Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
|
|
- Alfred Holmberg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med flygtningebaggrund sigter mod de samme formål, som der er med alt andet forældresamarbejde. Det betyder, at udgangspunktet er det samme, og at det er relevant at bruge sine generelle erfaringer med forældresamarbejde. Der er dog også særlige forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det fremmede kan virke udfordrende og indebærer nye potentialer Mange professionelle oplever det som udfordrende, hvis forældrene har kulturelle praksisser og måder at opfatte læring, udvikling og samarbejde på, som er anderledes og virker fremmede i forhold til, hvad de er vant til. Udfordringerne kan virke som uoverstigelige barrierer og gøre det vanskeligt at etablere et samarbejde med forældrene. Det er som i det kinesiske ordsprog: Når forandringens vinde blæser vil nogle bygge læhegn mens andre vil bygge vindmøller Der er mange potentialer i at udvikle forældresamarbejdet således, at forældrene får mulighed for at støtte deres barns trivsel, læring og udvikling, men forældrene skal have en bane at spille på. Denne artikel byder på forskellige input til, hvordan professionelle kan arbejde med at tilrettelægge sådanne baner. Værktøjer til professionel refleksion Der vil undervejs i artiklen henvises til forskellige øvelser og redskaber, som dagplejere, pædagoger og lærere kan anvende i deres overvejelser over, hvordan forældresamarbejde med nyankomne forældre kan tackles på en professionel måde, hvor man tager fat på udfordringerne og sigter på at åbne samarbejdet i forhold til det nye og anderledes. 1
2 Værktøjerne er udformet som øvelser, hvor gruppen evt. sammen med andre grupper kan blive klogere på forhold, som har betydning for, hvordan man udvikler forældresamarbejdet i praksis Hvilke pædagogiske mål, værdier og visioner har vi for forældresamarbejdet? Det overordnede sigte med forældresamarbejdet udstikker retningen for, hvordan forældresamarbejdet gribes an. Det er derfor afgørende at definere sigtepunktet ved at gøre sig klart, hvilke pædagogiske mål, værdier og visioner vi har for forældresamarbejdet. Lovgivningen på området ligger fast som en ramme, men det er også vigtigt at formulere med egne ord og i forhold til den praksis man selv står i, hvad der er vigtigt at sigte efter. Prøv øvelsen: Postkort fra fremtiden Forforståelse: Hvad tænker vi om forældrene? Hvad bunder det i? Det gælder i al dialogisk kommunikation, at den ene parts forestillinger om den anden afstikker en ramme for, hvordan kommunikationen kommer til at forløbe. Der kan let opstå misforståelser og fejlfortolkninger som gør, at man kan komme til at tale forbi hinanden. Det kan også ske, hvis fx den professionelle tror noget om en forælder, som ikke svarer til virkeligheden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man opfatter forældrene og om denne opfattelse rent faktisk passer til forældrenes situation. Vi har en tendens til at sætte mennesker, som kommer fra det samme land, i samme bås. Men det er ikke sikkert, at alle fra samme land deler de samme værdier, erfaringer og praksisser. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om man går ud fra stereotype forestillinger om forældrene eller om man har konkret viden om, hvad de synes er vigtigt, og hvordan de gør i deres hverdagsliv. Vi har brug for at vide, hvilke informationer vi bygger samarbejdet på, og hvilke informationer vi må indhente for at få en forståelse af forhold, som kan være væsentlige i samarbejdet. Det kan fx dreje sig om, hvilke sprog forældrene taler, hvilke sprog der tales i hjemmet, hvile(t) land(e) forældrene har boet i, hvilke behov og ønsker forældrene har for tolkning osv. Prøv øvelsen: Matrix om kendskab til familien Vi har også brug for at vide noget om forskellige erfaringer og dimensioner i forældrenes hverdagsliv. Ved at få dette indblik kan vi undgå at tage udgangspunkt i stereotyper. Hvis vi opfatter forældre ud fra én enkel dimension, kan det blokere for andre dimensioner som har betydning. Ser vi eksempelvis kun kvinden Halim, som illustreret nedenfor, som flygtning, spærrer vi for at forstå og være opmærksom på andre erfaringer, der også kan være vigtige i forhold til, hvordan hun kan indgå i et samarbejde omkring sit barns trivsel, udvikling og læring. 2
3 Dansker Flygtning?? Halim Mor Tandlæge Aktivist Kone Araber Prøv øvelsen: Dimensioner i hverdagslivet Hvad betyder den professionelles kulturelle baggrund for kommunikationen og samarbejdet? Lige som forforståelse betyder noget for kommunikationen, så spiller den professionelles selvforståelse også ind på, hvordan kommunikation kan forløbe. Måden vi opfatter os selv på påvirker den måde, vi opfatter andre på, i det vi har en tendens til at sammenligne andre med, hvad vi forstår ved vores egne fortræffeligheder. Det sker fx når nogle vurderer andre kvindeopfattelser ud fra egen forestilling om, hvad kvindefrigørelse og ligestilling indebærer? Det er derfor vigtigt at overveje spørgsmål som: Hvordan opfatter den professionelle sig selv som fagperson? Hvilken betydning har ens erfaringer og kulturelle baggrund for ens verdensopfattelse og værdier? Hvad betyder den professionelles position som fagperson? Hvad betyder det, at den professionelle har en baggrund i majoritetsgruppen eller i en minoritetsgruppe i samfundet? På hvilke punkter bliver man lettest provokeret, når andre mennesker har andre verdensopfattelser og værdier? Prøv øvelsen: Betydningen af egen kulturelle baggrund Den professionelle som medspillende modspiller Alt andet lige fungerer et samarbejde bedst, når de involverede parter kan holde fokus på bolden. Med forældresamarbejdet er spillets omdrejningspunkt (bolden) barnets læring og udvikling. Det 3
4 skal holdes for øje alt imens parterne gør, hvad de hver i sær kan for at fremme sagen. Parterne vil ikke altid være enige, og det kan være vanskeligt at holde fokus. Her kan det være en hjælp, at den professionelle har øje for, hvordan forældrene kan spilles gode. Det er altså den professionelles opgave at tilrettelægge spillebanen, så det fremgår for forældrene, hvad den fælles opgave er (barnets læring og udvikling). For at forældrene kan komme ind på banen er det nødvendigt, at de oplever, at de har noget at bidrage med. Her er det den professionelles opgave at få forældrene på banen med deres ressourcer. Men det kan være svært at finde gode måder at inddrage forældrene på. Der er brug for, at den professionelle har mod på at være åben over for, hvad forældrene kan bidrage med. Frem for at være handlingslammet af berøringsangst og angst for at gøre noget forkert i forhold til forældrene, er det vigtigt at den professionelle har idéer til, hvordan ressourcer kan opdages i dialog og samspil med forældrene. Hvordan finder vi ud af, hvilke ressourcer forældrene har? Vi ved fra forskning 1, at forældre bliver fastholdt i en passiv rolle, hvis vi udelukkende fokuserer på deres mangler. Forældre som oplever, at de ikke har noget at bidrage med som værdsættes af de professionelle, har tendens til at mene, at det ikke giver mening at forsøge at deltage i samarbejdet. Det er altså afgørende, at de professionelle finder frem til forældrenes ressourcer for at gøre det muligt for dem at deltage aktivt og bidrage med ressourcer, som de får mulighed for at sætte i spil. Men det kan være vanskeligt at få øje på ressourcer på områder, der er fremmede for den professionelle. Det er nemlig vanskeligt at kende til erfaringsverdener, der er forskellige fra dem, man kender fra sig selv. I dialogen med forældrene kan den professionelle få indblik i forældrenes erfaringsverdener og deres ressourcer. Det er ofte samtaler med forældrene om deres hverdagserfaringer, der åbner for, at den professionelle opdager ressourcer, som ellers var ukendte. Prøv øvelsen: Praksisinterviews danner grobund for fælles udvikling Prøv øvelsen: Fortæl om din baggrund hvilke ressourcer kunne der ligge i fortællingen? Hvor går grænserne? Vi har alle sammen grænser for, hvad vi finder passende i forhold til, hvordan man opfører sig i konkrete situationer. I et forældresamarbejde gælder det både for den professionelle og for forældrene. Hvad finder parterne fx er en acceptabel måde at hilse på hinanden? Kan man blive enig om en form, der passer begge parter? 1 Matthiesen
5 Prøv øvelsen: Hilse på hinanden Vi har også grænser i forhold til andre kulturelle praksisser, værdier og opfattelser. For ikke at føle sig overvældet eller truet af det, som virker anderledes, kan det være en hjælp at gør sig klart i en kollegial sammenhæng, hvor grænserne går. Hvad kan man acceptere ud fra sine faglige viden og erfaringer? Hvilken rolle spiller ens personlige (holdningsmæssige og følelsesmæssige) grænser for, hvad man kan acceptere? I nogle sammenhænge taler man om, at det handler om at være tolerant over for det fremmede. Tolerance kan dog virke negativt på den, som bliver tolereret frem for accepteret. Det kan opleves som ubehageligt, hvis det man er og står for ikke ses som noget der er i orden, men derimod som noget der nødtørftigt må tages med, fordi det ikke kan være anderledes. Hvordan opbygger vi et inkluderende forældresamarbejde og forhandler spilleregler for samarbejdet? Vi kan tænke på forældresamarbejde som et fodboldspil. Her skal vi være opmærksomme på 3 forhold. For det første, at forældrene skal have en bane at spille på. Det er de professionelles opgave at tilrettelægge samarbejdet, så det bliver inkluderende. En god start er at forholde sig til, hvordan institutionen signalerer, at forældrene er velkomne. Hvordan viser de professionelle, at de ønsker forældrenes aktive deltagelse? Hvad kan man gøre, så det bliver muligt for forældrene at deltage i samarbejdet? Hvilke forhold kan virke forhindrende for forældrene? Er der noget lavpraktisk, som kan gøre det lettere og mere realistisk for forældrene? Det andet forhold, som vi kender fra alle slags spil, handler om spillereglerne. Det kan være ganske fremmede for forældrene at skulle deltage i en ny form for samarbejde. De kan være usikre på, hvad der forventes af dem ikke mindst fordi der er mange uskrevne regler, som det kan være svært at gennemskue. De professionelles forventninger til dem kan være vanskelige at få øje på, fordi de ofte bygger på selvfølgeligheder. Det sker, når fx en pædagog eller lærer tager for givet, at alle forældre har et ønske om at komme på dagtilbuddet eller skolen for på den måde at deltage i et samarbejde. Nogle forældre har været vant til andre slags spilleregler, hvor forældre kun mødte de professionelle, hvis der var problemer. Det er afgørende for samarbejdet, at skolen gør det forståeligt for forældrene, hvad der ligger i at samarbejde med skolen omkring barnets læring og udvikling. Gør vi hvad vi tror vi gør? Vi kan have de bedste intentioner med den måde, vi tackler forældresamarbejdet på, men alligevel løbe ind i vanskelige situationer. Vi kan også komme i tvivl om det, vi gør. Efterlever vi de mål og visioner vi har? Hvorfor er det, at samarbejdet ikke forløber, som vi gerne vil det? 5
6 Én måde at hjælpe hinanden på rette vej er at give hinanden kollegial sparring. Det kan gøres ved, at man observerer konkrete situationer, hvor kollegaen er i samspil med forældrene - for at kunne give kvalificeret feedback på, hvad der sker. Observation drejer sig ikke om fejlfinding og bevisførelse, men derimod om, at man ved at få et andet blik på sin praksis kan få lukket øjnene op for nye perspektiver og alternative handlemuligheder. På baggrund af observationer kan man altså sammen med kollegaen åbne for en større forståelse, som kan udvide handlerummet i forhold til forældresamarbejdet. Prøv redskabet: Observation, kollegial sparring og feedback Prøv også øvelser til professionel refleksion, der er beskrevet i: Inkluderende forældresamarbejde i praksis nye metoder til det mangfoldige forældresamarbejde i daginstitutioner (2014). En anden måde at hjælpe hinanden på er ved at videndele og udvikle forældresamarbejdet i fællesskab. Ved at fortælle om erfaringerne med forældresamarbejdet både de gode og de mindre heldige kan en gruppe kollegaer opbygge et fælles repertoire af viden om, hvad der ser ud til at virke hensigtsmæssigt. Om erfaringerne fra én situation kan bruges direkte i forhold til en anden situation vil dog altid afhænge af den konkrete situation med lige præcis de forældre, man nu samarbejder med. Det kan alligevel være en fordel at kunne trække på et lager af forskellige erfaringer med, hvad der virker godt. Prøv øvelsen: Bevidning af det gode forældresamarbejde Som i alt didaktisk arbejde, er det nødvendigt at tilpasse indsatsen til deltagernes forudsætninger og til de betingelser, situationen indebærer. Det er afgørende for udviklingen af forældresamarbejdet, at bestræbelserne understøttes i organisationen. I temaet om Ledelsens opgaver uddybes muligheder for, hvordan ledelsen kan inspirere og understøtte denne udvikling. Litteratur: Matthiesen, N. (2016). Working together in a deficit logic. Race, Ethnicity & Education. Skytte, M. (2008). Professionelt arbejde med udsatte, minoritetsetniske børn og deres familier. I Bo, Karen-Asta m.fl. (red.): Udsatte børn et helhedsperspektiv. Akademisk Forlag. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (2014) Inkluderende forældresamarbejde i praksis nye metoder til det mangfoldige forældresamarbejde i daginstitutioner. 6
ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereHvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud
Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereProjekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse
Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Efterår-vinter 2018/19 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mere