DEMENSVENLIGE PLEJEBOLIGER

Transkript

1 DEMENSVENLIGE PLEJEBOLIGER SBi kursus den 19. april 2016 Lone Sigbrand, arkitekt maa, seniorkonsulent Annette Bredmose, Inge Mette Kirkeby og Nanet Mathiasen Demensboliger 19. april Dagens program Introduktion Kort om demenssygdomme Lovgivningsmæssige rammer Hjemlighed og atmosfære af Inge Mette Kirkeby PAUSE Lysets betydning af Nanet Mathiasen At finde vej af Annette Bredmose Overordnet planlægning og disponering FROKOST kl Kontakt til naturen af Victoria Linn Lygum ved Lone Sigbrand Anbefalinger: haver og terrasser PAUSE Anbefalinger: den private bolig og boliggruppen Anbefalinger: fælles og servicearealer Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 1

2 Demensvenlige plejeboliger INTRODUKTION Demensboliger 19. april Udfordringen Kvinder Mænd Ældre (60+) Personer med demens I alt Ca. andel 5,9 % 6,1 % 6,4 % 6,8 % 7,3 % 7,8 % Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomsten af demens hos ældre i Danmark. Hele landet og de fem regioner, p.6 Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 2

3 Udfordringen Til de ca årige, som i dag har demens i moderat eller svær grad er knap 6000 plejeboliger indrettet under hensyntagen til personer med demens, ifølge kommunernes indberetninger til Danmarks statistik. I takt med at velfærdsteknologien bliver mere udbredt, vil flere med fysiske funktionsnedsættelser lettere kunne klare sig i eget hjem, mens mennesker med demens, autisme og psykiske lidelser får behov for en plejebolig. Margrethe Kähler: Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Demensboliger 19. april 2016 November 2014, p.1 5 Projektet: Indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme og andre kognitive funktionsnedsættelser Opdragsgiver: Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Bevilling: knap 2 mio. kr. fra Satspuljen 2015 Projektperiode: februar 2015 juni 2016 Formål: Sikre fysiske rammer der kan understøtte personer med demenssygdommes evne til orientering og selvhjulpenhed og derved medvirke til at fremme trivsel og livskvalitet mindske magtanvendelse og medicinering. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 3

4 Mål med projekt demensboliger Operationelt værktøj i samspil med bl.a. bygningsreglement rettet mod bygherrer, rådgivere og projekterende Baseret på forskning i videst muligt omfang 2 SBi-anvisninger: Første anvisning: SBi-anvisning 259 Plejeboliger for personer med demens - indledende spørgsmål udgivet 2015 Anden anvisning detaljer og eksempler klar digitalt juni 2016 Første anvisning: også referencedokument for ministeriets økonomiske støtte til ombygninger af eksisterende plejeboliger. Demensboliger 19. april Projektets følgegruppe Alzheimerforeningen Aalborg Universitet / arkitektur og design DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK) Demenskoordinator / plejecenter i Gladsaxe FOA Kommunernes Landsforening (KL) Nationalt Videnscenter for Demens Private virksomheder: Rubow Arkitekter og Sansehaver.dk Pårørenderepræsentant Ældresagen Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 4

5 Hvad er en SBi-anvisning? Samling af forsknings- og erfaringsbaseret viden målrettet byggeriets parter. Hvorfor SBi-anvisning? Knyttes til bygningsreglement, andre SBianvisninger m.m. Kendt og anerkendt blandt byggeriets parter Fastlagt kvalitetssikringsprocedure bl.a. fagfællebedømmelse Formidling via mange kanaler Demensboliger 19. april SBi-anvisning 259 PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL Rettet mod de tidlige faser af planlægning, ombygning eller nybyggeri af plejeboliger Består af en række spørgsmål, som det indledningsvis i byggeprocessen er vigtigt at tage stilling til. Fokus er de særlige tiltag, der bør være til stede i et plejecenter samt i den enkelte plejebolig for at personer med demenssygdomme kan trives og få mest mulig livskvalitet. Målgruppen er private og offentlige bygherrer og deres rådgivere. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 5

6 SBi-anvisning 259 En tjekliste med ca. 85 illustrerede, begrundede spørgsmål med kildehenvisninger. Demensboliger 19. april Anvisningens indhold Planlægning Plejecentrets omgivelser Generel indretning (bl.a. døre og vinduer, gulve, vægge og lofter) Plejecentrets fællesfaciliteter Boliggruppen Den enkelte bolig Indeklima Installationer Find den på UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED eller ANVISNINGER.DK/259 Blog om demensboliger: Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 6

7 Konklusion 3 hovedpunkter: Hjemlighed Lys Natur Demensboliger 19. april plejefilosofi plejepersonalet TRIVSEL for personen med demens fysiske rammer Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 7

8 Demensvenlige plejeboliger DEMENSSYGDOMME Demensboliger 19. april Hvad er demenssygdom? Betegnelse for 200 forskellige sygdomme i hjernen Alzheimers er den almindeligste sygdom (50-55%) Rammer overvejende ældre (+60) Tre stadier: let moderat svær fuldtidsplejekrævende Demens kan ikke helbredes, men udviklingen kan bremses ved fx motion Gode fysiske rammer kan fremme trivsel Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 8

9 De fire almindeligste demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy body demens Frontotemporal demens Symptomer Gradvis nedadgående evne til at huske, forstå, overskue, kommunikere og finde ord. Stigende usikker på benene og falder oftere. Søvnproblemer og hvileløshed. Gradvis eller brat nedgang efter blodprop eller blødning i hjernen. Rammer de kognitive, sensoriske eller fysiske funktionsevner. Ofte trang til urinering. Gangproblemer. Langsomt nedadgående, men vekslende tilstand af opmærksomhed og sløvhed. Synshallucinationer, nedsat gang-funktion og balance samt stive bevægelser. Søvnforstyrrelser. Ændringer i personlighed, opførsel og sprog. Hæmninger og situationsfornemmelse ændres. Svækkelse af mentale funktioner, evnen til at tale. Spise- og drikkeforstyrrelser. Indtræden og varighed Efter 65 år år Ofte livstilbetinget (højt blodtryk, rygning, overvægt mm). Variation i varighed. Efter 70 år aldrig yngre personer år Typisk mellem år. Hyppighed 50-55% % er arveligt betingede Ca. 17 % - ikke arvelig Ca. 17% - ikke arvelig 5-10% - 40 % er arveligt betingede. Demensboliger 19. april Symptomerne på demenssygdom De fleste personer med demens rammes på de mentale færdigheder: hukommelse kommunikationsevne initiativ og handlekraft forståelse af rum og retning evne til at finde vej (stedsans) tal- og ordfærdigheder overblik og problemløsning evne til at huske personer og navne Men også de fysiske funktionsevner rammes og adfærd kan ændres. Kilde: me-faktaark/faktaark-hvad-er-demens En demensegnet bolig bør tilbyde: Rumlige sammenhænge der er indbydende og overskuelige Rumligheder der er logisk og enkelt opbyggede og lette at orientere sig i. Understregning af dags- døgn og årsrytmen Områder til velvære og stimulering af sanserne. Indretning med genkendelige elementer og personlige ejendele i hjemlig atmosfære Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 9

10 Demensvenlige plejeboliger LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Demensboliger 19. april Lovgivningsmæssige rammer Gældende lovgivning, bl.a.: Byggeloven Bygningsreglement 2015 Arbejdsmiljølovgivningen Lov om almene boliger m.v. Lejeloven Boligstøtteloven Fødevarelovgivningen Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 10

11 Bygningsreglementet 2015 Generelt: Basal tilgængelighed i alt byggeri for personer med handicap forstået som primært kørestolsbrugere, blinde og svagtseende samt hørehæmmede. Bygningers indretning: Kap. 3.1Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk.1) Vejledning Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. Demensboliger 19. april Generelt om vejledningen Gulvareal og rumhøjde skal afpasses efter aktiviteternes art de tekniske hjælpemidler og øvrigt inventar i rummet antal personer i rummet (plads til hjælper cm) Ældreboliger betragtes som et arbejdssted efter arbejdsmiljølovgivningen, når der er ansatte, der skal udføre arbejde i dem. Efter reglerne om arbejdsstedets indretning stilles der ikke bygningsmæssige krav til ældreboliger ud over de mindstekrav, som følger af det gældende bygningsreglement (BR15). Arbejdstilsynet kan således ikke påbyde bestemte pladskrav opfyldt ved indretningen af ældreboliger generelt (Arbejdstilsynet, 2003). Der kan alene stilles funktionskrav til indretning af ældreboligen og til det arbejde, der skal udføres. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 11

12 Lov om almene boliger m.v. Almene ældreboliger kan opføres som plejeboliger, dvs. ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Almene ældreboliger skal være indrettet for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne kan der indrettes særligt indrettede ældre/plejeboliger. Almene ældreboliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at se bort fra dette krav fx i forbindelse med etablering af almene ældreboliger for svage og plejekrævende personer. Demensboliger 19. april Lejeloven og boligstøtteloven Ældreboliger er oftest lejeboliger og omfattet af Lejeloven. Der skal oprettes lejekontrakt for den specifikke bolig og betales depositum, husleje, varme mm. Ved evt. flytning skal betales for istandsættelse samt nyt depositum. Ifølge Boligstøtteloven kan ydes boligstøtte til et begrænset antal m². I plejeboliger kan ydes støtte til boliger uden selvstændigt køkken. Ved opgørelse af boligstøtte medregnes for én person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m². For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m²-udgiften for 20 m². Ved bolig for stærk bevægelseshæmmet kan medregnes 75 m 2. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 12

13 Fødevarelovgivningen Personale og beboere må gerne lave mad sammen Skelnes mellem køkken til max 12 eller til flere personer ift personalets uddannelse Køkken kan være i en afgrænset del af større opholdsrum En adskillelse fx halvvæg eller bord mellem køkken og opholdsrum anbefales Indretning skal vurderes i forhold til madlavningens omfang fra bunden eller halvfabrikata Ikke direkte adgang eller dør mellem køkken og evt. toiletrum. Forrum eller tilstrækkelig afstand kan gøre det. Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 13

14 Demensvenlige plejeboliger HJEMLIGHED OG ATMOSFÆRE I PLEJEBOLIGER INGE METTE KIRKEBY, ARKITEKT MAA, PH.D., TEKNOLOGIE DOKTOR, SENIORFORSKER Demensboliger 19. april Samspil med omgivelserne Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 14

15 Svækket relation med omgivelser Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 15

16 Hjemlighed versus institutionspræg Demensboliger 19. april Samspil med omgivelser Forskning understøtter at udformning af fysiske omgivelser kan have indflydelse på hverdagsliv, trivsel, stress-niveau, sundhed og orientering for mennesker med demens. Men hvordan bygger og indretter vi plejeboliger, der er hjemlige og har en god atmosfære? Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 16

17 Hvad er et hjem? Et hjem er et rum, vi har kontrol over Egne ting, egne valg Individualitet kommer til udtryk Demensboliger 19. april Flytning fra hjem til plejehjem Tab af kontrol også over fysiske omgivelser - Indefra - Udefra Tab af individualitet? En person blandt flere og krav og hensyn pleje Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 17

18 Plejebolig Hjemlighed modstilles institutionspræg Demensboliger 19. april Intermezzo Mine egne ting kan bære livshistorier (m 2!!!) Min slags ting life-style Atmosfære hjemlig versus institutionel Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 18

19 Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 19

20 Demensboliger 19. april Min slags ting Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 20

21 Atmosfære Ethvert rum har en stemthed, og når vi træder ind i rumme, påvirker det vores stemthed handler om mennesket i sin endnu udelte enhed med dets omverden atmosfære er i indlejret i ting og rum, men med reference til person Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 21

23 Demensboliger 19. april Om at skabe atmosfære Både tilvalg og fravalg Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 23

24 Fravalg Demensboliger 19. april Tilvalg Lille målestok Overskuelige miljøer Genkendelighed i forhold til måder, beboerne har boet tidligere i deres liv Atmosfære, hvor man befinder sig godt. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 24

25 Om at skabe atmosfære Der findes mange slags atmosfære Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 25

27 Referencer Bollnow, Otto Friedrich: Mensch und Raum. Stuttgart: Kohlhammer, Böhme, Gernot.: Atmosphäre. Essays zur neuen Ästhetik. Suhrkamp, Kirkeby, I.M Skolen finder sted. SBi, AAA, KTh. Kofod, J Afvikling af hjem I: Tidsskriftet Antropologi nr. 59/60. Merleau-Ponty, Maurice: Kroppens fænomenologi. Det lille forlag, (1945) Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 27

28 LYSETS betydning for menneskers trivsel Nanet Mathiasen arkitekt maa, ph.d. forsker SBi 19. april 2016 Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april Villa på Nøkkerosevej, Emdrup, Arkitekt: Leimand Rønne Arkitekter, 2004.Foto: Nanet Mathiasen SBi, AAU Cph 28

29 LYS visuel effects billeddannende vej non visual effects ikke billeddannende vej synssansen visuelle miljø circadian system acute system evnen til at se, trivsel og sundhed Diagrammet er udarbejdet med inspiration fra forelæsning af Bianca van der Zande på Lysets Dag 30. september 2015 Demensboliger 19. april Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 29

30 visuel effects synssansen Demensboliger 19. april tappe (cones): farve- og detaljesyn, centralsynet fotopisk syn med en maksimal følsomhed overfor lys ved 555 nm, stave (rods): bevægelses -og kontrastsyn, perifærsynet skotopisk syn med en maksimal følsomhed overfor lys ved 505 nm iris linse pupil nethinde den gule plet synsnerven den blinde plet snit i menneskeøje snit i nethinden Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 30

31 Menneskets synsfeltsområde, skematisk kugleøje Illustration: arkitekt Sophus Frandsen Demensboliger 19. april Maleri: I.I.Shishkin: In the Forrest Illustrationerne er gengivet i: Margaret Livingstone : Vision and Art. The Biology of Seeing, 2002 Eye tracking gennemført af den russiske psykolog A.L. Yarbus Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 31

32 Illustration: R.C James Demensboliger 19. april luminansforskelle, lys og skygge Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 32

33 Bygningsreglementet, SBI - Anvisning Elektrisk belysning Stk. 1. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN DK NA. Boliger og institutioner til ældre Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til tre gange højere end yngre. Demensboliger 19. april non visuel effects circadian system Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 33

34 iprcg (intrinsically photosensitive retinal ganglion cell): non-visual system det relatere sig til døgnrytmen maksimal følsomhed overfor lys ved ca. 480 nm blåligt lys ( nm) snit i menneskeøje snit i nethinden Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 34

35 Spectral eye sensitivity curve, Vλ for the cone system (photopic vision: dotted line) and spectral biological action curve (based on melatonin suppression), full drawn line (Source: Brainard, 2002) Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical Demensboliger 19. meaning april 2016 for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, cortisol melatonin krops temperatur Double plot (2x24 h) of typical daily rhytms of body temperature, melationin and cortisol in humans for a natural 24-h light/dark cycle. Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 35

36 Bygningsreglementet, SBI - Anvisning Lysforhold Generelt Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning, og det har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne bør dagslyset derfor også udgøre den væsentligste lyskilde. Demensboliger 19. april de fysisk rammer arkitektonisk bearbejdning af dagslyset Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 36

37 foto: Uta Barth Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 37

38 snit Demensboliger 19. april snit Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 38

39 snit Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 39

45 Demensboliger 19. april de fysisk rammer tilrettelæggelse af kunstlyset Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 45

48 LITTERATUR Lys, syn, dagsrytme og demens Berson David M, Dunn FA, Takao M. Phototransduction by Retinal Ganglion CellsThat Set the Circadian Clock. Science, Wout J.M. van Bommel Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, pp Torrington JM and Tregenza PR Lighting for people with dementia, Lighting Res. Technol. 39,1, 2007, pp Christoffersen, Jens Lys, sundhed og velvære, Arkitekten 9, Arkitektens Forlag, 2005 McNair David Light and lighting design for people with dementia, University of Sterling, Sterling, 2008 Frandsen AK, et. al. Helende arkitektur, Institut for Arkitektur og Design Skriftseriernr.29, 2009 Boyce Peter R., Human factors in lighting, second edition, Taylor & Francis Group, London, New York, 2003 Arnheim, Rudolf Art and Visual Perception. A Psychology of the Creative Eye, The New Version, University of California Press, Berkeley, Los Angeles, London, 1984 Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 48

49 Kursus Demensvenlige plejeboliger, 19. april 2016 FIND VEJ MED ALZHEIMERS ANNETTE BREDMOSE, INGENIØR M.IDA, TILGÆNGELIGHEDSRÅDGIVER Demensboliger 19. april Alzheimers Alzheimers sygdom udgør godt 60% af alle demenssygdomme hos personer over 65 år. Symptomerne er bl.a.: Glemsomhed og svækket hukommelse: Kan ikke indlære nyt, samt huske hvor de bor, spiser, går på toilettet mv. Svækket rumlig forståelse i de moderate og sene faser, bevirker at evnen til at finde vej mindskes markant for til sidst at gå tabt. De kan ikke danne et kognitivt kort i hjernen (hippocampus) og har dermed ingen eller markant nedsat stedsans. Dårlig dybdeperception. Kan en hensigtsmæssig indretning af det fysiske miljø hjælpe disse patienter til (delvist) at kunne kompensere for den tabte stedsans og dermed blive bedre til at finde vej? Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 49

50 Studie af Marquardt og Schmieg i demente, heraf 91 let demente, 183 moderate demente og 176 svært demente Boliggrupper varierede mellem 8 og 35 personer Boliggruppernes grundplaner: 14 med et lige gangforløb, 9 med et enkelt retningsskift, 7 med en rundkreds af 4 gange Demensboliger 19. april Studie af Marquardt og Schmieg i 2009 Specifikke resultater: boliggruppens størrelse var overordnet mere afgørende for de dementes evne til at finde vej end grundplanets udformning i boliggrupper på 8-10 personer var det lettest for de demente at finde vej Det var signifikant lettere at finde vej i grundplanerne med det lige gangforløb Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 50

51 Konklusioner af Marquardt og Schmieg i 2009 Følgende øgede dementes evne til at finde vej: Overblik over hele gangforløbet fra ethvert sted i fx spisekøkken og opholdsstue samt synligt køkken/stue fra dør til egen bolig, dvs. lige gangforløb Indretning af et spisekøkken evt. med tilhørende stue havde stor betydning som et ankerpunkt, selv svært demente kunne finde vej til dette Placering af udgang til udearealerne skal være synlig og i nærheden af opholdsrum, øges de dementes evne til at finde denne markant Tilsvarende skal havemøbler placeres synligt fra udgangen. Demensboliger 19. april Barrierer Elevator er en stor barriere, som kan give angstanfald Monotome gentagelser, fx lange gange med mange døre Et gangforløb med mange valgmuligheder for retningsskift Små hyggelige nicher i gange, hvor der ikke er overblik til resten af boliggruppen (ikke signifikant) Flere rum med samme funktion fx 2 opholdsstuer, som ligner hinanden Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 51

52 Støttende arkitektur Fysiske referencepunkter fx opholdsstue, møbler, malerier, belysning, farver God belysning har afgørende betydning forde dementes evne til at finde vej Skiltning som supplement Eksempel på detaljer: Beboerens egen dør, tydelilgt navn suppleret med individuel markering fx et foto, måske af beboeren som ung eller et maleri som giver minder. Tekst suppleres med piktogram/tegning fx på et fælles toilet. Demensboliger 19. april Anbefalinger ift. litteraturgennemgang, 1. Indretningen må ikke kræve nye kognitive færdigheder Marquardt, Sørg for synlighed og overblik 3. Reducer antallet af beslutningspunkter 4. Forøg den arkitektoniske læsbarhed Den overordnede indretning af bygningens grundplan er helt afgørende for at støtte de dementes evne til at finde rundt Anvendelse af støttende arkitektur som kendemærker, farver, møbler, skiltning mv. kan yderligere støtte, men kan ikke kompensere for en uhensigtsmæssig indretning af grundplanet Mere forskning vedr. relation mellem arkitektur og menneskelig opførsel Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 52

53 Studie om farveforståelse af Wijk i personer, år med Alzheimers, 10 svært, 17, moderat, 23 let demente Skelne og navngive 22 farver i spektret gul, rød, blå og grøn Lettest at skelne mellem farvers lyshed i alle nuancer Bedre evne til at skelne mellem gule og røde farvenuancer end mellem blå og grønne Opliste 7 farver efter præference Sygdommens fremskredenhed var afgørende for evnen til at navngive sammensatte farver Demensboliger 19. april Brug af farver - Høeg, Sintef og Terkildsen Farver kan tydeliggøre et rum, fx kan paneler og dørkarme have kontrastfarve til væg og gulv. Gulve og andre overflader skal være ensfarvede, idet dementes dårlige dybdeperception kan få dem til at tro, at der ligger noget på fx gulvet. Farver kan også anvendes til at vise grænser, fx dør/dørgreb. Dette kan være afgørende for, at den demente kan finde dørgrebet og åbne døren. Farver skal være matte, idet skinnende overflader kan give blænding og uhensigtsmæssig spejling. Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 53

54 Brug af farver - Høeg, Sintef og Terkildsen Eksempel på detalje - WC rum: WC sæde og -låg i forhold til kummen Toilet i forhold til væg og gulv Ofte fås industrihåndklæder og toiletpapir kun i hvid, derfor bør man overveje at male vægge eller områder bag toilet og wc-papir i en anden farve end hvid. Demensboliger 19. april Litteratur Høeg, D. (2008). Boliger for ældre med demens. I: Møller, K. & Knudstrup, M.A. (Red.), Trivsel i plejeboligen. En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger (s ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jørgensen, K. (2015). Tidlig svækkelse af stedsans ved Alzheimers sygdom. Lokaliseret på: Marquardt, G., & Schmieg, P (2009). Dementia-friendly architecture: Environments that facilitate wayfinding in nursing homes. Am J. Alzheimres Dis Other Demen. Vol. 24 (4). London: SAGE Publications Ltd Marquardt, G. (2011). Wayfinding for people with dementia: The role of architectural design. Research Herd, vol 4, no.2, pp Passini, R, et al. (2000). Wayfinding in a nursing home for advanced dementia of the Alzheimer s type. Enviroment and Behavior, 32(5), SINTEF Byggforsk. (2011). Bogrupper for personer med demens. (SINTEF Kunnskabssystemer ). Oslo. Terkildsen, M. (2004). Indretning af plejecentre for svage ældre og mennesker med demens. København: Socialstyrelsen. Wijk, H, et al. (1999). Colour discrimination, colour naming and colour preferences among individuals with Alzheimer s disease. International Journal of Geriatric Psychiatry, 14, Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 54

55 Demensboliger 19. april Demensvenlige plejeboliger OVERORDNET PLANLÆGNING OG ORGANISERING Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 55

56 Overordnet planlægning og organisering PLACERING I NÆR KONTAKT MED LOKALOMRÅDE MED OFFENTLIG TRANSPORT OG INDKØBSMULIGHEDER Demensboliger 19. april Overordnet planlægning og organisering LET ADGANG TIL DAGSLYS OG NATUR OGSÅ I URBANE OMRÅDER Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 56

57 Overordnet planlægning og organisering PLEJECENTRET BØR INDDELES I MINDRE SELVSTÆNDIGE BOLIGGRUPPER Demensboliger 19. april Have, terrasse Beboelsesareal / fællesbeboelses -areal Fx tv-stue Fælles gangareal Fx café/ restaurant Fx kontorer Fx rum til fysisk aktivitet Serviceareal (erhverv) Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 57

58 Overordnet planlægning og organisering BYGNINGENS STRUKTUR BØR UNDERSTØTTE BEBOERNES EVNE TIL ORIENTERING Demensboliger 19. april Overordnet planlægning og organisering DE FYSISKE RAMMER SKAL OGSÅ TAGE HØJDE FOR PERSONER MED ANDRE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG FYSISKE PLEJEBEHOV Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 58

59 Demensvenlige plejeboliger KONTAKT TIL NATUREN VICTORIA LINN LYGUM, LANDSKABSARKITEKT, PHD, ADJUNKT KØBENHAVNS UNIVERSITET, Demensboliger 19. april Præsentationens indhold (Natur og sundhed - historisk perspektiv) Natur og sundhed - forskningsstudier og teorier Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 59

60 Demensboliger 19. april Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 24, Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 60

61 Attention Restoration Theory - Stephen & Rachel Kaplan Demensboliger 19. april Attention Restoration Theory - Stephen & Rachel Kaplan Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 61

62 AAT Aesthetic Affective theory Roger Ulrich Demensboliger 19. april The Theory of Supportive Gardens - Roger Ulrich En haves stressreducerende egenskab er afhængig af, i hvilken grad den giver mulighed for: Følelsen af at være i kontrol Social støtte Fysisk aktivitet Positiv adspredelse sansestimuli fra naturen Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 62

63 Kontakt til natur for personer med demens i plejeboliger Demensboliger 19. april Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 63

64 Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Forskningsresultater peger på gavnlige effekter på sundhed og velvære: forbedret velvære og humør færre tilfælde af problematisk adfærd mindre brug af lægemidler færre fald forbedret søvnrytme Natur kan altså med fordel indgå som del af en økonomisk forsvarlig og ikkefarmakologisk strategi for forbedret livskvalitet Demensboliger 19. april Kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 64

65 Dagslys Demensboliger 19. april Sansestimuli Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 65

66 Fysisk aktivitet Demensboliger 19. april En pause fra det indendørs Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 66

67 Social interaktion Demensboliger 19. april Genkaldelse af erindringer Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 67

68 Meningsfulde aktiviteter Demensboliger 19. april Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Afgørende for at opnå de ønskede effekter: Personalets ønsker om at inddrage natur i deres arbejde Aktiviteter og design skal være rettet mod personer med demens Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 68

69 Sansehaver & terapihaver Demensboliger 19. april Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Afgørende for at opnå de ønskede effekter: Personalets ønsker om at inddrage natur i deres arbejde Aktiviteter og design skal være rettet mod personer med demens Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 69

70 Litteratur Detweiler, M. B., Sharma, T., Detweiler, J. G., Murphy, P. F., Lane, S., Carman, J.,... Kim, K. Y. (2012). What is the evidence to support the use of therapeutic gardens for the elderly? Psychiatry Investigation, 9(2), Gonzalez, M. T., & Kirkevold, M. (2014). Benefits of sensory garden and horticultural activities in dementia care: A modified scoping review. Journal of Clinical Nursing, 23(19-20), Nebelong, H. (2003). Sansehaver naturens terapirum. I: Vækst, 4, 20. Kaplan, S. (1995). The restorative benefits of nature: towards an integrative framework. Journal of Environmental Psychology, (15), Kaplan, S. (1987). Mental fatigue and the designed environment. In J. Harvey & D. Henning (Eds.), Public environments (pp ). Washington, DC: Environmental Design Research Association. Ulrich, R. S. (1999). Effects of Gardens on Health Outcomes: Theory and Research. In C. Cooper Marcus & M. Barnes (Eds.), Healing Gardens: Therapeutic Benefits and Design Recommendations (pp ). New York: John Wiley & Son. Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 24, Ulrich, R. S., Simons, R. F., Losito, B. D., Fiorito, E., Miles, M. A., & Zelson, M. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, (11), Stigsdotter, A. U. K., Møller, M. S., Corazon, S. S., & Lygum, V. L. (2012). Terapihaven nacadia: Evidensbaseret sundhedsdesign. Landskab, (3), Whear, R., Coon, J. T., Bethel, A., Abbott, R., Stein, K., & Garside, R. (2014). What is the impact of using outdoor spaces such as gardens on the physical and mental well-being of those with dementia? A systematic review of quantitative and qualitative evidence. Journal of the American Medical Directors Association, 15(10), Fotos: Victoria Linn Lygum, Wikimedia Commons, morguefile Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 70

71 ANBEFALINGER: FÆLLES UDEAREALER - HAVER OG TERRASSER Demensboliger 19. april Kontrol Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 71

72 Aktivitet Demensboliger 19. april Positiv adspredelse Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 72

73 Sikkerhed og tryghed Demensboliger 19. april Fælles udearealer DIREKTE ADGANG TIL SKÆRMEDE HAVER ADGANGSAREALER OG STIER BØR VINTERHAVE SOM SUPPLEMENT/ ANLÆGGES, SÅ BEBOERNE IKKE FARER ALTERNATIV TIL UDEAREAL VILD OG MED FLERE OPHOLDSMULIGHEDER Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 73

75 Demensboliger 19. april Fælles udearealer - elementer HAVEN BØR TILBYDE FORSKELLIGE SANSEOPLEVELSER: SYNET, HØRELSEN, FØLESANSEN, LUGTESANSEN, SMAGSSANSEN AKTIVITETS- OG LEGEOMRÅDE FOR BØRN - OG VOKSNE - OVERVEJ DYREHOLD Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 75

77 di og Katrine, Rosenhaven Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 77

78 ANBEFALINGER: DEN PRIVATE BOLIG OG BOLIGGRUPPEN Demensboliger 19. april Den private bolig - indgangen BOLIG SYNLIG FRA FÆLLESRUM - FÆLLESRUM SYNLIGE FRA BOLIGEN TYDELIG DØR TIL DEN PRIVATE BOLIG Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 78

79 Demensboliger 19. april Den private bolig opholds- og soverum RUMMELIG PRIVAT OPHOLDSSTUE RUMMELIGT SOVEVÆRELSE Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 79

81 Den private bolig dags- og kunstlys DAGSLYS BØR UDNYTTES BEDST MULIGT HJEMLIG OG FLEKSIBEL BELYSNING - SAMT GOD ARBEJDSBELYSNING Demensboliger 19. april Den private bolig køkken eller ej? Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 81

82 Den private bolig - badeværelse DØREN TIL BADEVÆRELSET SYNLIG FRA SENGEN BADEVÆRELSET INDRETTES HJEMLIGT, GENKENDELIGT OG MED KONTRASTER BELYSNING BØR KUNNE VARIERES EFTER BEHOV Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 82

83 Demensboliger 19. april Den private bolig - uderum PRIVAT TERRASSE VED BOLIGER I TERRÆN KARNAP SOM PRIVAT UDERUM I ETAGEBOLIGER Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 83

85 Boliggruppen - opholdsrum FLEKSIBEL INDRETNING AF OPHOLDSRUM WC-RUM I TILKNYTNING TIL OPHOLDSRUM Demensboliger 19. april Boliggruppen - opholdsrum OPHOLDSRUM BØR KUNNE INDRETTES FORSKELLIGT PLADS TIL PERSONLIGE EJENDELE OG INVENTAR Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 85

86 Boliggruppen - dagslys VINDUERNE ORIENTERET MOD ØST, SYD ELLER VEST GODT DAGSLYS MED AFSKÆMNING AF SOLLYSET Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 86

87 Boliggruppen - lydforhold GODE LYDFORHOLD, BÅDE I OG MELLEM RUM STØJSVAGE TEKNISKE INSTALLATIONER EFTERKLANGSTID TILPASSET RUMMENES FUNKTION Demensboliger 19. april BOLIGGRUPPEN LUFT OG TEMPERATUR TILSTRÆKKELIG FRISK LUFT I RUMMET UDEN TRÆK TILFREDSSTILLENDE RUMTEMPERATUR ÅRET RUNDT Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 87

88 . Boliggruppen - køkken KØKKENET I ÅBEN FORBINDELSE MED SPISE- OG OPHOLDSSTUE PLADS TIL BÅDE PERSONALE OG BEBOERE DEPOTRUM NÆR KØKKENET Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 88

89 Demensboliger 19. april Boliggruppen have/terrasse ADGANG TIL SKÆRMET UDEAREAL FRA OPHOLDS- OG SPISESTUE Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 89

90 SIKKERHED OG TRYGHED OVERVÅGNING AF UDGANGE OG UDEAREALER Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 90

91 ANBEFALINGER: FÆLLES- OG SERVICEAREALER Demensboliger 19. april Fælles gangarealer belysning TILSTRÆKKELIGT OG VARIABELT KUNSTLYS INGEN BLÆNDING OG REFLEKSER Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 91

93 Servicearealer SÆRSKILTE PERSONALERUM OVERNATNING FOR DE PÅRØRENDE PLADS TIL HJÆLPEMIDLER M.M. Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 93

94 Demensboliger 19. april Servicearealer CAFÉ / RESTAURANT / FORSAMLINGSRUM FAST TELESLYNGEANLÆG I FORSAMLINGSRUM Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 94

95 Demensboliger 19. april Servicearealer - VELVÆRERUM RUM TIL SANSESTIMULERING Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 95

97 Servicearealer RUM TIL FYSISK AKTIVITET VÆRKSTED / HOBBYRUM VINTERHAVE ELLER DRIVHUS Demensboliger 19. april Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 97

98 Demensboliger 19. april Demensegnede plejeboliger YDERLIGERE SPØRGSMÅL? Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 98

99 TAK FOR I DAG Demensboliger 19. april SBi, AAU Cph 99