Ansøgning om miljøgodkendelse af kvægproduktionen på Brusbjergvej 6, 5683 Haarby

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse af kvægproduktionen på Brusbjergvej 6, 5683 Haarby 1 EJER- OG DRIFTSFORHOLD Ejendommens adresse: Brusbjergvej 6, 5683 Haarby Ansøger: Matr. nr.: Ejer: Virksomhedens art: CVR-nummer: CHR-nummer: Peder Nygård Hansen, Dorthealundsvej 3, 5683 Haarby 7a m.fl. Trunderup By, Jordløse Peder Nygård Hansen, Dorthealundsvej 3, 5683 Haarby Landbrug med kvægproduktion Kontaktperson: Peder Nygård Hansen: Konsulent: Max Jakobsen Miljørådgivning, mobil:

2 Indholdsfortegnelse 1 Ejer- og driftsforhold Generelle forhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Ikke-teknisk resumé Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Landskabelige værdier Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj fra anlæg og maskiner Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Egenkontrol Bilag

3 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 Godkendelsespligt Ændringen af produktionen er omfattet af 12 i Husdyrgodkendelsesloven. 2.2 Godkendelsens omfang Der ansøges om at udvide den eksisterende kvægproduktion på landbrugsejendommen Brusbjergvej 6, 5683 Haarby. Ansøger ejer og driver husdyrproduktion på flere ejendomme. Ejendommene er teknisk og forureningsmæssigt adskilte. Derfor skal de respektive ejendomme reguleres hver for sig. Det er derfor kun Brugsbjergvej 6, der indgår i miljøansøgningen. Ansøgningsskema med beregninger er indsendt til Assens Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem Skema nr.: Projektets omfang Kvægproduktionen på Brugsbjergvej 6 ønskes udvidet fra 100 årskøer (tung race), 100 årskøer (jersey), 37 årsopdræt (tung race) og 40 årsopdræt (jersey) i alt 286,7 DE til 185 årskøer (tung race), 180 årskøer (jersey), 40 årsopdræt (0-6 mdr.) (tung race), 40 årsopdræt (0-6 mdr.) (jersey), 145 årsopdræt (6-24 mdr.) (tung race), 140 årsopdræt (6-24 mdr.) (jersey) og 100 tyrekalve (40-65 kg) (tung race) i alt) i alt 615,3 DE. I forbindelse med udvidelsen opføres der et nyt malkecenter med et nyt velfærdsafsnit på ca m 2 og en ny kviestald på ca m 2 samt en udvidelse af den eksisterende ungdyrstald med ca. 60 m 2. Alle nye staldafsnit etableres i direkte forlængelse af de eksisterende stalde og opføres i samme byggestil, materiale- og farvevalg. Når den nye kviestald er opført på Brugsbjergvej 6 nedlægges kvægproduktionen på Trunderupvej 49, hvor hovedparten af opdrættet til Brugsbjergvej 6 befinder sig. En nedlæggelse af husdyrproduktionen på Trunderupvej 49, vil betyde, at antallet af transporter imellem de to ejendomme falder betragteligt samtidig med at lugt- og ammoniakemissionen i lokalområdet reduceres. På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne Tidligere godkendelser Der er ikke tidligere givet miljøgodkendelse for ejendommen Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Der er ingen planer om, at husdyrproduktionen skal ophøre, men det forventes, at landbrugsvirksomheden fortsat effektiviseres, optimeres og udvides i det omfang, det er krævet for at følge med udviklingen. 3

4 Hvis husdyrproduktionen på ejendommen ophører, vil stalde og gødningsopbevaringsanlæg blive tømt og rengjort således, at produktionsanlægget afvikles miljømæssigt forsvarligt. Det betyder, at følgende vil blive foretaget: Overskydende husdyrgødning i kummer/kanaler og gylletanke tømmes og fjernes på forsvarlig vis. Staldene bliver rengjorte. Diesel- og olietanke vil blive tømte og sløjfet i henhold til bestemmelserne i tankbekendtgørelsen. Inventar og andet metal afhændes til skrothandler eller lign. Alt affald, der kan genbruges, leveres til genbrugsstation eller lign. Affald, der ikke kan genbruges, afskaffes efter gældende regler. Der er ingen klausuler på ejendommen vedrørende fjernelse af produktionsanlæg ved et eventuelt ophør af husdyrproduktionen. 2.4 Ikke-teknisk resumé Nye staldanlæg Der opføres et nyt malkecenter med et velfærdsafsnit. Malkecenter og velfærdsafsnit bygges i direkte forlængelse af den eksisterende kostalds vestvendte gavl. Kostalden forlænges i denne retning med 40 meter og det nye malkecenter/velfærdsafsnit har et samlet areal på ca m 2. Velfærdsafsnittet har et staldsystem med dybstrøelse. Der opføres en ny kviestald i direkte forlængelse af kostaldens østvendte gavl. Kostalden forlænges i denne retning med 32 meter og den nye kviestald har et samlet areal på ca m 2. Staldsystemet i kviestalden er en sengestald med spalter (kanal, linespil) og spalteskraber. Der foretages en mindre udvidelse af den eksisterende ungdyrstald med ca. 60 m 2. Alle nye staldafsnit opføres i samme byggematerialer, farvevalg, konstruktion og bygningshøjde som de eksisterende driftsbygninger. På bilag 1 fremgår placeringen af de enkelte staldafsnit. Ansøgt produktion Dyretype Nuværende drift Fremtidig drift Årskøer (jersey) 100 årskøer 180 årskøer Årskøer (tung race) 100 årskøer 185 årskøer Småkalve (0-6 mdr.) (jersey) 16 årsopdræt 40 årsopdræt Småkalve (0-6 mdr.) (tung race) 15 årsopdræt 40 årsopdræt Årsopdræt (6-24 mdr.) (jersey) 24 årsopdræt 140 årsopdræt Årsopdræt (6-24 mdr.) (tung race) 22 årsopdræt 145 årsopdræt Tyrekalve (40-65 kg) (tung race) stk. DE i alt 237,7 DE 615,3 DE 4

5 Lugt Lugtgeneafstanden til nærmeste nabo, nærmeste samlede bebyggelse og byzone bliver, ifølge beregningerne i IT-ansøgningssystemet, overholdt. Transporter Det vurderes, at generne for nabobeboelser som følge af transport til og fra virksomheden vil være begrænsede, da ejendommens til- og frakørselsforhold ligger hensigtsmæssigt i forhold til omboende. Antallet af transporter i lokalområdet vil ikke stige nævneværdigt, da produktionen på Trunderupvej 49 nedlægges, når kviestalden er opført på Brusbjergvej 6. Ammoniak og særlig værdifuld natur Udvidelsen overholder det generelle krav om en reduktion af ammoniakfordampningen og krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT). Kravet er opfyldt ved at etablere spalteskrabere i den eksisterende kostald, valg af staldsystem i den nye kviestald (kanal, linespil + spalteskrabere) samt direkte udbringning af mindst 86 % af dybstrøelsen. Nærmeste Natura 2000 naturområde og nærmeste 7 naturområde ligger hhv. 4 km nordøst og 700 meter syd for ejendommen. Der ligger flere 3-beskyttede naturområder (mose, overdrev) og potentielle ammoniakfølsomme skove indenfor meter fra staldanlægget. Den planlagte ændring af husdyrproduktionen vil ikke medføre en tilstandsændring af de pågældende naturtyper. Desuden vil en nedlæggelse af husdyrproduktionen på Trunderupvej 49 betyde, at ammoniakemissionen i lokalområdet som følge heraf vil reduceres. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som uvæsentlige. BAT Der er anvendt BAT i forhold til energi, vand, management, foder, staldindretning, opbevaring af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning. Produktionen er tilpasset Miljøstyrelsens vejledning med hensyn til BAT for maksimal ammoniakemission fra stald og lager. Alternative løsninger Der er ikke overvejet alternative placeringer af de nye staldafsnit. Den ansøgte placering i direkte tilknytning til de eksisterende driftsbygninger er den mest hensigtsmæssige placering i 5

6 forhold logistikken på ejendommen og ejendommens samlede udtryk samt de landskabelige interesser. 0-alternativ Strukturudviklingen i dansk landbrug betyder, at der kontinuerligt bliver færre men større landbrug. De enkelte landbrugsvirksomheder har derfor brug for, hvis de vil overleve, at udvikle mere effektive og miljøvenlige driftsformer. Et 0-alternativ på Brusbjergvej 6 vil betyde, at der ikke sker den nødvendige udvikling med en løbende tilpasning af produktionsanlægget. Ved at udvide det eksisterende husdyrbrug sikres en fremtidig moderne driftsform, hvor der anvendes nye miljøteknologier, der nedbringer miljøbelastningen pr. produceret enhed. 6

7 3 ANLÆGGET 3.1 Dyrehold og management Management Den daglige drift søges tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er stor bevågenhed omkring minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, brændstof og næringsstoffer. Herudover fokuseres på reduceret ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre. Dette søges bl.a. opnået ved hyppig renholdelse af overflader. Endvidere fokuseres på færrest mulige lugt- og fluegener for omgivelserne. Dette søges opnået ved renholdelse af overflader som nævnt ovenfor og fluebekæmpelse i det omfang, det er nødvendigt. Der foretages daglige tjek og løbende service på produktionsanlæggene. Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget, som udføres af kompetent personale. Hvert år udarbejdes der en mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab af en planteavlskonsulent, hvorved det sikres, at mængden af husdyrgødning bliver tilpasset afgrødernes forventede behov. Bedste tilgængelige teknologi i relation til ammoniak Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdier ud fra følgende to principper: 1. Enkeltteknologier, der overstiger ca. 100 kr. per reduceret kg N indgår ikke. 2. Meromkostningerne forbundet med opfyldelse af emissionsgrænseværdierne bør ikke overstige ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Ved at anvende Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdier kan der beregnes et BAT-niveau for ammoniakemissionen på kg NH3-N/år. Beregningerne fremgår af IT-skema nr For at opfylde BAT-emissionsniveauet anvendes der følgende teknologier: Spalteskrabere i eksisterende kostald. I den nye kviestald er der et staldsystem med spalter (kanal, linespil) + spalteskraber. Direkte udbringning af mindst 86 % af dybstrøelsen. Ved valg af ovenstående teknologier reduceres ammoniakfordampningen fra stalde og opbevaringsanlæg til kg NH3-N/år. Dermed er der truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 7

8 Bedste tilgængelige foderteknologi Ansøger får taget analyser af grovfoder, og udarbejder foderplaner. I den forbindelse optimeres foderblandingerne så tildelingen af N og P tilpasses dyrenes behov. Der er stor fokus på, at husdyrgødningens indhold af næringsstoffer minimeres. I øvrigt tilrettelægges fodringen, så mængden af foderrester minimeres. Foderopbevaring Foderopbevaring og foderblanding foregår i foderlade. 3.2 Lokalisering Husdyrbruget er placeret i landzonen med ca. 90 meter fra staldanlægget til nærmeste nabobeboelse Brusbjergvej 5, der samtidig er nærmeste samlede bebyggelse. Nærmeste enkelt bolig er Trunderupvej 60, der ligger ca. 340 meter nordøst for staldanlægget. Nærmeste byzone ligger ved Jordløse ca meter sydvest for staldanlægget. Figur 1 nedenfor viser et kort med placering af omkringboende i forhold til husdyrbrugets anlæg. Figur 1: Beliggenhed i forhold til nabobeboelser. 8

9 3.2.1 Faste afstandskrav Anlæggets placering i forhold til afstandskrav jf. husdyrgodkendelseslovens kap. 2 ( 6 og 8) er angivet i nedenstående tabel 1. Tabel 1. Afstande ift. 6 og 8. Afstand fra anlægget Afstandskrav jf. husdyrloven Ikke almene vandforsyningsanlæg >25 meter 25 meter Almene vandforsyningsanlæg >50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) og søer >15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej >15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter 15 meter Naboskel, fra nye anlæg >30 meter 30 meter Nærmeste nabobeboelse og samlede 90 meter 50 meter bebyggelse Nærmeste byzone meter 50 meter Det ansøgte projekt overholder husdyrgodkendelseslovens afstandskrav Landskabet og planforhold Udformning af anlæg og placering i landskabet Der opføres et nyt malkecenter med et velfærdsafsnit. Malkecenter og velfærdsafsnit bygges i direkte forlængelse af den eksisterende kostalds vestvendte gavl. Kostalden forlænges i denne retning med 40 meter og det nye malkecenter/velfærdsafsnit har et samlet areal på ca m 2. Velfærdsafsnittet har et staldsystem med dybstrøelse. Der opføres en ny kviestald i direkte forlængelse af kostaldens østvendte gavl. Kostalden forlænges i denne retning med 32 meter og den nye kviestald har et samlet areal på ca m 2. Staldsystemet i kviestalden er en sengestald med spalter (kanal, linespil) og spalteskraber. Der foretages en mindre udvidelse af den eksisterende ungdyrstald med ca. 60 m 2. Denne tilbygning har en bredde på ca. 2,5 meter og en længde på ca. 24 meter. Der ændres ikke på indretningen af den eksisterende stald. Tilbygningen på de 60 m 2 skal give plads til ekstra sengebåse. Alle nye staldafsnit opføres i samme byggematerialer, farvevalg, konstruktion og bygningshøjde som de eksisterende driftsbygninger Landskabelige værdier Ejendommen er placeret i landzonen udenfor områder, der er udlagt som særlige geologiske og landskabelige beskyttelsesområder men indenfor et større sammenhængende landskabsområde. Landskabet omkring ejendommen er karakteriseret ved at være relativt fladt med spredte læhegn og beplantninger, landbrugsejendomme, enkelte fritliggende huse og mindre landsbyer. 9

10 Bygningsmassen på ejendommen vurderes også efter etablering af det nye staldafsnit at fremstå som en homogen bygningsmasse, idet alle bygninger ligger i direkte tilknytning til hinanden. 3.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Nedenstående tabel 2 viser den nuværende og den ansøgte produktions forventede energiforbrug. Energiforbruget efter udvidelsen er baseret på ansøgers skøn. Tabel 2. Energiforbrug efter den ansøgte udvidelse. Nudrift Ansøgt El (kwh) kwh kwh Elforbruget går primært til gyllehåndtering, spalteskrabere, malkning og køling af mælk. Anvendelse af BAT på energibesparende foranstaltninger Udendørsbelysning er kun tændt i forbindelse med daglige arbejdsgange, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Der anvendes lavenergipærer overalt, hvor dette er muligt. Der overvejes løbende muligheder for at reducere forbruget vha. automatiske foranstaltninger. Der er naturlig ventilation i staldene, og der bruges således ikke el til ventilation. Overskudsvarmen fra mælkekøling genbruges til opvarmning af opholdsrum i staldene/servicerum og opvarmning af brugsvand. Logistikken i forbindelse med udtagning af foder er planlagt, så arbejdet giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Tilsvarende planlægges transporter med husdyrgødning at være så effektive og energibesparende som muligt Vandforbrug Nedenstående tabel 3 viser det estimerede vandforbrug for den nuværende og for den ansøgte produktion. Tabel 3. Vandforbrug i nudrift og ansøgt drift. Årligt forbrug i Husdyrproduktionen Drikkevand (inkl. drikkevandsspild) Forbrug nudrift (m 3 ) Forbrug ansøgt (m 3 )* m m 3 Vand til rengøring 600 m m 3 Vandforbrug i alt m m 3 *Vandforbruget er baseret på ansøgers skøn. Ejendommen anvender vand fra offentligt vandværk. 10

11 Anvendelse af BAT - vandbesparende foranstaltninger: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. I forbindelse med gennemgang af staldene, reduceres risikoen for at eventuelt brud på drikkevandssystemet resulterer i et længerevarende spild af vand. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Der foretages en årlig aflæsning af vandforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i vandforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge BREF-dokumentet, er det BAT at aflæse vandforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det, at det er BAT at aflæse vandforbruget en gang årligt. 3.4 Gener Lugt Lugtberegninger i IT-ansøgningsskemaet viser, at de nærmeste ejendomme er placeret udenfor de beregnede lugtgeneafstande for hhv. enkeltbeboelse i landzone, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde. Lugtgeneafstandene er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Lugtberegninger fremgår af tabel 2 nedenfor. Da alle lugtgeneafstande er overholdt, vurderes der ikke at være problemer i forhold til lugt. 11

12 3.4.2 Støj fra anlæg og maskiner Beskrivelse af støjkilder Støjkilder fra landbrugsvirksomheden kan forekomme fra følgende kilder: Staldanlæg (fodringsanlæg, vakuumpumper, kompressorer m.m.). Interne og eksterne transporter. Omrøring af gyllebeholder i foråret og efteråret i forbindelse med udbringning af husdyrgødning (periodisk støj). Levering af foder/ensilage og foderblanding. Beskrivelse af driftsperioder I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid, som ansøger definerer som tidsrummet Det forventes at % af transporterne vil ligge udenfor tidsrummet Beskrivelse af tiltag mod støj Malkestalden og mælketanken er indendørs, og det forventes derfor, at der ikke er væsentlig støjafgivelse til nabobeboelse fra malke- og køleanlægget. Kompressoren til mælkekølingsanlægget sidder udendørs på sydsiden af teknikrummet, hvor mælketanken er placeret. Foderblandingen foregår indendørs i foderladen. Levering af sojakager og rapsskrå tippes af inde i foderladen. Der er således ingen udendørs stationære støjkilder, der risikerer at give anledning til væsentlige støjgener for omboende. Det forventes ikke, at transporter vil give anledning til væsentlige støjgener, da der er gode tilog frakørselsveje, som ligger i god afstand til de nærmeste nabobeboelser. Der gøres i den sammenhæng opmærksom på, at husdyrproduktionen på Trunderupvej 49 bliver nedlagt, når den nye kviestald er opført på Brusbjergvej 6. Alle generelle krav vedrørende støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderer ansøger, at det ikke er nødvendigt med specielle tiltag for at sikre omboende mod støjgener. Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi Lys I det omfang dagslyset ikke slår til, vil lyset i staldene være tændt i forbindelse med den daglige arbejdsgang herunder malkningen, som foregår i tidsrummet ca og ca I de mørke timer vil der være tændt et orienteringslys i staldene, så køerne kan orientere sig. 12

13 Der er ingen kraftige udendørs lyskilder. Der sidder udendørs orienteringslys, men i forhold til beplantning og de øvrige driftsbygninger vil disse svage lyskilder praktisk taget ikke være synlige i lokalområdet. Et eventuelt lysudfald fra staldene vil være yderst begrænset og praktisk taget ikke synlige i lokalområdet Fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Generelt lægges der vægt på en hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Forekomst af skadedyr forebygges blandt andet ved daglig oprydning og fjernelse af gødning, halm og foderrester. Al bekæmpelse af skadedyr sker i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ingen fluegener fra husdyrbruget. I det omfang det er nødvendigt, vil der blive foretaget fluebekæmpelse i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af rottebekæmpelse Hvis der opstår problemer med rotter, vil bekæmpelse ske i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium Støv Der kan forekomme støvgener ved den daglige håndtering af foder og halm. Dette vurderes dog ikke at have en væsentlig påvirkning på naboerne dels på grund af driftsanlæggets placering i forhold til naboerne, og dels på grund af afstanden til nærmeste nabobeboelse Transport Arbejdskørsel til og fra staldanlægget sker via Brusbjergvej. Der er to ind- og udkørsler til ejendommen. Nedenstående tabel 4 viser en oversigt over omfanget af transporter angivet af ansøger som retningsgivende. Tabel 4. Oversigt over antal transporter. Art Antal transporter/år før udvidelse Antal transporter/år efter udvidelse Afhentning af mælk pr. uge Antal transporter/uge/måned efter udvidelsen Afhentning af døde dyr pr. uge Transport af kvier til og fra Trunderupvej 49 Gylle (gyllevogn 25 ton) sæsonbestemt 2-3 uger pr. år Gylle (lastbil ton) sæsonbestemt 2-3 uger pr. år Dybstrøelse sæsonbestemt 2-3 uger pr. år Halmtransporter sæsonbestemt 2-3 uger pr. år Brændstof pr. måned Renovation pr. måned I alt (gns.)

14 På figur 2 nedenfor vises til- og frakørselsveje for staldanlægget på Brugsbjergvej 6. Figur 2: Til- og frakørselsveje til ejendommen (rød signatur). Som det fremgår, er der tale om gode til- og frakørselsforhold til ejendommen i behørig afstand til nabobeboelser. På ovenstående baggrund vurderes det, at der ikke vil forekomme gener som følge af transport til- og fra ejendommen. 3.5 Forurening Spildevand Overfladevand fra møddingsplads/vaskeplads ledes til særskilt beholder (ajlebeholder ved møddingsplads), hvorfra det pumpes videre til den lille gyllebeholder på m 3 (bygning nr. 6a på bilag 1). I tabel 5 nedenfor fremgår spildevandsmængder og art. Tabel 5. Spildevand og bortledning. Art Før udvidelsen (m 3 ) Efter udvidelsen (m 3 ) Bortledes til Rengøringsvand m.m * Gyllebeholder Befæstede arealer ** Særskilt beholder * Vand til rengøring af malkestald er inkluderet i normtalsberegning for gylleproduktion (jf., afsnit 2.5.2). **Der er ca. 500 m 2 møddingsplads, hvorfra der opsamles overfladevand som ledes til gyllebeholder. Tagvand bortledes via lukket hoveddræn, der har udløb i et større vandhul/moseområde nordvest for ejendommen. Tagvandet fra de nye staldbygninger kobles på samme system. 14

15 3.5.2 Husdyrgødning og foder Gødningsproduktion og håndtering Der produceres kvæggylle og dybstrøelse på ejendommen. Dybstrøelsen opbevares på møddingsplads og gyllen opbevares i egen gyllebeholder. I tabel 6 nedenfor er der redegjort for gødningsopbevaringsanlæg. Tabel 6. Opgørelse over opbevaringsanlæg på ejendommen. Gødningsopbevaringsanlæg Kapacitet (m 3 ) Gyllebeholder Gyllebeholder Gylleopbevaringsanlæg i alt På bilag 2 er der lavet en beregning over den årlige produktion af husdyrgødning og opbevaringskapacitet. I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Ud fra bilag 2 ses det, at krav til opbevaringskapacitet er opfyldt. Opbevaring af foder Al foder opbevares i foderladen. Driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser og uheld kan nævnes: Uheld med overløb, revnet gyllebeholder eller væltet gylletransport vil kunne foranledige forurening. Spild i forbindelse med håndtering af pesticider. Med henvisning til ovennævnte følger her en beskrivelse af foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de nævnte uheld: Såfremt en gyllebeholder revner eller springer læk, vil gældende lovgivning følges. Som udgangspunkt kontaktes kommunens miljøvagt eller der ringes til alarmcentralen. Gyllebeholderne tilses regelmæssigt, og der foretages 10. års beholderkontrol. Når marksprøjten fyldes sker det på en påfyldningsplads (møddingsplads) med afløb til særskilt beholder. Hvis der skulle ske uheld kontaktes miljøvagten, og der vælges de bedste oprydnings- og forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko bliver mindst mulig (gyllespild kan f.eks. opdæmmes med halmballer, jord og lign.). Alle medarbejdere er instrueret i at kontakte kommunens miljøvagt eller ringe 112 ved uheld. 15

16 3.5.3 Affald og kemikalier Døde dyr Døde dyr opbevares under kadaverkappe på betonplads ved gyllebeholderen ved møddingspladsen. Der er afløb fra betonpladsen til ajlebeholder ved møddingspladsen. Fast affald Alt fast affald køres på genbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur. Opbevaring af olie og kemikalier Der opbevares ikke pesticider på ejendommen. Disse tages med fra anden ejendom, når der skal sprøjtes. Dieselolie opbevares i en godkendt dieselolietank, der står udendørs. Der opbevares ikke motorolie og spildolie på ejendommen Ammoniak Ammoniakfordampning fra stald og lager Det generelle krav om en reduktion ammoniakfordampningen og Miljøstyrelsens BAT-krav opfyldes ved at: etablere spalteskraber i den eksisterende kostald. et staldsystem med spalter (kanal, linespil) + spalteskraber i den nye kviestald. direkte udbringning af mindst 86 % af dybstrøelsen. Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget (stalde samt opbevaringsanlæg til husdyrgødning) i ansøgt drift: Nudrift Ansøgt Ammoniakfordampning kg NH3-N kg NH3-N Kategori 1-naturområder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, der ligger ca. 3,8 km nordøst for husdyrbrugets anlæg. Det vurderes, at det nærmeste kategori 1 naturområde er et rigkær (7230), der både ligger indenfor og samtidig er en del af udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,0 kg NH3-N/ha/år. 16

17 Kategori 2-naturområder Det nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrevsområde >2,5 ha, der ligger ca. 700 meter syd for staldanlægget. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,1 kg NH3-N/ha/år. Kategori 3-naturområder Der ligger flere kategori 3-naturområder inden for en radius på meter af staldanlægget. På figur 3 nedenfor fremgår naturområdernes beliggenhed i forhold til husdyrbrugets anlæg. Figur 3. Beskyttede naturområder indenfor meter af staldanlægget. Kategori 1 naturområdet fremgår ikke af kortet, da de ligger for langt væk fra staldanlægget. Ammoniakafsætning på naturområder Ammoniakdepositionen på naturområder i lokalområdet er vist i tabellen nedenfor. 17

18 Kategori 1 og 2 natur Der er ingen naturområder (kategori 1 og 2) der modtager en totaldeposition på mere end 0,1 kg NH3-N/ha/år. Kategori 3 natur Med undtagelse af moseområdet øst for ejendommen er der ingen kategori 3 naturområder, der modtager en merdeposition på over 1 kg NH3-N/ha/år. Morsområdet øst for ejendommen modtager en merdeposition på 1,4 kg NH3-N/ha/år. Baggrundsbelastningen i lokalområdet er ca. 13,7 kg NH3-N/ha/år. I forhold til det nærmeste naturområde (moseområdet øst for ejendommen) er der tale om en total ammoniakdeposition på ca. 17 kg. Der er tale om en mose under tilgroning med rørsump og pilesump. Det vurderes, at mosens tålegrænse ligger i den øvre ende af tålegrænseintervallet på kg NH3-N/ha/år. Dermed overskrides mosens tålegrænse ikke som følge af det ansøgte. Endvidere vil et ophør af husdyrproduktionen på Trunderupvej 49 give en reduktion i baggrundsbelastningen i lokalområdet, hvilket betyder, at den totale ammoniakdeposition på moseområdet inklusiv den totale deposition fra Brusbjergvej 6 er mindre end de ca. 17 kg NH3-N/ha/år som angivet ovenfor. Henset den lave merdeposition på moseområdet i relation til mosens tålegrænse og baggrundsbelastningen i lokalområdet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af kategori 3 naturområder. Samlet konklusion naturområder På ovenstående baggrund vurderes det, at den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen ikke vil medføre en tilstandsændring af sårbare naturområder. 18

19 4 EGENKONTROL Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser og driftsregnskab. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Al håndtering og læsning af gylle overvåges. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 vedr. Management. 19

20 Bilag 1- oversigt over anlægget. Figur B1. Oversigt over anlægget. Tabel B1. Oversigt over ejendommens anlæg i relation til figur B1. Nr. Anlæg Kapacitet/stipladser Beskrivelse 1 Kviestald 30 årsopdræt (6-11 mdr.) (tung race) Sengestald (bagskyl eller ringkanal). 30 årsopdræt (6-11 mdr.) (jersey) 2 Kviestald 40 årsopdræt (0-6 mdr.) (tung race) 40 årsopdræt (0-6 mdr.) (jersey) 3 Kostald 160 årskøer (tung race) 155 årskøer (jersey) 4 Nyt malkecenter med velfærdsafsnit 25 årskøer (tung race) 25 årskøer (jersey) 5 Ny kviestald 115 årsopdræt (11-24 mdr.) (tung race) 110 årsopdræt (11-24 mdr.) (jersey) Staldafsnittet er udvides med ca. 60 m 2 mod sydvest for at give plads til ekstra sengebåse. Dybstrøelse 6a Gyllebeholder m 3 Naturligt flydelag. Sengestald (bagskyl eller ringkanal) med spalteskraber. Malkecenter med et velfærdsafsnit med dybstrøelse. Sengestald med spalter (kanal, linespil) og spalteskraber. 6 Gyllebeholder m 3 Naturligt flydelag. 7 Møddingsplads m 3 Mindst 86 % af dybstrøelsen udbringes direkte. 8 Teknikrum/ mælketank 9 Foderlade 10 Lade/udhus 11 Privatbolig V Vaskeplads Vask og påfyldning af marksprøjte. D Døde dyr Opbevaring af døde dyr under kadaverkappe. 20

21 Bilag 2 - opbevaringskapacitet 21