Miljøansøgning og Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning

Transkript

1 Miljøansøgning og Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning Westgården v/mads Ingdahl West Søer, smågrise og polte i eksisterende og nye bygninger på Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup Skema i Husdyrgodkendelse.dk: Indsendt til Assens Kommune 11. juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger Datablad Ikke-teknisk resumé Husdyrbruget og det ansøgte Indretning og drift af anlægget Stalde og produktioner Husdyrgødning Bygningsmæssige ændringer og anlægsarbejde Produktionsmæssig sammenhæng med andre husdyrbrug Beliggenhed Generelle afstandskrav Landskabelige hensyn Ammoniakemission Naturpunkter Lugtemission Nærmeste nabobebyggelser Kumulation til naboer Miljøteknologi til lugtreduktion Resultat af lugtberegning Øvrige emissioner og gener Støj Støv Lys Skadedyr Transporter Reststoffer, affald og naturressourcer Døde dyr Affald Olie- og kemikalier Energiforbrug Vandforbrug BAT-Ammoniakemission Grænseoverskridende virkninger

3 3. Oplysninger om IE-husdyrbruget Ophør af IE-husdyrbruget BAT: Råvarer, energi, vand og management BAT-Energi BAT-Vand Management Ikke-teknisk resumé af alternativer til teknologi og foranstaltninger Miljøkonsekvensrapport Beskrivelse af ansøgte Placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender Forventede væsentlige og kumulative indvirkninger på miljøet Foranstaltninger Alternative løsninger Ikke-teknisk resumé Oplysninger om konsulenten Bilag 1: Plantegninger med produktionsareal

4 1. Basisoplysninger 1.1 Datablad Ansøger Westgården v/mads Ingdahl West Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup Mobil: Ejer Luise Ipsen og Mads Ingdahl West Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup Husdyrbrugets adresse Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup CVR-nummer CHR-nummer Kommune Assens Kommune Ejendomsnummer Matrikel-nr. 22a - Tommerup By, Tommerup Produktionsmæssig sammenhæng Intet produktionsmæssigt sammenhæng med øvrige husdyrbrug Ansøgningsskema Konsulent Centrovice Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent, Cand. Agro lyp@centrovice.dk Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Ansøgning indsendt 11. juli

5 1.2 Ikke-teknisk resumé Numrene i denne rapport referer til Bilag 1 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvor B, C og D svarer til nedenstående punkter 2., 3. og 4. Ansøger Westgården v/mads Ingdahl West, Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup, ønsker at udvide soholdet og smågriseproduktionen på Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup, i eksisterende og nye stalde. Ansøgt Eksisterende farestald I ændres til poltestald. I stedet opføres én ny farestald i sammenhæng med en ny drægtighedsstald, nord for eksisterende drægtighedsstald. Til de ekstra smågrise fordobles den eksisterende smågrisestald mod øst. Skur til udegående ammekøer flyttes i ansøgt. IE-brug med over 750 årssøer. Nudrift Seneste miljøtilladelse er en 11-godkendelse fra 29. februar 2016, som er udnyttet og giver tilladelse til et dyrehold beståede af 370 årssøer, smågrise (7,1-31 kg) og 2 ammekøer med opdræt (lille race, udegående). I alt 147 DE i Nudriften i denne 16a er derfor baseret på nuværende produktionsareal i bygningerne. 8 års drift Tilladt dyrehold for 8 år siden er baseret på en forhåndsvurdering fra 2005 til 320 årssøer og smågrise (7,2-30 kg). Smågrisene gik i en bygning ved siden af eksisterende smågrisestald, som er revet ned i 2010/2011, derfor indgår den ikke i 8-årsdriften. Bygningsmæssige ændringer I ansøgt opføres en ny sostald nord for eksisterende drægtighedsstald og eksisterende smågrisestald fordobles mod øst. Herudover opføres en ny gyllebeholder med teltoverdækning og fortank. Læskuret til ammekøerne flyttes, så det fortsat er placeret i tilknytning til ejendommen. Lugtemission Korrigeret geneafstand til nærmeste enkeltbolig Skovstrupvej 42 er 185,2 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 258,2 m. Dermed er lugt overholdt. Også til de øvrige enkelt boliger Skovstrupvej 25 og 46. 5

6 Øvrige naboer med landbrugspligt indgår ikke i lugtvurderingen: Skovstrupvej 37, 38 og Grambovej 2. Korrigeret geneafstand til nærmeste samlet bebyggelse Skovstrupvej 1 er 438,5 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 1.276,6 m. Dermed er lugt overholdt. Korrigeret geneafstand til nærmeste byzone Tommerup, Kommuneplanramme nr. 3.1.B.36, Boligområde Overmarken, er 610,8 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 736,7 m. Dermed er lugt overholdt. Ammoniakemission Ammoniakemissionen i ansøgt på 4.735,5 kg N/år er fordoblet, med en meremission på 3.114,9 kg N/år i forhold til nudrift og en meremission på 2.727,7 kg N/år i forhold til 8- årsdrift. Til de nærmeste naturområder, som er kategori 3-natur, sker der en merdeposition på 1,5-3,6 kg N/ha, som er over 1 kg N/ha/år i forhold til nudrift og 8 års drift. Kategori 1- og 2- naturområder påvirkes ikke af husdyrbruget. BAT-Ammoniakemission BAT-niveauet på kg N/år er netop overholdt med en samlet ammoniakemission på kg N/år ved anvendelse af gyllekøling med 13 % ammoniakreduktion i eksisterende drægtighedsstald. Samt overdækning af gyllebeholderen fra 2017 og den nye gyllebeholder. Alternative løsninger Nul-alternativet til denne ansøgning er ikke at foretage nogle ændringer af husdyrbruget og fortsætte uændret produktion. Men for at fremtidssikre ejendommen i forhold til dyrevelfærdsmæssige krav ønskes der løsgående søer i farestalden, hvilket kræver mere plads til de diegivende søer. Denne investering skal forrentes ved en udvidelse af produktionen, så det samlede anlæg udnyttes optimalt. Ophør Ved eventuelt ophør af produktionen vil ansøger tømme gyllebeholdere og rengøre staldbygninger. 6

7 2. Husdyrbruget og det ansøgte 2.1 Indretning og drift af anlægget Husdyrbruget på Skovstrupvej 31, 5690 Tommerup, er placeret samlet. Bygningerne er opført over en årrerække, hvor de seneste er maskinhus, smågrisestald og gyllebeholder fra Figur 1. Staldafsnit og opbevaringsanlæg på Skovstrupvej Stalde og produktioner Ansøgte ændring af dyretype og tilhørende udvidelse af produktionsarealer sker i eksisterende og nye bygninger. Ændringerne fremgår af husdyrgodkendelse.dk og nedenstående tabel 1 referer til ovenstående Figur 1 og Bilag 1 med angivelse af beregning af produktionsareal. 7

8 Tabel 1. Dyretype, staldsystem og produktionsareal (som udgangspunkt nettostiareal) Stald og Produktionsareal, m 2 dyretype 8 års drift Nudrift Ansøgt Drægtighedsstald: Søer, golde og drægtige. 648 m m m 2 Løsgående, dybstrøelse + paltegulv Løbestald: Søer, golde og drægtige. Individuel 260 m m m 2 opstaldning, delvis spaltegulv Farestald I polte i ansøgt: Søer, diegivende, Nettoareal 197 m m 2 0 m 2 kassestier, delvis spaltegulv Søer, golde og drægtige. Bruttoareal i ansøgt 0 m 2 0 m m 2 Løsgående, delvis spaltegulv Farestald II Nedlagt i ansøgt: Søer, diegivende, 238 m m m 2 kassestier, delvis spaltegulv Smågrisestald fra 2017: Smågrise. Toklimastald, m m 2 delvis spaltegulv Flexgruppe: Søer og Slagtesvin; - 0 m 2 48 m % fast gulv Klimacontainer: Smågrise m 2 25 m 2 (gyllekumme under hele arealet) Ny smågrisestald: Smågrise m 2 Toklimastald, delvis spaltegulv Ny drægtighedsstald: Søer, golde og drægtige m 2 Løsgående, delvis spaltegulv Ny farestald: Søer, diegivende m 2 Kassestier, delvis spaltegulv Udegående ammekøer: Ammekøer, slagtekalve - 12 m 2 - (over 6 mdr.). Dybstrøelse Kalve, (under 6 mdr.). - 3 m 2 - Dybstrøelse Malkekøer, kvier og stude. - 4 m 2 - Dybstrøelse Flexgruppe: Alle kvæg, Heste, Får m 2 og Geder; Dybstrøelse I alt m m m 2 8

9 2.1.2 Husdyrgødning På ejendommen produceres flydende husdyrgødning i form af gylle samt dybstrøelse fra eksisterende drægtighedsstald samt en lille andel dybstrøelse fra udegående ammekøer. På ejendommen forefindes følgende gyllebeholdere og tilhørende fortanke, Dybstrøelse opbevares i markstak eller udbringes direkte. Tabel 2. Opbevaringslagre til husdyrgødning. Lager Opbevaringskapacitet Areal Teknologi Gl. gyllebeholder 950 m m 2 - Gyllebeholder fra m m 2 Teltoverdækning Ny gyllebeholder Ca m m 2 Teltoverdækning Gl. fortank 21 m 3 9 m 2 Lukket Fortank fra m 3 9 m 2 Lukket Ny fortank 50 m 3 17 m 2 Lukket I alt m m 2 Inklusiv sparet regnvand fra overdækkede gyllebeholdere, forventes det ikke, at gødningsproduktionen i ansøgt kommer over t gylle, hvortil der er 9 måneders opbevaringskapacitet i de tre gyllebeholdere. 2.2 Bygningsmæssige ændringer og anlægsarbejde I ansøgt opføres en ny sostald og mellemgang på m 2 nord for eksisterende drægtighedsstald og eksisterende smågrisestald fordobles mod øst med yderligere 801 m 2. Eksisterende byggestil med betonelementer og stålplader i gavlen videreføres. Samt en taghældning på 15 grader med eternittag. Herudover opføres en ny gyllebeholder med teltoverdækning og fortank. Læskuret til ammekøerne flyttes, så det fortsat er placeret i tilknytning til ejendommen. I forbindelse med de nye stalde vil der også blive opsat nye fodersiloer. Der foretages ingen væsentlige terrænreguleringer i forbindelse med anlægsarbejdet. 2.3 Produktionsmæssig sammenhæng med andre husdyrbrug Husdyrbruget er ikke teknisk, forurenings- eller driftsmæssigt forbundet med andre husdyrbrug. Smågrisene kan fedes op på hvilken som helst anden ejendom. 9

10 2.4 Beliggenhed En oversigt over anlægget fremgår af Figur 1 ovenfor. Skovstrupvej 31 er beliggende i landzone mellem Tommerup Stationsby og Tommerup. Figur 2. Beliggenhed. Husdyrbruget og det ansøgtes beliggenhed i forhold til omgivelserne er beskrevet i forhold til de generelle afstandskrav i Husdyrbruglovens 6 og 8 i nedenstående afsnit Generelle afstandskrav. En samlet vurdering i forhold til landskabet er foretaget i afsnit Landskabelige hensyn, i de tilfælde, hvor der foretages ændringer, som vil kunne ses i landskabet. Afstande til naturområder er beskrevet i afsnit 2.5 Ammoniakemission og afstande til omkringboende er yderligere beskrevet i afsnit 2.6 Lugtemission Generelle afstandskrav Afstandskrav i Husdyrbruglovens 6 og 8 skal vurderes i forhold til nye husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Udvidelser eller ændring af anlæg, der medfører forøget forurening, skal også vurderes i forhold til afstandskravene. På Skovstrupvej 31 bygges der en ny sostald nord for eksisterende drægtighedsstald og eksisterende smågrisestald fordobles mod øst. Emissionen øges også fra flere af de eksisterende bygninger i ansøgt. Herudover opføres en ny gyllebeholder med 10

11 teltoverdækning og fortank. Læskuret til ammekøerne flyttes, så det fortsat er placeret i tilknytning til ejendommen. Tabel 3. Afstandskrav i henhold til Husdyrbruglovens 6 og 8 Afstande fra nye husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg og udvidede eller ændrede anlæg, der medfører forøget forurening til: Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde: Afstand > 50 m 50 m Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign: > 50 m 50 m Nabobeboelse: 59 m 50 m Ikke - almene vandforsyningsanlæg > 25 m 25 m Almene vandforsyningsanlæg > 50 m 50 m Vandløb (herunder dræn) og søer (større end 100 m 2 ) > 15 m 15 m Offentlig vej og privat fællesvej 7 m fra eksisterende bygning til polte 15 m Levnedsmiddelvirksomhed > 25 m 25 m Beboelse på samme ejendom 20 m 15 m Naboskel 40 m 30 m Afstande fra nye gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning til: Afstand Afstandskrav Afstandskrav Åbne vandløb og søer (større end 100 m 2 ) > 100 m 100 m Husdyrbruglovens 6 afstandskrav er overholdt. I 8 i Husdyrbrugloven er det kun afstandskravet på 15 m til Skovstrupvej, som ikke er overholdt med 8 m for eksisterende farestald I, hvor emissionen øges efter anvendelse af bruttoareal til polte (søer) i ansøgt. Ansøger vurderer, at kommunen kan dispensere, fordi der er tale om en eksisterende stald, hvor der ikke fortages ændringer. Øvrige afstandskrav i Husdyrbruglovens 8 er overholdt Landskabelige hensyn I ansøgt opføres en ny sostald og mellemgang på m 2 nord for eksisterende drægtighedsstald og eksisterende smågrisestald fordobles mod øst med yderligere 801 m 2. Eksisterende byggestil med betonelementer og stålplader i gavlen videreføres. Samt en taghældning på 15 grader med eternittag. 11

12 Herudover opføres en ny gyllebeholder med teltoverdækning og fortank. Læskuret til ammekøerne flyttes, så det fortsat er placeret i tilknytning til ejendommen. I forbindelse med de nye stalde vil der også blive opsat nye fodersiloer i tilknytning til bygningerne. Der foretages ingen væsentlige terrænreguleringer i forbindelse med anlægsarbejdet. Ligesom det eksisterende anlæg vil udvidelserne også kunne ses fra vejen og nærmeste naboer. Men naboerne vil ikke alle kunne se hele udvidelsen samtidigt. 2.5 Ammoniakemission Den samlede ammoniakemission i forhold til BAT-niveauet er beskrevet i afsnit 2.9 BAT- Ammoniakemission. I dette afsnit er primært beskrevet den samlede ammoniakemission og ammoniakdeposition til naturområder. Figur 3. Resultat af ammoniakemissionen. 12

13 2.5.1 Naturpunkter Til kategori 3-naturområder varierer merdepositionen mellem 1,5 og 3,6 kg N/ha. Der er ikke fundet noget kategori 1- og 2-natur i nærheden af ejendommen som påvirkes. Kategori 1-natur Afskæringskriteriet til kategori 1-natur er afhængigt af kumulation eller ej: 0,2 kg N/ha, hvis der er flere end 1 andet husdyrbrug i nærheden. 0,4 kg N/ha, hvis der er 1 andet husdyrbrug i nærheden. 0,7 kg N/ha, hvis der ikke er andre husdyrbrug i nærheden. 6. Natura 2000 (naturtype 7230 Rigkær) Nærmeste kategori 1-natur er et Rigkær af naturtypen 7230, beliggende 6,1 km sydøst for husdyrbruget. Total depositionen til området er 0,0 kg N/ha, derfor er kumulation med øvrige husdyrbrug ikke vurderet. Kategori 2-natur Afskæringskriteriet til kategori 2-natur er en totaldeposition på max. 1,0 kg N/ha. 5. Overdrev over 2,5 ha Nordvest Nærmeste kategori 2-natur er et 3-overdrev større end 2,5 ha. Beliggende 2,6 km nordvest for husdyrbruget. Total depositionen til området er 0,0 kg N/ha. Kategori 3-natur Afskæringskriteriet til kategori 3-natur er således, at kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha. 4. Skov, potentiel ammoniakfølsom - Nord Den potentielt ammoniakfølsomme skov 300 m nord for ejendommen får en merdeposition på 1,6 kg N/ha i forhold til 8-årsdriften og 1,5 kg N/ha i forhold til nudriften. Assens Kommune har besigtiget skoven i 2018 og på baggrund af registreringerne vurderet, at der ikke er tale om skov, som i særlig omfang er ammoniakfølsom. Skovbundsfloraen er forholdsvis homogen med indslag af fine skovbundsarter, der dog ikke er særligt ammoniakfølsomme. Ansøger vurderer derfor, at merdeposition over 1,0 kg N/ha kan godkendes af Assens Kommune. 3. Skov, potentiel ammoniakfølsom - Vest Den potentielt ammoniakfølsomme skov 129 m vest for ejendommen får en merdeposition på 3,4 kg N/ha i forhold til 8-årsdriften og 3,3 kg N/ha i forhold til nudriften. Assens Kommune har besigtiget skoven i 2018 og på baggrund af registreringerne vurderet, at der ikke er tale om skov, som i særlig omfang er ammoniakfølsom. Skovbundsfloraen er forholdsvis homogen med indslag af fine skovbundsarter, der dog ikke er særligt ammoniakfølsomme. Ansøger vurderer derfor, at merdeposition over 1,0 kg N/ha kan godkendes af Assens Kommune. 13

14 2. Skov, pot. ammoniakfølsom Sydvest Den potentielt ammoniakfølsomme skov 95 m sydvest for ejendommen får en merdeposition på 3,6 kg N/ha i forhold til 8-årsdriften og 3,5 kg N/ha i forhold til nudriften. Assens Kommune har besigtiget skoven i 2018 og på baggrund af registreringerne vurderet, at der ikke er tale om skov, som i særlig omfang er ammoniakfølsom. Skovbundsfloraen er forholdsvis homogen med indslag af fine skovbundsarter, der dog ikke er særligt ammoniakfølsomme. Ansøger vurderer derfor, at merdeposition over 1,0 kg N/ha kan godkendes af Assens Kommune mose - Syd 3-mosen 135 m syd for ejendommen får en merdeposition på 2,1 kg N/ha i forhold til 8- årsdriften og 1,6 kg N/ha i forhold til nudriften. Assens Kommune har i 2018 vurderet at mosen ikke er ammoniakfølsom, idet den kun indeholder almindeligt forekommende arter herunder enkelte karakterarter for mose/eng. Ansøger vurderer derfor, at merdeposition over 1,0 kg N/ha kan godkendes af Assens Kommune. 2.6 Lugtemission Figur 4. Samlet resultat af lugtberegningen. Geneafstanden er beregnet på baggrund af lugtemissionen i Figur 5. Lugtemission i ansøgt. 14

15 Figur 5. Lugtemission i ansøgt Nærmeste nabobebyggelser Enkeltbolig: 258,2 m sydøst for lugtcentrum ligger Skovstrupvej 42. Enkelt boligerne Skovstrupvej 25 og 46 ligger lidt længere væk, hhv. 346,7 m og 340,7 m. Øvrige naboer med landbrugspligt indgår ikke i lugtvurderingen: Skovstrupvej 37, 38 og Grambovej 2. Samlet bebyggelse i landzone: 1.276,6 m øst for lugtcentrum ligger Skovstrupvej 1. Byzone: 736,7 m øst for lugtcentrum ligger nærmeste byzone Tommerup, Kommuneplanramme nr. 3.1.B.36, Boligområde Overmarken. 15

16 Figur 6. Placering af nærmeste nabobebyggelser Kumulation til naboer Hvis der er andre husdyrbrug nærmere end 300 m fra samme punkt i byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt boligområde i landzone, samlet bebyggelse m.v. eller nærmere end 100 m fra samme punkt på en enkeltbolig skal geneafstanden forøges med: - 10 pct., hvis der er 1 husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3-N pr. år, og - 20 pct., hvis der er 2 eller flere husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3-N pr. år. Der tages udgangspunkt i det punkt på zonegrænsen, planområdet, boligen m.v., som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører de største lugtgener. Afstanden på de 300 m henholdsvis 100 m måles fra dette punkt til et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug. I denne ansøgning er der ikke fundet kumulation med øvrige husdyrbrug Miljøteknologi til lugtreduktion Der er ikke indregnet teknologi til lugtreduktion i ansøgningen Resultat af lugtberegning Korrigeret geneafstand til nærmeste enkeltbolig Skovstrupvej 42 er 185,2 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 258,2 m. Dermed er lugt overholdt. Korrigeret geneafstand til nærmeste samlet bebyggelse Skovstrupvej 1 er 438,5 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 1.276,6 m. Dermed er lugt overholdt. Korrigeret geneafstand til nærmeste byzone Tommerup, Kommuneplanramme nr. 3.1.B.36, er 610,8 m og kortere end vægtet gennemsnitsafstand på 736,7 m. Dermed er lugt overholdt. 16

17 2.7 Øvrige emissioner og gener Støj Udover lugt og ammoniakemission kan der fra et husdyrbrug være gener fra støj, støv, fluer og transporter. Samlet set vurderes det ansøgte husdyrbrug ikke at give gener for omgivelserne. De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj fra ventilation, aflæsning af foder, samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og udlevering af grise. I forbindelse med de nye stalde vil der også blive opsat nye fodersiloer. Svinestaldene har mekanisk ventilation med et moderat støjniveau - især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Eksisterende drægtighedsstald er med naturlig ventilation. Der kan lejlighedsvis forekomme støj fra af- og pålæsning af grise. Der vil være periodisk støj fra omrøring og pumpning af gylle. Dertil kommer kortvarig støj fra kørsel med vare- og lastbiler samt traktorkørsel m.v. til og fra bedriften. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering og støjkilderne spredt på hver side af ejendommen Støv Lys Afstanden til naboer gør, at de ikke generes af støvgener fra foderhåndtering og transporter på ejendommen. Rundt om den nye farestald etableres der sandsynligvis en ny markvej, men den skal primært bruges til udbringning af dybstrøelse fra drægtighedsstalden. Dermed vil der ikke være daglig trafik. Halm til eksisterende drægtighedsstald opbevares i tilhørende halmlade. Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til stald. Det vurderes ikke at genere omgivelserne Skadedyr Skadedyr og fluer bekæmpes efter gældende regler, så de ikke er til gene for omgivelserne. 17

18 2.7.5 Transporter Transporter i forbindelse med husdyrbruget sker via eksisterende udkørsler til Skovstrupvej. Transporttype Antal læs pr. år Hyppighed Nudrift Ansøgt Smågrise ud Hver uge Søer ud Hver uge Polte ind 6 6 Hver 2. måned Døde dyr gange om ugen Foder gange om ugen Diverse løsvarer Hver måned Dieselolie 6 6 I sæson Affald 6 6 Hver anden måned Gylle Forår og efterår Dybstrøelse Forår/efterår Halm 6 6 I høst I alt Tabel 4. Transporter til og fra ejendommen. Derudover vil der være almindelige kørsel med maskiner koblet til landbrugsdrift. Husdyrgødningstransporter udgør den største andel af transporterne, men er samtidig også koncentreret i korte perioder af året. Eftersom husdyrbruget endnu ikke har en aftale med et biogasanlæg. Men på sigt skal der indregnes transporter til biogasanlæg. I alt produceres knap tons gylle i nudrift og tons gylle i ansøgt, hvoraf de første tons lægges ud med udlægger omkring gården. Den resterende mængde gylle flyttes med 40 tons pr. lastbil i ansøgt og er i nudrift tidligere blevet flyttet med gyllevogn på 25 tons pr. læs. 200 tons dybstrøelse uændret i ansøgt køres væk med 15 tons pr. traktorlæs dybstrøelse. Beregningen af transporter med halm er baseret på et halmforbrug på bigballer i eksisterende drægtighedsstald transporteret med 20 baller/læs. I forbindelse med såvel interne som eksterne transporter vurderes det ansøgte ikke at forårsage en generende støjbelastning eller støvgener for naboer. 18

19 2.8 Reststoffer, affald og naturressourcer Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA. De opbevares hygiejnisk og overdækket, samt i container Affald Brændbart affald opsamles i en container og bortskaffes via en affaldsordning med vognmand. Øvrigt affald bortskaffes efter gældende regler Olie- og kemikalier Dieselolie opbevares på ejendommen i en tank på liter. Spildolie opbevares så der ikke kan ske spild. Pesticider og sprøjteudstyr håndteres efter gældende regler. Kemikalier (EAK-Kode ) opbevares i tætte beholdere placeret i aflåst rum med fast bund uden afløb. Der håndteres begrænset mængde veterinære lægemidler (EAK-Kode ) efter aftale med dyrlæge. De opbevares forsvarligt i stald, og dyrlægen udleverer ikke mere end der bruges Energiforbrug Ejendommen opvarmes i dag af gyllekøling, suppleret med lidt brænde. De nye stalde skal også forsynes med gyllekøling, hvilket vil give et øget og ukendt elforbrug. Det er derfor estimeret at elforbruget fordobles i ansøgt. Energiforbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Brændstof liter liter Vandforbrug Ejendommen forsynes med vand fra vandværk. Det er derfor estimeret at vandforbruget fordobles i ansøgt. Nudrift Efter Vandforbrug: m m 3 Privat forbrug (170 m 3 ) indgår i det totale forbrug. Inklusiv m 3 til sprøjtning. 19

20 2.9 BAT-Ammoniakemission Figur 7. Samlet BAT-beregning og ammoniakemission. Det samlede BAT-krav er i Husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg N/år og ammoniakemissionen er på kg N/år, dermed er det vejledende emissionsniveau overholdt med 6 kg N/år. BAT-beregningen er baseret på følgende forudsætning om eksisterende og renoverede staldafsnit. Figur 8. Forudsætning for BAT-beregning. Til reduktion af ammoniakemissionen er der indregnet, at den eksisterende gyllebeholder fra 2017 og den nye gyllebeholder samt fortanke er overdækket. Fast overdækning er at betegne som bedst tilgængelige opbevaringsteknik. Ammoniakfordampningen fra gylletanken halveres derved i forhold til naturligt flydelag. 20

21 Eksisterende drægtighedsstald med linespil er indregnet med gyllekøling i nudrift og ansøgt drift med en samlet effekt fra stalden på 13 % ammoniakreduktion. Gyllekøling i ansøgt i eksisterende drægtighedsstald er baseret på en køleeffekt på 15,54 W/m 2 med linespil, hvilket resulterer i: 1,66 x 15,54-0,02 x 15,54 2 = 20,97 % ammoniakreduktion fra spaltegulvsarealet. Med et samlet spaltegulvsareal i drægtighedsstalden på 9,2 m x 30,81 m = 283 m 2. Skal varmepumpen levere en køleeffekt på minimum 4,4 kw eller en årlig køleydelse på kwh, hvilket fint kan opnås, når der sidder en varmepumpe på 15 kw i stalden. Ammoniakeffekten på 20,97 % kan ikke indtastes direkte i Husdyrgodkendelse.dk for drægtighedsstalden, eftersom ammoniakeffekten kun er på andelen af spaltegulv og ikke dybstrøelse. Drægtighedsstaldens samlede ammoniakeffekt: 1 (0,62 spaltegulv (1 0,2097) + 0,38 dybstrøelse (1 0)) = 13,0 % ammoniakeffekt Se også længere udregning og henvisninger i bilag Grænseoverskridende virkninger Husdyrbruget ligger langt fra den danske grænse og en vurdering af indvirkning på miljøet i en anden stat finder ansøger ikke relevant. 21

22 3. Oplysninger om IE-husdyrbruget Husdyrbruget er et IE-brug med mere end 750 årssøer. 3.1 Ophør af IE-husdyrbruget Ved eventuelt ophør af produktionen vil ansøger tømme gyllebeholdere og rengøre staldbygninger. 3.2 BAT: Råvarer, energi, vand og management BAT i forhold til ammoniakemission er beskrevet under punkt 2.9 BAT-Ammoniakemission. Råvarer er beskrevet under energi og vand BAT-Energi Energiforbruget er beskrevet under pkt Energi. De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med gyllekøling, ventilation, belysning og evt. korntørring. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og elforbruget. Der vil være køling, hvor det er lovpligtigt med følgende lavere ventilationsbehov. Derudover reduceres støv og klimaet forbedres generelt. Ved udskiftning af lysarmaturer vælges, hvis muligt, armaturer og rør med lavt energiforbrug, f.eks. LED-rør. Ansøger er netop ved at udskifte belysningen i de gamle stalde til LED. Ved udskiftning af ventilationsanlæg, vælges anlæg med lavt energiforbrug. Energiforbruget opgøres årligt i forbindelse med regnskabet, men vil variere afhængigt af varmebehovet og dermed, hvor meget gyllekølingen har været i drift BAT-Vand Vandforbruget er beskrevet under pkt Vandforbrug. Den væsentligste del af vandforbruget er drikkevand til dyrene, som der ikke kan spares på, da dyrenes vandbehov skal dækkes. Dyrene har adgang til drikkevand over krybber eller via drikkekopper for at minimere vandspildet. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. 22

23 Vandforbruget opgøres årligt i forbindelse med regnskabet Management Fordampning af ammoniak fra gyllebeholder forhindres ved telt overdækning på den eksisterende gyllebeholder fra 2017 samt den nye gyllebeholder, som halverer ammoniakemissionen i forhold til flydelag. Fodring af svinene optimeres løbende sammen med konsulent, så mest mulig af de tilførte næringsstoffer omsættes til produktion og mindst muligt tabes og går ud af stalden som husdyrgødning. Herudover er der alle de lovpligtige registreringer til blandet andet: - CHR-registret - Gødningsregnskab - 10-års beholderkontrol IE-husdyrbruget vil også være omfattet af Miljøledelse, når tilladelsen udnyttes og der bygges nyt. 3.3 Ikke-teknisk resumé af alternativer til teknologi og foranstaltninger BAT-niveauet er opfyldt ved telt overdækning på den eksisterende gyllebeholder fra 2017 samt den nye gyllebeholder, som reducerer ammoniakemissionen med 50 % fra lagrene i forhold til flydelag af f.eks. halm. Herudover er der indregnet gyllekøling i den eksisterende drægtighedsstald med 13 % ammoniakreduktion. De øvrige smågrisestalde og ny farestald samt ny drægtighedsstald forsynes også med gyllekøling, men er ikke indregnet i BATniveauet. Varmen fra gyllekøling bruges til at opvarme staldene, så der ikke skal anvendes anden varmekilde. Ansøger har ikke fundet andre alternativer til reduktion af ammoniakemissionen i de eksisterende stalde, hvor det ikke er muligt at installere luftrenser og gylleforsuring. I de nye stalde er det valgt at videreføre gyllekøling til ammoniakreduktion for at udnytte varmen. Gylleforsuring er fravalgt, for at der senere kan leveres til biogasanlæg. Luftrenser er ligeledes ikke fundet rentabel. 23

24 4. Miljøkonsekvensrapport Miljøkonsekvensrapporten tager udgangspunkt i ovenstående beskrivelse og vurderinger. 4.1 Beskrivelse af ansøgte Placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender Husdyrbruget er en traditionel svineproduktion med staldanlæg, gyllebeholdere og tilhørende bygninger, som er bygget op over en lang årrække. Er beskrevet under ovenstående punkter 2.1 Indretning og drift af anlægget, 2.2 Bygningsmæssige ændringer og anlægsarbejde og 2.4 Beliggenhed Forventede væsentlige og kumulative indvirkninger på miljøet Er beskrevet under ovenstående punkter 2.5 Ammoniakemission, 2.6 Lugtemission og 2.9BAT-Ammoniakemission Foranstaltninger Foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Er beskrevet under ovenstående punkter 2.5 Ammoniakemission, 2.6 Lugtemission og 2.9 BAT- Ammoniakemission, hvor ammoniak- og lugtemissionen er beskrevet i forhold til beskyttelsesniveauerne Alternative løsninger Nul-alternativet til denne ansøgning er ikke at foretage nogle ændringer af husdyrbruget og fortsætte uændret produktion. Men for at fremtidssikre ejendommen i forhold til dyrevelfærdsmæssige krav ønskes der løsgående søer i farestalden, hvilket kræver mere plads til de diegivende søer. Denne investering skal forrentes ved en udvidelse af produktionen, så det samlede anlæg udnyttes optimalt. 4.2 Ikke-teknisk resumé Se punkt 1.2 Ikke-teknisk resumé. 4.3 Oplysninger om konsulenten Se punkt 1.1 Datablad. 24

25 Bilag 1: Plantegninger med produktionsareal I alle beregningerne af produktionsareal er der rundet op til et helt tal uden decimal. 25

26 Drægtighedsstald Eksisterende drægtighedsstald er til løsgående søer på dybstrøelse og spaltegulv. Med gyllekøling og linespil. Produktionsareal inklusiv aflastningsstier (dybstrøelse og fast gulv): I alt 35,81 m x 18,1 m = 648 m 2 produktionsareal Det samlede produktionsareal på 648 m 2 er angivet som dybstrøelse + spaltegulv, selvom der er fast gulv i aflastningsstierne. Emissionsværdierne er også ens for de to gulvtyper. Den sydlige gang på 1,2 m er ikke indregnet som produktionsareal. Spaltegulvsarealet udgør 9,2 m x 30,81 m = 283 m 2. Og ikke 400 m 2 som angivet i seneste 11-tilladelse fra februar Gyllekøling i drægtighedsstalden Vilkår og i seneste 11-tilladelse fra februar 2016, beskriver at gyllekanalerne i drægtighedsstalden i alt 400 m 2 skal være forsynet med køleslanger, der er forbundet med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh/år (min. køleeffekt af varmepumpe: 9,1 kw). En årlig køleydelse på kwh/år på 400 m 2 svarer til en køleeffekt på 22,76 W/m 2. 26

27 På godkendelsestidspunktet i 2016 svarede omregningen fra en køleeffekt på 22,76 W/m 2 til en ammoniakreduktion på 30 % ved linespil (hvilket der også var regnet med i Husdyrgodkendelse.dk skema 68534). I februar 2018 blev teknologibladet opdateret, så en køleeffekt på 22,76 W/m 2 i dag med linespil kun svarer til en ammoniakeffekt på: 1,66 x 22,76-0,02 x 22,76 2 = 27 % Ammoniakeffekten på 27 % kan ikke indtastes direkte i Husdyrgodkendelse.dk for drægtighedsstalden, eftersom ammoniakeffekten kun er på andelen af spaltegulv og ikke dybstrøelse. I husdyrgodkendelse.dk henvises der til Notatet Samspil mellem miljøteknologier ved anvendelse af teknologi i stalde med flere gødningstyper, som denne drægtighedsstald. Notat fra Teknologisk Institut: Samspil mellem miljøteknologier, November Side 12-13: Effekten af teknologi anvendt i stalde med flere gulvtyper og gødningssystemer kan beregnes: Es,t = Es B1 (1 Rt1) + Es B2 (1 Rt2) Hvor Es,t er den afledte emissionsfaktor for en given stald med to gødningssystemer, fx dybstrøelse og spaltegulv, ved samtidig anvendelse af én eller to teknologier nævnt i Tabel 1 (kg NH3-N m -2 år -1 ), Es er den stald- og dyrespecifikke emissionsfaktor for en given stald (kg NH3-N m -2 år -1 ), B1 og B2 er andel af ammoniakemission fra henholdsvis gulvtype 1 og 2, og Rt1 og Rt2 er reduktionseffekterne af to teknologier nævnt i Tabel 1. Anvendes ingen teknologi i et givent område af stalden (B1 eller B2), har Rt1 eller Rt2 værdien 0. Bidragene fra de forskellige gødningssystemer, der er nævnt i Tabel 3, er beregnet på grundlag af metoden, der benyttes til beregning af ammoniaktab i stalde jf. normtal for husdyrgødning (Kai et al., 2014). Ved denne metode beregnes staldens samlede ammoniakemission som summen af ammoniakemissioner fra hhv. gødningssystem 1 og 2, og ammoniakemissionen fra et gødningssystem beregnes på grundlag af andelen af kvælstof i husdyrgødning afsat i det pågældende gødningssystem samt en emissionsfaktor, der er knyttet til det pågældende gødningssystem. Tabel 3. Ammoniakemissionsfaktorer for stalde med flere gødningssystemer med angivelse af bidrag fra de forskellige gødningssystemer. OBS: Ammoniakemissionen fra Søer, golde og drægtige, løsgående, dybstrøelse + spaltegulv er ifølge Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, BEK 1467 af 06/12/2018, 1,4 kg NH₃-N pr. m² produktionsareal pr. år. Andelen mellem B 1 og B 2 er ikke oplyst, så den må antages at følge tabel 3. 27

28 Drægtighedsstaldens samlede ammoniakeffekt i nudrift ved 27 % ammoniakreduktion fra gyllekøling på spaltegulv kombineret med dybstrøelse: 1 (0,62 spaltegulv (1 0,27) + 0,38 dybstrøelse (1 0)) = 16,7 % ammoniakeffekt Gyllekøling i ansøgt I ansøgt er der regnet med en ammoniakeffekt på 13 % fra drægtighedsstalden, hvilket svaret til 20,97 % ammoniakreduktion fra gyllekøling på spaltegulv kombineret med dybstrøelse, se ligning ovenfor. En ammoniakreduktion på 20,97 % kan opnås med en køleeffekt på 15,54 W/m 2 med linespil, se ligning ovenfor. Med et samlet spaltegulvsareal i drægtighedsstalden på 9,2 m x 30,81 m = 283 m 2. Skal varmepumpen levere en køleeffekt på minimum 4,4 kw eller en årlig køleydelse på kwh 28

29 Løbestald Løbestalden er ens i 8-årsdrift, nudrift og ansøgt drift. I den nordlige del er der 65,5 m 2 produktionsareal, se beregning på næste side. Samlet produktionsareal: 194 m m 2 = 260 m 2 Søer, golde og drægtige. Individuel opstaldning, delvis spaltegulv. 11 bokse á 0,65 m x 2,3 m = 16,45 m 2 13 bokse á 0,65 m x 2,3 m = 19,44 m 2 Mellemgang: 8,45 m x 1,4 m = 11,83 m 2 13 bokse á 0,65 m x 2,4 m = 20,28 m 2 12 bokse á 0,70 m x 2,4 m = 20,16 m 2 Mellemgang: 8,45 m x 1,4 m = 11,83 m 2 13 bokse á 0,65 m x 2,4 m = 20,28 m 2 12 bokse á 0,70 m x 2,4 m = 20,16 m 2 Mellemgang: 8,45 m x 1,25 m = 10,56 m 2 6 bokse á 0,60 m x 2,4 m = 8,64 m 2 2 stier á 2,4 m x 2,4 m = 11,52 m 2 4 stier: 9,9 m x 2,3 m = 22,77 m 2 Samlet produktionsareal: 193,92 m 2 29

30 To gamle delklip af den nordlige del af løbestalden mellem farestald I og II. Der foreligger ingen nyere tegninger. Den nordlige del af løbestalden måler indvendigt til forrummet 10,63 m i længden og 8,8 m i bredden. Der er staldgang bag boksene og i enden mod forrummet, på ca. 1 m. Dermed er der et produktionsareal tilbage på 9,63 m x 6,8 m = 65,5 m 2 produktionsareal med søer i bokse på delvis spaltegulv og ornestier i midten. 30

31 Farestald I polte i ansøgt 8-års drift og nudrift er farestald: 43 farestier á 1,7 m x 2,7 m = 197 m 2 Farestier, delvis spaltegulv Ansøgt produktionsareal: Plantegningen over ændringen fra farestald til polte (over 107 kg og derfor angivet som drægtige søer) er ikke endelig på ansøgningstidspunktet. Derfor er der søgt til staldens indvendige bruttoareal på 26,95 m x 9,9 m = 267 m 2. søer, golde og drægtige, løsgående, delvis spaltegulv. Det er ikke meningen at gulvene ændres. 31

32 Farestald II Produktionsareal i 8-årsdrift, nudrift og ansøgt: 48 farestier á 1,5 m x 2,5 m = 180 m 2 15 farestier á 1,55 m x 2,5 m = 58 m 2 Samlet produktionsareal på 238 m 2 farestier med delvis spaltegulv. 32

33 Smågrisestald fra 2017 Eksisterende smågrisestald fra 2017 består af to små sektioner og fire store. Den ene sektion markeret med gult anvendes til slagtesvin/polte i ansøgt og er derfor søgt som flexgruppen søer og slagtesvin. Produktionsareal i nudrift Smågrise. Toklimastald, delvis spaltegulv: (4,8 m x 9,9 m) + (3,0 m x 10 m) + (4,0 m x 20 m x 8 rækker) = 718 m 2 Produktionsareal i ansøgt Smågrise. Toklimastald, delvis spaltegulv: (3,0 m x 10 m) + (4,0 m x 20 m x 8 rækker) = 670 m 2 Flexgruppe: Søer og Slagtesvin; % fast gulv 4,8 m x 9,9 m = 48 m 2 33

34 Klimacontainer Der foreligger ingen tegning over klimacontainerne, men de indre mål er 12 m x 2,2 m = 26,4 m 2 Herfra går der 2 m 2 til gangareal og det samlede produktionsareal er 25 m 2 med fuld gyllekumme under hele arealet og derfor angivet som Drænet gulv + spalter. 34

35 Ny smågrisestald Ansøgt produktionsareal: 8 rækker á (2,4 m + 1,6 m) x (2,0 m x 10 stier) = 640 m 2 produktionsareal til smågrise på delvis spaltegulv. 35

36 Ny drægtighedsstald Staldens indvendige bruttoareal i ansøgt: 31,6 m x 27,9 m = 882 m 2 produktionsareal til drægtige søer, løsgående på delvis spaltegulv (uden dybstrøelse). Der er søgt til staldens bruttoareal da kun en lille del udgør gangarealer. 36

37 Ny farestald Produktionsareal i ansøgt: 220 farestier á 2,4 m x 2,4 m = 1.267,2 m 2 farestier, delvis spaltegulv, til løsgående diegivende søer. 37

38 Udegående ammekøer Rundbuehal som i teorien er flytbar, men ønskes indregnet som produktionsareal. Produktionsarealet er ens i nudrift og ansøgt, men læskuret flyttes i ansøgt. 5,5 x 3,5 = 19 m 2 produktionsareal med dybstrøelse til ammekøer. 38