Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Langstedvej 57, 5690 Tommerup

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Langstedvej 57, 5690 Tommerup EJER- OG DRIFTSFORHOLD Ejendommens adresse: Ansøger: Ejer: Langstedvej 57, 5690 Tommerup Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup Matr.nr.: 4i m.fl. Langsted By, Verninge CVR nr.: Kontaktperson: Klaus Henrik Voldsgaard, mobil: Konsulent: Max Jakobsen Miljørådgivning, mobil:

2 Indholdsfortegnelse Ejer- og driftsforhold Generelle forhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Ikke-teknisk resumé Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Landskabelige værdier Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj fra anlæg og maskiner Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Egenkontrol Bilag 1 - oversigt over anlægget Bilag 2 - opbevaringskapacitet

3 1 GENERELLE FORHOLD 1.1 Godkendelsespligt Ændringen af produktionen er omfattet af 11 i Husdyrgodkendelsesloven. 1.2 Godkendelsens omfang Der ansøges om at udvide svineproduktionen på landbrugsejendommen Langstedvej 57, 5690 Tommerup. Efter udvidelsen kommer produktionen op på i alt 208,6 dyreenheder. I forbindelse med udvidelsen opføres der et nyt staldafsnit. Ansøger har flere ejendomme med husdyrproduktion, som drives uafhængigt af hinanden. Det er således kun Langstedvej 57, der indgår i den konkrete miljøansøgning. Ansøgningsskema med beregninger er indsendt til Assens Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem Skema nr.: Projektets omfang Der søges om at udvide svineproduktionen fra 400 årssøer, smågrise (7,2-30 kg), og 200 slagtesvin ( kg) i alt 141,2 dyreenheder til 420 årssøer, smågrise (7-35 kg), 250 polte ( kg) og slagtesvin ( kg) i alt 208,6 dyreenheder. I forbindelse med udvidelsen opføres der en ny klimastald på ca. 600 m 2 i direkte forlængelse af nordgavlen på den eksisterende sostald. Klimastalden opføres i samme byggestil, materiale og farvevalg som den eksisterende sostald. På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B Tidligere godkendelser Der er ikke tidligere givet miljøgodkendelse for ejendommen Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Der er ingen planer om, at husdyrproduktionen skal ophøre, men det forventes at landbrugsvirksomheden fortsat effektiviseres, optimeres og udvides i det omfang, det er krævet for at følge med udviklingen. Hvis husdyrproduktionen på ejendommen ophører, vil stalde og gødningsopbevaringsanlæg blive tømt og rengjort således, at produktionsanlægget afvikles miljømæssigt forsvarligt. Det betyder, at følgende vil blive foretaget: Overskydende husdyrgødning i kummer, kanaler og gylletanke tømmes og fjernes på forsvarlig vis. Staldene bliver rengjorte. Inventar og andet metal afhændes til skrothandler eller lign. 3

4 Alt affald, der kan genbruges, leveres til genbrugsstation eller lign. Affald, der ikke kan genbruges, afskaffes efter gældende regler. 1.4 Ikke-teknisk resumé Der søges om at udvide svineproduktionen fra 400 årssøer, smågrise (7,2-30 kg), og 200 slagtesvin ( kg) i alt 141,2 dyreenheder til 420 årssøer, smågrise (7-35 kg), 250 polte ( kg) og slagtesvin ( kg) i alt 208,6 dyreenheder. I forbindelse med udvidelsen opføres der en ny klimastald ca. 600 m 2 i direkte forlængelse af nordgavlen på den eksisterende sostald. Klimastalden opføres i samme byggestil, materiale og farvevalg som den eksisterende sostald. På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B1. Lugt Lugtgeneafstanden til nærmeste nabo, nærmeste samlede bebyggelse og byzone bliver, ifølge beregningerne i ansøgningssystemet, overholdt. Transporter Det vurderes, at generne for nabobeboelser som følge af transport til og fra virksomheden vil være begrænsede, da ejendommens til- og frakørselsforhold ligger hensigtsmæssigt i forhold til omboende. Ammoniak og særlig værdifuld natur Etableringen af husdyrproduktionen overholder det generelle krav om en reduktion af ammoniakfordampningen og anvendelse af BAT. Nærmeste Natura 2000 naturområde og nærmeste 7 område ligger hhv. ca. 700 meter og 2 km syd for de nærmeste driftsbygninger. Der ligger flere 3-beskyttede naturområder og potentielle ammoniakfølsomme skove indenfor meter fra staldanlægget. Den planlagte ændring af husdyrproduktionen vil ikke medføre en væsentlige ændringer af de pågældende naturtyper. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og transport af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som uvæsentlige. Der forventes ikke at være forøgede gener fra støv, støj og fluer. BAT Der er anvendt BAT i forhold til energi, vand, management, foder, staldindretning samt opbevaring af husdyrgødning. Produktionen er tilpasset Miljøstyrelsens BAT-vejledning for maksimal ammoniakemission fra stald og lager og maksimalt fosforindhold. 4

5 Alternative løsninger Der er ikke overvejet alternativer til det ansøgte projekt. En udvidelse af husdyrproduktionen er nødvendig for at opretholde en fornuftig landbrugsvirksomhed på den pågældende ejendom. Den valgte placering af den nye klimastald giver den bedste logistik på ejendommen. Ved at placere den nye klimastald i direkte tilknytning til sostaldens nordlige gavl, hvor farestierne er placeret, vil flytning af grise imellem de enkelte staldafsnit være optimal. Endvidere betyder placeringen af den nye stald, at ejendommens bygningsmasse ligge samlet og dermed har en mindre påvirkning på de landskabelige forhold. 0-alternativ Strukturudviklingen i dansk landbrug betyder, at der kontinuerligt bliver færre, men større landbrug. De enkelte landbrugsvirksomheder har derfor brug for, hvis de vil overleve, at udvikle mere effektive og miljøvenlige driftsformer. Et 0-alternativ på Langstedvej 57 vil betyde, at der ikke sker den nødvendige udvikling med en løbende tilpasning af produktionsanlægget. Ved at udvide det eksisterende husdyrbrug sikres en fremtidig moderne driftsform, hvor der anvendes nye miljøteknologier, der nedbringer miljøbelastningen pr. produceret enhed. 5

6 2 ANLÆGGET 2.1 Dyrehold og management Management Den daglige drift søges tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er stor bevågenhed omkring minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, brændstof og næringsstoffer. Herudover fokuseres på reduceret ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre. Dette søges bl.a. opnået ved hyppig renholdelse af overflader. Endvidere fokuseres på færrest mulige lugt- og fluegener for omgivelserne. Dette søges opnået ved renholdelse af overflader som nævnt ovenfor og fluebekæmpelse i det omfang det er nødvendigt. Fluebekæmpelse sker efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Der foretages daglige tjek og løbende service på produktionsanlægget. Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget, som udføres af kompetent personale. Overbrusning og rengøring Der anvendes overbrusning i alle staldafsnit. Overbrusningen benyttes efter forskriften i lov om indendørs hold af grise. I staldene bliver overbrusningen brugt til at styre dyrenes gødeadfærd, og til nedkøling af dyrene i varme perioder. Desuden reducerer overbrusning støv i staldluften. Staldene er inddelt i sektioner, der tømmes og rengøres efter hvert hold grise. Der er stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende arealer. Herved mindskes risikoen for uhygiejniske forhold. Bedste tilgængelige teknologi i relation til ammoniak Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdier ud fra følgende to principper: 1. Enkeltteknologier, der overstiger ca. 100 kr. per reduceret kg N indgår ikke. 2. Meromkostningerne forbundet med opfyldelse af emissionsgrænseværdierne bør ikke overstige ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Ved at anvende Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdier kan der beregnes et BAT-niveau for ammoniakemissionen på kg NH3-N/år. Beregningerne fremgår af IT-ansøgningsskema For at opfylde BAT-emissionsniveauet anvendes der følgende teknologier: Foderoptimering (se beskrivelse i nedenstående afsnit om foderteknologi). Ved valg af ovenstående teknologier reduceres ammoniakfordampningen fra stalde og opbevaringsanlæg til kg NH3-N/år. Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsniveau er 6

7 overholdt. Der er dermed truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Bedste tilgængelige teknologi i relation til fosfor Miljøstyrelsen har fastlagt et emissionsniveau med hensyn til fosforindhold i husdyrgødningen. Kravet om anvendelse af BAT er opfyldt, hvis følgende fosforudskillelse overholdes: 23,9 kg P/DE (søer, gylle) 22,3 kg P/DE (slagtesvin, gylle) 29,2 kg P/DE (smågrise, gylle) Der ansøges om 32,24 DE slagtesvin, 81,41 DE smågrise og 94,96 DE søer. Det giver et BATemissionsniveau med hensyn til fosfor på kg fosfor. Da fosforindholdet i husdyrgødningen ligger lavere ved anvendelse af normtal, som er kg fosfor, er BAT-emissionskravet med hensyn til fosfor opfyldt, og der skal ikke stilles vilkår herom. Der er dermed truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Bedste tilgængelige foderteknologi Som nævnt ovenfor anvendes foderoptimering med hensyn til kvælstof. Der er således stor fokus på, at husdyrgødningens indhold af næringsstoffer minimeres. I øvrigt tilrettelægges fodringen, så mængden af foderrester minimeres. Der er i IT-ansøgningen skema indtastet følgende tilpasninger i relation til fodringen af søerne: 126,61 gram råprotein/fe FE/årsso 30 fravænnede grise pr. årsso 7,0 kg fravænningsvægt Fodring i relation til kvælstof Det er valgt, at søerne skal afvige de på ansøgningstidspunktet gældende normværdier for indhold af råprotein, foderforbrug samt antal fravænnede grise. Dette vil have betydning for grisenes udskillelse af næringsstoffer. Normtallet for råproteinindholdet i sofoderet på ansøgningstidspunktet er 131,3 gram råprotein/fe ved et foderforbrug på FE/årsso, 30,0 fravænnede grise pr. årsso og en fravænningsvægt på 7,0 kg. Der er valgt et niveau på 126,61 gram råprotein/fe med et foderforbrug på FE/årsso, 30 fravænnede grise pr. årsso og en fravænningsvægt på 7,0 kg. Disse niveauer indgår som forudsætninger for de følgende beregninger. Dette tiltag medvirker til at reducere ammoniakemissionen fra stald og lager. 7

8 Beregning af kg N ab dyr pr. årsso: N ab dyr pr. årsso beregnes som følger: Ligning kg N ab dyr pr. årsso (normtal 2015): ((FEso pr årsso * gram råprotein pr FEso)/6250) 1,98 (antal fravænnede pr. årsso * fravænningsvægt * 0,0257) Ligning med konkrete tal: ((1.510 FEso pr. årsso * 126,61 gram råprotein pr FEso)/6250) 1,98 (30 fravænnede grise pr årsso * 7,0 kg * 0,0257) = 23,21 kg N ab dyr pr. årsso. Ligningen er beregnet ud fra de ovenfornævnte forudsætninger. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen vil samlet set blive overholdt. 2.2 Lokalisering Husdyrbruget er placeret i landzonen med ca. 110 meter til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Langstedvej 51), som ligger nord for ejendommen. Nærmeste beboelse i samlet bebyggelse er Langstedvej 45, der ligger ca. 210 meter nordvest for ejendommen. Nærmeste byzone er Verninge, der ligger ca. 880 nord for ejendommen. Afstandene er målt fra den nærmeste stald. Nedenstående figur 1 viser et kort med placering af omkringboende i forhold til husdyrbrugets anlæg. Figur 1: Beliggenhed i forhold til nabobeboelser og byzone. 8

9 2.2.1 Faste afstandskrav Anlæggets placering i forhold til afstandskrav jf. husdyrgodkendelseslovens kap. 2 ( 6 og 8) er angivet i nedenstående tabel 1. Tabel 1. Afstande ift. 6 og 8. Afstandene er målt fra den nye stald. Afstand fra anlægget Afstandskrav jf. husdyrloven Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 meter 25 meter Almene vandforsyningsanlæg >50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) og søer >15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej >15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter 15 meter Naboskel > 30 meter 30 meter Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Langstedvej 51) 295 meter 50 meter Nærmeste samlede bebyggelse 385 meter 50 meter (Langstedvej 45) Nærmeste byzone (Verninge) meter 50 meter Den nye stald overholder husdyrgodkendelseslovens afstandskrav Landskabet og planforhold Udformning af anlæg og placering i landskabet I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en ny klimastald på ca. 600 m 2. Den nye stald opføres i direkte forlængelse af nordgavlen til den eksisterende sostald. Klimastalden opføres i samme byggestil, materialer og farvevalg som sostalden. Staldens dimensioner: Længde: 22,5 meter Bredde: 26 meter Taghældning: 15 o Sidehøjde: 2,9 meter Kiphøjde: 6,3 meter På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B1. Det vurderes, at de nye driftsbygninger i forhold til de øvrige anlæg i lokalområdet ikke vil fremstå markant (jf. beskrivelse nedenfor) Landskabelige værdier Ejendommen er placeret i landzonen udenfor områder, der er udlagt som særlige landskabelige- og geologiske beskyttelsesområder, men indenfor et større sammenhængende landskabsområde. Landskabet omkring ejendommen er karakteriseret ved, at være relativt fladt med spredte læhegn, beplantninger og mindre skovområder. Området er ligeledes karakteriseret ved, at 9

10 der ligger flere landbrugsejendomme med anlæg til husdyrbrug, enkelte fritliggende huse og mindre landsbyer. Der er tale om en mindre tilbygning til et eksisterende produktionsanlæg. Produktionsanlægget ligger tilbagetrukket på en mark. Det vurderes derfor, at produktionsanlægget ikke fremstår markant i såvel nudrift som ansøgt drift. I den sammenhæng skal det bemærkes, at den nye stald bygges i direkte tilknytning til eksisterende stald. Endvidere vurderes det, bygningsmassen på ejendommen ikke vil fremstå markant i lokalområdet. Der er derfor ikke planer om at etablere yderligere afskærmende beplantning, end det, der allerede forefindes på og omkring ejendommen. På den baggrund vurderes det, at de ansøgte driftsbygninger ikke vil påvirke landskabet væsentligt. 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Energi anvendes primært til ventilation, lys, foderanlæg og rengøring. Nedenstående tabel 2 viser den ansøgte produktions forventede energiforbrug. Energiforbruget i ansøgt drift er baseret på ansøgers skøn. Tabel 2. Energiforbrug efter den ansøgte udvidelse. Nudrift Ansøgt El (kwh) Anvendelse af BAT på energibesparende foranstaltninger Udendørsbelysning er kun tændt i forbindelse med daglige arbejdsgange, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Der anvendes lavenergipærer overalt, hvor dette er muligt. Der overvejes løbende muligheder for at reducere forbruget vha. automatiske foranstaltninger. Ventilationen er undertryksventilation med strømbesparende motorer. Ventilationen er tilkoblet automatisk styreenhed, hvilket er med til at reducere energiforbruget til ventilation. Logistikken i forbindelse med udtagning af foder er planlagt, så arbejdet giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Tilsvarende planlægges transporter med husdyrgødning at være så effektive og energibesparende som muligt. Der foretages en årlig aflæsning af elforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i elforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens elforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF-dokumentet), der vedrører intensiv svineproduktion, er det BAT at aflæse elforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det, at det er BAT at aflæse elforbruget en gang årligt. 10

11 2.3.2 Vandforbrug Nedenstående tabel 3 viser det estimerede vandforbrug for den nuværende og for den ansøgte produktion. Tabel 3. Vandforbrug i nudrift og ansøgt drift. Årligt forbrug i Husdyrproduktionen Drikkevand (inkl. drikkevandsspild) Forbrug nudrift (m 3 ) Forbrug ansøgt (m 3 ) * Vand til vask af stalde * Vandforbrug i alt * * Drikkevandsforbruget i ansøgt drift er baseret på ansøgers skøn og standardnormer for vandforbrug. Ejendommen anvender vand fra offentligt vandværk. Anvendelse af BAT - vandbesparende foranstaltninger Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget minimeres ved, at der bruges drikkekar og/eller drikkenipler. Dermed er vandspildet minimalt, og der anvendes praktisk taget kun det drikkevand, som grisene tapper. I forbindelse med den daglige rytme og gennemgang i staldene, reduceres risikoen for, at et eventuelt brud på drikkevandssystemet resulterer i et længerevarende spild af vand. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Når der skal vaskes stalde foretages en iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Iblødsætningen og anvendelsen af højtryksrensere er med til at reducere vandforbruget i forbindelse med vask. Ifølge BREF-dokumentet anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler og drikkekar). Der foretages en årlig aflæsning af vandforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i vandforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge BREF-dokumentet, er det BAT at aflæse vandforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det at det er BAT at aflæse vandforbruget en gang årligt. 2.4 Gener Lugt Som beskrevet under afsnittet om lokalisering er staldanlægget beliggende i landzone med ca. 110 meter til nærmeste nabobeboelse, og 210 meter til nærmeste samlede bebyggelse og ca. 800 meter til byzone. Afstandene er målt fra den nærmeste stald. 11

12 Lugtberegninger i IT-ansøgningsskemaet viser, at de nærmeste ejendomme er placeret udenfor de beregnede lugtgeneafstande for hhv. enkeltbeboelse i landzone, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde. Lugtgeneafstandene er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Lugtberegninger fremgår af tabel 4. Tabel 4. Lugtgeneberegninger beregnet med Den vægtede gennemsnitsafstand til de enkelte områdetyper er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Beregningerne af lugtemissionen er foretaget ud fra den ansøgte produktion på 420 årssøer, smågrise (7-35 kg) (2.500 stipladser), 250 polte ( kg) (100 stipladser) og slagtesvin ( kg) (250 stipladser). Da alle lugtgeneafstande er overholdt, vurderes der ikke at være problemer i forhold til lugt Støj fra anlæg og maskiner Beskrivelse af støjkilder Støjkilder fra landbrugsvirksomheden kan forekomme fra følgende kilder: Staldanlæg (fodringsanlæg, vakuumpumper og kompressorer m.m.). Interne og eksterne transporter. Ind- og udlevering af grise. Levering af foder. Beskrivelse af driftsperioder I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid, som ansøger definerer som tidsrummet Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering og afhentning af grise, der kan forekomme på alle tider af døgnet. Beskrivelse af tiltag mod støj Levering af foder sker ved indblæsning i kornsilo umiddelbart nord for den nye klimastald og i fodersiloer på østsiden af sostalden (jf. bilag 1). Der opføres ikke nye foderanlæg, og der ændres ikke på tidspunkter og mængder for levering af foder. Indblæsning af foder foregår indenfor tidsrummet til Staldanlægget er et moderne anlæg og støjen fra motorer fra fodringsanlæg, vakuumpumper, kompressorer m.m. er minimal. Det forventes ikke at transporter vil give anledning til væsentlige støjgener, da der er relativt langt til nabobeboelser, og da der er gode til- og frakørselsveje til ejendommen. 12

13 Det forventes at omkring % af transporterne vil ligge uden for tidsrummet Alle generelle krav vedrørende støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderer ansøger, at det ikke er nødvendigt med specielle tiltag for at sikre omboende mod støjgener. Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi Lys Lyset i staldene vil primært være tændt i tidsrummet kl til Der er ingen kraftige udendørs lyskilder. Der sidder et orienteringslys over indgangsdøren til staldene. Der er ingen stærke generende lyskilder, som kan genere naboer Fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Generelt lægges der vægt på en hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Forekomst af skadedyr forebygges blandt andet ved daglig oprydning og fjernelse af foderrester. Al bekæmpelse af skadedyr sker i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af gener fra fluer Der forventes ikke at være problemer med fluegener fra husdyrbruget. Hvis der skulle opstå problemer med fluegene, bliver de bekæmpet i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af rottebekæmpelse Der forventes ikke at være problemer med rotter på ejendommen. Hvis der skulle opstå problemer med rotter, bliver de bekæmpet i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium Støv Der kan forekomme støvgener ved den daglige håndtering af foder og halm. Dette vurderes dog ikke at have en væsentlig påvirkning på naboerne dels på grund af staldanlæggets placering i forhold til naboerne, og dels på grund af den store afstand til nærmeste nabobeboelse Transport Arbejdskørsel til og fra staldanlægget sker via Langstedvej. Der er én ind- og udkørsel til driftsbygningerne. Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med husdyrgødning, levering og afhentning af grise og foder. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid , men der kan også være tidspunkter med øget trafik på og omkring ejendommen udenfor de anførte tidspunkter. Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt, og der vil kun i meget få tilfælde opstå gener fra transport. Reglerne for udkørsel af husdyrgødning vil blive overholdt. En del af trafikken er begrænset til enkelte af årets dage. 13

14 På figur 2 nedenfor vises til- og frakørselsveje til staldanlægget. Figur 2. Til og frakørselsveje til ejendommen (rød signatur). Nedenstående tabel 5 viser en oversigt over omfanget af transporter angivet af ansøger som retningsgivende. Tabel 5. Transporter til og fra ejendommen. Art Antal transporter/år nudrift Antal transporter/år ansøgt drift Antal transporter/uge/måned Foder pr. uge Afhentning af grise pr. uge Afhentning af døde dyr pr. uge Husdyrgødning pr. uge Halmtransporter pr. måned I alt (gns.) pr. uge Med undtagelse af transporter med husdyrgødning er alle transporter jævnt fordelt henover året. Der sker en mindre stigning i antallet af transporter, der skyldes, at der produceres en lidt større mængde husdyrgødning som følge af det ansøgte. Da der er tale om gode til- og frakørselsforhold, og da der samtidig er relativt langt til nærmeste nabobeboelse, vurderes det, at transporter til og fra ejendommen ikke medfører væsentlige gener. 14

15 2.5 Forurening Spildevand Spildevand fra ejendommen bortledes via opsamling i gyllen. Tabel 6. Spildevand (art og mængder). Art Efter udvidelsen Bortledes til (m 3 ) Rengøringsvand m.m. 500* Gyllekanaler/fortank * Vand til rengøring af stalde er inkluderet i normtalsberegning for gylleproduktion (jf., afsnit 2.5.2). Der vaskes ikke maskiner på ejendommen. Tagvand ledes til markdræn Husdyrgødning og foder Gødningsproduktion og håndtering Der produceres svinegylle på ejendommen. I tabel 6 nedenfor er der redegjort for gødningsopbevaringsanlæg. En del af opbevaringskapaciteten klares ved levering til biogasanlæg. Tabel 6. Opgørelse over opbevaringsanlæg på ejendommen. Gødningsopbevaringsanlæg Kapacitet (m 3 ) Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllekanaler+fortank 650 Biogasanlæg 600 Gylleopbevaringsanlæg i alt På bilag 2 er der lavet en beregning over den årlige produktion af husdyrgødning og opbevaringskapacitet. I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Ud fra bilag 2 ses det, at krav til opbevaringskapacitet er opfyldt. På ovenstående baggrund vurderes det, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion. 15

16 Opbevaring af foder Foder opbevares i siloer dels nord for den nye klimastald og dels på østsiden af sostalden. Der er følgende kapacitet: En kornsilo á ton To fodersiloer á 20 ton To fodersiloer á 8 ton Driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser og uheld kan nævnes: Uheld med overløb, revnet gyllebeholder eller væltet gylletransport vil kunne foranledige forurening. Spild i forbindelse med håndtering af pesticider. Med henvisning til ovennævnte følger her en beskrivelse af foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de nævnte uheld: Såfremt en gyllebeholder revner eller springer læk, vil gældende lovgivning følges. Som udgangspunkt kontaktes kommunens miljøvagt eller der ringes til alarmcentralen. Gyllebeholderne tilses regelmæssigt, og der foretages 10. års beholderkontrol. Pesticider opbevares i aflåst rum med fast støbt bund. Hvis der skulle ske uheld kontaktes miljøvagten, og der vælges de bedste oprydnings- og forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko bliver mindst mulig (gyllespild kan f.eks. opdæmmes med halmballer, jord og lign.). Alle medarbejdere er instrueret i at kontakte kommunens miljøvagt eller ringe 112 ved uheld Affald og kemikalier Døde dyr Døde dyr (søer og slagtesvin) opbevares under kadaverkappe på en betonplads ved indkørsel til ejendommen. Døde smågrise opbevares i kølebokse ved klimastalden, hvorfra de bringes ud til pladsen med døde dyr i plasticbeholdere, når de skal afhentes af DAKA. Alt fast affald køres på genbrugsplads. Jern og metal afhændes til produkthandler og glas m.m. bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur. Opbevaring af olie og kemikalier Pesticider opbevares på anden ejendom. Dieselolie opbevares i en godkendt dieselolietank, der står indendørs på fast bund. Der opbevares ikke motorolie og spildolie på ejendommen. 16

17 2.5.4 Ammoniak Ammoniakfordampning fra stald og lager Det generelle krav om en reduktion ammoniakfordampningen og Miljøstyrelsens BAT-krav opfyldes ved at: Foderoptimering. Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget (stalde samt opbevaringsanlæg til husdyrgødning) i ansøgt drift: Nudrift Ansøgt Ammoniakfordampning kg NH3-N kg NH3-N Kategori 1-naturområder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Odense Å, Sallinge Å og Lindved Å, der ligger ca. 700 meter sydøst for husdyrbrugets anlæg. Det vurderes, at det nærmeste kategori 1 naturområde er et moseområde, der både ligger indenfor og samtidig er en del af udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde. Moseområdet ligger ca. 1,1 km fra staldanlægget. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,1 kg NH3-N/ha/år. Kategori 2-naturområder Det nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrevsområde >2,5 ha, der ligger ca. 2 km sydøst for staldanlægget. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,0 kg NH3-N/ha/år. Kategori 3-naturområder Der ligger flere kategori 3-naturområder inden for en radius på meter af staldanlægget. På figur 3 nedenfor fremgår naturområdernes beliggenhed i forhold til husdyrbrugets anlæg. 17

18 Figur 3. Beskyttede naturområder indenfor meter af staldanlægget. Kategori 1 og 2 naturområder fremgår ikke af kortet, da de ligger for langt væk fra staldanlægget. Ammoniakafsætning på naturområder Ammoniakdepositionen på naturområder i lokalområdet er vist i tabellen nedenfor. Kategori 1 og 2 natur Der er ingen naturområder (kategori 1 og 2) der modtager en totaldeposition på mere end 0,1 kg NH3-N/ha/år. Kategori 3 natur Der ingen kategori 3 naturområder, der modtager en merdeposition på over 1 kg NH3-N/ha/år. 18

19 Samlet konklusion naturområder På ovenstående baggrund vurderes det, at den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen ikke vil medføre en tilstandsændring af sårbare naturområder. 3 EGENKONTROL Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser og driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger udarbejder foderplan til opfølgning på foderforbrug med mere. Ansøger aflæser og registrerer forbrug af vand og el en gang årligt i forbindelse med årsregnskabet. Virksomhedens el- og vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 vedr. Management. 19

20 BILAG 1 - OVERSIGT OVER ANLÆGGET Figur B1. Plantegning og oversigtskort Tabel B1. Oversigt over ejendommens anlæg i relation til figur B1. Nr. Anlæg Kapacitet/dyr på stald ad gangen Beskrivelse 1 Sostalde 250 polte ( kg) (100 stipladser) 420 årssøer Delvist spaltegulv. 2 Ny klimastald smågrise (7-35 kg) Delvist spaltegulv. (2.500 stipladser) 3 Slagtesvinestald slagtesvin ( kg) Delvist spaltegulv. 250 stipladser 4 Gyllebeholder 670 m 3 Naturligt flydelag 5 Gyllebeholder m 3 Naturligt flydelag 6 Foder-/kornsilo ton 7 Fodersiloer 2 stk á hver 8 ton 8 Fodersiloer 2 stk á hver 20 ton 9 Maskinhus 10 Lade/udhus 11 Privatbolig 20

21 BILAG 2 - OPBEVARINGSKAPACITET Vedlagt som selvstændigt bilag. 21