Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den juni 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010."

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den juni Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren ikke som annonceret i programmet kunne være til stede her i dag. Heraf følger så også, at jeg ligesom ikke rigtig har de nødvendige personlige forudsætninger for at fortælle jer om, hvordan det er at drive landbrug i forbindelse med en naturpark, således som det er annonceret i programmet. I stedet vil jeg forsøge at forholde mig til det annoncerede tema Fremtidens landbrug og naturen. Danmarks samlede areal udgør så vidt jeg husker godt km 2. Med forbehold for nogle ikke umiddelbart forklarlige forskelle i de forskellige statistikbaser, udgør byer og infrastruktur ca. 10 % af landet, skovene udgør et sted mellem 11 og 15 %, og så er der nogle areal, der anvendes til diverse mindre anlæg, læhegn, småsøer osv. Tilbage er der så det åbne land, som kan opdeles i % til landbruget og ca. 10 % til naturarealer. Heraf følger logisk, da vi jo er ophørt med at udvide landets territorium, at enhver udvidelse af en af disse anvendelser nødvendigvis må ske på bekostning af en af de andre anvendelser. Eller gør det nu også? Der er ikke nogen tvivl om, at landbrugsdrift, som al anden menneskelig aktivitet, påvirker både landskabet og naturen. Påvirkningen af landskabet er jo synlig for enhver, i hvert fald inden for de % af landet, der anvendes som landbrugsland.

2 Landbrugsarealet er meget firkantet sagt et meget stort produktionsanlæg, som til enhver tid har været indrettet efter de tekniske og økonomiske betingelser for produktion, der nu har været gældende. Derfor har landbruget altid præget og præger fortsat vores opfattelse af det åbne land i en meget stor grad, allerede fordi landbrugsarealet i Danmark forholdsmæssigt er væsentligt større end i de fleste andre lande. Denne visuelle påvirkning af en stor del af det åbne land kan man så have forskellige holdninger til, fra det rent utilitaristiske til det rent æstetiske. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her, der er vi ovre i de personlige synsninger. Påvirkningen af naturen, forstået som landbrugsdriftens påvirkning af de cirka 10 % af landet, der ikke anvendes til byer eller til landbrug eller skovbrug, jf. min statistiske indledning, er til gengæld umiddelbart mindre synlig, men bestemt ikke mindre relevant. Det er nemlig her, at vi finder nitratpåvirkningen, fosforpåvirkningen og tilsvarende påvirkninger af miljøet. Helle Pilsgaard vil om lidt gøre rede for, hvordan det går med den særlige indsats regeringen har iværksat på dette område i form af vand- og naturplanerne, som er et led i regeringens Grøn Vækst initiativ. Inden da vil jeg derfor benytte lejligheden til at kort at redegøre for baggrunden for Grøn Vækst, og for de visioner, der har båret Grøn Vækst i relation til landbrugsområdet. Som jeg sagde før, så er arealanvendelsen et nulsumsspil, den kvadratmeter, der disponeres til et formål, kan naturligvis ikke også samtidigt anvendes til et andet formål. Det følger af vand- og naturplanerne, at udledningerne af N og P skal mindskes meget betydeligt over hele landet. Forskelligt i de forskellige vandløbsoplande, men generelt over det hele. Derfor var udgangspunktet også umiddelbart, at med teknisk set uændret landbrugsdrift, herunder ikke mindst uændrede krav til håndteringen af gyllen fra den animalske produktion, ville konsekvensen heraf være, at der ikke ville være plads til at opretholde den nuværende produktion. Ville det så være et problem, er jeg sikker på, at nogen af jer nu tænker. Ja, det ville det. Jeg ved godt, at set fra en kommunal synsvinkel kan det umiddelbart godt se ud som om, landbruget kunne afvikles uden de store økonomiske konsekvenser.

3 Og det er også klart, at landbruget aktuelt ikke tjener voldsomt mange penge, og at landbruget derfor ikke aktuelt bidrager med så mange skattekroner. Men landbruget, og ikke mindst de følgeerhverv, der hænger sammen med primærlandbruget udgør fortsat en af Danmarks største og internationalt set mest konkurrencedygtige kompetenceklynger, med en samlet beskæftigelseseffekt på mere end personer, og en eksport på i omegnen af 60 mia. kr. om året. Der i meget runde tal 1/6 af vores samlede eksport. Det er et vitalt bidrag til beskæftigelsen og til samfundsøkonomien, som vi ganske enkelt ikke har råd til at undvære. En af udfordringerne i Grøn Vækst har derfor været at finde ud af, hvordan vi på en gang kan sikre både hensynet til miljøet og hensynet til landbrugsproduktionen, og dermed til beskæftigelsen og landets økonomi. Vi har derfor i forbindelse med Grøn Vækst haft fokus på, hvorledes man kunne nedbringe miljøbelastningen fra særligt den animalske produktion. Mere konkret har vi funderet over, om ikke man kunne forestille sig andre måder at anvende gyllen på, end blot at sprede den ud på markerne. Udgangspunktet har været, at forskerne særligt på DJF har fortalt os, at meget af den nødvendige teknologi til at anvende gylle til f.eks. energiproduktion sådan set var opfundet. Der har da også været en række virksomheder, der har gjort forsøg på at udvikle og markedsføre udstyr til alternativ gyllehåndtering, men så vidt jeg ved, er alle disse forsøg strandet på, at der ikke har været tilstrækkelige økonomiske midler til at overkomme alle børnesygdommene i udstyret. Grunden til, eller i hvert fald en af grundene til, at der ikke har været tilstrækkelige økonomiske midler til at produktionsmodne denne teknologi, har utvivlsomt været, at efterspørgselen har været ret lille. Og efterspørgselen, ja den har været ret lille fordi vi i landbrugsloven traditionelt har krævet, at den enkelte ejendom eller bedrift selv ejede en ikke ubetydelig del af det nødvendige udspredningsareal. Og nå så først man havde købt al den jord, ja så havde man jo på den ene side mere eller mindre det nødvendige udspredningsareal og på den anden side havde man også brugt pengene på at købe jorden. Resultatet i forhold til investeringer i ny teknologi ligger vist lige for. Skulle vi derfor fremme denne nye teknologi, var det derfor nødvendigt at skabe de nødvendige incitamenter til at investere i sagen.

4 Og de kunne skabes ved rent reguleringsmæssigt at lade anvendelsen af denne teknologi være ligeværdig med den hidtidige teknologi med udspredning af gylle markerne. Dvs. at man set fra landbrugslovens side lagde vægten på, at man kom af med sin gylle på en miljømæssigt korrekt og forsvarlig måde, men at det i forhold til loven var underordnet på hvilken måde det lige skete. Dvs. om man kom af med sin gylle ved at bruge den som gødning på marken, eller om man kom af med den ved at bruge den til f.eks. energiproduktion. Heraf følger, at hvis gyllen rent teknologisk ikke er den begrænsende faktor i forhold til en husdyrproduktion var der ikke nogen logisk grund til rent lovgivningsmæssigt at kræve, at markdrift og stalddrift nødvendigvis skal foregå inden for samme bedrift. Så konklusion nummer et i forhold til landbrugsloven er altså, at der i det omfang, man kan skaffe sig af med gyllen til anden side, ikke er noget til hinder for at etablere såkaldte jordløse husdyrhold. Muligheden herfor udgør samtidigt et betydeligt incitament til at færdigudvikle og investere i den nødvendige teknologi. Dette ikke mindst i lyset af, at vandplanerne i de kommende år vil indebære, at der mange steder ikke fortsat vil kunne udbringes lige så meget gylle, som hidtil. Dvs. at der vil være en række eksisterende produktioner, som må vælge om de vil investere i mere jord eller i ny teknologi eller om de vil reducere deres dyrehold. Konklusion nummer to i forhold til landbrugsloven er, at i det omfang denne nye teknologi fungerer eller kommer til at fungere hensigtsmæssigt, så er der heller ikke nogen logisk begrundelse for at have lovmæssige begrænsninger på, hvor store de enkelte bedrifter må være. Disse overvejelser og konklusioner er lagt til grund for den nye landbrugslov. Herudover indeholder loven også en række liberaliseringer af vilkårene for at erhverve landbrugsejendomme, som ikke direkte hænger sammen med Grøn Vækst, men som er udtryk for en generel gennemgang og justering af erhvervets rammevilkår i relation til den stadigt skarpere internationale konkurrencesituation, som erhvervet befinder sig i. Samlet set er der tale om et væsentligt paradigmeskifte i landbrugsloven, hvor landbruget i væsentligt større grad end hidtil bliver betragtet som en fremstillingsvirksomhed på linie med alle andre fremstillingsvirksomheder. Og hvor fører dette her så hen i relation til landbruget og landbrugets påvirkning af det åbne land?

5 Strukturelt vil vi se en fortsat koncentration af den egentlige produktion på færre bedrifter. Dette er en fortsættelse af den udvikling, der er foregået siden mekaniseringen begyndte i halvtredserne, og derfor ikke noget nyt. Noget nyt vil til gengæld være, at vi formentlig også vil se etableringen af jordløse husdyrproduktioner, hvad enten dette sker i eksisterende staldanlæg, eller i form af nyetableringer. I et vist omfang vil dette knyttes sammen med etableringen af større fælles biogasanlæg rundt omkring i kommunerne. Denne udvikling vil ske langsomt, idet den som jeg nævnte før er afhængig af produktionsmodningen af den nødvendige teknologi, rent bortset fra at prisforholdet mellem den nye teknologi og arealer, der kan og må spredes gylle på, naturligvis også betyder noget. I relation til bosætningen vil denne udvikling formentlig ikke have den store effekt, idet de ejendomme, der bliver nedlagt som selvstændige brug i denne proces, jo ikke bliver revet ned. I stedet vil de som oftest blive frasolgt som boligejendomme. I relation til jorden vil denne udvikling på sigt kunne føre til, at en del af de arealer, der i dag primært drives af hensyn til harmonikravene vil kunne blive frigjort til andre formål, det være sig andre afgrøder, specialafgrøder af forskellig slags, eller til helt andre formål, rekreative formål, naturformål, skovrejsning eller andet. Samtidigt og parallelt med denne udvikling inden for produktionslandbruget vil der være det, man kan kalde boliglandbruget eller det rekreative landbrug. Dvs. de landbrugsejendomme, hvor det ikke er indtjeningen fra landbrugsproduktionen, men derimod er ejendommens anvendelse som ramme om et familieliv, der er det primære formål. Og herudover vil der også være plads til bedre plads til endda de mere specialiserede landbrug, hvad enten vi taler nicheproduktioner, multifunktionelle landbrug, turismerelaterede bedrifter eller hvad ved jeg. Så hvis jeg skal sammenfatte visionen om fremtidens landbrug i lyset af Grøn Vækst, så er det et mere specialiseret og virksomhedslignende produktionslandbrug, hvor den animalske produktion i stigende grad kommer til at foregå på særlige lokaliteter. Og det er et mere diversificeret rekreativt landbrug, og dermed et mere varieret landskabsbillede og formentlig også regionalt mere diversificeret billede. Der vil som en funktion heraf også være arealer, hvor det er tvivlsomt, om de kan holdes i drift på kommercielle vilkår. Dette vil give helt nye udfordringer, enten for den offentlige økonomi, eller for vores opfattelse af landskabsbilledet. Til sidst skal jeg understrege, at vi kan i Grøn Vækst, i vandplaner, i landbrugslov osv. kun give de rammer, landbruget kan udvikle sig inden for. Det er ganske andre faktorer, der bestemmer dels om landbruget udvikler sig inden for disse rammer, og i givet fald hvordan det udvikler sig inden for de givne rammer.

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige

Læs mere

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse 9. marts 2006 Rev. 28. januar 2007 Rev. 19. maj 2010 Rev. 20. september 2010 Godkendt af UTM 2.

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Er krisen i landbruget slut?

Er krisen i landbruget slut? 22-01-2014 1 Er krisen i landbruget slut? VfL Plantekongressen, den 14. januar 2014 Områdedirektør Arne Jørgensen, Sydbank Landbrug 22-01-2014 2 Er krisen i landbruget slut? Ja (?) Nej (?) 22-01-2014 3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

(Foto: Lars Andersen, foråret 2004). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker

(Foto: Lars Andersen, foråret 2004). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker 6 Landbrug Hovedstruktur Målsætninger Byrådet ønsker, at Nørld Kommune også på længere sigt kan opretholde gode betingelser for landbrugserhvervet. Med de redskaber, der er til rådighed for en kommune,

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune. Sorø den 29. august 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Høringssvar til kommuneplan for Sorø Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land

Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land 1 Planlægning for jordløse husdyrproduktioner VVMog lokalplanpligt p? Eksempel PIG CITY 2 PIG CITY myndighedsbehandling

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur?

Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvad er jordfordeling? Hvad er det jordfordeling kan (siden både NLKom og Naturplan DK anbefaler det)? VVM og jordfordeling Anlægsprojekter

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte Oktober 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord Økonomisk analyse 3. august 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord Fødevarevirksomhedernes

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 februar 2014 6270 Tønder. Tilbud Sallinge Å

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 februar 2014 6270 Tønder. Tilbud Sallinge Å Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 februar 2014 6270 Tønder Tilbud Sallinge Å Undertegnede Navn Adresse Adresse E-mail adresse Tlf.nr.: tilbyder herved at

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse

Læs mere

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til Økonomisk analyse 14. juni 16 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Agroindustriens forventninger aftager Highlights: - Virksomhederne venter stigende

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en svineproduktion på 168 DE på en ejendom i Juelsminde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af en svineproduktion på 168 DE på en ejendom i Juelsminde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/600-0213 UBC Afgørelse i sagen

Læs mere

Udvikling af dansk landbrug

Udvikling af dansk landbrug 4. maj 2015 Udvikling af dansk landbrug Udfordringer Landbrugs- og fødevareerhvervet har væsentlig betydning for dansk økonomi. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst,

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. Naturstyrelsen Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. På baggrund af drøftelse med Hanne Kaasgaard fra Naturstyrelsen, sender Assens Kommune hermed et opdateret

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere