Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Langstedvej 63, 5690 Tommerup

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Langstedvej 63, 5690 Tommerup EJER- OG DRIFTSFORHOLD Ejendommens adresse: Langstedvej 63, 5690 Tommerup Anlæggets beliggenhed: Ved Langstedvej 83 Ansøger: Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup Ejer: Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup Matr. nr.: 14e m.fl. Langsted By, Verninge CVR nr.: Kontaktperson: Klaus Henrik Voldsgaard, mobil: Konsulent: Max Jakobsen Miljørådgivning, mobil:

2 Indholdsfortegnelse Ejer- og driftsforhold Generelle forhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Ikke-teknisk resumé Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Landskabelige værdier Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj fra anlæg og maskiner Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Arealerne Udbringningsarealerne Gødningsregnskab Nitrat til overfladevand Nitrat til grundvand Fosfor Ammoniak og gener fra udbringning Egenkontrol Bilag 1 - oversigt over anlægget

3 1 GENERELLE FORHOLD 1.1 Godkendelsespligt Ændringen af produktionen er omfattet af 12 i Husdyrgodkendelsesloven. 1.2 Godkendelsens omfang Der ansøges om at etablere en svineproduktion på landbrugsejendommen Langstedvej 63, 5690 Tommerup. De nye driftsbygninger placeres ved Langstedvej 83 ca. 700 meter fra hovedbygningerne på Langstedvej 63. I forbindelse med udvidelsen opføres to svinestalde, en fortank og fire fodersiloer. Ud over Langstedvej 63 ejer ansøger to landbrugsejendomme med husdyrproduktion: Langstedvej 34, 5690 Tommerup (173,8 DE pelsdyr) Langstedvej 57, 5690 Tommerup (141,6 DE svineproduktion) Der foretages ingen ændringer af husdyrholdet på de to ejendomme. Langstedvej 57 og 34 indgår således ikke i miljøansøgningen for Langstedvej 63. Al husdyrgødning produceret på Langstedvej 63 leveres til biogasanlæg. Ansøgningsskema med beregninger er indsendt til Assens Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem Skema nr.: Projektets omfang Der søges om at etablere en svineproduktion på smågrise (15-31 kg) og slagtesvin ( kg) i alt 257,7 dyreenheder. I forbindelse med etableringen bygges to nye svinestalde på hver m 2, en ny fortank på 95 m 3 og en foderlade på m 2. De nye driftsbygninger placeres på matr. nr. 2l Langsted By, Langsted. Bygningerne placeres ca. 10 meter fra matrikelskel til en landbrugsejendom med en eksisterende slagtesvineproduktion. De to stalde opføres som stålbuehaller med tagplader af grå fibercementplader. Staldene har åbne facader og lukkede gavle med metalplader og porte. Staldene indrettes med dybstrøelse opdelt lejeareal (dybstrøelse+spalter). Der er naturlig ventilation i staldene. Foderladen opføres som en stålbuehal med tagplader af grå fibercementplader. Foderladens facader er beklædt med metalplader og lukkede gavle med metalplader og porte. Der er naturlig ventilation i foderladen. Staldenes dimensioner: Længde: 88,5 meter Bredde: 22 meter Taghældning: 15 o Sidehøjde: 4 meter Kiphøjde: 8 meter 3

4 Fortanken har følgende dimensioner: Diameter: 10 meter Højde over terræn: 1 meter Foderladens dimensioner: Længde: 50 meter Bredde: 22 meter Taghældning: 15 o Sidehøjde: 5 meter Kiphøjde: 9 meter På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B Tidligere godkendelser Der er ikke tidligere givet miljøgodkendelse for ejendommen Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Efter husdyrproduktionen er etableret forventes det ikke, at den skal ophøre, men det forventes at landbrugsvirksomheden fortsat effektiviseres og optimeres i det omfang, det er krævet for at følge med udviklingen. Hvis husdyrproduktionen på ejendommen ophører, vil stalde og gødningsopbevaringsanlæg blive tømt og rengjort således, at produktionsanlægget afvikles miljømæssigt forsvarligt. Det betyder, at følgende vil blive foretaget: Overskydende husdyrgødning i kummer, kanaler og gylletanke tømmes og fjernes på forsvarlig vis. Staldene bliver rengjorte. Inventar og andet metal afhændes til skrothandler eller lign. Alt affald, der kan genbruges, leveres til genbrugsstation eller lign. Affald, der ikke kan genbruges, afskaffes efter gældende regler. Der er ingen klausuler på ejendommen vedrørende fjernelse af produktionsanlæg ved et eventuelt ophør af husdyrproduktionen. 1.4 Ikke-teknisk resumé Der søges om at etablere en svineproduktion på smågrise (15-31 kg) og slagtesvin ( kg) i alt 257,7 dyreenheder. I tabellen nedenfor fremgår det ansøgte dyrehold. Dyretype Smågrise Slagtesvin DE i alt Ansøgt drift (15-31 kg) ( kg) 257,7 DE 4

5 Placering af nye driftsbygninger I forbindelse med etableringen bygges to nye svinestalde på hver m 2, en ny fortank på 95 m 3 og en foderlade på m 2. De to stalde og foderladen opføres som stålbuehaller med tagplader af grå fibercementplader. Staldene har åbne facader og lukkede gavle, mens foderladen har lukkede facader og lukkede gavle. På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B1. Udbringningsarealer og husdyrgødning Al husdyrgødning fra den ansøgte produktion leveres til biogasanlæg. Der er derfor ikke redegjort for udbringningsarealer. Lugt Lugtgeneafstanden til nærmeste nabo, nærmeste samlede bebyggelse og byzone bliver, ifølge beregningerne i ansøgningssystemet, overholdt. Transporter Det vurderes, at generne for nabobeboelser som følge af transport til og fra virksomheden vil være begrænset, da størstedelen af transporterne sker med lastbil, og da ejendommens til- og frakørselsforhold ligger hensigtsmæssigt i forhold til omboende. Ammoniak og særlig værdifuld natur Etableringen af husdyrproduktionen overholder det generelle krav om en reduktion af ammoniakfordampningen og anvendelse af BAT. Kravet er opfyldt ved hjælp af direkte udbringning af mindst 39 % af dybstrøelsen. Levering af dybstrøelse til biogasanlæg betragtes i den forbindelse som direkte udbringning. Nærmeste Natura 2000 naturområde og nærmeste 7 område ligger ca. 530 meter syd for de nye driftsbygninger. Der ligger flere 3-beskyttede naturområder (mose, overdrev, hede) og potentielle ammoniakfølsomme skove indenfor meter fra staldanlægget. Den planlagte ændring af husdyrproduktionen vil ikke medføre en væsentlige ændringer af de pågældende naturtyper. Udvidelsen overholder det generelle krav om en reduktion af ammoniakfordampningen på 30 % for etableringen af slagtesvineproduktionen og 20 % for smågriseproduktionen. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og transport af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som uvæsentlige. Der forventes ikke at være forøgede gener fra støv, støj og fluer. BAT Der er anvendt BAT i forhold til energi, vand, management, foder, staldindretning samt opbevaring af husdyrgødning. Produktionen er tilpasset Miljøstyrelsens BAT-vejledning for maksimal ammoniakemission fra stald og lager og maksimalt fosforindhold. Produktionen er 5

6 tilpasset så krav til anvendelse af BAT er opfyldt, hvilket er sket ved hjælp af direkte udbringning af mindst 39 % af dybstrøelsen. Alternative løsninger Husdyrproduktionen etableres på landbrugsejendommen Langstedvej 63. De nye driftsbygninger etableres ca. 700 meter fra hovedbygningerne på Langstedvej 63. Det er ikke muligt at placere nye driftsbygninger ved ejendommens eksisterende bygningsmasse, da der ikke er plads p.g.a. omkringliggende ejendomme, veje og nabobeboelser. Etableringen af den ansøgte husdyrproduktion kan kun foretages ved at placere nye driftsbygninger på bar mark. Umiddelbart er der ikke andre mulige placeringer på ejendommen end den valgte, da det vil betyde, at de nye driftsbygninger kommer til at ligge tæt op ad nabobeboelser og den samlede bebyggelse ved Langsted eller mere fritliggende på bar mark. Den valgte lokalitet vurderes således at være den mest hensigtsmæssige. Det er endvidere valgt at placere de nye driftsbygninger i umiddelbar nærhed af et eksisterende husdyrbrug på Langstedvej 83, da det vurderes, at bygninger på bar mark bedst placeres ved eksisterende produktionsanlæg hvis muligt. Den valgte placering overholder ikke afstandskrav på 30 meter til naboskel idet der er ca. 10 meter til nabomatriklen mod syd og vest. Det vil være muligt at placere de nye driftsbygninger, så afstandskravet opfyldes, men det vil betyde, at driftsbygningerne kommer til at ligge mere frit og åbent i landskabet. Da nabomatriklerne dels er almindelige marker i omdrift og dels er eksisterende bebyggelsesarealer med slagtesvineproduktion, vurderes det, at den ansøgte placering ikke vil virke generende for anvendelsesmulighederne af de tilstødende matrikler. Desuden er en placering nært ved den eksisterende markvej ønskelig. På ovenstående baggrund vurderes det, at der ikke er alternative løsninger til den ansøgte placering. 0-alternativ Strukturudviklingen i dansk landbrug betyder, at der kontinuerligt bliver færre, men større landbrug. De enkelte landbrugsvirksomheder har derfor brug for, hvis de vil overleve, at udvikle mere effektive og miljøvenlige driftsformer. Et 0-alternativ på Langstedvej 63 vil betyde, at der ikke vil være en husdyrproduktion på ejendommen. Ved at etablere et husdyrbrug som det ansøgte sikres en fremtidig moderne driftsform, hvor der anvendes nye miljøteknologier, der nedbringer miljøbelastningen pr. produceret enhed. 6

7 2 ANLÆGGET 2.1 Dyrehold og management Management Den daglige drift søges tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er stor bevågenhed omkring minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, brændstof og næringsstoffer. Herudover fokuseres på reduceret ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre. Dette søges bl.a. opnået ved hyppig renholdelse af overflader. Endvidere fokuseres på færrest mulige lugt- og fluegener for omgivelserne. Dette søges opnået ved renholdelse af overflader som nævnt ovenfor og fluebekæmpelse i det omfang det er nødvendigt. Fluebekæmpelse sker efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Der foretages daglige tjek og løbende service på produktionsanlægget. Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget, som udføres af kompetent personale. Overbrusning og rengøring Der anvendes overbrusning i alle staldafsnit. Overbrusningen benyttes efter forskriften i lov om indendørs hold af grise. I staldene bliver overbrusningen brugt til at styre dyrenes gødeadfærd, og til nedkøling af dyrene i varme perioder. Desuden reducerer overbrusning støv i staldluften. Staldene er inddelt i sektioner, der tømmes og rengøres efter hvert hold grise. Der er stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende arealer. Herved mindskes risikoen for uhygiejniske forhold. Bedste tilgængelige teknologi i relation til ammoniak Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdier ud fra følgende to principper: 1. Enkeltteknologier, der overstiger ca. 100 kr. per reduceret kg N indgår ikke. 2. Meromkostningerne forbundet med opfyldelse af emissionsgrænseværdierne bør ikke overstige ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Ved at anvende Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdier kan der beregnes et BAT-niveau for ammoniakemissionen på kg NH3-N/år. Beregningerne fremgår af IT-ansøgningsskema For at opfylde BAT-emissionsniveauet anvendes der følgende teknologier: Direkte udbringning af mindst 39 % af dybstrøelsen. Levering til biogasanlæg betragtes i den forbindelse som direkte udbringning. Ved valg af ovenstående teknologier reduceres ammoniakfordampningen fra stalde og opbevaringsanlæg til kg NH3-N/år. Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsniveau er 7

8 overholdt. Der er dermed truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Bedste tilgængelige teknologi i relation til fosfor Miljøstyrelsen har fastlagt et emissionsniveau med hensyn til fosforindhold i husdyrgødningen. Kravet om anvendelse af BAT er opfyldt, hvis følgende fosforudskillelse overholdes: 22,3 kg P/DE (slagtesvin, gylle) 23,8 kg P/DE (slagtesvin, dybstrøelse) 30,6 kg P/DE (smågrise) Der ansøges om 40,3 DE smågrise på dybstrøelse, 108,7 DE slagtesvin på dybstrøelse og 108,7 De slagtesvin på gylle. Det giver et BAT-emissionsniveau med hensyn til fosfor på kg fosfor. For at opfylde BAT-emissionsniveauet anvendes der følgende teknologier: Fosforoptimeret fodring for slagtesvinene (se beskrivelse i nedenstående afsnit om foderteknologi). Ved valg af ovenstående teknologi reduceres fosforindholdet i husdyrgødningen til kg fosfor/år. Da dette fosforindhold i husdyrgødningen er lavere end det beregnede BATemissionsniveau, er der truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Bedste tilgængelige foderteknologi Som nævnt ovenfor anvendes foderoptimering med hensyn til fosfor. Der er således stor fokus på, at husdyrgødningens indhold af næringsstoffer minimeres. I øvrigt tilrettelægges fodringen, så mængden af foderrester minimeres. Der er i IT-ansøgningen skema indtastet følgende tilpasninger i relation til fodringen af søerne: 2,84 FE/kg tilvækst 4,66 gram fosfor/fe Fodring i relation til fosfor (slagtesvin) Det er valgt at anvende fosforoptimeret fodring. Dette vil have betydning for grisenes udskillelse af fosfor. Normtallene for fosforindholdet i slagtesvinefoderet på ansøgningstidspunktet er 4,8 gram total fosfor/fe ved et foderforbrug på 2,84 FEsv/kg tilvækst. Der er valgt et niveau på 4,66 gram fosfor/fe med et foderforbrug på 2,84 FE/kg tilvækst i vækstintervallet ( kg). Beregning af korrektionsfaktor (slagtesvin): ((2,84 FEsv/kg tilvækst * (110 kg 31 kg) * 4,66 gram fosfor pr. FEsv/1000) ((110 kg 31 kg) * 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,642 =0,9517 8

9 Ligningen er beregnet ud fra de ovenfornævnte forudsætninger. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen vil samlet set blive overholdt. Fodring i relation til kvælstof Der er ikke anvendt foderoptimering i forhold til kvælstof. Som beskrevet ovenfor i afsnittet om bedste tilgængelige teknologi i forhold til ammoniak opfyldes krav til BAT med direkte udbringning af 39 % af dybstrøelsen. 2.2 Lokalisering Husdyrbruget er placeret i landzonen med ca. 265 meter til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Langstedvej 79), som ligger vest for ejendommen. Nærmeste beboelse i samlet bebyggelse er Langstedvej 45, der ligger ca. 950 meter vest for ejendommen. Nærmeste byzone er Verninge, der ligger ca. 770 nord for ejendommen. Afstandene er målt fra de nye stalde. Nedenstående figur 1 viser et kort med placering af omkringboende i forhold til husdyrbrugets anlæg. Figur 1: Beliggenhed i forhold til nabobeboelser og byzone Faste afstandskrav Anlæggets placering i forhold til afstandskrav jf. husdyrgodkendelseslovens kap. 2 ( 6 og 8) er angivet i nedenstående tabel 1. 9

10 Tabel 1. Afstande ift. 6 og 8. Afstandene er målt fra de nye stalde. Afstand fra anlægget Afstandskrav jf. husdyrloven Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 meter 25 meter Almene vandforsyningsanlæg >50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) og søer >15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej >15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter 15 meter Naboskel 10 meter 30 meter Nærmeste nabobeboelse uden 250 meter 50 meter landbrugspligt (Langstedvej 79) Nærmeste samlede bebyggelse 950 meter 50 meter (Langstedvej 45) Nærmeste byzone 770 meter 50 meter Den nye stald overholder husdyrgodkendelseslovens afstandskrav med undtagelse af afstandskravet på 30 meter til naboskel. Dispensationsansøgning til overskridelse af afstandskrav til naboskel Der søges dispensation om at placere de nye driftsbygninger 10 meter fra naboskel mod syd og vest. Det vil være muligt at placer de nye driftsbygninger, så afstandskravet på 30 meter opfyldes, men det vil betyde, at bygningerne kommer til at ligge mere frit og åbent i landskabet. Da nabomatriklerne dels er almindelige marker i omdrift og dels er eksisterende bebyggelsesarealer med slagtesvineproduktion, vurderes det, at den ansøgte placering ikke vil virke generende for anvendelsesmulighederne af de tilstødende matrikler. Desuden er en placering nært ved den eksisterende markvej ønskelig. På ovenstående baggrund vurderes det, at der ikke er alternative løsninger til den ansøgte placering Landskabet og planforhold Udformning af anlæg og placering i landskabet I forbindelse med udvidelsen skal der bygges to stalde på hver m 2, en fortank på 95 m 3 og en foderlade på m 2. De to stalde opføres som stålbuehaller med tagplader af grå fibercementplader. Staldene har åbne facader og lukkede gavle med metalplader og porte. Staldene indrettes med dybstrøelse opdelt lejeareal (dybstrøelse+spalter). Der er naturlig ventilation i staldene. Foderladen opføres som en stålbuehal med tagplader af grå fibercementplader. Foderladens facader er beklædt med metalplader og lukkede gavle med metalplader og porte. Der er naturlig ventilation i foderladen. 10

11 Staldenes dimensioner: Længde: 88,5 meter Bredde: 22 meter Taghældning: 15 o Sidehøjde: 4 meter Kiphøjde: 8 meter Fortankens dimensioner: Diameter: 10 meter Højde over terræn: 1 meter Foderladens dimensioner: Længde: 50 meter Bredde: 22 meter Taghældning: 15 o Sidehøjde: 5 meter Kiphøjde: 9 meter De nye driftsbygninger placeres som vist på bilag 1. Det er ikke muligt at placere nye driftsbygninger ved de eksisterende bygninger på ejendommen, da disse ligger på en lille matrikel omgivet af veje og nabobeboelser. Det vurderes, at de nye driftsbygninger i forhold til de øvrige anlæg i lokalområdet ikke vil fremstå markant (jf. beskrivelse nedenfor) Landskabelige værdier Ejendommen er placeret i landzonen udenfor områder, der er udlagt som særlige landskabelige- og geologiske beskyttelsesområder, men indenfor et større sammenhængende landskabsområde. Landskabet omkring ejendommen er karakteriseret ved, at være relativt fladt med spredte læhegn, beplantninger og mindre skovområder. Området er ligeledes karakteriseret ved, at der ligger flere landbrugsejendomme med anlæg til husdyrbrug, enkelte fritliggende huse og mindre landsbyer. Der ligger en eksisterende svinestald tæt ved de ansøgte driftsbygninger. På grund af landskabets flade topografi og karakter med spredte læhegn med mindre skovområder og øvrig bebyggelse, er der tale om et landskab, der ikke giver mulighed for udsyn hen over større dele af landskabet. De nye driftsbygningers størrelse og karakter afspejler de øvrige ejendomme og driftsanlæg i lokalområdet. De ansøgte driftsbygninger kan ikke karakteriseres som et større teknisk anlæg. Der er ingen nye driftsbygninger, der bygges med en kiphøjde på mere end 9 meter. Ligesom der heller ikke etableres enkeltbygninger med en bredde og udstrækning på mere end 22x88,5 meter. Det vurderes således at bygningernes højde og udstrækning afspejler det øvrige byggeri i lokalområdet. 11

12 På grund af produktionens art (velfærdsgrise på dybstrøelse) er det valgt at have naturligt ventilerede stalde med åbne sider og lukkede gavle. Der ansøges om at placere de nye stalde med øst-vestvendte gavle. Denne placering er valgt for at give beskyttelse mod de fremherskende vindretninger om vinteren, der typisk er østen- og vestenvinde. De nye driftsbygninger kan tilpasses landskabet med afskærmende beplantning i samme stil som lokalområdets øvrige beplantninger, der er præget af spredte læhegn med større eller mindre bevoksning og mindre skove. Der er ikke fremlagt en beplantningsplan, da det forventes, at denne del aftales nærmere med Assens Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen af miljøgodkendelsen. Konklusion landskab De ansøgte driftsbygninger vil ikke fremstå markant i forhold til de øvrige bygninger og anlæg i lokalområdet. Endvidere kan driftsbygningerne indpasses i landskabet med afskærmende beplantning i form af læhegn og/eller punktvise beplantninger, der bryder bygningernes overflader. Alle nye driftsbygninger placeres som en homogen masse. På den baggrund vurderes det at de ansøgte driftsbygninger ikke vil påvirke landskabet væsentligt. 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Energi anvendes primært til lys, foderanlæg og rengøring. Der er naturlig ventilation i staldene, og der anvendes derfor ikke el til mekanisk ventilation. Nedenstående tabel 2 viser den ansøgte produktions forventede energiforbrug. Energiforbruget er baseret på ansøgers skøn. Tabel 2. Energiforbrug efter den ansøgte udvidelse. Ansøgt El (kwh) Anvendelse af BAT på energibesparende foranstaltninger Udendørsbelysning er kun tændt i forbindelse med daglige arbejdsgange, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Der anvendes lavenergipærer overalt, hvor dette er muligt. Der overvejes løbende muligheder for at reducere forbruget vha. automatiske foranstaltninger. Der er naturlig ventilation i staldene, og der bruges dermed ikke energi til ventilation. Logistikken i forbindelse med udtagning af foder er planlagt, så arbejdet giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Tilsvarende planlægges transporter med husdyrgødning at være så effektive og energibesparende som muligt. Der foretages en årlig aflæsning af elforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i elforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens elforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. 12

13 Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF-dokumentet), der vedrører intensiv svineproduktion, er det BAT at aflæse elforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det, at det er BAT at aflæse elforbruget en gang årligt Vandforbrug Nedenstående tabel 3 viser det estimerede vandforbrug for den nuværende og for den ansøgte produktion. Tabel 3. Vandforbrug i nudrift og ansøgt drift. Årligt forbrug i husdyrproduktionen Forbrug ansøgt (m 3 ) Drikkevand (inkl. drikkevandsspild) 6.000* Vand til vask af stalde 500* Vandforbrug i alt 6.500* * Drikkevandsforbruget er beregnet af ansøger ud fra standardnormer for vandforbrug. Der foretages ikke vask af maskiner på ejendommen. Al vandforbrug, er derfor direkte tilknyttet husdyrproduktionen. Ejendommen anvender vand fra offentligt vandværk. Anvendelse af BAT - vandbesparende foranstaltninger: Vandforbruget går primært til drikkevand og vask af stalde. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget minimeres ved, at der bruges drikkekar eller drikkenipler over fodertruget. Ved anvendelse af drikkekar, er der et meget begrænset vandspild, og ved anvendelse af drikkenipler over fodertruget opsamles eventuelt spild af vand i foderet. I forbindelse med den daglige rytme og gennemgang i staldene, reduceres risikoen for, at et eventuelt brud på drikkevandssystemet resulterer i et længerevarende spild af vand. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Når der skal vaskes stalde foretages en iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Iblødsætningen og anvendelsen af højtryksrensere er med til at reducere vandforbruget i forbindelse med vask. Ifølge BREF-dokumentet, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler og drikkekar). Der foretages en årlig aflæsning af vandforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i vandforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge BREF-dokumentet, er det BAT at aflæse vandforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det at det er BAT at aflæse vandforbruget en gang årligt. 13

14 2.4 Gener Lugt Som beskrevet under afsnittet om lokalisering er staldanlægget beliggende i landzone med ca.265 meter til nærmeste nabobeboelse, og 950 meter til nærmeste samlede bebyggelse og ca. 770 meter til byzone. Afstandene er målt fra nærmeste del af de nye stalde eller opbevaringsanlæg. Lugtberegninger i IT-ansøgningsskemaet viser, at de nærmeste ejendomme er placeret udenfor de beregnede lugtgeneafstande for hhv. enkeltbeboelse i landzone, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde. Lugtgeneafstandene er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Lugtberegninger fremgår af tabel 4. Tabel 4. Lugtgeneberegninger beregnet med Den vægtede gennemsnitsafstand til de enkelte områdetyper er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Beregningerne af lugtemissionen er foretaget ud fra den ansøgte produktion på smågrise (15-31 kg) (1.600 stipladser) og slagtesvin ( kg) (2.200 stipladser). Da alle lugtgeneafstande er overholdt, vurderes der ikke at være problemer i forhold til lugt Støj fra anlæg og maskiner Beskrivelse af støjkilder Støjkilder fra landbrugsvirksomheden kan forekomme fra følgende kilder: Staldanlæg (fodringsanlæg, vakuumpumper og kompressorer m.m.). Interne og eksterne transporter. Ind- og udlevering af grise. Levering af foder. Beskrivelse af driftsperioder I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid, som ansøger definerer som tidsrummet Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering og afhentning af grise, der kan forekomme på alle tider af døgnet. Beskrivelse af tiltag mod støj Levering af korn sker ved tippevogn i foderladen (jf., bilag 1). Der er foderblandingsanlæg i foderladen. Der vil derfor være begrænset/ingen støj fra levering af korn. 14

15 Levering af tilskudsfoder forventes ikke at give anledning til støjproblemer, da det ligeledes leveres i foderladen med tipepvogn. Staldanlægget er et moderne anlæg og støjen fra motorer fra fodringsanlæg, vakuumpumper, kompressorer m.m. er minimal. Det forventes ikke at transporter vil give anledning til væsentlige støjgener, da der er relativt langt til nabobeboelser, og da der er gode til- og frakørselsveje til ejendommen. Det forventes at omkring % af transporterne vil ligge uden for tidsrummet Alle generelle krav vedrørende støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderer ansøger, at det ikke er nødvendigt med specielle tiltag for at sikre omboende mod støjgener. Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi Lys Lyset i staldene vil primært være tændt i tidsrummet kl til Der er ingen kraftige udendørs lyskilder. Der sidder et orienteringslys over indgangsdøren til staldene. Der er ingen stærke generende lyskilder, som kan genere naboer Fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Generelt lægges der vægt på en hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Forekomst af skadedyr forebygges blandt andet ved daglig oprydning og fjernelse af foderrester. Al bekæmpelse af skadedyr sker i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af gener fra fluer Der forventes ikke at være problemer med fluegener fra husdyrbruget. Hvis der skulle opstå problemer med fluegene, bliver de bekæmpet i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Beskrivelse af rottebekæmpelse Der forventes ikke at være problemer med rotter på ejendommen. Hvis der skulle opstå problemer med rotter, bliver de bekæmpet i henhold til retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium Støv Der kan forekomme støvgener ved den daglige håndtering af foder og halm. Dette vurderes dog ikke at have en væsentlig påvirkning på naboerne dels på grund af staldanlæggets placering i forhold til naboerne, og dels på grund af den store afstand til nærmeste nabobeboelse Transport Arbejdskørsel til og fra staldanlægget sker via Langstedvej. Der er én ind- og udkørsel til driftsbygningerne. Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med husdyrgødning til biogasanlæg, levering og afhentning af grise og foder. 15

16 Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid , men der kan også være tidspunkter med øget trafik på og omkring ejendommen udenfor de anførte tidspunkter. Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt, og der vil kun i meget få tilfælde opstå gener fra transport. Reglerne for udkørsel af husdyrgødning vil blive overholdt. En del af trafikken er begrænset til enkelte af årets dage. På figur 2 nedenfor vises til- og frakørselsveje til staldanlægget. Figur 2. Til og frakørselsveje til ejendommen (rød signatur). Nedenstående tabel 5 viser en oversigt over omfanget af transporter angivet af ansøger som retningsgivende. Tabel 5. Transporter til og fra ejendommen. Art Antal Antal transporter/uge/måned transporter/år ansøgt drift Foder 52 1 pr. uge Levering af grise 52 1 pr. uge Afhentning af grise 52 1 pr. uge Afhentning af døde dyr 52 1 pr. uge Lastbiltransport til biogasanlæg pr. uge Halmtransporter 52 1 pr. uge I alt (gns.) pr. uge Alle transporterne er jævnt fordelt henover året, da al husdyrgødningen leveres til biogasanlæg. 16

17 Da der er tale om gode til- og frakørselsforhold, og da der samtidig er relativt langt til nærmeste nabobeboelse, vurderes det, at transporter til og fra ejendommen ikke medfører væsentlige gener. 2.5 Forurening Spildevand Spildevand fra ejendommen bortledes via opsamling i gyllen. Tabel 6. Spildevand (art og mængder). Art Efter udvidelsen (m 3 ) Bortledes til Rengøringsvand m.m. 500* Gyllekanaler/fortank * Vand til rengøring af stalde er inkluderet i normtalsberegning for gylleproduktion (jf., afsnit 2.5.2). Der vaskes ikke maskiner på ejendommen. Tagvand ledes til markdræn Husdyrgødning og foder Gødningsproduktion og håndtering Der produceres dybstrøelse og gylle på ejendommen. Al husdyrgødning leveres til biogasanlæg og der er derfor ikke opbevaringsanlæg på ejendommen. Der er derfor ikke redegjort yderligere for opbevaring af husdyrgødning. I tabel 7 er der lavet en opgørelse over den årlige produktion af husdyrgødning inkl. vaskevand. I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Tabel 7. Opgørelse af opbevaringsbehov og opbevaringskapacitet, jf. Landbrugets Byggeblade Dyretype Staldtype Antal Gylle ton/år/dyr Dybstrøelse ton/år Gylle ton/år i alt Smågrise (15-31) Gylle+dybstr ,044* 170** 572 Slagtesvin ( kg) Gylle+dybstr , ** Gødningsproduktion i alt Vand fra befæstede arealer (0 m 2 x 0,7 m 3 /m 2 ): 0 Gødningsproduktion inkl. overfladevand, pr. år i alt Opbevaringskapacitet til rådighed (3.292 m 3 leveret til biogasanlæg)*** Opbevaringskapacitet på ejendommen (antal måneder) 12,0 * Der er korrigeret for fravigende vægtinterval. ** Det valgte staldsystem består af dybstrøelse og gylle. Det er antaget, at der produceres 50/50 af hver fraktion. *** Den leverede husdyrgødning til svarer til m 3 gylle og 890 ton dybstrøelse. Der modtages ikke afgasset biomasse retur. 17

18 På ovenstående baggrund vurderes det, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion. Opbevaring af foder Foder opbevares i foderlade med plads til ca ton. Driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser og uheld kan nævnes: Uheld med overløb eller væltet gylletransport vil kunne foranledige forurening. Med henvisning til ovennævnte følger her en beskrivelse af foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de nævnte uheld: Al gylle afhentes med gyllevogn med sugepumpe direkte fra fortanken. Der opbevares ikke olie- og kemikalieprodukter på ejendommen. Det vurderes, at uheld med gylleudslip er yderst minimal, da der ikke opbevares gylle på ejendommen. Et eventuelt spild i forbindelse med læsning af gyllevogn (lastbil) vil være usandsynligt og meget begrænset. Hvis der skulle ske uheld kontaktes miljøvagten, og der vælges de bedste oprydnings- og forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko bliver mindst mulig (gyllespild kan f.eks. opdæmmes med halmballer, jord og lign.). Alle medarbejdere er instrueret i at kontakte kommunens miljøvagt eller ringe 112 ved uheld Affald og kemikalier Døde dyr Døde dyr opbevares under kadaverkappe ved indkørsel til ejendommen, hvorfra de afhentes med lastbil til destruktion hos DAKA. Alt fast affald køres på genbrugsplads. Jern og metal afhændes til produkthandler og glas m.m. bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur. Opbevaring af olie og kemikalier Der opbevares ikke olie, kemikalier og pesticider på ejendommen Ammoniak Ammoniakfordampning fra stald og lager Det generelle krav om en reduktion af ammoniakfordampningen og kravet om anvendelse af BAT er opfyldt ved, at der udbringes mindst 39 % af dybstrøelsen direkte fra stald til mark. Levering af dybstrøelse til biogasanlæg betragtes i den sammenhæng som direkte udbringning. 18

19 Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget (stalde og opbevaringsanlæg) i ansøgt drift: Stalde: Opbevaringsanlæg: I alt kg NH3-N/år kg NH3-N/år kg NH3-N/år Naturområder nær husdyrbruget Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 530 meter syd for ejendommen. Der ligger ingen kategori 1 eller 2 naturområder indenfor meter af staldanlægget. Der ligger et par enkelte kategori 3 naturområder indenfor meter af staldanlægget, hvoraf det nærmeste er et potentielt ammoniakfølsomt skovområde ca. 275 meter sydvest for ejendommen. I IT-ansøgningsskema nr er der beregnet ammoniakafsætning på naturområder i lokalområdet. Det vurderes, at den beregnede ammoniakafsætning på naturområder i relation til naturområdernes naturværdi er så beskeden, at det ikke vil medføre en tilstandsændring af naturområderne. 3 AREALERNE 3.1 Udbringningsarealerne Al husdyrgødning leveres til biogasanlæg. Der er derfor ikke redegjort for udbringningsarealer. 3.2 Gødningsregnskab Tabel 8. Gødningsregnskab for den samlede bedrift i ansøgt drift. Gødningstype Kvælstof Fosfor Dyreenheder Produceret gødningsmængde Langstedvej 63 Svinegylle kg kg 108,7 DE Langstedvej 63 Dybstrøelse kg kg 149,0 DE Total produktion kg kg 257,7 DE Afsat gødningsmængde Biogasanlæg Svinegylle kg kg 108,7 DE Biogasanlæg Dybstrøelse kg kg 149,0 DE Udbragt på bedriften i alt 0 kg 0 kg 0 DE 3.3 Nitrat til overfladevand Nitratudvaskning i forhold til nitratklasser Ikke relevant, da al husdyrgødning leveres til biogasanlæg. 19

20 3.4 Nitrat til grundvand Nitratudvaskning i forhold til nitratfølsomme indvindingsområde Ikke relevant, da al husdyrgødning leveres til biogasanlæg. 3.5 Fosfor Ikke relevant, da al husdyrgødning leveres til biogasanlæg. 3.6 Ammoniak og gener fra udbringning Ikke relevant, da al husdyrgødning leveres til biogasanlæg. 4 EGENKONTROL Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser og driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger udarbejder foderplan til opfølgning på foderforbrug med mere. Ansøger aflæser og registrerer forbrug af vand og el en gang årligt i forbindelse med årsregnskabet. Virksomhedens el- og vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 vedr. Management. 20

21 BILAG 1 - OVERSIGT OVER ANLÆGGET Figur B1. Plantegning og oversigtskort Tabel B1. Oversigt over ejendommens anlæg i relation til figur B1. Bygningsnummer Anlæg Kapacitet/dyr på stald ad gangen 1 Svinestald (slagtesvin kg) 800 (smågrise 7,1-31 kg) 2 Svinestald (slagtesvin kg) 800 (smågrise 7,1-31 kg) Beskrivelse Dybstrøelse med opdelt lejeareal (dybstr.+spalter) Dybstrøelse med opdelt lejeareal (dybstr.+spalter) 3 Fortank 95 m 3 Fast overdækning (betonlåg) 4 Foderlade ton Foderopbevaring og foderblander 21