørring mv.

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/ Fyldmateriale i øvrigt Stk. 1. Generelt gælder, at materialer, hvis tilstand og karakter umuliggør en forskriftsmæssig indbygning, fx opblødt jord, frossen jord, sne, is, affald, trærester, silt, gytje og tørvejord, ikke må indbygges. Stk. 2. Sten, blokke og lerklumper, der er større end halvdelen af den anvendte indbygningslagtykkelse må generelt ikke indbygges. Eventuel indbygning skal foretages under anvendelse af særlige foranstaltninger og kun efter byggeledelsens godkendelse af bygherrens tilsyn Øvrige materialer 3.6 Udførelse Generelt Stk. 1. Producent- og/eller leverandøranvisninger for valgte eller foreskrevne materialer og produkters korrekte anvendelse og indbygning skal følges. De i anvisningerne anførte vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegninger/bygningsmodeller eller er aftalt med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 2. ByggeledelsenBygherrens tilsyn skal holdes informeret om planlagt og igangværende produktion uden for byggepladsen. Stk. 3. På tegninger/bygningsmodeller samt i beskrivelse kan være angivet mål til eksisterende bygningsdele. Sådanne mål skal kontrolleres på stedetvarmt arbejde skal udføres iht. DBI vejledning 10 - del 1, 2 og 3. Stk. 4. De geotekniske kategorier 1, 2 og 3 er defineret i DS/EN punkt 2.1 og også beskrevet i DS/EN DK NA. Stk. 5. Konsekvensklasserne middel/moderat (CC2) og høj/stor (CC3) er defineret i DS/EN 1990 anneks B3 og i DS/EN 1990 DK NA. Det bemærkes, at lav/lille konsekvensklasse ikke benyttes for geotekniske konstruktioner Mål og tolerancer Stk. 1. Det er kun mål, der er af særlig betydning for sammenbygning eller særlige brugskrav, der er forsynet med toleranceangivelse. Andre mål skal overholdes med en nøjagtighed under hensyntagen til målets størrelse og tilstødende/efterfølgende bygningsdele. Stk. 2. De enkelte bygningsdele skal placeres efter målafsætningslinjer, således at fejlophobninger undgås. Stk. 3. Målmarkeringer skal udføres således, at disse, når de fjernes, ikke giver anledning til nogen form for beskadigelse af bygningsdele eller forringelse af synlige overflader. Stk. 4. Målmarkeringer skal være fjernet ved arbejdets afslutning.

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/37 Stk. 5. På tegninger/bygningsmodeller samt i beskrivelse kan være angivet mål til eksisterende bygningsdele. Sådanne mål skal kontrolleres på stedet Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Stk. 1. Demontering skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdele samt bygningsdele, der skal sættes i depot, ikke beskadiges. Stk. 2. Demontering af en bygningsdel omfatter tillige samtlige bygningsdelens fastgørelsesmidler fx beslag, skruer, rawlplugs og opklodsninger mv. Stk. 3. Demonterede materialer og produkter skal løbende bortskaffes eller sættes i depot i takt med demonteringen. Stk. 4. Demonterede bygningsdele, der sættes i depot, skal være rensede og rengjorte. Stk. 5. Ved delvis demontering forstås, at kun specificerede dele af en bygningsdel skal demonteres. Stk. 6. Arbejde med demontering samt bortskaffelse af asbestholdige materialer skal ske iht. Asbest, At-vejledning. Stk. 7. Arbejde med demontering samt bortskafflse af PCB skal ske iht. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer Opretning Stk. 1. Punktet Opretning må alene anvendes ved renovering af bygningsdele og ikke ved nye bygningsdele, herunder i forbindelse med eventuel udbedring af fejl ogeller mangler. Stk. 2. Opretning skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdele ikke beskadiges, fx ved afdækning. Stk. 3. Hvor der i forbindelse med eksisterende bygningsdele er valgfrihed med hensyn til at renovere bygningsdelen på stedet eller demontere den, skal en demonteret bygningsdel sættes i depot, nødvendige interimsafdækninger indgå i arbejdet og bygningsdelen skal monteres til minimum samme stade, som da bygningsdelen blev demonteret Udgravning Stk. 1. Ved udgravning forstås løsning, sortering, læsning samt transport af blødbundsaflejringer eller råjord inklusiv deponering eller udsætning. Stk. 2. Ved deponering forstås sortering, aflæsning, regulering samt nødvendig komprimering og overdækning af opgravet jord i anvist depot eller af entreprenøren udpeget depot.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/37 Stk. 3. Ved udsætning forstås bortkørsel og aflæsning af opgravet jord uden for entrepriseområdet på et af entreprenøren fundet og myndighedsgodkendt areal eller på et af bygherren anvist udsætningsområde. Stk. 4. Hvor entreprenøren selv fremskaffer arealer uden for byggepladsen til deponering og/eller udsætning af blødbund eller råjord, skal entreprenøren også selv træffe alle aftaler samt indhente alle fornødne tilladelser fra ejere og myndigheder før deponering/udsætning. Stk. 5. Ansvaret for udgravningernes stabilitet påhviler alene entreprenøren, som også vurderer, hvorvidt afstivning er nødvendig af hensyn til fx tætliggende bygninger, veje mv. ud over afstivning angivet i projektmaterialet. Stk. 6. Ved udgravninger i nærheden af trafikerede arealer, herunder også ved udgravning for ledninger mv., skal der foretages midlertidig afstivning, hvis udgravningen foretages inden for en flade, der udgår 0,35 m fra vejkanten og har hældning 0,67 (anlæg a = vandret afstand/lodret afstand = 1,5). Stk. 7. Hvor afstivninger ikke er nødvendige eller krævede, skal udgravningerne udføres med stabile udgravningssider jf. de geotekniske oplysninger og med passende arbejdsrum omkring de aktuelle bygningsdele. Stk. 8. Entreprenøren skal udføre alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med fx oplagring, kran mv., som måtte forekomme under udførelsen af arbejdet. Stk. 9. Tolerance på udgravningskoten er +20 mm/-40 mm og må ikke være ensidig. Stk. 10. Afhængig af jordarter og lagtykkelser i udgravningsområderne foretages så vidt muligt en sortering af jorden. Stk. 11. Udgravningsområder skal opdeles i passende afsnit accepteret af byggeledelsen.bygherrens tilsyn. Afsnittene færdiggøres successivt. Stk. 12. Inden for det enkelte udgravningsafsnit skal udgravningsarbejdet tidsmæssigt koordineres med efterfølgende arbejder, således at bund af udgravninger og råjordsplanum ikke udsættes for vejrligets påvirkninger i længere tid end nødvendigt. Stk. 13. Ved fundamentsudgravninger og udgravninger til planum kan kravet fx opfyldes ved at opdele arbejdet i en grovudgravning og en finudgravning, hvor sidstnævnte omfattende ca. 0,2 m i dybden udføres umiddelbart før udførelse af renselag, grovbetonfundament eller kapillarbrydende lag. Stk. 14. Udgravning må ikke ske, før eventuelle foreskrevne foranstaltninger mod grundvand er effektive.

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/37 Stk. 15. Udgravninger må ikke udføres dybere end projekteret. Afsluttende udgravning skal ske med gravemaskineskovl med glat skær, ved fundamentsudgravninger om nødvendigt ved håndgravning. Stk. 16. Maskinkørsel tillades ikke på færdigudgravede områder. Stk. 17. Arbejdet skal tilrettelægges således, at der opnås nødvendig udtørring af jorden. Stk. 18. Ved udgravning skal entreprenøren løbende vurdere de opgravede materialers egnethed til genanvendelse. Stk. 19. Entreprenøren skal nøje følge udgravningsarbejdet og hvis der under udgravningsarbejdet træffes jordbunds- eller grundvandsforhold, som afviger væsentligt fra forudsætningerne, skal entreprenøren omgående underrette byggeledelsenbygherrens tilsyn, således at de nødvendige foranstaltninger kan aftales, herunder at eventuelle fornødne supplerende undersøgelser gennemføres. Stk. 20. Hvis entreprenøren fejlagtigt har udgravet til for stor dybde, bunden opblødes, eller hvis den valgte arbejdsmetode har medført en forstyrrelse af de intakte jordlag under funderingsniveau for fundamenter eller udgravningsniveau under gulve eller lignende, skal entreprenøren for egen regning udføre ekstra fundering efter byggeledelsensbygherrens tilsyn nærmere anvisning. Stk. 21. Entreprenøren skal sørge for, at byggeledelsenbygherrens tilsyn i god tid forud tilkaldes til besigtigelse og accept af udgravningsbundene forinden udlægning af overliggende lag. Stk. 22. Såfremt planum under befæstede arealer består af ler, skal mindre huller i planum ligeledes fyldes op med ler for at forhindre vandansamlinger, der kan nedsætte det befæstede areals bæreevne. Stk. 23. For leret fyld udgravet i nedbørsrige perioder skal depoterne af hensyn til afdræningen opbygges lagvis med hældende sandlag. Stk. 24. Tredjemands ejendom såvel som færdiggjorte arbejder og depoter af genanvendelig fyldjord skal sikres i nødvendigt omfang mod støv- og sandflugt ved hjælp af vanding, læskærme eller afdækning/overdækning. Stk. 25. Entreprenøren skal udføre fladenivellement med maskevidde maks. 3,0 m x 3,0 m af alle udgravningsflader med tværmål mellem 3 m og 5 m. Ved udgravninger med tværmål mindre end 3,0 m udføres nivellement pr. 3 m i længderetningen. Stk. 26. Ved udgravninger med tværmål >5 m skal entreprenøren udføre fladenivellement med maskevidde maks. 5,0 m x 5,0 m. Stk. 27. Nivellement skal som minimum afleveres med koter og niveaukurver indtegnet på projektets planer.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/37 Stk. 28. Deponeringsarealer skal være afrømmede for muld forud for deponeringen. Stk. 29. Depoterne etableres passende komprimerede, velafrettede, med fald på toppen større end 50 og med stabile sider. Stk. 30. Depoterne skal, afhængigt af årstid og jordart, overdækkes i nødvendigt omfang. Det er entreprenørens ansvar, at jorden i depoterne ikke udblødes Tørholdelse Stk. 1. Tørholdelse omfatter oppumpning af overfladevand, sekundært grundvand samt primært grundvand. Tørholdelse indbefatter også afledning af det oppumpede vand til recipient, marint og/eller ferskt miljø samt kloak. Stk. 2. Overfladevand dækker nedbør, der falder på selve overfladen uanset beskaffenhed, herunder terræn, afgravede jordoverflader, betonflader, asfalt osv. Smeltevand betragtes også som overfladevand. Stk. 3. Ved sekundært grundvand forstås vandforekomster i højere liggende, permeable lag/reservoirer, der ofte kan have begrænset udbredelse. Disse kan have et potentiale (trykniveau), der er afvigende fra det primære grundvandspotentiale og kan samtidig også variere indbyrdes. Dette er blandt andet afhængig af den aktuelle geologi i området. Til sekundært grundvand henregnes også vand hidrørende fra opgravede, omlagte eller overgravede spilde- og regnvandsledninger, dræn samt vand anvendt ved tæthedsprøvninger. Stk. 4. Ved primært grundvand forstås den sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Stk. 5. Der skelnes mellem tre former for tørholdelse af udgravninger og byggegruber: a) Simpel tørholdelse b) Dræning c) Grundvandssænkning. Stk. 6. Simpel tørholdelse omfatter fjernelse af overfladevand og sekundært grundvand. Endvidere omfatter simpel tørholdelse også arealer henlagt til byggepladsveje og skure. Simpel tørholdelse opnås ved, at bunden af udgravningen gives passende fald, så vandet kan løbe til recipient eller pumpesump, evt. gennem åbne/grusfyldte render eller dræn af enkel konstruktion og med skråningsstabilisering. Ved simpel tørholdelse forstås vandtilstrømninger, der pr. arbejdssted ikke overstiger kapaciteten for en 75 mm (3 ) dykpumpe (~5 l/s). Stk. 7. Dræning omfatter fjernelse af overfladevand og sekundært eller primært grundvand, hvor simpel tørholdelse ikke er tilstrækkeligt, fx store byggegruber, der skal tørholdes i længere tid. Dræning (midlertidig) kan efter omstændighederne fx omfatte et system af netdræn eller tæppedræn med fald til recipient, pumpesump eller brønd.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/37 Stk. 8. Grundvandssænkning omfatter fjernelse af potentielt skadelige vandtryk og/eller fjernelse af tilstrømmende grundvand fra det primære magasin. Grundvandssænkning opnås ved filterboringer, sugespidser, aflastningsboringer, større drænanlæg eller en kombination af disse. Stk. 9. Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne herunder byggegruber og til- og påfyldningers råjordsplanum og skråninger for såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at erosion, opblødning af bunden samt bundbrud og skader på konstruktioner, forringelse af bundens lejringtæthed mv. undgås. Tørholdelsen skal desuden sikre, at retableringen af udgravninger kan foregå, mens disse er tørlagt. Stk. 10. Der skal uden afbrydelse være etableret en effektiv afledning af såvel nedbør og grundvand som drænvand fra eksisterende ledninger og grøfter. Stk. 11. Eventuelle ekstraarbejder som følge af mangelfuld tørholdelse til udskiftning af opæltet eller opblødt materiale med beton, bundsikringsgrus eller lignende eller til retablering af hævede eller ødelagte konstruktionsdele på grund af opdrift/vandtryk er bygherren uvedkommende. Stk. 12. Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes i så god tid, at der ikke opstår forsinkelser af arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, nedbørsperioder mv. Stk. 13. Ved etablering af grundvandssænkende foranstaltninger, eksempelvis nedbringelse af sugespidser eller etablering af filterboringer, skal det påses, at ledninger i jorden ikke beskadiges samt at eventuelle af ledningsejere angivne respektafstande overholdes. Stk. 14. Tørholdelse skal udføres i nødvendigt omfang også uden for normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdspladsen er midlertidigt lukket, således at skader på eget arbejde, andre ledningsanlæg, vejbelægninger, bygninger mv. undgås. Stk. 15. Grundvandssænkning ud over det i projektmaterialet beskrevne må kun iværksættes efter aftale med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 16. Blankt vand eller skadelige vandtryk må ikke forekomme. Stk. 17. Entreprenøren har det fulde ansvar for de installerede anlægs drift og vedligeholdelse. Stk. 18. Entreprenøren skal sikre og dokumentere, at den nødvendige pumpekapacitet er til rådighed inklusive reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art. Stk. 19. Overfladevand skal bortledes fra bunden af udgravninger og fra overside af til- og påfyldninger ved simpel tørholdelse.

27 3. Generelle specifikationer Side : 26/37 Stk. 20. Jordoverflader herunder til- og påfyldninger skal til stadighed, herunder ved arbejdets ophør, holdes sådan regulerede og komprimerede, at vand løber af og jorden ikke bliver opblødt, og der ikke forekommer vandansamlinger på overfladen. Stk. 21. Pumpesumpe og brønde skal fortrinsvis anbringes uden for konturerne af fremtidige fundamenter. Stk. 22. Midlertidige skråninger inkl. tilstødende arealer skal beskyttes mod erosion fra overfladevand, fx ved hjælp af afskærende dræn eller jordvolde langs toppen af udgravningerne. Stk. 23. Træffes under arbejdet vandførende lag, kilder eller lignende eller strømmer overfladevand fra det omgivende terræn mod anlægsområdet, skal dette straks meddeles byggeledelsenbygherrens tilsyn og foranstaltninger til afledning iværksættes som fx pumper, grøfter, sand- eller stendræn mv. Stk. 24. Tørholdelsesforanstaltninger mod primært og sekundært grundvand skal tilrettelægges således, at vandtilstrømning afskæres uden for fundamenternes konturer eller under funderingsniveau. Midlerne hertil kan være dræning, grundvandssænkning eller en kombination af disse alt efter beliggenheden og potentialet i grundvandsmagasinerne. Stk. 25. Tørholdelse skal ske på en sådan måde, at jordlagenes stabilitet, styrkeog deformationsegenskaber ikke forringes. Tørholdelse skal endvidere ske på en sådan måde, at den lodrette stabilitet af udgravningens bund til enhver tid er tilstrækkelig jf. DS/EN , kapitel 10. Stk. 26. Hvis der sker opblødning eller løsning af udgravningens bund, skal dette straks meddeles til byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 27. Afledning af vand skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører gener for omgivelserne, specielt skal det tilsikres, at afløbssystemer ikke tilslemmes. Mudder, slam, sand, grus, kalk, okker og andre urenheder må ikke ledes til permanente ledningsnet eller andre recipienter. Stk. 28. Entreprenøren må ved effektivt virkende sandfang sikre, at der kun tilledes recipienterne sandfrit vand. Stk. 29. Bortledt eller oppumpet vand skal ledes til recipient såsom grøfter eller eksisterende ledninger. Stk. 30. Entreprenørens registrering af tørholdelsesforanstaltninger skal omfatte nedennævnte punkter i den udstrækning, disse er relevante for de iværksatte tørholdelsesforanstaltninger: a) Installationsforhold: Filterboringers, pejleboringers og evt. sugespidsers placering, dimension og opbygning