Vandkvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2017 Maj 2018

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg Eksisterende forhold Nye forhold Undersøgelsesprogram Vandkvalitet Vandværker Konsekvenser Perspektiver Referencer Bilag 1: Vandanalyser med overskridelser i

3 1. Indledning Vandkvalitetsrapporten indeholder afrapporteringen af de vandkvalitetsundersøgelser, som Lyngby-Taarbæk Forsyning har foretaget af drikkevandet i Lyngby-Taarbæk Kommune i Lyngby-Taarbæk Kommune er tilsynsmyndighed for drikkevandskvaliteten i Kommunen. Rapporten udarbejdes efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at give et overblik og en samlet orientering om vandkvaliteten i det foregående år. Rapporten gøres derudover tilgængelig for forbrugerne via Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside. Prøvetagningsplanen for 2017 er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er tilrettelagt efter Bekendtgørelse af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen) og anbefalingerne fra det tekniske vandværkstilsyn. Derudover er den tilrettelagt således, at Lyngby-Taarbæk Forsyning udtager en række driftskontrolprøver til sikring af en god vandkvalitet. Alle resultater rapporteres løbende til Lyngby-Taarbæk Kommune via laboratoriet. Ved overskridelser af kvalitetskrav orienterer Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S straks Lyngby- Taarbæk Kommune, og opfølgende handling drøftes og aftales i fællesskab med Kommunen. 2. Sammenfatning Der blev i 2017 i alt udpumpet m 3 vand på Lyngby og Dybendal vandværker samt importeret og udpumpet m 3 via Lundtofte Pumpestation fra Sjælsø Vandværk. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har desuden eksporteret m 3 drikkevand i 2017 og importeret m 3 via ledningsnettet i Kubikemter Samlet grundvandsforbrug og egenindvinding Forbrug Import Indvinding % % år Figur 2-1. Samlet grundvandsforbrug, import fra Sjælsø vandværk og egenindvindingen (angivet som procenttal % af det samlede grundvandsforbrug) fra kildepladserne Dybendal og Lyngby. 1 Gældende bekendtgørelse (BEK nr. 1147) af 24. oktober

4 På Figur 2-1 ses det samlede grundvandsforbrug og egenindvinding for perioden , og generelt har forbruget været faldende gennem perioden herunder importen af vand fra Sjælsø vandværk, mens egenindvindingen gennem de sidste 5 år har været svagt stigende med ca. 5 %. Der blev i 2017 i alt udtaget 79 prøver til analyse af drikkevandets kvalitet, heraf 61 prøver på ledningsnettet (fra 1 vandtårn, boringer og på selve ledningsnettet). Der er endvidere udtaget 18 prøver på vandværkerne og grundvandsanalyser fra alle aktive indvindingsboringer, se afsnit 4. Resultaterne af de gennemførte undersøgelser i 2017 viser, at vandkvaliteten i Lyngby- Taarbæk Kommune er god. Der var få overskridelser af vandkvalitetskravene, og opfølgende undersøgelser har i alle tilfælde vist en god vandkvalitet. Vandet fra de 2 vandværker kategoriseres som temmelig hårdt til hårdt. Vandet har et lavt bakterieindhold, og der er ikke fundet overskridelser af kvalitetskravene for organiske mikroforureninger som f.eks. pesticider og klorerede opløsningsmidler. 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg 3.1 Eksisterende forhold Lyngby-Taarbæk Forsyning drifter to vandværker med tilhørende kildepladser Lyngby Vandværk og Dybendal Vandværk samt Lundtofte Pumpestation, 18 sektionsmålerbrønde og 1 vandtårn. Lyngby Vandværk Vandværket er etableret i 1904, og der er løbende blevet foretaget mindre renoveringstiltag. Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-1. Behandlingen foregår således, at råvandet løber gennem to iltningsbakker og videre gennem to forfiltre og to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. Figur 3-1. Principdiagram for Lyngby Vandværk. 4

5 Vandindvindingen til vandværket foregår fra fem boringer. I Tabel 3-1 fremgår oplysningerne om boringerne ved Lyngby Vandværk. Tabel 3-1. Oplysninger om boringer tilhørende Lyngby Vandværk. DGUnr Boring lokalnr Udført år Dybde (m u.t.) 56 45, ,5 90 Indtag (m u.t.) ,2-45, ,9-50, Magasin Kalk kalk kalk kalk kalk Max ydelse Normal ydelse Status i drift i drift i drift i drift i drift Der er en indvindingstilladelse til at indvinde m 3 vand/år. I 2017 blev der udpumpet m 3. Overskridelsen på ca m 3 skyldes primært en fejl på SRO anlægget, hvilket har bevirket, at der er blevet indvundet mere på Lyngby Kildeplads. Fejlen på SRO anlægget er korrigeret og vil ikke påvirke indvindingen fremover. Dybendal Vandværk Vandværket er etableret i 1932 og sidst renoveret i Vandbehandlingen på vandværket omfatter iltning og filtrering i seriebehandling, se Figur 3-2. Råvandet bliver iltet i bassin, hvor der er monteret bundbeluftning, og efterfølgende løber vandet igennem stenfilter og videre til to forfiltre. Vandet overpumpes til en mellemstation, hvorfra det løber igennem et stenfilter og fordeles ud på to efterfiltre. Til slut løber vandet i en rentvandsbeholder, inden det pumpes ud på ledningsnettet. Der er monteret en online turbiditetsmåler ved afgangen fra værket. I forfiltrene udfældes og fjernes jern i forbindelse med filterskyl, mens mangan fjernes i efterfiltrene. 5

6 Figur 3-2. Principdiagram for Dybendal Vandværk. Vandindvindingen til vandværket består af tre boringer, hvoraf en boring udelukkende anvendes til filterskylning. I nedenstående Tabel 3-2 fremgår oplysninger om boringerne ved Dybendal Vandværk. Der er tilladelse til at indvinde m 3 vand/år 2. I 2017 blev der udpumpet m 3. Indvindingen på Dybendal Kildeplads er tilpasset grundvandskemien fra de enkelte boringer samt tilstanden på boringerne jf. diverse feltundersøgelser /2/. Tabel 3-2. Oplysninger om boringer tilhørende Dybendal Vandværk. DGUnr Boring lokalnr Udført år Dybde (m u.t.) ,5 Indtag (m u.t.) ,2-50,5 Magasin Ukendt grus + kalk sand + kalk Max ydelse Normal ydelse Status i drift I drift Anvendes kun til skylning af filtre Ud over boringer tilknyttet de to vandværker har Lyngby-Taarbæk Forsyning 7 pejleboringer, hvis placering er geografisk spredt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Pejleboringerne fremgår af Tabel 3-3 og placeringen ses på Figur I januar 2018 modtog Lyngby-Taarbæk Forsyning nye midlertidige indvindingstilladelser (5 årige) og for Dybendal Vandværk er tilladelsen på m 3 /år. 6

7 Tabel 3-3. Oplysninger om pejleboringer. * DGU.nr: C har ikke været benyttet som pejleboring i de sidste 4 år. ** Pejleboring 8 fik i december 2012 nyt DGU.nr, og blev ændret fra til DGUnr C* A B ** Pejleboring lokalnr Udført år Placering Kongevejen Brede Willumsens Eng Dybendal Friboeshvile Carlshøj Taarbæk Fort Status i drift i drift ude af drift i drift i drift i drift i drift Figur 3-3. Placeringen af pejleboringer. 7

8 3.2 Nye forhold Etablering af undersøgelsesboringer og moniteringsboringer I 2017 har Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S fået etableret 3 stk. undersøgelsesboringer med henblik på at etablere nye kildepladser og øge egenproduktionen til det nye vandværk på Centrifugevej, se Figur 3-4. Lyngby-Taarbæk Forsyning har ligeledes fået udført 3 stk. moniteringsboringer i oplandet til vores eksisterende kildepladser, således at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse /3/ kan implementeres i 2018, se Figur 3-4. Figur 3-4. Placeringen af nye undersøgelsesboringer (DGU.nr ; og ) samt moniteringsboringer ( ; og ). Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har fået udført længerevarende prøvepumpningsforsøg i de nye undersøgelsesboringer ved Hjortehøjsvej (Dyrehavegårds Jorde) og Møllevej (Brede) samt fået gennemført borehulslogging i boringerne, se Figur 3-5. Disse undersøgelser er udført for at vurdere de hydrauliske parametre (ydelsen i boringerne) samt for at bestemme dybdeintervallet for grundvandsindstrømningen til boringerne. Undersøgelserne har vist, at boringerne er godt ydende, og især boringerne ved Hjortehøjsvej (Dyrehavegårds Jorde) er rigtig godt ydende. Undersøgelserne har desuden vist, at den primære grundvandsstrømning foregår i bunden af boringerne, altså ca meter under terræn. Resultaterne fra prøvepumpningerne og borehulslogging har desuden bekræftet, at der ikke er hydraulisk kontakt mellem det primære kalkmagasin og de sekundære kvartære kalkmagasiner /4/ og /5/. 8

9 Figur 3-5. Sammenstilling af borehulslogs fra DGU.nr ; og Der er generel god geologisk korrelation imellem boringerne. Der er et fedt plastisk lerlag over det primære kalkmagasin. I 2017 fik Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S tilladelse til at opsætte overjordiske råvandsstationer fra fredningsmyndighederne /6/, men beslutningen blev påklaget til Miljø og Fødevareklagenævnet. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S afventer afgørelsen fra Miljø og Fødevareklagenævnet, inden renoveringen af de eksisterende indvindingsboringer påbegyndes. 9

10 Lyngby-Taarbæk Forsyning forventer dog at modtage en afgørelse inden medio 2018, således at renoveringen af indvindingsboringer kan igangsættes fra efteråret Observation af grundvandsspejlet Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i opsat dataloggere i både eksisterende pejleboringer og nye observationsboringer for at få et bedre overblik vedr. grundvandsstanden for både det primære grundvandsmagasin samt i de sekundære grundvandsmagasiner. På Figur 3-6 er der en oversigt over placeringen af både pejleboringer, moniteringsboringer og undersøgelsesboringer. Lyngby-Taarbæk Forsyning har opsat dataloggere i moniteringsboringer på basis af nedenstående kriterier: Boringer med filtersætning i de sekundære grundvandsmagasiner Boringer der ligger i oplandet til de eksisterende kildepladser. Figur 3-6. Oversigt over pejleboringer og moniteringsboringer med pejledata. På de kommende figurer præsenteres nogle af delresultaterne fra dataindsamlingen af pejledata i både pejleboringerne og observationsboringerne. 10

11 Pejleserie for eksisterende pejleboringer A B kote år Figur 3-7. Opdateret pejleserie fra pejleboringer (filtersat i det primære grundvandsmagasin) i Lyngby Kommune. Pejledata fra perioden er ikke digitaliseret/registreret. Pejleresultaterne fra de eksisterende pejleboringer (filtersat i det primære grundvandsmagasin) viser generelt et stabilt grundvandsspejl i det primære grundvandsmagasin gennem årene ( ), se Figur 3-7. Opdateret pejleserie fra pejleboringer (filtersat i det primære grundvandsmagasin) i Lyngby Kommune. Pejledata fra perioden er ikke digitaliseret/registreret.figur 3-7. Der har dog været nogle variationer i grundvandsspejlet, men det skyldes udelukkende variationer i indvindingen af grundvand. Variationerne i grundvandsspejlet er primært fremtrædende i pejleboringer, som er placeret tæt på kildepladserne f.eks. DGU.nr og DGU.nr Ved at sammenligne Figur 3-6 og Figur 3-7 kan det konkluderes, at grundvandsspejlet for det primære grundvandsmagasin falder i østlig retning fra omkring kote 16 ved Lyngby Hovedgade (DGU.nr Friboeshvile) til omkring kote 5 i Dyrehaven (DGU.nr vest for Taarbæk Strandvej). Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har ligeledes opsat dataloggere i flere observationsboringer i oplandet til de eksisterende kildepladser, hvilket primært er udført for at få bedre indblik i de hydrogeologiske forhold for de sekundære grundvandsmagasiner i oplandet til kildepladserne (både de eksisterende og nye kildepladser f.eks. Dyrehavegaard og Møllevej). Pejledata fra de nye undersøgelsesboringer ved Dyrehavegård og Møllevej viser, at der er potentialeforskelle imellem det primære kalkmagasin og de sekundære kvartære sandmagasiner KS2 og KS3, se Figur 3-8 og Figur 3-9. Der er mellem 1 og 4 meter potentialeforskel imellem magasinerne hvilket indikerer, at der ikke er hydraulisk forbindelse imellem grundvandsmagasinerne. Dette kan også bekræftes af den geologiske tolkning af boringerne i området samt resultaterne fra prøvepumpningsforsøg /4/ og /5/. Det kan desuden konkluderes, at det primære kalkmagasin er spændt ved både Dyrehavegaard og Møllevej. 11

12 Grundvandsspejlet for grundvandsmagasiner (kalkmagasin) (sandmagasin KS3) kote dato Figur 3-8. Pejledata (grundvandsspejlet) fra de to grundvandsindtag i DGU.nr grundvandspejlet i grundvandsmagasiner (kalkmagasin) (sandmagasin KS2) 15,5 15 kote 14, , dato Figur 3-9. Pejledata (grundvandsspejlet) fra de to grundvandsindtag i DGU.nr Pejledata fra både pejleboringer og observationsboringer bliver en gang om året indberettet til den nationale grundvandsdatabase Jupiter. 12

13 e på ledningsnettet Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S besluttede i 2015 at opsætte specifikke målerskabe for at sikre, at prøvetagningsstederne på ledningsnettet havde identiske analyseforhold og dermed give et mere retvisende billede af drikkevandskvaliteten. Der er blevet opsat i alt 15 målerskabe på ledningsnettet fordelt jf. Figur Figur Oversigtskort med prøvetagningssteder på ledningsnettet i Undersøgelsesprogram I 2017 blev der i alt udtaget 79 prøver til analyse af vandkvalitet (ekskl. omprøver), heraf var de 47 lovpligtige undersøgelser svarende til ca. 60 %, og resten er Lyngby-Taarbæk Forsynings egne driftskontrolprøver. På selve ledningsnettet er der udtaget 61 prøver, heraf 28 lovpligtige. Ved afgang fra hvert af vandværkerne er der i 2017 udtaget 18 prøver til analyse, hvoraf de 12 er lovpligtige (analyser ved udgang fra vandværker og skyllevandet fra Dybendal vandværk). I 2017 er der udført kontrol med indvindingsboringerne, og der er udtaget boringskontrol (naturlige stoffer) og miljøfremmede stoffer i alle aktive indvindingsboringer på både Dybendal og Lyngby kildepladser. De lovpligtige analyser af vandkvaliteten er tilrettelagt efter Bekendtgørelse 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kaldet drikkevandbekendtgørelsen). 13

14 Prøveplanen er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune som tilsynsmyndighed. Alle analyserne er udført af laboratoriet ALS Denmark A/S. Vandkvalitetsundersøgelserne er gennemført på de prøvesteder, der fremgår af Tabel 4-1. Tabel 4-1. Oversigt over prøvetagningssteder (anlæg og målerbrønde) i 2017 og målerskabe i Lokalitet Baunehøj, Vandtårn II, Centrifugevej Lyngby Vandværk, Gl. Lundtoftevej Dybendal Vandværk, Dybendalsvej Sorgenfrigårdsvej/Klampenborgvej - Sorgenfrigårdsvej 100 Ved Fortunen/Ermelundsvej - Ved Fortunen 35 Virumvej/Fuglsanggårds Allé, Virum - Virumvej 50 Virumvej/Virum Stationsvej - Virum Stationsvej 154 Fuglevadsvej/Skovbrynet - Fuglevadsvej 52 Bredebrovej - Bredebovej 37 Grønnevej/Hummeltoftevej - Hummeltoftevej 66 Lundtoftevej - Lundtoftevej 294 Skovbrynet/Kongevej, Virum - Kongevejen 65 Lyngby Kirkestræde/Smedebakken - Lyngby Kirkestræde 7B Lyngby Hovedgade - Lyngby Hovedgade 86C Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej - Lundtoftevej 202 Rævehøjvej/Hjortekærvej - Hjortekærsvej 99 Bredevej/Kongevejen - Bredevej 2 Firskovvej/Ermelundsstien - Firskovvej Dybendal og Lyngby kildepladser Type Vandtårn Produktion Produktion boringer e NOVAFOS er ansvarlig for analyse af vandkvaliteten fra Sjælsø Vandværk og Lundtofte Pumpestation. For langt de fleste af de prøver, der udtages, foretages der en bakteriologisk kontrol med henblik på sikring af vandkvaliteten. Nogle prøver bliver derudover analyseret for en række ekstra parametre, bl.a. vandets hårdhed, uorganiske sporstoffer (fx metaller) og organiske mikroforureninger (fx pesticider og klorforbindelser). 14

15 5. Vandkvalitet 5.1 Resultaterne af de gennemførte undersøgelser viser, at den vandkvalitet, der leveres til forbrugerne, er god. Der har i 2017 været få overskridelser af vandkvalitetskravene på ledningsnettet. 7 prøver ud af de 79 prøver, der er udtaget, har haft overskridelser af vandkvalitetskravene. Det svarer til 9 % af alle analyserne i af overskridelserne vedrører et svagt forhøjet jernindhold på ledningsnettet og afgang fra Dybendal vandværk. Overskridelserne fremgår af bilag 1. På ledningsnettet (målerskab - Virumvej/Virum Stationsvej) blev der den 24. april 2017 målt et forhøjet Kimtal 22. Efterfølgende omprøver i målerskabet viste, at Kimtallet var under grænseværdien for mikroorganismer. Årsagen til det forhøjede Kimtal 22 tal i målerskabet den 24. april skyldtes formodentligt forkert håndtering af vedligeholdelsesarbejdet i målerskabet. Kimtal anvendes primært til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet /8/. Kimtal bestemt ved hhv. 22 C og 37 C er et mål for de bakterier, der kan vokse ved hhv. 22 C og 37 C, herunder bakterier der kan være sygdomsfremkaldende. Kimtal 22 C er et udtryk for antallet af bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen f.eks. jord- og vandbakterier. Bakterierne lever af vandets indhold af organisk stof. Forhøjet Kimtal ses hovedsageligt ved forurening af drikkevandet på vandværket og ledningsnettet f.eks. ringe udskiftning af vandet eller ved nyligt ledningsarbejde. Ved overskridelse af grundvandsparametre udtages en omprøve hurtigst muligt for at be- eller afkræfte en eventuel forurening af ledningsnettet. De pågældende omprøver på ledningsnettet har afkræftet en eventuel forurening. De steder, hvor vandkvalitetskravet for jern var overskredet (5 stk.), har der været skærpet opmærksomhed på en eventuel udvikling. I alle tilfælde har øvrige prøver på ledningsnettet, udtaget samme dag, vist koncentrationer under kvalitetskravet. Prøver med overskridelser har ved næste prøvetagning vist koncentrationer under kvalitetskravet, og der har derfor været tale om en kortvarig forhøjelse. Jern er i de fundne koncentrationer ikke sundhedsskadeligt (jern og mangan er naturlige forekommende stoffer i grundvandet). Der er desuden udtaget 2 stk. analyser fra skyllevand på Dybendal vandværk jf. /7/, analyseresultaterne af arsen, bundfældeligt stof og PH viser, at skyllevandet overholder udledningskravene. Undersøgelse for organiske mikroforureninger, herunder bl.a. pesticider og klorerede opløsningsmidler, viste ingen overskridelser af vandkvalitetskravene. 5.2 Vandværker Undersøgelserne af vandet fra Dybendal Vandværk og Lyngby Vandværk viser, at vandkvaliteten er god. Undersøgelser af vandets hårdhed har vist, at det ved afgang fra Dybendal Vandværk er 16,5 hårdhedsgrader og ved afgang fra Lyngby Vandværk 20 hårdhedsgrader. Det betyder, at vandet kategoriseres som værende middelhårdt til hårdt. 15

16 Der har været overskridelser af vandkvalitetskravene for jern på Dybendal Vandværk i 4 prøver i 2017, se bilag 1. Ved overskridelse af jern udtages en omprøve hurtigst muligt for at be- eller afkræfte en eventuel forurening på vandværket. De pågældende omprøver på vandværket har afkræftet en eventuel forurening. Idet vandværket forventes lukket i løbet af de kommende år, når et nyt vandværk, der skal erstatte de 2 eksisterende værker, sættes i drift, foretages der kun almindelig vedligeholdelse af vandværket i den mellemliggende periode. I nedenstående figurer ses udviklingen i turbiditet og jern (afgang fra vandværk) gennem de sidste 10 år på Dybendal Vandværk. Dybendal Vandværk - turbiditet Turbiditet Grænseværdi FTU 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, år Figur 5-1. Turbiditet resultater ved afgang fra Dybendal Vandværk. Turbiditet, også kendt som uklarhed eller partikelindhold eller koncentration af uopløst stof i en væske, måles i enheden FTU (Formazin Turbidity Units). Uklarhed kan ofte ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler. Højt indhold af jern eller mangan kan være årsagen til forhøjet turbiditet. Analyseresultaterne af turbiditet ved afgang fra Dybendal Vandværk (Figur 5-1) viser et varierende forløb gennem de sidste år, hvilket formodentlig skyldes ændrede indvindingsforhold på kildepladsen. Den fremtidige ændring af indvindingsstrukturen for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S (inkl. et nyt vandværk) vil bevirke bedre blandingsforhold af råvandet og dermed mindre uklarhed af drikkevandet. 16

17 Dybendal Vandværk - jern Jern Grænseværdi 0,25 0,2 0,15 mg/l 0,1 0, år Figur 5-2. Analyseresultater for jern ved afgang fra Dybendal Vandværk. Jern er ofte det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, da et indhold af jern ofte giver iøjnefaldende gener f.eks. aflejringer på ledningsnet og armaturer og uklarhed. Et forhøjet jernindhold er dog ikke umiddelbart sundhedsskadeligt. Jernindholdet på Dybendal vandværk gennem de sidste 10 år ses på Figur 5-2. Det relative høje jernindhold skyldes, at grundvandet på Dybendal Vandværk er reduceret (jern- og sulfatholdigt) og dermed godt beskyttet overfor potentiel forureningsfare fra andre naturlige stoffer. Analyseresultaterne fra indvindingsboringerne viser generelt et jernindhold på mellem 2-3 mg/l, hvilket også er årsagen til, at der udføres dobbeltfiltrering af råvandet på vandværket, således at de fleste jernpartikler fjernes fra grundvandet. Jern er generelt fundet i koncentrationer under de kvalitetskrav, der gælder på ledningsnettet, og er ikke sundhedsskadeligt. På Dybendal kildeplads er der generelt påvist et højt kloridindhold, og på Figur 5-3 ses indholdet af klorid i de aktive indvindingsboringer. Ud fra Figur 5-3 kan det konstateres, at der både er et svagt faldende og stigende indhold af klorid på kildepladsen. På Figur 5-4 ses analyseresultaterne af klorid ved afgang fra vandværket. Kloridindholdet er generelt ca mg/l, hvilket er væsentlig under grænseværdien på 250 mg/l. Et højt indhold af klorid kan give smagsproblemer (vand smager af salt ved ca. 400 mg/l), samt give problemer med korrosion og opløsning af tungmetaller og tæring af vandsystemer. 17

18 300 Klorid indholdet i indvindingsboringer på Dybendal Vandværk DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Grænseværdi 250 mg/l år Figur 5-3. Klorid indholdet fra de aktive indvindingsboringer på Dybendal kildeplads. Dybendal Vandværk - klorid klorid Grænseværdi mg/l år Figur 5-4. Analyseresultater for klorid ved afgang fra Dybendal Vandværk. Årsagen til det høje kloridindhold ved Dybendal Kildeplads skyldes højst sandsynlig marint residualt grundvand /9/. Grundvand kan kategoriseres efter dets ionbytningsgrad. I Tabel 5-1 ses ionbytningsgraden, som er forholdet mellem natrium og klorid. Ionbytning øger vandets indhold af natrium, mens calciumindholdet (vandets hårdhed) falder. Ionbytningsgraden kan anvendes som indikator på, om grundvandet er naturligt beskyttet. Ionbytning finder kun sted, hvis vandet passerer en 18

19 ionbytter (ofte lerlag), og når gennemstrømningen ikke er for stor. Omvendt kan manglende ionbytning ikke nødvendigvis indikere sårbart grundvand. Nogle lerlag har ikke stor ionbytningskapacitet. Tabel 5-1. Ionbytningsgraden Kategori Interval Omvendt ionbyttet 0-0,6 Ingen ionbytning 0,6-0,9 Ionbyttet 0,9-2 Stærkt ionbyttet >2 På Figur 5-5 kan det antydes, at de eksisterende indvindingsboringer på Dybendal Kildeplads har ionbyttet grundvand, hvilket er en tydelig indikation på, at grundvandet på kildepladsen er beskyttet af et lerlag. Ionbytningsgraden for Dybendal Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Omvendt ionbyttet ingen ionbytning ionbyttet 2 1,5 Ionbyttet 1 Ingen ionbytning 0,5 Omvendt ionbyttet dato Figur 5-5. Ionbytningsgraden for indvindingsboringerne på Dybendal Kildeplads. Forvitringsgraden af grundvandet er defineret som forholdet mellem hårdhed og alkalinitet (evnen til at neutralisere en kulsyreholdigt vand). I Tabel 5-2 ses forvitringsgraden, og en forvitringsgrad på 1 afspejler en grundvandstype, hvor der sker en udvaskning af kalkholdige jordlag med kulsyreholdigt vand. Forvitringsgraden øges, når kalken udvaskes af jordlagene (forsuring). Forsuringen medfører en stigning i grundvandets hårdhed men uden en forøgelse af alkaliniteten. 19

20 Tabel 5-2. Forvitringsgraden Interval kategori < 1,0 ingen 1,0-1,3 Typisk 1,3-3,5 Forvitret >3,5 Stærk forvitret Forvitringsgraden på Dybendal kildeplads er mindre end 1 og indikerer, at der er ligevægt mellem grundvandets hårdhed og alkaliniteten på kildepladsen, se Figur 5-6. Der er et svagt fald i forvitringsgraden for enkelte boringer på kildepladsen. Dette stemmer godt overens med de beregnede ionbytningsgrad på kildepladsen, som viser, at grundvandet på kildepladsen er ionbyttet. Generelt falder forvitringsgraden ved ionbyttet vand. Forvitringsgraden Dybendal kildeplads 4,50 4,00 3, ingen typisk forvitret stærk forvitret 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 forvitre ingen typisk 0, dato Figur 5-6. Forvitringsgraden på Dybendal kildeplads (indvindingsboringer). På Lyngby Vandværk er der i 2017 ikke påvist forhøjede indhold af naturlige stoffer, og råvandet på kildepladsen er generelt svagt reduceret, hvilket kan forårsage et svagt forhøjet jern- og manganindhold i grundvandet. Analyseresultaterne af jern fra Lyngby Vandværk (se Figur 5-7) viser generelt et lavt jernindhold ved afgang fra vandværket, og der er kun nogle enkelte gange påvist et jernindhold omkring grænseværdien for jern. 20

21 0,12 Lyngby Vandværk - jern jern Grænseværdi 0,1 0,08 mg/l 0,06 0,04 0, år Figur 5-7. Analyseresultater for jern ved afgang fra Lyngby vandværk. I flere af indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads (boringerne vest for Lyngby Hovedgade, DGU.nr: og og ) er der konstateret et let forhøjet indhold af klorid, se Figur 5-8. Det må dog også præciseres, at kloridindholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads ligger væsentlig under grænseværdien for klorid. Analyseresultaterne fra Lyngby Vandværk viser også et konstant indhold af klorid i perioden med et indhold på mellem ca mg/l, se Figur 5-9. Klorid indholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: Grænseværdi mg/l dato Figur 5-8. Klorid indholdet i indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads. 21

22 Lyngby Vandværk - klorid Klorid Grænseværdi mg/l år Figur 5-9. Analyseresultater for klorid ved afgang fra Lyngby Vandværk. Årsagen til det høje kloridindhold ved Lyngby Kildeplads skyldes højst sandsynligt saltvandsindtrængning fra terræn (vejsalt fra glatførebekæmpelse) /9/. På Figur 5-10 ses ionbytningsgraden for grundvandet i de eksisterende indvindingsboringer på Lyngby Kildeplads. Her fremgår det, at grundvandet ikke er ionbyttet og grundvandet for DGU.nr har endda omvendt ionbyttet grundvand. Ionbytningsgraden for Lyngby kildeplads viser generelt, at boringerne ved Friboeshvile ikke er ionbyttet og de er dermed ikke velbeskyttet, hvilket også er påvist i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse /3/ og feltundersøgelser på kildepladsen /9/. Grundvandet i indvindingsboringerne ved Mølleåen (DGU.nr og ) er derimod ionbyttet og umiddelbart beskyttet af et lerlag, hvilket kan bekræftes af feltundersøgelserne på kildepladsen /9/. 22

23 2,5 Ionbytningsgraden for Lyngby Kildeplads DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: DGU.nr: omvendt ionbyttet ingen ionbytning ionbyttet 2 Ionbytning Ionbyttet 1,5 1 Ingen ionbytning 0,5 Omvendt ionbyttet dato Figur Ionbytningsgraden for indvindingsboringerne på Lyngby Kildeplads. Forvitringsgraden på Lyngby kildeplads er generelt større end 1 og indikerer dermed en forsuring (kalken er udvasket fra jordlagene i det nedsivende grundvand) og dermed en øget hårdhed af grundvandet, se Figur Grundvandet for DGU.nr er forvitret og indikerer dels en svag pyritoxidation (grundvandet i boringen er omvendt ionbyttet). 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 Forvitringsgraden Lyngby Kildeplads ingen typisk forvitret forvitret typisk ingen stærk forvitret 0, dato Figur Forvitringsgraden på Lyngby Kildeplads (indvindingsboringer). 23

24 Der er på Lyngby Kildeplads konstateret spor af nedbrydningsprodukter fra pesticider samt klorerede opløsningsmidler (påvist spor af vinylchlorid i DGU.nr: og ). Der er primært fundet pesticidet 2,6 Dichlorbenzamid (BAM), som er et nedbrydningsprodukt for de forbudte pesticider Dichlobenil eller Caseron. Der er fundet spor af BAM i tre ud af de fem indvindingsboringer på kildepladsen, og på Figur 5-12 ses analyseresultaterne af BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. Der er i perioden påvist BAM over detektionsgrænsen for flere vandanalyser, men der er ikke konstateret BAM i alle analyserne eller nogen stigende tendens i vandet fra vandværket. Indholdet af pesticidet BAM fra Lyngby Vandværk ligger væsentligt under grænseværdien for det pågældende stof, se Figur Lyngby Vandværk - BAM BAM Grænseværdi mikrogrma/l 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, år Figur Analyseresultater for BAM ved afgang fra Lyngby Vandværk. I forbindelse med etableringen af undersøgelsesboringerne ved Dyrehavegårds Jorde og Møllevej blev der udtaget vandanalyser fra de enkelte undersøgelsesboringer (flere indtag for enkelte boringer filtre i forskellige dybdeintervaller). Resultaterne fra disse analyser har dels påvist, at grundvandet i det primære kalkmagasin er reduceret og velbeskyttet, mens grundvandet i det sekundære sandmagasin er svagt reduceret. I de sekundære sandmagasiner er samtidigt påvist forhøjede naturlige grundvandsparametre og spor af miljøfremmede stoffer. På Figur 5-13 ses indholdet af klorid i de forskellige undersøgelsesboringer og grundvandsmagasiner. Det fremgår tydeligt, at grundvandet i de kvartære sandmagasiner har et forhøjet indhold af klorid, hvilket formodentligt stammer fra vejsaltning. 24

25 Klorid indholdet i undersøgelsesboringer kalkmagasin kalkmagasin sandmagasin kalkmagasin sandmagasin mg/l dato Figur Klorid indholdet i nye undersøgelser ved Dyrehavegård og Møllevej (Brede). 5.3 Konsekvenser På basis af resultaterne fra vandanalyserne i de eksisterende indvindingsboringer og de nye undersøgelsesboringer har Lyngby-Taarbæk Forsyning øget fokus på indvindingsboringerne ved Friboeshvile. I forbindelse med renoveringen af kildepladserne vil Lyngby-Taarbæk Forsyning revurdere indvindingsstrategien i netop disse boringer. Lyngby-Taarbæk Forsyning har ligeledes fokus på den generelle grundvandskvalitet for de sekundære grundvandsmagasiner og vil i 2018 i forbindelse med opdatering af den eksisterende hydrologiske model foretage en screening (stoftransportsimulering) for klorid (vejsaltning) i oplandene til nuværende og fremtidige kildepladser. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S og Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på grundvandets sårbarhed overfor vejsalt /3/. 6. Perspektiver Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S er i gang med at etablere et nyt vandværk og øge egenproduktionen af drikkevand fra ny kildeplads. Det nye vandværk vil sikre en optimal vandbehandling i fremtiden. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har i 2017 etableret 3 stk. undersøgelsesboringer ved hhv. Dyrehavegårds Jorde og Møllevej. Ved at vurdere både kvantiteten og kvaliteten af grundvandsressourcen fra disse boringer har Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S besluttet at ansøge Lyngby-Taarbæk Kommune om at få en indvindingstilladelse til indvinding fra disse boringer. Ansøgningen om indvindingstilladelse vil blive fremsendt til Lyngby-Taarbæk Kommune omkring medio I får Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet en samlet kildepladsmodel for alle kildepladserne. Kildepladsmodellen vil på basis af data fra kildepladserne (indvinding, og grundvandskvalitet), vandværkerne (kapacitet) og de fremtidige planer (ny kildeplads og nyt vandværk) give et bud på en samlet indvindingsstrategi med nogle konkrete anbefalinger til indvindingsfordelingen på de enkelte indvindingsboringer og kildepladser. Anbefaleringerne vil 25

26 blive anvendt i forbindelse med renovering af de eksisterende indvindingsboringer herunder ved opsætning af nye frekvensstyrede råvandspumper. Renoveringen af de eksisterende kildepladser og indvindingsboringer afventer en afgørelse fra Miljø & Fødevareklagenævnet, som skal afgøre en påklaget afgørelse fra fredningsmyndighederne /6/. Lyngby-Taarbæk Forsyning forventer, at sagen bliver afgjort inden medio 2018, og at renoveringen af kildepladserne kan igangsætning fra efteråret I 2018 skal indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse implementeres /3/, hvilket blandt andet betyder, at der skal udtages vandanalyser fra de nye moniteringsboringer og udarbejdes en årlig rapport (notat) for de enkelte kildepladser. Rapporten for de enkelte kildepladser skal redegøre for de forhold, som har betydning for vandindvindingen, vandkvalitet og grundvandsbeskyttelse. 26

27 7. Referencer /1/ Teknisk Vandværkstilsyn, Lyngby og Dybendal vandværker Tilsynsrapport. COWI, september /2/ Dybendal Vandværk Tilstandsvurdering Dybendal Kildeplads. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. NIRAS, 14. marts /3/ Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Bilag 2. Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner, /4/ Tolkningsanalyse for prøvepumpningsforsøg ved Dyrehavegaard. Lyngby-Taarbæk Vand A/S, 7. Marts /5/ Tolkningsanalyse for prøvepumpningsforsøg ved Brede (Møllevej). Lyngby-Taarbæk Vand A/S, 7. marts /6/ Mølleåfredningen overjordiske råvandsstationer. Fredningsnævnet for København, 27. juni /7/ Tilslutningstilladelse Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Dybendal Vandværk. Tilladelse til udledning af skyllevand til offentligt afløbssystem. Lyngby-Taarbæk Kommune, 26. maj /8/ Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, /9/ Vandkvalitetsrapport Lyngby-Taarbæk Forsyning, maj /10/ Feltundersøgelser udført på Lyngby Kildeplads Resultater fra supplerende feltundersøgelser på Lyngby kildeplads i perioden Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, 12. marts

28 Bilag 1 Overskridelser af kvalitetskrav i 2017 i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. : Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Virumvej/Virum Stationsvej Kimtal pr.ml Baunehøj, vandtårn II Coliforme bak. 1 < 1 pr. 100 ml Lundtoftevej Jern 0,43 0,2 mg/l Vandværker: Prøvested Dato Parameter Resultat Kvalitetskrav Enhed Dybendal Vandværk Jern 0,11 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,21 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,12 0,1 mg/l Dybendal Vandværk Jern 0,14 0,1 mg/l