Når der er tale om stalking

Transkript

1 Hvert år udsættes flere end danskere for stalking. Alligevel er kendskabet til stalking og de voldsomme konsekvenser heraf meget begrænset blandt danske fagpersoner og befolkningen generelt. Det er håbet, at denne bog kan bidrage til dette og dermed være en håndsrækning til fagpersoner, der møder stalkingudsatte. Dansk Stalking Center Når der er tale om stalking En håndbog til fagpersoner Manglende viden er årsag til, at mange ikke får den rette hjælp. Stalkingudsatte føler sig ofte misforståede og savner anerkendelse af de svære vilkår, de lever under. Den rette viden om stalking og anerkendelse hos myndigheder og netværk kan være afgørende for de udsattes håndtering af stalkingen. Når der er tale om stalking Dansk Stalking Center tilbyder individuel rådgivning, psykologbehandling, juridisk rådgivning og socialrådgivning til stalkingudsatte kvinder og mænd samt deres børn. Samtidig tilbydes faglig sparring til fagpersoner, der kommer i berøring med stalkingudsatte. Som et element i den helhedsorienterede og forebyggende indsats tilbydes psykologbehandling til personer, der udøver stalking med henblik på at stoppe den uhensigtsmæssige stalkingadfærd. En håndbog til fagpersoner Dansk Stalking Center, der er Nordens første og eneste specialiserede interventions- og videnscenter om stalking, arbejder ud fra et forebyggende og helhedsorienteret grundsyn. Centrets formål er at hjælpe stalkingudsatte og deres børn, oplyse og formidle viden om stalking samt at forbedre de sociale og retslige vilkår for stalkingudsatte.

2 Når der er tale om stalking

3

4 Når der er tale om stalking En håndbog til fagpersoner Udgivet af Dansk Stalking Center

5 Når der er tale om stalking En håndbog til fagpersoner Udarbejdet for Dansk Stalking Center af journalist og cand.comm. Sofie Hviid Faglig redaktionsgruppe: Helle Hundahl, Dianna Bomholt & Lise Linn Larsen Tekstredaktør: Ursula Maegaard Grafisk design: AKAPRINT a/s, Aarhus Copyright 2017 Dansk Stalking Center Denne bog er blevet til med støtte fra Rådet fra Offerfonden og er en del af en landsdækkende kampagne, der i 2016 har sat fokus på tidlig intervention i stalkingsager med konference, fagseminarer og en kommunikationskampagne rettet mod offentligheden. Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning.

6 Indhold Forord... 9 Bogens opbygning og begreber Hvad er stalking Det ved vi om stalking Hvordan kan man genkende stalking? Chikane eller stalking Konflikt eller stalking Falske stalkinganklager Stalkingadfærd Telefonopkald og sms er Breve og mails Gaver og bestillinger Rygtespredning Hærværk Forfølgelse og overvågning Truende adfærd Direkte og indirekte trusler Latent vold Fysisk vold og seksuel vold Myndighedsstalking falsk anklage Cyberstalking digital stalking Digitale krænkelser hævnporno Relationen mellem den udsatte og stalker Nær relation Bekendtskabsrelation Fremmed ukendt person Stalking i forskellige kontekster Stalking blandt unge Stalking i familier

7 Nabostalking Æresrelateret stalking Kendisstalking At være stalkingudsat Tab af tryghed og kontrol over sin hverdag De psykiske konsekvenser Stress Angst og frygt Posttraumatisk stress (PTSD) Fysiske konsekvenser Sociale konsekvenser Konsekvenser for arbejdsfunktionen Hvis stalkingen foregår mellem ansatte Hvem er stalkeren Særlige psykiske træk og problematikker Tilknytningsproblemer Narcissistiske træk Affektregulering Impulskontrol De fem stalkertyper Den afviste Den intimitetssøgende Den inkompetente Den hævngerrige Den psykopatiske Faktorer, der kan forværre stalking Kontakt Uklare udmeldinger Tid og fiksering Social deroute

8 Interventionsmuligheder Intervention og behandling til stalkere Børn i stalkingsager Adfærd og trivsel hos børn af stalkingudsatte At være stalkingudsat og forælder Når børn inddrages direkte i stalking At tale med børn om stalking Underretninger Når den ene forælder stalker den anden Børneperspektivet Samarbejde og kommunikation Skilsmissekonflikt eller stalking? Tilhold Lovgivning, sanktioner og politiets arbejde Tilhold Opmærksomhedspunkter ved tilhold Når der er givet tilhold Opholdsforbud Strakstilhold Politiets arbejde efterforskning Sådan sikres den bedst mulige efterforskning Anmeldelse Dokumentation Vidner Kronologi Fremstilling Hvis anmeldelsen ikke accepteres Værd at vide om råd og vejledning af stalkingudsatte Sig fra og NUL-kontakt Dokumentation Sikring af beviser Logskema

9 Forandring af rutiner Sikkerhed Generelt om rådgivning og hjælp til stalkingudsatte Strategier for fagpersoner i mødet med stalkingudsatte Tidsperspektiv i stalkingsager Sårbarhedsfaktorer hos den udsatte Den nære relation Vold i forholdet Økonomi Frygt for konsekvenser ved inddragelse af myndigheder Samarbejde på tværs Børne- og voksenområdet i socialforvaltningen Dagtilbud og skole Statsforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen jobcentret Den privatpraktiserende læge Politi og andre myndigheder Stalkeren og det tværfaglige samarbejde Forvaltningsmæssige udfordringer Tavshedspligt kolliderer med underretningspligt Tavshedspligt og PSP-samarbejde Tavshedspligt mellem myndigheder Notatpligten kolliderer med aktindsigten Orienteringsstop Risikovurderingsværktøjer Stalking Risk Profile (SRP) Stalking Assessment Management (SAM) Screening Assessment for Stalking and Harassment (SASH) Risikovurderingsværktøjerne og deres anvendelse Afslutning Litteratur

10 Forord Manglende viden skubber udsatte ud over kanten For ti år siden faldt min verden fra hinanden. Efter et brud med en kæreste begyndte et års stalkingforløb, der trak et spor af kaos, afmagt og fortvivlelse efter sig. Min hverdag, mit liv og min identitet smuldrede, i takt med at stalkingen overtog mit liv. En dag trængte stalkeren ind i min lejlighed og overfaldt mig. De to timer, han var i min lejlighed, var de værste timer i mit liv. Jeg troede ikke, at jeg ville slippe derfra i live. Han forsøgte at kvæle mig, rev mit tøj i stykker og raserede mit hjem. Da han forlod lejligheden, stod jeg magtesløs tilbage og rystede. Jeg fandt en telefon og ringede til politiet. Jeg var fuldstændig ude af den, men fik forklaret betjenten, hvad der var sket. Betjenten fortalte mig, at når der ikke var blod i lejligheden, ville de ikke sende personale ud til mig på en lørdag. I stedet kunne jeg komme om mandagen i den normale kontortid og anmelde overfaldet. Betjentens svar var som en mavepuster, der skubbede mig ud over den kant, jeg havde balanceret på gennem de sidste mange måneder med massiv chikane. Indtil da havde jeg haft en klippefast tro på, at politiet kunne hjælpe mig, hvis jeg var i fare. Oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt føltes som en total negligering af den livsfare, jeg netop havde befundet mig i. Jeg husker, hvordan alt liv drev ud af min krop, som luften siver ud af en ballon. Jeg blev ramt af den tungeste følelse af afmagt. Hvis jeg ikke kunne få hjælp i en for mig at se så alvorlig situation, var der jo intet at gøre. Jeg følte, at jeg var ved at blive sindssyg, fordi ingen forstod mig. Intet i mit liv passede længere ind i de rammer, jeg kendte. Jeg fik det dårligere og dårligere, var konstant bange og kunne ikke sove om natten. Til sidst kunne jeg ikke passe det arbejde som selvstændig terapeut, som jeg ellers elskede. 9

11 Efter overfaldet turde jeg ikke være i min lejlighed længere. Men da jeg ringede til kommunen for at få hjælp til at flytte til en ny bolig, hvor jeg kunne føle mig mere sikker, fik jeg at vide, at den slags kunne kommunen ikke hjælpe med. Først da jeg fuldstændig nedslidt kom på krisecenter og mødte op på kommunen med to medarbejdere fra krisecentret, fik jeg tilbudt en lejlighed. Problemet var bare, at lejligheden lå i stueetagen, hvor min stalker nemt kunne bryde ind og kunne stå lige ude foran vinduerne og holde øje med mig 24 timer i døgnet. Jeg prøvede at forklare sagsbehandleren, at jeg ikke kunne bo der, men det var det eneste tilbud, de havde. Gang på gang blev jeg mødt af fagfolk, der ikke forstod, hvad jeg gennemgik. På krisecentret mente de, at jeg var udsat for psykisk vold. På det psykiatriske behandlingssted kunne de se, at jeg led af PTSD men ingen vidste, hvad det kom af. Ingen kunne hjælpe mig med at håndtere stalkingen og dens konsekvenser. En psykolog rådede mig i den bedste mening til at destruere alle mails, beskeder og billeder af og fra ham som en måde at få det bedre psykisk. Ude af øje, ude af sind, var tilsyneladende tanken bag. På trods af tilholdet fortsatte stalkingen i et års tid. Den 19. december 2007 så jeg stalkeren for sidste gang. Godt en uge efter begik han selvmord. Folk, der kendte ham, sagde senere til mig, at han ikke kunne se nogen anden udvej. Han vidste ikke, hvordan han skulle stoppe sig selv. Tilbage stod jeg med et liv i ruiner. Jeg anede ikke længere, hvem jeg var, eller hvordan jeg skulle kravle op af det hul, stalkingen havde skubbet mig ned i. Fra at være en ressourcestærk kvinde med selvstændig virksomhed og mor til tre, sad jeg nu på et krisecenter, handlingslammet og voldsomt psykisk påvirket af det sidste års helvede. Jeg begyndte at søge på nettet efter andre, der havde oplevet det samme. Det tog mig ikke lang tid at finde international forskning om stalking og artikler om lovgivning i andre lande. Jeg brød sammen og begyndte at græde, da det gik op for mig, hvad jeg havde opdaget. Endelig fik jeg følelsen af at have fundet en ven, der kunne forstå mig. Pludselig kunne jeg læse om, hvad det var, jeg havde været udsat for. Jeg slugte rapporter og beretninger fra andre udsatte, og det gik op for mig, at jeg faktisk havde været heldig. 10

12 Det kunne være endt langt værre, end det gjorde for mig og min historie var kun en dråbe i havet. Fra stærke individer til handlingslammede udsatte Frustrationen over den manglende viden i Danmark fik mig i 2010 til at skrive bogen Stalking om chikane, forfølgelse og trusler, som er den første danske fagbog om stalking. Jeg skrev den for at sætte stalking på den politiske og samfundsmæssige dagsorden, udbrede viden og skabe debat om stalking. Kort tid efter stiftede jeg den forening, der i dag er blevet til Dansk Stalking Center, for at kunne give rådgivning til stalkingudsatte. Gennem min research til bogen og mit arbejde med at rådgive udsatte tegnede der sig et tydeligt billede af stalking som et alvorligt socialt problem med voldsomt indgribende konsekvenser for de udsattes liv. I 2013 færdiggjorde jeg min kandidatgrad i pædagogisk psykologi med specialet Stalkingens betydninger for stalkingudsatte i et kritisk psykologisk perspektiv. Jeg ville finde ud af, hvordan velfungerende og ressourcestærke mennesker som jeg selv og de andre udsatte, jeg mødte, på få måneder gik fra at se sig selv som handlekraftige individer til at få følelsen af fuldstændigt at miste sig selv. Jeg undrede mig over, hvorfor stalkingudsatte, uanset deres relation til stalkeren, alle beskrev de samme oplevelser af ensomhed og vanskeligheder i dagligdagen. Hvordan kunne en adfærd, der umiddelbart virkede uskyldig, have så voldsomme konsekvenser for de udsatte? I takt med at jeg systematisk undersøgte de udsattes historier, kunne jeg se, at der hver gang gik noget galt i mødet mellem de udsatte og de fagfolk, de opsøgte for at få at hjælp. Uanset om det var på politistationen eller på kommunen, blev de udsatte mødt med skepsis og mistro. I stedet for at få hjælp oplevede de udsatte, at påstandene blev vendt mod dem selv.»du har jo selv inviteret ham indenfor,«eller»hvor hårdt er det egentlig at få tilsendt røde roser og få komplimenter hele tiden?«de oplevede at blive mødt af fagfolk, der i den bedste mening opfordrede dem til at søge psykiatrisk hjælp i den overbevisning, at stalkingen var et udtryk for den udsattes egen mentale tilstand. 11

13 Igen og igen mødte jeg udsatte, der sad med den samme afmagtsfølelse, som jeg selv havde følt. Stalking på dagsordenen I erkendelsen af, at de danske fagprofessionelle utvivlsomt ikke har et ønske om at gøre livet sværere for stalkingudsatte, gik det op for mig, at problemet måtte handle om viden eller rettere manglen på samme. Jeg indså, at der var og fortsat er et kæmpe behov for at formidle viden om, hvad stalking er, og hvordan man kan hjælpe de udsatte. Den viden er Dansk Stalking Center sat i verden for at udbrede. I Dansk Stalking Center arbejder vi for at skabe bedre vilkår for de udsatte, formidle viden om stalking og arbejde politisk for at sikre fokus og bedre lovgivning. Dansk Stalking Center har nu to afdelinger, en i Århus og en i København, og er et helhedsorienteret, forebyggende tilbud for de udsatte, deres børn og det sociale netværk omkring dem. Desuden tilbydes sparring til det fagprofessionelle netværk i hele landet, og som noget helt unikt har vi også et terapeutisk tilbud til stalkere. Vi har fået et videnscenter, der arbejder med at indsamle erfaringer og generere viden om stalking. Vi har fået sat stalking på den politiske dagsorden med en samlet og styrket lovgivning om tilhold og loven om strakstilhold, der trådte i kraft i Gennem fælles udviklingsprojekter har vi udviklet et værdifuldt og godt samarbejde med politiet i lokale politikredse, og vi er i løbende dialog med Rigspolitiet og Justitsministeriet. Vi er kort sagt kommet rigtig langt, og denne bog er endnu et skridt på vejen mod at udbrede mere viden om stalking. Bogen bygger på forskning og den viden og erfaring, Dansk Stalking Center har indsamlet siden Vi har forsøgt at komme rundt om alle de aspekter af stalking, der kan være relevante for danske fagfolk. Mit håb med denne bog er, at den kan være en øjenåbner og et opslagsværk for alle fagpersoner, der kommer i berøring med stalking. Jeg håber, at den kan skabe forståelse for de massive udfordringer og voldsomme konsekvenser, stalkingudsatte lever med, og kan give viden om, hvordan man hjælper de udsatte bedst muligt. Først og fremmest håber jeg, at bogen vil sikre, at stalkingudsatte i hele landet bliver mødt med den forståelse, jeg 12

14 ikke selv mødte som udsat. Vi kan ikke komme stalking til livs udelukkende med viden, men vi kan skabe langt bedre vilkår for de udsatte og sikre, at de kommer igennem deres stalkingforløb som mere hele mennesker. Rigtig god fornøjelse med bogen. Lise Linn Larsen Stifter og direktør, Dansk Stalking Center 13

15

16 Bogens opbygning og begreber Denne bog er skrevet til fagpersoner, der møder udsatte for stalking i deres arbejde. Derfor tager bogen udgangspunkt i det konkrete arbejde og de udfordringer, fagpersoner måtte møde i deres daglige arbejde. Vi har bevidst gjort bogen så handlingsanvisende og tilgængelig som muligt, så den kan bruges som en slags sparringspartner i det daglige arbejde. Bogen dækker ikke alle aspekter og nuancer af stalking. I stedet har vi forsøgt at samle den grundlæggende viden i et overskueligt format, som fagpersoner kan have brug for i arbejdet med stalkingudsatte. Bogen bygger både på den erfaring, Dansk Stalking Center har oparbejdet siden starten i 2010, og på relevant forskning, lovgivning og vidnesbyrd fra eksperter, fagfolk og udsatte. Hos Dansk Stalking Center er udgangspunktet, at de reelle ofre for stalking er de stalkingudsatte. Men vi bruger ikke betegnelsen, ofre for stalking netop for at undgå en offergørelse med den konsekvens, at de udsatte bliver påført en yderligere negativ selvforståelse. Vi foretrækker at bruge det mere neutrale begreb stalkingudsatte. Når vi taler om udøveren af stalkingen, anvender vi for nemheds skyld betegnelsen stalker. Dette skal dog ikke forstås som udtryk for, at vi betragter udøvere af stalking som en særlig mennesketype. Vi betragter i stedet stalkingudøveren som et menneske med særlige udfordringer, der kommer til udtryk i uhensigtsmæssige handlinger. Stalking skal ses som en adfærd frem for en sygdom. Bogen er bygget op i seks handlingsanvisende kapitler, der kommer rundt om de vigtigste aspekter af stalking. I første kapitel stilles skarpt på stalking og de mange metoder og udtryksformer, så man som fagperson får nemmere ved at genkende og identificere, hvornår der er tale om stalking. I andet kapitel beskrives livet for den udsatte og de psykiske, fysiske, økonomiske og sociale konsekvenser, stalkingen har på kort og lang sigt. I tredje kapitel handler det om stalkeren, og hvad man ved om årsagerne til stalking. I fjerde kapitel sættes fokus på stalkingsager, hvor der er børn involveret og hvordan familien kan støttes gennem et stalkingforløb. Her 15

17 behandles også de komplekse sager, hvor stalker og udsatte har fælles børn. I femte kapitel handler det om lovgivningen og processen bag tilholdssager, og hvordan man sikrer den bedste sagsgang. Sidste og sjette kapitel sætter fokus på generel håndtering af stalking, og hvordan man som fagperson bedst kan rådgive og hjælpe den udsatte i forhold til sikkerhed, dokumentation og håndtering af situationen som stalkingudsat generelt. 16

18 1. Hvad er stalking Stalking er et relativt nyt begreb i Danmark, som kan have mange forskellige udtryksformer. Når man beskæftiger sig med stalking, er det derfor vigtigt at kende til både definitioner og udtryksformer for bedre at kunne identificere, hvornår der er tale om stalking. I dette kapitel beskriver vi blandt andet, hvordan man kan skelne stalking fra chikane og konflikter, hvad de mest almindelige stalkingmetoder består af, og hvad der er vigtigt at vide om relationen mellem stalkeren og den udsatte. Det bliver du klogere på i dette kapitel: Stalking karakteriseres som uønsket, gentaget og vedvarende adfærd og kontaktforsøg, som er forstyrrende og skræmmende for den udsatte. Stalkingsager kan starte som chikane, men hvis der bliver tale om en fiksering på en person, og adfærden indeholder forfølgelse og overvågning, bliver chikanen en del af et generelt stalkingbillede. Stalking vil ofte bestå af handlinger, der i sig selv kan synes uskyldige for andre end den udsatte. De mest almindelige stalkingmetoder er telefonopkald, sms-beskeder og mails, overvågning, hærværk, trusler og bestilling af gaver/varer til den udsatte. Når en person oplever, at flere unavngivne personer stalker dem, uden at kunne give dokumentation herfor, kan der være tale om falske stalkinganklager. Stalking efter en intim relation udgør en tredjedel af alle stalkingsager. En tredjedel af de stalkingudsatte kender ikke deres stalker på forhånd. Det ved vi om stalking Fra nyere forskning ved vi, at stalking har alvorlige og vidtrækkende psykiske, fysiske, sociale, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser: 1 Mellem og mennesker i Danmark udsættes for stalking hvert år heraf er kvinder de mest udsatte (63 %), men mænd bliver også stalket (37%). 1. Johansen et al. 2013, Tambourg-Jørgensen 2013, Schandorph & Elklit 2013 & McFarlane et al

19 37 % af de stalkingudsatte har hjemmeboende børn det anslås, at omkring børn påvirkes eller involveres. Stalking varer gennemsnitligt to år og kan forekomme i op til 20 år. Stalking karakteriseres som vold. Internationale undersøgelser peger på, at stalking udvikler sig til fysisk vold i omkring en tredjedel af tilfældene og i ekstreme tilfælde drab. 80 % af de stalkingudsatte henvender sig ikke til politiet, blandt andet fordi de ikke tror, at stalking er et problem, man kan få hjælp til, eller fordi de ikke forventer, at politiet kan hjælpe. Stalking har en stærkt livsforringende indvirkning på de udsatte, som ofte lever deres liv i frygt. En del af dem må gå under jorden. Definition af stalking Dansk Stalking Center definerer stalking som en systematisk række af kontaktforsøg, hændelser og adfærd, som af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, og som er forstyrrende og skræmmende for den udsatte. Stalking er vold Stalking karakteriseres som vold, idet adfærden og handlingerne er grænseoverskridende, fredskrænkende og indgribende på den udsattes livsførelse og uden for den udsattes kontrol. Stalking skaber frygt, oplevelse af kontroltab, skræmmer den udsatte og har typisk samme adfærdsændrende og begrænsende indvirkning på udsattes bevægelsesfrihed som andre voldsformer, såsom fysisk eller psykisk vold. Hvordan kan man genkende stalking? En del udsatte oplever, at de bliver mødt med manglende forståelse og anerkendelse, når de søger hjælp, både hos fagfolk og i deres eget netværk. Dette skyldes sjældent manglende motivation til at hjælpe, men skal ses i lyset af et generelt behov for viden om, hvad stalking er. Stalkingforløb er forskellige, og fordi stalkeren typisk benytter sig af mange metoder, kan det være vanskeligt at vide, hvad der er tale om. Der kan for eksempel være tvivl, om der er tale om en konflikt mellem to parter eller falske anklager fra en person med paranoia. Derfor er der en række forhold, man kan undersøge for at afgøre, om der er tale om stalking. 18

20 Mange af de enkelte elementer i en stalkingsag vil fremstå som almindelig, accepteret adfærd. I sig selv er der intet kriminelt ved handlinger som sms er eller opkald, blomster i cykelkurven, breve med kærlighedserklæringer eller bestillinger fra Irma på tyve økologiske kyllinger. Men eftersom hændelserne hver for sig kan synes uskyldige, er det vigtigt, at omgivelser og fagpersoner bevarer et åbent sind i stalkingsager. Udefra kan hver enkelt handling se harmløs ud. Først når handlingerne ses i en sammenhæng, bliver det muligt at se det mønster, der angiver, at der er tale om stalking. I mange tilfælde vil det kun være den udsatte, der kan gennemskue, at handlingen er del af et trusselsbillede. Chikane eller stalking Chikane og stalking er to former for adfærd, det er vigtigt at skelne imellem for at kunne identificere, hvornår der er tale om stalking. Ved chikane er der typisk tale om adfærd, der er mindre indgribende i den udsattes privatsfære, da chikanen ofte foregår i mere perifere sammenhænge som i en sportsklub eller på en arbejdsplads. Stalking kan i mange tilfælde starte som chikane, men i det øjeblik der bliver tale om fiksering på én person og adfærden indeholder forfølgelse og overvågning, bliver chikanen en del af et generelt stalkingbillede. Man kan sige, at chikane er et delelement i enhver stalkingsag, men chikane alene udgør ikke stalking. Chikane vil være en adfærd, der rammer den udsatte personligt, er sårende, generende, irriterende eller krænkende. Stalking overskrider herudover den udsattes privatsfære og er generelt forstyrrende for den udsattes hverdagsliv. Stalking rammer den udsatte bredere end chikane, er intimiderende og skaber frygt, angst og en oplevelse af kontroltab. Konflikt eller stalking Det er også vigtigt at kende til forskellen på konflikter og stalking for at kunne skelne disse to begreber fra hinanden og undgå misforståelser. Hvis stalkingen udelukkende ses som en konflikt, får de udsatte ikke den hjælp og støtte, de har brug for. Hvis sagen således bliver forstået og håndteret 19

21 forkert, kan de udsatte opleve at blive bebrejdet for at være konfliktskabende frem for at blive set som de reelle udsatte, de er. Ved en konflikt forstås, at to parter er uenige om noget, og at begge parter giver næring til konflikten gennem gensidige beskyldninger og modargumenter. Ved stalking er der derimod tale om en situation, hvor beskyldningerne er ensidige de kommer primært fra den ene part rettet mod den anden part. Helt overordnet handler det om at se på, hvilket mønster der er i sagen. Når der er tale om en konflikt, vil man typisk se et mønster med gensidige beskyldninger og henvendelser. Men når der er tale om en stalking, vil kommunikationen stort set være ensidig. Der vil være én part, der igen og igen kommer med beskyldninger og henvendelser og eventuelt bryder de aftaler, parterne laver med hinanden. DET KAN DU GØRE: Undersøg, om der er tale om fiksering på én person, hvorvidt forfølgelse og overvågning indgår som en del af adfærden, og om adfærden er intimiderende og forstyrrende for den udsattes hverdagsliv. Undersøg, om der er et klart mønster i kommunikationen. Hvis henvendelserne og anklagerne primært kommer fra den ene part, bør man være opmærksom på, at der kan være tale om stalking. Falske stalkinganklager Som fagperson skal man være forberedt på, at man kan møde falske stalkinganklager fra mennesker, der tror, de er udsat for stalking uden at være det. Falske anklager for stalking kan blandt andet komme fra psykisk syge personer, der lider af paranoia og vrangforestillinger og af den grund tror, de er udsat for stalking. I sjældne tilfælde kan tidligere stalkingudsatte også komme med falske stalkinganklager, fordi de tror, at de stadig er udsat for stalking. I disse tilfælde er de blevet så mærket af stalkingen, at de overtolker uskyldige begivenheder. Mange udsatte får angst som et grundvilkår i deres tilværelse 20

22 også efter stalkingens ophør og tolker måske hændelser som farlige, selvom de ikke er det. 2 Når man skal afgøre, om der er tale om et menneske med psykiske problemer som paranoia frem for en stalkingudsat, skal man bemærke karakteren af anklagerne, der vil være markant anderledes end dem, stalkingudsatte vil fremsætte. Mennesker med psykiske problemer vil ofte fortælle om handlinger, der lyder urealistiske som at blive aflyttet gennem vandrør eller ledninger i væggen, og de har typisk ikke et klart billede af, hvem der stalker dem. De udpeger i stedet den/de skyldige til at være grupper (eksempelvis offentlige myndigheder, bus-, eller taxachauffører) eller tilfældige mennesker, som de møder på gaden. Det er vigtigt at understrege, at de falske stalkinganklager er sjældne og langt fra normalen. Man bør derfor ikke per automatik se skeptisk på en person, der mener, at vedkommende er udsat for stalking. Hvis man får mistanke om falske stalkinganklager, bør man sikre sig, at det rent faktisk er tilfældet ved at spørge ind til historikken og anmode om at se dokumentation. Hvis der er tale om en falsk stalkinganklage, vil der afhængigt af sagen være andre måder at hjælpe vedkommende på som for eksempel at støtte personen i forhold til at kontakte egen læge. DET KAN DU GØRE: Stalkingudsatte vil oftest have en eller anden form for dokumentation for handlingerne, hvorimod de falske anklager typisk kun hviler på påstande. Det er derfor relativt enkelt at finde ud af, om der reelt er tale om stalking eller en falsk stalkinganklage ved at spørge ind til de konkrete handlinger og bede vedkommende om at dokumentere dem eller alternativt at foreslå den udsatte at dokumentere stalkingen fremover. Stalkingadfærd Stalkingadfærd kan vise sig på forskellig vis og er kun begrænset af stalkerens fantasi. Grundlæggende anerkendes stalking som alle former for kom- 2. Mullen et al

23 munikations- og kontaktforsøg via breve, mails, sms er, gaver samt forfølgelse, overvågning eller ulovligt ophold omkring den udsatte. Trods dette kan man ofte identificere et relativt klart mønster i stalkerens adfærd og henvendelser. Der er ofte en sammenhæng mellem karakteren af adfærden og relationen mellem den udsatte og stalkeren. Hvis de har haft en intim relation, kan stalkingen oftere intensiveres, eskalere og eventuelt indebære fysisk vold end i de sager, hvor der ikke har være en forudgående relation, ligesom der i disse tilfælde oftere vil være en større variation i måderne at stalke på. 3 Uanset relationen bliver der i stort set alle tilfælde brugt flere forskellige metoder man ser sjældent, at en stalker kun benytter sig af én enkelt metode til at kontakte eller overvåge den udsatte. For at kunne identificere, om der er tale om stalking, kan det være vigtigt at kende til de hyppigst forekomnede fremtrædelsesformer, stalkingen kan antage: 4 At foretage uønskede telefonopkald, sms er og mails At bestille varer i den udsattes navn At efterlade beskeder ved udsattes bopæl At tage ophold i nærheden af den udsatte At opsøge den udsatte ved bopælen eller igennem en tredje person At ødelægge den udsattes ejendom, eksempelvis en bil At udsætte den udsatte for fysiske og seksuelle krænkelser Stalkingadfærd kan inddeles i fire hovedkategorier: 1) Den klassiske adfærd, der består af aktiviteter og handlinger som telefonopkald, sms er og mails, samt falske service-bestillinger, overvågning og udspionering. 2) Truende adfærd i form af direkte eller indirekte trusler om vold el. lign. 3) Uforudsigelig adfærd, der sammenlignet med trusselsadfærden i sig selv ikke er til at forudse og derfor virker stressende og kontrollerende på den udsatte. 4) Påtrængende adfærd, hvor stalkeren søger at komme maksimalt tæt på den udsatte ved for eksempel at tage ophold, hvor den udsatte befinder sig, eller flytte ind i nærheden af den udsattes bopæl 5 (se Figur 1). 3. Johansen et al Dressing et al For mere udførlig beskrivelse af stalkingens metoder se Larsen: 2010 s

24 Stalkingadfærd Klassisk adfærd Truende adfærd Uforudsigelig adfærd Kontaktforsøg i form af telefonopkald, sms er, mails, breve, gaver og service-bestillinger. Overvågning og udspionering. Falske anklager, myndighedsstalking og hærværk. Direkte eller indirekte trusler om overfald, vold, død eller andet med det formål at begrænse, hæmme eller presse den udsatte i forhold til bestemte handlinger. Pludselig opdukken i den udsattes nærhed for eksempel på arbejdsplads, caféer, ferier og lignende. Ofte en del af et kontrollerende overvågningsmønster. Påtrængende adfærd Uønsket tilstedeværelse i form af at tage ophold, hvor den udsatte befinder sig omkring arbejdsplads, indkøb, bolig, daginstitution o.l., eller at flytte ind i nærheden af udsattes bopæl. (Figur 1) Telefonopkald og sms er Alle mennesker har i dag en telefon på sig døgnet rundt. Telefonen er en direkte adgang til den udsatte og derfor en let tilgængelig kanal for kontaktforsøg til et andet menneske. Telefonen er en effektiv måde at intimidere og gøre forfølgelsen indtrængende og skræmmende, fordi den udsatte aldrig ved, hvornår der kommer et opkald eller en sms. Det er ofte relativt nemt at blokere et nummer, men i mange tilfælde vil stalkeren finde andre veje ved at ringe fra nye, skjulte numre. Telefonen udgør hermed en nem kanal og et let redskab med god mulighed for at trænge igennem til den udsattes privatsfære. Uønskede opkald og sms er optræder i 90 % af alle stalkingsager. 6 Der kan komme fra få til hundredvis af opkald eller sms er hver dag, med dages, ugers eller måneders mellemrum og de kan komme hele døgnet. Telefonopkald eller sms er kan også være led i et stalkingmønster med overvågning og forfølgelse. Et eksempel på dette kan være, at den udsatte modtager en sms i supermarkedet, hvor stalkeren kommenterer på varerne i kurven eller den udsattes påklædning. 6. Tambour Jørgensen

25 Stalking ved hjælp af telefonen kan ske på forskellige måder: Opkald, hvor der bliver lagt på, så snart den udsatte svarer. Opkald, hvor der ikke bliver sagt noget. Opkald/sms er, hvor stalkeren bliver truende eller forsøger at overtale den udsatte til noget, for eksempel at genoptage et parforhold. Opkald/sms er, hvor stalkeren gør opmærksom på, at vedkommende er lige i nærheden. Opkald/sms er med ligegyldige eller harmløse beskeder»flere gange ringede han og anmeldte brand i min lejlighed. Så kom brandvæsnet og bankede alle i hele opgangen op for at finde ud af, om der var røg. Døren blev sparket ind, og brandmænd væltede ind og sagde, at vi skulle tage tøj på og forlade lejligheden. Så kiggede de rundt i lejligheden, og vi fik at vide, at der hverken var ild eller røg. Efterfølgende sendte han en eller anden kryptisk besked om, at jeg var begyndt at date en brandmand.«kvinde udsat for stalking af ekspartner Breve og mails Breve kan blive sendt med posten per mail eller blive personligt afleveret på hjemadressen, arbejdspladsen, til underboen, i cykelkurven eller i bilruden. Indholdet kan være romantisk, truende eller begge dele. Brevene kan også være sendt og stilet til en tredje part som børn, forældre eller naboer, enten for at skabe kontakt til den udsatte eller for at sprede rygter. Stalkeren kan eksempelvis sende breve til den udsattes arbejdsgiver med falske anklager som for eksempel, at den udsatte er psykisk syg eller har begået underslæb. Gaver og bestillinger Normalt er gaver en positiv ting at modtage, men når gaven kommer som led i et stalkingforløb, er det ubehageligt at komme hjem til en fint indpakket æske chokolade. Der kan være tale om gaver med voldsomt ubehagelige budskaber som begravelsesbuketter eller den udsattes døde kæledyr. Stalkeren kan også vælge at bestille varer på den udsattes vegne, så der måske pludselig står et bud foran hoveddøren med 20 pizzaer. Mange oplever, at stalkeren møder op på arbejdspladsen for at overbringe gaver eller andre former for beskeder Johansen et al

26 »Flere gange fik den samme stakkels blomstersælger besked på at gå op på tredje sal med roser til mig. Nogle gange lagde han blomster og billeder af sig selv ude foran min dør. Så kunne han have lavet en lille smiley bagpå eller have lagt en lille seddel ved.«kvinde udsat for stalking af ekspartner Rygtespredning At sprede falske rygter om den udsatte er en velkendt stalkingmetode. Stalkeren kan sætte falske rygter i gang blandt den udsattes venner, familie eller kollegaer. Der bliver måske sendt beskeder til den nye arbejdsplads, til barnets daginstitution eller socialrådgiveren. Formålet er at tegne et negativt billede af den udsatte som alt fra ustabil til løgnagtig eller promiskuøs. Udsatte for rygtespredning har ofte haft en nær relation til stalkeren, men beskyldningerne kan også være fra fremmede eller bekendte. 8 Hærværk Smadrede lamper på husmuren, opsprættede bildæk, døde kæledyr, lim i dørlåsen, opgravede planter og en ødelagt cykel kan være voldsomt skræmmende elementer i et stalkingforløb. Den slags handlinger er med til intimidere den udsatte, samtidig med at stalkeren hermed fortæller, at vedkommende er tæt på. Udover det skræmmende ved handlingerne er gentagent hærværk økonomisk omkostningsfuldt, og en del udsatte oplever at blive opsagt af deres forsikringsselskab på grund af det høje antal erstatningssager som følge af hærværk. De ender ofte med at stå alene med den økonomiske byrde for stalkerens hærværk, hvilket er en yderligere belastende faktor.»jeg har ikke tal på, hvor mange gange han har smadret min bil. Jeg kunne komme ned til bilen, og så var der ikke nogen hjul på. Andre gange havde han punkteret alle hjulene, smadret bagruden eller knækket alt af, der kunne knækkes af med en skruetrækker. Til sidst kunne jeg ikke bruge min forsikring længere.«kvinde udsat for stalking af ekspartner 8. Ibid 25

27 Forfølgelse og overvågning Mere end halvdelen af de udsatte oplever at blive fysisk overvåget eller forfulgt. De mest almindelige former for fysisk forfølgelse er, at stalkeren kører efter eller holder øje med den udsatte fra gaden eller en bygning i nærheden. 9 Stalkeren kan forfølge den udsatte på vej hjem fra arbejde, eller når personen er ude at handle eller ved at følge børnene i skole. Nogle gange opdager den udsatte stalkeren med det samme, andre gange først, når stalkeren sender en sms eller ringer for at fortælle, at han/hun har været der. Hvis stalker og udsat har haft en intim relation, er tilstedeværelsen af en form for fysisk overvågning endnu mere sandsynlig end for de andre grupper. De fleste stalkere er alene om deres forbrydelse, men de kan engagere andre i overvågningen af eller henvendelserne til den udsatte. Dette kaldes stalking by proxy og indebærer, at stalkeren får andre i sit netværk til at hjælpe sig med sit forehavende, uden at de nødvendigvis ved, hvad de er en del af. Stalkeren kan eksempelvis overbevise en ven om at være blevet snydt økonomisk af den udsatte og på den måde få vennen til at indhente oplysninger, holde øje med eller opsøge den udsatte.»han vidste altid lige præcis, hvor jeg gik hen. Han aflurede mine daglige ruter, og hvornår jeg afleverede min datter og tog på arbejde. Jeg begyndte at skifte ruter, fordi han opsøgte mig. Han havde på grund af sit arbejde et kæmpe netværk i byen, og de havde set os sammen, da vi var kærester. Så de vidste, hvem jeg var. Til sidst kunne jeg ikke gå nogen steder, uden at han vidste, hvor jeg havde været, hvad jeg havde på, hvem jeg snakkede med, og hvilket tøj min datter havde på. Nogle gange havde tjenere, som han kendte, måske overhørt en samtale, jeg havde haft med en veninde på en café. Så kunne han få oplysninger fra dem. De var jo ikke klar over, hvad han lavede. Han var snu og god til at stille ledende spørgsmål.«kvinde udsat for stalking af ekspartner 9. Ibid 26

28 Truende adfærd Trusler er en betydelig del af stalkingens adfærd og metoder, som uanset metoden har til formål at skabe uro og frygt gennem frygtskabende budskaber 10. Truslerne virker typisk begrænsende for den udsatte, der samtidig føler sig magtesløs og handlingslammet. Det frygtskabende element demonstrerer på den måde stalkerens magt. Med andre ord kan trusler bruges til at kontrollere og styre et andet menneske til enten at gøre noget bestemt, eller netop ikke at gøre noget, den pågældende ellers ville have gjort. Eksempelvis at få en kæreste til at blive i et forhold, at få en partner til at komme tilbage i et forhold, eller at få et menneske til at yde noget bestemt mod sin egen vilje. Nogle gange bliver truslerne efterfulgt af handling, andre gange ligger tilfredsstillelsen for stalkeren alene i det at udtrykke dem. Direkte og indirekte trusler Trusler kan være både direkte (åbenlyse) og indirekte (indforståede). Direkte trusler er utvetydige og klare i deres udtryk. De indeholder ofte et budskab om påførsel af skade og vold eller deciderede dødstrusler. Helt konkret kan de for eksempel omhandle ildspåsættelse, beskadigelse af ejendom og ejendele eller vold mod personer. Trusler om personskade vil typisk være rettet mod den udsatte, dennes børn eller nogen i netværket. Indirekte trusler er tvetydige og uklare, men kan opleves af den udsatte som truende og skabe stor utryghed. Det særlige ved de indirekte trusler er, at de kan være svære at bevise og forstå for omgivelserne, blandt andet fordi det kan være svært at formidle præcist, hvad det er, der gør den udsatte bange. En indirekte trussel kan en være besked om, at man skal passe på med at køre i sin bil, da bremserne lige er skiftet, eller en tilsyneladende uskyldig henvendelse om, hvorvidt man har tømmermænd efter festen i går. Den slags beskeder lader til at udtrykke en harmløs omsorg eller opmærksomhed, men indeholder og formidler samtidig en skjult trussel eller budskabet; jeg holder øje med dig! I de tilfælde, hvor stalker og udsat har haft en intim relation, kan deres fælles historie betyde, at kun de to parter forstår de truende elementer i de % af de stalkingudsatte har været udsat for trusler (Tambour Jørgensen 2013). 27

29 implicitte budskaber. Der kan være tale om generelt intimiderende adfærd, en uventet opdukken et sted, en bestemt betoning af ord, en særlig kropsbevægelse, en speciel formulering eller andet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de indirekte trusler kan være mindst lige så angstprovokerende og utryghedsskabende som de direkte. Både direkte og indirekte trusler kan omhandle konsekvenser for stalkeren selv. En ofte anvendt trussel fra stalkeren er selvmord. Mange udsatte oplever dette som et voldsomt pres og kan føle sig ansvarlige for stalkerens liv.»et par timer efter at jeg havde slået op med ham, sendte han et billede af sin bil med en støvsugerslange ind ad bilruden. Det var jo en indikation af, at han ikke ville leve mere og den kørte han videre på i lang tid. Det værste, man kan gøre over for et andet menneske, er at true med, at man vil tage sit eget liv. Jeg følte jo ikke, at jeg kunne leve med mig selv, hvis han gjorde det på grund af mig.«kvinde udsat for stalking af ekspartner Latent vold Stalking kan anses for at være latent vold, da den udsatte aldrig ved, hvornår, hvordan eller hvor det næste sker. På samme måde som personer i parforhold, hvor der har været vold en enkelt eller få gange, lever stalkingudsatte med en konstant frygt for nye trusler, kontaktforsøg, hærværksskader eller andet. Latent vold skaber frygt og påvirker dermed den udsattes adfærd, så deres handlinger planlægges strategisk med henblik på at undgå nye ubehagelige situationer 11. Mange stalkingudsatte beretter, at de, selv efter at et stalkingforløb reelt kan have være ophørt i lang tid, lever med uvished, uro, højt alarmberedskab og lignede af frygt for at stalkingen starter igen.»da han kom ud fra fængslet, var jeg bange, og tankerne kørte rundt i hovedet på mig om, hvad der nu ville ske. Ville han stå i porten, når jeg kom på cykel fra arbejde? Kunne jeg regne med, at bremserne på min bil virkede? Jeg begyndte igen at ligge vågen om natten og lytte efter skridt på trappen. Jeg spurgte mig selv: Hvor længe skal jeg gå rundt med min overfaldsalarm er det tre dage, to måneder eller et halvt år? Kvinde udsat for stalking af ekspartner 11. Isdal

30 Fysisk vold og seksuel vold I mange stalkingforløb kan der være trusler om vold, voldtægt eller overfald, som aldrig føres ud i livet. Men det sker også, at den udsatte eller dennes nærmeste oplever fysiske eller seksuelle overgreb, som i ekstreme tilfælde kan udvikle sig til drabsforsøg eller drab. Særligt i sager, hvor den udsatte og stalkeren har haft en nær relation, kan der være risiko for, at stalkingen udvikler sig til fysisk vold. Hvis den forudgående nære relation har været præget af fysisk vold og konflikter, skal man som fagperson være særligt opmærksom på signaler om og tegn på vold. Seksuel vold kan indgå som en del af de handlinger, stalkeren udøver. Det kan eksempelvis være en udsat, der stalkes af sin ekspartner og oplever, at stalkeren er trængt ind i den udsattes hjem om natten for at forgribe sig seksuelt på hende. Erfaring i Dansk Stalking Center viser, at der er højere risiko for, at stalking eskalerer til vold, hvis situationen ikke tages alvorligt af de fagprofessionelle, der møder de udsatte. Det er derfor vigtigt, at fagpersonerne har den rette viden og værktøjer til at hjælpe og rådgive den udsatte med henblik på at beskytte sig selv. Disse værktøjer vil bestå i en kombination af generel rådgivning, risikovurdering og sikkerhedsplanlægning (se kapitel 6). Myndighedsstalking falsk anklage Myndighedsstalking er, når henvendelser til myndighederne bliver brugt som et redskab i stalkingen. Konkret kan det handle om underretninger og falske anmeldelser til sociale myndigheder og offentlige institutioner vedrørende den udsatte. Anmodninger om genoptagelse af børnesager igen og igen i Statsforvaltningen kan også være et eksempel på myndighedsstalking. Myndighedsstalking antager samme mønster som al anden stalkingadfærd ved at være vedvarende, gentagen og systematisk. Metoden adskiller sig blot fra andre former for stalking ved, at stalkeren bruger myndigheder som politi, socialforvaltning og Statsforvaltningen som led i stalkingen. En stalker kan eksempelvis sende falske anklager til de sociale myndigheder om, at den udsatte er psykisk syg, selvmordstruet eller misbruger eller mishandler sine børn. Den udsattes ægtefælle eller familie kan også blive genstand for anklagerne, der kan handle om alt fra bedrageri til pædofili. 29

31 Stalkeren kan i disse sammenhænge ofte fremtræde rolig, overbevisende og velformuleret i modsætning til den udsatte, der ofte kan virke usammenhængende og krisepræget. Dette kan være medvirkende til, at situationen misfortolkes af de involverede fagpersoner. Myndighedsstalking i form af eksempelvis falske anklager kan være motiveret af hævn. Hvis stalkeren kan få andre til at se skævt til den udsatte og tvivle på dennes forklaringer, er der tale om en raffineret hævn. Endelig kan falske anklager og lignende føre til personlige fremmøder hos myndigheder og offentlige institutioner, hvor stalkeren legalt kan komme i direkte kontakt med den udsatte. At stalkeren og den udsatte bliver bedt om at deltage i fællesmøder hos Statsforvaltningen og andre offentlige instanser, kan medvirke til, at stalkingen eskalerer. Besættelsen, som stalkeren har af den udsatte, kan næres og forstærkes gennem den kontakt, der opstår i denne sammenhæng. Stalkeren optræder i nogle tilfælde anonymt. Her kan det være svært at dokumentere, at hændelserne er tilknyttet stalkingmønsteret. Erfaring viser dog, at der oftest er tale om et mønster af flere underretninger, anmeldelser osv. Som med andre elementer i et stalkingforløb er det vigtigt at se anmeldelserne i relation til de andre stalkingelementer. 30»Han sendte en indberetning til kommunen, hvor han anklagede mig for at tage stoffer og derfor ikke at kunne være en god mor. Så blev jeg indkaldt til et møde, og de spurgte, om jeg var villig til at aflægge en urinprøve. Og det var jeg selvfølgelig. Jeg forklarede dem hele situationen, men det var en frygtelig oplevelse for mig. Det var så overvældende, at jeg nu skulle til at kæmpe mod kommunen også. Jeg følte allerede, at jeg ikke var den mor, jeg skulle være. Og det, at der blev sået tvivl om min forældreevne, gjorde det kun værre. Jeg måtte hele tiden holde mig selv oppe på, at jeg fik mit barn til at grine og havde en god kontakt til hende hver dag. At jeg på trods af stalkingen opfyldte hendes behov.«kvinde udsat for stalking af ekspartner Falske anklager i forbindelse med myndighedsstalking er et stort problem i stalkingsager, særligt fordi de kan være et led i en magtkamp, hvor de kan medvirke til at drage tvivl om den udsattes sag. Den udsatte og stalkeren står med hver sin påstand om en forbrydelse og det kan være svært at gennemskue, hvem der har ret. Konsekvensen kan være, at den udsatte ikke kun skal kæmpe mod sin stalker men også mod systemet. Oven i de kon-

32 sekvenser, et stalkingforløb ellers har for den udsatte, føler han eller hun sig hermed mistænkeliggjort. Når man befinder sig i et længere stalkingforløb, er det voldsomt belastende ikke at blive taget alvorligt af politi eller andre myndigheder. DET KAN DU GØRE: Ved mistanke om myndighedsstalking, spørg ind til historikken i sagsforløbet, og undersøg sagen grundigt for systematiske kontaktforsøg, uretmæssige anmodninger eller falske anklager. Se på kontaktmønstret mellem parterne. I stalkingsager vil kontakten primært være ensidig, hvorimod den er gensidig ved konfliktsager. Undersøg, hvor mange anklager/anmodninger, der er kommet i en sag, og hvor ofte de kommer. Undersøg derudover, hvorvidt der er oplysninger om, at den mulige stalker også har klaget til andre instanser. Når der er tale om stalking, skal risikoen for eskalering af stalkingen vurderes i forhold til nødvendigheden og værdien af at afholde fælles møder. Vurdér muligheden af at afholde separate møder for udsat og stalker. Cyberstalking digital stalking Cyberstalking beskriver en adfærd, hvor der stalkes gennem internettet, mobiltelefonen og anden form for teknologi og digitale medier. Den moderne teknologi har givet stalkere en helt ny digital værktøjskasse. Man behøver ikke længere bevæge sig uden for sin egen hoveddør for at kunne overvåge, forfølge og chikanere den udsatte. Cyberstalking eller digital stalking er derfor blevet en udbredt stalkingmetode, der kan være mindst lige så forstyrrende, skræmmende og krænkende for den udsatte som stalking i fysisk form. Cyberstalking eller digital stalking er typisk en del af et stalkingforløb, hvor det udgør én ud af flere stalkingmetoder. Men cyberstalking kan også forekomme som den eneste metode og derved repræsentere et stalkingmønster, der udelukkende foregår i cyberspace og helt uden reel fysisk kontakt. I nogle tilfælde kan forløbet starte som cyberstalking eller digital stalking og senere bevæge sig ud i den virkelige verden, ved at stalkeren begynder at opsøge den udsatte mere direkte i hjemmet, på gaden eller over telefonen. 31

33 Cyberstalking kan forekomme i mange udformninger som rygtespredning, overvågning, online-svindel, identitetstyveri, sletning af data eller manipulation. Herudover fortæller en del udsatte om hacking af koder til digitale enheder, mails, sociale medier med videre. Fælles for dem alle er, at de ligesom andre stalkingmetoder er uønskede, vedvarende og frygtskabende hos de udsatte. 32»Han sendte truende eller ubehagelige s. Han havde luret mit kodeord til Facebook og havde logget ind og kunne se de aftaler, jeg havde lavet. Det, jeg troede, var tilfældige møder, viste sig at være, fordi han vidste, hvor jeg var. Jeg fandt først ud af, at jeg blev stalket, efter to måneder, fordi der skete nogle ting på min Facebookside, som jeg ikke selv have styret. Så jeg fandt ud af, jeg ikke var den eneste, der brugte min profil.«kvinde udsat for stalking af ekspartner Stalking eller at holde øje med hinanden på nettet I daglig tale bliver ordet stalking ofte brugt af især unge om harmløs adfærd på nettet, hvor man holder øje med eller følger hinanden på sociale medier. Denne brug af ordet kan betyde, at begrebet udvandes, og at de reelt stalkingudsatte kan have svært ved at møde forståelse for alvoren af, hvad de bliver udsat for. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ordet stalking nogle gange bruges i daglig tale om mere harmløs adfærd. Dette har intet med reel stalking at gøre. Råd til god IT-sikkerhed for stalkingudsatte Hold din PC opdateret dette gælder særligt tredjepartsprogrammer såsom: Java, JRE, Adobe Reader, Flash, Quicktime, mv. Det er nemlig disse programmer, som de IT-kriminelle oftest udnytter, og opdateringerne rummer den nyeste sikring imod misbrug. Brug jævnligt andre malware-scannere end dit normale anti-virus produkt. Mange af de vira, som rammer Danmark, går med vilje fri af de traditionelle anti-virusprogrammer. Bankerne stiller virusscannere til rådighed, som tjekker for den eventuelle malware, der rammer Danmark lige nu. Kør med høje sikkerhedsindstillinger på din browser. Eksempelvis kan du indstille din browser til, at du skal bekræfte, når en hjemme-