MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET

Transkript

1 PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 30. JANUAR januar 2018 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 HMN GASNET P/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE FORELØBIG INDTÆGTSRAMME FOR HMN GASNET P/S Sekretariatet for Energitilsynet (Sekretariatet) har den 29. september 2017 truffet afgørelse om HMN GasNet P/S (herefter HMN) foreløbige indtægtsrammer for reguleringsårene HMN har den 27. oktober 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. HMN anfører i sin klage, at der er betydelig forskel i den omkostningsbase, der lægges til grund ved benchmarkingen for hvert enkelt selskab. Det er især fordelingen af 7- og 13-omkostninger samt fordelingen af fællesomkostninger, HMN er utilfreds med. Fordelingen af omkostninger gør, at Energitilsynets benchmark ifølge HMN er forbundet med betydelige usikkerheder. SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk HMN gør i den forbindelse gældende, at Energitilsynet har tilsidesat sin oplysningspligt, tilsidesat sin pligt til at foretage en individuel vurdering, har sat skønnet under regel, at de selskabsspecifikke effektiviseringskrav strider imod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet, og at afgørelsen generelt er åbenbar urimelig og i strid med formålet med effektiviseringskravet. På den baggrund påstår HMN principalt afgørelsen af den 29. september 2017 ændret således, at effektiviseringskravet for HMN fastsættes til 0 kr. Subsidiært påstås Energitilsynets afgørelse ophævet og hjemvist til Sekretariatet til fornyet behandling. Klagen er adresseret med, at den valgte metode til benchmarking (netvolumenmodellen) er en aftale med branchen godkendt og egnet model. Modellens egnethed er også tidligere bekræftet af Energiklagenævnet. HMN gør som et anbringende gældende, at eftersom de har den laveste enhedsomkostning pr. måler i netvolumenmodellen, bør HMN s effektiviseringskrav nedsættes til 0 kr. Enhedsomkostninger pr. måler er dog blot et ud af otte parametre, selskaberne vurderes på i netvolumen-modellen, hvorfor det ikke er retvisende blot at fokusere på et af parametrene.

2 Side 2/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET I forhold til fordelingen af 7- og 13-omkostningerne er det fra Sekretariatet gjort gældende, at der er foretaget en sædvanlig bevisvurdering, hvor selskabernes indsendte og reviderede reguleringsregnskaber efter langvarig og fast administrativ praksis lægges til grund. Endvidere er det fra Sekretariatet påpeget, at der gennem forløbet både har fundet skriftlig og mundtlig vejledning sted for at sikre sig ensartethed i de indberettede oplysninger. Den oprindelige fordeling af fællesomkostninger (overhead) ud på 7- og 13-omkostninger er ligeledes sket efter en med branchen godkendt og aftalt metode. Der er heller ikke fra Sekretariatets side været nogen konkret begrundet mistanke i forhold til udviklingen af fordelingen af disse omkostninger hos de øvrige selskaber, da der ikke har fundet nogen nævneværdig stigning sted, der ikke kan defineres som værende andet end almindelig og sædvanlig variation i selskabernes omkostningsaktiviteter. Sekretariatet har på ovennævnte baggrunde indstillet, at Energiklagenævnet stadfæster den påklagede afgørelse. 1.2 DANSK GAS DISTRIBUTIONS A/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE FORELØBIG INDTÆGTSRAMME FOR DANSK GAS DISTRIBUTION A/S FOR Sekretariatet har den 29. september 2017 truffet afgørelse om Dansk Gas Distribution A/S (herefter DGD) foreløbige indtægtsrammer for reguleringsårene DGD har den 27. oktober 2017 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet. DGD påstår i sin klage den påklagede afgørelse ophævet og hjemvist til fornyet behandling med henblik på at fastsætte en højere rentesats til forrentning af den regulatoriske nettogæld, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 10, stk. 5. DGD gør i den forbindelse gældende, at Energitilsynets metode til fastsættelse af forrentningssatsen af den regulatoriske nettogæld ikke udgør en konkret og individuel vurdering, hvilket ifølge DGD er i strid med indtægtsrammebekendtgørelsens 10, stk. 5, hvoraf det fremgår, at rentesatsen skal afspejle risikoforholdene for fremmedkapital i det enkelte selskab. Klagen er adresseret med, at forrentningssatsen af den regulatoriske nettogæld er fastsat efter en WACC-model, der stammer fra anbefalingerne fra WACCekspertgruppen, der på en række punkter konkret er tilpasset i forhold til de rammer, der gælder for naturgasdistributionen. WACC-modellen er tidligere anerkendt af Energiklagenævnet som en egnet model, der konkret og individuelt fastsætter forrentningssatsen. Sekretariatet har på ovennævnte baggrunde indstillet, at Energiklagenævnet stadfæster den påklagede afgørelse.

3 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 3/7 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGENÆVNET 2.1 ENERGIKLAGENÆVNET STADFÆSTER SEKRETARIATETS AFGØRELSE I KLAGE FRA GLOSTRUP HOSPITAL OVER E.ON PRODUKTIONS PRISFASTSÆTTELSE I PE- RIODEN Energiklagenævnet har den 18. december 2017 stadfæstet Sekretariatets afgørelse af 7. april 2016 i en klage fra Glostrup Hospital over E.ON Produktion Danmark A/S prisfastsættelse i perioden Ved afgørelsen fandt sekretariatet, at der ikke var en konkret begrundet mistanke om eller grundlag for at antage, at E.ON Produktion i forhold til omkostningsarterne a) drift og vedligholdelse og b) naturgasprisen havde opkrævet en overpris for fjernvarme i strid med reglerne i varmeforsyningsloven, eller c) at E.ON Produktions indberetninger skulle være misvisende. Ad a) Overpris for omkostninger opkrævet som drift og vedligeholdelse: Nævnet lagde vægt på, at omkostningerne i perioden er begrundet i ombygningen af Glostrup Hospitals kraftvarmeanlæg, og at klager ikke har underbygget, hvorfor omkostningerne ikke skulle være retvisende. Ad b) Overpris for naturgas til produktion af fjernvarme: Nævnet lagde vægt på, at omkostninger til køb af naturgas kan indbefatte mere end den rå naturgas, herunder omkostninger til distribution og afgifter, og at Sekretariatet på baggrund af klagen har foretaget nogle beregninger, der viser en højere naturgaspris, end den klager er kommet frem til. I lighed med Sekretariatet fandt Energiklagenævnet derfor, at klagers beregninger ikke giver grundlag for at vurdere E.ON Produktions omkostninger til indkøb af naturgas på ny. Ad c) Uoverensstemmelse imellem klagers faktisk foretagne betalinger og E.ON Produktions priseftervisninger: Nævnet lagde vægt på, at Energitilsynet på baggrund af klagen har foretaget nogle beregninger, der viser, at klagers beregninger er baseret på forkerte forudsætninger. 2.2 ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE GUL STRØMS KLAGE OVER SIKKER- HEDSSTILLELSE VEDRØRENDE SEAS NVE NET A/S Energiklagenævnet har ved afgørelse af 18. december 2017 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 7. februar 2017 vedrørende Gul Strøm A/S klage over SEAS NVE Net A/S afvisning af moderselskabsgaranti som sikkerhedsstillelse. Sagen udspringer af, at Gul Strøm blev pålagt at stille økonomisk sikkerhed for brug af distributionsnettet i overensstemmelse med Netbenyttelsesaftalens pkt d. ( Standardaftalen ). I henhold til Standardaftalen, kan netselskaberne kræve sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden har indleveret to eller flere på hinanden følgende årsregnskaber, og har opnået en rating der er lavere end normal, dvs. med en forhøjet risiko efter Experians KOB rating skala. Gul Strøm havde netop opnået en rating, der var lavere end normal.

4 Side 4/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Som følge heraf kunne SEAS NVE kræve, at Gul Strøm stillede sikkerhed for brug af distributionsnettet. Denne sikkerhed kan, i medfør af Standardaftalen, blandt andet stilles i form af en moderselskabsgaranti. Moderselskabsgaranti vurderes ud fra to parametre, nemlig at moderselskabet ikke falder under en rating på normal efter Experians KOB rating, og moderselskabets kreditværdighed ikke vurderes betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Gul Strøm mente at kunne imødekomme SEAS NVE s krav om sikkerhedsstillelse, ved netop at stille en moderselskabsgaranti via Gul Strøms moderselskab, Energisk A/S, som havde opnået en normal rating. SEAS NVE afviste imidlertid Gul Strøms moderselskabsgaranti under henvisning til, at moderselskabets kreditværdighed blev vurderet betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Gul Strøm indbragte herefter sagen for Energitilsynet med henblik på at få tilsynets vurdering af, hvorvidt SEAS NVE havde været berettiget til at afvise den af Gul Strøm tilbudte moderselskabsgaranti. Gul Strøm gjorde blandt andet gældende, at de to parametre for vurderingen af moderselskabsgaranti ikke var kumulative, og at det således var tilstrækkeligt, at moderselskabet ikke havde en rating på under normal for at kunne stille moderselskabsgaranti. Gul Strøm anførte endvidere, at det kun er i særlige tilfælde, at netvirksomhederne kan stille krav om yderligere garantier ud over kreditrating, med henvisning til vurderingen af moderselskabets kreditværdighed. Sagens afgørelse Energitilsynet fastslog, at Standardaftalens punkt vedrørende moderselskabsgaranti indeholder to kumulative vilkår, som således begge skal være opfyldt. Sidste del af bestemmelsen indeholder et vist skøn, nemlig i vurderingen af, hvorvidt moderselskabets kreditværdighed er betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Det er imidlertid ikke i Standardaftalen angivet kriterier for, hvordan dette skøn skal forvaltes. Derfor kan netvirksomheder anvende kreditvurderingsinstitutter til at underbygge deres argumentation for den pågældende vurdering, således at den baseres på objektive, gennemsigtige og saglige kriterier. Dette fastslog Energiklagenævnet ligeledes i nævnets afgørelse. Energiklagenævnet fremhævede desuden, at det på trods af denne skønsmargin dog fremgår af bestemmelsen, at kreditværdigheden skal vurderes i forhold til sikkerhedens størrelse. I denne sag havde SEAS NVE inddraget et konkret kreditvurderingsinstituts vurdering af moderselskabets økonomi, ligesom der var foretaget en konkret og grundig vurdering af, hvilke værdier moderselskabet havde, og hvorvidt de reelt ville

5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 5/7 effektuere garantien til SEAS NVE i tilfælde af Gul Strøms manglende betalingsevne. Da moderselskabet blev vurderet til reelt ikke at have likvider til rådighed ved en aktualisering af moderselskabsgarantien, fandt Energiklagenævnet, i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelse, at SEAS NVE havde handlet inde for rammerne af Standardaftalen. Energiklagenævnet vurderede herefter, hvorvidt vilkårene i Standardaftalen omkring sikkerhedsstillelse ved moderselskabsgaranti var i overensstemmelse med elforsyningsloven. Energiklagenævnet fandt her, at på trods af at bestemmelsen tildeler netvirksomhederne et skøn i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt moderselskabsgaranti kan godkendes som sikkerhedsstillelse, så accepteres denne alligevel, da betingelsen er begrundet i saglige hensyn til moderselskabets betalingsevne og lægger op til en objektiv vurdering baseret på økonomiske forhold. På den baggrund stadfæstede Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse. 2.3 ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE GUL STRØMS KLAGE OVER SIKKER- HEDSSTILLELSE VEDRØRENDE SYD ENERGI NET A/S Energiklagenævnet har ved afgørelse af 18. december 2017 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 7. februar 2017 vedrørende Gul Strøm A/S klage over Syd Energi Net A/S afvisning af moderselskabsgaranti som sikkerhedsstillelse. Sagen udspringer af, at Gul Strøm blev pålagt at stille økonomisk sikkerhed for brug af distributionsnettet i overensstemmelse med Netbenyttelsesaftalens pkt d. ( Standardaftalen ). I henhold til Standardaftalen kan netselskaberne kræve sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden har indleveret to eller flere på hinanden følgende årsregnskaber, og har opnået en rating der er lavere end normal, dvs. med en forhøjet risiko efter Experians KOB rating skala. Gul Strøm havde netop opnået en rating, der var lavere end normal. Som følge heraf kunne Syd Energi kræve, at Gul Strøm stillede sikkerhed for brug af distributionsnettet. Denne sikkerhed kan, i medfør af Standardaftalen, blandt andet stilles i form af en moderselskabsgaranti. Moderselskabsgaranti vurderes ud fra to parametre, nemlig at moderselskabet ikke falder under en rating på normal efter Experians KOB rating, og moderselskabets kreditværdighed ikke vurderes betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Gul Strøm mente at kunne imødekomme Syd Energis krav om sikkerhedsstillelse, ved netop at stille en moderselskabsgaranti via Gul Strøms moderselskab, Ener-

6 Side 6/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET gisk A/S, som havde opnået en normal rating. Syd Energi afviste imidlertid Gul Strøms moderselskabsgaranti under henvisning til, at moderselskabets kreditværdighed blev vurderet betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Gul Strøm indbragte herefter sagen for Energitilsynet med henblik på at få tilsynets vurdering af, hvorvidt Syd Energi havde været berettiget til at afvise den af Gul Strøm tilbudte moderselskabsgaranti. Gul Strøm gjorde blandt andet gældende, at de to parametre for vurderingen af moderselskabsgaranti ikke var kumulative, og at det således var tilstrækkeligt, at moderselskabet ikke havde en rating på under normal for at kunne stille moderselskabsgaranti. Gul Strøm anførte endvidere, at det kun er i særlige tilfælde, at netvirksomhederne kan stille krav om yderligere garantier ud over kredit rating, med henvisning til vurderingen af moderselskabets kreditværdighed. Sagens afgørelse Energitilsynet fastslog, at Standardaftalens punkt vedrørende moderselskabsgaranti indeholder to kumulative vilkår, som således begge skal være opfyldt. Sidste del af bestemmelsen indeholder et vist skøn, nemlig i vurderingen af, hvorvidt moderselskabets kreditværdighed er betænkelig i forhold til sikkerhedens størrelse. Det er imidlertid ikke i Standardaftalen angivet kriterier for, hvordan dette skøn skal forvaltes. Derfor kan netvirksomheder anvende kreditvurderingsinstitutter til at underbygge deres argumentation for den pågældende vurdering, således at den baseres på objektive, gennemsigtige og saglige kriterier. Dette fastslog Energiklagenævnet ligeledes i nævnets afgørelse. Energiklagenævnet fremhævede desuden, at det på trods af denne skønsmargin dog fremgår af bestemmelsen, at kreditværdigheden skal vurderes i forhold til sikkerhedens størrelse. I denne sag havde Syd Energi inddraget et konkret kreditvurderingsinstituts vurdering af moderselskabets økonomi, ligesom der var foretaget en konkret og grundig vurdering af, hvilke værdier moderselskabet havde, og hvorvidt de reelt ville effektuere garantien til Syd Energi i tilfælde af Gul Strøms manglende betalingsevne. Da moderselskabet blev vurderet til reelt ikke at have likvider til rådighed ved en aktualisering af moderselskabsgarantien, fandt Energiklagenævnet, i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelse, at Syd Energi havde handlet inde for rammerne af Standardaftalen. Energiklagenævnet vurderede herefter, hvorvidt vilkårene i Standardaftalen omkring sikkerhedsstillelse ved moderselskabsgaranti var i overensstemmelse med elforsyningsloven.

7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 7/7 Energiklagenævnet fandt her, at på trods af at bestemmelsen tildeler netvirksomhederne et skøn i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt moderselskabsgaranti kan godkendes som sikkerhedsstillelse, så accepteres denne alligevel, da betingelsen er begrundet i saglige hensyn til moderselskabets betalingsevne og lægger op til en objektiv vurdering baseret på økonomiske forhold. På den baggrund stadfæstede Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse.