FORORD:... 1 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV...

Transkript

1

2 Forord: I medfør af lovbekendtgørelse 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i software. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og tilhørende Eksamensordning ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design. AAU, september 2016 Lone Leth Thomsen Studienævnsformand for datalogi Indholdsfortegnelse FORORD:... 1 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD CENSORKORPS... 2 KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL OPTAGELSE UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS EKSAMENSBEVISETS KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL:... 3 KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE SEMESTER, SW SEMESTER, SW SEMESTER, SW SEMESTER, SW KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION...25 KAPITEL 5: ANDRE REGLER REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER KANDIDATSPECIALE REGLER OM MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN ANDEN UDDANNELSE VED ET UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET EKSAMENSREGLER DISPENSATION AFSLUTNING AF KANDIDATUDDANNELSEN REGLER OG KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG UDDYBENDE INFORMATION

3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i software er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for datalogi ved School of Information Communication Technology. 1.4 Censorkorps Censorkorps for Datalogi Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Ansøgere med retskrav på optagelse Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Software: Bacheloruddannelsen i Software, Aalborg Universitet Ansøgere uden retskrav på optagelse Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør, cand.polyt. (candidata/candidatus polytechnices) i software. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Engineering (Software). 2

4 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Kandidaten: Viden har inden for softwareteknologi en viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for faget kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over datalogisk viden og identificere videnskabelige problemstillinger med berøringsflader til softwareteknologi Færdigheder mestrer metoder og redskaber inden for softwareteknologi samt generelle færdigheder, der knytter sig til datalogisk forskning og udvikling og analyse af softwareløsninger kan vurdere og vælge blandt datalogiske teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Der henvises i øvrigt til fællesbestemmelsernes almene akademiske kompetencemål for kandidatuddannelser 3

5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen i software er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde (individuelt og i grupper) workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Internetteknologi 15 7-trinsskala Intern Dataintensive systemer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Web engineering (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Web Intelligence (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Programmeringsparadigmer 5 7-trinsskala Ekstern 2. Mobile systemer 15 7-trinsskala Ekstern Mobil softwareteknologi (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Avanceret programmering 5 7-trinsskala Intern (valgfri) Test og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Softwareinnovation 5 7-trinsskala Intern 3. Forspecialisering 20 7-trinsskala Ekstern 4

6 Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern databaseteknologi (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern distribuerede systemer (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern menneske-maskine interaktion (valgfri) Specialiseringskursus i semantik 5 7-trinsskala Ekstern og verifikation (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern maskinintelligens (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern systemudvikling (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trinsskala Ekstern programmeringsteknologi (valgfri) Entreprenørskab 5 Bestået/ Ikke bestået Intern 4. Kandidatspeciale 30 7-trinsskala Ekstern I alt 120 Problem Based Learning: A compulsory course in Problem Based Learning (PBL) is offered as an integrated part of the project module to students not acquainted with PBL at Aalborg University. 5

7 1. semester, SW7 Formål: Begrundelse: Internetteknologi (Internet Technology) 15 ECTS (Projektmodul) Projekt og kursuserfaring svarende til bacheloruddannelse i software Projektmodulets formål er at bidrage til, at de studerende opnår viden om og kan udvikle en internetapplikation, - agent, eller service. Internetapplikation, -agent eller service skal forstås bredt og spænder fra de mere gængse internetapplikationer til autonome agenter og det såkaldte Internet of Things, hvor internet teknologi benyttes til at knytte fysiske objekter, så som husholdningselektronik, sammen, hvor der ikke nødvendigvis er en traditionel browser baseret brugergrænseflade. Internet, internetteknologi, internetservices og internetapplikationer er centrale teknologiske elementer i samfundet i dag. Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: demonstrere viden om og forståelse af internet, internetteknologier samt internetservices forstå og udnytte internet begreber analysere og modellere krav til internetapplikationsudvikling strukturer en applikation i en flerlags arkitektur og ved hjælp af gængse program mønstre designe, realisere og afteste en internetapplikation, - agent eller - service Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: gennemføre systematisk aftestning af applikationen og påvise at applikationen svare til intentioner og brugernes behov gennemføre systematisk evaluering af brugergrænsefladen argumentere for trufne valg i alle udviklingsprocessens aktiviteter herunder forklarer krav, arkitektur og brugeres behov hænger sammen demonstrere færdigheder i udvikling af en internetapplikation, - agent, eller service af høj, intern og ekstern kvalitet, hvor der fokuseres på en skalérbar arkitektur, passende brugergrænseflade samt quality of service Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: udvikle en kørende internet applikation, - agent eller service som løser brugernes problem beskrive og reflektere over den anvendte arbejdsform i udviklingsprojektet Undervisningsform: Projektarbejder, projektet skal omfatte: en analyse af en problemstilling, hvis løsning naturligt kan beskrives i form af analyse, design og realisering af en konkret internet applikation, - agent eller service design, realisering og aftestning af en internet applikation, agent eller service refleksion over egen udviklingsproces 6

8 Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Intern bedømmelse efter 7-trins-skala. Problem Based Learning (PBL) at Aalborg University Problembaseret læring på Aalborg Universitet Prerequisites: None, but the course is compulsory for students not acquainted with the PBL model at Aalborg University Objectives: After completion of the course the student should Knowledge: know how to describe in own words some of the fundamental principles of Problem Based Learning (PBL) as implemented in the Aalborg PBL model at the Faculty of Engineering and Science know how to identify similarities and differences between the Aalborg PBL study environment and previous study environments, incl. strengths and weaknesses in both environments Skills: be able to structure project management activities based on a wellformulated problem formulation be able to assess project documentation based on scientific codes of conduct competences to plan for effective collaborative learning in an intercultural environment and manage group conflicts be able to reflect on, plan and manage a study project in a PBL learning environment Type of Instructions: Lectures, discussions and group work. The course will take place during three Wednesday afternoons. Assessment: Evaluation criteria: Internal assessment during the course/class participation according to the rules in the Examination Policies and Procedures, Addendum to the Framework Provision of the Faculty of Engineering and Science, Aalborg University. In this case the assessment is primarily based on the oral performance during the course. This means that the student has to be active during the course time and participate in discussions. The course is an integrated part of the project and a precondition for participation in the project examination for those who are not acquainted with the Aalborg PBL model. Consequently, no diploma will be issued for the course nor will it appear on the academic transcripts. The assessment is pass/fail. 7

9 As stated in the framework provisions, it is a pre-condition for students who have not studied the PBL model at Aalborg University that they have passed the course in Problem Based Learning (PBL) at Aalborg University prior to the project examination Dataintensive systemer (Data-intensive Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kurset Databasesystemer (6. semester) Den studerende skal opnå viden om følgende emner inden for data-intensive systemer: begreber og teknikker til analyse af store datamængder, såsom data warehousing, On-Line Analytical Processing, og data mining begreber og teknikker til håndtering af spatio-temporale data, herunder indeksering og processering af forespørgsler begreber og teknikker til skalerbarhed for data-intensive systemer, f.eks. cloud computing Emnerne vil typisk være eksemplificeret ved internet-relaterede anvendelse, som f.eks. web analytics, spatial web, o.l. Der vil desuden indgå et eller flere valgfri emner indenfor dataintensive systemer, inklusiv, men ikke begrænset til: begreber og teknikker til håndtering af web-relaterede data, såsom XML, Semantic Web eller Web2.0 data begreber og teknikker for søgemaskiner Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre for begreber og teknikker indenfor dataintensive systemer kunne udvælge relevante begreber og teknikker for en given problemstilling inden for dataintensive systemer kunne anvende relevante begreber og teknikker for en given problemstilling inden for dataintensive systemer Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra data-intensive systemer, herunder i design og implementering af data-intensive systemer Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 8

10 Web engineering (Web Engineering) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Bacheloruddannelsen i Software eller tilsvarende Den studerende skal opnå viden om færdigheder i udvikling af webapplikationer: typer af web applikationer og deres anvendelse (f.eks. dataintensive, service-orienterede, samarbejde, integration, sociale) typer af web-teknologier metoder til udvikling af web applikationer - krav-, design-, implementerings- og testteknikker - mønstre for web applikationer - udviklingsproces for web applikationer avancerede emner i webudvikling, f.eks.: - service-orienteret arkitektur - semantisk web - Rich Internet Applications - nye tendenser Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: demonstrere viden om web applikationer, - udvikling og - arkitekturer foretage modelbaseret analyse af web applikationer anvende metoder til udvikling af web applikationer, herunder krav-, design-, implementerings- og testteknikker Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra web engineering, herunder web applikationer og udvikling og arkitektur, krav, design, implementering og testteknikker. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Web Intelligence (Web Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Bacheloruddannelsen i datalogi eller software, eller tilsvarende Den studerende skal opnå viden og færdigheder indenfor web intelligence teknikker, f.eks:: Applicationer af web intelligence teknikker 9

11 Web agents og web services Web information retrieval Web navigation support Recommender systemer Intelligence for social web Vidensrepræsentation og semantic web Bruger modellering, adaptation og personalisering Computational natural language processing for web Den studerende skal opnå følgende færdigheder: Demonstrere viden om web intelligence metoder og teknikker Kunne udvælge relevante begreber og teknikker for en given problemstilling indenfor websystemer Kunne bruge korrekt notation og terminologi indenfor web intelligence. Den studerende skal kunne anvende web intelligence metoder og teknikker herunder i design og implementering af websystemer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Programmeringsparadigmer (Programming Paradigms) 5 ECTS (kursusmodul) Imperativ Programmering, Objektorienteret programmering, Sprog og oversættere, Syntaks og semantik, eller tilsvarende forudsætning Den studerende skal opnå viden om programmeringsparadigmer, der er alternative og supplerende til det imperative paradigme og det objektorienterede paradigme. Endvidere skal den studerende erhverve viden om videregående emner inden for design, implementering og anvendelse af programmeringssprog og omgivelser, herunder funktionsorienteret programmering programmering i sprog med dynamisk typer programmeringsteknikker inden for et eller flere af de fire hovedparadigmer: det funktionsorienterede, det imperative, det objektorienterede og det logiske programmeringsparadigme Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne klassificere og forklare konstruktioner i programmeringssprog i forhold til paradigmer 10

12 Undervisningsform: Kursus kunne relatere konstruktioner i sprog, der understøtter forskellige paradigmer kunne vurdere styrker og svagheder ved hvert paradigme, i forhold til konkrete opgaver Den studerende skal kunne anvende paradigmatiske konstruktioner i mindre programmer. Mundtlig eller skriftlig prøve Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 2. semester, SW8 Formål: Begrundelse: Mobile systemer (Mobile Systems) 15 ECTS (projektmodul) Projekt- og kursuserfaring svarende til bacheloruddannelsen i software eller datalogi. Projektmodulets formål er at bidrage til at de studerende kan opnå viden om og udvikle mobile applikationer og services. Mobile applikationer og services skal forstås bredt; de er specielt kendetegnet ved anvendelse af udstyr med begrænsede resurser i form af skærm, interaktion, processor og hukommelse. Det er samtidig applikationer, som med et begrænset strømforbrug kan udnytte trådløs kommunikation med andet udstyr og servere, og at brugerne og udstyret er mobile, dvs. kan flytte sig. Mobile applikationer og services finder anvendelse i en lang række situationer og omgivelser hvor stationære teknologier ikke kan anvendes. Mobile teknologier, -applikationer og services er i dag centrale teknologiske elementer i samfundet, organisationer og for det enkelte menneske. Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: demonstrere viden om og forståelse af mobile teknologiers anvendelse, mobile applikationer og services forstå og udnytte begreber om mobile applikationer og services analysere og modellere krav til en mobil applikation eller service strukturere en applikation eller service i en relevant software arkitektur ved hjælp af gængse designmønstre designe, realisere, afteste og evaluere en mobil applikation eller service forstå og forklare hvad der specielt ved mobile applikationer og services Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: 11

13 gennemføre analyse, design, programmering og evaluering af mobile applikationer og services demonstrere og anvende teknikker, modeller, metoder og værktøjer til udvikle mobile applikationer og services argumentere for de valg, der træffes i alle udviklingsprocessens aktiviteter, og herunder forklare hvordan krav, arkitektur og brugernes behov hænger sammen udvikle en mobil applikation eller service under anvendelse af minimal resurser så som skærm, interaktion, processor, strømforbrug og hukommelse samt udnytte trådløs kommunikation med andet udstyr eller servere og de mobile muligheder så som lokation og brugernes mobilitet Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: udvikle en kørende mobil applikation eller service som løser brugernes problem beskrive og reflektere over den anvendte arbejdsform i udviklingsprojektet Undervisningsform: Projektarbejde, hvor projektet skal omfatte: en analyse af en problemstilling, hvis løsning naturligt kan beskrives i form af analyse, design og realisering af en konkret mobil applikation eller service design, realisering, aftestning og evaluering af en mobil applikation eller service refleksion over den udviklingsproces, der har fundet sted Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Mobil softwareteknologi (Mobile Software Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kursusmoduler svarende til Objekt Orienteret Programmering, Algoritmik og Datastrukturer (3. semester), Databasesystemer (6. semester), Design og evaluering af brugergrænseflader (3. semester). Den studerende skal opnå viden i følgende emner inden for udvikling af mobil software: problematikker vedrørende arkitektur og programmering af mobil software, så som standalone, client/server, og peer-to-peer positionering og tracking både indendørs og udendørs mobile services og locations baserede services mobile databaser interaktionsdesign for mobile teknologier usability og bruger oplevelses evaluering af mobile teknologier Desuden kan følgende emner indgå i kurset: indendørs/udendørs integration Middleware platforme til mobile servies 12

14 Undervisningsform: Kursus design skitsering til mobile teknologier papir prototype udvikling for mobile teknologier lab. vs. field baseret evaluering af mobile teknologier Den studerende skal være i stand til: at designe software arkitekturer til mobile applikationer at anvende positionerings og tracking teknikker i forskellige indendørs og udendørs scenarier at forklare principper for mobile databaser at forklare principper moving object databaser at producerer og forfine interaktionsdesign for mobile systemer, services eller apparater at evaluere kvaliteten af et interaktions design empirisk Den studerende skal lære typiske teknologier og interaktionsdesign principper for mobile software systemer og den studerende skal være i stand til at anvende disse teknologier og principper i forskellige mobile anvendelses scenarier. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Avanceret programmering (Advanced Programming) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Programmeringserfaring svarende til projektenheden på 3. semester (SW3) samt kendskab til imperativ og objektorienteret programmering svarende til semester (SW1+2) kurser i programmering. Viden om sprogdesign og compiler konstruktion svarende til SPO kurset. Den studerende skal opnå viden om avancerede programmeringsteknologier og teknikker, herunder elementer af de programmeringssprog, som understøtter disse teknikker. Kurset vil både fokusere på nye tendenser inden for programmering, og på klassiske avancerede emner. Mulige emner inkluderer: avancerede biblioteker biblioteksdesign syntaktisk abstraktion (makroer) og sprogudvidelser deklarativ programmering generisk programmering concurrent, parallel og distribueret programmering reaktiv programmering typed og typeløs programmering 13

15 Undervisningsform: Kursus scripting modul begreber forskellige hardware platforme ressourceforbrug optimeringer performance studier Den studerende skal opnå færdigheder i at udvælge de rette programmeringsværktøjer til en given opgave. Den studerende skal kunne skrive korrekte, effektive og vedligeholdbare programmer. Den studerende skal kunne vurdere ressourceforbrug, foretage optimeringer og udføre performance studier. Den studerende skal kunne løse avancerede programmerings-opgaver. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Test og verifikation (Test and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kursusmodulerne Datamatarkitektur (2. semester), Principper for parallelisme, samtidighed og styresystemer (4. semester), Syntaks og semantik (4. semester) Den studerende skal opnå viden om følgende teorier og metoder: Test: klassiske testteknikker, modeller for formel test, softwareværktøjer til automatiseret test, testspecifikation, testgenerering og testudførelse Verifikation: formelle modeller for softwaresystemers adfærd, softwareværktøjer til verifikation Den studerende skal kunne: redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi og notation for egenskaber for og adfærd af formelle modeller af softwaresystemer anvende fagets teknikker til at planlægge og gennemføre test Den studerende skal ved syntese af fagets begreber og teknikker, kunne: 14

16 Undervisningsform: Kursus beskrive centrale aspekter af et softwaresystem ved brug af formelle modeller vurdere anvendeligheden af forskellige testteknikker på et softwaresystem i en given kontekst Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Softwareinnovation (Software Innovation) 5 ECTS (kursusmodul) Indgående indsigt i datalogiske grundprincipper som blev præsenteret på 3. og 4. semester Med software innovation menes bredt innovation i tilknytning til udvikling af software. Hovedvægten ligger på innovation produkter og processer, men også ledelse af innovativt arbejde og personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation medregnes til faget. Den studerende skal opnå viden om følgende teorier og metoder: Software Innovationsteori: centrale teorier om innovation og innovationsprocesser personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation teorier om software innovation Innovationsmetoder: gennerelle metoder og teknikker til understøttelse af innovation konkrete metoder og teknikker til software innovation Innovationspraksis: erfaring med metoder og teknikker i kreative og innovative processer vurdering af styrker og svagheder ved metoder og teknikker til kreative og innovative processer ved softwareudvikling Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets begreber for fagets teorier kunne redegøre for tilgange til valg og ledelse af innovative processer i softwareudvikling kunne diskutere personlige og organisatoriske forudsætninger for softwareinnovation kunne redegøre for og diskutere værktøjer og teknikker til støtte for softwareinnovation ud fra erfaring 15

17 Undervisningsform: Kursus Den studerende skal kunne vurdere det innovative potentiale i et softwareprodukt eller en software-understøttet proces. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 3. semester, SW9 Forspecialisering (Pre-specialization) 20 ECTS (projektmodul) Projekt- og kursusmodulerne på SW7-SW8, samt at et kursusmodul fra 3. semester (SW9) følges parallelt med projektarbejdet Formål: Begrundelse: At den studerende får indsigt i og kan formidle et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi, således at den studerende på 4. semester (SW10) kan lave sit speciale projekt på baggrund heraf. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder. Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere og analysere et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering og analyse af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning begrundede overvejelser om løsning af dette problem 16

18 Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala. Specialiseringskursus i databaseteknologi (Specialization Course in Database) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybdegående indsigt i centrale emner inden for nyere/nyeste forskning i databaseteknologi. Emnerne vedrører hovedsagligt den forskning, der findes i enheden. Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier og metoder, der præsenteres i artiklen kunne sammenholde og vurdere forskellige teorier og metoder, der løser den samme problemstilling Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed kunne finde relateret arbejde og sammenligne med andre teorier, metoder og resultater kunne vurdere og sammenligne kvaliteten af artikler fra forskellige tidskrifter, konferencer og internet sider kunne vurdere om en artikels titel, abstrakt og konklusion er afstemt med det faktiske indhold i artiklen Eksamen med ekstern censor. Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der 17

19 normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i distribuerede systemer (Specialization Course in Distributed Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning inden for distribuerede systemer. Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i menneske-maskine interaktion (Specialization Course in Human-computer interaction) 18

20 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i menneskemaskine interaktion. Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed. Undervisningsform: Kursus Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i semantik og verifikation (Specialization Course in Semantic and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i matematiske modeller til formel beskrivelse og verifikation af programmer, softwaresystemer og programmeringssprog. 19

21 Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i maskinintelligens (Specialization Course in Machine Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for maskinintelligens, som f.eks. datamining og maskinindlæring, grafiske modeller, agent baserede systemer og intelligente web systemer. Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen 20

22 Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i systemudvikling (Specialization Course in Systems Development) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Studerende der gennemfører modulet: Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning i systemudvikling. Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner. kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed 21

23 Undervisningsform: Kursus Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Specialiseringskursus i programmeringsteknologi (Specialization Course in Programming Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) semester af kandidatuddannelsen i software, datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning såvel som klassisk forskning i programmeringsteknologi. Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og sproglige konstruktioner, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og sproglige konstruktioner og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der 22

24 normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Entreprenørskab (Entrepreneurship) 5 ECTS (kursusmodul) Akademisk modenhed svarende til bachelorniveau i en software relateret disciplin Den studerende skal opnå viden om software relateret iværksætteri og forretningsudvikling, herunder typisk: forskellige videnskabelige tilgange til entrepreneurship, herunder effectuation intra-/entrepreneurship konkurrence- og markedsvilkår forretningsmodeller og planer intellectual property rights markedsudvikling og føring vækststrategier open entrepreneurship Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi for kursets begrebsapparat kunne gøre brug af begreberne til at belyse praktiske og empiriske (casebaserede) kontekster Den studerende skal kunne formulere, udvikle og præsentere egne softwarerelaterede forretningsideer over for et fagligt kvalificeret publikum. Intern bedømmelse efter bestået/ikke bestået skala 23

25 4. semester, SW10 Formål: Begrundelse: Kandidatspeciale (Master s Thesis) 30 ECTS (projektmodul) Projekt- og kursusmodulerne på SW7-SW9 At den studerende selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode kan formulere, analysere og bidrage til løsning af et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder, således at denne indsigt kan bringes til anvendelse i løsning af problemer inden for forskning. Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning og dennes mulige løsninger Den studerende skal eftergennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse og løsning af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling, et bidrag til dens løsning og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere, analysere og bidrage til løsning af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering, analyse og bidrag til løsning af et aktuelt forskningsproblem, normalt inden for det område af datalogi, som var emnet for projektmodulet på 3. semester (SW9) Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 24

26 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design og træder i kraft pr. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2015, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Fællesbestemmelse. 5.3 Eksamensregler 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 25

27 Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på hjemmesiden for Det Tekniske Fakultet for IT og Design. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 26