MODVIRKNING AF SOCIAL KONTROL

Transkript

1 MODVIRKNING AF SOCIAL KONTROL Beskæftigelse er nøglen til en vellykket integration - handleanvisninger Udarbejdet i et samarbejde mellem Sprogcentret, Jobcentret og Job & Kompetencecenter Vest Indhold

2 1 BESKÆFTIGELSE ER NØGLEN TIL EN VELLYKKET INTEGRATION!...2 UDFORDRINGER...2 INDSATS...2 KONKRETE TILTAG...3 Pædagogisk...3 Sprogcentret:...3 Myndighed (Job- og Kompetencecenter Vest og Jobcenter Holstebro):...3 Den frivillige indsats:...3 Sundhedsmæssigt...4 Sundhedscentret:...4 Rådighedsmæssigt...4 Sprogcentret:...4 Myndighed (Job- og Kompetencecenter Vest og Jobcenter Holstebro):...4 Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til omgivelserne:...4 Netværksmæssigt...5 Det frivillige netværk:...5 Udvikling af værktøjer til de frivillige...5 PIXI-hæfte:...5 Narrativ tilgang en metodisk overvejelse...5 Story-telling:...5 Eget sygdomsbillede:...5 Netværk:...5 Børn og unge (opdragelse):...6

3 2 Modvirkning af social kontrol BESKÆFTIGELSE ER NØGLEN TIL EN VELLYKKET INTEGRATION! og det rette match mellem arbejdskraft og virksomhed er altafgørende. En vellykket integration på det danske arbejdsmarked er betinget af, at nogle kerneværdier bliver tydeligere for borgere, der skal integreres. Én af forventningerne i de kerneværdier er, at alle bidrager ved at stille deres arbejdskraft til rådighed, og at den er kompetent og fleksibel. I forhold til fleksibilitet handler det i denne sammenhæng ligeså meget om forventningerne på virksomheden som arbejdskraftens evne til at kunne tilpasse sig. UDFORDRINGER 1. Én af udfordringerne på det danske arbejdsmarked er høje krav til fleksibilitet og tilpasningsevne. Det er også krav om kompetencer, og at sygdom ikke automatisk medfører uarbejdsdygtighed. Det handler om at kunne vurdere, hvornår sygdom kan være årsag til fravær, samt at kunne afkode kulturen på arbejdsmarkedet og opnå kendskab til forventningerne i en forståelse af værdierne i det danske samfund. 2. En anden udfordring er, at fleksibilitet er afhængig af netværk, som når en familie oplever, at deres børn ikke kan komme i dagtilbud, fordi sygdomsforståelsen dér er anderledes: Fravær er nødvendigt for at undgå smitte mv. 3. En tredje udfordring er, at traditionelle kønsmønstre kan fastholde kvinder i ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi der er forventninger på hjemmefronten til, at mor tager sig af hjemmet. INDSATS Holstebro kommunes svar på udfordringerne er at arbejde med en koordineret og systematisk indsats: Indsatsen består i et integreret tiltag med pædagogisk-, rådigheds-, netværks- og sundhedsaspekter. Pædagogisk: Det er afgørende at møde borgerne med en forståelse af, at evnen og viden til at kunne vurdere, hvornår fravær pga. sygdom er nødvendigt, ikke kan tages for givet. Rådighed: Den pædagogiske indsats skal perspektiveres ved at sikre at borgerne kender forpligtelsen til at stå til rådighed, så de rette rådighedsvurderinger og sanktioner ved manglende læring kan foretages. Netværk: Rådighedsskærpelsen skal understøttes ved, at der faciliteres netværk mellem familierne og generationerne således, at syge børn kan passes, og forældrene kan møde. Sundhed: Der skal arbejdes med kulturforståelsen af sygdom og krop - herunder mestring og måder at tackle gener ved sygdom. Det sundhedsfremmende og forebyggende skal tilegne og sikre borgerne en evne til at foretage vurderingerne, og dermed understøtter denne indsats det pædagogiske tiltag. Tiltagene i sammenhæng skal adressere de forskellige former for social kontrol både den kontrol, der ligger i forventningen til kvinderne, og den kontrol, der ligger i forventningen til mændene, at en succes for dem er at kunne forsørge familien. Det vil sige, at hvis vi ikke imødegår social kontrol som et system, der skabes af mange forskellige individer og i forskellige situationer, så får vi ikke lejlighed til at skabe en forandring for denne gruppe borgere.

4 3 KONKRETE TILTAG Pædagogisk Sprogcentret: Med involvering af medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund udvikles og implementeres den sundhedsmæssige vinkel på skolens virkefelter. I undervisningen styrkes fokus på: o Sygdomsforståelse og mestring. o Fleksibilitetskrav på arbejdsmarkedet, vilkår for lønmodtagerfamilien m.m. o Udvikling af specialforløb tilpasset særlige målgrupper og behov. Vejledningen udvikles, så den understøtter individuelle behov og udfordringer. Generelt prioriteres at indsats, opmærksomhed og praksis vedr. emnet på skoleplan har fokus på at understøtte og formidle en virksomhedskultur, som spejler fleksibilitetskravene på arbejdsmarkedet. Tidshorisont: Iværksættes de første måneder af Myndighed (Job- og Kompetencecenter Vest og Jobcenter Holstebro): Det pædagogiske arbejde i forbindelse med modtagelsen inkluderer blandt andet en kobling mellem arbejdsmarkedsområdet, B&U og andre relevante afdelinger, således at den samme information om forventninger formidles på samme niveau (eksempelvis ift. fremmøde, sygdom og manglende ferie). Derudover sættes ind på følgende områder: Skærpet fokus på fravær som ikke spejler arbejdsmarkeds krav (eksempelvis udeblivelse pga. tandlægebesøg (ikke akut) eller lægebesøg som ikke på forhånd er aftalt med rådgiver). Rådgiverne og konsulenterne skal afspejle, hvad borgerne bliver mødt med i en virksomhed, og at i tilfælde af ikke-aftalt fravær fra praktik/danskundervisning, så sanktioneres borgeren. Inden opstart i praktik inviteres manden/konen (den fastholdende) med til et opstartsmøde med konsulenten/rådgiver, eksempelvis på virksomheden/sprogcentret, således at der ikke er tvivl om krav og forventninger til den part, der modtager ydelse. Herfra vil det være borgeren selv, der tager stilling til, om de vil modtage ydelse. Brug af PIXI/informationsmateriale i hhv. vejledningen/undervisningen af borgerne omkring fremmøde og fravær (beskrives nærmere under frivillighed). Den frivillige indsats: Det frivillige og det private område forventes at kunne få en mere central rolle i at understøtte de professionelle ift. at formidle og fastholde normerne med fokus på normalitetsbegrebet i dansk kontekst. Frivillige og private kræfter tænkes særligt ind på følgende områder: Formidling af normer, værdier og krav omkring arbejdsmarkedet, børneopdragelse, fritidsliv, uskrevne regler mv. En viden om at rammerne også vil kunne give bedre handlemuligheder for netværket, når familier skal understøttes i deres integration. Det vil sige, at holdningen ikke skal være, at det skal man, fordi systemet forlanger det, men i stedet skal holdningen være, at det skal man for at kunne opnå de samme muligheder og rettigheder som den danske kollega eller danske medstuderende. Det kræver ofte øvelse og viden for at kunne være formidler eller rollemodel, hvilket skal være nøglen til samarbejdet mellem kommunen og det private.

5 4 De flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har naturligt ikke de samme forudsætninger for at kende normer og sociale spilleregler, som dem der har levet i landet længe eller altid. Derfor er det vigtigt, at alle omkring de nyankommne tager ansvar for at understøtte tilpasningen til det danske samfund, og at formidling af kravene på arbejdsmarkedet og ved uddannelse bliver et fællesanliggende. Det betyder ikke, at alle kan gå ind og hjælpe omkring et sygt barn. Men det betyder, at alle bør være bekendt med samfundets forventninger, så der kan bidrages til realistiske og nødvendige handlemuligheder. Det er også her, at arbejdsmarkedsafdelingen kan tage initiativer, der understøtter løsninger og vidensformidling i form af koordinering af forskellige parter. Sundhedsmæssigt Sundhedscentret: Sundhedscentret afholder kurser omkring tackling, mestring, kost og sundhed (og sundhedsforståelse). Hensigten er at opnå bedre selvvurderet helbred for målgruppen. Rådighedsmæssigt Sprogcentret: Der indsendes fortsat fremmødelister på månedsbasis, ligesom der fortsat fokuseres på borgere med manglende fremmøde eller progression. En række detaljer i praksis og procedurer vedr. kursist-opfølgning er under revision, bl.a. i lyset af ny lov vedr. klippekort, praksisudvikling i forbindelse med Individuelle Læringsplaner mv. Myndighed (Job- og Kompetencecenter Vest og Jobcenter Holstebro): Fortsat fokus på tæt og individuel opfølgning hos borgere som har et uhensigtsmæssigt fremmøde uanset indsats. Ved sygdom over 40% skal der fortsat være et skærpet fokus på, hvorvidt borgeren skal udmeldes fra Sprogcentret, eller der skal foreligge en lægeerklæring/kontakt til lægen omkring sygefravær. Analyse af fravær i dybden samt fokus på nuværende praksis og udviklingsmuligheder. Udarbejde konkrete handleanvisninger for fravær i tilbud. Arbejdsmarkedsafdelingen i forhold til omgivelserne: Det første skridt skal være at få beskrevet entydige regler og rammer i en forståelig tekst, som formidles ud til både den enkelte borger, men også til dem der har en relation til denne borger. I Arbejdsmarkedsafdelingen kan man udarbejde en klar beskrivelse af rådighedsregler og sanktioner på arbejdsmarkedet og ved uddannelse. Det er vigtigt at have fokus på budskabet. Fokus er ikke alle mulige barrierer af forståelsesmæssige, kulturelle eller følelsesmæssige hensyn. I stedet skal der være fokus på forventningen til at yde/deltage, hvis man har en forventning om også at modtage ydelser. Det er er vigtigt, at det er det samme budskab, der formidles af alle interessenter, da rådighedsforventningen ikke kan gradbøjes. Det er derfor essentielt at tage et fællesansvar for formidlingen af budskabet, hvor man træner praksis for formidling frem for blot at teoretisere emnet. Arbejdsmarkedsafdelingen kan facilitere formidlingen til borgerens kontakter inden for det frivillige område og de professionelle, som har et relationelt ansvar.

6 5 Netværksmæssigt Det frivillige netværk: Formidles budskabet klart og tydeligt, er forventningen, at de relationer, der er til borgeren, vil tage et ansvar i forhold til at understøtte familien (eksempelvis ved et sygt barn). Det betyder, at både familien, venner og naboer bliver engageret i løsningen, så borgeren kan stå til rådighed. Samtidig vil de frivillige relationer i netværket skulle forholde sig til, hvordan de vil kunne understøtte pasningsmuligheder i forbindelse med børns sygdom. Udvikling af værktøjer til de frivillige Forudsætningen for at de frivillige kan hjælpe Holstebro Kommune/Jobcenter fremadrettet, er at vi kan dele den viden og erfaringer, vi har tilegnet os gennem de seneste år. Vi skal udvikle værktøjer, som vil gøre de frivillige i stand til at formidle den positive tilgang til at arbejde og uddanne sig. For at kunne klæde de frivillige på til denne opgave bliver vi nødt til at genopfinde værktøjer, der på en naturlig måde vil italesætte vejen til selvforsørgelse i en kontinuerlig positiv kontekst uden egentlig at tale FRAVÆR, men at finde MOTIVATION til at møde på arbejdspladen eller uddannelsesinstitutionen hver dag. PIXI-hæfte: Der udarbejdes et letforståeligt informationsmateriale, hvor regler og rammer er beskrevet i en form, der gør, at de frivillige/frontpersonale kan formilde det til den enkelte borger. Narrativ tilgang en metodisk overvejelse Narrativ tilgang er forståelsen af, at vi bruger fortællinger i alle dele af vores liv for at give mening til det vi oplever. Nogle fortællinger har en begrænsende virkning og andre hjælper os til at komme videre. Når professionelle bruger tilgangen er det for at skabe rum til at påvirke de fortællinger som har en begrænsende virkning på individets handlemuligheder. Fortællingen om eget karriereforløb, familien og generationers arbejdsliv vejen frem til det liv man lever i dag, og det positive afkast det har givet er en vigtig del i forandringsprocessen. Alle mennesker fortæller en historie om deres liv. Mange fortællinger er dog ikke bevidste. Den narrative tilgang/story-telling er en metode til at skabe nye fortællinger og bevidste til- og fravalg. Story-telling: Individet skal hjælpes til en ny fortælling som kan få en flygtningefamilie til at spejle sig i sin danske kontaktfamilie, der gerne repræsenterer den gennemsnitlige danske arbejdskultur. Fortællingen er nøglen til at fastholde sig selv på det danske arbejdsmarked, at skabe en vedvarende indkomst med overskud til investering i egen bolig og bil, etablering af opsparing til køb af det man ikke har kunnet opnå i eget hjemland og pensionsopsparing forståelsen af sikring af sin alderdom (supplering af folkepension). Det handler om at skabe forståelsen for, at dette er gennemsnitsdanskerens mål, fra de træder ind på arbejdsmarkedet, til de går på pension - og for at opnå dette kræver det, at man arbejder stabilt, fleksibelt, er ordholden og engageret. Følgende er nogle væsentlige underpunkter: Eget sygdomsbillede: Italesættelse af hvorfor danskerne har meget fokus på deres sundhedstilstand og på lavt sygefravær Hvor ligger sygdomsniveauet for, at jeg skal melde mig syg til arbejdspladsen eller uddannelsesstedet?. Den fortællende tilgang skaber et rum for at påvirke forforståelserne. Netværk: Vigtigheden af sociale relationer og netværk, og fortællingen om at disse relationer kan være adgangen til arbejdsmarkedet. Tilgangen tydeliggør hvem den enkelte kan støtte sig til og hvordan de skal være med på den nye fortælling.

7 6 Børn og unge (opdragelse): Fortælling om hvordan og hvorfor danske forældre opdrager deres børn til at forstå vigtigheden i at overholde aftaler mm., og hvordan det fremadrettet vil have indflydelse på deres skolegang, karriere og det at fastholde sig på arbejdsmarkedet.