ODENSE BYS MUSEER 2010

Transkript

1 ODENSE BYS MUSEER 2010 Årsplan Mål og arbejdsplan 2010 samt oversigt Odense November 2008

2 Odense Bys Museer ÅRSPLAN Mål og arbejdsplan 2010 samt oversigt

3 1. Forord 5 2. Odense Bys Museers målsætning og mission 9 3. Organisationsplan Planarbejde Rammer for Årsplan Faglige enheder 17 Arkæologi Historie H.C. Andersen & Carl Nielsen Kunst 7. Indsamling 33 Indsamlingspolitik Aktiviteter, samlinger og arkiver 8. Forskning og udviklingsarbejde 41 Aktiviteter - forskning Aktiviteter - Udviklingsarbejde Aktiviteter - international aktivitet 9. Formidling og kommunikation 55 Formidling Aktiviteter kulturnat og jubilæum Aktiviteter arrangementer Aktiviteter udstilling Aktiviteter - publikationer Aktiviteter - tidsmaskinen Aktiviteter - undervisning Kommunikation 10. Driftsafdeling 81 Administration og personale Aktiviteter, administration og personale Teknik Aktiviteter - bygninger og inventar Bevaring Aktiviteter - bevaring IT Aktiviteter -IT 11. Budget Personaleoversigt Åbningstider og priser

4 1. Forord Årsplanen er det samlende element ud fra hvilket, udvikling og drift af Odense Bys Museer foregår. Planen består af nærværende publikation og en aktivitetsdatabase, hvori de enkelte opgaver er detaljeret beskrevet, og hvori der findes oplysninger om tidsplan, arbejdskraft, økonomiske ressourcer, tekst til informationskalendere m.m. Årsplanen er et rullende værktøj, hvis produktion fremgår af Årshjulet

5 Årsplanen beskriver både de lange sigtelinier og de meget konkrete aktiviteter og opgaver, som skal udføres i det kommende år. Grundlaget for udarbejdelsen af Årsplanen omfatter flere elementer: Museumsloven, Odense Bys Museers vedtægter, Odense Kommunes budget, strategikort for By- og Kulturforvaltningen, udviklingsinitiativer opstillet af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen for museumsområdet samt Odense Bys Museers mission og vision. Det konkrete års planarbejde indledes med, at der på ovennævnte grundlag opstilles en række fokusområder for det eller de kommende år, ofte kombineret med mere konkrete rekvisitioner for udførelse af bestemte opgaver. Herefter samles aktivitets- og projektforslag fra enheder og funktioner, og på dette grundlag udvælges og prioriteres med afsæt i mål samt økonomiske og praktiske muligheder. Årsplanlægning i denne form har nu med løbende justeringer været anvendt gennem de sidste mere end ti år. Kravet om en systematisk planlægning fremgår såvel af museumsloven som af Odense Bys Museers vedtægter, hvori netop årsplanen som bestyrelsens beslutningsgrundlag for det følgende års drift fremgår. Året 2010 tegner til at blive præget af tre særlige forhold som på forskellig vis sætter tiden i perspektiv og museets arbejde ind i den aktuelle samfundsudvikling. For det første kan Odense Bys Museer den 9. december 2010 fejre 150-årsjubilæum. På denne dag i 1860 åbnedes dørene for Nordisk Museum i Odense. Selve dagen vil naturligvis blive fejret, men som det fremgår af Årsplan 2010 vil jubilæet blive markeret hen over året, ikke mindst i forbindelse med kulturnatten i september. Det skal dog understreges, at Odense Bys Museer ikke ønsker at bruge jubilæet til en selvskuende markering, men derimod som en anledning til at sætte byens og øens historie endnu mere i fokus til glæde for såvel egne indbyggere som gæster udefra. For det andet vil arbejdet med den forestående udbygning af Møntergården rigtig tage form. Arkitektkonkurrencen er afsluttet, projekteringsarbejdet sættes snart i gang og henover foråret og sommeren skal de arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet udføres. Vi glæder os meget til at sætte fuld fokus på Møntergården i Udover forhåbentlig frilægning af meget givtige spor af Odenses forhistorie i de arkæologiske udgravninger vil der blive iværksat en stribe aktiviteter og formidlingstiltag i Møntergården. Og sidst på året vil det første spadestik til den nye udstillingsbygning kunne tages forhåbentlig som et stort fælles spadestik med mange deltagere. Realiseringen af Møntergårdens udbygning for ca. 100 mio. kr. er blevet muliggjort gennem store donationer fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Odense Kommune. For det tredje vil Odense Bys Museers aktiviteter i 2010 være præget af den økonomiske krise i samfundet. Med en omfattende ekstern finansiering af mange aktiviteter gennem adskillige år påvirkes Odense Bys Museer naturligvis af, at der er færre penge i omløb i samfundet. Det gælder midler fra fonde, større konkurrence om centrale puljemidler, færre eksternt finansierede arkæologiske og historiske undersøgelser og færre entré- og salgsvareindtægter fra turister. I efteråret 2009 måtte Odense Bys Museer således som mange virksomheder og institutioner påbegynde en tilpasning til den ændrede økonomiske situation. Det tager naturligvis tid, ikke mindst i forbindelse med personalereduktioner, og konsekvenserne heraf vil strække sig ind i 2010 og måske også til Der skal ikke herske tvivl om, at vi meget håber at samfundet finder tilbage til en mere lys økonomisk situation. Herudover er Årsplan 2010 fyldt med en række spændende aktiviteter inden for Odense Bys Museers brede arbejdsfelt. Det gælder hele vejen rundt, fra fortsat udvikling af Historisk Atlas Syddanmark den fælles webbaserede indgang til regionens historie over samarbejdet med Statens Museum for Kunst blandt andet omsat i udstillingen Statens Museum for Kunst i Odense! til udstillingen De Vilde Svaner s videre færd til Mexico, USA og Kina i H.C. Andersen og - 4 -

6 Odense bliver i hvert fald sat på det store verdenskort i Og forhåbentlig bliver Odense Bys Museer det også i dette 150-år for oprettelsen. Vi glæder os til et spændende år! November 2009 Torben Grøngaard Jeppesen Tiltrådt af By- og Kulturudvalget den 1. december

7 2. Odense Bys Museers målsætning og mission Uddrag fra Odense Bys Museers vedtægter: Odense Bys Museer er statsanerkendt efter museumslovens 16 og dækker såvel kulturhistorie som kunsthistorie. Formål Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu, og billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner. Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Ansvarsområder Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi, historisk tid, kunsthistorie, digteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Arkæologi Fyns historie fra ældre stenalder til og med vikingetiden, samt den arkæologiske del vedr. middelalder og nyere tid. Odense Bys Museer har siden oprettelsen i 1860 indsamlet og registreret genstande og oplysninger om fortidsminder i hele det fynske område. Det landsdelsdækkende perspektiv og overblik over det arkæologiske materiale fastholdes i samspil med øvrige museer på Fyn. For så vidt angår undersøgelser udført i forskningsmæssig sammenhæng udgør det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager jf. uddelegering fra Kulturarvsstyrelsen det antikvariske arbejde i følgende fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn, Odense, Nyborg og Faaborg-Midtfyn. Historie Historie beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til nutiden. Arbejdet foregår i nært samarbejde med museets øvrige fagområder, herunder i særlig grad det arkæologiske. Histories virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig vægt på følgende områder: Odense bys topografi og historie Fyns historie - herunder særlig Fyns landbrugs- og bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Historien om Fyns urbanisering Fra tid til anden, særlig i de senere år har enhedens medarbejdere også beskæftiget sig med overregionale og nationale problemstillinger, når det var sagligt berettiget

8 Kunst Fyns Kunstmuseums samling omfatter kunst fra 1750 og frem til i dag. I forsknings - og formidlingsprojekter, der tager afsæt i samlingen, fokuseres der på perioden (romantik/ guldalder), (det moderne gennembrud), (dansk modernisme), (konkret og abstrakt kunst). Odense Bys Museer har siden oprettelsen af kunstsamlingen i 1880 erne sikret en repræsentativ samling af kunst fra landsdelen, men varetager i dag dansk kunst i nationalt perspektiv. Indsamlingpolitikken er afstemt med de øvrige danske kunstmuseer og Kulturarvsstyrelsen. H.C. Andersen og Carl Nielsen Digteren H.C. Andersens liv og værk samt dennes betydning op gennem tiderne nationalt og internationalt. Opbygningen af samlingen tog sin begyndelse i Komponisten Carl Nielsen og dennes hustru, billedhugger Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Herudover dokumenteres og formidles Carl Nielsens og hustruens betydning nationalt og internationalt frem til i dag. Samlingernes start grundlagdes i 1950 erne og er senere forøget gennem store donationer, senest i Odense Bys Museer fungerer via arkiv og bibliotek som nationalt/internationalt dokumentationscenter for H.C. Andersen og Carl Nielsen, og via udstillinger, udlån, IT, publikationer med mere som aktiv formidler internationalt. Odense Bys Museers mission (organisationens egen opfattelse af eksistensberettigelse) Odense Bys Museer skaber indsigt i kunst- og kulturhistorien - vi bevarer kulturarven - vi giver adgang til kulturarven - vi fortæller historien bag nutiden - vi sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv Din historie er vores historie - 7 -

9 3. Organisationsplan - 8 -

10 4. Planarbejde jan. Afsluttende behandling af highlights-årsberetning 2009 Teknisk Årsberetning 2009 iværksættes 8. febr. Temadrøftelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 2011 ( ) (del af halvdagsseminar om generel udvikling af OBM) 15. marts Afsluttende behandling af teknisk Årsberetning 2009 Fastlæggelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan maj Status for politikker Fastlæggelse af nye politikområder, som skal indarbejdes i Årsplan 2011 ( ) 14. juni Fremlæggelse og drøftelse af indsendte forslag til Årsplan 2011 Status for realiseringen af Årsplan aug. Gennemgang af det samlede planmateriale med henblik på foreløbig godkendelse (evt. afvisning) af de enkelte aktiviteter 27. sept. Endelig godkendelse af projekter og aktiviteter til afvikling i okt. Afsluttende behandling af Årsplan 2011 Nedsættelse af eventuelle projektgrupper i forbindelse med projekter etableret som konsekvens af Årsplan nov. Iværksættelse af bidrag til highlights-årsberetning 2010 Status for realisering af Årsplan

11 5. Rammer for Årsplan Odense Bys Museers Vision 2015 I formidles kunst og kulturarven aktivt i det offentlige rum i by og på land - er viden, data og samlinger tilgængeliggjort på vidensportaler (atlas, univers m.m.) - er et samlet hovedmuseum skabt på Møntergården - er grunden til et udvidet eller nyt kunstmuseum lagt - er museernes attraktive og levende formidling sat i sammenhæng med det offentlige rum og webformidling - sker forskning, vidensproduktion og formidling primært i nationale og internationale samarbejder og netværk - fejres 150-året for Carl Nielsens fødsel nationalt og internationalt med udgangspunkt i Odense Allerede om få år vil forståelsen for Historien bag nutiden tid, sted, ting og tanke i perspektiv være forbundet med Odense Bys Museer uanset om man besøger museerne, færdes i by og på land eller går på opdagelse på internettet. Odense Bys Museers trebenede formidlingsstrategi På museet På land og i by På nettet og i medier Fokusområder 2010 ( ) Beskriver flerårige hovedsatsninger, som omfatter udvikling af hele eller store dele af Odense Bys Museer i væsentligt omfang Udbygning af Møntergården som nyt historisk museum nybyggeri og nye udstillinger Sindet - nyt udstillingselementer i H.C. Andersens Hus Udvikling af Kunstmuseet - gennem øget synlighed og samarbejde med Statens Museum for Kunst Historien i byen, historien på landet fejring af Odense Bys Museers 150 års jubilæum

12 Arkæologien som værdiskaber en kommunikativ indsats Udforskning og formidling af byudvikling og byomdannelse i Odense bymidte (Down Townprojekt i samarbejde med Syddansk Universitet, Statens Arkiver og Odense Stadsarkiv) Fortsat udvikling af Historisk Atlas Syddanmark (vidensportal i samarbejde med en række ABM-institutioner i regionen) Optakt til Carl Nielsen 2015 (i samarbejde med Odense Symfoniorkester m.fl.) Nationale og internationale samarbejder og netværk

13 6. Faglige enheder Arkæologi Historie H.C. Andersen og Carl Nielsen Kunst

14 Arkæologi Fagområde Rent fagligt dækkes fra et arkæologisk udgangspunkt perioden ældste stenalder til og med middelalderen samt arkæologisk aktivitet relateret til renæssance og historisk tid. For så vidt angår arbejdsmark, bemanding, omsætning og udgravningsaktivitet er den arkæologiske enhed ved Odense Bys Museer blandt de 3-5 største arkæologiske museer i Danmark. Den arkæologiske enhed er bemandet med såvel forhistoriske arkæologer som middelalderarkæologer. Hertil kommer en landmåler, tekniske assistenter samt museums- og kontorassistenter. Ansvarsområder Den arkæologiske enhed arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturarvsstyrelsen indenfor et nærmere fastlagt ansvarsområde. Odense Bys Museer har således det arkæologiske ansvar i de seks fynske kommuner Odense, Nyborg, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nordfyn og Middelfart. Herudover varetager Odense Bys Museer tilsynet med de fredede fortidsminder i hele det fynske område. Organisering Den arkæologiske enhed ved Odense Bys Museer består af 18 faste medarbejdere: otte museumsinspektører, seks arkæologer, en landmålingstekniker, en museumsassistent og to kontorassistenter. Den daglige ledelse varetages af en overinspektør. Sagsbehandling, administration og tilrettelæggelse af udgravningsaktiviteterne varetages af to til tre museumsinspektører med særligt ansvarsområde. Herudover er der tilknyttet fire til fem fastansatte museumsinspektører, seks faste arkæologer samt fem til ti arkæologer i projektforankret ansættelse. Undersøgelsesvirksomhed Det arkæologiske aktivitetsniveau afledt af det lovpligtige planarbejde - i daglig tale blot "planarbejdet" - er en i princippet ukendt størrelse. I det omfang det lader sig gøre, indgår den arkæologiske enhed på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsbehandlingen for at sikre så optimale arbejdsog planlægningsvilkår for såvel bygherre som enheden. Forskning Selvvalgte forskningsrelaterede arkæologiske udgravninger gennemføres i et mindre omfang og ofte med planarbejdet som en udløsende faktor. I det omfang feltarkæologisk aktivitet kan relateres til forskningsprojekter, er det ambitionen at styrke og udbygge denne del af den arkæologiske enheds virksomhed. Mindre og af planarbejdet afledte forskningsprojekter og -resultater er løbende en del af den arkæologiske enheds højt prioriterede aktiviteter. Over de seneste år har enheden endvidere skærpet den forskningsmæssige profil og produktion. Enheden arbejder med en strategi, hvor fagligt tunge produktioner og regionale oversigtsværker med et bredere publikum skal forstærke hinandens resultater. Således er der i 2009 udkommet to omfattende monografier, baseret på flerårige forskningsprojekter. I 2010 udgives første bind i en planlagt populærvidenskabelig serie over Fyns oldtid samt en forskningsbaseret monografi. Sideløbende arbejdes i 2010 med flere forskningsprojekter. Projekterne grupperer sig primært inden for museets arkæologiske kerneområder, nemlig bebyggelse og grave i perioden yngre bronzealder til middelalder. Formidling Enheden ønsker med udgangspunkt i museets omfattende arkæologiske virksomhed i et regionalt og nationalt forankret projekt Kulturarven som værdi. Arkæologi som værdiskaber at udvikle og afprøve nye kommunikationsstrategier mhp. at iscenesætte kulturarven som vækst- og værdiskaber

15 inden for en række udviklingsområder og målrettet forskellige samfundsgrupper. En gennemførelse af projektet er dog afhængigt af eksterne midler. Enheden deltager desuden i arbejdet med udformningen af museets kommende permanente kulturhistoriske udstilling. Endelig afholdes hvert år en række foredrag, rundvisninger, mindre særudstillinger mv, ligesom formidlingen på nettet har en væsentlig position. Formidlingen tager et naturligt afsæt i de omtalte forskningsarbejder og museets arkæologisk set meget rige og varierede arbejdsmark. Særlige satsninger i 2010 Formidling: Deltagelse i arbejdet med indholdet i den kommende permanente kulturhistoriske udstilling på Møntergården. Fortsat arbejde med kommunikationsprojektet Kulturarven som værdi. Arkæologi som værdiskaber. Fortsat udvikling af den arkæologiske del af museets hjemmeside og Historisk Atlas. Fortsat udvikling af innovativ formidling af de fredede fortidsminder i samarbejde med eksterne partnere, bl.a. Kulturarvsstyrelsen, Syddansk Universitet og Faaborg Kulturhistoriske Museer. Formidling af Odenses historie i det offentlige rum med bl.a. iværksættelse af projekt centreret omkring Sortebrødre og Gråbrødre Torv. Deltagelse i aktiviteter i forbindelse med museets 150 års-jubilæum. Forskning og vidensproduktion: Opstart af forskningsprojektet Galgedil en vikingetidsgravplads på Nordfyn. Fortsat arbejde med publikations-projektet Gudme-Lundeborg The Roman Connection. Færdiggørelse og publikation af monografien Kildehuse II. Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Tietgen Byen. Færdiggørelse og publikation af første del af et tredelt publikationsprojekt vedr. bebyggelseshistorien for Fyn i jernalder, vikingetid og ældre middelalder (perioden ca. 500 f.kr e.kr.). Netværk mv. Fortsat deltagelse i udviklingen af MUD Museernes UdgravningsData den landsdækkende videreudvikling af Odense Bys Museers beretningssystem, ArkData. Arbejdsplan Fortsat arbejde med forsknings-/publikationsprojektet Gudme-Lundeborg The Roman Connection (ID 933). Afsluttes med videnskabelig monografi i Forsknings-/publikationsprojektet Huset, gården og landsbyen i førromersk og ældre romersk jernalder (ID 2778) opstartet i Afsluttes med tværvidenskabelig monografi i første halvdel af Opstart af forsknings-/publikationsprojektet Galgedil en vikingetidsgravplads på Nordfyn. En arkæologisk og naturvidenskabelig bearbejdning med henblik på publicering (ID 2799). Forsknings-/publikationsprojektet Kildehuse II. Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid (ID 2590). Afsluttes med tværvidenskabelig monografi i første halvdel af

16 Afrapportering vedr. to parallelt beliggende og næsten 100 meter lange langdysser (gravmonumenter fra yngre stenalder ca f. Kr.) ved Ibjerg (ID2828). Svendborg-motorvejen - afrapportering. To publikationer (ID2072). Våben mellem grave. Fynske våbendeponeringer fra romersk jernalder. Videnskabelig publikation/forskning (ID2313). Et kornlager fra jernalderens Hjulby. Videnskabelig publikation/forskning i artikelform baseret på et naturvidenskabeligt og arkæologisk forskningsprojekt i samarbejde med Moesgård Museum (ID2333). Konkretisering og opstart af forskningsprojektet Rynkeby (ID 3104). Fortsat arbejde med kommunikationsprojektet Kulturarven som værdi. Arkæologi som værdiskaber.(id 3030) Udvikling og afholdelse af diverse aktiviteter i forbindelse med fejringen af museets 150 årsjubilæum (ID 3187, ). Undersøgelser vedrørende Odense Stålskibsværft og Lindøværftet i samarbejde med Østfyns Museer (ID 2411) 2011 Fortsat arbejde med kommunikationsprojektet Kulturarven som værdi. Arkæologi som værdiskaber.(id 3030) Afslutning og publikation af forskningsprojektet vedr. vikingetids-gravpladsen Galgedil (ID 2799). Afsluttes med tværvidenskabelig monografi i første halvdel af Forsknings-/publikationsprojektet Nye træk af bebyggelsen i yngre romersk og germansk jernalder (ID 2598). Afsluttes med tværvidenskabelig monografi primo Opstart af forsknings-/publikationsprojektet Landbebyggelsen på Fyn i vikingetid og ældre middelalder (ID 2597). Bearbejdning af materialet fra to af Danmarks længste dysser, Ibjerg-dysserne (undersøgt i ) mhp. publikation (ID 2828). Udarbejdelse af forskningsprojektet "Rynkeby" (ID 3104) Forsknings-/publikationsprojektet Landbebyggelsen på Fyn i vikingetid og ældre middelalder (ID 2597). Afsluttes med tværvidenskabelig monografi primo Udarbejdelse af forskningsprojektet "Rynkeby" (ID 3104)

17 Historie Fagområde Historie beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til nutiden. Arbejdet foregår i nært samarbejde med museets øvrige fagområder, herunder i særlig grad det arkæologiske. Histories virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig vægt på følgende områder: Odense bys topografi og historie Fyns historie - herunder særlig Fyns landbrugs- og bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Historien om Fyns urbanisering Fra tid til anden, særlig i de senere år har enhedens medarbejdere også beskæftiget sig med overregionale og nationale problemstillinger, når det var sagligt berettiget. Organisering Historie beskæftiger 11 medarbejdere. Det er en overinspektør samt syv museumsinspektører. Museumsinspektørerne er historikere og arkitekter, og har fagområder svarende til erfaring og faglig baggrund. Herudover tæller Historie en formidler i Den Fynske Landsby, samt en medarbejder i Odense Bys Museers scanningsfunktion samt en arkivmedarbejder. Ofte er der tilknyttet praktikanter fra Syddansk Universitet Kulturarvsforvaltning Det bygningsmæssige område udvikler sig meget. Museumsloven kræver museernes medvirken i byggesags- og planlægningsarbejde, og Historisk tid tager i større og større omfang del i den offentlige forvaltning og søger herigennem at få indblik i og indflydelse på sagerne så tidligt, at væsentlige bevaringsinteresser respekteres. Historie er særligt forpligtet med hensyn til kulturarvsforvaltningen i Odense og Nordfyns Kommuner. I er deltagelse i udarbejdelsen af nye temaplaner under kommuneplan en vigtig opgave. Opgaver med videre perspektiv I de senere år har Historisk tid valgt at påtage sig opgaver som tilsigter landsdækkende overblik. Indtil videre inden for den nyere og nyeste historie. Odense og Fyns historie ses i såvel et nationalt som internationalt perspektiv, og der lægges vægt på samarbejdet med fynske og andre museer samt med forsknings-institutioner i ind- og udland. Der lægges desuden vægt på, at medarbejderne tager del i såvel den faglige som offentlige debat, for så vidt angår arbejdsområderne. Historie bestræber sig på at udvide samlinger, arkiver og bogbestand i henhold til de faglige målsætninger, således at man til enhver tid kan tilgodese de forsknings- og formidlingsmæssige fordringer. Indsatsen formidles til offentligheden gennem internettet, udstillinger, publikationer, foredrag og byvandringer. I 2010 vil der blive påbegyndt en internetformidling af Odense Bys Museers mønt- og medaljesamling, som er landets næstvigtigste

18 Der foretages løbende indsamling og erhvervelser på baggrund af en vurdering af de pågældende genstandes relevans i forhold samlingsmæssige behov. De væsentligste samlinger knytter sig til landbygningsmuseet Den Fynske Landsby og bymuseet Møntergården. Hertil kommer en stor samling ældre fotografier, mønter og medaljer. Industrialiseringsperioden ca ca er særligt vigtig i dagens indsamlingspolitik Forskningsopgaver fylder en del for Historisk tid. I er én medarbejder fuldtidsbeskæftiget på et ph.d. projekt om byhistorie. Hovedopgaver 2010 Udvikling i Den Fynske Landsby. Herunder overvejelser vedrørende Den Fynske Landsbys tilpasning til det 21. årh. vidensbehov. Videreudvikling af konceptet Den Fynske Landsbys interiører til konceptet En landsby fra H. C. Andersens tid Levende Historie og arrangementer i Den Fynske Landsby Planlægning af permanent udstilling om Odense og Fyn til det nye Museum Møntergården Udviklingen af formidling og arrangementer i det nye museum - Møntergården Kulturarvsforvaltning. Herunder ikke mindst kommuneplanlægning. Betjening af det omgivende samfund, repræsenteret ved talrige henvendelser. Servicering af skoler ved besøg i Den Fynske Landsby Odense Bys Museers bibliotek i Møntergården Ph. d.- projekt om byhistorie Fortidsmindetilsyn Sten- og jorddigersager Historisk atlas Syddanmark Odense Bys Museers hjemmeside Nyere tids arkæologi historien om den fynske gård Forandringerne vedrørende Thomas B. Thrigesgade Undersøgelser vedrørende Lindøværftet og Odense Staalskibsværft, i samarbejde med andre museer og Lindøværftet. Samlinger 2010 Indsamling særligt vedrørende industrialiseringsperioden i Odense og vedrørende Den Fynske Region (ID 1295) Indsamlingspolitikker fortsat (ID 1295) Revision af historiske genstandssamlinger (ID 2444) Scanning af fotografier af genstandssamlingen ( enheder) Digital registrering og webformidling af mønt- og medaljesamlingen (ID 1663) Forskning 2010 Ph.d. projekter om byshistorie (ID 2674, 2756, 2900) Historien om den fynske gård indtil ca (ID 3291) Bondebyen Odense. Om de 31 overbyggede landsbyer i Odense (vedrører kommuneplantillæg om kulturhistorie) Undersøgelser vedrørende Lindøværftet og Odense Staalskibsværft, i samarbejde med andre museer og Lindøværftet. (ID 2441)

19 Publikationer 2010 Danmarks Industrielle Miljøer (ID 2506) Bog om Thomas B. Thriges virksomhed Ny guide til Den Fynske Landsby (2450) Artikler i Fynske Minder Diverse mindre artikler Udstillinger/anden formidling 2010 Diverse tiltag i Den Fynske Landsby: ændring af interiører i husene, (ID 2191), udstilling i forpagterboligen om hygiejne (ID 3128) Præmiering af bygninger i Odense Fynske fortidsminder på nettet Forsat arbejde med formidling af bygningskultur på nettet Arrangementer 2010 Levende Historie (og arrangementer) i Den Fynske Landsby (ID , -46, , -52, -54, -77, 3225, -52, ) Skumringsture i Den Fynske Landsby (ID 3226) Byvandringer i Odense og busture til Fyn OBMs 150års jubilæum (ID 3244) Udviklingen af arrangementer i det nye Museum Møntergården Kulturnat OBMs 150års jubilæum Arkitekturens dag IT 2010 Odensebilleder på nettet (fortsat)(id 916) Arbejde med Odense Bys Museers og Histories web-design og indhold. Historisk Atlas Fyn Syddanmark Yderligere udvikling af kulturarvsforvaltningen. Herunder sikring af data i tilpassede datamiljøer. Fynske fortidsminder på nettet Forsat arbejde med formidling af bygningskultur på nettet Museets samlinger på nettet Repræsentation 2010 Repræsentation i Landbrugspuljen Repræsentation i Håndværks- og Industripuljen Repræsentation i Havepuljen Repræsentation i Byhistorisk Udvalg for Odense Deltagelse i relevant plan- og forvaltningsarbejde for Odense og Nordfyns Kommuner og på regionalt niveau. Deltagelse i Nyere tids Netværk under organisationen Danske Museer Repræsentation i Dragt og tekstilpuljen Repræsentation i Dansk Komité for Byhistorie Deltagelse i Det Fynske ABM-samarbejde. Formand for kulturmiljørådet Medlemskab af Det Særlige Bygningssyn Medlemskab, næstformand, i Følgegruppen for Nyere Tids Kulturhistorie, Kulturarvsstyrelsen Udvikling 2010 Kommuneplantillæg om kulturhistorie m.v. Nyere tid, arkæologi og forvaltning. Om enheden Historie i fremtiden, (ID 2445)

20 Hovedopgaver Overvejelser vedrørende Den Fynske Landsbys tilpasning til det 21. årh. vidensbehov. Videreudvikling af konceptet Den Fynske Landsbys interiører til konceptet En landsby fra H. C. Andersens tid. Desuden etablering af teglværksmiljø (ID 1596) samt diverse redskabsudstillinger (ID ) m.m. Udvikling af Levende Historie i Den Fynske Landsby Udvikling af formidlingen m.m. i det nye Museum Møntergården Etablering af historiske udstillinger i Møntergården (ID ) Henvendelser fra offentligheden Kulturarvsforvaltning Fortsat udbygning af Historisk Atlas Gennemgang af historiske samlinger og opfølgning på den digitale registrering (bl.a. skanning af genstandsbilleder) Fortsat digitalisering af Mønt- og medaljesamlingen Samlinger Registrering og web-tilgængeliggørelse. Indsamling særligt vedrørende industrialiseringsperioden i Odense og vedrørende Den Fynske Region (ID 1295) Skanning af genstandsfotos til genstandsdatabasen Bymusen Forskning Historisk Atlas Demografisk udvikling på Fyn fra 1800-tallet til i dag. (ID 2158) Fortsættelse af Ph.d. projekt om byhistorie (ID 2674, 2756, 2900) Nyere tids arkæologi historien om den fynske gård (ID 3291) Publikationer Odenses historie (ID 2236) Bondebyen Odense (ID 2821) Udstilling og formidling Udvikling af Levende Historie i Den Fynske Landsby. Fortsat inddragelse af frivillige (ID 2127) Udviklingen af formidlingen i det nye Museum Møntergården Etablering af historiske udstillinger i Møntergården (ID 3107) Diverse tiltag i Den Fynske Landsby. Fx redskabsudstillinger (ID ) Etablering af hørovn i Den Fynske Landsby (ID 1506) Reetablering af hestegange i Den Fynske Landsby (ID 1595) International aktivitet Arrangementer Levende Historie i Den Fynske Landsby med inddragelse af frivillige (ID ) Arrangementer, skumringsture og byvandringer på niveau med sæson

21 IT Fortsat udvikling af web-fladen for Historisk tid Arbejde med billedsamlingen, indscanning af billeder og tilgængeliggørelse på internettet Tilgængeliggørelse af genstands- og arkivoplysninger m.v. på internettet Udvikling Udviklingsarbejde vedrørende Den Fynske Landsby Udviklingsarbejde vedrørende Møntergården Udvikling vedrørende hovedområderne by- og bygningskultur m.v. Deltagelse i relevant udviklingsarbejde vedr. formidling og forskning i Odense Bys Museer

22 H.C. Andersen og Carl Nielsen Fag- og ansvarsområde Enheden har ansvar for indsamling, registrering, forskning og formidling, hvad angår digteren H.C. Andersens, komponisten Carl Nielsens samt dennes hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens, liv og værk. Enheden fungerer i vid udstrækning som dokumentationscenter for disse kunstnere og har til mål at udbrede kendskabet til kunstnerne og den kulturhistorie, de er repræsentanter for. Dette sker via en todelt virksomhed: Gennem studier og systematisk grundforskning samt gennem bred formidling og udstillingsvirksomhed. Organisering Enheden dækker fagligt museerne H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem, Carl Nielsen Museet og Carl Nielsens Barndomshjem. Til enheden er der knyttet syv personer: Tre museumsinspektører, heraf én overinspektør, der varetager den daglige ledelse, en museumsassistent, en projektmedarbejder samt to i begrænset ansættelse. Særlige satsninger i 2010 H.M. Dronningens decoupager til filmatiseringen af eventyret De vilde Svaner, som museet have fornøjelsen af at udstille tillige med H.M. Dronningens designede kostumer, skal med assistance fra museets side vandre ud i verden, hvor den først vil udstilles i Mexico hvorefter den vandrer til USA. I 2009 udarbejdedes et skitseoplæg til en udstilling i H.C. Andersens Hus. Den nye udstilling, som forhåbentlig bliver realiseret 2010, bliver betitlet Sindet, og skal afspejle digterens sjæleliv, hans drømme og selvforståelse. I foråret 2009 vil museet åbne en særudstilling med et fint udvalg af skulpturer af H.C. Andersen Det igangværende arbejde med en netbaseret samlet, tilgængelig og anvendelig H.C. Andersenbrevbase står stadig på. Det mangeårige arbejde er resultat af et samarbejde mellem museet og H.C. Andersen Centret/SDU. Tilknyttet den netbaserede H.C. Andersen-brevbase arbejdes på realiseringen af en person-database, der rummer mangeartede informationer om personer, der stod i relation til eventyrdigteren. Persondatabasen skal sammenkøres med brevdatabasen samt andre eksisterende og påtænkte kulturhistoriske databaser og på sigt også på tværs af de faglige enheder i museet. Publikationen af Anne Marie Carl-Nielsen-registranten påtænkes i Dette arbejde vil foruden sin realisering i bogform, i andet tilsnit realiseres som et website, hvor man med egen kombinatorik frit kan søge og indhente informationer om Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske produktion, produktionsproces og virke. Overførelse af Carl Nielsen Museets maskinskrevne samlingsprotokol til elektronisk database. Siden 2006 har denne samlingstekniske modernisering været prioriteret højt, og arbejdet prioriteres tilsvarende i de kommende år. Arbejdet med digitaliseringen af Carl Nielsen Museets portrætsamling bl.a. med henblik på et website i samme manér som den tilsvarende på H.C. Andersen-sitet fortsætter

23 Arbejdsplan Afkodning af H.C. Andersens skærmbræt, bestemmelse af de afbildede personer og lokaliteter, samt bestemmelse af hvorfra billedmaterialet stammer. Projektet vil præsenteres som web-sted på Andersen-sitet og vil fungere ved hjælp af Deepzoom-teknologi. Arbejdet hænger yderligere sammen med persondatabasen og derigennem med brevbasen. Scanning af H.C. Andersen illustrationer, både de selvstændige og de, der fulgte med de illustrerede bogudgaver. Herigennem åbenbares en illustrationshistorie, der tog sin begyndelse i Tekstkritisk transskription af manuskriptet til H.C. Andersens selvbiografi med det formål at offentliggøre de passager, digteren ikke lod trykke. Museet har allerede Mit Livs Eventyr på hjemmesiden, dog uden transskriptionerne, hvilket må siges at være en slem mangel. En sammenkøring af de stadigt udviklede normale databaser til H.C. Andersen Hus website således, at man kan bevæge sig frit fra den ene videnskategori til de andre og således surfe i Andersens Univers. Dette arbejde udføres inden for rammerne af MASKOT-samarbejdet. Udgivelse af korrespondancen mellem H.C. Andersen og Christian Høegh-Guldberg. I årene op til 150-året for Carl Nielsens fødsel, 2015, arbejdes på flere områder med det mål at styrke kendskabet til og interessen for den danske komponist. Centralt i denne bestræbelse er planen om at skabe et nyt Carl Nielsen Museum, der ikke skal forstås som en autonom institution, men snarere som et væsentligt delelement i det Carl Nielsen Center, der med de udstukne linjer i lokalplanen for området omkring Odense Koncerthus står for at blive opbygget i den kommende årrække. Carl Nielsen Centeret kommer til at bestå af et nyt Musik- og Teaterhus, Odense Musikskole, Det Fynske Konservatorium, Odense Koncerthus, der huser Odense Symfoniorkester, samt Carl Nielsen Museet. I planarbejdet for visionen om et nyt Carl Nielsen Museum og dets kommende rolle, kommer de nye institutioner i koncerthusområdet i spil som nyttige såvel som nødvendige og relevante samarbejdspartnere. Således, som understreget og beskrevet i det publicerede Skitseprojekt til renovering af Carl Nielsen Museet [Odense Bys Museer, november 2006], er det visionen netop at udnytte de mange resurser, der med lokalplanen vil realiseres og koncentreres i området med det mål at skabe et museum, der kan benyttes både passivt og aktivt, et museum, der ikke alene informerer, men også aktiverer og inspirerer sine gæster ligesom det derudover kommer til at fungere som et musikalsk værested og informationscenter, et musikambulatorium. Allerede nu, i den indledende fase, hvor museet har fået en tiltrængt ansigtsløftning, er samarbejdet med Odense Symfoniorkester en realitet, idet museet og symfoniorkestret har etableret fælles billetsalg og butiksområde. Foruden det lokalt forankrede, tætte samarbejde påtænkes en væsentlig styrkelse af det nationale og internationale samarbejde med kulturinstitutioner med henblik på at opbygge et solidt og gedigent fundament, hvorfra en forstærket eksponering af Carl Nielsen kan udspringe. Dette bl.a. i form af en Carl Nielsen Festival, der ikke blot skal sættes i blomst ved jubilæumsåret 2015, men som gradvist opdyrkes som en naturlig fortsat tilbagevendende tradition i det musikkulturelle landskab med Carl Nielsen Centeret som det naturlige geografiske forankringspunkt. Udgangspunktet for en sådan tradition vil naturligvis læne sig op af de fire Carl Nielsen-konkurrencer, men vil derudover vokse op via andre aktiviteter, heriblandt konferencer. Tilsvarende vil museets udadvendte Carl Nielsen-aktiviteter bestå i En opprioritering af afholdelse af diverse arrangementer og koncerter i de to Carl Nielsen-museer med særligt fokus på tiltag for børn og unge. En produktion af nye vandreudstillinger, der omhandler både Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk, samt indsætter dem i den kulturhistoriske epoke, de levede i. Digitalisering af museumsgenstande til museets website, herunder fotografier, breve,

24 parrets bibliotek, løsøre fra Carl Nielsens arbejdsværelse og stue og et persongalleri over datidens kunstnere m.m., som ægteparret stod i forbindelse med. Udgivelse af Min fynske Barndom i en tekstkritisk udgave med noter Udarbejdelse af dels en ny biografisk bog om Carl Nielsen, dels en om Anne Marie Carl-Nielsen liv og kunstneriske virke

25 Kunst Fagområde Enheden Kunsthistorie beskæftiger sig primært med fra dansk kunst 1750 og frem til i dag. Inden for denne periode er det især følgende perioder og retninger, som enheden beskæftiger sig med: Romantik/Guldalder ( ), det moderne gennembrud omkring år , den tidlige modernisme fra 1910 og frem til 1940 erne, efterkrigstidens kunst herunder den konkrete kunst fra 1950 og fremefter, som museet er specialmuseum for samt nyere tids kunst fra 1970 og frem til i dag. Igennem forskning, præsentation af samlingerne, særudstillinger, formidling mv. beskæftiger enheden sig med at vise bredden i samlingen, samt dens nationale rækkevidde, og at perspektivere den med monografiske eller tematiske undersøgelser, og gerne i et internationalt perspektiv. Formålet er at gøre samlingen vedkommende og bibringe nye perspektiver på mange niveauer for gæsterne. Ansvarsområde Ifølge vedtægterne tager Kunsthistorie vare på følgende områder med tilknytning til samlingerne på Fyns Kunstmuseum: Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter Kunst fra landsdelen Dansk konkret og konstruktiv kunst. Kunsthistorie indsamler, registrerer, forsker og formidler inden for sit ansvarsområde samt udvælger genstande til konservering i samråd med Bevaringen. Organisation Kunsthistorie består af i alt fem personer, nemlig en samlingschef, en overinspektør, en museumsinspektør (deltidsansat), en museumsassistent inden for det praktiske område, en museumsassistent med sekretærfunktioner (deltidsansat) samt en akademisk medarbejder i løntilskudsjob (til 1. maj 2010).. Særlige satsninger i 2010 Samlinger Registrering Enheden har igennem de senere år arbejdet på overførelse af data fra den ældre manuelle registrant over egne kunstværker til den nye elektroniske registrant; denne indsat er så godt som fuldført. Registrantens udbygning fortsætter i Den elektroniske registrering af arkivgrafikken fra Fyns Grafiske Værksted fortsætter ligeledes med registrering af de sidste ca. 400 værker. Registranten forsynes med nye relevante data i takt med at museets værker bliver udlånt til særudstillinger i ind- og udland, gengives i diverse publikationer samt konserveres m.m. Fortsat revision af egen samling Den i 2006 påbegyndte arbejde med revision af egen samling forsætter. Desuden føres der løbende tilsyn med uddeponerede værker. Forskning Forskning i Fyns Kunstmuseums historie og samling, (ID 2868). Formålet med forskningen er at indsamle viden om Fyns Kunstmuseums historie og museets righoldige samling med henblik på at opfylde en længe eksisterende fordring om tilvejebringelse og formidling af en sådan viden

26 Forskerophold på klostret San Cataldo. Ophold på San Cataldo i forbindelse med korrekturlæsning på manuskript til jubilæumsbog om Fyns Kunstmuseum samt omsætning af tekster mv. til digitalt site. (ID 3265). Forskning i tværfagligt emne Nocturne. Nattemotiver i dansk kunst Formålet er at undersøge natten som billedkunstnerisk motiv i perioden Billedkunsten undersøges samtidigt som et kunstnerisk felt, der kan ses i lyset af samtidig litteratur, musik, naturvidenskab osv. (ID 3174). Udgivelser Udgivelse af publikation Sanderumgaards Romantiske Have - set med Eckersbergs og andre kunstneres øjne o.1800 i serien "Fynske Fortællinger". (ID 3227). Præsentationsbog om Fyns Kunstmuseums historier og samling, I anledning af Fyns Kunstmuseums 125 års jubilæum udgives en bog om udvalgte værker i samlingen - med et afsnit om museets historie og arkitektoniske ramme. (ID2869) Forberedelse af udstillingskatalog til udstillingen Nocturne. Nattemotiver i dansk kunst med afsæt i forskningsprojekt. (ID 3174). Udstillinger Særudstilling Sanderumgaards Romantiske Have om Sanderumsgårds have og dens betydning som inspiration for kunstnere og forfattere m.v. omkring år Vises majseptember (ID 3071). Jubilæumsudstilling. Odense Bys Museer 150 år!. Statens Museum for Kunst - i Odense!. Samarbejdsaftale indledt i 2009 mellem Statens Museum for Kunst og Fyns Kunstmuseum markeres med en udstilling af værker fra Statens Museum for Kunst i dialog med Fyns Kunstmuseums værker. Vises september 2010 januar (ID 3163). PÅ STREGEN - skiftende udstillinger med kunstmuseets grafiske samling. To-fire udstillinger årligt med henblik på at præsentere udvalgte dele af museets ca grafiske værker. (ID 3196). Forberedelse af udstillingen Aftenlandet i samarbejde med Thorvaldsens Museum. Temaet er dansk landskabsmaleri fra 1780 til 1810, hvor forholdet mellem landskabs- og kulturformer ændrer sig. Vises januar april (ID 3255). Arrangementer Gennem 2010 varetager enheden en række formidlingsarrangementer på Fyns Kunstmuseum, der retter sig mod forskellige målgrupper: Kunstrunden i samarbejde med Brandts). (ID 3173). Kultureftermiddag ( i samarbejde med Det Fynske Musikkonservatorium). (ID 3170). Kultur efter fyraften (i samarbejde med Carl Nielsen-enheden). (ID 3055). Foredrag og temadage i samarbejde med Folkeuniversitet i Odense. (ID 3254). Tegnekurser og workshops. (ID 3166). Arrangementer for museumsklubben Fynske Minder. (ID 3144). Øvrige omvisningstilbud. (ID 3172 og ID 3155). Diverse aktiviteter på Kulturnat (ID 3185). Arrangementer for børn i vinter- og efterårsferie. (ID 3164 og ID 3165). Lærerkurser arrangeret i samarbejde med University College Lillebælt Lærerkurser arrangeret af Odense Bys Museer

27 Bygninger Etapevis renovering af Fyns Kunstmuseum, (ID 2412). Sondering af mulighederne for at udbygge eksisterende kunstmuseum eller nybygge et kunstmuseum (ID 2909) Samarbejdsaftaler Odense Bys Museer har indgået samarbejdsaftale med Statens Museum for Kunst. Samarbejdet skal give Fyns Kunstmuseum mulighed for at vise udvalgte værker fra Statens Museum for Kunsts omfattende samlinger, samt indgår i nær faglig dialog med de videnskabelige medarbejdere på Statens Museum for Kunst. Dette samarbejde skal ligeledes understøtte fremtidsplanerne for Fyns Kunstmuseum. Som kunstmuseum i en af landets største byer er der behov for større lokaler og bedre udstillingsfaciliteter. Derfor sigtes der mod at opføre enten et nyt kunstmuseum eller en markant og stor tilbygning. Arbejdsplan Udgivelser Katalog til udstillingen Nocturne. Nattemotiver i dansk kunst (Udgives 2011). (ID 2924). Projektansvarlig for udgivelsen af registrant over billedhuggeren Anne Marie Carl- Nielsens samlede (skulpturelle) produktion. (ID 2188). Udstillinger Aftenlandet i samarbejde med Thorvaldsens Museum. Temaet er dansk landskabsmaleri fra 1780 til 1810, hvor forholdet mellem landskabs- og kulturformer ændrer sig. Vises januar april (ID 3255). Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Udstillinger på Fyns Kunstmuseum og Carl Nielsen Museet med et udvalg af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens bedste værker. Udstillingerne (vises 2011) er opfølgning på flere års registrering af og forskning i kunstnerens virke samt bevaringsarbejde. (ID. 2189). Nocturne. Nattemotiver i dansk kunst (Vises september 2011 j januar 2012). Temaudstilling om natten som billedkunstnerisk motiv i perioden Billedkunsten undersøges samtidigt som et kunstnerisk felt, der kan ses i lyset af litteratur, musik, naturvidenskab osv. (ID 2923). PÅ STREGEN - skiftende udstillinger med kunstmuseets grafiske samling. To-fire udstillinger årligt med henblik på at vise udvalgte dele af museets ca grafiske værker. (ID 3196). Formidling Undervisningsmaterialet vedrørende Fyns Kunstmuseums samling møntet på lærere i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner. (ID 2639). Bygninger Etapevis renovering af Fyns Kunstmuseum, (ID 2412). Sondering af mulighederne for at udbygge eksisterende kunstmuseum eller nybygge et kunstmuseum. (ID 2909)

28 7. Indsamling Indsamlingspolitik Aktiviteter - samlinger og arkiver

29 Samlinger Odense Bys Museers samlinger kan føres tilbage til 1860, hvor en privat forening grundlagde Det nordiske Museum, der samlede på oldsager og genstande fra middelalderen. I 1885 overgik denne samling til det nyetablerede kommunale museum i Odense, Odense Kommunes offentlige Samlinger, der i dag bærer navnet Odense Bys Museer. Siden er samlingerne blevet stadig mere facetterede, ligesom de er vokset støt i omfang. Anno 2009 rummer Odense Bys Museer således samlinger inden for følgende områder: arkæologi, mønter og medaljer, nyere tids historie, kunsthistorie, personalhistoriske samlinger vedrørende henholdsvis digteren H.C. Andersen samt ægteparret komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Indsamling vedrørende disse områder varetages af museets fire faglige enheder: Arkæologi, Historisk tid, Kunsthistorie og H.C. Andersen /Carl Nielsen. Indsamlingspolitik Arkæologi Odense Bys Museer har en lang arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således i Odense at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter 3-delingsprincippet (sten-, bronze- og jernalder). I de efterfølgende knap 200 år har opbygningen af den arkæologiske samling med stor iver og omhu været under stadig opbygning. Odense Bys Museer varetager derfor i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national - og international - betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Nationalmuseets samling omfatter nogle fund fra Fyn men samlingen kan ikke betegnes som en repræsentativ national samling. Dette er alene tilfældet med Odense Bys Museers samling som grundstamme. Samlingen omfatter flere hundrede tusinde enkeltgenstande fordelt mellem metalfund, redskaber af flint og sten, lertøj, benredskaber m.m. Indsamling/undersøgelser/forskning foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale som internationale sammenhænge. Odense Bys Museers arkæologiske forskning vedrører hele oldtiden med udgangspunkt i fynske fund, dog har der gennem en årrække været anlagt et særligt bebyggelseshistorisk perspektiv. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. Museet uddeponerer humant skeletmateriale på Panum Instituttet, Københavns Universitet og AD- BOU Retsmedicinsk institut, Syddansk Universitet. Zoologisk materiale uddeponeres ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Hvad angår indsamlingen af genstande i forbindelse med udgravninger har museet i 2007 mht. genstande af flint og keramik indført den politik, at kun genstande med udsagnsværdi i forhold til datering, funktion (eller evt. andet særligt forhold) indsamles. Dvs., at der fra f.eks. store keramikfyldte gruber ikke hjemtages alle sideskår mv. Mht. kværn- og

30 knusesten sker hjemtagelse kun i helt ekstraordinære tilfælde. Kværn- og knusesten registreres ved foto og en beskrivelse. Historie Odense Bys Museer har med oprettelsen af først Fyns Folkemuseum (1910) og senere Den Fynske Landsby og Møntergården (1940erne) sikrer et landsdelsperspektiv på indsamling, udforskning og formidling. Efter oprettelse af professionelt bemandede museer i de øvrige købstæder varetager Odense Bys Museer nu ansvaret for: Fyns bygningshistorie, Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Fyns landbrugshistorie. I øjeblikket arbejdes der en del med genstande i og til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse af at Landsbyens kerneformidling ikke længere skal være ca. 1850, men ca Ligeledes planlægges der et forskningsprojekt vedrørende den fynske gartneribranche, som er og har været betydningsfuld, men slet ikke er repræsenteret i museets samlinger. I fremtiden vil en række problemstillinger blive gennemarbejdede med henblik på at sikre rimelig indsamling. Et smertens barn er industrialiseringens periode, ca , som man først ser med positive øjne på nu, men hvis produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn desværre ofte er væk. Denne og Den Fynske Region som indsamlingstema, har høj prioritet. Det er først i disse år, er overblik over genstandssamlingerne begynder at tegne sig nationalt og lokalt. Det skyldes udvidet edb-kraft og databaser. Med dette redskab er det lettere at sige ja- eller nej tak på et ordentligt grundlag, når noget tilbydes. Meget har man måske i forvejen: Håndværktøj, rokker og garnvinder. Men der forekommer stadig tilbud, som man siger ja tak til uafhængigt af indsamlingspolitik, oftest genstande med flere hundrede år på bagen. Som kulturhistorisk lokalmuseum har man i princippet alt som sit emne. Hertil sker der igennem årene det, at f.eks. det geografiske område, man dækker, kan ændre sig. Ligeså synet på hvad der er interessant og bevaringsværdigt. Derfor er det ikke at forvente, at museets samlinger, set fra 1860 til dato, har fokuseret på den eller de samme problemstillinger. F.eks. indsamles i realiteten ikke mønter og sølvgenstande i dag, mens der lægges mere vægt på typiske, grundlæggende forhold i menneskelivet. På det historiske område samles ikke med henblik på at få alt. Vi samler med henblik på at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Gerne i et nationalt perspektiv. (Her udelades diskussionen om hvorvidt et større museum også bør tage vare på en del af den mere generelle danske kulturarv eller hvor mange genstande af hver slags skal vi have i Danmark?). Vi samler ikke alle Odense Glasværks produkter, men produkter nok fra Odense Glasværk til at dokumentere værkets eksistens og måske væsentlige træk i dets udvikling. Ligeså med militærhistorien og industrihistorien. Nok - men ikke alt! Vi forlader os i ret høj grad på at genstandene skal være symboler på fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før vi går i gang, skal vi danne os overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedrørende de væsentligste sektorer med henblik på at kunne identificere de rigtige genstande til at formidle erindringen om disse sektorer. Det sker i det daglige arbejde og gennem forskning. Megen viden findes i eksisterende litteratur og arkiver, men nogle gange må et emne gennemarbejdes forskningsmæssigt, før man kan skride til velovervejet indsamling. For at sikre fremtidig anvendelighed og perspektiv, bliver der, hver gang en genstand hjemtages, skrevet en konkret begrundelse derfor