Investeringsforeningen Etik Invest. CVR-nr

Transkript

1 Investeringsforeningen Etik Invest CVR-nr Årsrapport 2013

2 Indholdsfortegnelse Side Foreningsoplysninger... 2 Ledelsesberetning... 3 Økonomiske omgivelser i Forventninger til Risici og risikostyring... 4 Foreningsforhold... 8 Ledelsen... 9 Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæring Information om indhold i afdelingernes beretning og regnskab Læsevejledning Anvendt regnskabspraksis Beretning og årsregnskab 1. januar 31. december 2013 Afdeling Danske Obligationer Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Afdeling Nordiske Aktier Beretning Resultatopgørelse, balance og noter Fællesnote Honorarer, fordeling af udlodning m.v ÅOP og fondsbørsmeddelelser

3 Foreningsoplysninger Foreningen Investeringsforeningen Etik Invest Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: , Telefax: Hjemmeside: CVR-nr.: Reg.nr. Finanstilsynet: Stiftet: 28. juni 2000 Hjemsted: Frederiksberg Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Preben Stenkjær, formand Direkør/partner, cand.polit. Hotelstien 12, 2950 Vedbæk Søren Søgaard, næstformand Director Bakkehusene 84, 2970 Hørsholm Bertil Wogensen Director Frederikkevej 1, 1. tv., 2900 Hellerup Michael Hovard Ekmann Key Account Manager Bøgholmen 15, 2840 Holte Investeringsforvaltningsselskab Invest Administration A/S Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Rådgiver Invest Administration A/S Revisor KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250, 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Depotselskab og navnenoteringssted Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 Postboks 2117, 1014 København K Telefon: Telefax: Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 24. april 2014, kl. 16:00, på selskabets adresse Falkoner Allé 53, Frederiksberg 2

4 Ledelsesberetning Ledelsesberetning Det regnskabsmæssige resultat for 2013 blev 4,9 mio.kr. Afdeling Danske Obligationer fik et driftsresultat på -269 t.kr. og afdeling Nordiske Aktier på t.kr. Afkastene blev på henholdsvis -2,41 pct. i afdeling Danske Obligationer og 17,87 pct. i afdeling Nordiske Aktier. Afkastet for afdeling Danske Obligationer afspejler det generelt stigende renteniveau i året samt administrationsomkostninger i afdelingen, og i det lys ses afkastet som tilfredsstillende. Afkastet i afdeling Nordiske Aktier blev omtrent på niveau med afkastet opgjort for afdelingens benchmark, hvorfor afkastet ses som tilfredsstillende. Afkastet er opgjort efter, at afdelingen har afholdt de løbende administrationsomkostninger. Ændringen i foreningens administration, der blev gennemført i februar 2012, har betydet en øget omkostningsprocent. Afkastet levede op til forventningen ved indgangen til året om, at en svag positiv økonomisk udvikling gennem 2013 kunne bane vej for et kursfald på obligationer og opgang i aktiekurserne, om end svagere end i Foreningens formue blev i 2013 forøget med 1,2 mio.kr. til 41,9 mio.kr. kr. fra 40,7 mio.kr. ved udgangen af Bag formueudviklingen ligger, at der ud over en positiv udvikling i driftsresultatet på nævnte 4,9 mio.kr., er udloddet og formidlet bidrag for i alt 1,1 mio.kr. til henholdsvis investorerne og almennyttige organisationer efter den ordinære generalforsamling, hvilket er fragået formuen. Bidragene var hensat ultimo sidste år. Der har endvidere været nettoindløst for 2,2 mio.kr. Omkostningsprocenten blev på 2,33 pct. i afdeling Danske Obligationer og 2,10 pct. i afdeling Nordiske Aktier i Ved halvåret var det forventet, at omkostningsprocenten for året ville ligge i niveauet 2,50 pct., og dermed inden for de i vedtægterne fastlagte rammer. Bestyrelsen har fokus på at opnå en øget formuetilgang, der er ønskeligt for at reducere de faste omkostningers andel af omkostningsprocenten. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperiodens afslutning. De økonomiske omgivelser i 2013 Aktier har atter været et lyspunkt i Europa, med bedre afkast i Danmark end såvel nordiske som europæiske aktier. Det danske aktiemarked begyndte generelt året godt, som det har været tilfældet i flere år, med positive afkast blandt såvel større som mindre selskaber. Markedet var præget af en forventning om global vækst og en usædvanlig ro i forhold til bl.a. Fiscal Cliff i USA og gældskrise i Sydeuropa, som blev understøttet af, at selskabernes årsregnskaber for 2012 generelt var positive, samt af en god likviditet i markedet. I løbet af første halvår blev markedet påvirket af flere forskellige forhold, herunder en række internationale begivenheder. I slutningen af 1. kvartal fokuserede markederne på den økonomiske situation på Cypern, positive økonomiske nøgletal fra USA, og at Japan førte en mere vækstorienteret pengepolitik. I 2. kvartal fokuserede markederne på regnskaber for 1. kvartal samt udviklingen i de økonomiske nøgletal fra især USA og Kina, herunder frygt for en reduktion af den pengepolitiske stimulans til den amerikanske økonomi. Den økonomiske situation i EU tegnede til at stabilisere sig. Således faldt renterne i de sydeuropæiske lande til det laveste niveau i mere end et år. De danske obligationsrenter har fra meget lave niveauer været stigende i løbet af Ved indgangen til året var renten på de to-årige danske statsobligationer negativ med -0,12 pct. Den negative rente på de danske obligationer var et resultat af, at obligationsinvestorerne verden over søgte parkering i AAA-ratede obligationer til trods for rentetabet. Troen på, at eurolandene vil holde sammen, blev styrket i løbet af første halvår, hvilket var med til at mindske investorernes behov for safe haven. Ved udgangen af juni var renten på den 2-årige danske statsobligation således steget til 0,48 pct., hvilket anses som en begyndende tilpasning af renteniveauerne til et mere normalt niveau. Renten på den 10-årige danske statsobligation steg til knap 2 pct. ved udgangen af Danmarks Nationalbank hævede i januar renten med 0,1 pct., men fulgte ECB s rentenedsættelse i maj på 0,25 pct. De finansielle markeder var i juni måned præget af en relativ stor uro og tilbagefald, på såvel aktiemarkederne som obligationsmarkederne, med stigende rente til følge. Endvidere er råvarepriserne faldet tilbage, og emerging markets-valutaerne har været under pres. Årsagen har primært været frygt for en strammere amerikansk pengepolitik og lavere vækst i Kina, som har fået investorerne til at nedbringe risici generelt. Andet halvår blev indledt med po- 3

5 Ledelsesberetning sitive tendenser i takt med, at markederne genvandt tiltroen til en behersket global vækst, trods udsigten til en snarlig stramning af pengepolitikken i USA, og tegn på spirende optimisme i Europa, hvor erhvervstilliden var stigende. Samtidig viste de første halvårsregnskaber også en generel fornuftig udvikling. Da den amerikanske centralbank i september undlod at foretage stramninger, fik markederne fornyet opsving, der fortsatte ind i oktober. Udsigten til en længere periode med lempelig pengepolitik betød mere end usikkerheden om det amerikanske statsbudget og lukning af føderale kontorer i USA. Forventninger til 2014 Udviklingen i 2013 har bekræftet forventningerne om, at vækstudsigterne for Europa, herunder Danmark, er moderat positive, men usikre. Selvom Europa vækstmæssigt er langt bagud sammenlignet med USA, er der dog tegn på mere optimisme og bedre tider. Emerging markets landene bidrog positivt til den globale vækst, men med et lavere momentum end ventet, hvilket også forventes at gælde i Væksten i den globale økonomi forventes at vise en fremgang i Særligt tegner væksten gunstigt i USA, mens udsigterne er mere blandede for de europæiske og nordiske lande. Pengepolitikken såvel i USA som i Europa ventes stadig, absolut set, at være lempelig i en rum tid endnu. Der er usikkerhed knyttet til forventningerne, herunder til holdbarheden i det økonomiske opsving og inflation. Forventningerne til fremtiden afspejler ledelsens aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Risici og risikostyring Investeringsforeningen Etik Invest tilbyder en obligationsafdeling, der investerer i danske obligationer samt en aktieafdeling, der investerer i nordiske aktier. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til den seneste årsrapport samt gældende prospekt, der kan hentes på Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering. Afdelingernes generelle profil er vist i nedenstående skema. Afdeling Type Stiftet Investeringsområde Risikoklasse Danske Obligationer Udloddende 2000 Danske obligationer 3 Nordiske Aktier Udloddende 2000 Nordiske Aktier 6 En afdelings placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er i denne sammenhæng lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. De forskellige grader af udsving, og dermed placering på risikoskalaen, er som nævnt en konsekvens af størrelsen af de historiske kursudsving i afdelingernes indre værdi, den såkaldte årlige standardafvigelse målt over en historisk periode ud fra de månedlige indre værdier for afdelingerne. Kursudsvingene er primært et resultat af udviklingen i værdien af afdelingens portefølje af værdipapirer. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens afkast. 4

6 Ledelsesberetning De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling, men de giver en indikation af, at nogle afdelinger har større kursudsving og dermed en større risiko end andre. Der er typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer. Investering i afdelinger med obligationer svarer dog ikke til et statsgaranteret indskud. Der er forskellige risikofaktorer, der påvirker porteføljernes investeringer. Nogle risici påvirker alene aktieafdelingen, andre især obligationsafdelingen, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af afdelinger. Netop fordi risikofaktorerne ikke er ens for alle afdelinger, og almindeligvis ikke skaber samme udsving i kursen på investeringsbeviser i forskellige typer af afdelinger, er det vigtigt at opnå den rigtige kombination og spredning af investeringsbeviser i forhold til éns økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Sammensætningen af investeringsbeviser i de forskellige typer af afdelinger er en af de væsentlige risici at håndtere som investor. Ud over risici knyttet til valg af afdelinger, er der følgende andre risici knyttet til at investere via en investeringsforening: Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen De enkelte risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Inden man beslutter sig for at investere i investeringsbeviser, er det vigtigt at få fastlagt sin personlige investeringsog risikoprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer på de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Eksempler på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning, afdelingernes investeringsinstrukser, interne kontroller i administrationen samt afdelingens adgang til og faktiske anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Investeringsbeslutninger er baseret på at efterleve de rammer, der er lagt for hver af afdelingerne. Handelsovervejelser udspringer for obligationsafdelingen primært ud fra et ønske om at fastholde den korrigerede varighed inden for de af bestyrelsen fastlagte niveauer. For aktieafdelingen udspringer handelsovervejelser ud fra et ønske om at følge VINX30-indekset tæt. Til aktieafdelingen er udvalgt et referenceindeks som sammenligningsgrundlag for afkastet. Referenceindekset er VINX30-indekset, der måler afkastudviklingen på de nordiske markeder. Referenceindekset er valgt for at give en repræsentativ sammenligning af afdelingens portefølje og dermed velegnet til at holde afdelingens resultater op imod. Afdelingens afkast er målt efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i referenceindekset (afkastet) tager derimod ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Målet er at opnå et afkast før omkostninger, der svarer til markedsafkastet af afdelingens referenceindeks, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til afdelingens investeringsområder, der investeres i, samt rammer for risikospredning. Strategien medfører, at investeringerne søges holdt tæt på referenceindekset, men kan afvige fra referenceindekset, og at afkastet kan blive både højere og lavere end afkast opgjort for referenceindekset. For obligationsafdelingen er målet at give et afkast svarende til markedsafkastet for en obligationsportefølje med en korrigeret varighed på maksimalt 4 ½ år. Pr. 1. april 2013 er der for afdelingen indført et referenceindeks, der er Nordea Constant Maturity Government 3 year. 5

7 Ledelsesberetning De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Foreningens bestyrelse har endvidere fastsat enkelte individuelle risikorammer for afdelingerne. I aktieafdelingen er der eksempelvis fastsat en begrænsning i antallet af selskaber, der kan indgå i porteføljen, og i obligationsafdelingen er der rammer for porteføljens korrigerede varighed (rentefølsomhed). Endvidere er der fastlagt grænser for omfanget af kontantindestående. For kontantindestående er der i lighed med andre indskydere knyttet en kreditrisiko for beløb ud over indskydergarantiordningen. Risici knyttet til driften af foreningen Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til den daglige ledelses evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Den daglige drift varetages af investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S. For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, der reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, der sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status på afkastene. Er der områder, der ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med bestyrelsen, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På IT-området, hvor driften er baseret på et samarbejde med Lån & Spar Bank A/S, lægges vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over, at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen i selskabet med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger af Investeringsforeningen Etik Invest henvises til Central Investorinformation, Årsrapporter m.v., der kan downloades fra foreningens hjemmeside Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, ligger der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Nogle udenlandske markeder kan dog være mere usikre end eksempelvis det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Endelig giver investeringer i udlandet en valutaeksponering, der kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, der kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, der investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, der investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko, da den danske krone er tæt knyttet til euroen. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, der er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgiv- 6

8 Ledelsesberetning ningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10 pct. i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Der er også om end i mindre grad en selskabsspecifik risiko ved realkreditobligationer, hvor en afdeling kan investere op til 25 pct. i udstedelser fra et realkreditinstitut. Særlige risici ved obligationsafdelingen Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, der kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i Danmark og EU. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i obligationsafdelingen. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging marketsobligationer, kreditobligationer osv. er der en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, der kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav, og der ikke er nogen valutarisiko, når obligationerne udstedes i DKK. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingen Udsving på aktiemarkedet: Aktiemarkeder kan svinge meget og stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke eller på mere generelle, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Aktieafdelingen investerer i større nordiske selskaber, hvor adgangen til den nævnte form for risikovillig kapital almindeligvis har mindre betydning. Risikoklasse - gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er begge foreningens afdelinger, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Central Investorinformation Foreningen har siden første halvår 2013 offentliggjort den centrale investorinformation for foreningens afdelinger, der kan hentes på Informationen er et tosiders dokument, der rummer en kort beskrivelse af blandt andet investeringsområde, risiko/afkast samt omkostninger. Strukturen følger en fast standard, der er gældende i alle EU-lande. I den centrale investorinformation indgår blandt andet en beskrivelse af risikoen ud fra en syvpunktsskala, hvor 1 angiver lav risiko og 7 høj risiko. Risikokategoriseringen er baseret på historiske data. Investeringsforeningernes brancheorganisation, InvesteringsForeningsRådet, har udarbejdet pjecen Central Investorinformation, hvor de væsentligste elementer er beskrevet. Pjecen kan hentes på 7

9 Ledelsesberetning Foreningsforhold På foreningens ordinære generalforsamling den 12. april 2013 blev Preben Stenkjær genvalgt til bestyrelsen, og Søren Søgaard, Bertil Wogensen og Michael Hovard Ekmann nyvalgt. Ejvind Sandal og Niels Ravn genopstillede ikke. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Preben Stenkjær som formand og Søren Søgaard som næstformand. På generalforsamlingen blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab nyvalgt som foreningens revisor. Bestyrelsen har afholdt 7 møder i Med virkning fra 1. februar 2013 har foreningen foretaget et skift fra en selvstændig administration til en administrationsaftale med Invest Administration A/S, og foretog samtidig et skift i foreningens depotselskab til Lån & Spar Bank A/S. Endvidere har foreningen indgået en prisstilleraftale med Lån & Spar Bank A/S, ligeledes med virkning fra den 1. februar Foreningens bestyrelse søger at skabe et bedre formuegrundlag for særligt afdeling Danske Obligationer for derigennem også at reducere omkostningsprocenten. I den forbindelse har der i 2013 været dialog med en række hjælpeorganisationer om en styrkelse af formuegrundlaget med henblik på samlet at skabe et bedre fundament for en bredere markedsføring og tilgang til foreningen. Dialogen har været positiv, men har medio februar 2014 ikke udmøntet sig i en større tilgang til afdelingerne. Der vil i de kommende måneder blive sonderet yderligere, om foreningen rummer mulighed for vækst. Alternativt vil bestyrelsen overveje behovet for alternative løsninger for foreningen. Etik Invest har i begge sine afdelinger investeringsbeviser i to fondskoder betegnet Vælger og Special. For investeringsbeviser i Vælger -fondskoderne, ydes på baggrund af formuen ultimo året, bidrag til de af medlemmerne udpegede almennyttige foreninger, herunder humanitære organisationer, såfremt afkastet i afdeling Danske Obligationer har været minimum 0,75 %, og afkastet i afdeling Nordiske Aktier har været minimum 2%, jf. vedtægternes 26, stk. 1. For investeringsbeviser i fondskoderne Special ydes der ikke bidrag til humanitære organisationer, hvorfor hele udlodningen tilfalder ejeren af investeringsbeviserne. Udlodningerne sker efter afholdelse af foreningernes ordinære generalforsamling. I maj 2013 udbetalte Etik Invest på vegne investorerne i Vælger -afdelingerne bidrag for 2012 på i alt 374 t.kr. fordelt på følgende modtagere. Bidrag, kr. ADHD-foreningen 9,0 AIDS-Fondet 12,4 Amnesty International 48,7 Astma-Allergi Danmark 24,3 Børnenes Kontor 6,5 Børns Vilkår 16,8 Caritas Danmark 10,3 Dansk Epilepsiforening 7,9 Dansk Røde Kors 50,1 Danske Døves Landsforbund 13,9 IBIS Danmark 30,3 Kirkens Korshær 8,0 Læger Uden Grænser (MSF Danmark) 7,0 Landsforeningen LEV 6,0 Menighedsfakultetet 5,0 Red Barnet 25,6 Rotary Danmarks Hjælpefond 27,6 Scleroseforeningen 16,4 UNICEF Danmark 10,7 WWF Verdensnaturfonden 37,7 For 2013 giver afkastet i afdeling Nordiske Aktier mulighed for at udbetale bidrag til hjælpeorganisationerne fra Vælger. Bidraget forventes at ligge på knap 290 t.kr. 8

10 Ledelsesberetning Bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmernes alder, valgperiodens udløb samt tidspunkt for indtræden i bestyrelsen er vist i skemaet nedenfor. Det skal bemærkes, at alle bestyrelsesmedlemmer er blevet genvalgt årligt siden deres indtræden. Bestyrelsesmedlem Alder Nuværende valgperiode udløber Indtrådt i bestyrelsen Preben Stenkjær (formand) Søren Søgaard (næstformand) Bertil Wogensen Michael Hovard Ekmann Bestyrelsens og direktionens andre hverv Preben Stenkjær (formand) Andre hverv: Formand for bestyrelsen i Investeringsforeningen Etik Invest, i Nellemann Holding AS (m/datterselskab) samt i Interdan Invest A/S. Næstformand for bestyrelsen i Investeringsforeningen Fundamental Invest. Endvidere associate partner i ACTA Corporate Finance (M&A) og direktør i PS Management & Co. Søren Søgaard (næstformand) Ansættelsessted: CorpNordic Denmark A/S, Harbour House, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø. Andre hverv: Har et betydeligt antal direktør- og bestyrelsesposter (registreret i Erhvervsstyrelsen). Nærmere oplysninger om disse poster kan fås ved henvendelse på foreningens kontor. Bertil Wogensen Ansættelsessted: CorpNordic Denmark A/S, Harbour House, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø. Andre hverv: Har et betydeligt antal direktør- og bestyrelsesposter (registreret i Erhvervsstyrelsen). Nærmere oplysninger om disse poster kan fås ved henvendelse på foreningens kontor. Michael Hovard Ekmann Ansættelsessted: Andre hverv: SimCorp A/S, Weidekampsgade 16, 2300 København S Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Etik Invest samt i Curapleje A/S. Direktionen Invest Administration A/S Preben Iversen, direktør Tillidsposter: Medlem af bestyrelsen i InvesteringsForeningsRådet samt i FundCollect A/S Finanskalender februar 2014: Bestyrelsen behandler årsrapport for Investeringsforeningen Etik Invest, som efterfølgende offentliggøres. 24. april 2014: Ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Etik Invest. 19. august 2014: Bestyrelsen behandler halvårsrapport for Investeringsforeningen Etik Invest, som efterfølgende offentliggøres. 9

11 Ledelsesberetning Samfundsansvar Foreningens arbejde med samfundsansvar er særligt knyttet dels til de etiske retningslinjer, som bestyrelsen har besluttet i forhold til de investeringer, der foretages, og dels til sektorens anbefalinger omkring Fund Governance. Etik Da selskaberne i VINX30-indekset er store selskaber, kalder deres adfærd på mediernes interesse, herunder kritik. Endvidere ejes aktier i selskaberne af mange andre investeringsforeninger/fonde med langt større beholdninger end Etik Invest. Når et selskab kommer på kant med etiske kriterier, vil det første skridt fra investorerne forventeligt være at henvende sig til selskabet med henblik på at tilskynde det til at ændre adfærd. Udgangspunktet for foreningens aktieinvesteringer er, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de selskaber, der investeres i, virker. Det indgår derfor som en integreret del af foreningens investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver investering. Vurderingen sker ud fra en aktiv dialog med foreningens investeringsrådgivere/investeringsforvaltningsselskab om varetagelse af de etiske forhold. Foreningens bestyrelse har fastlagt en etisk investeringspolitik, der blandt andet indebærer, at foreningen ikke investerer i virksomheder, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse, herunder FN s konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder. Foreningen investerer endvidere ikke i virksomheder i lande, der er genstand for handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. Endvidere har bestyrelsen fastlagt, at foreningen ikke investerer i virksomheder, hvis produktion af tobak og våben overstiger 5% af omsætningen. Såfremt foreningen eksempelvis via pressen bliver bekendt med oplysninger om eventuelle tilløb/overtrædelser af foreningens etiske kriterier, vil de blive taget op til vurdering i bestyrelsen. Med henblik på at sikre, at Etik Invests aktieplaceringer lever op til foreningens etiske kriterier, gennemgår bestyrelsen endvidere mindst én gang årligt om foreningens aktieinvesteringer er at genfinde i aktieporteføljerne i de svenske AP-fondene, Svenska Kyrkan eller den norske Staten Pensionsfonds. Såfremt et selskab ikke er i én af disse porteføljer, tages det konkrete selskab op til drøftelse i bestyrelsen, eventuelt ved at konsultere foreningens etiske komite. Der lægges særligt vægt på AP-fondene, der har en systematisk proces med vurdering og risikoanalysering ud fra en etisk vinkel. AP-fondene nr. 1-4 har indgået et samarbejde i et Etik Råd med henblik på at styrke arbejdet med sikring af, at porteføljeselskabernes adfærd er i overensstemmelse med etiske kriterier. Hvis et selskab vurderes at overtræde retningslinjerne, vurderes selskabets egne informationer om baggrunden og hensigter. Afhængigt heraf sælges eller fastholdes investeringerne. Der har ikke været tilfælde i 2013, hvor der er gjort brug heraf. Fund Governance Fund Governance er et sæt anbefalinger fra InvesteringsForeningsRådet angående investeringsforeningers ledelse, drift og markedsføring samt forhold mellem interessenterne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Når der er tale om anbefalinger og ikke regler, skyldes det, at særlige forhold kan gøre sig gældende for den enkelte forening. Det har derfor været et bærende princip for anbefalingerne, at det er frivilligt, om den enkelte forening vil følge anbefalingerne, men dog ud fra et følg-eller-forklar princip. Det vil sige, at hvis man ikke følger anbefalingen, skal man redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Foreningens bestyrelse har gennemgået anbefalingerne og konstateret, at man lever op til dem. Bestyrelsen har gennemgået Fund Governance regelsættet og vurderer, at man lever op til regelsættet. Det er foreningens indtryk, at man med de nævnte tiltag lever op til de krav om samfundsansvar, der i dag må anses for gældende for investeringsforeninger. Bestyrelsen har dog af hensyn til kontinuitet ikke fastlagt et maksimalt antal valgperioder for bestyrelsesformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Bestyrelsens politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens værdipapirer er, at foreningen som hovedregel følger indstillingen fra det pågældende selskab ud fra en holdning om, at selskabets ledelse har taget hensyn 10

12 Ledelsesberetning til varetagelse af aktionærernes interesser. Det kan ske enten ved aktiv afgivelse af stemme eller ved undladelse af at stemme ud fra en konkret vurdering af, om den nødvendige indsats vil kunne bibringe den forventede virkning. Alternativt kan foreningen vælge at afhænde aktierne. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har ved almindelige generalforsamlinger beføjelse til at bemyndige investeringsrådgiveren til at udøve foreningens rettigheder til at afgive stemme på den form, som aktieselskabet giver adgang til. Er der kontroversielle forhold på dagsordenen, eller ønskes særlige synspunkter fremført, kan dette først finde sted efter behandling i bestyrelsen. Foreningens investeringsforvaltningsselskab registrerer og arkiverer i disse tilfælde oplysninger og beslutninger om stemmeafgivelse på foreningens vegne. Der har ikke været tilfælde i 2013, hvor foreningen har haft behov for at benytte muligheden. Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere I det følgende er foreningens væsentligste samarbejdspartnere nævnt, samt de ydelser de enkelte varetager for foreningen. De gældende satser, der betales under de enkelte aftaler, fremgår af det til enhver tid gældende prospekt for foreningens afdelinger. Aftale om depotbankfunktion Foreningen har indgået aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at denne som depotbank forvalter og opbevarer værdipapirer og likvide midler for foreningens afdelinger i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. samt Finanstilsynets bestemmelser og påtager sig de heri fastlagte kontrolopgaver og forpligtelser. Aftale om investeringsrådgivning Foreningen har i tilknytning til administrationsaftalen med Invest Administration indgået en allonge om investeringsrådgivning af formuen i foreningen inden for de rammer, der er fastlagt i foreningens vedtægter og bestyrelsens investeringsinstrukser. Investeringsområdet fremgår af vedtægterne samt i de retningslinjer, som foreningens bestyrelse har fastlagt i individuelle investeringsrammer for afdelingerne. Aftaler om markedsføring og formidling Foreningen har ikke indgået særskilt aftale om markedsføring og formidling. Aftale om prisstillelse i markedet Foreningen har indgået en aftale med Lån & Spar Bank A/S om, at banken i blandt andet NASDAQ OMX Copenhagen A/S handelssystemer løbende - med forbehold for særlige situationer - stiller priser i afdelingernes investeringsbeviser med det formål at fremme likviditeten ved handel med beviserne. Prisstillelsen skal ske med såvel købs- og salgspriser og på baggrund af aktuelle emissions- og indløsningspriser. Aftale om ejerbog Foreningen har en aftale med Computershare A/S om, at selskabet på vegne af foreningen fører den såkaldte ejerbog, hvori navnenotering af afdelingernes andele foretages. Aftalen indebærer foruden den løbende registrering af noteringsforhold og ændringer i disse, at selskabet forestår udstedelse af adgangskort og stemmesedler til foreningens generalforsamlinger og de hertil knyttede aktiviteter. Aftale om administration Foreningen har med investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S en aftale om, at selskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v., foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammer for afdelingerne, og aftale om investeringsrådgivning. Investeringsforvaltningsselskabet er 100 pct. ejet af Lån & Spar Bank A/S. 11

13 Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Investeringsforeningen Etik Invest for regnskabsåret, der sluttede den 31. december Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Årsregnskaberne for de enkelte afdelinger giver et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Den fælles ledelsesberetning og ledelsesberetningen for de enkelte afdelinger indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Frederiksberg, den 18. februar 2014 Bestyrelsen Preben Stenkjær Søren Søgaard Bertil Wogensen Michael Hovard Ekmann (formand) (næstformand) Direktionen v/invest Administration A/S Preben Iversen Direktør 12

14 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Til investorerne i Investeringsforeningen Etik Invest Påtegning på årsregnskaberne Vi har revideret årsregnskaberne for de enkelte afdelinger i Investeringsforeningen Etik Invest for regnskabsåret sluttende 31. december 2013, omfattende den samlede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og fælles noter samt den enkelte afdelings resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskaberne for de enkelte afdelinger aflægges efter lov om investeringsforeninger m.v. Ledelsens ansvar for årsregnskaberne Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskaber for de enkelte afdelinger, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde årsregnskaber for de enkelte afdelinger uden væsentlig fejlinformation, uanset at denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskaberne for de enkelte afdelinger på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskaberne for de enkelte afdelinger er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskaberne for de enkelte afdelinger, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af årsregnskaber for de enkelte afdelinger, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskaberne giver et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af de enkelte afdelingers aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2013 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Udtalelse om ledelsesberetningerne Vi har i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. gennemlæst den fælles ledelsesberetning og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger er i overensstemmelse med årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. København, den 18. februar 2014 KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Sven Carlsen statsautoriseret revisor Ole Karstensen statsautoriseret revisor 13

15 Information om indhold i beretning og årsregnskab for afdelingerne Sådan læses beretning og årsregnskab Investeringsforeningen Etik Invest aflægger separat regnskab og afdelingsberetning for foreningens to afdelinger Danske Obligationer og Nordiske Aktier. Regnskabet viser afdelingernes økonomiske udvikling i året samt giver en status ultimo året. I afdelingsberetningen kommenteres afdelingens resultat i året samt de specifikke forhold, der gælder for afdelingen. Foreningen håndterer de administrative opgaver og investeringsopgaven inden for de rammer, som lovgivningen og bestyrelsen har lagt for afdelingerne. De overordnede forhold om markedsudvikling, de generelle risici og foreningens risikostyring er beskrevet i særskilte afsnit af årsrapporten. Det anbefales, at afsnittene læses i sammenhæng med den specifikke afdelingsberetning for samlet set at få et fyldestgørende billede af udviklingen og risici, der påvirker afdelingerne. Beretning og årsregnskab for afdelingerne er struktureret således, at der indledningsvist er en beretning med beskrivelse af afdelingens profil, hvor de væsentligste karakteristika ved afdelingen er beskrevet, herunder risikoprofil. Derefter følger en beretning om året der gik, herunder afkast og performance samt de områder, der har haft størst betydning for afdelingens resultat. Beretningen om forventningerne til udviklingen i resten af 2013 er beskrevet sidst i beretningen. Forventningsafsnittet er ikke en eksakt beskrivelse af, hvad man som investor kan forvente at opnå ved investering i afdelingen. Der er usikkerhed knyttet til forventningsafsnittet. Afsnittet supplerer det generelle afsnit om forventninger til den økonomiske udvikling, der er beskrevet i den generelle ledelsesberetning. I tilknytning til beretningen er givet en række informationer om de ti største positioner i afdelingens portefølje, fordelingen af aktiverne på sektorer samt en række hoved- og nøgletal for de seneste fem år. Afdelingens årsregnskab består af tre elementer; en resultatopgørelse, en balance og et sæt noter. Resultatopgørelsen viser årets indtægter og omkostninger. Indtægterne kan f.eks. være renter og aktieudbytter. Kursreguleringen, der er anført i driftsresultatet, vil være positiv, når der samlet for året er kursgevinster på afdelingens portefølje af finansielle instrumenter og negativ, når der samlet er tale om et kurstab. Af resultatopgørelsen fremgår endvidere de samlede administrationsomkostninger, der har været i året forbundet med driften af afdelingen i året. Skattebeløbet, der er vist i resultatopgørelsen, består af udbytteskat og renteskat, der ikke kan refunderes. Balancen er et statusbillede af aktiver og passiver ultimo året. Aktiverne er i al væsentlighed de finansielle instrumenter, som den enkelte afdeling investerer i. For afdeling Danske Obligationer består de finansielle instrumenter langt overvejende af danske obligationer og for Nordiske Aktier langt overvejende af værdien af aktiebeholdningen ultimo året. Passiverne er i al væsentlighed de investeringsbeviser, som investorerne i afdelingen ejer, også benævnt afdelingens formue. Indholdet i balancen er endvidere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Noterne er uddybende information om enkelte poster. Notehenvisningerne fremgår af balancen for afdelingen. Noterne omfatter en beskrivelse af medlemmernes formue, herunder formuetilgang fra salg af investeringsbeviser (emissioner) og formueafgang fra afdelingens køb af investeringsbeviser fra investorerne (indløsninger), samt de finansielle instrumenters fordeling. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Investeringsforeningen Etik Invest aflægges i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Der er ikke foretaget ændringer i den anvendte regnskabspraksis i forhold til årsrapporten I det følgende er en række af elementerne i regnskabspraksis omtalt. Resultatopgørelsen Renteindtægter på kontant indestående hos depotselskabet m.v. omfatter modtagne renter. Udbytter omfatter de i regnskabsperioden modtagne danske aktieudbytter. I det regnskabsmæssige resultat indgår realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab. Realiserede kursgevinster/-tab beregnes på grundlag af forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo året henholdsvis købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsperioden. Urealiserede kursgevinster/-tab beregnes som forskellen mellem kursværdien ultimo året og primo året eller købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsperioden. 14

16 Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte afdeling, er fordelt mellem afdelingerne under hensyntagen til afdelingernes formue ultimo hver måned, jf. vedtægternes 23. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med en afdelings handler udført i forbindelse med værdipapirplejen i afdelingen. Handelsudgifter i forbindelse med emissioner og indløsninger i en afdeling føres direkte på formuen. I opgørelsen af udlodningen er kursgevinster til rådighed for udlodning baseret på de realiserede skattepligtige gevinster, som beregnes i forhold til anskaffelsesværdien. Realiserede tab og fremførbare tab er fratrukket i udlodningen. I udlodningen, der opfylder ligningsloven 16C, indgår tillige renter og udbytter med fradrag af administrationsomkostninger. Er den samlede udlodning negativ overføres den til fremførsel i senere års udlodning. I formuebevægelserne for de udloddende afdelinger er indeholdt udlodningsregulering, således at de udlodningspligtige beløb er korrigeret efter udviklingen i den cirkulerende mængde af investeringsbeviser. Bidrag/frivillig udlodning er beregnet som procent af den cirkulerende formue ultimo året. Balancen Finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi. Ved finansielle instrumenter forstås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele udstedt af andre foreninger, afledte finansielle instrumenter samt likvide midler, herunder valuta. For likvide beholdninger svarer dagsværdien normalt til den nominelle værdi. Børsnoterede værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer, er indregnet til dagsværdi, der opgøres ud fra lukkekurs ultimo året (sidste børsdag i året), idet udtrukne obligationer optages til nutidsværdi, der typisk svarer til den nominelle værdi. Udenlandske værdipapirer er omregnet efter valutakurs ultimo året. Værdipapirer indgår og udtages på handelsdagen. Nøgletal Cirkulerende andele Den nominelle kapital af den pågældende afdelings udestående antal andele ultimo året. Indre værdi pr. andel Indre værdi pr. andel beregnes som medlemmernes formue divideret med antal cirkulerende andele ultimo året. Årets afkast i % Afkast i procent angiver det samlede afkast i den pågældende afdeling i året. Afkastet opgøres som ændring i indre værdi fra primo til ultimo året med korrektion for eventuel udlodning til medlemmerne i året. Sharpe ratio Sharpe ratio er et udtryk for en afdelings afkast set i forhold til den påtagede risiko. Nøgletallet beregnes som det historiske afkast minus den risikofri rente divideret med standardafvigelsen på det månedlige afkast i perioden. Sharpe ratio opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. Standardafvigelse Standardafvigelsen er et udtryk for udsving i afdelingens afkast, og er et statistisk risikomål. Nøgletallet er beregnet på basis af månedlige afkasttal. Standardafvigelse opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. Omkostningsprocent Omkostningsprocenten beregnes som afdelingens administrationsomkostninger for året divideret med gennemsnitsformuen, hvor gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i året. ÅOP ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er et udtryk for summen af administrationsomkostninger i regnskabsåret i procent, direkte handelsomkostninger ved løbende drift i regnskabsåret i procent, samt (aktuelle maksimale emissionstillæg i procent og maksimale indløsningsfradrag i procent)/7, idet 7 år anses som investors gennemsnitlige investeringshorisont. Benchmarkafkast i procent Benchmarkafkastet beregnes som ændringen i kr. i det valgte markedsindeks for den pågældende afdeling i året og inkluderer ikke de ved porteføljepleje forbundne handelsomkostninger m.v. 15

17 Afdeling Danske Obligationer Investeringsområde og profil Afdelingen investerer i danske obligationer, der er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, f.eks. obligationer udstedt af den danske stat samt realkreditobligationer, og i likvide midler. Afdelingens investeringsstrategi sigter mod at sammensætte en portefølje med en lav til mellem renterisiko. Bestyrelsen har besluttet, at afdelingen ikke benytter muligheden for at anvende afledte finansielle instrumenter eller investere i erhvervsobligationer. Afdelingens investeringsmål er at give et afkast svarende til markedsafkastet for en obligationsportefølje med en korrigeret varighed på mellem 3 og 4,5 år, der er rammen for porteføljens korrigerede varighed. Afdelingen benytter Nordea Constant Maturity Government 3 year som referenceindeks. Endvidere er det afdelingens formål, at fondskode Vælger udbetaler et bidrag til humanitære og andre almennyttige foreninger og organisationer på 0,75 pct. af formuen, når afkastet kan rumme det. For fondskode Special udloddes beløb svarende til bidraget til ejerne af investeringsbeviserne. Afdeling Danske Obligationer henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen kan benyttes til investering af både fri opsparing og pensionsmidler. Risikoprofil På risikoskalaen er afdelingen placeret i kategori 3, hvilket indikerer en middel til lav risiko på investering i afdelingen. Afkastet er knyttet til udvikling i danske obligationer. Investor må derfor være opmærksom på, at der kan forekomme udsving i værdien på investeringsbeviserne. Afdelingen fører en investeringsstrategi om at holde porteføljens korrigerede varighed inden for de fastlagte rammer. Afkastet forventes at følge de traditionelle sammenhænge mellem rente og vækst/inflation. Eksempelvis at der i perioder med høj vækst/inflation typisk forventes stigende renter/lavere kurser, hvilket vil betyde en faldende kurs på afdelingen og omvendt i perioder med lav vækst/inflation. Porteføljens korrigerede varighed skal være mellem 3 og 4,5 år. Ved udgangen af første halvår 2013 var den korrigerede varighed 4,0 år og ved udgangen af 2013 på 3,2 år. Som investor skal man derfor være opmærksom på, at der kan forekomme udsving i værdien af investeringsbeviserne. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerheder ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning. Afdelingen er afhængig af de videnressourcer, der er knyttet til afdelingen. Afdelingens moderate formueniveau indebærer, at omkostningerne bliver relativt høje, hvilket har betydning for afkastet. Udviklingen i 2013 Afdeling Danske Obligationer gav i 2013 et afkast på -2,41 pct., mens afdelingens referenceindeks gav et afkast på 0,67 pct. Opgjort efter administrationsomkostninger, som i 2013 lå på 2,33 pct., var afkastet således bedre end afkast opgjort for benchmark, hvilket er tilfredsstillende. En overvægt af realkreditobligationer i porteføljen samt en varighed i den nederste del af intervallet, har haft positive effekter på porteføljens afkast relativt til afkastet på benchmark. Ved indgangen til året var det forventningen, at de korte renter var så lave, at det var svært at forestille sig, at der kom yderligere rentefald samt, at der kunne opstå et kursfald, såfremt de økonomiske konjunkturer ændres til det bedre. Udviklingen i 2013 har bekræftet forventningerne. I første halvår blev den korrigerede varighed primo marts måned reduceret fra 4,2 år for 3,5 år gennem frasalg af udvalgte lange obligationsserier i Kommunekredit og Danmarks Skibskreditfond og køb af lange konverterbare realkreditobligationer. Herudover var handelsaktiviteten meget lav. I sidste del af halvåret betød stigende renter en forøgelse af varigheden. I andet halvår blev den korrigerede varighed yderligere reduceret, og lå ved udgangen af året på 3,2. Udviklingen på obligationsmarkederne har i 2013 været påvirket af dels centralbankernes lempelige pengepolitik og dels de fortsat lave inflationsforventninger. Derudover har investorerne tiltro til, at den europæiske centralbank formår at holde sammen på euro-samarbejdet, hvilket skabte en fornyet interesse for de sydeuropæiske obligationer. 16

18 Rentespændene mellem de nordeuropæiske og sydeuropæiske statsobligationer blev derfor indsnævret markant. Mens renterne på såvel de 2-årige som 10-årige statsobligationer i de sikre havne i Nordeuropa var stigende, faldt de tilsvarende renter i Sydeuropa. Dermed blev renteforskellen mellem de to regioner indsnævret med 1,7%- point. Ved indgangen til året var såvel de danske som de tyske 2-årige renter negative, men ved udgangen af året var de steget til 0,26%. De 10-årige danske renter steg fra 1,07% til 1,98% i løbet af året. Det er stadig absolut og relativt set lave renteniveauer. Bevægelserne på obligationsmarkederne var dog i forhold til niveauerne relativt store i årets løb. I januar steg renten på den 2-årige danske statsobligation fra minus til 0,58%, hvorefter den faldt frem til 2. maj til 0,06%. I starten af september var renten 0,68% for at slutte året på 0,26%. Den effektive rente på obligationer med en restløbetid på mellem 3 og 5 år lå på 0,88 pct. ultimo Danske realkreditobligationer har sammenlignet med statsobligationer givet pæne afkast. Porteføljen har en overvægt af realkreditobligationer, heraf en del i konverterbare og variabelt forrentede serier, og kun ganske lille eksponering til statsobligationer. Dette har bidraget positivt til porteføljens afkast. Kort fakta om afdeling Danske Obligationer Obligationspositioner Andel, Ultimo 2013 Børsnoteret 4,00% RD ,3% Udbyttebetalende 4,00% BRF ,4% Risikokategori 3 2,00% Nykredit ,1% Risikoprofil Gul 4,00% Unikredit ,8% Sharpe Ratio (5 år) 0,27 2,00% Nykredit ,2% Referenceindeks Nordea Const. Mat. Gvt. 3 year 2,00% DK Stat ,3% 4,00% DK Stat ,9% 3,50% DLR ,5% 4,00% Unikredit ,8% Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Afdeling Danske Obligationer investerer i danske obligationer samt likvide midler, hvorfor stigende renter vil medføre en faldende værdi på afdelingens portefølje. Afdelingen er påvirket af de risici, der er omtalt i årsrapportens afsnit om Økonomisk udvikling i 2013, Forventninger til 2014 samt Risici og risikostyring, herunder punkterne Generelle risici, hvor særligt enkeltlande og selskabsspecifikke risici kan have betydning, samt Særlige risici ved obligationsafdelingerne, hvor særligt obligationsmarkeds-, rente- samt kreditrisici kan have betydning. Ultimo 2013 havde afdelingen en større andel af realkreditobligationer og kontanter end afdelingens benchmark, der alene består af statsobligationer. I forhold til sammensætningen i afdelingens benchmark har afdelingen således en kreditrisiko på danske realkreditobligationer. Med udgangspunkt i fortsatte meget lave renter, er der risiko for kursfald på obligationsmarkederne, da selv små rentestigninger kan medføre mærkbare fald. Forventninger til 2014 Renteudviklingen på de danske obligationer ventes i 2014 i høj grad at være præget af den økonomiske udvikling i Europa og USA samt udviklingen i inflationen. Endvidere vil eventuelle udmeldinger og tiltag fra centralbankerne spille en betydelig rolle i renteudviklingen og afdelingens afkast i Det er forventningen, at centralbankerne, herunder Danmarks Nationalbank og den europæiske centralbank, vil holde de styrende renter på et meget lavt niveau, hvilket understøtter kursen for den del af porteføljen, der er placeret i kortere løbende obligationer. Alt efter omfanget af styrken i konjunkturerne, kan kurserne på de længere løbende obligationer komme under pres. Bidraget fra de løbende renteindtægter forventes at være begrænset. 17

19 Hoved- og nøgletal for afdeling Danske Obligationer Hovedtal (1.000 kr.) Årets nettoresultat Medlemmernes formue Cirkulerende andele (1.000 stk.) Fondskode Vælger (DK ) 1) Fondskode Special (DK ) 1) Nøgletal Indre værdi 9,89 9,68 9,90 9,85 9,47 Udlodning pr. andel i kr. 0,375 0,325 0,150 0,150 0,40 Humanitært bidrag pr. andel i kr. 0,070 0,070 0,070 0,070 0,00 Årets afkast i % 3,29 3,87 5,72 1,80-2,41 Sharpe ratio 5 års gennemsnit -0,38 0,12 0,79 0,59 0,27 Standardafvigelse 5 års gennemsnit 3,51 3,15 2,73 3,22 3,29 Omkostningsprocent 1,39 1,28 1,22 1,27 2,33 Omsætningshastighed 0,36 0,09 0,01 0,30 0,73 Årlig Omkostning i Procent (ÅOP) 1,23 1,30 1,47 1,48 2,44 Benchmark Nordea GVT 3Y -0,67 Sharpe ratio 5 års gennemsnit 1,11 Standardafvigelse 5 års gennemsnit 2,43 Bemærk: 1) Det humanitære bidrag til humanitære og andre almennyttige organisationer og foreninger udbetales for beløb i fondskoden vælger. For fondskoden Special udbetales tilsvarende beløb til ejerne. Evt. beløb hensættes ultimo året. 2) Benchmark blev etableret i Historiske afkast og risici er ikke nogen garanti for fremtidige afkast og risici. 18

20 Resultatopgørelse Afdeling Danske Obligationer kr. Note Renteindtægter I alt renter og udbytter Obligationer Handelsomkostninger I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Årets nettoresultat Overskudsdisponering Årets nettoresultat Formuebevægelser 7 26 Til disposition Til rådighed for udlodning Overført til formuen BALANCE, ultimo AKTIVER Indestående i depotselskab I alt likvide midler Noterede obligationer fra danske udstedere I alt kapitalandele Tilgodehavende renter, udbytter m.v Andre tilgodehavender 0 0 I alt andre aktiver Aktiver i alt PASSIVER Medlemmernes formue Skyldige omkostninger I alt anden gæld Passiver i alt