Beskrivelse af det kliniske undervisningssted, AKUTAFDELINGEN HOLBÆK.

Transkript

1 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted, AKUTAFDELINGEN HOLBÆK. 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Holbæk akutafdeling hører organisatorisk til i Region Sjælland på Holbæk sygehus. Akutafdelingen er døgnåben og består af en modtagelse, en skadestue og et sengeafsnit med 16 pladser, som i daglig tale betegnes ADE (akut diagnostisk enhed), satellitrøntgen mellem kl samt satellitlaboratorium bemandet med laboranter fra kl Vi modtager skadestuepatienter og akutte patienter inden for specialerne medicin, parenchymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og pædiatri. Akutafdelingens skadestue er udbygget med satellitfunktioner i form af skadeklinikker på sundhedscentre, en i Kalundborg og en i Nykøbing Sj. De er udelukkende bemandet med behandlersygeplejersker. Behandlersygeplejersken kan, på baggrund af lægelige instrukser, selvstændigt behandle og afslutte patienter med mindre skader. Akutafdelingen har en afdelingsledelse bestående af 1 oversygeplejerske og 1 overlæge. Akutafdelingen har 1 afdelingssygeplejerske, 1 souschef samt fast tilknyttede ansatte læger og sygeplejersker. I alt er der ca. 100 ansatte personaler tilknyttet akutafdelingen. I afdelingen er der 3 sygeplejersker med vejlederuddannelse, derudover er der 1 ansvarlig klinisk underviser (AKU) som har en sundhedsfaglig diplomuddannelse. AKU underviser, introducerer, tilrettelægger og koordinerer uddannelsesforløbet for hver enkelt studerende. I et tæt samarbejde med kliniske vejledere varetages vejledning, udfyldelse af kompetencekort, evaluering og refleksion. 2. Sygeplejefaglige forhold. Patienter til Akutafdelingen kommer i afdelingen via 112, er henvist fra egen læge eller vagtlæge, er henvist til skadestuen via Akuttelefonen eller henvender sig i skranken uden forudgående aftale. Børn der indlægges via 112 modtages i akutafdelingen. Børn som henvises til indlæggelse via egen læge eller vagtlæge modtages som hovedregel i børnemodtagelsen. Den akutte patient i modtagelsen Patienter som indlægges akut kan have følgende fysiske og psykiske komplekse symptomer på baggrund af: Hjerte-kredsløbssygdomme

2 Respirationsinsufficiens Akutte mavesmerter Hoftefraktur Forgiftninger pga. indtagelse af medicin / stoffer/ alkohol Sepsis Psykisk sygdom Det er i modtagelsen sygeplejerskernes opgave, at modtage patienten og evt. pårørende. Sygeplejersken skal hurtig danne sig et helhedsindtryk af hver enkelt patient. Med udgangspunkt i triagering af patienten, planlægges og prioriteres sygeplejehandlingerne så den akutte behandling iværksættes mest hensigtsmæssigt. Triage er et redskab til at sortere og prioritere patienter, således at de patienter med størst behov bliver behandlet først. Ved triagering inddeles patienterne i kategorier alt efter deres sundhedsfaglige behov: Rød - Livstruende/genoplivning Orange - Akut/haster Gul - Alvorlig/haster mindre Grøn - Ikke alvorlig/haster ikke Blå - Småskader/mindre brud/mindre alvorlige tilstande ADE ADEén er opdelt i 2 funktioner; korttids sengeafsnit med 12 pladser og akut diagnostisk enhed, hvor patienterne ikke klædes om og lægges i seng, men sidder i hvilestole, i alt 6 pladser. ADEéns sengeafsnit er en forlængelse af modtagelsen. Patienter, der har brug for en kortere indlæggelse, kan tilbydes en sengeplads i dette afsnit. Til ADE visiteres patienter fra modtagelsen, der allerede er set af en læge og hvor behandling/plan er igangsat. Patienterne er indlagt i kortere tidsrum ofte mellem 1-4 døgn. Det forventes, at patienterne har en væsentlig grad af, at kunne være selvhjulpen. Der er 6 stuer med 2 sengepladser på hver. Formålet med dette afsnit er primært, at patienterne sikres en hurtig og effektiv behandling og ikke behøver at komme på et medicinsk specialeafsnit. I sengeafsnittet ses patienterne af en erfaren læge, som er i stand til at varetage de problematikker, der er omkring patienten, så deres forløb bliver så kort og effektivt som muligt. En

3 del af patienter bliver henvist til ambulante undersøgelser, således at de hurtigt kan komme hjem igen og unødig indlæggelse og ventetid elimineres. I ADE vil der ofte være tæt samarbejde med primær sektor. Patient der indlægges i ADEén har af typiske diagnoser: Feber, uden kendt fokus. Pneumoni KOL Afrusningspatienter/abstinensbehandling. Observation efter anafylaksi, eks. hvepse/bistik, fødevareallergi. Akutafdelingen og ADE er en afdeling, hvor mono- og tværfaglighed har stor betydning. Plejegruppen i afdelingen er sygeplejersker. Det er oftest sygeplejersken der er patientens første kontakt når de kommer til afdelingen. Vigtige interne samarbejdspartnere er, sekretærer, portører, bioanalytikere, røntgenpersonale, læger fra div. specialer, anæstesipersonale og piccoline. Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes Falck, politi, primær sektor, sociale myndigheder og hygiejnesygeplejerske. Plejeformen er tildelt patientpleje. Det vil sige den patient som sygeplejersken modtager, er hun ansvarlig for indtil patienten forlader afsnittet. Vi benytter sygehusets uniformer som udleveres via sygehusvaskeriet. Uniformen skiftes dagligt, må ikke bæres uden for sygehusets område. Der må ikke bæres ringe, armbånd, armbåndsur eller andre smykker på hænder og arme. Smykker bør være diskrete. Langt hår skal være sat op. Privat mobiltelefon skal opbevares i taske/skabet og ikke i kittellommen. Sygeplejefaglige udviklingsområder: Behandlersygeplejerskerne har kompetence til selvstændigt at undersøge, behandle og afslutte patienter med småskader. Den udvidede kompetence er under løbende kontrol og evaluering foregår både fagligt og politisk.

4 En tværfaglig traumegruppe med det formål kontinuerligt, at modtagelse, pleje og behandling af den traumatiserede patient forbedres med det mål, at sikre denne patientgruppe en kvalificeret og hurtig behandling. Internt defusingteam, benyttes når der i det akutte arbejde har været ualmindelige alvorlige og voldsomme hændelser. Uddannelsen til akutsygeplejerske. Dette er en tværregional uddannelse, der skal medvirke til, at sygeplejerskerne i akutafdelingen har relevante kompetencer til at varetage patientbehandling på et højt niveau. Uddannelsen til akutsygeplejerske skal styrke de kliniske og faglige kompetencer hos sygeplejerskerne i akutmodtagelserne. Uddannelsen er udtryk for de fælles uddannelseselementer, som alle regioner har ønske om skal indgå i en fælles uddannelse. (Ramme for Fælles Modulopdelt Uddannelse i Akutsygepleje Version 1, 17. januar ) I samarbejde med sygeplejersker fra Beth Israel Deaconiss, Boston, udvikle koncept til fremme af kompetencer for sygeplejersker i akutafdelingen. Projektet inddrager sygeplejerskerne på Region Sjælland 4 akutafdelinger. I 2016 blev der etableret flere kompetencedage, med skillstations, hvor sygeplejerskerne på hver enkelt akutafdeling øver deres kompetencer, eksempelvis i kardiologi og hypotermi. Der opstartes nye skillsstations i efteråret 2018 En gruppe sygeplejersker har udarbejdet retningslinjer for omsorg af pårørende mhp. dokumentering og kvalitetssikring af sygeplejen. Udvikles/evalueres kontinuerligt. Teknologi i sygeplejen Beskrivelse af kliniske undervisningsforløb Akutafdelingen og ADE varetager dele af de kliniske uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og medicinstuderende, i perioder også studerende fra radiografskolen, praktikophold for ambulanceassistenter fra Falck, og sanitetsfolk fra forsvaret. Du vil kunne udvikle selvstændige og delvis selvstændige kompetencer afhængige af kompleksiteten i patientforløbet. Der er mulighed for at opleve akutte korte patientkontakter, hvor der indgår både kliniske, pædagogiske og administrative handlinger. Sygeplejeopgaver som ydes til patienter i akutafdelingen med akut opstået sygdom eller kroniske sygdomme i akut forværring kan være i forhold til: Respirationspåvirkning

5 AKS (akut koronarsyndrom) NIDDM,IDDM Urinretention, kateterproblemer Feber, sepsis, dehydrering, konfusion, pneumoni, meningitis Smerter Hos den akut indlagte patient i akutafdelingen og ADE, er der mulighed for, at opøve erfaring og lære, at bruge kliniske observationer til brug for, at vurdere patientens situation. Kompleksiteten af patienternes tilstand varierer. Når patienten ankommer i afsnittet lærer du at tage imod og byde patienten velkommen. Her har du mulighed for at være behjælpelige og samtidig øve dig i observation af patientens fysiske og psykiske tilstand. Du kan øve og udvikle evnen til at bruge viden og personlige egenskaber for at få indtryk af hvilken omsorg og pleje patienten skal have. Du skal øve dig i at kunne identificerer behovet for sygepleje og udføre sygeplejehandlinger som er aktuelle for den enkelte patient. Du skal måle blodtryk, puls, saturation, temperatur, respirationsfrekvens, blodsukker samt bestilling af relevante blodprøver. Ved indhentning af data omkring den aktuelle patient, skal du øve dine personlige færdigheder i at skabe nærhed, respekt og tillid ved hjælp af den verbale og nonverbale kommunikation. Der skal gives, koordineres og planlægges løbende information og vejledning til patient, pårørende og samarbejdskollegaer. Patientidentifikation/rettigheder skal sikres. Du får mulighed for, at øve og udvikle elektronisk skriftlig dokumentation af sygeplejen, da de forskellige sygeplejehandlinger skal dokumenteres.

6 I akutafdelingen/ade vil der være mulighed for, at få et par observationsdage i skadestuen. Det vil foregå i slutningen af praktikperioden, hvis det ønskes Den akutte patient i skadestuen: Hvilken førstehjælp skal ydes? Hvordan er skadens omfang? Hvilke patienter prioriteres før andre? Gipsanlæggelse, afvask af sår, tetanusprofylakse, forskellige bandageringer, observere og yde omsorg og pleje i forhold til skadens art og patientens velbefindende. Her kommer personer som har været udsat for et fysisk/psykisk traume. Personen henvises via Akuttelefonen, henvender sig selv eller indbringes med 112. Patienter afsluttes ofte efter endt behandling til hjemmet. Sygeplejerskerne triagerer ligeledes patienter som ankommer til skadestuen, det vil sige at patienten med størst behov bliver behandlet først, uanset ankomsttidspunkt. De fleste henvendelser drejer sig om mindre skader, f.eks. forvredne ankler, snitsår, fremmedlegemer i øjnene og ukomplicerede brud. Der ydes nødvendig førstehjælp i venteværelset eller på stuen, eks. ispose på hævet ankel efter vrid, sårvask og forbinding. I Akutafdelingens skadestue er der også uddannede behandlersygeplejersker, med samme funktion som i skadeklinikkerne. Større skader/komplekse skadeforløb har lægen behandlingsansvar for. I nogle tilfælde er der behov for indlæggelse på specialafsnit, eksempelvis patienter med frakturer der kræver operation. Skadestuen modtager ligeledes patienter der har været involveret i større ulykker, dette udløser tilkald af traumeteam. I akutafdelingen og ADEén er der mange muligheder for, at lære instrumentelle sygeplejeopgaver, teknikker og procedurer. Der vil ofte i patientforløb, afhængig af diagnose indgå instrumentelle opgaver: Anlæggelse af kateter, nedlæggelse af ventrikelsonde, ilt behandling/inhalationsmaske, subcutane eller intramuskulære injektioner, anlæggelse af iv.adgang, administration af væsker og medicin intravenøst, behandle med C-pap, lejring og forflytningsprincipper, assistere til forskellige procedurer. Det er forbindelse med udførelsen af de instrumentelle handlinger vigtigt, der gives information og vejledning, som er forståelig for patienterne og virker beroligende i den akutte situation. En god mulighed for, at kunne øve ekspressiv sygepleje, og øve sygepleje til patienter i det korte patientforløb.

7 Patienter henvises til Akutafdelingen og ADE fra alle sociale lag og i alle aldersgrupper. Patienterne kommer direkte til afdelingen fra deres dagligdag. Hver enkelt har egne personlige krav og ressourcer som har betydning for hvordan de mestrer deres situation. I akutafdelingen er sygeplejen ofte præget af en travl og uforudsigelig hverdag. Der er mulighed for at opleve hvordan, der ydes sygepleje til patienter i krise eller omsorg for pårørende ved akutte dødsfald Vi samarbejder med de fleste af sygehusets afsnit, derfor vil der være rig mulighed for, at medvirke til koordinering af patientforløb som starter i akutafdelingen, på tværs af sygehusets afdelinger fx røntgen, ambulatorium, intensiv eller sengeafdeling. 3. Uddannelsesmæssige forhold: Du vil starte din praktik enten i akutmodtagelsen eller i ADEén. Halvvejs i praktikforløbet (ca. efter 10 uger), vil der være mulighed for at bytte rundt, hvis det ønskes. Dette aftales med AKU og vejleder. Som studerende vil du blive tildelt daglige vejledere, som ikke har klinisk vejlederuddannelse, men med flere års erfaring inden for sygeplejen. Vi er meget bevidste om, at du som studerende skal føle dig velkommen og ventet. Der udsendes velkomstbrev og introduktionsmateriale ca. 4 uger før start af praktik. Planlægning af mødetider foregår i samråd mellem den studerende og den ansvarlige kliniske underviser(aku). Uddannelse i kliniske forløb vil foregå i tæt samarbejde med mellem AKU, klinisk vejleder og den studerende. De første 14 dage, tilstræbes at den studerende følger en fast daglig vejleder eller sygeplejerske. I denne periode afholdes forventningssamtalen med ansvarlig klinisk vejleder. Efter de første 14 dage og forventningssamtalen udarbejdes studieplan/er. Der er afsat ugentlige samtaler med vejleder, hvor aktivitetskort drøftes, og der gives vejledning med udgangspunkt i refleksioner udsprunget af praksisoplevelser. Det forventes at den studerende medbringer sin portefolie, er ansvarlig og bruger arbejdsredskabet. Portefolioen er et vigtigt arbejdsredskab for dig som studerende og for din vejledere. Der skabes mulighed for kontinuitet for dine læringsmål, samt evaluering og konstruktiv kritik. Portefolien fungerer som den røde

8 tråd i en travl afdeling med skiftende vejledere. Det kan være en fordel at følge vejledere og deltage i vagter og weekender, hvor læringsudbyttet også er stort. Da vi er en afdeling, hvor der ofte er travlt, hektisk og uforudsigeligt, lærer du at udvikle dine handlekompetencer ved at være aktivt deltagende ude ved patienten. Der er mulighed for i stille perioder at fordybe sig i relevant litteratur, proceduremapper og opslagsbøger. Forventninger til den studerendes forberedelse til kliniske undervisningsforløb i akutafdelingen Holbæk sygehus: Det forventes at beskrivelsen af det kliniske undervisningssted er læst. Inden start i klinisk uddannelse og ud fra beskrivelse af klinisk undervisningssted, begynder at overveje, hvad det er du gerne vil lære i praksis. Hvilke erfaringer fra tidligere kan du bruge og hvilke vil være hensigtsmæssigt at øve for at opnå ny eller større erfaringer med. Har forberedt sig grundigt til forventningssamtalen, inddrag tidligere evalueringer og notater fra portefolien.(viden, handlinger og personlige kompetencer) Vi forventer, at den studerende er initiativrig, arbejder engageret i studiet, er åben overfor konstruktiv kritik, og tager ansvar for egen læring ud fra de læringstilbud, vi kan tilbyde. Ved afslutning af klinisk undervisningsforløb forventes en skriftlig elektronisk anonym evaluering af klinisk undervisningssted. Dette er med til at udvikle læringsmiljøet i afdelingen. Afdelingssygeplejersken får information om evaluering via ansvarlig klinisk vejleder. Resultaterne af evalueringerne registreres x 1 årligt. Resultaterne drøftes efterfølgende med de ansvarlige kliniske vejledere og med de ledende sygeplejersker, hvorefter uddannelseskoordinatoren er ansvarlig for at iværksætte relevant handlingsplan til forbedring eller fastholdelse af niveauet for den kliniske undervisning. Det kan anbefales genopfriske emner fra: Anatomi og fysiologi Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi Basisbog i medicin og kirurgi Farmakologi Kommunikationsteorier Etik og sygepleje Litteratur som i øvrigt kan anbefales: 1. Susanne Jastrup (red.) Akut sygepleje, Munksgaard, 2016, 2. udgave

9 2. Torben Callesen, Christian Backer Mogensen, Dan Brun Petersen og Kristian Antonsen (red.) Den akutte patient, Munksgaard, 2016 Udarbejdet Jytte Mortensen, Ansvarlig klinisk underviser Revideret / JMO Akutafdelingen, Holbæk sygehus.