Oversigt over høringssvar

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Oversigt over høringssvar Vedr. forslag til Lov om ændring af landbrugsejendomme Organisationer m.v.: Advokatrådet Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening Danske Svineproducenter Dansk Landbrug Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Skovforening Den danske Landinspektørforening Det økologiske Råd Dyrenes Beskyttelse Fagligt Fælles Forbund Frie bønder Levende land Gruppen for dyrevelfærd Jordbrugskommissionen for Fyns Amt Jordbrugskommissionen for Ribe Amt Jordbrugskommissionen for Sønderjyllands Amt Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt Jordbrugskommissionen for Viborg Amt LandboUngdom Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter Landsforeningen for gylleramte Realkreditrådet Private personer: Inga og Børge Lind Ole Laursen, advokat Peter Mortensen, professor, dr.jur. PELA - 3. februar 2006

2

3

4 Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyrupsgade København V Ændring af lov om landbrugsejendomme Sag nr. 03/4616 Dokumentnr. 7679/06 Sagsbehandler Leo Ellgaard Tel le@arf.dk Punkt 6. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at man ved en ophævelse af lovens 28, stk. 3, skaber en situation, hvor en landmand ikke kan opfylde sin bopælspligt indenfor de lovfastsatte 6 måneder, hvis ejendommens stuehus er udlejet. En mulighed for at løse dette problem er, at den generelle frist for en ejers opfyldelse af bopælspligten ændres (fra ½) til et helt år. En anden mulighed er at skelne mellem landbrugsejendommens beboelsesbygning (stuehus) og øvrige boliger, således at øvrige boliger omfattes af lejelovens bestemmelser, mens særreglen fortsat er gældende for landbrugsejendommens beboelsesbygning. Punkt 8. Af lovteksten vedrørende overgangsreglen om fortrinsstilling til suppleringsjord fremgår, at man alene skal være ejer af en landbrugsejendom på tidspunktet, hvor der gøres fortrinsstilling gældende. Der er intet minimumskrav til størrelsen af denne ejendom. Der er heller ikke noget krav til i hvilken periode den, der ønsker fortrinsstilling, selvstændigt og i mindst 4 år skal have drevet en landbrugsejendom, blot driften er før Dermed bliver kredsen af personer, der kan gøre fortrinsstilling gældende, meget bred, hvilket kan være utilsigtet. Punkt 9. Den del af ændringen i reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, der sætter en stopper for en ejers mulighed for gentagne gange at supplere sin landbrugsejendom efter undtagelsesreglen for hovedejendomme (dvs. uden annoncering af suppleringsjord) ved løbende at nedbringe hovedejendommens areal gennem arealoverførsler til andre ejede ejendomme, vil blive svær at administrere i praksis. Dette problem kan

5 imødegås ved, at man samtidig ændrer skemaet "Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme - 29", således at det bliver landinspektøren, der får til opgave at beskrive og dokumentere, hvordan en hovedejendoms areal er blevet nedbragt. Side 2 Med venlig hilsen Leo Ellgaard

6 Dato: Arkivnummer: Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar vedr. forslag til ændring af landbrugsloven. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har modtaget ovennævnte forslag og har følgende kommentarer til bemærkningerne til lovforslaget: - 3. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. DN er tilfreds med, at reglerne vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord lempes. Men vi kunne godt tænke os en yderligere lempelse ned til en ejendomsstørrelse på 2 ha. Biologiske undersøgelser af sammenhængen mellem biodiversitet og bedriftsstørrelse viser, at især de mindre deltidsbedrifter har et højt biologisk indhold. Vi ønsker derfor at gøre det lettere at etablere sådanne mindre ejendomme Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. De eventuelle merudgifter til lønkompensation eller fremskaffelse af anden bolig til medarbejderne som konsekvens af fjernelsen af adgangen til at opsige lejere i beboelser på landbrugsejendomme, må ikke medføre lempelser i tilladelsen til at bygge i det åbne land Miljømæssige konsekvenser. Med fare for at lyde polemisk, så undrer det os, at man fastslår, at der ikke er miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, når det senere hen i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser kræves, at der udarbejdes en miljøhandlingsplan for netop at modarbejde de negative miljømæssige konsekvenser af en eventuel udvidelse. I betragtning af, at der i øjeblikket ofte gives tilladelser til udvidelser, selvom der kan påvises miljømæssige konsekvenser, så mener vi, at det burde præciseres, at der lokalt kan opstå en større belastning. DNs kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser: - 1, s.7 Foreningen støtter naturligvis, at der stilles krav om udarbejdelse af en dyrevelfærdshandlingsplan. Men det undrer os, at der hermed lægges op til, at velfærden for dyr på bedrifter mellem 750 DE og 950 bliver bedre end for dyr på bedrifter under 750 DE. Det ville være naturligt, at der i stedet bliver stillet skærpede krav til dyrevelfærd i det hele taget. Vi støtter endvidere, at der udarbejdes en miljøhandlingsplan for de store bedrifter med mere end 750 DE. Men vi forstår ikke, hvordan denne handlingsplan adskiller sig fra de krav, som i øjeblikket er ved at blive udarbejdet i regi af miljøministeriet. Netop nu pågår der et lovforberedende arbejde, som sigter på at formulere krav til miljøgodkendelse af husdyrbedrifter over 75 DE, hvilket i praksis kommer til at omfatte alle udvidelser og alle nyetablerede bedrifter. Det fremgår ikke af ændringsforslaget til loven, hvordan sammenhængen er mellem den såkaldte miljøhandlingsplan og den kommende miljøgodkendelse. - 1, s.8 DN noterer sig hensigten med at lette kravet til, hvor stor en procentdel af jorden en landmand selv skal eje for at kunne opfylde harmonikravet. Vi noterer os også, at det ikke som sådan påvirker gødningstildelingen til det enkelte areal, idet dette er reguleret gennem husdyrgød-

7 ningsbekendtgørelsen. Men der er ingen tvivl om, at risikoen for dobbelttildeling af husdyrgødning stiger jo større en del af harmonijorden, der ejes af andre landmænd end husdyrproducenten selv. Kontrolapparatet, der skal sikre, at ingen jord indgår i to forskellige gødningsplaner er ikke nødvendigvis gearet til at leve op til den øgede forvirring, der let kan opstå på området. DN ønsker derfor, at der klart redegøres for, hvordan man har tænkt sig at skærpe kontrollen på dette område. En lempelse af arealkravet for de store husdyrbedrifter vil medføre en lempelse af kapitalkravet i forbindelse med udvidelse eller etablering af disse bedrifter. Foreningen forstår, at hensigten er at skabe et incitament til en større investering i miljøvenlig teknologi for at reducere næringsstofbelastningen fra husdyrgødningen. Men forslaget er ikke ledsaget af krav til at indføre nogle af de allerede tilgængelige teknologier på området. Der er lavet et udkast til en udredningsrapport Teknologier med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen på opdrag fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Udredningen er udarbejdet under formandskab af Søren A. Mikkelsen, DjF. I denne rapport er der oplistet en lang række teknologier, som hver for sig og tilsammen kan reducere næringsstofbelastningen fra husdyrbrug betragteligt. DN foreslår hermed, at der i tilknytning til lempelsen af arealkravet, bliver opstillet krav til indførelse af miljøteknologi, som minimum i forbindelse med nyetableringer. Med venlig hilsen Rikke Lundsgaard Landbrugspolitisk medarbejder Rikke Lundsgaard, , rl@dn.dk 2

8 Arealkontoret Direktoratet for Fødevareerhverv Bemærkninger til lovforslag til lov om landbrugsejendomme. Fredericia d. 1. februar 2006 Danske Svineproducenter takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag, og kan i store træk tilslutte os forslaget. Vi har dog følgende bemærkninger. Fortrinsstilling Danske Svineproducenter vil gerne opponere mod ændringerne i reglerne omkring fortrinsstilling. I praksis er der ikke mange regler, der har givet så mange problemer uden reelt at munde ud i noget. Det vi oplever, er at reglerne bliver brugt af mindre gode naboer, blot for at genere køberen af en ejendom. Vi forslår derfor reglerne omkring fortrinsstilling fjernet. Arealkravet Danske Svineproducenter hilser reduktionen i arealkravet og ændringen til bedriftsniveau velkommen, men finder at sondringen mellem bedrifter over og under 120 dyreenheder er unødvendig, når forskellen i ejerkravet ikke er større end 5 %. 500 og 950 DE Vi hilser ligeledes ændringen fra 750 DE til 950 DE velkommen, men vil gerne opponere mod de skærpede krav til besætninger over 750 DE. Dyrs velfærd og miljø skal vel varetages uanset besætningsstørrelse, og det er vor klare opfattelse at såvel velfærd som miljø er bedst tilgodeset i de større besætninger. Årsagen til det er at man har bedre muligheder for at have kvalificeret arbejdskraft, samt godt materiel til udbringning af gylle med mere. DANSKE SVINEPRODUCENTER Postboks 762, 7000 Fredericia Tel: Fax: CVR nr info@danskesvineproducenter.dk. Hjemmeside:

9 Grænsen på de 500 DE pr. lokalitet, skal revurderes og vi finder det logisk at denne grænse fjernes. Det vil gøre det mere attraktivt at producere slagtesvin i Danmark, da man er nød til at have en besætning der er større end 500 DE eller producerede slagtesvin, for at skabe nogle attraktive arbejdspladser med flere ansatte. Lempelse af uddannelseskravet Vi finder det stærkt kritisabelt at man foreslår at lempe på uddannelseskravet, og forslår derfor at lempelsen fjernes. Med de krav der stilles til landmænd om hvordan de skal agere i forhold til omverdenen er det et forkert signal at sende, hvis man vil lægge ansvaret i hænderne på amatører Undtagelsesbestemmelserne for lejeloven Vi vil gerne opponere mod fjernelse af landbrugets undtagelsesbestemmelser for lejeloven. Som begrundelse henvises til notatet fra Professor Jens Evald, udvalgsbilag L 92 bilag 1samt L84 bilag 2 fra udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Med venlig hilsen Hans Aarestrup Direktør, Landsforeningen af Danske Svineproducenter DANSKE SVINEPRODUCENTER Postboks 762, 7000 Fredericia Tel: Fax: CVR nr info@danskesvineproducenter.dk. Hjemmeside:

10

11

12

13

14

15 Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyropsgade København V areal@dffe.dk 31. januar 2006 Pr. mail Dansk Pelsdyravlerforening har modtaget Fødevareministeriets udkast til forslag til ændring af lov om landbrugsejendomme i høring og skal hermed anføre følgende bemærkninger: Fortsat mulighed for pelsdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt Det fremgår af bemærkningerne til 1, nr. 1, at det er hensigten at indføre et forbud mod at nedbringe landbrugsejendomme med husdyrhold til under 2 ha og dermed ophæve landbrugspligten, hvis der fortsat skal være en erhvervsmæssig husdyrproduktion på ejendomme. Dansk Pelsdyravlerforening må forudsætte, at denne ændring ikke retter sig mod pelsdyrfarme, idet det ikke formodes at være hensigten at forringe disses nuværende retsstilling og rammevilkår. Tværtimod lagde parterne bag aftalen om ændring af loven netop vægt på, at den skulle sikre udviklingsmulighederne for dansk landbrug og en balance mellem små og store landmænd. Overordnet skulle der således gives alle brugstyper bedre mulighed for at tilpasse sig den internationale konkurrence. Dansk Pelsdyravlerforening skal derfor venligst anmode om, at det i bemærkningerne præciseres, at det ikke har været hensigten at ændre den nuværende retstilstand for så vidt angår pelsdyrhold på ikke-landbrugspligtige ejendomme. Det bør således fremgå, at det fortsat vil være muligt at ophæve landbrugspligten på arealer, der udstykkes med henblik på oprettelse af pelsdyrfarme, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Det samme gælder arealer, der er nødvendige til supplering af en pelsdyrfarm med henblik på opfyldelse af arealkravet samt i visse tilfælde også yderligere udbringningsarealer jf. 14, stk. 2 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme. Det må i øvrigt forudsættes, at eksisterende pelsdyrfarme på ejendomme uden landbrugspligt kan fortsætte uændret og uden tidsbegrænsning og at husdyrholdet som hidtil kan udvides, uden at arealkravet skal opfyldes. Med venlig hilsen Dansk Pelsdyravlerforening Lars Jensen

16

17

18 Den danske Landinspektørforening (DdL) The Danish Association of Chartered Surveyors Direktoratet for Fødevareerhverv Arealkontoret Nyropsgade København V Postboks 218 Lindevangs Allé 4 DK-2000 Frederiksberg Copenhagen, Denmark Telephone: (+45) Telefax: (+45) Web-site: ddl@ddl.org Giro no.: SE no.: februar 2006 E-post: areal@dffe.dk jr. nr Vedr. Ref. Høring om forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Høring udsendt ved mail af 13. januar 2006 jr. nr X De nedenfor anførte bemærkninger refererer til numrene i lovforslaget. Generelt Hyppige ændringer af landbrugsloven medfører problemer for den enkelte landmand, som skal disponere på lang sigt. Sager om ændringer af landbrugsejendomme og de tilhørende investeringer strækker sig ofte over lang tid og hyppige ændringer øger usikkerheden for landmanden. Det forekommer hensigtsmæssigt med en forenkling af reglerne omkring dyrehold. Nr. 5: Ændringen giver i sig selv ikke anledning til bemærkninger. Det foreslås dog på denne baggrund, at reglerne om medarbejdende ægtefællers ret til at opnå uddannelsesattest jvnf. landbrugslovens 12 revideres. I henhold til de nugældende regler kan kun en ægtefælle, der er medejer af ejendommen opnå uddannelsesattest på grundlag af driften. For en række større bedrifter kan dette medføre en vanskelig forståelig situation, fordi ægtefællerne nok arbejder på lige fod i det daglige, men den ene part kan ikke opnå uddannelsesmæssig anerkendelse af sin indsats. Det synes i øvrigt som om, der i henhold til Bekg. nr. 864 af 19. aug er forskel på den måde en udenlandsk ansøger kan få bedømt sin uddannelse og praktik på jvnf. Bekg stk. 4, og den måde en dansk medarbejdende ægtefælle kan få sin uddannelse og praktik bedømt. Nr. 7 og 8: Reglen fører til et mere komplekst regelsæt for, hvornår en nabo kan opnå en fortrinsstilling både for naboen, der kan have vanskeligt ved at vurdere, om han opfylder betingelserne, og derfor i videre udstrækning vil være afhængig af professionel hjælp, hvilket ikke oprindeligt var meningen bag reglerne om fortrinsstilling, men også for den primære køber, der inden han træffer bestemmelse om køb af suppleringsjord, får sværere ved at foretage en vurdering af mulighederne for erhvervelsen inden annonceringen. Reglen foreslås gældende til år Man kan forestille sig, at det med tiden kan blive vanskeligt for en nabo at dokumentere, at han opfylder den nye betingelse, da denne dokumentation ofte sker i form af en revisorerklæring på baggrund af skatteregnskaber, som man kun er forpligtet til at gemme i 5 år. Det er altid betænkeligt at indføre regler, som rækker bagud i tid. At give ændrede fortrinsstillingsmuligheder fra 2000 kan meget vel påvirke de landmænd, som har disponeret i tillid til gældende regler.

19 Den danske Landinspektørforening side 2 Høringssvar af til DFFE jr.nr De foreslåede regler komplicerer yderligere landbrugsloven og er dermed ikke i overensstemmelse med den målsætning, som blev fremlagt for lovrevisionen i For god ordens skyld præciseres, at det i forbindelse med anvendelse af udtrykket i nr. 8 dyrket, ejet areal må fastslås, at der tales om den i tingbogen anførte adkomsthaver. Det vil i øvrigt være en god anledning til at fastslå generelt, at ejer i landbrugslovens forstand er ensbetydende med den tinglyste ejer. Kun derved sikres en gennemsigtig administration. I sidste afsnit af bemærkningerne til nr. 8 synes at være en skrivefejl idet naboen er indsat som den, der skal drive bedriften. 1 nr. 9: Det er let at opstille eksempler, som ikke peger i retning af større enkelhed på området. Eksempel: A ejer to landbrugsejendomme: ejendom 1 på 60 ha (hovedejendom) og ejendom 2 på 20 ha. A erhverver 30 ha, som lægges ind til hovedejendommen for at undgå annoncering. Det er dog kun de 10 ha, der skulle have været annonceret, hvis arealet var lagt ind til ejendom 2 i stedet. Kan A efterfølgende nøjes med at regne med de 10 ha, som han undgik at annoncere, hvis han senere overfører de 30 ha til ejendom 2, eller skal alle 30 ha medregnes? Reglerne synes at lægges op til sidstnævnte, men dette synes ikke at være rimeligt, da han kun har undgået annoncering af 10 ha. Der vil i så fald i det konkrete eksempel være tale om, at arealgrænsen på 125 ha bliver reduceret til 105 ha. Den konkrete registrering af matrikulære ændringer på hovedejendomme synes at udgøre et særskilt problem, som kræver overvejelse. Det er vores erfaring, at retningslinjerne for registrering af hovedejendommene allerede under den nuværende ordning har været forskellig i de enkelte jordbrugskommissioner, Der synes derfor at være behov for en historisk registrering af den enkelte ejendoms udvikling, som formentlig mest hensigtsmæssig kan foretages i forbindelse med den matrikulære ændring i Kort & Matrikelstyrelsen. Da senere ændringer af landbrugsloven meget vel kan tænkes at omfatte såvel ændringer af fortrinsstilling som hovedejendomsbegreb og størrelse, er det afgørende, at en sådan registrering tilrettelægges omhyggeligt. Den foreslåede regel gælder ikke, hvis en ejendom ikke er blevet suppleret som hovedejendom. Dette stiller umiddelbart de landmænd, der allerede har suppleret deres hovedejendomme, dårligt i forhold til de, der ikke har. Det understreger, at det er vanskeligt for landmanden og rådgiverne, herunder landinspektørerne at træffe korrekte beslutninger. De landmænd, der ikke tidligere har suppleret deres hovedejendom, kan nu nå at nedbringe hovedejendommen til en så lille areal som muligt, hvilket giver mulighed for tilkøb af mere jord uden annoncering end den landmand, der måske har foretaget en mindre supplering af sin hovedejendom uden annoncering i en forventning om, at han senere vil kunne nedbringe hovedejendommen, såfremt det skulle blive nødvendigt. Der for bør reglen om nedbringelse af hovedejendommen kun gælde de landmænd, der supplerer hovedejendommen efter lovens ikrafttrædelse den 1. august Dette vil medføre lige vilkår for alle landmænd og ingen vil have ageret forgæves på baggrund af den gældende lovs udformning. Det bemærkes at der i øjeblikket pågår adskillige sager ved de Praktiserende Landinspektører, hvor der overføres arealer fra hovedejendomme til en anden af landmandens ejendomme ikke nødvendigvis alene for at kunne supplere hovedejendommen igen, men også af strukturmæssige årsager. Disse sager, samt sager, der allerede er afsluttede, er igangsat med tillid til de nugældende regler med dertil hørende udgifter til landmanden. Samtidig har den professionelle rådgivning selvfølgelig også baseret sig på den gældende rådgivning. Det skal derfor anbefales, at eventuelle nye regler om nedbringelse af hovedejendommen først bliver gældende fra lovens ikrafttrædelse den 1. august 2006.

20 Den danske Landinspektørforening side 3 Høringssvar af til DFFE jr.nr Det synes i øvrigt at kunne konstateres, at afløseren for hvilende fortrinsstilling hovedejendomsbegrebet ikke har medført en forenkling af landbrugsloven. Behovet for en gennemgribende revision af reglerne omkring fortrinsstilling og arealgrænser øges derved. Uden for denne høring skal vi tillade os at fremkomme med følgende vedrørende bestemmelsen i gældende lovs 6, stk. 3, 2. punktum 1,5 ha. reglen Bestemmelsen blev indført i loven ud fra en betragtning om, at nedlagte landbrug med et vist jordtilliggende blev anset for at være mere attraktive som helårsboliger og dermed kunne styrke bosætningen på landet. I praksis virker reglen ikke hensigtsmæssig, idet situationen ofte er den, at hverken sælger eller køber har interesse i at bevare minimum 1,5 ha. til den afgivende ejendom. Håndtering og pasning af et restareal af en størrelse svarende til 3 fodboldbaner kan virke uoverskueligt for ejeren af restparcellen, samtidig med at der med de stigende jordpriser kan være bundet et ikke ubetydeligt beløb i restarealet. For unge førstegangskøbere modvirker reglen derfor bosætning i det åbne land, fordi den ønskede ejendom fordyres. Bestemmelsen medfører desuden ofte afgrænsninger af restparcellen, der ikke harmonerer med de involverede parters ønsker, og som i marken virker unaturlige og uhensigtsmæssige. Der er i lovens 7, stk. 2 ganske vist mulighed for dispensation, men i praksis administreres 1,5 ha grænsen så restriktivt, at der ofte ikke gives tilladelse til en restparcel, selvom denne måtte være naturligt afgrænset af eksempelvis hegn, hække, haveanlæg eller lign. Vi står gerne til rådighed for uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Torben Juulsager Fagligt udvalg / Henning Elmstrøm Landbrugsfagligt

21 DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyropsgade København V 1. februar Bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Det Økologiske Råd har følgende bemærkninger til lovforslaget: 1. Lovens ikrafttrædelsestidspunkt Det Økologiske Råd finder det uhensigtsmæssigt, at ændringen af landbrugsloven træder i kraft pr. 1. august 2006 dvs. 4 måneder før den nye Lov om godkendelse af husdyrbrug, da det vil give landbruget mulighed for at ansøge om udvidelse af husdyrproduktionen efter de nuværende miljøregler, lige inden den skærpede miljøregulering i den nye Lov om godkendelse af husdyrbrug træder i kraft. Det Økologiske Råd finder, at det i forvejen er et problem, at den skærpede miljøregulering kun kommer til at gælde ved udvidelser af husdyrproduktionen, og at de eksisterende større husdyrproduktioner ikke bliver omfattet og i princippet kan fortsætte uden skærpede miljøkrav i mange år frem, hvis de ikke udvider produktionen på ejendommen. Og de kan opkøbe en naboejendom og starte en ny produktion op her, uden at det kræver, at produktionen på den nuværende ejendom skal miljøgodkendes. Det vil således være muligt for en landmand at udvide husdyrproduktionen, uden at hans eksisterende husdyrproduktion på hans andre ejendomme bliver omfattet af de skærpede miljøkrav i den nye Lov om godkendelse af husdyrbrug. Det Økologiske Råd frygter på den baggrund, at landbruget vil hamstre tilladelser til at udvide husdyrproduktionen uden de skærpede miljøkrav inden den 1. januar 2007, så der vil gå mange år, inden de skærpede miljøkrav fører til forbedringer for naturen og miljøet. Det Økologiske Råd finder det endvidere meget uheldigt, at amterne vil få en lang række ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen i perioden fra 1. august 2006 til 1. januar 2007, hvor de er under afvikling, og hvor de uafsluttede sager skal overleveres til kommunernes nye miljøafdelinger, der befinder sig i en opbygningsfase. Et ikrafttrædelsestidspunkt den 1. august 2006 for den nye landbrugslov vil således give landbruget nye udvidelsesmuligheder med minimale krav til natur- og miljøbeskyttelse lige inden de skærpede miljøkrav indføres. Det Økologiske Råd finder, at det er af afgørende betydning for en omkostningseffektiv implementering af Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet, at der ikke nu gives tilladelse til udvidelser, som skal eksproprieres for at opfylde de krav om reduktion af miljøbelastningen af vandmiljøet og de kvælstoffølsomme naturtyper, som Vandrammedirektivets vandplaner og Habitatdirektivets naturplaner vil kræve. Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Tlf.: info@ecocouncil.dk Hans Nielsen, cand. scient., projektmedarbejder, direkte tlf.: hans@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt, og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

22 Landbruget vil med forslaget få meget store muligheder for at undgå de skærpede miljøkrav selv ved udvidelser af produktionen. For det første kan landmanden indsende ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen i december 2006, så han slipper for de skærpede miljøkrav, der træder i kraft pr. 1. januar. Hvis han gennemfører udvidelsen af husdyrproduktionen i 2008, kan han tidligst få skærpede miljøkrav i 2016 i henhold til 8-års reglen i miljøbeskyttelsesloven. Men han kan fortsætte med at udvide produktionen f.eks. ved i 2009 at opkøbe en anden landbrugsejendom med husdyrproduktion, der også er beskyttet mod skærpede miljøkrav frem til Der kan således sagtens foregå en strukturudvikling i landbruget, uden at det udløser skærpede miljøkrav. Det Økologiske Råd har søgt at få belyst i hvilket omfang der allerede er hamstret miljøgodkendelser i landbruget med henblik på udvidelser, inden de skærpede miljøkrav bliver gennemført, men hverken Skov- og Naturstyrelsen, Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening har kunnet oplyse noget herom. Det Økologiske Råd vil kraftigt anbefale, at den nye landbrugslov først træder i kraft den 1. januar 2007 sammen med den nye lov om godkendelse af husdyrbrug, så landbruget ikke får endnu et smuthul til at undgå de skærpede miljøkrav. 2. Tilpasning af husdyrhold og arealkrav Ministeren kan ifølge lovforslaget fastsætte regler om maksimum for dyrehold på den enkelte ejendom og bedrift. Det er ifølge lovforslagets bemærkninger hensigten at udstede en ny bekendtgørelse, hvor bestemmelserne om husdyrhold og arealkrav er tilpasset den teknologiske og strukturelle udvikling i landbrugserhvervet. Det Økologiske Råd finder, at bestemmelserne om husdyrhold og arealkrav ikke blot skal tilpasses den teknologiske udvikling og strukturudviklingen i landbrugserhvervet, men også skal tilpasses beskyttelseshensyn vedrørende miljø, husdyrvelfærd og et veterinært forsigtighedsprincip. Det er vigtigt, at de nye teknologiske muligheder for at reducere belastningen af miljøet (bl.a. reduceret ammoniaktab) også kommer miljøet til gode og ikke blot bliver brugt til at muliggøre en udvidelse af husdyrproduktionen uden at sikre den nødvendige yderligere reduktion af belastningen af miljøet, som miljømålene i Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet tilsiger. Bestemmelser om husdyrhold og arealkrav bør derfor også inddrage beskyttelseshensyn vedrørende miljø, husdyrvelfærd og et veterinært forsigtighedsprincip. 3. Skærpede krav til bedrifter med over 750 dyreenheder Det er ifølge lovforslagets bemærkninger hensigten, at fastholde maksimumsgrænsen på 750 dyreenheder pr. bedrift, men med mulighed for at udvide bedrifter til 950 dyreenheder, hvis de opfylder visse skærpede krav til husdyrvelfærd bl.a. vilkår om boksstørrelser, sygestier, halmtildeling, anvendelse af farebokse og dyrlægetilsyn samt en miljøhandlingsplan for den pågældende bedrift. Det Økologiske Råd finder, at disse skærpede krav til husdyrvelfærd og en miljøhandlingsplan ikke bør forbeholdes bedrifter over 750 DE, men gælde alle bedrifter over 250 dyreenheder. Med venlig hilsen Hans Nielsen - 2 -

23 Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyrupsgade København V 1. februar Vedr.: Høringssvar til ændring om lov om landbrugsejendomme Dyrenes Beskyttelsen er ikke på høringslisten til ændring om lov om landbrugsejendomme, men ønsker at afgive bemærkninger til forslaget, da der er forhold der berører dyrevelfærd. Lovforslaget åbner op for at et husdyrhold må være op til 950 dyreenheder, hvilket er en stigning i forhold til den nuværende maksimumsgrænse på 750 dyreenheder. Det vil medføre en vækst i den samlede husdyrproduktion, og flere meget intensive produktionssystemer, hvor dyrenes velfærd tilsidesættes. Indenfor svineproduktionen betyder det flere spaltegulve, hvor grisene ikke kan udføre deres naturlige adfærd. Dyrenes Beskyttelse har den holdning, at væksten indenfor svineproduktionen skal ske inden for de eksisterende rammer på en måde, så alle danske svin opdrættes og slagtes i Danmark for at undgå lange dyretransporter. Dyrenes Beskyttelse hæfter sig ved, at besætninger med mere end 750 dyreenheder skal opfylde visse skærpede krav til dyrevelfærd. De skærpede krav er imidlertid ikke præciseret i lovforslaget eller bemærkningerne, hvilket er helt afgørende for at sikre, at der bliver tale om reelle velfærdsforbedringer for dyrene. Helt overordnet mener Dyrenes Beskyttelse at de skærpede krav skal gælde for al svineproduktion uafhængig af størrelse. De skærpede krav til dyrevelfærden skal baseres på en faglig udredning fra en arbejdsgruppe med relevante organisationer, og Dyrenes Beskyttelse vil meget gerne deltage i arbejdsgruppen med det formål at bidrage med foreningens faglige viden på området. Venlig hilsen DYRENES BESKYTTELSE Ole Münster direktør

24 Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyropsgade København V. J.nr.: Social og miljø 31. januar 2006 Høringsbrev - Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme 3F har modtaget ovennævnte ændringsforslag og har følgende bemærkninger. Vi finder, at baggrunden for at ændre Landbrugsloven er rigtig, men vi er dog af den opfattelse, at der er visse områder, der skal være på plads, førend vi kan acceptere forslaget fuldt ud. 1, stk. 1 Hvis der skal være mulighed for at give en dispensation, således at husdyrholdet kan hæves fra 750 dyreenheder til 950 dyreenheder, skal det sikres, at ønsket er, fordi man på bedriften vil opfede de ekstra dyr som de 200 ekstra dyreenheder medfører, hvilket for svins vedkommende drejer sig om ca slagtesvin. Baggrunden for vores ønske til dette krav er, at Fødevareministeren udtrykkeligt har sagt, at grænsen for antal dyreenheder skal kunne hæves for at bevare danske arbejdspladser på slagterierne, og de bliver kun bevaret, hvis der opfodres slagtesvin og ikke smågrise. Hvad angår krav til andel af egen jord for ejendomme finder vi, at det ikke skulle give problemer om man er ejer af jorden eller ej, så længe man bare overholder gældende miljølovgivning m.m. Vi kan med andre ord godt støtte forslaget om, at ejerkravet ændres. 1, stk. 2-4 Ingen bemærkninger. 1, stk. 5 Vi finder, at en ændring omkring uddannelseskravet ved forpagtning af dyrket areal op til 70 ha ikke er acceptabel. I forhold til gældende lov betyder denne ændring, at man nu kan have mere end dobbelt så meget jord til dyrkning, uden at have den faglige baggrund. Vi har fuld forståelse for, at man ønsker, at ejere af mindre landejendomme, skal have mulighed for at forpagte mere jord, men vi er også af den opfattelse, at de bør have en eller anden form for landbrugsuddannelse. Vi vil derfor anbefale, at der i loven indskrives et krav om, at man som minimum

25 skal have gennemgået nogle relevante korte kurser omkring husdyrhold, gødningsplaner, maskinteknik, planteproduktion o.lign. for at sikre, at personen har et kendskab til forvaltning af arealerne. Disse kurser kan enten erhverves på AMU-skolerne, tekniske skoler eller landbrugsskolerne. 1, stk. 6 Vi kan fuldt ud støtte forslaget om ophævelse af 28, stk. 3, derved vil også lejere på landbrugsejendomme være beskyttet efter de regler, der er gældende i lejeloven. 1, stk Ingen bemærkninger. Afsluttende bemærkninger: Som det fremgår af ovennævnte støtter vi de foreslåede ændringer, med enkelte supplerende krav. Jeg skal dog samtidig gøre opmærksom på det udvalgsarbejde, der er igangsat omkring bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion og vil anbefale, at en endelig vedtagelse af ændringerne til landbrugsloven afventer resultatet af dette arbejde, idet der er mange lighedspunkter. Med venlig hilsen Jesper Lund-Larsen - 2 -

26 FRIE BØNDER-LEVENDE LAND Høringssvar til: Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Ad 1.. Vi er principielt imod, at ministeren og ikke folketinget beslutter, hvor store industrilandbrugets besætninger må være. Deres størrelser er allerede langt over det etiske forsvarlige, hvilket også klart fremgår af forslagets bemærkninger om, at evt. endnu større besætninger forudsætter en udarbejdelse af en dyrevelfærdshandlingsplan. En sådan plan bør foreligge for alle landbrug uanset størrelse, hvorfor vi foreslår dette indskrevet i loven. Vi mener, at de nuværende regler om arealkrav kun bør ændres, hvis dette udmøntes i strammere regler for kommende besætningsudvidelser over 120 DE. At lempe arealkravene vil ikke kunne redde den danske svineproduktion, kun forværre det endelige sammenbrud, når produktionen er helt udflaget til Østeuropa. Intet landbrug bør kunne nedbringes til under 10 ha, og ikke som i forslaget 2 ha. Tre års reglen skal fjernes, så ethvert landbrug, hvor der påhviler landbrugspligt, har ret til at genetablere et husdyrhold, der svarer til landbrugets areal. Til gengæld skal der stilles krav om VVM-redegørelse for alle gen- og nyetableringer af husdyrhold på over 120 DE. Ad 2, 3 og 4. Vi har ingen ændringer til forslaget. Ad 5. Vi har ingen ændringer til dette forslag, der igen giver mulighed at erhverve en landbrugsejendom på over 30 ha uden jordbrugsuddannelse. Hvilket er en meget positiv ændring, fordi så få færdiggør en egentlig jordbrugsuddannelse, at der ellers ikke ville være købere til at føre disse landbrug videre som selvstændige brug. Ad 6. Vi finder det helt i orden at lejere i landbrugets bygninger, skal have samme rettigheder som alle andre lejere i dette land. Ad 7 og 8. Det er positivt, at der nu kommer lempelser i kravet til fortrinsstillingen. Men vi ønsker, at enhver ejendom, hvorpå der påhviler landbrugspligt, har ret til fortrinsstilling, hvis ikke den derved kommer til at overstige 70 ha. Reglen om de 15 ha bør dække både ejet og forpagtet areal. Vi ønsker desuden indskrevet forslaget, at alle nedlagte landbrug, skal have ret til at tilbagekøbe af det oprindelige jordtilliggende, så den bliver på op til 10 ha. Reglerne skal gælde uden start og slut tidspunkt og ikke som i forslaget. Vi ønsker desuden reglen om hvilende fortrinsstilling ophævet

27 Ad 9. Vi kan tilslutte os ideen i reglen, men ønsker grænsen for fremtidige hovedejendomssuppleringer skal nedsættes til 70 ha. Ad 10. Vi har ingen bemærkninger. Afsluttende kommentarer. Det forundrer os meget, at dette arbejde er sat i værk, med sådan en hast for at hjælpe nogle store svineproducenter. De samme svineproducenter, der har indklaget Danmark for EU- domstolen.

28 Sondrup, Fra: Gruppen for Dyrevelfærd Sondrupvej 48 c, 8350 Hundslund Tlf Kommentarer til: UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (J.nr X ) Dette udkast er offentliggjort af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 13. januar Under overskriften Politisk aftale om ændring af Landbrugsloven meddeler Fødevareministeren, at landmænd skal have lov til at udvide deres husdyrhold, hvis de overholder krav til dyrevelfærd og miljø. Gruppen for Dyrevelfærd har ved henvendelse til fødevareministeriet fået oplyst, at sådanne krav ikke eksisterer! Regeringen vil altså gennemføre en lov, hvis konsekvenser for dyrevelfærd, miljø og sundhed ikke er gennemtænkt og ikke formuleret! Hvis loven gennemføres i den form, som udkastet lægger op til, vil regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti give fødevareministeren (læs: landbruget) carte blanche til suverænt at afgøre, hvor mange dyr, vi skal have i Danmark, hvor meget plads dyrene skal have i besætningerne og hvor meget jord, gyllen skal spredes ud over. Det eksisterende medicinforbrug i landbruget, dødstallene for besætningerne, politirapporter, årsrapporter fra Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsens rapport over velfærdskontrol for 2004 taget i betragtning, er fremtidsudsigterne for dyrene, miljøet og sundheden yderst skræmmende. Gruppen for Dyrevelfærd har følgende kommentarer til udkastet: Som udgangspunkt mener vi, at dyrene og det danske samfund har behov for en betydelig reduktion af dyr i landbruget. Landmænd skal have lov til at udvide deres husdyrhold, foreslår regeringen og Dansk Folkeparti imidlertid og fortsætter: hvis de overholder krav til dyrevelfærd og miljø. Sådanne krav eksisterer dog ikke i nedskrevet stand. Gruppen for Dyrevelfærd gør derfor opmærksom på, at det efter al sandsynlighed bliver landbruget selv, som i fremtiden suverænt vil kunne bestemme, hvor mange dyr vi skal have i Danmark og hvilke forhold dyrene skal have på bedrifterne. Ad. Bemærkninger til lovforslaget: Ad pkt. 2, s. 4 Regler om husdyrhold og arealkrav 1

29 Dette punkt bør slettes. Fødevareministeren får hvis forslaget gennemføres lovhjemmel til suverænt at afgøre, hvor mange dyr, Danmark skal huse. Gruppen for Dyrevelfærd mener, at antallet af dyr i dette land i meget høj grad er et samfundsanliggende. Regeringens formål med ovennævnte, uheldige passus er angiveligt at kunne udstede bekendtgørelser, der er tilpasset den teknologiske udvikling og strukturudviklingen. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at forslagsstillerne ignorerer hensynet til dyrenes velfærd, idet den teknologiske udvikling udelukkende sigter på forskellige former for gyllebehandling. Tekniske metoder til gødningsbehandling har ingen positiv betydning for dyrenes forhold. Tværtimod. Regeringens fascination af teknologiske gødningsbehandlingsmetoder har til formål at lukke af for miljøkritik for at bane vejen for endnu flere dyr i staldene. Det betyder desuden, at ministeren suverænt kan tvinge almindelige skatteborgere til at deltage i øgede tilskud til landbruget gennem hel eller delvis offentlig finansiering af disse tekniske gødningsbehandlingsanlæg. Altså: ringere forhold for dyrene og mere støtte til husdyrbrugene. Ad pkt. 4, side 4 Uddannelseskrav ved forpagtning Regeringen og Dansk Folkeparti vil lempe uddannelseskravene ved forpagtning. Gruppen for Dyrevelfærd mener: Det er lysende klart, at kravene til uddannelse bør skærpes for folk, som beskæftiger sig med dyr, uanset om de er ejere, lejere eller forpagtere af ejendomme med dyr. Ad pkt. 4, s. 5 Økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og amtskommunerne "Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og amtskommunerne", skriver forslagsstillerne. Gruppen for Dyrevelfærd mener, at en fordobling af antallet af dyr i landbruget vil blive en bekostelig affære. Vedtagelsen af f.eks. vandmiljøplaner for at forhindre og fjerne forurening fra landbruget viser dette og vi mener, at andre foranstaltninger vil blive nødvendige i takt med landbrugets øgede dyrehold, som blandt andet kan resultere i øget medicinresistens og faldende fertilitet hos dyr og mennesker. Disse to problemer alene vil få enorme konsekvenser for hele samfundet og vil vanskeligt kunne opgøres i penge. Vedrørende allerede kendte udgiftsposter gør vi opmærksom på, at enhver stigning af antallet af husdyr i Danmark vil betyde en stigning i offentlige udgifter inden for disse områder: 1) fødevareregionernes kontrol af besætninger og 2) fødevareregioneres kontrol på slagterierne af såvel levende dyr som slagtede kroppe, 3) Fødevarestyrelsens medicinrejsehold og 4) særlige foranstaltninger på grund af medicinforbruget i landbrugets dyrehold og 5) forskning udført ved hjælp af offentlige midler til udbedring af landbrugets forurening inkl. lugtproblemer fra gylle m.v. og/eller 6) investering i teknologiske gyllebehandlingsanlæg. Samlet set vil disse udgiftsposter stige, hvis forslaget vedtages, selv hvis regeringen lovgiver om dens ofte udtrykte hensigt: "forureneren betaler". 2

30 Pkt. 6. s. 5 Miljømæssige konsekvenser "Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser", står der i forslaget. Gruppen for Dyrevelfærd mener: I dag lider mennesker, vandmiljø og flora og fauna stor skade på grund af alvorlige påvirkninger, som direkte forårsages af de store mængder gødning fra de mange millioner husdyr. I dag er landbrugets brug af antibiotika og udledning af kobber, østrogener, ammoniak og andre skadelige stoffer fra gylle en alvorlig trussel mod miljøet og folkesundheden. Hvis antallet af dyr øges, vil belastningen på mennesker, vandmiljø, flora og fauna stige tilsvarende. Regeringens lovforslag indebærer blandt andet, at landmanden "kan samle sin svineproduktion på en ejendom, hvor lugten og støjen ikke generer naboen". Overproduktionen af husdyrgødning kan med forslaget fordobles, hvorved mennesker, dyr og miljø lider yderligere skade. Til 1 nr. 1 Ad. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Den nye hjemmel, som foreslås indsat i lovens 11 er en meget væsentlig indskrænkning af borgernes rettigheder. Den foreslåede hjemmel gør ministeren eneherskende med hensyn til at afgøre, hvor mange dyr vi har plads til i Danmark, hvor meget jord i forhold til antallet af dyr den enkelte landmand skal have og hvordan transport af gylle i Danmark kan/ skal foregå. Det vil også give landbrugets minister eneret til bestemmelser om landbrugets dyrs velfærd i Danmark. "Det er hensigten, at den nye bekendtgørelse fortsat skal indeholde en maksimumsgrænse på 750 dyreenheder pr. bedrift, men med mulighed for et større dyrehold på bedrifter, der opfylder visse skærpede krav til dyrevelfærd. Husdyrholdet må dog ikke blive større end 950 dyreenheder". M.h.t. hensigten gør lovforslaget det klart, at en stigning fra 750 til 950 dyreenheder er regeringens og Dansk Folkepartis hensigt. Visse skærpede krav til dyrevelfærd eksisterer ikke, og vi har ingen grund til at tro, at ministeren vil udarbejde skærpede krav til dyrevelfærden. Gruppen for Dyrevelfærd fraråder, at der gives tilladelse til flere dyr på den enkelte bedrift, idet der ikke foreligger undersøgelser af besætningsstørrelsens indvirkning på dyrenes forhold, trivsel og velfærd. Indtil sådanne uvildige undersøgelser foreligger, finder vi det uansvarligt at give tilladelse til et større antal dyr pr. bedrift. Regeringen og Dansk Folkeparti erklærer at: "De nærmere krav vil bl.a. omfatte vilkår om udarbejdelse af en dyrevelfærdshandlingsplan, som skal beskrive de tiltag, som landmanden agter at tage for at sikre en miljøvenlig drift og dyrenes fortsatte trivsel på bedriften Man kan ikke med nogen ret tale om trivsel i danske stalde. Vi henviser til medicinforbruget og dødstallene i danske husdyrhold. 3

31 Gruppen for Dyrevelfærd mener, at forbruget af medicin i danske husdyrhold og de ca. 7 millioner døde grise, som årligt sendes direkte fra besætning til destruktionsanstalt taget i betragtning, skal de ovenfor nævnte skridt, som landmanden agter at tage, fastlægges ved lov. Intet tyder på, at landmændene kan administrere hensigtserklæringer. Dyrenes produktionsbetingede lidelser er så alvorlige, at der ikke er råd til tvivl om handlingsplanernes indhold, hverken hos landmænd eller myndigheder. Gruppen for Dyrevelfærd mener endvidere, at den faglige udredning - som regeringen og Dansk Folkeparti vil lægge til grund for kriterier for handlingsplanerne - skal udføres helt uafhængigt af landbrugets organisationer. Gruppen for Dyrevelfærd mener, at kriterierne for handlingsplanerne skal ligge klar FØR loven træder i kraft! Hvis lovforslaget vedtages, vil den ændrede lov træde i kraft uden at det lovgivningsmæssige grundlag er i orden og på plads. Regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til, at der vedtages en lov uden bestemmelser, der kan beskytte dyrene, der netop som følge af loven vil blive yderligere belastet. Vi finder en sådan fremgangsmåde uansvarlig og minder om, at situationen allerede med det nuværende antal dyr er grotesk i sin elendighed: 1. Forbruget af medicin i danske husdyrhold er stigende i øjeblikket og dette medicinforbrug giver anledning til bekymring på grund af risiko for medicinresistens hos mennesker. Forbruget af de mange tons antibiotika pr. år i danske dyrehold indikerer, at der er alvorlige dyreværnsmæssige problemer i besætningerne. Familie- og forbrugerministeren iværksatte sidste år en undersøgelse for at finde årsager til det stigende forbrug af medicin til dyr. Undersøgelsen er ikke afsluttet. 2. Alene antallet af døde grise, som sendes direkte fra besætning til destruktionsanstalt ligger i øjeblikket på ca. 7 millioner dyr pr. år. Dette tal indikerer meget alvorlige dyreværnsmæssige problemer i danske dyrehold og vi er af den opfattelse, at dødstallene for dyr i besætningerne vil stige voldsomt, hvis forslaget vedtages, fordi de nuværende problemer helt åbenlyst ikke er løst. To ægtefæller vil ifølge lovforslaget hver kunne have en bedrift inden for maksimumsgrænsen. Ægtefæller kan eje og drive hver sin bedrift, uafhængigt af den anden ægtefælle". Gruppen for Dyrevelfærd advarer imod risiko for, at denne ligestillingsparagraf resulterer i, at en enkelt bedrift fordobler antallet af dyr under dække af, at der er tale om to bedrifter. Vi frygter, at ligestillingsparagraffen vil resultere i en fordobling af det samlede antal af husdyr i Danmark, hvilket vil føre til mere end en fordobling af medicinforbruget, af antallet af døde dyr, som indleveres til destruktionsanstalterne og til en øget belastning af mennesker og miljø. Vi mener, at hensynet til dyrene, miljøet og andre borgere i dette land må gå forud for det, regeringen kalder strukturudvikling og ligestilling. "Arealkravet på ejendomsniveau udgør også en af flere barrierer i slagtesvineproduktionen og tilskynder til eksport af levende smågrise til skade for beskæftigelsen, mener regeringen og ønsker ligesom Dansk Folkeparti at reducere det areal, som en stigende mængde af gylle køres ud på. "Gylleaftaler" med naboer kan klare problemet, mener forslagsstillerne. Vi mener, at det er vanskeligt/umuligt for myndighederne at kontrollere sådanne gylleaftaler og sikre, at aftalerne ikke resulterer i, at arealer dobbelt bookes altså at det samme areal ikke optræder i mere end ét gylleregnskab. Gruppen for Dyrevelfærd fraråder den foreslåede reduktion i areal, som landmænd med husdyr skal eje. 4

32 Regeringen og Dansk Folkeparti håber angiveligt, at man med dette forslag om ændring af arealkravet vil reducere antallet af smågrise og andre dyr, som landmændene sender ud på lange transporter. Gruppen for Dyrevelfærd mener, at forslaget vil virke stik imod den erklærede hensigt. Dyrene skal jo slagtes og landbruget vil, som det er tilfældet nu, køre efter det billigste slagteri i Danmark eller uden for Danmark. Den foreslåede udvidelse af landbrugets mængder af dyr vil betyde, at transporterne af griseunger fortsætter og at antallet af dyr på lange transporter øges kraftigt. Vi efterlyser planer fra regeringen og Dansk Folkeparti for dyrenes velfærd set i lyset af lovforslaget. Velfærden for dyrene i landbruget er ikke inkluderet i regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag. Til trods for, at dyrene i besætningerne kommer til at betale en urimelig høj pris, hvis lovforslaget gennemføres, har regeringen og Dansk Folkeparti ignoreret dem i lovforslaget. Man anvender ganske vist ordet dyrevelfærd, men har ikke i udkastet vist, at man har nogen ide om ordets mening, og heller ikke, at man har tænkt sig at sikre dyrenes velfærd. I dag ser vi stadige stigninger i medicinforbrug i besætningerne, dødeligheden er steget så meget, at DAKA har kunnet udvikle en hel industri med landbrugets aflivede og selvdøde dyr som råprodukt. Politirapporter og årsrapporter fra bl.a. Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen viser, hvor elendigt det står til med pasningen af dyrene i landbruget og hvor elendigt de behandles under transport til anden besætning og/eller til slagteri. Landbruget har beviseligt svært ved at passe det eksisterende antal dyr ordentligt og Gruppen for Dyrevelfærd mener derfor, at flere dyr i landbruget vil give en procentuel stigning i skadede og døde dyr. Regeringen og Dansk Folkeparti vil angiveligt løse eventuelle problemer som følge af den bebudede lovændring ved at give landmændene "økonomiske incitamenter" og ved at "opmuntre" landbruget. Vi mener, at erfaringerne med landbruget viser, at alvorlige problemer som de ovenfor nævnte, ikke kan løses ved at håbe på det bedste. Landmændene har meget overbevisende vist, at landbruget ikke kan administrere hensigtserklæringer, som stiler imod dyrevelfærd og holdbart miljø. Konkret lovgivning på området er helt nødvendig for at forhindre forurening, sygdom og lange dyretransporter. Vi beklager, at regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag er mangelfuldt m.h.t. lovforslagets grundlag, og vi finder det dybt beklageligt og uansvarligt, at forslagsstillerne ikke vil erkende Danmarks miljø- og dyrevelfærdsmæssige behov for en betydelig reduktion i antallet af dyr i dansk landbrug. Gruppen for Dyrevelfærd henstiller til regeringen, at den udarbejder en uafhængig risikovurdering forud for udformningen af et endeligt lovforslag

33 Fyns Amt 1. februar 2006 Jordbrugskommissionen for Fyns Amt Sekretariatet HKK/LDJ Bemærkninger til forslag om ændring af landbrugsloven ændring nr. 8 (uddannelseskrav for nabo) Der bør være en grænse for, hvornår naboen har drevet de 15 ha. Det foreslås, at der anvendes en formulering svarende til uddannelsesattestens pkt. 2.4, således at naboen selvstændigt i mindst 4 år inden for de sidste 10 år har drevet en landbrugsbedrift ---. Hvis den grænse ikke sættes, vil en person, der i 60 erne har ejet og drevet en landbrugsejendom på 20 ha i mindst 4 år kunne opnå en fortrinsstilling i Hvordan dokumenteres dette i øvrigt, når regnskaber ikke skal opbevares så længe. Hvis grænsen sættes til 10 år, er der ikke mening i at have en overgangsperiode frem til 1. september Den bør maksimalt være frem til 1. september 2010, men kunne måske bortfalde, da grænsen på de 10 år vil regulere, hvornår reglen ikke kan benyttes længere. ændring nr. 9 (hovedejendom) Vi tager udgangspunkt i, at hensigten med bestemmelsen er, at en landmand, der har suppleret sin hovedejendom op til 125 ha, uden annonceringen ikke skal kunne overføre jord til en af sine andre landbrugsejendomme for bagefter at supplere hovedejendommen op til 125 ha igen uden annoncering. Lovteksten synes dog ikke at beskrive denne situation, idet lovteksten alene taler om, at der ikke må ske reduktion af hovedejendommen, medmindre det sker ved salg til anden side. Hvis en landmand ønsker at overføre jord fra sin hovedejendom til en landbrugsejendom, han i øvrigt ejer, kræver det alene, at han opfylder landbrugslovens 29 for så vidt angår den modtagende landbrugsejendom. Heraf fremgår der ikke noget om, at den landinspektør, der skal foretage denne arealoverførsel, skal undersøge om den ejendom, der afgiver jord, er en ejendom, der er blevet suppleret efter undtagelsesbestemmelsen for hovedejendomme. Hvad skulle der i øvrigt ske, hvis landmanden ønskede en sådan arealoverførsel. Skal arealoverførslen af jord mellem de ejendomme, han ejer, annonceres? Eller er det helt udelukket, at en suppleret hovedejendom nogensinde kan reduceres ved arealoverførslen mellem de landbrugsejendomme som landmanden ejer? Er der reelt tale om en skjult hvilende fortrinsstilling? Og hvad sker der, hvis landmanden i mellemtiden efter ansøgning har fået en anden landbrugsejendom godkendt som hovedejendom?

34 - 2 - I modsætning til lovteksten omtaler bemærkningerne alene den situation, hvor en hovedejendom modtager yderligere jord. (Her står ingenting om, hvad der skal ske ved reduktion). Hvis bemærkningerne skal tages for pålydende, så kan en hovedejendom ikke suppleres efter undtagelsesbestemmelsen i 33, stk. 1, hvis den tidligere har modtaget jord efter denne bestemmelse og efterfølgende er blevet reduceret ved arealoverførsel til en anden landbrugsejendom som landmanden ejer (men kan der overhovedet ske arealoverførsel til en anden landbrugsejendom, som landmanden ejer?, jf. ovennævnte). Det vil betyde, at en hovedejendom på f.eks. 60 ha, der alene er blevet suppleret med 5 ha, ikke kan tilkøbe mere jord uden annoncering efter undtagelsesreglen, jf. 33, stk.1, hvis denne hovedejendom i mellemtiden f.eks. har foretaget et magelæg med en anden af de ejendomme, landmanden ejer. Hvis bestemmelsen skal give mulighed for, at en hovedejendom altid kan suppleres op til 125 ha medregnet eventuelle arealer, der er overført til en anden landbrugsejendom, bør det præciseres. Kommissionen har imidlertid ikke kendskab til alle arealoverførsler, der gennemføres (ikke engang suppleringer af hovedejendomme, da vi alene godkender at ejendommen fremover er hovedejendom). Det vil derfor ikke være muligt at føre kontrol med, om der er ført arealer fra hovedejendommen til en af ejerens øvrige landbrugsejendomme. Det fremgår heller ikke, hvor langt tilbage i tiden, man skal gå. I bemærkningerne står Den foreslåede regel skal dog kun finde anvendelse i situationer, hvor ejeren allerede har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af en hovedejendom. Hvad er hensigten med denne formulering? Betyder det, at den ikke gælder for fremtidige suppleringer af hovedejendomme, hvor 33, stk. 1, er bragt i anvendelse? Den foreslåede bestemmelse bliver, uanset hvilken form den får, meget vanskelig eller helt umulig at administrere. Bestemmelsen bliver måske endda værre en reglen om hvilende fortrinsstilling, der blev fjernet ved sidste lovændring, fordi den var uhensigtsmæssig at administrere. Kunne hovedejendomsreglen ikke helt fjernes mod f.eks. en generel forhøjelse af arealgrænsen på 100 ha-grænsen for erhververen og eventuelt også forhøjelse af 70 ha-grænsen for fortrinsstilling? Øvrige bemærkninger 6, stk. 3 1,5 ha grænsen Når man nu er i gang med at ændre på forskellige uhensigtsmæssigheder i den gældende landbrugslov, skal vi opfordre til, at man overvejer reglen i 6, stk. 3. Denne regel har i praksis vist sig at være meget uhensigtsmæssig.

35 - 3 - Der er mange eksempler på, at ejeren ikke ønsker at beholde landbrugsjord sammen med restejendommen, når jorden afhændes til anden side. Det medfører, at ejeren enten bliver nødt til at beholde noget jord, han ikke ønsker eller kan overkomme at passe, eller at man kører sagen ad 2 omgange. Det er umuligt at forklare for parterne, hvorfor reglen skal håndhæves. 10 og landinspektørerklæringer Det bør være muligt for en landinspektør at afgive erklæring iht. 10, selv om erhververen ikke opfylder erhvervelsesbetingelserne, hvis jordbrugskommissionen har meddelt tilladelse til erhvervelsen af den bygningsløse ejendom (eks. hvis erhververen bliver ejer af mere end 100 ha). Der burde således være en ekstra afkrydsningsmulighed i 10-erklæringsskemaets pkt. 2.2 om, at jordbrugskommissionen har meddelt erhververen tilladelse til erhvervelse af den bygningsløse ejendom.

36 JORDBRUGSKOMMISSIONEN FOR RIBE AMT Sorsigvej 35 DK 6760 Ribe Tlf Fax Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V. E-sagsnr. 06/600 Den 30. januar 2006 Bemærkninger til udkast til lovforslag Direktoratet har i mail af 13. januar 2006 bedt om eventuelle bemærkninger til et udkast til forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, direktoratets j.nr X I den anledning bemærkes følgende: Vedrørende udkastets 1 pkt. 9: 1. Skal den foreslåede regel forstås på følgende måde?: Ved opgørelsen af hovedejendommens areal forinden suppleringen medregnes eventuelle arealer, som ejeren forinden har overført til en af ejerens øvrige ejendomme efter, at ejeren har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af en hovedejendom.? Jf. lovbemærkningerne om, at det har vist sig, at undtagelsesreglen i praksis bruges i videre omfang, end det har været tilsigtet, er der behov for at præcisere, hvorvidt en førstegangsansøgning til KMS om tilladelse til at supplere en hovedejendom samtidig kan indeholde en ansøgning om tilladelse til arealoverførsel fra hovedejendommen til en af ejerens andre ejendomme, således at der bliver plads til at supplere hovedejendommen uden annoncering? Eller skal ansøgning til KMS om tilladelse til overførsel fra hovedejendommen være fremkommet til KMS, forinden ansøgningen om tilladelse til supplering af hovedejendommen over 100 ha uden annoncering? Eksempel: En ejendom på ca. 110 ha ønskes suppleret og godkendt som hovedejendom/er allerede godkendt som hovedejendom, jf. nedenfor under 2. Ejendommen søges suppleret med ca. 35 ha uden annoncering efter reglerne om hovedejendom, idet der samtidig overføres 20 ha fra ejendommen til en anden af ansøger ejet ejendom. Det ønskes også gerne præciseret, hvorvidt en samtidig eller efterfølgende arealoverførsel fra hovedejendommen til en ægtefælles ejendom opfylder forslagets kriterium om frasalg af arealer til anden side?

37 2 2. De gældende regler har givet anledning til visse administrative uhensigtsmæssigheder. Forslaget kan komplicere disse yderligere. Derfor foreslås overvejet ændringer og præciseringer i nedennævnte bekendtgørelse og erklæringsskema på grundlag af følgende bemærkninger: I bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme står der i 23 stk. 3, at jordbrugskommissionen træffer afgørelse om, hvilken landbrugsejendom, der er hovedejendommen. Denne ordlyd sammenholdt med ordlyden i DFFE s erklæringsskema for landinspektørerklæringer efter 29 har medført, at jordbrugskommissionerne træffer isolerede afgørelser, der alene afgør om en ejendom er en hovedejendom. (Den omtalte ordlyd i 29 erklæringen på side 2 pkt. 2.2 er: og jordbrugskommissionen har truffet afgørelse om, at ejendommen er erhververens hovedejendom. (Herværende jordbrugskommission formulerer afgørelsen, som en udtalelse om, at pågældende ejendom kan betragtes som ansøgers hovedejendom i forbindelse med forestående arealoverførsler). Som følge af denne administration, har jordbrugskommissionen meget lidt eller slet intet kendskab til foretagne eller påtænkte arealoverførsler. Jordbrugskommissionens manglende løbende indsigt vil i praksis gøre det vanskeligt at kontrollere, at den foreslåede regel vil blive fulgt (overholdt). Selve lovens systematik lægger i virkeligheden heller ikke op til, at jordbrugskommissionen træffer nævnte isolerede afgørelser. Loven 29, stk. 2, lægger op til, at jordbrugskommissionen træffer en afgørelse om hvorvidt en nærmere beskrevet arealoverførsel kan gennemføres uden anvendelse af reglerne om fortrinsstilling, selv om den supplerede ejendom ved suppleringen bliver større end 100 ha. Som en del af denne afgørelse skal jordbrugskommissionen forholde sig til (præjudicielt afgøre) om den supplerede ejendom skal betragtes som ejerens hovedejendom. Hvis denne systematik følges, vil jordbrugskommissionen lettere kunne administrere både nugældende og den foreslåede regel i kraft af indseende med de besluttede eller påtænkte konkrete arealoverførsler. Kopi af dette brev er sendt til: Jordbrugskommissionen for Sønderjyllands Amt, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa (amtet@sja.dk) Jordbrugskommissionen for Vejle Amt, Damhaven 12, 7200 Vejle (vejleamt@vejleamt.dk) Venlig hilsen Kai Holm fuldmægtig

38

39

40 Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyropsgade København V Dato: 31. januar 2006 Reference: J.nr.: Sagsbehandler: Sandra Gentin Direkte telefon: Høringssvar Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt har gennemgået forslaget til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, med henblik på et høringssvar. Kommissionen er generelt tilfreds med de foreslåede ændringer af den nugældende landbrugslov, idet de efter kommissionens vurdering lukker smuthuller i loven, og ændringerne endvidere tilgodeser mindre landmænd gennem en lempelse af suppleringsjordsbestemmelserne. Kommissionen har følgende bemærkninger til de enkelte paragraffer: 27, stk. 1, nr. 3 Generelt har kommissionen den opfattelse at det er godt, at man kan optjene en opfyldelse af uddannelseskravet, ved at forpagte jord. Jordbrugskommissionen stiller sig dog undrende overfor, at man som menigmand m/k kan forpagte hele landbrugsejendomme på op til 70 ha, uden uddannelse, idet dette umiddelbart virker undergravende for landbrugslovens uddannelseskrav som helhed. Herved indfører man en ny uddannelses ha-grænse. Alternativt kunne dispensationsmulighederne lempes ved forpagtning i forhold til erhvervelser. 32, efter stk. 2 som nyt stykke Jordbrugskommissionen finder det positivt, at indføre overgangsbestemmelser i forhold til uddannelseskravet således at den også kommer til at gælde i forhold til suppleringsjordsreglerne. Når man sammenligner overgangsbestemmelserne for opfyldelse af uddannelseskravet, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 7 og den foreslåede 32, stk. 3 skal den pågældende have drevet en landbrugsbedrift med et dyrket, ejet areal på mindst 15 ha og ikke som i den gældende bekendtgørelse selvstændigt som ejer eller forpagter. Således vil muligheden for at kunne opfylde uddannelseskravet i forhold til suppleringsjordsreglerne stadig være strengere end overgangsbestemmelserne ved erhvervelser. Jordbrugskommissionen vil anbefale, helt at Amtsgården, Alléen 15, 4180 Sorø Telefon , kl (fre ) Fax ) CVR-nr side 1 af 2

41 ensrette reglerne om at kunne opfylde uddannelseskravet, idet det gør det vanskeligt for suppleringsjordsansøgeren at gennemskue forskellige krav i forskellige situationer. 33, stk. 1 Jordbrugskommissionen finder det yderst positivt at ændre reglerne om supplering af hovedejendomme, da der herved lukkes et smuthul i loven. Jordbrugskommissionen vil dog gøre opmærksom på at der med forslaget stadig er mulighed for at omgå reglerne. Som reglerne er nu kan hovedejendommen enten være den landbrugsejendom, hvor erhververen har sin bopæl eller den landbrugsejendom hvor den væsentligste del af produktionen foregår. Jordbrugskommissionen vurderer at erhververen stadig har mulighed for at kunne omgå loven, da vedkommende inden jordbrugskommissionens godkendelse af den pågældende ejendom som hovedejendom kan arealoverføre størstedelen af ejendommens areal til én af sine andre ejendomme. Herefter kan vedkommende anmode kommissionen om, at fastsætte den netop formindskede ejendom som hovedejendom. Jordbrugskommissionen vil anbefale, at også ovenstående smuthul lukkes, evt. ved en præcisering af, at hovedejendommen ikke inden jordbrugskommissionens godkendelse må være blevet reduceret i betragtelig grad. Jordbrugskommissionen håber, at Direktoratet vil tage de nævnte bemærkninger i betragtning, når den endelige lovændring udarbejdes. 2 Med venlig hilsen Susan Blixenkrone-Møller Kommissionsformand Sandra Gentin b.sc.silv. Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt er et regionalt nævn, der er uafhængigt af fødevareministeriet og den amtslige administration. Jordbrugskommissionen består af 5 personer, hvoraf to er udpeget af landbrugets organisationer, én af Friluftsrådet og én af Danmarks Naturfredningsforening. Formanden, som skal være jurist, er udpeget af Amtsrådet. Jordbrugskommissionen behandler bl.a. sager om ophævelse af landbrugspligt, om køb, sammenlægning og forpagtning og om oprettelse af landbrug. Jordbrugskommissionen holder møde ca. én gang om måneden. Amtet, Afd. for Landbrug og Råstoffer i Natur & Miljø, yder sekretariatsbistand. Det er sekretariatet, som besvarer telefoniske henvendelser til Jordbrugskommissionen. Læs mere om Jordbrugskommissionen og landbrugsloven på

42 JORDBRUGSKOMMISSIONEN FOR VIBORG AMT Skottenborg 26 Direktoratet for FødevareErhverv Postboks Viborg Tlf Fax Teknisk høringssvar vedr. UDKAST af 13. jan til forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Med forbehold for at Jordbrugskommissionen for Viborg Amt har yderligere bemærkninger fremsender kommissionens sekretariat hermed nedennævnte bemærkninger. Hvis Jordbrugskommissionen har yderligere bemærkninger vil disse blive fremsendt snarest muligt. Ny bekendtgørelse husdyrhold og arealkrav Vi foreslår, at overgangsreglerne fra det ene sæt regler til det andet opsummeres, og at det beskrives, hvordan man skal forholde sig vedrørende den ændring af DE som skete pr. 1. aug (gl. DE og nye DE). Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, at husdyrhold på over 750 DE vil kræve godkendelse af dyrevelfærdsplaner. Disse planer skal bl. a. vedrøre boksstørrelser, sygestier, halmtildeling, farebokse, dyrlægetilsyn samt en miljøhandlingsplan. Vi foreslår, at det overvejes nøje, hvilken myndighed, der er bedst kvalificeret til at håndtere disse handlingsplaner. Det kunne eventuelt være miljø- eller veterinærmyndigheden. I 4, stk. 3 i den gældende bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav står noget om hvilke betingelserne, som bygningerne i hver enhed skal opfylde, for husdyrproduktioner der er over 500 DE. Der er f. eks. en bestemmelse om faciliteter til døde dyr, som skal være opfyldt. Det bør efter sekretariatets opfattelse være miljø- eller veterinærmyndigheden, som administrerer sådanne regler. Bestemmelserne har i veterinære kredse givet anledning til den fejlopfattelse, at det altid var jordbrugskommissi- J.nr Viborg, den 31. jan. 2006

43 onen, der skulle godkende faciliteter til henlæggelse af døde dyr. Udlejning af stuehus og opfyldelse af bopælspligt, 28, stk. 3 Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at jordbrugskommissionerne vil blive instrueret om, at der normalt skal gives en forlængelse af fristen for opfyldelse af bopælspligten, når bopælspligten skal opfyldes fra et stuehus, der er lejet ud. Vi foreslår, at ansøger skal dokumentere, at lejemålet er opsagt korrekt efter lejelovgivningen, inden en sådan fristforlængelse kan meddeles. Hovedejendom, 33, stk. 1 Det foreslås i lovændringen, at en arealoverførsel fra en hovedejendom til en anden landbrugsejendom, som landmanden også ejer, vil betyde, at hovedejendommen ikke kan suppleres yderligere, uden at naboer kan gøre fortrinsstilling gældende. Sekretariatet foreslår, at det præciseres, - om reglen gælder for enhver arealoverførsel (uanset arealstørrelse), hvor der er overført et areal fra en hovedejendom til en anden ejet landbrugsejendom. - træder den nye regel i kraft uanset, hvornår en hovedejendom er suppleret, eller gælder der forskellige regler for perioden før og efter 1. aug. 2006? Med den erfaring, som sekretariatet har med landbrugslovens anvendelse, kan man forvente, at der i tiden frem til 1. aug. i år vil ske en betydelig reduktion af hovedejendommenes arealer. Yderligere oplysninger kan fås hos undertegnede på telefon , jordbrugskommissionen@vibamt.dk. Med venlig hilsen Inge Wulff Rasmussen Dette brev er sendt til: Direktoratet for FødevareErhverv, dffe@dffe.dk ( ) Side 2

44 Ove Jensen, ( ) Steen Vindum, ( ) Niels Jørgen Rasmussen, ( ) Birgitte Haahr, ( ) Charles Olesen, ( ) Side 3

45 Direktoratet for FødevareErhverv 1. februar 2006 Arealkontoret Nyropsgade København V Høringssvar: Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme LandboUngdom har med stor interesse læst udkastet til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Vi har følgende kommentarer: 11 Vi tilslutter os med glæde, at progressionen vedrørende arealkravet over 120 DE nedsættes til 30 %, da de nuværende regler gør det meget svært for unge at udvide bedriften ved køb af dyrt jord, men derimod nemmere kan forpagte jord og skabe et landbrug, der er rentabelt og bæredygtigt. Vi ønsker, at der sker forbedringer på området omkring reduktion af arealkravet ved anvendelse af miljøtekniske løsninger som fx gylleseparation. Man bør desuden implementere resultatet af regeringens foreslåede ændring af gødningsloven vedrørende afbrænding af husdyrgødning. Disse miljøtekniske løsninger vil kunne skabe forbedrede muligheder for også, at unge landmænd får mulighed for at etablere sig som landmænd i fremtiden. S:\KONS\LM\Erhvervspolitik\2006\Høringssvar Landbrugsloven doc 27 LandboUngdom kan ikke acceptere, at uddannelseskravet lempes yderligere. Det vil være en glidebane, hvis en person, der ikke opfylder uddannelseskravet, kan erhverve en ejendom under 30 hektar og efterfølgende forpagte op til 70 hektar. Derefter vil personen, ifølge lovforslaget kunne opfylde uddannelseskravet. LandboUngdom mener ikke, at uddannelseskravet på den måde skal kunne opnås via forpagtning. Man bør fastholde grænsen på maksimalt 30 hektar, hvis man ikke opfylder uddannelseskravet. Der er allerede i dag lempelige regler, som til dels har udvandet uddannelseskravet. For eksempel er det ifølge bekendtgørelsen nok at være faglært landmand og efterfølgende at have arbejdet på en gård i 4 år for at opfylde uddannelseskravet. Den og andre regler ønsker vi strammet yderligere op. Med det moderne landbrug, vi kender i dag, kræver både et stort og et lille landbrug, at man kender til reglerne for at kunne agere korrekt overfor dyr, miljø og omverdenen generelt. Desuden giver en lempelse af uddannelseskravet en unfair konkurrence om landbrugene, som kommer unge veluddannede kommende landmænd til skade i konkurrencen med personer, som vil købe landbrug, men som ikke opfylder uddannelseskravet.

46 32 Der er en problemstilling ved fortrinsstilling, forpagtning og YJ-låneordningen, som vi gerne vil gøre opmærksom på. Når en ung landmand køber en gård, skal den have en minimumsstørrelse, før den unge landmand kan få YJ-lån. Hvis den unge landmand køber en lille ejendom og forpagter jorden bort for ikke at blive betegnet som førstegangsetableret, og dermed miste retten til YJ-lån, når landbruget opnår minimumsstørrelsen for YJ-lån, skal den unge landmand kunne gøre fortrinsstilling gældende. LandboUngdom ønsker denne del, da man som ung i dag er afskåret fra at starte på et lille landbrug, og benytte sig af fortrinsstillingen og samtidig kunne få YJ-lån. For at fremme unges muligheder for at kunne erhverve og drive en landbrugsejendom, så ser vi gerne, at personer, som lever op til reglerne omkring YJ-lån, blev stillet bedre end øvrige veletablerede landmænd. Vi ønsker fortsat at sikre unge nyetablerede landmænd i landbrugserhvervet og dynamikken i erhvervet. Venlig hilsen Steffen H. Damsgaard Formand, LandboUngdom 2

47 Direktoratet for FødevareErhverv Arealkontoret Nyropsgade København V areal@dffe.dk 31. januar 2006 Vedr. Udkast til Lov om ændring af Lov om landbrugsejendomme Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: Ad 1. Hjemmel til ministeren om fastsættelse af regler for maksimum for dyrehold I lovforslaget foreslås indsat en ny hjemmel i lovens 11 til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelser om maksimum for dyrehold på den enkelte ejendom og bedrift, for krav til andel af egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold og for transport af husdyrgødning ud over vejafstande af 10 km fra produktionsanlægget. En prognose fra Mejeriforeningens Mælkeudvalg fra 2005 forudsiger, at der i 2015 kun vil være ca mælkeproducenter i Danmark. Den gennemsnitlige kvotemængde pr. bedrift er nu kr., og hvis prognose holder vil den være på 1,7 mio. kg/bedrift i Denne udvikling vil medføre, at et stort antal besætninger vil have ramt loftet på 500 DE, som nås ved 320 årskøer af stor race med opdræt, eller 410 årskøer uden opdræt. Det andet loft, på 750 DE nås ved 480 køer af stor race med opdræt. Mange landmænd er i dag nødsaget til at foretage i opdeling af bedrifter, for at kunne udvikle landbruget. Her tænkes for eksempel på malkekvægbrugere, der udliciterer pasning af kvieopdræt, etc. Her kan også nævnes at de påkrævede miljøinvesteringer i landbruget, fordyres betydeligt ved denne opsplitning af bedrifter. En på alle måder uhensigtsmæssig udvikling, der generelt set modvirker effektiviteten i erhvervet og mulighederne for at skabe gode arbejdspladser. Opdelingen af bedrifter betyder øgede dyretransporter. Det betyder samtidigt en dårlige dyrevelfærd for småkalve og drægtige kvier, der typisk flyttes mellem de enkelte driftssteder på et opdelt kvægbrug. 1